BØRN & UNGE HÅNDBOGEN 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BØRN & UNGE HÅNDBOGEN 2014"

Transkript

1

2 BØRN & UNGE HÅNDBOGEN 2014

3 Udelades.

4 Erik Jappe Børn & Unge Håndbogen 2014 Servicelovens regler om børn og unge 16. reviderede udgave Frydenlund

5 Børn & Unge Håndbogen udgave, 1. oplag, 2013 Frydenlund og Erik Jappe ISBN: ISSN: Grafisk produktion: Frydenlund Grafisk Af samme forfatter: 1) Skal vi aftale fælles forældremyndighed? 2. udg., Frydenlund. 2) Forældrenes bog. 1. udg., Frydenlund. 3) Forældrenes bog om børn og unge. 1. udg., Frydenlund. 4) Socialoversigten udg., Frydenlund. 5) Viden om: Thailand. 1. udg., Forlaget Kolibri. 6) Kærlighedens mange ansigter. 1. udg., Forlaget Kolibri. 7) Viden om: Filippinerne. 1. udg., Forlaget Kolibri. 8) Lovindsigt: Enkeltudgifter - aktivlovens udg Frydenlund. 9) Indsigt: Forældremyndighed og samvær. 3. udg., Frydenlund. 10) Indsigt: Indgreb mod småbørn. 1. udg., Frydenlund. 11) Indsigt: Tvangsfjernelse. 2. udg Frydenlund. 12) Indsigt: Børne- og ungdomskriminalitet. 4. udg Frydenlund. 13) Frydenlunds Lovserie: Aktivloven. 2. udg., Frydenlund. 14) Frydenlunds Lovserie: Retssikkerhedsloven. 1. udg., Frydenlund. 15) Frydenlunds Lovserie: Serviceloven. 1. udg., Frydenlund. 16) Håndbog for pædagogstuderende. 9. udg Frydenlund. 17) HandicapRet - overblik/indblik Forlaget Kolibri. 18) Kontanthjælpshåndbogen udg., Frydenlund. 19) Pædagogisk Lovsamling udg Frydenlund. Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Bogforlaget Frydenlund Alhambravej Frederiksberg C Tlf: post@frydenlund.dk

6 Indhold Sådan er bogen bygget op (plus oversigt)...10 Indledning...13 Generelt om børn og unge-bestemmelserne...16 Kap. 1 Forvaltningen og borgeren m.v Kommunalbestyrelsen, regionsrådet, socialtilsynet og Tilbudsportalen Børn og unge-udvalget Klage m.v Ankestyrelsens beføjelser uden klage Klage til Ankestyrelsen i 74-sager Domstolsprøvelse Advokatbistand Aktindsigt og partshøring i 72-sager Bistand fra politiet Børn er også borgere Fælles forældremyndighed Selvstændig handlekommune for anbragte børn Fælles social vagtordning Systematisk inddragelse af familie og netværk Kvinder og børn på krisecentre Anvendelse af anden aktør...80 Kap. 2 Underretningspligt, oplysningspligt og straffebestemmelser Underretningspligt Oplysningspligt Når kommunen har modtaget en underretning Straffebestemmelser...95 Kap. 3 Rådgivning, konsulentbistand m.v Rådgivning og konsulentbistand m.v Rådgivning, undersøgelse og behandling Udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejde

7 Kap. 4 Undersøgelser af barnets forhold Med samtykke - så vidt muligt Uden samtykke Lægelig undersøgelse og behandling uden samtykke Børnehuse Kap. 5 Afgørelse om foranstaltninger efter Betingelser Samtykke Afgørelse uden samtykke om foranstaltninger i hjemmet for barnet/familien Kap. 6 Hjælpeforanstaltninger efter 52 og 54, forældrepålæg og ungepålæg Ophold i dagtilbud m.v Støtte i hjemmet Familiebehandling Familiebehandling ved døgnophold Aflastningsophold Fast kontaktperson Anbringelse uden for eget hjem Praktiktilbud Anden hjælp Økonomisk støtte efter 52 a Støtteperson m.v. og koordinator : Støtteperson m.v. ved anbringelse : Koordinator (ungdomssanktion) - 54 a Den nænsomme anbringelse Ydelser under døgnophold Forældrepålæg Ungepålæg Tilbud om udslusning til unge under 18 år, der har afsonet frihedsstraf Kap. 7 Tvangsanbringelse Betingelser Anvendelse af tvangsbestemmelserne - uanset samtykke Særligt om unge, der er fyldt 15 år Krav til indstillingen i 58-sager

8 7.5. Opretholdelse af anbringelse Kap. 8 Foreløbige afgørelser Kap. 9 Handleplaner og valg af opholdssted Handleplan - unge stofmisbrugere Handleplan og støtteplan til forældrene ved anbringelse Handleplaner for unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet Handleplanens indhold og opbygning Valg af opholdssted og skolegang Kap. 10 Formidlet døgnophold i plejefamilier og opholdssteder m.v Plejefamilier og opholdssteder m.v Godkendelse Betaling m.v Kap. 11 Døgninstitutioner for børn og unge Kap. 12 Tilsyn og opfølgning m.v Tilsyn Beslutninger under barnets ophold uden for hjemmet Opfølgning og tilsyn Kap. 13 Samvær og kontakt Ret til samvær og kontakt Overvåget samvær og afbrydelse af samvær og kontakt Klageadgang Kap. 14 Magtanvendelse, brevkontrol m.v Sikret afdeling Undersøgelse af børn/unges person og opholdsrum Screening af unge Brev- og telefonkontrol Varetægtsfængslede unge anbragt i sikrede afdelinger Særligt sikrede afdelinger

9 14.5. Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner Tilbageholdelse umiddelbart efter en anbringelse Alarm- eller pejlesystemer Indskrænkning i adgang til internet og telefon Kap. 15 Ophør af foranstaltninger og videreførelse af anbringelser Ophør af foranstaltninger Videreførelse af anbringelser Kap. 16 Foranstaltninger for unge over 18 år Tilbud til unge fra 18 til 22 år Aktivlovens og servicelovens almindelige tilbud Kap. 17 Privat familiepleje og døgnplejehjem Kap. 18 Adoption uden samtykke Kap. 19 Forsøgsordninger Kap. 20 Finansiering og refusion Bilag I: Oversigt over hjælpeforanstaltninger m.v. uden samtykke Bilag II: Børn og unge-statistik Bilag III: Serviceloven (uddrag) Bilag IV: Retssikkerhedsloven (uddrag) Bilag V: Bilag VI: Bkg. om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år (nr. 712 af ) Bkg. af forretningsorden for børn og unge-udvalgene (nr af )

10 Bilag VII: Bkg. om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet (nr. 18 af /ændret ) Bilag VIII: Vederlag/satser (taksttabel for år 2013) Anvendt lovmateriale m.v Principafgørelser Lovregister Stikordsregister Anvendte forkortelser i bogen: SEL = Lov om social service RTL = Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område PA = Principafgørelse Er der ikke anført nogen forkortelse foran en, kan du gå ud fra, at det er en i serviceloven. 9

11 Sådan er bogen bygget op Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel 7: Kapitel 8: Kapitel 9: Her beskrives en række forhold vedrørende forvaltningen og borgeren. Bl.a. kan du læse om børn og unge-udvalgets sammensætning og kompetence. Der gøres her rede for lovens regler om underretningspligt og oplysningspligt. Servicelovens straffebestemmelser er også kort omtalt her. Kapitlet indeholder en omtale af mulighederne for at få rådgivning, vejledning, konsulentbistand og kortevarende behandling m.v. I en række situationer kan kommunen foranstalte, at der bliver foretaget undersøgelser vedrørende et barns forhold. Herom kan du læse i dette kapitel, der vedrører undersøgelser, som kan iværksættes med samtykke eller uden samtykke fra de berørte parter. Bl.a. i børnehuse. Her omtales betingelserne for, at kommunen kan træffe afgørelse om foranstaltninger, herunder om samtykke hertil fra de berørte parter. Det omtales også, hvilke foranstaltninger i hjemmet der kan iværksættes uden samtykke. De enkelte foranstaltningstyper, der kan iværksættes efter børn og unge-reglerne, omtales i dette kapitel, ligesom reglerne om forældrepålæg og ungepålæg er omtalt her. Her kan du læse om betingelserne for, hvornår der kan ske tvangsfjernelse af et barn og om, hvilke krav der stilles til indstillingen om tvangsfjernelse. I nogle akutte tilfælde kan det være nødvendigt at træffe en foreløbig afgørelse, f.eks. om anbringelse af et barn uden for eget hjem. Det kan du læse om i dette kapitel. Der gøres her rede for handleplaner i forbindelse med indsatsen over for børn og unge. 10

12 Kapitel 10: Kapitel 11: Kapitel 12: Kapitel 13: Kapitel 14: Kapitel 15: Kapitel 16: Kapitel 17: Kapitel 18: Kapitel 19: Kapitel 20: Kapitlet om døgnophold fortæller om forskellige typer opholdssteder, om godkendelse af disse samt om betaling m.v. Her finder du en kort omtale af forskellige typer døgninstitutioner, hvor børn kan anbringes. Her omtales reglerne for tilsyn med børn og unge, der er anbragt uden for eget hjem. Ligeledes omtales reglerne for ændring af opholdssted, opfølgning m.v. Retten til samvær og kontakt beskrives her. Endvidere kan du læse om, hvornår der kan ske begrænsning og afbrydelse af samværet og kontakten mellem barnet og forældrene. Kapitlet om magtanvendelse orienterer om reglerne for bl.a. brev- og telefonkontrol i forhold til børn og unge, der er anbragt på døgninstitutioner og i sikrede afdelinger. Her kan du læse om, hvornår foranstaltninger skal ophøre. Bl.a. omtales det, hvornår der kan ske hjemgivelse af et barn anbragt uden for eget hjem. Endvidere omtales reglerne for videreførelse af anbringelser. I nogle tilfælde kan der tilbydes unge over 18 år støtte efter børn og unge-reglerne. Det kan du læse om i dette kapitel. Til familier, der ønsker at få et barn i privat familiepleje, skal der udstedes en plejetilladelse. Herom kan du læse i dette kapitel, hvor du også kan finde en kort omtale af private døgnplejehjem. Her gøres der rede for, hvordan reglerne ser ud for adoption uden samtykke. Dette kapitel fortæller om mulighederne for at iværksætte forsøgsordninger og etablere nye/alternative institutionsformer. Kommunal finansiering, takster og refusion. Læs herom i dette kapitel. 11

13 Oversigt: Underretningspligt Rådgivning m.v. Oplysningspligt Opsøgende arbejde 153 (kap s. 82) 11 (kap s. 98) 154 (kap s. 88) Kommunalbestyrelsens opgave RTL SEL 146 (kap s. 23) Indhentelse af oplysninger RTL 11 a-11 c (kap s. 110) Undersøgelse med samtykke- /begrundet stillingtagen Undersøgelser uden samtykke Lægelig undersøgelse og behandling uden samtykke 50 (kap s. 108) 51 (kap s. 119) 63 (kap s. 122) Hjælpeforanstaltninger (Handleplan: SEL se kap s. 216) Med samtykke - 52 (kap s. 128) Uden samtykke - 58 (kap s. 183) I hjemmet Anbringelse Anbringelse I hjemmet 52, stk. 3 (kap. 6 s. 138) 52, stk. 3, nr. 7 (kap. 6 s. 138) 52, stk. 3, nr. 7 (kap. 6 s. 138) Handleplan ved anbringelse 140 (kap s. 217) 56 (kap s. 135) Valg af opholdssted Støtteperson ved anb. 68 b (kap s. 227) 54 (kap s. 159) Tilsyn Opfølgning Samvær og kontakt 148, jf. 70, stk. 2 (kap s. 253) 70 (kap s. 263) 71 (kap. 13 s. 268) Magtanvendelse 123 (kap. 14 s. 288) Ophør af foranstaltninger Videreførelse af anbringelser 68 (kap. 15 s. 319) 68 a (kap. s. 329) 12

14 Indledning Denne 16. udgave af håndbogen er opdateret med alle relevante ændringer i bekendtgørelser og love m.v. Der er bl.a. sket disse ændringer af betydning for bogens emneområde: Lov nr. 493 af (L 158) om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område). Trådte i kraft Lov nr. 495 af (L 160) om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (kriminalpræventive sociale indsatser). Trådte i kraft Lov nr. 496 af (L 181) om ændring af lov om social service (beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.). Trådte i kraft Lov nr. 608 af om socialtilsyn (L 205). Trådte i kraft Lov nr. 651 af (L 206) om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om forpligtende kommunale samarbejder (konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.). Trådte i kraft Nye bekendtgørelser, vejledninger, principafgørelser og takster, der er ændret, siden bogen sidst udkom i 2012, er også indarbejdet i bogen. Igennem de sidste mange år har diskussionen bølget frem og tilbage - blev der taget for store hensyn til forældrenes rettigheder på bekostning af, hvad der er bedst for barnet? Samtidig har der været sat fokus på den konkrete indsats og de milliarder af kroner, der bruges inden for området. Får samfundet noget igen for de brugte kroner - lykkes indsatsen. Tvivlen nager, og rapport på rapport har stillet spørgsmål til, om der gøres et ordentligt stykke arbejde inden for børn og unge-området. Siden 1980'erne har den ene reform afløst den anden. Her skal kort nævnes de største reformer siden da: 1993: I 1990 kom Betænkning nr om de retlige rammer for indsatsen over for børn og unge fra Graversen-udvalget, som blev udvalgets mere populære navn (formand for udvalget var nu afdøde professor Jørgen Graversen, Århus Universitet). Med udgangspunkt i betænkning nr fremsatte daværende socialminister Else Winther Andersen den 29. januar 1992 et lovforslag (L 214) om ændring af reglerne om foranstaltninger for børn og unge, herunder reglerne om tvangsmæssig gennemførelse af foranstaltninger. Det omfattende lovforslag blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget den til ikrafttræden den Intentionerne 13

15 med den ny børn og unge-lovgivning var ifølge flertallet i Folketinget at højne kvaliteten af den hjælp, der tilbydes en familie med vanskeligheder, og at gøre reglerne på børn og unge-området så klare og gennemskuelige som muligt. 2001: Den 26. maj 2000 vedtog Folketinget efter en langvarig og grundig behandling lovforslag L 232, der i et vist omfang flyttede nogle grænser for, hvornår samfundet kan gribe ind. Formålet med lovændringerne var at sikre, at støtte til børn og unge med særlige behov ydes til barnets bedste og at understrege betydningen af en tidlig indsats og af stabile anbringelsesforløb : Anbringelsesreformen trådte i kraft pr Baggrund for reform: Forskning og evalueringer havde gang på gang konkluderet, at kvaliteten i indsatsen for udsatte børn var for dårlig. Det var målsætningen med reformen, at de anbragte børn skulle have samme muligheder som andre børn for uddannelse, arbejde og familieliv. En anbringelse uden for hjemmet skulle andet og mere end fjerne barnet fra en uacceptabel situation i hjemmet. Anbringelsen skulle også bidrage positivt til at hjælpe barnet videre. Det afgørende pejlemærke for reformen var således barnets bedste. Der skete en række opstramninger af regelsættet plus enkelte nye tiltag bl.a. præcisering af kravene til undersøgelse af barnets forhold, større inddragelse af barnet, inddragelse af familie og netværk, handleplaner i alle sager om særlig støtte, netværksanbringelser og mere fokus på anbragte børns skolegang. 2005: Betænkning nr om retssikkerhed i anbringelsessager blev offentliggjort (dec. 2005). I 2004 blev der indgået forlig om en anbringelsesreform. Som led i forliget skulle der iværksættes et udredningsarbejde om spørgsmålet om forældrenes retssikkerhed over for børnenes. Partierne bag anbringelsesreformen var enige om, at barnets bedste er det afgørende mål, og at kontinuitet i høj grad er til barnets bedste. Udvalget stillede i betænkningen bl.a. forslag om ændring af reglerne om anbringelse af børn og unge og reglerne om adgangen til tvangsadoption. Flere længerevarende anbringelser for børn under 1 år, flere muligheder for tvangsadoption, flere muligheder for at opretholde en anbringelse, når barnet er blevet stærkt knyttet til anbringelsesstedet, og der skal åbnes op for for såkaldte åbne adoptioner, hvilket vil sige adoptioner, hvor båndene mellem de biologiske forældre og barnet eller den unge ikke afbrydes totalt. 2009: Regeringen Fogh Rasmussen og satspuljepartierne blev i forbindelse med satspuljeaftalen for 2009 enige om at forbedre de kommunale myndigheders muligheder for at give anbragte børn og unge øget stabilitet og kontinuitet under anbringelsen. Med virkning fra trådte 1. del om en styrket indsats over for udsatte børn og unge og deres forældre i kraft. Barnets Reform vil blive drøftet videre i Et af de centrale elementer i Barnets Reform er at sikre et større fokus på hensynet til barnets bedste (barnets tarv) frem for hensynet til forældrene. Loven bestod af fire hovedelementer: Anbringelse i tre år af børn under et år uden genbehandling af sagen, afgørelse om hjemgivelse og fastsættelse af hjemgivelsesperiode på op til seks måneder, videreførelse af en anbringelse på grund af barnets eller den 14

16 unges tilknytning til anbringelsesstedet og udvidelse af pligten til at tilbyde psykologbehandling til børn, som følger med deres mor på krisecenter. 2011: I forbindelse med satspuljeaftalen for 2010 blev der indgået politisk aftale om Barnets Reform. LF178 om Barnets reform blev fremsat i marts 2010, vedtaget i juni 2010 og trådte i kraft pr Ændringernes formål var at skabe bedre kontinuitet for anbragte børn og unge ved at understøtte, at anbragte børn og unge kommer til at opleve færre genanbringelser, skift, flytninger og brud i deres tilværelse. Aftalen indeholdt en række delforslag inden for følgende hovedpunkter: Tryghed i opvæksten, børn og unges klagerettigheder, tidlig indsats og kvalitet i indsatsen. En række af elementerne i Barnets Reform vedrørende regelforenkling indgik desuden både i Mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bureaukrati på det kommunale og regionale område - Regeringens udspil til en forenklingsplan og i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i Målsætningen med reformen var at understøtte udsatte børn og unges muligheder for at trives og få et godt liv, herunder at udvikle og opretholde deres personlige og faglige kompetencer samt deres sundhed og forberedelse til et godt selvstændigt voksenliv. Mål: At flere udsatte børn og unge gennemfører en ungdomsuddannelse, at flere oplever stabilitet i indsatsen og i deres kontakt med voksne, og at de dermed rustes til at opbygge sociale relationer, deltage i fritids- og kulturliv mv. Det er også et mål, at udsatte børn og unges helbred og sundhed forbedres, og at de i mindre udstrækning får problemer med misbrug, fejlernæring eller lign. Endelig har reformen et mål om, at udsatte børn og unges problemer opfanges tidligt, så alvoren af deres problemer mindskes ved, at man sætter ind tidligere i forløbet. 2013: Lovforslag L 181 (12/13), der trådte i kraft , udmøntede de lovgivningsinitiativer, der fulgte af den politiske aftale Samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb, der blev indgået i forbindelse med satspuljeaftalen for Aftalen vedrørende børnehuse udmøntede aftalen herom i satspuljeaftalen for Initiativet om børnehuse blev yderligere styrket i satspuljeaftalen for Det overordnede formål var at styrke beskyttelsen af børn og unge mod overgreb. Lovændringen indeholdt initiativer, der skal sikre, at børn og unge altid høres og beskyttes ved mistanke om overgreb, at underretninger vurderes inden for 24 timer og at opfølgningen på underretninger styrkes, at mistrivsel og overgreb opdages og håndteres tidligt, samt at der sikres øget fokus på den forebyggende og tværfaglige indsats. Begrebet overgreb dækker både over seksuelle og voldelige overgreb. Endvidere udmøntede lovændringen initiativet fra satspuljeaftalen for 2012 om understøttelse af adoption uden samtykke ved at forbedre vilkårene for plejefamilier, der ønsker at adoptere det anbragte barn. Baggrund for lovændringerne var, at der i årene forinden havde været adskillige tilfælde, hvor myndighederne ikke havde håndteret sager om overgreb mod børn og unge til barnets eller den unges bedste. I disse sager har børn og unge været udsat for langvarigt omsorgssvigt, herunder voldelige og seksuelle overgreb, og myndighederne har svigtet i forhold til at opdage, beskytte og hjælpe børnene og de unge. 15

17 Generelt om børn og unge-bestemmelserne Indledningsvis vil jeg opholde mig lidt ved servicelovens generelle formålsbestemmelse ( 1). Efterfølgende vil jeg se på samme lovs første generelle bestemmelse om børn og unge ( 19). Endelig vil jeg slutte dette kapitel med en omtale af formålsbestemmelsen for den indsats, der skal ydes i forhold til børn og unge med særlige behov ( 46). O Formål SEL 1. Formålet med denne lov er 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. Serviceloven opererer med en indsats på 3 niveauer:! Niveau 1 drejer sig om rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer. Indsatsen rettes mod alle landets borgere.! Niveau 2 vedrører generelle serviceydelser såsom daginstitutioner, dagpleje, forskellige ældretilbud m.v. De generelle serviceydelser har også et forebyggende sigte.! Niveau 3 tager sigte på at tilgodese konkrete behov, som er affødt af særlige problemer hos den enkelte. Denne håndbog fokuserer på børn og unge med særlige behov, dvs. primært niveau 3. Hjælpen til disse børn og deres familier har som mål at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen, der skal bygge på 16

18 den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie, må tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. O Generel bestemmelse SEL 19. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Stk. 3. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, jf. stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den indsats, der iværksættes efter denne lov over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte, sættes i sammenhæng med den indsats, der iværksættes over for de samme børn og unge efter anden lovgivning. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog med maksimalt 4 års interval. Målet for indsatsen over for børn og unge er principielt det samme, uanset om barnets eller den unges behov er af generel eller særlig karakter. Den særlige indsats over for børn og unge med et særligt behov for støtte skal ses i tæt sammenhæng med og bygge på de generelle tilbud. Bestemmelsen lægger således op til, at det i forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger vurderes, i hvilken udstrækning f.eks. barnets daginstitution kan inddrages både før, under og efter iværksættelsen af en særlig støtte. Det sociale arbejde skal udføres i samarbejde med forældrene, og det skal ske på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Kommunen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende 17

19 arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Intentionen er at øge fokus på den rolle, som f.eks. dagtilbud og skole spiller i den tidlige indsats, samt sikre sammenhængen mellem normalsystemet og den særlige sociale indsats over for de udsatte børn og unge. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Fra 1. juli 2010 fik kommunalbestyrelsen til opgave som en del af den sammenhængende børnepolitik at udarbejde en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet ( 19, stk. 3). Fra samme tidspunkt gjaldt det, at den nationale viden- og specialrådgivningsorganisation (VISO) skulle yde gratis vejledende rådgivning til kommuner om indsatser til at forebygge kriminalitet blandt børn og unge generelt og i forhold til enkeltsager ( 13, stk. 6). I 2013 blev de to tiltag forlænget frem til Kommunen skal sikre, at indsatsen efter serviceloven over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte og deres familier indgår som en del af den samlede indsats over for børn og unge. Indsatsen bør være sammenhængende og gå på tværs af lovgivningen, administrative strukturer og faglige kompetencer. Overblik forventes at ligge hos den myndighed, der iværksætter støtte efter serviceloven. Målet er at styrke det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde til gavn for børnene ( 19, stk. 4). Fra fik kommunen en ny opgave, idet lovens 19, stk. 5 trådte i kraft. Det fremgår af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog med maksimalt 4 års interval. O Særlig støtte til børn og unge - formål SEL 46. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at 18

20 1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk, 2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk, 3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse, 4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og 5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. Stk. 2. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold. Stk. 3. Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge. Denne bestemmelse omhandler de børn og unge, som har et særligt behov for støtte - et behov som rækker ud over de behov, som kan opfyldes af de almindelige tilbud som daginstitution, klubtilbud m.v. Kommunens opgave er at søge disse børns og unges opvækstvilkår sikret på en sådan måde, at de får en tryghed i udfoldelsesmuligheder og en sikkerhed for udvikling og sundhed, der så vidt muligt stiller dem på samme linie med deres jævnaldrende, som ikke har eller har haft tilsvarende vanskeligheder i deres opvækst. Formålsbestemmelsen blev senest revideret med Barnets Reform pr Herom står der i bemærkningerne til LF 178 (09/10): M Forslaget til en ny formulering af formålsbestemmelse i lovens 46 har til formål at præcisere bestemmelsens indhold. Der er tale om en delvis videreførelse af indholdet i den gældende formålsbestemmelse, jf. 46. Dog er der som noget nyt formuleret fem konkrete formål i stk.1, som støtten skal sigte mod. De fem formål går i høj grad igen i de 6 punkter, som skal undersøges i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse efter lovens 50. Det præciseres i stk. 1, nr. 1, at barnet eller den unge så vidt muligt skal sikres kontinuitet i opvæksten og vokse op i et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile omsorgsrelationer. Det skal så vidt muligt sikres, at barnet eller den unge indgår i en sammenhæng, hvor der kan skabes 19

21 stabil og god voksenkontakt med så få brudte anbringelsesforløb som muligt. Det er i den forbindelse centralt, at de familiemæssige relationer understøttes under hensyn til, hvad der er barnets bedste, og at barnet eller den unge så vidt muligt bevarer et stabilt netværk i et eventuelt anbringelsesforløb. Det følger af stk. 1, nr. 2, at støtten til det enkelte barn eller unge skal tilrettelægges, så der tages højde for, at barnets eller den unges mulighed for personlig udvikling og opbygning af sociale relationer sikres. Det understreges dermed, at barnet eller den unge kan have behov for hjælp til at udvikle personlige og sociale kompetencer, f.eks. ved at få støtte til at opretholde venskaber og indgå i forskellige sociale netværk, fritidsaktiviteter mv. Støtten skal efter stk. 1, nr. 3, tilrettelægges, så den understøtter barnets eller den unges skolegang og integration i uddannelsessystemet. I forlængelse af nr. 2 skal støtten altså også omfatte hensynet til udviklingen af barnets eller den unges faglige kompetencer, så barnet eller den unge så vidt muligt kan få en uddannelse og senere hen et arbejde. Det er med udgangspunkt heri vigtigt, at indsatsen fokuserer på, hvordan barnet eller den unge kan få en 'god skolegang'. Med 'understøtte' menes således at sikre, at barnet eller den unges skolefremmøde er stabilt, sikre lektiehjælp og generelt hjælpe barnet eller den unge til en god skolegang både socialt og fagligt. Endvidere er det vigtigt at undgå, at barnet f.eks. pga. af nyt anbringelsessted eller lignende - har lange perioder, hvor det af forskellige årsager ikke går i skole. Støtten skal efter stk. 1, nr. 4, fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel. Det er afgørende, at der i støtten til udsatte børn og unge tages højde for, at der kan være et særligt behov for at fremme barnets psykiske og fysiske sundhed og trivsel, f.eks. i form af helbredstjek, vejledning om kost og motion samt forebyggelse af overdreven brug af rusmidler mv. Støtten skal efter stk. 1, nr. 5, sigte mod at forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. Bestemmelsen knytter sig til servicelovens tilbud til unge over 18 år, jf. lovens 76,..., og det understreges, at kommunalbestyrelsen skal anlægge et helhedsperspektiv i forhold til den unges tilværelse og udvikling i indsatsen over for det enkelte barn eller den unge. Tidlig indsats: Den nødvendige støtte må ydes på så tidligt et tidspunkt som muligt ud fra en opfattelse af, at en tidlig indsats i en del tilfælde kan standse et uhensigtsmæssigt udviklingsforløb. Det slås fast, at det er et mål at opfange problemerne så tidligt, at de så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. 20

22 Kommunerne skal overveje at inddrage evt. nærtstående ressourcepersoner - ikke kun hos personer i hjemmet - typisk forældremyndighedsindehaverne og hjemmeboende søskende - men også overveje, om andre nære pårørende og nærtstående personer i øvrigt vil kunne bidrage til løsning af problemerne. Det kan f.eks. dreje sig om bedsteforældre, onkler, tanter, naboer, venner, venners forældre, skolelærere og pædagoger. Forældre, der ikke har del i forældremyndigheden, vil eventuelt også kunne inddrages i opgaveløsningen. Børn skal høres: Formuleringen af 46, stk. 3, der hviler på principperne i FN s konvention om barnets rettigheder, indebærer, at barnet skal hjælpes til at udforme sine egne synspunkter i alle faser af undersøgelsen og indsatsen. Barnets synspunkter skal således altid inddrages og tillægges passende vægt afpasset efter barnets alder og modenhed. Samarbejde med familien: Barnets vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Uanset problemerne for barnet og familien er barnet en del af familien. Det anses for væsentligt at bevare familieenheden, hvis mulighederne er til stede. Er de ikke det, og skal der handles mod familiens ønsker, må foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for familien. De tvangsmæssigt gennemførte foranstaltninger kræver en særlig opmærksomhed og omhyggelighed i såvel kommunikation som i formulering af alle afgørelser - dels fordi tvangsforanstaltninger er meget indgribende, dels fordi det i disse meget vanskelige situationer kan være overordentligt svært for forældre, børn og unge at forstå og overskue, hvad der sker, og hvilke konsekvenser det får for dem. Støtten skal ydes til barnets bedste Ved konflikt mellem forældres og børns interesser skal lægges afgørende vægt på barnets bedste. I denne sammenhæng skal der også lægges vægt på, at barnet får en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten. Forældrenes situation skal fortsat inddrages i vurderingen, og der skal tages stilling til forældrenes behov for støtte, før under og efter forløbet. Det fremgår klart af C-8-02, at formålsbestemmelsen har betydning. I afgørelsen står der: 21

23 22 O I den foreliggende sag fandt Ankestyrelsen, at kommunen ved ændringen i foranstaltningen fra A til B ikke i tilstrækkelig grad havde handlet i overensstemmelse med formålsbestemmelsen i servicelovens 46, herunder navnlig bestemmelsen..., hvorefter barnets eller den unges vanskeligheder så vidt muligt skal løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken, og bestemmelsen..., hvorefter der skal lægges afgørende vægt på, at støtten... skal ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder skal der lægges afgørende vægt på at give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten. Ankestyrelsen fandt det således ikke i tilstrækkelig grad sagligt begrundet, at kommunen ændrede ved den konkrete dagforanstaltning i form af et skole og behandlingstilbud på A.

24 Kapitel 1: Forvaltningen og borgeren m.v. I retssikkerhedsloven (RTL) findes alle regler om sagsbehandling og myndighedsstruktur vedrørende sociale lovgivning. Loven, der bl.a. lægger op til, at borgeren skal medinddrages i sagsbehandlingen, er optrykt som bilag IV (se s. 414). Reglerne om et barns opholdskommune/handlekommune og om nedsættelse af børn og unge-udvalget findes i RTL. Loven indeholder også de almindelige regler om sagsbehandling, om oplysningspligt m.v., om kommunens generelle opgaver på det sociale område, om de almindelige klageregler samt andre generelle forhold på det sociale område. Nogle af disse områder omtales nærmere i denne bog, men da jeg har valgt at lægge hovedvægten på de konkrete børn og unge-regler, må læsere, der har behov for at sætte sig grundigt ind i forvaltningsgrundlaget, orientere sig i lovene og i vejledningerne til retssikkerhedsloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven Kommunalbestyrelsen, regionsrådet, socialtilsynet og Tilbudsportalen O Kommunens opgaver RTL 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sin virksomhed på det sociale og sundhedsmæssige område efter den sociale lovgivning. RTL 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbudene og den måde, opgaverne udføres på. Stk. 2. Driftsorienteret tilsyn med visse sociale tilbud, jf. 4 i lov om socialtilsyn, udføres dog af socialtilsynet. Kommunalbestyrelsen, der består af folkevalgte politikere i kommunen, har kompetencen og pligten til at yde hjælp efter den sociale lovgivning 23

BØRN & UNGE HÅNDBOGEN 2008

BØRN & UNGE HÅNDBOGEN 2008 BØRN & UNGE HÅNDBOGEN 2008 Erik Jappe Børn & Unge Håndbogen 2008 Servicelovens regler om børn og unge 10. reviderede udgave Frydenlund Børn & Unge Håndbogen 2008 10. udgave, 1. oplag, 2007 Frydenlund og

Læs mere

Børn- og ungehåndbogen

Børn- og ungehåndbogen Erik Jappe Børn- og ungehåndbogen 2013 Servicelovens regler om børn og unge 15. reviderede udgave Frydenlund Børn- og ungehåndbogen 2013 15. udgave, 1. oplag, 2012 Frydenlund og Erik Jappe ISBN: 978-87-7118-219-4

Læs mere

Indsigt: Tvangsfjernelser

Indsigt: Tvangsfjernelser Indsigt: Tvangsfjernelser INDSIGT Erik Jappe Indsigt: Tvangsfjernelser Frydenlund Indsigt: Tvangsfjernelse 1. udgave, 1. oplag, 2004 Erik Jappe og Frydenlund ISBN: 87-7887-334-7 Tryk: Frydenlund grafisk

Læs mere

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv To centrale diskussioner -Barnet i centrum -Økonomi og faglighed Barnets reform og Socialpædagogerne Udfordringer for tilbud og medarbejdere Barnet Reform

Læs mere

(Til samtlige kommuner m.fl.)

(Til samtlige kommuner m.fl.) SKR nr 9710 af 18/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 22. november 2017 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-1085 Senere ændringer til forskriften Ingen Skrivelse

Læs mere

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven Kompetenceplan for Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter 10 Kommunen har pligt til at sørge for at alle kan få gratis rådgivning 11 Kommunen har pligt til at sørge for familieorienteret

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede

Læs mere

Lovgivningen. v/cand. jur. Susanne Lihme, Professionshøjskolen Metropol

Lovgivningen. v/cand. jur. Susanne Lihme, Professionshøjskolen Metropol Lovgivningen v/cand. jur. Susanne Lihme, Professionshøjskolen Metropol Lov om social service 46, stk.1 46. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Skrivelse om ændring af lov om social service(kontinuitet I anbringelsen m.v.)

Skrivelse om ændring af lov om social service(kontinuitet I anbringelsen m.v.) SKR nr 9192 af 22/04/2009 Udskriftsdato: 14. maj 2019 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Socialmin., j.nr. 2009-610 Senere ændringer til forskriften Ingen Skrivelse om

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE

DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.3 - side 1 DØGNINSTITUTIONER, OPHOLDSSTEDER MV. OG FORE- BYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE 5.20 Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge På denne funktion

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Oktober 2016 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven : evilling/beslutning : Distrikt Øst, Vest, Nord, Syd, Specialteamet : ndstilling evillingsmødets deltagere: Familiechef, distriktsledere, afdelingsleder,

Læs mere

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Bemærk: Dette forslag er udarbejdet på baggrund af den nye lovgivning pr. 1.1.2011, den såkaldte

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard Handleplan

Kvalitetsstandard Handleplan Aabenraa kommune Juni 2018 Kvalitetsstandard Handleplan Indhold Handleplansmøder... 1 Hvornår skal der udarbejdes handleplaner... 2 Indhold i handleplaner... 3 Særligt for døgnanbringelser i Aabenraa kommune...

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 side 1 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Denne funktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende særlig støtte til børn og unge og herunder vedrørende

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Lov om social service

Lov om social service ørne- og kulturforvaltningen, Frederikshavn Kommune Kompetenceplan Lov om social service I: indstilling, O: orientering, : bevilling, beslutning Fam.: Familieafd., Afdeling Sagsbehandler Funktionsleder

Læs mere

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet. Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede

Læs mere

11, 50, 51, 52, 58, 64, 146, 152, 153, 154, 155, 155 a og 155 b. Over 18 år 10 og og 102

11, 50, 51, 52, 58, 64, 146, 152, 153, 154, 155, 155 a og 155 b. Over 18 år 10 og og 102 Dato: 23. april 2014 Kommunernes forpligtelser og handlemuligheder efter serviceloven over for borgere, som rejser til Syrien for at kæmpe, og over for hjemvendte fra konflikten Baggrund PET vurderer,

Læs mere

Aftale om Barnets Reform

Aftale om Barnets Reform Aftale om Barnets Reform Langt de fleste børn i Danmark vokser op i gode og trygge omgivelser med forældre, som støtter dem gennem opvæksten. Desværre er dette ikke tilfældet for alle børn. Nogle børn

Læs mere

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark NOTAT Titel Fra: Til: Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen, Danmark Valuta för pengarna? Kvalitetssäkring och uppföljning av barns uppväxtvillkor i nordiska

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven

Forslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven Til lovforslag nr. L 178 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer. Lovgivning Opdelingen herunder er alfabetisk og opstillet således, at der henvises til Lovbekendtgørelsen med dens populærnavn, fx Serviceloven efterfulgt af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 7

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 7 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 7 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer Navn og adresse Oplyses ved henvendelse Dato KLE 27.30.00G01 Sagsidentifikation Ansøgning om konkret plejetilladelse: traditionel familiepleje, kommunal familiepleje, netværkspleje, aflastning og privat

Læs mere

Undervisernoter: Overordnet om voksenansvarsloven

Undervisernoter: Overordnet om voksenansvarsloven Undervisernoter: Overordnet om voksenansvarsloven Alle anbringelsessteder Plejefamilier Private opholdssteder Døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele: 1. del: baggrundsviden til underviseren

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven)

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Vejledningen omhandler servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge og deres familier, herunder

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 9

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 9 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 9 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Kvalitetsmodel for socialtilsyn Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Kvalitetsstandard Myndighedsafdelingens sagsbehandling indenfor børn- og ungeområdet

Kvalitetsstandard Myndighedsafdelingens sagsbehandling indenfor børn- og ungeområdet Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen, 2013 Kvalitetsstandard Myndighedsafdelingens sagsbehandling indenfor børn- og ungeområdet Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 10.12.13 Acadre 13/18509 Indledning

Læs mere

Bilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud

Bilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Bilag 1 Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i sociale tilbud ved

Læs mere

Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge) Til samtlige kommuner og regioner m.fl. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (Styrkelse

Læs mere

Ændringer i Serviceloven ved LOV nr. 660 af 08/06/2017.

Ændringer i Serviceloven ved LOV nr. 660 af 08/06/2017. Ændringer i Serviceloven ved LOV nr. 660 af 08/06/2017. Udvidelse og tydeliggørelse af muligheden for at yde en tidlig forebyggende indsats, forenkling af udmålingssystemet for merudgiftsydelsen, indførelse

Læs mere

Kompetenceplan for Børn og Unge området. Godkendt den xx.xx.2014 af Kommunalbestyrelsen

Kompetenceplan for Børn og Unge området. Godkendt den xx.xx.2014 af Kommunalbestyrelsen Kompetenceplan for ørn og Unge området Godkendt den xx.xx.2014 af Kommunalbestyrelsen ndledning Tønder Kommunes styrelsesvedtægt samt Lov om Kommunernes Styrelse angiver de overordnede regler for fordeling

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven

Forslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven 2009/1 LSV 178 (Gældende) Udskriftsdato: 30. oktober 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-1426 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2010 Forslag til Lov

Læs mere

Bilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:

Bilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver: Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver: Sagsbehandler: Distrikt: Skoledistrikt: Aktuelle foranstaltninger Sæt X Pris pr.mdr Varighed Konsulentbistand

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven)

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 296 Offentligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Vejledningen omhandler servicelovens regler

Læs mere

Afgørelseskompetencen i sager om samvær med anbragte børn

Afgørelseskompetencen i sager om samvær med anbragte børn FOU nr 2012.0019 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2019 Ministerium: Journalnummer: Folketinget Opfølgning / Opfølgning til Ingen 2012-19. Afgørelseskompetencen i sager om samvær med anbragte børn Resumé

Læs mere

Skema til brug ved godkendelse af medhjælper i privat pasningsordning, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, 81

Skema til brug ved godkendelse af medhjælper i privat pasningsordning, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, 81 Skema til brug ved godkendelse af medhjælper i privat pasningsordning, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, 81 Ansøgning modtaget dato: Dato for besøg: Tilsynsførende: Ansøger: Navn: Adresse: Cpr.nr.: Tlf.nr.:

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. Direktør Jaleh Tavakoli, MB Dato 18. december 2013 Sagsnr. 2013-0263422 Kære Jaleh Tavakoli Dokumentnr. 2013-0263422-6 Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller

Læs mere

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

PRÆSENTATION AF DET SOCIALE BØRNE- OG UNGEOMRÅDE. Borger og Social

PRÆSENTATION AF DET SOCIALE BØRNE- OG UNGEOMRÅDE. Borger og Social PRÆSENTATION AF DET SOCIALE BØRNE- OG UNGEOMRÅDE Borger og Social Borger og Social Organisationen Flemming Bøchmann Andersen Afdelingschef for Borger og Social Personale- og faglig ledelse af økonomi,

Læs mere

Skema til brug ved godkendelse af vikar hos privat børnepasser, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, 81

Skema til brug ved godkendelse af vikar hos privat børnepasser, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, 81 Skema til brug ved godkendelse af vikar hos privat børnepasser, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 668, 81 Ansøgning modtaget dato: Tilsynsførende: Ansøger: Navn: Adresse: Cpr.nr.: Tlf.nr.: E-mail: Tidligere

Læs mere

Eksempel på beslutningskompetenceplan

Eksempel på beslutningskompetenceplan Eksempel på beslutningskompetenceplan Kompetenceplaner handler om, hvem der har kompetence til at give bevilling og træffe afgørelser. I dette eksempel angives hvem, der har kompetence til at hhv. indstille

Læs mere

Undervisernoter: Tilsyn

Undervisernoter: Tilsyn Undervisernoter: Tilsyn Plejefamilier, herunder kommunale plejefamilier Private opholdssteder Alle typer døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2.

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge

Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att: Ellinor Colmorten og Dan Holmgreen Dato: 20/1-10 /hado Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til

Læs mere

Forslag. Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge

Forslag. Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge 2015/1 LSV 162 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-9621 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. maj 2016 Forslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven

Forslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven 2009/1 LSF 178 (Gældende) Udskriftsdato: 29. april 2019 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-1426 Fremsat den 24. marts 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Kompetence skal i videst muligt omfang delegeres fra det politiske niveau til det administrative niveau og videre til den enkelte medarbejder.

Kompetence skal i videst muligt omfang delegeres fra det politiske niveau til det administrative niveau og videre til den enkelte medarbejder. Delegerings- og kompetenceplan for Socialudvalgets område Vedtaget på Socialudvalgets møde 22. januar 2018. Hensigtserklæringer og målsætninger Kompetence skal i videst muligt omfang delegeres fra det

Læs mere

NOTAT. Dato: 19. december Kontaktoplysninger. Børnecentret. Hækkerupsvej Ringsted. Side 1 af 5

NOTAT. Dato: 19. december Kontaktoplysninger. Børnecentret. Hækkerupsvej Ringsted. Side 1 af 5 NOTAT Dato: 19. december 2018 Oversigt over ændringer fra de gældende serviceniveausbeskrivelser til de kvalitetsstandarder på området for udsatte børn og unge, samt børn og unge med funktionsnedsættelser

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Denne vejledning erstatter Vejledning om særlig

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22. Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22. Om kvalitetsstandarder En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Kvalitetsmodel for socialtilsyn Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal

Læs mere

L 116 Forslag til lov om ændring af lov om social service.

L 116 Forslag til lov om ændring af lov om social service. Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 116 Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Kontinuitet i anbringelsen m.v.). Af Velfærdsministeren

Læs mere

Misbrugskonferencen 4. oktober 2012. Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup.

Misbrugskonferencen 4. oktober 2012. Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup. Misbrugskonferencen 4. oktober 2012 Oplæg ved jurist Peter Sindal Lundsberg Kontakt: Tlf.: 2819 1728 e-mail: psl@nordiclawgroup.com Peter Sindal Lundsberg 2012 1 Relevant lovgivning Se evt. Unges Misbrugs

Læs mere

Tavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger. Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn

Tavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger. Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn Tavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn REFORMERNE Tryghed i opvækst Tidlig indsats Kvalitet i sagsbehandling og indsatsen

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud

FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud Baseret på socialtilsynenes kvalitetsmodel til brug ved nygodkendelser af tilbud. Ansøger bedes beskrive hvordan de

Læs mere

KEN nr 9351 af 15/06/2000 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juni Økonomi- og Indenrigsministeriet. Senere ændringer til afgørelsen Ingen

KEN nr 9351 af 15/06/2000 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juni Økonomi- og Indenrigsministeriet. Senere ændringer til afgørelsen Ingen KEN nr 9351 af 15/06/2000 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juni 2019 Ministerium: Journalnummer: J.nr.: 350509-99 Økonomi- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børnog ungesager. Standarden indeholder følgende: Retsgrundlaget for børn- og unge..2 Specifikt

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Standard på børn- og ungeområdet 2009

Faaborg-Midtfyn Kommune Standard på børn- og ungeområdet 2009 Faaborg-Midtfyn Kommune Standard på børn- og ungeområdet 2009 Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børn- og ungesager. Standarden indeholder følgende: Retsgrundlaget for børn- og

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Afgørelse om re-godkendelse som socialt tilbud

Afgørelse om re-godkendelse som socialt tilbud Afgørelse om re-godkendelse som socialt tilbud Socialtilsyn Midt har d. 29-05-2015 modtaget jeres ansøgning om at blive re-godkendt som almindeligt socialpædagogisk opholdssted jf. servicelovens 66, stk.1.

Læs mere

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet. Bilag 2 Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilieområdet Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls

Læs mere

Internt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune

Internt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 25. november 2014 Sagsnr. 14/19330 Løbenr. 201133/14 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Kvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier

Kvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier

Læs mere

9HSSHRF*egfbfg+ Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Vejledning nr. 3 til serviceloven

9HSSHRF*egfbfg+ Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Vejledning nr. 3 til serviceloven Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Socialministeriet. Holmens Kanal 22. 1060 København K Pris: 225,- kr. (inkl. moms) i boghandelen eller ved henvendelse til: Nordisk Bog Center,

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Retningslinjer for det personrettede tilsyn September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold

Læs mere

BØRNERÅDETS SYN PÅ LOVFORSLAGET OM

BØRNERÅDETS SYN PÅ LOVFORSLAGET OM Indenrigs- og Socialministeriet Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K 22. januar 2010 Vedrørende j.nr. 2009-7683 BØRNERÅDETS SYN PÅ LOVFORSLAGET OM UNGDOMSKRIMINALITET Høringssvar til forslag

Læs mere

Delegationsplan for Børne- og Skoleudvalgets område

Delegationsplan for Børne- og Skoleudvalgets område Delegationsplan for ørne- og Skoleudvalgets område Dagtilbudsloven...2 Folkeskoleloven...5 Lov om efterskoler og frie fagskoler...7 Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge...7 Retssikkerhedsloven...7

Læs mere