Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år"

Transkript

1 Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213

2 2 Indledning Siden 199 erne er der sket en stigning i middellevetiden i Danmark. Denne stigning har været størst blandt personer med lang uddannelse og høj indkomst, hvorimod udviklingen for personer med kort uddannelse og lav indkomst har været mindre gunstig [1]. Der har altså været en stigende social ulighed i middellevetid og dødelighed, parallelt med den levetidsforbedring, der har været i perioden. Siden 1987 har der været et markant fald i andelen af personer, der ryger dagligt, og især andelen af storrygere er faldet. Det er dog især personer med lang uddannelse, der er holdt op med at ryge, og faldet er større blandt personer med lang uddannelse sammenlignet med personer med kort uddannelse, og vi har set en stigende social ulighed i rygning [2]. Hvad angår alkoholforbrug, er der også sket et skift. Siden 1994 er der - specielt for de yngre - sket et fald i andelen af personer med lang uddannelse, der overskrider højrisikogrænsen for alkoholforbrug, hvorimod der ikke observeres noget fald blandt personer med kort uddannelse. Der er dog stor forskel i den sociale ulighed i alkoholforbrug, alt efter hvilken aldersgruppe, der betragtes. Blandt de yngste er overforbruget størst blandt personer med kort uddannelse, hvorimod overforbruget blandt de ældre er størst blandt personer med lang uddannelses [2]. På trods af de forbedringer i middellevetiden vi har set siden 199 erne, halter Danmark stadig bagud i forhold til andre nordiske lande. I et tidligere studie af Danmarks middellevetid sammenlignet med Sveriges blev det vist, at størstedelen af Danmarks overdødelighed i forhold til Sveriges kunne forklares med dødelighed relateret til rygning og alkohol [3]. Storrygere dør i gennemsnit 8-1 år for tidligt, og personer, der overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtag, dør i gennemsnit 4-5 år for tidligt [4]. I et britisk studie, der har undersøgt forskellige risikofaktorers indflydelse på dødeligheden, er estimeret, at rygning og alkohol sammen med usund kost og fysisk inaktivitet kan forklare 72 procent af den sociale ulighed i dødelighed [5]. Formålet med dette notat er at opgøre, hvor meget rygning og alkohol kan forklare af den sociale ulighed i dødelighed samt at redegøre for, hvor meget rygning og alkohol kan forklare af den stigende sociale ulighed i dødelighed, der observeres i perioden fra 1985 til 29. Notatet beskriver først resultaterne af analyserne, hvorefter der i bilag redegøres mere detaljeret for de anvendte datakilder og den anvendte metode.

3 3 Resultater Dødeligheden i Danmark Dødeligheden i Danmark er faldet siden 1985, men der har ikke været samme fald i udviklingen i dødelighed relateret til rygning og alkohol. I perioden udgjorde dødsfald relateret til rygning og alkohol 34 % blandt mænd og 17 % blandt kvinder. I udgjorde dødsfald relateret til rygning og alkohol 32 % blandt mænd og 27 % blandt kvinder. Dødsfald relateret til rygning og alkohol udgør stadig en stor andel af alle dødsfald blandt mænd i Danmark, og blandt kvinder er der sket en stigning, der især skyldes en stigning i dødsfald relateret til rygning, jf. tabel 1. Tabel 1. Dødsfald relateret til rygning og alkohol for mænd og kvinder i Danmark Gennemsnitligt årligt antal (N) og andel af alle dødsfald (%) Rygning Alkohol Rygning og alkohol Øvrige I alt Køn Periode N % N % N % N % N % Mænd % % 377 1,2 % % % % % 43 1,4 % % % % % 498 1,7 % % % % % 477 1,7 % % % % % 529 2, % % % Kvinder % % 17,4 % % % % % 14,5 % % % % % 177,6 % % % % % 26,7 % % % % % 231,8 % % %

4 4 Dødeligheden i Danmark fordelt på uddannelsesniveau Af figur 1 fremgår aldersstandardiserede dødelighedsrater fordelt på uddannelsesniveau fra 1985 til 29. Der er i perioden sket et fald i den aldersstandardiserede dødelighed i alle uddannelsesgrupper. I perioden var forholdet mellem dødelighederne i gruppen med den korteste uddannelse og gruppen med den længste uddannelse (overdødeligheden, rate ratioen) 1,28 blandt mænd og 1,23 blandt kvinder. I perioden var overdødeligheden steget til 1,55 for mænd og 1,49 for kvinder. Den absolutte forskel i dødeligheden fra første periode til sidste periode mellem grupperne med kortest og længst uddannelse er ligeledes blevet større, fra 465 til 611 blandt mænd og fra 25 til 386 blandt kvinder. I bilag B fremgår dødeligheden i perioden 1985 til 29 fordelt på dødsårsager og uddannelsesniveau. Figur 1. Dødeligheden i fire uddannelsesgrupper blandt personer på 3 år eller derover, Aldersstandardiserede rater pr. 1. MÆND KVINDER Kortest Kort Lang Længst Kortest Kort Lang Længst

5 5 Dødelighed relateret til rygning og alkohol Dødeligheden relateret til rygning og alkohol fremgår af figur 2. Fra 1985 til 29 er der blandt mænd sket et fald i dødeligheden relateret til rygning og alkohol. Det største relative fald ses blandt mænd med den længste uddannelse, hvorimod faldet blandt mænd med den korteste uddannelse er mindre kraftig. Blandt kvinderne ses en stigning i dødeligheden relateret til rygning og alkohol blandt dem med kortest uddannelse, mens der blandt dem med længst uddannelse ikke ses nogen ændring. Figur 2. Dødeligheden relateret til rygning og alkohol i fire uddannelsesgrupper blandt personer på 3 år eller derover, Aldersstandardiserede rater pr. 1. MÆND KVINDER Kortest Kort Lang Længst Kortest Kort Lang Længst

6 6 I figur 3 er overdødeligheden (rate ratioer, forholdet mellem de aldersstandardiserede rater blandt de kortest uddannede og de længst uddannede) vist, for dødeligheden af alle årsager, samt for dødeligheden, hvor dødsfald relateret til rygning og alkohol er udeladt. Som vist ovenfor var overdødeligheden for dødeligheden af alle årsager 1,28 for mænd og 1,23 for kvinder i perioden , mens overdødeligheden i perioden var øget til hhv. 1,55 og 1,49. Hvis dødsfald relateret til rygning og alkohol ikke medtages, var der i perioden en overdødelighed på 1,16 blandt mænd og 1,12 blandt kvinder, og disse overdødeligheder var i perioden øget til 1,26 blandt mænd og 1,18 blandt kvinder. Stigningen i den sociale ulighed i dødelighed er altså væsentlig mindre, når der ikke indgår dødsfald relateret til rygning og alkohol. Figur 3. Overdødeligheden med og uden dødsfald relateret til rygning og alkohol, blandt personer på 3 år eller derover, Rate ratioer (forholdet mellem de aldersstandardiserede rater blandt de kortest uddannede og de længst uddannede) MÆND KVINDER 1,6 1,6 1,4 1,2 1, 1,55 1,44 1,37 1,33 1,28 1,16 1,18 1,21 1,23 1,26 1,4 1,2 1, 1,49 1,4 1,3 1,23 1,26 1,12 1,11 1,11 1,15 1,18,8,8,6,6,4,4,2,2, Dødeligheden af alle årsager Dødeligheden uden ryge- og alkoholrelaterede dødsfald, Dødeligheden af alle årsager Dødeligheden uden ryge- og alkoholrelaterede dødsfald

7 7 I figur 4 er de absolutte forskelle i dødeligheden mellem personer i den korteste uddannelsesgruppe og personer i den længste uddannelsesgruppe illustreret. Alt I alt forklarer rygning og alkohol i alle perioderne mellem 6 % og 7 % af den sociale ulighed i dødelighed, både for mænd og kvinder. I perioden var der en absolut forskel i dødelighedsraterne mellem gruppen med kortest uddannelse og gruppen med længst uddannelse på 465 blandt mænd og 25 blandt kvinder. I perioden var denne forskel steget til 611 blandt mænd og 386 blandt kvinder. I gruppen af øvrige dødsårsager, som er dødsårsager uden dødsfald relateret til rygning eller alkohol, har der blandt mænd været en beskeden stigning fra 182 til 219 i hele perioden. Blandt kvinder har der stort set ikke været nogen ændring i uligheden gennem perioden for den dødelighed, der ikke er relateret til rygning eller alkohol. For dødeligheden relateret til rygning eller alkohol, er der fra 1985 til 29 sket en stigning i forskellen mellem gruppen med længst uddannelse og gruppen med kortest uddannelse fra 283 til 392 blandt mænd og fra 142 til 274 blandt kvinder. Alt i alt kan dødsårsager relateret til rygning og alkohol forklare 75 % af stigningen i uligheden mellem mænd fra gruppen med længst uddannelse og mænd fra gruppen med kortest uddannelse. For kvinder kan dødsfald relateret til rygning og alkohol forklare 97 % af stigningen i uligheden. Figur 4. Den absolutte forskel i dødeligheden mellem personer med den korteste uddannelse og personer med den længste uddannelse, fordelt på dødsårsager relateret til rygning og alkohol samt øvrige dødsårsager, blandt personer på 3 år eller derover, Aldersstandardiserede rater pr. 1. MÆND 7 Øvrige Rygning Rygning og alkohol Alkohol KVINDER 7 Øvrige Rygning Rygning og alkohol Alkohol

8 8 I figur 5 og 6 er vist restlevetider for henholdsvis 3-årige mænd og 3-årige kvinder i gruppen med den korteste og gruppen med den længste uddannelse. Restlevetiden er det antal år en 3 årig kan forvente at leve yderligere. De mørkeblå felter i figur 5 viser den observerede restlevetid for mænd. De lyseblå felter i figur 5 viser, hvor meget længere restlevetiden ville have været, hvis der ikke havde været dødsfald relateret til rygning og alkohol. Restlevetiden er steget fra perioden til perioden Forskellen mellem mænd med kortest og mænd med længst uddannelse er steget fra 3,6 år i den første periode til 6, år i den sidste periode. Der er altså sket en stigning i forskellen på 2,4 år fra 1985 til 29. Hvis dødsfald relateret til rygning og alkohol fjernes, vil der ske en stigning i restlevetiden for begge uddannelsesgrupper, dog vil den største gevinst ses for mænd med kortest uddannelse. Forskellen mellem gruppen med kortest uddannelse og gruppen med længst uddannelse vil stige fra 1,9 år til 2,7 år fra 1985 til 29, dvs. en stigning i forskellen på,8 år. Forskellen i restlevetid mellem mænd med kortest uddannelse og mænd med længst uddannelse er væsentlig mindre, når der ikke indgår dødsfald relateret til rygning og alkohol. Da gevinsten er størst for mænd med kortest uddannelse, vil stigningen i uligheden være mindre, hvis der ikke medregnes dødsfald relateret til rygning og alkohol. Figur 5. Restlevetiden for en 3-årig mand i gruppen med den korteste (K) eller med den længste (L) uddannelse, Den observerede Uden rygning og alkohol ,9 4,3 2,1 3,8 6, 3,6 6, 4,3 2,4 5,9 3,6 4,7 2,4 6, 3,2 5,2 2,7 6, 2,7 6, K L K L K L K L K L

9 9 De mørkerøde felter i figur 6 viser den observerede restlevetid for kvinder. De lyserøde felter i figur 6 viser, hvor meget længere restlevetiden ville have været, hvis der ikke havde været dødsfald relateret til rygning og alkohol. Restlevetiden er steget fra perioden til perioden Forskellen mellem kvinder med kortest og kvinder med længst uddannelse er steget fra 2,7 år i den første periode til 4,5 år i den sidste periode. Der er altså sket en stigning i forskellen på 1,8 år i fra 1985 til 29. Hvis dødsfald relateret til rygning og alkohol fjernes, vil restlevetiden for begge uddannelsesgrupper være højere. Forskellen mellem kvinder med kortest uddannelse og kvinder med længst uddannelse vil stige meget beskedent fra 1,3 år til 1,5 år i fra 1985 til 29, dvs. en stigning i forskellen på,2 år. Forskellen i restlevetid mellem kvinder med kortest uddannelse og kvinder med længst uddannelse er væsentlig mindre, når der ikke indgår dødsfald relateret til rygning og alkohol. Da stigningen i restlevetiden ved at fjerne rygning og alkohol er størst for kvinder med kortest uddannelse, er stigningen i uligheden væsentligt mindre, når dødsfald relateret til rygning og alkohol ikke medregnes i restlevetiden. Figur 6. Restlevetiden for en 3-årig kvinde i gruppen med den korteste (K) eller med den længste (L) uddannelse, Den observerede Uden rygning og alkohol ,2 1,3 1,2 1,8 2,1 2,3 3,2 2,7 3,8 4,4 2,9 3,3 1,4 4,7 2,1 4, 1,5 5,1 2,1 4, K L K L K L K L K L

10 1 Opsamling og konklusion En samlet oversigt over de tidligere viste resultater omkring udviklingen i den sociale ulighed mellem gruppen af personer med kortest uddannelse og gruppen med længst uddannelse fremgår af tabel 2. Tabel 2. Forskellige mål for overdødeligheden (personer med kortest uddannelse/personer med længst uddannelse) med og uden dødsfald relateret til rygning og alkohol, blandt personer på 3 år eller derover, Mænd Dødeligheden af alle årsager Rate ratio 1,28 1,33 1,37 1,44 1,55 Rate difference Restlevetidsdifference 3,6 4,3 4,7 5,2 6, Dødeligheden uden dødsfald relateret til rygning og alkohol Rate ratio 1,16 1,18 1,21 1,23 1,26 Rate difference Restlevetidsdifference 1,9 2,1 2,4 2,4 2,7 Kvinder Dødeligheden af alle årsager Rate ratio 1,23 1,26 1,3 1,4 1,49 Rate difference Restlevetidsdifference 2,7 2,9 3,3 4, 4,5 Dødeligheden uden dødsfald relateret til rygning og alkohol Rate ratio 1,12 1,11 1,11 1,15 1,18 Rate difference Restlevetidsdifference 1,3 1,2 1,2 1,4 1,5 I alle perioderne kan 6-7 % af den sociale ulighed i dødelighed henføres til dødsfald relateret til rygning og alkohol, både for mænd og kvinder. Størstedelen af den stigende sociale ulighed i dødelighed siden midten af 198 erne kan henføres til rygning og alkohol. Afhængig af det anvendte mål er det mellem 2/3 og 3/4 for mænd, og for kvinder er det 9/1 eller mere (jf. tabel 3). Den stigende sociale ulighed i dødelighed i Danmark siden 1985 kan således i høj grad forklares ved dødsfald relateret til rygning og alkohol med rygning som den væsentligste faktor. Især for kvinderne er betydningen af rygning og alkohol stor. Tabel 3. Rygning og alkohols andel i den stigende sociale ulighed i dødelighed fra perioden til for forskellige mål for overdødeligheden (personer med kortest uddannelse/personer med længst uddannelse). Mænd Kvinder Aldersstandardiserede rater 75 % 97 % Restlevetid 67 % 89 %

11 11 BILAG A. Materiale og metode B. Dødelighed fordelt på dødsårsager og uddannelsesniveau C. Aldersstandardiserede dødelighedsrater D. Referencer

12 12 Bilag A: Materiale og metode Analyserne i dette notat tager udgangspunkt i registerdata om dødelighed og uddannelsesniveau, fra henholdsvis dødsårssagsregistret og uddannelsesregistret. Dødsårsagsregistret Alle dødsfald, der sker i Danmark registreres i dødsårsagsregistret, og i sin nuværende form går registret tilbage til 197 [7]. Til alle registrerede dødsfald fremgår den tilgrundliggende dødsårsag, samt eventuelle medvirkende dødsårsager fra dødsattesten. Dødsårsagerne er klassificeret via International Classification of Diseases (ICD), og er til og med 1993 kodet ved ICD-8 og fra 1994 og frem ved ICD-1. I dødelighedsanalyserne benyttes både oplysninger om tilgrundliggende dødsårsag og medvirkende årsager. Der benyttes oplysninger fra dødsårsagsregistret fra 1. januar 1985 til 31. december 29. Opdelingen af dødsårsager fremgår af tabel 3. For alle, med undtagelse af dødsårsager relateret til alkoholforbrug, benyttes den tilgrundliggende dødsårsag. Ved opgørelse af dødsårsager relateret til alkoholforbrug benyttes både den tilgrundliggende samt de medvirkende dødsårsager. Antallet af medvirkende dødsårsager, der er inkluderet under opgørelsen, varierer fra år til år. I perioden er der inkluderet to medvirkende dødsårsgager, i perioden er der inkluderet tre medvirkende dødsårsager, og i perioden er der inkluderet otte medvirkende dødsårsager. De ekstra dødsfald, vi får med i perioden , fordeler sig dog jævnt indenfor uddannelsesgrupper. Tabel 3. Oversigt over dødsårsager fordelt på ICD8 og ICD1 Dødsårsagsgrupper ICD-8 ( ) ICD-1 ( ) Kræft C-C99 Lungekræft 162 C33-C34 Kræft i læbe, mundhule, svælg eller spiserør 14-15, 161 C-C15, C35 Hjertekarsygdomme I-I99 KOL , 51-58, , J2-J22, J4-J44, J47 Sygdomme i åndedrætsorganer J-J99 Kronisk leversygdom 571 K7 Andre naturlige dødsårsager (ekskl. ovenstående) -796 (ekskl. ovenstående) A-R99 (ekskl. ovenstående) Ikke naturlige dødsårsager T-Y99 Dødsfald relateret til alkohol 291, 33, 571, 577, 86 F1, K7,K74,K85, K86, X45, X65 Y15 Uddannelsesregistret og studiepopulationen Hele den danske befolkning på 3 år eller derover benyttes som studiepopulation, og der udtrækkes oplysninger om køn og alder. Befolkningsoplysningerne kobles til uddannelsesregistret, som indeholder individbaserede oplysninger om blandt andet indskrivningsstatus, afsluttede uddannelser og eksamener gennemført på danske uddannelsesinstitutioner [8]. I denne analyse benyttes informationer om højest fuldførte uddannelse i måneder (variablen PRIA), som

13 13 er variablen for den normerede uddannelseslængde efter uddannelsens afslutning, status for oplysningerne er 1. oktober hvert år. Der benyttes oplysninger fra 1. oktober 1984 til 1. oktober 28. Uddannelsesoplysningerne er i 1985 mangelfulde for befolkningen over 65 år, hvor ca. 9 % af personerne på 65 år eller derover har uoplyst uddannelsesniveau i perioden I perioden er der problemer med uoplyst uddannelsesniveau blandt personer på 7 år eller derover. I perioden er der udelukkende problemer med en stor andel med uoplyst uddannelsesniveau blandt personer på 85 år eller derover, og problemet bliver altså mindre med tiden, se tabel 4. Problemet med manglende uddannelsesoplysninger for personer på 65 år eller derover forsøges afhjulpet ved at antage at dødeligheden fordelt på uddannelsesgrupper svarer til det senest tilgængelige år. Dødeligheden fordelt på uddannelsesgrupper for de årige i er estimeret ud fra fordeling af dødeligheden for de årige i perioden , fordelingen for de 7-74-årige i og er estimeret med udgangspunkt i fordelingen af dødelighed på uddannelsesgrupper for de 7-74-årige i perioden , osv. (det grå område i tabel 4 angiver hvilke gruppers fordeling, der estimeres). Der findes ingen uddannelsesoplysninger for personer på 85 år eller derover, og dødeligheden for denne aldersgruppe antages derfor at være den samme i alle uddannelsesgrupper. Tabel 4. Andel med uoplyst uddannelsesniveau fordelt på årstal, køn og 5-års aldersgrupper. Procent Alder Mænd Kvinder (år) ,7 5,8 4,3 3,1 4,1 3,2 4,3 3,3 2,5 3, ,6 3,3 5,1 3,1 3,1 2,3 2,9 3,8 2,3 2, ,8 2,4 3, 4,1 3,1 2,1 2,2 2,6 3, 2, ,7 2,6 2,3 2,4 4,1 1,8 2,1 2,1 2,1 2, ,3 2,7 2,6 1,9 2,4 1,5 1,9 2,1 1,8 2, ,6 2,4 2,8 2,3 1,9 1,1 1,8 2,1 1,9 1, ,8 1,8 2,8 2,8 2,3 4,5 1,5 2,2 2,2 1, ,9 4,9 2,3 2,9 2,8 71,2 4,8 1,9 2,5 2, ,3 7,2 4,9 2,3 2,9 98,8 7,9 4,9 2,1 2, ,9 98, 69, 4,7 2,3 99,5 98,7 7,2 4,9 2, ,2 98,6 97,8 67,3 4,4 99,8 99,4 98,6 69,1 4, ,4 99, 98,4 97,5 73,4 99,9 99,8 99,5 98,7 78,5 Der er siden 1985 sket en stigning i den gennemsnitlige uddannelseslængde i befolkningen. Denne udvikling bør man tage højde for i beregninger af social ulighed, således at man medregner udviklingen i uddannelsesgruppernes størrelse. Et alternativ til at tage højde for uddannelsesgruppernes størrelse, er metoden, hvor der for hvert år defineres uddannelseskvartiler, således at uddannelsesgruppernes relative størrelse ikke ændres over tid. I dette notat benyttes denne tilgang.

14 14 Da oplysningerne om uddannelsesniveau er mangelfulde for befolkningen over 65 år, er det kun muligt at definere uddannelseskvartilerne ud fra aldersgruppen 3-64 år. Uddannelseskvartilerne defineres specifikt på køn, da alle dødelighedsberegninger er lavet for mænd og kvinder separat. Hvis flere personer har uddannelseslængden, der svarer til kvartilen, fordeles personerne tilfældigt mellem grupperne. Da uddannelseskvartilerne bliver defineret ud fra aldersgruppen 3-64 år, og uddannelseslængden blandt personer ældre end 65 år bliver estimeret efterfølgende, er det ikke muligt at gøre uddannelsesgrupperne helt lige store i alle årene. Der er dog nogenlunde sammenlignelige uddannelsesgrupper over tid, se uddannelsesgruppernes størrelse i tabel 5. Gruppen med kortest uddannelse er størst, da flere af de personer på 65 år eller derover, som bliver placeret i uddannelsesgrupper ved hjælp af ovenstående procedure, har en kort uddannelse. Dette gør sig gældende for alle perioderne. Tabel 5. Uddannelsesgruppernes størrelse Mænd Kvinder Kortest 31 % 31 % 3 % 29 % 29 % 36 % 36 % 35 % 34 % 33 % Kort 24 % 24 % 24 % 24 % 24 % 22 % 22 % 23 % 24 % 25 % Lang 21 % 21 % 21 % 23 % 24 % 19 % 19 % 2 % 2 % 21 % Længst 24 % 24 % 25 % 24 % 24 % 23 % 23 % 23 % 22 % 22 % Aldersstandardiserede rater Der beregnes aldersstandardiserede dødelighedsrater som gennemsnit indenfor 5-års perioder ( ,.., 25-29). Dødelighedsraterne beregnes ved at sætte alle dødsfald i perioden overfor den samlede risikotid. Dødeligheden betragtes indenfor køn, 5-års aldersgrupper og de fire uddannelsesgrupper. Den europæiske standardbefolkning benyttes i aldersstandardiseringen til sammenligningen af dødeligheden. Dødsfald relateret til rygning og alkohol Tobaksrelateret dødelighed er vanskelig at beregne, fordi det er nødvendigt at tage højde for den kumulerede effekt af rygning over en lang årrække. Det fremgår ikke af dødsattesten, om dødsfaldet kunne være forårsaget af rygning. En hyppig anvendt indirekte metode blev foreslået af Peto et al. i Lancet i 1992 (8). Denne metode har tidligere været anvendt på danske data (3,4). Metoden baserer sig på ætiologiske fraktioner for tobaksrelaterede dødsårsager: lungekræft, kræft i øvre luftveje, andre kræftformer, KOL, andre luftvejssygdomme, hjertekarsygdomme og andre naturlige årsager. Det antages, at der ikke forekommer rygerelaterede dødsfald før alder 35, og at ingen dødsfald på grund af skrumpelever, eller ved ulykke, selvmord eller mord, er relateret til rygning. Alkoholrelaterede dødsfald er defineret ud fra de angivne dødsårsager i tabel 3, og både tilgrundliggende og medvirkende dødsårsager indgår. Denne metode har også tidligere været anvendt i Danmark (4). For at et dødsfald ikke skal tælle med både som rygerelateret og som alkoholrelateret dødsfald, beregnes de rygerelaterede dødsfald efter, at de alkoholrelaterede dødsfald er trukket ud.

15 15 Følsomhedsanalyse Beregningerne i nærværende notat er udført ved at gøre antagelser om uddannelsesniveauer og dødelighed blandt de ældste. Denne antagelse kan have indflydelse på resultaterne. For at fastslå antagelsernes indflydelse på resultaterne, er der lavet de samme beregninger for rygerelaterede og alkoholrelaterede dødsfald, blot for aldersgruppen år, hvor uddannelsesniveauet er oplyst for hele perioden. Beregningerne viser, at der i denne aldersgruppe ligeledes er tale om, at dødsfald relateret til rygning og alkohol kan forklare størstedelen af stigningen i den sociale ulighed i dødelighed. I aldersgruppen år kan ca. 59 % af stigningen i den sociale ulighed i dødelighed blandt mænd forklares af dødelighed relateret til rygning og alkohol, imens 1 % af stigningen blandt kvinderne kan forklares. I dette notat fokuseres udelukkende på gruppen med kortest uddannelse og gruppen med længst uddannelse, og en sammenligning af dødeligheden i disse grupper. De andre to uddannelsesgrupper ligger, i alle analyser, midt imellem gruppen med længst uddannelse og gruppen med kortest uddannelse.

16 16 Bilag B: Dødelighed fordelt på dødsårsager og uddannelsesniveau Figur 7. Den absolutte forskel i dødeligheden mellem personer med den korteste uddannelse og personer med den længste uddannelse, fordelt på dødsårsager, blandt personer på 3 år eller derover, Aldersstandardiserede rater pr. 1. MÆND KVINDER Kræft Hjertekarsygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Ikke naturlige dødsårsager Øvrige naturlige dødsårsager Kræft Hjertekarsygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Ikke naturlige dødsårsager Øvrige naturlige dødsårsager

17 17 Figur 8. Dødeligheden i forskellige dødsårsagsgrupper i fire uddannelsesgrupper blandt personer på 3 år eller derover, Aldersstandardiserede rater pr. 1. KRÆFT MÆND KVINDER Kortest Kort lang Længst Kortest Kort lang Længst HJERTEKARSYGDOM MÆND KVINDER Kortest Kort lang Længst Kortest Kort lang Længst SYGDOM I ÅNDEDRÆTSORGANER MÆND KVINDER Kortest Kort lang Længst Kortest Kort lang Længst

18 18 ØVRIGE NATURLIGE ÅRSAGER MÆND KVINDER Kortest Kort lang Længst Kortest Kort lang Længst IKKE NATURLIGE DØDSÅRSAGER MÆND KVINDER Kortest Kort lang Længst Kortest Kort lang Længst

19 19 Bilag C: Aldersstandardiserede dødelighedsrater Tabel 6. Aldersstandardiserede dødelighedsrater for totaldødeligheden, samt dødeligheden fratrukket de ryge- og alkoholrelaterede dødsfald, fordelt på køn, uddannelsesniveau, Køn Uddannelse Totaldødelighed Dødelighed uden rygning og alkohol Mænd Kortest Kort Lang Længst Kvinder Kortest Kort Lang Længst

20 2 Bilag D: Referencer 1. Brønnum-Hansen H, Baadsgaard M. Widening inequality in life expectancy in Denmark. A register-based study on social composition and mortality trends for the Danish Population. BMC Public Health 212; 12: Koch MB, Davidsen M, Juel K. Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Juel K. Middellevetid og dødelighed i Danmark sammenlignet med Sverige. Hvad betyder rygning og alkohol? Ugeskrift for Læger: 28; Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risk factors and public health in Denmark. Scand.J.Public Health 28;36 Suppl 1: Stringhini S, Sabia S, Shipley M, Brunner E, Nabi H, Kivmaki M, Sing-Manoux A. Association of socioeconomic position with health behaviours and mortality. JAMA 21, 33: Helweg-Larsen K. The Danish Register of Causes of Death. Scandinavian Journal of Public Health, 211; 39(suppl 7): Jensen VM, Rasmussen AW. Danish education registers. Scandinavian Journal of Public Health, 211; 39(suppl 7): Peto R, Lopez AD, Boreham J, Thun M, Heath C. Mortality from tobacco in developed countries: indirect estimation from national vital statistics. The Lancet 1992; 339: Diderichsen F, Andersen I, Manuel C. Health Inequality determinants and policies, Scandinavian Journal of Public Health 4, suppl. 8: 212.

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Dødeligheden i Danmark gennem 100 år

Dødeligheden i Danmark gennem 100 år Dødeligheden i gennem 1 år Danskerne lever længere, men hvorfor 3-4 år kortere end svenske mænd og franske kvinder? Knud Juel gennem Dødeligheden i 1 år Danskerne lever længere, men hvorfor 3-4 år kortere

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed

Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed Finn Diderichsen Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed Michael 2006; 3:Suppl 3: 32 9. Der er stor forskel på folkesundheden i Danmark og Norge, og det er ikke noget nyt fænomen. Allerede

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

KVINDER OG HJERTESUNDHED

KVINDER OG HJERTESUNDHED KVINDER OG HJERTESUNDHED - en rapport om sundhedsadfærd og hjertesygdom blandt kvinder UDGIVET AF HJERTEFORENINGEN OG STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kvinder og hjertesundhed - en rapport om sundhedsadfærd

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Ulighed i sundhed. Marts 2013. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ulighed i sundhed. Marts 2013. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ulighed i sundhed Marts 213 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ulighed i sundhed Marts 213 Udarbejdet af: Ministeriet for forebyggelse og sundhed, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen Copyright:

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Folkesundheden i København 2014 - i korte træk

Folkesundheden i København 2014 - i korte træk Folkesundheden i København 2014 - i korte træk KØBENHAVNS KOMMUNE Denne publikation er udpluk fra rapporten Folkesundheden i København 2014, og kildehenvisninger m.m. kan findes i denne. Data og fakta

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Bagenkop demografi Appendiks 3. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Bagenkop demografi Appendiks 3. DGI Faciliteter & Lokaludvikling Bagenkop demografi Appendiks 3 DGI Faciliteter & Lokaludvikling 2014 Demografi og sundhedsprofil for Langeland- baggrundsmateriale for udviklingsplan i Bagenkop. Charlotte Lassen Olesen, cand.scient. sand.publ.stud.,

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Børn og unges dødelighed

Børn og unges dødelighed MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Børn og unges dødelighed Vibeke Borchsenius Jan V. Hansen Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www.

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme?

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? Artikel fra 'Diætisten' juni 2010 Af Svend Aage Madsen ph.d., Chefpsykolog Rigshospitalet, formand for Selskab for Mænds Sundhed Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? En masse paradokser og en lang række

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

Ulighed i sygdom en udfordring for det nære syndhedsvæsen

Ulighed i sygdom en udfordring for det nære syndhedsvæsen Ulighed i sygdom en udfordring for det nære syndhedsvæsen Finn Diderichsen Speciallæge Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere