/S Revisionskontoret Lemvig-Thyborøn Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "/S Revisionskontoret Lemvig-Thyborøn Statsautoriseret revisionsaktieselskab"

Transkript

1 Skatteinformation januar 2007 STATSAUTORISERET REVISOR A /S Revisionskontoret Lemvig-Thyborøn Statsautoriseret revisionsaktieselskab Andrupsgade 4 II Lemvig. Telefon Telefax Havnegade Thyborøn. Telefon Telefax

2 Forord Globaliseringen har stadig større indflydelse på den danske samfundsstruktur og lægger dermed også et pres på det danske skattesystem. k r o g h s t o b a k s fa b r i k, v i b o r g EF-domstolen må ofte tage stilling til, om de enkelte EU-landes skatteregler er i strid med EF-traktatens bestemmelser om arbejdskraftens frie bevægelighed eller den frie etableringsret mv. Dommene betyder samtidig, at alle EU-lande konstant må have fokus på, om deres interne skatteregler er EU-stridige. Selv om en dom ikke specifikt omhandler de danske skatteregler, medfører en dom vedrørende skattereglerne i et andet EUland alligevel, at Danmark må vende blikket indad. Dette skete for nylig, da EF-domstolen fastslog, at de engelske CFC-regler om territorialbeskatning af finansielle selskaber i et andet EU-land er i strid med EF-traktatens krav om retten til fri etablering. Der verserer en sag mod Danmark for EF-domstolen, og generaladvokaten har i den forbindelse udtalt, at de danske regler om, at der kun er fradrag for pensionsindbetalinger til danske pensionsinstitutter mv., men ikke for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger, er i strid med EF-traktaten. Det bliver interessant at se EF-domstolens stillingtagen til dette spørgsmål og konsekvenserne heraf for dansk skattelovgivning. Artiklerne i denne udgave af Skatteinformation afspejler også, at det er nødvendigt at sætte fokus på de skatte- og afgiftsmæssige problemområder i relation til globaliseringen, herunder at arbejdskraftens frie bevægelighed ikke begrænses af landegrænserne. Der er dog som sædvanligt også blevet plads til at præsentere ny lovgivning samt domstolenes og de administrative myndigheders afgørelser inden for skatte- og afgiftsområdet. Billedserien i Skatteinformation januar 2007 er inspireret af, at 2007 er valgt som industrikulturens år. Formålet er at øge danskernes kendskab til industrisamfundets historie og den industrielle kulturarvs betydning for den danske selvforståelse og identitet. Det er således vort bidrag til at bygge bro mellem det der var, og det der er! Vi ønsker Dem et rigtigt godt nytår. Redaktionen er afsluttet den 23. december 2006.

3 Foto KASB / Andreas Trier Mørch Skatteinformation januar 2007 L a u r i t z P e t e r H o l m b l a d s pa k h u s i k ø b e n h av n, b y g g e t ( i d a g : h o l m b l a d s g a d e s k va r t e r c e n t e r )

4 indhold Kilde: Odense Bys Museer selvangivelsen 2006 Gode råd... 5 Personer... 5 Selskaber... 6 Frister for indsendelse i transfer pricing Gode råd... 8 Hvad er transfer pricing?... 8 Hvem er omfattet?... 8 Dokumentationsmaterialet... 9 Konsekvenser ved mangelfuldt materiale... 9 udenlandske håndværkere på arbejde i danmark Gode råd Kontraktforhold Direkte ansættelse i den danske virksomhed Arbejdsudleje kontra entreprisekontrakt Arbejdsudleje Entreprisekontrakt Social sikring Opholds- og arbejdstilladelse danskere på arbejde i udlandet Gode råd Fuld skattepligt til Danmark Ophør af fuld dansk skattepligt Bevarelse af fuld dansk skattepligt Dansk globalbeskatning Social sikring AM-bidrag firmabil til kørsel mellem bopæl og arbejde Gode råd Fri bil Varebiler på gule nummerplader rente-swap Gode råd Hvad er en rente-swap? Skattemæssig behandling af swap-aftaler Indhold

5 omdannelse af andelsboliger til ejerboliger Gode råd Hvilke andelsboliger kan omdannes? Selve omdannelsen Skattepligt for andelsboligforeningen Skattepligt for andelshaverne nye momsregler ved opførelse af fast ejendom Gode råd Byggeri for egen regning kontra byggeri for fremmed regning Hvornår sælges en færdig bygning? Konsekvenserne af den nye praksis nye love Pengetankreglen Syn og skøn Gaver og løbende ydelser Sukkerroekvoter Befordringsfradrag til visse pendlere verserende lovforslag Aktiesalg til det udstedende selskab Skattefrie omstruktureringer Koncerntilskud skat-meddelelser Værdiansættelse af igangværende arbejder Pensionsdeling ved skilsmisse Ekspropriation af fast ejendom ef- og højesteretsdomme CFC-beskatning Aktiesalg til det udstedende selskab Forventningsprincippet landsretsdomme Nøglepersonforsikring Helårsbolig til direktør administrative afgørelser Fri bil Udlån fra virksomhedsordningen Bruttotrækordning Arbejdsgiverbetalt færgeabonnement Køb af bolig i Tyrkiet Salg af varer med udenlandsk moms Den momsmæssige behandling af gavekort Indhold

6 ø k s n e h a l l e n ( d e n b r u n e k ø d b y ) i k ø b e n h av n, b y g g e t ( I d a g : u d s t i l l i n g s h a l l e r ) Foto KASB / Andreas Trier Mørch

7 selvangivelsen 2006 Igen i år modtager lønmodtagere m.fl. den fortrykte selvangivelse, men det er måske sidste gang. Det betyder ikke, at denne persongruppe skal til at udfylde hele selvangivelsen selv, men at de i stedet for den fortrykte selvangivelse fremover straks modtager en årsopgørelse og eventuelt et oplysningskort, hvorpå der kan anføres manglende oplysninger. Men først fra næste år. De fleste selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber skal ikke indsende et skatteregnskab i år, men blot en selvangivelse. Det betyder, at selvangivelsesproceduren kan ske via TastSelv. Vejen til et selvangivelsesløst samfund er banet! Gode råd Husk, at udenlandsk indkomst også skal selvangives i Danmark. Det gælder også for ejere af ferieboliger i udlandet. Indberet selvangivelsen via TastSelv og modtag straks en kvittering, der indeholder de indberettede tal. Betal restskat på over kr. senest den 15. marts 2007, hvorved rentetillægget kun er 2 % i stedet for 7 %. Vent med at indbetale de sidste kr. i restskat til den 2. juli Personer Der er to typer selvangivelser, nemlig den fortrykte selvangivelse og den udvidede selvangivelse. Selvstændigt erhvervsdrivende skal anvende den udvidede selvangivelse, medens hovedparten af lønmodtagerne kan nøjes med den fortrykte selvangivelse. Husejere modtager et ejendomsskema sammen med selvangivelsen. Oplysningerne anvendes til beregning af ejendomsværdiskat. Rettelser eller tilføjelser skal anføres på skemaet, der indtastes eller indsendes til SKAT. Reglerne om ejendomsværdiskat gælder også udenlandske ferieboliger mv. Her anvendes blanket Den fortrykte selvangivelse Den fortrykte selvangivelse kan bruges af de fleste lønmodtagere og pensionister, også selv om de har aktieindkomst eller indkomst omfattet af anpartsreglerne. Oplysninger om løn, pension og renter mv. er fortrykt på selvangivelsen, men man har pligt til at kontrollere, at tallene er korrekte. Hvis tallene er forkerte, eller hvis der mangler oplysninger, skal de rigtige tal skrives ud for rubrikken. Fortjeneste og tab ved salg af aktier er ikke fortrykt på selvangivelsen og skal derfor påføres. Hvis kursværdien af børsnoterede aktier den 31. december 2005 maksimalt udgjorde kr. (for ægtefæller kr.), og salget i 2006 er sket efter mere end 3 års ejertid, skal fortjeneste og tab vedrørende disse aktier dog ikke selvangives. Korrektioner til selvangivelsen skal være Skat i hænde senest den 1. maj 2007 enten via TastSelv eller en indsendt selvangivelse. Ved indberetning af manglende oplysninger via TastSelv i løbet af februar 2007 vil de indberettede beløb indgå i årsopgørelsen. Tidlig indberetning medfører en hurtigere korrekt årsopgørelse. Hvis der ikke er korrektioner til selvangivelsen, stilles der ikke krav om, at den godkendes via TastSelv eller indsendes i underskrevet stand. Godkendelse af selvangivelsen vil dog normalt medføre, at man modtager en årsopgørelse hurtigere. Den udvidede selvangivelse Den udvidede selvangivelse skal anvendes af personer, som: driver selvstændig virksomhed, ejer anparter, som ikke er omfattet af anpartsreglerne, har udlejningsejendom, har forskudt regnskabsår, har oplysningspligt om kontrollerede transaktioner, er kunstner (indkomstudligningsordning) eller har udenlandsk indkomst. Selvangivelsen 2006

8 H e r n i n g o f f e n t l i g e s l a g t e h u s Selvangivelsesfristen er den 1. juli Selvangivelsen kan indtastes via TastSelv eller indsendes. Supplerende regnskabsoplysninger Følgende virksomheder er fritaget for at afgive supplerende regnskabsoplysninger: Virksomheder med en nettoomsætning på under kr., som dog skal afgive oplysninger om revisorbistand. Virksomheder med en nettoomsætning på mere end 25 mio. kr. Virksomheder med udlejning af fast ejendom med maksimalt 2 lejemål. Erhvervsvirksomheder med flere end to ejere, hvor ingen af ejerne deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Erhvervsvirksomheder omfattet af anpartsreglerne (mere end 10 ejere). Elselskaber og pengeinstitutter mv. Der skal som hovedregel ikke længere indsendes skatteregnskab sammen med selvangivelsen. Dog skal virksomheder med en nettoomsætning på over 25 mio. kr. fortsat indsende skatteregnskab. Det samme gælder virksomheder med mere end 2 ejere, hvor ingen af ejerne deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, medmindre virksomheden er omfattet af reglerne om fælles skatteregnskab (virksomheder med mere end 10 ejere, hvoraf nogle af ejerne ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang). I de tilfælde, hvor et skatteregnskab ikke er indsendt, kan SKAT kræve skatteregnskabet indsendt på et senere tidspunkt. Udenlandsk indkomst Alle former for udenlandsk indkomst skal selvangives i Danmark, også selv om der er betalt skat i udlandet. Udenlandsk indkomst skal selvangives på en særlig blanket, og der vil normalt blive givet lempelse for betalt udenlandsk skat ved den danske skatteberegning. Der kan i visse tilfælde opnås skattefrihed for lønindkomst fra arbejde i udlandet i mere end 6 måneder, men udenlandsk indkomst skal under alle omstændigheder selvangives i Danmark. Selskaber Selskabers selvangivelse skal indsendes til den skattemyndighed, der er anført på blankettens forside. Alle selvangivelser for selskaber, som indgår i en sambeskatning, skal indsendes til administrationsselskabets skattemyndighed. Selvangivelser skal indtastes via TastSelv eller indsendes til Skat senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Fristen er dog den 1. august 2007, hvis selskabets regnskabsår udløber i perioden fra den 1. februar til den 31. marts Supplerende regnskabsoplysninger I selvangivelsen skal der afgives en række regnskabsoplysninger og oplysninger om opgørelse af den skattepligtige indkomst (afskrivninger, tab på debitorer og ukuransnedskrivninger på varelager mv.). Herudover skal der afgives oplysninger om, hvorvidt der er solgt immaterielle aktiver, opnået akkord mv. eller foretaget omstruktureringer. Følgende selskaber er dog fritaget for at afgive supplerende oplysninger: Elselskaber, pengeinstitutter og investeringsforeninger mv. Selskaber med en nettoomsætning på under kr., som dog skal afgive oplysninger om revisorbistand. Selskaber med en nettoomsætning på mere end 100 mio. kr. For sambeskattede selskaber er det nettoomsætningen i alle de sambeskattede selskaber, der afgør, om der skal afgives supplerende oplysninger. Ved sambeskatning skal alle danske og udenlandske selskaber udfylde rubrikkerne med supplerende regnskabsoplysninger. Bilag til selvangivelsen Sammen med selvangivelsen skal selskaber indsende: Oplysninger om kontrollerede transaktioner på blanket Oplysninger om, hvilke selskaber der er indtrådt og udtrådt af sambeskatningen, på blanket , hvor sambeskatningsindkomsten også kan opgøres. Oplysninger om ejerforholdene i det ultimative moderselskab og i koncernens andre selskaber (koncernoversigt). Alle selskaber, der udøver eller er underlagt bestemmende indflydelse over eller fra andre selskaber eller har fast driftssted i udlandet, skal afgive oplysninger om kontrollerede transaktioner. Selvangivelsen 2006

9 Hovedreglen er, at der ikke skal indsendes skatteregnskab sammen med selvangivelsen, men SKAT kan dog forlange, at der indsendes et skatteregnskab på et senere tidspunkt. Følgende selskaber skal dog fortsat indsende skatteregnskab sammen med selvangivelsen: Elselskaber, pengeinstitutter og investeringsforeninger mv. Selskaber med en nettoomsætning på mere end 100 mio. kr. Selskaber, som har valgt eller året før indgik i sambeskatning med et udenlandsk selskab, eller som beskattes af en genbeskatningssaldo. Årsrapporten skal heller ikke indsendes, da SKAT selv kan rekvirere den hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Frister for indsendelse i 2007 Restskat på over kr. 15. marts Sidste frist for indbetaling af restskat på over kr. uden et tillæg på 7 %. der fratrækkes dog 2 % af den del af betalingen, der overstiger kr. Oplysninger til det fælles skatteregnskab 15. april indberetning af oplysninger til det fælles skatteregnskab for virksomheder med mere end 10 ejere. Gaveanmeldelser 1. maj anmeldelse af afgiftspligtige gaver ydet i Lønmodtagere 1. maj selvangivelsesfrist for personer, som har fået tilsendt den fortrykte selvangivelse og ikke har fravalgt den. for deltagere i anpartsprojekter er fristen dog den 1. juli Etableringskonto 15. maj indskud på etableringskonto. udsættelse med selvangivelsen forlænger ikke fristen for indskud. Ophørspension 29. juni indskud på ophørspension. Selskaber og fonde 30. juni selvangivelsesfrist for selskaber og fonde mv. med kalenderregnskabsår. for selskaber og fonde mv., hvis regnskabsår udløber i perioden fra den 1. februar 2007 til den 31. marts 2007, er fristen den 1. august 2007 ellers 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Selvstændige 1. juli selvangivelsesfrist for bogførings- eller regnskabspligtige personer herunder personer, der anvender virksomhedsordningen, deltager i anpartsprojekter eller har udenlandsk indkomst. Hvis den udvidede selvangivelse ikke indsendes rettidigt, skal der betales et skattetillæg, selv om Skat har alle oplysninger via servicebrevet. Restskat på kr. og derunder 2. juli Restskat på kr. og derunder kan indbetales uden procenttillæg. September Den del af en eventuel restskat, der ligger over kr., opkræves i september, Oktober oktober og november 2007 med et tillæg på 7 %. Den del, der ligger under November kr., indregnes sammen med procenttillægget i forskudsskatten for Kilde: Det Lokalhistoriske Arkiv, Herning Selvangivelsen 2006

10 TRANSFER PRICING Reglerne om transfer pricing har udviklet sig igennem årene, og det nuværende regelsæt har kun været i kraft siden den 1. januar Udviklingen har medført forholdsvis store krav til den transfer pricingdokumentation, som virksomhederne skal udarbejde. SKAT har endnu ikke brugt mange ressourcer på at kontrollere virksomhedernes dokumentationsmateriale, men alt tyder på, at SKAT nu vil øge kontrolindsatsen på dette område. Årsagen til den øgede kontrol er primært, at SKAT har erfaret, at mange virksomheder enten slet ikke har eller har et meget mangelfuldt dokumentationsmateriale. Dokumentationspligt I nogle situationer skal der udarbejdes dokumentationsmateriale, men ikke alle kontrollerede transaktioner er omfattet af dokumentationspligten, idet mindre virksomheder er friholdt. Mindre virksomheder defineres i denne forbindelse som virksomheder, der alene eller sammen med koncernforbundne virksomheder har under 250 beskæftigede og enten a) en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller b) en årlig omsætning på under 250 mio. kr. Det vil sige, at virksomheder kun skal udarbejde dokumentationsmateriale, hvis koncernen samlet har mindst 250 beskæftigede, eller hvis koncernen både har en årlig samlet balance på mindst 125 mio. kr. og en årlig omsætning på mindst 250 mio. kr. Hvis en koncern har under 250 beskæftigede, kan koncernen veksle fra år til år med hensyn til, hvorvidt kravet om en balance på under 125 mio. kr. kan opfyldes, eller kravet om en omsætning på under 250 mio. kr. kan opfyldes, da blot en af disse betingelser skal være opfyldt for at undgå dokumentationspligten i det pågældende indkomstår. Ved beskæftigede forstås gennemsnittet af antal heltidsbeskæftigede i løbet af et indkomstår. Koncernforbundne selskaber er juridiske personer, hvor samme aktionærkreds (eller en fond) direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmerne. Koncernforbindelsen skal være til stede ved regnskabsårets slutning. Ved opgørelse af kont e g lv æ r k e t i s v e n d s g a d e, o d e n s e Gode råd Udarbejd den nødvendige dokumentation og undgå en bødesag. Aftaler mellem interesseforbundne parter skal være skriftlige. Indgå aftaler med interesseforbundne parter på samme vilkår og til samme priser, som ville blive anvendt ved tilsvarende aftaler med uafhængige parter. Hvad er transfer pricing? Transfer pricing vedrører prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner i en koncern, og dermed fordelingen af den samlede indtjening og skattebetaling imellem de koncernselskaber (interesseforbundne parter), som har bidraget til indtjeningen. Ved samhandel mellem interesseforbundne parter er der ikke en fri prisdannelse som ved handel mellem uafhængige parter. Selskaberne skal derfor kunne dokumentere, hvorledes priser og vilkår for handelsmæssige og økonomiske transaktioner i koncernen er fastsat de såkaldte kontrollerede transaktioner. Hvem er omfattet? Selskaber, der har kontrollerede transaktioner med enten en fysisk person eller et koncernforbundet selskab, er omfattet af en oplysningspligt og eventuelt også en dokumentationspligt. Oplysningspligt Alle skattepligtige, som kontrolleres af fysiske eller juridiske personer, og alle fysiske og juridiske personer, der kontrollerer juridiske personer, skal afgive oplysninger i selvangivelsen om art og omfang af de handelsmæssige og økonomiske transaktioner med de nævnte parter. Oplysningerne afgives i skemaform, og transfer pricing-skemaet findes på SKAT s hjemmeside. Transfer pricing

11 cernens samlede balance skal koncerninterne mellemværender og indbyrdes kapitalandele ikke medregnes. Ved opgørelse af koncernens samlede omsætning skal den interne omsætning ikke medregnes. Mindre virksomheder er kun omfattet af dokumentationspligt vedrørende: Kontrollerede transaktioner med fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende i en fremmed stat, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS. Kontrollerede transaktioner med et fast driftssted, der er beliggende i en fremmed stat, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS. Dokumentationsmaterialet Transfer pricing-dokumentation skal vise, hvorledes priser og vilkår for kontrollerede transaktioner er fastsat, og dokumentationen skal kunne danne grundlag for SKAT s vurdering af, om priserne og vilkårene er i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Armslængdeprincippet er et udtryk for, at alle kontrollerede transaktioner i en koncern skal ske til de priser og vilkår, som ville blive anvendt ved transaktioner mellem to uafhængige parter. Dokumentationen skal indeholde: En beskrivelse af koncernen og de forretningsmæssige aktiviteter. En beskrivelse af de kontrollerede transaktioner. En beskrivelse og analyse af prisfastsættelsen på de kontrollerede transaktioner. En sammenlignelighedsanalyse. En beskrivelse af implementeringen af prisfastsættelsen. Oplysninger om skriftlige aftaler. Konsekvenser ved mangelfuldt materiale Bøde ved manglende oplysninger Virksomheder, som ikke indsender transfer pricing-skemaet, kan pålægges skattetillæg og daglige bøder. Sanktionerne svarer til de tvangsmidler, der anvendes, hvis selskaber ikke indsender deres selvangivelse, idet transfer pricing-skemaet betragtes som en integreret bestanddel af selvangivelsen. Bøde ved manglende dokumentation Der er indført bødestraf, hvis en virksomhed forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at opfylde den skriftlige dokumentationspligt. Bestemmelsen om bødestraf har virkning for kontrollerede transaktioner, der foretages i indkomstår, der er påbegyndt den 2. april 2006 eller senere. Dokumentationspligten påhviler den skattepligtige (selvangivelsespligtige), og en eventuel bødestraf for manglende eller mangelfuldt dokumentationsmateriale vil blive pålagt den skattepligtige. Hvis den skattepligtige er et selskab, vil bødestraffen påhvile selskabet. Der pålægges bøder, hvis transfer pricing-dokumentationen ikke er udarbejdet, eller hvis transfer pricing-dokumentationen har en sådan karakter, at der reelt set ikke foreligger dokumentation. Bødeniveauet forventes fastlagt ud fra det princip, at der ved manglende eller mangelfuldt dokumentationsmateriale skal betales en minimumbøde svarende til to gange de omkostninger, der blev sparet ved overhovedet ikke at have udarbejdet eller ikke at have udarbejdet fuld transfer pricing-dokumentation i første omgang. Hvis der rettes op på forseelsen i form af, at den manglende transfer pricing-dokumentation udarbejdes i den fornødne kvalitet, nedsættes bøden til det halve, dvs. én gang de sparede omkostninger. Hvis der herefter sker en forhøjelse af indkomsten som følge af, at armslængdeprincippet ikke er opfyldt, forhøjes minimumbøden med et beløb, der svarer til 10 % af indkomstforhøjelsen. Skønsmæssig ansættelse Hvis virksomheder ikke har udarbejdet transfer pricing-dokumentation, har SKAT hjemmel til at fastsætte de kontrollerede transaktioner skønsmæssigt. Virksomhederne stiller sig selv i en dårlig position bevismæssigt, hvis de ikke afgiver oplysningerne. Domstolene afgør konsekvensen for virksomheder, som ikke opfylder deres dokumentationspligt. Der gælder ingen forhåndsformodning om, at kontrollerede transaktioner ikke er foretaget i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Forinden SKAT foretager en eventuel korrektion af en virksomheds skattepligtige indkomst, skal SKAT i alle tilfælde rette henvendelse til virksomheden med henblik på at søge at fremskaffe den nødvendige dokumentation. En korrektion af den skattepligtige indkomst skal altid være begrundet. Kilde: Odense Bys Museer Transfer pricing

12 b r a n d t s k l æ d e fa b r i k i o d e n s e, b y g g e t c a ( I d a g : k u lt u r c e n t e r ) Foto KASB / Andreas Trier Mørch 10

13 Udenlandske håndværkere på arbejde i Danmark Flere og flere udenlandske håndværkere tager til Danmark for at arbejde. Danske virksomheder, som benytter sig af udenlandske håndværkere, skal være opmærksomme på, at der gælder andre regelsæt end for danske håndværkere. Virksomhederne skal også være opmærksomme på, om aftalen med den udenlandske virksomhed er en entreprisekontrakt, eller om der måske kun er tale om leje af arbejdskraft. Forpligtelserne i relation til indeholdelse af A-skat mv. er nemlig forskellige i de to situationer. Gode råd Ansæt kun udenlandske håndværkere, der har fornøden opholds- og arbejdstilladelse. Udbetal kun løn uden indeholdelse af AM-bidrag, hvis håndværkeren har fremlagt fornøden dokumentation for, at han fortsat er omfattet af social sikring i bopælslandet. Overvej nøje, om en aftale er en egentlig entreprisekontrakt, eller om der snarere er tale om leje af arbejdskraft. Kontraktforhold Danske virksomheder har forskellige forpligtelser med hensyn til indberetning og indeholdelse af A-skat mv. for udenlandske håndværkere alt afhængig af, om der er tale om: 1. Direkte ansættelse i den danske virksomhed. 2. Leje af arbejdskraft (arbejdsudleje). 3. Indgåelse af entreprisekontrakt. Direkte ansættelse i den danske virksomhed En udenlandsk håndværker, der ansættes i en dansk virksomhed, er skattepligtig til Danmark fra den første arbejdsdag. Håndværkeren skal derfor have et skattekort, og arbejdsgiveren skal indeholde A-skat på ganske normal vis. Derudover skal håndværkeren betale AM-bidrag, medmindre han er omfattet af social sikring i et andet EU-land mv. Arbejdsudleje kontra entreprisekontrakt En dansk virksomheds forpligtelser med hensyn til indberetning samt indeholdelse af A-skat mv. afhænger af, om aftalen med den udenlandske virksomhed er en entreprisekontrakt, eller om der blot er tale om leje af udenlandsk arbejdskraft. Ved indgåelse af en entreprisekontrakt med den udenlandske virksomhed har den danske virksomhed ingen arbejdsgiverforpligtelser over for den udenlandske virksomheds håndværkere. Ved arbejdsudleje er håndværkerne formelt i et ansættelsesforhold til deres udenlandske arbejdsgiver, hvorfra de modtager deres løn. Selv om håndværkerne ikke er ansat i den danske virksomhed, har den danske virksomhed alligevel pligt til at indeholde A-skat mv. I en entreprisekontrakt er der normalt aftalt en fast pris for udførelsen af et bestemt stykke arbejde. Kontrakten indeholder typisk også bestemmelser om genforhandling af kontrakten, hvis det aftalte honorar overskrides, og sanktioner, hvis tidsfrister overskrides, samt garantibestemmelser mv. En arbejdsudlejekontrakt indeholder typisk bestemmelser om antallet af håndværkere og deres kvalifikationer, en time- eller dagsrate samt en rådighedsperiode. Det afgøres på basis af en samlet vurdering af de faktiske forhold i kontrakten, hvorvidt der er tale om arbejdsudleje eller entreprise. I denne vurdering indgår bl.a., hvem der har den reelle økonomiske risiko for arbejdet, og dermed også hvem der leder, kontrollerer og godkender de udenlandske håndværkeres arbejde. Følgende forhold taler for arbejdsudleje: Den overordnede ledelse af arbejdet påhviler den danske virksomhed. Arbejdet udføres på en arbejdsplads, som den danske virksomhed disponerer over og har ansvaret for. Udenlandske håndværkere på arbejde i Danmark 11

14 Vederlaget til den udenlandske virksomhed beregnes efter den tid, der er medgået (lønnen til håndværkerne plus avancetillæg). Hovedparten af arbejdsredskaber og materialer stilles til rådighed af den danske virksomhed. Den udenlandske virksomhed fastsætter ikke ensidigt antallet af håndværkere og deres kvalifikationer. Hvis en dansk virksomhed har indgået en entreprisekontrakt med en udenlandsk virksomhed, er det den udenlandske virksomhed, der bærer den økonomiske risiko ved arbejdets udførelse, herunder kvaliteten af arbejdet og overholdelse af tidsfrister. Det er også den udenlandske virksomhed, der leder og kontrollerer det arbejde, der udføres i Danmark. Det er kontraktens reelle indhold, der afgør, om der er tale om arbejdsudleje eller en entreprise, og der skal naturligvis være overensstemmelse mellem kontrakten og de faktiske forhold. SKAT er i flere sager blevet forelagt entreprisekontrakter med henvisninger til en nærmere arbejdsbeskrivelse, hvor kontraktparterne ikke ønskede at fremlægge arbejdsbeskrivelsen for SKAT. Det resulterede i, at SKAT bedømte forholdet som arbejdsudleje. Især inden for landbrug, gartneri og håndværk er der adskillige eksempler på, at en påstået entreprisekontrakt er blevet bedømt som arbejdsudleje, selv om den danske virksomhed ikke havde indgået aftale med et vikarbureau eller lignende. Ved arbejdsudleje er den danske virksomhed forpligtet til at indeholde A-skat og eventuelt også AM-bidrag, medens en entreprisekontrakt ikke er forbundet med disse forpligtelser. Hvis SKAT bedømmer en entreprisekontrakt som arbejdsudleje, kan det blive en dyr fornøjelse for den danske virksomhed, fordi virksomheden hæfter for den manglende indeholdelse af A-skat mv., selv om hele kontraktsummen er afregnet til den udenlandske virksomhed. Momsreglerne skelner også mellem en egentlig entreprisekontrakt og en kontrakt om arbejdsudleje. Hvis den udenlandske virksomhed udfører entreprisearbejde i Danmark, skal den momsregistreres og opkræve dansk moms af sit vederlag. Hvis den udenlandske virksomhed derimod kun udlejer arbejdskraft til den danske virksomhed, er det den danske virksomhed, som har forpligtelsen til at beregne moms af vederlaget. Fælles for begge situationer er, at den danske virksomhed kan fradrage den danske moms, hvis det arbejde, som den udenlandske virksomhed udfører, bruges til momspligtige aktiviteter. Hvis arbejdet bruges til momsfrie formål, f.eks. opførelse af ejerboliger, kan momsen ikke fradrages hos den danske virksomhed, og dermed vil en manglende momsberegning medføre en momsunddragelse, som vil blive bedømt strengt af SKAT. Entreprisesum Moms Nettoudgift kr kr. Samlet betaling til den udenlandske virksomhed kr kr. Fradrag for indgående moms kr kr. Manglende afregning af A-skat og AM-bidrag: Bruttoløn kr. AM-bidrag, 8 % kr kr kr. Arbejdsudlejeskat, 30 % af kr kr. Manglende afregning kr. Ved en entreprisekontrakt vil den danske virksomheds nettoudgift blive kr., når virksomheden har fradrag for indgående moms. Hvis en entreprisekontrakt bliver omklassificeret til arbejdsudleje, skal den danske virksomhed afregne kr. til SKAT. Den samlede udgift bliver derfor kr. i stedet for kr. Arbejdsudleje En udenlandsk håndværker, der arbejder i Danmark under en arbejdsudlejeaftale, skal betale skat til Danmark af sin løn, og den danske virksomhed er indeholdelsespligtig. Beskatning af den udenlandske håndværker Den udenlandske håndværker er skattepligtig til Danmark fra sin første arbejdsdag her i landet. Håndværkeren er kun skattepligtig af sin lønindkomst mv. for arbejde udført i Danmark (også kaldet begrænset skattepligt), når der er tale om et midlertidigt ophold på mindre end 6 måneder, og håndværkeren fortsat har bopæl i udlandet. Hvis håndværkeren afbryder opholdet i Danmark for at arbejde i udlandet, vil en ny 6-måneders periode blive påbegyndt ved hans tilbagevenden til arbejde i Danmark. 12 Udenlandske håndværkere på arbejde i Danmark

15 Hvis håndværkerens sammenhængende ophold i Danmark er på mere end 6 måneder, der kun afbrydes af ferie eller lignende i udlandet, vil der indtræde fuld skattepligt efter interne danske regler, hvilket kan medføre beskatning af håndværkerens globalindkomst. Reglerne om fuld skattepligt vil ikke blive omtalt nærmere, men det skal dog fremhæves, at fuldt skattepligtige personer ikke kan anvende reglerne om beskatning med en bruttoskat på 30 %. Begrænset skattepligtige personer, der arbejder i Danmark under en arbejdsudlejeaftale, kan vælge imellem at blive beskattet med en bruttoskat på 30 % efter indeholdelse af eventuelt AM-bidrag eller beskatning efter de almindelige regler for begrænset skattepligtige, der giver mulighed for fradrag for lønmodtagerudgifter, herunder eventuelt også fradrag efter rejsereglerne. Bruttoskatten på 30 % er en endelig skat, og den udenlandske håndværker skal derfor ikke indgive dansk selvangivelse. Hvis den udenlandske håndværker vælger at blive beskattet efter de almindelige regler for begrænset skattepligtige, skal han indgive selvangivelse i Danmark. Hvis den udenlandske håndværker har fået trukket en bruttoskat på 30 %, men han i stedet ønsker at anvende de almindelige regler for begrænset skattepligtige, skal han blot indgive selvangivelse inden for den normale tidsfrist (den 1. maj i det efterfølgende år). Forpligtelser ved leje af arbejdskraft Ansvaret for at indeholde A-skat og AM-bidrag ligger normalt hos arbejdsgiveren, men ved arbejdsudleje af udenlandske håndværkere til en dansk virksomhed overgår indeholdelsespligten og hæftelsen for kildeskat mv. til den danske virksomhed. Uanset om den udenlandske håndværker skal beskattes med bruttoskatten på 30 % eller efter de almindelige regler for begrænset skattepligtige, er det den danske virksomhed, der skal indeholde A-skat og eventuelt AM-bidrag. Bruttoskat Beregningsgrundlaget for AM-bidrag og bruttoskat er håndværkerens bruttoløn, hvilket vil sige den kontante løn, fri kost og logi samt skattefrie godtgørelser mv. Oplysninger om bruttolønnen må indhentes hos den udenlandske udlejer. Hvis udlejer ikke giver oplysninger om bruttolønnen, skal den danske virksomhed indeholde 30 % af kontraktsummen. Angivelse og betaling skal ske til Skattecenter Esbjerg. Blanket nr (Månedlig angivelse af skat mv. og indberetning af arbejdsudlejede udenlandske lønmodtagere) kan anvendes. Bruttoskat mv. skal angives og betales på samme tidspunkt som A-skat og AM-bidrag i øvrigt. Skattekort Hvis den udenlandske håndværker beskattes efter de almindelige regler for begrænset skattepligtige, Kilde: Odense Bys Museer B r a n d t s k l æ d e fa b r i k, k æ d e s k æ r e r i e t Udenlandske håndværkere på arbejde i Danmark 13

16 skal der indeholdes A-skat på grundlag af et skattekort, og i så fald gælder de almindelige regler om indeholdelse og angivelse mv. Entreprisekontrakt En dansk virksomhed, der indgår en entreprisekontrakt med en udenlandsk virksomhed om at få udført en arbejdsopgave i Danmark, skal ikke indeholde A-skat mv. for de udenlandske håndværkere, som udfører arbejdet for den udenlandske virksomhed. Når entreprisekontrakten vedrører bygge- og anlægsbranchen, skal den danske virksomhed imidlertid foretage en række indberetninger til SKAT. Indberetningspligt Når en dansk virksomhed indgår en aftale med en udenlandsk virksomhed om at udføre bygge- og anlægsarbejde i Danmark, skal den danske virksomhed indberette en række identifikationsoplysninger om den udenlandske virksomhed til SKAT. Der skal også indberettes oplysninger om identitet og arbejdsperiodens længde for de udenlandske håndværkere, som udfører arbejdet. Indberetningen skal ske senest ved arbejdets påbegyndelse og derefter senest 14 dage efter eventuelle ændringer. Ved forsæt eller grov uagtsomhed kan manglende indberetning medføre bøde for den danske virksomhed. Indberetningspligten omfatter: 1. Identiteten af den danske virksomhed. 2. Identiteten af den udenlandske virksomhed, som aftalen er indgået med, samt identiteten af eventuelle andre virksomheder i udlandet, som den udenlandske aftalepart har indgået aftaler med om deltagelse i arbejdet i Danmark. 3. De aftalte kontraktsummer. 4. Navn, fødselsdato, eventuelt personnummer, nationalitet, bopælsadresse i Danmark og i udlandet samt dato for arbejdets påbegyndelse og afslutning for de håndværkere, der udfører arbejdet i Danmark som ansatte hos den udenlandske virksomhed. 5. De aftalte arbejdssteder og arbejdsperioder for den udenlandske virksomhed. Beskatning af den udenlandske virksomhed og de udenlandske håndværkere Efter interne danske regler er den udenlandske virksomhed skattepligtig til Danmark fra virksom- hedens første arbejdsdag i Danmark. Denne beskatningsret kan dog normalt ikke udnyttes, fordi Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre lande typisk først tillægger Danmark beskatningsretten, hvis bygge- og anlægsopgaven har en varighed på mere end 12 måneder (fast driftssted). I enkelte tilfælde indtræder skattepligten dog på et tidligere tidspunkt. Den danske virksomhed har ingen forpligtelser i relation til den udenlandske virksomheds eventuelle danske skattepligt, bortset fra indberetningspligten. De udenlandske håndværkere, der er ansat i den udenlandske virksomhed, vil blive begrænset skattepligtige til Danmark fra deres første arbejdsdag i Danmark, hvis den udenlandske virksomhed har fast driftssted (er skattepligtig) i Danmark. Hvis den udenlandske virksomhed ikke har fast driftssted i Danmark, vil håndværkerne typisk kun blive skattepligtige til Danmark af deres løn, hvis arbejdet i Danmark på en eller flere opgaver har en varighed på mere end 183 dage. De 183 dage beregnes enten inden for kalenderåret eller en løbende 12-måneders periode afhængig af ordlyden i Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med håndværkernes hjemland. Uanset om den udenlandske virksomhed har fast driftssted i Danmark, eller om de udenlandske håndværkere skal betale skat i Danmark, har det ikke nogen betydning for den danske virksomhed i relation til indeholdelse af A-skat mv. Social sikring De fleste personer er omfattet af social sikring efter reglerne i deres arbejdsland. Udenlandske håndværkere, der arbejder i Danmark for en dansk virksomhed, skal normalt betale ATP-, AM- og SP-bidrag (SP-bidraget er dog suspenderet til og med 2007). Håndværkere fra EØS-lande (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde også kaldet EØS-aftalen) kan være socialt sikrede i deres hjemland ved midlertidigt arbejde i Danmark, hvilket medfører, at de ikke skal betale AM-bidrag mv. i Danmark. Håndværkerne skal aflevere blanket E-101 som dokumentation for, at de er omfattet af social sikring i hjemlandet og dermed fritaget for at betale dansk AM-bidrag mv. Blanket E-101 udstedes i hjemlandet. EØS-aftalen gælder for statsborgere i EU-landene samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. 14 Udenlandske håndværkere på arbejde i Danmark

17 Håndværkere fra andre lande, som Danmark har indgået aftale om social sikring med, kan også være socialt sikrede i deres hjemland, hvilket medfører, at de ikke skal betale AM-bidrag mv. i Danmark. Myndighederne i hjemlandet skal udstede en erklæring som dokumentation for, at håndværkerne fortsat er omfattet af social sikring i hjemlandet. Danmark har aftaler om social sikring med Canada, Chile, Israel, Kroatien, Makedonien, Marokko, New Zealand, Pakistan, Schweiz og Tyrkiet. Håndværkere fra lande uden en aftale om social sikring med Danmark skal altid betale AMbidrag mv. Opholds- og arbejdstilladelse Håndværkere fra EØS-landene har ret til at arbejde i Danmark uden arbejdstilladelse, men længere tids ophold forudsætter en opholdstilladelse. Der gælder dog en særlig overgangsordning for håndværkere fra Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn (også kaldet østarbejdere). Fra den 1. januar 2007 gælder overgangsordningen også for håndværkere fra de to nye EUlande Bulgarien og Rumænien. Håndværkere fra tredjelande skal altid have både en opholdstilladelse og en arbejdstilladelse for at arbejde i Danmark. Overgangsordning for østarbejdere Overgangsordningen stiller krav om, at statsborgere fra de 10 østeuropæiske EU-lande skal have en opholds- og arbejdstilladelse, som udstedes, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1. Der skal være tale om et job, hvor arbejdstiden er mindst 30 timer pr. uge. 2. Ansættelsen skal ske på overenskomstmæssige eller anden måde sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. 3. Arbejdsgiveren skal være registreret som indeholdelsespligtig for A-skat mv. 4. Arbejdsgiveren må ikke være omfattet af lovlig arbejdskonflikt. Arbejdet må ikke påbegyndes, før Udlændingeservice har givet arbejds- og opholdstilladelse. Virksomheder kan på visse betingelser få en forhåndsgodkendelse fra Udlændingeservice, og arbejdet i en forhåndsgodkendt virksomhed kan påbegyndes, så snart ansættelsesforholdet er anmeldt til Udlændingeservice. Det er strafsanktioneret at arbejde i Danmark uden en arbejds- og opholdstilladelse, hvis tilladelse er påkrævet. Både arbejdstagere og arbejdsgivere kan straffes. For arbejdsgivere, der ulovligt beskæftiger udenlandske håndværkere, er bødeniveauet kr. pr. beskæftiget, udenlandsk håndværker pr. påbegyndt måned. Hvis der foreligger skærpede omstændigheder, er bødeniveauet kr. Levering af tjenesteydelser og udstationering En virksomhed, der er etableret i et EU-land, kan levere tjenesteydelser i Danmark og i den forbindelse udstationere sine håndværkere til at udføre arbejdet. Der gælder ingen overgangsregler i forbindelse med levering af tjenesteydelser fra de østeuropæiske EU-lande. Håndværkere fra de østeuropæiske EU-lande, der arbejder i Danmark som følge af en reel udstationering, skal dermed ikke have en opholdstilladelse efter overgangsreglerne. Udstationeringen skal være midlertidig og knyttet til en konkret tjenesteydelse, som virksomheden leverer. Derudover skal instruktionsbeføjelserne ligge hos virksomheden i hjemlandet. Hvis udstationeringen varer mere end 3 måneder, skal håndværkeren dog rekvirere en EU-/ EØS-opholdstilladelse fra Udlændingeservice. Arbejdsudleje er ikke omfattet af denne udstationeringsregel, og arbejdsudlejede østarbejdere skal derfor have en opholds- og arbejdstilladelse efter overgangsordningen. b r a n d t s k l æ d e fa b r i k Udenlandske håndværkere på arbejde i Danmark 15

18 Danskere på arbejde i udlandet Den stigende internationalisering er en af årsagerne til, at mange danskere tager udfordringen op og arbejder i udlandet i en periode. Artiklen beskriver bl.a. de skattemæssige konsekvenser ved arbejde i udlandet, når personen under udlandsopholdet fortsat disponerer over en dansk helårsbolig og dermed er omfattet af fuld dansk skattepligt. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke alligevel kan opnås en skattebesparelse ved arbejde i udlandet. D G I - h u s e t i å r h u s Gode råd Pas på 42-dages reglen, så muligheden for eksemptionlempelse ikke fortabes. Overvej at stoppe pensionsindbetalinger under udlandsopholdet. Undersøg altid reglerne om social sikring. Fuld skattepligt til Danmark Den skattemæssige situation i Danmark er afhængig af flere faktorer, eksempelvis om boligen i Danmark bibeholdes, og om ægtefællen følger med til udlandet samt udstationeringens varighed. Der gælder særlige regler for offentligt ansatte både i relation til ophør af fuld dansk skattepligt og lempelse for udenlandsk lønindkomst, når den fulde danske skattepligt består. Disse regler er ikke omtalt nærmere i denne artikel. Ophør af fuld dansk skattepligt Hvis en person sælger sin danske helårsbolig eller opsiger sit lejemål, ophører den fulde danske skattepligt ved flytning til udlandet. Det samme gælder, hvis den hidtidige helårsbolig udlejes uopsigeligt for udlejer i en periode på mindst 3 år. Ved ophør af fuld dansk skattepligt skal personens indkomst fra den 1. januar og frem til skattepligtsophøret (delår) omregnes til helårsindkomst. Omregningen til helårsindkomst sker udelukkende af hensyn til de progressive statsskatter (mellem- og topskat) samt personfradraget, og personen skal kun betale skat af sin faktiske indkomst i delåret. Ophør af fuld dansk skattepligt medfører, at der skal ske beskatning af urealiserede aktieavancer, men der er mulighed for at opnå rentefri henstand med skattebetalingen. Der kan også blive tale om en efterbeskatning af pensionsindbetalinger mv. Efter fraflytningen er personen kun omfattet af begrænset dansk skattepligt af eksempelvis et sommerhus, bestyrelseshonorarer eller aktieudbytter fra danske selskaber. Bevarelse af fuld dansk skattepligt Hvis personen disponerer over en dansk helårsbolig under udlandsopholdet, eller hvis den danske helårsbolig udlejes i mindre end 3 år, består den fulde danske skattepligt. Den skattemæssige situation i Danmark er dog forskellig alt afhængig af, om en eventuel ægtefælle rejser med til udlandet eller ej. Ægtefællen bliver boende i Danmark Hvis ægtefællen bliver boende i Danmark, består den fulde danske skattepligt med den konsekvens, at løn for udlandsarbejdet skal selvangives i Danmark i henhold til globalindkomstprincippet, også selv om lønnen bliver beskattet i udlandet. Der vil dog ikke ske en dobbeltbeskatning af lønnen, fordi den danske skat nedsættes. Nedsættelsen sker enten med den skat, der er betalt i udlandet (kreditlempelse), eller alternativt bliver lønnen reelt skattefri i Danmark (eksemptionlempelse med progressionsforbehold). Lempelsesmetoden er afhængig af flere faktorer, som er omtalt nedenfor. Ægtefællen rejser med til udlandet Hvis ægtefællen rejser med til udlandet, men den danske helårsbolig udlejes ikke eller udlejes for en periode på mindre end 3 år, er ægteparret fortsat omfattet af fuld dansk skattepligt med den konse- 16 Danskere på arbejde i udlandet

19 kvens, at globalindkomsten som udgangspunkt fortsat skal selvangives i Danmark. Dette gælder ubetinget, hvis ægteparret bosætter sig i et land, som Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. I disse tilfælde opnås der enten nedsættelse for betalt skat i udlandet (kreditlempelse), eller alternativt kan lønindkomsten reelt blive skattefri i Danmark (eksemptionlempelse med progressionsforbehold). Danmark har indgået overenskomster med mere end 70 lande, som skal forhindre dobbeltbeskatning og fastlægge kriterier for det skattemæssige hjemsted i de tilfælde, hvor personer bliver skattepligtige i tilflytningslandet på grund af bopæl. Hvis der indtræder skattepligt i tilflytningslandet på grund af bopæl, medens personens fulde danske skattepligt samtidig består, foreligger der dobbeltdomicil. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med tilflytningslandet vil løse dobbeltdomicilkonflikten ved at udpege et domicilland (det skattemæssige hjemsted) og et kildeland. Domicillandet er det land, hvor personen har: fast bolig til rådighed, de stærkeste personlige og økonomiske interesser (centrum for personens livsinteresser), sædvanligt opholdssted, eller er statsborger. Domicilkriterierne er nævnt i prioriteret rækkefølge, hvor det efterfølgende kriterium kun inddrages, hvis det skattemæssige hjemsted ikke kan afgøres på grundlag af det forudgående kriterium. Der er tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Hvis ægtefællen er rejst med til udlandet for eksempelvis en periode på 2 år, vil det skattemæssige hjemsted være tilflytningslandet, uanset om den danske helårsbolig er udlejet i denne periode eller ej. Det betyder, at tilflytningslandet er domicillandet, der har ret til at beskatte globalindkomsten, medens Danmark får status som kildeland. Danmark er kildeland Når Danmark er kildeland, består den skattepligtige indkomst i Danmark kun af indkomst fra danske kilder. Det er også en betingelse for kildelandsbeskatning, at Danmark er tillagt beskatningsretten i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med tilflytningslandet. Løn for arbejde udført i udlandet skal ikke selvangives i Danmark, heller ikke selv om lønnen udbetales af en dansk arbejdsgiver. Samtidig er der også kun en stærkt begrænset fradragsret for udgifter ved den danske indkomstopgørelse. Der er kun fradrag for udgifter, der vedrører de indkomster, som skal beskattes i Danmark. Derfor er der ikke fradrag for A-kassebidrag og fagligt kontingent mv., fordi disse udgifter relaterer sig til den lønindkomst, som ikke kan beskattes i Danmark. Der er heller ikke fradrag for pensionsindbetalinger eller renteudgifter på forbrugslån mv. Ved ejerskab af et dansk sommerhus er der fradrag for renteudgifter på lån, der har pant i sommerhuset. Den skattemæssige situation svarer næsten til, at den fulde danske skattepligt var ophørt. Ligesom ved ophør af fuld dansk skattepligt udløser skift af skattemæssigt hjemsted beskatning af urealiserede aktieavancer, men det er muligt at opnå rentefri henstand med skatten. Der kan også blive tale om efterbeskatning af pensionsindbetalinger. Der skal derimod ikke ske omregning til helårsindkomst, og dermed undgås de progressive statsskatter til dels, ligesom der opnås fuldt personfradrag i de indkomster, der er omfattet af den danske skattepligt. Dansk globalbeskatning En person, der ved arbejde i udlandet er fuldt skattepligtig og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark (Danmark er domicilland), skal selvangive sin globalindkomst i Danmark. Dette gælder også løn for udlandsarbejdet, selv om lønnen bliver beskattet i udlandet. Løn for arbejde udført i udlandet skal selvangives efter danske skatteregler. Det betyder eksempelvis, at værdi af fri bil skal opgøres til en værdi, som om bilen var indregistreret i Danmark. Der vil dog ikke ske dobbeltbeskatning af lønnen mv., fordi den danske skat nedsættes efter enten en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller interne danske lempelsesregler. Nedsættelsen sker enten med den skat, der er betalt i udlandet (kreditlempelse), eller alternativt bliver lønnen reelt skattefri i Danmark (eksemptionlempelse med progressionsforbehold). Lempelsesmetoden afhænger af flere faktorer, som er omtalt nedenfor. Ved arbejde i udlandet opnås der fradrag for udgifter til kost og logi, befordring samt fagligt kontingent efter de samme regler, som gælder ved arbejde i Danmark. Den lempelsesberettigede ind- Danskere på arbejde i udlandet 17

20 komst skal opgøres efter et nettoprincip. Det betyder, at de fradrag, der direkte vedrører erhvervelsen af den udenlandske lønindkomst, skal henføres hertil. Fradragene har stort set ingen betydning for den danske skattebetaling, hvis den danske skat skal nedsættes efter eksemptionmetoden. A-kassebidrag og bidrag til efterlønsordningen skal ikke henføres til den udenlandske indkomst. Det samme gælder pensionsindbetalinger. Efter danske skatteregler er arbejdsgiverens indbetalinger til en dansk pensionsordning omfattet af den såkaldte bortseelsesret, hvilket betyder, at der ikke skal ske beskatning af indbetalingerne. Ved eksemptionlempelse af den udenlandske lønindkomst opnås der imidlertid reelt ikke nogen skattebesparelse ved pensionsindbetalinger, og det bør derfor overvejes at stille pensionsindbetalinger i bero under et udlandsophold. Hvorvidt arbejdsgiverens pensionsindbetalinger skal beskattes i udlandet, afhænger af skattereglerne i det pågældende land. Lempelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst Dobbeltbeskatningsoverenskomsten fastlægger fordelingen af beskatningsretten mellem bopælslandet og det land, hvor arbejdet udføres. Hvis Danmark er bopælsland og dermed det skattemæssige hjemsted, skal løn for arbejde udført i udlandet altid selvangives i Danmark på grund af globalindkomstprincippet. Hvis beskatningsretten er tillagt udlandet, skal Danmark give nedsættelse i den danske skat, således at der ikke sker dobbeltbeskatning af lønindkomsten. Efter hovedreglen har arbejdslandet beskatningsretten til løn for arbejde, der er udført i arbejdslandet. Hvis arbejdslandet er tillagt beskatningsretten til lønindkomst, er Danmark forpligtet til at give lempelse som bopælsland. Ved kortere ophold i arbejdslandet (typisk maksimalt 183 dage inden for et kalenderår eller en løbende 12-måneders periode alt afhængig af den enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomst) er Danmark som bopælsland tillagt beskatningsretten, hvis arbejdet i udlandet udføres for en dansk arbejdsgiver, som ikke driver virksomhed med fast driftssted i det pågældende land. Hvis Danmark er tillagt beskatningsretten, må udlandet ikke beskatte indkomsten, og Danmark skal derfor heller ikke give lempelse. I Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre lande sker lempelse for lønindkomst som regel efter kreditmetoden. Eksemptionmetoden anvendes eksempelvis i overenskomsterne med Frankrig og Østrig. Ved arbejde i Tyskland eller et af de nordiske lande afhænger lempelsesmetoden af, i hvilket land personen er omfattet af social sikring. Lempelse sker efter kreditmetoden, hvis personen er omfattet af dansk social sikring, medens lempelse sker efter eksemptionmetoden med progressionsforbehold, hvis personen er omfattet af social sikring i arbejdslandet. Martin Tørsleff og Erik Balle Povlsen D S B s c e n t r a lv æ r k s t e d i å r h u s ( i d a g : d g i - h u s e t ) 18 Danskere på arbejde i udlandet

Ullits & Winther Statsautoriserede revisorer I/S

Ullits & Winther Statsautoriserede revisorer I/S Skatteinformation januar 2007 Ullits & Winther Statsautoriserede revisorer I/S Agerlandsvej 1 Postboks 28 8800 Viborg Tlf. 86 62 92 22 Fax 86 62 93 75 www.uw.dk Forord Globaliseringen har stadig større

Læs mere

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1 Skat ved udstationering og indstationering Side 1 Ansættelsesretten regulerer forholdet mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren. Skatteretten regulerer forholdet mellem person og skattemyndighed. Regelsættene

Læs mere

Sådan defineres arbejdsudleje

Sådan defineres arbejdsudleje 1 af 6 Leje af medarbejdere fra udenlandske virksomheder En lønmodtager, der ikke bor i Danmark og har en arbejdsgiver fra et andet land end Danmark, som udlejer ham på kontrakt til en dansk virksomhed,

Læs mere

Side 1 af 6 Når du bruger arbejdskraft fra et andet land Dato for 28 jun 2011 10:29 offentliggørelse Resumé Vejledningen fortæller arbejdsgivere, hvordan de kan knytte udenlandsk arbejdskraft til deres

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Syddanmark Lone Simonsen Den udenlandske arbejdskrafts tilknytning til Danmark: Direkte ansættelse ved dansk arbejdsgiver Ansættelse ved udenlandsk arbejdsgiver, der har

Læs mere

Brug af udenlandsk arbejdskraft Arbejdsudleje nye skærpede regler

Brug af udenlandsk arbejdskraft Arbejdsudleje nye skærpede regler Brug af udenlandsk arbejdskraft Arbejdsudleje nye skærpede regler Jørgen Frausing Senior Tax Manager Havneholmen 25, 9. DK 1561 København V Mobil: 30 33 30 45 Mail: jfr@tvc.dk 1 Udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Salg af det udenlandske sommerhus

Salg af det udenlandske sommerhus - 1 Salg af det udenlandske sommerhus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et lukrativt salg af en fritidsbolig i England blev for nylig til en økonomisk gyser for den danske ejer. Ejeren blev

Læs mere

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien 2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

Vejledning om skat og moms ved arbejde på tværs af landegrænser

Vejledning om skat og moms ved arbejde på tværs af landegrænser Vejledning om skat og moms ved arbejde på tværs af landegrænser Der er flere regler omkring moms og skat, der er værd at kende, hvis du arbejder på tværs af landegrænser indenfor teaterverdenen. Nedenstående

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 54 Offentligt J.nr. 2005-418-0272 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. (Alm. del). Kristian Jensen

Læs mere

Cirkulært nr. 409/ 15.08.2008 Diverse

Cirkulært nr. 409/ 15.08.2008 Diverse Brug af udenlandske underentreprenører Spørgsmål om dette cirkulært kan rettes til Dansk Byggeri, Arbejdsgiversekretariatet Søren Lange Nielsen, tlf. 72160094 (SLN@danskbyggeri.dk) Indledende bemærkninger

Læs mere

SKAT OG JURA VED UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SKAT OG JURA VED UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Herning den 20. oktober 2015 Jacob Langvad Nielsen Advokat (L), specialkonsulent Tanja Stocholm Specialkonsulent SKAT OG JURA VED UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udenlandsk arbejdskraft Ansættelsesret 2... 21.

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

Notat. Beslutningsforslag om sociale og arbejdsmæssige klausuler i Aarhus Kommune

Notat. Beslutningsforslag om sociale og arbejdsmæssige klausuler i Aarhus Kommune Notat Emne: Besvarelse af spørgsmål stillet på byrådsmødet d. 8. maj 2013 Til: Magistraten Den 30. september 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Beslutningsforslag om sociale og arbejdsmæssige klausuler

Læs mere

Side 1 af 6 Indsendelse af regnskabsoplysninger Sprog Dansk Dato for 08 aug 2011 10:25 offentliggørelse Resumé Hvad er nyt? Hvor fås vejledningen? I denne vejledning kan du hente hjælp til at udfylde rubrikkerne

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0030 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema omhandlende høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer vedrørende L 187 - forslag

Læs mere

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv.

Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv. Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv. Skatteministeren har fremsat lovforslag (L 173), der indeholder en udmøntning af en del af aftalen om finansloven for 2012 mellem regeringen

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Beskatning af personer der er udstationeret til USA

Beskatning af personer der er udstationeret til USA Beskatning af personer der er udstationeret til USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 INDLEDNING De amerikanske regler om beskatning af personers

Læs mere

Ø90 Selskaber i praksis

Ø90 Selskaber i praksis Ø90 Selskaber i praksis v/ Solvejg Poulsen og Kristian Lang Heden & Fjorden Landbrugsrådgivning Syd Den 1. December 2011 Holding selskaber Typisk formål at eje anparter/aktier i et eller flere helt eller

Læs mere

ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE

ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE Ved advokat Torben Buur - DAHL Herning DISPOSITION SITUATION 1. INTRO SKATTEPLIGT TIL DK 2. HVAD ER ARBEJDSUDLEJE 3. BESKATNING

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Beierholms Faglige Dage 2015. Aalborg den 12. november 2015

Beierholms Faglige Dage 2015. Aalborg den 12. november 2015 Beierholms Faglige Dage 2015 Aalborg den 12. november 2015 Velkommen 2 November 2015 Beierholms Faglige Dage, Spor 1 Program - Spor 1 Skat Medarbejderforhold Indberetningsforpligtelser for personalegoder

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2015

Forskerordningen. Skat 2015 Forskerordningen Skat 2015 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2016

Forskerordningen. Skat 2016 Forskerordningen Skat 2016 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015 Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2015 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Skatteinformation januar 2011

Skatteinformation januar 2011 Skatteinformation januar 2011 PKF Kresten Foged Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Frederiksgade 1 DK-1265 København K Telefon +45 33 11 77 88 Telefax +45 33 32 11 88 CVR-nr. 11937942 kf@pkf-kf.dk

Læs mere

MEDARBEJDERE I UDLANDET

MEDARBEJDERE I UDLANDET MEDARBEJDERE I UDLANDET > En vejledning til virksomheder om social sikring ved udstationering og arbejde i flere lande inden for EU/EØS Denne vejledning gennemgår social sikringsreglerne ved udstationering

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

Løn- og ansættelsesvilkår for tidsbegrænset ansatte medarbejdere til varetagelse af opgaver i udlandet

Løn- og ansættelsesvilkår for tidsbegrænset ansatte medarbejdere til varetagelse af opgaver i udlandet 1 Lokalaftale nr. 11.F Redigeret 2013 Løn- og ansættelsesvilkår for tidsbegrænset ansatte medarbejdere til varetagelse af opgaver i udlandet Tele Danmark A/S og Telekommunikationsforbundet har i forbindelse

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 49/2014 22.05.2014 03.06.2014

TimeTax NYHEDSBREV 49/2014 22.05.2014 03.06.2014 Skattekontoen - endnu en gang Side 1 Udvidet selvangivelse 2013 Side 2 Udenlandskae ejendomme og sommerhuse Side 2 Afgørelser skat Afgørelser moms Side 2 Side 6 Skattekontoen endnu en gang Da vi har erfaret,

Læs mere

3. Krav ved overgang til

3. Krav ved overgang til EØS-reglerne og efterløn I denne pjece giver vi en orientering om EØS-reglerne og efterløn: Indhold 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Brug TastSelv på skat.dk Log på TastSelv Erhverv

Brug TastSelv på skat.dk Log på TastSelv Erhverv Indkomståret Selskabsselvangivelse Skattemyndighed SKAT CVR-/SE-nr. Sluseholmen 8B 28 66 50 08 2450 København SV Administrationsselskab CVR-/SE-nr. Navn og adresse Ejendomsinvesteringsselskabet Karlstad

Læs mere

NYHEDSBREV 2006-2. Indhold i dette nyhedsbrev:

NYHEDSBREV 2006-2. Indhold i dette nyhedsbrev: Indhold i dette nyhedsbrev: NYHEDSBREV 2006-2 Selskabers årsregnskab og selvangivelse Hvad skal med? Skattefri omstrukturering SKAT strammer garnet. Skævdeling af udbytte Opfølgning 60 dages reglen Ny

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Juni 2015 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland * - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Ligningsloven Selskabsskatteloven Kommentar 15, stk. 1 12 Uændret, bortset fra den nye begrænsning

Ligningsloven Selskabsskatteloven Kommentar 15, stk. 1 12 Uændret, bortset fra den nye begrænsning 18. juni 2012 Nyhedsbrev Skat Vedtagelse af L 173 om styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber m.v. Regeringen har nu vedtaget lovforslag L 173. De endelige regler svarer til, hvad vi tidligere har

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

Arbejde i grænseregionen - udstationering - Tysklandsguide

Arbejde i grænseregionen - udstationering - Tysklandsguide Arbejde i grænseregionen - udstationering - Tysklandsguide 2016 S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B FORORD Vi har i denne guide redegjort for de skattemæssige

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg J.nr. j.nr. 08-107149 Dato : 15. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346-355 af 17. juli 2008. (Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Kristian

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

EØS-rEglErnE og medlemskab

EØS-rEglErnE og medlemskab EØS-reglerne og medlemskab I denne pjece finder du de overordnede regler for arbejde og ophold i EØS-lande og øvrige udland. Pjecen er ikke udtømmende. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Beskatning af børn Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte fremkommer der spørgsmål om, hvilke konsekvenser, der udløses som følge af overdragelse af aktiver til børn, herunder penge. Spørgsmålene

Læs mere

Beierholms Faglige Dage 2015. Næstved d. 2. december 2015

Beierholms Faglige Dage 2015. Næstved d. 2. december 2015 Beierholms Faglige Dage 2015 Næstved d. 2. december 2015 Velkommen 2 December 2015 Beierholms Faglige Dage, Spor 1 Program Skat Medarbejderforhold Indberetningsforpligtelser for personalegoder Skattefrie

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0029 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0029 Den Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0029 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 31- forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (Digitalisering af regnskabsoplysninger,

Læs mere

MedleM som selvstændig

MedleM som selvstændig Medlem som selvstændig I denne pjece kan du få et overblik over de regler, som gælder, når du er arbejdsløshedsforsikret som selvstændig. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, pligter og muligheder,

Læs mere

RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse:

RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse: 1 RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Dobbelt husførelse: Der lægges indledningsvist op til en drøftelse af, hvorvidt Annika Arndal kan opnå fradrag for sine merudgifter til dobbelt

Læs mere

Skattecenter København SELMNR. CVR-/SE-nr. Sluseholmen 8B 28 68 93 06 2450 København SV Virksomhedsform Administrationsselskab CVR-/SE-nr.

Skattecenter København SELMNR. CVR-/SE-nr. Sluseholmen 8B 28 68 93 06 2450 København SV Virksomhedsform Administrationsselskab CVR-/SE-nr. Indkomståret Selskabsselvangivelse 2012 Skattecenter København SELMNR. CVR-/SE-nr. Skattemyndighed Sluseholmen 8B 28 68 93 06 2450 København SV Virksomhedsform Administrationsselskab CVR-/SE-nr. Navn og

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen www.pwc.dk Justering af erhvervsbeskatning og tilpasning i forhold til EUretten m.v. Lovforslag (høringsudkast af 5. oktober 2015) Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen ID: 10827557 Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

Øresundsguide S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B

Øresundsguide S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B p Øresundsguide 2014 S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 246 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 246 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 246 Offentligt J.nr. J.nr. 07-079332 Dato : 6. juni 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 245 og 246 af 9. maj 2007. (Alm.

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige - 1 Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige forhold Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 30. juni 2012 omtalte jeg spørgsmålet om mulighederne for at foretage skattemæssige

Læs mere

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær.

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær. RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger mere end 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2013 Godtgørelser til lønnede og ulønnede 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl.

Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl. Om Arbejde som honorarmodtager, freelancer, konsulent m.fl. Ledernes arbejdsløshedskasse 2. udgave marts 2014 Indhold Side 1. Forord... 3 2. Skal du forsikres som selvstændig eller lønmodtager?... 4 3.

Læs mere

Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende

Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende - 1 Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i februar 2015 nye regler om exitbeskatning, dvs. beskatning af erhvervsdrivende,

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Skattespørgsmål og -svar vedrørende tildelinger, der er underlagt skatteudligning Marts 2014

Skattespørgsmål og -svar vedrørende tildelinger, der er underlagt skatteudligning Marts 2014 For information purposes only Skattespørgsmål og -svar vedrørende tildelinger, der er underlagt skatteudligning Marts 2014 Vigtig bemærkning: Denne vejledning er beregnet til enkeltpersoner, hvis tildelinger

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Byggeri uden sort arbejde

Byggeri uden sort arbejde Byggeri uden sort arbejde Når du køber byggeydelser Når du som bygherre køber byggeydelser, er der en risiko for, at du åbner din virksomhed for sort eller illegal arbejdskraft. SKAT har sat særligt fokus

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 365 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 25. februar 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-150-1011

Læs mere

Her står du: Nyhedsbreve > 2009 Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter inden for EU m.v. (Momspakken m.v.

Her står du: Nyhedsbreve > 2009 Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter inden for EU m.v. (Momspakken m.v. Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter inden for EU m.v.(momspakkenm.v.) Her står du: Nyhedsbreve > 2009 Nye momsregler for EU-handel med ydelser, godtgørelse af momsudgifter

Læs mere

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese Lederne Bornholm Fyraftensmøde om efterløn 2. november 2010 Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger xx. marts 2014 FM 2014/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette lovforslag indeholder initiativer som skal ruste skattelovgivningen i forhold til udviklingen indenfor

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier.

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier. Skatteudvalget Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Til Skatteministeriet Pioner Allé 1 Departementet 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail: jesper.kiholm@skat.dk Tønder, den 26. marts 2009 Høringssvar

Læs mere

Vejledning for udfyldelse af A 11

Vejledning for udfyldelse af A 11 INDKOMSTOPLYSNING for 20XX - A 11 Vejledning for udfyldelse af A 11 Bestemmelser i 30, 31 og 32 i landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter 30 Til brug ved ligningen og skatteberegningen

Læs mere

Tjenestemandspensionister i Frankrig

Tjenestemandspensionister i Frankrig - 1 Tjenestemandspensionister i Frankrig Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en lovændring fra 3. marts 2011 kan danskere bosat i Frankrig opnå skattelempelser af visse indkomster fra Danmark.

Læs mere

Om At drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Om At drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Om At drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Ledernes arbejdsløshedskasse 1. udgave, oktober 2011 Indhold Side 1. Forord 3 2. Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn 4 3. Selvstændig virksomhed

Læs mere