Afrapportering skoleår 2010 og for hele projektperioden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afrapportering skoleår 2010 og for hele projektperioden"

Transkript

1 Afrapportering skoleår 2010 og for hele projektperioden Afrapportering dækkende projektåret 2009 Unge hjælper unge - mentorordning på erhvervsskoler Afrapporteringen skal være NCE i hænde senest Sendes eller mailes til 1

2 Indhold 1. Erfaringer med gennemførelse af mentorordningen Organisering af mentorordningen Resultat og effekt Fortsættelsen af mentorordningen Opsamling af hele projektperioden Nominering til inspirationspris ved afslutningskonferencen Bilag 1: Oplæg for HG2-klasserne v/mentorrepræsentant og projektleder Bilag 2a: Mentor-aftaleskema Bilag 2b: Vejledning til Mentor-aftaleskema Bilag 3: Kort præsentation til underviserne på HG-afdelingen: Unge-mentorordningen på Esbjerg Handelsskoles HG-afdeling Sidste side er spørgsmål til hele projektperioden som I bedes udfylde grundigt og gerne med eksempler. Derudover er der en rubrik til nominering af best practice. Pædagogisk afrapportering for Erfaringer med gennemførelse af mentorordningen a) Hvad udgør efter jeres mening det særlige/det specielle ved mentorordningen? Unge-mentorordningen er katalysator for, at elevernes dvs. mentorernes - ønske om at hjælpe andre unge kan realiseres. Det har vist sig, at en stor del af de studieaktive og psykisk stærke elever tilmelder sig spontant som mentorer, når de hører om ordningen. Ønsket om at hjælpe nye og usikre elever er stort. (S. 9 Bilag 1: Oplæg for HG2-klasserne v/mentorrepræsentant og projektleder). Det er alment kendt, at det ikke er alt, eleverne taler med de voksne om. I vores regi er de voksne faglærere, klasselærere, kontaktlærere osv. Unge-mentorordningen har vist sig at være et vigtigt redskab dels som et led i at gøre den daglige skolegang bedre, dels som et led i fastholdelsen af mentees. Det særlige ved vores mentorordning er bl.a., at projektleder skal have et godt kendskab til både mentorer og mentees, når parrene skal matches. Alle mentorer/mentees skal føle, at der er tale om rigtig gode pardannelser. at mentorerne har et tæt og godt samarbejde med den projektansvarlige. at mentorerne har en klar viden om, hvad mentoropgaven går ud på. at mentor og mentee begge skal have et ligeværdigt samarbejde. Ligeværdigheden er et must. Samtidig med, at der er tale om, at den ene 2

3 elev ikke er mere end den anden, skal der være en klar opdeling af kompetencer til mentor og mentee. Alt i alt må mentee ikke have opfattelsen af, at det er synd for mentee. Mentee skal i stedet føle, at det er heldigt, at man er blevet udvalgt som mentee. at der bruges et mentor-aftaleskema ved alle mentorsamtaler. (Se mentoraftaleskema i Bilag 2a). at mentees selv udpeger de elementer i mentorskemaet, som han/hun vil arbejde med til næste mentorsamtale og der følges op på aftalerne ved næste samtale. (Bilag 2b). at eleverne har deres eget specielle samtalelokale med mulighed for at lave the/kaffe. Mentorsamtaler bør ikke foregå på gange o.lign., men skal ske i ordentlige rammer, som kan være med til, at samtalerne får en god kvalitet. at mentorerne får supervision, og at mentorerne lærer at passe på sig selv. at der laves sociale arrangementer med mentorgruppen, så der er teamspirit i gruppen. at elever, som er mentees, dvs. usikre og/eller har dårlig studieaktivitet det ene år, kan være stærke mentorer det næste år. b) Hvad er efter jeres mening den vigtigste erfaring ( øjenåbner ) med mentorordningen? Spillereglerne skal være gennemtænkte og realiserbare, inden ungementorordningen sættes i gang. Projektlederen/tovholderen skal have sat sig ordentligt ind i dels teorien bag mentorarbejde, dels hvordan unge-mentorordningen skal fungere mht. indhold og kompetencer, og dels skal projektlederen kunne give supervision til mentorerne, når der er behov for det. Projektlederen skal have overblik over afdelingens kadence mht. aktiviteter, såsom f.eks. hvornår er der studierejser, projektperioder og eksamen. Projektlederen skal have forberedt sig i god tid, så det er muligt at udnytte perioder, hvor eleverne ikke er ophængte med opgaver. Projektlederens forberedelse og projektlederens evne til at samarbejde med mentorerne er helt afgørende for, om unge-mentorordningen bliver nogenlunde, god eller rigtig god. Alt i alt fungerer ordningen kun, når projektlederen klart markerer over for interessenterne, at han/hun både i ord og handling kan og vil opgaven. Når elever ønsker at blive mentorer, er det vigtigt, at de rigtige elever udvælges til opgaven. Mentorerne skal være psykisk stærke, studieaktive og pålidelige. Vi skal ikke have ræven til at passe høns. Kontaktlærerne kan være med til at vurdere, om eleverne egner sig til at være mentorer. Det er et must, at mentorerne opkvalificeres til mentoropgaven. Fokus på mentorarbejdet er mentees studieaktivitet. (Se s. 10 Bilag 2a: Mentoraftaleskema). Vinklen på unge-mentorordningen må ikke være, at det er synd for mentee. Mentees må ikke blive stigmatiserede. Samarbejdet mellem mentorer og mentees skal være ligeværdigt. Mentees skal arbejde aktivt med de opgaver og aftaler mht. mentoraftaleskemaet, som mentee laver med mentor ved mentorsamtalerne. 3

4 Hvis mentees ikke kan komme til møde med mentor, skal mentee huske at melde afbud og aftale nyt møde. c) Har I sat nye, positive ressourcer i spil hos mentorer og mentees? Under pkt. 1a) står der, at unge-mentorordningen er katalysator for, at elevernes dvs. mentorernes - ønske om at hjælpe andre unge kan realiseres. At mentorer støtter og hjælper mentees på en undervisningsafdeling, medfører at der bliver frigjort positiv energi i form af positiv elev-power. Mentorerne fighter som terriere for deres mentees, så de ikke falder fra. Mentorerne er stort set garanter for, at mentees ikke mobbes og er ensomme på undervisninsafdelingen. Mentorerne får mange positive klap som mentorer. De er både elever og samtidig anerkendes deres evne til at hjælpe mentees med deres studieaktivitet og personlige pondus. Mentees sættes i fokus på en positiv måde. En del af vore mentees er de stille elever, som normalt ikke er i centrum i skoletiden, og her har mentorordningen en vigtig funktion. Mentees får via ungementorordningen styrket deres sociale netværk på HG-afdelingen. At mentorer og mentees føler, at der tale om rigtig gode par-dannelser har i flere tilfælde betydet, at de er blevet venner/veninder. Elevernes sociale netværk styrkes via ordningen. Og det er absolut ikke uden betydning, når mentee som ny, usikker og/eller frafaldstruet elev får en mental stærk elev som makker - mentee spejler sig ofte i mentoren. Mentorerne har ofte et godt socialt netværk på skolen. Det betyder både noget ved mentorsamtaler, og når mentor/mentees møder hinanden i pauserne. Ofte bliver mentee taget under vingerne af mentorernes venner. 2. Organisering af mentorordningen Hvordan har mentorordningen været organiseret? F.eks. a) Individuel, klassevis, andet Alle erfarne elever på HG-afdelingen orienteres om mentorprojektet. (Se s. 9 Bilag 1: Oplæg for HG2-klasserne v/mentorrepræsentant og projektleder). I forbindelse med orienteringen har eleverne mulighed for at melde sig som mentorer. Mentees rekrutteres på 2 måder: o Ved skoleårets start informeres afdelingens undervisere for ungementorordningen. De får udleveret kort information om ordningen se Bilag 2: Kort præsentation til underviserne på HG-afdelingen: Unge-mentorordningen på Esbjerg Handelsskoles HG-afdeling. Bilaget indeholder emnerne: Unge-mentorordningen procedure mht. igangsætning af mentorforløb, hvem kan være mentee? Og en kort præsentation af mentorprojektet og mentorkursets indhold. Af bilag 2 fremgår, at undervisningsteams udpeger mentees, og at det er kontaktlærerne der taler med projektlederen om, hvilke elever fra den ordinære del af HG, der anbefales at blive mentees. o Når eleverne i HG-afdelingens indledende forløb starter, orienteres de 4

5 om, at alle eleverne kan blive mentees. Eleverne i HG-afdelingens indledende del er elever, som kan have en mangelfuld studieaktivitet, eller som mangler personlige og/eller faglige kvalifikationer. I 2009 og 2010 har unge-mentorprojektet i stigende grad rekrutteret mentees fra korte forløb i den indledende del af HG. Det drejer sig om frafaldstruede elever, som har haft én eller flere af følgende oplevelser: o Svigt fra den nære familie eller fra skolen o Mobning, vold o Psykisk sygdom i nær familie, forældre med misbrug o Social fobi, OCD, ADHD o Overgreb f.eks. voldtægt/incest o Tab af familiemedlem mor eller far ved skilsmisse eller død, depression Eleverne får ved skolestart at vide, at der er unge-mentorordning på alle elever i klassen. Det har vist sig, at det er nemmere for eleverne at acceptere mentee-rollen, hvis klassens øvrige elever også er mentees. Samtidig er det vigtigt at understrege, at eleverne frigøres fra mentee-rollen, hvis de ikke ønsker at være mentee. Det har vist sig at være en meget stor fordel, at alle elever i den indledende del af HG kan være mentees. Dels har det vist sig, at eleverne får en bedre studieaktivitet og herved i meget stor udstrækning fastholdes som elever. Dels har det vist sig at være en fordel, at alle mentorer kan få en mentee, når de starter i ordningen. Der er nemlig i starten af skoleåret meget få mentees blandt de ældre HG-elever. Her er det så en fordel, at mentorerne kan arbejde med mentees fra den indledende del af HG. I løbet af skoleåret kommer der gradvis flere mentees fra den ordinære del af HG. Når man er blevet mentor og/eller mentee, fungerer ordningen som individuelle forløb, hvor der er løbende kontakt med projektlederen. Efter hver eneste mentorsamtale afleverer mentor et kopi af det mentorskema, som mentee har udfyldt. Projektlederen inddrages løbende, når der opstår tvivlsspørgsmål, eller når mentorerne har brug for supervision. b) Er ordningen beskrevet i grundforløbspakkerne? Unge-mentorordningen beskrives s i Esbjerg Handelsskoles handlingsplan for øget gennemførelse. (Se: Via denne beskrivelse er ordningen implicit med i HG-afdelingens grundforløbspakker. Ordningen er eksplicit beskrevet i HG-afdelingens handleplaner mht. indsatsområder mod frafald. Via denne beskrivelse er ordningen implicit med i HG-afdelingens grundforløbspakker. c) Hvordan er ungementorordningen inkluderet i skolens pædagogiske praksis? Unge-mentorordningen har udelukkende fokus på at forbedre elevernes studieaktivitet og refleksivitet. Ordningen fungerer ikke som lektiehjælp. At 5

6 mentees gradvis bliver mere studieaktive og refleksive medfører at elevernes studiekompetencer styrkes. Mentorordningen fungerer sideløbende med, at den ordinære undervisning løber af stabelen. Mentorsamtaler, møder med mentorer og projektleder samt kursusaktivitet foregår i pauser og efter skoletid. d) Har mentorordningen plads i skolens samlede undervisning? På HG-afdelingen er der hver uge møde i lærerteams. Ved disse møder taler man bl.a. om der er elever, som man vil anbefale kan blive mentees. Team ene meddeler til kontaktlærerne, hvis de anbefaler mentorordning for en elev. Kontaktlærerne henvender sig herefter til projektlederen og anbefaler start på mentorordning for eleven. (Se s. 11 Bilag 3) Se i øvrigt svar 2c). e) Hvordan indgår uddannelsesaktiviteter for mentorer og hvilket omfang har de? Mentorerne er minimum på ét mentorkursus, som foregår på skolen. Punkter på første kursus: 1. Mentorbegrebet. 2. Præsentation af mentorredskaber: Udviklingspsykologiske teorier og redskaber, herunder kort om Freud/Eriksons teorier, OK-teorien, transaktionsanalyse, samtaleteknik i teori og praksis. 3. Studieaktivitet hvad er det? 4. Hvem er mentee? 5. Mentorfunktionen. 6. Studievejlederens og kontaktlærernes opgaver. 7. Supervision af tovholder. (Se Bilag 3 under afsnittet Mentorkursus Indhold). Vi har efter behov haft et efterfølgende kursus med følgende punkter: 1. Teknikker til anvendelse af aktiv lytning. 2. Øvelser som fremmer forståelsen af, hvordan mentorsamtalen kan være refleksiv. Der vil kunne være flere kurser, hvis der er behov for det. f) Hvordan anvendes lærerkræfter? Hvilke opgaver har lærerne? Projektlederen har følgende opgaver: Kursusholder, underviser, er ansvarlig for matchning af mentor/mentees, har supervisionssamtaler med mentorer, følger løbende mentorerne og mentees fra sidelinjen, har kontakt med kontaktlærere mht. nye mentees. Projektleder står også for sociale arrangementer med mentorer og evt. mentorer sammen med mentees. Kontaktlærere kan løbende visitere elever til mentorordningen. Der kan være samarbejde med mentorer og kontaktlærere vedr. mentees. g) Andet 3. Resultat og effekt a) Hvilken effekt har mentorordningen haft på gennemførselsprocenten for grundforløbet for de, der har deltaget i ordningen? - Hvor mange elever er der startet i alt? 6

7 HG-afdelingen på Esbjerg Handelsskole er i det seneste år vokset fra ca. 400 elever til ca. 550 elever. - Hvor mange har gennemført i alt? Følgende er oplysninger fra Esbjerg Handelsskoles HG-afdeling s Handlingsplan for øget gennemførelse (se Frafaldet på vore grundforløbselever er 11% i Procentsatsen skal ses ud fra, at vi i 2009 har udvidet vores optag med 29 %, og her modtaget en elevgruppe som har svagere faglige og personlige kompetencer end tidligere. Til orientering havde vores HG-afdeling oprindelig en målsætning mht. frafald på 14% på grunduddannelsen efterfølgende er målsætningen sat til 12%, fordi afdelingen har fået tilført midler fra Undervisningsministeriet til forskellige tiltag, - tiltag, som skal modvirke frafald. - Hvor mange af dem havde en mentor? I foråret 2010 var der 18 mentorer og 24 mentees. I efteråret 2010 var der 27 mentorer og 65 mentees. Alt i alt var der i mentorer og 89 mentees. Til sammenligning kan det nævnes, at det var målet for 2010, at der i foråret 2010 var 20 mentorer, og at der i 2010 arbejdes med 40 mentees. Alt i alt må man konkludere, at vi godt og vel har levet op til målsætningen for vort aktivitetsniveau mht. antallet af mentorer og mentees. Effekt målt i %: % Hvordan svarer effekten i forhold til de mål, der står i ansøgningen? I projektansøgningen er det beskrevet, at målet for frafaldet blandt elever, som deltager i unge-mentorprojektet er 7 %. I effektmålingen skal der generelt være et forbehold, når der svares på, hvor meget mentorprojektet betyder for frafaldet på grundforløbet. Baggrunden for forbeholdet er, at mentees i unge-mentorordningen især er elever i vores indledende del af grunduddannelsen. b) Hvilken effekt vurderer skolen mentorordningen har haft på overgangsfrekvensen mellem grundforløb og hovedforløb? Frafaldet på hovedforløbet er faldet fra 6% i 2007, til 2% i både 2008 og Det er meget vanskeligt at svare på, hvor meget mentorprojektet betyder for overgangen fra grundforløb til hovedforløb. Baggrunden for forbeholdet er, at mentees i unge-mentorordningen især er elever i vores indledende del af grund- 7

8 uddannelsen. c) Blev resultaterne af mentorordningen som I havde forventet, eller gik det anderledes end I havde forventet? Hvorfor tror I det gik sådan? Hvis man ser på, hvordan frafaldet og undervisningsmiljøet på vores HG-afdeling i perioden, hvor unge-mentorprojektet har fungeret på afdelingen, er der tale om en forbedring. Vore spilleregler for projektet har vist sig at være rigtig gode. Mentee-eleverne er hentet fra den rigtige målgruppe, dvs. det drejer sig om elever, der har brug for at blive stærkere på de faglige og/eller personlige områder. Mentees er elever, som ikke tidligere har haft den store skolesucces ofte drejer det sig om de stille elever, som har tendens til at forsvinde fra uddannelsen, uden at nogen bemærker det. Mentorerne er gode og har et klart og realistisk opfattelse af deres arbejdsopgave. Der er fokus på mentees studieaktivitet og en styrkelse af denne. Mentorerne er rollemodeller, som er gode til at lægge mærke til deres mentee og gøre det på en anerkendende måde. Alle mentorer anvender mentorskemaet se bilag 2, og ved alle samtaler med mentees er det mentee, der taler om sine forcer og svagheder samt resultater siden sidste samtale. Det er også mentee, der peger på, hvilke områder mentee vil arbejde med frem til næste samtale med mentoren. HG-afdelingen har desuden via en del forskellige aktiviteter sat fokus på fastholdelse og studiemiljø de senere år. d) Hvilken indflydelse har mentorordningen haft på skolemiljøet i al almindelighed? Det er indlysende, at når f.eks. 28 af vore ældste og bedste elever arbejder seriøst som mentorer med ca. lige så mange mentees, er det noget, der rykker i den rigtige retning mht. vores skolemiljø. Vi har valgt at køre unge-mentorprojektet i en vestjysk model, hvor vi ikke laver PR med T-shirts og bannere, som fortæller om mentorprojektet. Pli og ligeværd er nøgleord i en god unge-mentorordning. Vores unge-mentorprojekt kører stille og roligt, og der er en helt klar fornemmelse af, at mentorerne kan hjælpe mentees med at blive studieaktive og de usikre og svage elever får en bedre skoletid pga. mentorordningen. Et par indikatorer for, hvordan unge-mentorordningen fungerer er, at mentorerne er stolte af deres mentorarbejde og af at være en del af ordningen. at en stor del af vore mentees ønsker at blive mentorer det efterfølgende skoleår og fakta er, at en del af vore mentorer er tidligere mentees. 4. Fortsættelsen af mentorordningen a) Hvad vil I gøre anderledes i fortsættelsen af mentorordningen? Hvorfor? 8

9 Ud over unge-mentorordningen har vi nu fået en voksenmentor på HGafdelingen. I den næste periode vil vi arbejde for, at visiteringen til henholdsvis unge-og voksen-mentorordningerne sker så hensigtsmæssigt som muligt. Ud over dette vil vi fortsat arbejde med det koncept, som vi har mht. vores unge-mentorordning. Vi vil ikke gribe opgaven anderledes an, men i stedet videreudvikle ordningen ud fra samme vinkel, som vi har valgt fra starten. I vores projektansøgning har vi skrevet, at vi ønsker at holde oplæg om ungementorordningen, hvis Undervisningsministeriet ønsker dette. Vi er fortsat glade og stolte af vores unge-mentorordning, og vi fortsat gerne holde oplæg om ordningen, hvis Undervisningsministeriet ønsker det. b) Beskriv ønsker til eventuelle ændringer til mentorordningen med begrundelse Rammerne mht. ordningen har fra Undervisningsministeriets side været gode for at lave en mentorordning. På samme måde har ledelsen, lærerne og ikke mindst eleverne på Esbjerg Handelsskoles HG-afdeling bakket op om vores mentorordning. På denne baggrund er der ikke pt. ønsker om eventuelle ændringer til mentorordningen. c) Hvordan forbereder I en forankring af ordningen uden tilskud fra puljen? Vi har kørt unge-mentorprojektet i 2 x 2 år, og den fremtidige arbejdsform mht. unge-mentorarbejdet forventes at fortsætte som hidtil. d) Vil I også have en mentorordning i 2011 på Jeres skole? Unge-mentorordningen forventes at fortsætte i 2011 på HG-afdelingen på Esbjerg Handelsskole. 5. Opsamling af hele projektperioden a) Når I ser tilbage på hele Jeres unge-mentorprojekt hvad har så været det mest givende og overraskende i forhold til Jeres mål og intentioner? Hvorfor? 1. Da vi startede vores unge-mentorprojekt i 1997, blev der brugt meget tid og energi på at få læst op hvad unge-mentor-funktionen går ud på hvordan vores unge-mentorordning skulle organiseres hvilke kompetencer unge-mentorerne, mentees og projektleder skulle have og ikke mindst hvilken bane, mentorerne skulle spille på. Her fandt vi hurtigt frem til, at fokus i unge-mentorarbejdet på en skole bør være studieaktivitet (Se Bilag 2a) At der blev brugt meget energi på at finde frem til forståelse af opgaven, orga- 9

10 nisering og fokuspunkter, medførte at vi havde en fornemmelse af at være bagud i forhold til andre unge-mentorprojekter på landsplan. Det har dog efterfølgende vist sig, at tiden var givet rigtigt godt ud. Det har medført, at vi har haft et godt koncept, der løbende kunne gøres endnu bedre. 2. I starten arbejdede vi på sikker grund, dvs. vi rekrutterede mentees, som ikke havde andre problemer end en mangelfuld studieaktivitet. Vi har de seneste år i stigende grad arbejdet med mentees, som ud over en mangelfuld studieaktivitet har en del personlige problemer pga. o Svigt fra den nære familie eller fra skolen o Mobning, vold o Psykisk sygdom i nær familie, forældre med misbrug o Social fobi, OCD, ADHD o o Overgreb f.eks. voldtægt/incest Tab af familiemedlem mor eller far ved skilsmisse eller død, depression Når blot mentorerne ved hvad deres opgave går ud på og de nøjagtig ved hvilke kompetencer de har, når der er et tæt og troværdigt samarbejde mellem mentorer og projektleder, og når der er i unge-mentorarbejdet er fokus på studieaktivitet kan mentorer, der har mentees der har oplevet en eller flere af ovennævnte eksempler, arbejde med rigtig gode resultater. Mentees spejler sig ofte i deres mentorer. 3. En del af vore mentees bliver senere nogle af vore bærende unge-mentorer. 4. At ca. 50 af vore ældste elever ønsker at hjælpe unge og mere usikre elever er meget, meget flot. Der er også fuld accept af, at ræven ikke kan passe høns, dvs. at elever, som ikke havde god studieaktivitet, ikke kunne være unge-mentorer hos os. 5. Vi har meget været stolte af, at vi dvs. projektleder og repræsentanter fra vore mentorer og mentees - har fået lov at holde en del oplæg om vort ungementorkoncept i Undervisningsministeriets regi. På samme måde har givet positive oplevelser, at vi efter ønske fra andre ungdomsuddannelsesinstitutioner har sendt materiale til dem om vort koncept. b) Hvad har overordnet været den største succes? Hvorfor? Og hvilke erfaringer derfra vil I bære videre? Dette punkt kan besvares kort: 1. Unge-mentor-projektet virker også bedre end man kunne håbe fra starten. Og så en lidt længere besvarelse: 2. Vore elever ønsker at hjælpe andre unge, som kan have behov for hjælp fra en mere erfaren og sikker elev. Det første år var der over 20, og siden var der 2 år med 38, og i 2010 var der 48 elever, der spontant meldte sig til at blive ungementor, da de blev præsenteret for unge-mentorprojektet. Eleverne har nydt mentorfunktionen. I de sidste par år har vi fået en meget positiv feed-back fra vore tidligere mentorer på, at udtalelsen, som mentorerne har fået, har været et stort plus, når de har været til jobsamtaler. Virksomhederne viser i stigende grad, at de ved, hvad det vil sige at være mentor, og de værdsætter mentorernes arbejde. c) Hvad har været den største barriere? Hvorfor? Og hvilke erfaringer derfra vil I bære videre? 10

11 1. Hvis projektlederen ikke kender skolens kadence, dvs. hvornår man kan være aktiv med mentorarbejdet og hvornår man ikke må belaste mentorerne med mentorarbejde pga. eksamen el.lign., falder selv det bedste ungementorprojekt til jorden. 2. Det er som ovenfor nævnt positivt, at der er ca. 30 unge, der kan og vil væreunge-mentorer. Man er nødt til at have et antal mentees, der svarer antallet af mentorer. Hvis man ikke har det, vil der være unge-mentorer som vil føle sig utilfredse med, at de har brugt tid til at dygtiggøre sig, og at de ikke bruges. Hos os har det været meget vigtigt, at vore mentorer har kunnet starte deres unge-mentoropgave med elever fra hele klasser fra den indledende del af HG. 3. Der er mange aktører på skolen, der arbejder på at nedbringe elevernes fravær og gøre eleverne mere studieaktive. Det drejer sig om både faglærerne, kontaktlærerne, studievejlederne og voksen-mentorerne. Disse aktører er først på banen mht. opfølgning af de frafaldstruede elever. - Der skal løbende arbejdes med at orientere om unge-mentor-funktionen, hvis unge-mentor-ordningen vil blive brugt i forhold til de ældre HG-elever. d) Beskriv den kvantitative effekt (vigtigt denne gang!): Hvor mange mentorer er uddannet i hele perioden? Hvor mange mentees har haft en mentor / har deltaget i unge hjælper unge ordningen? Hvordan vil i beskrive effekten i overordnede vendinger? 2009 I foråret 2009 var der 20 mentorer og 22 mentees. I efteråret 2009 var der 28 mentorer og 26 mentees. Alt i alt var der i mentorer og 48 mentees Iforåret 2010 var der 18 mentorer og 24 mentees. I efteråret 2010 var der 27 mentorer og 65 mentees. Alt i alt var der i mentorer og 89 mentees og 2010 Alt i alt har der i 2009 og 2010 været 67 mentorer og 133 mentees, når gengangere er fratrukket dvs. elever, som har været mentorer eller mentees både forår og efterår. Interessen for at blive mentor har været stigende i de 4 år, som vi har været med i de 2 delprojekter mht. unge-mentorprojektet. Baggrunden for det stigende antal mentees er, at vi har rekrutteret mentees blandt eleverne i den indledende del af HG. Eleverne deltager i korte forløb. Unge-mentorerne kæmper som terrierer, når deres mentees viser tegn på dårligere studieaktivitet. Unge-mentorernes arbejde er helt klart med til at forbedre studieaktiviteten hos en stor del af vore mentees. En stor del af vore mentees har svært ved at socialisere sig på skolen, bl.a. fordi de føler sig ensomme og ofte har et lille socialt netværk. Mentorerne løsner ofto op for mentees følelse af at være ensomme. Studiemiljøet bliver bedre via ungementorprojektet. 11

12 e) Hvad skal der stå i afslutningsrapporten om Jeres udbytte og Jeres erfaringer? Giv gerne fyldige eksempler på godt og ondt. Her gentages svar fra pkt. 5: Unge-mentor-projektet virker også bedre end man kunne håbe fra starten. Vore elever ønsker at hjælpe andre unge, som kan have behov for hjælp fra en mere erfaren og sikker elev. Det første år var der over 20, og siden var der 2 år med 38, og i 2010 var der 48 elever, der spontant meldte sig til at blive ungementor, da de blev præsenteret for unge-mentorprojektet. Eleverne har nydt mentorfunktionen. I de sidste par år har vi fået en meget positiv feed-back fra vore tidligere mentorer på, at udtalelsen, som mentorerne har fået, har været et stort plus, når de har været til jobsamtaler. Virksomhederne viser i stigende grad, at de ved, hvad det vil sige at være mentor, og de værdsætter mentorernes arbejde. I starten arbejdede vi på sikker grund, dvs. vi rekrutterede mentees, som ikke havde andre problemer end en mangelfuld studieaktivitet. Vi har de seneste år i stigende grad arbejdet med mentees, som ud over en mangelfuld studieaktivitet har en del personlige problemer pga. o Svigt fra den nære familie eller fra skolen o Mobning, vold o Psykisk sygdom i nær familie, forældre med misbrug o Social fobi, OCD, ADHD o Overgreb f.eks. voldtægt/incest o Tab af familiemedlem mor eller far ved skilsmisse eller død, depression Når blot mentorerne ved hvad deres opgave går ud på og de nøjagtig ved hvilke kompetencer de har, når der er et tæt og troværdigt samarbejde mellem mentorer og projektleder, og når der er i unge-mentorarbejdet er fokus på studieaktivitet kan mentorer, der har mentees der har oplevet en eller flere af ovennævnte eksempler, arbejde med rigtig gode resultater. Mentees spejler sig ofte i deres mentorer. En del af vore mentees bliver senere nogle af vore bærende unge-mentorer. At ca. 50 af vore ældste elever ønsker at hjælpe unge og mere usikre elever er meget, meget flot. Der er også fuld accept af, at ræven ikke kan passe høns, dvs. at elever, som ikke havde god studieaktivitet, ikke kunne være unge-mentorer hos os. Vi har meget været stolte af, at vi dvs. projektleder og repræsentanter fra vore mentorer og mentees - har fået lov at holde en del oplæg om vort ungementorkoncept i Undervisningsministeriets regi. På samme måde har givet positive oplevelser, at vi efter ønske fra andre ungdomsuddannelsesinstitutioner har sendt materiale til dem om vort koncept. 6. Nominering til inspirationspris ved afslutningskonferencen a) Giv venligst en begrundet indstilling til nominering af den bedste mentor, eller den bedste mentee, eller det bedste mentorteam, eller den bedste tovholder, eller den bedste skole, eller den bedste situation/aktivitet i projektperioden. Indstillingen vil indgå i udvælgelsen af 3 inspirationspriser der uddeles på afslutningskonferencen d Anne-Margrethe Johannesen, Jane Olesen og den øvrige følgegruppe vil udgøre dommerkomitéen. 12

13 Hermed indstilles unge-mentorprojektet fra Esbjerg Handelsskole til nomineringen af bedste skole. Begrundelse for indstillingen er, at skolens projekt tidligt fik et godt koncept og at konceptet løbende er blevet forbedret en god organisation et godt og troværdigt samarbejde mellem projektleder og mentorer samt mentees et mentorkorps, som vi kan være stolte af en arbejdsform mellem mentorer og mentees, som har været båret af ligeværdighed, uden at det har påvirket mentorernes og mentees respektive kompetencer at vi med glæde har levet op til ordlyden i ansøgningen mht. at formidling af vort koncept for andre i forbindelse med dels kurser i UVM-regi og ved henvendelser fra andre skoler. 13

14 Bilag 1: Oplæg for HG2-klasserne v/mentorrepræsentant og projektleder Unge-mentorordningen Esbjerg Handelsskole Annie Michelsen (mentor) og Karl Kristensen (projektleder) Esbjerg Handelsskole: HG-afdeling med ca. 500 HG-elever. På HG-afdelingen er der Kompetenceprojektet, HGi-klasse, HG1- og HG2- klasser. Nogle elever har næsten været hele HG igennem. Dvs. de ved meget om forløbet, om valg af fag og linje og de har et godt kammeratskab på skolen. Der er elever, der netop er startet i HG1, som vil have rigtig meget glæde af at have en mentor. En erfaren og stærk elev fra HG-2. Sådan nogen som jer. Elevpower. Eleverne kan have svært ved: MENTORSKEMA. Det er ikke alt, man taler om til lærerne nogen gange kan det være en fordel at kunne tale med en mere erfaren elev. De sidste 2 år har jeg haft fornøjelsen af at have 20 rigtig gode elever fra HG2 til at være mentorer. Jeg vil gerne have 20 mentorer blandt de nye HG2-klasser. Start: Mentorkursus et par timer en eftermiddag. Efterfulgt af en middag på Frederik. Hver mentor får 1 2 mentees, som de skal have samtaler med. Mentees henvises via kontaktlærere på HG. Eller de kan komme fra HGi eller Kompetenceklassen. Samtalerne foregår i frikvarterer. Mentorarbejdet går ikke ud over timerne eller eftermiddage. Samtale efter behov. 1 gang om ugen eller 1 gang hver anden uge efter behov. Matchning. I første omgang kun kvinde-kvinde og mænd-mænd. Nu: kan også matche en kvindelig mentor med en mandlig mentee. Samtalelokale. Med mulighed for at lave the/kaffe. Fortrolighed. Ikke gangsnak ved rigtige mentorsamtaler. Reklame: Nej tak. Derimod mund til mund. Mentorerne er hver for sig meget respekterede elever og har et godt netværk på skolen. Mentorerne er med til at anbefale nye mentorer, som skal starte til august. Hver mentor får en udtalelse om deres mentorarbejde. 14

15 Bilag 2a: Mentor-aftaleskema DATO: MENTOR: ELEV: M OMRÅDER ++/+/ 0 DEL-EMNER FORKLARING AFTALER (Udfyld i forbindelse med samtalen) FRAVÆR Fravær på hele skoledage. Fravær i bestemte fag. Fravær på bestemte skoledage Din Arbejdsmåde Din samarbejdsevne Dine personlige egenskaber Dine sociale kontakter på HG og HHx PRÆCISION INDSATS KONCENTRATION KVALITETSBEVISTHED ORDENSSANS KOMMUNIKATIONSEVNE TOLERANCE ANSVARLIGHED SELVSTÆNDIGHED INITIATIV KREATIVITET UDADVENDTHED SOCIALT NETVÆRK Møder præcist. Overholder aftaler, afleveringsfrister Flittig. Engageret. Konstruktiv. Interesseret. Målrettet Fordybelse af løsning af opgaver Kritisk stillingtagen. Stiller høje krav/kvalitetskrav Omhyggelig. Struktureret Lytter. Forstår andre. Åben. Bidrager med egne synspunkter Hensynsfuld. Tålmodig. Fleksibel Pligtopfyldende. Solidarisk. Hjælpsom Handlekraft. Modig. Beslutsom. Udholdende. Robust Nysgerrig. Dynamisk. Videbegærlig Idérig. Kan gøre ideer til virkelighed. Kan kombinere eksisterende viden på en ny måde Aktiv. Deltagende Kontakt med klassekammerat(er). Kontakt med elever på HG og HHx Underskrift Elev Mentor 15

16 Bilag 2b: Vejledning til Mentor-aftaleskema Mentee vurderer først sin egen studieaktivitet med et ++ (over middel), + (middel) eller 0 (under middel). Derefter skriver mentee ud for 2 3 delemner i feltet Aftaler, hvordan mentee vil forsøge at arbejde for at gøre disse delemner bedre inden det næste møde med mentor. Når mentee har besvaret skemaet, underskrives aftalen. Aftalen kopieres til mentor, mentee og tovholder. Herved kan tovholderen følge med i mentorarbejdet. Bilag 3: Kort præsentation til underviserne på HG-afdelingen: Ungementorordningen på Esbjerg Handelsskoles HG-afdeling Unge-mentorordningen Procedure mht. igangsætning af mentorforløb 1. Ved teammøder peges der på elever, som vurderes at kunne have glæde af at være mentee. 2. Teamet giver elevernes respektive kontaktlærer besked om, hvilke elever det drejer sig om. 3. Kontaktlæreren sender en mail til KK med elevernes navne og mobilnumre og gerne med en kort beskrivelse af eleverne gerne med stikord. 4. KK indkalder via SMS eleverne til individuelle samtaler hos KK. Den enkelte elev orienteres om mentor-muligheden, og eleven siger ja eller nej til muligheden. Efterfølgende matcher KK eleven med den mentor, der passer bedst til eleven. 5. Kontaktlæreren får tilbagemelding mht., om den enkelte elev ønsker/ikke ønsker at deltage som mentee. Kontaktlæreren modtager oplysninger om, hvem der er mentor for eleven, men skal i øvrigt ikke følge op på mentor-menteeforløbet. Hvem kan være mentee? Mentee-eleverne er elever, der har brug for at blive stærkere på de faglige og/eller personlige områder. Mentees kan bl.a. være elever, som ikke tidligere har haft den store skolesucces ofte drejer det sig om de stille elever, som har tendens til at forsvinde fra uddannelsen, uden at nogen bemærker det. Mentees er ikke elever, som har psykiske problemer, som i virkeligheden kræver 16

17 samtaleterapi eller lignende fra en psykolog. Mentees er heller ikke elever med misbrugsproblemer, som skal behandles i en behandlingsinstitution. Alt i alt skal en kommende mentee være inden for pædagogisk rækkevidde. 1. Kort præsentation af mentorprojektet Formål og mål med skolens mentorordning Mentorordning på Esbjerg Handelsskoles HG-afdeling har til formål at både danske og tosprogede elever på vores HG-afdeling får bedre muligheder for at gennemføre HG-forløbet og det efterfølgende hovedforløb. Skolens mentorordning skaber sideløbende et bedre skolemiljø blandt skolens elever. Desuden vil der være øget samarbejde med forældre til elever, som har mangelfuld studieaktivitet. Mentorer 20 ung-til-ung-mentorer, primært HG2-elever og sekundært hovedforløbselever. Målgruppe Der er 2 primære målgrupper til Mentorordning på Esbjerg Handelsskoles HGafdeling : 1) HGi-elever & K-elever + 2) Elever, som på HG viser manglende studieaktivitet. 2. Kompetencer og Snitflader Inden mentorerne starter, deltager de på et mentorkursus. Overskrifterne på kurset kan ses på side 3. Mentorerne informeres bl.a. om kompetencer mht. Kontaktlærere Studievejledere Psykolog Og mentorerne informeres om, hvornår mentoren skal henvise til ovenstående. 3. Mentorbegrebet Mentoren kan hjælpe mentee ved at vejlede og guide og give mod- og medspil være inspirator, sparringspartner, vejlede og rådgiver ved at stille sine erfaringer til rådighed. Mentor skal ikke fortælle, hvad mentee skal eller bør gøre, men stille gode spørgsmål, som mentee selv skal arbejde videre med. Mentor er den mest erfarne, og det vil falde mentor let at være den aktive part, men det bør i forløbet være mentee og mentor, som planlægger møderne. På samme måde er det også mentees opgave at forholde sig aktivt til forslag, vejledning og rådgivning. 4. Hvordan arbejder mentoren? Mentormøder foregår efter behov en gang om ugen eller en gang hver anden uge. Ved samtalerne anvendes mentorskemaet se side 4. 17

18 Mentorkursus indhold 1. Kort præsentation af projektet Mentorbegrebet... Hvor stammer mentorbegrebet fra?... Forskellige typer mentorer... Elev elev: Studybody Analyseredskaber... Freuds teori... OK-teorien... Transaktionsanalyse Studieaktivitet... Eksempler på elevtyper, der kan have problemer med studieaktivitet Mentee... 5a. Hvem er mentee?... 5b. Hvordan sættes mentor sammen med mentee? Mentorfunktionen... Etik, empati, respekt, rollemodel, en ny start... Mentorens opgave fra start til mentorforløb... Det første møde med mentor og mentee... Aftale hvornår mentor og mentee holder møde... Pas på dig selv... Studievejlederens opgave herunder visitering til socialrådgiver, psykolog o.a.... Kontaktlærerens opgave Samtaler med mentor og projektleder Start på mentoropgaven Praktiske ting... 18

19 Skemaet er udfyldt af: Institution: Esbjerg Handelsskole Tovholder: Karl Kristensen Adresse: Grådybparken Esbjerg Telefon: / Såfremt der er ændringer eller tilføjelser til ovenstående, så venligst ring/mail/skriv til: Jane Olesen Lektor Nationalt Center for Erhvervspædagogik Professionshøjskolen METROPOL A: Rosenørns Allé 31, 1970 Frederiksberg C T: E: W: Skemaet indsendes / mailes til Jane Olesen, NCE senest

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Indhold 1. Optagelse på handelsgymnasiet 2. Introduktionsforløb på handelsgymnasiet 3. Kontaktlærerfunktion 4. Fastholdelsesvejledning a. Generelt

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 0 Institutionens navn: Vejen Handelsskole Institutionsnummer: 57540 Dato: 3. februar 0 Underskrift: Peter Skov Madsen bestyrelsesformand Link

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Sagsnr.: 06.E.5 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 00 Institutionens navn: Vejen Handelsskole Institutionsnummer: 57540 Dato:. februar 00 Underskrift: Peter Skov Madsen bestyrelsesformand

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser 2008/2009 Institutionens navn: Handelsskolen Sjælland Syd Handelsskolevej 3 4700 Næstved Institutionsnummer: 373402 Dato: 28MAR2008 Underskrift:

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Studievejledningen giver her en kort oversigt over, hvilke områder der fokuseres på. Oversigten er møntet på alle interessenter

Læs mere

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål Handleplanen for HG Ballerup (niveau 2) for skoleåret 2014 2015 er udarbejdet på baggrund af EUDs handleplan (niveau 1), - som har følgende overordnede indsatsområder: Pædagogisk kvalitet Medarbejdere,

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent

Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent 16.01.08 Fra leg til landshold 1 Det er projektets formål at styrke klubudviklingen, så klubberne fremover er endnu bedre til at imødekomme spillernes ønsker og behov

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Dato: 12.4.2011 Underskrift: (formand for bestyrelsen) Ejvind

Læs mere

Den Eksterne Mentorordning

Den Eksterne Mentorordning AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Den Eksterne Mentorordning Håndbog for mentorer og mentees I Homers "Odysseen" betror Odysseus opdragelsen og vejledningen af sit eneste barn til sin nære ven Mentor,

Læs mere

Unge-Mentorordning på Rybners HG-afdeling

Unge-Mentorordning på Rybners HG-afdeling Unge-Mentorordning på Rybners HG-afdeling Mentorkursus mandag den 29/8 2011kl. 13.00 14.30 i K1 v/karl Kristensen Indhold 1. Kort præsentation af projektet... 2 2. Mentorbegrebet... 2 Hvor stammer mentorbegrebet

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: Rummelighed i forhold til psykisk sårbare på arbejdsmarkedet Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Søvej 1-3 8600 Silkeborg E-post:

Læs mere

Handelsskolen Viborg Opfølgningsplan 2014

Handelsskolen Viborg Opfølgningsplan 2014 Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2013

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning nå næste NIVEAU Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning - introduktion og inspiration til Mentee Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: EUC Nord Institutionsnummer: 317 Dato: 26.02.2009 Underskrift: Bestyrelsesformand Preben Vestergaard Dokumentet findes

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland

Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland Til LBR i Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Randers...4

Læs mere

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil GRUNDSKOLER Trivselserklæring for: Campusskolen Udarbejdet (dato): November 2014 Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi, at: Man er tryg og har det godt med andre elever såvel som ansatte.

Læs mere

Procedure for visitation af elever til specialpædagogisk bistand i Ikast-Brande Kommune

Procedure for visitation af elever til specialpædagogisk bistand i Ikast-Brande Kommune Procedure for visitation af elever til bistand i Ikast-Brande Kommune Indholdsfortegnelse Indstillingsforløb til visitering af elever i Ikast-Brande kommune til specialundervisning/ bistand... 2 Revisitation

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Model for samarbejdsstruktur mellem skole og virksomhed Organisering og undervisningsstruktur

Model for samarbejdsstruktur mellem skole og virksomhed Organisering og undervisningsstruktur Model for samarbejdsstruktur mellem skole og virksomhed Organisering og undervisningsstruktur Sammenhængende trin 1 uddannelse udvidet samarbejde mellem skole og virksomhed Indledning Projekt Sammenhængende

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle: Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

BILAG 1 - SAMARBEJDSPARTNERE IFØLGE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN

BILAG 1 - SAMARBEJDSPARTNERE IFØLGE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN BILAG 1 SAMARBEJDSPARTNERE IFØLGE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN Spørgeskemaundersøgelsen foretaget blandt projektledere i helhedsplaner, som arbejder med beskæftigelsesmentor, viser, at der samarbejdes med

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2010 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Dato: 1.3.2010 Underskrift: Ejvind Nielsen, Bestyrelsesformand

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Modtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt

Modtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt Modtageklassen, Nexø Skole, - et metodeprojekt Projektforløb fra 1/8-31/12-2013. Deltagere: Lærerteam Inge-Lise Johnsen, Tine Ali Faraj. Skolevejleder: Christina Pedersen UU-vejleder Christel Eriksen Projektledelse:

Læs mere

Elevpolitik for Grunduddannelsen på Skive Handelsskole

Elevpolitik for Grunduddannelsen på Skive Handelsskole Elevpolitik for Grunduddannelsen på Skive Handelsskole Her er nogle leveregler, som er med til at sikre, at du får mest muligt ud af at gå på Grunduddannelsen på Skive Handelsskole. Generelt: Du opfører

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2014/15 for HH3b Team 2

Studieplan 3. år Skoleåret 2014/15 for HH3b Team 2 Studieplan 3. år Skoleåret 2014/15 for HH3b Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Strategi for perioden 2007-2010

Strategi for perioden 2007-2010 Strategi for perioden 2007-2010 HG strategi Vejle Handelsskole Boulevarden 48 7100 Vejle www.vejlehs.dk VEJLE Handelsskole HG Organisering af HG HG 2 teams HG detaillinien HG-kontorlinien HG-voksne HG-januar

Læs mere

Der bliver arbejdet målbevidst med de studerendes faglighed, deltagelse i undervisningen og involvering i skolens aktiviteter.

Der bliver arbejdet målbevidst med de studerendes faglighed, deltagelse i undervisningen og involvering i skolens aktiviteter. Opdateret: Juni 2008 Internationale studerende på Roskilde Handelsskole le Formål Hovedformålet med optaget af de internationale studerende er at give de studerende en engelsksproget uddannelse på samme

Læs mere

Bilag 1 - Interviewguides

Bilag 1 - Interviewguides Bilag 1 - Interviewguides De unge, UU-vejledere, Virksomhedsleder, lærer og Fritidsjobkonsulent Gitte Interviewguide de unge Hver er de unge alder, fritidsjoberfaringer, skole Betydningen af at have et

Læs mere

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som

Læs mere

stud_puls: Udviklingsplan

stud_puls: Udviklingsplan stud_puls: Udviklingsplan Uddannelse: Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Hold: Hold 2013 D Pædagogisk - /uddannelsesansvarlige (tov-holder): Nabil Karas Dato (stud_puls tilbagemelding): 28.05.14 Udviklingsplan

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering AVU 2010 side 1 Mission Vision AVU/FVU/ordblindeundervisning tilbyder kortuddannede voksne borgere undervisning i almene fag med henblik på at - forberede adgang til fortsat uddannelse - opkvalificere

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Mentor for socialt udsatte. Tom Thinggaard Pedersen

Mentor for socialt udsatte. Tom Thinggaard Pedersen Mentor for socialt udsatte Tom Thinggaard Pedersen Indhold oplæg Kort om mig Mentorordningens historie i Danmark Baggrunden for bogens tilblivelse Bogens indhold Værktøjskassen Kort om mig! Grundfos A/S

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

NOTAT. Pt. sidder følgende i Team Tværs:

NOTAT. Pt. sidder følgende i Team Tværs: NOTAT Til Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget Kopi Fra Emne Team Tværs Team Tværs-samarbejdet I marts 2014 blev Notat vedr. forstærket indsats for unge mellem

Læs mere

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE 1 INDLEDNING Dette er en håndbog for lokalgrupper i Erhvervsguiderne. Du kan læse mere om initiativet på www.erhvervsguiderne.dk. Håndbogen indeholder råd og

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sansestormerne skolen for mad og appetit på livet Ung til Voksen

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sansestormerne skolen for mad og appetit på livet Ung til Voksen UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sansestormerne skolen for mad og appetit på livet Ung til Voksen Dato: 21. juni 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 21.juni 2015

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Auto Teknisk Center. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

Auto Teknisk Center. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års

Læs mere

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel

Læs mere

Ungeenheden Ringsted 2011. Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten

Ungeenheden Ringsted 2011. Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten Ungeenheden Ringsted 2011 Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten Aktører Ungeenheden i Ringsted, og flere samarbejdsparter end der var kasser til blandt andet børneområdet, det voksensociale

Læs mere

3 timer. sådan får dit barn succes!

3 timer. sådan får dit barn succes! 3 timer sådan får dit barn succes! Det skal vi tale om idag Vi skal tale om, hvordan vi kan fastholde flere etniske minoritetselever på vores erhvervsskole ved at styrke forældresamarbejdet. Undervejs

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Digital Mentor. Præsentation til konceptet

Digital Mentor. Præsentation til konceptet Digital Mentor Præsentation til konceptet Digital Mentor er en digital rådgivningsform der har til hensigt at understøtte fysiske frafaldsforebyggende indsatser, rettet mod socialt udsatte og psykisk sårbare

Læs mere

Hotel og restaurant. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

Hotel og restaurant. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole UMV Sådan! Dato: 03.04.2013 Undervisningsmiljøvurdering for Guldbæk Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 01.04.2015 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Den Røde Tråd - Skolestart

Den Røde Tråd - Skolestart Den Røde Tråd - Skolestart Natur og Udvikling Indledning I Halsnæs Kommune ønskes det, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal sikre en sammenhæng for børn

Læs mere

FAABORG GYMNASIUMs Forældrehåndbog

FAABORG GYMNASIUMs Forældrehåndbog FAABORG GYMNASIUMs Forældrehåndbog 2015 Faaborg Gymnasium Sundagervej 42 5600 Faaborg tlf. 62 61 89 10 email: post@faaborg-gym.dk Indhold Lectio Elev- og lærerskemaer Log ind til Lectio Fravær Karakterer

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Kommunikation. med gennemslagskraft og power. En af Confex absolut bedste undervisere

Kommunikation. med gennemslagskraft og power. En af Confex absolut bedste undervisere Confex 2-DAGS kursus Kommunikation med gennemslagskraft og power Får du sagt, hvad du vil når du vil? Lær kunsten at føre en ligeværdig dialog og få dit budskab klart igennem En af Confex absolut bedste

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere