Kvantitativ analyse m.m. til brug for:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvantitativ analyse m.m. til brug for:"

Transkript

1 Kvantitativ analyse m.m. til brug for: evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgsog udviklingsarbejde Inspiration til arbejdet med evalueringsdesignet gennem en kvantitativ analyse af fastholdelse blandt elever og studerende, der har deltaget i Uddannelseseksperimenter - eksempel på databehandling Bilag til Guide til koordinatorer og kvalitetsmedarbejdere Udarbejdet i regi af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

2 Inspiration til Kvantitativt evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium /v Teknisk Erhvervsskole Center og Professionshøjskolen Metropol. TEC Nordre Fasanvej 27 2 Frederiksberg C Metropol Tagensvej København N Projektchef Dorrit Sørensen, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium er bevilliget af Den europæiske socialfond og Region Hovedstaden. Udarbejdet af: Sociolog Mette Foss Andersen Udviklingskonsulent i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2

3 Indhold 1. Formål Data Data fra SOSU C Data fra TEC Metode Udvælgelse af forsøgs- og kontrolklasser på SOSU C Analyser af frafald på SOSU C Analyser af frafald på TEC Om kontrolklasser Metodiske begrænsninger Analyser af fastholdelse Analyser af fastholdelse på SOSU C Analyser af forsøgs- og kontrolklasser fra SOSU C enkeltvis Analyser af uddannelser på SOSU C Samlet undersøgelse af forsøgshold på SOSU C Analyser af fastholdelse på TEC Konklusion Perspektivering af metode Bilag 1 Omkodninger Bilag 2 Oversigt over elever fra CAMP

4 Inspiration til arbejdet med Kvantitativt evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde henvender sig til Kvalitet- og evalueringskonsulenter på uddannelsesinstitutioner. 1. Formål Det er en gængs udfordring for kvalitetssikringen og udviklingen i uddannelsessektoren, at finde velargumenteret viden om, hvilke indsatser der er værdiskabende og kan bidrage til ny forbedret praksis. Kvalitetsarbejdet på uddannelsesinstitutioner udgøres som oftest af generelle evalueringer og tilfredshedsmålinger, der ikke nødvendigvis sikrer sporbarheden til specifikke udviklingsinitiativer. I forbindelse med praksiserfaringer fra over 13 uddannelseseksperimenter på ti uddannelsesinstitutioner, har Uddannelseslaboratoriet udarbejdet en evalueringsmetode som har tilmål at udarbejde et sammenlignede grundlag med henblik på sporbarhed gennem etablering af forsøgs- og kontrolklasser. Formålet er, at metoden kan inspirere, samt vejlede uddannelsesinstitutioner i at vurdere, hvilke udviklingsinitiativer der skal forankres i praksis og dermed udvikle og løfte uddannelsernes kvalitet. I forlængelse af dette, er indeværende analyse blevet udarbejdet vedrørende fastholdelse blandt elever, der i perioden 213 til 214 har deltaget i uddannelseseksperimenter1 på SOSU C og TEC, som en del af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium. Analysen er en kvantitativ analyse af fastholdelse blandt elever, der har deltaget i Uddannelseseksperimenter - for formålet er, at analysen skal fungere som inspiration og et eksempel på databehandling, som beskrevet i de to guides. Analysen danner, sammen med to guides udgangspunkt for, at uddannelsesinstititutioner fremadrettet i højere grad end tilfældet er i dag, kan evaluere udviklingstiltag og sammenligne med hverdagspraksis. Metoden er udviklet af Uddannelseslaboratoriet under sparring og tæt samarbejde med udviklingskonsulenter fra TEC, KEA og SOSU C. 2. Data Fastholdelsesundersøgelsen omfatter i alt 86 elever, hvoraf 653 elever har deltaget i uddannelseseksperimenter, og 153 elever er kontrolpersoner. Data består af indberetninger fra SOSU Cs og TECs adminstrative system Easy, og Uddata har lavet udtrækket på forsøgs-og kontrolklasser. 2 Data er derefter behandlet af Uddannelseslaboratoriet. Data er blevet behandlet i SPSS som er et statistisk program, som gør det muligt, at foretage en række forskellige tests. 2 Der blev til undersøgelsen også indsamlet data fra KEA. Fra KEA har der ikke været oplysning om, hvilke hold der har været kontrolklasser. Denne erfaring viser, at det er væsentligt at forsøgs- og kontrolhold registreres inden det eksperimenterende arbejde/udviklingsindsatser finder sted. 4

5 2.1 Data fra SOSU C Data fra SOCU C omfatter i alt 366 elever, hvoraf 213 elever har deltaget i uddannelseseksperimenter, og 153 elever er kontrolpersoner. Der har i alt været udført 18 uddannelseseksperimenter på SOSU C. De 7 eksperimenter, der indgår i denne undersøgelse, er kun de elevhold, hvor der har været eksperimenteret med kontrolgrupper med samme optagelsestidspunkt som forsøgsklassen. Dette vil blive yderligere specificeret i afsnit 3. Uddannelseseksperimenterne er gennemført på Assistentuddannelen, Den pædagogiske assistentuddannelse, samt Hjælperuddannelsen på SOSU C. I undersøgelsen indgår både en analyse på tværs af alle forsøgs- og kontrolhold, ligesom hvert hold er analyseret enkeltvis. 2.2 Data fra TEC Data fra TEC omfatter i alt 44 elever, der alle har deltaget i uddannelseseksperimenter. Der har i alt været gennemført 45 uddannelseseksperimenter på TEC. De 1 eksperimenter, der indgår i denne undersøgelse, er de elevhold, der har været registreret som forsøgshold og er blevet identificeret af Ud-data. Eksperimenterne er udført på fem hovedforløb, et grundforløb, samt et hold der deltaget i en Entrepeneurcamp 3 på tværs af uddannelser. 3. Metode I det følgende beskrives undersøgelsens metode. Grundet datas kvalitet er der anvendt forskellige metoder til analyser af fastholdelse på henholdsvis SOSU C og TEC og derfor gennemgås metoderne enkeltvis. Uddybende information om eksperimenter og kontrolklasser kan aflæses i afsnit 3.4, og metodiske overvejelser og begrænsninger kan aflæses i afsnit 3.5 Metodiske overvejelser. 3.1 Udvælgelse af forsøgs- og kontrolklasser på SOSU C I undersøgelsen af data fra SOSU C bliver frafald blandt elever, der har deltaget i eksperimenter, sammenlignet med kontrolgrupper. Kontrolgrupper består af elever i parallelklasser eller forløb, til de hold som har deltaget i uddannelseseksperimenter. For hvert forsøgshold er der således et hold, der er startet og sluttet på samme vis, og er undervist i samme curriculum. Efter data er indsamlet på 23 forsøgs-og kontrolklasser, er grupperne sammenlignet for differencer i køn og alder. Dette for at undersøge, hvorvidt der er signifikante forskelle, der kan influere undersøgelsens resultater. Efter disse teste er i alt 1 hold frasorteret undersøgelsen. Dermed ender det samlede antal hold på i alt 13, hvilket indebærer 366 forsøgs- og kontrolpersoner fra SOSU C. Analysen indeholder således i alt 7 forsøgsklasser og 6 kontrolklasser. Da det ikke har været muligt at have en kontrolklasse for hver forsøgsklasse, er den samme kontrolklasse anvendt som kontrol til tre forsøgshold. 3 For mere information om dette eksperiment, henvises til dets inspirationshæfte: 5

6 For at undersøge, hvorvidt der er signifikante forskelle på forsøgs og kontrolklasse inden aktionerne, er klassernes køns- og aldersfordeling sammenlignet. Hold der har divigeret 4 er frasorteret undersøgelsen, således at kontrolklasserne til de 7 forsøgshold, der indgår i undersøgelsen, kan fungere som sammenligningsgrundlag. Køn og alder, illustrerer dog kun et lille udsnit af potentielle divergerende faktorer mellem de to hold. Ved at inddrage data på elevernes socio-økonomiske baggrund kunne analyserne have været styrket yderligere. 3.2 Analyser af frafald på SOSU C Fastholdelse er først sammenlignet deskriptivt for hver enkelt forsøgsklasse og dets kontrolhold. Derefter er dens fastholdelse sammenlignet på hver enkelt uddannelse. Sidst er fastholdelse, sammenlignet deskriptivt for alle forsøgs-og kontrolklasser på SOSU C på tværs af alle forsøgs- og kontrolklasser. 3.3 Analyser af frafald på TEC På TEC var intentionen, at der for hver eksperimentklasse blev oprettet en kontrolklasse. Denne registrering er dog sket på sådan vis, at det ikke har været muligt efterfølgende at trække data ud for eksperimental og forsøgsklasse. Kontrolgrupperne er derfor efterfølgende fundet bagudrettet. Det har vist sig, at de fundne kontrolgrupper ikke har været parallelforløb, men istedet klasser fra optaget året før. Desuden er der flere af holdene, hvor der har været mangler i udtrækket således, at kun én eller flere personer fra forsøgsholdene er inkluderet i data. Der har ikke været de tidsmæssige ressourcer til at indsamle data med nye kontrolgrupper til undersøgelsen eller hente et nyt udtræk. Blandt data fra TEC er fastholdelse sammenlignet deskriptivt på forsøgs- og kontrolgrupper grupperet på uddannelse. Disse tal, holdes op imod det gennemsnitlige frafald på hver enkelt uddannelse fra årerne Disse tal er ikke dog ikke direkte sammenlignelige, hvilket vil blive nærmere redegjort i afsnit Om kontrolklasser Dette afsnit beskriver hvad en kontrolklasse er, samt hvordan og hvorfor kontrolklasser styrker undersøgelsens resultater. Kontrolklasser anvendes som sammenligningsgrundlag til de forsøgsklasser, der har deltaget i uddannelseseksperimenter. Formålet er at undersøge, hvorvidt elever der har deltaget i eksperimenter, f.eks. har mindre frafald end elever der ligner forsøgspersonerne. Det er væsentligt at kontrolpersonerne ligner forsøgspersonerne og ideelt set kunne have deltaget i uddannelseseksperimenter, men ikke har gjort det. Det bedste sammenligningsgrundlag ville være et tilfældigt udtræk af eksperimental- og kontrolgrupper således, at det er fuldstændig tilfældigt, hvorvidt en elev i forsøgs- og kontrolklassen havde deltaget i 4 Forskellen har været signifikant (p>,5) og/eller der har været en difference i fordelingens standardafvigelse =< 8 6

7 uddannelseseksperimenter eller ej. Dette har dog ikke været muligt af praktiske årsager. Derfor er parallelklasser/hold som kontrolgrupper udvalgt som det næstbedste alternativ. Det er aldrig muligt at udvælge en perfekt kontrolklasse, da der altid vil være forskel på sammensætning af elever og studerende i klasser. Det centrale er, at kontrolklasserne er så sammenlignelige, at det som udgangspunkt er tilfældigt, om den enkelte elev eller studerende går på forsøgsholdet eller kontrolholdet. I så fald at det er tilfældigt, at elev a eller b er indplaceret i klasse X eller Y, antages det at det er tilfældigt om en elev deltager i et uddannelseseksperiment eller ej. Dermed antages det også at generelle faktorer, der påvirker frafald blandt elever som eksempelvis mangel på praktikpladser, eller generelle initiativer til fremme af et sundt studiemiljø, er ens for begge klasser. Denne antagelse bygger på en forudsætning eller antagelse om, hvorvidt klasserne var éns inden aktionerne. Derfor testes forsøgs- og kontrolklasser om, hvorvidt holdene var ens inden eksperimenternes aktioner indtraf. Forskelle, eksempelvis på køn og alder, kan tyde på at der har været en skæv selektion til klasserne, som kan påvirke fastholdelse i grupperne. Er forsøgsklasse eksempelvis ældre end kontrolklasse, kan det øge fastholdelsen. Det er væsentligt at være opmærksom på, at selv i tilfælde hvor forsøgs- og kontrolklasse umiddelbart synes éns, kan forskelle i grupperne aldrig henledes til eksperimentet alene. I undersøgelser af sociale kontekster, vil der altid være faktorer, der ikke kan måles og iagttages. Når institutioner måler frafald blandt elever og kontrolgrupper, bør de kvantitative analyser altid suppleres med kvalitativ information, der kan nuancere tallene lige som, der er gjort i arbejdet med uddannelseseksperimenter under projektet Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium. I det følgende afsnit vil der blive redegjort for metodiske overvejelser og begrænsninger vedrørende anvendelsen af kontrolklasser. 3.5 Metodiske begrænsninger Som nævnt i foregående afsnit, er det væsentligt, at eleverne i forsøgs- og kontrolklasse er tilfældigt udvalgt til klasserne. Det vil dog sjældent være en fuldstændig tilfældig selektion til klasserne, og derfor kan undersøgelsens resultater kun ses som en indikator på, i hvilket omfang eksperimenterne har påvirket elevers fastholdelse og dermed frafald, og kan derfor ikke stå alene. Det skal desuden nævnes, at formålet med undersøgelsen, ikke er at udføre en fuldstændig valid fastholdelsesanalyse, men en afprøvning og illustration af metoden således, at den kan implementeres på uddannelsesinstitutioner fremadrettet med henblik på at få mere viden om effekten af udviklingsinitiativer. For at perspektivere fastholdelsestallene er det gennemsnitlige frafald fra årerne på hver uddannelse også indsat som sammenligningsgrund. Disse tal er dog ikke direkte sammenlignelige: a) Tallene illustrerer henholdsvis frafald med og uden omvalg til en anden uddannelsesinstitution. Tallene i denne undersøgelse er begrænset til fastholdelse på enten SOSU C og TEC. Det er ikke, ud fra denne undersøgelses data muligt at se om en elev er faldet fra en uddannelse på SOSU C og startet på en uddannelse på en anden institution (frafald med omvalg), eller om vedkommende er faldet helt ud af uddannelsessystemet (frafald uden omvalg) 7

8 b) Tallene kan være præget af historiske forskelle eksempelvis er andelen af unge, der gennemfører en erhvervsuddannelse faldet de sidste 1 år 5. Der kan være organisatoriske ændringer med videre, som kan påvirke frafaldet fra år til år. Desuden indeholder tallene en tidsforskydelse, da forsøgs- og kontrolklasserne på undersøgelsestidspunktet endnu ikke har gennemført uddannelsesforløbet, og der derfor er en tidsperiode, hvori flere elever endnu kan nå at frafalde uddannelsen. Dog viser generelle fastholdelsesundersøgelser at risikoen for frafald er størst i første uddannelsesperiode. Forsøgs- og kontrolklasser er registreret på elevhold og ikke individuelt. Det betyder, at elever fra forsøgsklasser, der grundet fravær ikke har deltaget i eksperimenter, alligevel indgår som eksperimentdeltagere i undersøgelsen. Der har ikke været ressourcer til at indhente individuelle fraværsoplysninger fra eksperimentperioden. I så fald, at der har været elever, som ikke har været til stede under aktionerne, vil dette svække resultaterne. I analysen indgår en forholdsvis lille undersøgelsespopulation. Resultaterne kunne yderligere styrkes med endnu en undersøgelse med deltagelse af flere forsøgs- og kontrolklasser. 4. Analyser af fastholdelse I det følgende illustreres og analyseres fastholdelsestallene fra SOSU C og TEC. I det efterfølgende afsnit analyseres og perspektiveres metoden og dens resultater. 4.1 Analyser af fastholdelse på SOSU C I det følgende er fastholdelse først sammenlignet deskriptivt for hver enkelt forsøgsklasse og dets kontrolhold. Derefter er den samlede fastholdelse sammenlignet på hvert enkelt uddannelse. Sidst er fastholdelse, sammenlignet deskriptivt for alle forsøgs-og kontrolklasser på SOSU C på tværs af alle forsøgsog kontrolklasser Analyser af forsøgs- og kontrolklasser fra SOSU C enkeltvis I det følgende analyseres fastholdelse for forsøgs- og kontrolklasser. For mere information om de enkelte eksperimenter, henvises til programmernes inspirationshæfter. 6 For hvert eksperiment illustreres frafald og forsøgs og kontrolklasser, samt baggrundsinformation. For fire klasser, har det desuden været muligt at indhente information om afsluttende karaktergennemsnit. I tabellen nedenfor illustreres fastholdelsesprocent, eksperimentperiode for hver af de forsøgs- og tilhørende kontrolhold, der indgår i undersøgelsen. Der er illustreret baggrundsinformation, i form af alders- og kønsfordeling, som gør det muligt at sammenholde forsøgs- og kontrolhold

9 Eksperiment Eksperimentperiode Hjælperuddannelsen a. Logbog Forsøgseller kontrolhold Antal personer på hold Fastholdt (pct.) Holdets aldersgennemsnit [standardafvigelse] Holdets aldersinterval [min;max.] Antal kvinder på hold (pct.) Forsøgsklasse a (74 pct.) 31 [12,7] 18;59 25 (81 pct.) Kontrolklasse a (48 pct.) 28 [12,6] 18;55 25 (86 pct.) Forsøgsklasse a (73 pct.) 36 [12,3] 18;57 22 (85 pct.) Kontrolklasse a (76 pct.) 36 [12,8] 18;58 21 (84 pct.) Holdets afsluttende karaktergennemsnit 7 b. Lektiecafé Forsøgsklasse b (1 pct.) 32 [6,7] 21;46 16 (89 pct.) 7,83 Kontrolklasse b (87 pct.) 35 [12,2] 2;58 15 (94 pct.) 8, c. Shared Reflection Assistentuddannelsen d. Hvordan før hvad Forsøgsklasse c (55 pct.) 36 [12,8] 19;61 28 (97 pct.) Kontrolklasse c (71 pct.) 36 [11,1] 18;53 27 (87 pct.) Forsøgsklasse d (68 pct.) 33 (8,2) 2;48 Forsøgsklasse d (75 pct.) 34 [7,5] 21;49 26 (93 pct.) Kontrolklasse de 3 22 (73 pct.) 34 [1,3] 19;52 28 (93 pct.) e.demokratiske læreprocesser November 213 Den pædagogiske assistentuddannelse Forsøgsklasse e (55 pct.) 33 [1,1] 19;56 3 (97 pct.) Kontrolklasse de 3 22 (73 pct) 34 [1,3] 19;52 28 (93 pct.) f. Den autentiske problemstilling Forsøgsklasse f (96 pct) 23 [3,1] 2;31 17 (68 pct.) 5,75 Kontrolklasse f (73 pct.) 25 [8,1] 2;51 14 (63 pct.) 5,67 7 Det har kun været muligt at indhente karakterer på to forsøgshold og to kontrolhold. 9

10 Ses der på køns- og aldersfordelingen, er der ikke nogen skævheder i fordelingen i de to klasser, hvilket peger i retning af at kontrolklasserne er velegnet som sammenligningsgrundlag for forsøgsklasserne. 8 På enkelte hold, er der ældre elever, der trækker gennemsnittet en smule op, ligesom der er hold med lidt større andele af kvinder. Faktorer der også kan have betydning for fastholdelse. I nogle forsøgs- og kontrolklasser er forskellene relativt store, eksempelvis i forsøgsklasserne a1 og f1, hvor fastholdelsesprocenten er procentpoint større end kontrolklassen. I to eksperimenter hvor kontrolklasserne har hhv. 16 og 18 procentpoint højere fastholdelse end i forsøgsklasserne, kontrolklasse de og c. Det er væsentligt at tilføje, at tallene ikke nødvendigvis indikerer, at halvdelen af holdet er frafaldet ved eksperimentets afslutning, men at antallet i kolonnen illustrerer antallet, der i januar 215 enten har gennemført uddannelsen eller stadig er aktive elever på SOSU C. I eksperimentet Lektiehjælp er fastholdelsesprocenten på 1 procent, hvorimod den fastholdte andel blandt kontrolgruppen er 87 procent. På disse to hold har det været muligt at indsamle karakterer. Karaktergennemsnittet ligger for begge hold omkring 8. I eksperimentet Den autentiske problemstilling, er 96 pct. af eleverne fastholdt på uddannelsen. forsøgsholdet havde et afsluttende karaktergennemsnit på 5,75 mod 5,67 i kontrolklassen Analyser af uddannelser på SOSU C I det følgende analyseres fastholdelsestallene grupperet på de tre uddannelser, der indgår i analysen, Sosuhjælper, sosu-assistent, samt den pædagogiske assistentuddannelse. For at perspektivere fastholdelsestallene er andelen af elever, der har afbrudt uddannelsen uden omvalg også indsat i tabellen. Som det også er beskrevet i afsnit 3 er disse tal dog ikke direkte sammenlignelige, blandt andet fordi de kun indeholder de elever der har forladt uddannelsessystemet og ikke de elever der har forladt SOSU C og påbegyndt et uddannelsesforløb på en anden uddannelsesinstitution. Sosu-Hjælper Størstedelen af forsøgsholdene i denne undersøgelse er fra hjælperuddannelsen. I tabellen nedenfor, illustreres andelen af personer, der er fastholdt på henholdsvis forsøgs- og kontrolhold. Tabellen viser, at ialt 76 ud af 14 personer fra forsøgsholdene var fastholdt 1. januar 215. Dette er en lidt større andel (5 procentpoint) end kontrolklassen. Der er ingen signifikante skævheder i andelen af kvinder, eller aldersgennemsnit i forsøgs- og kontrolhold. 8 I forsøgsklasserne for Den autentiske problemstilling og Lektiecafe f1 og b1, er differencen i standardafvigelserne >5 når der sammenlignes med kontrolklasserne. Denne forskel skyldes at en større andel af ældre, og ikke yngre, og klasserne indgår alligevel i undersøgelsen, da aldersgennemsnittet i klasserne er nogenlunde ens, og det i højere grad er de yngre elever, der i risiko for frafald. 1

11 Antal personer Antal personer fastholdt (pct.) Frafald uden omvalg på hjælperuddannelsen ( ) Antal kvinder (pct.) Aldersgennemsnit (standardafvigelse) Aldersinterval [min;max] Forsøgshold (73 pct.) 91 (87 pct.) 33,6 (11,9) 18;61 kontrolhold (68 pct.) 88 (87 pct.) 33,4 (12,4) 18;59 I alt ,95 pct ,5 18;61 Sosu-Assistent På sosu-assistentuddannelsen er der foretaget to eksperimenter på i alt tre forsøgshold. Der er kun en enkelt kontrolklasse til de tre forsøgshold, hvilket betyder at sammenligningsgrundlaget for forsøgsholdene er mindre stærkt sammenlignet med forsøgsholdene på sosu- hjælper og den pædagogiske assistentuddannelse. På kontrolholdet er 7,8 procentpoint flere elever fastholdt, sammenlignet med de tre forsøgshold. Der er ingen signifikante skævheder i andelen af kvinder, eller aldersgennemsnit i forsøgs- og kontrolhold. Antal personer Antal personer fastholdt (pct.) Frafald uden omvalg på assistentuddannelsen ( ) Antal kvinder (pct.) Aldersgennemsnit (standardafvigelse) aldersinterval [min;max] Forsøgshold (65.5) 76 (9.5) (8.7) [19;52] kontrolhold 3 22 (73,3) 14,29 28 (93.3) 33,77 (1.3) [19;56] I alt [19;56] Den pædagogiske assistentuddannelse 11

12 På den pædagogiske assistentuddannelse er der et enkelt forsøgshold og kontrolklasse. Andelen af elever der er fastholdte på SOSU C er 25 procentpoint højere i forsøgsholdet sammenlignet med kontrolklassen. Sammenlignes køn og alder i de to grupper, er andelen af kvinder ca. 5 procentpoint højere i forsøgsholdet, og forsøgsholdet er i gennemsnit et år yngre end kontrolholdet. I begge klasser er den yngste elev 2 år, men på forsøgsholdet er den ældste elev 51 år mod 31 år i kontrolklassen. Antal personer Antal personer fastholdt (pct.) Frafald uden omvalg på den pædagogiske assistentuddannelse ( ) Antal kvinder (pct.) Aldersgennemsnit aldersinterval [min;max] Forsøgshold (96.) 17 (68,) 23 [2;51] kontrolhold (72.7) (63,6) 24 [2;31] I alt 47 4 (85.1) 31 (66.) 24 [2;51] Samlet undersøgelse af forsøgshold på SOSU C I det følgende er fastholdelse blevet sammenlignet, på tværs af alle forsøgs og kontrolklasser på SOSU C. Som illustreret i tabellen er forskellen mellem de to grupper lille andelen af fastholdte elever er knap 3 procentpoint højere i forsøgsklassen. For at perspektivere fastholdelsestallene er andelen af elever, der har afbrudt uddannelsen uden omvalg også indsat i tabellen. Som det også er beskrevet i afsnit 3 er disse tal dog ikke direkte sammenlignelige, blandt andet fordi de kun indeholder de elever der har forladt uddannelsessystemet og ikke de elever der har forladt SOSU C og påbegyndt et uddannelsesforløb på en anden uddannelsesinstitution. 12

13 Fastholdt på uddannelse 1. januar 215 Frafald uden omvalg på SOSU C 213 Nej Ja Forsøgshold, antal Forsøgshold, procent (27.2%) (72.8%) Grundforløb under ét: 21,7 Kontrolhold, antal Kontrolhold, procent (3.1%) (69.9%) Hovedforløb under ét: 18,1 I alt (28.4%) (71.6%) 4.2 Analyser af fastholdelse på TEC I det følgende sammenholdes forsøgs- og kontrolklasser fra TEC grupperet på uddannelse. Eftersom der ikke sammenlignes med kontrolhold, sammenlignes andelen af fastholdte elever med tallene fra frafald med og uden omvalg fra 213/214 fra Uni-C. Som også er beskrevet i afsnit 3 er disse tal dog ikke direkte sammenlignelige. Populationen af elever, der er frafaldet med omvalg illustrerer andelen, der er faldet fra uddannelsen men er påbegyndt et nyt uddannelsesforløb enten på TEC eller en anden uddannelsesinstitution. Populationen, der er frafaldet uden omvalg, illustrerer andelen af elever, der har forladt uddannelsessystemet. Data fra denne undersøgelse, illustrerer derimod andelen, der er fastholdt, eller har gennemført en uddannelse på TEC. Elever, der eksempelvis har skiftet fra bygnings- til maleruddannelse på TEC, vil i disse data være angivet som fastholdte, men i Uni-C s data vil et tilsvarende skift være angivet som frafald med omvalg. 13

14 Eksperiment(er) Uddannelse Fastholdt på TEC Hovedforløb NEJ JA Afbrud med omvalg Innovativt praktikum Bygningsmaler Antal 13 % 7,5 % Procent,% 1,% Afbrud uden omvalg Inddragelse af virksomheder i IT undervisningen Antal % 4,9 % Procent 16,3% 83,8% Innovationszoner Elektriker Antal 1 44 % 9,6 % Procent 18,5% 81,5% Videoinstruktion Data- og kommunikationsuddannelsen VVSenergiuddannelse n Antal 5 35 % 7,7% Procent 12,5% 87,5% Grundforløb Eleven som aktør i praktikpladssøgninge n Reguleret lys og farver Strøm, styring og Antal ,4% 23,3% it 9 Procent 42,3% 57,7% HTX Elevundervisning på HTX Antal 2 25 HTX Lyngby Inkubator Procent 7,4% 92,6% Forløb på tværs af uddannelser Øget forståelse for Entreprenørship i Innovationscamp CAMP 44 1 % Intet sammenligningsgrundlag Intet sammenligningsgrundlag Ialt Antal Procent 27,% 73,% Som illustreret i tabellen, har forsøgsklasser fra fire eksperimenter en andel af fastholdte elever på imellem 87 og 1 procent. Dette drejer sig om eksperimenterne Innovativt Praktikum (1 pct.), Videoinstruktion (87,5 pct.), Inkubator (92,6 pct.) og Øget forståelse for entreprenørship i innovationscamp (1 pct.). 9 Denne elevgruppe fra grundforløbet på Strøm, styring og IT er sammensat af almene grundforløb, EUX-elever, Nexteud elever og internationale hold, og er dermed en blandet elevgruppe. 14

15 For mere information om de enkelte eksperimenter henvises til programmernes inspirationshæfter. 1 Det er væsentligt at notere sig, at elevgrupperne på de forskellige uddannelser er forskellige, og deraf også deres risiko for frafald. Desuden er frafaldet generelt større på grundforløb end hovedforløb. I eksperimentet Øget forståelse for entreprenørship i innovationscamp er 44 elever på tværs af uddannelser sammensat i et forløb, hvor der er eksperimenteret med iværksætteri, blandt andet gennem virksomhedsinddragelse. En fastholdelsesprocent på 1 kan skyldes, at de elever, der er udtaget til dette forløb, har være mere motiveret end deres holdkammerater, og derfor alligevel ville have gennemført uddannelsen. Eftersom der ikke er kontrolklasser til dette eksperiment, er det svært at vurdere eksperimentets eventuelle effekt. I bilag 2 er en oversigt over hvilke uddannelser eleverne fra eksperimentet er tilknyttet. 5. Konklusion Foregående er en analyse af fastholdelse blandt elever, der har deltaget i uddannelseseksperimenter på SOSU C og TEC. Analysen er desuden en illustration af et supplerende kvantitativt evalueringsdesign med forsøgs og kontrol klasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter i praksis. Hvert uddannelseseksperiment har eksperimenteret med den pædagogiske og didaktiske praksis på forskellig vis i en eller flere forsøgsklasser. På SOSU C er der eksperimenteret med forsøgsklasser. Der er ikke væsentlige afvigelser i køn og alder på forsøgs- og kontrolklasser. Dette underbygger, at parallelklasserne på denne institution kan fungere som sammenligningsgrundlag til forsøgsklasser. Undersøgelsen viser, at der er knap 3 procent point flere elever, der er fastholdte på SOSU C blandt forsøgspersonerne, når der analyseres på tværs af uddannelseseksperimenter. Forskellen er lille, men det er også en forholdsvis lille undersøgelsespopulation. På både TEC og SOSU C er der forsøgshold, hvor andelen af fastholdte elever er fra 96 og op til 1 pct. hvilket er bemærkelsesværdigt, taget i betragtning af fastholdelsesprocenten blandt kontrolgrupper. Dette udelukker dog ikke, at der kan være andre forskelle i de to grupper, udover det eksperimenterende arbejde, der kan have påvirket fastholdelse i de grupper. Disse ukendte faktorer betyder derfor også at undersøgelsens resultater er usikre, og kun skal ses som et supplement til de kvalitative evalueringer, der er udført for hvert enkelt eksperiment. En begrænsning for undersøgelsen er desuden, at den alene måler fastholdelse som succes for eksperimenterne. Selvom fastholdelse kan dække over en række parametre, eksempelvis øget trivsel på uddannelsen, anbefales det at flere parametre end blot fastholdelse inddrages når uddannelseseksperimenter evalueres fremadrettet

16 Undersøgelsen kan ikke ses som en generel effektmåling af, hvorvidt uddannelseseksperimenter har effekt på fastholdelse. Dog kunne flere undersøgelser, der inddrager et større antal forsøgs- og kontrolpersoner være med til at afdække dette fænomen. Af samme grund opfordrer Uddannelseslaboratoriet at uddannelsesinstitutioner fremadrettet inddrager kontrolgrupper eller andre sammenligningsgrundlag, når der udføres uddannelseseksperimenter i forsøgsklasser. Undersøgelsen peger desuden på vigtigheden af, at forsøgs- og kontrolklasser registreres før der igangsættes udviklingstiltag eller eksperimenter. På baggrund af praksiserfaringer med uddannelseseksperimenter, har Uddannelseslaboratoriet i samarbejde med kvalitetsafdelingen på TEC og med sparring fra kvalitetskonsulenter fra SOSU C og KEA udarbejdet vejledninger og trin-for-trin guides målrettet undervisere, kvalitetskonsulenter og andre, der ønsker at inddrage den eksperimenterende metode og kontrolklasser i hverdagspraksis Perspektivering af metode Foregående er en analyse af, hvordan udviklingsarbejde/eksperimenter på uddannelsesinstitutioner kan spores og analyseres kvantitativt. I undersøgelsen er fastholdelse anvendt som parameter, men undersøgelsen kunne også have inddraget en række andre succeskriterier, eksempelvis øget trivsel eller fagligt niveau. I forbindelse med denne undersøgelse er der udarbejdet to trin-for-trin guides til hhv. undervisere og kvalitetskonsulenter på uddannelsesinstitutioner. Heri kan I læse om, hvordan I på Jeres uddannelsesinstitution i højere grad kan knytte sporbarhed til udviklingstiltag og hverdagspraksis, så det bliver lettere at udrede, hvilket arbejde der kan have effekt på fastholdelse, trivsel og lignende. Her beskrives det også, hvordan kvantitative resultater holdes op imod kvalitative parametre, eksempelvis eksperimentteamets/udviklingsgruppens egne evalueringer, samt eventuelle pædagogiske evalueringer som udføres på institutionen. De to guides, kan downloades på Uddannelseslaboratoriets hjemmeside: På Uddannelseslaboratoriets hjemmeside kan der også kan downloades håndbøger og øvrige værktøjer til den eksperimenterende metode i praksis

17 Bilag 1 Omkodninger Omkodninger SOSU C Kode Fastholdelse = 1 aktiv aktiv 1 Fuldført grundforløb 2 1 Fuldført sosu-udd. trin Fuldført sosu-udd. trin Fuldført pau 7 1 Fuldført kursus (ÅU, AMU, IV o.lign.) 8 1 Udmeldt. Eleven har ikke påbegyndt 1 uddannelsen Udmeldt (fortsætter uddannelsen på anden 12 skole) Orlov 14 Orlov - Barsel 15 Orlov - Graviditetskomplikationer 16 Sygeorlov 17 Uddannelsens faglige niveau for højt 21 Personlige forhold 23 For meget fravær 25 Årsag ikke oplyst 27 Fortrudt uddannelsesvalg 29 Ej bestået 31 Læreforhold ophørt af eleven 32 Læreforhold opsagt af ansættende myndighed 33 Sygdom 35 Afbrud pga. sygdom 36 Eleven er flyttet 37 Læreforholdet opsagt af ansættende 42 myndighed Udmeldt(fortsætter uddannelsen på anden 46 skole) Personlige forhold 48 Ikke uddannelsesparat set fra Skolens side 51 Trukket ansøgning 85 Udmeldt (Eleven afgået ved døden) 11 Ikke uddannelsesparat set fra praktikken 34 17

18 Omkodninger TEC Fastholdelse = 1 aktiv 1 Ej bestået Elev afbrud på Åben Uddannelse Eleven er flyttet Eleven kunne ikke kontaktes Eleven trives ikke i skolens miljø Fortrudt uddannelsesvalg Fuldført EUD hovedforløb 1 Fuldført grundforløb Ikke uddannelsesparat 1 Læreforhold ophørt Personlige forhold Sygdom Uddannelsens faglige niveau for højt Uddannelsens faglige niveau for lavt Udmeldt (fortsætter uddannelsen på anden skole) Udmeldt. Eleven har ikke påbegyndt uddannelsen 18

19 Bilag 2 Oversigt over elever fra CAMP Uddannelse Antal Automatik- og 4 procesuddannelsen Data- og 4 kommunikationsuddannelsen Elektriker 11 Elektronik- og 3 svagstrømsuddannelsen Finmekaniker 1 Industriteknikeruddannelsen 13 Personvognsmekaniker 2 Smed 1 Teknisk designer 1 VVS-energiuddannelsen 2 VVS-uddannelsen 1 Værktøjsuddannelsen

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2 Introduktion til nye evalueringsformer Her beskrives kort fire nye tilgange som et supplement til evaluering

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Målrettet koordinatorer og kvalitetsmedarbejdere Udarbejdet

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Realkompetencevurdering

Realkompetencevurdering Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium August 2013 Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede

Læs mere

SOSU Nord i Tal 2015

SOSU Nord i Tal 2015 1 SOSU Nord i Tal 2015 Indhold Introkurser og brobygning... 3 Grundforløb... 5 Social og sundhedshjælperuddannelsen... 10 Social og sundhedsassistentuddannelsen... 16 Pædagogisk Assistentuddannelse...

Læs mere

Informationsindsamling vedr. frafald og gennemførelse

Informationsindsamling vedr. frafald og gennemførelse Informationsindsamling vedr. frafald og gennemførelse Ajourført den 7. marts 2016 Dette notat beskriver skolens egne tal for frafald og gennemførelse på skolens grundforløb og hovedforløb. Tallene supplerer

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER

HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER METODESERIE: UDDANNELSESEKSPERIMENTER HVAD, HVORDAN, HVORFOR HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse,

Læs mere

Kvartalsrapport 3. kvartal 2015

Kvartalsrapport 3. kvartal 2015 Kvartalsrapport 3. kvartal 2015 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-15 30.09.15...

Læs mere

Den eksperimenterende tænkning og metode

Den eksperimenterende tænkning og metode Den eksperimenterende tænkning og metode Uddrag udarbejdet til afslutningskonference den 8. oktober 2014 Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium, oktober 2014 1 For information on obtaining additional

Læs mere

SoSu Fyn. Talentspor på hovedforløbene i Social og sundhedsuddannelsen og Pædagogisk assistent. Talent for faget

SoSu Fyn. Talentspor på hovedforløbene i Social og sundhedsuddannelsen og Pædagogisk assistent. Talent for faget SoSu Fyn Talentspor på hovedforløbene i Social og sundhedsuddannelsen og Pædagogisk assistent Talent for faget I en række rapporter fra bl.a. Niras og undervisningsministeriet peges der på betydningen

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Tilbagemelding fra Erhvervsskoler (skrevet til vejledningscentre) 21.07.10/version 1/jbv

Tilbagemelding fra Erhvervsskoler (skrevet til vejledningscentre) 21.07.10/version 1/jbv Tilbagemelding fra Erhvervsskoler (skrevet til vejledningscentre) 21.07.10/version 1/jbv Vejledningen beskriver lidt om, hvordan der dannes data til Tilbagemelding.dk (og dermed UVvej) fra erhvervsskolerne,

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

Kvartalsrapport 2. kvartal 2016

Kvartalsrapport 2. kvartal 2016 Kvartalsrapport 2. kvartal 2016 1 Indhold Indledning... 3 Flere skal vælge en erhvervsuddannelse... 4 Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse... 5 Afsluttede Grundforløb fra 01.01-16 30.06.16...

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

En række elevoplysninger, som sendes elektronisk til det UU-center, som dækker elevens hjemkommune.

En række elevoplysninger, som sendes elektronisk til det UU-center, som dækker elevens hjemkommune. Kommunebreve 28.06.2012/version 4/jbv Indhold Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Kontrol af kommunbrevs afsendelse Kode oversættelses skema Hvad sender vi til UU-Centrene? Fejlkoder fra Tilbagemelding.dk

Læs mere

En kvalitativ undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper et uddannelsesforløb på SOSU C

En kvalitativ undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper et uddannelsesforløb på SOSU C En kvalitativ undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper et uddannelsesforløb på SOSU C Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2013 En kvalitativ undersøgelse

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere

Optag og søgningstendenser pa social- og sundhedsskolerne januar til august 2012

Optag og søgningstendenser pa social- og sundhedsskolerne januar til august 2012 og søgningstendenser pa social- og sundhedsskolerne januar til august 212 For at er opdateret på status for optag og ikke mindst søgning til social- og sundhedsskolernes uddannelser, har lederforeningen

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Talent og motivation

Talent og motivation Talent og motivation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? For at fastholde og fremme flere talentfulde elever og studerende

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,

Læs mere

Ressourceregnskab 2011 i tal

Ressourceregnskab 2011 i tal 25 20 15 10 5 0 120 100 80 60 40 20 0 Ressourceregnskab 2011 i tal Udgivet af SOSU Nord april 2012. SOSU Nord Viren 15 9310 Vodskov tlf. 72 21 81 00 Kontaktperson: Sara M. Jensen, e-mail saje@sosunord.dk

Læs mere

Eksperimenter i undervisningen

Eksperimenter i undervisningen Eksperimenter i undervisningen Erfaringer fra Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Hans Koch, Pædagogisk udviklingskonsulent/lektor Mathilde Jensen, Udviklingskonsulent 02.12.2014 Metropol, København

Læs mere

2014 Elevtrivselsundersøgelsen December 2014

2014 Elevtrivselsundersøgelsen December 2014 14 Elevtrivselsundersøgelsen December 14 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: % (15 besvarelser ud af 253 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I: Sammenfatning af

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

2015 Elevtrivselsundersøgelsen December 2015

2015 Elevtrivselsundersøgelsen December 2015 15 Elevtrivselsundersøgelsen December 15 For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 58% (34 besvarelser ud af 3516 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen Indhold Del I Overordnede resultater

Læs mere

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra

Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra INSTITUT FOR NATURFAGENES DIDAKTIK KØBENHAVNS UNIVERSITET Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen af Gymnasiet tænkt forfra Jan Alexis Nielsen INDLEDNING Gymnasiet tænkt forfra er et treårigt projekt,

Læs mere

EKSPERIMENTANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.

EKSPERIMENTANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea. ANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.dk Camilla Wittenkamp, Udviklingskonsulent, Forskning & Innovation, KEA Københavns

Læs mere

Hvad med produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og kombinationsforløb?

Hvad med produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse og kombinationsforløb? Spørgsmål og svar Af Kim Dehn Hvad med EUX-elever? Svar: EUX er en mulighed for at tage en studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med en erhvervsuddannelse. EUX-eleverne indgår i opgørelserne på

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

SOSU FYN I TAL 2015 MIDDELFART ODENSE SVENDBORG

SOSU FYN I TAL 2015 MIDDELFART ODENSE SVENDBORG SOSU FYN I TAL 2015 MIDDELFART ODENSE SVENDBORG Udarbejdet foråret 2016 af Berit Christina Olsen Social- og Sundhedsskolen Fyn Odense City Odense Syd Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C

Læs mere

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb

Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2013-2016 Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015 er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne. I dette notat beskrives

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer

2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skolen redegør for de særlige udfordringer, den har vedrørende frafaldsmønstre på skolen, herunder hvilke elever der falder fra, hvornår de

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: 787409 Dato: 15.04.2011, Version 2 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

Udarbejdet foråret 2015. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV

Udarbejdet foråret 2015. Social- og Sundhedsskolen Fyn. Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV 2014 SOSU FYN i tal Udarbejdet foråret 2015 Social- og Sundhedsskolen Fyn Odense City Odense Syd Vestre Stationsvej 8-10 Athenvænget 4 5000 Odense C 5250 Odense SV Svendborg Middelfart Hulgade 9 Teglgårdsparken

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Dokumentation for regionale statistikker fra de seks UU-centre i Region Sjælland 2 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Sagsnr.: 06.E.5 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 00 Institutionens navn: Vejen Handelsskole Institutionsnummer: 57540 Dato:. februar 00 Underskrift: Peter Skov Madsen bestyrelsesformand

Læs mere

Optagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2016

Optagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2016 Optagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2016 I perioden juli-august 2016 er cirka 29.300 elever startet på et grundforløb på erhvervsuddannelserne. Cirka 2.200 af ansøgerne har over sommeren været indkaldt

Læs mere

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere Notat Nærværende notat besvarer Udvalget for Arbejdsmarked og Integrations forespørgsel omhandlende en nærmere afdækning af de 18-29-årige uddannelseshjælpsmodtagere, herunder dels effekten af jobcentrets

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen, Fredericia-Horsens Institutionsnummer: 607410 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, social- og sundhedshjælperuddannelsen Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, social- og sundhedshjælperuddannelsen Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk

Læs mere

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB Introduktion Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise har med støtte fra Velux Fonden igangsat et toårigt projekt, der vil hjælpe med at inkludere og fastholde socialt udsatte

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb Selvevaluering 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb... 1 Gennemsnitlig længde af grundforløb... 3 Undersøgelse af elevernes gennemførelsesprocent

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009 Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C Status for februar 2008 december 2009 & februar 2009 december 2009 Udarbejdet af psykolog Rina Gregersen Indhold Introduktion p. 3 Projektets målsætning

Læs mere

Revision af erhvervsuddannelserne i Elevregistret

Revision af erhvervsuddannelserne i Elevregistret Danmarks Statistik, Uddannelse 10. juni 2011 Revision af erhvervsuddannelserne i Elevregistret Indhold Introduktion til problemet... 1 Omfanget af revisionen... 3 Overordnede tendenser på fuldførte uddannelser...

Læs mere

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever. EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren

1. oktober Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren 1. oktober 2016 Delanalyse: Analyse af forholdet mellem flyruter i Københavns Lufthavn og beskæftigelse i turismesektoren For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate

Læs mere

Det svære uddannelsesvalg Fastholdelse på erhvervsskolen. Ved direktør Eva Hofman-Bang CPH WEST Uddannelsescenter København Vest

Det svære uddannelsesvalg Fastholdelse på erhvervsskolen. Ved direktør Eva Hofman-Bang CPH WEST Uddannelsescenter København Vest Det svære uddannelsesvalg Fastholdelse på erhvervsskolen Ved direktør Eva Hofman-Bang CPH WEST Uddannelsescenter København Vest Erhvervsskole og gymnasium Adresser: Ishøj, Høje Taastrup, Ballerup og Kbh.

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode. Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen

Spørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode. Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen Spørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen 1 Indholdsfortegnelse 1 Opsummering af hovedpointer... 3 2 Anvendelse af eksperimenthjulets

Læs mere

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen Videndeling Pit-vejleder uddannelsen Dorthe Koch 16-04-2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Definition af videndeling... 3 Hvilken viden er det relevant at dele?... 3 Hvorfor anvende videndeling

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Asmildkloster Landbrugsskole Institutionsnummer: 791300 Journalnr.: 089.54K.391 Dato, 15. april 2015 Underskrift: Indsæt

Læs mere

Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Erhvervsrettet innovation

Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Erhvervsrettet innovation Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Program 1: Kompetencer i verdensklasse Pædagogisk og didaktisk praksis Oktober 2014 2 Uddannelseseksperimenter under indsatsen Program: Kompetencer i Verdensklasse

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Handelsfagskolen Institutionsnummer: 727401 Journalnr: 090.27K.391 Dato: 27.02.12 Henrik Dybdahl, bestyrelsesformand

Læs mere

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling:

Notat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling: Notat Vedrørende: Skrevet af: Version: Fordeling: Frafald på erhvervsuddannelserne CDA Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Et af

Læs mere

RESSOURCEREGNSKAB 2014 I TAL 1

RESSOURCEREGNSKAB 2014 I TAL 1 RESSOURCEREGNSKAB 214 I TAL 1 INDHOLD INTROKURSER... 3 BROBYGNING... 4 GRUNDFORLØBET... SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER... 8 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT... 12 PÆDAGOGISK ASSISTENT... 16 ELEVTRIVSEL... 2 PRAKTIK

Læs mere

Hvorfor eux? En eux har to formål. Uddannelsen skal sikre eleverne erhvervsrettede kompetencer samt adgang til relevant videreuddannelse.

Hvorfor eux? En eux har to formål. Uddannelsen skal sikre eleverne erhvervsrettede kompetencer samt adgang til relevant videreuddannelse. EUX på PAU og SOSU Baggrund Forliget om eud-reformen indeholder en målsætning om, at der kommer eux på de fleste erhvervsuddannelser. Ministeren har fået bemyndigelse til at udvikle eux på de områder,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

2014 Elevtrivselsundersøgelsen

2014 Elevtrivselsundersøgelsen 14 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Selandia - CEU Svarprocent: 64% (1927 besvarelser ud af 39 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU Bedste resultat for

Læs mere

Til alle erhvervsskoler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Til alle erhvervsskoler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Til alle erhvervsskoler Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Orientering om det

Læs mere

Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje

Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje Udviklingslaboratoriet for karriere Oktober 2014 2 Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje Udviklingslaboratoriet for karriere

Læs mere

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel

Nøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel Nøgletal for folkeskoleområdet 2016 Kommunernes Landsforening udarbejder udvalgte nøgletal for folkeskoleområdet. Første gang kommunerne fik tilsendt de centrale nøgletal var i december 2015. Nøgletallene

Læs mere

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg?

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg? Minianalyse: Hvad påvirker de unges svalg? har i samarbejde med Epinion og Pluss Leadership udarbejdet en analyse af faktorer, der påvirker de unge svalg. Analysen fokuserer særligt på, hvor afstandsfølsomme

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan?

Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan? Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan? Det er vigtigt at evaluere sociale indsatser. Ikke mindst for at kunne kortlægge, hvordan de deltagende i diverse indsatser bliver hjulpet, men også til at

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere