Studietur til Stockholm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studietur til Stockholm"

Transkript

1 Studietur til Stockholm

2 Indholdsfortegnelse På kryds og tværs 4 i den grad et erhvervsrelateret projekt 30...det var noget der rykkede! 6 Konsulent for biblioteksbetjening af etniske minoriteter 34 Projektlederuddannelsen fra en deltagers vinkel 8 Skrivopgave.dk en service til de unge 35 Børnekultur i kommunerne en løftestang til fremtiden 10 Fra Viborg til Gentofte 37 Løftestangen! 12 Ny biblioteksleder i Vallensbæk 38 Sidemandsoplæring set fra en kontorarbejdsplads 14 Ishøj Biblioteker. Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Hvor går vi hen? 41 Fra viden er magt til allemandseje 16 Kalender for arrangementer i CB regi 46 Nye ansigter på biblioteket 17 Stadsbiblioteket i Stockholm 19 Bibliotekerne i Rinkeby og Tensta 22 Rene linjer. Besøg på Linköping Bibliotek 26 Norrköping Bibliotek 28 Redaktionsudvalget Kultur- og bibliotekschef Lone Gladbo, Gentofte (ansv. redaktør), Vicestadsbibliotekar Susanne Rømeling, Lyngby, Ledende børnebibliotekar Hanne Svendsen Holme, Herlev, Teamleder Else Morthorst, Hvidovre, Konsulent Ole Jensen, Gentofte Bibliotekerne, Overassistent Anette Flügge, Gentofte,

3 På kryds og tværs Af kultur- og bibliotekschef Lone Gladbo, Gentofte Bibliotekerne, Etniske grupper i Stockholm byggerne fra andre lande, og sådan har det været i mange år. Bibliotekerne her gør en aktiv indsats for integrationen af de forskellige etniske grupper. Et af de projekter, som vi blev præsenteret for, tager udgangspunkt i Abraham og de religioner, der har ham som stamfader. Små børn lærer v.hj.a. dukker Midt i juni måned tog en flok kolleger fra bibliotekerne i Københavns Amt med nærliggende regioner til Stockholm, og i dette nummer af På Kryds og Tværs findes en række artikler fra turen. Turens højdepunkt var for mig besøgene i forstæderne Tensta og Rinkeby. I begge bydele er langt over 50% af indog andre artefakter om de fælles træk, der findes i den jødiske, den islamiske og den kristne tro. Hvor er det dog en god og snublende nær idé at tage udgangspunkt i lighederne i stedet for forskellighederne. Bibliotekerne i Tensta og Rinkeby arbejder også med en lang række andre tilbud til både børn og voksne, og det kan man læse meget mere om i Niels Dejgårds artikel længere inde i bladet. Konsulent til biblioteksbetjening af etniske minoriteter Biblioteksstyrelsen har taget stafetten med etnisk integration op, og bevilget en konsulent på halv tid i de 4 netværksområder til at arbejde med modeller for udvikling af bibliotekernes tilbud til etniske minoriteter. I mange år har vi købt bøger og aviser på vanskelige sprog og har fra Indvandrerbiblioteket fået gode råd og vejledning. Men nu skal vi forhåbentlig ligesom med børnekulturen tage et tigerspring ind i en helt ny måde at tænke biblioteker og etniske grupper. Marianne Ellert fra Albertslund er ansat som konsulent for Københavns og Frederiksborg amter og på et kommende fælles ledermøde for de to amter vil vi drøfte, hvad og hvordan der skal arbejdes med dette helt nye område de næste par år. Kompetenceudvikling er efterhånden et ord, som vi alle bruger lidt som et mantra for, hvad fremtiden vil kræve. Ordet dækker over mange forskellige måder, hvorpå man kan blive klogere. De næste artikler i bladet her vil konkretisere begrebet ved beskrivelse af kurser, uddannelser, projekter og sidemandsoplæring. For ganske få år siden var viden magt. I dag er det helt naturligt at videregive viden og selv at opsøge den på kryds og tværs af faggrupper og ledelseshierakier. Det er en meget livsbekræftende udvikling, som vil betyde uendelig meget for bibliotekernes mulighed for at håndtere fremtidens krav. Litteratursite.dk Tirsdag den 17. september åbnede kulturminister Brian Mikkelsen www. Litteratursite.dk på Hovedbiblioteket i Hellerup. Litteratursiden er resultatet af et samarbejde mellem Gentoftes Romannet og nogle mere eller mindre tilsvarende nettjenester i Århus, Horsens og Silkeborg. Ligesom i nettjenesternes pionertid, hvor mange biblioteker udarbejdede deres egne mini FNG er i form af de samme væsentligste 200 links, er idéen med Litteratursiden, at vi i stedet for at dublere hinanden supplerer hinanden. En direkte formidling af skønlitteratur også på nettet må være én af de basale opgaver for folkebibliotekerne, og det skal blive interessant at følge, hvordan borgerne vil tage imod dette nye tilbud. 4 5

4 ...det var noget der rykkede! Evaluering af kompetencebib.dks projektlederuddannelse Af konsulent Ole Olav Jensen, Gentofte Centralbibliotek, I alt 60 biblioteksmedarbejdere har gennemført uddannelsen. Alle netværksområdets 54 biblioteker blev tilbudt at få uddannet mindst én projektleder. 44 biblioteker (81,5%) sagde ja til en uddannelsesplads, 10 biblioteker (18,5 %) store God med brugbare materialer, der giver mod på fremtidige projekter som små var af forskellige årsager ikke interesseret. De resterende 10 uddannelsespladser blev derefter tilbudt alle biblioteker efter først-til-mølle-princippet. Målet med uddannelsen var dels at skabe rammer og muligheder for at kunne anvende projektledelse som ét af Et solidt arbejdsredskab, praktisk orienteret, med basis i den virkelige verden flere ledelsesværktøjer i hverdagen dels at udfordre den enkelte deltagers kompetencer på en lang række områder, der handler om begreber som kommunikation, ledelse og samarbejde. Godt initiativ som kan hjælpe til at biblioteksverdenen bliver mere projektorienteret Uddannelsen bestod af 2 moduler à 3 dage med en mellemliggende periode på ca. 3 måneder beregnet til arbejde med et selvvalgt projekt på eget bibliotek. De enkelte hold blev opdelt i netværksgrupper med 5-7 deltagere. Her kunne man sparre med hinanden hente råd og støtte i arbejdet med de forskellige projekter. Rigtig god - kan anbefales til alle. Et af de bedre kurser i de sidste mange år Niels Holstein-Rathlou har fungeret som uddannelsesansvarlig og været underviser i hele forløbet. Derudover har cand.psyk. Ole Dissing stået for et 4-timers inspirationsoplæg om coaching og dialogværktøjer på modul 2. Projektledernes evaluering Projektlederuddannelsen vurderes generelt meget positivt af deltagerne. Som en deltager på hold 3 udtrykker det: God. Inspirerende, underholdende, brugbar, selvom man ikke føler sig færdiguddannet Flot initiativ alvorligt modtaget af alle det var noget der rykkede. I øvrigt fremgår det af evalueringen at - alle tre hold tilkendegiver udelt tilfredshed med uddannelsen, hvor der har været lagt speciel vægt på ledelse af projekter i en organisation i forandring. Specielt er deltagerne meget begejstret for underviserens (Niels Holsteins) formidling. En meget engageret formidler med stor viden om mit arbejdsområde - der er meget stor tilfredshed med struktureringen af uddannelsen i 2 moduler à 3 dage med en mellemliggende periode, hvor der kunne arbejdes med det valgte projekt. - langt de fleste udtrykker, at de har haft meget glæde af netværksgrupperne, hvor man på tværs af amts- og andre grænser har haft mulighed for kollegial sparring og støtte i arbejdet med egne projekter. - materialerne/værktøjerne, der blev introduceret, bliver rost meget for deres pædagogiske udformning og praktiske anvendelighed. - deltagerne er tilfredse med egen indsats. Enkelte har ligefrem fået flyttet noget hjemme på biblioteket, andre har fået sat gang i tankevirksomheden og en enkelt er blevet lidt rystet p.g.a. personlige erkendelser i forhold til projektarbejde. Opfølgning Flot uddannelsesforløb, god og inspirerende, især ledelsesdelen Flere skriver, at en eller anden form for opfølgning/uddybning er ønskelig, for eksempel i form af temadage, workshops eller lignende (se hele sammenskrivningen af evalueringsskemaerne på 6 7

5 Projektlederuddannelsen fra en deltagers vinkel Af Jane Eriksen, bibliotekar i Voksenafdelingen, Gladsaxe Hovedbibliotek, Amtets biblioteker fik i forsommeren 2001 tilbudt at sende én eller flere medarbejdere på skolebænken for at uddanne sig til projektledere. Sammen med en kollega fra Gladsaxe Bibliotekerne, har jeg deltaget og fuldført uddannelsesforløbet og er p.t. i fuld gang med et projekt om bibliotekets hjemmeside. For at få det bedste udbytte af uddannelsen, skulle man være leder for et projekt og mit blev, at se på voksenlinks på Gladsaxe Bibliotekernes hjemmeside. Formål, mål og succeskriterier for indholdet af projektet skulle stilles op og skete i samarbejde med bibliotekets ledelse og lederen af uddannelsen Niels Holstein. Projektlederuddannelsen bestod af to moduler af hver 3 dages varighed, afholdt med ca. 6 måneders praktik imellem. Første modul koncentrerede sig om at få deltagerne rustet til at køre konkrete projekter i bibliotekerne. Der var en gennemgang af forskellige ledelsesprincipper, konflikthåndtering, organisationslære samt mange andre emner, alt sammen for at ruste deltagerne til at starte det praktiske arbejde efter undervisningen. Hver deltager fik en komplet manual udleveret med alt om hvordan et projektforløb skal være, samt hvad man skal huske at gøre. Niels Holstein var behjælpelig med støtte og rådgivning omkring de konkrete projekter. Desuden kontaktede han ledelsen i de biblioteker, hvor man var usikker på rollen af de kommende projektledere. I første modul blev endvidere nedsat nogle netværksgrupper, som i projektforløbet skulle støtte og hjælpe hinanden. Modul 2 bestod af en gennemgang af projekterne med vægten lagt på læringspunkterne, som alle kunne drage nytte af. Holdningen blandt deltagerne, der var i fuld gang med projekterne, var at netværksgrupperne havde været en stor hjælp og støtte i forløbet, så arbejdsprocessen i de lokale biblioteker var forløbet langt mere glat end forventet. Personligt har jeg allerede fået en del erfaringer om samarbejde på tværs i organisationen og synes det har været lærerigt og sjovt, at tage ansvar på en anden måde end man er vant til, når man sidder som almindelig bibliotekar i en voksenafdeling. Netværksgrupperne blev nedsat under første modul og kriterierne for sammensætningen, var op til kursusdeltagerne selv at bestemme. Grupperne kunne sammensættes efter projekttype eller, som den jeg deltager i, efter geografisk beliggenhed af hensyn til transporttiden. Gentofte, Søllerød og Gladsaxe startede en gruppe og senere fik vi en deltager fra Frederiksberg med. Gruppen har været en uvurderlig hjælp og støtte i uddannelsesforløbet, for vi har brugt hinandens erfaringer og har gennemgået projekterne ét efter ét, med feedback fra de andre gruppemedlemmer. Når projekterne er færdige, er det meningen, at deltagerne i Netværksgrupperne stadig skal holde kontakten ved lige, for at danne netværk på tværs af bibliotekerne. Fremtiden ser ud til at bringe os nærmere hinanden i tværgående samarbejde / projekter, hvor nyttige kontakter og netværk bliver en uvurderlig hjælp for at løse disse opgaver. Min forventning til fremtiden er, at jeg i langt større grad vil trække på det faglige netværk, som jeg har fået bl.a. igennem projektlederuddannelsen. 8 9

6 Børnekultur i kommunerne - en løftestang til fremtiden Af Stine Lindhardt, regional børnekulturkonsulent, Forårets store kursus i børnekultur fik 56 deltagere fra 14 ud af 18 kommuner i Københavns Amt. Formålet var at opkvalificere arbejdet med børn og kultur i en region på tværs af fag og på tværs af kommuner. per at kende fra egen og øvrige kommuner. Desuden var der stor tilfredshed med den meget kompetente kursustilrettelæggelse og -ledelse, der varetages af Bente Buchhave. Jeg har aldrig i mit lange arbejdsliv deltaget i så godt et kursus med så stort udbytte. lød det bagefter i et utal af variationer. Kurset spillede på tre strenge: en faglig, en metodisk og en netværksorienteret. Engagerede oplægsholdere fra ind- og udland angreb forskellige temaer og begreber, f.eks.: barndommen, (børne)kultur, børneperspektiv, kultur og demokrati, den musiske dimension samt målarbejde, værdiafklaring og tværfagligt samarbejde. Nogle oplæg gav teoretisk baggrund, andre var praktisk anlagt og genkendelige fra hverdagen Undervejs arbejdede man kommunevis med en opgave hentet fra den lokale kommunale virkelighed. Grupperne fik vejledning under forløbet og reaktioner fra såvel opponentgruppe som resten af deltagerne. Det var et intenst og krævende forløb, der fik topkarakterer i evalueringerne. De fleste fremhævede det høje faglige niveau og muligheden for at lære andre faggrup- Ni hele dage samt to halve i løbet af 4 måneder! Det var hårdt at kapere samtidigt med det daglige arbejde men, det kunne bare ikke være meget kortere lød det i evaluering efter evaluering. Tiden har stor betydning for at få arbejdet sig ordentligt ind på emnet og på samarbejdspartnerne. Der er ønske om et årligt opfølgende møde, hvor netværket holdes ved lige og hvor man modtager ny energi og imput samt får vendt, hvordan det går med den lokale opgave. Ideerne til kurset opstod i Amts børnearbejdsgruppen, som blev nedsat på Amtets Kulturchefmøde i forbindelse med opfølgning på Den børnekulturpolitiske Redegørelse og ansættelsen af den regionale børnekulturkonsulent. I gruppen er 7 kommuner, den regionale konsulent og Amtets Kulturkontor repræsenteret. Den fungerer som tænketank for børnekulturelle satsninger i amtsregi. Kurset er et led i, at Kulturrådet for Børn har indledt et samarbejde med Københavns Amt som model amt. Da både amtet og Kulturrådet har støttet forløbet, er egenbetalingen meget favorabel. Næste kursus planlægges til at starte primo Kommunerne kan derfor allerede nu overveje, hvem der skal deltage denne gang, hvilken kommunal udfordring de kan arbejde med og hvordan der skabes en platform, så arbejdet kan komme også kommunen tilgode efterfølgende. Det er dejligt at Københavns Amt tager handsken op og går nye veje og det kan allerede nu ses, at mange af de ca børn i regionen får glæde af denne indsats. Det beskrevne kursustilbud kan ses på hjemmesiden og jeg vil altid gerne give flere oplysninger. Ring eller mail til Stine Lindhardt tlf / 10 11

7 Løftestangen! Af assistent Lillian Svane, og børnekulturkonsulent Ingrid Barsballe, Som deltagere på kurset Børnekulturen i kommunerne en løftestang til fremtiden, har vi lyst til at fortælle om et fantastik kursusforløb. Vi var en gruppe fra Værløse sammensat af Ellen Jensen, leder af museet, Kjeld gruppearbejde, ekskursioner og et målrettet afslutningsprojekt. Her er et meget lille udpluk af inspirationskilder. Børns medbestemmelse Porsgrunnmodellen ved Kjell Lillestøl vil besluttet at starte med børns medbestemmelse på biblioteket og i ungdomsskolen. Så her hentede vi ny viden, som vi kan bruge i argumentationen, når børn skal på banen. Målstyring ved Sven H. Madsen Vi arbejdede her med konkrete mål skemaer. Hvor vil vi hen, og hvad er det egentlig vi vil. Vi opdagede, hvor vanskeligt det er at få afklaret og nedfældet egne ideer i egen gruppe for derefter at få det formuleret så andre uden for gruppen også kunne forstå budskabet. Og øvelsen var ikke slut her, for hvordan formidler man det så videre til sin kollegaer og lokalpolitikerne? Vi fik værktøjer til måling af succeskriterier og formulering af en kommunal børne- og ungepolitik. Drømmenes Hus og Den Blå Hästan, Malmø Vores gruppe arbejdede på projekt Børnekulturhus i Værløse, hvorfor det var interessant at se hvordan man i Malmø arbejder bevidst med børnene og deres kreativitet og udtryk i samarbejde med forskellige kunstnere. Vi blev utrolig inspireret i forhold til vores eget projekt, vi fik nye indgangsvinkler. Vores projekt var Børnekulturhus i Værløse Den overordnede vision er at skabe et kulturhus for børn og unge i et allerede eksisterende hus. At fylde det delvis tomme hus med børnekultur og skabe et fristed for børn og unge et sted hvor de kan møde kompetente voksne, der interesserer sig og har indsigt i, hvad der rør sig. Og at skabe et hus med en god atmosfære, så byens borgere har lyst til at komme og opholde sig. Vore mål var at komme på den politiske dagsorden med vores projekt. Det er lykkedes for os, vi bliver indkaldt til møde her i efteråret. Vi har fået gode brugbare værktøjer til at gå i gang med projekter på tværs i kommunen, og arbejder i øjeblikket sammen om flere projekter. Vi ser det som en stor gevinst for hele børnekulturområdet, at deltagergruppen er bredt sammensat. Vi vil gerne rose kurset, det har været meget lærerigt, inspirerende og af meget høj kvalitet. Wilken lærer på Hareskov skole, Lillian Svane assistent på Værløse bibliotek og Ingrid Barsballe, børnekulturkonsulent. Kurset var en blanding af foredrag, vi gerne fremhæve. Den handler om børns medindflydelse i deres egen kommune. I Værløse har politikerne sat børns medbestemmelse på dagordenen. Det er 12 13

8 Sidemandsoplæring - set fra en kontorarbejdsplads Af overassistent Anette Eitz Flügge, Gentofte Bibliotekerne, Tidligere var det sådan, at enhver passede sine egne arbejdsopgaver. Man blev oplært af sin afdelingsleder, eller af en kolleger med høj anciennitet, og når man var udlært kunne man udføre den betroede opgave, dog med kontrolforanstaltninger indbygget i næsten enhver arbejdsgang. Edb en kom til bibliotekerne, og mange arbejdsgange blev flyttet til at foregå elektronisk, men det ændrede ikke på måden vi grundlæggende arbejdede på. Det var stadig afdelingslederen/ kollegerne med høj anciennitet, der stod for oplæringen og kun de særligt betroede fik lov til at lave det spændende kontorarbejde. Man brugte også, at kontrollere de fleste arbejdsopgaver, både de manuelle og de elektroniske, for kan vi nu stole på maskinen. Hvornår tiden vendte, er ikke sådan at forklare, måske kom det med de mange nedskæringer i kølvandet på edb ens indførelse. Jeg vælger at tro på, at det også har haft sin betydning, at kontorpersonalet pludselig kunne se nogle flere muligheder for at betjene brugerne. Nu var vi ikke længere udelukket fra at besvare spørgsmål, så længe vi holdt os fra at formidle! Med edb tænker jeg på både bibliotekssystemerne, de mere specielle regnskabs- og statistikprogrammer, kontorprogrammerne og det elektroniske postsystem. Derudover er der hele området omkring Internettet og bibliotekets hjemmeside. Bibliotekerne har fået nogle nye arbejdsopgaver, hvor der ikke på forhånd har været traditioner for, hvem der skulle udføre dem. Det har givet mulighed for, at flere forskellige personalegrupper har arbejdet sammen side om side om den samme opgave. Det tror jeg har været den største årsag til, at tiden nu er en anden, og at sidemandsoplæring er blevet en anerkendt læringsmetode. De medarbejdere, der har kastet sig over en af de nye opgaver, er blevet specialister på hver deres område. Der har i det samme tidsrum været en diskussion om specialister kontra generalister, og det har været medvirkende til, at det nu er blevet helt naturligt, at specialisterne deler deres viden med andre. Man kæmper ikke længere for at holde sine egne arbejdsgange skjult for andre, men er blevet opmærksom på, at ved at dele af sin viden bliver man faktisk klogere. Det er heller ikke længere så naturligt, at man skal på kursus, før end man kan bestride en ny arbejdsopgave eller tage et nyt program i brug. Nu er det oftere sådan, at nogle få er udset til at lære et nyt program og de skal så undervise deres kolleger, når de kommer tilbage til arbejdspladsen. Det gør, at specialisterne sætter sig ind i emnet på en anden måde, for når man ser opgaverne fra andres synsvinkler, lærer man at de kan løses på flere forskellige måder. De personaler, der bliver undervist af deres kolleger, er ikke bange for at spørge flere gange, hvis de ikke har fået løst deres problem. Man er jo lige ved hånden i det daglige, og det er blevet mere naturligt, at spørge hinanden om råd. Det lyder helt rosenrødt, at vi med de nye sidemandsoplæringer er blevet helt fri for faggrænsestridigheder, afdelingsmagtkampe, person fnidder og andre dårligdomme. Det er naturligvis ikke sket endnu, men vi arbejder på det. Bl.a. ved at lave projekter på tværs af afdelinger og bruge interne trænere som undervisere. Det har også været af stor værdi, at der er kommet flere nye faggrupper ind på biblioteket

9 Fra viden er magt til allemandseje Af overassistent Pernille Saunte Schjerning, Værløse Kommunes Biblioteker, Jeg har været biblioteksansat i 25 år, og har oplevet ændringerne i holdningen til viden forandre sig gennem årene. Fra at være belønning for tro og lang tjeneste til at være en naturlig del af udviklingen af personalet. Har vi ikke alle oplevet en kollega, som nærmest havde en kopi af Berlinmuren omkring sig selv og sit skrivebord. Alt hvad jeg ved og som I andre ikke ved er magt til mig. Derfor vil jeg ikke dele min viden med jer. Jeg kender hende i hvert tilfælde. Heldigvis blev hun revet ned for flere år siden. I dag er det både en fornøjelse når en kollega eller man selv kommer hjem fra kursus. Der er altid nogen der lige skal have et tip eller tre, fra det nye videninput. Eller kursisten arrangerer en lille introduktion af emnet, hvis det er egnet. Der er da heldigvis også sket en ændring i medarbejdernes og ledelsens holdning til viden. I dag er det helt legalt at indrømme at der er noget man ikke ved, og derfor er nødt til at spørge kollegerne om. Men der er også kommet et andet element ind i holdningen til deling af viden. Der er simpelthen ikke de samme penge til rådighed til at sende medarbejdere på kursus; eller der er de samme penge, men kurserne bliver dyrere. Et eksempel er Biblioteksskolens kurser, som for ganske få år siden var gratis. En anden ændring er at der er gået mode i begreber som kompetenceudvikling, kvalitetsudvikling og service. Alt sammen med henblik på at vi skal blive bedre til at servicere brugerne. Jeg har altid haft den mening at alle opgaver skal kunne løses af mindst to medarbejdere. Ingen må have monopol på en viden om hvordan opgaverne løses. Fordi det gør arbejdspladsen sårbar. Tænk hvis medarbejderen holdt op, døde, blev langtidssyg eller lignende. Nye ansigter på biblioteket Af afdelingsleder Nina Madsen, Værløse Bibliotek, Sådan stod der at læse i en pressemeddelelse i lokalavisen Værløse Nyt den 14. maj Havde vi fået nye medarbejdere? eller hvad gemte der sig ellers under denne overskrift? Var vi i gang med ansigtsløftninger??? Det kunne være at vore brugere trængte til at se nye ansigter. Forhistorien er denne, at vi Værløse Bibliotek engang i efteråret 2001 skulle i gang med et visionsseminar for hele personalet. Vi ville nødig lukke biblioteket og filialen i Hareskov med postbutik, da vi synes, at det er en dårlig service at møde en lukket dør med et skilt, hvorpå der står at personalet er på kursus, når man som låner nu lige skulle bruge arveloven, låne en god video, se trækningslister, eller hente det længe ventede 4. bind af Harry Potter så vi måtte finde på en løsning. På et amtsledermøde forelagde vi vores ide om et kollegialt netværk, der bl.a. kunne bestå i at passe hinandens biblioteker, når man var på fælles temadage, seminarer etc. Netværket kunne måske udvikle sig til jobudveksling i kortere eller længere tid. På amtsledermødet var der opbakning til forsøget. Første gang vi havde brug for kollegial hjælp var i november 2001, hvor to bibliotekarer fra Gentofte var ude at passe vores biblioteker sammen med to nyuddannede bibliotekarvikarer, som vi havde brugt tidligere. I udlånsekspeditionen havde vi vores egne vikarer. Og så gik vi i gang igen. Den 22. maj og den 7. juni var vi på et fælles kommunalt kompetenceudviklingsprojekt sammen med et genoptrænings- og aktivitetscenter og igen vi ville nødig lukke bibliotekerne. Vi sendte en mail rundt i amtet og også denne gang lykkedes det, at skaffe kollegial hjælp. Vi har fået hjælp fra Rødovre, Hvidovre, Søllerød, og et telefonopkald til Brøndby skaffede os en vikar, der var tilknyttet Brøndby Strand, som ikke var bleg for 16 17

10 at komme til os en dag som vikar. Vore egne bibliotekarvikarer havde heldigvis fået arbejde (stort tillykke til dem). Vi havde vore egne vikarer i udlånsekspeditionen og hjælp fra Værløse Rådhus, Kultur- og fritidsforvaltningen. Vi manglede stadig en bibliotekar gode råd var dyre. Jeg ringede til mit tidligere bibliotek, Allerød Bibliotek. Vil I hjælpe os, mod at jeg hjælper jer en dag, det kunne være ret hyggeligt at komme tilbage til det gamle bibliotek. Allerød trådte til med meget kort varsel. Man har lidt den fornemmelse, som når man afleverer sit første barn i vuggestue. Kan de nu passe mit barn godt nok, kan de nu finde ud af det, og selvfølgelig kan de det. Vi har kun hørt meget positive tilbagemeldinger fra de kollegaer i amter, som har været udstationeret en dag hos os. Nogle fik nogle gode ideer med hjem fra os, og vi har lært noget af dem. Som en af de bibliotekarer, der besøgte os udtalte Man oplever et andet bibliotek på en ganske anden måde end ved et besøg med evt. officiel gennemgang, og nu, hvor man ikke kan skifte job med 6 års mellemrum, er det ekstra nødvendigt for at blive inspireret og se på eget bibliotek med nye øjne. Det er en blanding af kollegial hjælp, kursusdag og alm. hyggeligt bibliotekssamvær: Netværket har virket upåklageligt, og det har det været lidt af en opgave at koordinere det hele, men sjovt har det været. Og vi glæder os da også til at komme ud hjælpe jer i amtet. Stadsbiblioteket i Stockholm Af vicestadsbibliotekar Susanne Rømeling, Stadsbiblioteket i Lyngby, Velankomne og installerede på Rica City Hotel i hjertet af den svenske hovedstad ved aftenstid søndag den 16. juni, og efter en dejlig middag (som hurtigt gjorde eventuelle fordomme om svensk mad til skamme) på Restaurang Kristina i Gamla Stan, begav gruppen af 15 biblioteksledere fra Storkøbenhavn sig mandag morgen af sted til fods i et solbeskinnet Stockholm. Målet var byens stadsbibliotek. Arkitektonisk er bygningen en perle, et ikon for biblioteket som begreb, understreget af vores rundviser afdelingsleder Barbro Roos med at udlændinge kommer flyvende ind på korte studiebesøg alene for at se husets arkitektoniske kvaliteter. Stockholms Stadsbibliotek stod færdig i 1928, tegnet og indrettet af det 20. århundredes førende svenske arkitekt Erik Gunnar Asplund. Vi trådte ind i et indgangsparti, som gav associationer til et mausolæum eller et tempel (Pantheon-agtigt) forstærket af friser med motiver fra Iliaden på væggene og amphoraer i nicherne. Den stærke inspiration fra den græske antik fornægter sig ikke. En velkomst til et gammeldags bibliotek i hellige haller indtil vi kastede et blik på åbningstiderne: mandag-torsdag kl. 9-21, fredag kl. 9-19, lørdagsøndag kl , og blev mindet om at når det gælder åbningstider er det et bibliotek i nutiden, yderligere understreget af en særdeles velassorteret biblioteksbutik i tilknytning til indgangspartiet med et stort udvalg af merchandise og nærmest en boghandel, hvad angår udvalget af titler og genrer. Associationerne til Pantheon blev ikke mindre i den store centrale kuppelsal (indrettet med et observatorium i kuppe

11 len på toppen af bygningen) med bind skønlitteratur. Et betagende smukt og harmonisk rum, som en formindsket udgave af det gamle studie- og referencebibliotek, The reading room i British Museum i London, og dermed også et signal om forskning og forskningsbibliotek. Biblioteket blev i sin tid bygget i byens uddannelseskvarter som et campus bibliotek med hovedvægt på studie- og referencefuntionen, hvilket stadig er det fremherskende indtryk man som besøgende får af huset. Salene med faglitteratur, som ligger rundt om den centrale kuppelsal, gav også mere indtryk af studiebibliotek end af folkebibliotek, og forstærkede det gennemgående indtryk af bøger og kun bøger. Biblioteket satser fortsat meget på bøger frem for andre medier, og henviser til Læsesalongen i Kulturhuset på Sergels Torv, når det gælder musik og film. Det er ærgerligt, når indholdet og ikke mediet er i centrum som den nylig ansatte stadsbibliotekar Inga Lunden sagde. Børneafdelingen, med det obligatoriske sagorum byggende på en lang svensk tradition hvor børn og voksne lyttede til fortællinger og sagaer, nu er det kun børn i organiserede grupper fra daginstitutioner og skoler signalerede i den grad noget gammeldags og hensygnende, at man må undre sig, hvis det overhovedet kan virke attraktivt på nutidens stockholmske børn. Inga Lunden gav udtryk for en meget bevidst holdning til nødvendigheden af at nedtone referencepræget, og understregede at biblioteket i dag befinder sig i et område af byen, som er en blanding af det intellektuelle og det kommercielle. Der er behov for at ændre biblioteket fra det museumsagtige til et moderne bibliotek, som både fungerer som studie- og folkebibliotek. I planerne indgår en tilbygning på kvm der er to muligheder på det omkringliggende areal, men begge byggende på en grundlæggende idé om at flytte ting ud af det gamle bibliotek, så man undgår at forstyrre den gamle bygning og forståeligt nok ønsker man en integration med avisog tidsskriftafdelingen, som befinder sig i en selvstændig bygning ved siden af Stadsbiblioteket. Venerationen og respekten for Asplunds arkitektur og inventar gennemsyrer huset og nyt inventar tilpasses meget bevidst ind i den oprindelige stil. Nye arbejdsborde og skranker lever op til tidens krav om funktionalitet, men pakket ind i hensigtsmæssigt design. Det hører også med, at der overalt var flotte, flade Dell-skærme og at bibliotekssystemet er Book-it. Så på nogle områder fungerer fortid og nutid i et fint samspil, men helhedsindtrykket var et hus der emmede af støv og andægtighed altså bortset fra det med åbningstiderne! Stadsbiblioteket har 1 mio. besøgende om året, i gennemsnit om dagen, flest om lørdagen. Så af det centrale Stockholms indbyggere må man formode at mange bruger biblioteket, også selvom der er 38 filialbiblioteker af forskellig størrelse, fordelt rundt i byen. Den nærliggende bygning med aviser og tidsskrifter rummede mere spræl, ikke mindst fordi Det Internationale Bibliotek (det svenske Indvandrerbibliotek) for 2 år siden blev indrettet her på de to øverste etager. Biblioteket finansieres af nationale, regionale og kommunale midler. Personalet er sammensat, så de repræsenterer forskellige kulturer. Det var på alle måder en fin oplevelse: lyst, indbydende, overskueligt og funktionelt. Materialerne var opstillet efter sprog i et nemt og overskueligt talsystem, som fremgik af pædagogiske oversigtstavler med nummerangivelse af sprogene (75 i alt). Tallene/numrene gik igen på reolgavlene malet i kæmpestørrelse. I modsætning til det danske Indvandrerbibliotek er Det Internationale Bibliotek åbent for offentligheden, ideelt placeret i hjertet af Stockholm. Indretningen havde kostet 11 2 mio. kr. og man forstår stoltheden over resultatet, som var et eksempel på kreativitet og enkelhed, og hvad en dygtig arkitekt i samarbejde med personalet kan få ud af begrænsede midler

12 Bibliotekerne i Rinkeby og Tensta - lokalbiblioteker i et kulturelt mangfoldigt samfund Af stadsbibliotekar Niels Dejgaard, Albertslund Bibliotek, Efter en formiddag i Gunnar Asplunds fine, men også noget bedagede stadsbibliotek i Stockholms Norrmalm gik turen med blå tunnelbane til Rinkeby og Tensta. De to bydele, der ligger i den nordvestlige del af Stockholm, har en række demografiske og boligmæssige forhold til fælles. Der er tale om nye bydele med lejeboliger, og antallet af udenlandske statsborgere er meget højt. Tensta er en del af bydelen Spånga-Tensta med i alt indbyggere, hvoraf 21 procent er udenlandske statsborgere. I selve Tensta udgør antallet af udenlandske statsborgere 35 procent af bydelens ca indbyggere. 65 procent har udenlandsk baggrund. I Rinkeby bor der ca personer, hvoraf de 37 procent er udenlandske statsborgere. 75 procent af indbyggerne har udenlandsk baggrund. Bydelene har det laveste skattegrundlag i Stockholm. I skole- og børnehaveklasserne har op mod 95 procent af børnene indvandrerbaggrund. Forvaltningsmæssigt udgør Rinkeby og Spånga-Tensta selvstændige bydele med egne bydelsråd, men i biblioteksmæssig sammenhæng er der tale om en slags filialbiblioteker med en fælles leder. En usædvanlig organisatorisk konstruktion, som ej heller opleves som ideel i de to biblioteker. Det fælles grundlag for arbejdet i de to biblioteker tager udgangspunkt i en klar bevidsthed om, hvordan den demografiske og socio-kulturelle virkelighed ser ud. Med engagement og ambitioner om at kunne yde en biblioteksmæssig betjening, der gør en forskel, satser personalet i de to biblioteker på såvel traditionelle som utraditionelle måder at lave formidling på. Rinkeby Den danske bibliotekar Hanne Boye Wrengler, der i mange år tid har arbejdet i Rinkeby, tog imod os, og suppleret af en af sine svenske kolleger fortalte hun om biblioteket i Rinkeby. Biblioteket, der har eksisteret i 25 år, er placeret i bydelens kulturhus, hvor også sambaskole, multimediecenter, foreningslokaler, teaterscene, medborgerskranke og undervisningslokaler for udlændinge har til huse. Biblioteket har som et af de første biblioteker i Sverige målbevidst arbejdet med at fjerne faggrænserne. Skranken bemandes af såvel bibliotekarer som assistenter, og personalet indgår på tværs af faggrænser i de projekter biblioteket har i gang. 130 forskellige sprog er repræsenteret i bydelen, og hovedparten af indvandrerne er somaliere. I begyndelsen fungerede biblioteket som varmestue for de mange unge, men på grund af en bevidst satsning på en bred vifte af aktiviteter for alle aldersgrupper benyttes biblioteket primært til biblioteksformål af bydelens brugere. Biblioteket arbejder tæt sammen med skoler og institutioner i området, og der er et tæt samarbejde med skolebibliotekarerne i området. I materialevalget satses der generelt på bøger der er lette at læse. Biblioteket anskaffer i øvrigt alle typer materialer, og der er adgang til internet. Det samlede udlån på enheder pr. år er relativt lavt, sammenlignet med danske forhold. Til biblioteket er der knyttet en venneforening. Somaliske piger i børnebiblioteket i Rinkeby Indsatsområder og projekter i Rinkeby Over en bred front satser biblioteket på aktiviteter, der understøtter målsætningen om at styrke viden, oplevelse og sproglige færdigheder. Der tilbydes booktalks, lektiehjælp, svenskundervisning, poesiskole (skriveværksted) og igennem 10 år har biblioteket i samarbejde med indvandrerforlag, Kulturrådet og det Svenske Akademi afholdt en bogmesse. Abrahams børn er et særligt projekt, der med udgangspunkt i de tre store religioner, islam, kristendommen og jødedommen søger at formidle ligheder i religionerne. Konkret er der lavet artefakt-kufferter, der udlånes til bydelens 22 23

13 skoler. Desuden har biblioteket en stor samling religiøs litteratur. Lektiehjælpen er startet af biblioteksstuderende, og i dag varetages den af frivillige fra Røde Kors og studerende. Behovet for at lære svensk et stort, og et vigtigt element i lektiehjælpen er også at træne svensk med såvel børn som voksne. Poesiskolen er et skriveværksted for 6-20-årige med hovedvægten på de årige. Aktiviteten er meget efterspurgt og adskillige nobelpristagere har besøgt skolen. Tensta Biblioteksleder Anne Kristine Normann Syprojektet i Tensta og børne- og ungdomsbibliotekar Gunilla Olafsson viste os rundt og fortalte blandt andet om de store organisatoriske ændringer, der var sket i 1993 i Stockholms biblioteksvæsen. Biblioteket blev grundlagt i 1971 og i 1984 flyttede det til de nuværende lokaler. I 1993 blev hele filialstrukturen i Stockholm omlagt, og Tensta blev opgivet som distriktsbibliotek. Personalet blev skåret ned fra godt 30 årsværk til 15, og bibliotekets areal blev kraftigt reduceret. I målsætningen for Tensta Bibliotek lægges der vægt på at gøre biblioteket til plads for kulturmøder. Kulturmøder mellem indvandrere og svenskere og møder mellem de mange forskellige kulturer der er repræsenteret i lokalsamfundet. Indsatsområder i Tensta Som i Rinkeby arbejder man i Tensta med målrettede aktiviteter for børn, unge og voksne. Som supplement til målsætningen om at være plads for kulturmøder arbejder biblioteket med en målsætning om at være rum for viden. Der satses bevidst på at støtte alle der deltager i undervisning på folkeskoleniveau eller folk som læser svensk. Der købes deciderede lærebogsmaterialer, hvilket er usædvanligt for folkebiblioteker. Biblioteket har gennem mange år tilbudt lektiehjælp. Det foregår på biblioteket, gives af frivillige, er gratis og retter sig mod alle, børn og voksne. Et bredt udvalg af ordbøger, leksika og letlæsningsbøger på svensk. Under overskriften studiestøtte til voksne efter skolegangen tilbydes individuel lektiehjælp, biblioteksorienteringer for skoleklasser og forfatterbesøg. Der lægges vægt på at give hjælpen på svensk. Sammen med Norstedts Forlag har Tensta Bibliotek fået udgivet en særlig svensk ordbog for børn, Norstedts första ordbok för barn. Daglige booktalks, arrangementer og et særligt sy-projekt for indvandrerbørn og -kvinder indgår som væsentlige elementer i den brede vifte af aktiviteter, Tensta Bibliotek tilbyder brugerne. Efter besøget på biblioteket var det tid til at komme ud i solen og indtage bydelen. At slentre lidt rundt og indtage de mange indtryk og den lidt eksotiske stemning, som uvægerligt opleves, når man befinder sig i en bydel, hvor 65 procent af indbyggerne har udenlandsk baggrund

14 Rene linjer Besøg på Linköping Bibliotek Af vicestadsbibliotekar Tine Vind, Ballerup Bibliotek, Det er sjældent at man ligefrem ønsker sig ildebrand, men da det blev en realitet for Linöpings hovedbibliotek den var man tvunget til at tænke nyt. Den endnu uopklarede brand resulterede i et folkekrav om en hurtig genopbygning og i løbet af 18 måneder blev Johan Nyréns stilsikre bygning på m 2 rejst udført i rene naturmaterialer: fra kalkstensgulvet i forhallen til det lyse amerikanske egeparket i udlånet samt glasfacader, og resultatet er et smukt og indbydende bibliotek. Om det så er taget, er det økologisk, her er nemlig græs ovenpå. Indflytningen kunne ske i januar 2000 med indvielse marts Prisen for hele herligheden: 198 svenske mio. Biblioteket fungerer som stads- og stiftsbibliotek og har derudover også lokalhistorisk arkiv samt länsarkivet udover den almene biblioteksvirksomhed. Indretningsarkitekt Carin Nyrén (søster til arkitekten) har vægtet det lette og lyse og fået foranlediget, at selv gardinerne er håndvævet specielt til huset, udover at stolene i konferencesalen også er specialdesignede på konkurrencevilkår, så det hele fremstår som en æstetisk ren perle. Den kombinerede konference- og koncertsal rummer også et Linköping Stifts- og Landsbibliotek Linköping er Sveriges 5. største by og har indbyggere. Biblioteket har ca besøgende om dagen og 59 timers åbningstid om ugen. Budget: 33 mill.sv. kr., 7 filialer, 1 bogbus. 59 årsværk. Bibliotekssytem: BOOK-IT. Hjemmeside: flygel Bösendorfer, naturligvis. I tilknytning til konferencesalen og de tilhørende grupperum blev gangarealet brugt til skiftende kunstudstillinger. Ikke sært at biblioteket markedsfører sig let rivaliserende i forhold til nabokommunen Norrköping med konstitueret bibliotekschef Helena Selbings ord: Linköping står for kvalitet, Norrköping for kvantitet. Der har været kritik af, at huset ikke er fremtidssikret rent indretningsmæs- sigt, men hvilket bibliotek er det? Efter min opfattelse er Linköping nået langt med de 4 rotunder den ene indeholder eventyrrum for børn, en anden har studiearbejdspladser på toppen, så brugerne i ro og fred kan arbejde, selvom andre lånere græsser ved hylderne nedenunder. De bind, heraf børnebøger, på åbne hylder suppleres af et smukt åbent magasin placeret i kælderniveau, her er plads til bind. Læsesalen har 110 pladser og der abonneres på 90 daglige aviser samt 750 tidsskrifter. Det var rart at se, at den pænt store samling af AV-materialer for en gangs skyld ikke stod på lukket hylde, som det ellers er vanen i Sverige. Selv ikke udlånsautomaterne virkede forstyrrende i rummet placeret strategisk rundt omkring. I forhallen blev lånerne mødt af en informationsskranke og en Tor afleveringsautomat indbygget i væggen. Her var også bibliotekscaféen, der har udendørs servering om sommeren. Et enkelt surt opstød kan der dog blive plads til der var dårlige kontorforhold for medarbejderne og faktisk ingen magasinplads udover det åbne magasin. Men det er bestemt et besøg værd, hvis turen går til det svenske

15 Norrköping Bibliotek Af afdelingsleder Gunhild Søndergaard, Københavns Hovedbibliotek, Efter besøget i Linköping gik turen til biblioteket i Norrköping, som består af en gammel bygning fra 1901 med café og administration og selve biblioteket i massivt beton fra Byen er nogenlunde samme størrelse som Linköping, og begge bibliotekschefer pegede på en vis rivalisering de to biblioteker imellem, med et behørigt glimt i øjet. Bibliotekschefen Conny Äng bød os velkommen sammen med bibliotekets web-master Ahmet Kurt, som ifølge Äng er den bedste af sin slags i Sverige ja måske i Norden! Det var også bemærkelsesværdigt, at vi for første gang på studieturen blev introduceret til biblioteket bl.a. via hjemmesiden. Äng berettede entusiastisk om bibliotekets overordnede ideer: Släpp sargen, kom ind i matchen, som nogenlunde kan oversættes til slip banderne, deltag i kampen. I samme billedsprog omtalte Conny Äng også sit bibliotek som tilhørende ligaen. Biblioteket har i det seneste tiår næsten fordoblet sit besøgstal, så Norrköping bibliotek årligt har næsten 1,5 mio. besøgende i det fysiske bibliotek. Dette imponerende tal for en by med godt indbyggere skal ses som resultat af både en massiv satsning på udvikling af biblioteket og nogle gode åbningstider, hverdage 8-21, lørdag og søndag Antallet af ansatte lader sig ikke umiddelbart udrede, men ligger mellem 75 og 100 afhængig af aflønning. Biblioteket har igennem årene benyttet sig af forskellige arbejdsmarkedsordninger, og nogle af de personer, som er kommet ind via en arbejdsmarkedsforanstaltning, er senere blevet ansat. På et spørgsmål om Fackets holdning, svarede Äng, at fagforeningerne var inddraget. Der holdes ikke møder på biblioteket udover et månedligt ledelsesmøde, løn indgår som et personalepolitisk instrument. Vi fik det indtryk, at Äng personligt er meget aktiv i at foreslå medarbejdere nye udviklingstiltag. Han forventer, at medarbejderne selv finder tid inden for deres eksisterende ramme ved at prioritere opgaverne. En del af Äng s filosofi er, at vi er for anonyme, at personerne ikke træder frem. Selv er han yderst fremtrædende. Allerede på indgangssiden til bibliotekets web kan man skrive direkte til Conny Äng. Desuden optræder han flere steder på bibliotekets web med Borsalino, som han ganske vist ikke bar under vores besøg. Medarbejdernes navne figurerer også i flot opsætning på bagsiden af bibliotekets årsberetning for Conny Äng pointerede, at den enkelte (medarbejder som bruger) skal feteres, hvilket bl.a. betyder fremhævning af den person, som er ansvarlig for dette og hint tilbud fra biblioteket. Et synspunkt, der nok kan give anledning til en rask diskussion i mange danske som svenske bibliotekssystemer, som fremtræder relativt upersonlige/ officielle. Norrköping har satset på it-udvikling siden 1993, hvor biblioteket startede sit første netværk, som i al enkelhed bestod af en pc, som en del af publikum kunne skrive på, og pc en var knyttet til en tvskærm på en anden etage i biblioteket, hvor en anden del at publikum kunne følge med i skriverierne i dag kan det forekomme primitivt/dogmepræget, men prøv lige at tænke på jeres egne biblioteker i 1992/93. Siden er det gået slag i slag med udviklingen, bl.a. hjulpet på vej af gratis programmer fra Microsoft mod at biblioteket foretog afprøvninger. Biblioteket har på et tidspunkt huset en tv-station og et medieforlag. Resultatet er, at biblioteket i dag har ca. 100 pc ere til publikums brug. Et antal af disse kan bookes via nettet, og det fremgår hvilken funktion den enkelte pc har: søgning, brug af programmer, brug af tekstbehandling m.v. Af de biblioteker vi besøgte på studieturen, er Norrköping markant bedst bestykket it-mæssigt. PC-øer spredt over hele biblioteket kaldes sukkertoppe. Teknik til selvbetjening er endnu ikke dominerende i Norrköping. En del udlånsrutiner foretages stadig manuelt og aflevering afvikles også stadig ved personalets hjælp. Sammen med biblioteket ligger også Hembyggdsamlingen (lokalsamling) i et lokale med gammeldags (moderne) pelargonier i vinduerne. Et bibliotek med store kontraster, gammelt og nyt går hånd i hånd. Individet ser ud til at være i centrum både personale- og publikumsmæssigt, men biblioteket favner bredt, bedømt ud fra de flotte besøgstal. Efter besøget har jeg et indtryk af et hus med høj cigarføring på it-siden, et hus som sprudler/sprutter af ideer og en fornemmelse af et hus med en god del poesi

16 - i den grad et erhvervsrelateret projekt Af Felicia Lensborn og Kasper Rud, Stadsbiblioteket i Lyngby I august måned for to år siden sad vi tre bibliotekarer i Lyngbys udlån og forberedte bogvalg og kom endnu en gang ind på hvad biblioteket gør og specielt hvad vi ikke gør for vores unge brugere. Selvfølgelig kommer der mange unge på biblioteket, men som oftest er de pisket herhen af deres uddannelsesinstitution. Det er svært at få gjort de mange tilbud, vi vitterligt har til dem, synlige. Samtidig synes vi tiden er løbet fra den traditionelle fysiske ungdomsafdeling i hvert fald hos os. Så hvad med at prøve at samle tilbuddene og formidle dem gennem det medie, de unge nu bruger. Idéen slog rod. Var der andre der havde lavet noget lignende? Ikke hvad vi kunne se. Mange biblioteker har en side for børn og unge, men aldersrelevansen er alle steder snarere under 15 end over. Så i gang med en projektbeskrivelse og det virtuelle ungdomsbibliotek var i støbeskeen. Det bibliotekstilbud vi gerne ville give til målgruppen de årige skulle indeholde både seriøs og nyttig samfundsinformation, være underholdende, give mulighed for brugeraktivitet og være lokalt rettet. Så skulle vi finde midler til gennemførelse af det ikke helt lille projekt. Og alt imens vi tænkte, dumpede kuverten fra Danmarks Biblioteksskole pludselig ind af brevsprækken. DB efterlyste forslag til det såkaldte erhvervsrelaterede projekt på 7. semester. Kort fortalt et projekt hvor den studerende i samarbejde med en virksomhed eller et bibliotek skal afprøve sine teoretiske kundskaber på en konkret opgave og hvor man afslutter overbygningen til bacheloruddannelsen som bibliotekar, DB. Jamen det passede jo fint, så vi sendte en projektbeskrivelse til DB. Vi understregede at det nok var en god idé hvis flere studerende meldte sig det var noget af en mundfuld for én. Men der var kun én der bed på og her følger Felicia Lensborns egen beskrivelse af arbejdet med sakset fra Biblioteksskolenyt nr. 2/2002: Hvad har javascript, farvekoder, websider om film, spiseforstyrrelser og opgaveskrivning, ungdomsbøger, ny musik på biblioteket, lokale sportsklubber, tilgængelighed, brugerindflydelse, samt pizza og cola med hinanden at gøre? Dette er blot nogle af de elementer jeg beskæftigede mig med først som studerende og senere som ansat på Stadsbiblioteket i Lyngby, og som d. 23. maj 2002 gik i luften på Lyngby- Taarbæk Kommunes Bibliotekers nye 30 31

17 webportal for unge i alderen år. Lad os skrue tiden tilbage til sidste sommer. Her gik jeg ind i DB s database over projekter til det 7. semesters erhvervsrelaterede projekt og faldt hurtigt over projektet Det Virtuelle Ungdomsbibliotek. Det var et stort projekt, men dets mange praktiske elementer tiltalte mig. Målet med projektet var at oprette et nyttigt, seriøst og inspirerende websted for unge med adgang til offentlig information, underholdning, litteratur, musik, uddannelse mm. Projektet tog udgangspunkt i bibliotekets ønske om at forbedre deres tilbud til kommunens unge. De unge kommer mest på biblioteket af pligt, oftest i forbindelse med skole og opgaveskrivning. Deres beskedne brug af biblioteket skyldes manglende interesse og tid, men måske også en mangel på synlige reelle tilbud fra bibliotekets side rettet specielt mod dem. Men vil de unge ikke komme på biblioteket, så må biblioteket komme til dem. Med de unges brug af Internettet er det et oplagt sted at møde dem. Karakteristisk for unge i dag er at de vokser op med flere muligheder og valg end tidligere generationers unge. De er hverken socialt eller kulturelt underlagt forventninger om at skulle følge bestemte normer eller udfylde fastlagte roller. De unge skal forholde sig til alle de muligheder der er, men står også selv med ansvaret for de valg de træffer. I det såkaldte informations- og videnssamfund, der omgiver os i dag er det påkrævet at kunne forholde sig reflekterende og vurderende til sin omverden. Her kommer bibliotekets styrke ind i forhold til de unge. Biblioteket kan hjælpe de unge med at navigere i de mange informationer, der ligger på Nettet og hjælpe dem med at træffe nogle valg, der er baseret på viden og information, der har været igennem bibliotekets kvalitetskontrol. Der kan være stor forskel på hvad biblioteket finder relevant og spændende for unge og hvad de unge selv mener opfylder disse kriterier. Projektet blev derfor indledt med brugerundersøgelser, der skulle afdække de unges ønsker til en webportal. Derudover var det relevant at få kortlagt de unges forhold til og brug af biblioteket samt Internettet. Undersøgelsesdesignet bestod af hhv. en spørgeskemaundersøgelse, to interviews og en fokusgruppe. Der blev uddelt spørgeskemaer i 3 klasser i lokalområdet hhv. en 10. klasse, en 3. g gymnasieklasse samt en 2. års klasse på Handelsskolen. I alt 63 unge i alderen år deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Resultaterne viste at de unge faktisk har mange ønsker til biblioteket; de ønsker informationer om nye materialer, herunder anmeldelser af bøger, musik, film og spil. De efterspørger bedre søgemuligheder og gode henvisninger i forhold til skole og opgaveskrivning. De ønsker oplysninger om lokale arrangementer for unge, om at flytte hjemmefra, rådgivning, konkurrencer, spil, mobiltelefoner og ungdomskultur. Altafgørende er det dog at websidens indhold er aktuelt og at man selv har mulighed for at være aktiv på siden via debatforum el. lign. I forbindelse med opbygningen og udviklingen blev der afholdt 3 fokusgruppemøder med deltagelse af unge, der skulle afprøve websiden og give deres uforbeholdne mening om den (det var her vi fik pizza og cola). Det har været meget givende og brugbart at inddrage de unge i flere faser af arbejdet med webportalen de er de kommende brugere og i sidste ende er det deres dom der tæller. Projektet har mest af alt givet mig et godt overblik over hvor omfattende et arbejde det er at udarbejde brugbare websider og hvor mange elementer man skal tage højde for. Det har været et stort projekt, der har budt på mange udfordringer, men også har givet et stort fagligt udbytte udover alle forventninger. Det allervigtigste står dog foran sin prøve: vil de unge bruge webportalen og vil den falde i deres smag? Det kan kun tiden vise. Den 23. maj blev officielt åbnet, og vi skal i gang med det ikke mindre krævende men absolut kompetenceudviklende arbejde at vedligeholde netportalen. Redaktionen herunder teknikken ligger fortsat i Udlånet, men alle emnegrupper har sine egne fagreferenter så vidt muligt de samme der er referenter for bøgerne også fra andre afdelinger: Musikbiblioteket tager sig af musikoplysningerne, læsesalen af samfundsinformation osv. Fagreferenternes opgave er løbende og mindst to gange årligt grundigt at kontrollere links og afsøge nettet for brugbar information. Via denne arbejdsform mener vi at mange flere får et godt kendskab til nettet ikke kun reel viden om indhold men også træning i en mere systematisk emnesøgning. Og som det ganske rigtigt blev nævnt ved materialevalgskonferencen i Gentofte d må vi blive mere opmærksomme på at materialevalget nu ikke kun dækker bøger men også netressourcer. Og denne historie har også en slutning en rigtig positiv slutning: Ikke nok med at Felicias opgave blev præmieret som bedste erhvervsrelaterede projekt på DB, vi fik minsandten også mulighed for at ansætte hende i en periode så hun selv kunne følge projektet til dørs og nu i et barselsvikariat som børnebibliotekar og webmaster på bibliotekets hjemmeside. Og det var jo herligt at kunne give Felicia noget til gengæld for den kæmpeindsats hun har ydet. Se det var et erhvervsrelateret projekt! 32 33

18 Konsulent for biblioteksbetjening af etniske minoriteter Af vicestadsbibliotekar Anne Marie Brems, Albertslund, Biblioteksstyrelsen opslog i oktober måned med midler fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker et 2-årigt indsatsområde kaldet: Konsulentstillinger i regionale netværk for biblioteksbetjening af etniske minoriteter i et kulturelt mangfoldigt samfund. Indsatsområdet blev meldt ud i forlængelse af den stafet fra Nævnet fra Etnisk Ligestilling, som Biblioteksstyrelsen modtog i marts Med meget kort frist formulerede Centralbiblioteket en ansøgning, som blev underskrevet af ledere fra hovedparten af amtets biblioteker. Det blev aftalt, at Albertslund Bibliotek skulle være projektansvarlig. Projektet fik en m-e-g-e-t lang start, først på grund af folketingsvalg og regeringsskifte, dernæst på grund af personaleskift i Biblioteksstyrelsen. Regeringsskiftet betød også, at tilskuddet til projektet blev mindre end forudsat i ansøgningen. Men det korte af det lange: Den 1. september begyndte Marianne Ellert fra Albertslund Bibliotek som konsulent i amtet eller rettere netværksområde 1 (Københavns Amt, Frederiksborg Amt, København og Frederiksberg kommuner). Marianne har time om ugen og vil samarbejde med de øvrige 3 projektkonsulenter i landet (Greve Bibliotek, Odense Centralbibliotek og Viborg Centralbibliotek). Rubina Afzal fra Indvandrerbiblioteket er projektleder. Formålet med projektperioden er at udvikle modeller for biblioteksbetjening af etniske minoriteter. Formålet er også at opbygge samarbejdsrelationer på tværs af fag og sektorer kommunalt, regionalt og nationalt. Endelig er det også et formål at skabe og udbrede interesse og motivation for biblioteksbetjening af etniske minoriteter biblioteksfagligt og ledelsesmæssigt. De 4 projektkonsulenter skal derimod ikke rådgive alle biblioteker i deres respektive netværksområder konkret om, hvordan de skal gribe biblioteksbetjeningen af disse grupper an. Der vil dog løbende i projektet være en formidling (møder, artikler, hjemmeside) om projektets gang. Det samlede projekt blev skudt i gang med et kick-off-møde for de 4 konsulenter og repræsentanter fra de projektansvarlige biblioteker. Det første halve år bliver i høj grad konsulenternes egen forberedelse og opkvalificering samt endelig beslutning om projektets udformning. Marianne vil her i amtet samarbejde med Centralbibliotekets øvrige konsulenter og vil naturligt bruge eksisterende faglige netværk, bl.a. fagudvalget for indvandrere og flygtninge. Skrivopgave.dk - en service til de unge Af projektleder Marianne Christensen, Københavns Hovedbibliotek, Skrivopgave er en internet-guide, som elever kan bruge, når de skal skrive opgaver og lave projekter. Guidens ambition er at lære elever fra bl.a. folkeskoler, handelsskoler og gymnasier, hvordan man laver en ordentlig informationssøgning, hvornår de forskellige kilder skal anvendes, og hvor informationerne findes. Hjemmesiden blev åbnet sidst i februar måned af Københavns kulturborgmester og indtil juli har over klikket sig ind på Projektet skrivopgave.dk s formål er nu en videreudvikling af guiden, gerne i samarbejde med brugerne. Baggrunden Bibliotekaren i udlånet kender situationen til hudløshed. En dreng fra 9. klasse spørger: Jeg vil gerne have alt hvad I har om racisme, for jeg skal aflevere opgaven om to dage. Jeg har søgt på nettet, men fandt ikke ret meget. Afhængig af hvor travlt der er lige den dag, får han hjælp til at afgrænse sit emne og finde materialer virtuelle og fysiske. Situationen er ikke ny, men det nye er, at der stilles større krav til eleverne. Opgaver og projekter er hverdag fra tidligt i skoleforløbet og eleverne skal selv finde baggrundsmateriale på forskelligt 34 35

19 de unges virkelighed og deres brug af nettet og pc er. Derfor har vi valgt at lægge meget vægt på design, pædagogisk opbygning og interaktive elementer i samarbejde med web-designere og pædagogiske konsulenter. Vi har også i udviklingsfasen testet struktur og navigation på to grupper elever hvilket resulterede i en helt ny struktur med afsæt i de unges måde at tænke på. Indhold Skrivopgave.dk skal være den hurtige indgang, når der er brug for konkret hjælp i opgavesituationen. Hvordan får jeg indkredset emnet eller hvordan laver jeg en litteraturliste? Men den skal også være en a-z anvisning på informationssøgning. Hvordan går jeg i gang med opgaven, hvilke kilder findes der, hvornår kan jeg bruge internettet, hvor får jeg fat i informationerne, hvad har mit eget bibliotek o.s.v? I de enkelte dele er der animationer, som illustrerer teksten visuelt. Dette for at imødekomme elever med mere visuel tilgang til indlæring. Skrivopgave er udviklet i et samarbejde mellem 4 biblioteker i København, Gentofte, Roskilde og Herning, og er bl.a. finansieret via Udviklingspuljen for folkeog skolebiblioteker. Adresser Projektleder Marianne Christensen, Københavns Hovedbibliotek, tlf Fra Viborg til Gentofte Af afdelingsleder Elin Bjerregård, Gentofte Bibliotekerne, Tårnhøje CB-tilskud, en kæmpe materialekonto - ingen mangel på bibliotekarer og for øvrigt er det er nogle stride madammer, har vi hørt! Det var nogle af de velmente kommentarer, jeg fik med på rejsen fra betænksomme kolleger, da jeg i vinter meddelte, at jeg agtede at forlade det jyske for at tiltræde en stilling ved Gentofte Bibliotekerne. Således opmuntret startede jeg mit virke på hovedbiblioteket i Hellerup den 1. februar i år. Rejsen gik fra den ene arkitektoniske perle til den anden: stor hvid bygning i to etager med ovenlys, svalegang og balkon, hvorfra man har den herligste udsigt over stueetagen og udlånet. Begge steder svedende varmt det meste af sommeren med ringe mulighed for udluftning. Jeg følte mig straks hjemme. At tonen er barsk, men hjertelig, ambitionsniveauet højt og personalet særdeles velkvalificeret, det kunne jeg heldigvis snart konstatere ved hhv. selvhør og selvsyn. Men at man ligefrem vælter sig i penge, må siges at være en sandhed med modifikationer. I Gentofte Kommune er der netop varslet store besparelser fra 2003 også på biblioteksområdet, og CB-tilskuddet bliver der selvsagt også pillet ved. Hvad personalet angår, er der sådan set rejst flere end der er kommet til i den seneste tid. Men når man ansætter personale, sker det ud fra strategiske overvejelser om, hvad man har brug for set i lyset af de visioner, man har. Der tænkes i udvikling, i projekter på landsplan. Man satser, man er risikovillig og fremfor alt man evaluerer. Projekter der ikke viser sig bæredygtige, skrottes uden skånsel og smålig skelen. Det, der ikke dur, vil man ikke spilde tid på. I Viborg har børnebiblioteket mere eller mindre gjort projektkaos til en livsform. Og så vidt vides har Kulturfrøen fra sidste omsiggribende børnekulturprojekt kvækket såpas højt over det ganske land, at Viborg nu går hen og bliver overbygning på børnekulturen. Tillykke med det! Indimellem har der fra børneafdelingen lydt en bekymret røst, der forsigtigt spurgte, hvem der egentlig skulle tage sig af børnebiblioteket, når alle sådan fór rundt og lavede projekt. Men ildsjæle og blæksprutter kan meget, så på forunderlig vis er det lykkedes at opretholde samme høje aktivitetsniveau som vanligt til glæde for de utallige unger der daglig besøger biblioteket. Det kan åbenbart lade sig gøre. Har vi nu tid til det? sagde man undertiden i Viborg, når nye projekter blev lagt på bordet. Hjælp hvad nu? siger man i Gentofte, når et projekt er vel overstået og depressionen lurer lige om hjørnet

20 Ny biblioteksleder i Vallensbæk Af biblioteksleder Mogens Post, Vallensbæk Bibliotek, Efter næsten et kvart århundrede ved Københavns Kommunes Biblioteker måtte det være på tide at prøve nye græsgange. KKB er jo et stort og alsidigt biblioteksvæsen, så stort, at man ofte glemmer, at der er en verden uden for, men det er der, har jeg opdaget! Der er en verden uden for, og dér er der også andre gode og spændende biblioteker. Blandt andet i Vallensbæk. Jeg hedder Mogens Post og jeg tiltrådte som biblioteksleder ved Vallensbæk Bibliotek den 1. maj i år. Jeg er 54 år og blev uddannet som bibliotekar på Danmarks Biblioteksskole i København i Jeg kom til Vallensbæk fra en stilling som biblioteksleder ved Valby Bibliotek, hvor jeg havde været leder siden 1993, som afdelingsbibliotekar, og som egentlig biblioteksleder i den periode, hvor Valby deltog i det københavnske bydelsforsøg fra 1997 til udgangen Jeg har arbejdet i Københavns Kommunes Biblioteker siden 1978, blandt andet i Bogbussen og Sundby inden jeg kom til Valby. Min ansættelse blev afbrudt af et ophold i Botswana som u-landsfrivillig fra 1985 til 87. Her stod jeg for et bibliotek i en flygtningelejr, hvor der var ca flygtninge fra forskellige lande i der sydlige Afrika. Lysten til at opleve biblioteksverdenen uden for Danmark havde dog ikke helt fortaget sig efter godt to år i Afrika, og i 1990 deltog jeg i en udveksling med en amerikansk bibliotekar, og arbejdede i tre måneder ved hovedbiblioteket i Milwaukee i USA. Milwaukee er en by på størrelse med København, og med et hovedbiblioteket, der er anderledes pompøst end Københavns. Disse to udlandsophold bestyrkede min opfattelse af, at mennesker har et essentiel behov for biblioteker, uanset om de bor i en moderne storby eller i et fattigt afrikansk samfund. Jeg har i årene løbende deltaget i ganske mange kurser og videreuddannelser, og i den forgangne vinter afsluttede jeg Danmarks Biblioteksskoles nye Videreuddannelse i biblioteksledelse. Det var en rigtig god og inspirerende uddannelse, som mange, overvejende halvgamle biblioteksledere (som jeg selv), havde meldt sig til, og hvor vi fik gennemgået en række ledelsesteorier og afsluttede med at skrive en opgave. I foråret søgte jeg så stillingen som biblioteksleder ved Vallensbæk Bibliotek, fordi jeg havde lyst til at prøve at arbejde i en mindre kommune med velordnede forhold og kortere kommando- og informationsveje end i København, og jeg fandt at Vallensbæk måtte være det helt rigtige sted for mig. Hvad er det så for et bibliotek, jeg er kommet til? Et blik på Folkebiblioteksstatistikken vil afsløre, at Vallensbæk Bibliotek ikke har helt så mange ressourcer som de fleste andre biblioteker i amtet, men det er alligevel min opfattelse, at biblioteket har et godt bibliotekstilbud til Vallensbæks borgere. Der er en åbningstid på 47 timer på Hovedbiblioteket og 29 timer på filialen Nordmarken. Der er dog 12 timer om ugen, fordelt på tre dage, hvor der ikke er bibliotekarisk betjening på Hovedbiblioteket. Det var en model, der blev resultatet, da en markant udvidelse af åbningstiden blev gennemført for et par år siden. Der er 17 engagerede ansatte på biblioteket, de fleste på deltid, svarende til ca. 12 årsværk. Mine nye kolleger, som har oplevet en del udskiftning på ledelsesfronten i de senere år, har givet mig en forbilledlig modtagelse, og jeg har fundet mig godt tilrette i Vallensbæk. Hvad sker der på Vallensbæk Bibliotek? Børnekulturen er for længst sat på dagsordenen på biblioteket, og bliver varetaget af lederen af børnebiblioteket i et samarbejde med en række andre aktører i kommunen. Vallensbæk Bibliotek har tradition for at afholde mange arrangementer for både børn og voksne, enten alene eller sammen med andre. Det er et område, der har politikernes bevågenhed, og det skal naturligvis fortsætte. Vallensbæk Bibliotek stod ikke i første række, da edb-bølgen skyllede ind over landet, men det har ikke betydet, at vi i dag er tilbagestående på det teknologiske område, langtfra. Bibliotekets første 38 39

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

Brugerundersøgelse, Sabro Bibliotek, nov 2003 Respondenter: 86

Brugerundersøgelse, Sabro Bibliotek, nov 2003 Respondenter: 86 Administration Spørgeskemaer under udarbejdelse Publicerede spørgeskemaer Arkiverede spørgeskemaer Tilbage til statistik Brugerundersøgelse, Sabro Bibliotek, nov 2003 Respondenter: 86 1. Hvor tit bruger

Læs mere

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne Brug, kvalitetsudvikling og hed med bibliotekerne Brugerundersøgelsen af 0 biblioteker i oktober 00 Århus Kommunes Biblioteker januar 00 Indhold Undersøgelsen Hvem bruger bibliotekerne 4 Søndagsåbent 6

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Tak for sidst! Det var en rigtig god dag lad os får nogle flere af den slags. Dialogen er drøn vigtig, ikke kun mellem bibliotekarerne og BS, men også kollegaer imellem. Vi har alt for sjældent mulighed

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Projektleder2 2005 er videreuddannelse og netværk, målrettet projektledere og andre biblioteksansatte med erfaring i projektledelse

Projektleder2 2005 er videreuddannelse og netværk, målrettet projektledere og andre biblioteksansatte med erfaring i projektledelse 2005 er videreuddannelse og netværk, målrettet projektledere og andre biblioteksansatte med erfaring i projektledelse Projektleder2-2005 tilbyder viden og information om projektledelse på højt fagligt

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Hvorfor valgte vi netop Vestbirk Naturbørnehave?: Vi valgte Vestbirk børnehave, fordi vi ønskede en børnehave med mulighed for nærhed og tryghed. Fordi vi fornemmede

Læs mere

Åbne biblioteker i Aalborg

Åbne biblioteker i Aalborg Åbne biblioteker i Aalborg Bodil Have bibliotekschef Aalborg Bibliotekerne 1 hovedbibliotek 13 by- og lokalbiblioteker 3 bogbusser 155 medarbejdere 110 mio. kr. (95 mio. kr.) 1,7 mio. udlån 1,8 mio. besøgende

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011 Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra Er du? Alder opdelt Har du hjemmeboende børn? I hvilke aldersgrupper har du hjemmeboende børn?(sæt evt. flere kryds) Alt i alt, hvor

Læs mere

Nye veje. Kort om Hornstrup

Nye veje. Kort om Hornstrup Kort om Hornstrup Hornstrup Kursuscenter ved Vejle ejes og drives af Frie skolers Lærerforening og arbejder målrettet med læringsmiljø. Kursuscenteret har satset på innovativ kompetenceudvikling og har

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere

1. del: 4. modul: Hvad er din generelle vurdering af det faglige udbytte fra 4. modul?

1. del: 4. modul: Hvad er din generelle vurdering af det faglige udbytte fra 4. modul? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema MHP, 4. semester, E11 Antal respondenter: 7 stk. 1. del: 4. modul: Hvad er din generelle vurdering af det faglige udbytte fra 4. modul? Giv gerne en

Læs mere

Lektier Online GYM: Bilag 1

Lektier Online GYM: Bilag 1 Statsbiblioteket Lektier Online GYM: Bilag 1 Aktiviteter i projektet Pernille Holm Lindhardt 18-12-2013 Indhold Indhold... 1 Aktiviteter i projektet... 1 Rekruttering af frivillige lektiehjælpere... 1

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

BYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET!

BYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET! BYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET! Bydelsmødrene Vollsmose Bibliotek - Bente Weisbjerg og Najat Bahij Medborgercentre og Bydelsmødre Status, inspiration og muligheder Temadag den 19. september 2013

Læs mere

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 Administration Spørgeskemaer under udarbejdelse Publicerede spørgeskemaer Arkiverede spørgeskemaer Tilbage til statistik Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 1. Hvor

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Vejledning i verdensklasse Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Det skal vi tale om i dag I dag skal vi tale om vores engagement og om, hvordan vi styrker det i hverdagen. Der er tre punkter

Læs mere

E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer

E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer Aalborg Hovedbibliotek 24. november 2010 Claus Østergaard Konsulent og koordinator ApEx Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi claus@apex-center.dk tlf. 9940 3134 Indhold

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne Slutrapport fra projekt Læs dansk på bibliotekerne Indhold Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Mål og succeskriterier... 3 Målgruppen... 5 Læringsforløbene... 5 Netværk... 6 Organisering... 7 Aktiviteter

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitat Autonoma de Barcelona

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitat Autonoma de Barcelona US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Universitat Autonoma de Barcelona Land: Spanien Periode: Fra: September 2012 Til: Januar 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

2. Nyt fra landsbestyrelsen 2.1 Landbestyrelses møde d. 14-15. februar (se bilag med headlines)

2. Nyt fra landsbestyrelsen 2.1 Landbestyrelses møde d. 14-15. februar (se bilag med headlines) Dagorden til SDS møde d. 2.3 09 1. Formalia: Tilstede : Kasper, Marie, Anne, Lotte, Mette og Bodil Lisbeth (næstformand er på besøg) Afbud: Louise 1.1 Valg af ordstyrer Marie er ordstyrer 1.2 Valg af referent

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13 Interessentanalyse - de væsentligste konklusioner København 07.03.13 Interessentsondering Der er gennemført en mindre interessentsondering for at blive klogere på, hvilke fremtidsscenarier, som Tænketanken

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

FRA GOOGLE TIL GRUNDIGHED

FRA GOOGLE TIL GRUNDIGHED FRA GOOGLE TIL GRUNDIGHED - Det betyder helt klart noget, at jeg er blevet bedre til at søge information og finde god litteratur. Hvis jeg ikke henviser til kilder og kan dokumentere, hvor jeg har min

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

Nytænkning af vagtbegrebet II 3. møde. Gentofte Hovedbibliotek Den 11. september 2013

Nytænkning af vagtbegrebet II 3. møde. Gentofte Hovedbibliotek Den 11. september 2013 Nytænkning af vagtbegrebet II 3. møde Gentofte Hovedbibliotek Den 11. september 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe & rundstykker 09:00-09:15: Velkomst, genetablering af scrumboard & introduktion

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre PEDER LYKKE SKOLEN Skolen uden døre 1 Velkommen På Peder Lykke Skolen ønsker vi at give børnene de bedste muligheder for at udnytte og udvikle deres sociale og faglige kompetencer. Vi har overskud til

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser

Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser Udfoldet projektbeskrivelse Projektets formål Målgruppe(r) (inkl. overvejelser vedr. valg af målgrupper for læseaktiviteterne)

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle. Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud

Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle. Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud Dagsorden: Emne Indhold OBS = at der skal handles af

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag

Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag D. 21. maj 2012 på Greve Bibliotek Evaluering af kursusforløb Erfaringer fra Greve Bibliotek På Greve Bibliotek har kursusforløbet fungeret rigtig godt. De

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University Land: Wales, UK Periode: Fra: 01/01-13 Til: 01/06-13 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid

Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne Skaber det bedst mulige bibliotekstilbud inden for de politisk fastlagte prioriteringer og budgetrammer. Vision - vi vil: Udvikle

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Et rollespil for udskolingsklasser om biblioteker og demokrati Partnerne bag rollespillet Det er MIT bibliotek! er resultatet af et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed

Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed Temagruppen : Kost og fysisk aktivitet Oktober 2012 Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed deltagere: 25 heraf 7 ufuldstændige gennemførte spørgeskemaer:

Læs mere

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer Fase 5 Fase 5 Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S Læringsformer i virksomheden Læringsform Anvendelse Beskrivelse Opgaveløsning under overvågning af overordnede Hjælp fra overordnet Arbejdsgrupper Hygiejnekurser

Læs mere

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune.

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. LEDERAKADEMIET 2013-2014 Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. Lederakademiets deltagere vil efter akademiets afslutning modtage et

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

Et projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse

Et projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse Et projekt til styrkelse af den faglige læsning i 5. klasse Afsluttende rapport, juni 2010 Af projektleder Henriette Ritz Kylmann HvidovreBibliotekerne 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet og projektets

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Nye tendenser i biblioteksrummet

Nye tendenser i biblioteksrummet Nye tendenser i biblioteksrummet Idékatalog udarbejdet af Signe Foght Hansen og Anne Pørksen Danmarks Biblioteksskole 2009 Introduktion Det senmoderne samfund er præget af en hastig udvikling forårsaget

Læs mere

21. januar 2015 Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig?

21. januar 2015 Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig? Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig? I forbindelse med Bogstart-seminaret 2014 har Bogstart interviewet fire Bogstartformidlere om de faglige

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Responses. Studieretning? Studieretning? Count Arkitekt 75. Konservator 7.4% Responses to this question 121. last 41 days. Percentage of Responses

Responses. Studieretning? Studieretning? Count Arkitekt 75. Konservator 7.4% Responses to this question 121. last 41 days. Percentage of Responses 00 82 last 4 days 0 0 4 2 November, 202 November 8, 202 November, 202 November 22, 202 November 2, 202 Studieretning? Arkitekt (2%) Design (0.%) Konservator (.4%) to this question 2 Studieretning? Arkitekt

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde... eller med sport... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt de

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2010 Udarbejdet af skolens kontaktudvalg mellem Elevråd, Pædagogisk Råd og Ledelsen December 2010

Undervisningsmiljøvurdering 2010 Udarbejdet af skolens kontaktudvalg mellem Elevråd, Pædagogisk Råd og Ledelsen December 2010 1 Undervisningsmiljøvurdering 2010 Udarbejdet af skolens kontaktudvalg mellem Elevråd, Pædagogisk Råd og Ledelsen December 2010 Indledning Elevernes sidestykke til personalets Arbejdspladsvurdering er

Læs mere

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008

Idé-DB DSR IDÉKATALOG. til studiemiljøet på. Danmarks Biblioteksskole. De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Idé-DB DSR IDÉKATALOG til studiemiljøet på Danmarks Biblioteksskole De Studerendes Råd Danmarks Biblioteksskole Maj 2008 Indledning Idé-DB er et forum under DSR, De Studerendes Råd, hvor de studerende

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere