LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013"

Transkript

1 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en reduktion i foderforbruget på 0,03 FEsv pr. kg tilvækst og en fremgang i daglig tilvækst på 6 gram. Slagtesvinene viser en reduktion i foderforbruget på 0,02 FEsv pr. kg tilvækst og en fremgang i daglig tilvækst på 11 gram. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION JENS VINTHER UDGIVET: 19. JUNI 2014 Dyregruppe: Fagområde: Svin Produktionsøkonomi Sammendrag Der er for 2013 indsamlet data fra brugere af både AgroSoft og DLBR SvineIT i Danmark. Data er leveret af de lokale rådgivningscentre. Der indgår 604 sobesætninger med i alt årssøer, 574 smågrisebesætninger med i alt 10,1 millioner producerede smågrise og 650 slagtesvinebesætninger med i alt 4,4 millioner producerede slagtesvin. Resultaterne er opgjort som gennemsnit af besætninger. Sobesætningerne fravænnede i gennemsnit 30,0 grise pr. årsso, det er en fremgang på 0,4 gris siden Den gennemsnitlige 1

2 besætningsstørrelse er nu 680 årssøer i datamaterialet. Den totale pattegrisedødelighed er på 22,3 %. I Appendiks er sofoderforbruget i 85 besætninger opgjort uden poltefoder til 1351 FEso pr år. Smågrisebesætningerne producerede gennemsnitligt grise pr. år. Der blev opnået en foderudnyttelse på 1,92 FEsv pr. kg tilvækst en fremgang på 0,03 FEsv pr. kg tilvækst siden Den dagligtilvækst var på 448 gram fremgang på 6 gram siden Dødeligheden på 2,9 %, som er uændret i forhold til Slagtesvinebesætningerne producerede grise årligt. Daglig tilvækst var 916 gram pr. dag, en forbedring på 11 gram. Foderudnyttelsen var 2,84 FEsv pr. kg tilvækst, en reduktion på 0,02 Fes pr. kg tilvækst. Døde og kasserede grise var på 3,7 %. Materiale og metode Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft i Danmark. Alle data er indberettet fra de lokale landboforeninger, som også har stået for kvalitetssikringen, således at data er valide. Der er forskel på håndtering af spildfoderdage mellem de to programmer. For at modvirke denne forskel er det senest opgjorte kvartal fra AgroSoft udeladt. Det udeladte kvartal vil være 1. kvartal i Data fra både AgroSoft og Bedriftsløsning dækker således over kalenderåret For alle dyrekategorier gælder, at besætninger, hvor status afviger mere end 5 %, er udeladt. For slagtesvin indgår kun besætninger, hvor omregningsfaktor på 1,31 er anvendt (slagteprocent 76,3). Inddragelsen af data fra AgroSoft i 2008 medførte at enkelte nøgletal ikke er medtaget, fordi disse ikke opgøres i AgroSoft. Eksempelvis er bemærkninger for brysthindear fjernet fra opgørelsen. Tabel 1 giver en oversigt over de kvalitetskrav, der er anvendt ved udvælgelsen af egnede besætninger. For sobesætninger er der, udover de nævnte krav i tabel 1, foretaget kontrol af, hvorvidt der er logisk sammenhæng mellem forskellige nøgletal. 2

3 Tabel 1. Oversigt over kvalitetskrav til data Specielt for foder- For alle opgørelser 1) opgørelser GENERELT Minimum antal dage indenfor perioden 150 SØER Maksimal fejlprocent søer + gylte 5 % FEsv+FEso pr. årsso SMÅGRISE Maksimal fejlprocent ved status 5 % Indgangsvægt 5-15 kg (5-12 kg) 2 Afgangsvægt kg FEsv pr. produceret gris FEsv pr. kg tilvækst SLAGTESVIN Maksimal fejlprocent ved status 5 % Indgangsvægt kg Slagtevægt >60 kg FEsv pr. kg tilvækst Slagteprocent 76,3 % 1) For AgroSoft data er der yderligere krav om, at det senest opgjorte kvartal ikke medtages. 2) Fra år 2010 er indgangsvægten for smågrise hævet for at imødekomme fravænning ved 6 uger. Nøgletallene er beregnet som simple gennemsnit mellem besætninger. Døde og aflivede af årssøer I den sidste årrække er der afrapporteret procent døde og aflivede pr. årsso fra de besætninger, som anvender DLBR SvineIT. For besætninger, der anvender AgroSoft, er der indrapporteret antallet af døde søer og på baggrund heraf beregnes procent døde og aflivede pr. årsso. Produktionsværdi For data fra slagtesvine- og smågrisebesætninger er der beregnet en teknisk produktionsværdi (PV). Denne er baseret på daglig tilvækst og foderudnyttelse. For slagtesvinebesætninger indgår også kødprocenten i beregningen. Alle priser er standardiserede priser, så besætninger kan sammenlignes. PV pr. gris PV pr. stiplads pr. år = salgspris købspris foderomkostninger diverse omkostninger = PV pr. gris (365 dage/antal foderdage pr. gris) staldudnyttelse I beregningen af produktionsværdi er der brugt følgende priser, som er baseret på gennemsnitspriser i året

4 Grise på 7 kg: 230 kr. pr. gris, + 11,96 kr. pr. kg over 7 kg, 11,96 kr. pr. kg under 7 kg Grise på 30 kg: 398 kr. pr. gris, + 6,46 kr. pr. kg over 30 kg, 6,47 kr. pr. kg under 30 kg. Slagtesvin: 11,88 kr. pr. kg, inklusive efterbetaling. Tillæg/fradrag på 10 øre pr. procentpoint kødprocenten afviger 61 %. Slagtesvinefoder: 1,96 kr. pr. FEsv Smågrisefoder: 2,55 kr. pr. FEsv Diverse omkostninger: 20 kr. pr. gris Staldudnyttelse: 95 % I tabel 3 og 4 er der i år anvendt 2013 priser på alle de foregående år. Dette medfører, at indeks samt produktionsværdi er ændret for de foregående år, derfor kan disse ikke sammenlignes med de forudgående års notater om landsgennemsnittet. Resultater og diskussion I tabellerne 2, 3 og 4 vises de seneste 10 års gennemsnit af årssøjlerne for hhv. sohold, smågrise- og slagtesvinebesætninger. I tabellerne 5, 6 og 7 vises opdeling i bedste 25 %, midterste 50 % og de dårligste 25 % hhv. sohold, smågrise- og slagtesvinebesætninger. P-rapporterne for søer Tabel 2 viser produktionsresultaterne for besætninger med sohold. Det kan ses, at fravænnede grise pr. årsso er 30,0, hvilket er en fremgang på 0,4 gris pr. årsso i forhold til 2012 [4]. Der indgår i alt 604 sobesætninger, som gennemsnitligt har 680 årssøer, i alt ca årssøer. Procent døde og aflivede søer er opgjort til 10,4 % af årssøerne på baggrund af 135 besætninger, som er sammenlignelige med de forrige års resultater. For disse besætninger var det en svag stigning på 0,3 procentpoint. For samtlige besætninger var procent døde og aflivede søer opgjort til 10,0 % af årssøerne, hvilket er et fald på 0,7 procentpoint i forhold til 2012 [4].. Totalfødte pr. kuld er øget fra 16,8 til 17,1, mens levendefødte pr. kuld steg med 0,3 gris til 15,4 gris. Der er ingen ændring i procent døde indtil fravænning eller i dødfødte pr kuld. Samlet set medfører dette, at den totale pattegrisedødelighed er faldet fra 22,4 % i 2012 til 22,3 % i 2013, hvilket medfører et lille fald på 0,1 procentpoint i totalpattegrisedødeligheden [4]. For årene er totalpattegrisedødelighed udregnet på besætningsniveau efter samme princip som angivet i [1], og derefter er der regnet et gennemsnit på tværs af alle besætninger. For de foregående år er total pattegrisedødelighed udregnet på baggrund af gennemsnitsværdierne af levendefødte, dødfødte og fravænnede pr. kuld. Hvis udregnes som de foregående år på baggrund af gennemsnitsværdier, bliver total pattegrisedødelighed hhv. 23,9 %, 23,5 %, 22,0 % og 22,2 %. 4

5 Reproduktionsresultaterne er stort set uændrede eller svagt forringet i forhold til I appendiks er der for ca. 50 % af besætningerne en opdeling af sofoderforbruget, fordelt efter om poltefoderet er inkluderet eller ekskluderet i sofoderforbruget. Resultatet er, at sofoderforbruget eksklusiv / inklusiv poltefoder opgøres til hhv FEso pr år og 1.536FEso pr år. Tabel 2. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for søer jun- okt- okt Periode jun- okt- okt okt- 05 okt- 06 okt- 04 okt- 05 Antal besætninger Antal foderopgørelser NØGLETAL Årssøer, stk FEsv + FEso pr. årsso KULDRESULTATER 1.lægs kuld, % 23,7 23,5 23,9 23,5 23,9 24,7 23,6 22,3 22,3 22,3 Levendefødte pr. kuld, stk. 15,4 15,1 14,8 14,5 14,2 14,1 14,0 13,6 13,3 13,0 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,7 1,7 1,8 1,8 1,9 1,8 1,8 1,7 1,7 1,6 Fravænnede pr. kuld, stk. 13,3 13,1 12,7 12,4 12,2 12,1 12,1 11,7 11,4 11,2 Diegivningstid, dage Vægt ved fravænning, kg 7,0 7,0 7,1 7,2 7,4 7,4 7,3 7,3 7,3 7,3 Døde indtil fravænning, % 13,7 13,7 13,9 14,2 14,0 13,9 13,8 14,3 14,2 14,0 Total pattegrise dødelighed, % 1) 22,3 22,4 23,0 23,6 24,2 23,9 23,4 23,5 24,0 23,3 REPRODUKTION Spildfoderdage pr. kuld 14,2 14,1 13,8 14,2 14,9 15,3 14,8 15,7 15,5 15,6 Fra frav. til 1. løbning, dage 5,9 5,9 6,0 5,9 5,6 5,6 5,1 6,0 5,9 5,9 Omløbere, % 6,5 6,1 6,1 6,4 6,6 6,9 6,4 7,6 7,6 7,6 Faringsprocent 86,6 87,0 87,3 86,7 86,4 86,0 86,7 85,0 84,8 84,5 Frav. grise pr. årsso, stk. 30,0 29,6 28,8 28,1 27,5 27,2 27,3 26,0 25,6 25,0 Kuld pr. årsso, stk. 2,25 2,26 2,26 2,26 2,25 2,24 2,25 2,23 2,24 2,24 1) Hvis udregnes som de foregående år på baggrund af gennemsnitsværdier bliver total pattegrisedødelighed hhv. 23,9 %, 23,5 %, 22,0 % og 22,2 % 5

6 Fremgangen har for de fleste nøgletal i soholdet været stabile gennem de seneste 10 år. Efter tre år i træk med fald i den totale pattegrisedødelighed er der i år kun et lille fald på 0,1 procentpoint. Niveauet for pattegrisedødeligheden er stadig på det laveste niveau de sidste 10 år. Figur 1 viser udviklingen i produktivitet set relativt til året oktober 2004 til oktober 2005 for fravænnede grise pr. årsso. Dette er et nyt referencepunkt i forhold til sidste år [4], og medfører, at graferne i figuren ændrer form og niveau. Generelt har fremgangen for sobesætninger været stabil omkring 0,5-0,6 flere fravænnede grise pr. årsso (2 procent årligt) Søer, fravænnede grise pr. årsso Figur 1 Effektivitetsfremgangen for søer. Estimaterne fra 2008 indgår ikke i figuren, da disse var baseret på meget få besætninger. P-rapporterne for smågrise Tabel 3 viser, at der er sket forbedringer i gennemsnittet for 7-30 kg producenter. Det gennemsnitlige produktionsomfang er steget til smågrise pr. år. Daglig tilvækst er steget med 6 gram, og den øgede afgangsvægt har medført, at Reference daglig tilvækst kun er steget med 3 gram. Foderforbrug pr kg tilv. er reduceret til 1,92, hvilket er det laveste niveau de sidste 10 år. Reference foderudnyttelse er ligeledes faldet til 1,91 Fes pr. kg tilvækst. Dette medfører samlet set, at produktionsværdien pr. stiplads er steget med 9 indekspoint, og at produktionsværdien pr. gris ligeledes er forbedret med 9 indekspoint i forhold til året før. Dødeligheden er uændret 2,9 %. 6

7 Tabel 3. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for smågrise Periode jun okt okt jun okt okt okt 05 okt 06 okt 04 okt 05 Antal besætninger Antal foderopgørelser Nøgletal Producerede grise pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilv. (7-30 kg), g1) Foderforbrug pr. kg tilv., FEsv 1,92 1,95 1,95 1,96 1,94 1,96 1,97 2,02 2,04 2,07 Referencefoderudnyttelse (7-30 kg), FEsv pr. kg tilvækst1) 1,91 1,94 1,94 1,94 1,92 1,94 1,94 2,00 2,03 2,06 Døde, % 2,9 2,9 2,9 2,8 2,6 2,6 2,7 3,1 3,6 4,2 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 7,1 7,1 7,2 7,3 7,5 7,4 7,6 7,3 7,3 7,3 Vægt pr. afgået gris, kg 31,0 30,6 31,1 31,4 31,4 31,7 32,8 31,7 31,4 31,1 PRODUKTIONSVÆRDI (PV med 2013 priser) PV pr. gris, kr. 2) Indeks (PV pr. gris) 2) PV pr. stiplads pr. år, kr. 2) Indeks (PV pr. stiplads pr. år) 2) ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet 7-30 kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [3]. 2) Produktionsværdierne er i denne tabel udregnet på baggrund af de opnåede gennemsnitsresultater. Der er anvendt samme prisforudsætninger for alle årene (se evt. materiale og metoder side 4). For smågrise ses en stigning i produktiviteten. Figur 2 viser udviklingen i produktionsværdi pr. stiplads pr. år set relativt til året oktober 2004 til oktober For smågrise ses stor fremgang de første fire år og derefter et stort set uændret niveau i produktiviteten i fire år. Fremgangen i år ser ud til at være på niveau med de første fire år afbilledet i figuren. Indførslen af et nyt referencepunkt i forhold til sidste år [4] medfører, at graferne i figuren ændrer form og niveau. 7

8 Smågrise, produktionsværdi pr. stiplads pr. år Figur 2. Effektivitetsfremgangen smågrise. Estimaterne fra 2008 indgår ikke i figuren, da disse var baseret på meget få besætninger. P-rapporterne for slagtesvin For slagtesvin viser tabel 4, at den gennemsnitlige besætningsstørrelse i opgørelsen er svin pr. år. Døde og antal kasserede er 3,7 %. Reference foderudnyttelse er forbedret med 0,03 FEsv pr. kg tilvækst i forhold til året før og reference daglig tilvækst er 10 gram højere i forhold til året før. Samlet set medfører dette, at produktionsværdien pr. gris er steget med 5 indekspoint, og det samme gør sig gældende for produktionsværdien pr. stiplads. 8

9 Tabel 4. Det gennemsnitlige produktionsniveau pr. besætning i P-rapporterne for slagtesvin Periode jun- okt- okt- okt jun- okt- okt- okt okt- 04 okt- 05 Antal besætninger Antal foderopgørelser NØGLETAL Producerede svin pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst ( kg), g 1) Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv ,59 2,58 2,58 2,57 2,54 2,54 2,55 2,52 2,45 2,41 Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 2,84 2,86 2,87 2,87 2,84 2,85 2,83 2,89 2,87 2,88 Referencefoderudnyttelse ( kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) DIVERSE OPLYSNINGER 2,75 2,78 2,79 2,79 2,77 2,78 2,74 2,79 2,8 2,82 Vægt ved indsættelse, kg 31,7 31,5 31,7 31,9 31,9 32,3 33,0 33,3 32,9 32,6 Gns. slagtevægt, kg 82,7 81,8 81,6 82,3 81,4 80,9 82,3 82,8 80,4 79,7 Tilvækst pr. prod. svin, kg 76,6 75,7 75,1 76,0 74,7 73,8 74,9 75,2 72,4 71,7 KLASSIFICERING Gns. kødprocent 60,2 60,4 60,4 60,2 60,2 60,3 60,4 60,3 60,3 60,2 SUNDHEDSFORHOLD Døde og kasserede, % 3,7 3,6 3,7 4,0 4,1 4,3 3,5 4,3 4,2 4,4 PRODUKTIONSVÆRDI (PV med 2013 priser ) PV pr. gris, kr. 2) Indeks (PV pr. gris) 2) PV pr. stiplads pr. år, kr. 2) Indeks (PV pr. stiplads pr. år) 2) ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning mellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [3]. 2) Produktionsværdierne er i denne tabel udregnet på baggrund af de opnåede gennemsnitsresultater. Der er anvendt samme prisforudsætninger for alle årene (se evt. materiale og metoder side 4). Figur 3 viser udviklingen i produktionsværdi pr. stiplads pr. år for slagtesvin set relativt til året oktober 2004 til oktober Dette er et nyt referencepunkt i forhold til sidste år [4], og det medfører, at graferne i figuren ændrer form og niveau. Udviklingen i produktivitet hos slagtesvinene ser ud til at 9

10 ligne smågrisenes. Slagtesvin havde en relativ stor fremgang i perioden , en svag fremgang fra 2008 til 2012, og igen en stor fremgang fra 2012 til Slagtesvin, produktionsværdi pr. stiplads pr. år Figur 3. Effektivitetsfremgangen for slagtesvin. Estimaterne fra 2008 indgår ikke i figuren, da disse var baseret på meget få besætninger. Opdeling i effektivitetsniveau For at give overblik over fordelingen af besætninger, i forhold til effektivitetsniveau, angives i tabel 5 nøgletal for sohold sorteret efter fravænnede grise pr. årsso. De højest producerende 25 % har over 31,6 fravænnet gris pr. årsso. De laveste 25 % producerende under 28,6 fravænnet gris pr. årsso. Det kan ses, at forskellen mellem de højeste og de laveste 25 % er 5,1 fravænnede grise pr. årsso, når der sammenlignes på medianen for fravænnede grise pr. årsso. Der er i år valgt at opgive medianen for fravænnede grise pr. årsso, da besætningerne grupperes på denne variabel. Den totale pattegrisedødelighed viste sidste år et markant fald på 1,4 procentpoint hos de 25 % bedste, og det er i år lykkedes at fastholde niveauet for sidste år. For de laveste 25 % har der ligeledes ikke været nogen reduktion i den totale pattegrisedødelighed. De højeste 25 % har i gennemsnitligt 50 % flere årssøer end de laveste 25 %. 10

11 Tabel 5. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. sobesætning i Landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter fravænnede grise pr. årsso. Højeste 25% 50 % i midten Laveste 25 % 2013 Gns. Fravænnede grise pr. årsso, stk. > 31,6 31,6 <=> 28,6 28,6 > Antal besætninger Antal besætninger med foderopgørelse NØGLETAL Årssøer, stk FEsv+FEso pr. årsso 1) KULDRESULTATER 1. lægs kuld, % 22,2 23,7 25,0 23,7 Levendefødte pr. kuld, stk. 16,1 15,4 14,7 15,4 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,7 1,7 1,7 1,7 Fravænnede pr. kuld, stk. 14,2 13,3 12,3 13,3 Diegivningstid, dage Vægt ved fravænning, kg 6,7 6,8 7,4 7,0 Døde indtil fravænning, % 11,5 13,4 16,2 13,7 Total pattegrisedødelighed, % 19,9 22,1 25,0 22,3 REPRODUKTION Spildfoderdage pr. kuld 10,8 13,7 18,5 14,2 Fra frav. til 1. løbning, dage 5,6 5,8 6,2 5,9 Omløbere, % 4,7 6,1 8,9 6,5 Faringsprocent 89,82 87,0 82,9 86,6 Fravænnede grise pr. årsso, stk. Median 32,5 30,2 27,4 30,2 Kuld pr. årsso, stk. 2,31 2,26 2,17 2,25 Tabel 6 viser nøgletal for smågrisebesætninger opdelt i tre grupper efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år. De højeste 25 % har en produktionsværdi, der er højere en 295 kr. De laveste 25 % har en produktionsværdi, der er lavere end 187 kr. Der er i år valgt at opgive medianen for produktionsværdi pr. stiplads, da besætningerne grupperes på denne variabel. Det kan ses, at forskellen mellem de højeste og de laveste 25 % er 185 kr. for medianen på produktionsværdi pr. stiplads. Dvs. de højeste har det dobbelte i produktionsværdi, forskelen er primært drevet af forskel i foderforbrug pr. kg tilvækst og daglig tilvækst. Indførslen af 2013 prissæt har ændret på sammenvægtningen af de forskellige produktionsparametre, og det er derfor ikke muligt at sammenligne grupperne med de foregående års grupper. 11

12 Forskellen i besætningsstørrelsen er blevet mere markant, de højeste besætninger er i dag næsten 50 % større end de laveste. Det skal også bemærkes, at vægten ved indsættelse er 1,1 kg lavere hos de 25 % højeste sammenlignet med de 25 % laveste, hvorimod vægt ved afgang er højest for de 25 % højeste. Tabel 6. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. smågrisebesætning i Landsgennemsnittet det seneste år, opdelt efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år (kun besætningsopgørelser med foderforbrug er medtaget) Højeste 25 % 50 % i midten Laveste25 % 2013 Gns. PV pr. stiplads pr. år, kr. > <=> > Antal besætninger NØGLETAL Producerede grise pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst (7-30 kg), g 1) Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 1,75 1,91 2,11 1,92 Referencefoderudnyttelse (7-30 kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) 1,75 1,90 2,10 1,91 Døde, % 2,47 2,74 3,55 2,88 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 6,6 6,9 7,7 7,1 Vægt pr. afgået gris, kg 31,2 31,1 30,7 31,0 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. stiplads pr. år, kr. Median PV-indeks i forhold til gennemsnit, % PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) i forhold til gennemsnit, % ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet 7-30 kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [3]. I tabel 7 ses opdelingen af slagtesvinebesætninger i forhold til produktionsværdi pr. stiplads pr. år. De højeste 25 % har en produktionsværdi, der er højere end 593 kr. De laveste 25 % har en produktionsværdi, der er lavere end 430 kr. Forskellen mellem de højeste og de laveste 25 % er 284 kr. for medianen på produktionsværdi pr. stiplads. Forskelen er primært drevet af forskellen i foderforbrug pr. kg tilvækst og daglig tilvækst. Indførslen af 2013 prissæt ændret på 12

13 sammenvægtningen af de forskellige produktionsparametre. Det er derfor ikke muligt at sammenligne grupperne med de foregående års grupper. Tabel 7. Gennemsnitligt produktionsniveau pr. slagtesvinebesætning det seneste år, opdelt efter produktionsværdi pr. stiplads pr. år (kun besætningsopgørelser med foderforbrug er medtaget) Højeste 25 % 50 % i midten Laveste 25 % 2013 Gns. PV pr. stiplads pr. år, kr. > <=> > Antal besætninger NØGLETAL Producerede svin pr. år, stk Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst (30-100kg), g 1) Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv 2,63 2,59 2,56 2,59 Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 2,67 2,82 3,03 2,84 Referencefoderudnyttelse ( kg), FEsv pr. kg tilvækst 1) 2,57 2,74 2,96 2,75 DIVERSE OPLYSNINGER Vægt ved indsættelse, kg 32,13 31,80 31,25 31,75 Gns. slagtevægt, kg 83,40 82,70 81,98 82,70 Tilvækst pr. prod. svin, kg 77,11 76,54 76,14 76,58 KLASSIFICERING Gns. kødprocent 60,3 60,3 60,1 60,2 SUNDHEDSFORHOLD Kasserede, % 0,1 0,1 0,2 0,1 Døde, % 2,9 3,3 4,5 3,5 PRODUKTIONSVÆRDI (PV) PV pr. gris, kr Indeks (PV pr. gris) i forhold til gennemsnit, % PV pr. stiplads pr. år, kr. Median PV-indeks i forhold til gennemsnit, % ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [3]. 13

14 Sådan præsterer de højest ydende besætninger For at illustrere potentialet i danske sobesætninger er produktiviteten for de fem besætninger, som har det højeste antal fravænnede grise pr. årsso, vist i tabel 8. Dødeligheden i diegivningsperioden er for besætning 1 kun 8,0 %, og antal levendefødte for besætning 2 er oppe på 17,6 stk. Det skal ligeledes bemærkes, at den totale pattegrisedødelighed for besætning 1 kun er på 14,5 % inklusive dødfødte. Tabel 8. Udvalgte nøgletal fra fem sobesætninger med mange fravænnede grise pr. årsso Besætning FEsv + FEso pr. årsso lægs kuld, % Levendefødte pr. kuld, stk. 16,6 17,6 17,0 16,1 16,9 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,3 1,3 1,6 1,3 1,7 Fravænnede pr. kuld, stk. 15,3 15,7 15,2 14,7 14,6 Diegivningstid, dage Vægt ved fravænning, kg 6,5 8,5 6,7 5,9 6,7 Døde indtil fravænning, % 8,0 11,0 10,7 9,0 13,0 Total pattegrisedødelighed, % 14,5 16,9 18,3 15,5 21,5 Omløbere, % 2,8 5,0 3,3 5,0 2,0 Faringsprocent 92,3 92,0 93,3 91,0 93,0 Fravænnede grise pr. årsso, stk. 36,8 36,2 35,3 35,2 35,2 Døde og aflivede søer pr. årsso, % 4,6 6,0 6,7 4,0 7,0 Potentialet for danske smågrisebesætninger er vist i tabel 9, hvor de fem besætninger, som har den højeste produktionsværdi pr. stiplads, fremgår. Bemærk at den daglige tilvækst er 705 gram i besætning 4, og at foderforbruget er 1.42 FEsv pr. kg tilvækst i besætning 1. Det skal ligeledes bemærkes, at dødeligheden i besætning 2 kun er på 0,5 %. 14

15 Tabel 9. Udvalgte nøgletal fra 5 smågrisebesætninger med højt PV pr. stiplads. Besætning Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilv. (7-30 kg), 1) Foderforbrug pr. kg tilv., FEsv 1,42 1,79 1,73 1,65 1,52 Referencefoderudnyttelse (7-30 kg), FEsv pr. kg tilvækst, 1) 1,42 1,77 1,71 1,56 1,47 Døde, % 1,4 0,5 1,4 0,9 2,3 Vægt ved indsættelse, kg 7,0 6,6 6,4 9,3 6,9 Vægt pr. afgået gris, kg 29,8 32,3 33,1 37,9 36,5 PV pr. gris, kr PV pr. stiplads pr. år, kr ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [3]. Potentialet i danske slagtesvinebesætninger er vist i tabel 10. De fem besætninger er udvalgt efter produktionsværdi pr. stiplads. Bemærk at den daglige tilvækst er gram i besætning 4, og at foderforbruget er 2,41 og 2,49 FEsv pr. kg tilvækst i besætning 1 og 5. Det skal ligeledes bemærkes, at dødelighed for besætning 1 kun er på 1,5 %. 15

16 Tabel 10. Udvalgte nøgletal fra 5 slagtesvinebesætninger med højt PV pr. stiplads Besætning Daglig tilvækst, g Ref. daglig tilvækst (30-100kg), 1) Foderoptagelse pr. svin daglig, FEsv 2,21 2,57 2,57 2,91 2,42 Foderforbrug pr. kg tilvækst, FEsv 2,41 2,55 2,55 2,63 2,49 Referencefoderudnyttelse ( kg), FEsv pr. kg tilvækst, 1) 2,36 2,45 2,44 2,51 2,38 Vægt ved indsættelse, kg 29,3 32,5 34,5 36,4 33,3 Gns. slagtevægt, kg 81,5 83,7 82,8 82,8 83,6 Tilvækst pr. prod. svin, kg 77,5 77,2 74,0 72,1 76,2 Gns. kødprocent 62,1 60,9 60,7 60,1 59,9 Kasserede, % 0,1 0,2 0,4 0,1 0,2 Døde, % 1,5 1,7 2,2 1,8 2,1 PV pr. gris, kr PV pr. stiplads pr. år, kr ) Reference foderudnyttelse og reference daglig tilvækst korrigerer de målte gennemsnit til standard vægtintervallet kg, hvorved sammenligning imellem de enkelte års opnåede resultater muliggøres. Se tidligere publikationer for uddybning [3]. 16

17 Referencer [1] Vinther, J.; (2011): Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr Videncenter for Svineproduktion. [3] Sloth, N. M.; Bertelsen, E.: (2007): Rapport over P-rapporternes resultater oktober Notat nr. 0745, Dansk Svineproduktion. [4] Vinther, J.; (2013): Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Data er leveret af, AgriNord, Bornholms Svinerådgivning, Centrovice, Jysk Landbrugsrådgivning, KHL Svin, Landboforeningen Gefion, LandboMidtØst Svin, LandboNord SvineRådgivning, LandboSyd, LRØ/LMO, Midtjysk Svinerådgivning, Patriotisk Selskab, Syddansk Svinerådgivning, Svinerådgivning Vest. //FU// 17

18 Appendiks 1 (Sofoder) Søernes foderforbrug er der i år blevet spurgt ekstra ind til. Ved indrapporteringen af sofoderforbrug skulle de lokale landboforeninger tage stilling til, hvad variablen sofoderforbruget dækkede over. Sofoderforbruget blev grupperet i tre kategorier: 1. Besætninger, hvor størstedelen af poltefoderet indgår i sofoderforbruget. 2. Besætninger, hvor intet eller kun en lille del af poltefoderet indgår i sofoderforbruget. 3. Besætninger, hvor det ikke vides, om poltefoderet er inklusivt eller eksklusivt i sofoderforbruget. Samt de besætninger som ikke syntes at opfylde kravene til kategori 1 eller 2. Ved udregning af sofoderforbruget er der for de besætninger, som har indrapporteret begge kategorier dvs. inklusivt og eksklusivt poltefoder, udregnet et gennemsnit af dette. Tabel til Appendiks 1. Sofoderforbruget opdelt efter kategori om sofoderforbruget er inklusivt og eksklusivt poltefoder. Sofoderforbrug i alle besætninger: Sofoderforbrug inklusivt poltefoder: Sofoderforbrug eksklusivt poltefoder: Sofoderforbrug uden for kategori: Antal besætninger Sofoderforbrug FEso Spredning Af tabel i appendiks 1 fremgår det, at for ca. 50 % af besætningerne var det muligt at opdele sofoderforbruget i forhold til, om der indgår poltefoder i opgørelsen. Det ses i tabellen, at sofoderforbruget er 185 FEso højere, når der er medtaget poltefoder. Hvis det antages, at de 85 besætninger i kategorien eksklusivt poltefoder er repræsentative, er det totale sofoderforbruget estimeret 155 FEso for højt. 18

19 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 19

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP)

KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) KRITISKE MÅLEPUNKTER I SVINEPRODUKTION (KMP) NOTAT NR. 1505 Notatet gennemgår hvordan vigtige nøgletal (KMP) standardiseres og gøres sammenlignelige så de kan rangeres. Produktionsværdien af afvigelser

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Hvad kan sobesætningerne på klippeøen? Agronom Kirsten Vogt Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Hvad kan besætningerne på klippeøen? Hvor høj er effektiviteten i de bornholmske sohold?

Læs mere

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg 2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen DLBRSvineIT Forord Dette materiale giver grundlaget for effektivitetskontrollen i svinemodulet i DLBR IT. Beregningsmetoderne og faglige definitioner er udformet

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE 01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - OKTOBER 2017

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - OKTOBER 2017 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER - OKTOBER 2017 NOTAT NR. 1734 Dette notat viser økonomiske gevinster/tab ved produktivitetsændringer for mange vigtige måleparametre udregnet i DB/enhed og ved forskellige

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK NOTAT NR. 1731 Den økonomisk optimale fravænningsalder til produktion af 30 kg s grise er i Danmark fire uger med en gennemsnitlig fravænningsalder på 25 dage,

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Generelle forudsætninger for sohold

Generelle forudsætninger for sohold Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr. 47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER

SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige

Læs mere

HØJ DATAKVALITET I MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

HØJ DATAKVALITET I MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS Støttet af: HØJ DATAKVALITET I MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS NOTAT NR. 1635 I projektet Minus30 er der lavet en række kontroller for at opnå en høj datakvalitet. Dermed undgås utroværdige E-kontroller,

Læs mere

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES ERFARING NR. 1315 Handlingsplaner og opfølgning reducerede det gennemsnitlige sofoderforbrug med 65

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE SMÅGRISENOTERING JUNI 2015 NOTAT NR. 1520 Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten.

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER AUGUST 2016

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER AUGUST 2016 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER AUGUST 2016 NOTAT NR. 1617 Dette notat viser økonomiske gevinster/tab ved produktivitetsændringer for mange vigtige måleparametre udregnet i DB/enhed og ved forskellige

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters

Læs mere

Produktionsøkonomi SVIN 2016

Produktionsøkonomi SVIN 2016 Produktionsøkonomi SVIN 2016 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2016 er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8750 5000 F +45 8740 5010 W seges.dk Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 NOTAT NR. 1328 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS

MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab Danvet Årsmøde Brædstrup 13. Marts 2015 At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1725 Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft,

Læs mere