FORPROJEKT TIL TERMISK OPRENSNING MODELSIMULERINGER ELLER PILOTPROJEKT?

Transkript

1 FORPROJEKT TIL TERMISK OPRENSNING MODELSIMULERINGER ELLER PILOTPROJEKT? Civilingeniør Henrik Steffensen Civilingeniør Steffen Griepke Nielsen NIRAS A/S Vice President, Ph.D. Gorm Heron TerraTherm Inc., Keene, CA 93531, USA Civilingeniør Hans Skou Geolog Niels Just Geolog Lone Dissing Region Syddanmark ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2008

2

3 RESUMÉ Der er konstateret en kraftig forurening med tetrachlorethylen (PCE) på en ejendom, hvor der er erhvervsvaskeri og renseri. Forureningskilden er overvejende udsivning fra en olie-/kemikalieudskiller. Forureningen er typisk truffet fra 4 m u.t. og ned gennem et øvre lag af moræneler. Under det ca. 11 meter tykke lag af moræneler følger vandførende sand og grus, der udgør områdets primære magasin. Der er i den øvre del af det primære magasin konstateret kraftig forurening med PCE. Region Syddanmark har besluttet at foretage oprensning af den kraftigste del af forureningen i hhv. moræneler og vandførende sandlag. Oprensningen skal gennemføres ved termiske metoder, og som udgangspunkt blev ISTD metoden valgt som den mest egnede under de givne forhold med bl.a. en virksomhed i drift. Til belysning af energibehov, oprensnings-effekt, oprensningstid m.m. er der gennemført simuleringer af termisk oprensning ved ISTD metoden i både vandførende sandlag samt i moræneler. Disse simuleringer viste, at ISTD metoden ikke er egnet i det vandførende sandlag på den konkrete lokalitet. Simuleringerne viste, at anvendes der en kombination af opvarmning med damp i det højpermeable vandførende sandlag og opvarmning med ISTD i det lavpermeable moræneler, kan der opnås en optimal termisk oprensning af forureningen. Simuleringerne viste desuden, at det vil optimere driften og minimere oprensningstiden, hvis der bliver tilført damp under oprensningsområdet under hele oprensningsforløbet, dvs. etableret en hot-plate under leren. Simuleringerne viste også, at denne hot-plate vil medvirke til at nedsætte mængden af vand, der strømmer op i moræneleren i oprensningsperioden, ligesom det vand, der alligevel strømmer op, er forvarmet til tæt på kogepunktet. Simuleringerne har desuden medvirket til, at der i fuldskalaprojektet etableres ventilation under betongulv i bygningen til reduktion af temperaturpåvirkningen i denne fra jorden, ligesom ventilationen skal medvirke til at undgå kondensation i de øvre jordlag under oprensningen. Nogle af de problematikker- som er belyst ved simuleringerne- kunne i et vist omfang også være belyst i et pilotprojekt. Det vurderes, at en stor del af problematikkerne ikke ville have været erkendt ved et pilotprojekt, ligesom et pilotprojekt ikke kan matche fleksibiliteten i simuleringerne. Desuden vil det teknisk være meget vanskeligt om ikke umuligt at foretage et pilotprojekt inden for det forurenede areal på netop denne lokalitet. Så både resultatmæssigt, tidsmæssigt og økonomisk vurderes et pilotprojekt på denne lokalitet ikke at være hverken et reelt eller muligt alternativ til simulering af den termiske oprensning. INDLEDNING På et idriftværende renseri på Knullen 8, Odense, er der påvist en omfattende forurening med PCE. NIRAS har i samarbejde med Region Syddanmark gennemført et forprojekt til vurdering af, hvilken termisk afværgemetode der vil være egnet til oprensning af den påviste forurening.

4 Forureningen er trængt ned gennem et 11 meter mægtigt lag af moræneler og er konstateret i kraftig koncentration i de øverste 2 4 m af det underliggende sand-/gruslag, der udgør områdets primære grundvandsmagasin, se figur 1. Hovedkilden til forureningen er udsivning fra en beton kemikalie/olieudskiller. PCE er i form af kontaktvand fra renseprocessen sammen med spildevand ledt til udskilleren. Her har PCE samlet sig på bunden af udskilleren. PCE er herefter over tid sivet ud gennem dels selve betonen dels formodentlig via revner og sprækker i betonrør og bund samt samlinger. Bund af udskilleren er ca. 4 m under terræn (gulv). Den kraftigste jordforurening træffes fra dette niveau. I sandslirer og sandlag i overgangszonen mellem moræneler og sand-/(gruslag) er der konstateret partier med fri fase af PCE. Building Separation tank Soil surface Hydraulic head level for aquifer PCE in water [µg/l] -:Not detected PCE in soil [mg/kg] -:Not detected Sand/gravel Till clay TTZ Sand/gravel DTTZ etail: tillnort clay h-south Figur 1. Konceptuel model for oprensningsområde, forureningsudbredelse og jordartsmæssig lagfølge. Forureningen med PCE er sivet videre ned i et underliggende vandførende sand- gruslag, der udgør områdets primære grundvandsmagasin. Umiddelbart under kildeområdet er der målt indhold af PCE i grundvandet på op til 32 mg/l. Forureningen er som følge af særlige

5 geologiske og hydrogeologiske forhold under lokaliteten kun trængt ca. 4 m ned i den øverste del af magasinet, der ellers har en mægtighed på op mod 20 m. Oprensningen byder på store udfordringer. Forureningen er beliggende under en bygning, hvor idriftværende renseriaktiviteter skal kunne opretholdes i oprensningsperioden. Oprensningszonen strækker sig til en dybde på mere end 14 m u.t. og indeholder mere end 800 kg PCE. Forureningen har bevæget sig gennem 11 meter moræneler til de øvre 3 meter af et højtydende sandmagasin. Trykniveauet for sandmagasinet er 5 m u t. (spændt magasin). Den oprettede hydrauliske gradient og det højtydende sandmagasin er udfordrende parametre for den termiske metode In Situ Termisk Desorption (ISTD), som er den foretrukne oprensningsmetode for opvarmning af moræneler. Derfor er der gennemført simuleringer med modelprogrammet STARS (Steam, Thermal and Advanced processes Reservoir Simulator) for at vurdere hvilken termisk oprensningsmetode, der vil være mest velegnet i det højtydende sandmagasin samt til vurdering af konsekvenserne af opstigende grundvand i moræneleren, og i hvilket omfang dette vil kunne reduceres. Simuleringerne er gennemført som alternativ til gennemførelse af et udgiftstungt og praktisk taget ikke gennemførligt pilotforsøg på ejendommen. MODELOPSÆTNING Beregningsscenarier Modelberegningerne er gennemført i følgende 3 scenarier. 1. ISTD som eneste varmekilde i ler og sand 2. ISTD i ler og kombineret med damp i sand, hvor der dampes fra periferien af kildeområdet og ekstraheres fra midten (outside in) 3. ISTD i ler kombineret med damp i sand, hvor der dampes fra periferien af kildeområdet og ekstraheres fra midten (outside in). Endvidere suppleres med damp under resten af oprensningsområdet etablering af hot plate. Modelberegningsarbejdet er udført af MK Tech Solutions, Inc., Houston, USA på baggrund af opgavebeskrivelse udarbejdet af NIRAS og TerraTherm /3/. Modelområde Det samlede oprensningsområde udgøres af to delområder, der i det følgende benævnes hhv. kildeområdet, dvs. området ved olie-/kemikalieudskilleren, samt nordligt område. I kildeområdet oprenses både det forurenede moræneler samt det underliggende vandførende sand- og gruslag (de øverste 3 4 meter af det primære magasin), mens oprensningen i det nordlige område kun omfatter selve moræneleren (omtrent fra 2 9 meter under terræn). Det samlede oprensningsområde udgør ca. 375 m², hvoraf kildeområdet udgør ca. 75 m². Simuleringerne er udført i et nord-sydgående profil med en bredde på ca. 6,3 m og en længde på ca. 23,5 m (herefter kaldet det samlede modelområde). Det samlede modelområde er efterfølgende opdelt i en nordlig og en sydlig del, svarende til hhv. oprensning i moræneler

6 nord for kildeområdet og oprensning af kildeområdet i både moræneler og underliggende vandførende sand- og gruslag. Modelområdet er konceptuelt vist i figur 2.1. Figur 2.1. Konceptuel beliggenhed af modelområde i forhold til oprensningsområde.

7 Simuleringerne er indledningsvis foretaget for den sydlige halvdel af modelområdet, og afslutningsvis for det samlede modelområde. Toppen og bunden af modelområdet er opsat som no flow rande for luft og vand. Energi kan forsvinde fra modellen ved varmeledning og konvektion ud af modellen. Størrelsen af gridcellerne er 0,33 m x 0,33 m x 0,5 m i området med forurening, mens cellestørrelsen er 1 m x 1 m x 1 m i randområderne. Udover at simulere opvarmningen blev modellen ligeledes opsat til at simulere stoffjernelsen af PCE. Modelarbejdet var tilrettelagt således, at der blev foretaget en række indledende simuleringer, hvorefter der blev foretaget detailmodellering af det mest lovende oprensningskoncept. RESULTATER INDLEDENDE MODELSIMULERINGER Scenario 1 - ISTD som eneste varmekilde Simuleringerne i scenario 1 med ISTD som eneste varmekilde i hhv. moræneler og vandførende sand- gruslag viste, at det var meget tids- og energikrævende at opnå en temperatur i moræneleren, der ville sikre mobilisering af de chlorerede opløsningsmidler i tilstrækkeligt omfang til, at forureningen kunne siges at være fjernet. Ligeledes viste simuleringerne at oprensning i det primære grundvandsmagasin med ISTD alene ikke inden for rimelige økonomiske rammer (stort energiforbrug) kunne sikre en tilstrækkelig opvarmning i oprensningsområdet på grund af indstrømmende koldt grundvand. Vandet i grundvandsmagasinet opvarmes til kogepunktet, hvorefter damp og forurening bortventileres. Da der under denne proces ikke skabes et vedvarende overtryk i formationen, der kan holde koldt grundvand ude af oprensningsområdet som f.eks. injektion af damp, vil der ske en konstant tilførsel af koldt vand til oprensningsområdet, som så skal opvarmes til damppunktet. Simuleringerne i scenario 1 viste således, at i det primære magasin var det nødvendigt at holde tilstrømningen af kølende grundvand ind i oprensningsområdet på et absolut minimum, da alt for stor en del af den tilførte energi ellers ville blive anvendt til opvarmning af tilstrømmende vand og ikke til fjernelse af forurening. Grundlæggende blev simuleringerne således udført under antagelse af en nul-gradient af potentialet i oprensningsområdet. Modelsimuleringerne viste således, at ISTD som eneste opvarmningsmetode ikke var tilstrækkelig på lokaliteten. På baggrund af ovenstående blev det vurderet, at den i dette tilfælde mest optimale løsning var at tilføre damp som oprensningsmedie i det højpermeable vandførende sandlag samt supplere med damp under resten af oprensningsområdet for dels at nedsætte mængden af opstigende grundvand dels at tilføre varme til den nedre del af moræneleren. En trykaflastning til reduktion af det opadrettede vandtryk til moræneleren samt etablering af en nul-gradient kunne kun sikres ved oppumpning uden for oprensningsområdet. Da oppumpningen ville blive urealistisk stor blev en total trykaflastning opgivet, og kun en mindre aflastning gennemføres i fuldskalaprojektet, hvor det oppumpede vand bl.a. bruges som kølevand. Scenario 2 og 3 - ISTD kombineret med damp udefra og ind Simuleringsmodellen for scenario 2 og 3 er i store træk ens. Der opvarmes med ISTD i moræneleren mens grundvandsmagasinet opvarmes med både damp og ISTD. I scenario 2

8 tilføres udelukkende damp i sandmagasinet under kildeområdet, mens der i scenario 3 tilføres damp under hele oprensningsområdet. Dampen injiceres i periferien af kildeområdet i sandmagasinet, mens ekstraktion foretages i midten af kildeområdet i sandmagasinet. RESULTATER FORETRUKNE SCENARIO I det følgende præsenteres udvalgte resultater af simuleringerne fra scenario 2, der blev valgt som det oprensningskoncept, der viste de mest robuste resultater. Indledningsvis er startkoncentrationerne af PCE i kildeområdet vist i figur 2.2. Den viste koncentration svarer til ca. 200 mg/kg i kildeområdet og 5 mg/kg i randområderne. Simuleringerne viste, at det var nødvendigt at påføre ekstra ventilation helt terrænnært i modellen for at hindre kondensation af forureningskomponenter umiddelbart ved terræn. Efter en opvarmningstid på 200 dage i dette scenario, så den tilbageværende koncentration i modellen ud som angivet i figur 2.3. Som det fremgår af figur 2.2 og 2.3 viser modellen, at modelområdet er fuldstændigt oprenset efter 200 dages driftstid, med undtagelse af et område terrænnært over varmeboringerne i den centrale del af modellen. Her er sket en kondensation af mobiliseret forurening (PCE koncentrationer på ca. 100 mg/kg). Denne kondensation vurderes at kunne fjernes ved at ventilere de terrænnære jordlag mere aggressivt, end forudsat i modellen. Initial PCE kg Figur 2.2. Startkoncentration af PCE i sydlig del af modelområde. Koncentration angivet i kg PCE pr. gridcelle. Scenario 2 og 3.

9 Case 3 -Final PCE southern part of simulation domain kg PCE Above Heaters Figur 2.3. Slutkoncentration af PCE i sydlig del af modelområde efter 200 dages opvarmning. Koncentration angivet i kg PCE pr. gridcelle. Scenario 2 og 3. Fuld modelsimulering modificeret scenario 2 På baggrund af modelresultater for det sydlige modelområde, er der afsluttet med en simulering af scenario 2 i det fulde modelområde. Efter de indledende simuleringer i scenario 2 blev det klart, at der i kildeområdet strømmede en væsentlig mængde kølende vand op i moræneleren omkring ISTD-varmeboringerne, grundet den højere permeabilitet, der opstår lokalt omkring ISTD-varmeboringerne på grund af opvarmningen. Scenariet blev derfor modificeret til kun at omfatte damp i kildeområdets sandmagasin, og kun ISTD i kildeområdets moræneler, således at hver ISTD boring ikke gennembryder lerlaget og derved ikke skaber en utilsigtet hydraulisk kontakt til sandmagasinet. Dette viste sig ikke at påvirke effektiviteten af oprensningen i sandmagasinet, men at have postiv effekt på oprensningen i lerlaget. Temperaturudbredelse Outputtet fra den fulde modelsimulering var bl.a. temperaturprofiler gennem det opvarmede område. Figur 2.4 viser temperaturen i dybden 5,75 m u.t. Varmeboringerne i den nordlige del af modellen er placeret i rækker. Afstanden mellem rækkerne er ca. 4 meter. Denne indgangsvinkel er valgt for at simulere dén situation, hvor adgangsforholdende på ejendommen umuliggør en boringsplacering i det foretrukne hexagonale mønster. Dette skyldes blandt andet, at rensemaskinerne ikke kan flyttes og skal være aktive i oprensningsperioden. Som forventet medfører den stedvis tætte boringsplacering, at der opstår varme vægge, og at temperaturen omkring boringsrækkerne bliver meget høj.

10 ODNSEE - NS Strip ALL Temperature (C) K layer: H_V_Well 1 File: ODNS ALL 1r7 User: mikuhlman Date: 5/14/2007 Scale: 1: Y/X: 1.00:1 Axis Units: m H_V_Well 4 H_V_Well 2 H_V_Well 3 H_V_Well 5 H_V_Well 6 H_V_Well 7 H_V_Well 8 H_V_Well 11 H_V_Well 9H_V_Well H_V_Well 12 H_V_Well meters C C O Figur 2.4. Temperaturen i et horisontalt snit 5,75 m u.t. fra fuld modelsimulering. Scenario 3 efter 210 dages opvarmning. Med de høje varmegrader i leren, hvor varmen tilføres med ISTD, følger også en væsentlig større udtørring af leren. Det er ikke hensigten, at leren skal udtørres unødig kraftigt under bygningen i oprensningsperioden, men hvor varmeboringerne rækkevis er placeret tæt på hinanden, kan det ikke undgås, at der vil ske en helt lokal men markant udtørring lige omkring boringerne. Temperaturprofiler fra oprensningens dag 210 viser lokale temperaturer omkring de varme vægge på op til grader. I disse meget varme zoner, som typisk har en udbredelse fra varmeboringerne på mindre end 1 meter, vil der uundgåeligt være risiko for udtørring, og dermed sætningsrisiko. Det udtørrede areal udgør erfaringsmæssigt typisk mindre end 5 % af det samlede areal, der opvarmes. For det samlede oprensningsområde vurderes morænelerens styrke- og deformationsegenskaber ikke at ændres væsentligt under opvarmningen. Dette er bl.a. analyseret i /ref. 1/ om oprensningen på Point Richmond, hvor blot 3 % af volumenet blev tørret ud. Modelarbejdet har vist, at der i dele af modelområdet bliver op mod 50 C i tværsnittet 0,5 m under gulvet, mens der i et tværsnit 1,5 m u.t bliver op mod 115 C. Den horisontale temperaturfordeling i et snit 0,5 m u.t. fremgår af nedenstående figur 2.5. Disse temperaturer er ikke acceptable, idet der er aktive rørføringer i fyldlaget under bygningen, som ikke tåler temperaturer over C. I fuldskalaprojektet imødegås denne terrænnære opvarmning bl.a. ved at sikre en øget ventilation af det terrænnære fyldlag under betongulvet.

11 m ODNSEE - NS Strip ALL Temperature (C) K layer: 1 File: ODNS ALL 1r7 User: mikuhlman Date: 6/20/2007 Scale: 1: Y/X: 1.00:1 Axis Units: m meters Odnsee Followup 6/20/07 5 Figur 2.5. Temperatur til dag 210 i dybden 0,5 m u.t. Oprensningseffektivitet Efter en opvarmnings tid på 210 dage er slutkoncentrationen af PCE i modellen som angivet i figur 2.6. Det fremgår af figur 2.6, at der imellem rækkerne af varmeboringer stadig er mindre områder med PCE efter 210 dages opvarmning. Størstedelen af den efterladte masse af PCE i modellen er placeret i området som svarer til området under udskilleren, som er den primære kilde til forureningen på ejendommen. 20 kg Figur 2.6. Slutkoncentration af PCE i sydlig del af modelområde efter 210 dages opvarmning. Koncentration angivet i kg PCE pr. gridcelle.

12 I fuldskalaprojektet imødegås dette ved at placere varmeboringerne tættere i de værst forurenede områder, hvor adgangsforholdene på ejendommen tillader det. Endvidere er der efterladt en mængde PCE over varmelegemerne i primært den nordlige del af modelområdet. Dette skyldes kondensering af PCE i kolde områder mod terræn i modellen. Denne kondensering kan minimeres ved tilstrækkelig ventilering af det terrænnære fyldlag på ejendommen, kombineret med tilstrækkeligt vakuum på varmeboringerne. Modelsimuleringerne viste en oprensningseffektivitet på ca. 98 % efter 210 dages opvarmning. Dette er en anelse mindre end den typiske ISTD effektivitet på mellem 99 og 99,99% for TCE og PCE /ref. 2/. Den forventede effektivitet er begrænset af de praktiske forhold på grunden, især det forhold at fyldlaget ikke kan opvarmes til en temperatur, der forhindrer kondensation, og den høje grundvandsstrømning i sandlaget. Vandbalance På baggrund af modelsimuleringerne var det endvidere muligt at opstille en vandbalance for det fulde modelområde. Vandbalancen viste, at der i oprensningsperioden er en nettooptrængning af vand fra sandmagasinet til lerlaget svarende til ca. 500 m 3 vand. Overslagsmæssigt ca. 75 % af denne vandmængde strømmer op i lerlaget på væskeform. Middeltemperaturen på vandmængden, der strømmer op i leren (både på damp- og vandform), er 114 C - så dampen er som forventet en effektiv forvarmer. Den høje temperatur på det opstrømmende vand gør endvidere, at vandet overordnet set kun skal tilføres fordampningsenergien for at komme på dampform og dermed blive fjernet ved varmeboringerne. Overordnet set er denne vandoptrængning dog ikke hensigtsmæssig for oprensningen, idet det optrængende vand alt andet lige har en kølende effekt. På baggrund af modelsimuleringerne kan det således konkluderes, at en kombination af trykaflastning og opretholdelse af en hotplate under oprensningsområdet giver den bedste minimering af vandoptrængningen til moræneleren. KONKLUSION På verdensplan er det første gang kombinationen af hhv. damp og ISTD er anvendt samtidig ved en termisk oprensning. De gennemførte simuleringer med STARS har vist sig særdeles værdifulde på følgende områder Valg af oprensningskoncept (ISTD i ler damp i sand) Ekstra ventilation mod terræn Tættere varmeboringer i kildeområde Behov for minimering af opstrømning af grundvand Input til designparametre til fuldskalaprojekt. Tidligere udenlandske forsøg med oprensning med ISTD metoden i vandførende sandlag havde vist positive effekter. Med den forholdsvis høje permeabilitet og grundvandstransporthastighed i magasinet under Knullen 8, viste simuleringerne meget hurtigt, at der skulle tilføres meget store energimængder for at sikre at både det tilstrømmende grundvand og det forurenede grundvand kom på dampfase. Et pilotprojekt til belysning af samme forhold ville

13 have betydet etablering af 8 12 varmeboringer samt alt tilhørende behandlingsanlæg, strømforsyning m.m. hvilket økonomisk set ville have været 5 10 gange omkostningerne til simuleringerne. Hertil kommer, at på grund af de særlige pladsforhold på stedet ville pilotprojektet skulle have været udført på et uforurenet areal udenfor virksomheden. Simuleringerne viste sig desuden at være et stærkt værktøj til belysning af temperaturudbredelsen i både moræneler og terrænnære jordlag (f.eks. fyldlaget op mod betongulv). Med baggrund i simuleringerne kunne de svage punkter i opvarmningszonen identificeres, og den mest optimale boringskonstellation kunne fastlægges. Temperaturudviklingen over tid i det terrænnære fyldlag op mod betongulvet i bygningen kunne følges, og med baggrund i simuleringsresultaterne er der i fuldskalaprojektet etableret ekstra ventilation under gulv til reduktion af temperaturpåvirkningen af bygningen. På baggrund af temperaturprofilerne og beregningen af restforurening viste simuleringerne endvidere, at netop kondensering over opvarmningszonen kan forekomme. Ved øget ventilering kan dette undgås i fuldskalaprojektet. Ved et pilotprojekt under de givne forhold ville ovennævnte forhold ikke være blevet observeret. Endelig blev der opnået en uventet gevinst ved simuleringerne, idet disse viste, at der alt andet lige strømmede en forholdsvis stor vandmængde op i moræneleren fra det underliggende sandmagasin. Men ved tilførsel af en forholdsvis beskeden mængde damp, dvs. udbrede en tynd dampzone under undersiden af lerlaget, kunne vandoptrængningen reduceres betydeligt. Desuden opnås den effekt, at leren opvarmes og holdes varm nedefra, således at den tilførte energi til lerlaget via ISTD-boringerne fortrinsvis kan udnyttes til opvarmning af lerlaget og bortkogning forureningskomponenterne. Samlet set er det stillede spørgsmål modelsimuleringer eller pilotprojekt slet ikke et aktuelt spørgsmål. Den fleksibilitet, der ligger i løbende at kunne tilrette og justere en model efter de indkomne resultater, vil ikke hverken tidsmæssigt, resultatmæssigt eller økonomisk være til rådighed i et pilotprojekt. Og på trods af at en opstillet model ikke kan forventes at afspejle virkeligheden til fulde, har modelresultaterne i nærværende projekt været afgørende for udformningen af det termiske design ved oprensningen på Knullen 8, Odense. Afslutningsvis skal det nævnes, at en EDB-model ikke er bedre end de inputdata, den forsynes med, og at den kun er et nyttigt værktøj, hvis resultaterne anvendes med respekt for de usikkerheder, der er i den konceptuelle opfattelse af problemstillingen og dermed i beregningsresultaterne. REFERENCER /1/ John LaChance, Gorm Heron, Ralph Baker, Restoration of a DNAPL Brownfields Site using In-Situ Thermal Desorption, In preparation for publication in Ground Water Monitoring and Remediation, /2/ Heron, G., R.S. Baker, J.M. Bierschenk and J.C. LaChance. Heat it All the Way - Mechanisms and Results Achieved using In-Situ Thermal Remediation. Remediation of Chlorinated and Recalcitrant Compounds: Proceedings of the Fifth International Conference (May 22-25, 2006). Battelle, Columbus, OH / 3/ Background Information and Scope of Work for Numerical Simulations Knullen 8 in Odense, Denmark. April 11, NIRAS and TerraTherm.

14