Foreningen af Naturressourcestuderendes Aktuelle Tidende Blok 4, 2014

Transkript

1 FNAT Foreningen af Naturressourcestuderendes Aktuelle Tidende Blok 4, 2014

2 Indhold 03 Leder: En Blok med Sommer og Sol PLEN: vi vil så gerne have i bliver lidt længere. Jagtforeningen: Lad der blive Skudt! LOL: En god dag at tage på Jagt I River Smedien Ned, Vi Holder Fest! Mit Afrikanske Eventyr Side 9-Biotekkeren: Simone Blokkens forelæser: Søren Husted Mødet med Pesticidindustrien Vi Tager Evalueringerne Seriøst Den Store Traktor-Test Claudes Klumme Tak For Sidst 2 FNAT er udgivet af: Foreningen af Naturressourcestuderende Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Dyrlægevej 9, 1870 Frederiksberg C ISSN Udkommer: FNAT udkommer én gang i hver blok. Deadline: Første fredag i blokken. Forsidefoto: Husdyrgruppen på tur Chefredaktør: Rose Kristoffersen, rosekristoffersen@gmail.com Redaktion: Tine Schimdt Nielsen, bagsidechef, tine-schimdt@gmail.com Marie Lautrup, økonomichef, sxz468@alumni.ku.dk Jens Hansen, chefphootshopper, nzv250@alumni.ku.dk Anna Magdalene Hansen, interviewchef, cmg777@alumni.ku.dk Victoria Kuntze, cheffreelancer, victoriakuntze@gmail.com Har du lyst til at skrive et indlæg, har en god idé eller bare en kommentar til bladet, så skriv til os. Der er også altid plads til flere i redaktionen. Skriv til rosekristoffersen@gmail.com. Husk at like FNAT på facebook!

3 En Blok med Sommer og Sol Den sidste blok er i gang og derfor er dette den sidste leder for studieåret 2013/2014. Foråret og sommeren byder på en masse spændende og ikke mindst festlige arrangementer, som I endelig skal huske at skrive i kalenderen. Endnu en ny blok truer Jeg håber, at I har nydt mellemugen med det mindre gode vejr og påsken med det helt fantastiske vejr og er klar til undervisning igen. Blok 4 er en dejlig og svær blok. Vejret lokker udenfor, vi vil egentlig bare gerne nyde solen med kølige øl og grillmad, samtidig bliver det derfor sværere at finde motivationen til at studere indendørs, så pauserne fra biblioteket bliver længere og længere Vi lever kun én enkelt gang Blok 4 er lig med fest Heldigvis afholdes der en masse arrangementer, så incitamentet til liiiige at få læst færdig bliver dét større. Man kan få udrettet meget mere på kortere tid, når belønningen venter for eksempel i form af enten Smediefest (d maj), FNIS Majfest (d. 30. maj), hvor vi atter får lækkert selskab på plænen af BISS Ølympiade og endelig den længe ventede Sommerfest (d. 20. juni), når blokken er ovre og sommerferien begynder. Campusudvalg Det nye campusudvalg (med repræsentanter fra ALLE foreninger på campus, dvs. naturligvis også dyrlægerne <3) er langsomt ved at starte op og de er fulde af gode idéer og ambitioner for Frederiksberg Campus. FN s repræsentant er Maja Korsgaard, som er 1.års naturressource-studerende, og I skal endelig tage fat i hende, hvis der er noget I synes kunne være bedre på campus. I ønskes alle en fantastisk sommerferie, hvis længde vi skal huske at værdsætte! Vi lever kun én enkelt gang, og det er så vigtigt at gøre de ting man allerhelst vil. Vi ses til september med forhåbentlig fornyet energi, hvor vi skal tage godt imod de nye studerende. Det er heller ikke for tidligt at begynde at tænke på FN s generalforsamling måske har du lyst til være aktiv i FN s bestyrelse eller et andet udvalg til næste år? I kan som altid kontakte bestyrelsen på fn@naturstud.dk, hvis der er noget, vi kan gøre anderledes, som vil gøre det endnu bedre at være FN er. Endelig husk at like vores facebook-side, så I får al den gode info med det samme. Mange hilsner, Cecilie, formand for FN FN på Facebook. LIKE Vigtigt! Rygterne om at husdyrvidenskab flytter til SUND er ikke sande. Det er kun kandidaten i Animal Science, der flytter. HUSK ÅBENT KONTOR! FN altid holder Åbent Kontor tirsdag i frokostpausen, hvor alle FN-medlemmer er meget velkomne til at stikke forbi til en kop kaffe og kage. Der er også mulighed for få svar på spørgsmål angående FN. 3

4 Vi vil så gerne have, i bliver her lidt længere - af Rikke Pape Thomsen, teamleder for Kommunikation & Uddannelse på PLEN Er du naturressourcer, husdyr eller biotekker, hører du til på instituttet PLEN. De står bl.a. for rusturen, uddannelsernes udformning og skal sikre kvaliteten af undervisningen. Vi har fået Rikke til at fortælle lidt om, hvad der sker af spændende ting for os studerende. Institut for Plante- og Miljøvidenskab ønsker at tilbyde spændende undervisning med en høj faglighed. Og ikke nok med det, vi vil også gerne skabe et endnu bedre og stærkt studiemiljø til Jer og til vores kommende studerende. På instituttets uddannelsesdag, som blev afholdt i januar 2014, deltog en flok studerende og de kom med rigtig mange gode input i diskussionerne omkring undervisning og studiemiljø. Desuden sidder der studerende i vores institutråd og undervisningsudvalg, hvor de deltager aktivt i dialogen på møderne. Vi lytter gerne til Jeres ønsker og vil også arbejde for at få ideer omsat til virkelighed, hvis vi som institut har mulighed og ressourcer. Studiestarten Sidste år blev instituttet for Vi lytter gerne til Jeres ønsker alvor involveret i studiestartsintroduktionen og campusuge 35 inkl. rus-turen, da insti-tutterne blev bedt om fra fakultetets side, at udnævne en studiestartskoordinator. Det var nyt for alle både institut og rus-koordinatorer, vi havde et fint samarbejde sidste år. I år er det uddannelseskoordinator Mette Johansen, som er studiestartskoordinator og første møde omkring studiestartsintroduktionen har været afholdt med Mette. Videnskabscafeen, RIC I slutningen af februar blev RIC søsat. RIC Research and Innovation Cafe er en videnskabscafe, som afholder 2-3 events om året, hvor aktuel forskning bliver sat på dagsordenen. Tanken med RIC er, at studerende skal møde forskere udenfor den mere formelle undervisningsramme og der skal være plads til dialog og debat inklusiv bud på bachelor og specialeprojekter indenfor teamets forskningsområde. Første RIC havde temaet: Insects for Food and Feed, hvor rigtig mange studerende havde fundet vej. Vi håber næste RIC bliver en lige så stor succes. Studiecafe En studiecafe på instituttet så dagens lys i studieåret 2013/2014 (lektiehjælp i matematik og kemi indtil nu, red.). Det er et fantastisk initiativ, som vi som institut rigtig gerne vil understøtte fremadrettet. Der er allerede planlagt møder med studerende, studieleder og undertegnede om, hvordan studiecafeen kan organiseres til kommende studieår. Et grønt uderum Oasen er endnu et initiativ, som langsomt begynder at tage form. Oasen er et uderum for alle de studerende, der har lyst til at få jord under neglene eller prøve grønne projektideer af. Masser af studerende, som er interesserede i oasen. Foto: Rikke Pape Thomsen Der er allerede nu studerende, der har lagt de første kartofler. Andre har målt op til hønsegård, mens en flok skal i gang med bi-hold, ciderproduktion og vertikale haver. Der er stadig plads til flere ideer og hænder. Kom og var med og følg med i projektet (som koordineres af undertegnede) på facebook.com/oasenscience. Endnu flere ideer og tiltag er blevet foreslået af studerende og vi har selv en del i ærmet. Vi er altid klar til at tage en snak og I er velkomne til at kigge forbi i højhuset på 6. sal opg. 8, hvor ansatte på PLEN, der arbejder med kommunikation og uddannelse har til huse. Eller send en mail til Rikke Pape Thomsen (rpt@plen.ku.dk) eller Viceinstitutleder for uddannelse Kirsten Jørgensen (kij@plen.ku.dk), hvis du har noget på hjertet, som vi som institut skal forholde os til. Institut for Plante- og Miljøvidenskab er placeret på område 2 i kasserollen og i Højhuset, på Rolighedsvej 21 i de gule bygninger og i Tåstrup på Højbakkegård Alle. Instituttet har omkring 550 ansatte. 4 Ph.d. studerende Afton Halloran fortæller om insekter, Foto: University Post

5 lad der blive skudt! - Jagtforeningen ved KVL - af Svend Erik Garbus, formand for jagtforeningen Over danskere indløser hvert år jagttegn. For tiden ser man en øget interesse for jagten i Danmark og nogen kalder det endda trendy at gå på jagt. I Jagtforeningen ved KVL går vi ikke op i om jagten er på mode eller ej, men vi har stolte traditioner indenfor håndværket. De gamle jagtdyder og traditioner holdes i hævd og leveres videre til næste generation af jægere på Landbohøjskolen. Foreningen huser medlemmer fra alle studier fra det gamle Landbohøjskolen og vi elsker skovmandsskjorter, vildtpleje, jagthornsmusik, våbensnak, bål, tobakspiberøg og naturens store vidder. Har du ikke jagttegn kan du få det meget billigt i foreningen som et lynkursus i sommerferien. Sammen med jagttegnet får du et års gratis medlemskab af foreningen og Danmarks Jægerforbund, hvilket indbefatter 11 blade med Jæger. Et jagttegn tager man ikke med venstre arm på ryggen, men vi har meget erfarne jagttegnskursuslærere, som selv er studerende på Landbohøjskolen og vi bryster os af en lav dumpeprocent. En forening med fokus på masser af jagt til vores medlemmer og en masse hyggeligt samvær. I vores forening sætter vi det gode humør og godt kammeratskab i højsædet. Foreningen prøver at have så mange løbende aktiviteter som muligt. I foreningen har du mulighed for at deltage i Naturstyrelsens Statsskovsjagter, Egelyjagten i Jylland og så har vi 6 veludrustede jagtpramme i Roskilde Fjord, hvor jagten er fri og gratis for alle med jagttegn. Vi afholder jagtrealistisk riffel- og haglskydning med instruk- tører, f.eks. på Sophienholm Gods på Sjælland eller i jagtbiograf i Skåne. Du kan ligeledes opleve spændende foredrag og temaaftener, deltage i vildttilberedningsarrangementer, hvor vi også får et glas vin eller to, deltage i flugtskydningskonkurrence, påskefrokoster med bl.a. eget vildt på menuen, svampeture i efteråret samt fisketure i højt solskin med en bajer i hånden og fangstgaranti. Som noget helt nyt afholder vi også krebsegilde på plænen foran anatomi med masser af krebs og snaps. For de som ikke kan få nok blæser vi jagthorn hver onsdag ved festsalen. Vi glæder os til at se dig i foreningen og husk at jægere jf. en nylig tysk undersøgelse generelt er lidt mere lykkelig end andre og det kan vi naturligvis kun bekræfte. Vi glæder os til at byde nye og gamle medlemmer velkommen i foreningen! Besøg i øvrigt vores nye hjemmeside: 5

6 Foreningen af Naturressourcestuderendes Aktuelle Tidende EN GOD DAG AT TAGE PÅ JAGT - af Landbohøjskolens OrmeLaug, LOL Endelig er det igen blevet tid til nyt fra LOL. Foråret er her endelig og det er Landbohøjskolens OrmeLaug meget glade for. De bruger nemlig især foråret på at finde deres ynglings dyr regnormen. Det dejlige forårsvejr er ikke kun lig med øl på Dronning Louises bro og alt for mange is. For en gruppe studerende betyder det dejlige vejr nemlig regnormeekskursion. Man skal heldigvis ikke så langt for at finde en plet jord, og det er jo der de dejlige skabninger befinder sig. En tidlig søndag morgen i april, med kaffe på termokanden og billige croissanter fra Netto, mødtes en lille gruppe studerende (2 stk.) et hemmeligt sted i København for at finde regnorme. Dagen var på mange måder udbytterig. Der blev spottet en stor flagspætte, set ænder og påskeliljer samt plukket ramsløg. Efter lidt vandring fandt de det perfekte sted til at grave efter regnorme. Ja, og hvorfor er det lige at regnorme er så fascinere for nogen? Det har vel noget med barndommen at gøre, de dejlige små væsner som ens forældre ikke ville have man puttede i munden Nå, tilbage til ekskursionen. Efter forsigtig vending af lidt jord kommer den første regnorm til syne til stor glæder for deltagerne. Det må være en ung en, da den ikke er særlig lang. Hurtigt kommer der flere til syne, og der er tydelig begejstring blandt deltagerne. Afslappede sætter de sig på jorden og tager deres forsyninger frem mens snakken lystigt går på, ja, regnorme. Good To Know - Impressive Information Nogle regnorme kan blive op til 35 cm lange, de fleste er dog 7-8 cm De har 5 hjerter De kan hverken se eller høre og trækker vejret gennem deres hud Vilde regnorme bliver omkring 6 år De kategoriseres i forskellige arter De foretrækker blade af Lind, Hassel og Hyld Regnorme er så fascinere for nogen Regnormeforeningen, Landbohøjskolens OrmeLaug (LOL) Regneorme er det perfekte mad til (fattige) studerende! Regnorme indeholder % protein og næsten ingen fedt. 3 små fede regnorme Hvis man gerne vil tilføje regnorme til sin kost er det en god ide at have dem liggende i vand, hvor man skifter vand 2-3 gange om dagen. Når vandet er klart er regnormene tomme for jord - det tager cirka en uge. Man kan derefter bruge dem i forskellige retter eller tørre dem i ovnen. Der findes flere opskrifter der er velegnet til regnorme, eksempelvis regnorme farsbrød, deep fried regnorme, æbelkage med regnorme, pasta med kødsovs med flere. Tjek de fleste opskrifter ud her og her. 6 Sådan kommer en ny regnorm til verden! Først sker der dog en parring hvor sæd overføres.

7 I River Smedien Ned, Vi Holder Fest! - af Victoria Kuntze, redaktionen Ja, ser I, engang var der en smedie på campus, som efter den var blevet taget ud af brug, blev brugt af de studerende som tilholdssted, lidt ligesom vores A-vej. Men vi skal tilbage til midten af 1970 eren, hvor ledelsen ville af med smedien (noget med nogle parkeringspladser!). Det var de studerende ikke helt tilfredse med (vi kan godt lide at tingene forbliver som de er), så i en længere periode forsøgte de studerende at stoppe nedrivningen ved at besætte bygningen. Der blev holdt taler, sunget slagsange og drukket genstande alt sammen til ære for smedien og fællesskabet. Ledelsen kunne godt se at de studerende stod stærkt sammen, og de lovede så at smedien ikke ville blive rørt og de studerende kunne tage hjem på påskeferie. Efter ferien var Smedien væk! De efterfølgende år mødtes studerende for at mindes smedien. Smediefesten var skabt. Det var nok de færreste der dengang regnede med at vi i 2014 vill fejre en nedrevet smedie. Et godt gammelt ordsprog passer godt ind her Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Smediefestplakat 1993 Gennem årenes løb har Smediefesten virkelig udviklet sig. Fra at have en håndskrevet plakaet til have plakatkonkurrence, fra Brøderne Okhult til DAD og Duné, Jan Ginbergs medvirken i SmedieRevyen i 92 og fra en enkeltbilletpris til 90,- i 1993 til 195,- i år. Så skynder jer og køb billetter og vær med til at mindes smedien og fællesskabet her på campus. Smediefestplakat 2011 Smediefestplakat i 90 erne Anmeldelse af musik Smediefestplakat

8 MIT AFRIKANSKE EVENTYR - af Jonas Petersen, Naturressourcestuderende 11 Her i bladet er vi glade for studerende som deler deres studierejser med os. Denne gang er det Jonas Petersen, forvalter, fra årgang 11 der i vinters smuttede til varme Uganda. Som del af mit bachelorprojekt i Naturressourcer, deltog jeg i februar 2014 i et Danida støttet projekt igennem Foreningen Dialogos. Egentlig var det lidt af et tilfælde, at jeg pludselig sad i en lerhytte i Palissa Distrikt, efter en 5 timers bumlet og støvet køretur fra Ugandas hovedstad Kampala. Her sad jeg så og kunne spise hjemmedyrket jordnødder og soltørrede kartoffelchips i den lokale farmer Vincents lade, mens han fortalte røverhistorier, om hvordan hans kone nu efter 8 børn ikke vil give ham flere. Vincent er 62. Jeg var med på projektet i Uganda for at lave feltarbejde til mit bachelorprojekt som omhandler brugen af Integrated Pest Management i Farmer Field Schools. Jeg undersøger, hvilke barrierer smale-scale farmers og NGO er oplever, når moderne dyrkningsteknikker skal introduceres til deltidsbønder uden en egentlig landbrugsmæssig uddannelse og deres egen helt klare holdning til hvordan tingene skal gøres. In God we trust, syntes sloganet at være. Ikke fordi de ikke er lydhøre overfor gode råd om brug af pesticider og dyrkningstekniker, men fordi gamle vaner kan være svære at ændre. Hvad lavede jeg så egentlig på min tur? Min startede dag typisk kl. 7 med frisk chapati og røræg, chaufføren kom kl. 8 også gik turen ellers til den tilknyttede NGOs kontor eller ud til diverse landboforeninger til interviews. Heldigvis gik mine dage også med andre ting end at lave interviews med landmænd, jeg snakkede f.eks. med formanden for Croplife, som er en organisation der varetager pesticidproducenterne interesser. De har problemer med bl.a. kopiprodukter og uddannelse af sælgere de over 4 år uddannet 700 agrodealers - men In God we trust kun 4 havde fået en licens, fordi regeringen ikke havde penge til at godkende dem. Men af alle disse møder med store sorte mænd i jakkesæt, lærte jeg meget, især vigtigheden af at havde et godt gammeldags visitkort. Jeg fik også tid til lidt sightseeing i byen, som også gjorde, at jeg blev væk om aftenen og opdagede, hvad det vil sige at svede angstens sved. Nu skal dette ikke være en hel side om hvor fed min tur til Uganda var og hvordan jeg syntes at alle skal tage chancen, hvis de får en. Den skal handle om to ting, jeg syntes, der er utroligt vigtige. For det første: Tag chancen, hvis du sidder og har en forelæsning eller er på en ekskursion, hvor der bliver fortalt om noget, du syntes er spændende, måske der er plads til dig. Grunden til at jeg fik chancen for at tage afsted var en gæsteforelæsning i kurset Pesticide Use and Ecotoxologi af Overlæge Erik Jørs fra Odense Universitetshospital. Han fortalte lidt om de projekter han igennem NGO en Dialogos havde sat i vandet både i Bolivia, Nepal og Uganda. Projekternes fokus er at lære bønder, hvordan de skal håndtere pesticider, således at de ikke forgifter sig selv eller andre. Egentlig havde jeg tænkt, at sådan noget ulandshalløjsa ikke var noget for mig, men som tiden gik, blev jeg alligevel enig med mig selv om, at det ville dumt ikke, at give Erik et ring. For det andet, så brug dit faglige netværk, jeg er selv medlem af Dansk Forstkandidat Forening mødte derigennem en forstkandidat sidder som Senior Adviser i Ugandas landbrugsministerium. Under min tur blev jeg derfor budt på aftensmad og en iskold G&T i privaten en fantastisk middag jeg stadig husker som et af højdepunkterne fra min tur. Jeg fik undervejs et helt fantastisk indblik i hvordan maskinrummet fungerer i et land som Uganda. 8

9 - af Anna Magdalene, redaktionen OLDENBURG Side 9-Biotekkeren SIMONE HELENE Vi har fornøjelsen over at kunne præsentere noget af en biotek-babe som denne bloks side 9. God læsning! Status: Single Alder: 22 Årgang: 2. år Hjemby (oprindelse): Ejby (Køge) Stjernetegn: Krebs 9 Hurtige til Blokkens Biotekker Hurtigste slangetid: 3,1 sek Dit yndlings lab-grej, hvorfor? Automatpipette, du siger hvad du vil have, og så klarer den arbejdet Hvilket grundstof er det frækkeste? Fluor - ekstremt reaktivt Hvordan ser din drømmekittel ud? Usynlighedskitlen Hvad skal der til før en FN er kan score dig? Alle scorereplikker godtages Med hvilken a-vejsdrik køber man dit hjerte? Brandbil med udrykning er altid en god start Titrering på første date go / no go? Hvis sikkerhedskompendiet er gennemlæst Hvilken sygdom vil du allerhelst kunne kurere? Kræft ville da være meget cool at kunne fikse Du siger hvad du vil have, og så klarer den arbejdet Hvad er dit yndlingsenzym? Helicase - to unzip your genes TIP OS Kender du en biologi-bioteknologistuderende, der vil gøre sig godt på Side 9 i FNAT, så send en mail med oplysninger til: cmg777@alumni.ku.dk Lækker pipetteposering i laboratoriet 9

10 Blokkens Forelæser: Søren Husted - af Rose Kristoffersen, Redaktionen I denne blok bringer vi jer Søren Husted, som har lokket mange til at studere naturressourcer, når han med sprudlende engagement har holdt prøveforelæsninger om planter til åbent hus. I kender ham fra 'Jord, Vand og Planter' og 'Plant Nutrition', og han lægger ikke fingre imellem, når det kommer til hvad der er god undervisning, og hvad der #@!% ikke er. Kemiundervisningen var bragende god, mens de fleste undervisere på de mere praktiske fag ikke sagde mig ikke det store. Vi var kæmpestore hold, på mit hold var der 220 agronomstuderende og man druknede totalt i mængden, og det hele virkede lidt som en pølsefabrik. Der var ikke mange undervisere der gjorde indtryk, desværre. De fleste af dem fandtes blandt kemikerne - især jordbundskemikerne, men det fagområde er næsten helt dødt i dag, ærgerligt for det var i den grad med til at forme basis for en agronom. Hvad er din egen baggrund? Opvækst i Vestjylland, hvor jeg gik på Ringkøbing Gymnasium. Jeg er ikke fra landet, men har altid været meget interesseret i landbrug (jord, vand og planter). Jeg har villet arbejde med det fagområde siden jeg var teenager. Hvordan var du selv som studerende? Flittig, virkelig flittig, jeg knoklede virkelig røven ud af bukserne. Jeg var også, det meste af tiden, totalt forvirret i årene på Landbohøjskolen og først mod slutningen af uddannelsen fik jeg interesse for planter og ikke mindst planternæring. Jeg brugte det meste af tiden på at læse grundfag, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle med alle de praktiske fag. Festerne var gode, vi havde et super godt socialt netværk på holdet, og jeg ser stadig en del af dem. Man var stolt over at gå på Landbohøjskolen, men egentlig var der ikke så meget at være stolt af. Niveauet var ofte for lavt, og man kunne let smutte igennem uden at læse ret meget til eksamen i mange af fagene, jeg husker nogle vilde tilfælde her. Hvilke undervisere gjorde størst indtryk på dig dengang? Det hele virkede lidt som en pølsefabrik Har du måttet ændre undervisning pga. af evalueringer? Jeg ændrer på undervisningen hvert år, og evalueringen går jeg meget op i. Specielt hvis der viser sig generelle tendenser over flere år, så møblerer vi om. Jeg har altid fået god respons og evalueringer, og jeg nyder at undervise i faget. Der er en fin kobling mellem grundvidenskab og anvendelighed i det fagområde jeg repræsenterer, og jeg brænder for mit fag og er vild med mit arbejde. Er der et råd du gerne give videre til de studerende? Insister på at undervisningen skal være top. I må ofte affinde jer med undervisningsmateriale, der ikke er opdateret, fordi der ikke er ressourcer til at holde det opdatere. Vær synlige i profileringen af jeres fag og insister på at blive hørt! De specialiserede agronomfag har det rigtig hårdt, ikke mindst efter fusionen. Profilen for en agronom er ved at forsvinde, fordi der ikke tilbydes de rette fag som kvalificerer til det arbejdsmarked, der er derude. Mange af underviserne er ved at gå på pension og man har ikke sørget for et generationsskifte. Det bliver stærkt problematisk om nogle år. Hvis I som studerende vil redde uddannelsen, har I et stort medansvar for at råbe KU s ledelse op, det bliver ikke nemt. Hvordan får man de studerende til at engagere sig? Det handler mest af alt om at være forberedt og vide præcis, hvor man vil hen med forelæsningen. Der skal være eksempler fra virkelighedens verden (helst mange), og så handler det om at være oplagt og engageret i sit emne, det må gerne stå klart, at man brænder for faget, og at man har noget på hjerte. Det handler også om at skabe fascination at finde de mange små historier, hvor I siger: Wauw, er det virkelig skruet sådan sammen?! Hold da op, jeg må vide mere! Jeg har selv planer om at gøre min undervisning mere hands-on i form af små eksperimentelle øvelser fra efteråret 2014, hovedbudskaberne skal løbende understøttes af løbende eksperimenter - et resultat af at flere studerende har ønsket mere aktiv inddragelse over de seneste år. Til andre forelæsere derude: Vær åben for kritik: Brug den, tyg på kritikken og modtag den positivt (lad være med at være forfængelig). 10

11 MØDET MED PESTICIDINDUSTRIEN - af Rose Kristoffersen, naturressourcer og Kristoffer Dalhoff, Invironmental Chemistry and Health Ret skal være ret: Sidst fik I det bedste fra økologerne, så nu skal I selvfølgelig ikke snydes for højdepunkterne fra studieturen til Bayer CropScience i Tyskland. Når industrien har betalt fly, mad og luksushotel, er det vigtigt at have Jens Streibigs vise ord i baghovedet: There is no such thing as a free lunch. Citater er frit efter hukommelsen. DAG 1 Formiddag: Rundvisning af kommunikationsafdelingen : Aspirin, har I hørt om det? Det opfandt vi : Fodboldholdet Bayer Leverkusen kender I det? Det er vores. Det store fodboldstadion der? Vores : Kan I se, at græsset ikke længere er klippet i grøftekanten der? Det er nabokommunen, der betaler vi ikke skat : Det lille rensningsanlæg der, der også som en lille ekstratjans tager byens affald med? Det har vi da : Vi renser faktisk Rhinen, det spildevand vi udleder er kun 2-3 procent forurenet. Med hvad? Det ved jeg ikke, men betyder jo ikke så meget, Annegret Zenz (kommunikation) : Det der der ligner Randers Regnskov? Nå, det er bare vores kantine. Der kan godt blive lidt varmt. Eftermiddag: Faglige oplæg med Bayers forskere : I ll try to kill him, Eltjo Huizengan (telefonen bliver ved med at ringe under hans oplæg) : Vores nye biopesticid er en biofilm, der slår andre bakterier og alle slags svampe ihjel samt styrker planten, Eltjo Huizenga. Seems legit : Her bruger vi tøris. Hvis du inhalerer det, så dør du, Ralf Schöning (Residue Analysis) : Vi nedfryser og blender planter. Og dyr, Ralf Schöning : Giv mig et enkelt hårstrå, og jeg skal fortælle dig, hvilke stoffer du har indtaget de sidste 12 måneder, Ralf Schöning : Dyrene fryses ned til -78 grader og skæres i meget tynde skiver, Dr. Hellpointer (Metabolism and Environmental Fate) : De skandinaviske politikere er vanvittige. De danske politikere er dog de mest vanvittige, Dr. Hellpointer : Kan I ikke lide jeres landbrug i Danmark?, Dr. Hellpointer. Naturen ønsker grundlæggende at slå mennesker ihjel En glad redaktør bliver fotografteret med selveste Dr. Hellpointer (ja, det hedder han!) 16.45: Dr. Hellpointer fører de studerende ned i en mørk kælder : Jeres politikere vil have ingenting som rest i en meters dybde. Nu skal jeg vise jer, hvor lidt ingenting er. Nu skal vi se INGENTING. Intet! Det er meget lidt, Dr. Hellpointer : Vi er nødt til at have landbrug. Ellers bliver det hele til jungle, Dr. Hellpointer : Naturen er jo imod mennesker. Naturen ønsker grundlæggende at slå mennesker ihjel, Dr. Hellpointer. DAG : Kommentar til drikkevandsdirektivet, som stærkt begrænser antallet af pesticider, der kan bruges: I stedet for at have mange små problemer, ender I med at have få alvorlige problemer, Gerhard Görlitz (Environmental Modelling) : Vi brænder alting også jorden. Og det, ja det brænder vi også, Annegret Zenz (kommunikation) 14.20: I kan ikke få lov til at tage billeder af skiltet, hvor der står Bayer CropScience Headquater. Af sikkerhedshensyn naturligvis, Annegret Zenz (kommunikation) : Thank you for flying Bayer CropScience, Jens Husby (Bayer Danmark). Der er altid plads til flere i FNAT redaktionen! I redationen på FNAT ved vi at jo flere vi er om tilrettelægge bladet, jo bedre bliver det! Har du lyst til at være en del af vores dejlige redaktion så skriv til redaktøren (rosekristoffersen@gmail.com). Vi udgiver 4 blade om året, hvor vi bruger 2-3 aftener per gang på at redigere, hygge, snakke om FNAT, spise pizza og andet guf. Hyggeligt, ik? Vær en del af det og meld dig ind i redaktionen i dag. VLK Vi mangler dig, hvis du er: Dreng og læser naturressourcer. Læs mere om VLK og om hvordan du ansøger på Det bliver fedt! 11

12 12 Det store stygge kemikursus Rimelig uoverskueligt kursus ville passe godt som mulighed under evalueringen af det tidligere kemikursus. Når bogen til et kursus skulle medbringes i separat pose, med dertilhørende forstærkede håndtag og den ikke-øvede studerende skulle bladre to gange for overhovedet at åbne bogen på den midterste side, er rimelig uoverskueligt vel på sin rette plads. Den største udfordring med kemikurset dengang var at, der ikke var en klar skillelinje imellem, hvornår man Vi tager evalueringerne seriøst - af René Huusmann, naturressourcestuderende 13 Før science og før fusionen var der et kemi kursurs der blev frygtet landet over. Det var dengang almen kemi og organisk kemi var et og samme kursus. Siden den tid er der sket meget. Dan Stærk stjal den organiske del og har kørt den helt i top, men hvad er der sket med den uhyggelige almene kemi, og hvordan er kurset den dag i dag? Bogen skulle medbringes i separat pose med dertil- hørende forstærkede håndtag som studerende havde organisk og uorganisk kemi. Pensum var desuden relativt stort i forhold til de studerendes erfaring, og det havde været en klar fordel at skære en smule af pensum for at give tid til den bagvedliggende teori. Flyvende kuglepenne Kristoffer Dalhoff, nu kandidatstuderende i miljøkemi, var en af de fortvivlede studerende og husker klart en bestemt forelæsning: Jeg husker med tydelighed hvordan kuglepenne og papir fløj gennem auditoriet til en forelæsning om NMR og IR-spektre, hvor de studerende ikke havde en chance for at absorbere al den information, som blev givet i et vanvittigt tempo. At jeg fremhæver netop denne forelæsning med Dan Stærk er ingen tilfældighed, fordi Dan efterfølgende fik en meget kritisk evaluering, hvilket blandt andet medførte at han kom på kursus i undervisningsteknik. Jeg vil vove at påstå, at alle som efterfølgende har haft Dan Stærk i enten indledende kemi eller organisk kemi på andet år har oplevet en helt anden underviser, som er virkelig god til at forklare tingenes sammenhæng, og som beder om konkrete forslag til forbedring af undervisningen. Ud over at sende underviserne på kursus, så blev det store indledende kemikursus delt op i to, henholdsvis organisk og uorganisk kemi for at mindske sammenblandingen af de to emner og for at gøre eksamenspensum mindre. Dette blev gjort på baggrund af flere års studenterevalueringer og en konstant meget høj dumpeprocent. Selvom der stadig er en del som dumper de to indledende kemikurser, så er der heldigvis flere som består i første forsøg, lige som underviserne også er blevet bedre henover årene. Organisk kemi er i dag blevet løftet til umådelige højder, og jeg vil gerne ligge hovedet på bloggen og udtale at Dan Stærk, gør det stærkt. Forandringer i almen kemi Almen Kemi for Biovidenskab (jep, fancy skal det lyde) er for mange et spædende kursus og, selvom nogle ikke indrømmer det, relevant for mange andre fag resten af deres tid her på stedet. Dette betyder også, at Morten Bjerrum kæmper en kamp for at få så mange studerende med som overhovedet mulig. Det helt nye i kurset (2013) er bogen Chemistry Principles and Reactions, 7th edition hvilket er en bog på 700 sider (ja, du læste rigtigt, bogen kan faktisk være i en skoletaske). Den er på alle måder med til at løfte kurset fra tidligere år, og hænger godt sammen med kurset, og Morten mener selv at denne bog kommer til at blive på kurset. Han under- streger at under- viserne helt klart tager evalu- eringerne seriøst og generelt er meget positive både over for ris og ros: Dette gælder især i år, hvor kurset har været gennem en stor ændring med ny lærebog samt en ny struktur omkring laboratorieøvelser og teoretiske øvelser siger Morten. Han mener også, at de studerende generelt er meget motiverede for at lære kemi: Jeg synes, de studerende har en god forståelse for at kemisk viden er en forudsætning for at forstå de grundlæggende problemstillinger inden for uddannelserne: Naturressourcer, Biologi-Bioteknologi og Fødevarer og Ernæring. Jeg har deltaget i to undervisningsdage indenfor den sidste måned omkring bacheloruddannelserne (på PLEN og på FOOD) med et godt og positivt feed back omkring kurset, siger Morten. Er det så blevet godt eller hvad? Kurset har altså forbedret sig, og selvom eksamen stadig (ifølge skribenten red.) er skrækkelig, var der knap så mange der dumpede, som der plejer. Efter alt at dømme er kemi kommet godt efter sit rygte og som Morten så pænt siger det, Med den flotte beståelsesprocent på kurset i år (tæt på 75% ved den ordinære eksamen i januar) har vi ingen store ændringsplaner for kurset næste år. Men alle er ikke lige begejstrede: Det er irriterende at skulle læse op til et fag igen, når man havde håbet på at det var overstået. Jeg var godt klar over at det ikke var til en top karakter, men at dumpe havde jeg ikke forventet. Det er på en måde et wake up call om at man skal læse lidt mere end man hidtil har gjort. Men selve eksamen er man mere forberedt på, da man har læst på det igen. Jeg synes ikke det var så slemt, siger Peter Siebert, naturressourcer, første år.

13 - af Anna Magdalene, redaktionen DEN STORE TRAKTORTEST Foråret er over os, og markerne summer og brummer af liv. Traktor Tom og Hjorte John er kommet ud i solen. Det er nemlig en af højsæsonerne for traktorfærdsel! Og hvis du er en af dem, der altid har gået og tænkt over, hvilken traktor du mon er, bringer FNAT dig her HVILKEN TRAKTOR ER DU-TESTEN. Tag testen og find ud af, hvilken af tre fantastiske maskiner, du kan identificere dig mest med. Hvad passer bedst på dig? Godt bygget, med en god finish! O Høj og smal men lidt tung X Det er det indre, der Hvad er din yndlingsfarve? Rød X Grøn O Hvordan er du at betjene? Fornøjelig O Egentlig ret nem X Din mor synes jeg er ret Larmer du meget? Nærtagende folk synes jeg larmer Jeg er ret støjende! X Jeg synes ikke jeg larmer O Får du ofte at vide du Har stor Er meget komfortabel? O Har en gearkasse i top? X Hvordan vil du beskrive dine forlygter? Små og cirkelformede X Kvadratisk, praktisk, god O Lange men ret Hvor meget vejer du? 5,4 ton O 5,6 5,8 ton X er: Du er en Massey Ferguson 6470 Dyna 6 eco, sejtrækker og stor trækkrogseffekt! Flest X er: Du er en New Holland T6040 Elite, god brændstoføkonomi og mange muligheder! Flest O er: Du er en John Deere 6430 Premium, du har masser af kræfter! 13

14 Claudes Klumme: Silver Fox - af Klaus Jakobsen, Naturressourcestuderende 12 Grå hår er ikke nemme at se, når ens hår er så rødt som mit (jeg har da heller ikke fundet nogle endnu, gudskelov!). Gennem den seneste tid har jeg dog været udsat for et væld af situationer, der snildt kunne starte dette silver fox udseende. Det er hverken eksamens- eller arbejdsstress, men derimod problemerne ved dårlig mobiltelefondækning i Jylland! Og i særdeleshed når man kommer lidt ud på landet ved Guldageregnen. Området her er spækket med sorte huller, jeg kalder dem Bermuda-trekanter, hvor signalet er decideret ringe; ingen dækning, afbrudte samtaler og snapchat s, der ikke kan sendes er typiske eksempler på mobiltelefoniens uduelighed. Så sent som i lørdags førte et af disse problemer til en mindre kontrovers mellem min mor og jeg selv: Jeg var på arbejde og skulle koordinere aftensmad med hende, det var derfor nærliggende at gribe knoglen og ringe nr. 1 fra favoritlisten op. Der kommer dog et større udfald idet jeg trykker Ring Op, og der ikke kommer den velkendte bip tone, som der nu og engang plejer. Træt, arrig og værende rødhåret sender jeg derfor diverse eder og sværger af sted i telefonens retning og smider den tilbage i vinduet. Jeg opfangede dog ikke at den var gået direkte på telefonsvaren. Nogle timer efter, midt under middagen, ringer min mor tilbage og siger som det første: Hvad fanden bilder du dig ind, sådan at ringe og skælde ud uden videre. Og så på en telefonsvarer endda! Som Otto Brandenburg sang i 1960; 2 lys på et bord, 3 forløsende ord som i dette tilfælde nok bare var 2 forløsende ord. Men humøret blev bedre, da hun hørte nærmere om situationen. Det bringer mig dog videre til endnu en markant forskel mellem København og Esbjerg (det ynder jeg jo gerne at berette om); selvom folk kunne have den opfattelse, at jeg sidder med begge langefingre hævet idet jeg passerer Storebæltsbroen, så er det nu en usandhed! København er god nok på bunden, bl.a. dette mobilsignal, det spiller bare. Min far har også en lidt speciel opkalds teknik: Hver eneste gang han ringer, smækker han røret på når man svarer. Det er jo billigere for ham, at JEG ringer HAM op. Der gik dog lidt tid, førend han indviede mig i hans strategi, hvorfor min tillid og forventninger til teleselskaberne i lang tid har været uretmæssigt i samme kategori som DSB. Det er dog ikke første gang min far løber om hjørner med mig. For nogle år siden blev han træt af engelske telefonfolk, der blev ved med at ringe til ham for at sælge ting eller lave undersøgelser. Så han endte med at give dem mit nummer, og sige de skulle ringe til mig i stedet. Det førte til et værre postyr, da de ikke ville tro, jeg bare var en simpel folkeskoleelev, der ikke havde noget forhold til alle de her mærkværdige spørgsmål, de stillede. Det tog op imod 6 opkald at få dem overbevist om at lade mig være i fred, hvor en enkelt var nået at blive direkte arrig på mig, fordi han troede jeg løj. I sådan et tilfælde vil et signaludfald altid blive hilst velkommen, men når den ikke gør det, er det jo godt, man bare kan simulere en tunnelgennemkørsel! Så, kære Telia, TDC, Samsung eller hvem der nu styrer det hele derude: Få styr på telefonien, så jeg ikke efterlader flere sure beskeder på min mors telefonsvarer! Træt, arrig og værende rødhåret sender jeg derfor diverse eder og besværgelser afsted 14 Ja, jeg havde ikke noget billede, der kunne passe til teksten (hvem vil se et billede af en telefon eller telefonmast). Så her er en traktor, det bliver man altid glad af at se på. Det er faktisk taget den dag jeg fik skældud af mutter, så lidt relevans har det alligevel.

15 Foreningen af Naturressourcestuderendes Aktuelle Tidende TAK FOR SIDST! Peticid tur til B ayer o k n a b e k s å P på avej ppen u r g s g u br Husdyrs er nd ser på æ A L L A G pen p u r vlsg Polen a e t n Pla land og k i Tys Billed e udlån r fra galla t af R v undt enligst på Gu lvet 15

16 Bagsiden - af Tine Schmidt Nielsen, Bagsidechef og plantevidenskaber Så kom vi endelig til den bedste blok på året! Vejret er lækkert, festerne federe og alt i planteriget viser siger fra sin bedste side! Og ja, så må vi jo være ærlige at sige, at sommerferien er tættere på. Ikke nok med det, så bliver der vist mere hud bare overkroppe kan jeg kun tilslutte mig. Det pynter alt sammen på gader og stræder. Endorfinerne får frit løb Det bliver i hvert fald et stort JA TAK herfra. Når det så er sagt, så er bagsiden jo endnu engang quiztid! Der er kommet en del svar på sidste bloks quiz. Blev Den Kongelige Vetærinær-og Landbohøjskole grundlagt i 1856 eller 1858??? Til det må man sige at begge dele egentlig er rigtigt.. I 1856 blev det ved lov vedtaget, at det var en hammer god idé med denne institution, mens hovedbygningen først blev indviet i 1858! Den heldige vinder blev denne gang Christian Vanggaard JØ 11. Stort tillykke. Du vil blive kontaktet af redaktionen. Kunne du tænke dig at vinde et gavekort til A-vej, så svar på quizzen og send en mail til tine-schmidt@hotmail.com og mærk den Quiz blok 4. QUIIIIIIZZ 1. Hvem er blokkens side 9 biotekker? 2. Hvad er RIC? 3. Hvor tog Jonas hen? 4. Hvor mange hjerter har regnorme? Vejrvarsling dit substitut til DMI: Der findes ikke dårligt vejr kun forkert påklædning. Skynd jer ud! Det er lækkert vejr fra nu af til september! :) KALENDER blok maj Store bededag - husk de varme hveder og at bukkejagten starter maj Smediefest 29. maj Kristi himmelfartsdag 30. maj FN holder Majfest på plænen 5. juni Grundlovsdag 9. juni 2. Pinsedag juni Eksamensuge 20. juni FNs Sommerfest 23. juni Reeksamensuge/Sommer ferie 16