Nr 25, 2003: Tema: Læringsrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr 25, 2003: Tema: Læringsrum"

Transkript

1

2 SPROGFORUM NO. 25 Læringsrum ISSN: ISBN: Nr 25, 2003: Tema: Læringsrum Redaktionen for nr. 25: Leni Dam, Annegret Friedrichsen, Karen Lund, Karen Risager, Michael Svendsen Pedersen Indhold Forord Læringsrum som html Kronikken Karen Sonne Jakobsen: Skaller og kerne - om fremmedsprogsfagenes identitet Bente Meyer: Virtuelle læringsrum - fremmedsprog på internettet Markus Kötter & Lienhard Legenhausen: Virtuelle klasseværelser i fremmedsprogstilegnelsen Karen Lund & Michael Svendsen Pedersen: Andetsproget på arbejde Jette Stenlev: Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen Inge-Lise Zinck: Billedkunst og fremmedsprog Mads Th. Haugsted: Sprogfagene og det mundtlige rum Karen Risager om: "Udblik og indblik" Godt Nyt Forord

3 SPROGFORUM NO. 25 Læringsrum Læringsrum Det nummer af Sprogforum du har i hånden i dette øjeblik, er et jubilæumsnummer. Det er nummer 25, og dette halvrunde tal fejrer vi på flere måder: For det første har Sprogforum fået et helt nyt layout: Sprogforum har fået en bogryg og nyt layout for omslag og indholdssiderne. Vi har ønsket at forny tidsskriftet, men alligevel at bevare den enkelhed som hidtil har karakteriseret Sprogforum, og vi lægger fortsat vægt på læservenlighed. Vi håber at du som læser synes om det nye principlayout der er skabt af grafiker Camilla Jørgensen. Indholdsmæssigt har Sprogforum ikke forandret sig. Tidsskriftet vil stadig bestå af en kronik, en række artikler til temaet samt Godt Nyt og Andet Godt Nyt med sprogdokumentation fra Danmarks Pædagogiske Biblioteks samling; artikler uden for temaet under Åbne Sider og anmeldelser vil fortsat forekomme i nogle af numrene. Desuden har vi for dette nummer valgt et samlende tema som vedrører alle sider af sprog- og kulturpædagogikken inden for alle sprog og på alle niveauer: Læringsrum. I mange år var klasseværelset den alment accepterede ramme for sprogundervisning. Det var her man læste teksten op og samtalte om den, lavede par- og gruppeøvelser, arbejdede med rollespil, drama og story-lines. Klasseværelset blev måske udstyret som et faglokale med båndoptager, video, ordbøger, håndbøger, landkort, plakater, postkort og fotografier der illustrerede forhold i målsprogslandene. Sprogklassen holdt til her. Megen klasserumsobservation og pædagogisk udvikling tog udgangspunkt i denne helt konkrete scene begrænset af fire vægge og møbleret med borde og stole. Selv om klasseværelset stadig eksisterer og spiller en stor rolle, er begrænsningerne i selve klasseværelsesbegrebet blevet mere og mere tydelige især op gennem 1990'erne. Flere og flere læringsaktiviteter peger ud over det enkelte klasserum: Tværfaglige samarbejder og projekter kræver måske ændrede ruminddelinger og -indretninger på skolen såsom grupperum og særlige værksteder. Via udvekslinger, studieture m.m. udvikler elever eller studerende aktivt deres sproglige, interkulturelle og sociale kompetencer og kan dermed inddrage egne erfaringer med kultur- og samfundsforhold i andre lande i deres læring. Internettet giver mange anledninger til ny og mere autonom læring. Mange skoler har mulighed for at arrangere ekskursioner til lokale sociale og kulturelle institutioner: væresteder, biblioteker, biografer, museer m.m. Nogle lærere igangsætter forskellige former for etnografisk feltarbejde uden for skolen. Voksne indvandrere lærer dansk sprog og lokale omgangsformer på arbejdspladser som led i integrationsindsatsen osv. osv. Denne udvikling har skabt behov for at have et mere smidigt og abstrakt begreb end klasseværelset/klasserummet, og her er begrebet læringsrum nyttigt. Begrebet er potentielt meget bredt, for alle slags sammenhænge kan fungere som læringsrum når blot de er kendetegnet ved en intention om læring. Det er i denne brede forstand, vi forstår temaet læringsrum i dette nummer. Læringsrum dækker både fysiske og bevidsthedsmæssige aspekter og er dermed i mere end én forstand rum, hvor læring finder sted og hvor der skabes rum for læring. Læringsrum berører aspekter som det virtuelle rum med dets mange nye muligheder. Man kan f.eks. se internettets chatroom som et særligt læringsrum som den mere traditionelle sprogundervisning kan knytte an til og udvikle sig inden for. Eller man kan ligefrem afsøge betydningen af det virtuelle klasseværelse i forhold til fremmedsprogstilegnelsen. Også arbejdspladsen kan ses som et læringsrum hvor de ansatte aktivt udvikler deres sproglige, interkulturelle og sociale kompetencer med udgangspunkt i kravene på den specifikke arbejdsplads. Eller man kan spørge hvilken rolle museets rum kan spille for den læring der affødes ved at inddrage f.eks. billedkunst i fremmedsprogsundervisningen. Dette nummer af Sprogforum indeholder en række artikler som belyser forskellige aspekter af det sprogog kulturpædagogiske læringsrum. Den første artikel 'Virtuelle læringsrum - fremmedsprog på internettet' af Bente Meyer handler om de

4 SPROGFORUM NO. 25 Læringsrum unges engagement i netkommunikationen som del af deres fritidskultur og diskuterer hvilke nye læringsmuligheder chatrooms og -netværk rummer for skolens fremmedsprogsundervisning. Også den næste artikel: 'Virtuelle klasseværelser i fremmedsprogstilegnelsen - MOO som et frugtbart læringsrum' af Markus Kötter og Lienhard Legenhausen tematiserer det virtuelle rums nye muligheder. Her afsøges potentialet i en ny form for indlæring af fremmedsprog: MOO (Multiple User Domain - objectoriented) med udgangspunkt i et projekt om interkulturel sprogtilegnelse, som blev gennemført i samarbejde mellem Universität Münster (Tyskland) og Vassar College (USA). Karen Lund og Michael Svendsen Pedersen diskuterer i artiklen 'Andetsproget på arbejde' hvilke strukturelle og pædagogiske konsekvenser det nye lovforslag om danskundervisning til voksne udlændinge vil kunne få for andetsprogsundervisningens læringsrum. Jette Stenlev beskriver i 'Cooperative Learning i fremmedprogsundervisningen' ud fra Spencer Kagans teorier det læringssyn der ligger til grund for Cooperative Learning. Hun opridser herudfra hvilke interaktions- og kommunikationsmuligheder og i sidste ende optimerede læringsresultater dette åbner for fremmedsprogsundervisningen. Inge-Lise Zinck gør sig i 'Billedkunst og fremmedsprog - en ideel kombination!' til fortaler for at arbejdet med billedkunst både i klassen og på museet kan udgøre et særligt læringsrum i fremmedsprogsundervisningen; hun anfører kunstens særlige kvaliteter og giver korte forslag til tilrettelæggelse af undervisningen. Åbne Sider består i dette nummer af Mads Haugsteds artikel: 'Sprogfagene og det mundtlige rum' hvor mundtligheden som et fælles sprogfagligt udviklingsområde står i centrum. Mads Haugsted argumenterer detaljeret - og med eksempler fra arbejdet med drama i danskundervisningen - for mulighederne i og behovet for en faglighed inden for undervisning i det mundtlige område. Kronikken 'Skaller og kerne - om fremmedsprogsfagenes identitet' er denne gang skrevet af Karen Sonne Jakobsen. Hun tager udgangspunkt i den senere tids fagpolitiske debat om fremmedsprogsfagene og debattens kodeord kernefaglighed og kompetence og opfordrer til et mere differentieret syn på fremmedsprogfagenes identitet. God fornøjelse! redaktionen

5 SPROGFORUM NO. 25 Pronunciation ISSN: ISBN: Nr 25, 2003: Theme: Learning Spaces Editors for no. 25: Leni Dam, Annegret Friedrichsen, Karen Lund, Karen Risager and Michael Svendsen Pedersen Contents - please note, that the available article are pdf-format Foreword Learning Spaces Feature article Karen Sonne Jakobsen: Shells and kernels - on the identity of foreign language subjects Bente Meyer: Virtuelle læringsrum - fremmedsprog på internettet Markus Kötter & Lienhard Legenhausen: Virtuelle klasseværelser i fremmedsprogstilegnelsen Karen Lund & Michael Svendsen Pedersen: Andetsproget på arbejde Jette Stenlev: Cooperative Learning in foreign language teaching Inge-Lise Zinck: Billedkunst og fremmedsprog Mads Th. Haugsted: Sprogfagene og det mundtlige rum Karen Risager om: "Udblik og indblik" Godt Nyt

6 Kronikken Karen Sonne Jakobsen Lektor, cand.mag. (tysk), Roskilde Universitetscenter. Skaller og kerne - om fremmedsprogsfagenes identitet Den senere tids fagpolitiske debat om fremmedsprogene er rig på metaforer. En af dem er nødden, et billede på sprogfaget hvor sproget ses som den hårde skal der skal knækkes - og som eleverne knækker tænderne på inden de når ind til den søde kerne som er litteraturen, kulturen, kort sagt dannelsesindholdet. De sprog der i Danmark har status som andet fremmedsprog, tysk og fransk, anses for at have en særligt hård skal bestående af mange og komplicerede bøjningsformer. For ikke at tale om begyndersprogene på det gymnasiale niveau, som f. eks. russisk. Det er simpelt hen for hårdt! Jeg har her trukket en bestemt side af metaforikken frem som jeg mener er værd at undersøge nærmere. Dels fordi den er udtryk for et billede af sprogfagene som givetvis er udbredt, også blandt ikke-fagfolk, f. eks. politikere, dels fordi dette billede kan risikere at få vidtgående konsekvenser for sprogfagenes status i forbindelse med en kommende gymnasiereform hvor fagrækken er til diskussion. Spørgsmålet er om Danmark i fremtiden skal være være flersproget i ordets to betydninger: At samfundet råder over et bredt spektrum af sproglige kompetencer der forbinder os direkte med forskellige verdensdele og kulturer, og at den enkelte som et minimum tilegner sig to sprog ud over modersmålet. Hvis det skal være et realistisk fremtidsperspektiv, er der brug for reformer af både uddannelsesstrukturer, indhold og pædagogik, reformer der har flersprogethed som sin eksplicitte målsætning, og hvor der ofres opmærksomhed på fremmedsprogene, navnlig fremmedsprogene ud over engelsk. 4 Sprogforum nummer 25, 2003

7 Dansk Arbejdsgiverforening har udarbejdet en statistik der tydeligt viser tendensen op gennem 90 erne til at tysk og fransk i stigende grad vælges fra på det gymnasiale højniveau. Samtidig svigter rekrutteringen til sprogfagsstudierne i de videregående uddannelser. Den måske mest alvorlige konsekvens af indskrænkningen af de sproglige kompetencer gælder de ikke-sprogstuderende, ikke kun i de naturvidenskabelige, men også i humanistiske og samfundsvidenskabelige fag ved universiteterne. Der læses de fleste steder i dag udelukkende litteratur på engelsk. Tysk- og fransksproget videnskabelig litteratur læses først - og købes først ind af biblioteket - når den er kommet i engelsk oversættelse. Hermed sker der et tab af lærdomstradition, vi afskærer os fra vores egen intellektuelle historie, og vi afskærer os fra den direkte adgang til den videnskabelige, kulturelle og politiske udveksling. Og det sker i en tid hvor den europæiske dannelsestradition med fransk, tysk og engelsk som de enerådende fremmedsprog ikke længere er nok. Det burde give anledning til dybe panderynker at de slaviske sprogfag er i dyb krise samtidig med at EU udvides mod øst. Vi bør udvide vores sproglige repertoire til at omfatte flere sprog - tyrkisk, arabisk, asiatiske sprog - og nyttiggøre indvandrergruppernes kompetencer. Men i stedet for at udvide vores kommunikative radius til flere sprog og flere ikke-vestlige kulturer, indskrænker vi os til de kilder og de kontakter der kan klares på engelsk med den selektion og den perspektivforsnævring det naturligvis medfører. De sprogpolitiske tegn der kan aflæses i skrivende stund, er ikke alle lige opmuntrende. Fremrykningen af engelsk til 3. klasse - uden at der i øvrigt er grund til at tro at resultaterne vil blive væsentligt bedre, heller ikke i engelsk - har domineret dagsordenen på bekostning af andet fremmedsprog. Modersmålsundervisningen i minoritetssprogene er blevet afskaffet, en dybt irrationel beslutning ikke blot set i integrationsperspektiv, men i høj grad også sprogpolitisk. I oplæg til den gymnasiereform der er på banen, har engelsk fortsat særstatus som det eneste obligatoriske fremmedsprog, mens det er svært at se hvordan man vil sikre andet fremmedsprog for alle og opmuntre og støtte en differentiering i sproglige kompetencer i et bredt spektrum af forskellige sprog. Man kan frygte at den tidlige faglige specialisering ( fagpakker ) der lægges op til i nogle af oplæggene, vil gå ud over det almentdannende indhold, herunder tilegnelsen af mindst to fremmedsprog. De strukturer der besluttes nu, har sprogpolitiske konsekvenser langt ud i fremtiden. En uddannelses- og sprogpolitik med flersprogethed som målsætning vedrører ikke blot strukturer, men også indhold og pædagogik. Kodeordene i debatten er kernefaglighed og kompetence, der er præget og sat i omløb ovenfra fra det politiske niveau, og som fortolkes og konkretiseres i ministerielle arbejdsgrupper om skolefagenes, herunder sprogfagenes, fremtid. For universiteternes sprogfag har Sprogfagenes Identitetsudvalg ved Københavns Universitet fremlagt et omfattende udredningsarbejde med analyser og 5 Sprogforum nummer 25, 2003

8 konkrete forslag. Der er mange gode analyser og forslag i de rapporter og papirer der er fremlagt indtil nu, men også blinde pletter som kalder på videre diskussion. Det er sprogfagenes identitet der er til debat. I fortolkningen af nøglebegreberne spiller på den ene side den faglige tradition og på den anden side aktuelle kvalifikationskrav naturligvis en vigtig rolle. Men der er et væsentligt moment der får en lidt stedmoderlig behandling: sprog- og læringssynet og den betydning det har for vores opfattelse af undervisningen. Jeg tror at det er årsag til at eleverne og deres holdning til sprogfagene og til indlæring i forbløffende grad forbindes med negative konnotationer i dele af den faglige diskurs. Sprogfagenes kors er tilsyneladende at de er sprogfag. Sproget er den hårde skal som eleverne og de studerende skal gnave sig igennem inden de kommer til det søde indhold. Sprogindlæring er rugbrødsarbejde som moderne unge ikke er meget for. En slap undervisningsstil der foregøgler eleverne at sprogindlæring er det rene sjov og ballade og som fortier den hårde faglighed, har sin del af ansvaret for miseren. Og der skal gøres op med den typisk danske mistænksomhed over for tests og prøver. Begge de ovenfor nævnte udvalg foreslår da også at der skal indføres mere testning i det danske system, og hermed menes testning af det rent sproglige, af selve koden. Denne tankegang - der her er sat en anelse på spidsen - er udtryk for et sprog- og læringssyn der er ude af takt med principper for sprogundervisning der er udviklet gennem de sidste ca. 30 år. Den undervisningstradition som blev grundlagt med begrebet kommunikativ kompetence, har for længst lagt børnesygdommene bag sig og udviklet en differentieret pædagogisk praksis hvor sprogets forskellige dimensioner og funktioner kommer til deres ret. Hvad testning angår, har man i mange år arbejdet på at udvikle former der i højere grad afspejler virkelig sprogbrug, dvs. forbinder kommunikativ intention, indhold og sproglig form, som sandsynligvis er mere gavnlige end tests der isolerer sproglige delområder. Sprogforum har gennem sine 9 års levetid dokumenteret at også dansk pædagogisk praksis har del i denne udvikling. En af de vigtige justeringer af begrebet kommunikativ kompetence er at det ikke opfattes som identisk med indfødt kompetence. Målsætningen for fremmedsprogsundervisningen er ikke at gøre eleverne til mere eller mindre vellignende kopier af den indfødte taler - hvem det så nærmere måtte være - men at gøre dem til interkulturelle talere. Man kan vælge at beskrive fremmedsprogstaleren negativt som én der taler dårligt engelsk, gebrokkent tysk osv. - og det er givetvis stadig en dominerende opfattelse - men man kan også vælge at lægge hovedvægten på det som fremmedsprogstaleren kan frem for den énsprogede modersmålstaler, nemlig formidle mellem to sprog og kulturer. Denne justering er af stor betydning navnlig for de fremmedsprog der påbegyndes 6 Sprogforum nummer 25, 2003

