Pædagogikken og den fortrængte borgerlighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogikken og den fortrængte borgerlighed"

Transkript

1 Pædagogikken og den fortrængte borgerlighed Ulla Nørtoft Thomsen Rønshoved Højskole Marts 2014

2 Pædagogisk problemhorisont Ustabil /løs Integration i civilsamfundet Mangler: - Uddannelse - Arbejde Konfliktuel integration i staten Mangler: - Medborgerska - Lov lydighed De udsatte De kriminalitetstruede De belastede De marginaliserede De udstødte De stigmatiserede De fattigdomsramte De ekskluderede De minoriserede De radikaliserede De dæmoniserede

3 Dansk forskningsoversigt: hvorfor marginalisering? 1) Den familiemæssige socialisering er ifølge rapporten ofte præget af migrationen, og generelt beskriv es familiens situation i en række studier som marginaliseret og karakteriseret v ed stigmatiserende v ilkår. Social arv betyder ifølge rapporten, at børnene bliv er bærere af de samme belastende liv somstændigheder som deres forældre, fordi forældrene har dårlige forudsætninger for at giv e lektiehjælp og for at v ejlede mht. uddannelse. Disse faktorer betyder, at en del nydanske unge ikke får en uddannelse efter grundskolen. Derudover vokser mange op under relativ t trange økonomiske v ilkår og trange boligforhold, der har negativ indflydelse på fritidsaktiviteter og lektielæsning, fordi de unge i praksis har problemer med at finde et sted at opholde sig og lav e lektier. Opdragelsesmæssigt er forældrenes høje ambitioner mht. uddannelse et problem, idet angsten for at skuffe forældrene på uddannelsesområdet [kan] føre til, at de unge helt fravælger uddannelse. Forv entningspresset om, at de skal forsørge familien medfører angiv eligt lav ere beskæftigelse: De kan have sv ært ved at honorere familiens krav og marginaliseres i forhold til beskæftigelse (Integrationsministeriet 2009: ).

4 Dansk forskningsoversigt: hvorfor marginalisering? 2) På institutionsniveau mangler der indsigt i disse børn og unges v ilkår og baggrund, og der er en tendens til at stemple børnene og de unge som problembørn. I daginstitutionerne mangler mange pædagoger indsigt i familierne og trækker derfor på gængse stereoryper og også fordomsfulde billeder af indv andrere. Derfor risikerer etniske minoritetsbørn at bliv e behandlet som normafv igende. I skolerne er der angiveligt negative forv entninger til nydanske børn som forarmede, understimulerede, ufrie og traditionsbundne i forhold til normale danske børn, hvilket skubber etniske minoritetsbørn ud af skoleklasserne og ind i hjælpeklasserne. Det nævnes, at især drenge med arabisk og muslimsk baggrundformer deres selv forståelse omkring omgiv elsernes kategorisering af dem som dårlige elev er og potentielle ballademagere. Som forklaring på, at disse elev er klarer sig dårligere end de danske elev er i 9. klasse nævnes, at lærerne stiller mindre krav til nydanske elev er end danske elev er. På ungdomsuddannelserne kan de unge hav e svært v ed at håndtere selv stændighed, og det sociale miljø [kan] også v irke marginaliserende. Der er en tendens til, at de unge isolerer sig på uddannelsesstederne (Integrationsministeriet 2009: )

5 De underkendte og ekskluderede The excluded strike back er udtryk for en uomgængelig social realitet, der næres af ekskluderede gruppers ophobede erfaringer af at blive foragtet, ringeagtet og uretfærdigt behandlet. [ ] Denne social konflikt kan ses som en kamp for anerkendelse, der udspiller sig mellem de inkluderede og anerkendte på den ene side og de ekskluderede og miskendte på den anden. På stadig mere markante måder har denne sociale konflikt bemægtiget sig den sociale og politiske dagsorden, hvad enten den benævnes som terrorisme, kriminalitet, bandevold, utilpassethed, antisocial adfærd eller aktiv ligegyldighed over for samfundets normer og værdier. [ ] Socialpædagogikken er på godt og ondt en del af dette radikaliserede konfliktfelt [ ] Den socialpædagogiske praksis er netop vokset frem af den sociale realitet, at samfundet til stadighed producerer individer og grupper, hvis integration er truet (Madsen 2005:11, jf. også 277)

6 Et offerparadigme Fællestræk Teorier Offerparadigmets første bølge Teorier om ofre for materielle vilkår De marginaliserede, de udstødte, de ekskluderede, de kriminalitetstruede, de udsatte, de fattigdomsramte etc. Offerparadigmets anden bølge Teorier om ofre for diskursive vilkår De stigmatiserede, de dæmoniserede, de minoriserede, de andetgjorte, de stereotypificerede ect. Videnskabsteori Kritisk teori Realisme Kritisk diskursteori Konstruktivisme

7 Pædagogiske megatrends Anerkendelse Inklusion

8 Axel Honneth f Sociolog, kritisk teori, 3. generations Frankfurterskole

9 Honneths anerkendelsesformer Privatsfæren Den retslige sfære Den solidariske sfære Vi anerkendes som elskede enkeltpersoner det specifikke Vi anerkendes som rationelle borgere med civile og politiske rettigheder det universelle Vi anerkendes som særlige, værdifulde bidragydere det partikulære Udvikler selvtillid Udvikler selvagtelse Udvikler selvværdsættelse

10 Kamp om anerkendelse De samfundsmæssige kriterier for værdsættelse Et samfunds kulturelle selvforståelse angiver kriterierne for den sociale værdsættelse af personer (Honneth 2006: 164). Anerkendelse bestemmes gennem kamp Jo mere markant en social bevægelse formår at gøre opmærksom på sine kollektive egenskabers og muligheders oversete betydning, desto større er dens chance for at fremhæve sine medlemmers sociale værdi, eller netop deres anseelse (Honneth 2006: 170) Solidarisk anerkendelse At værdsætte hinanden symmetrisk betyder her, at man betragter hinanden i lyset af værdier, der lader de andres egenskaber og muligheder fremtræde som betydningsfulde for den fælles praksis. Sådanne relationer må kaldes solidariske, fordi de ikke kun fremkalder passiv tolerance, men også følelsesmæssig deltagelse for det individuelt særegne for den anden person (Honneth 2006: 173)

11 G.W.F. Hegel ( )

12 Arbejde for anerkendelse Hegel om behov og arbejde Almenheden gør sig gældende gennem andres behov og deres frie vilkårlighed Anerkendelse er en almenhed, en væren for andre Egenskaber og færdigheder får først realitet på det marked, som andres frie opfattelser udgør Man skal arbejde sig ud af manglende anerkendelse Man kan og skal ikke altid vinde en kamp om anerkendelse

13 Fortjeneste og ære Anerkendelse gennem flid og færdighed Retskaffenhed og standsære, når man [ ) takket være sin foretagsomhed, sin flid og sin dygtighed gør sig selv til et led i et af det borgerlige samfunds momenter, og alene ved en sådan formidling med det almene er i stand til at sørge for sig selv og blive anerkendt i egen og i andres forestilling (Hegel: 206). Barbaren ruger i stumphed for sig.. Ondskab, laster og følelse af uretfærdighed Den almene magt træder til ikke blot med hensyn til deres umiddelbare mangler, men også i forhold til deres arbejdssky tilbøjelighed, deres ondsindethed og andre laster, som skyldes deres situation og de følelser, der udspringer heraf (Hegel: 228) Pøbelens vækst.. Materiel sikring uden arbejde strider mod principperne for det borgerlige samfund og mod de individuelle samfundsmedlemmers selvtilstrækkelighed og æresfølelse (Hegel: 230)

14 Honneths accent Hegels accent Privatsfæren Kærlighed Kærlighed Retssfæren Anerkendelse som retsperson på lige fod med andre Anerkendelse som frit, disciplineret fornuftsvæsen Socialsfæren Hovedprincip: Rettigheder => Opnå din ret Anerkendelse på solidaritetsbetingelser Anerkendelse skal tilkæmpes Kæmp Hovedprincip: Lovlydighed => Gør din pligt Anerkendelse på markedsbetingelser (men pligt til hjælp) Anerkendelsen skal fortjenes => Arbejd

15 Krænkelse Den retslige sfære Anerkendelsesform: Agtelse/selvagtelse Honneths accent Krænkelser sker gennem udelukkelse fra borgerlige/politiske rettigheder. tab af selvagtelse Hegels accent Selvagtelsen fortabes snarere af én selv, når man handler uselvlydigt og ulovlydigt Socialsfæren Anerkendelsesform: Værdsættelse/ selvværdsættelse Krænkelser forstås som manglende værdsættelse af ens færdigheder, evner og bidrag => tab af selvværd Andres værdsættelse kan kun opnås gennem arbejde/værdifulde bidrag. Ordet krænkelse reserveres til forbrydelser

16 Pædagogiske megatrends Anerkendelse Inklusion

17 Bent Madsen om inklusion Integrationsperspektiv Inklusionsperspektiv Afvigelse individuelt defineret Afvigelse relationelt defineret Intervention i forhold til individet Normalisering (monokulturelt) Ressourcer tilføres individet Forskellighed som problem Udvikling gennem identitetsdannelse Det selvrealiserende individ Integration forudsætter segregering Intervention i det sociale miljø Diversitet (multikulturelt) Ressourcer tilføres fællesskabet Forskellighed som ressource Læring gennem social deltagelse Den kompetente medborger Undgå eksklusion i normalsystemer

18 Niklas Luhmann ( ) Tysk sociolog, systemteoretiker

19 Luhmann om in- og eksklusion Integration i uddifferentierede samfund Deltagelse i funktionssystemer sker på systemets betingelser Integration er den gensidige indskrænkning af frihedsgrader mellem strukturelt koblede systemer (Luhmann 2002: 122). Inklusion gennem legitim systemintegration I det uddifferentierede moderne samfund har alle lige forudsætninger for deltagelse i systemerne, men ikke som hvem og med hvad som helst. Med lighed i forudsætningerne for og frihed til beslutningerne om indgåelse af kontrakt med de specifikke funktionssystemer menes der ikke andet, end at ulighederne i og konditioneringen af brugen af frihed kun kan retfærdiggøres, når de udgår fra de givne funktionssystemer selv (Luhmann 2002:127).

20 Problem 1) Parasitær inklusion Rester af gamle samfundsformer kortslutter systemerne Sker gennem netværksbaseret inklusion af hele personen i interaktionen (Luhmann 2002: 130), frem for at man er relevant via fx eksamensbevis, omgængelighed og arbejdsetik. Usaglige og systemfremmede inklusionsprincipper. Funktionssystemerne bliver således udnyttet, kortsluttet og korrumperet (Luhmann 2002: 133). Parasitær inklusion Netværk bliver adgangsgivende til funktionssystemerne, ligesom manglen på netværk bevirker eksklusion fra dem. netværk af gunstbevisninger og ydelser af fordele [ ] begynder at operere parasitært (Luhmann 2002: 129). Man får folk med, men man ødelægger det, det drejer sig om, altså uddannelsessystemet, videnskaben, erhvervslivet etc.

21 Problem 2) En verden uden for Uddannelse/opdragelse er en intentionel aktivitet, som bestræber sig på at udvikle menneskers færdigheder og forøge deres sociale tilslutningsevner (Luhmann 2006:43). Mål: 1. At uddanne, dvs. skabe og opretholde forudsætningerne for, at mennesker kan fungere i samfundet dvs. forøge tilkoblingsmuligheder/sociale tilslutningsevner 2. At selektere, så hvert menneske får en funktionel specifikation, uddannelse/erhverv dvs. at indskrænke tilkoblingsmulighederne Pædagogikken skal give individet mulighed for strukturelle koblinger

22 Inklusion uden integration?

23 Pædagogikkens sorte huller Luhmann: Eksklusionsområdet moderniseres kun trægt Folk lader sig ikke suge op/civilisere af funktionssystemerne Tidlig nationbuilding: udelukkelse fra statsområdet af grupper, som ikke kan disciplineres (Luhmann 2002:125). Senere: eksklusion mhp. re-inklusion (tugt og forbedring) Stadig: Massiv eksklusion i u-lande og u-landslignende områder (ghettoer) Den gale vej: Hvad betyder det for opdragelsessystemet, at omfanget af analfabetisme ikke aftager, men tiltager, og det af grunde, som ikke kan kontrolleres af skolerne? Hvad betyder det for det politiske system, når man på stadig flere områder ikke længere kan sikre fred (= frihed for vold)? (Luhmann 2002: 135). Norbert Elias: Civilisering foregår i figurationer af afhængighed Hal Koch: Modpartens synspunkt må blive én et problem

24 Immanuel Kant ( ) Tysk oplysningsfilosof

25 KANT OM OPDRAGELSENS ELEMENTER Omsorg Disciplin (negativ/ Nedbryd.) Dannelse a) Kultivering => dygtighed Undervisning (positiv/opbyggende) Skolastisk dannelse Giver kundskaber, færdigheder Midler/redskaber b) Civilisering => klogskab Giver kundskaber og færdigheder Midler/redskaber c) Moralisering => Sædelighed Giver moralsk frihed Sætte mål Offentlig Varetages af lærer Pragmatisk dannelse Privat Varetages af forældre/vejl. Moralsk dannelse Privat Varetages af forældre/vejl. Uden disc. vildskab Uden undervisning råhed

26 Lawrence Kohlberg ( ) Amerikansk psykolog, grundlagde moraludv ikling som psykologisk disciplin

27 Kohlberg om moraludvikling Seks udviklingsstadier med forskellig moralsk orientering Niveau 3 Postkonventionel Niveau 2 Konventionel Niveau 1 Prækonventionel Samvittighed og etiske principper (VI) Social kontrakt (V) Lov og orden (IV) Interpersonelle relationer(iii) Instrumentel relativisme (II) Straf og lydighed (I)

28 Fra autoritet til samvittighed Autoritet. Adlyde autoriters bud Socialitet. Følge gruppens normer Samvittighed. Følge individuel samvittighed => Moralsk autonomi

29 De blinde vinkler Pædagogikkens iagttagelser Materialistisk/fysisk univers Pædagogikkens blinde vinkler Idealistisk/åndeligt univers Individuel forklaring Biologi (gener, instinkter) Samvittighed/karakter (individ) Social forklaring Livsform (klasse) Moral/dyder (familie) Samfundsmæssig forklaring Samlet individ- og samfundssyn Økonomi (velfærdsstat) Determinisme og offergørelse Kultur/religion (nation) Voluntarisme og meritokrati

30 Litteratur Hegel, G.W.F (2004): Retsfilosofi. Frederiksberg: Det lille forlag. Honneth, Axek (2003): Behovet for anerkendelse. Kbh: Hans Reitzel. Honneth, Axel (2006): Kamp om anerkendelse sociale konflikters moralske grammatik. Kbh: Hans Reitzel. Integrationsministeriet (2009): Rapport om marginaliserede nydanske børn og unge. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration. Hentet på: 8A FF02531/0/rapport_om_marginaliserede_nydanske_boern _og_unge.pdf. Kant, Immanuel Kant (2000): Om pædagogik. Klim. Luhmann, Niklas (2002): Inklusion og eksklusion. I: Distinktion tidsskrift for samfundsteori. Nr.4, Luhmann, Niklas (2006): Samfundets uddannelsessystem. Hans Reitzels Forlag 2006.

31 Litteratur Madsen, Bent (2005): Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund. København: Hans Reitzels Forlag. Madsen, Bent (2009): Inklusionens pædagogik. I: Pedersen, Carsten m.fl.: Inklusionens pædagogik fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Kbh: Hans Reitzel. Schaffer, H. Rudolph (1999): Social udvikling. Kbh: Hans Reitzel

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre

Læs mere

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 Inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads til alle?

Læs mere

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Børns perspektiv på inklusion

Børns perspektiv på inklusion Gør tanke til handling VIA University College Børns perspektiv på inklusion Børns oplevelser af mulighed for deltagelse på tre folkeskoler. Projektet er finansieret gennem Socialstyrelsens pulje til forskning

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. www.nvie.dk ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV

Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. www.nvie.dk ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion www.nvie.dk ANBRINGELSE I ET INKLUSIONSPERSPEKTIV Foreningen af for Børn og Unge Årsmøde 5. November 2009 Videncenterleder Bent Madsen Nationalt Videncenter

Læs mere

Vores definition af ordet inklusion er inspireret af Janne Hedegaard Hansen 2 og Bent Madsen

Vores definition af ordet inklusion er inspireret af Janne Hedegaard Hansen 2 og Bent Madsen Indholdsfortegnelse Indledning...(fælles)2 Problemformulering...(fælles)3 Definition af inklusion...(fælles)3 Metodeovervejelse...(fælles)3 Case Oscar, fem år...(fælles)6 Inklusion... (Rie)7 Rummelighed

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

5. Pædagogens handlemuligheder... 42 5.1 Inkluderende fællesskaber... 42 5.2 Anerkendende relationer... 43

5. Pædagogens handlemuligheder... 42 5.1 Inkluderende fællesskaber... 42 5.2 Anerkendende relationer... 43 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1. 1 Problemformulering... 4 2. Metode... 4 2.1 Læsevejledning... 4 2.2 Begrebsafklaring... 6 2.3 Empiri... 6 2.4 Videnskabsteori - Hermeneutik... 8 2. 5 Valg af

Læs mere

Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse

Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse Lisbeth Lunde Frederiksen Et godt samfund vil være et samfund, der også er i stand til at skabe sociale institutioner og sociale samværsformer,

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse

Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse Adjunkt, cand.scient.soc Socialrådgiveruddannelserne Side 1 Restgruppen De unge der ikke færdiggør en ungdomsuddannelse Restgruppe 1:

Læs mere

Hvordan kan nye partnerskaber og samarbejde med civilsamfundet hjælpe de unge i arbejde og uddannelse? November 2013

Hvordan kan nye partnerskaber og samarbejde med civilsamfundet hjælpe de unge i arbejde og uddannelse? November 2013 Klaus Goldschmidt Henriksen Chefkonsulent SPUK Hvordan kan nye partnerskaber og samarbejde med civilsamfundet hjælpe de unge i arbejde og uddannelse? November 2013 Socialrådgiverdage Telefon: 26 18 26

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Socialpædagogik og aktiverende metoder 40600 Udviklet af: Joan L. Andersen Randers Social og Sundhedsskole Minervavej 47 8960 Randers SØ Tlf.: 86416900 December 2008

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte En kulturel frisættelse Individualisering

Læs mere

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER Informations- og holdningskampagnen Dit Liv. Dine Muligheder, gennemføres af Als Research for Integrationsministeriet. Kampagnens overordnede

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999

Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999 KONSEKVENSPÆDAGOGIK Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999 Konsekvenspædagogikken er udviklet af den danske psykolog og filosof Jens Bay. Der er kun

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

Pædagogik og pædagoger

Pædagogik og pædagoger Pædagoguddannelsen i fokus Thomas Gregersen Lotte Hedegaard-Sørensen Grethe Kragh-Müller Suzanne Krogh Unni Lind Peter Mikkelsen Anders Elof Nielsen Søren Smidt Pædagogik og pædagoger Redaktion: Peter

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Deltagelse for alle også i skolen

Deltagelse for alle også i skolen Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 225 Offentligt Deltagelse for alle også i skolen Et pædagogisk bidrag til inklusion af børn og unge med særlige behov Skolesammenslutningen Ligeværd

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Hvordan vurderer man uddannelsesparathed?

Hvordan vurderer man uddannelsesparathed? Hvordan vurderer man uddannelsesparathed? Af Marianne Tolstrup, lektor, UCL, Projektmedarbejder i Nationalt Videncenter for Realkompetencer (NVR), mato1@ucl.dk Udfordringer At vurdere et ungt menneskes

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov 1 Fakta om Fredensborg Kommune Der bor ca. 40.000 borgere

Læs mere

INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring

INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring INKLUSION -forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring Forårskonference UngNorddjurs 9. maj 2014 Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk INKLUSION At leve forskelligt i verden - ikke i forskellige

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd?

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Den hvide fortælling Den hvide fortælling er en evolutionsfortælling: Før var

Læs mere

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? 04/11/14 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? Oplæg Round table Sorø Karen Sørensen & Bo Clausen PræsentaJon kan frit hentes på www.inkluderet.dk 04.11.14 1 Fortællingen om Jonas 04.11.14

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Emne: Inklusion/eksklusion af udsatte børn i alderen 3-6 år. Navn på opgavens forfattere + studienummer:

Emne: Inklusion/eksklusion af udsatte børn i alderen 3-6 år. Navn på opgavens forfattere + studienummer: Figur 1 Forsidebillede (Greve kommune, 2013) Emne: Inklusion/eksklusion af udsatte børn i alderen 3-6 år Navn på opgavens forfattere + studienummer: Azra Srna 22111560 Josephine Lund Hansen - 22112011

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Forord. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn 7

Forord. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn 7 En ny pædagoguddannelse trådte i kraft i august 2007, og de første erfaringer med den er ved at blive gjort. Det betyder blandt andet, at fagene pædagogik og dansk styrkes, at der lægges op til en vis

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Replique, 2. årgang 2012 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Skriftet er sat med Book Antiqua, Myriad Pro Udgives af forlaget Munch & Lorenzen www.critique.ksaa.dk/replique

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Vejledning og den bløde mobilisering af de menneskelige ressourcer

Vejledning og den bløde mobilisering af de menneskelige ressourcer Vejledning og den bløde mobilisering af de menneskelige ressourcer - et uddannelses-, social-, beskæftigelses- og integrationspolitisk columbusæg? Jens Erik Kristensen Lektor, DPU Konference for vejledere

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold

Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold 2 HJV, 13. juli 2009, 2. udgave Indhold Om beskrivelsen af din læringsprofil... 3... 4 1.1 /autenticitet... 4 1.2 /autonomi...

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Adm. Dir. Phd. Peter Pietras

Adm. Dir. Phd. Peter Pietras Adm. Dir. Phd. Peter Pietras 1 KVALITET I FREMTIDENS SOCIALE VELFÆRD HVORFOR ER DET VIGTIGT? Borgere med sociale og psykiske lidelser bliver flere Antallet af borgere med misbrug forøges (1/3 del flere

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom - Odense bryder den negative sociale arv odense Baggrund Danmark er et rigt samfund, og alligevel har vi fattige. Odense Kommune bestilte i 2006 en fattigdomsundersøgelse,

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en spulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb for

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Eksklusion eller inklusion?

Eksklusion eller inklusion? Eksklusion eller inklusion? Opgave, CVU Storkøbenhavn Vejleder Bente Maribo Udarbejdet af Morten Wettlaufer, Morten Hansen, Steen Storgaard og Birgitte Thomsen Oktober 2007 Samfund og specialpædagogik,

Læs mere

Catrine Sandfeld Olesen Marlene Foldager Rasmussen Anbragte unges inklusionsmuligheder 14. januar 2013

Catrine Sandfeld Olesen Marlene Foldager Rasmussen Anbragte unges inklusionsmuligheder 14. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning(fælles)... 3 1. Problemformulering(fælles)... 4 2. Metodeovervejelse(fælles)... 4 3.1 Teori(Fælles)... 4 3.2 Empiri(Fælles)... 5 3.3 Fremgangsmåde(Fælles)... 5 3. Målgruppen(fælles)...

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Tilværelsespsykologi Radikalisering

Tilværelsespsykologi Radikalisering Handouts til oplæg på Radikaliseringskonferencen 09-11- 2015 Yderligere oplysninger, herunder praktiske redskaber, henvisninger til bøger om tilværelsespsykologi, samt teoretiske artikler om den her præcenterede

Læs mere

Inklusion af børn med særlige behov

Inklusion af børn med særlige behov BACHELOR-PROJEKT 2011 Inklusion af børn med særlige behov Inklusion, Anerkendelse & Social dannelse Udarbejdet af: Kathrine Karlshøj Galsgaard (3v08185), 08B & Tanja Thiim (3v08118), 08B Afleveringsdato:

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Mentorskabets relationer, roller og positioner

Mentorskabets relationer, roller og positioner Mentorskabets relationer, roller og positioner Højskolementor efterår 2014 Anette Bjerregaard Hansen Mentorskab Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Emnebegrundelse (Fælles)

Emnebegrundelse (Fælles) Indhold Emnebegrundelse (Fælles)... 1 Problemformulering (Fælles)... 1 Metodebeskrivelse (Fælles)... 2 Udsatte borgere (Fælles)... 4 Interview (Fælles)... 4 Pension Skejby (Fælles)... 5 Gellerupparken

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Pædagogisk arbejde med busbørn og social inklusion

Pædagogisk arbejde med busbørn og social inklusion Naima N.M. Mustafa, 08v211 Vejleder: Karsten Tuft Ekstern Prøve, Forårssemestret 2012 2012 Pædagogisk arbejde med busbørn og social inklusion Bacheloropgave juni 2012, VIA University College, Pædagoguddannelsen

Læs mere

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Stormgade 2-6 1470 København K 16. januar 2006 BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Jeg skal hermed takke

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig.

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, KSU, er fire bofællesskaber for hjemløse og socialt udsatte unge. KSU arbejder ud fra Kofoeds Skoles grundmetode, hjælp til selvhjælp, med anerkendelse

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere