Rapport om marginaliserede nydanske børn og unge

Transkript

1 Rapport om marginaliserede nydanske børn og unge Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration Marts 2009

2 Rapport om marginaliserede nydanske børn og unge Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration Marts 2009

3 Rapport om marginaliserede nydanske børn og unge Regeringens arbejdsgruppe for bedre integration Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K. Tlf.: Fax: E-post: inm@inm.dk Redaktionen er afsluttet den 20. februar ISBN: Elektronisk ISBN: Pris: 100 kr. inkl. moms Oplag: 500 stk. Forsidefoto: Scott Witter Øvrige fotos: Mads Nissen, Lars Poulsen, Joachim Adrian, Rasmus Baaner, Niels Åge Skovbo og Anders Vendelbo Tryk og layout: Schultz Grafisk Publikationen kan købes ved henvendelse til: Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Tlf.: Den elektroniske publikation kan hentes på Afrunding kan medføre, at tallene i rapportens tabeller ikke summer til totalen. Desuden er nogle af beregningerne i rapporten foretaget på baggrund af afrundede tal.

4 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 5 Kapitel 1: Indledning Arbejdsgruppens opgaver, sammensætning og arbejde Rapportens emne Rapportens opbygning 24 Kapitel 2: Et generelt billede af nydanske børn og unge Generel beskrivelse af nydanskere i Danmark Børn i dagtilbud Børn og unge i grundskolen Unge på ungdoms- og videregående uddannelser Unge på arbejdsmarkedet 50 Kapitel 3: Marginaliserede nydanske børn og unge: Afgrænsning og beskrivelse Afgrænsning af marginaliserede nydanske børn og unge Alternative afgrænsninger af marginaliserede børn og unge Arbejdsgruppens afgrænsning af nydanske børn og unge, der er i risiko for at blive marginaliserede eller er marginaliserede Beskrivelse af marginaliserede nydanske børn og unge Beskrivelse af de fire aldersgrupper Beskrivelse af de fire delmålgrupper 88 1

5 Kapitel 4: Årsager til marginalisering blandt nydanske børn og unge Generelle årsager til marginalisering Familiebaggrund Institutionsliv Samfundsliv Årsager til marginalisering inden for de fire delmålgrupper Fagligt svage nydanske børn og unge Socialt udsatte nydanske børn og unge Nydanske unge på kanten af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Isolerede unge nydanske kvinder 138 Kapitel 5: Oversigt over statslige initiativer for at modvirke marginalisering blandt børn og unge Indledning Statslige initiativer for at modvirke marginalisering blandt børn og unge Indsatsen for fagligt svage nydanske børn og unge Indsatsen for socialt udsatte nydanske børn og unge Indsatsen for nydanske unge på kanten af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Indsatsen for isolerede unge nydanske kvinder 164 Kapitel 6: Arbejdsgruppens forslag og anbefalinger Arbejdsgruppens generelle overvejelser og forslag Arbejdsgruppens forslag og anbefalinger i forhold til fagligt svage nydanske børn og unge 177 2

6 6.3 Arbejdsgruppens forslag og anbefalinger i forhold til socialt udsatte nydanske børn og unge Arbejdsgruppens forslag og anbefalinger i forhold til nydanske unge på kanten af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Arbejdsgruppens forslag og anbefalinger i forhold til isolerede unge nydanske kvinder 199 Bilag 1: Arbejdsgruppens kommissorium 203 Bilag 2: etniske minoritetsbørn og -unge 207 Bilag 3: Arbejdsgruppens idékatalog 237 3

7 Pigefestivalen på Nørrebro arrangeres af Projekt Pigeliv, der under Mellemfolkeligt Samvirke laver projekter for unge nydanske piger.

8 Sammenfatning Indvandrerbander og brændende biler. De fleste borgere har på nethinden billeder af nydanske unge i konflikt med politiet på Nørrebro. Af indhyllede unge kvinder, som lever afsondret fra det danske samfund. Og af nydanske teenagedrenge, der hænger ud på gaden midt i skoletiden. Billederne er langt fra sigende for hele gruppen af nydanske børn og unge. Hovedparten klarer sig godt i skolen, får uddannelse og job. Men denne rapport dokumenterer, at der er en stor gruppe, som er meget isoleret i forhold til det danske samfundsliv og fællesskab. Rapporten tegner et detaljeret billede af, hvem disse børn og unge er. Fire ud af ti nydanske børn vokser op i et hjem, hvor en eller begge forældre ikke er på arbejdsmarkedet. Og mere end hver tiende af de unge nydanskere står uden for både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Det giver dem hårde odds i forhold til at skabe sig en tilværelse med muligheder. De affødte negative effekter for samfundet er også mange og store. I sin yderste konsekvens udløser marginaliseringen utilpasset eller ligefrem kriminel adfærd - som ved de tilbagevendende uroligheder på Nørrebro. Rapporten opregner bud på årsager til marginaliseringen, præsenterer de væsentligste igangværende initiativer og fremlægger anbefalinger til en yderligere indsats. Alt sammen med det mål, at færre nydanske børn og unge i fremtiden har udsigt til et liv på kanten af eller helt uden for samfundet. Om rapporten Bag rapporten står en tværministeriel arbejdsgruppe, nedsat af regeringen med den opgave at identificere konkrete udfordringer på integrationsområdet og foreslå initiativer, der gavner integrationen. Anbefalingerne vil indgå i regeringens beslutningsgrundlag for fremtidige udspil på området. Denne rapport sætter fokus på de marginaliserede børn og unge fra ikkevestlige lande i aldersgruppen fra 0 til 29 år. Anbefalingerne er blevet til i en åben proces med en række andre myndigheder, organisationer, eksperter og praktikere. Arbejdsgruppen har haft møder med fagfolk, været vært ved et større seminar, udgivet et debatoplæg og skabt et idékatalog med omkring 100 5

9 projekter og andre lokale initiativer. Idékataloget indgår som bilag til rapporten, og bidragene til idékataloget kan læses på hjemmesiden: De mange input har givet arbejdsgruppen vigtig inspiration. Nydanske børn og unge For at identificere de marginaliserede nydanske børn og unge har arbejdsgruppen først kikket på hele gruppen af nydanske børn og unge: Der er i Danmark godt børn og unge, som er enten indvandrere eller efterkommere efter indvandrere fra ikke-vestlige lande indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kaldes her i rapporten under ét for nydanskere. I 2020 vil antallet af nydanske børn og unge være vokset med , viser en fremskrivning. De unge nydanskere har rødder i mange forskellige lande. Flest har oprindelse i Tyrkiet, efterfulgt af Irak, Libanon, Somalia og Pakistan. Andelen af nydanske børn og unge er størst i de københavnske vestegnskommuner og mindst i de vestjyske kommuner. Omkring nydanske børn og unge under 18 år bor i de 37 udsatte boligområder, som Regeringens Programbestyrelse har udpeget. Det svarer til, at knap hver fjerde af de nydanske børn og unge under 18 år bor i disse boligområder, hvor der er en høj koncentration af indvandrere og efterkommere og af beboere uden for arbejdsmarkedet. En stor del af de nydanske børn går i dagtilbud. 3-5-årige efterkommerbørn går næsten lige ofte i børnehave og andre dagtilbud som danske børn. I grundskolen er næsten én ud af ti elever tosproget, men andelen svinger meget fra skole til skole. På ni ud af ti skoler er op til hver femte elev tosproget. På 29 skoler er mere end 60 pct. af eleverne tosprogede. I uddannelsessystemet efter grundskolen klarer nydanske unge sig bedre end tidligere. Flere er i gang med en ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Men der er lang vej, før nydanske unge bliver lige 6

10 så veluddannede som deres danske jævnaldrende. Mange nydanske unge opgiver undervejs i uddannelserne. Jobmæssigt lysner det også. Markant flere unge nydanskere er kommet ind på arbejdsmarkedet. Men for især unge indvandrerkvinder er beskæftigelsesfrekvensen fortsat lavere end for danske unge kvinder. Marginaliserede nydanske børn og unge. Hvor mange og hvem? Arbejdsgruppen har defineret en bruttomålgruppe med henblik på at indhente statistik om nydanske børn og unge, der er i risiko for at blive marginaliserede eller er marginaliserede. I bruttomålgruppen indgår: Indvandrer- og efterkommerbørn (0-15 år) fra ikke-vestlige lande, hvor en eller begge forældre står uden for arbejdsmarkedet, og Unge indvandrere og efterkommere (16-29 år) fra ikke-vestlige lande, der står uden for arbejdsmarkedet og ikke er i gang med en ungdomseller en videregående uddannelse. Det er væsentligt at understrege, at størstedelen af bruttomålgruppen af nydanske børn og unge ikke nødvendigvis er marginaliserede og ofte vil ende med at have et ganske normalt uddannelses- og arbejdsliv uden kontakt til de sociale myndigheder eller politiet. Arbejdsgruppens statistiske gennemgang viser, at af de nydanske børn og af de nydanske unge er i bruttomålgruppen. Det svarer til mere end hver fjerde af de nydanske børn og unge. Blandt danske børn og unge er det mindre end hver tiende. At en relativt stor gruppe nydanske børn og unge har risiko for marginalisering skyldes mange forhold. Rapporten opregner en række af de vigtigste. Herunder: Mange nydanske børn og unge har forældre med et lavt uddannelsesniveau, som ikke er i arbejde, har svage danskkundskaber og mangler viden om det danske samfund. Når børnene kommer i skolealderen, kan 7

11 det betyde, at forældrene ikke kan være rollemodeller, hjælpe med lektier og vejlede om valg af uddannelse. En del nydanske børn og unge har dårlige danskkundskaber og mangler et netværk blandt danskere. Meget tyder på, at nogle lærere har lavere forventninger og stiller mindre krav til nydanske elever end til danske elever, og at en gruppe arbejdsgivere fravælger nydanske ansøgere. Mange nydanske elever forlader på den baggrund grundskolen med så dårlige kvalifikationer, at de ikke er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Særligt på erhvervsuddannelserne er frafaldet stort. En stor gruppe står dermed uden en uddannelse efter grundskolen og har derfor svært ved at få et arbejde. I nogle tilfælde kan marginaliseringen give sig udtryk i kriminalitet. Fire typer marginalisering Rapporten opdeler marginaliserede nydanske børn og unge i fire profiler: Fagligt svage Socialt udsatte Unge på kanten af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Isolerede unge kvinder En del børn og unge slås med mere end én af disse fire typer marginalisering samtidig. 8

12 Fagligt svage Altid bagud Bülent Özdemir er i dag pædagog. Som tyrkisk efterkommer, har vejen til uddannelse imidlertid været alt andet end nem. De faglige problemer begyndte i folkeskolen: - Jeg var altid fagligt bagud, da jeg kæmpede med både at lære det danske sprog og få ny faglig viden. Jeg havde især svært ved skriftlige opgaver. Det betød meget for mig at blive accepteret, som den jeg er/var, og ikke som en dansker eller blive set på som perker. Det fyldte langt mere i mit liv end at blive fagligt dygtig. Desuden kendte mine forældre ikke til det danske skolesystem, og jeg lod som om, jeg aldrig fik lektier for. Vendepunktet for Bülent var, at han fik en kontaktperson i 10. klasse. Det gjorde Bülent mere åben omkring sine faglige problemer, og han fik ekstratimer på VUC, så han kunne komme ind på pædagoguddannelsen. Bülent Özdemirs eksempel er ikke enestående. Faglige problemer er en fælles udfordring for mange nydanske børn og unge. Gradvist gennem skoletiden bliver det tydeligt, at gruppen generelt udvikler sig fagligt ringere end deres danske klassekammerater. I 9. klasse har omkring halvdelen af de nydanske elever læsefærdigheder, der er så dårlige, at de ikke kan tage en ungdomsuddannelse, hvor der stilles boglige krav. En elev defineres i rapporten som fagligt svag, hvis han eller hun ved folkeskolens afgangsprøve får et karaktergennemsnit på under seks efter den gamle 13- skala. Det var realiteterne for 21 pct. af indvandrerne og 17 pct. af efterkommerne i 9. klasses afgangsprøve i Kun fire pct. af de danske elever klarede 9. klasses afgangsprøve med et karaktergennemsnit på under seks. Ved 10. klasses afgangsprøve var andelen af fagligt svage unge indvandrere og efterkommere endnu højere, og det faglige efterslæb i forhold til de danske kammerater var vokset yderligere. 9

13 Der er også store geografiske forskelle. I de ti kommuner, der har flest nydanske elever, er andelen af fagligt svage nydanske afgangselever højest i de københavnske forstadskommuner Ishøj, Høje-Taastrup, Rødovre og Albertslund. Her fik omkring hver fjerde nydansk elev under seks ved 9. og 10. klasses afgangsprøve. Årsagerne til nydanske børns og unges faglige problemer er blandt andet at finde i familierne. Forældrenes lave uddannelsesniveau og dårlige beskæftigelsessituation gør det sværere at stimulere og støtte børnene i deres indlæring. Især når undervisningen i de højere klasser baseres på mere abstrakte begreber. Desuden tyder meget på, at nogle lærere har lavere forventninger og stiller mindre krav til nydanske elever end til danske elever. En stribe eksisterende initiativer hjælper fagligt svage nydanske børn og unge. Blandt andet: Tidlig sprogstimulering Lidt over halvdelen af alle tosprogede børn modtager mellem treårsalderen og skolestart sprogstimulering. Kommunerne har pligt til at sikre obligatorisk sprogstimulering for alle tosprogede førskolebørn, der har behov for at få udviklet deres danskkundskaber. Undervisning i dansk som andetsprog i skolen Tosprogede elever skal henvises til basisundervisning i dansk, hvis de mangler tilstrækkelige danskkundskaber til at deltage i den almindelige undervisning. Er eleven i stand til at deltage i den almindelige danskundervisning, men behøver støtte, skal han eller hun henvises til supplerende danskundervisning. Styrket faglighed i folkeskolen Fagligheden er styrket ved at indføre bindende trin- og slutmål for folkeskolens fag, nationale test og elevplaner. Kommunerne skal udarbejde kvalitetsrapporter om blandt andet indsatsen i dansk som andetsprog. Folkeskolens afgangsprøver er desuden gjort obligatoriske, og der er afsat midler til flere timer i en række fag og til efteruddannelse af lærere og ledere. Styrket vejledning om uddannelse Syv regionale og cirka 50 kommunale vejledningscentre skal opfange og støtte elever, der har en øget risiko for ikke at starte på eller fuldføre en ungdoms- 10

14 uddannelse. Vejledningen kan begynde i 6. klasse, og der skal ske en systematisk opsøgende indsats over for alle under 25 år, der ikke er i gang med eller har taget en ungdomsuddannelse. Socialt udsatte Bræk og slagsmål Nydanske børn og unge er socialt udsatte, hvis de eksempelvis er anbragt uden for familien eller lever et liv med kriminalitet. Hamid Hosheni fra Iran har prøvet begge dele. Da han var ti år, sendte hans forældre ham til Danmark som uledsaget flygtningebarn på grund af Iran-Irak krigen. Efter et år i Sandholmcentret boede han hos en iransk plejefamilie og gik i en folkeskole, hvor han oplevede en del racisme. Han havde en masse vrede indeni, og da han som 17-årig flyttede for sig selv, gik det galt: - Jeg røg ind i den forkerte vennekreds, og det ene førte det andet med sig. Jeg begyndte at gøre nogle ting, man gør, når der ikke er nogen forældre til at sætte rammer og grænser for én. Han lavede bræk og blev en slagsbror. Det udløste to domme, som satte en stopklods for drømmen om en karriere i militæret. Hamid Hosheni fik job på en fabrik. En dag spurgte en medarbejder i en ungdomsklub, om det ikke var en ide at blive pædagog. Så det blev han. Nu tænker han hver morgen, at han ikke kunne drømme om at lave noget andet. Både anbringelse uden for hjemmet og et liv med kriminalitet indebærer forøget risiko for marginalisering. Arbejdsgruppen har derfor set nærmere på de nydanske børn og unge, der er kriminelle eller anbragte. 11

15 Anbringelser: Generelt har færre indvandrer- og efterkommerbørn end danske børn været anbragt uden for hjemmet. Undtagen i gruppen af årige indvandrerbørn. Her er markant flere anbragt uden for eget hjem end blandt danske børn. I 2006 var der i alt indvandrer- og efterkommerbørn, som i løbet af deres liv havde været anbragt uden for hjemmet. Der er sparsom viden om, hvorfor nydanske børn og unge anbringes uden for hjemmet. En undersøgelse peger på, at nydanske børn og unge oftere end danske børn og unge anbringes på grund af psykisk sygdom og mentale handicap hos forældrene. Der er også tendens til, at sagsbehandlere griber sent ind. Det kan skyldes, at sagsbehandlere mangler viden og ser nydanske børns og unges problemer som kulturelt betingede. Kriminalitet: Unge nydanske mænd har et betydeligt højere kriminalitetsniveau end andre unge mænd. Når der er korrigeret for forskelle i alder og stilling, havde mænd af ikke-vestlig oprindelse i 2007 i gennemsnit et kriminalitetsniveau, der var 41 pct. højere inden for ejendomsforbrydelser (bl.a. tyveri og indbrud) og 65 pct. højere inden for voldsforbrydelser end blandt alle mænd i Danmark. I 2007 blev omkring indvandrere og cirka efterkommere i alderen år dømt skyldige i kriminelle handlinger årige mænd af ikke-vestlig oprindelse med en flygtningebaggrund var i højere grad kriminelle end øvrige indvandrere og efterkommere. De unge nydanskeres højere kriminalitetsrate kan ikke forklares med deres etniske baggrund i sig selv, men hænger bl.a. sammen med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet og et lavt uddannelsesniveau. Også kulturkonflikter, sprogvanskeligheder og diskrimination spiller ind. Blandt de mange eksisterende initiativer, som gavner socialt udsatte nydanske børn og unge kan fremhæves: 12

16 En sammenhængende børnepolitik Serviceloven forpligter kommunerne til at have en børnepolitik, der sikrer sammenhæng mellem det generelle forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med særlige behov. Det giver et bedre tværfagligt samarbejde og en tidligere indsats. SSP SSP-samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi er kommunernes ramme om den kriminalitetsforebyggende indsats over for børn og unge. Her opbygges og udvikles netværk. Samarbejdet omfatter også unge over 18 år. Ungdomssanktionen Et toårigt socialpædagogisk behandlingsforløb for unge med markante tilpasningsproblemer og så alvorlig kriminalitet bag sig, at den unge ellers ville være blevet idømt betinget fængsel i mindst 30 dage. Anbringelsesreformen Skærpede krav til kommunernes sagsbehandling i børnesager sikrer en tidligere og mere målrettet indsats. Unge på kanten af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Svært at få praktikplads Nasib Farah fra Somalia droppede ud af teknisk skole, fordi han ikke kunne få en praktikplads som automatikmekaniker. I stedet begyndte han på handelsskolen for at finde en anden uddannelse, hvor det var lettere at få en praktikplads. Let blev det dog ikke. Flere samtaler og en mentor var nødvendig, før han fik praktikplads i en elektronikforretning, hvor han i dag er fastansat. Med støtte fra sin mentor har Nasib Farah været med til at stifte en forening, Qaran Media, der hjælper unge med især somalisk baggrund til et netværk og yder rådgivning, så de kan komme ind på arbejdsmarkedet. 13

17 Unge uden uddannelse og job har markant forøget risiko for marginalisering. Rapporten analyserer derfor de nydanske unges uddannelses- og jobsituation og konstaterer, at den er bedre end tidligere, men stadig langt fra god: Flere nydanske unge var i gang med og gennemfører en uddannelse i 2007 end tidligere. Mange unge nydanskere falder dog stadig fra undervejs i uddannelsen, især på erhvervsuddannelserne. Det skyldes i høj grad faglige og sproglige problemer. Blandt mandlige efterkommere mellem 25 og 29 år har næsten hver anden ikke nogen uddannelse ud over 9. eller 10. klasse. Blandt danske unge på samme alder er det situationen for hver femte. Flere nydanske unge end danske unge er ikke i arbejde, men det går fremad med beskæftigelsen. Langt færre nydanske unge er derfor på kontant- eller starthjælp i 2007 end i Der er også færre, som er kategoriseret som værende ikke-arbejdsmarkedsparate. Mere end hver tiende unge nydansker er hverken på arbejdsmarkedet eller under uddannelse. I nogle kommuner og udsatte boligområder er andelen betydeligt højere. I et udsat boligområde i Korsør befinder næsten hver anden indvandrer mellem 25 og 29 år sig uden for såvel arbejdsmarkedet som uddannelsessystemet. At mange nydanske unge klarer sig skidt i uddannelsessystemet skyldes blandt andet, at de forlader grundskolen med markant dårligere kvalifikationer end danske elever. Inden for erhvervsuddannelserne spiller det også ind, at håndværksuddannelserne har en relativt lav prestige blandt indvandrergrupper, og at nogle arbejdsgivere på forhånd fravælger nydanske ansøgere til praktikpladser. Jobmæssig marginalisering skyldes især mangel på uddannelse. Nydanske unge, der kun har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, har en betydeligt lavere beskæftigelsesfrekvens end de unge, der har afsluttet en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse. Andre årsager er dårlige danskkundskaber, manglende netværk og viden om kulturen på danske arbejdspladser. 14

18 En række allerede eksisterende initiativer gavner gruppen på kanten af arbejdsmarkedet. Blandt andet: Brug for alle unge Integrationsministeriets kampagne for at få flere nydanske unge til at begynde på og fuldføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt andet via korps af rollemodeller, lektiehjælpsordninger og en rådgivningsenhed på erhvervsuddannelserne. Indsats for fastholdelse på erhvervsuddannelserne Omfatter blandt andet mentorordning, social- og psykologisk rådgivning, udformning af grundforløbspakker, øget brug af individuelt tilrettelagte erhvervsuddannelser, samarbejde med andre skoler, bedre undervisningsmiljø, vejledning, kompetencevurdering og støtte til at søge praktikplads. Ungeindsatsen Den sammenhængende ungdomsindsats indeholder en lang række initiativer, der skal styrke de unges muligheder for og tilskyndelse til at tage en kompetencegivende uddannelse. Herunder fremrykket aktivering af ydelsesmodtagere under 30 år og pligt til uddannelse for kontant- og starthjælpsmodtagere under 25 år, som ikke har uddannelse og ikke er forsørgere. Isolerede unge kvinder Hushjælp hos svigerfamilien Rehana Kouser kom hertil fra Pakistan, da hun blev gift med en pakistansk mand, som boede i Danmark. Hun flyttede ind hos sin svigerfamilie, hvor hun lavede husarbejde. Hun har derfor et begrænset kendskab til dansk. Mens Rehana Kouser var gravid, rejste parret til Pakistan, hvor manden uvarslet forlod hende uden pas. Hun fik dog et nyt pas og kom til Danmark igen. I dag er Rehana Kouser fraskilt, bor alene sammen med sin 7-årige søn og er i gang med at uddanne sig til social- og sundhedsassistent. 1 1 Kilde: dokumentarfilm fra 2007 af Uzma Ahmed Andresen 15

19 Der er i Danmark cirka nydanske kvinder mellem 16 og 29 år, som hverken er på arbejdsmarkedet eller under uddannelse. Det faktiske antal isolerede unge nydanske kvinder kan godt være endnu større. Hovedparten af kvinderne, der står uden for arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, modtager ingen ydelser fra det offentlige. Der er stor forskel på, hvilke vilkår disse kvinder lever under. Nogle er helt underlagt familiens krav. Andre har et stort netværk og deltager aktivt i samfundslivet. De fleste kommer fra lande som Tyrkiet, Irak, Libanon og Somalia. Familiesammenførte nydanske kvinder er en gruppe, der i særlig grad risikerer marginalisering. De isolerede kvinder kan typisk ikke sproget, mange står uden for arbejdsmarkedet, er uden uddannelse, kender kun få eller slet ingen danskere og bor i kvarterer, hvor mange er dårligt integrerede. Kvinderne har derfor begrænset viden om deres egne muligheder for beskæftigelse og uddannelse. En række initiativer er sat i værk for at mindske disse kvinders isolation. Bl.a.: Kvindeprogrammet Skal styrke nydanske kvinders netværk, beskæftigelse og fremme deres børns udvikling og integration. Består af en række tiltag, herunder at introducere nyankomne kvinder til lokalområdet, kvalificere dem til job eller til at blive iværksættere og at lade mødre rådgive andre mødre. Indsats mod æresrelaterede konflikter og tvangsægteskaber Indsatsen omfatter blandt andet telefonrådgivning, tilbud om konfliktmægling, bosteder til piger og kvinder på flugt fra tvangsægteskab og alvorlige genera- tionskonflikter samt et korps af nydanske unge mænd, der kan fungere som r ollemodeller. Arbejdsgruppens forslag og anbefalinger Regeringen har allerede taget en lang række initiativer for at modvirke marginalisering blandt nydanske børn og unge. En del af disse initiativer er omtalt ovenfor. Kommunerne og de øvrige lokale aktører har således mange redskaber til rådighed, og vejen til gode resultater er ikke alene yderligere statslige initiativer. Nu handler det først og fremmest om at sikre bedre samspil mellem de eksiste- 16

20 rende initiativer, mener arbejdsgruppen og opregner tre forudsætninger for en vellykket lokal indsats: Kommunerne prioriterer indsatsen, opstiller klare mål for indsatsens resultater og følger konsekvent op på, om målene nås. De lokale aktører samarbejder om indsatsen og afklarer, hvem der har ansvaret for, at barnet eller den unge får de nødvendige tilbud. Lærere, pædagoger og andre praktikere har forventninger og stiller krav til nydanske børn og unge og deres forældre. Arbejdsgruppen ser også behov for yderligere viden om effektive metoder og måder at organisere indsatsen. Og der skal fokus på at formidle eksisterende viden til praktikere og beslutningstagere. Arbejdsgruppen anbefaler desuden 18 nye, konkrete initiativer 2. Først og fremmest en ny type partnerskaber, der skal styrke det lokale samarbejde: Partnerskabsaftaler om den lokale indsats Der skal indgås ligeværdige partnerskabsaftaler om den lokale indsats mellem Integrationsministeriet og kommuner, der har eller forventes at få særlige udfordringer i forhold til marginaliserede nydanske børn og unge. Ministeriet yder tilskud og tilbyder efteruddannelse. Kommunerne forpligter sig til at opfylde en handlingsplan med resultatmål. Handlingsplanen skal udarbejdes og gennemføres i et forpligtende samarbejde med de øvrige lokale aktører, og den skal rumme udvikling og afprøvning af nye redskaber i indsatsen mod marginalisering af nydanske børn og unge. Arbejdsgruppen foreslår også en række andre initiativer, hvoraf nogle vil kunne indgå i de nye partnerskabsaftaler. Blandt andet: 2 Arbejdsgruppens forslag til initiativer er - i overensstemmelse med arbejdsgruppens kommissorium - udformet, så forslagene kan finansieres inden for de eksisterende økonomiske rammer. 17

21 Styrkelse af sprogstimuleringen Der skal gennemføres en systematisk undersøgelse af, hvad der virker i indsatsen for at sprogstimulere tosprogede småbørn. Der bør endvidere opstilles minimumskrav til, hvordan kommunerne visiterer til og tilrettelægger sprogstimulering. Forslaget har til formål at styrke børnenes danskkundskaber. Forsøg med heldagsskoler Skoler med en høj andel af tosprogede elever får tilskud til nye forsøg med obligatoriske skoletilbud, der som udgangspunkt strækker sig fra kl. 8 til kl. 16 på alle skoledage. Forslaget skal forbedre elevernes faglige kvalifikationer. Nye undervisningsforløb Tilskud til at udvikle og afprøve intensive læringsforløb for fagligt svage tosprogede elever, baseret på nye indlæringsmetoder, der er tilpasset elevens ressourcer og måde at lære på. Målet er at forbedre elevernes faglige kvalifikationer. Mentorordning for tosprogede elever Forsøg med en mentorordning til støtte for tosprogede elever i 1. til 5. klasse. Elever i 8. til 10. klasse eller på ungdomsuddannelserne kan blive mentorer, der fungerer som rollemodeller og hjælper nydanske elever til større faglighed. Nye idrætstilbud for børn og unge i udsatte boligområder Gratis idrætstilbud i ferieperioderne og weekenderne for børn og unge. Via samarbejde med en central idrætsorganisation og lokale idrætsforeninger i en række udsatte boligområder. Forslaget har bl.a. til formål at give børn og unge et bedre socialt netværk. Lektiehjælps- og praktikpladsværksteder Erhvervsskoler med en høj andel af tosprogede elever får tilskud til skemalagt lektiehjælp uden for almindelig undervisningstid og vejledning i at søge praktikplads. Det skal være obligatorisk at deltage for elever med svage faglige færdigheder. Målet er at nedbringe frafaldet på erhvervsuddannelserne. Lokal rådgivning til isolerede nydanske kvinder Lokale rådgivningstilbud til isolerede nydanske kvinder, f.eks. i tilknytning til lokale integrationscentre eller projekter med bydelsmødre i udsatte boligom- 18

22 råder. Rådgivningen kan bl.a. omfatte familiens sundhed og kvinders rettigheder. 19

23

24 Kapitel 1: Indledning I dette kapitel gennemgås arbejdsgruppens opgaver, sammensætning og arbejde. Derudover vil rapportens emne og problemstillinger samt rapportens opbygning blive beskrevet. 1.1 Arbejdsgruppens opgaver, sammensætning og arbejde rsoner, der har særlig faglig indsigt i integrationsområdet. Arbejdsgruppen skal udrede problemstillinger på integrationsområdet og stille forslag til regeringen om nye konkrete initiativer i forhold til blandt andet beskæftigelse, uddannelse, boligområdet og den sociale integration. Arbejdsgruppen kan endvidere arrangere temaarrangementer og høringer, afvikle besøg hos kommuner, organisationer og virksomheder rundt i landet og skal også inddrage internationale På den baggrund besluttede Regeringens Koordinationsudvalg i januar 2008 at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe, der har til opgave løbende at udarbejde oplæg om konkrete problemstillinger på integrationsområdet og forslag til nye integrationsfremmende initiativer til regeringen. Arbejdsgruppen skal hvert halve år forelægge et oplæg vedrørende en udvalgt problemstilling på integrationsområdet for regeringen. Forud for den halvårlige afrapportering udarbejder arbejdsgruppen et debatoplæg og afholder på den baggrund et åbent seminar med deltagelse af eksperter og andre fagpersoner. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Integrationsministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Velfærdsministeriet. Arbejdsgruppens kommissorium fra januar 2008 er vedlagt som bilag 1. I styregruppen har deltaget for: Beskæftigelsesministeriet: kontorchef Stig Martin Nørgaard, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Finansministeriet: kontorchef Christian Liebing, Integrationsministeriet: afdelingschef Henrik Kyvsgaard (formand), 21

25 Justitsministeriet: kontorchef Lene Volke Roesen, Kulturministeriet: kontorchef Jane Johansen Pade, Undervisningsministeriet: departementschef Niels Preisler, og for Velfærdsministeriet: afdelingschef Anders Lynge Madsen. I arbejdsgruppen har deltaget for: Beskæftigelsesministeriet: fuldmægtig Heidi Koch og fuldmægtig Bircan Eker, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Finansministeriet: fuldmægtig Morten Fønsskov Greising, Integrationsministeriet: afdelingschef Henrik Kyvsgaard (formand), Justitsministeriet: fuldmægtig Frank Mathiesen og fuldmægtig Thomas Tordal- Mortensen, Kulturministeriet: specialkonsulent Sophie Bruun og fuldmægtig Kirsten Hermansen, Undervisningsministeriet: kontorchef Arne Eggert, specialkonsulent Sofus Rex og fuldmægtig Caroline Lillelund Lindved, og for Velfærdsministeriet: fuldmægtig Mikkel Boje Nielsen, fuldmægtig Klavs Odgaard Christensen og specialkonsulent Mette Ahnsfelt McPhail. I arbejdsgruppens sekretariat har deltaget: Chefkonsulent Henrik Torp Andersen, specialkonsulent Line H. Møller Hansen, specialkonsulent Mona Witzel Warrer Hansen, specialkonsulent Elmir Tartic, specialkonsulent Camilla Hjortkær og fuldmægtig Marian Lyng Møller, alle Integrationsministeriet. Arbejdsgruppen har afholdt 8 møder, og styregruppen har været inviteret med til 2 af disse møder. Arbejdsgruppen har i 2008 haft fokus på marginaliserede nydanske børn og unge. For at skabe synlighed og tilvejebringe det bedst mulige grundlag for arbejdet afholdt arbejdsgruppen den 21. august 2008 et seminar om marginaliserede nydanske børn og unge. På seminaret deltog ledere og medarbejdere i jobcentre, folkeskoler, sprogcentre, andre uddannelsesinstitutioner, Ungdommens Uddannelsesvejledning og kommunale forvaltninger. En række ministerier og KL var ligeledes repræsenteret. Fire folketingsmedlemmer var tilmeldt. 22

26 Programmet for seminaret bestod af oplæg i plenum samt workshops inden for følgende fire temaer/grupper: Tema 1: Fagligt svage nydanske børn og unge Tema 2: Socialt udsatte nydanske børn og unge Tema 3: Nydanske unge på kanten af arbejdsmarkedet Tema 4: Isolerede unge nydanske kvinder Som afslutning på de enkelte alle deltagere fik lejlighed til at gå rundt og lytte til korte oplæg fra hver workshop og blive præsenteret for de forslag, der var fremkommet på de øvrige workshops. Desuden udgav arbejdsgruppen den 8. august 2008 et debatoplæg om marginaliserede nydanske børn og unge, som beskriver udfordringer og løsningsmuligheder vedrørende disse børn og unge. Debatoplægget er opdelt i temaafsnit om hver af ovennævnte fire grupper. Hver gruppe introduceres med beskrivelsen af en rollemodel, der har tilhørt gruppen, men nu klarer sig godt. Herefter følger nogle fakta om gruppen. Derudover er der en række - delvist modsatrettede - udsagn og synspunkter efterfulgt af tre provokationer med det formål at skabe debat. Herudover har arbejdsgruppen afholdt møder med følgende fagpersoner: Konsulent Sanne Ipsen, CASA, nge indvandrere uden for arbejdsstyrken i Københavns Kommune", forsker Tina Gudrun Jensen, SFI, om årsager til marginalisering blandt nydanske børn og unge, direktør Ingo Østerskov og uddannelseschef Anja Kristiansen, BEC Business Education College, om skolens erfaringer med integration af nydanske unge, særligt unge med faglige vanskeligheder, og familie- og ungdomsrådgiver Ahmet Demir om forebyggelse af marginalisering blandt socialt udsatte nydanske børn og unge. Arbejdsgruppens sekretariat har endvidere afholdt møder med følgende fagpersoner: Forsker Annika Liversage, SFI, om isolerede indvandrerkvinder, analysemedarbejder René Lyngfeldt Skov, Københavns Kommune, om organisering, barrierer og indsatser i forhold til marginaliserede børn og unge, samt Lasse Bin- 23

27 derup og Stine Strohbach, Etnisk Konsulent Team/Døgnkontakten, Københavns Kommune, om isolerede udsatte kvinder. Endelig har arbejdsgruppen indsamlet viden om knap 100 projekter og øvrige lokale initiativer, som efterfølgende er blevet en del af arbejdsgruppens idékatalog. Arbejdet er således foregået i en åben proces, hvor andre myndigheder, organisationer, eksperter, praktikere mv. er søgt inddraget i arbejdet. 1.2 Rapportens emne Rapporten handler om marginaliserede nydanske børn og unge. Det vil sige børn og unge med indvandrerbaggrund, der er socialt udsatte eller har svært ved at klare sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Rapporten fokuserer på følgende fire grupper blandt marginaliserede nydanske børn og unge: Fagligt svage nydanske børn og unge. Socialt udsatte nydanske børn og unge. Nydanske unge på kanten af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Isolerede unge nydanske kvinder. 1.3 Rapportens opbygning Rapporten indledes med en sammenfatning af rapportens kapitel 1-6. I kapitel 2 gives et generelt billede af de nydanske børn og unge. I kapitel 3 afgrænses de marginaliserede nydanske børn og unge, og det beskrives statistisk, hvad der kendetegner disse børn og unge. I kapitel 4 beskrives årsagerne til marginalisering blandt nydanske børn og unge. I kapitel 5 gennemgås nogle af de statslige initiativer for at modvirke marginalisering blandt børn og unge, herunder nydanske børn og unge. 24

28 I kapitel 6 fremlægger arbejdsgruppen sine forslag til nye statslige initiativer og anbefalinger til den lokale indsats. I bilag 1 er optrykt arbejdsgruppens kommissorium. I bilag 2 er optrykt SFI s notat om årsager til marginalisering blandt etniske minoritetsbørn og -unge. I bilag 3 er optrykt arbejdsgruppens idékatalog. 25

29 Henrik Gjern Sørensen, træner og initiativtager i Stautrup Idrætsforening, hvor man forsøger at integrere unge indvandrere i den lokale fodboldklub.

30 Kapitel 2: Et generelt billede af nydanske børn og unge Formålet med dette kapitel er at give et generelt billede af gruppen af nydanske børn og unge, herunder deres oprindelsesland og bosætning. Derudover beskrives nydanske børn og unge i dagtilbud, i grundskolen, på ungdoms- og videregående uddannelser og på arbejdsmarkedet. 2.1 Generel beskrivelse af nydanskere i Danmark Denne rapport tager udgangspunkt i den gængse statistiske definition, der er udarbejdet af Danmarks Statistik, og som anvender begreberne indvandrere, efterkommere og danskere. Opdelingen af befolkningen på herkomst, dvs. opdelingen i indvandrere, efterkommere og danskere, er baseret på oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), og den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og danskere er tilpasset de muligheder, der er, for at indhente oplysninger om befolkningen i dette register. Den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og danskere fremgår af boks 2.1 nedenfor. Boks 2.1: Statistisk definition af indvandrere, efterkommere og danskere. En person er dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og er født i Danmark 1. Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller er født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er vedkommende: - Indvandrer, hvis personen er født i udlandet. - Efterkommer, hvis personen er født i Danmark. Note 1: Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis vedkommende er dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis vedkommende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis vedkommende er udenlandsk statsborger født i Danmark. 27

31 Som det fremgår af boksen, er en indvandrer født i udlandet, mens en efterkommer er født i Danmark. 3 Desuden fremgår det, at statsborgerskab som udgangspunkt er uden betydning for den statistiske definition af indvandrere og efterkommere. Det betyder, at også indvandrere og efterkommere, der opnår dansk statsborgerskab, stadig optræder som indvandrere og efterkommere i statistikken. Den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og danskere tager ikke hensyn til, hvorvidt den enkelte er integreret i det danske samfund eller ej. Pr. 1. januar 2008 var der i alt ca indvandrere og efterkommere i Danmark svarende til 9 pct. af befolkningen. Opdelingen på herkomst og oprindelse fremgår af tabel 2.1. Indvandrere fra ikke-vestlige lande udgør 4 pct. af befolkningen, mens efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør knap 2 pct. af befolkningen. Børn af efterkommere (3. generation) indgår i tallene som enten danskere eller efterkommere afhængigt af, om én af deres forældre har dansk statsborgerskab. Den 1. januar 2008 var der i alt årige børn af efterkommere fra ikke-vestlige lande i Danmark, og heraf er hovedparten under 18 år. 4 Tabel 2.1: Hele Danmarks befolkning fordelt på herkomst og oprindelse, pr. 1. januar Danskere Vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt Indvandrere Efterkommere Indvandrere Efterkommere Personer Procentdel af hele befolkningen 90,9 % 2,6 % 0,3 % 4,3 % 1,9 % 100 % Kilde: Danmarks Statistiks statistikbank, KRBEF3. 3 Det er en forudsætning for at blive medregnet i statistikken som indvandrer, at personen har opholdstilladelse i Danmark og således er tilmeldt folkeregistret. Asylansøgere, som ikke har opholdstilladelse i Danmark, og som dermed ikke er tilmeldt folkeregistret, indgår derfor ikke i statistikken om befolkningen i Danmark. 4 Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2008,

32 Denne rapport fokuserer udelukkende på 0-29-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 5 der i det følgende betegnes nydanske børn og unge sammenlignet med danske børn og unge. Der er fokus på børn og unge fra ikke-vestlige lande, idet det er denne gruppe, som har særligt vanskeligt ved at blive integreret i det danske samfund og således er i særlig risiko for at blive marginaliseret. I det følgende afsnit beskrives, hvordan indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande op til 29 år fordeler sig på køn, alder og oprindelse. Aldersfordelingen for indvandrere og efterkommere adskiller sig markant fra den danske befolknings, som det fremgår i tabel 2.2. I gruppen af indvandrere er der i forhold til danskere en højere andel af personer over 30 år hvilket skal ses i sammenhæng med, at indvandrere typisk er kommet til Danmark i voksenalderen. Derimod er der blandt efterkommerne en markant højere andel af børn og unge. Blandt efterkommerne er 74 pct. under 16 år. Det er væsentligt at holde sig for øje, når der i det følgende afsnit sammenlignes mellem efterkommere og indvandrere/danskere. Blandt indvandrerne er kun 7 pct. under 16 år, og 26 pct. er mellem 16 og 29 år. 5 Ikke-vestlige lande = alle andre lande end EU, Norden, øvrige lande i Europa (Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten), Canada, USA, Australien og New Zealand. 29

33 Tabel 2.2: Andelen af 0-29-årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande samt danskere fordelt på udvalgte aldersgrupper, pr. 1. januar Indvandrere Efterkommere Danskere 0-5-årige 1 % 29 % 7 % 6-15-årige 6 % 45 % 12 % årige 15 % 17 % 10 % årige 11 % 5 % 5 % Andelen af 0-29-årige 33 % 96 % 35 % Antal 0-29-årige Kilde: Danmarks Statistiks statistikbank, KRBEF3. Fordelingen på køn adskiller sig ikke synderligt blandt indvandrere, efterkommere og danskere under 30 år. I tabel 2.3 nedenfor fremgår de ikke-vestlige lande, hvorfra der er flest indvandrere og efterkommere i Danmark. De fem største nationalitetsgrupper for de 0-29-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er Tyrkiet (31.441), Irak (16.274), Libanon (15.005), Somalia (10.860) og Pakistan (10.147). Disse fem nationalitetsgrupper tegner sig for 47 pct. af alle 0-29-årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande. 30

34 Tabel 2.3: Andelen af 0-29-årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande fordelt på udvalgte oprindelseslande, pr. 1. januar Andel 0-29-årige Indvandrere Antal årige Andel 0-29-årige Efterkommere Antal årige Jugoslavien 20 % % Tyrkiet 21 % % Rusland 42 % % 365 Kroatien 21 % % 131 Bosnien-Hercegovina 32 % % Makedonien, tidl. Jugoslavien 32 % % Serbien og Montenegro 51 % % 756 Tidl. Sovjetunionen 31 % % 427 Marokko 16 % % Somalia 45 % % Indien 38 % % 932 Afghanistan 56 % % Kina, Folkerep. 54 % % 993 Sri Lanka 24 % % Filippinerne 42 % % 845 Irak 43 % % Syrien 35 % % Iran 25 % % Libanon 31 % % Statsløse 31 % % 226 Pakistan 22 % % Thailand 31 % %

35 Tabel 2.3 (fortsat): Andelen af 0-29-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande fordelt på udvalgte oprindelseslande, pr. 1. januar Andel 0-29-årige Indvandrere Antal årige Andel 0-29-årige Efterkommere Antal årige Vietnam 23 % % Øvrige ikke-vestlige lande 37 % % I alt ikke-vestlige lande 33 % % Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik, BEF29. Som det fremgår af tabel 2.3 er der blandt indvandrere lidt over halvdelen fra Serbien og Montenegro, Kina og Afghanistan, der er under 29 år. Blandt efterkommerne er stort set alle under 29 år. En meget stor del af de nydanske børn og unge bor i de store kommuner. Især de københavnske vestegnskommuner har en forholdsvis høj andel 0-15-årige fra ikke vestlige lande. Omvendt er der relativt set meget få 0-15-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de vestjyske kommuner. 20 pct. af de 0-29-årige nydanskere fra ikke-vestlige lande bor i Københavns Kommune, og i hele hovedstadsområdet 6 under ét bor der ca , svarende 41 pct. af hele gruppen 9 pct. af alle nydanske børn og unge bor i Århus Kommune, og 6 pct. bor i Odense Kommune. Som det fremgår af figur 2.1 nedenfor, er de 0-15-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande især bosat i Odense, Århus, København og de københavnske vestegnskommuner. 6 I denne opgørelse indgår følgende kommuner: København, Frederiksberg, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje Tåstrup, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk og Furesø. 32

36 Figur 2.1: Andelen af 0-15-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande fordelt på kommuner, pr. 1. januar procent 3-6 procent 6-9 procent 9-15 procent procent procent Rudersdal Furesø Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13. Figur 2.2 nedenfor viser tilsvarende andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Af figuren fremgår det, at der i langt de fleste kommuner i landet er mere end 4 pct årige indvandrere og efter- 33

37 kommere fra ikke-vestlige lande i kommunen. Ligesom andelen af 0-15-årige børn fra ikke-vestlige lande var højere i de store kommuner, er andelen af årige unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande højere i de større kommuner, og igen højest i de københavnske vestegnskommuner. Figur 2.2: Andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, fordelt på kommuner pr. 1. januar pct, 4-6 pct, 6-8 pct, 8-10 pct, 10-13pct 13-17pct, pct Rudersdal Furesø Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13 34

38 Regeringens Programbestyrelse, der i perioden har fulgt udviklingen i de udsatte boligområder, har udpeget 37 særligt udsatte boligområder, der er præget af en stor andel beboere uden for arbejdsmarkedet 7. I disse 37 boligområder boede der pr. 1. januar 2008 over børn og unge under 18 år. Heraf var nydanske børn og unge. Det svarer til, at knap hver fjerde af de nydanske børn og unge under 18 år boede i et af de udsatte boligområder. 7 De 37 boligområder omfatter: Odense Kommune: Vollsmose, Århus Kommune: Gellerupparken mv., Bispehaven, Århus Vest og Rosenhøj mv., Høje-Tåstrup Kommune: Tåstrupgård og Charlotteager, Brøndby Kommune: Brøndby Strand, Hvidovre Kommune: Avedøre Stationsby, Herlev Kommune: Hjortespring, Albertslund Kommune: Albertslund Nord, Ishøj Kommune: Vejleåparken, Horsens Kommune: Sundparken og Sønderbro, Svendborg Kommune: By-/Skovparken, Randers Kommune: Gl. Jennumparken, Esbjerg Kommune: Stengårdsvej og Kvaglund, Sønderborg Kommune: Kærhaven/Nørager, Kolding Kommune: Skovparken/Skovvejen, Åbenrå Kommune: Høje Kolstrup, Haderslev Kommune: Varbergparken, Holstebro Kommune: Trekanten, Vejle Kommune: Løget By og Finlandsparken, Herning Kommune: Gullestrup, Helsingør Kommune: Helsingør Syd, Slagelse Kommune: Ringparken og Motalavej i Korsør, Holbæk Kommune: Agervang, Aalborg Kommune: Sebbersundvej, Fredericia Kommune: Korskærparken. 35

39 Tabel 2.4: Beboere under 18 år i de 37 mest udsatte boligområder i perioden Antal beboere i de 37 boligområder - heraf antal børn og unge under 18 år - heraf antal indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande under 18 år Samlet andel beboere under 18 år 34 % 34 % 34 % 33 % Kilde: er 2008, samt supplerende oplysninger fra Velfærdsministeriet. Mjølnerparken har den højeste andel af nydanske børn og unge under 18 år. Her er hver anden beboer nydansker under 18 år (se tabel 2.5). Fire andre udsatte boligområder med en høj andel nydanske børn og unge under 18 år er Akacieparken (34 pct.), Gellerupparken mv. (39 pct.), Aldersrogade (35 pct.) og Finlandsparken (31 pct.). 36

40 Tabel 2.5: Beboere under 18 år i 5 udvalgte udsatte boligområder i perioden, pr. 1. januar Boligområde, kommune Mjølnerparken, København Akacieparken, København Gellerupparken mv., Århus Antal beboere Antal børn og unge under 18 år Antal nydanske børn og unge under 18 år Andel nydanske børn og unge under 18 år af beboere % % % Aldersrogade, København % Finlandsparken, Vejle % Kilde: 2008, samt supplerende oplysninger fra Velfærdsministeriet. Der er i årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning forventes dette antal at stige med knap personer frem til år Dette dækker over et forventet fald i antallet af unge indvandrere, mens antallet af unge efterkommere vil stige. Således forventes antallet af 0-29-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande at falde med knap personer fra 2008 til 2020, mens antallet af 0-29-årige efterkommere forventes at stige med godt personer over samme periode (se tabel 2.6). Antallet af øvrige 0-29-årige danskere forventes i samme periode, at være stort set uændret. 37

41 Tabel 2.6: Befolkningsfremskrivning for antallet af 0-29-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere i årene 2010, 2015 og Antal personer Indvandrere Efterkommere I alt Danskere Procentvis stigning i antal personer % 12 % 3 % 1 % % 7 % 1 % 0 % Kilde: Danmarks Statistiks statistikbank, PROG7A08. Nedenstående figur 2.3 viser, hvordan antallet af 0-29-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande forventes at udvikle sig over de næste 12 år for forskellige aldersgrupper. 38