Pædagogikken og den fortrængte borgerlighed

Transkript

1 Pædagogikken og den fortrængte borgerlighed Ulla Nørtoft Thomsen Rønshoved Højskole Marts 2014

2 Pædagogisk problemhorisont Ustabil /løs Integration i civilsamfundet Mangler: - Uddannelse - Arbejde Konfliktuel integration i staten Mangler: - Medborgerska - Lov lydighed De udsatte De kriminalitetstruede De belastede De marginaliserede De udstødte De stigmatiserede De fattigdomsramte De ekskluderede De minoriserede De radikaliserede De dæmoniserede

3 Dansk forskningsoversigt: hvorfor marginalisering? 1) Den familiemæssige socialisering er ifølge rapporten ofte præget af migrationen, og generelt beskriv es familiens situation i en række studier som marginaliseret og karakteriseret v ed stigmatiserende v ilkår. Social arv betyder ifølge rapporten, at børnene bliv er bærere af de samme belastende liv somstændigheder som deres forældre, fordi forældrene har dårlige forudsætninger for at giv e lektiehjælp og for at v ejlede mht. uddannelse. Disse faktorer betyder, at en del nydanske unge ikke får en uddannelse efter grundskolen. Derudover vokser mange op under relativ t trange økonomiske v ilkår og trange boligforhold, der har negativ indflydelse på fritidsaktiviteter og lektielæsning, fordi de unge i praksis har problemer med at finde et sted at opholde sig og lav e lektier. Opdragelsesmæssigt er forældrenes høje ambitioner mht. uddannelse et problem, idet angsten for at skuffe forældrene på uddannelsesområdet [kan] føre til, at de unge helt fravælger uddannelse. Forv entningspresset om, at de skal forsørge familien medfører angiv eligt lav ere beskæftigelse: De kan have sv ært ved at honorere familiens krav og marginaliseres i forhold til beskæftigelse (Integrationsministeriet 2009: ).

4 Dansk forskningsoversigt: hvorfor marginalisering? 2) På institutionsniveau mangler der indsigt i disse børn og unges v ilkår og baggrund, og der er en tendens til at stemple børnene og de unge som problembørn. I daginstitutionerne mangler mange pædagoger indsigt i familierne og trækker derfor på gængse stereoryper og også fordomsfulde billeder af indv andrere. Derfor risikerer etniske minoritetsbørn at bliv e behandlet som normafv igende. I skolerne er der angiveligt negative forv entninger til nydanske børn som forarmede, understimulerede, ufrie og traditionsbundne i forhold til normale danske børn, hvilket skubber etniske minoritetsbørn ud af skoleklasserne og ind i hjælpeklasserne. Det nævnes, at især drenge med arabisk og muslimsk baggrundformer deres selv forståelse omkring omgiv elsernes kategorisering af dem som dårlige elev er og potentielle ballademagere. Som forklaring på, at disse elev er klarer sig dårligere end de danske elev er i 9. klasse nævnes, at lærerne stiller mindre krav til nydanske elev er end danske elev er. På ungdomsuddannelserne kan de unge hav e svært v ed at håndtere selv stændighed, og det sociale miljø [kan] også v irke marginaliserende. Der er en tendens til, at de unge isolerer sig på uddannelsesstederne (Integrationsministeriet 2009: )

5 De underkendte og ekskluderede The excluded strike back er udtryk for en uomgængelig social realitet, der næres af ekskluderede gruppers ophobede erfaringer af at blive foragtet, ringeagtet og uretfærdigt behandlet. [ ] Denne social konflikt kan ses som en kamp for anerkendelse, der udspiller sig mellem de inkluderede og anerkendte på den ene side og de ekskluderede og miskendte på den anden. På stadig mere markante måder har denne sociale konflikt bemægtiget sig den sociale og politiske dagsorden, hvad enten den benævnes som terrorisme, kriminalitet, bandevold, utilpassethed, antisocial adfærd eller aktiv ligegyldighed over for samfundets normer og værdier. [ ] Socialpædagogikken er på godt og ondt en del af dette radikaliserede konfliktfelt [ ] Den socialpædagogiske praksis er netop vokset frem af den sociale realitet, at samfundet til stadighed producerer individer og grupper, hvis integration er truet (Madsen 2005:11, jf. også 277)

6 Et offerparadigme Fællestræk Teorier Offerparadigmets første bølge Teorier om ofre for materielle vilkår De marginaliserede, de udstødte, de ekskluderede, de kriminalitetstruede, de udsatte, de fattigdomsramte etc. Offerparadigmets anden bølge Teorier om ofre for diskursive vilkår De stigmatiserede, de dæmoniserede, de minoriserede, de andetgjorte, de stereotypificerede ect. Videnskabsteori Kritisk teori Realisme Kritisk diskursteori Konstruktivisme

7 Pædagogiske megatrends Anerkendelse Inklusion

8 Axel Honneth f Sociolog, kritisk teori, 3. generations Frankfurterskole

9 Honneths anerkendelsesformer Privatsfæren Den retslige sfære Den solidariske sfære Vi anerkendes som elskede enkeltpersoner det specifikke Vi anerkendes som rationelle borgere med civile og politiske rettigheder det universelle Vi anerkendes som særlige, værdifulde bidragydere det partikulære Udvikler selvtillid Udvikler selvagtelse Udvikler selvværdsættelse

10 Kamp om anerkendelse De samfundsmæssige kriterier for værdsættelse Et samfunds kulturelle selvforståelse angiver kriterierne for den sociale værdsættelse af personer (Honneth 2006: 164). Anerkendelse bestemmes gennem kamp Jo mere markant en social bevægelse formår at gøre opmærksom på sine kollektive egenskabers og muligheders oversete betydning, desto større er dens chance for at fremhæve sine medlemmers sociale værdi, eller netop deres anseelse (Honneth 2006: 170) Solidarisk anerkendelse At værdsætte hinanden symmetrisk betyder her, at man betragter hinanden i lyset af værdier, der lader de andres egenskaber og muligheder fremtræde som betydningsfulde for den fælles praksis. Sådanne relationer må kaldes solidariske, fordi de ikke kun fremkalder passiv tolerance, men også følelsesmæssig deltagelse for det individuelt særegne for den anden person (Honneth 2006: 173)

11 G.W.F. Hegel ( )

12 Arbejde for anerkendelse Hegel om behov og arbejde Almenheden gør sig gældende gennem andres behov og deres frie vilkårlighed Anerkendelse er en almenhed, en væren for andre Egenskaber og færdigheder får først realitet på det marked, som andres frie opfattelser udgør Man skal arbejde sig ud af manglende anerkendelse Man kan og skal ikke altid vinde en kamp om anerkendelse

13 Fortjeneste og ære Anerkendelse gennem flid og færdighed Retskaffenhed og standsære, når man [ ) takket være sin foretagsomhed, sin flid og sin dygtighed gør sig selv til et led i et af det borgerlige samfunds momenter, og alene ved en sådan formidling med det almene er i stand til at sørge for sig selv og blive anerkendt i egen og i andres forestilling (Hegel: 206). Barbaren ruger i stumphed for sig.. Ondskab, laster og følelse af uretfærdighed Den almene magt træder til ikke blot med hensyn til deres umiddelbare mangler, men også i forhold til deres arbejdssky tilbøjelighed, deres ondsindethed og andre laster, som skyldes deres situation og de følelser, der udspringer heraf (Hegel: 228) Pøbelens vækst.. Materiel sikring uden arbejde strider mod principperne for det borgerlige samfund og mod de individuelle samfundsmedlemmers selvtilstrækkelighed og æresfølelse (Hegel: 230)

14 Honneths accent Hegels accent Privatsfæren Kærlighed Kærlighed Retssfæren Anerkendelse som retsperson på lige fod med andre Anerkendelse som frit, disciplineret fornuftsvæsen Socialsfæren Hovedprincip: Rettigheder => Opnå din ret Anerkendelse på solidaritetsbetingelser Anerkendelse skal tilkæmpes Kæmp Hovedprincip: Lovlydighed => Gør din pligt Anerkendelse på markedsbetingelser (men pligt til hjælp) Anerkendelsen skal fortjenes => Arbejd

15 Krænkelse Den retslige sfære Anerkendelsesform: Agtelse/selvagtelse Honneths accent Krænkelser sker gennem udelukkelse fra borgerlige/politiske rettigheder. tab af selvagtelse Hegels accent Selvagtelsen fortabes snarere af én selv, når man handler uselvlydigt og ulovlydigt Socialsfæren Anerkendelsesform: Værdsættelse/ selvværdsættelse Krænkelser forstås som manglende værdsættelse af ens færdigheder, evner og bidrag => tab af selvværd Andres værdsættelse kan kun opnås gennem arbejde/værdifulde bidrag. Ordet krænkelse reserveres til forbrydelser

16 Pædagogiske megatrends Anerkendelse Inklusion

17 Bent Madsen om inklusion Integrationsperspektiv Inklusionsperspektiv Afvigelse individuelt defineret Afvigelse relationelt defineret Intervention i forhold til individet Normalisering (monokulturelt) Ressourcer tilføres individet Forskellighed som problem Udvikling gennem identitetsdannelse Det selvrealiserende individ Integration forudsætter segregering Intervention i det sociale miljø Diversitet (multikulturelt) Ressourcer tilføres fællesskabet Forskellighed som ressource Læring gennem social deltagelse Den kompetente medborger Undgå eksklusion i normalsystemer

18 Niklas Luhmann ( ) Tysk sociolog, systemteoretiker

19 Luhmann om in- og eksklusion Integration i uddifferentierede samfund Deltagelse i funktionssystemer sker på systemets betingelser Integration er den gensidige indskrænkning af frihedsgrader mellem strukturelt koblede systemer (Luhmann 2002: 122). Inklusion gennem legitim systemintegration I det uddifferentierede moderne samfund har alle lige forudsætninger for deltagelse i systemerne, men ikke som hvem og med hvad som helst. Med lighed i forudsætningerne for og frihed til beslutningerne om indgåelse af kontrakt med de specifikke funktionssystemer menes der ikke andet, end at ulighederne i og konditioneringen af brugen af frihed kun kan retfærdiggøres, når de udgår fra de givne funktionssystemer selv (Luhmann 2002:127).

20 Problem 1) Parasitær inklusion Rester af gamle samfundsformer kortslutter systemerne Sker gennem netværksbaseret inklusion af hele personen i interaktionen (Luhmann 2002: 130), frem for at man er relevant via fx eksamensbevis, omgængelighed og arbejdsetik. Usaglige og systemfremmede inklusionsprincipper. Funktionssystemerne bliver således udnyttet, kortsluttet og korrumperet (Luhmann 2002: 133). Parasitær inklusion Netværk bliver adgangsgivende til funktionssystemerne, ligesom manglen på netværk bevirker eksklusion fra dem. netværk af gunstbevisninger og ydelser af fordele [ ] begynder at operere parasitært (Luhmann 2002: 129). Man får folk med, men man ødelægger det, det drejer sig om, altså uddannelsessystemet, videnskaben, erhvervslivet etc.

21 Problem 2) En verden uden for Uddannelse/opdragelse er en intentionel aktivitet, som bestræber sig på at udvikle menneskers færdigheder og forøge deres sociale tilslutningsevner (Luhmann 2006:43). Mål: 1. At uddanne, dvs. skabe og opretholde forudsætningerne for, at mennesker kan fungere i samfundet dvs. forøge tilkoblingsmuligheder/sociale tilslutningsevner 2. At selektere, så hvert menneske får en funktionel specifikation, uddannelse/erhverv dvs. at indskrænke tilkoblingsmulighederne Pædagogikken skal give individet mulighed for strukturelle koblinger

22 Inklusion uden integration?

23 Pædagogikkens sorte huller Luhmann: Eksklusionsområdet moderniseres kun trægt Folk lader sig ikke suge op/civilisere af funktionssystemerne Tidlig nationbuilding: udelukkelse fra statsområdet af grupper, som ikke kan disciplineres (Luhmann 2002:125). Senere: eksklusion mhp. re-inklusion (tugt og forbedring) Stadig: Massiv eksklusion i u-lande og u-landslignende områder (ghettoer) Den gale vej: Hvad betyder det for opdragelsessystemet, at omfanget af analfabetisme ikke aftager, men tiltager, og det af grunde, som ikke kan kontrolleres af skolerne? Hvad betyder det for det politiske system, når man på stadig flere områder ikke længere kan sikre fred (= frihed for vold)? (Luhmann 2002: 135). Norbert Elias: Civilisering foregår i figurationer af afhængighed Hal Koch: Modpartens synspunkt må blive én et problem

24 Immanuel Kant ( ) Tysk oplysningsfilosof

25 KANT OM OPDRAGELSENS ELEMENTER Omsorg Disciplin (negativ/ Nedbryd.) Dannelse a) Kultivering => dygtighed Undervisning (positiv/opbyggende) Skolastisk dannelse Giver kundskaber, færdigheder Midler/redskaber b) Civilisering => klogskab Giver kundskaber og færdigheder Midler/redskaber c) Moralisering => Sædelighed Giver moralsk frihed Sætte mål Offentlig Varetages af lærer Pragmatisk dannelse Privat Varetages af forældre/vejl. Moralsk dannelse Privat Varetages af forældre/vejl. Uden disc. vildskab Uden undervisning råhed

26 Lawrence Kohlberg ( ) Amerikansk psykolog, grundlagde moraludv ikling som psykologisk disciplin

27 Kohlberg om moraludvikling Seks udviklingsstadier med forskellig moralsk orientering Niveau 3 Postkonventionel Niveau 2 Konventionel Niveau 1 Prækonventionel Samvittighed og etiske principper (VI) Social kontrakt (V) Lov og orden (IV) Interpersonelle relationer(iii) Instrumentel relativisme (II) Straf og lydighed (I)

28 Fra autoritet til samvittighed Autoritet. Adlyde autoriters bud Socialitet. Følge gruppens normer Samvittighed. Følge individuel samvittighed => Moralsk autonomi

29 De blinde vinkler Pædagogikkens iagttagelser Materialistisk/fysisk univers Pædagogikkens blinde vinkler Idealistisk/åndeligt univers Individuel forklaring Biologi (gener, instinkter) Samvittighed/karakter (individ) Social forklaring Livsform (klasse) Moral/dyder (familie) Samfundsmæssig forklaring Samlet individ- og samfundssyn Økonomi (velfærdsstat) Determinisme og offergørelse Kultur/religion (nation) Voluntarisme og meritokrati

30 Litteratur Hegel, G.W.F (2004): Retsfilosofi. Frederiksberg: Det lille forlag. Honneth, Axek (2003): Behovet for anerkendelse. Kbh: Hans Reitzel. Honneth, Axel (2006): Kamp om anerkendelse sociale konflikters moralske grammatik. Kbh: Hans Reitzel. Integrationsministeriet (2009): Rapport om marginaliserede nydanske børn og unge. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration. Hentet på: 8A FF02531/0/rapport_om_marginaliserede_nydanske_boern _og_unge.pdf. Kant, Immanuel Kant (2000): Om pædagogik. Klim. Luhmann, Niklas (2002): Inklusion og eksklusion. I: Distinktion tidsskrift for samfundsteori. Nr.4, Luhmann, Niklas (2006): Samfundets uddannelsessystem. Hans Reitzels Forlag 2006.

31 Litteratur Madsen, Bent (2005): Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund. København: Hans Reitzels Forlag. Madsen, Bent (2009): Inklusionens pædagogik. I: Pedersen, Carsten m.fl.: Inklusionens pædagogik fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Kbh: Hans Reitzel. Schaffer, H. Rudolph (1999): Social udvikling. Kbh: Hans Reitzel