ÅRBOG 2009/2010 Synergi fra erfaring til metode

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRBOG 2009/2010 Synergi fra erfaring til metode"

Transkript

1 ÅRBOG 2009/2010 Synergi fra erfaring til metode Børn og ældre under samme tag Diakonisser hjælper sosu-elever Ældre i et nyt perspektiv Et værdifuldt fællesskab

2 INDHOLD Side 03 En styrket organisation På vej mod de 150 år Synergi må man lytte sig til Vi lærer af hinanden 10 Projekt Livets Afslutning 11 Børn og ældre under samme tag 11 UC Diakonissestiftelsen ønsker synergi 12 Bliv professionsbachelor på Diakonissen 13 Diakonisser hjælper sosu-elever 14 Byggeri baseret på international forskning 15 Ældre i et nyt perspektiv 16 Budget 17 Mad med følelse 17 Danmarks eneste alterbrødsbageri Et døgn på Diakonissestiftelsen 20 Vedbygaard i vækst 21 Cafe Kram vil hjælpe Der er brug for dig 23 De fælles rammer er guld værd 24 Ny visuel identitet 25 Hjælp os med at hjælpe andre Et værdifuldt fællesskab 29 Året der gik 30 Færdiguddannede i Diakonifællesskabet 32 Mindeord 33 Diakonissestiftelsens delegeretforsamling 34 Bestyrelse Navne & kontaktinformation Synergi der bringer håb Temaet for årets årbog er Synergi fra erfaring til metode, og handler om de unikke muligheder, som vi har ved at udnytte synergien mellem vores mange forskellige institutioner og fagligheder. Synergi opstår, når helheden bliver større end enkeltdelene, og her på Diakonissestiftelsen tror vi på, at vi forbedrer vores omsorg for døende, syge, ældre og børn, når vi deler erfaringer, arbejder sammen, udvikler fælles metoder og alle bidrager med input til hinanden. God læselyst! Hanne Thomsen Årbog Redaktionen afsluttet 15. marts 2010 Diakonissestiftelsen Peter Bangs Vej 1D 2000 Frederiksberg Tlf Giro: Bank: (4180) Protektor Hendes Majestæt Dronningen Redaktion Hanne Thomsen (ansvarshavende) Anja Klemp Vilgaard (redaktør) Kontakt: Formand for bestyrelsen Mogens Madsen Direktion Hanne Thomsen, generalsekretær Erik Jensen, vicedirektør Foto & Grafisk produktion Design: Designit A/S Foto: Simon Klein-Knudsen ISS Oplag: 5000 Tak til Sosu-elev Ann-Sofie Mikkelsen, søster Erna Lauridsen og klinisk sygeplejespecialist Rita Nielsen (forside).

3 Mogens Madsen / Diakonissestiftelsens bestyrelsesformand. En styrket organisation Det seneste år har været præget af forandring. Vi har set nedskæringer, fået en ny uddannelse og en ny grafisk linje. Og så har vi lagt en dugfrisk strategi: Vi vil vise omverdenen, at vi lærer af hinanden og lærer fra os. På Diakonissestiftelsen blander vi os i, hvordan vi som kirke og samfund tager os af mennesker, der har det svært. Vi udnytter synergien, der opstår hvor ældrepleje, sygepleje, pædagogik, tro og etik krydser hinanden. Og vi ønsker at gøre det gennem uddannelse og metodeudvikling har været et travlt år for Diakonissestiftelsen. Store beslutninger, store udfordringer og store udviklingsprojekter har præget året. Efter mere end 30 års indsats for at skabe en offentligt anerkendt og finansieret uddannelse i sognediakoni og religionspædagogik fik vi lige før nytår godkendelsen af den nye professionsbacheloruddannelse Kristendom, Kultur og Kommunikation. Samtidig er mere end 17 års indsats på rehabiliteringsområdet på vej mod sin foreløbige afslutning. Farvel og goddag Ved årsskiftet er 34 medarbejdere flyttet ud sammen med Sundhedscentret, og Frederiksberg Kommunes beslutning om selv at etablere Den ny Døgnenhed betyder, at Diakonissestiftelsens Døgnenhed ophører. Allerede ved udgangen af 2010 flyttes cirka halvdelen af døgnpladserne og dermed arbejdspladserne i 2015 forventer vi, at alt er afviklet. Vi har måttet spare og foretage afskedigelser i centrale funktioner, men er også motiveret til at fokusere på muligheder og styrker. Synlighed, uafhængighed og fælles fokus Vi skal styrke Diakonissestiftelsens økonomi, og gøre os mere uafhængige af offentlige midler. Visionen om at skabe et miljø på Diakonissestiftelsen, hvor der er synergi mellem at bo, leve og lære bliver nu konkret i planer på ældre- og uddannelsesområdet. Vi er i forhandlinger om at bygge 72 nye plejeboliger, og det fælles uddannelsescenter UC-Diakonissestiftelsen tilfører planer om flere uddannelser, flere studerende og ny kursusvirksomhed. På sundhedsområdet ønsker vi i de kommende år at udvikle nye tilbud i tilknytning til hospice. Der er ingen tvivl om, at Diakonissestiftelsen er på rette kurs og fortsat spiller en vigtig rolle. Det kommende år markerer fortsat vores styrke og vilje til at kæmpe for samfundets svageste.

4 DIAKONISSESTIFTELSEN / JUBILÆUM Diakonissestiftelsen på vej mod de 150 år I 2013 fylder Diakonissestiftelsen 150 år, og det giver anledning til selvransagelse. På de følgende sider vil du møde en organisation, der lever, lærer og bor sammen. En organisation, der er klar til at runde et skarpt hjørne i fuld fart men også med fællesskabet og erfaringerne i behold. På Diakonissestiftelsen ønsker vi at skabe synergi mellem det at bo, leve og lære. Det sker i et fælles miljø med fokus på kristne værdier, og i 2010 lægger vi kimen til mere af det hele. Vi vil være et sted, hvor man har lyst til at komme både som barn, ung, voksen og gammel. Ifølge generalsekretær Hanne Thomsen betyder alt dette, at Diakonissestiftelsen vil udfordre kvaliteten i ældreplejen og komme med nye tilbud om at bo i et fællesskab. Organisationen vil i stigende grad selv tage ansvaret for økonomi og indsatsområder. Den vil satse på udvikling af sine seks tønder land for at skabe et sted, hvor der både bor studerende, forskere og aktive ældre med mod på fællesskabet. Stærk, faglig og frigjort For Diakonissestiftelsen drejer det sig om at drage omsorg og bringe håb. At have medmenneskelig forståelse, en høj grad af faglighed og et konstant fokus på udviklingen af det liv, der bliver levet i organisationens insitutioner, boliger, skoler og afdelinger. Den 150 årige historie forpligter og det er vigtigt at føre de stærke værdier videre.

5 Diakonissestiftelsen er en stærk, faglig og frigjort kvinde, for hvem tro er noget helt naturligt. Hun er veluddannet og engageret i sit arbejde, synes, hun gør en forskel og videreuddanner sig gennem hele livet. Hanne Thomsen, generalsekretær I 2010 hedder indsatsområderne uddannelse, ældre og sundhed. Det er hér, Diakonissestiftelsen har sine rødder og sin erfaring og det er hér, der er størst mulighed for at præge samfundets udvikling, sætte faglige standarder, tjene flere penge og få flere midler til uddeling. Når generalsekretær Hanne Thomsen beskriver Diakonissestiftelsen som en person, siger hun, at organisationen er en stærk, faglig og frigjort kvinde, for hvem tro er noget helt naturligt. Hun er veluddannet og engageret i sit arbejde, synes hun gør en forskel og videreuddanner sig gennem hele livet. Hun er velorienteret i kirke og samfund, men især i sit fag. Og så er hun også lidt af en rødstrømpe. Hun er selvbevidst og kender sit eget værd hun går op i at bruge sine erfaringer til metodeudvikling og nyder at være en del af et fællesskab. Væk fra glansbilledet I denne beskrivelse er uniformerede kvinder glansbilledet af diakonisser, der lever efter omsorg som hovedord og har katten i fodenden, billeder, der er alt for gode til at fjerne fokus fra det, Diakonissestiftelsen i virkeligheden er. I diakonien beskriver vi ofte os selv som de hænder, der handler, når mennesker er i nød. Og derfor er det vigtigt, at vi har dygtige hænder og satser på faglighed, erfaring og metodeudvikling. Ligesom Diakonifællesskabet har ændret sin form og fremtoning, siden det hele begyndte i 1863, har Diakonissestiftelsen også gjort det ud fra kærligheden til formålet, siger Hanne Thomsen og tilføjer: Denne årbog handler om synergi og fremtidens krav til virksomheden. På de følgende sider viser vi, hvad det er, der gør os til noget særligt; at Diakonissestiftelsen har en organisation og en opbygning, der både gør den i stand til at arbejde for det offentlige og fungere som forretning samtidig med, at den som frivillig organisation kan mobilisere frivillige ressourcer på områder, hvor der er særlige behov. Og vi viser, at den gør det. Indsamling og vidensdeling På Diakonissestiftelsen bliver der samlet penge ind for at kunne hjælpe ældre, døende og syge mennesker, der har brug for det. Organisationen indeholder pensionister, studerende, diakonisser og borgere med og uden fuldtidsarbejde, der donerer timevis af frivilligt arbejde. Den har hospice-sygeplejersker, der øser af deres erfaring med døden til plejepersonale på andre af de tilknyttede institutioner. I denne årbog præsenterer Diakonissestiftelsen en række eksempler på fællesskabets betydning. Årsagen er, at det netop er dette helt unikke faglige fællesskab, der gør organisationen konkurrencedygtig, giver den mulighed for at arbejde på tværs, pulje sin viden og dagligt kæmpe for mennesker i udsatte situationer. Årbogen har synergien som fokus, fordi det er den, der skal bringe organisationen godt ind i dette og de kommende år.

6 DIAKONISSESTIFTELSEN / INPUT UDEFRA 6-7 Hør nøden og reagér på den / Teolog Hans Raun Iversen giver sit bud på, hvad synergi er og indebærer i Kristi forbillede. Her ses sygeplejerske Jesper Grud med en patient på Hospice. Der er mange, der lytter meget til mennesker med hver deres nød (...) på Diakonissen. Men der er også behov for, at medarbejdere af alle slags lytter til hinanden.

7 Synergi må man lytte sig til En lærende virksomhed må begynde med at være lyttende siger dette års klummeskribent lektor i praktisk teologi Hans Raun Iversen. Alice havde været syg i cirka fire år, da hun døde. Og når man kommer fra et presset hospitalsvæsen og ud til roen på Diakonissestiftelsens Hospice, så er det som at lande i himlens forgård. Der er tid til at se og høre mennesker, tid til pleje. Der er kærlighed nok til at udføre mirakler. Gunnar Vosgerau, 70 år. Gift med Alice, der døde på Hospice i Hvad er synergi? Det kan man læse om i Det nye Testamente. Gud og mennesker kan samvirke eller synergere (Mark. 16,20), tro og gerninger kan samvirke hos et menneske (Jak. 2,22). Ja, alt kan virke sammen til det gode for dem, der elsker Gud (Rom. 8,28). Begyndelsen til synergi er, at man lytter til andre ud fra kristendommens synergistiske menneskesyn. Ethvert menneske er enestående For kristendommen gælder det, at ethvert menneske er skabt i Guds billede og lighed. Som sådan er ethvert menneske et budskab fra Gud til os og derfor enestående og uerstatteligt. Det er ingen selvfølge i dagens samfund, hvor et elitært menneskesyn baner sig vej, blandt andet i kraft af nye biomedicinske muligheder, så mennesker gradueres efter deres grad af perfektion målt ud fra tidens målestokke. I den situation er det afgørende, at diakonien samtidig med at konkret nød afhjælpes lytter sig ind på mennesker. På den måde kan den være med til at udtrykke og fastholde det menneskesyn, at ethvert menneske har uendelig værdi på forhånd, uanset kvalifikationerne. Det gælder også på det samfundspolitiske plan: Kun ved at leve meget tæt med og hver dag lytte til mennesker af enhver art (handicappede, misbrugere, døende etc.) kan man med fuld styrke gøre gældende, at alle mennesker virkelig er så ligeværdige og værdifulde, som kristendommen siger. I livet som i mødet med døden er den kristne altid kaldet til at være det medmenneske, i hvis dragt Kristus kan komme til et menneske hver dag og i den sidste nattevagt. Som mennesker kan samvirke med Gud til bedste for deres medmennesker, kan vi også samvirke med hinanden. Metoden er først og fremmest intensiv lytning. Overalt i diakonien gælder det, at det er den virkelige nød, der skal forstås. Det er den tjeneste, der virkelig er behov for, der skal udføres: Du må ganske nøiagtigt finde det Sted, hvor den Anden er, og begynde der, som Kierkegaard udtrykker det. Lyt og lær af hinanden Der er mange, der lytter meget til mennesker med hver deres nød hver dag på Diakonissen. Men der er også behov for, at medarbejdere af alle slags lytter til hinanden og lærer af hinandens erfaringer som lyttere. En lærende virksomhed må begynde med at være lyttende. Jeg har gennem de sidste par år haft lejlighed til at lytte til 17 patienter med den dødelige sygdom Kronisk Obstruktiv Lungelidelse (KOL). Det skyldes, at jeg er vejleder for Ingeborg Ilkjærs Ph.D.-projekt om KOL-patienters eksistentielle åndenød. Når man lytter til mennesker i nød, er verden ikke længere den samme. For så hører man også, hvad man selv kan og bør gøre i ens eget virke som medmenneske, plejer, lærer, præst eller leder og beslutningstager. Først da har vi hørt den nød, som Jesus Kristus har hørt. I Kristi forbillede Det nye Testamentes billede af Jesus Kristus som den diakon, der ved sig sendt til mennesker for at udtrykke Guds kærlighed til dem, koste hvad det vil til og med døden på et kors er uafrysteligt. Derfor er den kristne altid udfordret til at møde og tjene Jesus i en af disse mine mindste (Matt. 25,40), men også til selv at blive en Kristus for sin næste. Først ved at lytte til mennesker, som Jesus gjorde, og så give skikkelse til noget af Kristus og hans kærlighed til medmennesket. Teolog Hans Raun Iversen / I diakonien gælder det, at det er den virkelige nød, der skal forstås.

8 DIAKONISSESTIFTELSEN /TEMA 8-9 Livsglæde i centrum / Vi kan lære af hinanden, og små hverdagsprojekter kan blive grundlaget for større viden og nye metoder. Det oplevede børn, ældre og personale på Louisegården og Søster Sophies Minde i Vi lærer af hinanden på tværs af faggrænser Vi skal skabe rammer for samarbejde, idéudvikling og fælles projekter. De første skridt er allerede taget fra flere forskellige sider på Diakonissestiftelsen. Få inspiration fra nogen af dem, der oplevede synergi-effekter i Pædagoger, plejepersonale, sygeplejersker og studerende har arbejdet sammen på kryds og tværs i 2009, og det er der kommet rigtig meget reflektion, lærdom og metode ud af. Louisegården og Søster Sophies Minde tog i 2009 initiativ til at lade deres børn og ældre mødes. Det betød livsglæde og værdifuld læring for alle. Projekt Livets Afslutning bød på erfarings- og vidensdeling mellem Hospice og det plejepersonale, der har med ældre at gøre andre steder i organisationen. Nu bliver erfaringerne udgivet på bog. Det nye uddannelsescenter er en realitet, og kræfterne på de sundheds- og kirkefaglige uddannelser bliver samlet. Der er ingen tvivl om, at faglige fælleskaber er i centrum på Diakonissestiftelsen i disse år.

9 Jeg er meget glad for Louisegården. Den er rummelig og personlig, pædagogerne er meget opmærksomme og ens barn forsvinder aldrig i mængden. Og så kan jeg godt lide ånden på Diakonissestiftelsen ; jeg kan godt lide historien, og at der er plads til næstekærlighed uden at det skal lyde kristent og frelst. Line Thit Klein-Knudsen, 32 år. Mor til Vega og Filuka, der går i Louisegården. Vidste du / At der i november 1980 blev samlet underskrifter ind i protest mod, at Diakonissestiftelsens Hospital skulle lukkes og at det virkede. / At søstre har kunnet gifte sig uden at udtræde af søsterfællesskabet siden De ældre får lys i øjnene, når de ser børnene, de minder dem om deres egen barndom, giver dem livsglæde og nogen at være noget for, siger Søster Sophies Mindes forstander Arne Kolsum med et smil, da han bliver spurgt til det samarbejde, som han og Børnehuset Louisegården indledte i efteråret For ham er der ingen tvivl om, at de ældre finder det livsbekræftende at have besøg af børn og at børnene har godt af at være sammen med den meget ældre generation. De børn vil jo ikke være fremmede over for gamle og syge mennesker. De vil have nogle billeder med sig af vores ældre, som de vil kunne nyde godt af senere i livet, siger han og rammer dermed direkte ned i årsagen til, at Louisegården har lyst til at udvidde samarbejdet. Det sociale barn Vi stræber efter at skabe sociale børn, og derfor finder vi det vigtigt, at de forstår forskellighed, lærer, at vi ser forskellige ud, har forskellige baggrunde og opfører os forskelligt afhængigt af om vi er unge, voksne eller gamle, siger Louisegårdens konstituerede leder Anita Kleischmann. Hun har lagt mærke til, at mange af vuggestue- og børnehavebørnene hovedsageligt er omgivet af raske og endnu ikke pensionerede bedsteforældre og derfor ikke rigtig ved, hvad det vil sige at være gammel og bo på plejehjem. Derfor vil hun rigtig gerne fortsætte samarbejdet med Søster Sophies Minde og er lige nu i færd med at udvikle og evaluere projektet. Lær døden at kende Også klinisk sygeplejespecialist Rita Nielsen fra Hospice er i fuld gang med erfaringsindsamling baseret på et frugtbart samarbejde på Diakonissestiftelsen. Hun har deltaget som underviser på projektet Livets Afslutning hvor plejepersonale fra Salem, Søster Sophies Minde og Døgnenheden blev undervist i at pleje døende og deres pårørende samt håndtere deres egne følelser i forbindelse med det sidste farvel fra en beboer og nu arbejder hun på en bog, der skal fungere som opslagsværk i det daglige arbejde. De, der har fået undervisningen under projektet, siger, at de er blevet meget bedre til at drage omsorg for de døende på afdelingerne. De kan nu se, hvornår et menneske er døende, og hvornår det er på tide med en anden form for pleje, siger Rita Nielsen og glæder sig over, at Uddannelsescentret på sigt vil undervise i det materiale, hun i øjeblikket arbejder med.

10 DIAKONISSESTIFTELSEN /TEMA Projekt Livets Afslutning bliver til kursusmateriale Døden i hverdagen / Klinisk sygeplejespecialist på Hospice, Rita Nielsen, færdes til daglig blandt døende mennesker. Nu kommer hendes erfaringer i en bog, så andre kan få glæde af dem. En ny bog er på trapperne, en bog, der handler om Livets Afslutning, om hvordan man som professionel taler med én, der er ved at dø, italesætter sorgen hos de pårørende og i det hele taget forholder sig til det sidste farvel. Bogen bliver på cirka sider, vil fungere som et opslagsværk og kan bruges under de kurser, som Diakonissestiftelsen ønsker at lancere i emnet på Uddannelsescentret. Og så er den opstået på baggrund af et projekt, der har fundet sted i et samarbejde mellem Diakonissestiftelsens Hospice, præsterne, skolerne og plejepersonale på henholdsvis Salem, Søster Sophies Minde og Døgnenheden. Nogle patienter skal have lov at dø Der er behov for en øget viden om, at man ikke nødvendigvis skal sende den ældre på sygehuset for at få et drop i armen, hvis han eller hun ikke kan spise eller drikke længere. Når det er tid til at dø, har kroppen ikke brug for mad og drikke. Man dør ikke af tørst, kroppen kan bare ikke omsætte væsken, og derfor har man ikke brug for det. I sådan en situation synes jeg, at det er synd for de gamle, hvis plejepersonalet sender dem afsted til det virvar, et sygehus også er. I stedet skulle de have lov til at blive på plejehjemmet, hvor de har det trygt og godt få en god sidste tid med de pårørende omkring sig og et personale de kender, siger Rita Nielsen. En stor hjælp for plejehjemmene Projekt Livets Afslutning opstod i sin tid, fordi der var en stor del af personalet på Diakonissestiftelsen, der efterlyste mere viden om døende. Hospice havde erfaringen, og det virkede som en god idé at lade dem dele deres viden og erfaringer og i øvrigt samarbejde med både Sosu-skolen, Sygeplejeskolen og præsterne. Der er ingen tvivl om, at projektet har været en succes. Plejepersonalet har fået nogle konkrete redskaber til kommunikation og til samarbejde med de pårørende, og de tør nu gå ind og tale med de døende om det åndelige, om at forberede sig til døden og begravelsen og måske endda bede en bøn med dem, siger Rita Nielsen og tilføjer, at det nu gælder om, at få den viden fastholdt og udbredt. Jeg tror, at bogen vil kunne være en stor hjælp på plejehjem og i hjemmeplejen landet over. Der er flere, der dør på plejehjem end på hospice i Danmark, og der er brug for en opkvalificering. Det er noget, vi kan bidrage med, siger hun. Nye bøger opstået i forbindelse med projektet Livets Afslutning. Rita Nielsen: Venteværelset en døendes fortælling om livet Udkommer 10. juni 2010 på Unitas Forlag. Pris: kr. 199,- Bogen er en ung mands fortælling om livet, det at være døende og at skulle tage afsked med sin søn på 3-4 år. Læsere af Diakonissestiftelsens Årbog kan få 10% i rabat ved bestilling af bogen på Unitas Forlags hjemmeside inden den 1. juni Marianne Bønløkke: Ord til livet Udkommer i sommeren Bogen er en samling af blandt andet salmer, sange, bibeltekster, bønner, udvalgte tekster til eftertanke og eksempler på ritualer. Den kan bruges af sundheds- og plejepersonale samt pårørende, når et ældre menneske dør. Vil du vide mere om projektet Livets Afslutning kan du klikke ind på

11 TEMA Jeg kan godt lide, at man kan have glæde af hinanden på tværs af alder og alting. Hvis mine børn kan bidrage til en lille solstråle i nogle ældres liv så er det helt i orden. Line Thit Klein-Knusen, mor til to i Louisegården. Børn og ældre under samme tag Det var et tilfældigt møde mellem en gruppe børn fra Louisegården og nogle vinkende ældre på Søster Sophies Minde, der skabte grobunden for et utraditionelt samarbejde. I dag er samarbejdet under udvikling og en faglig inspiration i det daglige for både pædagoger og plejepersonale. Jeg synes, at det er et fantastisk budskab, vi kommer med: Hvis du tænker utraditionelt, kan du ramme nogle behov, skabe en gnist og bruge ressourcerne anderledes, end du plejer til glæde og gavn for både børn, ældre og ansatte, siger Anita Kleischmann, der er konstitueret leder i Børnehuset Louisegården. I november gik en af hendes ansatte, pædagogmedhjælper Jakob Nyborg, en tur med en gruppe af børnehusets børn, og da de passerede Søster Sophies Minde, var der et par ældre beboere, der vinkede og smilede til dem. Det fik Jakob Nyborg til at tænke tanken: Hvofor ikke give dem et besøg? Og dernæst tog begivenhederne fart. Louisegården kontaktede Søster Sophies Minde, besøgene blev skemalagt til at finde sted hver onsdag mellem klokken 9.30 og og det blev besluttet af gruppen af børn maksimalt skulle være på 8-10 styk, både vuggestue- og børnehavebørn. 104-årig leger med Det var rigtig, rigtig sjovt. Halvdelen af de ældre sad der bare, den anden halvdel klappede i deres hænder og smilede i et væk, En dame på 104 år legede rent faktisk med børnene nede på gulvet, fortæller Jakob Nyborg, der selv er overrasket over den succes, som besøgene er blevet og den påvirkning, de har haft på alle, der har været med. Forældrene føler, at vi gør en god gerning og glæder sig til, at det er deres børn, der skal afsted. Børnene, der er med i gruppen, snakker ikke om andet dagen før og dagen efter, de føler sig specielle, når de bliver udvalgt til at komme med, siger han og bliver bakket op af Anite Kleischmann: Der er kommet liv ind i de ældres rum personalet bliver gladere og der opstår i det hele taget en følelse af større fællesskab på tværs af arbejdsplajdserne. Det er imponerende, hvad blot en time om ugen kan betyde for så mange, siger hun. UC-Diakonissestiftelsen ønsker synergi Det nye uddannelsescenter er tæt på at være en realitet. Centrets leder Vibeke Nørholm glæder sig over den udvikling og synergi, der kan opstå ved at samle de sundheds- og kirkefaglige uddannelser fagligt og økonomisk. Vi samler uddannelserne, fordi vi tror på, at vi kan opnå en synergi. Sygeplejeskolen og Sosu-skolen er små skoler, og vi har manglet nogle at sparre med fagligt det får vi nu. Det faglige fællesskab bliver styrket af, at vi kommer til at bo sammen, siger hun. Ifølge Vibeke Nørholm er det tid til at arbejde mere sammen, udnytte hinandens ressourcer og lade synergien komme til udtryk i både de formelle og uformelle sammenhænge. Fagligt fællesskab og stabil økonomi Det vil blive mere udfordrende for personalet at få nogle flere kollegaer. Det er hyggeligt at være en lille skole, hvor alle kender hinanden men vi er også nødt til at tænke i størrelse, både fordi det skaber udvikling, men også fordi det bidrager til en god og stabil økonomi, siger hun. Vibeke Nørholm ser desuden frem til synergieffekterne alle steder på Diakonissestiftelsen og vil arbejde for, at Uddannelsescentret bliver samlingspunkt for mere metodeudvikling. Eksempelvis skal vi nu på baggrund af projektet Livets Afslutning lave kurser til Sygeplejeskolens studerende, Sosuskolens hjælpere og assistenter. Vores styrke ligger i den måde, vi møder mennesker på de erfaringer skal gøres til metode, siger hun. Diakonissestiftelsen satser på uddannelse Også Diakonissestiftelsens generalsekretær Hanne Thomsen glæder sig over Uddannelsescentret og det fokus, som det vil give metodeudviklingen i organisationen. Uddannelse er primær for Diakonissestiftelsens arbejde og selvforståelse, og det nye uddannelsescenter betyder, at vi får en fast ramme at forankre dette fokus i. Vores sundhedsog omsorgstradition er tæt forbundet med Sosu- og Sygeplejeskolerne, og nu vil Uddannelsescentret styrke vores kurser og videreuddannelsestilbud yderligere, siger hun og tilføjer: Ved at etablere et uddannelsescenter, som får synergi, samtænkning og metodeudvikling som omdrejningspunkt, fastholder vi fokus på faglighed, og vi håber, at det vil inspirere andre inden for sygeplejen.

12 DIAKONISSESTIFTELSEN / UDDANNELSE Det er dejligt at komme fra Diakonissen vi har et godt ry, når vi kommer ud, og vi er lidt specielle. Man ved, at der bliver taget godt hånd om os, at Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole er en af landets ældste, og at den har sjæl. Jeg er stolt af at gå her. Navne Navnesen 01 Sygeplejestuderende, Caroline Lemb, 24 år. 6. semester Kristendom, Kultur og Kommunikation bliv professionsbachelor på Diakonissen Til september begynder det første hold studerende på den nye professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation. Kort før nytår fik Diakonissestiftelsen den glædelige besked, at uddannelsen i Kristendom, Kultur og Kommunikation var blevet godkendt af Undervisningsministeret. Professionsbachelor-uddannelsen, der bliver udbudt på Diakonissestiftelsen og Diakonhøjskolen i Århus, varer 4 år, er SUberettiget og giver adgang til job som eksempelvis sognemedhjælper, kristendomsunderviser eller informationskonsulent i Folkekirken. Uddannelsen betyder, at vi kan uddanne kvalificerede medarbejdere til Folkekirken. Mange af sognemedhjælperne mangler noget grundlæggende kristendomskundskab ikke teologi, men basiskundskaber der vil hjælpe dem til at vælge de rigtige tekster til de rigtige sammenhænge, siger uddannelseskoordinator på den nye uddannelse, Ruth Bjerrum. Ikke forkyndelse Hun understreger, at 3K-uddannelsen ikke er forkyndende men derimod en professionsrettet uddannelse, der primært peger ind i et kirkeligt arbejdsmarked. Det drejer sig om at være i dialog med alle slags mennesker, hvad enten de er muslimer, kristne, budhister eller borgere, der måske finder det svært at tro. Ifølge Ruth Bjerrum fylder den nye uddannelse et hul, der har eksisteret i årevis. Øget viden og kommunikation Præster, efterskoler og sognemedhjælpere har igennem længere tid efterspurgt en uddannelse, der giver dem en større viden om ungdommen i et sekulariseret samfund. Hvordan får man kristendom tilbudt, så den får relevans for unge mennesker i dag? Hvordan giver man et reelt tilbud til dem, der ikke nødvendigvis er omgivet af den i forvejen?, siger Ruth Bjerrum og fortæller, at uddannelsens færdige professions bachelorer vil være klædt på til at formidle det kristne budskab bredt. Vibeke Nørholm, der er øverste leder af uddannelsescentret, og dermed også af den nye uddannelse, glæder sig til at se de nye studerende til efteråret. Og til den betydning som uddannelsen vil få for Diakonissestiftelsen. 3K-uddannelsen passer fantastisk ind i Diakonissestiftelsens visioner og værdigrundlag. Vi har altid haft uddannelse her nu har vi så fået denne nye anerkendte, kirkefaglige uddannelse. Det vil give muligheder for andre uddannelser og kursusforløb inden for det kirkelige, og det ser vi frem til, siger hun.

13 INPUT UDEFRA Diakonisser hjælper sosu-elever En ny mentorordning på Diakonissestiftelsens Sosu-skole er blevet så stor en succes, at der nu er brug for flere mentorer. I juni mødtes 8 mentorer med 8 Sosu-elever for første gang. I dag knap et år senere har ordningen vist sig at være en kæmpe succes. Vores overordnede mål var at fastholde elever i uddannelsen på trods af de eksterne problemer, de måtte have; hvis de eksempelvis ikke trivedes, var kede af det eller havde brug for lidt opbakning i en svær tid. I dag viser det sig, at ordningen også appellerer til de elever, der vil benytte sig af mentorernes erfaringer for at sikre sig det bedste udgangspunkt og de bedste rammer for deres uddannelse, siger uddannelsesdirektør Jørgen Kløve. Ifølge ham er det især de pensionerede søstre, som Diakonissestiftelsen råder over, der har været en stor hjælp i mentorordningen. Kvinder med bred sygeplejeerfaring og masser af menneskeligt overskud. Den her ordning er udviklet sammen med de andre Sosuskoler i regionen, og regionen støtter den økonomisk. Vores styrke ligger i det frivillige netværk, som Diakonissestiftelsen allerede råder over det har de andre skoler ikke, og forskellen er mærkbar. Vi gør virkelig en forskel, siger han. Hun giver mig styrke Også på elevsiden møder mentorordningen rosende ord. En af de elever, der har nydt godt af at have en mentor, siger således til mentorkoordinator Annette Helmer: Min mentor giver mig styrke, og selvom hun ikke er med mig altid, tænker jeg ofte på, hvad hun ville sige, hvis hun var. Fakta / Overvejer du at blive mentor? Så stiller vi følgende krav til dig. Kan du nikke genkendende til dem, er du meget velkommen til at kontakte Anette Helmer på: Du skal have lyst til at være noget for et andet menneske. Du behøver ikke nogen særlig faglig baggrund. Du skal være villig til at binde dig i minimum et halvt år. Du skal have lyst til at udøve et stykke frivilligt arbejde. Du skal kunne afsætte 1-2 timer om måneden. Elev Iben Sperling Harster og søster Merete Lynge-Nyeboe / Ifølge søster Merete er det givende og ikke nødvendigvis tidskrævende at være mentor.

14 DIAKONISSESTIFTELSEN / ÆLDRE Byggeri baseret på international forskning Diakonissestiftelsens vil i årene, der kommer, satse på nybyggeri og en bedre udnyttelse af de eksisterende kvadratmeter. Arkitekt Rune Ulrick Madsen fra Thora Arkitekter A/S i København er en af de arkitekter i Danmark, der ved mest om ældreboliger og sociale bofællesskaber for ældre. Han skal være bygherrerådgiver for Diakonissestiftelsen og fortæller her, hvorfor kollektive boligformer fungerer så godt for ældre. Alle mennesker har nogle basale behov, og dér hvor de får flest opfyldt, dér trives de. Så enkelt lyder budskabet fra arkitekt Rune Ulrick Madsen, når man spørger ham om menneskers valg af bolig. Og hvad enten man er ung, voksen eller gammel, er det den samme sandhed, der gælder: Som menneske skal man kunne identificere sig med sin bolig og sit boligmiljø, man skal kunne lide de fysiske rammer og de sociale sammenhænge, man indgår i, for at trives. Behov for socialt fællesskab Rune Ulrick Madsen er i øjeblikket en del af forskningsprojektet Fremtidens kollektive boligformer for ældre, og han mener, at et menneskes behov ændrer sig, når det bliver sygt. Når man er svag eller ude af balance, har man brug for et netværk, der fungerer som en familie. Et sted man hører til uden at behøve at yde hele tiden, siger han og understreger, at det er vigtigt, at vi som samfund gør noget for ældregruppen, før plejehjemmet bliver aktuelt. Det, man gør i dag, er ikke godt nok. Som menneske trives man bedst med både at give og modtage ellers bliver det ubehageligt, siger han. Diakonissestiftelsen et bud på fremtiden Rune Ulrick Madsen kigger mod USA, når han fremhæver eksempler på velfungerende kollektive boligformer for ældre. Ikke fordi amerikanerne er særlig gode til ældrepleje, men fordi de har udviklet en række communities for ældre, der virker. Denne kollektive boligform består ofte af ejerboliger, lejerboliger og gruppeboliger kombineret med naturskønne omgivelser, gode restauranter, fælles aktiviteter, biografer og tilbud om at komme på en plejeafdeling, hvis behovet opstår. Det har vist sig, at bofællesskaberne bliver til en kulturel motor for lokalområdet de bliver besøgt af borgere udefra. Og ikke nok med det beboerne har også vist sig at blive ældre, sundere og ikke at have brug for så meget pleje som andre. Forudsætningen for alt dette er dog, at man kommer med på et tidspunkt, hvor man stadig kan skabe sig et socialt netværk. Måske er man lidt for dårlig til at klippe hæk, måske er man blevet mere alene, fordi venner og familiemedlemmer er døde. Måske kan man forudse, at man inden for en overskuelig fremtid får brug for støtte, siger Rune Ulrick Madsen og tilføjer, at livet på Diakonissestiftelsen har en fin sammenhæng til ældrekollektivet og det, vi kalder en ordentlig alderdom. Diakonissen har et aktivt miljø, kulturelle aktiviteter, en bred aldersmæssig sammensætning, trænings- og plejefaciliteter, er tæt på byen og et uddannelsesmiljø. Der er gode muligheder for at skabe fremtidens bud på et aktivt boligmiljø for ældre, siger Rune Ulrick Madsen. Arkitekt Rune Ulrick Madsen / Diakonissestiftelsens bygherrerådgiver.

15 Forstander Arne Kolsum / Nutidens ældre ser ikke sig selv som gamle, de vil være en del af fællesskabet og have indflydelse på deres eget liv. Ældre i et nyt perspektiv Moderne ældre stiller krav. De ønsker at have indflydelse på deres eget liv, er mere globale, mere digitale og langt mere individuelle end de var for 10 år siden. Det er en udfordring, vi er nødt til at møde og tage alvorligt, siger forstander på Søster Sophies Minde, Arne Kolsum. Arne Kolsum er forstander på ældreinstitutionen Søster Sophies Minde. Igennem de senere år har han bemærket, hvordan beboerne har ændret sig fra at være en mere eller mindre homogen gruppe til individer med særlige behov og ønsker. Og det stiller krav til personalet og de ressourcer, der er til rådighed, siger han. Kræftplejepladser Diakonissestiftelsen har mange års erfaring i at pleje mennesker med kræft. Disse erfaringer skal nu bringes i spil i forbindelse med byggeriet af 72 nye plejeboliger dér, hvor Døgnenheden ligger i dag. Planen er, at Diakonissestiftelsen, integreret med de ny boliger, vil udvikle 12 kræftplejepladser for mennesker, der kan drage nytte af organisationens ekspertise, pleje og viden på kræftområdet. Det er et tilbud om en professionel hjælp til kræftramte, der har brug for et par ekstra hænder i hverdagen. Mange af de ældre vi får ind i dag, stiller krav på en måde de ikke har gjort tidligere. De vil have mere indflydelse på deres hverdag og mere individuel behandling. Og så ønsker de at fastholde et mere aktivt liv. De rejser, går til foredrag og ud at spise, siger Arne Kolsum, der anser udviklingen for at være naturlig og helt i tråd med det samfund, vi omgiver os med. Det stiller dog nye krav til ældreplejen, personalet skal være mere åbne for beboernes personlige ønsker, og det vil være fornuftigt at tænke lokalområdet mere ind i dagligdagen, Den geografiske synergi Jeg kan helt klart set muligheder i at kopiere den amerikanske model, som vores arkitekt taler om (se modsatte side, red.). I den vision vi har, skal Café Kram ligge tæt på den nye plejeinstitution, så vores ældre får et naturligt netværk her. Et sted, hvor de kan møde nye mennesker, siger han. I det hele taget mener Arne Kolsum, at Diakonissestiftelsen skal blive bedre til at udnytte den synergieffekt, der er i et hus, hvor der er så mange forskellige aldersgrupper. Et hus, hvor vi geografisk set kan færdes på kryds og tværs både socialt og fagligt. Og han vil gøre, hvad han kan for at realisere det via det nye Søster Sophies Minde. Det at kunne dele vores interesser med hinanden er vigtigt. For så bekræfter vi hinanden som medmennesker. Det er vigtigt at kunne give tilbage til fællesskabet også selvom man er blevet gammel og svækket fysisk, siger han.

16 DIAKONISSESTIFTELSEN / BUDGET Figur 1 Øvrige: 600 Psykiatri: Budget 2010 Diakonissestiftelsens samlede udgiftsbudget er i 2010 på i alt knapt 278 mio. kroner. Fordelingen fremgår af figur 1. Tværgående aktiviteter: Børn: Ældre: Finansieringen sker gennem en række forskellige kilder afhængig af aktiviteten. En væsentlig del af finansieringen kommer gennem driftsoverenskomster med det offentlige. Finansieringen fremgår af figur 2. Sundhed: Figur 2 Gæstfrihed: Uddannelse: Fondsbudgettet for 2010 Fondsbudgettet er opdelt i en del, hvor indtægter og udgifter er formålsbestemte, og hvor bestyrelsen principielt ikke kan ændre ved uddelingen. En anden del, den ikke formålsbestemte, er udtryk for bestyrelsens prioritering. Fondsindtægterne fremgår af tabel 1 og uddelingerne af tabel 2. Egenfinansiering: Frederiksberg kommune: Salemfonden: Vedbygaard: Professionshøjskolen: Undervisningsministeret: Region Hovedstaden: Udviklings- og projektbudget Diakonissestiftelsens udviklingsbudget for 2010 er på i alt 1,774 mio. kr., og finansieres alene af Diakonissestiftelsens egne midler. Det samlede udviklingsbudget fremgår af tabel 3. Projektbudgettet er, bortset fra Ph.D.-projekterne, eksternt finansieret af forskellige puljer og fonde. Det samlede projektbudget er på 1,256 mio. kr. Fordelingen fremgår af tabel 4. Tabel 1 Gentofte Kommune: Tabel 3 FondsIndtægter Renter, legater og gaver med bestemte formål Renter, legater, gaver og andre indtægter i alt Resultat af indtægtsskabende virksomhed ,2 % tilbageholdes til senere disposition Til særlige formål, jvf. ovenfor I alt til ikke formålsbestemt uddeling Udviklingsbudget Generel udvikling 254 Jubilæumsprojekt 40 Diakonal profil 100 Masterplan 400 Fundraising aktiviteter 250 PR-udvikling 350 Lønsystem 130 Elektronisk fakturering 250 Udvikling i alt Tabel 2 Uddelinger Gæstfrihed ELIM -34 Emmauskirken -542 Søsterhjemmet inkl. kantinen Café Kram inkl. Frivillighedskoordinator Kvindenødherberget -200 Præster Diakoniår -307 Kirkefaglig videreuddannelse Bestyrelsesbesluttede uddelinger Tabel 4 Projekter Forskning (erhvervs ph.d.) 60 Søster Sophies Minde Det 3. øje 102 Ph.D.-jubilæumsprojekt 100 Livsmestring og livskvalitet 556 Sundhed for frivillige 197 Udvikling af frivillighed på Diakonissestiftelsen 182 Åben rådgivning i Café Kram 59 Projekter i alt Alle tal i figurer og tabeller er angivet i kr.

17 Køkkenchef Majken Alexander / Mad skal laves med smil og arbejdsglæde så bliver den bedre. Mad med følelse Diakonissens Køkken laver kvalitetsmad, krydret med arbejdsglæde og spædet op med kulturel forskellighed. Jo mere kolorit, jo bedre, siger køkkenchefen der lægger vægt på, at hendes personale lærer af hinanden. Vi skaber god mad gennem arbejdsglæde og folk fra forskellige kulturer. Det smitter alt sammen af på maden. Sådan lyder den smilende besked fra køkkenchef Majken Alexander, der mener, at Diakonissestiftelsens kristne værdier om omsorg og pleje har smittet af på Køkkenet og gør det unikt på et marked, hvor fokus hovedsageligt ligger på indtjening og overskud. Hér er det værdierne, der styrer indtjeningen. Vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten, siger hun og tilføjer, at det på kort sigt kan betyde, at Diakonissestiftelsen taber nogle udbud, men at det på længere sigt er en god investering. Nogle køber Mercedes andre Skoda men det betyder jo ikke, at man ikke kan få solgt en Mercedes, som hun siger. I øjeblikket har Majken Alexander og hendes medarbejdere fokus på at dygtiggøre sig på det konkurrenceprægede marked. De skal blive endnu bedre til at markedsføre Køkkenets mad, der sætter fokus på kvalitet, sundhed og variation. Lige i øjeblikket kører vi en masse forsøg med varm mad, aldersbestemte madpakker til reduceret pris og nye bestillingssystemer. Vi vil gerne lægge vægt på værdierne og give vores kunder en høj grad af individuel behandling. Det er oven i købet et godt forretningskoncept ja, det er vel i grunden bare det, der hedder god service, siger hun. Danmarks eneste alterbrødsbageri Maskinens mange rør og stempler fylder det lille hvidmalede kælderlokale under plejehjemmet Søster Sophies Minde på Diakonissestiftelsen. Klatterne med alterbrødsdej af mel, rismel, vand og olie sprøjtes ud på en plade, bliver mast flade, bagt og spyttet ud som færdige oblater med et tryk af Kristus i den sprøde overflade. Lyden er øredøvende og alterbrødsbager Johnny Brinkmann på 55 år er nødt til at have ørepropper i hele dagen. Hvad?! hvad siger du?, råber han over larmen, mens den fuldautomatiske maskine bag ham knokler derudaf, og radioen spiller endnu et hit på fulde drøn for at overdøve infernoet. Hver dag byder på cirka oblater, der bliver sendt ud fra Frederiksberg til menigheder over hele Danmark, på Grønland, Færøerne og til flere sømandskirker verden over. Det er et sjovt arbejde, fordi det er specielt og fordi, det er noget, som mange har glæde af, siger Johnny Brinkmann, mens han stryger sig over panden. Vi har travlt hernede, det kører hele dagen, forklarer han, og lader en hånd glatte en fold i det hvide arbejdstøj, mens han endnu engang kaster et blik over på den store maskine. 134 år med alterbrød Maskinen er Johnny Brinkmanns ansvar, og han tager sit arbejde alvorligt. Overskuddet fra alterbrødsproduktionen går til driften af Diakonissestiftelsens kirke, Emmauskirken, og har gjort det siden kirken blev indviet nytårsaftensdag i Dengang modtog Diakonissestiftelsen et hostiejern i gave fra nogle katolske søstre i Tyskland. Et hostiejern med en påtrykt figur af Kristus, som det sig hør og bør i den katolske verden. Dette er årsagen til at brødene den dag i dag, bærer den selvsamme figur. Traditionen blev holdt i hævd, selvom det i Danmark var de protestantiske diakonisser, der tog sig af produktionen, og ikke de katolske nonner. I dag er det i Danmark som i de øvrige nordiske lande det ældste diakonissehus, der bager alterbrød til den protestantiske kirke.

18 DIAKONISSESTIFTELSEN / DØGNUR Et døgn på Diakonissestiftelsen Diakonissestiftelsen sover aldrig. Der er medarbejdere på arbejde døgnet rundt, aktiviteter morgen, middag, aften og nat. Mød nogle af de mennesker som lever dele af deres liv side om side i løbet af døgnets 24 timer. kl Hospice-sygeplejerskerne Anni Nissen og Karin Castberg går ind på Stue 8, vender den sovende patient, giver mundpleje og veksler et par ord med hans kone, som hviler på en drømmeseng ved siden af sin mand. kl Bager Morten Frandsen møder ind og slår den dej sammen, som senere skal blive til brødene i skolemaden. Køkkenet leverer til 12 skoler i Hvidovre, Gentofte og på Frederiksberg. kl Pædagogmedhjælper Grazyna Dara fra Louisegården tager imod nogle af de første vuggestuebørn ved morgenbordet. Børnene nyder den stille morgenstund, før dagen går i gang. kl kl Rengøringsmedarbejder Miguel del Pino går ned på rengøringskontoret for at hente diverse nøgler og fylde vand i sine spande. Han begynder at vaske gulve og tørre støv af. Kantineansvarlig Lis Simonsen sætter boller i ovnen og gør klar til, at de studerende fra Sygeplejeskolen og eleverne fra Sosu-skolen indfinder sig for at hente dagens første ration af kaffe og morgenbrød. kl Produktionsansvarlig Johnny Brinkmann starter alterbrødsmaskinen og gør klar til dagens produktion af oblater. Når maskinen er varm går den i gang med at spytte de første af dagens alterbrød ud. kl Receptionist Lise Lünell fra receptionen i Indgang 1D begynder morgenens sortering af post. Alt skal være lagt i de rette dueslag før klokken 9.00.

19 kl Vicedirektør Erik Jensen forlader værelse 216 på gæstegangen, hvor han har overnattet for at være klar til dagens morgenmøder. kl Præst Henny Kvists mobiltelefon ringer, netop som hun er gået ud af døren. Årsagen er, at nogle pårørende på Døgnenheden gerne vil have hende til at tale med en døende patient. kl Maria Gosia Grau fra Søster Sophies Minde åbner vinduet og tænder et stearinlys hos en afdød beboer, hun har gjort i stand. Næste dag bliver den døde kvinde hentet, efter at familie og personale har sunget hende ud med en salme og en bøn. kl Beboer Inger Hansen ryger en cigaret i Salems sansehave før sengetid, en vane hun dyrker året rundt uanset vejr og vind. kl Marthagårdens medarbejdere pakker sammen efter et tre timer langt personalemøde, hvor børnenes dagligdag og diverse pædagogiske principper er vendt og diskuteret livligt. kl Køkkenansvarlig Fie Luna Brisson serverer frokosten sammen med beboere og medlemmer i Det Hvide Hus i Gentofte. De 14 spisende taler sammen hen over den sunde mad. kl Aftenvagt Junnye Stilling reder sin seng i De Psykiatriske Bofællesskaber på Dronningensvej. Hvis nogen skulle føle angst eller blive dårlig i nattens løb, er hun tilstede og parat til at hjælpe.

20 DIAKONISSESTIFTELSEN / LIVSMESTRING Vedbygaard i vækst Diakonissestiftelsens vestsjællandske herregård fra 1200-tallet, Vedbygaard, er nu åben året rundt. Fokus ligger på kurser i livsmestring for ældre, der har mistet deres livs partner og det skorter ikke på interesse. Der har været fem livsmestrings-kurser i 2009, og det har skabt grobund for flere. Derfor slog Vedbygaard fra årsskiftet 2010 dørene op for endnu flere af slagsen og holder nu åbent året rundt. Det savn og den meningsløshed som opstår i kølvandet på at miste sin livsledsager er til at tage at føle på og alt for mange ældre står alene med den, siger Vedbygaards direktør Pia Thøgersen. Efter hendes mening er der ingen tvivl om, at det er en mangel i vores velfærdssamfund, at vi ikke er bedre i stand til at tage hånd om ældre, der har mistet, og derfor er hun glad for at være med til at gøre noget ved det. Vi holder livsmestringskurser for disse mennesker, fokuserer på kost, motion, sorgbehandling, sociale relationer og vigtigheden af at skabe netværk med andre, når man pludselig bliver alene, siger hun og understreger at det især kan være svært at komme videre, hvis ens elskede har været igennem et langt sygdomsforløb. Det bliver sværere, fordi det ikke er en lettelse, at ens partner har fået fred. I stedet får man dårlig samvittighed over den magtesløshed og vrede, man følte, og det savn, man nu har svært ved at leve med. I sådan en situation hjælper det ikke, at omgivelserne siger, at man må se at komme videre. Det gør simpelthen for ondt, siger hun. Samværet med andre For at opnå en psykisk balance, er det vigtigt med en kontakt til andre mennesker. Og så er det vigtigt med ro og tryghed. Vedbygaard råder over 12 herskabelige værelser, og der er maksimalt 8-12 personer på livsmestringskurserne. Årsagen er, at det ellers bliver for voldsomt og noget af den nærhed, der er alfa og omega på kurserne, forsvinder. På Vedbygaard er der en helt unik bygning, en unik historie og en unik mulighed for fordybelse. De mennesker, der allerede har været på livsmestringsophold her, fortæller, at kurserne har bragt dem glæde, og at de aldrig har været et sted, hvor de har følt så meget omsorg, siger Pia Thøgersen. For yderligere information: Ring venligst

21 Jeg savner min kone men accepterer, at hun er væk hun blev 83 år. Jeg tror, at det er vigtigt, at man ikke går i stå, når sådan noget sker. Sætter man sig i stolen alene, så stopper livet. Vi er skabt til at lave noget, helst sammen med andre mennesker, derfor deltog jeg i kurset på Vedbygaard. John Christensen, 85 år. Mistede sin kone gennem 55 år i 2009 og var deltager på kurset Ældre, der har mistet på Vedbygaard. Cafe Kram vil hjælpe de kronisk syge Flere patientforeninger har allerede fået øjnene op for Café Krams unikke rammer, fællesskaber og netværk. Nu vil caféleder Kirsten Astafanos udbrede kendskabet og samarbejdet med foreningerne endnu mere. Gigtforeningen, Høreforeningen, Diabetesforeningen, parkinsonsforeningen og Kræftens Bekæmpelse er der allerede nu skal caféens gode faciliteter, store kontaktflade med kronisk syge borgere og fokus på livskvalitet blive til gavn for endnu flere patientforeninger. Eller det er i hvert fald caféleder Kirsten Astafanos drøm som hun håber, at caféen får økonomisk støtte til. Mennesker, der er berørt af de her forskellige diagnoser, kan få noget ekstra ud af at komme her hos os. Derfor vil vi gerne i kontakt med endnu flere patientforeninger, end vi allerede er, siger hun. Som Kirsten Astafanos ser det, vil et øget samarbejde give foreningerne mulighed for at komme i kontakt med nogle mennesker, de ellers ikke når. Caféens gæster er nemlig i vid udstrækning også deres målgruppe. Ved at lægge deres møder og kurser her hos os, får de kronisk syge noget ekstra viden om deres sygdom og møder mennesker, der har prøvet det på egen krop. Det drejer sig om en unik mulighed for erfaringsudveksling og så er der selvfølgelig også den sociale dimension, siger hun. Under alle omstændigheder ser cafélederen det som rigtig vigtigt, at de kronisk syge får et tilbud ud over det sundhedsfaglige. På hospitalet er det sygdommen, der er i centrum, men her hos os kan det sociale også komme det. Det giver bedre livskvalitet, og vi er af den overbevisning at netværk er lige så vigtigt som medicin. Vi mennesker har brug for sociale relationer for at mestre livet og i visse tilfælde kan man skrue helt ned for medicinen i takt med at ens sociale velfærd stiger, siger Kirsten Astafanos. Caféleder Kirsten Astafanos / Netværk og sociale kontakter er lige så vigtigt som medicin, når man er syg, mener Kirsten Astafanos. Interesseret i at høre mere? Kontakt Kirsen Astafanos på telefon: /

22 DIAKONISSESTIFTELSEN / FRIVILLIGHED Dorte Schønning Andersen / Arbejder som frivillig, selvom hun har fuldtidsarbejde ved siden af. Der er brug for dig Mød Dorte Schønning Andersen og hør, hvorfor hun mener, at man bliver en rigtig borger af at hjælpe andre som frivillig. Man behøver ikke at være uden for arbejdsmarkedet for at være frivillig man skal bare have lyst til at hjælpe andre mennesker, være interesseret i at bidrage til fællesskabet og kende en organisation, man kan identificere sig med. Sådan lyder budskabet fra en af Diakonissestiftelsens frivillige medarbejdere, der har fuldtidsjob ved siden af. Samfundet hænger ikke sammen uden frivilligt arbejde. I det frivillige arbejde bliver jeg til en borger, én der løfter mit ansvar over for andre borgere i samfundet. Uden det er der ingen sammenhængskraft. Så kan vi alle sammen bare gå rundt med en t-shirt, hvor der står MIG på, uden at have øje for at livet går op og ned, og at alle bliver ramt af skæbne, ulykke og uretfærdighed på et eller andet tidspunkt i deres liv, siger Dorte Schønning Andersen, der er arbejds- og organisationspsykolog i sit arbejdsliv og frivillig på Diakonissestiftelsen. Siden hun var 20 år, har hun arbejdet frivilligt i flere forskellige sammenhænge, for Dannerhuset, Dansk Kvindesamfund og Hyltebjerg Kirke i Vansløse. Jeg har det ligesom Obelix med trylledrikken jeg faldt i gryden med frivillighed, da jeg var ganske ung og så har jeg lavet frivilligt arbejde lige siden, siger Dorte Schønning Andersen med et smil, mens hun tilføjer, at det dog er første gang, hun selv har været med til at forme sin rolle som frivillig ud fra de evner og erfaringer, hun har. Jeg er frivillig i min folkekirke også dér deler jeg raslebøsser ud til sogneindsamling, bager kage, laver mad og sælger kaffe. Men jeg tænkte, at jeg måske kunne bidrage med noget andet her på Diakonissestiftelsen. Jeg er jo god til at arbejde organisatorisk, til at formidle og til at få gode idéer, som bliver ført ud i livet, siger hun. Lykkeligere med frivilligt arbejde Og det var da også, hvad Dorte Schønning Andersen kom til at bidrage med. I dag er hun involveret i at arrangere foredrag og andre offentligt rettede aktiviteter i samarbejde med Vennekredsen og hun nyder det. Som hun ser det, er det overhovedet ikke svært at få den frivillige indsats til at hænge sammen med et aktivt arbejdsliv ved siden af. Jeg kan jo altid tage en telefon hjemmefra, gå til møde om aftenen eller sidde og skrive på noget i en weekend, siger hun og opfordrer andre til at involvere sig i det frivillige arbejde: Jeg tror, at alle mennesker, der laver frivilligt arbejde, bliver lykkeligere af det. De opdager, at der er brug for dem og noget af det bedste, man kan gøre for et menneske, er at bede det om hjælp.

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013.

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Mit navn er Helle Maria Geertsen og fra den 4 marts til den 15 marts, var jeg sammen med, min hold kammeret Line Hansen, i Baskerlandet i praktik. Vi var 2 dage

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

VARME I RAMMEN. - plads til forskellighed og respekt for den enkelte. Af: Line Munkøe, konsulent ved Danske Diakonhjem

VARME I RAMMEN. - plads til forskellighed og respekt for den enkelte. Af: Line Munkøe, konsulent ved Danske Diakonhjem Artikel bragt i Forum for Kristen Sundheds- og Sygepleje, november 2009 VARME I RAMMEN - plads til forskellighed og respekt for den enkelte Af: Line Munkøe, konsulent ved Danske Diakonhjem Riis Friplejehjem

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015 Telefon 38 64 50 00 Dato: 10. september 2015 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit

Læs mere

At der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem).

At der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem). Bilag 2 Opsamling fra fire Borger Arrangementer Opsamling fra Borgerworkshops om Værdighedspolitikken Nedenfor er vist de samlede input fra de fire workshop den 15., 17 og 21 marts 2016 til de fem emner,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Nu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25)

Nu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25) LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 4 Nu kan jeg se! Ugens tekst og referencer: Joh 9,1-38. Den store Mester, kap. 51. Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25) Hovedformålet er,

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

Med denne pjece vil vi gerne byde dig velkommen og informere dig om opholdet på Diakonissestiftelsens Omsorgspladser.

Med denne pjece vil vi gerne byde dig velkommen og informere dig om opholdet på Diakonissestiftelsens Omsorgspladser. Velkommen Velkommen Med denne pjece vil vi gerne byde dig velkommen og informere dig om opholdet på Diakonissestiftelsens Omsorgspladser. Pjecen er skrevet til dig, der for en tid skal opholde dig her

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Behandlings- og udviklingsplanen

Behandlings- og udviklingsplanen bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Du må være med! -4. Børn må være med

Du må være med! -4. Børn må være med Du må være med! -4 Børn må være med Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning, at de er

Læs mere

Socialt Udviklingscenter SUS

Socialt Udviklingscenter SUS Rosas mor er på psykiatrisk hospital Socialt Udviklingscenter SUS Rosas mor er på psykiatrisk hospital ISBN nr: 978-87-89814-95-7 Tekst: Udarbejdet af et underudvalg under Sundhedsfagligt Råd i psykiatrien

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29 Alle 4 søndage i juli måned, holder vi gudstjeneste samme med Roskide Baptistkirke i lighed med de foregående år. Roskilde Baptistkirke er beliggende på Vindingevej 32, 4000 Roskilde. Mandag den 3. juni

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Socialog sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Lære sammen Arbejde med mennesker LÆRE SAMMEN SOCIAL- OG SUNDHEDS- UDDANNELSEN UDDANNELSE

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB HISTORIE I Kvaglund Kirke har vi arbejdet med vores vision og værdier fra efteråret 2009 til forsommeren 2010. Det har været et spændende

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Bethesdas Unge - program og møde opbygning

Bethesdas Unge - program og møde opbygning Bethesdas Unge - program og møde opbygning 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1) Baggrund og kilde for nytænkning af BU s struktur 2) Mødeelementer a. Åbne fem minutter b. Forbøn c. Cellegrupper d. Undervisning

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag Ekstra kapitel om Hverdagsliv Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen Gads Forlag Historie 1 Fru Petersen får hjælp fra hjemmeplejen hver dag, blandt andet til at komme op af sengen om morgenen. Hun har passet

Læs mere

Efterår 2015 UDRUSTNINGSFOLDER

Efterår 2015 UDRUSTNINGSFOLDER Efterår 2015 UDRUSTNINGSFOLDER ALPHA Alpha er et forløb for dig, som vil vide mere om den kristne tro. Alpha er for dig, som ikke er kristen, som er ny i troen, eller som bare har lyst til at udforske,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

DECEMBERKONFERENCEN 2009 EMNE: Udsatte børn

DECEMBERKONFERENCEN 2009 EMNE: Udsatte børn EMNE: Udsatte børn VÆRT: Rose TID: 13.45 STED: 12 DELTAGERE: 7 Inddragelse af forældre Integration og brobygning Frivilligcentre og samarbejde på tværs Grupper for misbrugsbørn + psykiatri Godt samarbejde

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Hvem er vi. En god start

Hvem er vi. En god start BØRNEHUSET BAVNEHØJ Velkommen til Børnehuset Bavnehøj Herluf Trolles Gade 6 8200 Aarhus N. tlf.: 20354620 Pædagogisk Leder: Jane Iversen kontakt mail: jai@aarhus.dk Hvem er vi Vi er en integreret institution

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser 1 Bliv frivillig Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere