Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2008/09 Frederiksberg Skole

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel Baggrund og formål Kapitel Fremgangsmåde Kapitel Rapportens opbygning Kapitel Overordnede rammer Kapitel 2 3. Resultater og faglighed Kapitel 3 4. Evaluering og elevplaner Kapitel 4 5. Ledelse og samarbejde Kapitel 5 6. Processer og ressourcer Kapitel 6 7. Læsetest Kapitel 7 Bilag Dataoversigt Kapitel 8 2

3 1. Indledning I henhold til Folkeskoleloven og Sorø Kommunes samlede evalueringsplan, udarbejdes der årlige kvalitetsrapporter, der beskriver kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau samt de foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau. Der udarbejdes dels en kvalitetsrapport for den enkelte skole samt en kvalitetsrapport for kommunens samlede skolevæsen. Denne rapport udgør kvalitetsrapporten for skoleåret 2008/2009 for Frederiksberg Skole. Skoleåret 2008/2009 er det fjerde år, hvor der udarbejdes kvalitetsrapporter i Sorø Kommune. Dette års kvalitetsrapport bygger på en fortsat videreudvikling af konceptet. Det betyder blandt andet, at dette års rapport er opbygget således, at der er sat særlig fokus på en række udvalgte parametre. Dette sikrer en endnu mere brugbar og overskuelig kvalitetsrapport for alle involverede parter. 1.1 Baggrund og formål Arbejdet med kvalitetsrapporter udspringer af et krav i Folkeskolelovens 40a. Undervisningsministeriets bekendtgørelse opstiller følgende formål med arbejdet med kvalitetsrapporter: At dokumentere udviklingen i kommunens skolevæsen og dermed skabe det nødvendige videngrundlag for kommunalbestyrelsen. At understøtte dialogen omkring kvalitetsudvikling og forbedringspotentialer mellem de involverede aktører. At sætte en effektiv ramme for det kommunale tilsyn med udviklingen i kommunens skolevæsen. At skabe åbenhed og synlighed omkring arbejdet med kvalitetsudvikling på skoleområdet. Kvalitetsrapporterne skal således give byrådet yderligere indsigt i Sorø Kommunes skolevæsen, samt give borgerne - herunder ikke mindst forældrene - bedre mulighed for at finde relevante oplysninger om de enkelte skoler. Endelig skal den være et centralt element i samarbejdet mellem skoleledelse og skolebestyrelser. 1.2 Fremgangsmåde Skolerne i Sorø Kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten på skoleområdet besvaret et spørgeskema, der omhandler skolens rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. De fleste spørgsmål er minimumsoplysninger, der ifølge ovennævnte bekendtgørelse skal fremgå af kvalitetsrapporten. I andre tilfælde afdækker spørgsmålene særlige fokusområder i Sorø Kommune. Udover en række faktuelle oplysninger om skolen, indeholder skolerapporten også skoleledelsens analyser og konklusioner vedrørende de enkelte temaer samt skolebestyrelsens kommentarer til rapporten. Alle skoler har givet seriøse besvarelser, der viser, at skolerne lægger et stort arbejde og engagement både i den daglige drift og i de indsatsområder, der er besluttet på landsplan og på kommunalt niveau. Skolernes har afsluttet deres besvarelse senest den 9. september Eventuelle ændringer eller opdateringer efter denne dato fremgår derfor ikke af rapporten. 1.3 Rapportens opbygning Rapporten indledes med afsnittet Overordnede rammer, der redegør for udvalgte rammebetingelser for skolen. Desuden indeholder afsnittet uddybende kommentarer fra skolen på temaerne undervisning samt arbejdsvilkår for elever og lærere. Herefter følger et afsnit omkring Resultater og faglighed, der bl.a. fokuserer på lærernes faglige kompetencer og elevernes prøveresultater. Afsnittet indeholder desuden en række uddybende kommentarer fra skolen på temaerne. Rapportens afsnit 4 behandler emnet Evaluering og elevplaner. Det gælder primært spørgsmålet om, hvor ofte der gennemføres forskellige former for evaluering, hvordan elevplanerne inddrages samt skolens uddybende kommentarer til dette. Afsnit 5 redegør for nogle få udvalgte parametre under temaet Ledelse og samarbejde, primært i forhold til forældresamarbejdet. Afsnit 6 behandler emnet Processer og ressourcer og indeholder skolens uddybende kommentarer til en ressourceanvendelse på udvalgte områder samt samarbejdet i heldagsskolen. Slutteligt præsenteres i bilag en egentlig dataoversigt, hvor samtlige elementer, som skolen har indberettet i forbindelse med kvalitetsrapporten, er afrapporteret. I de tilfælde, hvor der findes et relevant sammenligningsgrundlag for skoleåret 2007/2008, er dette medtaget i figurerne og tabellerne. Det kommunale gennemsnit er desuden medtaget til sammenligning, hvor dette er meningsfyldt. I den forbindelse bør det nævnes, at kommunens skoler har forskellige forudsætninger fx forskellig elevsammensætning hvorfor man ikke ukritisk bør anvende kommunens gennemsnit som sammenligningsgrundlag. På visse skoler vil et resultat under kommunegennemsnittet være tilfredsstillende, mens man på andre skoler kan forvente et resultat over gennemsnittet. 3

4 2. Overordnede rammer Dette hovedafsnit redegør for skolens overordnede rammebetingelser på en række udvalgte parametre. Det gælder primært en række nøgletal på normalundervisningsområdet. Desuden sættes fokus på investeringen i IT belyst ved antallet af nyere computere på skolen. Antal elever i normalundervisningen Hvor stor er skolens gennemsnitlige klassekvotient i normalundervisningen (normalklassekvotienten)? 4

5 Hvor mange kroner har skolen anvendt til undervisningsmidler i gennemsnit pr. elev? (Undervisningsmidler defineres således: Taskebøger, engangsmateriale, hæfter, interaktive tavler, kopipapir, tidsskrifter, software, copy-dan afgift, forbrugsstoffer i sløjd, håndarbejde, billedkunst, hjemkundskab, fysik / kemi, natur / teknik, idræts materialer, musikinstrumenter, indkøb af PC er (skolens udgift), AV-udstyr, biblioteksbøger samt andre midler relateret til aktiviteter under det brede undervisningsbegreb). Hvor stor en andel af lærernes samlede antal nettoarbejdstimer er planlagt anvendt til undervisning inden for rammerne af det udvidede undervisningsbegreb? (Det udvidede undervisningsbegreb defineres således: Klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning, gruppearbejde, rådgivning/sparring/vejledning, løbende evaluering, målfastsættelse og evaluering, elevsamtaler, lejrskoler / ekskursioner, sociale og kulturelle arrangementer. I princippet finder undervisning sted i alle aktiviteter med eleven / eleverne. (Antallet af undervisningstimer x antal fuldtidsstillinger x 100 divideret med 1677 timer)) 5

6 Antal nyere pc er med internetadgang pr. elev? (Nyere PC er = 5 år gamle eller derunder) Uddybende kommentarer fra skolen på Der tages forbehold for beregningsmetoden vedr. lærernes planlagte arbejdstid der temaet undervisning anvendes til undervisning. Vedr. IT: Der er ikke afsat årlige midler på IT-området. Dette bevirker, at der kun er mulighed for at købe nyt IT-udstyr med flere års mellemrum, hvilket er uhensigtsmæssigt. Vores IT-udstyr kan derfor betegnes som tæt på at være forældet. Frederiksberg Skole har i 2007 og 2008 oparbejdet et betydeligt underskud. Dette skyldes til dels en for optimistisk planlægning men også det faktum, at vi har forholdvis Uddybende kommentarer fra skole på mange elever placeret i BUM-tilbud, hvilket betyder, at vi bruger mange ressourcer på temaet arbejdsvilkår for elever og lærere disse. Dette medfører, at der er et meget lille økonomisk råderum vedr. normalundervisningen, og der er ingen midler til investering i eksempelvis inventar, elektroniske tavler og lignende. At det fysiske miljø er nedslidt, har også negativ betydning for det psykiske arbejdsmiljø blandt medarbejdere samt for undervisningsmiljøet for eleverne. 6

7 3. Resultater og faglighed Dette hovedafsnit redegør for udvalgte forhold, der knytter sig til skolens resultater og faglighed. Det gælder bl.a. lærernes faglige kompetencer og elevernes prøveresultater. Desuden præsenteres udvalgte nøgletal, der belyser arbejdet med kompetenceudvikling og undervisningen i dansk som andetsprog. Endelig behandler afsnittet spørgsmålet om elevfravær. Andel af den planlagte undervisning, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer (Med kompetencer svarende til linjefag menes: Kompetencer svarende til linjefagsuddannelse generelt = a) min 4 års kontinuerlig undervisningserfaring kombineret med relevant efteruddannelse på minimum 15 ECTS point, hvilket svarer til ca. 420 timer, b) min. 10 års kontinuerlig undervisningserfaring, c) bachelorniveau på en relevant videregående uddannelse kombineret med min. 2 års undervisningserfaring og relevant efteruddannelse i de pædagogiske fag, d) min. halvt færdig med linjefagsuddannelse, e) min. halvt færdig med meritlæreruddannelse) 7

8 Midler anvendt til kompetenceudvikling af lærere (i kr pr. lærer). (Med udgifter til kompetenceudvikling menes udgifter der dækker: Oplæg og / eller forløb, skolen køber af diverse udbydere og som tilpasses den enkelte skole. Det kan være studiekredse med eller uden ekstern instruktør / underviser, som omfatter alle lærere eller en gruppe af lærere, pædagogiske dage, temadage, inspirationsoplæg, kurser, honorarer til instruktør / undervisere, kursusafgift, undervisningsmaterialer, transport- og opholdsudgifter, anvendt timeforbrug omregnet til lønkroner). Andel af elever på skolen med andet modersmål end dansk 8

9 Ressourcer anvendt til undervisning i Dansk som andetsprog Elevfravær (Fraværstyperne er defineret således: "Sygdom": Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende (hvor forældrene har meddelt, at eleven var syg eller til lægeundersøgelse). "Andet lovligt fravær": Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed). "Ulovligt fravær": Fravær der ikke falder ind under de to øvrige kategorier). 9

10 Udskrivning af elever til ungdomsuddannelser (og 10. kl.). 10

11 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve (udvalgte fag) 11

12 Hvordan stemmer resultaterne fra de lokale tests overens med de lokale indsatsområder, jf. Sorø Kommunes evalueringsplan? Uddybende kommentarer til det faglige niveau Uddybende kommentarer fra skolen på temaet lærernes faglige kompetencer Uddybende kommentarer fra skolen på temaet elev og forældreadfærd Resultaterne af tidlig læseindsats mener vi bliver dokumenteret positivt ved læsetestene. Vi er generelt meget tilfredse med prøveresultaterne. Demografisk bør vi også have et højt niveau; vi har mange ressourcestærke forældre og nogle dygtige børn. Skolen har tradition for at have et højt fagligt niveau. I forhold til skoleåret 2007/2008 er afgangsprøveresultaterne i 2008/2009 forbedret fra en gennemsnitskarakter på 7,21 til 8,08. Kun i dansk læsning har der været en utilfredsstillende tilbagegang. Det har dog baggrund i en test, der på landsplan har været en del medieomtale af. Vi havde i skoleåret 08/09 en usædvanlig engegeret og dygtig årgang, hvorfor vi ikke kan regne med, at kommende års resultater vil være af samme niveau. Der kan tages afgangsprøve i følgende fag, men da de ikke er blevet udtrukket, har der ikke været afholdt prøve: Matematik mundtlig, engelsk skriftlig, tysk mdl., fransk mdl. og samfundsfag. Der er i skoleåret 08/09 anvendt mange midler vedr. fokus på faglig læsning på mellemtrinnet, hvilket er et fælleskommunalt indsatsområde. Herudover er midlerne pimært brugt til kortere faglige kurser samt til to pædagogiske arrangementer. Det ene vedrørte implementering af vores værdier med fokus på anerkendelse. Det andet var et fælleskommunalt arrangement, som desværre var af ringe kvalitet. Bortset fra sidstnævnte har der været tale om værdifulde og nødvendige kurser / tiltag. Ud over de beskrevne ressourcer har fire afdelingsledere påbegyndt diplomuddannelse efterår Vi er overbeviste om, at dette i høj grad vil medvirke positivt til udviklingen af Frederiksberg Skole. En meget stor del af de kr vedr. kompetenceudvikling af ledere har baggrund i transportudgifter samt bogkøb til disse diplomuddannelser. Vedr. faglige kompetencer: Det skal bemærkes vedr. engelsk, at vi havde en vikar med bachelor i engelsk, som stod for 19% af undervisningen i dette fag. Var disse regnet med under linjefag eller kompetence svarende til, ville procenten være 76. Enkelte steder er lærere med kompetencer svarende til linjefag talt med, som havde de linjefag. I vores administrative styreprogram skelnes ikke, og vi har valgt ikke at bruge lang tid på manuelt at lave optælling. Elevfravær: Vi oplever, at der er mange forældre, der beder deres børn fri til afholdelse af ferie udenfor skolens normale ferieperiode. sp 18: BUM-tilbud (AKT+specialklasserækken) kr. Specialundervisning ( timer á 205 kr./time): kr. (Det skal dog bemærkes, at ud over undervisningstimerne til specialundervisning kommer burde indregnes andele af diverse Uddybende kommentarer fra skolen på temaet arbejdsvilkår for elever og lærere akkorder som ex. 375 timers puljen) sp. 19 Antal elever som har modtaget specialpæd. bistand: 6 elever i AKT-klassen fuldtids 11 elever i specialklasserne fuldtids 20 elever som får enkelte timers specialundervisning i vores eget specialcenter 1 elev i Familieklassen 12

13 4. Evaluering og elevplaner I dette hovedafsnit behandles spørgsmålet om skolens arbejde med evaluering samt elevplaner. Det gælder primært, hvor ofte der gennemføres forskellige former for evaluering samt hvordan elevplanerne inddrages i arbejdet. I hvilken grad indgår elevplanen som en del af en årlig skole/hjem-samtale? I hvilken grad indgår elever i udarbejdelsen af elevplaner? Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? - Indskoling Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? - Mellemtrin Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? Udskoling 2008/09 I høj grad 2008/09 I nogen grad 2008/09 Hver måned 2008/09 Hver måned 2008/09 Hver måned Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Hvordan sikres det, at der arbejdes med den løbende evaluering? Der udleveres elevplaner én gang årligt. Systematiske elevsamtaler afholdes af klasselæreren to gange årligt. Evalueringer, læsetest, matm.test samt andre test laves jævnligt. Afdelingslederne afholder mindst én gang årligt teamsamtaler, hvor man også kommer ind på dette. Ellers via debatter på lærermøder/husmøder. 13

14 5. Ledelse og samarbejde I dette hovedafsnit præsenteres enkelte elementer, der knytter sig til ledelse og samarbejde. I forhold til ledelse gælder fastsættelse af retningslinjer på udvalgte områder og i forhold til samarbejde, hvordan ledelsen følger op på skole/hjem-samarbejdet. Fælles retningslinjer på tværs af områder. Samt links til retningslinjerne på skolens hjemmeside Fælles retningslinjer for: Ja gfedcb Link(hvis ja) Skole/hjemsamarbejdet Action=&Side=&Klasse=&Id=&Startside=&ForumID= Konflikthåndtering med forældre gfedc Elevplanens form og indhold gfedcb Elevplanerne er i efteråret 2009 under revision. Følger ledelsen op på skole/hjemsamarbejdet og i givet fald hvordan? Ud over at ledelsen deltager i forældremøder og dialogmøder sendes i samarbejde med skolebestyrelsen månedligt informationsbrev til alle forældre. 14

15 6. Processer og ressourcer I dette hovedafsnit redegøres uddybende for ressourceanvendelsen inden for den specialpædagogiske bistand og undervisningen i dansk som andetsprog. Desuden redegøres for samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Skolens uddybende kommentarer til arbejdet med Stort set 100 % af ressourcerne i specialcentret bruges på faglig specialundervisning. Vi har endnu ikke haft mulighed for at bruge ressourcer på en "AKT-light"-ordning. Vores specialcenter yder især hjælp til dyslektikere v.hj.a. bl.a. CD-ord 6, foretager forebyggende tidlig læseindsats i indskolingen, yder faglig hjælp til børn med behov i dansk, matematik og i engelsk. Derudover ydes vejledning ved brobygning omkring udskolingseleverne. Hos børn med eksempelvis diagnosen autisme har vi benyttet Specialpædagogisk bistand ekstern vejledning. Gennem kurser, erfaring og vidensdeling har vi kompetente specialundervisningslærere. Også vores tre læsevejledere bidrager til, at vi har et højt fagligt niveau. I efteråret 2009 påbegyndes et udviklingsarbejde i omkring vores specialundervisning med henblik på at justere vores tilbud, så vi gør brug af de nyeste forskningsresultater. Et af målene er, at vi skal være i stand til at inkludere så mange elever som muligt i normalundervisningen. Ud af de ca. 60 lektioner vi bruger i specialcentret er afsat 3 lektioner til lektiehjælp Dansk som andetsprog m.m. til to-sprogede børn fra årgang - altså ca.5%. Ud over dette samarbejdes med den lektiehjælp Røde Kors tilbyder i Sorø. Selvstyrende teams Kun i vores AKT-tilbud har vi selvstyrende team. Skolens kommentarer til arbejdet med indsatsområderne: I skoleåret har vi speciel fokus på rummelighed. Dette skyldes ikke mindst, at Faglighed og inklusion en stor del af de økonomiske problemer skolen har skyldes, at vi har mange elever placeret i BUM-tilbud. Evalueringskultur Skoleåret er det andet skoleår, hvor Frederiksberg Skole har afdelingsledere. Det betyder, at der i hver afdeling er kort afstand til en leder, som man kan bruge til Ledelse sparring og vejledning. Det er målet, at ledelsen som team opleves som synlig og tydelig og som understøtter arbejdet med målsætning og evaluering. Trivselspolitik: Her arbejdes med venskabsklasser og legepatruljer er under udvikling. Fagudvalg: Der har i skoleåret især været fokus på dansk og matematik. Sundhedspolitik: Lokale indsatsområder Der laves dagligt i indskolingen organiseret bevægelse - "gang i hus 5". Sundhedspolitik er under udarbejdelse, og bl.a. v.hj.a. SundSkoleNettet er der i øvrigt meget fokus på sundhed og bevægelse. Ved hjælp af især ledelsens klassebesøg, teamsamtaler og MUS har vi fokus på udvikling af undervisningen. Som tidligere nævnt især på specialundervisningsområdet. Vi har haft Pædagogiske processer og undervisningens processer i gang vedr. værdiimplementering - især anerkendelse. Vi har formuleret kvalitet Frederiksberg Skoles vision: "Frederiksberg Skole - lyst, læring og livsduelighed. Disse processer tror vi også på, vil have positiv betydning i den daglige undervisning. Yderligere uddybende kommentarer: Skolens kommentarer til overholdelse af Der laves ny undervisningsmiljøvurdering efterår 2009, som vil være tilgængelig på undervisningsmiljøloven hjemmesiden. Med dygtige børn og kompetente lærere fastholder vi det høje faglige niveau, som har kendetegnet skolen i mange år. Vi har fokus på tidlig forebyggende læseindsats. Også Ledelsens analyser og konklusioner dette område udvikles i disse år, hvor vi nu har tre uddannede læsevejledere, som i stadig højere grad fungerer som vejledere og inspiratorer for dansklærerne på alle klassetrin. Vedr. p. 6-7 (lærere med liniefag) Tilfredsstillende med 100% (99%) i en del fag bl.a. dansk og matematik. Vedr. p. 9 ( IT) Antallet af PC'er under 5 år er for lavt og fortsat faldende. Interaktive tavler mangler i høj grad. Vi har én tavle. Vedr. pkt Antallet af elever henvist til specialklasseundervisning er for stort. Tilsvarende er den årlige udgift på 2,4 mio meget belastende for Frb.Skole's driftsbudget." Vedr. p ( resultater) Også denne gang meget tilfredsstillende. Vedr. skolens bygninger = de faste rammer som påvirker skole- og læringsmiljøet: Skolens bygningsmasse som generel Skolebestyrelsens kommentarer rammebetingelse for det daglige lærings- og arbejdsmiljø er klart utilfredsstillende og hæmmende for fleksibilitet og kreativitet, tværgående undervisning, holddannelse og projektarbejde. Planløsning og rumopdeling er forældet. Faglokaler og toiletter generelt nedslidte. Arbejdsrum til lærerne mangler. Vedligeholdelsesstandarden er lav. Energiforbruget utilfredsstillende. Aktuelt kommer hertil den alvorlige problemstilling vedr. giftig PCB. Vedr. skolens inventar: Borde og stole er af gammel dato, og lever ikke op til aktuelle standarder for rigtig arbejdsstilling. Skolens øvrige inventar og udstyr er ligeledes af ældre dato. På skolebestyrelsens vegne, Mogens Sckerl 15

16 7. Læsetest Dette afsnit viser resultaterne fra læsetest udført i Klasse. Resultaterne af læsetest for årgang 2005 Resultaterne af læsetest for årgang

17 Resultaterne af læsetest for årgang 2007 Resultaterne af læsetest for årgang 2008 Resultaterne af læsetest for årgang

18 Bilag Dataoversigt Nedenfor præsenteres et samlet billede af det indsamlede datamateriale i tabelform. Afsnittet følger rapportens opdeling i overordnede emner. I modsætning til de ovenstående afsnit indeholder denne dataoversigt ikke skolens uddybende kommentarer. Overordnede rammer Frederiksberg Skole Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 Antal klassetrin ,1 9,1 Antal spor 3 3 1,9 1,9 Antal elever i normalundervisningen ,6 362,3 Antal elever i specialundervisningen 17 10,3 Gennemsnitlig klassekvotient ,2 19,2 Kroner anvendt til undervisningsmidler pr. elev ,7 Gennemsnitlig udgift til normalundervisningen pr. elev , ,5 Gennemsnitlig udgift til specialundervisningen pr. elev ,5 Antal lærerstillinger i normalundervisningen 40 27,7 Antal lærerstillinger i specialundervisningen 5 3,1 Andel af nettoarbejdstimer planlagt til undervisning 41,0 45,0 42,3 44,9 Andel af nettoarbejdstimer anvendt til dansk som 0,3 andetsprog Andel af nettoarbejdstimer anvendt til specialundervisning 3,0 5,6 18

19 Overordnede rammer (fortsat) Gennemførsel af undervisning ved lærerfravær En lærer, der underviser klassen/ holdet i andre fag En fast lærer, der ikke underviser klassen/holdet i øvrigt En ekstern vikar, dvs. en der ikke er fast ansat ved skolen Eleverne arbejder selvstændigt med relevante opgaver Eleverne får fri Holdlæreren tager mere end sit eget hold Specialundervisningselever, undervises sammen med normalklassen 2008/09 Sjældent Sjældent Ofte Sjældent Sjældent Sjældent Sjældent Frederiksberg Skole Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 Antal PC er i alt på skolen Antal PC er pr. elev 0,3 0,3 0,3 0,3 Andel elever i SFO i 0-3. klasse 91% 87% 86% 86% Andel elever i SFO i 4-6. klasse 0% 20% 13% 19

20 Resultater og faglighed Frederiksberg Skole Kommunens gennemsnit 2008/ /09 Andel af planlagt undervisning, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer Dansk 100% 67,33% Dansk som andetsprog 25% Kristendomskundskab 42% 22,67% Historie 57% 46,67% Samfundsfag 36% 66% Geografi 81% 54,5% Biologi 86% 54,17% Matematik 99% 57,11% N/T 26% 26,67% Fysik/kemi 96% 77,67% Idræt 30% 49,56% Billedkunst 53% 60,22% Musik 84% 78,89% Sløjd 100% 85,22% Hjemkundskab 100% 45,56% Håndarbejde 95% 82,78% Engelsk 57% 82,33% Tysk 67% 52,33% Fransk 100% 100% Specialundervisning - Lærere med specialpædagogisk grunduddannelse 75% 32,22% 20

21 Resultater og faglighed (fortsat) Frederiksberg Skole Kommunens gennemsnit 2008/ /09 Andel af planlagt undervisning, der varetages af lærere med kompetencer svarende til linjefag Dansk 30,33% Dansk som andetsprog 66,67% Kristendomskundskab 26,67% Historie 26,11% Samfundsfag 15% Geografi 35% Biologi 17% Matematik 38,89% N/T 40,89% Fysik/kemi 21,67% Idræt 24% Billedkunst 10,22% Musik 10,11% Sløjd 9,22% Hjemkundskab 9,89% Håndarbejde 5,56% Engelsk 22% 7,78% Tysk 33,67% Fransk Specialundervisning - Lærere med kompetencer svarende til specialpædagogisk grunduddannelse 12% 51,33% 21

22 Resultater og faglighed (fortsat) Frederiksberg Skole Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 Midler brugt til kompetenceudvikling af lærere Kr. 235 Kr. 331 Kr. 83 Kr. 408 (i 1000 kr.) Antal lærere Midler til kompetenceudvikling af børnehaveklasseledere (i Kr. 25 Kr. 5 Kr. 7 Kr kr.) Antal børnehaveklasseledere i alt(fuldtidsstillinger) Midler til kompetenceudvikling af pædagoger (i 1000 kr.) Kr. 78 Kr. 21 Kr. 20 Kr. 28 Antal pædagoger (fuldtidsstillinger) Midler til kompetenceudvikling af administrative medarbejdere Kr. 0 Kr. 1 Kr. 0 Kr. 1 (i 1000 kr.) Antal administrative medarbejdere(fuldtidsstillinger) 1 1 Antal elever med andet modersmål end dansk Andel af elever med andet modersmål end dansk Ressourcer anvendt til dansk som andetsprog Kr. 0 Kr Ressourcer anvendt til specialpædagogisk bistand Kr Kr Antal elever der har modtaget specialpædagogisk bistand Typer af fravær Sygdom 3,2% 4,2% Andet lovlig fravær 1,1% 1,8% Ulovligt fravær 0,1% 0,9% Fravær i alt 5% 4,4% 5,8% 6,9% Påbegyndelse af ungdomsuddannelse mv. Andel af afgangselever, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse eller 10. klasse umiddelbart efter 9.(10.) kl. Andel der udskrives til alm. ungdomsuddannelse Andel der udskrives til særlig ungdomsuddannelse 100% 100% 100% 63% 100% 61% 0% 0% 22

23 Resultater og faglighed (fortsat) Karakterer ved afgangsprøven* Frederiksberg Skole Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 Dansk læsning 8 8,9 6,6 5,3 Dansk retstavning 6,8 8,5 5,4 5,4 Dansk skriftlig 7,4 7,8 5,9 5,5 Dansk orden 6,1 7,1 6,4 5,7 Dansk mundtligt 8,4 7,7 7,3 6,6 Matematik skriftlig problem 5,5 8,5 5,8 6,5 Matematik skriftlig 7,4 8,2 6,9 7 Matematik mundtligt Engelsk skriftligt 5,2 5,5 Engelsk mundtligt 7 8,2 6,5 6,4 Tysk skriftlig Tysk mundtlig 6,6 4,5 Fransk skriftlig Fransk mundtlig 10 7,4 Biologi 7,4 8 6,8 6,6 Geografi 8,7 6,9 7 Historie 8 5,3 8,2 Fysik/kemi 6,3 7,6 5,9 5,9 Samfundsfag 8,9 8,1 5 Kristendom 7,9 7,2 6 * Blanke rækker betyder at skolen ikke udbyder faget. Resultater og faglighed (fortsat) Hvor mange elever har været til eksamen i faget?* Frederiksberg Skole 2008/09 Dansk læsning 44 Dansk retstavning 44 Dansk skriftlig 44 Dansk orden 44 Dansk mundtligt 44 Matematik skriftlig problem 44 Matematik skriftlig 44 Matematik mundtligt Engelsk skriftligt Engelsk mundtligt 44 Tysk skriftlig Tysk mundtlig Fransk skriftlig Fransk mundtlig Biologi 22 Geografi 22 Historie 22 Fysik/kemi 44 Samfundsfag Kristendom 22 * Blanke rækker betyder at skolen ikke udbyder faget. 23

24 Evaluering og elevplaner Frederiksberg Skole Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 I hvilken grad indgår elevplanen som en del af en årlig I høj grad skole/hjem-samtale? Inddragelse af eleven i I nogen grad udarbejdelsen af elevplanen Hyppighed af evaluering af elevernes udbytte fordelt på afdelinger Indskoling Hver måned Mellemtrin Hver måned Udskoling Hver måned Ledelse og samarbejde Frederiksberg Skole 2007/ /09 Fælles retningslinjer for skole/hjem-samarbejdet, konflikthåndtering med forældre og elevplanens form og indhold Skole/hjem-samarbejdet Nej Ja Konflikthåndtering med forældre Nej Nej Elevplanens form og indhold Nej Ja Elementer som indgår i skole/hjem-samarbejdet Årsplaner Nej Ja Skole/hjem-samtaler Nej Ja Forældre-møder Nej Ja Uge-/månedsbreve Nej Nej Forældre-intranet Nej Nej Andet Nej Nej 24

25 Processer og ressourcer Skolens kommentarer til arbejdet med indsatsområderne: gfedcb Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på indentificering af elevens behov Faglighed og inklusion gfedcb Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt I skoleåret har vi speciel fokus på rummelighed. Dette skyldes ikke mindst, at en stor del af de økonomiske problemer skolen har skyldes, at vi har mange elever placeret i BUM-tilbud. Evalueringskultur gfedcb Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisninger og af elevernes udbytte af undervisningen gfedcb Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner gfedcb Lærerteam drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt ift. Kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervisningen i forhold hertil Skoleåret er det andet 25

26 Ledelse gfedcb Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås gfedcb Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen gfedcb Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen skoleår, hvor Frederiksberg Skole har afdelingsledere. Det betyder, at der i hver afdeling er kort afstand til en leder, som man kan bruge til sparring og vejledning. Det er målet, at ledelsen som team opleves som synlig og tydelig og som understøtter arbejdet med målsætning og evaluering. Frederiksberg Skole Kommunens gennemsnit 2008/ /09 Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, der er integreret i undervisning i normalklasser Arbejdet med undervisningsmiljø Udarbejdes jævnligt vurderinger af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på skolerne? Revideres og tilpasses undervisningsmiljøvurderingerne, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hver 3. år? Er undervisningsmiljøvurderingen tilgængelig på internettet? Har eleverne mulighed for at benytte sig af deres ret til at vælge repræsentanter til at varetage deres interesser i relation til undervisningsmiljøloven? Inddrages undervisningsmiljørepræsentanter i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningsmiljøvurderingen? Er oplysninger om skolen tilgængelig på internettet? 0 7, /09 Ja Ja Nej Ja Ja Ja 26