GLADSAXE LÆRERFORENINGS BESTYRELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GLADSAXE LÆRERFORENINGS BESTYRELSE"

Transkript

1

2 GLADSAXE LÆRERFORENINGS BESTYRELSE Thomas Agerskov, Søborg Skole Kredsformand Lone Degn, Grønnemose Skole Næstformand Signe Haagensen, Bakkeskolen Kasserer Ole Kobberup, Grønnemose Skole Jørn Utzon, GXU 10. klasse Søren Ullerichs, Mørkhøj Skole Mette Fredensborg, Gladsaxe Skole Gladsaxe Lærerforening, Stengårds Alle 197, 2860 Søborg Tlf.:

3 FÆLLESSKABET VISER SIN STYRKE Hvis essensen i Gladsaxe Lærerforening anno skal beskrives med et citat, er mit bedste bud Svend Aukens ord: Man skal ikke true med at gå. Man skal true med at blive. Vi er om nogen blevet. Vi stod med trygge åbne arme, da eleverne efter sommerferien mødte op til et skoleår, som få kunne sige ret meget præcist om. Vi er blevet i diskussionerne om folkeskolen, selvom fordomme og urimeligheder ofte præger debatten. Vi er ikke drønet ud fra skoleårets begyndelse med dommedagsprofetier og ødelæggende adfærd. Vi kan nu forholde os til fremtiden med faktuel viden om, hvordan meget af det nye rent faktisk har påvirket virkelighedens verden. Vi har masser af bud på, hvordan vi får en god folkeskole i Gladsaxe. Vi tror på, at en konstruktiv indsats hvor man fokuserer på, hvad man vil opnå, er den rigtige vej til reel indflydelse og resultater. Vi ved, at godt samarbejde og høj social kapital er noget, man aftaler sig til. Vi står sammen og hjælper hinanden. Vi bliver i begivenhedernes centrum, for det er der, vi hører til! På generalforsamlingen vil vi sammen tale om, hvordan vi som fællesskab fortsætter vores indsats for, at skolerne i Gladsaxe bliver det bedst mulige sted at være for både elever og ansatte. Jeg glæder mig til at se jer! De bedste hilsner Thomas Agerskov >> N.B. Denne beretning er skrevet i dagene 17. til 21. februar << 3

4 FAGLIGE FORHOLD I september 2013 havde vi fra den ekstraordinære generalforsamling sendt et brev til kommunen, der åbnede op for bl.a. en møderække om, hvordan lærernes løn- og arbejdsvilkår fremover skulle være. Kredsens mål var at indgå aftaler med kommunen. Møderækken om løn- og arbejdsforhold blev et langt sejt træk. Processen vippede i høj sø og trak tidsmæssigt ud i en længde, som få ville have troet realistisk. Det var en uhyre vanskelig ramme at agere i og presset på alle parter var med mellemrum meget tydeligt. I perioder balancerede vi i en meget skrøbelig politisk virkelighed, hvor man skulle undgå mange potentielt ømme tæer, hver gang man forsøgte at tage næste skridt. Det er på sin plads at sige, at på trods af ovenstående, foregik forhandlingerne på en ordentlig måde. Vi har vist hinanden respekt, og møderne er foregået i en god tone. Vi endte som bekendt med en lønaftale og et såkaldt forståelsespapir. Fra foreningens side har vi ingen problemer med, at medarbejderne skal løse opgaver på skolen. Det er i mange tilfælde helt oplagt, og udviklingen er i en årrække gået i retning af, at flere opgaver bliver løst på arbejdspladsen. Vi møder imidlertid mange eksempler på tilstedeværelse, som ikke giver mening. Det kan ofte virke ugennemtænkt og opleves således som tilstedeværelse for tilstedeværelsens skyld. Senest har tilstedeværelsen i uge 7 mange steder illustreret pointen til fulde. Både lærere og ledere har i dette skoleår brugt nærmest absurd megen tid og energi på at tolke, regne og på andre måder bakse rundt med arbejdstid. Den eneste jeg kan sige med sikkerhed er, at det i hvert fald ikke er blevet lettere. Den dialog mellem lederen og den enkelte medarbejder, som skulle afløse de kollektive aftaler, er meget mangelfuld. Mange steder må man sige, at der er tale om dialogen der blev væk. Det er samtidig svært at få øje på, at de nye regler har ført ret meget godt med sig rent pædagogisk. Vi har været inde over helt utrolige problemstillinger rækkende fra, om man skyldte sine undervisningstimer, når man havde været syg over fejlfortolkning af klare paragraffer i Lov 409 til temmelig ufordelagtige forslag til afspadseringsordninger. Vi har ikke været optaget af at finde en masse skyldige. Vi oplever at både ledere, lærere, børnehaveklasseledere og andre faggrupper er sat i en meget vanskelig ramme. Jeg synes, at vi har bidraget til problemernes løsning. Vores løbende dialog med forvaltningen har været konstruktiv og problemløsnede. Mange ledere har været forsigtigt opsøgende. MEN, når alt kommer til alt, må og skal vi i nær fremtid finde en mere farbar vej Sammen! Forståelsespapiret gav os bl.a. det, der i daglig tale kaldes de 4 timer. Det er fleksibel tid, som læreren som udgangspunkt selv placerer. Meget væsentligt er det, at vi fik skrevet, at tiden er en del af den enkeltes medarbejders forberedelse og efterbehandling. Dermed er der sikret mulighed for nogen grad af sammenhængende forberedelsestid, og den enkelte får en tiltrængt håndsrækning i sine bestræbelser på at få sin lifework-balance til at gå op. Hele sammenhængende arbejdsdage, italesættelse af frokostpause og fokus på MEDudvalgets opgaver var andre pejlemærker, som angav, hvad der også var vigtigt, når skolernes nye hverdag skulle tage form. MEN. Retten til at afholde 6. ferieuge som kommunens øvrige medarbejdere var i længden det, der kom til at optage sindene, og som vi ikke - på trods af langstrakt dialog hen over 4

5 sommeren var i stand til at løse sammen med forvaltningen. Vi ser forskelligt på, hvad det vil sige at holde ferie. Den 17. november udtrykte jeg det således i et nyhedsbrev: Jeg er utilfreds med den tolkning af 6. ferieuge, som Gladsaxe Kommune har meldt ud til vores medlemmer. Kommunen lovede, at vi kunne afholde 6. ferieuge i lighed med alle andre. Udmeldingen om, at man skylder sin undervisning, underminerer indholdet af dette løfte.tolkningen opleves uretfærdig, og emnet skaber stor frustration blandt medarbejderne. Desuden frygter jeg, at de afledte skemamæssige konsekvenser kan ramme dybt ned i den pædagogiske planlægning på skolerne. Kredsen mødtes med Borgmesteren. Mødet løste ikke umiddelbart problemet, men Borgmesteren var dog opsat på, at vi gjorde endnu et forsøg på at løse uenigheden. Det forsøger skolechefen og kredsformanden at følge op på i den kommende tid. Egentlig ligger en meget væsentlig del af problemet i, at der ikke er en tydelig forskel på, hvilke opgaver man skal løse, hvis man holder sin 6. ferieuge i modsætning til, hvis man får 6. ferieuge udbetalt. Et langt stykke hen ad vejen betyder den kommunale praksis, at den lærer, der afholder sin 6. ferieuge, får lov til at forberede sig mindre. Kursusmængde, forældrekontakt, team samarbejde, undervisningsmængde, elevplansarbejde, ad hoc opgaver, elevudtalelsesarbejde og faglig ajourføring er eksempler på opgaver, der stadig har samme omfang. Tiden kan næsten kun hentes ved at skære i den konkrete undervisningsforberedelse. I Gladsaxe er vi i en situation, som på mange måder er vendt på hovedet i forhold til det, som vi ser i andre steder. Mens der i andre kommuner ses eksempler på lærere, der underviser langt over 800 timer om året, er status i Gladsaxe, at vi stort set ikke har lærere, der underviser mere end ca. 757 timer (+/- et par timer). Det interessante er imidlertid, at netop det tal er det gældende undervisningstimetal for praktisk talt alle, uanset hvilke opgaver de løser udover deres undervisning. Det betyder, at mens andre kommuner slås med, at nogle lærere ikke kan magte undervisningsopgaven, er det i Gladsaxe de øvrige opgaver der er under pres. Det rammer eksempelvis lærere, der har større kurser, tillidsvalgte osv. Det er fornuftigt med en jævn fordeling af alle opgaver, herunder også undervisningsopgaven. Vi må imidlertid også sige, at den nærmeste dogmatiske status, som 757 timer har fået, er en alt for ufleksibel måde at fordele opgaver på. Der har vist sig en Trojansk Hest i lærernes arbejdstid. Det bånd af en times varighed, som ligger midt på skoledagen, blev delt op i 30 min. til understøttende undervisning og 30 min. til spisning m.v. Praksis er blevet, at lærerne/ børnehaveklasselederne typisk tager sig af de 30 min., hvor der bl.a. spises. Paradokset er, at tiden tæller som undervisning for eleverne, mens det hos lærerne defineres som tilsyn. Det betyder på klart dansk: eleverne undervises af en lærer, der ikke underviser! Årsagen skal nok findes i, at undervisningstimer udløser tillæg. Det gør tilsynstimer ikke. Mange af vores medlemmer oplever en betydelig stigning i den tid, som de bruger på at føre tilsyn midt på dagen og om morgenen inden undervisningens begyndelse. 5

6 Vi har drøftet denne problemstilling med forvaltningen og oplevet en indledende forståelse for problematikken. Vi arbejder videre på at finde en løsning sammen med kommunen. I en anerkendende tilgang må man sige, at de opgaveoversigter, som lærerne i Gladsaxe har fået udleveret, efterlader plads til en hel del forbedringer. Det netop indgåede overenskomstforlig kan nok hjælpe os til, at få tydeligere opgaveoversigter, som rent faktisk kan bruges til noget i skoleårets løb. Vi oplever et alt for lavt niveau i kommunikationen til medarbejderne vedr. helt nødvendige oplysninger så som, hvilke dage man skal på arbejde, varsler om møder, deltagelse i kurser, opgørelse af arbejdstid osv. Løn Med Lov 409s indtog skulle vi sige goddag til undervisningstillæg og ulempetillæg, mens Gladsaxetillægget røg ud. Det resulterede i en større regneøvelse, hvor navnlig det at slå fast, hvad rammen var, i sin afgørende fase, var lidt af en gyser. Jeg synes, at vi kom godt ud af de kommunale lønforhandlinger, som sikrede, at vi samlet set gik op i løn, mens ingen individuelt blev ramt af betydelig lønnedgang. Størrelsen på den enkeltes løn er i sidste ende afgjort af mængden af undervisningstimer og mængden af aften- og weekendarbejde. Begge dele tælles nemlig op og udløser tillæg pr. time. Selve den konkrete udmøntning af de nye løntillæg har givet problemer. Gladsaxe Lærerforening har gennemgået mange medlemmers lønsedler, og vi har fundet usædvanligt mange fejl. Vi har oplevet lærere, der overhovedet ikke fik undervisningstillæg. Teamtillæg var forsvundet, og vi så en lang række andre uregelmæssigheder, som ingen rigtig kunne komme med en god forklaring på. Dette suppleret med en lang række eksempler på, at der ændres i lønnen uden, at medarbejderen informeres om, hvad der sker. På specialskolen Bakkeskolen har begrebet tilsyn skabt endnu større problemer. Her har lærerne altid fået undervisningstillæg for al tid sammen med eleverne. Dette begrundet i, at elevernes særlige behov gør, at man ikke bare kan føre tilsyn. Fra 1. august var denne praksis pludselig ændret. Gladsaxe Lærerforening gjorde indsigelse overfor skolelederen og senere overfor familie- og rådgivningschefen. Vi har en forventning om, at vi i nær fremtid får en fornuftig løsning på sagen. En stor del af børnehaveklasselederne har i flere år ikke fået deres klasselærertillæg. Foreningen rejste dette overfor kommunen, som rettede fejlen. Flere af vores medlemmer oplevede, at adskillige tusind kroner rullede ind til fx ekstra store julegaver Kommunen er ved at se på endnu en sag, som vi har rejst. Noget tyder på, at ca. halvdelen af skolerne ikke udbetaler det pligtige tillæg for undervisning i Dansk som andetsprog. Det ser endda ud til, at denne fejl går flere år tilbage. Det er lykkedes os at få en aftale med kommunen om aflønning for at have lærerstuderende i praktik. Det er kompliceret stof, som ikke skal gennemgås her. Vi er stolte af, at vi sammen med forvaltningen landede den første praktiklønaftale i Danmark. Kun få kredse er efterfølgende lykkedes hermed. Det er en god aftale, som giver en enklere og fair aflønning for alle de opgaver, der indgår i at have praktikanter. Vi har været rundt på næsten alle skoler for at forhandle lokale løntillæg. Vi tog initiativ til, at en mere dialogbaseret forhandlingsform skulle afløse den traditionelle måde, hvor man 6

7 ofte kommer til at stå stejlt over for hinanden. Det er en glæde at kunne fortælle, at stort set alle skoleledere har tilsluttet sig vores tanke om, at fordelingen af løntillæg i langt højere grad bør være et samarbejde. Selvfølgelig er der modsatrettede interesser, og der bliver i sagens natur givet og taget, men det at ændre på selve forforståelsen og forhandlingsformen har givet gode lønmæssige resultater samtidig med, at det har styrket samarbejdsklimaet mellem parterne. Til gengæld satte vi os ind i, hvordan de nye IPads virker. Det var en god aftale! På Bagsværd Kostskole har man praktiseret en noget lempeligere udgave af Lov 409. Også her går vi efter aftalte rammer for arbejdsvilkårene. Skolens mere pragmatiske tilgang til dette skoleår kan give håb om, at vi kan få hul på en god dialog om det kommende skoleår. Langt de fleste lærere og børnehaveklasseledere i Danmark har i dette skoleår oplevet at blive trukket i løn, fordi lockouten betød, at de ikke havde optjent fuld ferie. I Gladsaxe landede vi lykkeligvis en aftale med kommunen, som gjorde, at vi fik vores løn alligevel. 7

8 PÆDAGOGISKE FORHOLD Lad os slå det fast én gang for alle: Selvfølgelig handler skolen om, hvad eleverne rent faktisk lærer. Når jeg alligevel ved flere lejligheder har kommenteret på vendingen, Vi går fra undervisning til læring, er det fordi, jeg mener, at undervisning og læring et langt stykke hen ad vejen er to sider af samme sag. Mennesker lærer hele tiden. Eleverne lærer, når de er hjemme. De lærer af hinanden. De vil fx også lære noget, hvis en voksen gør alt forkert. Samfundet har noget konkret fagligt, som eleverne skal lære. Skolens opgave er at iværksætte processer, der systematisk går i retning af målene. Det er disse faglige processer, som jeg kalder undervisning. Målet er elevernes læring, men den del af processen, som vi rent faktisk kan gøre noget ved, er undervisningen. Nå, nok ordstrid i denne omgang. I sidste ende er vi jo alle enige om, at eleverne skal have det bedst mulige ud af deres skolegang. De skal lære mest muligt. De skal blive i stand til at leve et godt liv sammen med andre. Efter en lang periode, hvor skolernes indbyrdes konkurrence syntes at være vejen til alle mål, har det sidste års tid vist et langt større fælles kommunalt fokus. I Gladsaxe Lærerforening er vi tilhængere af et fælles skolevæsen. Der skal arbejdes videre på at finde balancen mellem plads til forskellighed og, at de mange udfordringer i bund og grund er et kollektivt anliggende. Det er altafgørende, at lærerne individuelt eller i mindre grupper fortsat kan udvikle egne metoder og pædagogiske tilgange til den læring, som skal foregå hos eleverne nu og i fremtiden. Det er her størstedelen af den reelle skoleudvikling foregår. Vi må for alt i verden ikke miste den kreativt tænkende lærer! Kommunen har iværksat en omfattende kompetenceudvikling, der involverer både lærere, ledere og pædagoger. Jeg vil senere komme ind på de finansieringsmæssige udfordringer heri, men grundlæggende er det positivt, at der satses på at opkvalificere medarbejderne. Godt er det også, at lederne tages med på de pædagogiske kurser. Vi har i den grad brug for ledere, der på kvalificeret vis kan indgå i de mange læringsprocesser og sparre med lærerne og børnehaveklasselederne. Også de kommende år vil byde på massiv kompetenceudvikling. Vi ser frem til nye linjefag og opkvalificering inden for vores respektive fagområder. Større faglige kurser er efterspurgte blandt lærerne. Understøttende undervisning er reformens endnu uløste gåde. Lektiecafe, spisepause, elevsamtaler, bevægelse, træning af færdig heder osv. er ingredienser i denne nye del af skoledagen. Grundlæggende er det fint, at der sættes fokus på de mange opgaver og områder, som ligger rundt om fagene. Jeg tror, der mangler en grundlæggende drøftelse af, hvad vi egentlig vil med disse timer. Hvordan de skal organiseres og vigtigst af alt, hvordan den understøttende undervisning bidrager til at skabe fleksibilitet i elevernes skoledag. I den nuværende model, hvor der er en for delingsnøgle på 2/3 af de understøttende timer til pædagogerne og 1/3 til lærerne, har man afskrevet sig den egentlige vej til fleksibilitet. Jeg er en stor tilhænger af tæt samarbejde mellem de faggrupper, der har med børnene at gøre. Løbende dialog, fælles målfastsættelse og fælles aktiviteter er væsentligt for, at eleverne får en god skolegang. Det er der ingen tvivl om, og vi vil gerne videreudvikle dette samarbejde. Det er imidlertid sådan, at lærerne kan varetage alle dele af folkeskolens kerneopgave. 8

9 Lærerne og kun lærerne kan både stå for den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning. Kun lærerne kan integrere den demokratiske dannelse og den sociale dimension i den fagopdelte undervisning. Derfor er vejen til større fleksibilitet, variation og kvalitet i elevernes skoledag, at lærerne varetager en større del af den understøttende undervisning. I den nuværende model sker der ofte det, at de fleste forsøg på at tilrettelægge dagene på en måde, der giver god mening i elevhøjde, drukner i planlægningsmæssige forhindringer. Det er jo fx meget fornuftigt at få lagt noget bevægelse ind kl. 9.05, når eleverne i 8.a. afslutter 65 min. stillesiddende arbejde. Men hvis den person, som skal varetage bevægelsesaktiviteterne, er en pædagog, som først møder kl (fordi han skal være på SFOen til kl. 17), kan det jo ikke lade sig gøre. Jeg synes, at alle bør overveje, om de egentlig ser for sig, at langt over halvdelen af disse opgaver skal løses af en person, der ikke er lærer for eleverne: Lektiehjælp, klassens tid, bevægelsesaktiviteter, pauser i dagens løb, opgaver med direkte fagrelateret indhold, elevsamtaler, faglig fordybelse, praktiske og projektorienterede forløb, anvendelsesorienterede læringsformer, træning og automatisering af færdigheder, samarbejde med det lokale foreningsliv, samarbejde med ungdomsuddannelserne og ungdomsvejledningen, samarbejde med erhvervslivet. (Dette er kommunens oplistning af indhold i den understøttende undervisning) Som sagt er det vigtigt med dygtige pædagoger i skolen. Jeg ser store perspektiver i fx lejrskoler, ture, helhed mellem skole og SFO samt sociale og emotionelle problemstillinger. Folkeskolereformen betyder mere under- visning. Mere undervisning betyder flere lærere! De store ambitioner på digitaliseringsområdet blev i efteråret fulgt op af en massiv satsning på IPads. Dejligt, at kommunen vil noget på IT området og investerer i fremtiden. Om IPads, PCer eller noget helt tredje er fremtiden, ved jeg ikke, men jeg synes, at man skal iværksætte en evaluering blandt lærere og elever for at få konkret viden om ups and downs ved IPads. Efter konkret forslag fra Gladsaxe Lærerforening, har kommunen besluttet, at den enkelte skole uddanner en lærer, som får særlige kompetencer inden for uddannelsesvalg. Udmøntningen af beslutningen er endnu ikke igangsat, men vi er godt tilfredse med, at kommunen har taget forslaget til sig. Fra foreningens side mener vi, at en væsentlig nøgle til at styrke ungdomsvejledningen er at gøre den mere lokalt funderet. Dette skoleår og optakten til det har været præget af alt det nye. Det har i høj grad skygget for flere andre kendte dagsordener, som stadig fylder meget på skolerne. Inklusion er en af de ædleste tanker i folkeskolen. Intet er vigtigere end, at vi anstrenger os for, at så mange som muligt er en reel del af fællesskabet. Dette ligger i tråd med det samfundssyn, som de fleste af os bekender os til. Både ledere, lærere og pædagoger har i de senere år slidt for inklusionen. Jeg synes, at de har stor ære af indsatsen. Inklusion er en balancegang. Jeg tror ikke, at balancepunktet er fundet endnu. Emnet er stadig i al for høj grad præget af kvantitative procentmålsætninger. Det afgørende må være at inklusionen balancerer der, hvor alle profiterer af fælles skabet. Husk, at målet ikke er skolen, men at blive en reel del af samfundet, hele livet! 9

10 KOMMUNALE FORHOLD Skovbrynet Skole kom på alles læber, da Børne- og undervisningsudvalget og efterfølgende Økonomiudvalget under et lukket punkt besluttede, at skolen skulle have ny profil. IT og internationalisering skulle give skolen nyt liv. Lad os lave første ophold her: Den slags skal ikke drøftes på lukkede møder. Det skulle have været drøftet med medarbejderne, skolebestyrelsen og andre, der måtte have noget at byde ind med. Det har vi ikke lagt skjul på overfor høj som lav på Rådhuset. Forvaltningen anerkendte efterfølgende, i et brev til MED-udvalget på Skovbrynet Skole, at sagen burde have været håndteret anderledes. I kølvandet på beslutningen om den ændrede profil, stoppede skolens leder med øjeblikkelig virkning. Det siger sig selv, at det var en hårdt ramt lærergruppe, vi mødte, når vi aflagde hyppige pausebesøg på skolens lærerværelse. Jeg synes faktisk, at skolens medarbejdere har håndteret situationen på en værdig måde. En del er hen ad vejen rejst fra skolen, og frustrationerne har bestemt været til at få øje på, men jeg har oplevet dygtige engagerede lærere og børnehaveklasseledere, der vil deres skole. Annette Smidt Jørgensen, skoleleder på Enghavegård Skole, kom til som konstitueret leder. Hun fortjener efter min bedste vurdering stor ros for sin ageren i en vanskelig situation. 1. december tiltrådte Marianne Blum Ungfelt som ny skoleder. Velkommen til Marianne. Vi tror på, at du i samarbejde med medarbejderne får Skovbrynet Skole til at være en god skole for alle på og omkring den. I januar traf Byrådet den endelige beslutning om at lukke observationsskolen Bøgestrøm. Faldende elevtilstrømning primært fra de andre kommuner, der leverede børn til skolen gjorde at økonomien ikke længere rakte til fortsat drift. Gladsaxe Lærerforening har forsøgt at bistå de berørte lærere bedst muligt. Dette sker bl.a. i at sikre dem en fornuftig afslutning på jobbet. Desværre er læreres sygemeldinger med baggrund i stress og andre former for dårligt psykisk arbejdsmiljø fortsat en væsentlig del af kredsens arbejde. Problemerne er mange, og det øgede kommunale fokus på sygefravær gør, at man mere end nogensinde skal holde tungen lige i munden. Selvom det er på en trist baggrund, er jeg glad for, at vi er i stand til at hjælpe rigtigt mange af dem, der henvender sig til os. På det kommunale niveau arbejder kredsen på at få fokus rettet i retning af, at medarbejderne bliver mere raske. Det kan lyde som ordkløveri, men indeholder den væsentlige forskel, at sygefravær kan nedbringes på to måder. Kommunen kan fyre langtidssyge på et tidligere tidspunkt, eller vi kan sørge for, at medarbejderne er mindre syge. Alle har interesse i sidstnævnte løsning, men det kniber lidt med at få vendt energien i den retning. I det tidlige forår fik ledelseskabalen i Gladsaxe en ordentlig tur. Der blev skiftet, byttet rundt og ændret på hele det grundlæggende set up. Kredsen har ikke været involveret i dette arbejde. Vi kan konstatere, at det har givet en del bølgegang, men der er også nogle gode tanker i, at ledernes opgavefordeling bliver mere dynamisk, så de i højere grad kan bruge kompetencerne, hvor det er påkrævet. Da Gladsaxe Skoles skoleleder jo som bekendt er blevet skolechef, fik skolen i december en ny leder i skikkelse af Camilla Hoffmann. Vi byder velkommen og vil fra vores side bidrage bedst muligt til, at Camilla bliver en god skoleleder for alle på og omkring Gladsaxe Skole. Det har tydeligvis været meget vanskeligt at rekruttere en ny skoleleder til Grønnemose Skole. Stillingsopslaget i efteråret endte ikke i kvalificerede ansøgere. Siden da har kommunen 10

11 grublet over, hvordan den nød skal knækkes. Alle skoler har brug for god ledelse, men Grønnemose har om nogen brug for, at der kommer en god og stabil ledelsesløsning. Vi er fra kredsens side aktive i diverse kommunale arbejdsgrupper. I det forgangne år har vi bl.a. bidraget i en stor kommunal satsning vedr. professionelle fagligheder i samspil. Det kommer en del af jer til at høre mere til. Desuden har vi deltaget i en følgegruppe vedr. ny APV-model. Her kom vi desværre i mindretal med vores synspunkt om, at APVen skal kunne besvares under fuld anonymitet. Vi er sådan set enige i, at der skal være et samarbejdsklima på skolerne, der gør, at man åbent kan udtrykke sin eventuelle kritik. Desværre er det ikke sådan, det p.t. er alle steder. Kommunen har taget hul på en revision af personalepolitikken. Det er et spændende arbejde, hvor et af foreningens hovedindsatsområder bliver ytringsfriheden. Vores holdning er: Interne ytringer er udviklende for organisationen. De er essentielle for den nødvendige bredde i dialogen om arbejdspladsens virke og udvikling. Samtidig er det at blive hørt en væsentlig del af værdien i organisationens sociale kapital. Det kommunale budget for 2015 blev fredeligt. På positivsiden kan nævnes, at der var fuld finansiering af de forbedringer vedr. det gennemsnitlige undervisningstimetal, som vi aftalte med Borgmesteren i februar Desværre var der ikke flere penge til folkeskoleområdet. Her er det vores opfattelse, at kompetenceudviklingsdelen er underfinansieret. Det er dejligt og nødvendigt med omfattende kompetenceudvikling, men når det i høj grad finansieres inden for rammen, bliver konsekvenserne ofte svære at bære. Gladsaxe Kommune har bl.a. med baggrund i sin beliggenhed gode muligheder, når der skal rekrutteres lærere til ledige stillinger. Efter en periode, hvor ansøgningerne kom ind i stakkevis, har skolerne i efteråret 2014 i varierende grad oplevet visse problemer med rekruttering. Fx har matematiklærere været lidt af en mangelvare. Det, at kunne rekruttere gode medarbejdere, er et af de vigtigste emner for alle i og omkring en skole. Når det ikke lykkes, rammer det elever, forældre, lærere og ledere. Foreningen har i det sidste halve års tid intensiveret sit fokus på dette område. Det er positivt, at de ansatte er aktive borgere. Heri indgår bl.a., at den enkelte eller grupper ytrer sig om kommunale forhold. For alle parters skyld er det afgørende, at der aldrig er tvivl om, hvorvidt en person udtaler sig på egne eller kommunens vegne. 11

12 ORGANISATORISKE FORHOLD Efter valget på generalforsamlingen i marts 2014 kunne en ny bestyrelse træde sammen. Tre nye ansigter har sammen med de gamle bidraget til den omfattende fornyelsesproces, som Gladsaxe Lærerforening i disse år gennemgår. Jeg vil i det følgende komme lidt ind på nogle af delene i denne fornyelse. Kommunikation Vores hjemmeside har gennemgået en forvandling, som vi til stadighed arbejder på at fylde en masse indhold i. Vi vil gerne have, at hjemmesiden bliver et større aktiv i vores kommunikative arbejde. Konkret er der kommet flere aktuelle nyheder på, og det er en udvikling, som vi vil satse mere på fremover. Vores elektroniske nyhedsbreve er en langt mere aktuel kommunikationsform end det trykte kredsblad, som vi tidligere havde. Vi arbejder stadig på layout og koncept, men jeg synes, at vi er kommet et godt stykke hen ad vejen. I foråret havde vi svært ved at kommunikere til medlemmerne med den hyppighed, som vi havde sat os for. Dette skyldes ene og alene, at forhandlingerne foregik på en måde, hvor det ikke var muligt for os at holde medlemmerne ajour. Ofte var vi i en situation, hvor det at fortælle om, hvad vi drøftede, netop kunne ødelægge mulighederne for at få mandat til at indgå de nødvendige aftaler. Jeg har fuld forståelse for frustrationen over den manglende kontakt. Jeg deler den! Vi fortsætter med at udvikle vores arbejde med det kommunikative. Jeg forventer, at vi fornyer og offentliggør vores kommunikationsstrategi i dette forår. Systematik og logistik Den nye kasserer har i samarbejde med formanden og bestyrelsen gang i en 360 graders opgradering af alt indenfor og omkring foreningens økonomi. Jeg har store forventninger til dette arbejde. Det giver os bedre overblik, større sikkerhed og frem for alt forbedrede handlemuligheder. Også vores arbejde med nye medlemmer er opgraderet. Der sendes nu velkomstbreve til nye medlemmer og trofaste medlemmer guides på bedste vis over i pensionistmedlemsskabet, når den tid kommer. Pensionisterne Kredskontoret har i langt højere grad taget pensionistarbejdet til sig. Nu er det kredskontoret, der står for arrangementerne, som i øvrigt er blevet gratis. Foråret bød på fremvisning af Bagsværd Skole med efterfølgende kaffe/kage og aktuel orientering i kredsens lokaler. Julefrokosten på Hotel Frederiksdal var igen en varm og livsbekræftende begivenhed. Hygge, banko og dejlig mad gik op i en højere enhed. Vi er i skrivende stund i færd med at lægge sidste hånd på en struktur for fremtidens pensionistarbejde. Den vil blive præsenteret for pensionistmedlemmerne i forbindelse med vores forårsarrangement, som bliver en fremvisning af den tidligere Marielyst Skole, som nu huser 10. klassecenteret og Ungdomsskolen under navnet GXU. Tættere på medlemmerne Det er essentielt for en lokalt funderet interesseorganisation at være tæt på sine medlemmer. Det vil de færreste nok være uenige i. Udfordringen ligger i: Hvordan gør man så lige det? Vi har søsat pausebesøg, hvor et eller flere bestyrelsesmedlemmer/formand kommer på besøg i skolens pausebånd. Ingen konkret dagsorden eller specifik anledning. Derimod en god mulighed for at få talt om de mange aktueller emner, som optager sindene i skolernes hverdag. Vi har ligeledes kunnet hjælpe med en 12

13 række konkrete problemer og spørgsmål.vi er fra kredsens side glade for disse besøg og håber at kunne videreudvikle konceptet i tiden, der kommer. Vision Nogle gange spekulerer jeg på, om tempoet er for højt. Det bliver det nemt, når man vil en hel masse, og der samtidig er så tydeligt brug for, at der netop sker en hel masse. Bestyrelsen har i det sidste halve års tid arbejdet med at konkretisere vores visioner. Vi har lagt det stort op, og arbejdet pågår og vil selvfølgelig blive foldet ud, når vi er klar til det. Her er et par smagsprøver på, hvad vi bl.a. arbejder hen imod: Godt arbejde skaber en god skole en god skole er væsentlig for at vores medlemmer har et godt arbejde. Plads til individets udfoldelse i en tryg fælles ramme Konkrete resultater står over rituel markering af synspunkter Organisationen skal primært ses fra skolerne og op Mere fra vores egen verden Tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter Den helt store udfordring har været de arbejdsforhold, som TR og AMR skal arbejde under på skolerne. Det er en opgave, som skolelederne ikke har løst. Reduktionen i opgaver har været meget lille, og på flere skoler løser TR stort set den samme opgavemængde som de øvrige lærere, - altså ved siden af sit TR-job.Kredsen har gjort det klart for kommunen, at vi ikke finder de eksisterende forhold holdbare, og vi forventer, at der i fremtiden kommer langt mere realistiske rammer omkring medarbejderrepræsentanternes arbejde. Der er solidt fremmøde og et højt engagement på vores månedlige TR-møder. I november var vi sammen på TR-kursus. Emnerne var TR-rollen, lønseddelkendskab, kredsens visionsarbejde samt undervisningsbegrebet. Herudover var der traditionen tro grin og godt samvær. Arbejdsmiljørepræsentanterne samlet på kredskontoret fire gange årligt. Det er en fornøjelse, at fremmødeprocenten er steget rigtigt meget. Det er kredsens målsætning at knytte AMR tættere til kredsen. Samtidig arbejder vi på at gøre TR og AMR til et stærkt team på hver skole. Sidste år debuterede vi med en temadag for TR og AMR i fællesskab. Den 28. januar i år gentog vi succesen. Emnerne var MED-systemet og indflydelsesmuligheder. Åbent kursus & Volley Volleyarrangementet fulgte den traditionelle køreplan: Masser af aktivitet i hallen, dejlig mad og fest (denne gang på Grønnemose Skole) og så vandt Skovbrynet Skole igen Et udsolgt Åbent Kursus fandt sted den 17. januar på Hotel Frederiksdal. Advokat Helle Hjort Bentz vedr. ytringsfrihed Kredsformanden gav aktuel orientering Georg Ørskov underholdt med arbejds glæde Igen var middag, fest og hyggeligt samvær en sikker krone på værket. Daginstitutionen Tjele Alle Med udgangen af maj 2014 forlod det sidste barn foreningens daginstitution for sidste gang. Dermed var der sat punktum for en epoke, der begyndte, da daginstitutionspladser var en mangelvare og sluttede med, at vores medlemmer stort set ikke brugte institutionen. 13

14 Feriekolonierne Det er vigtigt for os, at kolonierne er en integreret del af Gladsaxe Lærerforening. Vi arbejder på at gøre forbindelsen tættere. De første tanker om fremtidig struktur er så småt kommet på banen. Kolonierne har sin egen beretning, men jeg vil alligevel her nævne, at der pågår et arbejde, der skal forsøge at få kommunen til at finde penge til en renovering af kolonien Loddenhøj. Børne- og undervisningsudvalget er på socialdemokratisk initiativ gået positivt ind i processen. Næste stop er en fælles tur til Loddenhøj den 8. maj. 14

15 VI ER MED Foreningen er repræsenteret følgende steder: Danmarks Lærerforenings Kongres: Thomas Agerskov, Mette Fredensborg & Ole K. Larsen (samles ordinært en gang årligt og drøfter overordnede emner inden for DLFs interesseområder) Gladsaxe Kommunens Hoved MED-udvalg: Thomas Agerskov (Borgmesteren, de kommunale direktører og fællestillidsrepræsentanterne drøfter overordnede kommunale forhold) Børne- og kulturforvaltningens MED-udvalg: Thomas Agerskov & Nikolaj Dahlkild (Børne- og kulturdirektør, kommunale chefer og valgte medarbejderrepræsentanter drøfter overordnede emner inden for kultur, skoler og daginstitutioner) Gladsaxe Kommunes Skoleråd: Thomas Agerskov & Lone Degn (Børne- og kulturdirektør, skolechef, Børne- og undervisningsudvalget, skolebestyrelsesformændene, en skolelederrepræsentant, en BUPL-repræsentant, en repræsentant fra TAP samt os) Kredssamarbejdet Hovedstaden Øst: (samarbejde mellem disse kredse af Danmarks Lærerforening: Bornholm, Amager, København, Frederiksberg, Gentofte, Lyngby, Rudersdal & Gladsaxe) - Formands- næstformandssamarbejdet: Thomas Agerskov & Lone Degn - Forum for de pædagogisk ansvarlige: Thomas Agerskov - Arbejdsmiljøforum: Lone Degn - Kursusforum: Lone Degn 15

16 DET VIL LÆRERNE I GLADSAXE Virke i et arbejdsliv med mulighed for at anvende kompetencer, udvikle potentialer og levere undervisning på et højt niveau. Aftale rammerne omkring lærerarbejdet i fællesskab. Øge det faglige niveau for eleverne i Gladsaxe ved i langt højere grad at bruge og videreudvikle den ekspertise, som fx de mange vejledere har. Hele den kommunale organisation skal i tale og handling fokusere mere på værdien af, at de ansatte ytrer sig internt og eksternt om de kommunale og lokale forhold, som netop de ansatte har særlig indsigt i. Knytte tættere relation til synlige skoleledere, der er fagligt kompetente inden for både undervisning og ledelse. Flytte tid fra logistik og tilsyn til udvikling af god undervisning. I fællesskab skabe gode indkøringsforløb for nye lærere. Lade forskningsmæssig viden, brede evalueringer og kreativ tænkning stå centralt i arbejdet med skoleudvikling. Skabe større sammenhæng, variation og mening i elevernes skoledag bl.a. gennem en anden tilgang til den understøttende undervisning. Ramme den rette balance i inklusionen. Give børn og unge gode oplevelser på vores fem feriekolonier. Lave en fælles plan med forvaltningen og skolelederne om, hvordan vi sikrer, at folkeskolereformen bliver en succes.

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen

Læs mere

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden 17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014 Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning

Læs mere

Generalforsamling i DLF - kreds 9, Vallensbæk Lærerkreds

Generalforsamling i DLF - kreds 9, Vallensbæk Lærerkreds Generalforsamling i DLF - kreds 9, Vallensbæk Lærerkreds Tirsdag den 24. marts 2015 kl. 16.00 18.00 på Pilehaveskolen Derefter spisning for tilmeldte. Endelig dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning.

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Formandens beretning 2015

Formandens beretning 2015 Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været

Læs mere

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt.

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt. Hvidovre Lærerforening Danmarks Lærerforening kreds 14 Idrætsvej nr. 73, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 70 14 014@dlf.org dlfkreds14.dk Til Kredsstyrelsen 20. august 2015 Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag

Læs mere

Redaktionen afsluttet 12. februar 2016

Redaktionen afsluttet 12. februar 2016 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2016 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

I fællesskab falder brikkerne på plads

I fællesskab falder brikkerne på plads Skoleudvikling, inklusion, formelle krav og nye ændringer! I fællesskab falder brikkerne på plads Et godt og sundt psykisk arbejdsmiljø for alle! Sammenhæng mellem krav og ressourcer! Et arbejdsmiljøprojekt

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Ramme for arbejdstidstilrettelæggelse

Ramme for arbejdstidstilrettelæggelse Den 28. marts 2014 2013/0014135 Ramme for arbejdstidstilrettelæggelse Fælles forståelse mellem Halsnæs Kommune og Danmarks Lærerforening kreds 38 om: Opgaveløsning i Halsnæs Kommunes folkeskoler i skoleåret

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Notat om kommunikation med forældre.

Notat om kommunikation med forældre. Notat om kommunikation med forældre. På mange skoler arbejdes der i disse år med formen for kommunikation mellem lærere og forældre. Det er vigtigt her at være opmærksom på arbejdsfordelingen. Kredsen

Læs mere

Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune

Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune Rødovre Kommune og Rødovre Lærerforening har fælles og høje ambitioner for et stærkt fælles skolevæsen.

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

I dette brev følger yderligere information om lockouten og hvordan en lockout vil påvirke skolerne og dermed elever og familier på Frederiksberg.

I dette brev følger yderligere information om lockouten og hvordan en lockout vil påvirke skolerne og dermed elever og familier på Frederiksberg. NOTAT Information 2 om lockout af lærere 1. marts 2013 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2013/0005110-1 Skoleafdelingen Kære forældre til børn i folkeskoler i Frederiksberg Kommune Forhandlingerne mellem Kommunernes

Læs mere

Fælles forståelse af OK 15, bilag 1.1

Fælles forståelse af OK 15, bilag 1.1 Bornholms Lærerforening og Bornholms Regionskommune har på baggrund af overenskomstens bilag 1.1 drøftet punkterne 1 15 samt håndtering af 6. ferieuge og rammer for løsning af TR- og AMR-opgaver. Processen

Læs mere

Forståelsespapir for skoleåret 2015/16

Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 Indledende bemærkninger: Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 Nærværende Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 er første skridt på vejen mod endnu bedre samarbejde mellem Vordingborg Kommune og Kreds

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune KREDSINFORMATION Juni 2014. Denne kredsinformation indeholder bl.a. orientering om: God sommerferie Din løn pr. 1.8.2014 Lejre Lærerforening

Læs mere

MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84.

MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84. MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84. 1. år med Lov 409. Så er første skoleår under Lov 409 næsten gået. Alle har i løbet af året gjort sig dyrt købte erfaringer med den arbejdssituation,

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger. Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.

Læs mere

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1

TR-kursus Modul 1A. Arbejdstid Kommunale område. September 2015 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul 1A Arbejdstid Kommunale område September 2015 10-09-2015 SIDE 1 Oplæg Lov 409 (OK13) Det politiske papir om arbejdstid (OK15) Drøftelser om arbejdstid proces og redskaber Gruppearbejde

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

SYTTEN INFO. Årgang 19 - formandens skriftlige beretning AMBITIONER FOR EN BEDRE FOLKESKOLE

SYTTEN INFO. Årgang 19 - formandens skriftlige beretning AMBITIONER FOR EN BEDRE FOLKESKOLE SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 19 - formandens skriftlige beretning AMBITIONER FOR EN BEDRE FOLKESKOLE FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING 2015 Side 2 Som indledning vil jeg tillade

Læs mere

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen. Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og

Læs mere

Økonomien i folkeskolereformen.

Økonomien i folkeskolereformen. Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Bilag 3 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune 14. oktober 2013 Økonomien i folkeskolereformen. Resume og sammenfatning I tabel 1 nedenfor

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Resultatet OK2015 Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Generelle krav Sikring af TR s tid til arbejdet. Lønstigninger - reallønsforbedringer. Fortsættelse af reguleringsordningen. Medfinansiering

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Før du søger job i Vejen kommune

Før du søger job i Vejen kommune Før du søger job i Vejen kommune Fakta om arbejdstid/forhold i Vejen kommune: 1. Den gennemsnitlige månedlige nettoløn for lærere og børnehaveklasseledere i Vejen kommune er 32.397 kr. (KRL.DK, juni 2015).

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Referat af TR-møde d. 23. februar.

Referat af TR-møde d. 23. februar. Referat af TR-møde d. 23. februar. Dagsordenspunkt Tid Referat 1) Orientering fra bestyrelsen om: a) Temadag med skoleledere og forvaltning d. 24. marts kl. 12-16 v. Ane. Temadag på Mødecenter Frb.d.24.

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

KREDSBLADET #19 KREDSBLAD FOR MEDLEMMER AF NÆSTVED LÆRERKREDS I NÆSTVED 7. ÅRGANG 2014 TEMA: ARBEJDSMILJØ/ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER

KREDSBLADET #19 KREDSBLAD FOR MEDLEMMER AF NÆSTVED LÆRERKREDS I NÆSTVED 7. ÅRGANG 2014 TEMA: ARBEJDSMILJØ/ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER KREDSBLADET #19 KREDSBLAD FOR MEDLEMMER AF NÆSTVED LÆRERKREDS I NÆSTVED 7. ÅRGANG 2014 TEMA: ARBEJDSMILJØ/ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER ny kredsstyrelse KOLOFON KREDSBLADET Næstved Lærerkreds Slagelsevej 14

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere

Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere Bilag 2: Arbejdstid, ferie og opgavefordeling for lærere og bh. klasseledere Indledning Udgangspunktet for planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid er LOV 409 og bilag 1.1. om arbejdstid.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 VALG AF FORMAND OG KONGRESDELEGERET VALG AF NÆSTFORMAND OG KONGRESDELEGERET Peter Hansen Absalon

Læs mere

Politisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato

Politisk spor Opgave Deltagere Aktiviteter/kommentarer/ dato Skole og Undervisning Dato: 27.05.2014 Sagsnr.: 13/32999 Dok.løbenr.: 147785-14 Sagsbehandler: Maria Wandahl Direkte tlf.: 7376 7392 E-mail: mwa@aabenraa.dk Opdateret procesplan - Juni Politisk spor Opgave

Læs mere

Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 22. april 2015 Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Indledning Baggrunden Rammerne for lærernes arbejdstid skal understøtte målene og intentionerne i

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål Opgaveoversigten Opgaveoversigten - hvad skal med? Skal opgaver som fx legepatrulje, elevrådsarbejde og andre opgaver, hvor der indgår elever,

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer

Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer Arbejdstid For at gøre aftalen enkel og ubureaukratisk bygger aftalen på et helt skoleår. Det maksimale undervisningstimetal er fastlagt for et skoleår. Hvis du ansættes

Læs mere

2. Fastlæggelse af dagsorden Den udsendte dagsorden følges, der tilføjes dog et nyt punkt 3 e: Beslutning i Skole- og Undervisningsudvalget.

2. Fastlæggelse af dagsorden Den udsendte dagsorden følges, der tilføjes dog et nyt punkt 3 e: Beslutning i Skole- og Undervisningsudvalget. Hvidovre Lærerforening Danmarks Lærerforening kreds 14 Idrætsvej nr. 73, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 70 14 014@dlf.org dlfkreds14.dk 8. oktober 2015 Til Kredsstyrelsen Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag

Læs mere

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014 Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 285 Inviterede 340 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Valgindlæg Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Arbejdstid, overenskomst, lokalløn, arbejdsmiljø, skoleudvikling, det kommunale budget beskæftigelsessituationen, foreningspolitikken

Læs mere

Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014

Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør OPDATERET NOTAT 2. juni 2014 Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 I forhold til det oprindelige udkast til notat om økonomien i folkeskolereformen

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Referat af generalforsamling i Skiveegnens Lærerforening den 5. marts 2015

Referat af generalforsamling i Skiveegnens Lærerforening den 5. marts 2015 Referat af generalforsamling i Skiveegnens Lærerforening den 5. marts 2015 Referat: - Velkomst ved formand Leif Primdal, dernæst fællessang: ( Der går gennem tiden. På klaver: Lene Bjerre Sørensen) Ad

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende

Læs mere

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne.

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne. Beretning 2015. De forløbne år har været de mest turbulente i foreningens nyere historie. Arbejdsgiverne er målrettet gået efter at stække lærernes muligheder for indflydelse. De har frataget foreningens

Læs mere

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag Børne- og Ungdomsforvaltningen Lidt om BUF Den største af de 7 forvaltninger i København Ca. 17.000 ansatte Ca. 500 niveau 4 ledere fx pædagogiske ledere

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere