Almen Boligforum. Der var engang en god historie. Almen og attraktiv på den bæredygtige måde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Almen Boligforum. Der var engang en god historie. Almen og attraktiv på den bæredygtige måde"

Transkript

1 Almen Boligforum Almen og attraktiv på den bæredygtige måde Opfølgning på debatdag i Almen Boligforum den 14. august 2008 Der var engang en god historie Den almene boligsektor bygger på en god historie. Den må genfortælles, hvis det blakkede ry skal reddes. Vi lever i parallelle verdener Der skal snyd, selvværd og sammenkomster til for at skabe vellykket integration i de almene boligselskaber. Manu Sareen er kommet på benene igen og kommer i dette magasin til orde. Skab sprækker i betonen I danske ghettoer lever man i en drøm om dét, der var. Hør en antropologs syn på sagen.

2 INDHOLD Almen og attraktiv på den bæredygtige måde Interview: Vi lever i parallelle verdener Glæde, forståelse og tryghed blandt beboerne tiltrækker ressourcestærke familier. Derfor er vellykket integration i boligselskaberne en absolut nødvendig hed. Det er mindst ligeså vigtigt som det fysiske miljø. Det ved Manu Sareen mere om end de fleste. Bæredygtighed en social megatrend En social megatrend! Det er, hvad erhvervsinspirator Tania Ellis kalder det tankesæt, der præger den vestlige verden netop nu. En trend, der bygger på værdier som etik, livskvalitet, mening, ansvarlighed og bæredygtighed Attraktive boliger handler ikke kun om fine facader og nye altaner. Den sociale bæredygtighed er også et væsentligt konkurrenceparameter. Det almene boligbyggeri bygger på nogle idealer, som samfundet i dag er i underskud af. Tør man være kreativ og åben over for nye muligheder, kan det være med til at gøre sektoren unik og attraktiv. På debatmødet i Almen Boligforum den 14. august 2008 blev der sat fokus på tidens og datidens gode intentioner. Sommerens sidste solstråler ramte Hindsgavl, mens Kim Bildsøe Lassen dirigerede os gennem årets andet debatmøde, hvor den sociale bæredygtighed var på programmet. For ja, bæredygtighed er jo mere end CO 2 -udslip, isolering og fairtrade. Det drejer sig i ligeså høj grad om mennesker og deres behov for både individualitet og fællesskab. Og det skal den almene bolig reflektere, hvis den vil forblive attraktiv i forhold til moderne mennesker og familier. Den almene boligsektor skal derfor være en social entreprenør, der tænker lokalmiljø, nye teknologier og nye samværsmåder ind i en helhed sammen med de gamle værdier om fællesskab. Det var budskabet hos de seks oplægsholdere på Hindsgavl, der gav os flere konkrete bud på, hvordan den almene boligsektor kan drage fordele af at tænke i social bæredygtighed. På de næste sider har vi fulgt op på dagens begivenheder tak til alle, der medvirkede til at gøre dagen til en stor succes. God læselyst! Henning Kirk Christensen Formand for Almen Boligforum Et projekt med SOUPstans En basar med 40 boder, et forladt supermarked, nyttehaver på taget, Abernes Skræk, kukkasser, et kæmpe perleforhæng og mennesker. Alt sammen ingredienser i projektet kaldet SOUP. Skab sprækker i betonen Vil man skabe attraktive almene boliger for alle, må man også tænke på de beboere, som ikke er danske. Man må kende deres bevæggrunde for at bo, som de gør. Antropolog Mark Vacher lagde ikke fingre imellem, da han analyserede sektorens udfordringer. Magnetiske boliger Der er flere indfaldsvinkler til den menneskelige faktor i de almene boligområder. Byggechef hos KAB, Rolf Andersson, fortalte om de såkaldte magnetboliger, som handler om at tiltrække beboere, der kan styrke den sociale balance og modvirke konflikter. Svar på tiltale Én ting er teori, en anden er praksis. Debatdagens deltagere måtte gribe i egen barm og både kigge indad og fremad. For når snakken forstummer, og hverdagen står for døren, hvordan står det så egentlig til med troen på en attraktiv almen boligsektor? Der var engang en god historie Kommunikationsekspert Sune Bang fra Propaganda McCann mener, man skal tænke gammelt frem for nyt, hvis man vil overleve i den almene boligsektor. Skal imaget reddes, må man lægge sig i offensiven og selv sætte dagsordenen. God, bedre, beton Arkitekten Jens Bager kan godt lide beton. Han mener ikke, den modernistiske arkitektur har fortjent sit blakkede eftermæle. På debatdagen fik Almen Boligforums medlemmer et kig ind i en passioneret verden med bulder, brag og beton Opfølgning på debatdag i Almen Boligforum 3

3 Interview Interview Interview med Manu Sareen Manu Sareen havde forberedt et oplæg til Almen Boligforums debatmøde på Hindsgavl Slot, men en fodboldkamp og et smadret knæ kom i vejen. Turen på talerstolen måtte vige for en tur på operationsbordet. Vi lever i parallelle verdener Glæde, forståelse og tryghed blandt beboerne tiltrækker ressourcestærke familier. Derfor er vellykket integration i boligselskaberne en absolut nødvendighed. Det er mindst ligeså vigtigt som det fysiske miljø. Det ved Manu Sareen mere om end de fleste. Hvis vi vil have en vellykket integration i de almene boliger, så er det første skridt, at vi begynder at banke på hinandens døre. Danskerne tror, at de skal lave om på sig selv, for at det skal kunne lade sig gøre. Men der er sgu ingen, der skal lave om på sig selv! Det er kun et spørgsmål om at se lidt anderledes på tingene og åbne en smule op. Manu Sareen er medlem af Københavns Borgerrepræsentation og inkarneret integrationsekspert. Han har mange meninger og drømme om, hvordan vi kan inkludere de etniske minoriteter i de danske måske til tider lidt indspiste måder at gøre tingene på. De demokratiske handlesæt er indlysende for os danskere, men hvis man kommer fra en anden verden, er det ikke lige til. Vi har jo intet med hinanden at gøre. Intet! Og vi vil tilsyneladende heller ikke have noget med hinanden at gøre. Vi vil bare være i fred. Vi lever i parallelle verdener både fysisk og psykisk, siger Manu Sareen. Klar, parat, konsensus Så hvad gør man ved det? Ifølge Manu Sareen er der en del at gå i gang med. For det første skal der bygges en bro. Og her må man på majoritetssiden spørge sig selv, om man vil det her. Vil man virkelig inkludere de etniske minoriteter? Og hvis man beslutter sig for, at det vil man gerne, så skal det ikke være på skåltale-måden, hvor man rejser sig op til et møde og læser op fra et stykke papir. Nej, så skal det gennemarbejdes ned i alle arbejdsgange. Man skal være loyal over for det, og der skal være konsensus om det hele vejen rundt om bordet, lyder rådet fra Manu Sareen. Tal til selvværdet Alle boligforeninger, der nok så velmenende har prøvet at inkludere de etniske minoriteter i de demokratiske processer, har sikkert også prøvet at møde lukkede døre og afvisninger. Men det er der ifølge Manu Sareen en god forklaring på. Det har overrasket mig, hvor lavt minoritetsfamiliernes selvværd egentlig er. De ved udmærket godt, hvordan verden ser på dem og det er kun de negative ting, de bider fast i. Derfor har de en fast tro på, at ingen vil dem noget godt i boligforeningerne. Så for at gå fra sin trygge lejlighed over i beboerdemokratiet skal de faktisk redefinere sig selv, og det er meget svært. Man skal i stedet tale til det sted i dem, hvor de føler sig trygge og selvsikre. Og hvis der er noget, alle etniske minoriteter føler sig trygge og sikre i ja, så er det madlavning. Snyd dem I stedet for at invitere dem med til selve mødet, foreslår Manu Sareen, at man tager en mere indirekte metode i brug: Snyd dem! Ja, det mener jeg snyd dem! Jeg har flere gange oplevet at få døre smækket i hovedet, når jeg har prøvet at overtale dem til at komme med til diverse møder. Men så prøvede jeg en anden strategi. Og den går ud på at invitere dem til at lave maden til møderne det vil de nemlig rigtig gerne! Og jeg kan garantere for, at de lytter med, når de står derude. Og ikke nok med det. Lige pludselig har man også fundet en ufarlig tilgang til hinanden, og lige pludselig griner man sammen og finder ud af, at det hele ikke er så farligt, siger han. Og Manu Sareen stopper ikke snyderiet ved madlavningen. Han har flere kort på hånden: Næste gang snyder man dem endnu mere. Så laver man en bordplan, hvor man sidder dansk, etnisk, dansk, etnisk. Så sidder de dér og har intet at tale om de første ti minutter. Men på et eller andet tidspunkt, så sker der noget, så kommer det. Og så har vi pludselig skabt nogle forbindelser. Vejen frem Manu Sareen foreslår, at man nedskriver et appendiks i beboerforeningerne, hvor alle erfaringer omkring integrationsprocesserne bliver noteret. Det er så vigtigt, at man holder fast i alle de positive erfaringer, man gør sig undervejs i en integrationsproces. Og at man tænker alternativt i beboerforeningerne fx omkring madlavningen. Det er noget, der virker. Skriv det hele ned, så man husker det, for det er dét, som i sidste ende holder tingene oppe. Vi har jo ikke noget fortilfælde, hvor vi kan hente viden og sige: sådan gør vi, og sådan plejer vi at gøre. Det er jo indvandring, det drejer sig om, og det er aldrig set før i samme grad. Han efterlyser dog en helt overordnet ensretning omkring integrations problemerne: Vejen frem er, at alle kommuner får en integrationspolitik, som samler alle forvaltninger og boligselskaber under ét. Igen: konsensus. Det ville løse meget. Og så er det heller ikke boligselskaberne, der står med det alene. Så er det hele kommunens ansvar, lyder det afsluttende fra integrationseksperten. 4 Opfølgning på debatdag i Almen Boligforum Opfølgning på debatdag i Almen Boligforum 5

4 Tania Ellis Tania Ellis, Executive MBA med 18 års erhvervserfaring, heraf 12 år i lederstillinger. Siden 2003 har hun haft sin egen rådgivnings- og foredragsvirksomhed Inspiratorium, hvor hun formidler erhvervstendenser til private, offentlige og frivillige organisationer med det formål at inspirere til nytænkning og bæredygtige praktikker. Forfatter til bogen De nye pionerer (2006), der sætter fokus på social innovation og fænomenet socialt entreprenørskab. Bæredygtighed en social megatrend En social megatrend! Det er, hvad erhvervsinspirator Tania Ellis kalder det tankesæt, der præger den vestlige verden netop nu. En trend, der bygger på værdier som etik, livskvalitet, mening, ansvarlighed og bæredygtighed. Den påvirker ikke bare måden, vi tænker på, men også måden, vi arbejder og driver vores virksomheder på. Økonomi og bæredygtighed er ikke uforenelige størrelser. Ifølge Tania Ellis har begge lejre brug for hinanden for at skabe succes, og det er i spændingsfeltet mellem de to, at man finder nye muligheder for økonomisk og menneskelig vækst. Bæredygtighed og samfundsvarlighed er for alvor kommet på tale i det private erhvervsliv, hvor tre ud af fire danske små til mellemstore virksomheder har det øverst på dagsordenen. Fra velfærd til velværd Arbejdsdelingen har i mange år været knivskarp. De private virksomheder skulle tjene penge, og den offentlige sektor var til for at sikre velfærdsgoder og retssikkerhed. Heroverfor skulle den civile sektor, som den almene boligsektor er en del af, sikre sammenhængskraft og solidaritet. Sådan er det ikke længere. Et forandringspres på alle sektorer betyder, at man i dag arbejder med flere forskellige bundlinjer både den, hvor man skal tjene penge, men også den, hvor borgerne stiller krav om individualiserede løsninger. Tania Ellis beskriver det som en rejse fra et velfærdssamfund til et velværdssamfund. Det er individet og forskelligheden, der er i fokus det er individualiseringens tidsalder, vi befinder os i. Og så er der meget fokus på valgfrihed; man involverer brugere, borgere og medarbejdere i alle de løsninger, der udvikles. De sociale entreprenører Tania Ellis kalder den nye type fagfolk for de sociale entreprenører. De skiller sig ud ved at tage det bedste fra den private sektor nemlig det at tjene penge og samtidig arbejde med værdibaserede velfærdsløsninger, som traditionelt har ligget i den offentlige og civile sektor. Og hvorfor er det interessant for den almene boligsektor? Ifølge Tania Ellis kan vi lære noget af de sociale entreprenører. De ser på udfordringer og udækkede behov og finder så nogle nye løsninger, der bygger på inddragelse af forskellige interessenter. Sidegadeprojektet i Saxogade i København er et godt eksempel på socialt entreprenørskab. Her har man netop taget udgangspunkt i de lokale ressourcer og dermed skabt et kulturelt og socialt ligeværd. I 1986 var gaden fyldt med tomme butikker. I dag blomstrer forretningslivet med værk steder og væresteder, der danner rammen om mødregrupper, foredrag, rådgivning, osv. Projektet har medarbejdere, som er ansat i forskellige jobordninger. Der arbejdes efter princippet ledigt ansvar, som betyder, at der altid er noget at tage fat på. På den måde får man hurtigt en arbejdsidentitet og dermed oplevelsen af at være noget værd. Projektet er et partnerskab mellem virksomheder, frivillige og kommunen. Tania Ellis er begejstret: Det er rigtig interessant i forhold til den almene boligsektor. Social innovation har jo været med til at skabe den vækst og velfærd, vi kender i det danske samfund. Det skaber social værdi og ny adfærd, siger erhvervsinspiratoren. Social innovation i den almene boligsektor Hvordan kan man så forny den almene tankegang? Tania Ellis har flere forskellige bud: - Inddrag interessenter - Undersøg lokalsamfundets behov - Indgå partnerskaber med virksomheder, frivillige organisationer eller socialøkonomiske virksomheder - Undersøg, om der er alternative indtjeningsmuligheder - Forny organiseringsformen arbejd mere projektorienteret - Inddrag ny teknologi (sms, www) - Etablér venskabsbyer - Forny beboerinvolvering - Brug pressen til at fortælle om de gode budskaber Hvis man samtidig kobler sådanne tiltag sammen med de nye samfundstendenser, så kan det give mange nye muligheder, lyder det afsluttende fra Tania Ellis. Hørt i debatten Hvis man begynder at tænke lidt mere på tværs af sektorerne og på, hvordan vi kan komplimentere hinan den, så tror jeg, det kan være en vej ud af det. Hvis du vil vide mere: Inspiratorium : Erhvervs- og Selskabsstyrelsens projekt om CSR: Regionale CSR-netværk: Sidegadeprojektet i Saxogade: Foreningen for Bæredygtige Byer og Bygninger: Samarbejde med socialøkonomiske virksomheder: Regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar: 6 Opfølgning på debatdag i Almen Boligforum Opfølgning på debatdag i Almen Boligforum 7

5 Et projekt med SOUPstans Det store perleforhæng blev til ved at alle børn på den nærvedliggende skole, Dyvekeskolen, lavede én kæde hver især. En basar med 40 boder, et forladt supermarked, nyttehaver på taget, Abernes Skræk, kukkasser, et kæmpe perleforhæng og mennesker. Alt sammen ingredienser i suppen kaldet SOUP Sol Over Urbanplanen. Et projekt, som viste sig at gøre et forladt område mere attraktivt og tydeliggjorde hidtil ukendte kvaliteter. Hørt i debatten Hvis der skal være en fremtidig basar, så skal der komme en investor på banen. Det er klart, at det ikke kan gøres uden penge. Det hele startede, da en beboer i Urbanplanen ansøgte Statens Kunstfond om penge til en mere åndelig dimension til området. En stor renovering af hele områdets fysiske dimension var allerede i gang, men der manglede alligevel noget. Noget, der kunne samle folk og eventuelt sætte gang i Urbanplanens center Solvang Centret. Solvang Centret var tænkt som Urbanplanens bankende hjerte et mødested og butikscenter, der kunne samle folk. Men centret fik aldrig den tiltænkte betydning og forblev i periferien i stedet for at være et pulserende midtpunkt. Tilbage står et tomt og trist sted med en enkelt grønthandler, en bager og den lokale pub, Poppen. Basaren Arbejdsgruppen, som arkitekt Gitte Juul var en del af, startede med at kort lægge de ressourcer, områdets beboere lå inde med. Vi lavede den helt store kortlægning af de ressourcer, der er i Urbanplanen. Vi prøvede at lære folk at kende, så vi vidste, hvem der kunne være hovedkræfter i dette her fællesprojekt. Opfølgning på debatdag i Almen Boligforum 9

6 Hørt i debatten Hvad med nu? Har det forandret noget? Er der nogen, der gør noget ved det? Det lyder jo som et lovende projekt med Statens Kunstfond, kogekone og kulturformidler, som sammensætter et program. Men sådan fungerer dagligdagen jo ikke. Foto: Malene Nors Tardrup Foto: Malene Nors Tardrup Foto: SOUP Foto: SOUP Foto: Anders Sune Berg Der blev indrettet nyttehaver på taget af Solvangs Centret, og det var en stor succes især hos de mindre. Den kendte kok Mette Martinussen i køkkenet med Urbanplanens egne gastronomiske stjerner. Træet med navnet Abernes Skræk er et dyrt og eksklusivt træ fra Sydamerika, som blev plantet foran Solvang Centret. Vi så os selv som nogle, der arbejdede på gadeplan vi ville hverken lave et socialt projekt, et kunstprojekt eller et arkitekturprojekt, men sådan et hybridt projekt, der tog udgangspunkt i hele den sociale aktivi tet og den historie, som Urbanplanen har, fortæller Gitte Juul. Beslutningen blev at lave en basar. Gitte Juul fortsætter: En basar samler ikke alene folk. Den inddrager både det at købe og sælge ting, det at producere ting og det at have kulturelle arrangementer. Basaren er en hybrid mellem noget socialt, kulturelt og merkantilt. En succes Hele arrangementet med basaren og andre aktiviteter løb af stablen i juni Og med stor succes: I de 14 dage, projektet varede, lykkedes det os faktisk at få aktiveret Solvang Centret, som ellers bare var et trist sted, hvor folk ikke turde gå hen om aftenen. Vi fik skabt en platform for, at folk kunne mødes om noget, og at de havde et fælles ansvar for at få det til at køre, afslutter Gitte Juul. Arbejdsgruppen bag SOUP På initiativ fra den lokale forening Kunst i Planen nedsatte Statens Kunstfond i sommeren 2007 en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af billedkunstnerne Kaj Nyborg og Cai Ulrich von Platen, arkitekterne Gitte Juul og Carsten Hoff samt kulturinstitutionen Overgaden Institut for Samtidskunst. Arbejdsgruppen skulle frem til sommeren 2008 komme med en række visioner for et fremtidigt Solvang Center. Urbanplanen Urbanplanen var et storstilet byggeprojekt i slutningen af 1960 erne. Et bud på fremtidens grønne velfærdsby, hvor selvforsyning og sociale værdier var implementeret i arkitekturen med tilhørende butikscenter, byggelegeplads, bibliotek, biograf, kulturhus, kirke, skole, lokalmuseum og utallige andre faciliteter. Projektet blev aldrig fuldført. Foto: SOUP Appelsinskrællen blev efterladt i brevsprækken efter SOUPs afslutning i håbet om, at nogle ville gå videre med projektet. Hørt i debatten Man skal huske på, at de mennesker, der kunne få glæde af et projekt som SOUP, ikke er vant til at organisere og styre. Man skal hjælpe dem på vej og stille sig i et mellemfelt, hvor man skaber rammer, som er præcise, men ikke afsluttede. Der skal være plads til, at nogen udvikler noget, som man måske ikke havde forestillet sig, og man må ikke være bange for ikke at kende slutresultatet. 10 Opfølgning på debatdag i Almen Boligforum Opfølgning på debatdag i Almen Boligforum 11

7 [Diaspora] Direkte oversat betyder ordet spredning. Udtrykket bliver brugt om et folk eller en befolkningsgruppe, der frivilligt eller ufrivilligt lever udenfor hjemlandet. De eneste tegn, der findes i de danske ghettoer, er forfald. Alle døre er ens, ingen udstiller sig selv. Man vender sig væk fra det danske samfund og gemmer sig i en drøm om dét, der var. Skab sprækker i betonen Vil man skabe attraktive almene boliger for alle, må man også tænke på de beboere, som ikke er danske. Man må kende deres bevæggrunde for at bo, som de gør. Antropolog Mark Vacher lagde ikke fingre imellem, da han analyserede sektorens udfordringer. Jeg sad hjemme hos en tyrkisk familie, og faderen fortæller mig, at de også ejer en bolig i Tyrkiet. Så spurgte jeg, hvordan den så ud, og han svarede, at den nok var mere i den tyrkiske stil. Jeg kiggede rundt. Der var tyrkiske tæpper på gulvet, vi sad i en mande-sofa, og på væggene hang billeder fra Mekka, Medina og Kabaen. Hvordan er den tyrkiske stil så?, spurgte jeg, og han svarede, at der havde de ikke så mange ting. Og der var fliser på gulvet, for det er nemmere at gøre rent. Mark Vacher ved en del om indvandreres måde at bo på. Han har besøgt dem, siddet i deres stuer og hørt på deres historier. De har fortalt ham, at de ikke bor, som de gør i hjemlandet. De bor derimod i erindringen om hjemlandet. Og det er ikke ensbetydende med, at de gerne vil tilbage, men derimod et udtryk for en længsel efter et sted at relatere sig til. Mark Vacher siger: Når man går ind og besøger de folk, der bor i den almene sektor, så møder man folk, der bor ikke somalisk, ikke pakistansk, ikke polsk men diasporisk. Det vil sige, at de har deres identitet rettet mod noget, som var engang. Til eksamen med ukendt censor De fleste indvandrere vender sig derfor indad og gemmer sig i deres længsel efter hjemlandet. Og det er der en god grund til, siger Mark Vacher. Når danskere går i skole, så ved de godt, hvem der skal bedømme dem, når de går til eksamen: Det er en lille udvalgt skare af specialister inden for det fag, det drejer sig om. Sådan er det ikke, når man er indvandrer så kan alle sætte spørgsmålstegn ved det, man laver. Det er som at være til eksamen med ukendt censor. Det har den konsekvens, at når de kommer hjem efter at have været ude i det offentlige rum, hvor folk vurderer dem hele tiden, så har de altså lyst til at lukke døren og holde fri fra Danmark, lyder det fra antropologen. Boligen som identitetsskaber Der er en grund til, at danskerne elsker gør-det-selv. Når man gør noget selv, fortæller man nemlig noget om sin identitet. Danskere skriver deres identitet med vinkelslibere, brosten og trykimprægneret træ. SILVAN eksploderer som ind i helvede, lyder det fra Mark Vacher. Han tilføjer: Hvis identitet er det, man gør, så bliver indvandrernes boliger vigtige. For det er i boligen, de udfolder sig og bliver synlige. Men kigger man sig om i de fleste almene boligopgange, ser man ingen tegn. Sprækker i betonen efterlyses Mark Vacher har en løsning på problemet: Skab sprækker i den beton, som er så altoverskyggende i de danske ghettoer: Beton er jo fuldstændig impenetrabelt. Og hvorfor er det det? Da det blev bygget, var Danmark overvejende et produktionssamfund, hvor folk gik på arbejde og kom hjem og slappede af i lejligheden. Det var det gode liv. Dengang var lejlighederne fede, fordi man ikke behøvede at gøre noget ved dem. De fungerede bare. I dag er der større krav til det gode liv. Man skal kunne skære igennem betonen og lave sine egne tegn. Som det er nu, lever det slet ikke op til nutidens og hverdagens idé om børnefamilier. Derfor må vi rykke ved de parametre og skabe de sprækker i betonen, som er så vigtige for vores identitet, afslutter Mark Vacher. Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning I 2007 finansierede Realdania en antropologisk undersøgelse af flygtninge/indvandreres boligforhold i den almene boligsektor. Undersøgelsen har resulteret i pjecen Tegn der overskrider, hvori Mark Vacher kommer med nogle konkrete bud på, hvordan oplevelsen af opgange, udearealer og hele boligområder kan ændres ved at tilføre individuelle og personlige tegn og symboler. Hørt i debatten I skulle få lov til at stå med en lille håndboremaskine og sætte en PH-lampe op i et betonloft! Det er jo umuligt! Opfølgning på debatdag i Almen Boligforum 13

8 Magnetiske boliger Der er flere indfaldsvinkler til den menneskelige faktor i de almene boligområder. De mest belastede af slagsen trænger især til et bedre og mere positivt samspil naboerne imellem. Byggechef hos KAB, Rolf Andersson, fortalte om de såkaldte magnetboliger, som handler om at tiltrække beboere, der kan styrke den sociale balance og modvirke konflikter i et boligområde. Målet med magnetboligerne er at give beboerne og boligområderne et vitamintilskud. Der skal være samspil mellem de bymæssige kvaliteter og de mennesker, der vælger at bo i de nye almene boliger. Ambitionen er at skabe en positiv social udvikling, hvor beboerne engagerer sig i nye netværk og udnytter det råderum, de muligheder og den mangfoldighed, som helt naturligt opstår i bydelen. Ét af kendetegnene ved magnetboligerne på Frederiksberg bliver et stort fællesareal. Vi har tonsvis af fællesarealer i den almene sektor. Administrativt set har vi nemlig alle sammen en drøm om det store fællesskab. Problemet er bare, at ingen bruger dem. Men på trods af det vil vi alligevel prøve at lave fællesarealer. Og for at sikre os, at de bliver brugt, lægger vi noget af boligens areal ned i tilknytning til fællesarealet. Man har altså en privatbolig oppe i etagerne, men også et rum nede i et fællesareal, hvor folk kan gå forbi og kigge ind og måske undres, mødes og træffes, forklarer byggechefen for KAB, Rolf Andersson. Thomas Herzog Thomas Herzog er den arkitekt, som frem for nogen har udviklet boligbyggeriet med lige stor vægt på arkitektonisk kvalitet, bæredygtighed og produktudvikling. Det er karakteristisk for Herzogs arbejder, at der altid skabes helhed og fornyelse netop ved at bringe kompetencer sammen fra flere felter. Thomas Herzog har modtaget talrige internationale arkitekturpriser for sine mange byggerier, bl.a. Den Grønne Nål fra Danske Arkitekters Landsforbund. Rolf Andersson om Thomas Herzog: Thomas Herzog har brugt hele sit liv på at arbejde med bæredygtighed forstået som en stor omsorg for økologi og energibesparelser, men også i en stor respekt for at lave steder, hvor mennesker kan bo. En meget disciplineret arkitekt, som også tegner huse, der kan bygges for penge og på den måde er det jo interessant arbejde. Fakta om Magnetboligerne Magnetboligprojektet er udviklet omkring tre hovedspørgsmål: Måske skal man prøve at kigge på lokal området, når man skal bygge i et infill. Man skal se på, hvad området har brug for. Hvis man nu kan få fat i de mennesker, som kunne gøre området mere attraktivt og mere interessant, så var det vel det, man kunne bruge den almene sektor til. Vi skal jo ikke tjene penge på det. Vi skal huse dem, der har brug for at blive huset et konkret sted. Det er den beskedne ambition i det. - Hvilke beboerkvaliteter kan i særlig grad være med til at udvikle et bestemt boligområde? - Hvilken type boligønsker har den identificerede beboergruppe? - Hvordan omsætter man disse ønsker til konkret arkitektur, så man kan tiltrække de ønskede beboere? Målet er at udvikle og afprøve et redskab, der kan anvendes til yderligere at kvalificere den konkrete planlægningsproces og danne grundlag for byggeprogrammet. Projektet er påbegyndt i 2006 og forventes færdigbygget i Samarbejdspartnere Magnetboligprojektet er under udvikling, foreløbigt i et samarbejde mellem Frederiksberg forenede Boligselskaber, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Kunstakademiets Arkitektskole og KAB. Projektet gennemføres med støtte fra Realdania. Opfølgning på debatdag i Almen Boligforum 15

9 Kommentar: Arkitekt Gitte Juul: Hvis en ildsjæl defineres som en Klodshans-figur, som arbejder i det performative felt, hvor der skabes platforme for lokal aktivitet, samarbejde samt stimulering af individuelle og kollektive handlinger, vil den almene boligsektor kunne gå en lys fremtid i møde. Til en start kunne den almene boligsektor kaste håret ud af tårnet, så de ildsjæle, der måtte lægge vejen forbi, kunne opdage, at der er nogen, som vil reddes. Bliver det ildsjælene, der kommer til at redde den almene sektor? (Procent) Ja 38 Nej 53 Ved ikke 9 Kommentar: Antropolog Mark Vacher: Nationalmuseet kunne passende reservere en plads til udstilling af et betonelement. De har jo udstillet stenalderhuler, vikingehuse og bondestuer i umindelige tider, så hvorfor ikke også et betonelement? Hvis man ser det som en tidslomme i forhold til, hvordan man bor på et givent tidspunkt, så er betonbyggeriet en visionær kulturarv. Er det korrekt at betegne betonbyggeriet som en visionær kulturarv? (Procent) Ja 63 Nej 32 Ved ikke 6 Vil flere beboere engagere sig i den almene boligsektor, hvis man relancerer de gode gamle ideologier? (Procent) Ja 41 Nej 55 Ved ikke 4 Svar på tiltale Én ting er teori, en anden er praksis. Debatdagens deltagere måtte gribe i egen barm og både kigge indad og fremad. For når snakken forstummer, og hverdagen står for døren, hvordan står det så egentlig til med troen på en attraktiv almen boligsektor? Her ses resultaterne af dagens afstemninger. Kommentar: Kommunikationsekspert Sune Bang: Der er brug for et offensivt bud på, hvilken rolle den almene boligsektor spiller i det danske samfund for at udløse potentialet af engagement og energi, som ligger blandt beboerne. Og her skal man ikke undervurdere styrken i fællesskabsfundamentet, som almene boliger er baseret på, som et alternativ til ejer- og lejerboligers individualistiske form. Efter din ærlige mening: Er indretningen af en typisk almen bolig for kedelig? (Procent) Ja 63 Nej 34 Ved ikke 3 16 Opfølgning på debatdag i Almen Boligforum Opfølgning på debatdag i Almen Boligforum 17

10 Der var engang en god historie Hørt i debatten Vi fortæller, hvor mange fucking boliger vi har, og hvilket materiale de er bygget af. Der er en langt bedre historie at fortælle nemlig den om, hvilke mennesker, der bor hos os, og hvilke problemer vi løser for dem. Historier om mennesker sælger langt bedre end historier om spær, beton og byplaner. Kommunikationsekspert Sune Bang fra Propaganda McCann mener, man skal tænke gammelt frem for nyt, hvis man vil overleve i den almene boligsektor. Skal imaget reddes, må man lægge sig i offensiven og selv sætte dagsordenen. Debatdagen tog en drejning, da programmets sidste oplægsholdere gik på scenen. Pludselig blev det impenetrable beton forherliget, og positive ord blev knyttet til hele den almene boligkultur. Man skal selv skabe dagsordenen. Kom med historier, som er mere interessante end dem, der bliver fortalt! Det almene boligbyggeri er opstået på baggrund af nogle værdier, som vores samfund i dag er i underskud af. Det ligger lige for; det skal bare kommunikeres, siger Sune Bang. Man er, hvad man fortæller Negative ord som ghetto, kriminalitet, ressourcesvag, nedslidt og beton er ord, som typisk forbindes med alment boligbyggeri. Men sektoren kan selv gøre noget for at ændre det image. Kombineret med fraværet af egen kommunikation kan det ikke ende anderledes, end at ens skæbne er overladt til de historier, der bliver skabt. Når man tager i betragtning, hvor mange mennesker der bor i alment boligbyggeri, så er der mange positive historier, der bare venter på at blive fortalt, lyder det fra kommunikationseksperten. Gode gamle dyder De mange positive historier udspringer alle af historien om de gode gamle dyder. Det er hér, det almene boligbyggeri virkelig kan trænge igennem. Hele grundlaget for alment boligbyggeri: beboer demokratiet, fællesskabet, sammenholdet, det sociale det er en fantastisk historie. Den er der, den ligger der den skal bare foldes ud og kommunikeres, siger Sune Bang fra Propaganda Mc- Cann og tilføjer, at tiden nu er til, at vi pudser arvesølvet af: Alment boligbyggeri er vor tids kollektiv. Fællesskabsfølelsen er en mangelvare i vores samfund, og derfor er der en efterspørgsel efter det. I almene boliger er der en masse sociale aktivi teter; der er en masse fællesområder og dermed kreative muligheder. Her får du noget, du ikke får andre steder: børnepasning, lektiehjælp, sportsarrangementer, væresteder, kreative muligheder, fester, ældrekorps osv. Der er en høj grad af tilhørsforhold, lyder det fra Sune Bang. Spread the word Men det er ikke tilstrækkeligt at have en god historie. Den skal også spredes. Derfor er det vigtigt, at den almene boligsektor sørger for, at historierne får presseomtale i de landsdækkende medier. Men historierne skal også leve lokalt. Det drejer sig om, at man genfinder den sjæl, der var og dyrker den på alle mulige og umulige måder. Historien skal kommunikeres meget ensrettet. Den skal bakkes op hele vejen rundt organ isatorisk, kontraktligt, politisk, erhvervsmæssigt, arkitektonisk, kommunalt osv., siger Sune Bang og afslutter med ordene: Invitér presse og naboer, så de kan fortælle historierne videre til andre. Når først den positive spiral er sat i gang, så vokser mulighederne for at skabe identitet og initiativ. 18 Opfølgning på debatdag i Almen Boligforum

11 Arkitekterne Rasmus Therkildsen (tv) og Jens Bager fra Århus. Hørt i debatten Landsbyggefonden har nu passeret 25 mia. kr. i renovering af de her huse, som I synes er smukke, men som desværre ikke var bygget til at stå ude om natten. God, bedre, beton Arkitekten Jens Bager kan godt lide beton. Han mener ikke, den moder nistiske arkitektur har fortjent sit blakkede eftermæle. På debat dagen fik Almen Bolig forums medlemmer et kig ind i en passioneret verden med bulder, brag og beton. Til daglig har Jens Bager til huse i Århus sammen med de to andre arkitekter Rasmus Therkildsen og Søren Leth. Deres interesse for betonbyggeri opstod ved en tilfældighed. Vi undrede os over, at alle de her moderne vartegn i byen på én eller anden måde var røget i glemslen. Ja, vi undrede os over, hvorfor alle arkitekter havde så travlt med at pakke alle betonstrukturerne ind i lærketræ og glas, fortæller Jens Bager. Interessen var så glødende, at den resulterede i en udstilling om faderen til meget af det århusianske betonbyggeri. Det viste sig nemlig, at en lang række af disse bygninger er tegnet af nu afdøde arkitekt Knud Blach Petersen. Man kan se Knud Blach Petersen som det skifte, der kommer i efterkrigstiden, hvor man for alvor begynder at skulle løse de store globale problematikker: boligmangel, trafik i byerne og de nye fænomeners pres på de historiske byer. Alligevel fik man stort set ingenting frem, hvis man googlede ham for et par år siden. Vi snakker om en arkitekturperiode, som nærmest er slettet, lyder det fra århusarkitekten. En visionær kulturarv Ifølge Jens Bager bør vi betragte betonbyggeriet ud fra et arkitekturhistorisk perspektiv. Vi er efterhånden kommet på så lang afstand af betonbyggerierne, at man begynder at diskutere, om de faktisk er historiske byggerier. Lad det grimme eftermæle falde, og lad os i stedet begynde at kigge på dem i et andet perspektiv. Lad os se dem i et historisk lys og fokusere på de samfundsmæssige baggrunde for, hvorfor der blev bygget så hurtigt og så Opfølgning på debatdag i Almen Boligforum 21

12 Hørt i debatten Samfundet blev rigere og rigere, og vi fik råd til mere og mere. Dermed fik vi frihed til at vælge, og så valgte vi noget andet. Så stod vi tilbage med de her bebyggelser, som skulle løse en opgave, der slet ikke kom, og som en økonomisk udvikling ændrede fuldstændig. meget. Vi synes, det kunne være interessant at kalde det for en visionær kulturarv. Det er nemlig en tid præget af store visioner, siger Jens Bager. I stedet for enten af rive bygningerne ned eller pynte dem med glas og lærketræ, foreslår Jens Bager i stedet en revitalisering. Han eksemplificerer med historien om et betoncampus uden for Utrech. Hér har man brugt arven fra betonen som en aktiv medspiller: Planlæggerne, der står bag, siger: Denne her by er ligesom mennesker. Nogle er grimme, nogle er smukke sådan er bygninger også!. Betonen er blot tænkt som en collage af mange forskellige typer arkitektur, mange forskellige former og farver, siger Jens Bager. Kære Beton op med humøret! Jens Bager og hans to arkitektkolleger mener, man bør tænke bedre om periodens arkitektur og se betonen som en kvalitet i stedet for som en modstand. Dét, der i virkeligheden er udfordringen i de her byggerier, det er skalaen. Hvis man sætter lidt ovenpå eller udenpå, så er det ikke dét, der batter man bliver nødt til at tænke stort. Og det bliver nødt til at ske i sammenhæng med nogle mentale kvarterløft, hvor man ændrer hele identiteten for området. Hvis man bliver ved med at kalde betonen grå og grim, så kommer man ikke langt med at få løftet områderne, lyder det afsluttende fra arkitekt Jens Bager. Øverst: Gellerupparken Nederst: Kløvermarken Arkitekt Knud Blach Petersen Foto: Nicky Bonne Rasmus Therkildsen, Søren Leth og Jens Bagers hyldestudstilling til Knud Bach Petersen Tresserbeton med kærlighed og fremtidsdrømme blev vist i Bygningskulturens Hus i København i foråret Opfølgning på debatdag i Almen Boligforum

13 Realdania støtter blandt andet: Miljø- og energirigtig byggeri og drift i den almene boligsektor Det almene boligselskab, Domea, vil, i samarbejde med en række andre almene boligorganisationer, udvikle og formidle en værktøjskasse til den almene sektor omkring miljøforbedringer i den almene sektors byggeri og drift. Værktøjskassen skal være internetbaseret og vil blive løbende opdateret i projektperioden. Målgruppen er det almene byggeri og i denne sammenhæng inddrages andre almennyttige boligselskaber, der deltager i netværket AlmenNet. Der fokuseres på tre gennemgående temaer igennem alle faser: Ressourceforbrug (el, vand, varme) Den indirekte miljøpåvirkning (Kemikalier, udearealer, affald mv.) Den direkte miljøpåvirkning (støj, emissioner fra luften, indeklima mv.) Se mere på (projekt AlmenProjekt 19) Uddannelse og læring med effekt i organisationer og boliger Et forprojekt, som har til formål at skabe grundlaget for et større initiativ med fokus på hvordan man gennem en aktiv uddannelses-, lærings- og videnformidlingsstrategi kan skabe udvikling og forandring i det almene byggeri. Det handler bl.a. om at professionalisere gennemførelsen af forsøgs- og demonstrationsprojekter og tilrettelægge en virkningsfuld lærings- og implementeringsstrategi i forlængelse heraf. Forprojektet omfatter følgende tre hovedpunkter: Udvikling af uddannelse og kurser Udbygning af kompetencer og læringsstrategier i boligorganisationer Læring, formidling og implementering af erfaringer fra forsøgsbyggerier som ny projektlederkompetence i boligorganisationerne Se mere på (projekt AlmenProjekt 23) Vidste du, at Almen Boligforum er en del af Realdania Medlemsdebat, der fremmer viden og debat om det byggede miljø Mere end 900 personer er engagerede i Realdania Medlemsdebats aktiviteter Øvrige debatfora er Byudviklingsforum, Ejerboligforum, Erhvervsforum, Landbrugsforum og Privat Boligforum Næste debatmøde i Almen Boligforum finder sted fredag den 27. marts 2009 Vi har brug for din mening! Realdania Medlemsdebat Nicolai Eigtveds Gade København K T: F:

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Studietur til Berlin

Studietur til Berlin Studietur til Berlin 13-14.oktober 2010 Onsdag den 13. oktober 2010 mødtes en delegation på 20 mennesker meget tidligt i Billund Lufthavn. Målet var Berlin for at hente inspiration til det boligpolitiske

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Velkommen til Ghetto Bingo!

Velkommen til Ghetto Bingo! Velkommen til Ghetto Bingo! Hvem får først jammerpladen fuld? Hvor elendigt er der på Nørremarken Alt det vi ikke kan eller hvordan var det engang? Dette belastede område med de ressourcesvage beboere

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Velkommen til en lille rundtur med. fru Larsen.

Velkommen til en lille rundtur med. fru Larsen. Velkommen til en lille rundtur med Et oplæg om drømme og nye holdninger. Mit hjem er stedet for mine børn, min mand, venner og familie - her bor vi og lever. Min hjerne har fået strithår af alt det drømmeri.

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer

Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer Oplev syv cases fra fællesskabets Danmark. Se videointerviews med børn og voksne, som fortæller om at skabe inspirerende og hjemlige fællesarealer

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek

Rummelig. Mangfoldighed. Innovation. novation. Professionalisme. ssionalisme. Dialog. Empowerment. på Vollsmose Bibliotek Rummelig Rummelighed Mangfoldighed novation Innovation ssionalisme Professionalisme Dialog Empowerment Vollsmose Medborgercenter på Vollsmose Bibliotek Vollsmose Medborgercenter er et tilbud til borgerne

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Guide til organisationsbestyrelsen. Tre lette trin SÆT ALMENT SAMFUNDSANSVAR PÅ DAGSORDENEN

Guide til organisationsbestyrelsen. Tre lette trin SÆT ALMENT SAMFUNDSANSVAR PÅ DAGSORDENEN Guide til organisationsbestyrelsen Tre lette trin SÆT ALMENT SAMFUNDSANSVAR PÅ DAGSORDENEN 1 INTRODUKTION SÆT ALMENT SAMFUNDSANSVAR PÅ DAGSORDENEN Kerneopgaven i den almene sektor er, at stille gode og

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011

Idekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011 Idekatalog Fra konferencen De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune den 6. april 2011 Vejle skal være en attraktiv bosætningskommune og tiltrække ressourcestærke borgere, som kan være med til

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Rum for den frivillige indsats

Rum for den frivillige indsats Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

100 år er ingen alder

100 år er ingen alder Strategi 2015-2018 100 år er ingen alder 100 år er ingen alder AAB nærmer sig de 100 år, men det er ingen alder. Kompetente medarbejdere og beboervalgte, har skabt en udviklingsorienteret og værdibaseret

Læs mere

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING Arkitektur skaber rum for vækst Arkitektur. Er det ikke noget med operahuse, rådhuse og dyre enfamilieshuse? Jo. Men arkitektur er i særdeleshed også vækst. Derfor

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Kære bestyrelsesmedlemmer, kære kollegaer, kære venner.

Kære bestyrelsesmedlemmer, kære kollegaer, kære venner. Kære bestyrelsesmedlemmer, kære kollegaer, kære venner. 1 Vi gjorde det sammen I er en stor del af en succes! Vi havde en vision i Domeas bestyrelse. Vi satte meget ambitiøse mål med Domea 2015 om at blive

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

Nyttehaver og grønne ørkener i Voldparken

Nyttehaver og grønne ørkener i Voldparken 4 Nyttehaver og grønne ørkener i Voldparken I 2014 indviede FSB Voldparken nyttehaver for beboerne. Nyttehaverne ligger på en af områdets store, åbne græsplæner, som kun sjældent benyttes og derfor omtales

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Det Gode Liv. Grøn og Mad

Det Gode Liv. Grøn og Mad Det Gode Liv Grøn og Mad Hvordan går(d) det? I flere af gårdene er der rigtig gode og varme sammenhold. Der afholdes jævnligt fællesarrangementer og fester. I andre gårde er fællesskabet endnu ikke blevet

Læs mere

Vandet er Kokkedals fremtid

Vandet er Kokkedals fremtid Vandet er Kokkedals fremtid Pressemeddelelse 22. august 2012 Borgerne i Kokkedal kan se frem til en ny stor og bæredygtig bydel langs Usserød Å. Men skal bydelen have kanallandskaber og et centrum omkranset

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Drømmen om et kulturhus på landet

Drømmen om et kulturhus på landet Huset på Næsset Drømmen om et kulturhus på landet I Udby fik lokale ildsjæle idéen om at lave et gammelt elværk om til kulturhus og med et stort og langvarigt engagement er drømmen nu gjort til virkelighed.

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Dette er en politik om borgerinddragelse i Albertslund. Vi vil skabe en by, hvor mennesket er først, og hvor alle tager aktivt del i fællesskabet. Det er det, som er

Læs mere

3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID

3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID 3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID 3 år med BolivVejle status og fremtid 2 BolivVejle Læs om projekter og resultater fra de første tre år med BolivVejle og om fremtiden BolivVejle er den fælles platform

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke

Læs mere