Miljørapport DBC as
|
|
- Monika Juhl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DBC as Miljørapport 2012 DBC as er en miljøbevidst virksomhed, der arbejder for at skabe en bæredygtig udvikling i samfundet, der tager hensyn til miljøet og naturens ressourcer.
2 1 Det er blevet tid til at gøre status over miljøarbejdet i DBC i Vi er en miljøbevidst virksomhed, der arbejder for at skabe en bæredygtig udvikling i samfundet, der tager hensyn til miljøet og naturens ressourcer. Miljø indgår i DBC s CSR (Corporate Social Responsibility) arbejde, der også omfatter medarbejderudvikling, arbejdsmiljø, sundhed m.m.. DBC s miljøpolitik har fokus på 5 områder: Ressourcer: Begrænse anvendelse og spild af energi og andre ressourcer. Kredsløbstankegang: Søge at minimere affaldsmængden ved konsekvent at gennemføre affaldssortering og at tænke i genanvendelse. Indkøb: Efterspørge miljøvenlige produkter og ydelser. Information: Fremme åbenhed, dialog og samarbejde om miljøforhold overfor medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og leverandører. Lovgivning: Som minimum at overholde gældende lovgivning på området. I 2012 har vi anvendt miljørigtige løsninger i det omfang, det har været teknisk og økonomisk muligt. Vi har haft fokus på at begrænse energiforbruget og ressourcespildet, og det har helt konkret udmøntet sig i, at vi har skåret mere end kwh af elforbruget set i forhold til Som alle i DBC ved, er vi i disse år ved at foretage forskellige forbedringer på huset. Med renoveringen af Bygning B i 2012 blev den sidste store del af renoveringsarbejdet afsluttet. I dette arbejde har miljøet hele tiden haft en høj prioritet. Miljø handler ikke bare om idealisme, men også om almindelig god økonomisk sans, og når vi foretager forskellige forbedringer på huset, så medfører det også besparelser. Det handler hele tiden om at fokusere på, hvordan vi anvender vores ressourcer, lige fra at minimere affaldsmængden ved at gennemføre affaldssortering og at tænke i genanvendelse, til udskiftning af vinduer, så vi får en bedre klimaskærm. Desuden handler det om at indkøbe miljøvenlige produkter og ydelser. Miljø indgår i mange sammenhænge, hvor det handler om brugen af virksomhedens fysiske ressourcer. Miljø indgår også i de professionelle, kollegiale og sociale sammenhænge, som DBC har med medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og leverandører, hvor vi har lagt en linje med åbenhed og dialog. I 2012 var vi fortsat med det EU-støttede CARBON 20 miljøprojektet gennem Ballerup
3 2 Kommune, som leder projektet lokalt. Det gik særdeles godt med deltagelsen i CARBON 20, da vi overgik succeskriteriet for projektet, og endda et år før tid. 25 procents reduktion CARBON 20 er i DBC blevet til CARBON 25. Navnet på projektet angiver samtidigt projektmålet, nemlig en reduktion af CO 2 -udslippet med 20 procent over den 3-årige periode set i forhold til udslippet for Da vi opgjorde udslippet for 2012 i form af el- og varmeforbrug viste det sig imidlertid, at vi allerede havde opnået en reduktion på 25 procent og altså havde overgået projektmålet med 5 procentpoint. I lighed med andre projektdeltagere, anvender vi Klimakompasset.dk til at opgøre CO 2 -udslip. Herunder ses en illustration af udviklingen i el- og varmeforbruget over de sidste 7 år, og hvordan det har udmøntet sig i en reduktion af CO 2 -udslippet. CO 2 -udslippet er udtrykt ved den nedadgående linje og aflæses på aksen til højre. De 3 sidste års strømforbrug er markeret med en grøn farve, fordi vi fra og med 2010 har købt strøm baseret på vedvarende energi. Som nævnt ovenfor har vi skåret betragteligt i strømforbruget i Hvor vi 2011 for første gang kom under kwh med et forbrug på , er vi nu nede på et årligt forbrug på kwh, altså en reduktion på nøjagtig kwh. Varmeforbruget gik faktisk lidt op i 2012 set i forhold til 2011, men samlet set er der sket en stor reduktion i energiforbruget.
