Vejledning om informationskrav og kemikaliesikkerhedsvurdering. Kapitel R.12: Use Descriptor-systemet

Transkript

1 Vejledning om informationskrav og kemikaliesikkerhedsvurdering Kapitel R.12: Use Descriptor-systemet Version 2 Marts 2010

2 JURIDISK MEDDELELSE Dette dokument indeholder vejledning om REACH og forklarer forpligtelserne under REACH og hvordan de opfyldes. Opmærksomheden henledes dog på, at teksten i REACH-forordningen er det eneste autentiske retsgrundlag, og at oplysningerne i dette dokument ikke udgør nogen form for juridisk rådgivning. Det Europæiske Kemikalieagentur påtager sig intet ansvar for indholdet af dette dokument. ANSVARSFRASKRIVELSE Dette er en oversættelse til arbejdsbrug af et dokument, som oprindeligt blev offentliggjort på engelsk. Det originale dokument findes på ECHA's hjemmeside. Vejledning om informationskrav og kemikaliesikkerhedsvurdering Kapitel R.12: Use Desctiptor-systemet Reference: ECHA-2010-G-05-DA Dato for offentliggørelse: 22/03/2010 Sprog: DA Det Europæiske Kemikalieagentur (2010) Forside Det Europæiske Kemikalieagentur Gengivelse er tilladt, hvis kilden angives i følgende form Kilde: Det Europæiske Kemikalieagentur, og det meddeles skriftligt til ECHA s kommunikationsenhed (publications@echa.europa.eu). Dette dokument vil foreligge på følgende 22 sprog: Bulgarsk, tjekkisk, dansk, nederlandsk, engelsk, estisk, finsk, fransk, tysk, græsk, ungarsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, spansk og svensk Har du spørgsmål eller kommentarer til dette dokument, kan du sende dem til ECHA's helpdesk ved hjælp af forespørgselsformularen. Forespørgselsformularen findes på ECHA's kontaktside på adressen: Det Europæiske Kemikalieagentur Postadresse: P.O. Box 400, FI Helsinki, Finland Besøgsadresse: Annankatu 18, Helsinki, Finland

3 FORORD Dette dokument beskriver de krav, der stilles i REACH til oplysninger om et stofs egenskaber, eksponering, anvendelser og risikohåndteringsforanstaltninger samt kemikaliesikkerhedsvurderingen. Dokumentet er en af en række vejledninger, der skal hjælpe alle involverede parter med forberedelserne til at opfylde deres forpligtelser i henhold til REACH-forordningen. Dokumenterne giver detaljeret vejledning i en række centrale REACH-processer og i anvendelsen af visse særlige videnskabelige og tekniske metoder, som industri eller myndigheder skal benytte i forbindelse med REACH. Disse vejledninger er udarbejdet og drøftet i forbindelse med REACH-gennemførelsesprojekterne (RIP) under ledelse af Kommissionens tjenestegrene og med deltagelse af aktører fra medlemsstater, industri og ngo'er. Efter at være godkendt af medlemsstaternes kompetente myndigheder er vejledningerne overgivet til ECHA til offentliggørelse og videre vedligeholdelse. Udkast til opdateringer af vejledningerne udarbejdes af ECHA og gennemgår derefter en konsultationsprocedure med deltagelse af aktører fra medlemsstater, industri og ngo'er. En nærmere beskrivelse af denne konsultationsprocedure er givet i dokumentet: Vejledningerne kan hentes på Det Europæiske Kemikalieagenturs websted Flere vejledninger vil blive lagt ud på webstedet, efterhånden som de bliver færdigredigeret eller opdateret. Dette dokument vedrører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om REACH Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af ), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1354/2007 af 15. november 2007 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) som følge af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EUT L 304 af , s. 1).

4 Revisioner Version Bemærkninger Dato Version 1 Første udgave Maj 2008 Version 1.1 Version 1.2 Version 2 Proceskategorierne (PROC) for forarbejdning af metal og andre mineraler tilføjet i nummereringssystemet for proceskategorier Anvendelsessektor SU 10 let omformuleret Produktkategorien "PC 39, produkter til personlig pleje" tilføjet Papirmasse tilføjet i anvendelsessektor SU 6, og "anden" produktion eller "andre" tjenesteydelser underinddelt (0-1 for anden kemikalierelateret økonomisk aktivitet og 0-2 for "anden ikkekemikalierelateret økonomisk aktivitet") Teknisk strømlining af nummereringssystemet for artikelkategorier Alle punkter med betegnelsen "andet" flyttet fra nederste til øverste position på listen Nummereringen rettet fra proceskategori PROC 22 i bilag R Det fejlplacerede punkt kameraer og videokameraer flyttet fra artikelkategori AC 9 til AC 3-4 i bilag R Nummereringssystemet i bilag R.12-4 tilpasset til kategoriernes opbygning. Indledningen gjort klarere og mere sammenhængende med hensyn til formålet med Use Descriptor-systemet. I punkt R.12.1 er indsat flere udtrykkelige henvisninger dels til artikel 37 (downstream-brugere underretter leverandøren om anvendelsen), dels til afsnit 3.5 i IUCLID Forklaringer og definitioner tilføjet i R.12.2 o Terminologien strømlinet vedrørende "kemiske produkter" (= stoffer som sådan og i blandinger) og artikler o Tørrede blandinger dækkes af artikelkategorier, da de har en veldefineret form og overflade. Opdaterede eksempler på brugen af Descriptor-systemet tilføjet: Se punkt R.12.4 og R En ny tabel R.12.1 tilføjet for bedre at belyse sammenhængen mellem anvendelsesbeskrivelsen og niveau 1-eksponeringsvurderingen. I punkt er tilføjet et kort afsnit vedrørende de forskellige aktører i et stofs livscyklus. Opbygningen af afsnit til er harmoniseret. Tre underafsnit indsat: definition af og anvendelsesområde for Descriptoren, vejledning i at henføre til en passende kategori, sammenhæng med niveau 1-vurdering. Descriptor-listerne for anvendelsessektor opdelt i to typer oplysninger: Hovedbrugergrupper i stoffets livscyklus som nøgle- Descriptor (anvendelsessektor SU 3, 21 og 22) og Slutanvendel- Juli 2008 Oktober 2008 Marts 2010

5 Version Bemærkninger Dato sessektor (alle punkter) som supplerende Descriptor, se bilag R Klarere skel mellem de to funktioner af den kemiske produktkategori (PC) i punkt R : (i) sektorer, der formulerer blandinger, beskrevet efter blandingens art, og (ii) typer af forbrugerprodukter, der kan vurderes med ECETOC til målrettet risikovurdering (TRA) for forbrugerne (se bilag R ). Klarere skel mellem de to funktioner af artikelkategorien (AC) i punkt R : (i) Artikeltype knyttet til stoffets driftslevetid og efterfølgende affaldsstadium (håndtering af artiklen foretaget af arbejdstagere og/eller forbrugere) og (ii) typer af forbrugerartikler, der kan vurderes med målrettet risikovurdering (TRA). Se bilag R og R Tilføjelse af en liste over underkategorier af produkter omfattet af ECETOC til målrettet vurdering af risiko (TRA) for forbrugerne, se bilag R og bilag R Redegørelse for sammenhængen mellem anvendelsesbeskrivelse og niveau 1- eksponeringsvurderinger i punkt R og R Fjernelse af henvisningen til industrielt eller fagligt miljø fra de fleste proceskategorier. Valget heraf kan ske i selve eksponeringsvurderingen. For anvendelsessektor SU 3 og SU 22 skal det angives, om anvendelsen forventes at finde sted i industrielt eller ikke-industrielt miljø. I punkt R er tilføjet eksempler vedrørende arbejdstageres forarbejdning af artikler. Listen over artikelkategorier omordnet med gennemgående henvisninger til TARIC-systemet. I listen over artikelkategorier udgår de definitive underkategorier, så det er op til registranten og downstream-brugerne, hvor detaljeret stoffets driftslevetidsstadium skal beskrives. De tidligere underkategorier er omdannet til eksempler, der viser hvilke typer artikler der kan høre ind under de brede kategorier. Miljøudledningskategori (Environmental Release Category, ERC) indført som ny Descriptor (se punkt R ). Forklaring af sektorspecifikke miljøudledningskategoriers (SPERC) rolle i denne sammenhæng. Indførelse af den nye miljøudledningskategori ERC 12 for arbejdstageres brug af slibeprocesser til forarbejdning af artikler i industrielt miljø. Miljøudledningskategori ERC 10b/11b udvidet til også at dække fjernelse af stoffer fra artiklers overflade. En liste over kategorier af stoffunktioner (med henblik på punkt 1.2 af det udvidede sikkerhedsdatablad (esds) og rapportering i IUCLID) tilføjet i bilag R Formålet med listen forklares i et kort afsnit i punkt R Tilføjelse af et nyt punkt R.12.5, der forklarer, hvordan Descriptor-systemet kan støtte i) kortlægning af anvendelser som udgangspunkt for kemikaliesikkerhedsvurderingen (CSA), ii) opbygning af titler på eksponeringsscenarier og iii) rapportering af identificerede anvendelser i punkt 3.5 i IUCLID. Detaljering af listerne. o Til listen over anvendelsessektorer (SU) er tilføjet i) vi-

6 Version Bemærkninger Dato denskabelig forskning og ii) el-, damp- gas og vandforsyning samt spildevandsbehandling. o Fyldstoffer og kit udskilt fra produktkategori PC 9 som PC 9b o Fingermaling udskilt fra produktkategori PC 9 til PC 9c. o Præcisering af, at produktkategori PC14 henviser til stoffer, der reagerer med metaloverfladen o Bilplejeprodukter (produktkategori PC6), kunstnerartikler (PC5) og plæne- og haveprodukter (PC22) udgået, da de i vidt omfang overlapper med andre kategorier o PC10 udgået, da den alligevel dækkes af "andet". o Præcisering af, at produktkategori PC20 henviser til proceshjælpemidler i den kemiske industri o Blegemidler og andre proceshjælpemidler tilføjet i produktkategori PC 26 og PC 34 o Metaller og andre mineraler indføjet i proceskategori PROC 21 til 25; beskrivelsen tilpasset o Proceskategori PROC 8 opdelt i PROC 8a og 8b o Proceskategori PROC 26, 27a og 27b indført for processer med særlig relevans for metalindustrien. o Artikelkategori AC12 fjernet fra AC-listen, da den medfører væsentlige uoverensstemmelser med den materialebaserede kategorisering og er vanskeligt forenelig med TARIC-systemet. - Redaktionel tilpasning af teksten til ovenstående ændringer. VEJLEDNING I AT FORETAGE OPDATERINGERNE De fleste opdateringer i denne vejledning er af forklarende art. Desuden er der en række ændringer i listerne over de forskellige Descriptor-elementer. Bilag R.12.7 indeholder en kortfattet vejledning til virksomheder, der har indsamlet data om anvendelser på grundlag af lister over Use Descriptors i tidligere versioner af nærværende vejledning. For hver liste forklares, hvordan allerede indsamlede data kan konverteres til en form, der svarer til i) listerne i den nye version 2 af vejledningen (uændret siden ) og ii) posterne i de tilhørende målrettede vurderinger af risiko (TRA) for eksponering af forbrugerne. Den nye Descriptor-liste for miljøet (mijøudledningskategorier, ERC) fandtes ikke i version 1 af vejledningen; disse data skal derfor tilføjes til alle anvendelsesbeskrivelser, der er udarbejdet før sommeren Konvention for citater fra REACH-forordningen Direkte citater fra REACH-forordningen er skrevet med kursiv i anførselstegn. Begreber og forkortelser Se kapitel R.20. Stifinder Nedenstående figur viser, hvor kapitel R.12 befinder sig i vejledningen.

7 R12 Information: tilgængelig påkrævet/nødvendig Farevurdering Eksponeringsvurdering Stop n j Farligt eller PBT? Risikokarakterisering Dokument i CSR Formidling af eksponeringsscenariet via esds j Risiko kontrolleret? n Gentagelse

8 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...1 R.12. USE DESCRIPTOR-SYSTEMET...1 R Formålet med dette modul...1 R Use Descriptor-systemet...2 R Beskrivelse af systemet...2 R Sammenkædning med værktøjer til eksponeringsvurdering...2 R Definition af de fem Descriptor-lister...4 R Anvendelsessektor [SU]...4 R Kemisk produktkategori [PC]...5 R Proceskategori [PROC]...6 R Miljøudledningskategori (ERC)...6 R Artikelkategorier [AC]...8 R Angivelse af et stofs tekniske funktion til brug i sikkerhedsdatabladet...9 R Eksempler...9 R Eksempler på, hvordan anvendelser henføres til en kategori i Descriptor-systemet...9 R Eksempel på systematisk beskrivelse af et stofs anvendelser...10 R Beskrivelse af identificerede anvendelser og sammensætning af titler på eksponeringsscenarier...11 R Kortlægning af anvendelser baseret på livscyklusstruktur...12 R Opbygning af titler på eksponeringsscenarier...13 R Beskrivelse af identificerede anvendelser i IUCLID...14 Tabeller Tabel R.12-1: Use Descriptors og niveau 1-eksponeringsvurderinger... 3 Tabel R.12-2: Eksempler på hvordan indendørs anvendelser, foretaget af arbejdstagere, henføres til kategorier Tabel R.12-3: Eksempel på kort beskrivelse af nogle anvendelser af et pigment Tabel R.12-4: Den del af eksponeringsscenariets titel, der vedrører arbejdstageraktiviteter Tabele R.12-5: Tabel til rapportering af identificerede anvendelser (IU) vedrørende industriarbejdere i IUCLID Figurer Figur R.12-1: Standardiseret træstruktur, der repræsenterer de identificerede anvendelser Figur R.12-2: Eksempel på anvendelser beskrevet som et livscyklustræ Bilag Bilag R.12-1: Liste over Descriptors for anvendelsessektor (SU) Bilag R : Descriptor-liste for kemisk produktkategori (PC) Bilag R.12-3: Descriptor-liste over proceskategorier (PROC) Bilag R : Beskrivelse med henblik på miljøudledningskategorier (ERC) Bilag R : Descriptor-liste for stoffer i artikler (AC) Bilag R.12-6: Liste over funktionskategorier (ikke obligatoriske, anvendes ved behov)... 33

9 R.12. USE DESCRIPTOR-SYSTEMET R Formålet med dette modul I henhold til REACH skal alle producenter og importører af stoffer, som kræver eksponeringsvurdering, opstille, vurdere og redegøre for eksponeringsscenarier, der dækker hele stoffets livscyklus. Til dette formål skal han kortlægge alle stoffets anvendelser. En sådan kortlægning af anvendelser i en markedssektor kan ofte genbruges for en række forskellige stoffer eller endda udarbejdes af flere producenter eller importører i fællesskab. Det er derfor vigtigt, at kortlægningen af anvendelser standardiseres, og at der er mulighed for sammenkædning med eksponeringsscenarier. Eksponeringsscenarier skal formidles ned gennem leverandørkæderne gennem det udvidede sikkerhedsdatablad. For downstream-brugere er det afgørende, at de modtager standardiserede, kortfattede titler på eksponeringsscenarierne (som markerer disses anvendelsesområde) for de relevante anvendelser af stofferne i den pågældende sektor, og ikke en lang række forskellige scenarier fra forskellige leverandører. Vejledningen opstiller derfor et Use Descriptor-system, der standardiserer stoffernes anvendelse. Derved lettes: identifikation af de anvendelser, der skal angives i registreringsdossiererne leverandørernes opstilling af et eksponeringsscenarie baseret på kommunikation op og ned gennem leverandørkæden formulering af korte titler på eksponeringsscenarier Use Descriptors vil gøre det lettere for leverandører og brugere at strukturere deres indbyrdes kommunikation. Ud fra de korte titler bør en downstream-bruger hurtigt kunne fastslå, om et modtaget eksponeringsscenarie dækker hans anvendelse af stoffet. Omvendt kan Use Descriptors også hjælpe downstream-brugeren til at foretage en struktureret beskrivelse af den anvendelse, han ønsker at meddele til leverandøren (se artikel 37, stk. 2). BEMÆRK: For at opstille passende eksponeringsscenarier har registranten i mange tilfælde brug for flere oplysninger om anvendelsesbetingelserne end bare en liste over Use Descriptors. Alle registranter skal desuden give en kort generel beskrivelse af alle de identificerede anvendelser i det tekniske dossier (se kapitel 3.5 i IUCLID) 2 og i punkt 2 i kemikaliesikkerhedsrapporten. Det anbefales, at den korte generelle beskrivelse af de identificerede anvendelser baseres på Descriptor-systemet i denne vejledning, og at der i punkt 3.5 af IUCLID henvises til eksponeringsscenarierne i kemikaliesikkerhedsrapporten (hvis det er relevant). Hensigten er at sikre overensstemmelse mellem beskrivelsen af de identificerede anvendelser og eksponeringsscenariernes titel og indhold. Bemærk: Denne overensstemmelse mellem den korte generelle beskrivelse af de identificerede anvendelser og de korte titler på eksponeringsscenariet i kemikaliesikkerhedsrapporten er et lovkrav, der er fastlagt i punkt af bilag I til REACH. Nogle Use Descriptors afspejler, at anvendelsen er eksponeringsrelateret. Disse Descriptors kan derfor bruges som indgangsparametre i nogle af de foreliggende værktøjer til eksponeringsvurdering. I dette kapitel redegøres mere detaljeret for baggrunden for Descriptor-systemet og dets anvendelse. Listerne over kategorier til kort beskrivelse af anvendelsen findes i Bilag R.12-1 til R Se artikel 10, litra a), nr. iii) i REACH i forbindelse med punkt 3.5 i bilag VI 1

10 R Use Descriptor-systemet R Beskrivelse af systemet Syv grupper af hovedaktører har en rolle i et stofs livscyklus: Producenter og importører af kemiske stoffer (herunder metaller og mineraler), virksomheder, der fremstiller blandinger ved blanding eller iblanding af kemikalier (producenter af kemiske produkter) distributører 3, industrielle slutbrugere, faglige slutbrugere og forbrugere. Import og distribution er ikke yderligere omhandlet i denne vejledning. Use Descriptor-systemet er baseret på fem separate Descriptor-lister, der tilsammen udgør en kort beskrivelse af anvendelsen eller en titel på eksponeringsscenariet: Kategorien anvendelsessektor (SU) beskriver den økonomiske sektor, stoffet anvendes i. Hertil hører blanding eller omemballering af stoffer, der foretages af en producent af kemiske produkter, samt industrielle, faglige og forbrugermæssige slutanvendelser 4. Den kemiske produktkategori (PC) beskriver, i hvilke typer kemiske produkter (= stoffer som sådan eller i blandinger) 5 stoffet endeligt findes, når det leveres til slutanvendelse (hos industrielle eller faglige brugere eller hos forbrugere). Proceskategorien (PROC) beskriver anvendelsesteknikker eller procestyper fra et erhvervsmæssigt perspektiv. Miljøudledningskategorien (ERC) beskriver anvendelsesbetingelserne i et bredt miljømæssigt perspektiv. Artikelkategorien (AC) beskriver den type artikler, stoffet til sidst er indarbejdet i. Dette gælder også blandinger i tørret form (f.eks. tør tryksværte i aviser, tørrede belægninger på forskellige overflade). Bemærk også: For at opnå harmonisering på tværs af markederne bør antallet af kategorier i de fem Descriptor-lister være begrænset. Både sektororganisationer og enkeltregistranter gør bedst i kun at definere ekstra kategorier, hvis de eksisterende kategorier slet ikke passer til den pågældende type proces, produkt eller sektor, der i så fald beskrives kort. Hvis der er brug for nærmere beskrivelse af relevante detaljer i en aktivitet, kan dette også ske i selve eksponeringsscenariet. R Sammenkædning med værktøjer til eksponeringsvurdering Ud over at have en beskrivende funktion hjælper nogle af Descriptor-listerne til udpegelse af en passende eksponeringsvurdering som indgang til et af de foreliggende værktøjer til vurdering af niveau 1-eksponering (se punkt D.5 i vejledningens kapitel D) 6. Tabel R.12.1 giver en oversigt 3 Distribution er i sig selv ikke en anvendelse i henhold til REACH. Hvis distribution derimod indebærer overførsel af stof (f.eks. omfyldning) er der tale om en anvendelse. 4 Slutanvendelsen af et stof er den sidste anvendelse af stoffet som sådant eller i et kemisk produkt, før stoffet indgår i en grundsubstansen i en artikel, reagerer ved anvendelsen (og dermed forbruges) og/eller udledes som affald, spildevand eller emission til luften. Anvendelser, der alene har til formål at gøre stoffet til en komponent i et kemisk produkt [en blanding], er ikke slutanvendelser. Der skelnes på denne måde for at undgå særskilt at skulle beskrive hvert enkelt blandingstrin i en længere kæde af fremstillere af kemiske produkter. 5 Betegnelsen kemisk produkt dækker både stoffer som sådan og stoffer i et kemisk produkt [en blanding]. Derved dækkes både produkter, der kun indeholder ét stof som sådan, og kemiske produkter, der indeholder flere stoffer. I denne vejledning bruges betegnelsen kemisk produkt også om metaller (herunder legeringer) i primær form (f.eks. barrer eller pulver). 6 Niveau 1-eksponering er en modelleret, forsigtig forhåndsvurdering af eksponeringen, baseret på stofegenskaberne og nogle få, let fortolkelige indgangsparametre. Der findes forskellige værktøjer til opstilling af sådanne vurderinger. Et af disse er værktøjet til målrettet vurdering af risiko (Targeted Risk Assessment, TRA) for erhvervsmæssig eksponering og 2

11 over de forskellige elementer i Use Descriptor-systemet og deres sammenhæng med indgangene til niveau 1-eksponeringsvurdering. Tabel R.12-1: Use Descriptors og niveau 1-eksponeringsvurderinger Anvendelsessektor, SU Produktkategori, PC Descriptor-listens navn Kategori af anvendelsessektor Kemisk produktkategori 7 Det beskrevne anvendelsesaspekt Tre grupper af hovedbrugere (første rækker i bilag R.12-1), der er relevante for alle stoffets anvendelser. De sektorer i industri og serviceerhverv, hvor anvendelsen finder sted Den type kemiske produkt, hvori stoffet findes ved levering til slutanvendelse. Disse kategorier kan desuden bruges til at beskrive de markedssektorer (kemiske produktsektorer), som producenten potentielt kan levere stoffet til. Forbrugerproduktkategorier, for hvilke der kan opstilles en niveau 1- eksponeringsvurdering. PROC Proceskategori Anvendelsesteknikker eller procestyper defineret i et erhvervsmæssigt perspektiv ERC AC Miljøudledningskategori Artikelkategori Bred beskrivelse af anvendelsen i et miljømæssigt perspektiv, relevant for alle anvendelser af stoffet og den efterfølgende driftslevetid i artikler De artikeltyper i den efterfølgende driftslevetid og i affaldsstadiet, som er potentielt relevante for eksponeringen af forbrugere, arbejdstagere og miljø. De typer forbrugerartikler, for hvilke der kan opstilles en niveau 1-eksponeringsvurdering. Kategorier svarende til indgangene til et af de foreliggende værktøjer til niveau 1-eksponeringsvurdering Målrettet vurdering af risiko (TRA) for eksponering af arbejdstagere Målrettet vurdering af risiko (TRA) for eksponering af forbrugerne fra udvalgte produkttyper Målrettet vurdering af risiko (TRA) for eksponering af arbejdstagere Miljøudledningskategorier (ERC) Målrettet vurdering af risiko (TRA) for eksponering af forbrugerne fra udvalgte artikeltyper Bemærk: Når en bestemt anvendelseskategori fungerer som indgang til et værktøj til niveau 1- eksponeringsvurdering (f.eks. proceskategorier (PROC) til vurdering af erhvervsmæssig eksponering), afhænger eksponeringsvurderingen derudover også af andre parametre, der ikke ses i selve beskrivelsen i kategorien (f.eks. om der forefindes punktudsugning, stofkoncentrationen, anvendelsens varighed, brug af personlige værnemidler). En enkelt proceskategori kan derfor være relateret til en række eksponeringsscenarier med tilhørende eksponeringsvurderinger. Dette gælder også kategorier af forbrugerblandinger/-artikler og miljøudledningskategorier. forbrugereksponering, som er udviklet af ECETOC (opdateret version offentliggjort i juli 2009, For miljøets vedkommende kan miljøudledningskategorier (ERC) anvendes til at fastlægge en niveau 1- udledningsvurdering. Sådanne udledningsvurderinger muliggør eksponeringsvurdering baseret på EUSES. Det nødvendige modul til udledningsberegning til dette formål vil blive beskrevet i vejledningens opdaterede kapitel R.16 om vurdering af eksponeringen af miljøet. 7 Samme produktkategori kan opfylde begge de her beskrevne funktioner af produktkategorier (se R for flere detaljer). 3

12 R Definition af de fem Descriptor-lister R Anvendelsessektor [SU] Definition og anvendelsesområde Bilag R.12-1 indeholder en liste over Anvendelsessektorer. De tre grupper af hovedbrugere er anført som nøgle-descriptors øverst i tabellen. De repræsenterer den mindste detaljeringsgrad, en registrant forventes at give ved beskrivelsen af anvendelsessektoren, og de er vigtige for den vurderingsansvarlige, da de er vejledende for eksponeringsvurderingen (f.eks. ved valg af passende værktøjer). Rapporteringen om anvendelser i IUCLID og i kemikaliesikkerhedsrapporten er bygget op i henhold til disse hovedgrupper. Bilag R.12-1 indeholder desuden et udvalg af internationalt harmoniserede NACE-kategorier (Systematisk fortegnelse over økonomiske aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber) til klassificering af aktiviteter i industri og serviceerhverv. Disse kategorier skal bistå producenten/importøren med at kortlægge markedet ud over hans direkte kunder i sektorerne for kemiske produkter 8. En sådan kortlægning kan være til hjælp ved opstilling af passende eksponeringsscenarier, der dækker alle slutanvendelser af stoffet som sådan eller i blandinger foruden de efterfølgende stadier i livscyklussen. Det kan f.eks. være relevant at markere de industrisektorer, som et eksponeringsscenarie gælder for, således f.eks. "lukket behandling af gasser i halvlederindustrien" eller "immersion [dypning] ved efterbehandling af tekstiler". At kæde en bestemt anvendelsesproces (PROC) eller miljøudledningskategori (ERC) sammen med en bestemt anvendelsessektor (SU) kan være særlig nyttigt i følgende situationer: således, når det er nødvendigt med en eksponeringsvurdering på et højere niveau for at godtgøre kontrol af risiko og anvendelsesbetingelserne i eksponeringsscenariet specifikt gælder en proces i en bestemt industri. Desuden kan anvendelsessektoren tilsige, at bestemte anvendelser "frarådes". Vejledning i at henføre til den relevante kategori Antallet af kategorier er begrænset til brede sektorer, der vides at repræsentere de største brugere af kemikalier. Hvis en producent eller importør finder det nødvendigt at beskrive anvendelsen mere detaljeret eller beskrive anvendelser i en sektor, der ikke er med på listen, bør han anvende NACE-koder (og den tilhørende ordlyd). NACE-koder findes via internetlinket nederst i bilag R NACE-koder og -terminologi har den fordel, at de er harmoniserede og kendes af virksomheder overalt i Europa. Hvis producenten eller importøren finder det tilstrækkeligt at udtrykke sig mindre specifikt om anvendelsen i industrien, kan han nøjes med at henføre til hovedbrugergruppen, f.eks. "industriel anvendelse", og angive, at stoffet er beregnet til udbredt anvendelse i industrien under de betingelser, der fremgår af eksponeringsscenariet. Hvis en producent eller importør beslutter at give en mere detaljeret beskrivelse af anvendelsen ved at henføre til en slutanvendelsessektor, bør han vælge en kategori i bilag R.12-1 foruden en kategori, der beskriver hovedbrugergruppen. Bemærk: Ved produktion af stoffer (f.eks. anvendelsessektor SU8, SU9, SU14) eller formulering af blandinger (SU10) skal stoffets slutanvendelser beskrives (f.eks. mellemprodukt eller proceshjælpemiddel). Ved beskrivelse af fremstillingen eller formuleringen af en blanding som sådan er det ikke nødvendigt at henføre til en slutanvendelsessektor. Sammenhæng med niveau 1-eksponeringsvurdering Hovedbrugergrupperne "industriel anvendelse" (SU 3) og "faglig anvendelse" (SU 22) kan være indgangsparametre i en niveau 1-eksponeringsvurdering i den målrettede vurdering af risiko (TRA) for arbejdstagere. De andre kategorier hænger ikke på samme måde direkte sammen med eksisterende værktøjer til eksponeringsvurdering. For mange industrisektorer har OECD imidlertid ud- 8 Sektorer, der producerer (= formulerer = blander) kemiske produkter [= blandinger], beskrives bedre ved typen af kemisk produkt end ved NACE-koden, da sondringsmulighederne i NACE-systemet ikke er tilstrækkelige. 4

13 arbejdet Emission Scenario Documents, der beskriver anvendelsesbetingelserne for visse typer kemikalier (og de tilsvarende udledningsfaktorer) i et miljømæssigt perspektiv. R Kemisk produktkategori [PC] Definition og anvendelsesområde En producent eller importør kan identificere et stofs hovedanvendelsesområder på grundlag af sin kundedatabase eller de markedssektorer, han leverer til. I mange tilfælde er hans direkte kunder virksomheder, der formulerer kemiske produkter eller omemballerer 9, eller distributører, der leverer til forskellige downstream-brugere. Det forekommer dog også, at stoffets producent selv fremstiller blandinger og/eller leverer stoffet som sådan eller i en blanding direkte til større slutbrugere. Den kemiske produktkategori (PC) karakteriserer et stofs anvendelse efter typen af det slutanvendelsesprodukt (f.eks. smøremiddel, rensemiddel, klæbestof), hvori stoffet vides at anvendes. Det er ikke hensigten, at den skal karakterisere stoffets specifikke tekniske funktion som sådan (f.eks. UV-stabilisator, korrosionshæmmer eller flammehæmmer). Grunden er, at produktkategorien omfatter flere oplysninger om potentiel eksponering end stoffets funktion som sådan. F.eks. vil eksponeringen være forskellig, alt efter om et stof (f.eks. et opløsningsmiddel) anvendes i luftplejeprodukter (PC3) eller i vaske- og renseprodukter (PC35). Produktkategorierne er nyttige til at kortlægge forsyningskæder. Hertil hører f.eks. at følge et stofs massestrøm gennem markedet for at foretage miljøvurderingen. Bilag R indeholder en liste over produktkategorier 10. Hensigten med kategorierne i listen er at strukturere markedet for et stof efter produkttyper. Vejledning i at henføre til den relevante kategori På grundlag af intern viden og eventuelle supplerende oplysninger fra kunderne angiver producenten eller importøren en eller flere produktkategorier, der afspejler den type blandinger til slutanvendelse, som stoffet vides at anvendes i. Anvendelser, som producenten er ubekendt med, f.eks. når levering sker gennem distributører eller en længere kæde af producenter af kemiske produkter, kan downstream-brugerne oplyse producenten om som led i REACH-gennemførelsesprocessen. Flere downstream-brugersammenslutninger har kortlagt hovedanvendelsesområder og offentliggjort fortegnelser over anvendelser på deres websted (f.eks. CEPE, A.I.S.E., COLIPA og FEICA). Dette er også en nyttig informationskilde for producenten eller importøren. Hvis producenten/importøren eller downstream-brugeren ikke kan finde en egnet produktkategori i bilag , kan anvendelsen beskrives under "andet". Om muligt bør der til beskrivelse af en sådan anvendelse vælges en kode (og den tilsvarende ordlyd) fra UCN-systemet (se internetlinket nederst i Bilag R.12-2). Desuden kan det forekomme, at en af de underkategorier af produkter eller artikler, der er indgang til den målrettede risikovurdering (TRA), er mere passende og derfor beskrives under "andet". Sammenhæng med niveau 1-eksponeringsvurdering For en række udvalgte produktkategorier kan der foretages en niveau 1-eksponeringsvurdering for forbrugerne ved hjælp af ECETOC-værktøjet til målrettet risikovurdering (TRA). Bilag R indeholder en oversigt over disse produktkategorier og produktunderkategorier. Foruden selve produkt(under)kategorien kan det være nødvendigt med andre indgangsparametre, f.eks. stoffets koncentration i produktet eller den anvendte mængde produkt pr. hændelse. 9 Virksomheder, der om emballerer, overfører stoffer som sådan eller i kemiske produkter fra store beholdere til mindre beholdere til slutanvendelse. Denne aktivitet anses for en "anvendelse" i henhold til REACH. 10 Listen er baseret på det eksisterende UC 55-system, det nordiske UCN-system, de produktkategorier, der anvendes i TRA, og ConsExpo. Grundlæggende er de mest anvendte kategorier baseret på data fra de nordiske produktregistre. 5

14 Der gøres opmærksom på, at der også findes andre værktøjer til opstilling af eksponeringsvurderinger for forbrugerne (se kapitel R.15 i vejledningen). R Proceskategori [PROC] Definition og anvendelsesområde Anvendelsesteknikker og procestyper er direkte afgørende for den forventelige eksponering og dermed hvilke risikohåndteringsforanstaltninger der er nødvendige. Listen over proceskategorier i bilag R.12-3 afspejler de omfattede teknikkers og processers overordnede potentiale for erhvervsmæssig eksponering. Kategoriseringen afhænger af i) procesenergiens mængde og form (f.eks. varme, mekanisk energi, stråling), ii) hvor stor en stofoverflade, der kan forårsage eksponering (materialets støvegenskaber eller lagtykkelse), og iii) det omfang af indeslutning og teknisk kontrol, der overordnet kan forventes. Vejledning i at henføre til den relevante kategori Når registranten og/eller downstream-brugerne har kortlagt et stofs anvendelser og anvendelsesbetingelser, kan der henføres passende proceskategorier til de identificerede processer og anvendelsesteknikker. Bemærk, at det kræver fornøden arbejdshygiejnisk ekspertviden at fastslå, hvad der er den mest passende PROC for en given proces eller anvendelsesteknik. Det tilrådes at give en kort beskrivelse af de identificerede processer og teknikker i sektorspecifik terminologi, før de henføres til en kategori, for at kategorivalget skal blive gennemsigtigt. Hvis ingen af kategorierne af aktivitet/proces ser ud til at passe, kan producenten eller importøren beskrive anvendelsesprocessens art med egne ord i stedet for at henføre til en af de fastlagte kategorier. Det kan dog være nyttigt i kemikaliesikkerhedsrapporten at tilføje en redegørelse for, hvilke af de eksisterende kategorier i bilag R. 12-3, der er overvejet, og hvorfor de ikke dækkede dette tilfælde. En sådan redegørelse kan være udgangspunkt for at ændre eksisterende kategorier eller tilføje nye kategorier i den næste opdatering af vejledningen. Sammenhæng med niveau 1-eksponeringsvurdering Med blot to undtagelser kan alle proceskategorierne i bilag R.12-3 anvendes som indgangsparameter til ECETOC-værktøjet til målrettet risikovurdering (TRA)11 med henblik på en niveau 1- eksponeringsvurdering for arbejdstagere. Foruden selve proceskategorien er der brug for andre indgangsparametre, f.eks.: stoffets koncentration i de produkter, der anvendes af arbejdstagerne, om anvendelsen finder sted under industrielle betingelser, eksponeringens varighed, eller om der er punktudsugning. R Miljøudledningskategori (ERC) Definition og anvendelsesområde Miljøudledningskategorier [ERC] markerer en anvendelses karakteristika baseret på seks miljørelevante aspekter, herunder de egenskaber, der giver mulighed for at foretage massestrømsanalyse gennem hele et stofs livscyklus: a) Stoffets tilsigtede tekniske bestemmelse (formål) under brugen er bestemmende for, i hvilket omfang stoffet forbruges ved anvendelsen, forventes udledt til afløb, som emissioner til luften eller som affald, eller forventes at træde ind i det næste stadium af sin livscyklus. Sædvanligvis er der tre muligheder: Stoffet skal indgå i en artikel (herunder tørrede blandinger), enten fordi det har en funktion i artiklen eller fordi det (efter det foregående stadium i livscyklussen) bliver tilbage i artiklen uden at have nogen funktion. 11 Targeted Risk Assessment by ECETOC, revideret version offentliggjort i juli 2009 ( 6

15 Stoffet er bestemt til at reagere ved anvendelsen og kan derfor hverken gennemgå flere trin i livscyklussen eller afgives til miljøet. Stoffet er bestemt til at være proceshjælpemiddel og udledes som sådant ved en industriel proces (f.eks. et tensid til efterbehandling af tekstiler eller et opløsningsmiddel fra sprøjtelakering) eller ved en ikke-industriel anvendelse (f.eks. opløsningsmidler eller tensider fra rengøringsmidler) til spildevand, til luften og/eller som affald. b) Det livscyklusstadium, i hvilket anvendelsen finder sted (fremstilling, formulering eller slutanvendelse) er bestemmende for, i hvilket omfang tab kan forventes at blive minimeret (drevet af aktørens økonomiske interesse i at undgå tab af salgbare produkter, og anvendelsen af specialudstyr til behandling af kemikalier). c) Anvendelsens udbredelse bestemmer emissionernes tidsmæssige og geografiske udbredelse (anvendelse i industrianlæg [punktkilder] og eller udbredt anvendelse hos fagfolk og forbrugere). d) Indesluttede anvendelsessystemer ved slutanvendelsen begrænser den potentielle udledning til luft og vand (f.eks. hydrauliske systemer med indesluttede arbejdsvæsker, lukkede systemer til rengøring af tekstil- og metaldele). e) Indendørs eller udendørs anvendelse af stoffet bestemmer, i hvilket omfang det er muligt at opsamle udslip til luft og vand, og om vejrliget øger udledningen af stoffet fra artikler. f) For artikler, der anvendes under betingelser, der befordrer udledning (f.eks. afslidning fra dæk eller bremseklodser) må en relativt stor andel forventes afgivet til miljøet. Dette gælder også artikler, fra hvilke udledningen endog er tilsigtet (f.eks. parfumerede artikler). Også for slibeprocesser til behandling af artikler, f.eks. slibning eller sandblæsning, gælder dette kriterium. De anførte karakteristika giver et første fingerpeg om stoffets potentiale for udledning til miljøet. Bilag indeholder en oversigt over, hvilke kombinationer af de seks aspekter, der svarer til hver miljøudledningskategori (ERC). Bilag R indeholder en liste over 23 Miljøudledningskategorier (ERC) med tilhørende beskrivende definitioner. Disse kategorier er produktion, formulering af kemiske produkter og anvendelse af stoffet på industrianlæg (ERC 1 til 7), udbredt indendørs eller udendørs anvendelse (ERC 8 og ERC 9) og driftslevetid (ERC 10 til ERC 12). Til driftslevetidskategorierne hører også arbejdstageres bearbejdning af artikler med udledning til følge (ERC 10b, 11b og 12 a/b). Vejledning i henføring til den relevante kategori Når registranten har kortlagt stoffets anvendelser og anvendelsesbetingelser (herunder dets efterfølgende driftslevetid i artikler), kan de tilsvarende miljøudledningskategorier henføres til de anvendelser, der er relevante for de forskellige stadier i stoffets livscyklus og for hovedbrugergrupperne. Miljøudledningskategorierne kan sammen med produktkategorierne hjælpe registranten til at opdele markedsvolumenet i grupper af anvendelser i tilstrækkelige detaljer. Hvis ingen af kategorierne af aktivitet/proces ser ud til at passe, kan producenten eller importøren beskrive miljøegenskaberne af den pågældende anvendelse med egne ord i stedet for at henføre til en af de fastlagte kategorier. Det kan dog være nyttigt i kemikaliesikkerhedsrapporten at tilføje en redegørelse for, hvilke af de eksisterende kategorier i bilag R. 12-4, der er overvejet, og hvorfor de ikke dækkede dette tilfælde. En sådan redegørelse kan blive udgangspunkt for at ændre eksisterende kategorier eller tilføje nye kategorier i den næste opdatering af vejledningen. Sammenhæng med niveau 1-udledningsvurdering For alle miljøudledningskategorier kan der som udgangspunkt (værste tilfælde) afledes en niveau 1-vurdering af udledningen (til luft, vand og jord) ved hjælp af det beregningsmodul for udledning og de standardudledningsfaktorer, der er angivet i tabel R af vejledningens kapitel R.16, bilag 1. Denne beregnede udledning kan derefter omregnes til en eksponeringsvurdering på lokalt og regionalt niveau (se vejledningen R.16.3). De forskellige industrisektorer forventes at ville udarbejde mere specifikke beskrivelser af de miljørelaterede anvendelsesbetingelser (specifikke miljøudledningskategorier [SPERC]), hvilket vil resultere i specifikke udledningsfaktorer. Når disse SPERC foreligger, vil de kunne anvendes til at 7

16 opstille sektor- eller produktspecifikke udledningsvurderinger. Bilag R indeholder en oversigt over de foreliggende SPERC (som vil blive medtaget, når industrien har udarbejdet det første sæt SPERC). R Artikelkategorier [AC] Definition og anvendelsesområde En kemikaliesikkerhedsvurdering skal ikke kun dække et stofs anvendelser, men også de efterfølgende stadier i livscyklussen for stoffer, der indgår i artiklens grundmateriale eller er påført dette. For farlige stoffer, der forarbejdes til artikler, kan stoffets producent eller importør således finde det nødvendigt at angive, hvilke typer artikler der er omhandlet i kemikaliesikkerhedsvurderingen og eksponeringsscenarierne. Følgende to eksempler illustrerer relevansen af driftslevetidsstadiet: i) For eksponeringen af forbrugerne og miljøet gør det en forskel, om et stof anvendes til efterbehandling af tøj (hudkontakt, hyppig vask) eller som en komponent i isoleringsplader til byggesektoren. ii) For eksponeringen af arbejdstagere og miljø gør det en forskel, om et stof indgår i overfladebehandlingen af et skib eller af en udendørs stålkonstruktion (støvdannelse ved afslibning af maling som led i den regelmæssige vedligeholdelse) eller om det indgår i overfladebehandlingen af husholdningsapparater (fjernelse af lakken på det udtjente apparat ved industriel formaling). Bilag R indeholder en liste over brede typer af artikler uden tilsigtet udledning og giver eksempler på artikler, der kan være omfattet af den brede kategori. Der fokuseres på karakterisering ud fra materiale. For at det også skal være muligt at beskrive driftslevetiden i komplekse artikler bestående af mange materialer indeholder listen også kategorier til køretøjer og maskiner. Artikelkategorierne svarer til specifikke kategorier i TARIC-systemet 12, og der er således mulighed for yderligere specifikation i kemikaliesikkerhedsvurderingen på grundlag af TARIC-kataloget, hvis registranten eller downstream-brugeren finder det nødvendigt. Desuden kan nogle af eksemplerne på artikeltyper være til hjælp ved beskrivelsen af artikler, der kan give særlig anledning til eksponering af arbejdstagere, f.eks. brug af læder- og gummihandsker, artikler til slibende polerarbejde, fjernelse af overfladebelægning fra store køretøjer, brug af imprægneret beskyttelsesdragt. Bilag R indeholder en liste med eksempler på artikler med tilsigtet frigivelse. Stoffer med tilsigtet frigivelse skal registreres i henhold til REACH har således en specialstatus i Use Descriptor-systemet. Denne liste er åben for tilføjelser som led i REACH-gennemførelsesprocessen, men det forventes, at den forbliver en relativt kort liste over enkeltstående tilfælde. Vejledning i henføring til den relevante kategori På grundlag af intern viden og eventuelle supplerende oplysninger fra kunder henfører producenten eller importøren til en eller flere artikelkategorier, der afspejler den type artikler, hvori stoffet vides at indgå ved slutanvendelsen (hos den sidste downstream-bruger i leverandørkæden eller hos forbrugerne). Hvis et stof ikke påregnes at indgå i artikler under anvendelsen, skal der ikke henføres til en artikelkategori (gælder f.eks. opløsningsmidler, rensemidler og detergenter i vaskemidler). Det vil hverken være muligt eller nødvendigt at give en detaljeret liste over alle artikeltyper, i hvilke stoffet kan ende med at indgå. Men i kemikaliesikkerhedsvurderingen skal registranten bedømme risici fra stoffet i artiklernes driftslevetid (og efterfølgende affaldsstadier), og det kan være nødvendigt, at han ned gennem leverandørkæden oplyser om foranstaltninger til begrænsning af afgivelse/eksponering fra artikler, f.eks. afgivelse af farve og efterbehandlingskemikalier fra tekstiler. Registranten skal således skaffe oplysninger til eksponeringsscenarier for repræsentative artikeltyper, der er relevante for det pågældende stof. Hvis producenten/importøren eller downstream-brugeren ikke kan udpege en passende artikelkategori i bilag eller ønsker at give mere specifikke oplysninger, kan anvendelsen eventuelt 12 Kategorier/koder for varegrupper i henhold til De Europæiske Fællesskabers integrerede toldtarif (Taric); 8

17 beskrives under "andet". Om muligt bør der vælges en kode (og den tilsvarende ordlyd) fra TARICsystemet (se internet-linket nederst i Bilag R Sammenkædning med niveau 1-udledningsvurdering For en række artikelkategorier kan en niveau 1-eksponeringsvurdering for forbrugerne foretages ved hjælp af ECETOC-værktøjet til målrettet vurdering af risiko (TRA) for eksponering af forbrugerne. Bilag R indeholder en særlig fortegnelse over de artikelkategorier, der kan vurderes med ECETOC TRA-værktøjet. R Angivelse af et stofs tekniske funktion til brug i sikkerhedsdatabladet For stoffer, der opfylder kriterierne for at klassificeres som farlige, kræves angivelse af stoffets tekniske funktion som sådan (hvad stoffet faktisk gør) til punkt 1.2 i sikkerhedsdatabladet. Hertil kan registranten anvende stoftyperne i bilag R En sådan angivelse kan desuden være nyttig som markering af, at der er opstillet et eksponeringsscenarie (eller en række eksponeringsscenarier) for en given stoftype (f.eks. et opløsningsmiddel eller et pigment). I henhold til bilag II i REACH skal anvendelser også angives for blandinger. Det må påpeges, at der ikke krav om at angive den tekniske funktion af hvert enkelt stof i en blanding. I sikkerhedsdatabladet for en blanding kræves kun beskrivelse af anvendelsen af blandingen som helhed. R Eksempler R Eksempler på, hvordan anvendelser henføres til en kategori i Descriptor-systemet 9

18 For en række processer/aktiviteter viser Tabel R.12-2, hvilken kategori de skal henføres til, og hvilke fælles anvendelseskarakteristika kategorien koder for. Eksemplet vedrører arbejdstageres indendørs anvendelser (industrielle eller faglige) og dækker stoffer, som i) indgår i artikler eller ii) ikke indgår i artikler. Som det ses af eksemplerne, kan forskellige typer aktiviteter udtrykkes ved én kategori for eksponering af arbejdstagere og én kategori for eksponering af miljøet. Tabel R.12-2: Eksempler på hvordan indendørs anvendelser, foretaget af arbejdstagere, henføres til kategorier Eksempler på proces/aktivitet Påsprøjtning af maling, rensemidler, smøremidler og klæbemidler Farvning og efterbehandling af tekstiler, læder og papir Belægning af gulve, maling af vægge med pensel eller rulle, rensning/polering af overflader ved aftørring Proceskategori (PROC) fra bilag R.12-3 og miljøudledningskategori (ERC) fra bilag R.12-4 Luftspredningsteknikker, f.eks. sprøjtning (PROC 7 og PROC 11) Industriel eller udbredt faglig anvendelse af et stof, der er bestemt til at indgå i en artikel (ERC 5/ ERC 8c) eller ikke at indgå (ERC 4/ ERC 8a) Immersion, f.eks. dypning og hældning (PROC 13). Industriel anvendelse af stoffer, der er bestemt til at indgå eller ikke indgå i en artikel (ERC 4 eller 5) Lavenergispredning, f.eks. med rulle, pensel/børste (PROC 10). Udbredt faglig anvendelse (ERC 8a eller 8c) Eksponeringsmønster, som proceskategorien og miljøudledningskategorien "koder" for. Stofferne kan inhaleres som dampe og aerosoler. Aerosolpartiklernes energi kan kræve særlig eksponeringskontrol. Ved påsprøjtning kan overspray medføre spildevand, og opløsningsmiddel kan afgives til luften. Stoffet påføres på overfladen af artiklen ved nedsænkning i et bad og er bestemt til at blive en del af artiklen. Støv- og aerosoldannelsen er normalt lav, og frigivelsen kan let kontrolleres. Tømning eller bortskaffelse af spildevand og/eller af brugte bade kan være relevant. Eksponeringen under spredning af stoffet skyldes primært stoffets egenskaber (f.eks. damptryk) eller direkte hudkontakt. Støv- og aerosoldannelse usandsynlig. Ved rengøring af udstyr og maskiner kan dannes spildevand og/eller affald. Opløsningsmidler kan afgives til luften. Mekanisk skæring, formaling, boring eller slibning Batchvis blanding af faste og flydende stoffer til belægninger, rensemidler, plastblandinger og tekstilfarver Intensiv mekanisk bearbejdning af massive metaller, stoffer bundet i materialer eller artikler (PROC 24). Industriel eller udbredt behandling af artikler udført af arbejdstagere under betingelser, der befordrer udledning (ERC 11b eller 12) Lukket batchproces (PROC 3) eller batchvis blanding og iblanding (flere trin og/eller betydelig kontakt) (PROC 5), samt den tilhørende stofoverførsel (PROC 8a, 8b og 9) Formulering af blandinger eller iblanding (ERC2 eller ERC 3) Stoffet udsættes for en betydelig mængde termisk eller kinetisk energi ved formaling, mekanisk skæring, boring eller slibning. Frigivelse af faste stoffer (støv) eller røggasser må påregnes. Nedfald skal bortskaffes som affald. Hovedsagelig indesluttet håndtering (f.eks. via lukket overførsel), men nogen risiko for kontakt (f.eks. under prøveudtagning). Fast eller flydende materiale kan frigives som damp eller støv. Betydelig kontakt mulig. Affald eller spildevand forventes dannet ved rengøring af udstyr. R Eksempel på systematisk beskrivelse af et stofs anvendelser Tabel R.12-3 illustrerer Descriptor-systemet i et livscyklusperspektiv. I eksemplet er stoffet et pigment i maling til træartikler (indendørs eller udendørs anvendelse). Malingen (herunder pigmentet) produceres i en flertrins batchproces. Malingen påføres af arbejdstagere med sprøjte og pensel. Også forbrugerne anvender malinger, der indeholder pigmentet. Eksemplet dækker også endelig 10

19 afrensning af malingen ved renoveringsopgaver. Tabel R.12-3 indeholder en række spørgsmål, som registranten kan tænkes at skulle besvare, når han kortlægger stoffets anvendelser. Tabel R.12-3: Eksempel på kort beskrivelse af nogle anvendelser af et pigment Spørgsmål til kort beskrivelse af anvendelsen i overordnede vendinger Hvilke sektorer i fremstillingsindustrien for kemiske produkter aftager stoffet? I hvilke kategorier af kemiske produkter anvendes stoffet? Hvilke processer anvendes ved blanding/formulering med stoffet? Anvendes stoffet som sådant eller i blandinger af industriarbejdere, fagfolk eller forbrugere? Hvilke typer processer benyttes ved stoffets slutanvendelse (fra et arbejdstagerperspektiv)? Hvad er de generelle miljømæssige kendetegn ved disse anvendelser: indendørs/udendørs anvendelse; anvendelse på industrianlæg eller udbredt anvendelse? Skal stoffet indgå i grundsubstansen af en artikel, være proceshjælpemiddel eller reagere ved anvendelsen? I hvilke forbrugerprodukter anvendes stoffet? Hvad er de generelle miljømæssige kendetegn ved disse anvendelser? Hvis stoffet bliver en del af en artikel: i hvilke artikler er det indeholdt i driftslevetiden (og i det efterfølgende affaldsstadium)? Hvis stoffet bliver en del af en artikel: Hvad er stoffets generelle miljømæssige egenskaber i driftslevetiden: indendørs/udendørs anvendelse af artiklen, lille eller stor afgivelse af stof fra artiklen? PC 9a Kategori PROC 3, 8b, 9 ERC 2 SU 3, 21, 22 PROC 7, 10, 11, 13 ERC 5 ERC 8c/f PC 9a ERC 8c/f AC 11 ERC 10a/11a Med pigmentet som eksempel Maling og overfladebelægninger Blanding af væske i lukket batchproces, herunder stofoverførsler Industriarbejdere, fagfolk uden for industrianlæg samt forbrugere Sprøjtning, påstrygning, dypning Udbredt anvendelse, herunder på industrianlæg, indendørs og udendørs. Stoffet bliver en del af artikler. Malinger og overfladebelægninger til anvendelse hos forbrugerne Træartikler Indendørs og udendørs anvendelse, ringe stofafgivelse fra artiklen Hvis stoffet bliver en del af en artikel: kan artiklen forventes udsat for slibeprocesser til fjernelse af stoffet fra overfladen under forarbejdning eller vedligeholdelse (f.eks. fjernelse af maling)? ERC 10b/11b Indendørs og udendørs anvendelse, høj stofafgivelse fra artiklen R Beskrivelse af identificerede anvendelser og sammensætning af titler på eksponeringsscenarier Use Descriptor-systemet kan være til hjælp dels ved beskrivelsen af identificerede anvendelser i punkt 3.5 i IUCLID (som en del af registreringsdossieret), dels ved den tilsvarende beskrivelse af anvendelser i kemikaliesikkerhedsrapportens punkt 2 og dels ved indsætning af harmoniserede strukturerede oplysninger i den korte titel på eksponeringsscenarier. ECHA s værktøj til kemikaliesikkerhedsvurdering, Chesar 13, indeholder et modul, hvor et stofs anvendelser kan kortlægges med et standardiseret livscyklustræ (se figur R.12-1) 13 ECHA er ved at udvikle værktøjet Chesar (Chemical Safety Assessment and Reporting) til støtte for registranter ved udarbejdelsen af kemikaliesikkerhedsvurdering og kemikaliesikkerhedsrapport. ECHA tilstræber at frigive den første version af værktøjet i begyndelsen af

20 R Kortlægning af anvendelser baseret på livscyklusstruktur Ved at dokumentere aktiviteterne i et stofs produktion og anvendelse i et trædiagram lettes rapporteringen og kommunikationen i leverandørkæden, og anvendelserne knyttes sammen med stoffets massestrømme (hvilket er nødvendigt til miljøvurderingen). "Træet" har rødder i stoffets produktion og forgrener sig ud i formulering af forskellige kemiske produkter. Anvendelserne i én kategori af kemiske produkter forgrener sig igen i en række industrielle, fagmæssige og forbrugermæssige anvendelser, som kan efterfølges af en driftslevetid i en artikel. Use Descriptor-systemet støtter dokumentation i en træstruktur og repræsenterer derved grundlæggende otte kombinationer mellem livcyklus-stadier (fremstilling, formulering, slutanvendelse eller driftslevetid) og hovedbrugergrupper (industriarbejdere, fagfolk og forbrugere) 14. De formuleringssektorer, som producenten eller importøren leverer et givet stof til, kan desuden specificeres ved markedssektor (f.eks. smøremidler, rensemidler, klæbemidler, overfladebelægninger, plastforbindelser). På stadium-niveau kan der henføres til den pågældende miljøudledningskategori, som så gælder for alle de anvendelser hos arbejdstagere og forbrugere, som er opført under dette stadium. Under et stadium kan opføres alle de relevante aktiviteter (anvendelser), der foretages med stoffet af arbejdstagere og forbrugere, og aktiviteterne kan beskrives ved at henføres til en proceskategori PROC (arbejdstageres aktiviteter) eller en produktkategori PC (forbrugerprodukter). Bemærk: På listen over produktkategorier (PC) findes også produkter, der ikke er relevante for forbrugermæssige anvendelser. Fremstilling/import: o Fremstillingsstadium [efter miljøudledningskategori, ERC] [1] Processer under fremstillingen [efter proceskategori, PROC] Markedssektor [efter produktkategori, PC] o Formuleringsstadium [efter miljøudledningskategori, ERC] [2] Anvendelser til formulering [efter proceskategori, PROC] o Industrielt slutanvendelsesstadium [efter ERC og anvendelsessektor, SU] [3] Industrielle anvendelser [efter proceskategori, PROC] o Fagligt slutanvendelsesstadium [efter ERC og SU] [4] Faglige anvendelser [efter proceskategori, PROC] o Slutanvendelsesstadium hos forbrugere [efter ERC] [5] Forbrugermæssig anvendelse [efter produktkategori, PC] o Driftslevetidsstadium (hos forbrugere) [efter ERC og artikelkategori, AC] [6] "Anvendelser" af artikel (af forbrugere) [efter AC] o Driftslevetidsstadium (industriarbejdere) [efter ERC, AC og SU] [7] "Anvendelser" af artikel (af industriarbejdere)1 [efter AC og PROC] o Driftslevetidsstadium (fagfolk) [efter ERC, AC og SU] [8] "Anvendelser" af artikel (af fagfolk) [efter AC og PROC] Figur R.12-1: Standardiseret træstruktur, der repræsenterer de identificerede anvendelser 14 "Anvendelser" bestemmes gennem arbejdstagernes eller forbrugernes aktiviteter med stoffet (dvs. processerne under produktion af stoffet og håndteringen af de artikler, der indeholder stoffet). "Stadier" omfatter en eller flere anvendelser, der finder sted i et givet livscyklusstadium og er karakteriseret ved ensartede anvendelsesbetingelser hvad angår i) miljøet og ii) hovedbrugergruppen. Der er tre hovedbrugergrupper og fire stadier. Stadierne "fremstilling" og "formulering" forudsættes altid at foregå under industrielle betingelser. 12