Til tjeneste. Diakoni betyder tjeneste. Ordet anvendes om den del af kirkens virke, der omfatter hjælp til nødstedte.

Transkript

1 i KØBENHAVN VOR FRUE KiRKE domkirken.dk 72. årgang nr. 4 september november 2008 Til tjeneste Diakoni betyder tjeneste. Ordet anvendes om den del af kirkens virke, der omfatter hjælp til nødstedte. Kirken har en række funktioner og opgaver, som er nødvendige for at være kirke: Der skal fejres gudstjeneste, hvor man med sang, forkyndelse og bøn takker Gud for livet og hans beskyttelse, og man samles om hans bord for at få del i ham. Og der skal døbes og undervises, så den kristne tro lever videre i de kommende generationer. Og så skal der øves diakoni, det vil sige, man skal dele alt det, man selv har fået for intet, med andre. Ingen kristen tro uden denne form for næstekærlighed, som altid vil have fokus på dem, der er mest udsat. Uanset om de findes lige uden for ens dør eller på den anden side af jorden. Al ulighed og uretfærdighed vil til alle tider være en anstødssten for kristne og en opgave at bekæmpe. Med Jesu eget liv som forbillede i tjeneste for næsten. Hvordan det bedst praktiseres, får vi ingen opskrift på det er vort eget ansvar. Sammen og hver for sig. Hvad er du til? Ét er sikkert: Kirken er altid til tjeneste. ag Christian Lemmerz: Monument for Afrika, bronze, Galleri Franz Pedersen, Horsens

2 Om Kirkens Diakoni Diakoni er græsk og betyder tjeneste. Det handler om pligten til at gøre godt imod sin næste. Selv om denne pligt gælder alle mennesker, har begrebet diakoni fået et særligt kristent indhold, fordi Jesus brugte det om sig selv:»jeg er iblandt jer som den, der tjener«(ordret: som diakon, Lukas 22,27) Af Anders Gadegaard I den kristne tro står den enkelte i centrum som den unikke person, der er uendeligt elsket og værdifuld i Guds øjne. Alligevel kan Guds kærlighed til den enkelte ikke tænkes uden den tjeneste at sige Gud tak og tjenesten at række kærligheden videre til andre. At sige Gud tak sker i musik og bøn, når vi kommer sammen til gudstjeneste. Og tjenesten for næsten sker, når vi deler, hvad der er vort, med andre. Gudstjeneste og tjeneste for næsten hører uløseligt sammen. Som Kristus tog al menneskelig lidelse på sig på korset og delte sig selv ud til enhver, som ville tage imod sådan fortsætter han med at gøre hver eneste gang, vi fejrer nadver i kirken. Fællesskabet ved bordet, hvor brød og vin deles og vi bliver ét med Kristus, skal fortsætte udenfor kirken, idet vi gør os til ét med dem, der lider her i verden. Deler ud af alt, hvad vi ejer: Materielle goder, tid, opmærksomhed, hjælp og støtte, solidaritet og venskab. Først og fremmest med dem, som lider nød af hvilken art og af hvilken grund det end måtte være. Dét er kirkens særlige grundlag for at øve diakoni: En Kristustjeneste i verden, for verdens skyld. Eller med Martin Luthers ord:»her må det gøre dig ondt at se alle de uretfærdige lidelser, der rammer uskyldige alt dette, som der er så overvættes meget af alle vegne i verden på samme tid. Her må du gøre modstand, handle, bede eller, hvis du ikke formår mere, have inderlig medlidenhed. Se, dette er at bære Kristi og hans helliges nød og genvordigheder.«politisk diakoni Til denne mission»for verdens skyld«hører at bidrage til det fælles bedste, og for en kristen må det altid ske ud fra forestillingen om det sande i Jesu ord og liv. Her ligger kirkens diakonale ikke bare opgave, men forpligtelse: At gøre gældende, hvad der tjener til retfærdighed og fred i fællesskabet. Og dermed også gøre opmærksom på, hvad der virker uretfærdigt. Al politik i et demokratisk samfund handler om at nå frem til det fælles bedste. Denne proces skal kirken bidrage til ud fra sin idealdannelse, som er forestillingen om Guds rige. Ikke fordi vi skal tro, at vi kan indføre det, men fordi vi skal tro, at vi kan sætte små tegn på det. Og vi kan indrette os med love og regler, så vi tvinges til at gøre dét, vi ved fra vores forestilling om Guds rige, der er ret og gavnligt for mennesker. Med næstekærlighedens etik, som vi kender den fra Jesus, som vores rettesnor. Hvor omsorgen for de mennesker iblandt os, der har det sværest, er det vigtigste. I et kristent samfund måles velfærd ikke så meget på materiel rigdom som på, hvordan vi tager vare på de ringest stillede. Hvor de svigtes, er det bl.a. kirkens pligt at gøre opmærksom på det og gøre noget ved det for den enkelte kirke og menighed på det lokale plan og så vidt muligt også på det nationale og internationale plan. Politisk diakoni, kunne man kalde det. Det er godt at give et måltid mad til hjemløse, som vi gør med spisestedet Den Sorte Gryde, men det er muligvis ikke godt nok, hvis det, de har mest brug for, er utraditionelle boliger. Så må vi søge at overbevise vore kommunale myndigheder om, at det skal der arbejdes for. Det er også godt at besøge ensomme og gamle, som vi 2

3 Alberto Giacometti og Barnett Newman: Skulpturgruppe,1955. Prolitteris, Zürich gør med vores besøgstjeneste, men hvis det de mest har brug for, er at komme i beskyttet bolig eller på plejehjem inden de bliver for affældige til at have glæde af det, jamen så er det dét, der skal arbejdes for politisk, fordi det gavner mest. Hvis den store hjælp, der kan skabe forbedring for mange udsatte, ligger i politiske forandringer, så må diakonien række længere end til de lokale løsninger. Oprørende forhold Den kristne vision tjener på denne måde som konstruktiv, skabende kritisk kraft i vort samfundsliv. At tænke og handle politisk i denne forstand er både påkrævet og nødvendigt. For den enkelte som kristen og for de kristne fællesskaber. På det nære lokale plan (som de eksempler, jeg har nævnt) og på det globale plan i kampen for en retfærdig(ere) fordeling af verdens goder. Det mest foruroligende, ja oprørende forhold i verden i dag, er den ufatteligt uretfærdige fordeling af verdens goder mellem os stenrige mennesker i vesten og de flere milliarder fattige i den tredje verden. Hvis kirken/kirkerne kunne bidrage til at ændre på dét f.eks. gennem en politisk kamp for ændrede handelsforhold mellem rige og fattige lande ville det også være udtryk for en sand kris ten diakoni. Det er én af de (mange)grunde til nødvendigheden af et verdensomspændende kirkeligt fællesskab (den økumeniske bevægelse): At hjælpe de fattigste befolkningsgrupper og støtte deres kirker i denne kamp for overhovedet at holde disse spørgsmål på den nale dagsorden. internatio Magtløs, ikke magtesløs Denne kirkelige indsats må og skal ske uden, at kirkerne opnår eller tildeles egentlig politisk magt. Overbevisningens kraft er den eneste, der er legitim for kirken. Der kan ikke drives direkte politik på en religiøs bevisning. Tror man det, begår man fundamentalismens fundamentale fejl. Troen er motivations og inspirationskraft, ikke en opskrift på den rette politik. Kirken skal ifølge sit væsen være magtløs. Men det er langtfra ensbetydende med, at den skal fremtræde som magtesløs. Den (vi) er kaldet til konstant at være optaget af tidens brændende spørgsmål for at bidrage til mere retfærdighed og mere lighed. Kaldet til over tjeneste. Alberto Giacometti: Frau für Venedig IV; Bronze,

4 Københavnsk diakoni Af Bjarne Lenau Henriksen Den københavnske diakoni er trendsættende, omstillings og udviklingsparat. Det har den været, siden industrialiseringen skabte et nyt København med komprimeret social armod i sidste halvdel af det 19. århundrede. Den københavnske diakoni er stadigvæk pionér og spydspids. Den går direkte ind i en hvilken som helst form for menneskelig elendighed for at finde ud af, hvad den rummer, og hvad den har brug for. Nøgternt og nænsomt ser den ind i og bag ved det mest kaotiske, uforståelige, ubegribelige og angstprovokerende menneskeliv for at se, om ikke Gud selv skulle være til stede. Det viser sig hver gang, at det er han. Det er derfor, den københavnske diakoni er progressiv og kan tage det lange seje træk. Den går fortsat ud til de yderste gærder og slår sig ned dér, hvor ikke så forfærdeligt mange andre ønsker at være. Den lever på gadeplan året rundt og har fingeren på pulsen døgnet rundt, også om natten hvor mørket skruer pulsen op i en sådan fart, at den næsten ikke kan mærkes. Den følges sammen med det misbrugte menneskeliv i en sådan grad, at den kommer til at ligne det. Der opstår et aparte, skævt og asymmetrisk venskab mellem den københavnske diakoni og det misbrugte, ødelagte og forspildte menneskeliv. Hjemløshed Den mest profilerede diakoni op er erer nederst på bunden af samfundet og er meget synlig i byens gadebillede. Den færdes i fuld offentlighed sammen med de socialt udsatte og sætter gaden under tag forskellige steder i byen, hvor de kan opholde sig og få pulsen i ro. Den udføres mest af de frivillige, private diakoniorganisationer, som har hjemløsheden som den største udfordring. Hjemløshed er i dag en samlebetegnelse for mennesker, der lever med en række sociale misforhold som f.eks. ubehandlede psykiske lidelser, varierende former for misbrug, fysiske sygdomme, kriminalitet, manglende fast bopæl og fast arbejde, offentlig forsørgelse/eller ingen forsørgelse, prostitution, tiggeri m.m. De hjemløse færdes på kryds og tværs i København. Brokvartererne har hver deres store andel af hjemløse. Kirkens Korshærs varmestuer er repræsenteret i kvartererne og tilbyder overlevelseshjælp i form af mad, tøj, bad, midlertidig overnatning og medmenneskeligt nærvær og omsorg. Multikulturel hjemløshed Den københavnske hjemløshed har i de sidste år fået et internationalt og multikulturelt tilsnit. På Nørrebro drejer det sig i vid udstrækning om somaliere. På Vesterbro er det polske og andre østeuropæiske EU borgere, der er kommet for at søge arbejde. Hertil kommer gruppen af handlede kvinder fra Østeuropa og Afrika. I de senere år er romaerne kommet til på flugt fra en ussel rumænsk fattigdom. I disse tilfælde arbejder diakonien uden grænser. Samtidig møder den en stigende fattigdom blandt familier, der lever af beskåret kontanthjælp. De sidder fast i fattigdomsfælden og bliver langtidsfattige med en så minimalistisk økonomi, at det mærkes på børnenes sundhedstilstand Den københavnske menighedsdiakoni ligger lettere underdrejet i forhold til disse tunge samfundsmæssige udfordringer. Det er primært den frivillige organisationsdiakoni, der er aktiv. Indsatsen kan få mere vægt, hvis menighederne gik aktivt med i det diakonale arbejde blandt udsatte mennesker. En organisatorisk og strukturel nytænkning er nødvendig. Skal diakonien slå igennem i København, skal menighederne og de diakonale organisationer stå sammen. Et eksempel på, at et sådant samarbejde kan lade sig gøre, er Mariatjenesten på Vesterbro, hvor Maria Kirke arbejder sammen med Kirkens Korshær. Det har betydet, at Mariatjenesten/Mariakirken har været åben for kvarterets nødstedte mennesker hver eneste dag og aften siden Her er menigheds og organisationsdiakoni blevet et fællesskab. Fremtidens diakoni vil kunne styrkes og udbygges, når der indgås partnerskaber mellem 4

5 menighed og organisation. Den diakonale organisation kan fastholde sin folkekirkelige identitet i det daglige arbejde, mens den med sin erfaring kan støtte sognemenigheden i at virkeliggøre dens diakonale forpligtelse. Hellere kunst end mennesker En helt anderledes, men meget stor udfordring for den københavnske diakoni er den øgede polarisering mellem normalbefolkningen og de udsatte grupper. De opleves som en trussel mod den danske middelklasses privilegerede liv, som ønsker dem fjernet fra deres nabolag. Mariatjenesten har siden 1990 levet med hetz fra Politi og lokale beboere, der ønsker kvarteret elendighedsfrit. Vesterbro har 9 forbuds zoner, hvor hjemløse ikke må tage ophold! I Blågårds Kirke, der forventes taget ud af sognekirkelig brug, er der heftig aktivitet blandt lokale beboere, som protesterer imod Kirkens Korshærs ønske om at etablere en diakonikirke med nye aktiviteter for hjemløse, fattige familier og etniske minoriteter. De ønsker en kirkebygning, der formidler kunst og folkeoplysning. Diakoniens allerstørste udfordring er, om den tør solidarisere sig med de udsatte. Det gør den kun, når den møder den nødstedte næste i øjenhøjde, også når han ligger ned, og det uanset om det passer ind i de velstilledes velfærdsæstetik. Der er rigelig med evangeliske begrundelser for kirkens solidaritet med de udstødte. Bjarne Leanu Henriksen er Generalsekretær for Kirkens Korshær Natkirken Natkirkens åbningstider: Søndag kl Torsdag og fredag kl med midnatsbøn kl Ny Ny sognemedhjælper er den 31 årige cand. teol. Christian Monrad. Han har bl.a. erfaring fra Ungdommens Røde Kors, hvor han var afdelingsleder i UngPåLinie/ UngOnline, et anonymt samtaletilbud for børn og unge. Christian er i øjeblikket i gang med et projekt, der skal tilbyde lektiehjælp og vejledning til studerende fanger i de danske fængsler. Christian vil være med til at give Natkirkens frivilligområde et løft. Menighedens opbakning og det frivillige engagement skal være Natkirkens grundlag og danne rammen om de aktiviteter og kirkelige handlinger som Natkirken indeholder allerede nu, siger han. Foto: Ann Mari Berg 5

6 Besøg med kultur En besøgsven kan åbne muligheder for at realisere et aktivt liv Af Anne Dorte Schwarz Nielsen Selv om man er 92 år og svagsynet, behøver man ikke være gået i stå. Det er Anna Vibeke Jørgensen et levende bevis på. Med børn bosat i udlandet og ikke flere venner på hendes egen alder, ja så kan livet blive trist, selv om gå på modet og appetitten på livet ikke fejler noget. Anna Vibeke efterlyste derfor en samtalepartner ved kommunens omsorgsbesøg. Jeg var lidt overrasket over, at det var Domkirkens telefonnummer jeg fik. Mit forhold til kirken er som de fleste andres. Er det ikke vanekristen, det hedder, spørger hun med et smil. Sognemedhjælper Liselotte Wiemer kom på besøg for at kunne finde den helt rigtige besøgsven. Det lykkedes ikke i første omgang, men 2. gang blev lykkens gang. Ikke blot for Anna Vibeke, men vist også for besøgsvennen. Det er nu fem år siden. Han er både veluddannet og dannet, siger Anna Vibeke, hvis hjem bærer præg af, at de samme ord kan sættes på hende selv. Ud over indholdsrige samtaler er det blevet til mange aktiviteter både på natklub, restauranter, udstillinger, i teateret og til koncerter. Gennem min besøgsven er jeg blevet mere nysgerrig om kristendommen, som betyder meget for ham. Da jeg bor tæt på domkirken, har jeg da også været til gudstjeneste. Jeg kan bedst lide at høre præsten tale. Salmer er ikke så meget for mig, for jeg kan jo ikke læse i salmebogen. Derimod er det spændende at høre, hvordan præsten udlægger dagens tekst. En af de helt store oplevelser var en rejse med besøgsvennen, som Anna Vibeke foretog sammen med en veninde. Turen gik til Kiev, og ikke mindst besøget i Sct. Michael Katedralen står tydeligt i erindringen. Den russisk ortodokse gudstjeneste med messedrenge, en vidunderlig bassanger og det»skuespil«med mennesker, der kommer og går og slår korsets tegn for dig, der udfolder sig ved sådan en messe, gjorde indtryk. På det seneste har Anna Vibeke været på besøg hos domprovsten for at tale lidt om, hvad der er muligt for en person, der ikke er døbt. Min mor døde i barselsseng, og jeg tror, at man i forvirringen glemte at få mig navngivet og døbt. Det opdagede jeg, da jeg som ung pige skulle have kørekort. På min medbragte attest stod der blot mine forældres navne og så at de havde fået en pige. Jeg kunne derfor selv beslutte, hvad jeg ville hedde, men jeg kunne nu ikke finde på noget andet end det, jeg altid var blevet kaldt, fortæller hun. Selv om Anna Vibeke Jørgensen benytter sig af Dansk Blindesamfunds oplysningsforbunds tilbud om kurser i sprog, filosofi o.l. så er der ingen tvivl om, at det bedste er besøgsvennen. Det er fantastisk, det kan varmt anbefales. Anna Vibeke Jørgensen i sit hjem. Foto: Ando 6

7 Fattigdom og ejendom Om Vor Frue Kirkes hjælp til hjemløse Midt i uddelingen af varm chili con carne på Rådhuspladsen i København spurgte en turist hvad anledningen var. På mit bedste engelsk svarede jeg»international Day of Poverty«, hvilket i turis tens øre blev til»property«, altså ejendom! Udover et godt grin, gav det god anledning til en nærmere snak om fattigdom. Af Susanne Torgard Den 17. oktober er af FN udnævnt til international fattigdomsdag. I Danmark er det blevet til Hjemløsedagen og derfor var kirken med på Rådhuspladsen, som en enkelt tråd i det store netværk af frivillige organisationer, der arbejder både for at gøre opmærksom på og for at bedre situationen for det stigende antal mennesker, der er hjemløse. I februar 2008 prøvede organisationerne bag Hjemløsedagen også kræfter med et nødherberg i Thorsgade, og vi tager udfordringen op igen til vinter. I det daglige finder mange hjemløse og socialt udsatte mennesker ind i Vor Frue kirke. Dels er kirken jo bogstaveligt et rum, der giver ly, mulighed for en pause, et sted at sidde, og dels søger vi at skabe et andet rum, hvor hjælp kan gives uden det kræver registrering, aftaler og sagsbehandling. Her er hjælpens karakter mangeartet. Der kan være megen snak med herlige historier, tragiske hændelser, dybe problemer og finurlige livsfilosofier. Der kan være konkrete ønsker om praktisk hjælp, enkelte gange af økonomisk art, men ofte er det ganske enkelt et ønske om en spisebillet til Den Sorte Gryde og nej, det er ikke burgerkæden af samme navn. Udover at være en hel basal hjælp til dagens måltid varme mad, er den røde spisebillet ofte indledningen til en god kontakt, så det f.eks. i svære livssituationer bliver naturligt at bruge kirken som støtte. Engagementet i de hjemløses vilkår grundes selvfølgelig i den almindelige, medmenneskelige forpligtigelse til hjælp og omsorg, bekræftes i det kristne budskab om kærlighed til næsten og i det faktum at Vor Frue kirke er tildelt opgaven at være sognekirke for alle her i København, der netop ikke har en adresse og dermed heller ikke en egentlig sognekirke. Sorte Gryde Den Sorte Gryde ligger i Gothersgade, i Dronning Caroline Amalies Hus og siden den åbnede i 1996, har kokken Hans og gode hjælpere tilberedt og serveret et solidt og sundt varmt måltid til mellem 50 og 70 mennesker på alle hverdage året rundt (bortset fra juli måned). Initiativet var primært sognepræst Mads Bjørn Jørgensens, og nu drives Den Sorte Gryde som en del af Citykirkesamarbejdet, pt. hovedsagligst i kraft af midler fra Sct. Andreas, Trinitatis og Vor Frue Kirker, men med et budget på kr. er hjælpen fra en række private fonde og legater helt uundværlig. 1. september og 17. oktober Nogle gange er det gryderne, der ruller ud og kommer til menneskene der, hvor de er. Den 1. september kl sker det på Christiansborg Slotsplads i anledning af udgivelsen af Peter Olesens bog»spegepølsen og Suppeterrinen«, hvor Sorte Gryde og Caroline Amalie er beskrevet sammen med andre finurlige københavnernavne. Desuden afholdes reception denne dag kl i Sorte Gryde, Gothersgade 141, i anledning af udgivelsen af bogen. Den 17. oktober kl er det Hjemløsedagen på Rådhus pladsen det gælder, både med chili og med opfordring til at støtte arbejdet. 7

8 Foto: Mark Knudsen/Monsun Bispekåber i Domkirken Den gyldne kåbe som biskop Mynster fik af Christian den 8. i 1840 blev brugt helt frem til Nu er den udstillet i kirkens museum, sammen med andre kirketekstiler. På udstillingen vises to af kirkens messehagler og i alt fem af kirkens bispekåber, med fokus på to af Vor Frue Kirkes stærke symboler, nemlig Marias Bebudel se og Jerikorosen. For at komme til udstillingen skal man op i koret, bag om alteret og op ad trappen. Foruden historien om kåberne fortælles også kirkens historie i billeder og tekst. Efter besøget kan man fortsætte helt ned under gadeniveau og se resterne af den gotiske kirkebygning, der blev bygget i årene efter Museet er åbent tirsdage, onsdage og torsdage kl Pilgrimsvandring i by og ved vand Søndag den 21. september kl. 14 fra Vor Frue Kirke Vi mødes i kirkens kor, og vandringen indledes med en kort andagt i kirken Til alle tider har mennesket vandret også efter Gud. Kristendommen er præget af vandringen og vejens billeder. I den kristne tradition har man fra gammel tid valfartet til helligsteder og relikvier. Men man har også altid vidst, at der skete noget ganske særligt på vandringen. I den protestantiske pilgrimstradition er fokus sat ikke på bestemmelsesstedet men på selve vandringen: Bevægelsen og den indre monolog, der bliver til bøn og samtale. Den indre og den ydre vandring, der smelter sammen i tiden til eftertanke. Den levende tro og det levede liv. Opmærksomheden på de nye eller de kendte omgivelser og os selv som del af skaberværket. Denne søndag går vandringen gennem by og langs vand, i stilhed, andagt og bøn. Undervejs fejrer vi nadver i det fri. Vandringen er på 6 8 km og foregår i rask tempo, og vi er tilbage ved Vor Frue inden 17 tjenesten. Husk, gode sko og tøj der passer til vejret. Vandringen forestås af sognepræst Pernille Østrem. Alle er velkomne, uanset om de er pilgrims novicer eller har vandret til Santiago de Compostela. PØ 8

9 Københavns Drengekor i efteråret 2009 bliver et sandt jubelår for klassisk kormusik. Der er runde år for både Händel, Purcell, Mendelssohn og Haydn. For at opføre så meget musik som muligt af komponisterne, tager vi hul på fejringen allerede i 2008 Af Ebbe Munk I dag har vi måske den oplevelse, at engelsk kormusik i baroktiden er ligeligt repræsenteret med Henry Purcell og Georg Friedrich Händel. Men de repræsenterer hver deres århundrede af samme stilepoke og komponerede ofte musik til de samme typer af anledninger, til de samme tekster, men med et vidt forskelligt resultat. Desuden var Purcell født i den engelske kortradition, mens Händel bragte nye tiltag med til England, da han ankom til det engelske hof fra Hannover i Georg den IIIs følge. Københavns Drengekor vil indlede fejringen af Händel og Purcell med en håndfuld af de berømte kongelige Anthems flere af dem med samme tekstforlæg. Det bedst kendte af dem er nok Zadok the Priest, der lød i Domkirken sidst ved kronprinsparrets bryllup i De kan opleves ved Kirkemusikaftenen fredag den 7.november kl. 20. Koncerten gennemføres i samarbejde med Druen DRs ungdomssymfoniorkester og dirigeres af Ebbe Munk. I de kommende sæsoner vil der også bliver lejlighed til at opleve de større»symfoniske«klassikere som Haydns Skabelsen og Nelson Messen, Händels oratorium Israel in Egypt og Mendelssohn som luthersk kirkemusiker fra sin tid som kantor i Berliner Dom. Den spanske Ambassade i København har sammen med Augustinus Fonden taget initiativ til en koncert med spansk kormusik. Udgangspunktet er den spanske renæssance, men der vil også være nyere musik. Programmet spænder fra 1500 tallets mestre Morales og Victoria over Soller til Granados. Koncerten er søndag den 28. september kl.14. Den spanske orgelmusik vil blive præsenteret af Flemming Dreisig, consort musikken af Den Kongelige Livgardes Messingensemble og kormusikken af Københavns Drengekor. Ebbe Munk dirigerer. Som opfølgning på denne koncert vil også årets Kulturnat fredag den 10.oktober kl. 20 og kl. 21 være med et spansk tema Spanske Hymner til Vor Frue. Efterårets vespere begynder Alle Helgen, lørdag den 1. nov. kl. 19. ORGELMATINÉER OKTOBER Den 4. Den 11. Den 18. Den 25. NOVEMBER Den 1. Den 8. Den 15. Den 22. Den 29. Lørdage kl. 12 fri adgang Rasmus Gravers Knive, tenor, Hanne Kuhlmann, orgel Bach, Händel Elisabeth Ørsnes, alt, Hanne Kuhlmann, orgel Bach, Mozart, Gade Stefan Cushion, baryton, Flemming Dreisig, orgel Bl.a. Messiaen Lene Arberg, alt, Flemming Dreisig, orgel Sasse Flodgaard, alt, Flemming Dreisig, orgel Wagner Simon Reichert, orgel Buxtehude, Duruflé, Liszt, Escaich Hans Jørgen Østergaard, orgel Mendelssohn, Liszt, Østergaard Henrik Bo Hansen, orgel Hampus Lindwall, orgel Demessieux og Lindwall (improvisation) Sangeftermiddage i Trinitatis sognehus, Pilestræde 67, kl Det er sangens år, og alle er velkomne til at deltage i fællessang. Der er gratis adgang, og man kan købe kaffe og kage i pausen for 10 kr. Ved flygelet sidder organist Søren Chr. Vestergaard. Torsdag 25. sept. vælges sangene af sangerinde og sangskriver Elisabeth Gjerluff Nielsen. Torsdag 23. okt. vælges sangene af biskop Erik Norman Svendsen. Torsdag 27. nov. vælges sangene af domprovst Anders Gadegaard. 9

10 Det sker i Domkirken Børn i kirken, dyr i biblen I samarbejde med Menighedsbørnehaven i Skt. Peders Stræde inviterer vi til englesang og dyrebrøl. Vi skal finde dyrespor i biblen og høre om både løven og lammet, slangen og æslet. Vi har de 3 til 5 årige i tankerne, men alle børn er velkomne. Det er tors. kl. 10, vi mødes oppe ved dåbsenglen og efter en god time slutter vi af med at tænde lys og tegne engle. Ved Susanne Torgard og Jesper Stange. Torsdage 11. og 25. sept. 9. og 23. okt. 13. og 27. nov. samt 11. dec. Englene forrest!! Vi skal gå historien om barnet, der blev født og lagt i en krybbe. Historien springer ud af biblen og vi følger med, både til stalden, forbi englene og sammen med de vise mænd fra Østerland. Når barnet er fundet og bogen er lukket igen taler vi videre i Rotunden over en æbleskive eller ti. Alle er velkomne. Ved Susanne Torgard og Jesper Stange. Krybbespil søn. den 7. dec. kl. 14. Høstgudstjeneste med stående frokostbord d. 14. sept. kl. 10 Før præstens prædiken inviteres alle børn med ud i Rotunden. Her skal vi lave lagkager af høstens dejlige frugter. Lagkagerne serveres til den frokost som kirken byder på i forhallen. Kirkekaffe Hver søndag efter højmessen er der kaffe og tid til en snak i forhallen. Skulle du have lyst til at lave kaffen, så kontakt sognemedhjælperne Susanne Torgard eller Liselotte Wiemer. Oplysningstiden Ved eftermiddagsmøderne i efteråret 2008 vil vi sætte fokus på den epoke, vi kalder oplysningstiden. Det var dengang, Gud (og djævelen) så at sige trak sig tilbage fra verden, og menneskers religiøse hverdagsdialog blev erstattet med andre metoder til at få overblik over verden. Med foredragsrækken skulle vi gerne blive klogere på både oplysningstiden og vor egen tid mht. religiøsitet, kultur og samfund. Velkommen til»oplysningstid«følgende torsdage i Trinitatis sognehus, Pilestræde 67, kl : 11. sept. 9. okt. og 13. nov. Den 11. sept., med professor Erik A. Nielsen: Om Holberg Juleindledning Foredragsrækken sluttes torsdag d. 11. dec. kl med den traditionsrige juleindledning. Først er der andagt i Trinitatis kirke, hvor præludiet ikke spilles på orglet, men synges af Luciabruden og alle hendes terner. Derefter er der kaffebord og adventshygge. Tilmelding er nødvendig på kordegnekontoret fra 1. nov. til den 8. dec. Fredagsfrokost Hver anden uge, efter fredagens andagt, er alle velkomne til et let måltid mad. Vi mødes i Rotunden til sang og hyggeligt samvær. Det koster 10 kr. Datoerne i efteråret er: 5. og 19. sept., 3. og 31. okt. samt 14. og 28. nov. Den 17 okt. er spisningen flyttet udendørs til Rådhuspladsen, se side 7. Omvisning i kirken v. cand.phil. Helle Blomquist. Hør den gode historie om kirken og få mulighed for at komme på steder, der ikke er tilgængelige på egen hånd. Turen er desværre ikke let for gangbesværede. Lør. den 13. og 27. sept. kl Menighedsrådsvalg Der er valg til menighedsrådet ved Vor Frue Kirke til november. Offentligt orienterings- og opstillingsmøde 10. sept. kl. 19 i kirkens Rotunde, indgang fra Fiolstræde. Himmelske samtaler i Fiolstræde Når vi ikke har mere for men tid til at tænke efter. I foråret udgav medlem af Vor Frue sogns menighedsråd, Bente Hansen Gud og hvermand en bog om tro og politik. Gennem møder med personer, som har krydset Bente Hansens liv så tæt, at der mellem år og dag er opstået ganske væsentlige samtaler om religiøsitet, spejler forfatteren de grundlæggende kristne spørgsmål. På den måde kan bogen læses som en formidabel folkelig troslære. Vi vil som baggrund for efterårets himmelske samtaler læse et kapitel til hver gang. Deltagelse forudsætter derfor, at man læser bogen. Samtalerne finder sted i Jesper Stanges præstebolig Fiolstræde 8 st. tirsdagene 9. og 13. sep., 7. og 21. okt., 4. og 18. nov. Hver gang fra Tilmelding til enten Susanne Torgard, eller Jesper Stange

11 Gudstjenester september november 2008 SEPTEMBER: Torsdag den 4. Fredag den 5. Søndag den 7. kl. 11: Jesper Stange kl. 10: Pernille Østrem 16. s. e. trinitatis kl. 14: Pernille Østrem, konfirmandgudstjeneste Torsdag den 11. Fredag den 12. Søndag den 14. kl. 17: Anna Mejlhede kl. 11: Johannes Langhoff kl. 10: Jesper Stange, høstgudstjeneste 17. s. e. trinitatis kl. 14: Jesper Stange, konfirmandgudstjeneste Torsdag den 18. Fredag den 19. Søndag den 21. kl. 17: Lone Fatum kl. 20: Taizéandagt med Natkirkens kor kl. 22: Pernille Østrem, nadvergudstjeneste kl. 11: Pernille Østrem kl. 10: Anders Gadegaard 18. s. e. trinitatis kl. 14: Pernille Østrem, Pilgrimsvandrings gudstjeneste Torsdag den 25. Fredag den 26. Søndag den 28. kl. 17: Jesper Stange kl. 11: Jesper Stange kl. 10: Jesper Stange 19. s. e. trinitatis kl. 14: Drengekorskoncert med spansk kor OKTOBER: Torsdag den 2. Fredag den 3. Søndag den 5. kl. 17: Signe M. Berg kl. 11: Anders Gadegaard kl. 10: Pernille Østrem 20. s. e. trinitatis kl. 17: Anders Gadegaard Onsdag den 8. Torsdag den 9. Fredag den 10. Søndag den 12. kl. 20: Taizéandagt med Natkirkens kor kl. 19: Landemode, prædikant: Gotfred Larsen kl. 11: Anna Mejlhede kl. 23: Jesper Stange (Kulturnatten) kl. 10: Jesper Stange 21. s. e. trinitatis kl. 17: Anders Gadegaard Torsdag den 16. Fredag den 17. Søndag den 19. kl. 11: Signe M. Berg kl. 10: Anna Mejlhede 22. s. e. trinitatis kl. 17: Jesper Stange Torsdag den 23. Fredag den 24. Søndag den 26. kl. 11: Pernille Østrem kl. 10: Anders Gadegaard 23. s. e. trinitatis kl. 17: Harald Nielsen Torsdag den 30. Fredag den 31. NOVEMBER: Lørdag den 1. Søndag den 2. Allehelgens dag Torsdag den 6. Fredag den 7. Søndag den 9. kl. 11: Jesper Stange kl. 19: Jesper Stange, vesper kl. 10: Jesper Stange kl. 14: Anders Gadegaard og Tom Kjær Mindegudstjeneste for døde spædbørn kl. 17: Anders Gadegaard kl. 20: Taizéandagt med Natkirkens kor kl. 22: Susanne Olsen, nadvergudstjeneste kl. 11: Anders Gadegaard kl. 10: Anders Gadegaard 25. s. e. trinitatis kl. 17: Jesper Stange Torsdag den 13. Fredag den 14. Søndag den 16. kl. 11: Signe M. Berg kl. 10: Anders Gadegaard 26. s. e. trinitatis kl. 17: Mogens Hansen Torsdag den 20. Fredag den 21. Søndag den 23. Sidste s. i kirkeåret Torsdag den 27. Fredag den 28. Lørdag den 29. Søndag den 30. kl. 11: Pernille Østrem kl. 10: Jesper Stange kl. 17: Pernille Østrem kl. 11: Jesper Stange kl. 19: Anders Gadegaard, vesper kl. 10: Anders Gadegaard 1. s. i. advent kl. 14: Anders Gadegaard, musikgudstjeneste kl. 17: Jesper Stange 11

12 Rundbordsprædikener Mon ikke det ofte hænder, at en og anden sidder på kirkebænken til gudstjenesten og tænker:»hvorfor mon lige præsten siger sådan? Bare jeg havde fået læst teksten hjemmefra og fået talt med nogen om den på forhånd, så jeg var sporet ind på, hvad det her skulle handle om!«nu er muligheden der! Og tilmed sådan, at jeg lover, at den rundbordssamtale, jeg inviterer til, vil få indflydelse på den efterfølgende søndags prædiken. Så den forhåbentlig bliver så meget mere vedkommende, lige til tiden. Samtalerne finder sted hos mig (Fiolstræde 8) på følgende onsdage kl : Den 22. oktober, 12. november og 17. december. Tilmelding finder sted til hver enkelt gang senest ugedagen før til kirkekontoret, tlf Max. deltagerantal: 15. Er holdet fuldtegnet, skal man blot lade sig skrive op til den følgende aften. Teksterne, som skal være læst og overvejet på forhånd, er til 23. søndag efter trinitatis: Markus 12,38-44, til 26. søndag efter trinitatis: Matthæus 13,24-30 og til 4. søndag i advent: Johannes 1, Jeg vil supplere med historiske og tekstkritiske bemærkninger undervejs i samtalerne. Anders Gadegaard Adresser Vor Frue Kirkes kontor Pilestræde 67, 1112 Kbh. K., Tlf: man.- ons. 10 til 13, tors. 10 til 18, fre. 10 til 13 kontor@domkirken.dk Domprovst Anders Gadegaard Fiolstræde 8, 1171 København K Tlf: , hjemme: Tlf: Fax: , abg@km.dk Træffes kl undt. man., tors. tillige kl Sognepræst Jesper Stange Fiolstræde 8 st København K Tlf: , mobil: jst@km.dk. Træffes kl undt. fre. Sognepræst Pernille Østrem Mimersgade 126B 2.th N Tlf: pernille@oestrem.com Natkirkepræst Signe M. Berg Træffes torsdag og fredag. Iøvrigt efter aftale. Tlf: mobil: smb@get2net.dk Kulturnatten i Vor Frue Kirke Kulturnatten er begyndelsen på børnenes efterårsferie, fredag den 10. oktober. Vor Frue Kirke vil naturligvis igen i år deltage hvor Københavns Drengekor under ledelse af Ebbe Munk kl. 20:00 og kl. 21:00 synger spanske hymner til Vor Frue. Domorganist Flemming Dreisig ved orglet og liturg Jesper Stange. Der bliver også mulighed for at høre vores nye organist Hanne Kühlmann bla. til Musikgudstjeneten kl. 23:00., hvor kirkens eget kantori medvirker. Liturg er Jesper Stange. Kirkens museum er åbent, og der er fri entré. Kulturpas kan købes på S-togsstationer, museer og biblioteker i København og på Frederiksberg, Movia Kundecenter på Rådhuspladsen og på Sognepræst Anna Mejlhede Frederiksborgg. 41, 2. tv, 1360 Kbh K Tlf: , anna.mejlhede@gmail.com Træffetid i Sankt Andreas Kirke: Tirs. og tors og efter aftale. Træffetid hjemme: Ons. kl Domorganist Flemming Dreisig Tlf: dreisig@domkirken.dk Organist Hanne Kuhlmann Tlf: hannekuhlmann@get2net.dk Kirketjenere Tlf: bedst kl og ktj@domkirken.dk Sognemedhjælper Susanne Torgard Tlf sognemhj@domkirken.dk Sognemedhj. Liselotte Wiemer Tlf: liselotte@domkirken.dk Sognemedhjælper Christian Monrad christian@natkirken.dk Menighedsrådsformand Ole Ehlers, Violinvej 4, 2730 Herlev Tlf: , ole.ehlers@webspeed.dk Kirkeværge Viggo Grunnet Tlf.: Domkirkens åbningstider Morgenandagt alle Gironummer: , eller hvis du ikke bor i sognet mandag-lørdag hverdage Kirkekontoret tegn abonnement 50 kr./år. torsdag-fredag tillige Domkirken udgives af Pilestræde 67 Ansv. red.: Anders Gadegaard søndag Vor Frue sogns menighedsråd København K. Layout: Mediesyndikatet Monsun herefter Natkirke til Støt bladet med en gave, Tryk: Arco