Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år"

Transkript

1 Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213

2 2 Indledning Siden 199 erne er der sket en stigning i middellevetiden i Danmark. Denne stigning har været størst blandt personer med lang uddannelse og høj indkomst, hvorimod udviklingen for personer med kort uddannelse og lav indkomst har været mindre gunstig [1]. Der har altså været en stigende social ulighed i middellevetid og dødelighed, parallelt med den levetidsforbedring, der har været i perioden. Siden 1987 har der været et markant fald i andelen af personer, der ryger dagligt, og især andelen af storrygere er faldet. Det er dog især personer med lang uddannelse, der er holdt op med at ryge, og faldet er større blandt personer med lang uddannelse sammenlignet med personer med kort uddannelse, og vi har set en stigende social ulighed i rygning [2]. Hvad angår alkoholforbrug, er der også sket et skift. Siden 1994 er der - specielt for de yngre - sket et fald i andelen af personer med lang uddannelse, der overskrider højrisikogrænsen for alkoholforbrug, hvorimod der ikke observeres noget fald blandt personer med kort uddannelse. Der er dog stor forskel i den sociale ulighed i alkoholforbrug, alt efter hvilken aldersgruppe, der betragtes. Blandt de yngste er overforbruget størst blandt personer med kort uddannelse, hvorimod overforbruget blandt de ældre er størst blandt personer med lang uddannelses [2]. På trods af de forbedringer i middellevetiden vi har set siden 199 erne, halter Danmark stadig bagud i forhold til andre nordiske lande. I et tidligere studie af Danmarks middellevetid sammenlignet med Sveriges blev det vist, at størstedelen af Danmarks overdødelighed i forhold til Sveriges kunne forklares med dødelighed relateret til rygning og alkohol [3]. Storrygere dør i gennemsnit 8-1 år for tidligt, og personer, der overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtag, dør i gennemsnit 4-5 år for tidligt [4]. I et britisk studie, der har undersøgt forskellige risikofaktorers indflydelse på dødeligheden, er estimeret, at rygning og alkohol sammen med usund kost og fysisk inaktivitet kan forklare 72 procent af den sociale ulighed i dødelighed [5]. Formålet med dette notat er at opgøre, hvor meget rygning og alkohol kan forklare af den sociale ulighed i dødelighed samt at redegøre for, hvor meget rygning og alkohol kan forklare af den stigende sociale ulighed i dødelighed, der observeres i perioden fra 1985 til 29. Notatet beskriver først resultaterne af analyserne, hvorefter der i bilag redegøres mere detaljeret for de anvendte datakilder og den anvendte metode.

3 3 Resultater Dødeligheden i Danmark Dødeligheden i Danmark er faldet siden 1985, men der har ikke været samme fald i udviklingen i dødelighed relateret til rygning og alkohol. I perioden udgjorde dødsfald relateret til rygning og alkohol 34 % blandt mænd og 17 % blandt kvinder. I udgjorde dødsfald relateret til rygning og alkohol 32 % blandt mænd og 27 % blandt kvinder. Dødsfald relateret til rygning og alkohol udgør stadig en stor andel af alle dødsfald blandt mænd i Danmark, og blandt kvinder er der sket en stigning, der især skyldes en stigning i dødsfald relateret til rygning, jf. tabel 1. Tabel 1. Dødsfald relateret til rygning og alkohol for mænd og kvinder i Danmark Gennemsnitligt årligt antal (N) og andel af alle dødsfald (%) Rygning Alkohol Rygning og alkohol Øvrige I alt Køn Periode N % N % N % N % N % Mænd % % 377 1,2 % % % % % 43 1,4 % % % % % 498 1,7 % % % % % 477 1,7 % % % % % 529 2, % % % Kvinder % % 17,4 % % % % % 14,5 % % % % % 177,6 % % % % % 26,7 % % % % % 231,8 % % %

4 4 Dødeligheden i Danmark fordelt på uddannelsesniveau Af figur 1 fremgår aldersstandardiserede dødelighedsrater fordelt på uddannelsesniveau fra 1985 til 29. Der er i perioden sket et fald i den aldersstandardiserede dødelighed i alle uddannelsesgrupper. I perioden var forholdet mellem dødelighederne i gruppen med den korteste uddannelse og gruppen med den længste uddannelse (overdødeligheden, rate ratioen) 1,28 blandt mænd og 1,23 blandt kvinder. I perioden var overdødeligheden steget til 1,55 for mænd og 1,49 for kvinder. Den absolutte forskel i dødeligheden fra første periode til sidste periode mellem grupperne med kortest og længst uddannelse er ligeledes blevet større, fra 465 til 611 blandt mænd og fra 25 til 386 blandt kvinder. I bilag B fremgår dødeligheden i perioden 1985 til 29 fordelt på dødsårsager og uddannelsesniveau. Figur 1. Dødeligheden i fire uddannelsesgrupper blandt personer på 3 år eller derover, Aldersstandardiserede rater pr. 1. MÆND KVINDER Kortest Kort Lang Længst Kortest Kort Lang Længst

5 5 Dødelighed relateret til rygning og alkohol Dødeligheden relateret til rygning og alkohol fremgår af figur 2. Fra 1985 til 29 er der blandt mænd sket et fald i dødeligheden relateret til rygning og alkohol. Det største relative fald ses blandt mænd med den længste uddannelse, hvorimod faldet blandt mænd med den korteste uddannelse er mindre kraftig. Blandt kvinderne ses en stigning i dødeligheden relateret til rygning og alkohol blandt dem med kortest uddannelse, mens der blandt dem med længst uddannelse ikke ses nogen ændring. Figur 2. Dødeligheden relateret til rygning og alkohol i fire uddannelsesgrupper blandt personer på 3 år eller derover, Aldersstandardiserede rater pr. 1. MÆND KVINDER Kortest Kort Lang Længst Kortest Kort Lang Længst

6 6 I figur 3 er overdødeligheden (rate ratioer, forholdet mellem de aldersstandardiserede rater blandt de kortest uddannede og de længst uddannede) vist, for dødeligheden af alle årsager, samt for dødeligheden, hvor dødsfald relateret til rygning og alkohol er udeladt. Som vist ovenfor var overdødeligheden for dødeligheden af alle årsager 1,28 for mænd og 1,23 for kvinder i perioden , mens overdødeligheden i perioden var øget til hhv. 1,55 og 1,49. Hvis dødsfald relateret til rygning og alkohol ikke medtages, var der i perioden en overdødelighed på 1,16 blandt mænd og 1,12 blandt kvinder, og disse overdødeligheder var i perioden øget til 1,26 blandt mænd og 1,18 blandt kvinder. Stigningen i den sociale ulighed i dødelighed er altså væsentlig mindre, når der ikke indgår dødsfald relateret til rygning og alkohol. Figur 3. Overdødeligheden med og uden dødsfald relateret til rygning og alkohol, blandt personer på 3 år eller derover, Rate ratioer (forholdet mellem de aldersstandardiserede rater blandt de kortest uddannede og de længst uddannede) MÆND KVINDER 1,6 1,6 1,4 1,2 1, 1,55 1,44 1,37 1,33 1,28 1,16 1,18 1,21 1,23 1,26 1,4 1,2 1, 1,49 1,4 1,3 1,23 1,26 1,12 1,11 1,11 1,15 1,18,8,8,6,6,4,4,2,2, Dødeligheden af alle årsager Dødeligheden uden ryge- og alkoholrelaterede dødsfald, Dødeligheden af alle årsager Dødeligheden uden ryge- og alkoholrelaterede dødsfald

7 7 I figur 4 er de absolutte forskelle i dødeligheden mellem personer i den korteste uddannelsesgruppe og personer i den længste uddannelsesgruppe illustreret. Alt I alt forklarer rygning og alkohol i alle perioderne mellem 6 % og 7 % af den sociale ulighed i dødelighed, både for mænd og kvinder. I perioden var der en absolut forskel i dødelighedsraterne mellem gruppen med kortest uddannelse og gruppen med længst uddannelse på 465 blandt mænd og 25 blandt kvinder. I perioden var denne forskel steget til 611 blandt mænd og 386 blandt kvinder. I gruppen af øvrige dødsårsager, som er dødsårsager uden dødsfald relateret til rygning eller alkohol, har der blandt mænd været en beskeden stigning fra 182 til 219 i hele perioden. Blandt kvinder har der stort set ikke været nogen ændring i uligheden gennem perioden for den dødelighed, der ikke er relateret til rygning eller alkohol. For dødeligheden relateret til rygning eller alkohol, er der fra 1985 til 29 sket en stigning i forskellen mellem gruppen med længst uddannelse og gruppen med kortest uddannelse fra 283 til 392 blandt mænd og fra 142 til 274 blandt kvinder. Alt i alt kan dødsårsager relateret til rygning og alkohol forklare 75 % af stigningen i uligheden mellem mænd fra gruppen med længst uddannelse og mænd fra gruppen med kortest uddannelse. For kvinder kan dødsfald relateret til rygning og alkohol forklare 97 % af stigningen i uligheden. Figur 4. Den absolutte forskel i dødeligheden mellem personer med den korteste uddannelse og personer med den længste uddannelse, fordelt på dødsårsager relateret til rygning og alkohol samt øvrige dødsårsager, blandt personer på 3 år eller derover, Aldersstandardiserede rater pr. 1. MÆND 7 Øvrige Rygning Rygning og alkohol Alkohol KVINDER 7 Øvrige Rygning Rygning og alkohol Alkohol

8 8 I figur 5 og 6 er vist restlevetider for henholdsvis 3-årige mænd og 3-årige kvinder i gruppen med den korteste og gruppen med den længste uddannelse. Restlevetiden er det antal år en 3 årig kan forvente at leve yderligere. De mørkeblå felter i figur 5 viser den observerede restlevetid for mænd. De lyseblå felter i figur 5 viser, hvor meget længere restlevetiden ville have været, hvis der ikke havde været dødsfald relateret til rygning og alkohol. Restlevetiden er steget fra perioden til perioden Forskellen mellem mænd med kortest og mænd med længst uddannelse er steget fra 3,6 år i den første periode til 6, år i den sidste periode. Der er altså sket en stigning i forskellen på 2,4 år fra 1985 til 29. Hvis dødsfald relateret til rygning og alkohol fjernes, vil der ske en stigning i restlevetiden for begge uddannelsesgrupper, dog vil den største gevinst ses for mænd med kortest uddannelse. Forskellen mellem gruppen med kortest uddannelse og gruppen med længst uddannelse vil stige fra 1,9 år til 2,7 år fra 1985 til 29, dvs. en stigning i forskellen på,8 år. Forskellen i restlevetid mellem mænd med kortest uddannelse og mænd med længst uddannelse er væsentlig mindre, når der ikke indgår dødsfald relateret til rygning og alkohol. Da gevinsten er størst for mænd med kortest uddannelse, vil stigningen i uligheden være mindre, hvis der ikke medregnes dødsfald relateret til rygning og alkohol. Figur 5. Restlevetiden for en 3-årig mand i gruppen med den korteste (K) eller med den længste (L) uddannelse, Den observerede Uden rygning og alkohol ,9 4,3 2,1 3,8 6, 3,6 6, 4,3 2,4 5,9 3,6 4,7 2,4 6, 3,2 5,2 2,7 6, 2,7 6, K L K L K L K L K L

9 9 De mørkerøde felter i figur 6 viser den observerede restlevetid for kvinder. De lyserøde felter i figur 6 viser, hvor meget længere restlevetiden ville have været, hvis der ikke havde været dødsfald relateret til rygning og alkohol. Restlevetiden er steget fra perioden til perioden Forskellen mellem kvinder med kortest og kvinder med længst uddannelse er steget fra 2,7 år i den første periode til 4,5 år i den sidste periode. Der er altså sket en stigning i forskellen på 1,8 år i fra 1985 til 29. Hvis dødsfald relateret til rygning og alkohol fjernes, vil restlevetiden for begge uddannelsesgrupper være højere. Forskellen mellem kvinder med kortest uddannelse og kvinder med længst uddannelse vil stige meget beskedent fra 1,3 år til 1,5 år i fra 1985 til 29, dvs. en stigning i forskellen på,2 år. Forskellen i restlevetid mellem kvinder med kortest uddannelse og kvinder med længst uddannelse er væsentlig mindre, når der ikke indgår dødsfald relateret til rygning og alkohol. Da stigningen i restlevetiden ved at fjerne rygning og alkohol er størst for kvinder med kortest uddannelse, er stigningen i uligheden væsentligt mindre, når dødsfald relateret til rygning og alkohol ikke medregnes i restlevetiden. Figur 6. Restlevetiden for en 3-årig kvinde i gruppen med den korteste (K) eller med den længste (L) uddannelse, Den observerede Uden rygning og alkohol ,2 1,3 1,2 1,8 2,1 2,3 3,2 2,7 3,8 4,4 2,9 3,3 1,4 4,7 2,1 4, 1,5 5,1 2,1 4, K L K L K L K L K L

10 1 Opsamling og konklusion En samlet oversigt over de tidligere viste resultater omkring udviklingen i den sociale ulighed mellem gruppen af personer med kortest uddannelse og gruppen med længst uddannelse fremgår af tabel 2. Tabel 2. Forskellige mål for overdødeligheden (personer med kortest uddannelse/personer med længst uddannelse) med og uden dødsfald relateret til rygning og alkohol, blandt personer på 3 år eller derover, Mænd Dødeligheden af alle årsager Rate ratio 1,28 1,33 1,37 1,44 1,55 Rate difference Restlevetidsdifference 3,6 4,3 4,7 5,2 6, Dødeligheden uden dødsfald relateret til rygning og alkohol Rate ratio 1,16 1,18 1,21 1,23 1,26 Rate difference Restlevetidsdifference 1,9 2,1 2,4 2,4 2,7 Kvinder Dødeligheden af alle årsager Rate ratio 1,23 1,26 1,3 1,4 1,49 Rate difference Restlevetidsdifference 2,7 2,9 3,3 4, 4,5 Dødeligheden uden dødsfald relateret til rygning og alkohol Rate ratio 1,12 1,11 1,11 1,15 1,18 Rate difference Restlevetidsdifference 1,3 1,2 1,2 1,4 1,5 I alle perioderne kan 6-7 % af den sociale ulighed i dødelighed henføres til dødsfald relateret til rygning og alkohol, både for mænd og kvinder. Størstedelen af den stigende sociale ulighed i dødelighed siden midten af 198 erne kan henføres til rygning og alkohol. Afhængig af det anvendte mål er det mellem 2/3 og 3/4 for mænd, og for kvinder er det 9/1 eller mere (jf. tabel 3). Den stigende sociale ulighed i dødelighed i Danmark siden 1985 kan således i høj grad forklares ved dødsfald relateret til rygning og alkohol med rygning som den væsentligste faktor. Især for kvinderne er betydningen af rygning og alkohol stor. Tabel 3. Rygning og alkohols andel i den stigende sociale ulighed i dødelighed fra perioden til for forskellige mål for overdødeligheden (personer med kortest uddannelse/personer med længst uddannelse). Mænd Kvinder Aldersstandardiserede rater 75 % 97 % Restlevetid 67 % 89 %

11 11 BILAG A. Materiale og metode B. Dødelighed fordelt på dødsårsager og uddannelsesniveau C. Aldersstandardiserede dødelighedsrater D. Referencer

12 12 Bilag A: Materiale og metode Analyserne i dette notat tager udgangspunkt i registerdata om dødelighed og uddannelsesniveau, fra henholdsvis dødsårssagsregistret og uddannelsesregistret. Dødsårsagsregistret Alle dødsfald, der sker i Danmark registreres i dødsårsagsregistret, og i sin nuværende form går registret tilbage til 197 [7]. Til alle registrerede dødsfald fremgår den tilgrundliggende dødsårsag, samt eventuelle medvirkende dødsårsager fra dødsattesten. Dødsårsagerne er klassificeret via International Classification of Diseases (ICD), og er til og med 1993 kodet ved ICD-8 og fra 1994 og frem ved ICD-1. I dødelighedsanalyserne benyttes både oplysninger om tilgrundliggende dødsårsag og medvirkende årsager. Der benyttes oplysninger fra dødsårsagsregistret fra 1. januar 1985 til 31. december 29. Opdelingen af dødsårsager fremgår af tabel 3. For alle, med undtagelse af dødsårsager relateret til alkoholforbrug, benyttes den tilgrundliggende dødsårsag. Ved opgørelse af dødsårsager relateret til alkoholforbrug benyttes både den tilgrundliggende samt de medvirkende dødsårsager. Antallet af medvirkende dødsårsager, der er inkluderet under opgørelsen, varierer fra år til år. I perioden er der inkluderet to medvirkende dødsårsgager, i perioden er der inkluderet tre medvirkende dødsårsager, og i perioden er der inkluderet otte medvirkende dødsårsager. De ekstra dødsfald, vi får med i perioden , fordeler sig dog jævnt indenfor uddannelsesgrupper. Tabel 3. Oversigt over dødsårsager fordelt på ICD8 og ICD1 Dødsårsagsgrupper ICD-8 ( ) ICD-1 ( ) Kræft C-C99 Lungekræft 162 C33-C34 Kræft i læbe, mundhule, svælg eller spiserør 14-15, 161 C-C15, C35 Hjertekarsygdomme I-I99 KOL , 51-58, , J2-J22, J4-J44, J47 Sygdomme i åndedrætsorganer J-J99 Kronisk leversygdom 571 K7 Andre naturlige dødsårsager (ekskl. ovenstående) -796 (ekskl. ovenstående) A-R99 (ekskl. ovenstående) Ikke naturlige dødsårsager T-Y99 Dødsfald relateret til alkohol 291, 33, 571, 577, 86 F1, K7,K74,K85, K86, X45, X65 Y15 Uddannelsesregistret og studiepopulationen Hele den danske befolkning på 3 år eller derover benyttes som studiepopulation, og der udtrækkes oplysninger om køn og alder. Befolkningsoplysningerne kobles til uddannelsesregistret, som indeholder individbaserede oplysninger om blandt andet indskrivningsstatus, afsluttede uddannelser og eksamener gennemført på danske uddannelsesinstitutioner [8]. I denne analyse benyttes informationer om højest fuldførte uddannelse i måneder (variablen PRIA), som

13 13 er variablen for den normerede uddannelseslængde efter uddannelsens afslutning, status for oplysningerne er 1. oktober hvert år. Der benyttes oplysninger fra 1. oktober 1984 til 1. oktober 28. Uddannelsesoplysningerne er i 1985 mangelfulde for befolkningen over 65 år, hvor ca. 9 % af personerne på 65 år eller derover har uoplyst uddannelsesniveau i perioden I perioden er der problemer med uoplyst uddannelsesniveau blandt personer på 7 år eller derover. I perioden er der udelukkende problemer med en stor andel med uoplyst uddannelsesniveau blandt personer på 85 år eller derover, og problemet bliver altså mindre med tiden, se tabel 4. Problemet med manglende uddannelsesoplysninger for personer på 65 år eller derover forsøges afhjulpet ved at antage at dødeligheden fordelt på uddannelsesgrupper svarer til det senest tilgængelige år. Dødeligheden fordelt på uddannelsesgrupper for de årige i er estimeret ud fra fordeling af dødeligheden for de årige i perioden , fordelingen for de 7-74-årige i og er estimeret med udgangspunkt i fordelingen af dødelighed på uddannelsesgrupper for de 7-74-årige i perioden , osv. (det grå område i tabel 4 angiver hvilke gruppers fordeling, der estimeres). Der findes ingen uddannelsesoplysninger for personer på 85 år eller derover, og dødeligheden for denne aldersgruppe antages derfor at være den samme i alle uddannelsesgrupper. Tabel 4. Andel med uoplyst uddannelsesniveau fordelt på årstal, køn og 5-års aldersgrupper. Procent Alder Mænd Kvinder (år) ,7 5,8 4,3 3,1 4,1 3,2 4,3 3,3 2,5 3, ,6 3,3 5,1 3,1 3,1 2,3 2,9 3,8 2,3 2, ,8 2,4 3, 4,1 3,1 2,1 2,2 2,6 3, 2, ,7 2,6 2,3 2,4 4,1 1,8 2,1 2,1 2,1 2, ,3 2,7 2,6 1,9 2,4 1,5 1,9 2,1 1,8 2, ,6 2,4 2,8 2,3 1,9 1,1 1,8 2,1 1,9 1, ,8 1,8 2,8 2,8 2,3 4,5 1,5 2,2 2,2 1, ,9 4,9 2,3 2,9 2,8 71,2 4,8 1,9 2,5 2, ,3 7,2 4,9 2,3 2,9 98,8 7,9 4,9 2,1 2, ,9 98, 69, 4,7 2,3 99,5 98,7 7,2 4,9 2, ,2 98,6 97,8 67,3 4,4 99,8 99,4 98,6 69,1 4, ,4 99, 98,4 97,5 73,4 99,9 99,8 99,5 98,7 78,5 Der er siden 1985 sket en stigning i den gennemsnitlige uddannelseslængde i befolkningen. Denne udvikling bør man tage højde for i beregninger af social ulighed, således at man medregner udviklingen i uddannelsesgruppernes størrelse. Et alternativ til at tage højde for uddannelsesgruppernes størrelse, er metoden, hvor der for hvert år defineres uddannelseskvartiler, således at uddannelsesgruppernes relative størrelse ikke ændres over tid. I dette notat benyttes denne tilgang.

14 14 Da oplysningerne om uddannelsesniveau er mangelfulde for befolkningen over 65 år, er det kun muligt at definere uddannelseskvartilerne ud fra aldersgruppen 3-64 år. Uddannelseskvartilerne defineres specifikt på køn, da alle dødelighedsberegninger er lavet for mænd og kvinder separat. Hvis flere personer har uddannelseslængden, der svarer til kvartilen, fordeles personerne tilfældigt mellem grupperne. Da uddannelseskvartilerne bliver defineret ud fra aldersgruppen 3-64 år, og uddannelseslængden blandt personer ældre end 65 år bliver estimeret efterfølgende, er det ikke muligt at gøre uddannelsesgrupperne helt lige store i alle årene. Der er dog nogenlunde sammenlignelige uddannelsesgrupper over tid, se uddannelsesgruppernes størrelse i tabel 5. Gruppen med kortest uddannelse er størst, da flere af de personer på 65 år eller derover, som bliver placeret i uddannelsesgrupper ved hjælp af ovenstående procedure, har en kort uddannelse. Dette gør sig gældende for alle perioderne. Tabel 5. Uddannelsesgruppernes størrelse Mænd Kvinder Kortest 31 % 31 % 3 % 29 % 29 % 36 % 36 % 35 % 34 % 33 % Kort 24 % 24 % 24 % 24 % 24 % 22 % 22 % 23 % 24 % 25 % Lang 21 % 21 % 21 % 23 % 24 % 19 % 19 % 2 % 2 % 21 % Længst 24 % 24 % 25 % 24 % 24 % 23 % 23 % 23 % 22 % 22 % Aldersstandardiserede rater Der beregnes aldersstandardiserede dødelighedsrater som gennemsnit indenfor 5-års perioder ( ,.., 25-29). Dødelighedsraterne beregnes ved at sætte alle dødsfald i perioden overfor den samlede risikotid. Dødeligheden betragtes indenfor køn, 5-års aldersgrupper og de fire uddannelsesgrupper. Den europæiske standardbefolkning benyttes i aldersstandardiseringen til sammenligningen af dødeligheden. Dødsfald relateret til rygning og alkohol Tobaksrelateret dødelighed er vanskelig at beregne, fordi det er nødvendigt at tage højde for den kumulerede effekt af rygning over en lang årrække. Det fremgår ikke af dødsattesten, om dødsfaldet kunne være forårsaget af rygning. En hyppig anvendt indirekte metode blev foreslået af Peto et al. i Lancet i 1992 (8). Denne metode har tidligere været anvendt på danske data (3,4). Metoden baserer sig på ætiologiske fraktioner for tobaksrelaterede dødsårsager: lungekræft, kræft i øvre luftveje, andre kræftformer, KOL, andre luftvejssygdomme, hjertekarsygdomme og andre naturlige årsager. Det antages, at der ikke forekommer rygerelaterede dødsfald før alder 35, og at ingen dødsfald på grund af skrumpelever, eller ved ulykke, selvmord eller mord, er relateret til rygning. Alkoholrelaterede dødsfald er defineret ud fra de angivne dødsårsager i tabel 3, og både tilgrundliggende og medvirkende dødsårsager indgår. Denne metode har også tidligere været anvendt i Danmark (4). For at et dødsfald ikke skal tælle med både som rygerelateret og som alkoholrelateret dødsfald, beregnes de rygerelaterede dødsfald efter, at de alkoholrelaterede dødsfald er trukket ud.

15 15 Følsomhedsanalyse Beregningerne i nærværende notat er udført ved at gøre antagelser om uddannelsesniveauer og dødelighed blandt de ældste. Denne antagelse kan have indflydelse på resultaterne. For at fastslå antagelsernes indflydelse på resultaterne, er der lavet de samme beregninger for rygerelaterede og alkoholrelaterede dødsfald, blot for aldersgruppen år, hvor uddannelsesniveauet er oplyst for hele perioden. Beregningerne viser, at der i denne aldersgruppe ligeledes er tale om, at dødsfald relateret til rygning og alkohol kan forklare størstedelen af stigningen i den sociale ulighed i dødelighed. I aldersgruppen år kan ca. 59 % af stigningen i den sociale ulighed i dødelighed blandt mænd forklares af dødelighed relateret til rygning og alkohol, imens 1 % af stigningen blandt kvinderne kan forklares. I dette notat fokuseres udelukkende på gruppen med kortest uddannelse og gruppen med længst uddannelse, og en sammenligning af dødeligheden i disse grupper. De andre to uddannelsesgrupper ligger, i alle analyser, midt imellem gruppen med længst uddannelse og gruppen med kortest uddannelse.

16 16 Bilag B: Dødelighed fordelt på dødsårsager og uddannelsesniveau Figur 7. Den absolutte forskel i dødeligheden mellem personer med den korteste uddannelse og personer med den længste uddannelse, fordelt på dødsårsager, blandt personer på 3 år eller derover, Aldersstandardiserede rater pr. 1. MÆND KVINDER Kræft Hjertekarsygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Ikke naturlige dødsårsager Øvrige naturlige dødsårsager Kræft Hjertekarsygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Ikke naturlige dødsårsager Øvrige naturlige dødsårsager

17 17 Figur 8. Dødeligheden i forskellige dødsårsagsgrupper i fire uddannelsesgrupper blandt personer på 3 år eller derover, Aldersstandardiserede rater pr. 1. KRÆFT MÆND KVINDER Kortest Kort lang Længst Kortest Kort lang Længst HJERTEKARSYGDOM MÆND KVINDER Kortest Kort lang Længst Kortest Kort lang Længst SYGDOM I ÅNDEDRÆTSORGANER MÆND KVINDER Kortest Kort lang Længst Kortest Kort lang Længst

18 18 ØVRIGE NATURLIGE ÅRSAGER MÆND KVINDER Kortest Kort lang Længst Kortest Kort lang Længst IKKE NATURLIGE DØDSÅRSAGER MÆND KVINDER Kortest Kort lang Længst Kortest Kort lang Længst

19 19 Bilag C: Aldersstandardiserede dødelighedsrater Tabel 6. Aldersstandardiserede dødelighedsrater for totaldødeligheden, samt dødeligheden fratrukket de ryge- og alkoholrelaterede dødsfald, fordelt på køn, uddannelsesniveau, Køn Uddannelse Totaldødelighed Dødelighed uden rygning og alkohol Mænd Kortest Kort Lang Længst Kvinder Kortest Kort Lang Længst

20 2 Bilag D: Referencer 1. Brønnum-Hansen H, Baadsgaard M. Widening inequality in life expectancy in Denmark. A register-based study on social composition and mortality trends for the Danish Population. BMC Public Health 212; 12: Koch MB, Davidsen M, Juel K. Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Juel K. Middellevetid og dødelighed i Danmark sammenlignet med Sverige. Hvad betyder rygning og alkohol? Ugeskrift for Læger: 28; Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risk factors and public health in Denmark. Scand.J.Public Health 28;36 Suppl 1: Stringhini S, Sabia S, Shipley M, Brunner E, Nabi H, Kivmaki M, Sing-Manoux A. Association of socioeconomic position with health behaviours and mortality. JAMA 21, 33: Helweg-Larsen K. The Danish Register of Causes of Death. Scandinavian Journal of Public Health, 211; 39(suppl 7): Jensen VM, Rasmussen AW. Danish education registers. Scandinavian Journal of Public Health, 211; 39(suppl 7): Peto R, Lopez AD, Boreham J, Thun M, Heath C. Mortality from tobacco in developed countries: indirect estimation from national vital statistics. The Lancet 1992; 339: Diderichsen F, Andersen I, Manuel C. Health Inequality determinants and policies, Scandinavian Journal of Public Health 4, suppl. 8: 212.

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark

Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark 1999-2011 Michael Davidsen Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Udarbejdet for Ankestyrelsen August

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Skævhed i alkoholkonsekvenserne Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Social ulighed i indlæggelser

Social ulighed i indlæggelser Social ulighed i indlæggelser Michael Davidsen Mette Bjerrum Koch Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, oktober 2013 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN 2 3 Sammenfatning I nærværende

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat

Læs mere

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper. April 2017 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper April 7 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Tre paradokser i den danske folkesundhed SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Social ulighed i levetiden

Social ulighed i levetiden Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016 Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Syddansk Universitet Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann

3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år 45 Andelen,

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Eksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred

Eksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred Temadag om danske sundhedsregistre 28 juni 2012 Eksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred Henrik Brønnum-Hansen

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Middellevetid og dødelighed i Danmark sammenlignet med i Sverige

Middellevetid og dødelighed i Danmark sammenlignet med i Sverige 2423 Middellevetid og dødelighed i Danmark sammenlignet med i Sverige Hvad betyder rygning og alkohol? ORIGINALARTIKEL Seniorforsker Knud Juel Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed Resume

Læs mere

Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd

Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd Knud Juel Social ulighed i sundhed Succes med rygestop! Islands Brygge, 27. november 213 Syddansk Universitet Mænd Kvinder Rygerelaterede dødsfald 1997-21 Mænd

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland?

Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland? Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Kvinder

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen 9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Nøgletal for kræft januar 2013

Nøgletal for kræft januar 2013 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Sundhedsmæssige konsekvenser ved ændringer i tobaksprisen

Sundhedsmæssige konsekvenser ved ændringer i tobaksprisen Sundhedsmæssige konsekvenser ved ændringer i tobaksprisen Esben Meulengracht Flachs Mette Bjerrum Koch Knud Juel Juni 2013 Udarbejdet til Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse Resumé En stigning i prisen

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere