Karriere. Jernmand på ét ben. Rekruttering Outplacement Interim. Job Offentlige stillinger Business to Business

Transkript

1 SØNDAG DEN 9. DECEMBER 2012 Job Offentlige stillinger Business to Business Karriere Arbejdsglæde: Mexico overhaler Danmark. Side 6 Arbejdsliv: Det er slut med at slide på Dødsstjernen. Side 16 Jernmand på ét ben Gert Rune lever af at overbevise andre om, at man kan, hvad man vil. Selv har han som den eneste benamputerede dansker gennemført en ironman. Side 4-5 Rekruttering Outplacement Interim

2 2 Karriere Attent!on SØNDAG DEN 9. DECEMBER 2012 God moral er god forretning På trods af gode intentioner og CSR-strategier havner virksomheder nu og da i situationer, hvor de direkte eller indirekte er med til at krænke menneskerettighederne. Det er snart jul, og for mig er julen indbegrebet af kærlighed, medmenneskeligt overskud og sæsonen, hvor vi giver til dem, som ikke har. December er samtidig den måned, hvor vi den 10. fejrer FN s menneskerettighedsdag. I år er det 64 år siden, at FN s generalforsamling i kølvandet på de grusomme menneskerettighedskrænkelser under Anden Verdenskrig vedtog Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Det skete præcis to uger før jul. Og det er en af de største gaver, som menneskeheden nogensinde har givet sig selv. Af erklæringen fremgår det, at anerkendelsen af menneskets iboende værdighed er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden. Det vil altså sige, at hvis vi respekterer vores medmenneskers værdighed og integritet, har vi grundlaget for en verden uden krig og menneskelig lidelse. Desværre er menneskeheden langt fra den verden, som er beskrevet i verdenserklæringen. Derfor er der hårdt brug for, at vi alle gør en indsats for, at menneskerettighederne bliver overholdt. Som individer og som medlem af de kollektiver, vi indgår i, kan og skal vi gøre en forskel. Det gælder også for virksomhederne, som indgår i alle mulige fællesskaber, inklusive det menneskelige. 16. juni sidste år vedtog FN s Menneskerettighedsråd en resolution, som bakker op om de retningslinjer, man finder i Guiding Principles on Business and Human Rights. Her beskriver FN, hvordan virksomheder skal handle, således at de er med til at opretholde menneskerettighederne direkte og indirekte. For som virksomhed har man ikke bare ansvar for at overholde menneskerettighederne her i Danmark, man har også ansvar for, at ens samarbejdsparter og underleverandører gør det samme. Men for at kunne overholde menneskerettighederne, kræver det, at man sætter sig ind i, hvad menneskerettighederne går ud på. Rigtig mange danskere aner ikke, hvad f.eks. Verdenserklæringen indeholder. Sidste år på denne tid foretog vi i DIGNITY Dansk Insitut Mod Tortur en måling om tortur og menneskerettigheder blandt danskere. Vi spurgte om, hvorvidt Danmark skal være i front, når det gælder overholdelse af menneskerettighederne. Det mente 89 pct., at vi skulle. Alligevel mente 23 procent, at tortur godt må bruges i enkelte tilfælde. Der er altså temmelig mange, som ikke forbinder tortur med et brud på menneskerettighederne, selvom det er et af to forbud, som er absolutte. Det andet er slaveri. På trods af gode intentioner og CSR-strategier havner virksomheder fra tid til anden i situationer, hvor de direkte eller indirekte er med til at krænke menneskerettighederne. Der er stadigvæk udbredt brug af ulovligt børnearbejde. F.eks. må børn ifølge børnekonventionen ikke have med farlige stoffer at gøre. Alligevel lader underleverandører til tøjproducenter i Asien børn arbejde med giftige stoffer og under slavelignende forhold. Kun med virksomhedernes hjælp kan vi sikre, at vi ikke bringer børn i forhold, som kan være umenneskelige og dermed i strid med FN s torturkonvention. Så er der gråzonerne, hvor der ikke er tale om egentlige brud på menneskerettighederne, men noget der tangerer. Tag f.eks. Lundbeck-sagen for et par år siden, hvor den danske medicinalvirksomheds bedøvelsesmiddel Nembutal blev brugt til henrettelser i USA. Her var det Lundbecks ansvar at sikre, at deres stof ikke medvirker til at tage liv. Selv om dødsstraf endnu ikke i juridisk definition er i strid med artikel 3 i Verdenserklæringen om retten til liv, har Danmark forpligtet sig til at tage alle nødvendige skridt til at afskaffe dødsstraf. Det er endvidere Danmarks officielle politik at kæmpe mod dødstraf, også i udlandet. Og som dansk virksomhed bør man leve op til de moralske standarder, som den danske stat har vedtaget. Det er ikke kun god moral, det er også god forretning. KARIN VERLAND erhverv@jp.dk Karin Verland er adm. direktør for Forsknings- og Rehabiliteringscenteret for Torturofre og tidligere topchef i Pfizer i Danmark KARRIERE Redaktion: Anders Mørkbak Bruun Chefredaktør: Steen Rosenbak Forsidefoto: Mikkel Berg Pedersen Layout: Stine Vikman Jensen karriere@jp.dk Telefon:

3 SØNDAG DEN 9. DECEMBER VIDEN INDSIGT OVERBLIK Uddannelsen gennemføres i tæt samarbejde med kræfter fra de længerevarende videregående uddannelser, MBA samt landets kendte rådgivningshuse. Kursusdagene foregår på Marriott i København og Radisson Blu Scandinavia i Århus. MINI MBA EN HAR TILTRUKKET DANSKE LEDERE Uddannelsen giver dig et massivt forretningsmæssigt løft, så du når dine mål og resultater. Et anerkendt læringsforløb, som på samme tid udfordrer og støtter dig i din udvikling som leder. Mini MBA en er baseret på e-learning, men kombineres med forelæsninger/kursusdage efter hvert gennemført modul samt en afsluttende eksamen. Uddannelsen er for dig, der ønsker større indsigt i de væsentligste managementområder herunder strategi, organisering, kommunikation og markedsforståelse. OPSTART København: Januar / marts / maj / august / oktober Århus: Januar / marts / maj / august / oktober Nærmere information om datoer finder De på DELTAGERGEBYR Deltagerprisen er kr ,- ex moms. Specialrabat á kr ,- ved tilmelding inden den 10. december Læs mere på UDDANNELSENS SEKS MODULER ER PÅ MBA-NIVEAU OG INDEHOLDER FØLGENDE: Modul 1: Personaleledelse & psykologi Modul 2: Forandringsledelse Modul 3: Forretningsudvikling og strategi Modul 4: Værdiskabende ledelse Modul 5: Resultatorienteret ledelse Modul 6: Udviklende ledelse Scan koden med din smartphone og tilmeld dig online i dag. TILMELDING TIL KURSER Via web: Telefon: Fax: probana@probana.com Amaliegade 6, 1256 København K

4 4 Karriere Interview SØNDAG DEN 9. DECEMBER 2012»Vi burde alle forfølge vores drømme«som teenager fik han knoglekræft i låret, fik fjernet sit ene ben og røg dybt ned i kulkælderen. Men han gjorde smerten til sin drivkraft og blev den første etbenede dansker til at gennemføre en ironman. Gert Rune giver en lektion i kompromisløst at forfølge sine største drømme. STEFFEN STUBAGER stub@jp.dk Gert Rune lyver ikke, når han siger det.»det var totalt heldigt, at jeg mistede mit ene ben.«for havde han ikke mistet det, havde han aldrig fået sin fightervilje og kompromisløshed og fået opfyldt sine største drømme, garanterer han. Den grusomste scene i Gert Runes liv gav ham samtidig sit vigtigste wake up call, som han kalder det. Et wake up call, som førte til, at han blev den første etbenede dansker til at gennemføre en ironman, og som han i dag rejser rundt til virksomheder og foreninger og tager sig godt betalt for at fortælle om. I år har han holdt mere end 120 foredrag, og han har gjort det til sit kald at sprede sit vigtigste budskab: Bare gør det! Forfølg drømmen! Det hele begyndte for 26 år siden, da Gert Rune gik i niende klasse. Han var en ung, mellemtilfreds og gennemsnitlig knægt. Han havde endnu aldrig kysset en pige, men havde lyst til at prøve det. Godt nok var han blandt sin klasses bedste til matematik. Men han var ret genert, langsom til at udvikle sig, boede på landet ved Ribe, dyrkede aldrig sport, havde drukket én øl til en konfirmation, spillede action- og strategicomputerspil på sin Commodore 64, men opgraderede til en Amiga 500 for sine konfirmationspenge. Men en dag efter skole, da han havde sat sig på en skammel i stuen for at klippe sine tånegle,,,jeg kan slet ikke holde ud at tænke på, at jeg for nogle år siden havde et lønmodtagerjob og var mellemtilfreds. Gert Rune foredragsholder og selvstændig opdagede han noget sært. Da han bøjede sig forover og ville trække sit venstre knæ op til hagen for at få foden tættere på, nægtede benet at bøje sig. Så mærkede han efter. Der var en bule over knæet, som lignede og føltes som en ekstra knæskal. Han gik ud i køkkenet til sin mor.»hvad i hulen er der galt her?«spurgte han. Hun vidste det ikke. Men fem måneder senere kom den 16-årige dreng på operationsbordet, for den ekstra knæskal havde vist sig at være knoglekræft, og den havde ædt sig igennem hans venstre lårbensknogle. Fire omgange kemoterapi dræbte ikke kræften, så nu skulle hans ben med svulsten skæres af. Under fuld narkose fik Gert Rune et slemt mareridt. Han drømte, at hans ben blev savet af, mens han sov. Da han i sit mareridt

5 SØNDAG DEN 9. DECEMBER 2012 Interview Karriere 5 De fleste danskere lever en beskyttet middelklassetilværelse, mener Gert Rune. Ifølge ham ville mange have godt af at bryde ud af parcelhuskvarteret og udleve deres indre drømme. Foto: Mikkel Berg Pedersen GERT RUNE Er 42 år og bor i Horsens. Han lever af at holde motiverende foredrag for virksomheder, foreninger og skoler og har holdt godt 120 foredrag i år. Han har svømmet handicapsvømning på eliteplan og gennemførte sidste år som den første etbenede dansker en ironman i København. Han er bankuddannet og er uddannet shippingassistent hos Mærsk og som life- og businesscoach hos Sofia Manning. Kilde: Gert Rune vågnede, kiggede han ned ad sig selv og så kun én fod stritte op i fodenden. Han nåede at tænke: Rolig nu, Gert, det her er ikke rigtigt, det er bare et mareridt. Men så vågnede han rigtigt. Hans venstre ben var væk, og hans mareridt var blevet til virkelighed. Hvad er man værd med kun ét ben, spurgte han sig selv. Igen og igen. Han kendte ikke svaret, for ingen i hans vennekreds eller familie havde nogensinde fået amputeret hverken arme, ben eller et hoved, som han udtrykker det jo, hans mor fik engang kappet et fingerled af i en kartoffeloptager. Men han forsøgte alligevel at besvare sit eget spørgsmål. For det var han nødt til: Jeg er mindre end ingenting værd, tænkte han. For jeg har kun ét ben. Hvad skal jeg dog med min fremtid? Får jeg nogensinde et arbejde eller en kæreste? Den indre smerte Den amputerede, 16-årige dreng kom i brutal smerte. Ikke fysisk, for da han i ugerne efter amputationen lå i hospitalssengen og ventede på, at benstumpens sår skulle hele, blev han fyldt med morfin. Smerten sad indeni. Han ville ikke mere og tænkte på at hoppe i havet fra Lillebæltsbroen. Men en dag skete der noget i hans hjerne. Det slog på en måde klik. Onde tanker gav ingen mening, og det kunne ikke passe, at livet skulle slutte her. Broen forsvandt fra hans indre sortsyn, og han tænkte: Nu må jeg prøve at få det bedste ud af det, der er tilbage af mig. For han anede slet ikke, hvad han egentlig formåede. Det er 26 år siden, at Gert Rune fik konstateret kræft og nær var blevet dræbt først af sygdommen og siden af sig selv. Men han er her stadig. Mere end noget andet har han brugt smerten som fremdrift i sin egen karriere nøjagtigt som når danskerne bliver grundigt taknemmelige for forårssolen, fordi de kender til den gustne, nordiske vinter. Smerten gav ham sit kald i livet og lærte ham at gå kompromisløst efter sine drømme, siger han. Smerten fik ham til på én dag sidste år at svømme 3,8 km for derefter at cykle 180 km og til sidst at gennemføre et maraton. Smerten får ham i dag til at kalde det et held, at han mistede sit ene ben.»smerten fik mig til at turde gå efter mine drømme. Det tør ikke ret mange danskere, for vi har det for nemt i vores velfærdssamfund. Vi er ikke sultne nok. Jeg gav mit ben, men fik meget mere tilbage.«havde selv valgt det sikre Gert Rune forsikrer, at han ville være endt som Gert Mellemtilfreds i et parcelhuskvarter med en Heidi Mellemtilfreds og to børn og en Golf i indkørslen, hvis ikke han havde mistet sit ben. Så ville han være endt som fire femtedele af den danske befolkning, som mangler modet til at forfølge deres rigtige drømme, men fører forudsigelige tilværelser og spiller badminton om tirsdagen, tilføjer han.»det er vildt ærgerligt, at det er sådan, for det betyder, at vi ikke udfolder vores potentiale. Brug smerten til noget, når den kommer. Smerte kan være den bedste motivationsfaktor. Det er den, der får en til at vågne en morgen og tænke: Fandeme nej. Det skal være løgn. Nu gør jeg det, der skal til. Vi burde ærlig talt alle sammen forfølge vores drømme.«det er sådan, Gert Rune selv har gjort flere gange i sit liv. F.eks. da han ved årtusindeskiftet havde arbejdet i Mærsk i syv år. De fleste år hos firmaet var mere end gode, synes han. Men han fornemmede til sidst en dyb kløft mellem forventningerne til sin egen karriere og det reelle liv, han levede.»den kløft var en uudholdelig følelse af, at nu er det simpelthen nok. Jo større den kløft voksede, desto mere ondt gjorde det. Smerten blev til handlekraft.«gert Rune ville være selvstændig. Selv om hans far absolut mente, at han burde fortsætte hos Mærsk, for lønnen var god og sikker, begyndte Gert Rune at skulke fra sit faste arbejde. Mens hans makker stjal oplysninger og forretningshemmeligheder fra sin tidligere arbejdsgiver og gav dem videre til Gert Rune, brugte Gert Rune sine frokostpauser og eftermiddage hos Mærsk på at ringe til kunder. Han skulkede så meget, at han blev fyret få dage, inden han selv nåede at sige op.»og ja, det var da lidt hårdt at prøve at blive fyret fra Mærsk. Men der gik ikke mere end to dage, før jeg råbte: Yeeeees!. For jeg kom ud af vagten og fik sammen med fyringen fem måneders fuld løn. Det var den mest fantastiske start på min selvstændige karriere. Haha!«Vil være i top 10 Gert Rune har i dag gjort personlig udvikling og motivation til sit speciale. Han går efter at blive en af landets 10 mest brugte foredragsholdere ved at sprede sit mantra:»grib udfordringen, når den kommer. For det gør den. Ingen render igennem livet uden på et eller andet tidspunkt at blive udfordret essentielt på deres eksistens. Man kommer ikke nødvendigvis i direkte livsfare, men man bliver fyret, ryger ud i en voldsom skilsmisse, kører galt eller får en alvorlig sygdom. Det er her, der opstår en god mulighed for at stoppe op, reflektere og bruge smerten som et wake up call til at mærke efter, hvad man virkelig drømmer om, men ikke tør.«ifølge Gert Rune findes der en simpel øvelse, som kan fremkalde drivkraften til vores drømme, som vi alle besidder: Helt alene med et stykke papir og en blyant tager man to dage, en uge eller to uger fri fra sin hverdag og rykker i sommerhus eller på hotel. Man slukker for realitetssansen og alle forpligtelser over for sin bank, familie, arbejdsgiver, venner og veninder. Uanset om man har syv børn og skal være fodboldtræner i weekenden, lukker man helt af for det hele. Så skriver man sine største mål ned på papiret. Man efterlader dem på køkkenbordet eller hotelsengen, og så går man en lang tur. Så går man i spa eller sauna og vandrer endnu en lang tur. Imens forestiller man sig, hvordan ens liv ser ud om fem år. Og bagefter når man holder sin 85-årsfødselsdag: Fem venner rejser sig op for at holde en tale om én. Hvad skal de sige i den tale?»når man trækker livet ud på kort og lang sigt på den måde, skal jeg nok love for, at smerten nok skal komme. Så opstår kløften mellem vores drømme og vores reelle liv. Den smerte, som vi ikke er refleksive nok til at mærke i vores hverdag. Smerten giver momentum til: Klaps! Nu skal det dæleme være!. Jeg er 42 år, og der er længere til min 85-årsfødselsdag, end jeg har levet. Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på, at jeg for nogle år siden havde et lønmodtagerjob og var mellemtilfreds med min eks og skulle fortsætte den tilværelse resten af mine dage, når jeg var i stand til meget mere.«skab entusiasmen Når man kommer hjem fra sommerhuset eller hotelværelset, begynder den vigtigste fase, siger Gert Rune.»Vores big time motor starter, når vi med lukkede øjne begynder at kunne se os selv køre i mål og mærke tilskuernes vilde begejstring. Hvis man kan få følelsen og skabe billedet, har man den entusiasme, der skal til. Så kan ens projekt lade sig gøre. Så kan man blive så passioneret, at selv om andre først siger: Ej, det kan han umuligt om ens projekt, så tilføjer de alligevel: men det er spændende, at han er så begejstret, så han får min støtte.«gert Rune har siden sin ansættelse i Mærsk i alt haft fem virksomheder. Men at blive selvstændig var et minimalt karrierehop sammenlignet med den ironman, som han senere skulle kaste sig ud i. Ideen kom til ham, da han var i smerte. Han var nemlig 36 år gammel, havde ingen kæreste og var knap mellemtilfreds med sin tilværelse. Men da han mærkede efter, fik han kæmpestore drømme. Han var blevet smittet med entusiasme af svømmerne i Kolding Triathlon Klub, hvor han svømmetrænede, da de kom hjem fra ironman-konkurrencer i udlandet med stor begejstring, og begyndte derfor at forestille sig det, der virkede som en umulighed: at svømme 3,8 kilometer, cykle 180 kilometer i en specialudviklet liggecykel og køre 42 kilometer i en racerkørestol. Men efter seks år lykkedes det ham alligevel at blive i stand til at komme i mål på 12 timer, 54 minutter og 5 sekunder. Så har man modet, som Gert Rune siger, kan man gøre store ting.»og hvad er det værste, der kan ske, hvis man løber risikoen? Det er, at man må ned på socialforvaltningen og få nogle penge. Så grib udfordringen. Forfølg drømmen. Bare gør det.«

6 6 Karriere Tilfredshed SØNDAG DEN 9. DECEMBER 2012 TOP 10 ARBEJDSGLÆDE VERDEN RUNDT 1. Mexico 2. Danmark 3. Norge 4. Holland 5. Finland 6. Indien 7. Brasilien 8. Sverige 9. Peru 10. Chile Kilde: Ennova, European Employee Index 2012 Mexicanerne er nu verdens lykkeligste folkefærd på jobbet. Foto: Dado Galdieri/AP Images Mexicanerne overhaler danskerne i arbejdsglæde Danmark er ikke længere verdensmester i arbejdsglæde. Mexico har overhalet os, og andre nye økonomier som Indien, Brasilien, Peru og Chile presser de nordiske lande. STEFFEN STUBAGER stub@jp.dk Verdens bedste tider er forbi på de danske arbejdspladser. Nu er mexicanerne de gladeste for at gå på arbejde, viser en undersøgelse foretaget af konsulentvirksomheden Ennova i 25 lande. Norden, der med Danmark, Norge, Finland og Sverige i den rækkefølge har toppet ranglisten siden 2000, da Ennova for første gang lavede European Employee Index, er på vej til at blive overhalet. Indien og Brasilien har allerede sendt Sverige ned på ottendepladsen, mens Peru og Chile presser sig på, skarpt forfulgt af Kina. Vi skal ikke længere tro, at vi er verdensmestre i arbejdsglæde, siger Henrik D. Sørensen, der er partner i Ennova. Han forklarer udviklingen med én faktor: vækst.»i Danmark er økonomien under pres. Der er få jobalternativer, og så falder trygheden. Danskere vurderer for tiden faglig og personlig udvikling med kritiske øjne. Virksomhederne har nemlig sparet penge på interne og eksterne kurser, og det skaber bekymring blandt danskerne, der bliver usikre på, om de har de kompetencer, der er behov for. Alt sammen smitter af på arbejdsglæden,«siger han. Dansk kultur bliver forældet Mexico og flere af førnævnte lande fik hurtigt vækst efter krisen. Det afspejler sig i arbejdsglæden.»tag til Mexico. Der er argumentationen omvendt. Alle internationale analyser siger, at landet bliver meget velstående inden for de næste årtier. I forvejen har mexicanerne generelt en høj well being. Der skal ikke meget til, før den også smitter af på arbejdet,«siger han. Indiske Vijay P. Jain, der er seniorpartner i Itim, Institute of Training in Intercultural Management, har boet i det meste af verden og mener, at udviklingen skyldes den danske virksomhedskultur som er feminin og ved at blive forældet.»danmark er groet fast i den feminine kultur med for lidt konkurrence og vindermentalitet. Men ungdommen i dag er ikke så feminin, som virksomhedskulturen lægger op til,«siger Vijay. P. Jain. Det var den feminine kultur, der bragte inderen til Danmark. Han kom hertil første gang i 1968 for at lave sin ph.d. på Handelshøjskolen i København. Siden har han studeret i Tyskland og arbejdet i hårdt konkurrenceprægede miljøer i bl.a. USA og Canada. Efter sin verdenstur fandt han ud af, at han hørte til i den danske virksomhedskultur.»i Danmark går det stille og roligt for sig. Her har virksomhedskulturen traditionelt altid været feminin. Man har det godt og er glad, nærmest uanset hvad man tjener,«siger han. Men ungdommen i dag er mere maskulin og kræver mere end»et fint nok arbejde«. Den vil have»ordentlig belønning for at bestille noget«. Inderne får store belønninger»i dag har den danske medarbejderkultur ændret sig. Der er multinationale selskaber og en anden form for konkurrencemoment. Glæden ved at arbejde hæfter sig i højere grad ved belønning. Vi bevæger os tættere mod den maskuline, amerikanske model,«siger han. Men danskerne får både fitnessmedlemskab og julegaver for at gå på arbejde, gør de ikke?»jo, men danske virksomheders frynsegoder batter langtfra. I Indien får man meget mere, hvis man også bestiller mere. Ikke bare en lønbonus, men ofte også et hus, en tjener eller mange andre større ting,«siger han. Det er nyt i den indiske kultur, at man får mere for hårdt arbejde. I gamle dage var selskaberne ejerledede, og uanset hvor højt begavet man var, bestemte ejerlederen hele arbejdsgangen. Derfor lå arbejdsglæden på et lille sted, forklarer Jain.»Men de sidste år er der på grund af det indiske it-boom blevet udviklet en maskulin virksomhedskultur, hvor de unge mennesker med visioner kan få meget mere ud af at gå på arbejde. Mexico og Sydamerika er også maskuline lande, hvor penge og anerkendelse er de vigtigste motivationsfaktorer,«siger han. Forkælede brokkehoveder Chief Happiness Officer Arlette Bentzen fra Projekt Arbejdsglæde mener, at danskerne på arbejdet er groet fast i en forkælet brokkekultur.»vi hører ofte, at folk øffer lidt i krogene og fortæller, at de har det slemt. Men når man siger: Så sig op, svarer de: Ahh, så slemt er det heller ikke. I Mexico svarer man i stedet: Ahh, så kan mine børn ikke få mad i næste uge. Mexicanerne er taknemmelige for meget mindre end danskerne. Selv et job som toiletpasser kan man være stolt af i Mexico,«siger Arlette Bentzen. Hun tilføjer, at livsglæde og sammenhold giver arbejdsglæde.»man ser gamle videoer fra USA, hvor slaverne stod og dansede sammen, selv om deres kår var trange. Nøjagtigt som slaverne kan man i Mexico og Sydamerika få stor glæde fra et sammenhold i højere grad end i Danmark. Fællesskabet har enorm indflydelse på arbejdsglæden,«siger hun og fortsætter:»har du tænkt over, hvordan de smiler på gaden i Mexico? Det gør man bare ikke i Danmark.«

7 SØNDAG DEN 9. DECEMBER Fødevarekonference hos Arla Foods i Viby den 23. januar 2013 Kvalitet i verdensklasse Du kan gøre meget selv, men kvalitet i absolut verdensklasse kræver samarbejde. I Danmark har en række virksomheder og brancher gjort en særlig indsats, og de fortæller her om baggrund, indsatser og erfaringer. Få inspiration til kvalitet i verdensklasse. Kl Velkommen til kvalitet i verdensklasse Ved landechef Jacob Færgemand, Bureau Veritas Danmark Kl Vores ansvar i Danmark og resten af verden ved Vice Chief Executive Officer Povl Krogsgaard, Arla Foods amba Arla Foods ønsker at udvikle en forretning, der er baseret på langsigtede perspektiver med respekt for sine omgivelser. Men virksomhedens etiske, sociale og miljømæssige ansvar bliver konstant udfordret, så hvordan håndteres det? Kl Fra ko til køledisk kvalitetsprogrammet Arlagården ved Arlagårdschef Jan Erik Hedemand, Arla Foods Member Service Med kvalitetsprogrammet Arlagården tager Arla Foods ansvar for, at mælken, ligesom andre råvarer, både er produceret på en ansvarlig måde og er af høj kvalitet, der lever op til tidens krav. Hvordan er indsatsen opbygget, og hvad er erfaringerne med at sikre kvalitet gennem hele forsyningskæden? Og hvad er tankerne omkring fremtidens globale ordning? Kl Pause Kl Som blommen i et æg kvalitetssikring med kvalitetschef Vivi Nielsen, HEDEGAARD foods A/S HEDEGAARD foods håndterer hvert år mere end 1 mia. æg, som alle er produceret med stor fokus på kvalitet og fødevaresikkerhed. Alle led i produktionsprocessen fra Jord-til-Bord bliver holdt under skarpt opsyn af virksomheden, og der stilles krav til både leverandører og virksomhedens egne medarbejdere om uddannelse, overvågning og sporbarhed. Det betyder, at forbrugerne kan få information om æggets historie, oprindelse, fremstillingsproces og æggets unikke sammensætning og dets bidrag til sundhed og velvære. Kl KIK på sporbarhed og kvalitet ved formand Jacob Roland Pedersen, KIK Styregruppe, Dansk Slagtefjerkræ Mange fødevarevirksomheder arbejder dygtigt og systematisk med fødevaresikkerhed, sporbarhed og kvalitet. Nogle har også godt styr på både kunde- og leverandørrelationer. Men kun ganske få har iværksat brancheinitiativer, der forener alle aktører venner som fjender i kampen for større markedsandele. Dansk Slagtefjerkræ er en undtagelse. Gennem kvalitetskonceptet Kvalitetssikring i Kyllingeproduktionen, KIK, samles branchen om et fælles mål: At skabe verdens bedste og mest veldokumenterede kyllinger. Kl Frokost med mælk Kl Kvalitet og sikkerhed fra fødevarekædens start ved Kvalitetschef Finn Vestergaard Povlsen, DLG amba I høstperioden modtager DLG 50 tons korn i minuttet! Desuden modtager virksomheden råvarer til fødevareproduktionen fra store dele af verden i form af soja, solsikke, palmeolie mv., og nogle fødevareingredienser er faktisk spildprodukter fra olieudvinding. Det stiller store krav til en systematisk håndtering af sporbarhed, fødevaresikkerhed og andre forhold med betydning for kvaliteten. Hør også mere om håndtering af foderfedt, udfordringer med dioxin og et pilotprojekt med plantedirektoratet omkring reduceret tilsyn pga. 3. parts certificering. Kl Pause Kl Fisk på den bæredygtige måde ved Head of Sustainability Alex Olesen, A. Espersen A/S Mere end 13 millioner europæiske McDonald s-kunder sætter hver dag tænderne i Marine Stewardship Council (MSC) certificeret fisk. Sporbarhedscertificeringen dækker McDonald s-restauranter i 39 lande, og den sikrer, at fisken, der bliver anvendt i restauranten, kommer fra bæredygtigt fiskeri i Østersøen. Certificeringen er sket i samarbejde mellem MSC, Mc- Donald s og A. Espersen A/S, som leverer fisken til McDonald s. Hør mere om hvordan en dansk leverandør har udviklet sig gennem de sidste 75 år de sidste år ikke mindst gennem et partnerskab med McDonald s. Hør også mere om virksomhedens samspil med NGO er og deres seneste CSR-program. Kl Opsummering af Jacob Færgemand, Bureau Veritas Kl Tak for i dag Fakta om KVALITET I VERDENSKLASSE Dato & tid: Onsdag den 23. januar 2013 kl Sted: Arla Foods Headoffice, auditoriet, Sønderhøj 14, 8260 Viby J Pris: Kr. 800,- ekskl. moms pr. deltager. 3. deltager fra samme virksomhed opnår 50 % rabat. Tilmelding: Send en mail til kurser@dk.bureauveritas.com senest 15. december Tilmelding er bindende men kan overdrages til en kollega. Bureau Veritas Oldenborggade 1b DK-7000 Fredericia Bureau Veritas Birkemosevej 7 DK-6000 Kolding Bureau Veritas Vesterbrogade 149 DK-1620 København V Bureau Veritas Vestkraftgade 1 DK-6700 Esbjerg Telefon info@dk.bureauveritas.com

8 8 Karriere SØNDAG DEN 9. DECEMBER 2012 Lars Nørby Johansen (billedet), Nikolaj Vejlsgaard, Anne Marie Antoinette Monfray og Claire Angela Kent er udtrådt af bestyrelsen for Georg Jensen A/S. Posterne er derefter blevet besat af Hazem Ben-Gacem, David Ching Chi Chu, Maud Brown og José Ignacio Pfeifer. Dawes Holding ApS har stiftet Danbolig Glostrup ApS med Christian Robert Dawes i direktionen. Christian Møller Christensen, Morten Kirk Johansen, Lars Heide Rasmussen og Anders Kirk Johansen er indtrådt i bestyrelsen for United Beverage ApS. Juan Araluce Martinez de Azagra er indtrådt i direktionen for Vestas Wind Systems A/S. Hans Petter Hauge, Thomas Göran Hultin, Björn Pedersen og Christopher Paul Samways er indtrådt i direktionen for Estrella Denmark, Filial Af Estrella AB, Sverige. Carl Joakim Carlsson Ullman er udtrådt af bestyrelsen for Stena Bulk Denmark ApS til fordel for Erik Hånell, der samtidig er indtrådt i direktionen. Kim Bruun Andreasen er i bestyrelsen for Birger Christensen A/S udskiftet med Jacob Erik Holm. Henrik Richard Hasselbalch Busch er fratrådt som adm. direktør for Jubii A/S, hvorefter Thomas Glen Rimington er tiltrådt. Martin Schradieck er samtidig tiltrådt som nyt direktionsmedlem. Daniel Munthe Agger er indtrådt i direktionen for Maruda ApS. Jesper Fogtmann er fratrådt som adm. direktør for Kohberg Bakery Group A/S, hvorefter Morten Hellesen er tiltrådt. Hans Christian Christensen Lei er samtidig også udtrådt af direktionen. Peter Munch Schmidt- Andersen er udtrådt af bestyrelsen for Globalisers Technologies A/S til fordel for Henrik Busch. Björn Einar Håkan Lundstedt, Gunilla Birgitta Ruth Spongh, Nils Erik Brattlund og Per Erik Hedblom er udtrådt af bestyrelsen for Mekonomen A/S, hvorefter Pehr Olof Oscarsson, Jan Marcus Christian Larsson, Olof Torbjörn Olsson og Ulf Patrik Nilsson er indtrådt. Privatøkonom Carsten Holdum (billedet) og underdirektør Robert Spliid er blevet valgt ind i Dansk Aktionærforenings bestyrelse. Jens Christian Bærentsen er fratrådt som adm. direktør for Alka Ejendomme A/S til fordel for Henrik Orloff. Henrik Daubjerg Sørensen er fratrådt som adm. direktør for Ennova A/S, men forbliver i direktionen. Jes Vibech Laursen er indtrådt i bestyrelsen for Novi Management A/S. Bar Gruppen ApS og Salvador Holding ApS har stiftet Andys Bar ApS med en ledelse bestående af Michael Halborg-Bendtsen og Jan Worsøe. Jacob Christian Nielsen Thygesen er udtrådt af bestyrelsen for Axcel-Junckers Invest A/S til fordel for Nikolaj Vejlsgaard. Nick Inkster er fratrådt som bestyrelsesformand for Monarch A/S, hvorefter Kalle Petteri Ruuskanen er tiltrådt på posten. Joan Mortensen er i bestyrelsen for Øens Administration A/S udskiftet med Aage Strømberg Theisen. Martin Anton Jensen Boserup, Bent Ole Østergård og Lisbeth Bentholm Ritter er alle indtrådt i bestyrelsen for Valby Kino Fonden. Peter Giørtz-Carlsen, Ida Husby, Alfred Møller Josefsen, Nicolai Moltke- Leth, Jakob Bernhard Knudsen, Maja Møller og Hanne Søndergaard er alle indtrådt i bestyrelsen for Arla Fonden. Sanne Vinther er samtidig tiltrådt som direktør. Karnov Group har ansat fire nye ledere: Jette Skeem som Head of HR, Luise Gramkov de Kort som CMO, Søren Gerlund som CTO og Lars Ytting som CFO. Thomas Møller Sørensen tiltræder som branchedirektør i DI s brancheservicecenter BSC Bilbranchen. Jens Christoffersen er blevet ny direktør for COWI Danmark, Afrika og Indien. Anders Troi er tiltrådt som ny Smart Grid Director hos Danfoss. Dansk Aktionærforening har i dag udnævnt en ny ledelse. Jens Møller Nielsen er konstitueret som direktør og Anne-Mette Lysgaard som økonomiog administrationschef. Jens-Erik Corvinius tiltræder som bestyrelsesformand for Lars Kragh Consult. Peter Gæmelke (billedet), præsident for Landbrugsraadet, er ny bestyrelsesformand i Bionaturgas Danmark. Claus Wegener Kofoed er blevet ansat som ny it-chef i Region Nordjylland. Marlene Nybroe Thomsen er ansat som chef for Kommunikation og Sekretariat ved Alexandra Instituttet A/S. Bestyrelsen i Svendborg Sparekasse har ansat direktør Petter Blondeau som direktør i Svendborg Sparekasse A/S. Niels Henrik Helms er ansat som chef for afdelingen Forskning & Innovation på University College Sjælland. Formanden for regionsrådet i Region Syddanmark, Carl Holst, er trådt ind i bestyrelsen for Væksthus Syddanmark. ROKADER pressemeddelelser om udnævnelser og rokader i virksomheder bedes sendt til erhvervnyhed@jp.dk Dialog med kunder afløser traditionel markedsføring Relationsudviklende dialog med kunder og andre interessenter er virksomhedernes nye udfordring, mener rådgiver og analytiker Lars Sandstrøm, der udgiver sin tredje bog om netværk. ULLA BECHSGAARD Horisont Gruppen a/s Relationsstrategi Lars Sandstrøm Samfundslitteratur 210 sider 247 kr Traditionel markedsføring og klassisk afsenderrettet branding er på tilbagetog til fordel for en relationsudviklende dialog, hvor interessenter deltager på lige fod med virksomhedens ledelse og kommunikationsansvarlige i fortolkningen af virksomhedens brand. Med lidt andre ord er det slut med, at topledelse sammen med kommunikations- og marketingsmedarbejdere alene beslutter, hvilke budskaber de vil sende ud i omverdenen. I dag styrker virksomheden sit omdømme ved hele tiden at være i dialog med kunder og samarbejdspartnere og ved at opbygge netværk og relationer, er Lars Sandstrøms budskab. Bogen henvender sig til studerende på kommunikations- og erhvervsøkonomiuddannelser samt til ledere, kommunikations- og marketingfolk, der ønsker metoder og værktøjer til at udvikle og lede relationer i nye typer af netværk. Bogen er højtravende i sit sprog og bruger megen plads til at komme frem til forholdsvis enkle pointer. Den er mere velegnet på de højere uddannelsesinstitutioner end på chefgangene; men alligevel er det værd at tage bogens pointer alvorligt. For det er ganske vist, at et nyt paradigme om relationer er ved at vinde frem. Nye teknologier og nye kommunikationsformer forandrer den måde, som virksomhederne udvikler deres organisation og produkter på. Relationerne bliver i dag aktiveret på helt nye måder, og det kan være yderst vanskeligt for virksomhederne at finde ud af at opbygge aktive netværk på den smarteste facon. Vi finder information på andre måder end tidligere, og vi forventer som kunder og samarbejdspartnere at blive taget med på råd og bidrage til udvikling af de produkter, vi selv skal købe. Bogen er delt op i følgende kapitler: Et nyt relationsparadigme, Kortlægning af relationer, Virksomhedens relationsstrategi, Netværk og involvering, Brugerinvolverende innovation, Sociale medier i relationsøkonomien, Relationsstrategi og branding, Implementering og forankring af strategien samt Spilleregler for relationsudvikling. I afsnittet om brugerinvolverende innovation skriver Lars Sandstrøm, at et stigende antal danske og internationale virksomheder i såvel privat, offentligt som NGO-regi åbner deres innovationsproces mod omverdenen og inviterer til at deltage aktivt i udvikling af ideer og koncepter; i såvel designproces, produktion og service bliver brugerne taget med på råd. Det er nu almindeligt, at interessenter bliver inddraget gennem hele værdikæden det kan være virtuelt eller ved at inddrage fokusgrupper, eller det kan være via test på kunder og brugere, BØGER Erhvervsbøger til anmeldelse sendes til: Ulla Bechsgaard Engblommevej NV så de på forskellig måde er med til at udvikle nye produkter og forretningsmodeller. Sociale medier har skubbet til interessenternes muligheder for at deltage i dialogen om og udviklingen af såvel produkter som virksomhedernes brand. Sandstrøm definerer en række forskellige former for branding: kundebranding, medarbejderbranding, investorbranding og stakeholderbranding. Han taler også om forskellige generationer af branding. Første generation var produktbranding, anden generation var corporate branding og tredje generation er relationsbranding. Sandstrøm tør ikke gå så vidt at sige, at første generation af branding, produktbrandingen, er stendød. Branding er som begreb og metode i dag en inkorporeret del af lederes kommunikations- og marketingforståelse. Det kan derfor være en langsigtet proces at ændre kursen mod en relationsudviklende og involverende interessentdialog; men forfatteren opfordrer alligevel virksomhederne til at gå i gang. Begynd med at afdække, hvordan virksomhedens position og rolle i samfundet har ændret sig over de seneste 10 år i forhold til økonomi, politik, kultur og teknologi. Og tag så fat på at finde ud af relationernes betydning for virksomheden, og hvordan de har ændret sig. Til sidst som i enhver anden strategi: Når analysen er udarbejdet, kommer afklarings- kontaktog opfølgningsfasen. Ingen tvivl om, at hvis en virksomhed har brug for hjælp, træder Lars Sandstrøm og hans firma gerne til med en hjælpende hånd

9 SØNDAG DEN 9. DECEMBER 2012 Arbejdsliv Karriere 9 Åbne arbejdsrum kan skabe profit i virksomheden Skrivebordene i danske virksomheder står tomme i halvdelen af arbejdstiden. Større fokus på indretning vil gøre det markant nemmere for virksomhedernes medarbejdere at samarbejde, dele viden og forbedre bundlinjen, viser ny rapport. KRISTIAN FOSS BRANDT karriere@jp.dk Åbne kontormiljøer, som her hos Deloitte, kan skabe bedre energi på arbejdspladsen og dermed bedre resultater. Foto: Thomas Wensien Dinesen/ Deloitte Både offentlige og private virksomheder ødsler værdifulde ressourcer væk på tomme lokaler. Samtidig mister de oplagte muligheder for at dele viden, opbygge relationer og tænke innovativt. En rapport fra konsulentvirksomheden Signal Arkitekter, der rådgiver offentlige og private virksomheder i at designe og forbedre arbejdsrummet på arbejdspladsen, viser, at medarbejdere i videntunge private virksomheder og landets kommuner og styrelser ikke bruger deres skriveborde mere end 50 pct. af arbejdstiden.»der er forskel på arbejdspladserne, men det rå gennemsnit er, at medarbejderne er væk 50 pct. af tiden, og med de tal er det indlysende, at virksomhederne og de kommunale arbejdspladser spenderer penge på en masse uudnyttede ressourcer. Den nuværende indretning af tusindvis af private og kommunale arbejdspladser giver unødigt spild, som man kan undgå ved at udnytte de fysiske rammer bedre,«siger Gitte Andersen, der er adm. direktør i Signal Arkitekter. Men det er ikke kun kvadratmeterpladsen, som virksomhederne kan vinde på. I dag er der et betydeligt behov for, at medarbejdere deler viden, og de yngre generationer er opdraget i en digital kultur, der forudsætter fællesskaber, hvor man videndeler.»vi arbejder på en anden måde i dag, end vi gjorde, da bygningerne blev bygget. Virksomhederne har brug for aktivitetsbaserede arbejdspladser, som netop skaber et arbejdsmiljø, hvor det er nemt at kommunikere, dele viden og udvikle en bedre service. Det har de mange steder svært ved, fordi medarbejderne sidder adskilt og ikke taler sammen,«siger Gitte Andersen. Slut med individuelle pladser Signal Arkitekter har igennem 12 år indsamlet data om, hvilke arbejdsaktiviteter danskerne løser i løbet af dagen, og hvor mange kvadratmeter virksomhederne anvender på eksempelvis lederes kontorer og fælleskontorer. Ifølge Signal Arkitekter går de samme tendenser igen i de fleste virksomheder det vil sige både små, mindre, store samt i det offentlige, bl.a. kommunerne.»en aktivitetsbaseret arbejdsplads anno 2012 reducerer eller fjerner helt de individuelle kontorer. Man skal nedbryde silotænkningen og sørge for at medarbejderne kan arbejde på tværs af alle afdelinger. Rummene skal give mere plads til mange forskellige aktiviteter og bordene skal ikke være fastlåst til en enkelt medarbejder. Free seating er med til at opbløde de låste arbejdsrutiner og er med til at skabe et mere dynamisk samarbejde mellem medarbejderne,«siger Gitte Andersen. Profit på bundlinjen Mens den økonomiske krise fortsætter, anvender stadig flere topvirksomheder indretningen af deres virksomhedslokaler som et aktivt redskab til at højne deres "performance". Hos virksomheder som Carlsberg, Deloitte, Dong og brancheforeningen Dansk Industri nytænker man medarbejdernes arbejdspladsstationer, fællesrum, stillerum og de fysiske rammer, så medarbejdere og ledere arbejder mere effektivt. Og stadig flere af de allerstørste virksomheder følger trop. De ser nemlig potentialet i at tænke interaktion og kommunikation ind i kontorlokalerne, så indretningen øger medarbej- Fortsættes E

10 10 Karriere Arbejdsliv SØNDAG DEN 9. DECEMBER 2012 HALV TID PÅ KONTORET Nye tal fra konsulentvirksomheden Signal Arkitekter, der rådgiver offentlige og private virksomheder i at indrette deres arbejdsrum, viser, at medarbejdere i bl.a. videntunge virksomheder og landets kommuner, ikke bruger deres arbejdsplads det vil sige bord og stol i 50 pct. af arbejdstiden. Tallene baseres på en række undersøgelser af, hvordan cirka medarbejdere arbejder og bruger faciliteterne på kontoret. Siden 2008 har Signal Arkitekter undersøgt og indhentet data fra arbejdslivet i 20 kommuner landet over. Overordnet har Signal Arkitekter siden 2008 indhentet data på arbejdslivet i cirka 120 offentlige og private virksomheder. Med åbne kontorer uden faste pladser og mødelokaler, der ikke kan bookes i forvejen, kan man skabe en dynamik på arbejdspladsen, som passer bedre til nutidens arbejdsopgaver. Foto: Thomas Wensien Dinesen/Deloitte dernes performance. Carlsberg, der netop er flyttet ind i helt nye kontormiljøer fra Vesterfælledvej 100 i Købenavn til nummer 6 længere nede ad gaden, er en af de virksomheder, som har ændret de fysiske faciliteter for at skabe ekstra handlekraft og forenkling, forklarer HR-direktør hos Carlsberg, Thomas Kolber.»Med flytningen går vi væk fra de traditionelle kontorer med lange gange og adskilte rum, hvor folk sidder hver for sig og arbejder i siloer. Vi har i stedet skabt et aktivitetsbaseret hus, hvor vi har store åbne arbejdsområder, og hvor alle kan komme i kontakt med hinanden. De mindre lokaler vi er rykket ind i, revitaliserer samarbejdet og Adm. direktør for Signal Arkitekter, Gitte Andersen, mener en række virksomheder kunne have god hjælp af at omrokere på kontoret. Foto: Signal Arkitekter skaber en idémæssig dynamik og spændstighed, som vi på sigt er sikre på vil manifestere sig i en øget omsætning,«fortæller Thomas Kolber. Han mærker allerede, hvordan de nye åbne pladser giver mere dynamik og transparens medarbejderne imellem.»i dag har vi ikke nogle kontorer, men vi har specielt indrettede rum, der understøtter de traditionelle mødelokaler. Desuden har vi rum, der skal understøtte funktioner, som hvis du har brug for at tegne eller stå op, osv. Desuden er folk jo placeret ved siden af hinanden i forhold til, at de skal arbejde sammen og ikke hver for sig. Det skal nok give resultater,«siger Thomas Kolber. Fortæl du er excellent Systematik. Dokumentation. Udvikling Hvis du gør noget godt, er der ingen grund til at holde det hemmeligt. Bureau Veritas hjælper dig med at dokumentere din indsats inden for kvalitet, miljø, kemi, arbejdsmiljø, sikkerhed og social ansvarlighed, så du kan styrke dialogen med dine kunder. Og ved at fastholde fokus på forbedringsmuligheder, bliver du endnu bedre. Måske endda excellent. Det er da værd at fortælle. Bureau Veritas Oldenborggade 1B DK-7000 Fredericia Telefon Bureau Veritas Østbanegade 55, 2. sal DK-2100 København Ø Telefon Bureau Veritas Vestkraftsgade 1 DK-6700 Esbjerg Telefon Bureau Veritas HSE Birkemosevej 7 DK-6000 Kolding Telefon Ingen spareøvelse Det samme gælder for konsulenthuset Deloitte, hvor der er medarbejdere. Her har man også kun opsat arbejdsborde, da mere end halvdelen af medarbejderne sjældent er til stede. Mange er nemlig på besøg hos kunder, på kursus eller på ferie, forklarer Ole Ferbing, som stod i spidsen for bygge- og change-managementprojektet hos Deloitte.»Ændringen af kontormiljøet til langt færre borde har betydet, at vi i dag har færre uudnyttede skriveborde og bedre faciliteter til glæde for alle. Da hele ledelsen i Deloitte valgte at "bo åbent" uden egne kontorer, kunne alle se, at der ikke var tale om en spareøvelse, men en anden måde at arbejde sammen på. Det øgede samarbejdet og det samlede output i Deloitte,«fortæller Ole Ferbing. Han mener ikke, at de nye fælleskontorer er med til at skabe gener hos medarbejderne tværtimod.»det skaber en bemærkelsesværdig ro. Arkivskabe danner lave vægge i de store rum, og det betyder, at hver person maksimalt kan se sekssyv mennesker omkring sig. Skal man tale med andre, går man i møderum, og så har vi en klar "vi-taler-stille-politik". En anden positiv effekt har været, at vi gennem den transparente og fleksible indretning signalerer troværdighed og åbenhed, som tiltrækker de bedste unge i dag,«siger Ole Ferbing. N

11 SØNDAG DEN 9. DECEMBER Ved du hvem dine kernekunder er? Vil du finde flere? Vi kan finde potentialet i din kundedatabase. Ved at identificere dine bedste kunder, finder vi nye kundeemner, som ligner. Så er du allerede et skridt foran, når du planlægger din næste kampagne. Vil du finde nye kunder magen til dine nuværende kernekunder? Book et møde på vores hjemmeside eller scan QR koden. Du får et grundigt indblik i din kundedatabase og dens potentiale. Analysen fortæller dig meget præcist, hvad der kendetegner dine kernekunder, og hvor du finder endnu flere som dem. Med analysen ved du, hvor du bør fokusere dit markedsføringsbudget! Vil du finde nye kunder magen til dine nuværende kernekunder? Book et møde på vores hjemmeside eller scan QR koden. T:

12 12 Karriere Arbejdsliv SØNDAG DEN 9. DECEMBER 2012 Det kan være svært at få arbejdsliv og familieliv til at spille sammen. Men fremtidens arbejdsmarked er tvunget til at tage problematikken alvorligt, lyder det fra Center for Balance mellem Arbejdsliv og Fritidsliv. Foto: Peter Hove Olesen Endnu et hold har nu startet deres rejse mod at blive certificerede HR Business Partnere og sætte nye standarder inden for HR Øverst fra venstre: Susanne Borgberg, Personalekonsulent, Vejdirektoratet - Kirsten Uldall Juhl, Personalechef, HMN Naturgas I/S - Nana Holm, HR-konsulent, Trafikstyrelsen - Elisabeth Højrizi Christensen, Fuldmægtig, HR-konsulent, Trafikstyrelsen - Charlotte Gjerulff, HR-ansvarlig, Tectura (Denmark) A/S - Lisbeth Wohlert, Operations Manager, DesignIt A/S - Lisette Sundien, Chefkonsulent HR, Trafikstyrelsen - Lene Kruse, HR Business Partner, BASF A/S - Lykke Marie Østerlund, HR-konsulent, Trafikstyrelsen - Karsten Bonde, Virksomhedsrådgiver, CfL - Peter Leth, Virksomhedsrådgiver, CfL. Nederst fra venstre: Annemette Due Hagenau, HR forretningspartner, Post Danmark A/S - Line Ludvigsen, Personalekonsulent, Nykredit Realkredit A/S - Sarah Vinnes, HR Partner, ALECTIA A/S - Jakob Wels Fuglsig, HR Business Partner, DuPont - Mette B. Hansen, VP Business Partner HR & Lean, Novo Nordisk A/S - Anita Roth, HR Partner, GF Forsikring A/S - Anne Mette Slettemose, Fyns Politi. Vil du være den næste? cfl.dk/hrbusiness

13 SØNDAG DEN 9. DECEMBER 2012 Arbejdsliv Karriere 13 Balance bliver fremtidens forretningsstrategi Fremover er fokus på balance mellem arbejdsliv og familieliv ikke blot flotte ord i virksomhedens personalehåndbog. Hvis firmaer skal blive gode forretninger er det et must at fokusere på medarbejdernes balance og robusthed, lyder det fra Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv. MALENE MØLGAARD karriere@jp.dk Da Familie- og Arbejdslivskommissionen for fem år siden nedlagde sig selv, fordi ingen lyttede til dens anbefalinger, blev det stille omkring det ellers hotte emne: balance mellem arbejdsliv og familieliv. Så kom krisen, og for de fleste handlede det kun om at beholde deres arbejde. Og balance blev noget, der hørte højkonjunkturerne til. Men den opfattelse er helt misforstået, mener Helle Rosdahl Lund, der er direktør i Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv.»Problemet er der stadig og bliver mere og mere nødvendigt at forholde sig til,«siger Helle Rosdahl Lund.»For når vi er trygge ved det, der sker omkring os, kan vi bedre modstå forandringer. Og der kommer til at ske store forandringer både i arbejdslivet og for virksomhederne de kommende år,«spår hun.»jo mere robuste folk er, jo bedre er de til at modstå f.eks. fyringer, nedskæringer og omstruktureringer, og jo lettere er det også at arbejde på nye og andre måder. Jo bedre folk er i balance, jo bedre er det for virksomhederne. Vi ved også fra analyser, at folk bliver mindre loyale og er mindre motiverede, når virksomheder ikke behandler folk ordentligt,«understreger direktøren. Ind i forretningsstrategien Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv, CBAF, har gennem krisen observeret, hvordan virksomheder slækker på balancen.»det er aldrig blevet integreret i en form for forretningsstrategi. Det har været en del af HR, og så har det hørt under sundhedsbølgen og handlet om at spise sund mad på arbejdspladserne, seniorpolitik og at arbejde fleksibelt. Det har været goder, man godt kunne have i gode tider. Man de færreste har gjort balancen til en del af forretningen. De fleste skriver faktisk kun, hvad loven siger, at de skal om f.eks. barsel og omsorgsdage. Og det er egentlig ikke noget, man kan bryste sig af,«kritiserer Helle Rosdahl Lund.»Hvis man virkelig skal tænke balance forretningsmæssigt, så handler det om, hvad der skal UDSATTE GRUPPER Nogle mennesker er mere udsatte end andre for at miste balancen mellem arbejdsliv og familieliv. Det gælder for eksempel kvinder mellem 24 og 35 år, fordi børnene spiller ind og i denne gruppe er der også kommet flere mænd. Flere mænd oplever nemlig en konflikt med deres arbejdsplads, fordi de måske gerne vil holde barsel. Forskere er også en udsat gruppe, fordi de har et grænseløst arbejde og fordyber sig så meget. Desuden er karrierekvinder, der har giftet sig med karrieremænd også i risikogruppen for at få ubalance i livet. Kilde: CBAF til for at få en bedre forretning ud af, at folk f.eks. arbejder fleksibelt. Hvad kan man bruge fleksibiliteten til?«spørger hun og nævner virksomheder, der gerne vil være tilgængelige for udenland- Fortsættes E Midt i al teamarbejdet er der også plads til personlig forskning Anne Windfeldt Slotsdal er bioanalytiker på Molekylær Medicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor hun bl.a. forsker i blære- og prostatacancer. Samarbejdet med det ambitiøse forskerteam betyder, at hverdagen er lærerig og fyldt med faglige udfordringer. midtjob.dk et arbejde med hjerne og hjerte Region Midtjylland arbejder for at fremme muligheden for sundhed, trivsel og velstand hos mere end 1,2 mio. borgere. Det er vores bidrag til velfærd.

14 14 Karriere Arbejdsliv SØNDAG DEN 9. DECEMBER 2012 Eske kunder og derfor ikke kan lukke ned om aftenen og natten. Men at det ikke behøver være et problem, fordi der faktisk er nogle mennesker, der gerne vil arbejde på skæve tidspunkter.»nu har detailsektoren fået lange åbningstider, og så er der to muligheder for at få vagtplanerne til at gå op. Enten kan chefen bestemme. Men man kunne også gå ud og spørge medarbejderne om, hvornår de helst vil arbejde. Fra en konkret case oplevede vi f.eks. en mor, der gerne ville arbejde om lørdagen, fordi faren var ude med børnene til fodbold, og så kunne hun holde fri om onsdagen og tage børnene med til svømning. Er der noget, der stresser folk, så er det, hvis de ikke kan få tingene til at hænge sammen og nå at være sammen med deres børn,«konstaterer CBAF-direktøren. Forventningsafstemning og fritid»det handler om, hvordan vi finder den gensidige forståelse af, hvad der bidrager til forretningen og det enkelte menneskes liv. På den måde får man både en bedre forretning og gladere medarbejdere. Og når det er en del af forretningsstrategien, så vil det ikke ryge ud igen i en krisetid. Men hvis man ikke tager dialogen om, hvordan og hvornår vi gerne vil arbejde, så er det, at folk bliver kørt ned,«siger Helle Rosdahl Lund og henviser til forskning fra London Business School, der viser, at de teams, som leverer de bedste resultater, har haft forventningsafstemninger og dialog om, at de lukker ned på bestemte tidspunkter.»det mangler vi meget i Danmark: at fokusere på, hvordan ikke kun den enkelte, men hele teamet skal lykkes. Vi ved, at de teams, som har respekt for, at vi lever forskelligt og arbejder forskelligt, og som forventningsafstemmer, hvornår man holder fri og er sammen med sin familie og ikke svarer på mails, de fungerer bedst,«fastslår Helle Rosdahl Lund, der mener, at der i det grænseløse arbejde ligger en særlig udfordring. For hvornår skal vi egentlig slappe af, når vi kan Det bliver i fremtiden arbejdsgivernes ypperste mission at hjælpe medarbejderne til at holde balancen i hverdagen. Foto: Nima Stock DO YOU HAVE THE RIGHT EXECUTIVE SEARCH & SELECTION PARTNER WITHIN LIFE SCIENCE? Best Talent is specialized within Life Science and is a member of the international Global Executive Search Network Enex. Best Talent has more than 15 years of experience in assessing candidates skills, talents and potentials. We have a solid knowledge of the market conditions and a very attractive executive network, in which we employ search strategies that attract highly qualified candidates. Best Talent performs Executive Search & Selection assignments across all functional areas within Medical Device, Pharmaceutical, Biotechnology and Food Science Pharmaceutical. Please do not hesitate to contact Best Talent for further information on Read more at Nærumvang Skodsborgvej Nærum T: info@besttalent.dk Best Talent is a member of Enex Global Executive Search Network and is represented worldwide in more than 30 countries.

15 SØNDAG DEN 9. DECEMBER 2012 Arbejdsliv Karriere 15 arbejde når som helst og hvor som helst?»derfor er vi nødt til at forventningsafstemme, hvornår man er on, og at vi har en urørlighedszone, hvor man kan være sin egen og lade op.«følelser på bundlinjen Ifølge Helle Rosdahl Lund er balance ikke bare bløde værdier.»virksomhederne skal være interesserede i det, hvis de vil være konkurrencedygtige om fem år,«hævder direktøren. Et forskningsprojekt fra Handelshøjskolen i Aarhus har kombineret økonomiske resultater med hjerneforskning for at dokumentere sammenhængen mellem organisationens følelser og bundlinjen.»hvis vi er ude af balance og ikke trives, så kan vi ikke forstå de beskeder, vi får på arbejdet, og vi mister overblikket. Omkring 90 pct. af det, vi laver, er baseret på beskeder, og det kan betyde 20 pct. på bundlinjen, hvis medarbejderne er ude af balance,«refererer hun.»så at være robust kan være med til at fremme virksomhedens resultater,«siger Helle Rosdahl Lund og understreger,at balance mellem arbejde og privatliv ikke længere kun handler om at få tid til børnene.»det handler også om, hvordan vi skaber robuste mennesker. Både så vi kan producere noget mere, men også så vi kan modstå de store forandringer, der kommer til at ske de næste fem år. Der kommer til at ske et enormt kultursammenstød på arbejdsmarkedet, fordi de unge kommer ind med en ny arbejdsstil, som er mere digital, og hvor det ikke er en selvfølge at møde op på arbejdspladsen dagligt.«charter for balance Sammen med flere virksomheder tog CBAF for halvandet år siden initiativ til en tænketank for at sikre balance i fremtiden. Det har resulteret i et charter for balance, der er en ny form for ledelsestænkning.»vi har et arbejdsmarked, hvor folk arbejder Helle Rosdahl Lund, direktør i CBAF, mener, at man skal tænke i hele mennesker. For kun hele mennesker er fokuserede på arbejdsindsatsen. Foto: CBAF mere og mere, samtidig med at færre og færre arbejder. Kunne man eventuelt dele nogle af de stillinger? Eksempelvis er der virksomheder, der har lavet deltidslederstillinger, og der findes deltidssalgsstyrker, som arbejder 32 timer i stedet for 37, fordi de så kan være mere oppe på dupperne,«forklarer Helle Rosdahl Lund og slutter:»det handler om at fremtidssikre. Hvis vi skal gøre os mere konkurrencedygtige, er vi nødt til at tænke anderledes, fordi vi skal leve af mennesker. Man kan ikke bare køre dem ned.«n GODE RÅD TIL BALANCE Hvad vil du? Og hvad vil du gå på kompromis med for du skal gå på kompromis. Afklar dine egne forventninger til dit arbejdsliv med din chef og dine kollegaer. Lav en argument-guide: Jeg vil de her ting hvordan kan det lade sig gøre? Find en god backup-gruppe. Hvem kan hjælpe dig, hvis der skulle ske noget, hvor du får akut brug for hjælp? Hvad gør du, hvis du er forsinket med toget og skal hente dit barn? Er der en, der kan træde til? Kilde: CBAF GODE RÅD TIL VIRKSOMHEDER Vær åben. Medarbejderne skal ikke forhandle sig til bedre fleksibilitet i deres arbejdsliv tænk på det som et strategisk redskab til at udvikle virksomheden. Uddan ledere til at kunne håndtere det fleksible arbejdsmarked. Skab nogle rollemodeller på arbejdspladsen. Nogle, som forstår at håndtere arbejdsliv og familieliv. Kilde: CBAF D I SPUK Narrative og poststrukturalistiske perspektiver NARRATIV LEDELSE - LAD FORTÆLLINGEN GØRE ARBEJDET MENNESKELIG & PROFESSIONEL UDVIKLING 2-årig praksisrettet lederuddannelse med Sidsel Arnfred og Allan Holmgren DISPUK s 2-årige lederuddannelse tager udgangspunkt i deltagernes egen praksis og konkrete problemstillinger, opgaver og udfordringer. Deltagerne får et forbedret overblik over egen arbejdssituation og organisatoriske kompleksitet (magtspillene man bliver påvirket af) og vigtigst af alt: den enkelte leder bliver klar over, hvad der er vigtigt i sit liv. Det gør man mest effektivt ved at relatere sig til de problemer og opgaver man sidder med og til de relationer og magtspil, man er en del af. Uddannelsen foregår på et avanceret teoretisk niveau, der hele tiden har forbindelse til praksis og er emotionelt stimulerende. Man får ganske enkelt mere energi og mere lyst til både at lede og at leve ved at deltage på uddannelsen. Uddannelsen henvender sig til ledere med personaleansvar på alle niveauer i offentlige og private virksomheder samt til personer, der overvejer at blive leder. I alt 28 dages undervisning og 20 dage i læsegrupper (fordelt over 2 år) Næste holdstart den april 2013 i DISPUK, Århus Pris kr ,- pr. år - Holdnr Se mere på Søg på holdnr.

16 16 Karriere Arbejdsliv SØNDAG DEN 9. DECEMBER 2012 Lønmodtagerkulturen er død Sidder du også derude på din kontorstol, med hagen parkeret på håndfladerne og stirrer ind i din skærm? Spekulerer du også jævnligt over: Hvad er det egentlig, jeg laver, og hvorfor sidder jeg her? Så er du ikke alene, mener fremtidsforsker Anne Skare Nielsen. Heldigvis kommer fremtidens arbejde til at give meget mere mening. MALENE MØLGAARD karriere@jp.dk Har du set Star Wars?«spørger Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker og partner i firmaet Future Navigator.»I Star Wars er der kraften, the force, som kan være med os. Der er Jedi-ridderne, som prøver at forfølge den gode vej og gøre gode ting. Og så er der "the dark side". Det er, når man begynder at sælge ud eller bruge sin vrede på den forkerte måde. Og så bliver du til Darth Vader eller den onde kejser i ondskabens imperium,«forklarer fremtidsforskeren. Hun er også mor til fire drenge og opdrager sine sønner ud fra Star Wars-universet, fordi det er så nemt for dem at forstå. Men hvad er lige pointen med al den science fiction-snak, ud over billedskabende børneopdragelse?»jeg synes bare, Star Wars fanger vores tid så godt,«siger hun.»den samme kamp synes jeg hele tiden, at man ser. Når folk mod bedre vidende sælger ud af deres principper for at holde varmen på kort sigt,«forklarer Anne Skare Nielsen og erkender:»det er skide svært at være original, når man er stormtrooper på Dødsstjernen. Der er ikke råd til kvalitet, fordi det hele handler om er at få sprunget nogle planeter i luften. Du kan sagtens sidde nede i kantinen i ondskabens imperium og jamme med de andre stormtroopers, mens I spiser spaghetti-kødsovs, og hjelmen er slået op. Men så snart du skal op på kontoret og pitche ideer til den onde kejser, så er det hen på plads og stå ret,«siger hun om den virkelighed, som mange af os føler os fanget i på arbejdspladsen i kampen for at præstere mere, mere og endnu mere.»det eneste, vi kommer til, er bare at løbe hurtigere i hamsterhjulet. Og vi får mindre ud af det.,,det er skide svært at være original, når man er stormtrooper på Dødsstjernen. Der er ikke råd til kvalitet, fordi det hele handler om at få sprunget nogle planeter i luften. Anne Skare Nielsen Og det bliver billigere, det vi laver. Og vi har det ikke særlig sjovt. Og vi slider os selv og hinanden op,«siger hun og understreger, at mening netop er kernen i alt, hvad vi kommer til at foretage os i fremtiden. En død zombie»hvis jeg skal tage fremtidshatten på, så er jeg fuldt ud overbevist om, at om 50 år vil vi klaske os selv på lårene af grin over, at vi målte succes i 2012 på, hvor mange ting, der blev solgt, eller hvor høj folks produktivitet var. Det, at folk arbejder meget, er jo ikke det samme, som at de laver noget, som verden har brug for. Det kan sagtens være, at man i fremtiden griner af dengang, det var fint at arbejde i en stor bank. Eller at alle skulle se ud på den samme måde i de samme mørkeblå jakkesæt,«siger hun og slår en latter op, mens hun fortæller om koncerner, hvor

17 SØNDAG DEN 9. DECEMBER 2012 Arbejdsliv Karriere 17 Anne Skare Nielsen tror, at vi skal vænne os fra at tænke i lønmodtagere, men mere i projekter. Foto: FutureNavigators BRODAL Search & Selection bygger på solid erfaring med rekruttering af topledere, mellemledere og specialister til en bred vifte af industrier. Vi lægger i vores proces meget vægt på, at vi skal skabe merværdi for både virksomheder og kandidater. Således går vi målrettet efter at tiltrække de kandidater, der her og nu kan tilføre de kompetencer, som kan styrke virksomhedens position i markedet. Samtidig skal kandidaterne opleve ligeværdig dialog og tryghed i processen. Vores tilgang til opgaverne bygger på en absolut høj kvalitet og etik i vores processer. Enhver henvendelse fra kandidater og klienter behandles således med yderste diskretion. Med fokus på vores kernekompetencer Rekruttering, Teamudvikling, Assessment samt Outplacement opbygger vi partnerskab med vores klienter. Rekruttering Enhver rekruttering drejer sig om at tiltrække den bedst egnede kandidat til jobbet og dermed skabe merværdi for virksomhed og kandidat. Vi anvender hertil en flerstrenget søgeproces og vil således altid starte en proces med en grundig analyse og drøftelse af den metode, der skaber de bedste forudsætninger for at tiltrække virksomhedens nye medarbejder. Outplacement Et Outplacement hos BRODAL Search & Selection er i hvert enkelt tilfælde et individuelt tilpasset forløb, hvor vi tager afsæt i personens situation og behov. Ved at tilbyde en afskediget medarbejder et Outplacement forløb viser virksomhedens ledelse omsorg for medarbejderne. Det giver virksomheden et godt image både i omverden, men også blandt de medarbejdere, der står tilbage i virksomheden. Dermed øges forudsætningerne for at opretholde et godt arbejdsklima fremadrettet. TRE CENTRALE FREMTIDSTESER Ifølge Anne Skare Nielsen vil vi se i hvert fald tre nye udviklinger på arbejdsmarkedet i de kommende år: 1. Lønmodtagerkulturen er død. Livslang ansættelse i det samme job ophører. Vi skal genopfinde os selv mange gange i løbet af et arbejdsliv. 2. Amatørernes æra slutter. Det er vigtigt, at man mestrer noget og bliver dygtig til et eller andet. 3. Analyse er ikke et job. I 2020 vil vi have teknologi, der laver analyser på tre minutter, som det i dag tager tre måneder at nå frem til. Fortsættes E Storegade Haderslev Bogøvej Hinnerup

18 18 Karriere Arbejdsliv SØNDAG DEN 9. DECEMBER 2012 Når det altid handler om at springe den næste stjerne i luften, kan der godt gå trivialitet i hverdagen, mener Anne Skare Nielsen, der bruger Star Wars-universet til at tegne et billede af vores arbejdsforhold. Foto: Mie Brinkmann Etid er penge, og det traditionelt har været vejen frem at signalere, at man var på arbejde i rigtig lang tid.»nogle steder skynder cheferne sig ind, så de møder som de allertidligste og render ned og henter en kop kaffe, fordi så kan de stå og læne sig op ad automaten, når medarbejderne kommer, og se ud som om de har været der rigtig længe og signalere du kommer vel nok sent!. Jeg kender én personligt, som lod lyset være tændt og hængte sin jakke over en kontorstol, når hun gik om aftenen, fordi så så det ud som om hun arbejdede hele natten,«griner Anne Skare Nielsen hovedrystende og annoncerer, at den adfærd ikke holder i fremtiden, hvor mening og projektet bliver langt vigtigere end +37-timers arbejdsuge og titler.»lønmodtagerkulturen er død. Der er ikke noget galt i at være lønmodtager. Og der vil også stadig være lønmodtagere i fremtiden. Men livslang ansættelse i det samme job, er der ikke noget, der hedder. Det er slut. Jeg ved ikke, hvorfor man bliver ved med at puste liv i en zombie? Det job, du sidder med lige nu, eksisterer ikke i 2020,«understreger hun. Vi skal genopfinde os selv»mine forældres generation kunne gå igennem arbejdslivet med den samme profil. Vores generation kommer til at genopfinde os selv måske totre gange. Det vil sige, om 10 år kommer du til at lave noget helt andet end det, du laver i dag. Om 30 år laver du noget helt, helt andet. Men den unge generation, der kommer ud af skolen nu, de kommer måske til at opfinde sig selv otte, ni, ti gange. I fremtiden er et arbejde ikke noget, man får. Det er noget, man skaber,«fastslår hun og forsætter: GRÆSHOPPER OG FASTLIGGERE I fremtiden vil arbejdsstyrken være delt op efter i karikeret udgave græshopper og fastliggere. Græshopper er vidensamfundets elite. Dem, der synes, at der er adgang til det hele, og at alt kan lade sig gøre. De vil sidde og arbejde overalt med deres smartphones. Men så snart caffe latten er blevet kold, og det begynder at være lidt grønnere ovre på den anden side af hegnet, så er man smuttet ligesom en græshoppe. Fastliggere er arbejdscampisterne. De kører det samme sted hen med deres campingvogn og sætter et hegn op sammen med de samme mennesker. I virkeligheden er de faktisk meget mobile, men kan bare godt lide, at tingene er i faste rammer. Arbejdscampisterne vil i fremtiden være dem, som godt kan lide at have en kontorstol og billeder med på arbejde og de samme kolleger. Men efter tre til fem år tager de deres campingvogn og kører et andet sted hen. Kilde: Anne Skare Nielsen»De fleste, der kommer ud på arbejdsmarkedet, vil starte som praktikanter eller freelancere, hvor det handler om at få erfaring og fodfæste og et netværk og at finde ud af, hvad man er god til. Så vil de blive fastansat måske i en periode på tre eller fem år. Så vil de starte som selvstændige. Og så vil de blive ejerledere, eller også går de konkurs, og så ryger de tilbage igen og bliver praktikanter og freelancere. Og så tager de måske orlov i en periode. Så bliver de konsulenter. Så man ryger ind og ud af arbejdsmarkedet på mange forskellige måder,«spår hun og tilføjer:»fremover bliver mange ansat i projektgrupper, der kan kobles af og på en virksomhed ligesom satellitter.«mennesket som potentiale På fremtidens arbejdsmarked bliver det også old school at skelne mellem den person, du er, når du går på arbejde, og når du er hjemme.»de virksomheder, som klarer sig rigtig godt, bruger det menneskelige potentiale så meget, som de overhovedet kan. De ansætter dig som person: Hvem er du? Hvad er det, du kan? Hvad laver du i din fritid? Ligger du bare og fiser den af i en hængekøje, eller rejser du rundt som opdagelsesrejsende med dine børn på ryggen? Hvilket netværk har du? Hvor meget kan vi bruge af dig, når du kommer på arbejde? Det kommer til at handle om at se mennesket ikke som en ressource, men et potentiale,«mener Anne Skare Nielsen og understreger, at det naturligvis også kommer til at stille krav til medarbejderne og lederne på fremtidens arbejdsplads:»hvis man sidder som den der outdatede mellemleder, så kan man jo starte med at gå ud og kigge sig i spejlet og sige: Hvad synes jeg egentlig selv? Ligner jeg sådan en dynamisk leder, der kan finde ud af at lytte til omverdenen og tage imod provokation? Eller ligner jeg bare sådan en udbrændt zombie, der prøver at puste liv i et eller andet, der er kradset af?. Hvis der så er nogen i virksomheden, som føles mere fremtidsorienterede og dynamiske, så skulle man måske bare prøve en uges tid at lade dem bestemme og se, hvad der skete,«provokerer Anne Skare Nielsen og erklærer: FRA MERE TIL BEDRE Succes i går handlede om MERE: om mange ansatte, mange penge, stort salg, høje oplag, masser af seere, eje mere, tale meget, nå meget. Succes i fremtiden handler om BEDRE: om at få. Ikke at få mere ud af os selv, vores verdens tid, verdens ressourcer og hinanden men noget bedre. Kilde: Anne Skare Nielsen

19 SØNDAG DEN 9. DECEMBER SÆRLIGE STILLINGER Særlige stillinger AARHUS EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD 2017 SØGER TO DIREKTØRER - der kan sikre international opmærksomhed, national markering og lokal forankring af kulturhovedstaden. Head of International Affairs Aarhus er blevet udnævnt til Europæisk Kulturhovedstad i Fonden Aarhus 2017 er ansvarlig for at gennemføre et ambitiøst program i kulturhovedstadsåret, som også kan mærkes i tiden efter Administrerende direktør Den administrerende direktør er ansvarlig for fondens virksomhed og for at realisere visionerne omkring kulturhovedstaden, så Aarhus ikke alene er en dansk by, men en europæisk by. En vigtig opgave bliver at sikre den finansiering af programmet, som endnu ikke er bevilget, og at koordinere samspillet med projektejere, sponsorer og strategiske samarbejdspartnere. Den administrerende direktør har en administrativ/økonomisk baggrund, forståelse for den politiske proces og erfaring med ledelse af større projekter eller udviklingsopgaver. Direktøren er internationalt orienteret og har erfaring med erhvervslivet samt interesse for det kulturelle og kunstneriske. Begge stillinger er tidsbegrænset i perioden Løn forhandles efter kvalifikationer. For mere information: Uddybende job- og kravprofil kan hentes på Eventuelle spørgsmål kan stilles til: Direktør Tina Overgaard, Mercuri Urval A/S på telefon Direktør Kirsten Jørgensen, Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune på telefon Finder du jobbene interessante, kan du søge dem på under referencenummeret (DK ) og vedhæfte ansøgning og CV. Ansøgningen bedes mærket Administrerende direktør eller Programdirektør. Ansøgningsfristen er d. 7. januar 2013 kl Programdirektør Programdirektøren har det kunstneriske og programmæssige ansvar for Aarhus Programdirektøren skal lægge den overordnede linje i det samlede program med udgangspunkt i de visioner og temaet RETHINK, som ligger til grund for udvælgelsen af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad. Programdirektøren skal demonstrere kulturel mangfoldighed, globalt udsyn og lokal indsigt og være i stand til at gentænke såvel processer som indhold. Programdirektøren har en kunstnerisk, kulturel baggrund, international erfaring og et bredt funderet netværk inden for aktørkredsen både nationalt og internationalt. Programdirektøren har strategisk overblik og erfaring med projektplanlægning og -gennemførelse. da vores nuværende leder efter fire års ansættelse ordnede ansvar for akademiets internationale Hovedopgaver udenlandske uddannelsesinstitutioner Aktiviteter for de udenlandske studerende internationale område Læs mere om stillingen på eaaa.dk/job Erhvervsakademi Aarhus Den Europæiske Kulturhovedstad Adm. direktør SAWO A/S er Danmarks største leverandør af lasthåndteringsudstyr til transport- og entreprenørkøretøjer og producerer, importerer, sælger, monterer og servicerer alt fra stykgodskraner, hejs og tip til påhængsvogne og lastløsninger. SAWO A/S fremstiller kundetilpassede løsninger og er eneforhandler af HIAB kraner, Hejselad og Medbringertrucks, Nopa tip, kærrer og påhængsvogne samt GeesinkNorba renovationsaggregater. SAWO A/S har hovedkontor i Støvring. Se mere på OM STILLINGEN Med reference til bestyrelsen får du det overordnede ansvar for virksomhedens daglige styring og effektivisering, herunder sikring af den strategiske udvikling, der udstedes af bestyrelsen. Du er virksomhedens ansigt udadtil i et stærkt konkurrencepræget marked, og det bliver din primære opgave at udvikle og øge SAWOs markedsandele indenfor nuværende og kommende forretningsområder. Dine opgaver bliver bl.a. desuden: løbende at analysere salgs- og driftsstatistikker at involvere dig aktivt i salg og markedsføring at vedligeholde samt udvikle relationerne til alle kundesegmenter at være en motiverende og coachende leder blandt andre for ledergruppen bestående af fem medarbejdere Der må påregnes en vis rejseaktivitet til virksomhedens egne afdelinger og kunder. Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Jens Erik Hedegaard, Hedegaard Management, på telefon Du kan se, hvordan du ansøger, på OM DIG Den nye direktør har erfaring fra en stilling som direktør med selvstændigt forretningsansvar. Erfaring fra lastbil/lastindustribranchen er en fordel, men ikke et krav. Du har en kommerciel uddannelse eller en teknisk baggrund som fx ingeniør kombineret med kommerciel erfaring. Der lægges desuden vægt på, at du: er en struktureret, motiverende og synlig leder udviser godt købmandsskab formår at holde fokus på salgsudvikling, økonomi og indtjening er udadvendt og god til at kommunikere på alle niveauer DU TILBYDES Et selvstændigt og udfordrende job i en spændende, udviklingsorienteret virksomhed, hvor den rette person vil få store muligheder for at påvirke ansvar og udvikling. Se mere på Sct. Knuds Gymnasium søger ny rektor Sct. Knuds er et moderne storby-gymnasium med Skolen har stærke værdier og visioner, hvor faglighed, fællesskab og udvikling vægtes højt. Sct. Knuds Gymnasium har 860 elever, 107 medarbejdere, en sund økonomi og er beliggende i velholdte bygninger. Vi søger en rektor, der og medarbejdere vil være en naturlig del af skolens ledelsesteam har stor pædagogisk viden og kan fungere som relevant dialogpartner for medarbejderne vil være en markant repræsentant for skolen fagene i stx og Tiltrædelse: 1. april Oplysninger kan indhentes hos bestyrelsesformand, dekan Henrik Pedersen, telefon , vicerektor Sven Erik Larsen, telefon eller Lars Muusmann, telefon Ansøgningsfrist: Torsdag d. 3. januar 2013 kl job@muusmann.com, mrk. Rektor, Sct Knuds Gymnasium.

20 20 SØNDAG DEN 9. DECEMBER 2012 Divisionsdirektør Krævende udfordring for forretningsorienteret leder med stærke tekniske kompetencer Johs. Pedersen Maskinfabrik a/s er en af nøglevirksomhederne i JP Group, Viborg. Virksomheden har iværksat en spændende og krævende forandringsproces, bl.a. gennem sammenlægning af to hidtidige selvstændige forretningsenheder og en styrkelse og yderligere fokusering på de kommercielle aktiviteter. Til at lede denne proces samt den fortsatte udvikling af virksomheden søges forretningsorienteret divisionsdirektør med stærke tekniske kompetencer. Du refererer til bestyrelsen som anmeldt direktør. Du får det samlede overordnede økonomiske og tekniske ansvar for virksomheden herunder den strategiske udvikling i et tæt samspil med ledergruppen. På det operationelle niveau skal den fortsatte udvikling af fabrikkens daglige drift gennem optimeringer og effektiviseringer have høj prioritet, sammen med udvikling af fælles kultur og identitet for de hidtidige selvstændige enheder. Endelig forventes en aktiv og udadvendt ledelse, motivering og coaching af medarbejderne. Du har en relevant teknisk uddannelse suppleret med en lederuddannelse, væsentlig erfaring med ledelse af en kompleks produktion inden for jernindustrien samt erfaring med økonomisk virksomhedsledelse som adm. direktør i mellemstor produktionsvirksomhed eller som leder af forretningsenhed. Du behersker engelsk på forretningsniveau og må gerne have et godt kendskab til tysk. Du tilbydes en selvstændig og krævende stilling med et ikke uvæsentligt udviklingspotentiale i en virksomhed i vækst. Gagepakke forhandles på et konkurrencedygtigt niveau. Johs. Pedersen Maskinfabrik A/S er en ordreproducerende og teknologistyret underleverandør inden for jern og metal med speciale i CNC bukning og konfektionering af rør, pres og stans inkl. værktøjsfremstilling, 3D laserskæring, robotsvejsning og certificeret TIC svejsning i alu, rustfri og sort stål. Med ca. 40 medarbejdere i Viborg håndteres store som små projekter fra idéfase gennem udvikling og konstruktion til færdigt produkt. Johs. Pedersen Maskinfabrik A/S omsætter for ca. 50 mio. og er en del af JP Group A/S koncernen. IT platformen er Microsoft Dynamics AX og koncernsproget er dansk. Se også og Mærk din ansøgning Divisionsdirektør/Johs. Pedersen og søg jobbet via Du er velkommen til at ringe på , hvis du har spørgsmål til jobbet. Waskönig + Walter Danmark ApS søger SALGSKONSULENT! Til vor afdeling i Kolding søger vi en salgskonsulent. Personprofil: Vi tilbyder: Tiltrædelse: Du er kendt med branchen, er måske i en lignende stilling. Du har almen viden omkring installationskabler. Du har almen viden omkring stærkstrømsbekendtgørelsen. Du kan begå dig på tysk / engelsk i skrift og tale. Du kan arbejde selvstændig og struktureret, også i pressede situationer. En stilling med udfordringer, hvor initiativ, ansvarsbevidsthed og præcision er nøgleord. Fast arbejdstid og fast løn efter kvalifikationer. Snarest muligt. Ansøgningsfrist: Ansøgning vedlagt relevante bilag modtages senest den 12. december til: Waskönig + Walter Danmark ApS Kokholm Kolding mrk. ansøgning. e-post: pej@waskoenig.dk Waskönig + Walter Danmark ApS Kokholm 12, 6000 Kolding Særlige stillinger Waskönig + Walter Danmark ApS, er et datterselskab af Waskönig + Walter Kabel-Werk, Saterland, Tyskland. Virksomheden med mere end 600 ansatte, producerer elektriske kabler til lande i Europa og mellemøsten. Waskönig + Walter Kabel-Werk er grundlagt Elektromarine producerer eltavler til marine- og offshore branchen primært i Norge. Koncernen har gennemgået en markant vækst gennem de seneste år og har nu behov for at styrke organisationen med yderligere 2 lederprofiler. Elektromarine er inde i en meget positiv udvikling efter de senere år at have gennemgået meget store forandringer. Da stillingerne er nyoprettede, er der store muligheder for selv at præge jobindhold, og med udgangspunkt i selskabets ønske om fortsat vækst er der ligeledes store muligheder for at udvikle sig sammen med virksomheden. Teknisk chef Her er en unik mulighed for at bidrage til Elektromarines fortsatte succes med ansvaret for et selvstændigt forretningsområde, der har et stort potentiale. Som teknisk chef vil du lede den tekniske afdeling. Afdelingen fungerer som en tegnestue med stærke forbindelser til produktionen, serviceafdelingen, projektledere og kunder. Der laves innovative løsninger, produceres tekniske tegninger og arbejdes sammen med kunder om mange varierende opgaver. Du vil få direkte reference til direktionen og sammen med resten af ledergruppen vil du blandt andet arbejde med forretningsudvikling og strategi. Du vil få det daglige ansvar for den tekniske afdeling og dens ansatte, og du vil få det endelige ansvar for de løsninger og tegninger, der sendes ud til kunder og samarbejdspartnere. Derudover vil du komme til at stå i spidsen for en række løbende projekter. Det vil være din opgave at kapitalisere på den stigende efterspørgsel fra kunder og det generelle marked, at vedligeholde og udvikle de kompetencer og ressourcer der eksisterer i afdelingen, at strømline og optimere eksisterende processer samt at lede forretningsudviklingen indenfor forretningsområdet. Se mere på Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til Karsten Romby Larsen, Hedegaard Management på telefon Du kan se, hvordan du ansøger samt læse mere om stillingerne på Souschef med ledelsesansvar for den danske service afdeling Som souschef kommer du til at spille en nøglerolle overfor kunder, medarbejdere og den lokale udvikling af afdelingen. I stillingen som souschef kommer du til at arbejde tæt sammen med serviceafdelingens leder, som du også får reference til. Samtidig forventes det, at du medvirker til den fortsatte udvikling af serviceafdelingen både i det daglige og på det strategiske plan. Du vil opleve, at beføjelser følger ansvar, og du kommer til at opleve en stor grad af frihed. Som souschef vil du få ansvar ud imod kunden; du vil skulle afholde byggemøder, du kommer til at udarbejde tilbud, du har det overordnede ansvar for kvaliteten af montørernes arbejde, og det forventes, at du udbygger samarbejdet med de eksisterende kunder. Du vil både få ansvar for de medarbejdere, der arbejder lokalt med service på Elektromarines fabrik i Skagen samt for at koordinere arbejdet og rejseaktiviteterne for de montører, der arbejder ude ved danske kunder. Herudover forventes du igennem kommunikation og koordination at sikre en høj grad af samarbejde med både produktionen og den tekniske afdeling.