4 3 Opdeling af det årlige energiforbrug Som et led i vores CARBON 20 deltagelse foretog ingeniør Jens Ellevang fra Schneider A/S ved årsskiftet 2011/2012 en såkaldt energiscreening, hvor han systematisk gennemgik vores energiforbrug. Den overordnede fordeling på elektricitet, vand og fjernvarme ses her til venstre. 97 procent af energiforbruget udgøres af el og varme. Vand kan opgøres i kwh og kunne således indgå i modellen på foregående side, men det er ikke muligt på Klimakompasset at indregne vand, og samlet set udgør det en ubetydelig del af energiforbruget. Opdeling af det årlige elforbrug Mere interessant er det at se på fordelingen af den største enkeltpost, nemlig elektricitetsforbruget. Jens Ellevang anslog, at vores strømforbrug fordelte sig, som det ses af figuren til højre, hvor serverne udgør en ganske stor del. Kategorien kontor indeholder også belysning, og kategorien belysning er belysning udenfor kontorlokalerne. De anslåede fordelinger af energiforbrug har ikke medregnet eventuelle ændringer i forbindelse med ombygningen af Bygning B i Vandforbrug Som nævnt, udgør vand en mindre del af det samlede energiforbrug, hvis man sammenligner med el og varme. De sidste år har forbruget af vand ligget stabilt omkring m3. I 2012 steg forbruget til lidt over m3, hvilket hang sammen med renoveringen af Bygning B.
5 4 Affaldshåndtering I 2012 skaffede vi os af med markant mere affald end sædvanligt, cirka 10 ton. Papir og pap lå dog på nogenlunde sammen niveau som i Det var især kategorien forbrændingsegnet, der bonnede ud. Det hang igen sammen med vores ombygning. Med til forbrændingsegnet hører blandt andet udtjente møbler og ringbind uden mulighed for genanvendelse. Der var også markant mere elskrot end sædvanligt, og det hang igen sammen med, at en del lamper blev skiftet ud, samt computere. DBC fik i slutningen af 2012 en helt ny containergård, hvor al affaldshåndtering er blevet samlet på ét sted. I containergården har vi fået et helt ny presser til pap, en såkaldt ballepresser. Det gør det meget nemmere at håndtere den type affald fremover. Det fylder betydeligt mindre efter en tur i ballepresseren. DBC s ballepresser er en state-of-the-art model NVA NP 60. Den kan presse op til mellem 60 og 120 kg pap ad gangen, alt efter hvor hårdt pappet er. DBC s papforbrug omfatter nu ca. 1,5 baller (det komprimerede pap kaldes for en balle) om ugen, med en gennemsnitsvægt á 50 kg pr. balle. Det giver igen omkring 6-7 baller per måned, hvilket udgør kg pap, alt efter hvor hårdt pappet er. Emballagen kan blive meget komprimeret, faktisk op til 90 procents reduktion af oprindelig størrelse. Ballekomprimering optimeres ved at binding af ballen sker under fuldt pressetryk.
6 5 Byggerenovering i hus med stor gevinst for miljøet DBC s tiltag på miljøområdet er en integreret del af byggerenoveringen, der tog sin begyndelse tilbage i 2008, hvor projektleder Sorin Nita fra byggerådgivningsfirmaet PROMANA gennemgik huset, som forberedelse til de kommende byggeprojekter. Siden er det gået slag i slag sluttende med den smukke renovering af Bygning B, der blev færdig i december 2012, alt sammen med Sorin som tovholder. Det handler ikke bare om at udskifte enkeltdele. Det handler også om en smartere og mere energibesparende bygning. For eksempel er der belysningen. Den har været et gennemgående tema i renoveringen af huset, hvor også andre områder er blevet udbedret, såsom ventilation. Med hensyn til belysning handler det ikke bare om at skifte pærerne ud med mere moderne energisparepærer, det handler også om at tænke belysning på en ny måde, hvor dagslyset udnyttes bedre, og der simpelthen er brug for færre lamper. Herunder ses en plan over DBC med de miljømæssige aspekter af byggerenoveringen i overskriftsform:
7 6 Det startede med, at vi kiggede udad der var en hel masse akutte problemer, som skulle ordnes ved DBC s klimaskærm, altså taget og facaden. Dette arbejde blev færdiggjort i Derefter kiggede vi indad, hvor både Bygning D, Bygning C og sidst Bygning B i 2012 har gennemgået renovering:
8 7 Byggerenoveringen er faldet godt i tråd med vores miljøarbejde og ikke mindst deltagelse i CARBON 20. Hensynet til miljøet og energibesparelser har været en rød tråd gennem hele renoveringsprocessen. Nedenfor er illustreret vores deltagelse i CARBON 20. Det startede foroven med en aftale mellem Ballerup Kommune og DBC om deltagelse i Derefter fulgte screening af DBC s energiforbrug ved ingeniør Jens Ellevang. Herefter blev Jens forslag og overvejelser implementeret i vores generelle byggerenovering (handlingsplan). Planen kobler til den egentlige udførelse af energisparende tiltag, som det har udmøntet sig i vores byggerenovering. Når pilen fra handling peger tilbage mod aftalen med Ballerup Kommune, skyldes det, at vi allerede var godt i gang med miljøarbejdet og byggerenovering, før deltagelse i miljøprojektet. I midten står målet for det hele, en reduktion af CO 2 -udslippet. Det er det, som både byggerenovering og miljøarbejde kredser om. Det er både en besparelse for miljøet og en besparelse i kroner og ører. I DBC er miljøarbejde og sund økonomi to sider af samme sag. Strøm baseret på vedvarende energi I november 2012 indgik DBC en ny aftale med Lokalenergi om levering baseret på vedvarende energi til og med I DBC har vi siden 2010 købt strøm, som fremmer brugen af vedvarende energi.
9 8 Tilbage i 2010 var det strøm baseret på vandkraft fra Norge. Siden 2012 år har vi købt vindkraftbaseret strøm fra Danmark. Det er alt sammen sket gennem vores leverandør af el, Lokalenergi. Således også nu. Og hvad er da strøm baseret på vedvarende energi? Hvis vi antog, at man kunne plukke en enkelt kw (kilowatt) ud fra vores indgangskabel til DBC og analysere, hvor meget af vores el, som egentlig er produceret gennem vedvarende energi, så ville man blive fælt skuffet, hvis man troede, at det dermed skulle være 100 procent. Faktisk er det kun omkring 25 procent, hvis man medregner el, som er produceret med biomasse og biogas. Så virkeligheden er mere kringlet. Når vi indgår en ny kontrakt, anslår vi hvor meget af elforbruget, der fremover vil blive baseret på det hidtidige forbrug. Lokalenergi går derefter ud og køber strøm til os ud fra den anslåede mængde. elbørsen, strøm, der er lige så blandet som det, vi får leveret. Hvis man så tror, at denne strøm er produceret af vedvarende energi, så bliver man igen slemt skuffet. Lokalenergi køber strøm ind til dagsprisen på Men når hverken den købte eller den leverede strøm er produceret gennem vedvarende energi (det vil sige kun en mindre del), hvordan kan vi så hævde, at vi fremmer brugen af vedvarende energi? Det kan vi, fordi vi betaler en ekstra pris pr. kwh for, at Lokalenergi går ud og køber såkaldte oprindelsesgarantier for el produceret af vedvarende energi. Det har ikke noget at gøre med den strøm, som de køber til os. De køber oprindelsesgarantier af en dansk vindmølle-el-producent svarende til vores anslåede forbrug. Oprindelsesgarantier dækker i øjeblikket blot over strøm, som ville blive produceret under alle omstændigheder. Faktisk er det sådan, at udbuddet af oprindelsesgarantier i Danmark er større end efterspørgslen, og at det samlede udbud af oprindelsesgarantier kun dækker cirka en tiendedel af den vedvarende energistrøm, som vi allerede får leveret. Men jo større efterspørgslen efter oprindelsesgarantier bliver, jo større bliver sandsynligheden for, at der bliver et reelt marked for den slags garantier, og således kan der opstå et incitament for elproducenter til at producere mere el baseret på vedvarende energi.
10 9 Selvom vores indkøb af vindkraft-baseret strøm måske kun er et signal, så er det dog et vigtigt signal at sende til politikere og andre beslutningstagere. Og reelt set jo flere el-kunder, der som os får energileverandører som Lokalenergi til at købe oprindelsesgarantier, jo større bliver sandsynligheden for, at den samlede mængde strøm bliver baseret på vedvarende energi. Det et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Miljøarbejde i 2013 I 2013 fortsætter vi med miljøarbejdet i DBC. Det gælder både gennem den fortsatte bygningsrenovering om end i mindre omfang end i 2012, gennem vores deltagelse i CARBON 20 samt vores dagligdags aktiviteter, hvor vi lægger vægt på genanvendelse og miljøvenlige indkøb. At tænke miljø er at tænke i helheder. Miljø er i princippet en del af alt, hvad vi foretager os. Det er en måde at være virksomhed på. Miljø indgår i vores CSR-arbejde, da vi ser miljøarbejdet som en del af vores sociale ansvar. Der, hvor der er mennesker, ryger der tit forholdsvis meget CO 2 ud i atmosfæren i forhold til det, der optages af træer og planter i vores omgivelser. På lang sigt går det galt i det store kredsløb, hvis vi ikke arbejder med begrænsning af CO 2 -udslip. Det er en del af vores sociale ansvar at være med til at begrænse dette bliver et år, hvor vi arbejder videre med at fremme miljøbevidstheden blandt de ansatte i DBC. DBC ønsker en medarbejderstab, som er engageret i miljøarbejdet, og vi vil involvere medarbejderne i det omfang, det er muligt, både når det handler om anvendelse af strøm, genanvendelse af papir med videre.. Involveringen fra de ansatte er med til at understøtte vores arbejde i CARBON 20 regi og sammen med den pågående bygningsrenovering, så tegner 2013 til at blive et år med en fortsat aktiv miljøpolitik i DBC. Sune Nielsen, HR & Økonomi
Miljørapport 2011 Under millionen
Miljørapport 2011 DBC er en miljøbevidst virksomhed, der arbejder for at skabe en bæredygtig udvikling i samfundet, der tager hensyn til miljøet og naturens ressourcer. 1 Miljørapport 2011 Miljøarbejdet
Læs mereStamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Miljøretningslinjer Kontrol af forbrug og forbrugsadfærd Grønne indkøb Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn Ordning Papir- og kompostsortering
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereStamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Min energi Miljøretningslinjer og plan? Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereStamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereStamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Lærer børnene at spare på forbrug Affaldssortering (- kompost) Grønne indkøb (rengørings- og vaskemidler + hårde hvidevarer) Ikke
Læs mereStamblad for Saltum Centralskole praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Bemærkninger Forbrug
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereÅrlig statusrapport 2015
Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik
Læs mereVarde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune
Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8
Læs mereGRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken
GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereStamblad for Tranum skole, Uglen og Tranen praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøplan og miljøretningslinjer
Læs mereTillæg til Grønt Regnskab 2012
Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre
Læs mereStamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug og personalets adfærd omkring forbrug Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Min energi Miljøretningslinjer og -plan
Læs mereDet er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereStamblad for Halvrimmen Skole og SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Miljøretningslinjer Affaldssortering Hårde hvidevarer Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøplan
Læs mereAnvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd
Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret
Læs mereGadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereStamblad for Pandrup Skole & SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug Adfærd omkring forbrug? Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og plan Bemærkninger
Læs mereStamblad for Brovst Skole praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Brovst Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og lærernes forbrugsadfærd Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Elevernes forbrugsadfærd Miljøretningslinjer
Læs mereES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011
ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug
Læs mereIndorama Ventures Public Company Limited
Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning
Læs mereBÆREDYGTIG EMBALLAGE
BÆREDYGTIG EMBALLAGE BÆREDYGTIGE LØSNINGER MED SCANLUX PACKAGING FOR BÅDE DIG OG MILJØET Vi har taget en beslutning om at sætte miljøet i fokus. Som kunde hos os har du derfor altid mulighed for at vælge
Læs mereForord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør
Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor
Læs merepowerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne
powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private
Læs mereGrønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007
Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereGrønt Regnskab Overordnede tendenser
Grønt Regnskab 2013 Overordnede tendenser Intro Målet for 2013 er nået! Investeringer og uddannelsesplaner har båret frugt og forbruget af el, varme og vand er faldet. Til gengæld står vi med et paradoks,
Læs mereScion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation
Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereStamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Adfærd omkring forbrug affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger Jetsmark skole har været
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereVORES GRØNNE RESULTATER. Bæredygtighedsrapport Københavns Universitet Maj 2016
VORES GRØNNE RESULTATER Bæredygtighedsrapport 2015 Københavns Universitet Maj 2016 Introduktion Dette power point fungere som et opslagsværk, der præsenterer hovedresultaterne for bæredygtighedsindsatsen
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereEVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015
EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet
Læs mereIndstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Læs mereTre års efterslæb: Så meget forurener elbiler
Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig
Læs mereVedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget
3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereStamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger
Læs mereForslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereCO2 Regnskab for Ikast-Brande
CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereSUSTAINGRAPH projektet vil udvikle information og værktøjer, som jeres virksomhed kan anvende uden omkostninger:
SUSTAINGRAPH PROJECT Kære NAVN Vi beder jer om at bidrage til et europæisk projekt, der fokuserer på europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer gennem deres produktlivscyklus,
Læs mereCO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune
CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet
Læs mereStamblad for Gjøl Skole og Fritidscenter praktisk
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger; Vil gerne arbejde med affaldssortering fremover,
Læs mereObligatoriske krav - Grøn Salon
Dato: Initialer: 0 Grøn Salon Salon: 0 Obligatoriske krav - Grøn Salon Grøn Gul Rød Følgende otte krav skal opfyldes af salonen for at blive certificeret Den daglige leder har viden om kemi og sundhed
Læs mereGrønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009
Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,
Læs mereENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013
ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereKommunens grønne regnskab 2007 til Tilbygning på Duevejens skole efter DGNB-standard
Kommunens grønne regnskab 2007 til 2016 Tilbygning på Duevejens skole efter DGNB-standard 1 Indhold Mål og midler for reduktion af CO2-udledningen...3 Frederiksberg Kommunes CO 2 -udledning...3 Den offentlige
Læs mereAnsvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt
Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet
Læs mereKlimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?
Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere
Læs mereGRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 216 BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, el
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereCO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune
CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune 2007 2009 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er en CO 2 reduktion på
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereForord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2
Klimaregnskab 2015 Forord Årets klimaregnskab er resultatet af flere års fokus på at mindske vores CO 2 emission og samtidig finde en rapporteringsform, som er enkel, overskuelig og fokuserer på det væsentligste.
Læs mereElectrolux testvinder: Bruger mindre strøm og vand end andre vaskemaskiner
strøm 19 % mindre strøm vand 35% mindre vand Electrolux testvinder: Bruger mindre strøm og vand end andre vaskemaskiner På opdrag af Dansk Energi, er professionelle vaskemaskiner fra fem forskellige leverandører
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereGrønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereC S R. Corporate Social Responsibility. I BabySam tror vi på at en god start på eget liv er grundstenen for selv at skabe det gode Børneliv.
C S R Corporate Social Responsibility a Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Denne redegørelse udgør en del af ledelsesberetningen i årsrapporten for BabySam A/S for 2016/17.
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereBilag I - Kravspecifikation
Bilag I - Kravspecifikation Udbud af elektricitet Februar 2014 15. november 2013 Side 1 1 Generelle krav til delydelse (a) og (b) Den udbudte rammeaftale omfatter følgende ydelser (samlet benævnt Ydelsen
Læs mereENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER
REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne
Læs mereMiljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.
Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet
Læs mereGOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...
GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereCO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling
CO2-regnskab 2010 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For de kommunale aktiviteter i 2010 var den samlede CO2-udledning på 12.362 t CO2. CO2-udledningen er således faldet med 0,6%
Læs mereEU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet
EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2017... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016
CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereEnergieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet
Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er
Læs mereForord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør
Klimaregnskab 2014 Forord Dette er Forsikring og Pensions 6. klimaregnskab. Siden 2009 har vi løbende arbejdet på at formindske vores CO 2 emission og samtidig finde en form at rapportere på, der er enkel
Læs mereGreve Kommune Grønt regnskab 2003
Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80
Læs mereVictor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept
Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept For virksomheden projects har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business Fokuseret Værdikædesamarbejde været et startskud
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018
Læs mereSOLCELLER energi for alle
SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at
Læs mereKLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at
Læs mereGrønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus
Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En
Læs mereStamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug Grønne indkøb Økologisk mad Ikke igangsatte aktiviteter Miljøretningslinier og -handleplan Adfærd omkring forbrug Affaldssortering
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereIndsatskatalog til Grøn Butik
Indsatskatalog til Grøn Butik På de følgende sider er en oversigt over mulige indsatser i Grøn Butik, som kan bruges til inspiration til arbejdet med miljø og energi i driften af butikken. Udvælgelsen
Læs mereEnergi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab
Energi og miljøredegørelse 10 Region Syddanmark Grønt regnskab Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi og miljøredegørelse indtil videre har regionen udgivet fire redegørelser i perioden 07
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mere