9 senere, og som jo altid vil opleves som ufuldkomne sammenlignet med engelsk. For disse sprogs trivsel er det afgørende at vi anerkender elevernes kompetenceniveauer og sprogindlæringens dannelsesindhold som umagen værd. Man kunne ønske at den fagpolitiske debat i højere grad trak på erfaringer som viser at der ikke er nogen modsætning mellem sprogtilegnelse og elevernes engagement i et interessant og lødigt indhold, tværtimod. F. eks. erfaringer med hvordan elever kommer til orde i undervisningen med deres egne stemmer og synspunkter, ikke kun i danskog engelskundervisningen, men også på deres andet eller tredje fremmedsprog. Hvordan sprogtilegnelse og litteraturlæsning kan gå hånd i hånd, således at elevernes læsning og fortolkning og dermed deres møde med det fremmede udfoldes i undervisningssamtalen. Måske netop på deres andet fremmedsprog som ikke fremtræder som på forhånd velkendt, og dermed egner sig bedre end engelsk til at gøre den erfaring med det fremmede som er fremmedsprogsundervisningens centrale dannelsesindhold. Sprogindlæring er en dannelsesproces både for begyndere og fortsættere. Ved skiftet til gymnasieskolen skal de årige fortsætte deres sprogindlæring på et nyt grundlag, hvor viden og bevidsthed om hvad sprog er, om sprogets rolle for samfund, kultur og identitetsdannelse og for sammenhæng og konflikter lokalt og globalt indgår i den bagage af almen sproglig dannelse som alle bør have. Viden om sprogindlæring og om forskellige måder at lære sprog på skal bidrage til at udvikle elevens indlæringskapacitet og lægge grunden for den fortsatte sprogtilegnelse i videregående uddannelse og voksenlivet. Sprogbevidsthed som dannelsesmål er fælles gods for alle sprogfag og en udfordrende opgave for tværfagligt samarbejde mellem dansk som modersmål, dansk som andetsprog, flere af fremmedsprogene og f. eks. samfundsfag, geografi eller det nye gymnasiale kulturfag som er bragt i forslag. Metaforerne i den fremmedsprogsfaglige debat har - ikke underligt - alle meget med munde og mad at gøre. Her følger endnu en af slagsen som jeg har fundet hos Hans Jürgen Heringer som vistnok har den fra Rabelais. Det er en beskrivelse af læseprocessen på et fremmedsprog som et udpræget lystfyldt forehavende: Har I nogen sinde set hvordan en hund - ifølge Platon det mest filosofiske dyr - har fundet et kødben? Har I lagt med mærke til med hvilken andagt den iagttager det, med hvilken omhu den bevogter det, med hvilken begærlighed den holder det fast, med hvilken klogskab den angriber det, med hvilken finesse den gnaver og slikker, og med hvilken hengivelse den endelig brækker det? Hvad får den til at gøre det? Hvilket håb bliver den drevet af? Kun en smule fed marv. Men det er et mere udsøgt lækkeri end mange andre ting i store mængder... 7 Sprogforum nummer 25, 2003

10 Litteratur De gymnasiale uddannelser og arbejdsmarkedet. Rapport udgivet af Dansk Arbejdsgiverforening, marts Harder, Peter: Kernen i fremmedsprogsfagene. Heringer, Hans Jürgen: Wege zum verstehenden Lesen. Lesegrammatik für Deutsch als Fremdsprache. München; Hueber, Mortensen, Finn Hauberg: Fag og fontange. i: Uddannelse 10, Fremtidens gymnasium til inspiration. Mogensen, Jens Erik og Lene Schøsler: Om begreberne kerne, kernefaglighed, kompetencer og kvalifikationer. i: De moderne fremmedsprog ved Københavns Universitet. En hvidbog om de moderne fremmedsprogsuddannelsers aktuelle situation og fremtidige udfordringer. Kbh.; Sprogfagenes identitetsudvalg, Det humanistiske fakultet, Københavns Universitet, Sprogforum nummer 25, 2003

11 Feature article Karen Sonne Jakobsen Senior Lecturer, MA (German) Roskilde University Shells and kernels - on the identity of foreign language subjects The recent political debate on foreign languages in schools is rich in metaphors. One of them is the nut, an image of language teaching where language is seen as the hard shell that must be cracked - and which pupils indeed crack their teeth on before they reach the soft kernel that is the literature, the culture, i.e. the Bildung content. The languages which at present enjoy in Denmark the status of second foreign language - German and French - are seen as having a particularly hard shell consisting of many complicated inflections. Not to mention the languages begun at upper secondary level, e.g. Russian. It is simply oo hard! I have selected a particular aspect of the figurative language which I feel is worth investigating more closely. Partly because it is an expression of an image of the language subjects that is certainly widespread, also among non-professionals, e.g. politicians, partly because this image can risk having far-reaching consequences for the status of language subjects in connection with a future reform of upper secondary education, where the order of subjects is very much an issue. The question is whether Denmark is to become multilingual in both senses of the word: that society has a wide spectrum of linguistic competences at its disposal that directly link us to various parts of the world and cultures, and that the individual acquires a minimum of two languages over and above the mother tongue. If that is to be a realistic prospect, reforms are needed of the structures, content and pedagogy of education - reforms that have multilingual proficiency as their explicit goal, and where attention is devoted to foreign languages, i.e. foreign languages apart from English. 4 Sprogforum number 25, 2003

12 The Danish Employers Confederation has collected statistics that clearly show a tendency for German and French to be increasingly deselected during the 1990s at top upper secondary level. At the same time, recruitment to language studies in further education is plummeting. Perhaps the most serious consequence of the reduction in language competences has to do with the non-language students - not only those studying scientific subjects but also those studying the humanities and social sciences at university level. Today, most literature is exclusively read in English. Academic literature in German and French is only read - and purchased by libraries - when it has been translated into English. This results in a loss of scholarship tradition - we cut ourselves off from our own intellectual history and from direct access to academic, cultural and political exchange. And this is taking place at a time when the European tradition of Bildung, with French, German and English as the universal foreign languages, is no longer sufficient. It ought to give rise to serious worries that the Slavonic languages are undergoing a serious crisis while the EU is expanding eastwards. We ought to expand our linguistic repertoire to include more languages - Turkish, Arabic, Asian languages - and to make use of the competences of various groups of immigrants. But, instead of expanding our communicative radius to more languages and more non-western cultures, we are limiting ourselves to the sources and the contacts that can be managed in English, with the selection process and blinkering that inevitably follow from this. The political tendencies that can at present be guessed at regarding languages are not solely encouraging. The lowering of beginner English to Class 3 - without their actually being any reason to believe in significantly improved results - has dominated the agenda at the expense of other foreign languages. Native-language teaching among the minority languages has been done away with - a deeply irrational decision not only from the point of view of integration but also very much a political decision. In the present draft reform of upper secondary education, English still has a special status as the only compulsory foreign language, while it is difficult to see how one will guarantee a second foreign language for all and encourage and support differentiation in linguistic competences in a wide spectrum of various languages. It is to be feared that the former specialisation ( subject packages ) that is implicit in some of the drafts will be at the expense of the overall Bildung content, including the acquisition of at least two foreign languages. The structures at present being finalised will have consequences in terms of language subjects that stretch far into the future. A policy regarding education and languages that has multilinguistic competence as its objective does not only affect structures but also content and pedagogy. The code words in the debate are kernefaglighed ( core subject relatedness - the Danish word kerne means kernel, core, nucleus, crux ) and kompetence (competence), which have 5 Sprogforum number 25, 2003

13 been minted and circulated by the political powers that be, and which are interpreted and concretised in ministerial task forces on the future of school subjects, including foreign language subjects. For the Danish universities, the Identity Committee of Language Subjects at the University of Copenhagen has produced a comprehensive account that includes analyses as well as concrete proposals. The reports and papers presented so far contain many good analyses and proposals - but also blind spots that call for further discussion. It is the identity of language subjects that is at stake here. In the interpretation of the key concepts, specialist tradition naturally plays an important role, as do present-day qualification requirements. But there is an essential element that is given a somewhat unfair treatment: the view of language and learning and the importance this has on our conception of teaching. I believe that this is why pupils and their view of language subjects and learning are, to a surprising extent, associated with negative connotations in much of the professional debate. The cross language subjects have to bear is apparently the fact that they are language subjects. Language is the hard shell that pupils and students have to gnaw through before arriving at the sweetness of the inside content. Language learning is graft, something of which the young people of today are scarcely enamoured. A laid-back teaching style that induces pupils to believe that language learning is just fun and entertainment and that suppresses all mention of slog must take its share of the blame. And the typically Danish aversion when it comes to tests and exams must be met head-on. Both the committees mentioned above propose that more testing should be introduced into the Danish system - and by this they refer to that which is pure language and the code itself. This way of thinking - slightly exaggerated here - expresses a view of language and learning that is out of step with principles of language teaching developed over the past three decades. The teaching tradition established by the concept of communicative competence has long since had its teething problems and developed a flexible form of teaching where the various dimensions and functions of language are given due credit. As far as testing is concerned, work has been going on for many years that reflects actual language use to a greater extent, i.e. links communicative intention, content and linguistic form, which are presumably more beneficial than tests that isolate limited linguistic areas. During the nine years of its existence, Sprogforum has documented that Danish pedagogical practice has also been involved in this development. 6 Sprogforum number 25, 2003

14 One of the most important adjustments of the concept of communicative competence has been that it is not synonymous with native competence. The aim for foreign language teaching is not to make pupils more or less spitting images of the native speaker - whoever that might be - but to make them intercultural speakers. It is possible to choose to describe the speaker of a foreign language negatively as one that speaks bad English, pidgin German, etc. - and this is certainly a predominant attitude among many - but one can also choose to stress what the speaker of a foreign language can as against the monolingual native speaker, i.e. mediate between two languages and cultures. And this adjustment is of great importance for the foreign languages that are begun later, and that will always be felt to be defective when compared to English. For these languages to do well it is imperative that we recognise the competence levels of pupils and the Bildung content of language learning as being worth the effort. One could only wish that the political debate had drawn to a greater extent on experiences which show that there is no contradiction between language acquisition and pupils involvement in an interesting and a worthwhile content - on the contrary. E.g. experiences regarding how pupils express themselves in teaching with their own voices and points of view, not only in Danish and English teaching but also in their second or third foreign language. And experiences regarding how language acquisition and the reading of literature can go hand in hand, with the reading and interpretation by pupils - and thus their encounter with the unfamiliar - developing in the teaching exchange; perhaps precisely in their second foreign language, which is not felt to be well-known in advance and thus better able than English to bring about the experiencing of the unfamiliar, which is the central content of foreign language teaching in terms of Bildung. Language learning is a process of personal development for both beginners and more advanced pupils. When entering upper secondary education, the year-olds have to continue their language learning on a new basis, one where knowledge and awareness as to what language is about, the role language plays in society, culture and the formation of identity and in contexts and conflicts locally and globally is part of the luggage of general language education that everyone ought to have. Knowledge about language learning and the various ways of learning a language must contribute to developing the pupil s learning capacity and to laying the foundation for continued language acquisition in further education and adult life. Language awareness as an educational aim is shared by all language subjects as well as being a challenging task for interdisciplinary cooperation between Danish as a native language, Danish as a second language, a number of foreign languages and, for example, social studies, geography or the new upper secondary cultural studies that have been proposed. 7 Sprogforum number 25, 2003

15 All the metaphors connected to the foreign-language debate have - not surprisingly - a lot to do with mouths and eating. Here is another of the same ilk, which I discovered in Hans Jürgen Heringer, who had probably taken it from Rabelais. It is a description of the reading process in a foreign language as a distinctly pleasurable undertaking: Have you ever seen how a dog - according to Plato the most philosophical of animals - has discovered a bone? Have you noticed with what undivided attention it observes it, with what care it guards it, with what covetousness it holds on to it, with what shrewdness it attacks it, with what finesse it gnaws and licks it - and with what abandonment it finally breaks it? What hope is it driven by? Only a little juicy marrow. But that is a greater delicacy than many other things in large quantities... Translated by John Irons Literature De gymnasiale uddannelser og arbejdsmarkedet. Rapport udgivet af Dansk Arbejdsgiverforening, marts Harder, Peter: Kernen i fremmedsprogsfagene. Heringer, Hans Jürgen: Wege zum verstehenden Lesen. Lesegrammatik für Deutsch als Fremdsprache. München; Hueber, Mortensen, Finn Hauberg: Fag og fontange. In: Uddannelse 10, Fremtidens gymnasium - til inspiration. Mogensen, Jens Erik og Lene Schøsler: Om begreberne kerne, kernefaglighed, kompetencer og kvalifikationer. In: De moderne fremmedsprog ved Københavns Universitet. En hvidbog om de moderne fremmedsprogsuddannelsers aktuelle situation og fremtidige udfordringer. Kbh.; Sprogfagenes identitetsudvalg, Det humanistiske fakultet, Københavns Universitet, Sprogforum number 25, 2003

16 Bente Meyer Lektor i fremmedsprogspædagogik, mag.art., Institut for pædagogisk antropologi, DPU. Virtuelle læringsrum - fremmedsprog på internettet I forbindelse med et forskningsarbejde stødte jeg i 2001 på Andreas på 16 år 1. Andreas åbnede mine øjne for, i hvor høj grad fremmedsprogstilegnelsen i dag foregår uden for de institutionelle rammer, som vi i dag forbinder med fremmedsprogsundervisningen. Overvej f.eks. følgende: Andreas bruger en stor del af sin fritid på at chatte og spille spil på internettet med andre unge fra alle dele af verden. Han har været computerbruger siden han var syv år, og har i den forbindelse (med skolens hjælp) bl.a. gjort sig kompetent i to fremmedsprog, engelsk og tysk, og er godt igang med spansk. Andreas læser nu uden de store problemer 300 siders spilmanualer på engelsk og bevæger sig hjemmevant mellem netvenner fra Irland, Canada, USA, Malaysia og andre spændende steder. Han er utrolig videbegærlig og kan ikke undvære den daglige kontakt og kommunikation med andre børn og unge rundt om i verden, som ifølge ham er noget af det mest fantastiske. For Andreas og formodentlig for en del børn og unge i dagens folkeskoler er computeren en vedblivende motivation til at udbygge og vedligeholde de kommunikative fremmedsprogskundskaber. Der er tale om en generation af unge, som er vokset op med computeren, og som har internationalt samvær på nettet som en vedvarende fritidsinteresse. Dette samvær stimulerer de sproglige og interkulturelle kompetencer, som mange fremmedsprogslærere arbejder hårdt på at give eleverne i den daglige fremmedsprogsundervisning. I den traditionelle fremmedsprogsundervisning er sprogindlæring ofte knyttet til lærebogssystemer, som kan være forældede, til AV materialer, som kan være ude af trit med moderne kultur- og sprogformer, og til samtaler i klassen, som med meget få undtagelser er simulerede dialogsituationer. På nettet er samtalerne derimod ægte og den menneskelige kontakt konstant, næsten ligegyldigt hvornår man er på. Der er masser af viden at hente om andre kulturer og livsformer på nettet, ligesom man kan spørge chatvennerne til råds, når man ikke er sikker på ord, vendinger og grammatik på fremmedsproget. Alle disse muligheder benytter Andreas sig af. 9 Sprogforum nummer 25, 2003

17 Indsigten i Andreas og andre børn og unges fritidsinteresser illustrerer altså, i hvor høj grad fremmedsprogsundervisningens traditionelle læringsrum er kommet under pres fra fritidskulturernes parallelle skole, hvor børnene og de unge selvstændigt, frivilligt og i leg arbejder med mange af de færdigheder, som folkeskolens CKFer fordrer. Andreas bruger f.eks. i sine samtaler med andre unge i internationale chat rooms engelsk [og tysk] som et internationalt kommunikationsmiddel, ligesom han gang på gang har erfaret, at sproget er et redskab, som både kan give værdifulde kundskaber og oplevelser, samt muligheder for at udveksle tanker, holdninger, følelser (Undervisningsministeriet 1994). Man kan hævde, at for Andreas og hans generation af IT-brugere er de levende fremmedsprogskulturer ikke længere ukendte verdener, som skolen må skaffe dem adgang til via f.eks. udvekslinger og studieture; det er verdener, som børnene og de unge bevæger sig naturligt i, ofte hver eneste dag. Andreas er i denne forstand via sit engagement i netkommunikationen og computerens muligheder i færd med i sin fritid at etablere de internationale netværk, som skolen i så høj grad har brug for i især fremmedsprogsundervisningen. Jeg søger dig - interaktion, læring og samvær på nettet Andreas eksempel kan give os et fingerpeg om, hvilke pædagogiske muligheder der ligger i arbejdet med at fremme den kommunikative side af fremmedsprogene, og hvordan denne kan udbygges via arbejdet med IT. Netop kommunikationen med og interessen for det andet menneskes sproglige og kulturelle perspektiv er grundlæggende i Andreas arbejde med fremmedsprogene i fritiden. Andreas er f.eks. ikke så interesseret i den danske chatkanal Højhuset, for her interagerer kun omkring 1000 unge, og motivationen for det virtuelle samvær er for ham netop det, som den fremmede (og fremmedsproglige) anden kan tilføre og lære ham. I forlængelse af dette vægter han også de forestillinger og fantasier, som den globale dialog kan skabe: samtalen med en netven fra Malaysia fremkalder f.eks. tanker om det østasiatiske, varmen og krydderierne, ligesom en chatdialog med en canadier får Andreas til at tænke på bjerge og bjælkehytter. Mødet i chatten bliver dermed en dannelsesrejse gennem både virkelige og imaginære verdener. Det er altså i interaktionen, i kommunikationen med den anden, at fremmedsprogene bliver spændende og levende og kan integreres i Andreas begær efter viden og hans lyst til leg. Samtidig er det et krav til og et incitationsmoment for Andreas fremmedsproglige aktiviteter i fritiden, at kommunikationen er ægte, og at det sprog, der 10 Sprogforum nummer 25, 2003

18 skal tilegnes, skal være brugbart og relevant i forbindelse med den mellemmenneskelige kontakt. Sproget åbner helt konkret for nye verdener og er et levende materiale. Det er også som levende sprogkulturer, at Andreas dialoger på nettet sætter autonome læreprocesser igang, læreprocesser, der for eksempel består i at Andreas spørger samtalepartneren til råds om (tysk) grammatik, eller om geografiske og kulturelle forhold i det Irland, som han har lært at kende via romanen Angelas Ashes (Frank McCourt, 1999). Det er den levende kultur, den levende geografi og historie, som skabes i samtalen med den fremmede anden, hvilket illustreres af, at selv om Andreas er en interesseret (litteratur)læser, får bogen først rigtig liv, når dens indhold er blevet konkretiseret og levendegjort af chatpartnerens viden. Fremmedsprog og IT - pædagogiske konsekvenser Der er en række fremmedsprogspædagogiske erfaringer og konsekvenser, jeg mener, man kan drage af de uformelle læringsprocesser, som børn og unge er involveret i i deres fritid via IT: For det første er det oplagt, at kommunikation er en vigtig del af børn og unges fritidskultur, og at de ægte kommunikative processer er stærke incitationsmomenter til at lære og bruge fremmedsprog. Det handler om motivation, om at et fremmedsprog er et levende medie, der kan give adgang til oplevelser og erfaringer, som børn og unge både kan spejle sig selv i og lære af. IT giver endnu ikke generelt mulighed for også at gøre denne interaktion mundtlig, men muligheden er der, og vil kunne styrkes og udbygges i løbet af ganske få år, hvis skolernes økonomi tillader det. For det andet handler kommunikationen (f.eks. i chat) ofte om hverdagslivet og om de nære ting, der optager børnene og de unge. Dette fører til sproglig og kulturel selvrefleksion, når den enkelte konfronteres med det fremmede, dvs. med andre måder at leve på, andre værdier, følelser og normer. Som IT- og medieforsker Birgitte Holm Sørensen udtrykker det, bliver den kulturelle dimension central i den globale netkommunikation, idet børnene ofte skal stå inde for noget eller forsvare nogle kulturelle træk og positioner, som er del af den kultur, de lever i, og som også er en del af dem selv. (Holm Sørensen 2002: 12) For det tredje er IT mediet et medie, der understøtter kreative og autonome læreprocesser. Som IT-forskeren Don Tapscott har fremhævet det, synes selve nettets åbne struktur at anspore brugerens nysgerrighed, videns- og læringslyst (Tapscott 1998). Det virtuelle rum fungerer dermed både som et mulighedsfelt, der på den ene side selv leverer svar på brugerens spørgsmål, på den anden side som et åbent rum, hvorpå nye svar og samværsformer kan indskrive sig. At nettets åbenhed også kan være et oplagt faremoment, når vi taler om børn og unges måske ukri- 11 Sprogforum nummer 25, 2003

19 tiske søgen efter kommunikation og kontakt, er en kendt problemstilling, som jeg dog ikke vil gå nærmere ind på her. Til gengæld må man fremhæve at for Andreas og hans netvenner er samværet på nettet både synonymt med venskab og med leg, hvor legens rolle er at sætte betydninger og identiteter i spil. Den læring, der foregår i chatten, skabes således i den leg og det spil, som kommunikationen også repræsenterer. Det er altså væsentligt at forstå IT mediet som et særligt medie, ikke kun som et indhold. Hvordan kan vi konkretisere den viden om og de erfaringer med børn og unges brug af IT i fritiden, som bla. forskningen har afdækket, inden for skolens egne rammer? I det følgende vil jeg forsøge at give et par svar. Tandemlæring og netværksarbejde - et par pædagogiske eksempler På Aalborg Universitet har man siden starten af 90 erne arbejdet med netop fremmedsprogslæring i netværket International Tandem Network 2. Hovedprincippet bag dette netværk er, at to personer med forskellige modersmål kan få mulighed for at arbejde sammen om at lære hinandens sprog (f.eks. engelsk og tysk). Metoden er baseret på gensidighed - dvs. gensidigt ansvar for og udbytte af læringen - og på de respektive partneres ekspertise i deres modersmål og kultur. Tandemkonceptet har været brugt siden sidst i 60erne inden for især voksenundervisning, men har fået en opblomstring i og med IT mediets muligheder, dvs. muligheden for umiddelbar og ægte interaktion via og andre virtuelle kommunikationsformer. Erfaringerne med tandemlæring i netværk peger på, at der er mange fremmedsprogspædagogiske potentialer i at arbejde med gensidighed og selvrefleksion i forbindelse med IT mediet som pædagogisk forum. En af de umiddelbare fordele ved tandem er f.eks, at metoden bygger på, at begge involverede lørnere på skift er henholdsvis lærende og lærer. Dermed nedbrydes de traditionelle grænser i klasseværelset, og lørnerne får mulighed for at integrere deres egen viden om og erfaring med fremmedsprog og -kultur i sprogtilegnelsen. Dette vil uden tvivl være væsentligt for computergenerationens unge. Derudover muliggør den gensidige kontakt via nettet, at fremmedsprogsundervisningen i nogen grad frigøres fra afhængigheden af forældet undervisningsmateriale og simulerede samtalesituationer. De lærende kan via den virtuelle interaktion holde 12 Sprogforum nummer 25, 2003

20 sig i kontakt med aktuel sprogbrug og levende kulturfænomener, som ellers ville have været svært tilgængelige via traditionelt tekstmateriale. Endelig giver kommunikation og andre former for virtuel skriftlig udveksling mulighed for at lagre og udskrive dialoger, som dernæst kan studeres og diskuteres i klasseværelset. Der er altså ikke tale om, at det elektroniske klasseværelse overflødiggør det traditionelle klasseværelse, hvor perspektiveringer, erfaringer og viden kan uddybes ved lærerens og de andre elevers hjælp. Til gengæld kan det være problematisk - det danske sprogs ringe udbredelse taget i betragtning - at fastholde tandemprincippets ide om, at læringen skal foregå mellem to modersmålsbrugere, der ønsker at lære hinandens sprog. Det er f.eks. ikke realistisk at forestille sig, at en dansk skoleelev skulle kunne finde en partner på samme aldersniveau, som ønsker at lære dansk. Derfor må gensidigheds- og autonomiprincippet i tandem gentænkes, hvis det skal anvendes i folkeskolen. Her vil et forskelligt kulturgrundlag klart være et godt udgangspunkt for kommunikationen, som Andreas eksempel viser, ligesom det ikke nødvendigvis bør være modersmålsbrugere, som eleverne kommunikerer med. Den globale dialog på nettet har under alle omstændigheder understøttet lingua franca kulturen, og det kan absolut være ligeså relevant at træne sin sprog- og kulturbevidsthed med en hollænder, som med en indfødt englænder eller amerikaner. Der er dog ingen tvivl om, at gensidig læring kan blive et af fremmedsprogspædagogikkens fremtidige aktiver, eftersom eleverne netop, via deres engagement i fritidens IT-kulturer, har erhvervet sig både de nødvendig kompetencer (autonomi og kommunikationsfærdighed) og de tekniske færdigheder til at udnytte tandemprincippet. Et andet væsentligt aktiv kan blive digitale netværk, hvorigennem eleverne både kan kommunikere - via f.eks. chat og - og skabe ting sammen i form af tekster, illustrationer, mindre hjemmesider, stafethistorier m.m. IT giver utallige muligheder for at eksperimentere med kommunikative og kreative læringsformer i fremmedsprogsundervisningen, og fordelen ved disse netværk vil uden tvivl være, dels at kommunikationen er ægte og kan tilpasse sig skiftende sprog- og kulturformer, dels at elevernes erfaringer og oplevelser med fremmedsprog og interaktion ikke går tabt. Jeg er i øjeblikket selv involveret i et ITMF (IT og Medier i Folkeskolen) projekt, som netop fokuserer på nye læringsmuligheder i fremmedsprogsundervisningen. Projektet LAB (Learning Across Borders), som er 2-årigt og indbefatter såvel forskere som 13 Sprogforum nummer 25, 2003

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Subjektivitet og flersprogethed

Subjektivitet og flersprogethed tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 57. oktober 2013 Subjektivitet og flersprogethed»lad være med at undervise i noget som du ikke føler stærkt for om du nu elsker eller hader det. Alt for ofte

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Department meeting, 31 October 2012

Department meeting, 31 October 2012 Department meeting, 31 October 2012 Introduction and presentation of programme (by CT) Presentation and discussion of budget/fc 3 2012 and budget 2013 (by Martha Berdiin, Head of Finance, BSS) Presentation

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

UFM-IT and its administrative systems

UFM-IT and its administrative systems UFM-IT and its administrative systems Vis hjælpelin placering af o 1. Højre klik u Gitter og hjæ 2. Sæt hak ve Vis tegnehjæ 3. Sæt hak ve og Fastgør o 4. Vælg OK ens titel, etc menulinjen, ed / Sidefod

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Michael E. Caspersen Institut for Datalogi og Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet 40 år Datalære, Edb, Datalogi, It, Service og kommunikation, Programmering

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015

Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015 Årsplan Engelsk 6.a og b 2014-2015 Vi bygger videre på det I lærte sidste skoleår. I år vil der blive mere skriftlighed, og flere små mundtlige fremlæggelser. Vi arbejder med et bogsystem der hedder A

Læs mere

User guide - For testing SFTP and HTTP/S data communication

User guide - For testing SFTP and HTTP/S data communication User guide - For testing SFTP and HTTP/S data communication with Nets Danmark A/S P. 1-9 Index General information... 3 Introduction... 3 Rights... 3 Limitations... 3 Prerequisites... 3 Preparations...

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Kulturstyrelsens Årsmøde 2014 Asbjørn K. Høgsbro Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 2 Danskundervisningen

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Bilag 2. International evaluering af Det Tekniske Fakultets ph.d.-skole og vurdering af ph.d.-afhandlinger

Bilag 2. International evaluering af Det Tekniske Fakultets ph.d.-skole og vurdering af ph.d.-afhandlinger Bilag 2. International evaluering af Det Tekniske Fakultets ph.d.-skole og vurdering af ph.d.-afhandlinger Baggrund og valg af metode: TEK har valgt at gennemføre den internationale evaluering som en løbende,

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Udvikling af forskningsorienterede miljøer

Udvikling af forskningsorienterede miljøer Udvikling af forskningsorienterede miljøer - Strategiske valg, hvordan kommer vi i gang og lavthængende frugter Erhvervsakademiernes Rektorkollegium Seminar Nyborg Strand Den 13. jan. 2013 Søren Barlebo

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Beretning Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Arbitration in Denmark

Arbitration in Denmark Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina

Læs mere

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 Opvarmning Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 I alle nedenstående opvarmningsøvelser arbejdes sammen 2 og 2 Begge spillere har en uden bold, 1. Spillerne står over for hinanden med front mod

Læs mere

Denmark (and Rudersdal) a quick view

Denmark (and Rudersdal) a quick view Denmark (and Rudersdal) a quick view Population: 5.2 mio Public schools: 1750 (from less than a hundred students up to app. 1000) Teachers: 60.000 A decentralized school system (98 local communities responsible

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Kære folketingsmedlem, medlem af Europaudvalget Hver gang vi har haft EU parlamentsvalg har det lydt: nu skal vi have borgerne til at interessere

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM

VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM www.engagingexperience.dk/gymnasiedage.pdf VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM, MA. Ph.D. Center for Avanceret Visualisering og Interaktion Århus Universitet Danmark under pres uddannelse & IT er

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

Cooperative Learning

Cooperative Learning Cooperative Learning in English 21. marts 2012 1. Alle deltagere har et stykke papir med personer, der skal findes 2. De står op og rækker hånden i vejret 3. De finder en ledig partner, som også har hånden

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forårssolen skinner i Nordjylland og dagene er mærkbart lysere til stor glæde for vores omdelere. Valg til arbejdsmiljøorganisationen,

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskole og gymnasium

Samarbejde mellem folkeskole og gymnasium Samarbejde mellem folkeskole og gymnasium Kan det betale sig? Rektor Claus Jensen, Faaborg Gymnasium Indskoling Mellemtrin Overbygning 1.g 2.g 3.g Grundskole Gymnasium Videreg. udd. Udgangspunktet -

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Webshop integration for DanDomain

Webshop integration for DanDomain Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009 Factsheet F Microsoft Dynamics C5 2010 Webshop integration for DanDomain Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Eksport af varer til webshoppen... 4

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 11/12 Institution Handelsskkolen Silkeobrg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Engelsk niveau

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger Microsoft Dynamics C5 Nyheder Kreditorbetalinger INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Uddybning af ændringer... 4 Forbedring vedr. betalings-id er... 4 Ændringer i betalingsmåder (kreditorbetalinger)...

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3 Ferie 2014 Marts 2014 Contents Overførsel af ferieoplysninger pr. 01/05-2014 3 Overførsel af feriepenge på fratrådte funktionærer

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere