ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

Transkript

1 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING AMBALLEGÅRD HORSENS TLF

2 NB BLADET BRANCHEBLAD FOR NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING ISSN , trykt udgave ISSN , online udgave Ansvarshavende redaktør Martin Schjøth Redaktion Martin Schjøth Amballegård Horsens Mobil Telefon Web Udgiver NærButikkernes Landsforening (NBL) Tryk Clausen Grafisk ORGANISATION Adm. direktør Martin Schjøth Amballegård Horsens Mobil Sekretariat/Bogholderi John Henriksen Grøndalsvej 7, 5000 Odense C Telefon Mobil Bank CVR jh@nbl-landsforening.dk info@nbl-landsforening.dk Web Landsformand, Torben Pedersen Næstformand, Per Golczyk NBL HOVEDBESTYRELSES- MEDLEMMER Torben Pedersen, LANDSFORMAND Strengevej 49, 6760 Ribe Telefon , Mobil tp@nbl-landsforening.dk Per Golczyk, NÆSTFORMAND Voldum Rudvej 131, 8370 Hadsten Telefon Region 1 - Storkøbenhavn Kurt Jensen Markleddet 13, 3600 Frederikssund Telefon Region 2 - Sjælland Gert Nielsen Østergågade 29, 4800 Nykøbing F Telefon Region 3 - Fyn Asger Møller Christiansen Bergthorasvej 51, 5210 Odense NV Telefon Region 4 - Sydøstjylland Michael Albrectsen Sydbyens Tips og Lotto Haderslevvej 116, 6000 Kolding Telefon Region 5 - Sydvestjylland Freddy Nielsen Felix Minimarked Niels Lønnes Vej 15, 6715 Esbjerg N Telefon , Mobil Region 7 - Århus Amt Per Golczyk Voldum Rudvej 131, 8370 Hadsten Telefon Region 8 - Nordjylland Annette Bastholm Grøn Idræts Allé 15 st. th., 9800 Hjørring Telefon Tilmeld dig nyhedsmail DIVERSE UDVALG OG SAMARBEJDSPARTNERE Forretningsudvalg Torben Pedersen Per Golczyk Michael Albrechtsen Politisk udvalg Torben Pedersen Martin Schjøth Spillemyndigheden Martin Schjøth Spilleudvalg Martin Schjøth Torben Pedersen NBL s advokater Allan Sørensen Brian W. Lassen NBL s revisor Deloitte Esbjerg Psykologhjælp Falck Health Care seneste nyt på: ABONNEMENT PÅ NB-BLADET Kr. 750 årligt ekskl. moms FØLG OS PÅ FACEBOOK SØG EFTER NBL

3 INDHOLD LEDER Ansættelsesbevisloven...12 Ansættelseskontrakt...13 APV Handlingsplan...67 APV tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Barselloven...48 Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v Bekendtgørelse om gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer...92 Detailsalgsloven...68 Egenkontrolprogram for mindre detailvirksomheder uden tilvirkning...70 Erhvervslejeloven...82 Ferieloven...38 Ligebehandlingsloven...24 Lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år...94 Lov om forbud mod tobaksreklame m.v Lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder...80 Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer...20 Lov om røgfri miljøer...96 Lov om unges arbejde...54 Mindste timeløn i butikker, døgnkiosker og lignende...23 NB-Bladet er foreningens informa tionskanal til medlemmerne og vore mange samarbejdspartnere...7 NBL s medlemsfordele...44 NBL s Sommerhus...6 Politirapport...95 Psykologisk bistand...11 Sygedagpengeloven...27 Telefonliste Telefontavle Vedtægter for Nærbutikkernes Landsforening...8 Vær opmærksom på reglerne for de helt unge i job...57 Velkommen til NBL s nye årbog 2014/2015 NBL s årbog revideres og nyudgives hvert år, og den vil derfor altid være aktuel og opdateret med det nyeste lovstof. Årbogen er en del af alle NBL s medlemsfordele og udsendes til alle NBL s medlemmer i Danmark. Udover lovstof og paragraffer er der som noget nyt i årbogen kommet et udpluk af vores medlemsfordelsprogram, så jeg vil gerne opfordre vores læsere til at studere vores medlemsfordele, hvor der som noget nyt blandt andet er kommet nye aftaler på brændstof, telefoni og billig strøm samt på offentlig visning af Viasat kanaler. Du har mulighed for at læse mere om vores medlemsfordele på vores website Det er vores håb, at du i din hverdag vil benytte NBL s mange tilbud til dig. Benyt Årbogen som det vigtige opslagsværk den er, benyt vores kontor, hvor vi i kraft af vor erfaring og baggrund kan rådgive og hjælpe i mange situationer. Træk på vore tillidsfolk rundt i landet samt vore arbejdsudvalg, og benyt dig af de mange tilbud som vore samhandelspartnere præsenterer dig for. Det er DIN organisation, det er DIT blad, og det er DINE penge og DIT medlemskab, der holder hjulene i gang. Lad os sammen styrke vor fælles branche. Martin Schjøth adm. direktør ÅRBOG for Nærbutikkernes Landsforening årgang ISSN Redaktør: Martin Schjøth (ansvarshavende) ms@nbl-landsforening.dk info@nbl-landsforening.dk Mobil Redaktion og annonceekspedition: Amballegård Horsens Telefon Web Udgiver: Nærbutikkernes Landsforening Tryk: Clausen Grafisk ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 5

4 Personlig betjening De bedste og mest enkle betingelser Hurtig og professionel skadebehandling Skræddersyede dækninger Konkurrencedygtige præmier Privat- og erhvervsforsikringer Kontakt mig og få et godt tilbud på dine forsikringer Kære NBL medlem Købstædernes Forsikring har samarbejdet med NBL i mere end 6 år. Samarbejdet har det formål at forsikre NBL medlemmers virksomhed og private forsikringer via en kollektiv ordning, bedst muligt. Har du ikke allerede dine forsikringer hos Købstædernes Forsikring, eller ønsker du yderligere information og rådgivning om dine forsikringer, er du meget velkommen til at kontakte mig. Exam. Erhvervsassurandør Lars Erik Bengtsson Mail: leb@kab.dk Telefon ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

5 Danske Spil støtter mange gode formål og ikke mindst din butik. Som den eneste spilleverandør i Danmark er vi nemlig til stede i butikken med iøjnefaldende materialer og spændende spil for enhver smag. Det skaber kundestrøm og dermed omsætning hos dig. Og med de mange Danske Spil vindere, der hver dag findes, kan din butik også blive en vinderbutik....også for din butik ÅRBOG Å RSBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 75

6 NBL s Sommerhus i Hulsig ved Skagen Vores dejlige sommerhus er opført i 1999 med et boligareal på 103 m2 samt et udhus på 6 m2. Huset ligger kun 800 meter fra Kattegat med en dejlig badestrand. Der er ligeledes tog forbindelse og cykelsti fra Hulsig til Skagen (ca. 10 kilometer). Plads til 6 personer. Huset indeholder: Ét værelse med dobbeltseng, ét værelse med en 1,40 m seng og ét værelse med 2 enkeltsenge. Derudover er der en barneseng samt en højstol. Adresse: Tranevænget 1 - Hulsig, 9990 Skagen Pris pr. uge - højsæson (uge 23-35) kr * Pris pr. uge - lavsæson (uge 36-22) kr * *) Prisen er inklusiv strøm og vand. Tillægspris for rengøring er kr I skolernes sommerferie kan huset kun lejes for én uge. Såfremt det bestilte sommerhus ikke benyttes, vil der i alle tilfælde blive opkrævet et afbestillingsgebyr svarende til 1 dagspris. Du kan altid se, hvilke uger sommerhuset er ledigt ved at gå ind på klik på Medlems fordele og vælg Sommerhus i Skagen. NBL s aktive medlemmer har 1. prioritet ved udlejning andre har 2. prioritet. Der må ikke ske videreudlejning af sommerhuset, ligesom det ikke er tilladt at medbringe husdyr. Vil du leje sommerhuset kontakt NBL s sekretariat på telefon eller mail: jh@nbl-landsforening.dk

7 ET NB BLAD NB BLADET BRANCHEBLAD FOR LANDSFORENING NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING NÆRBUTIKKERNES BRANCHEBLAD FOR Krydderi i + ne 12 Arvinger os messer 4 ge fra Sügr rygning Reporta erne i pibe smesterskab 21 Danmark BRANCHEBLAD FOR NÆRBUTIKKER NES LANDSFOR ENING NB BLADET NB BLADET riet Varelohtvtee a rd gen NB BLADET BRANCHEBLAD FOR NÆRBUTI KKERNES LAND SFORENING ORENING ES LANDSF RBUTIKKERN AD FOR NÆ BRANCHEBL Når småt bliver stort Adams Kiosk i Horsens: Fra lille til stor 6 + MARTS 2014 Anpart i gevinsten + er 12 Postbutik nye kontrakt medier 14 Nets i de danske på ISM Mange besøgende 4 Polske cigare tter er lige så usund e 15 BFI Messe HK Mindstelønn inger MAJ Sælg digitalt i din butik + 4 Fokus på et effekt ivt og brugervenlig t pantsystem 10 Kort digita lt nyt 14 Ny forbrugeraft alelov 6 JULI APRIL Samarbejde med gevinst for din virksomhed 12 Korrekt betegnelse 14 Delegeretmøde NB-BLADET ER FORENINGENS INFORMA TIONSKANAL TIL MEDLEMMERNE OG VORE MANGE SAMARBEJDSPARTNERE Redaktionelt redaktionen et par linier. På den måde er du med til at informere dine kolleger på en ordentlig måde. Ønsker du at være anonym udadtil, kan det også lade sig gøre. Det kræver blot, at redaktionen er bekendt med, hvem du er. Vi modtager også meget gerne indlæg og pressemeddelelser fra leverandører og samarbejdspartnere. Det redaktionelle indhold er altid til debat, og det er vigtigt, at vi redaktionelt har et niveau, der er værd at diskutere. NBL s hovedbestyrelse har den erklærede målsætning, at NB-Bladet skal være»meningsdannende«. Du får i NB-Bladet mange informationer, som du ikke finder andre steder. Vi søger måned for måned at afdække de opgaver og problemer, der opstår i branchen. Gennem artikler, interviews osv. sætter vi fokus på det, der rører sig i vores branche. Baggrundsartikler om politiske brancherelevante emner og artikler om nye tiltag fra leverandører og samarbejdspartnere giver dig et indblik i, hvad der rører sig i branchen. Nye leverandører, koncepter, kampagner, produkter, personer m.v. bliver beskrevet i artikler eller annoncer. Gratis annoncer Oplag Brug dit fagblad NB-Bladet bliver trykt i ca eksemplarer pr. måned og har mere end læsere. NBL kommer gennem det store oplag i kontakt med næsten alle landets conveniencebutikker og er bindeled mellem butikkerne og politikere, leverandører og andre interessenter. Det er vigtigt at slå fast, at NB-Bladet er dit blad. Du kan aldrig få mere ud af det, end du selv ønsker. Brug derfor bladet, og brug det flittigt. NB-Bladet er annoncebærende Har du som medlem af NBL et behov for at købe eller sælge inventar, varer, din forretning eller lignende, har du mulighed for at bringe dette budskab gennem en annonce eller efterlysning i NB-Bladet. NBL s medlemmer får denne type annoncer bragt gratis. Martin Schjøth Ansvarshavende redaktør NB-Bladet er et annoncebærende, oplagskontrolleret blad. Det store oplag har helt naturligt gjort bladet interessant som annoncemedium for vore mange samarbejdspartnere. NB-Bladet udkommer hver måned dvs. 12 gange om året. Annoncerne er en vigtig del af bladet, det er nemlig gennem annoncerne, at mange nyheder og tilbud bliver præsenteret. Indlæg fra medlemmer og leverandører NB-Bladet er åbent for indlæg fra læserkredsen. Den debat, vi kan få i gang gennem interessante indlæg, er en vigtig del af den kommunikation, der skal være i en brancheforening. Jo mere debat, des stærkere går budskabet igennem til både udgivere og leverandører og naturligvis til foreningens demokratisk valgte bestyrelse. Får du en god idé, eller er der noget, du ønsker at rose eller kritisere, så send Å R B O G N Æ R B U T I K K E R N E S L A N D S F O R E N I N G 9

8 VEDTÆGTER FOR NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 1 Navn og formål og hjemsted At organisere nærbutikkerne i Danmark, herunder Kiosker, Vin- og tobakshandlere, spilleforretninger, Købmænd, konfekturehandlere, brødbutikker med bladsalg m.fl. Og aktivt arbejde for medlemmernes faglige og økonomiske interesser. Det overlades til Hovedbestyrelsen, at fastlægge hvilken kommune der skal være hjemsted for foreningen NBL. 2 Medlemsforhold Stk. 1. Som aktive medlemmer kan optages indehavere, bestyrere og forpagtere af nærbutikker. Juniormedlemmer (elever, lærlinge o.l.) kan optages til et af Hovedbestyrelsen fastsat lavere kontingent. Ved foreningens stiftelse bliver de medlemmer, som på stiftelsestidspunktet har betalt sædvanlig kontingent til de 3 foreninger Vin og Tobakshandlernes Landsforening. Danske Kioskers Centralforening og Tipsforhandlernes Landsforening automatisk medlem af NBL indtil den 1. juli Fremtidigt medlemskab beror herefter på kontingentbetaling direkte fra medlemmerne til NBL. Uanset fremtidigt medlemskab af NBL forbliver medlemmerne fortsat medlem i de hidtidige foreninger Vin og Tobakshandlernes Landsforening. Danske Kioskers Centralforening og Tipsforhandlernes Landsforening. Stk. 2. Optagelse af kollektive grupper, se 12. Stk. 3. Såfremt et medlem ophører med at drive forretning, kan medlemmet overføres til passivt medlemskab. Det påhviler ethvert medlem, ved afståelse af sin forretning, at gøre køberen opmærksom på fordelene ved ét medlemskab af NBL, samt eksklusiviteten for brugen af foreningens logo m.m. Passive medlemmer modtager foreningens brancheblad, og har adgang til at deltage i foreningens arrangementer, dog uden stemmeret. Stk. 3a. Det bør tilstræbes, at personer der indvælges i regionsbestyrelserne det være sig formand, bestyrelsesmedlemmer/bestyrelsessuppleanter udvælges blandt aktive medlemmer i regionen. Regionsgeneralforsamlingerne kan dog beslutte, at konkrete emner af passive medlemmer skal være valgbare som formand for regionsbestyrelsen/skal kunne indvælges i regionsbestyrelsen/være bestyrelsessuppleant. Såfremt et passivt medlem på den måde indvælges i regionsbestyrelsen får medlemmet igen stemmeret i lighed med et aktivt medlemskab. Stk. 5. Foreningen kan i helt specielle og enkeltstående tilfælde udnævne en person til æresmedlem. Udnævnelsen foretages af hovedbestyrelsen, og kan kun finde sted, hvis beslutningen er enstemmig. Indstilling til æresmedlem kan foretages af regionseller hovedbestyrelsen. Æresmedlemsbegrebet skal holdes på et højt niveau, og bør kun finde sted, når et medlem eller en person har ydet en helt ekstraordinær indsats for branchen eller foreningen. Stk. 6. Udmeldelse af foreningen kan kun set med 6 måneders varsel til den. 1. januar. Ved medlemskabets ophør mister medlemmet ethvert krav på andel i foreningens aktiver, samt retten til at benytte foreningens navn. Stk. 7. Foreningen kan optage interessemedlemmer blandt leverandører m.fl. til styrkelse af foreningens faglige og økonomiske målsætning. Disse medlemmer kan deltage i foreningens delegeretforsamlinger under punktet eventuelt. 3 Organisation Stk. 1. NBL er opbygget på grundlag af et antal regionsforeninger, der er inddelt med skyldig hensyntagen til geografi og afstande. Af 14 i nærværende vedtægter fremgår standardvedtægter for regionsforeningerne. Disse kan udbygges efter lokalt behov, men kan aldrig stride mod NBL s vedtægter. Stk. 2. Regionsforeningernes vedtægter og eventuelt senere ændringer hertil, skal godkendes af hovedbestyrelsen før de kan betragtes som gyldige. 4 Delegeretforsamlingen Stk. 1. Delegeretforsamlingen er NBL s øverste myndighed, og består af hovedbestyrelsen samt 1 delegeret for hver påbegyndt 25 regionsmedlemmer. Foreningens første delegeretforsamling skal afholdes i Indtil første delegeretforsamling er afholdt, ledes foreningen af en hovedbestyrelse, hvis medlemmer er udpeget af nærmer aftale indbyrdes mellem de 3 foreninger Vin og Tobakshandlernes Landsforening, Danske Kioskers Centralforening og Tipsforhandlernes Landsforening. Alle delegerede skal være registreret som aktive medlemmer, dog undtaget de under 2 stk. 3a, nævnte medlemmer. Øvrige medlemmer af NBL, såvel aktive som passive, har adgang til delegeretforsamlingen med taleret uden stemmeret. Direktør og redaktør deltager med taleret, men uden stemmeret. Stk. 2. Den ordinære delegeretforsamling afholdes hvert år i april eller maj og normalt i Odense. Mødedatoen offentliggøres i medlemsbladet mindst 3 måneder før delegeretforsamlingens afholdes. Regionerne afholder de nødvendige udgifter for deres delegerede (rejseudgifter m.v.) Stk. 3 På den ordinære delegeretforsamling skal dagsordenen indeholde følgende punkter: Valg af dirigent Nedsættelse af stemmeudvalg. Aflæggelse af beretning. Aflæggelse af regnskab. Indkomne forslag. Valg eller ansættelse af formand (hvert fjerde år). Eventuelt. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Stk. 7. Stk. 8. Stk. 9. Forslag fra medlemmerne og regioner, der ønskes behandlet på delegeretforsamlingen, skal være modtaget på sekretariatet senest 60 dage før mødets afholdelse, så de kan udsendes til de delegerede og regionsbestyrelserne sammen med den skriftlige beretning, senest 30 dage før mødets afholdelse. Alle på delegeretforsamlingen forekommende afstemninger med undtagelse af vedtægtsændringer afgøres ved almindelig stemmeflerhed. Kun delegerede og landsformanden kan afgive stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Forslag om vedtægtsændringer kan kun vedtages, såfremt mindst 2/3 af de fremmødte delegerede stemmer herfor. Skriftlig afstemning skal finde sted, såfremt bare én delegeret ønsker det. Medlemmerne indkaldes til delegeretforsamlingen med mindst én måneds varsel gennem NBL s medlemsblad eller ved direkte post med angivelse af dagsorden. NBL afholder for de delegerede de på mødet nødvendige omkostninger (fortæring m.v.) 5 Foreningens ledelse Stk. 1. NBL ledes af en hovedbestyrelse bestående af en formand og lige så mange bestyrelsesmedlemmer, som der er fungerende regioner. Derudover er der en repræsentant for hver kollekt optaget gruppe på 25 medlemmer eller derudover. Stk. 2. Landsformanden vælges/ansættes for en fire-årig periode på en ordinær delegeretforsamling. Hvis den opstillede kandidat er aktiv butiksejer foregår formandsvalget af og blandt de delegerede. En ikke aktiv butiksejer kan alternativt ansættes som landsformand efter aftale med hovedbestyrelsen. Vedkommende skal dig i praksis have drevet forretning indenfor nær- 10 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

9 butikkonceptet i minimum 3 år. I de år som en evt. ansættelseskontrakt løber, foretages der ingen valg af landsformand. Stk. 3. Formændene fra respektive regioner indtræder som regionens repræsentant i hovedbestyrelsen, hvor landsformanden er født medlem og formand for bestyrelsen. Ved evt. forfald for formændene fra de respektive regioner kan undtagelsesvis sendes en subsitut til enkelte møder. Stk. 4. Landsformanden indgår ikke i hovedbestyrelsen som regionsrepræsentant. Stk. 5. Umiddelbart efter hver delegeretforsamling, vælger hovedbestyrelsen fra sin midte en næstformand samt et medlem mere, der sammen med formanden udgør foreningens forretningsudvalg (FU). Dette udvalg er foreningens daglige ledelse. Formanden indkalder til møde (afholder telefonmøde), når behovet for dette er tilstede. Hvis de to FU-medlemmer anmoder om et møde, skal formanden indkalde til dette senest 8 dage efter anmodningen. Formandens stemme er afgørende ved stemmelighed. Stk. 6. Formanden leder forretningsudvalgetsmøder. NBL s direktør deltager i såvel HBog FU-møder, dog uden stemmeret. Beslutninger af større juridisk/økonomisk rækkevidde skal forinden godkendes af hovedbestyrelsen. Stk. 7. Hovedbestyrelsen afholder møder efter behov, dog minimum 2 gange årligt. Der skal afholdes hovedbestyrelsesmøde, når formanden eller mindst 4 hovedbestyrelsesmedlemmer kræver det, senest 14 dage efter motiveret anmodning, og med 8 dages varsel. Stk. 8. Forud for hvert hovedbestyrelsesmøde udsendes dagsorden med tilhørende bilag m.v. Stk. 9. Samtlige forhandlinger i hovedbestyrelsen skal nedfældes i en forhandlingsprotokol. Protokollen skal underskrives af samtlige deltagere senest på det efterfølgende møde. Stk. 10. Hovedbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 2/3 af hovedbestyrelsen er til stede, heraf altid formand eller næstformanden som den ene. Formandens (næstformanden) stemme er afgørende ved stemmelighed. 6 Kontingentforhold Stk. 1. Aktive medlemmer betaler et kontingent. Kontingentet forhøjelse fastsættes på hovedbestyrelsesmøde og med ikrafttræden efterfølgende kalenderår 1/1. Ved den stiftende generalforsamling er dette beløb fastsat til kr. 416,00 pr. halvår ekskl. moms. Første gang der skal betales kontingent til NBL sker med virkning fra den 1. juli Medlemskabet er en realitet, når første kontingent er indbetalt. Passive medlemmer betaler et af delegeretforsamlingen fastsat kontingent. Interessemedlemmer betaler individuelt et kontingent, der er forhandlet mellem NBL og det enkelte firma. Ved et kollektivt medlemskab fastsætter hovedbestyrelsen kontingentet størrelse og betalingsform. Kontingent opkræves halvårsvis forud. Restance udover 30 dage vil medføre, at medlemmet slettes, og medlemmet kan kun genindtræde som medlem, når restancen er fuldt indbetalt. Stk. 2. Foreningens regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december. Regnskabet udarbejdes senest den 15. marts til hovedbestyrelsens godkendelse. Regnskabet skal være endeligt godkendt senest den 15. april af en af hovedbestyrelsen antaget statsautoriseret revisor. Det færdige regnskab skal udsendes til de delegerede og regionsbestyrelserne sammen med indkaldelsen til delegeretforsamlingen. 7 Lønninger og vederlag Stk. 1. Formanden aflønnes af NBL og lønnes størrelse fastsættes af hovedbestyrelsen. Stk. 2. Øvrige vederlag, herunder udgiftsgodtgørelser i forbindelse med møder, rejser, repræsentationer m.v. fastsættes ligeledes af hovedbestyrelsen. 8 Mandatnedlæggelse Stk. 1. I tilfælde af samlet mandatnedlæggelse indenfor hovedbestyrelsen, Stk. 2. Stk. 3. fungerer denne som forretningsbestyrelse indtil regionerne har udpeget deres nye hovedbestyrelsesmedlemmer. Der indkaldes herefter til en ekstraordinær delegeretforsamling, hvor ny landsformand vælges/ansættes som beskrevet i 4, stk. 2. Indkaldelse til ekstraordinær delegeretforsamling skal ske skriftligt inden 3 uger efter mandatnedlæggelsen og med mindst 3 ugers varsel. Såfremt Landsformanden alene nedlægger sit mandat, indtræder næstformanden som landsformand indtil næste ordinære delegeretforsamling. Såfremt et hovedbestyrelsesmedlem alene nedlægger sit mandat, udpeger pågældende regionsbestyrelse et nyt medlem for resten af perioden. 9 Ekstraordinær delegeretforsamling Ekstraordinær delegeretforsamling afholdes, når hovedbestyrelsen finder det nødvendigt, eller hvis mindst en tiendedel af foreningens aktive medlemmer eller hvis mindst halvdelen af hovedbestyrelsens medlemmer + et yderligere medlem indgiver begæring derom til landsformanden. Begæringen skal følges af motiveret dagsorden, og den skal være ledsaget af en liste indeholdende indkaldernes egenhændige underskrift og adresse. Begæringens gyldighed kontrolleres ved afstemning af medlemskartoteket. Fastslås herudfra, at reglerne for indkaldelse er overholdt, påhviler det hovedbestyrelsen med 14 dages varsel fra den dag, hvor formanden har begæringen i hænde, at fastlægge delegeretforsamlingen afholdt med 14 dages varsel og senest 6 uger efter modtagelsen af begæringen. 10 Administration Stk. 1. Hovedbestyrelsen kan ansætte lønnet medhjælp til administration og/eller visse specialopgavers løsning, og denne fastsætter kontraktog lønvilkår for disse. Stk. 2. Hovedbestyrelsen ansætter direktør og redaktør, og aftaler kontraktog lønvilkår for disse. Stk. 3. Direktørens kompetenceog ansvarsområde omfatter alle administrative funktioner, der af hovedbestyrelsen og forretningsudvalget henlægges til sekretariatet. Afskedigelser og ansættelse af personale skal altid forelægges forretningsudvalget. Stk. 4. NBL udgiver et medlemsblad, som er foreningens ejendom, og hele bladets nettooverskud tilhører foreningen, ligesom foreningen hæfter for bladets eventuelle underskud. Bladets regnskab indgår i foreningens totale regnskab. 11 Foreningens opløsning Stk. 1. Landsforeningen kan kun opløses på delegeretforsamling, når de delegerede repræsenterende 2/3 af landsforeningens medlemmer på 2 hinanden følgende delegeretforsamlinger, som hver for sig er indvarslet på den i vedtægterne fastsatte måde og frist, vedtager opløsningen. Stk. 2 Foreningens formue anvendes i så tilfælde efter delegeretforsamlingens beslutning. 12 Kollektive optagne medlemsgrupper Stk. 1. Hovedbestyrelsen er bemyndiget til at optage grupper i kollektivt medlemskab, såfremt det skønnes rimeligt eller nødvendigt og under forudsætning af, at betingelserne i 2 stk. 1, er opfyldt. Stk. 2 Et kollektivt optaget gruppe har ret til at udpege en repræsentant til hovedbestyrelsen, hvis gruppen repræsentere 25 medlemmer eller derudover. Stk. 3. Hovedbestyrelsen kan dog dispensere for antatllet, såfremt det forventes at gruppen repræsentere mere end 25 medlemmer inden et år fra dispensationen er meddelt. Stk.4 Såfremt gruppen ikke opnår 25 medlemmer eller mere inden 1 år falder dispensationen automatisk bort. Hovedbestyrelsen kan dog forlænge dispensationen i maksimalt 1 år yderligere. Stk. 5. En kollektivt optaget gruppe kan kun efter aftale med hovedbestyrelsen få refunderet møde/rejseudgifter m.v. fra NBL. Stk. 6. En kollektiv optaget gruppe kan deltage i alle NBL s arrangementer og aktiviteter på såvel landsplan som i regionerne med fuld stemmeret som øvrige NBL-medlemmer. Såfremt en gruppe har benyttet sin anførte stemmeret til at sikre sig ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 11

10 ledelsen af en region ved en ukollegial overtagelse, er NBL s hovedbestyrelse efter anmodning fra et medlem berettiget til at tilsidesætte regionens valg af ledelse med samtidig at indkalde til ekstraordinær generalforsamling i den pågældende region med henblik på valg af ny ledelse. Indkaldelse til ny generalforsamling skal foretages i overensstemmelse med 9 Såfremt en tiendedel af foreningens aktive medlemmer i medfør af 9, stk. 1, anmoder om en ekstraordinær delegeretforsamling, er NBL`s hovedbestyrelse efter beslutning herom berettiget til at undlade at indkalde til ekstraordinær delegeretforsamling, såfremt NBL s hovedbestyrelse skønner at indkaldelsen er begrundet med en ukollegial overtagelse af ledelsen af NBL. 13 Regionsforeningernes økonomi Stk. 1. NBL yder til regionsforeningernes faglige aktiviteter og drift et tilskud pr. medlem i den pågældende region. Tilskuddets størrelse afgøres af NBL s delegeretforsamling. Tilskuddet udbetales halvårligt bagud pr. juni og december. Stk. 2. I tilfælde af et større behov i én eller flere regioner på grund af særlige forhold, periodisk højere aktivitetsniveau eller lignende, kan hovedbestyrelsen bevilge ekstra tilskud til den/de pågældende region(er), såfremt NBL s økonomi i øvrigt tillader det. Stk. 3. Det af NBL ydede tilskud må kun anvendes til egentligt fagligt arbejde i regionen, herunder godtgørelse af udgifter og indtægtstab ved bestyrelsens arbejde for regionen. Stk. 4. Der ydes ikke løn til formand og bestyrelsesmedlemmer. Stk. 5. Regionsbestyrelsen er overfor hovedbestyrelsen økonomisk ansvarlig for midlernes rigtige anvendelse. Stk. 6. Regnskab for kalenderåret (i revideret form) indsendes til landsformanden (via sekretariatet) senest den 31. marts. 14 Standardvedtægter for regionsforeninger. Regionens navn. Region for nr. Regionens formål. - at samle medlemmerne i regionens område og sikre disses tilknytningsforhold til NBL, - at udøve de nødvendige faglige aktiviteter på regionalt plan. Såsom orientering af medlemmerne ved møder, skriftlige henvendelser og eventuel telefonkontakt. -at forsøge opnået en 100% organisering i regionen jfr. Hovedvedtægtens 2. -at være opmærksom på enhver forretningsoverdragelse eller nyetablering, og bistå indehaveren med gode råd og vejledning. -at undersøge og udnytte eventuelle muligheder for opnåelse af ekstra rabatter, bonus m.v. ved indkøbssamarbejde, hvor dette er muligt. -at medvirke ved inddrivning af restancer efter nærmere aftale. -at søge fremmet anvendelser af NBL s fælles symboler, egnevarer o.s.v. 142 Medlemsforhold Medlemmer af de af NBL s medlemmer, der har forretningsadresse i regionens geografiske område. 143 Regionens økonomi Der opkræves intet kontingent af regionsforeningen. Regionsforeningen modtager fra NBL et beløb pr. medlem til afholdelse af de for organisationsarbejdet nødvendige udgifter, jfr. vedtægternes 13. Regionsbestyrelsen er overfor hovedbestyrelsen ansvarlig for midlernes anvendelse. Regionens formand og bestyrelse aflønnes ikke, men der betales ei forbindelse med de for regionen nødvendige aktiviteter, diæter, kørsel, telefonudgifter m.v. i henhold til gældende regler. I forbindelse med særlige aktiviteter kan søges om ekstra tilskud fra NBL. Regionen kan optage interessemedlemmer blandt leverandører m.fl. til styrkelse af regionens økonomi. Interessemedlemmer har ikke stemmeret i regionens anliggender. 144 Organisatorisk Regionsforeningens højeste myndighed er den årlige generalforsamling, der afholdes i regionens område hvert år inden udgangen af marts måned. NBL s formand og/eller direktør kan deltage i regionernes medlemsmøder og generalforsamlinger. Der indkaldes til generalforsamling med 30 dages skriftlig varsel ved brev til medlemmerne og/eller i bladet. Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter: Valg af dirigent. Formandens/Bestyrelsens beretning. Forelæggelse og godkendelse af regnskab. Indkomne forslag. Fastsættelse af kontingent for passive medlemmer. Valg af formand. Valg af bestyrelse/bestyrelsessuppleanter. Valg af revisor/revisorsuppleanter. Eventuelt. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være indgivet til formanden senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Efter den afholdte generalforsamling og efterfølgende konstituering underrettes NBL om bestyrelsens sammensætning, idet der oplyses navn, adresse og telefonnummer på de nyindvalgte bestyrelsesmedlemmer. Det påhviler regionsbestyrelsen snarest muligt efter regionsgeneralforsamlingens afslutning at udpege regionens delegerede til NBL s delegeret forsamling og at underrette NBL om disse delegeredes navn, adresse og telefonnummer. Der kan ikke på generalforsamlingen stemmes ved fuldmagt. Ligeledes forholdes ved senere ændringer i bestyrelsen. Det påhviler regionsbestyrelsen at holde NBL s formand/direktør underrettet om alle forhold og aktiviteter i regionens område, som kan have interesse for en større kreds, eller for organisationen som sådan. Regionen er en integreret del af NBL, og kan som sådan intet foretage sig, som strider mod NBL s vedtægter eller er i strid med NBL s interesser. Der tilstræbes en intens kommunikation mellem regioner og NBL samt regionerne imellem. 145 Regionens ledelse Regionen ledes af en bestyrelse bestående af 3, 5 eller 7 personer. Bestyrelsens størrelse fastsættes efter muligheder og medlemstal. Regionens formand er født hovedbestyrelsesmedlem, og man konstituerer sig med næstformanden, kasserer og sekretær. Hvor bestyrelsens antal kun er 3, varetages sekretærfunktionen af en af de 3 førstnævnte. Herudover vælges mindst en suppleant til bestyrelsen samt en revisor. Bestyrelsen og revisor vælges for 2 år, suppleanter vælges for 1 år. 146 Regnskab Regionens regnskabsår er kalenderåret. Regnskabet udarbejdes af kassereren, og revideres af den på generalforsamlingen valgte revisor. 147 Foreningens opløsning Regionsforeningen kan ikke opløses. I tilfælde af manglende medlemmer til besættelse af tillidsposterne stilles regionsforeningen i bero, indtil situationen ændrer sig. I sådanne tilfælde overdrages foreningens aktiver til NBL. Godkendt den 20. februar 1995 Ændringer er indført som følgende: Rettet 25. marts 1996 Rettet 23. maj 2004 Rettet 18. maj 2010 Rettet 8. maj ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

11 PSYKOLOGISK BISTAND SÅDAN FÅR DU HJÆLP RING DØGNET RUNDT PÅ Hjælpen er gratis, når du er medlem hos NBL Når en butik oplever at blive udsat for røveri, er de ofre som stod med røverne oftest meget berørte over forulempelsen Psykologkorpset, som er den krisepsykologiske hjælpeorganisation, der rykker ud til kiosksektoren, modtager henvendelserne fra de kioskejere, som udsættes for røveri. For de kiosker og nærbutikker, som er medlemmer i NBL, er hjælpen betalt via deres medlemskab/kontingent, så de får hjælpen uden omkostninger for dem selv. En del kiosker modtager NB-Bladet, men er ikke medlem af NBL. Når de har brug for rådgivning eller hjælp, benytter de telefonnumrene, som er oplyst i bladet. Når disse uorganiserede kioskejere ringer efter krisehjælp, koster det en del mere end de fleste forstiller sig, regningen bliver nemt i størrelsesordnen kr. for en akut udrykning. Ikke medlemmer kommer selv til at betale regningen! Krisehjælp løber nemt op i over kroner Hvis to mennesker udsættes for røveri og skal have to timers hjælp vil regningen lyde på: Akuttillæg kr timers kørsel a kr timers krisehjælp a kr Hertil kommer opfølgende timer, altså bruges nemt for kr pr. person, når der skal ydes akut krisehjælp. Prisen kommer bag på de fleste, ligesom stort set ingen ved, at krisehjælp er privat organiseret i Danmark. Før røveriet Den maksimale pengebeholdning må kun være kr Vær altid opmærksom på usædvanlig adfærd hos kunderne. Vær særligt opmærksom på kunder i butikken, der går rundt og iagttager butikken, eller som afventer at du/i bliver alene med dem, mennesker der går rundt på kioskens område eller holder øje med dig samt kunder, der spørger, om omsætningen har været god. Hvad kan du gøre? - Kontakt straks kollegaer eller kioskejeren og meddel, hvad du har set - Stå sammen bag disken, så det tydeliggøres, at du ikke er alene - Kontakt venligt mistænkelige kunder på kioskens område - Det er vigtigt, at du fremtræder venligt Dit ordvalg kan være: - Du/I ser søgende ud. Er der noget, jeg kan hjælpe dig/jer med? - Undlad at besvare spørgsmål vedrørende omsætningen - Undgå at virke aggressiv eller provokerende - Undgå at lukke kunder ind efter lukketid Under røveriet - Gør altid, hvad røveren forlanger uanset om han er bevæbnet eller ubevæbnet - Fremtræd så roligt og venligt, som du formår - Forsøg at indprente dig, hvordan røveren ser ud - Jo hurtigere røveren får, det han forlanger, des hurtigere forlader han butikken - Du skal altså»ekspedere«røveren så venligt, roligt og hurtigt, som du formår. Undlad - At trække tiden ud - At virke provokerende - At råbe om hjælp Efter røveriet - Observer hvilken retning røveren flygter og hvordan, men forfølg aldrig røveren - Tilkald kioskejeren og politiet - Lås butikken af for kunder - Lad aldrig røveriofre (den ansatte) være alene - Skriv et signalement ned af røveren - Vær beredt på, at både din krop og din psyke reagerer på røveriet Ring til psykologkorpset på telefon som er døgnbemandet Da der er stigende behov og brug af den krisepsykologiske hjælp for NBL s medlemmer, vil vi præcicere reglerne for brugen af hjælpen. For NBL s medlemmer er hjælpen betalt via et abonnement hos Falck Healthc are A/S. Så NBL s medlemmer kan få hjælpen gratis i tilfælde af vold og røveri. Ordningen er ikke omfattet af tyveri, brand eller skilsmisse, endsige dødsfald i familien eller andre traumatiske hændelser. Kun røveri og vold. Dette gælder alle NBL s medlemmer. For alle ansatte i NBL-medlemmernes butikker gælder det (ansatte er lønnede ansatte), at krisehjælpen i tilfælde af vold, røveri eller andre pludselige voldsomme hændelser på jobbet er dækket af medlemmets lovpligtige arbejdsskadeforsikring. (HUSK DEN LOVPLIGTIGE ARBEJDSSKADEFORSIKRING). Får hjælperen ikke løn, eller er skadelidte ikke medlem af NBL, så kan der ikke ydes krisehjælp under ordningen, men kun efter individuel aftale og ved selvbetaling. Ansatte der arbejder i butikker og som udsættes for røveri eller vold har krav på krisehjælp (det er en godkendt arbejdsskade). Har arbejdsgiveren ingen lovpligtig arbejdsskadeforsikring (bryder denne lov) er arbejdsgiveren pligtig til selv at dække den ansattes udgift til krisehjælp. ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 13

12 ANSÆTTELSESBEVISLOVEN Anvendelsesområde 1 Denne lov gælder for alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 måned, og hvis gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer. Loven gælder ikke for personer, som er omfattet af sømandsloven. Stk.2. Som lønmodtagere anses personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Stk.3. Loven finder ikke anvendelse, i det omfang en pligt for arbejdsgiveren til at give lønmodtageren oplysninger om ansættelsesforholdet følger af kollektiv overenskomst, og denne indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet. Stk.4. Loven kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren, jf. dog stk. 3. Stk.5. Arbejdsministeren kan bestemme, at lønmodtagere, som har lejlighedsvis arbejde eller arbejde af særlig karakter, ikke skal være omfattet af denne lov. Arbejdsgiverens oplysningspligt 2 Arbejdsgiveren skal give lønmodtageren oplysninger om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, herunder mindst de oplysninger, der er opregnet i stk. 2, nr Oplysningerne skal gives senest en måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt. Hvis lønmodtageren ikke fra ansættelsesforholdets begyndelse har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der overstiger 8 timer, indtræder arbejdsgiverens oplysningspligt, når lønmodtageren inden for de seneste 4 uger har haft en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der overstiger 8 timer. Stk.2. Arbejdsgiverens oplysningspligt omfatter mindst følgende oplysninger: 1. Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse. 2. Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsagelig udføres, oplysning om, at lønmodtageren er beskæftiget på forskellige steder, samt om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse. 3. Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori. 4. Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt. 5. Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse. 6. Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie. 7. Varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom. 8. Den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, samt tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens udbetalingsterminer. 9. Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid. 10. Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler, der regulerer arbejdsforholdet. Hvis der er tale om overenskomster eller aftaler indgået af parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem disse parter er. Stk.3. Oplysningerne kan gives i følgende dokumenter: 1. en skriftlig erklæring, som indeholder oplysning om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet bortset fra de oplysninger, der eventuelt er givet i et af de nedenfor i nr. 2-4 nævnte dokumenter, 2. en skriftlig arbejdskontrakt, 3. et ansættelsesbrev, eller 4. et eller flere andre dokumenter, forudsat at mindst ét af disse indeholder samtlige oplysninger nævnt i stk. 2, nr. 1-4, 8 og 9. Stk.4. Bortset fra de oplysninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-5 samt 10, anses pligten til at oplyse lønmodtageren om de væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet for at være opfyldt, hvis der i de dokumenter, som er omtalt i stk. 3, henvises til love, administrative bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektiv overenskomst, der gælder for de pågældende forhold. Udstationerede arbejdstagere 3 Hvis lønmodtageren skal udføre sit arbejde i et eller flere andre lande, og arbejdets varighed overstiger en måned, skal det eller de i 2, stk. 3, nævnte dokumenter være lønmodtageren i hænde inden afrejsen. Ud over de oplysninger, der skal gives lønmodtageren efter 2, stk. 1 og 2, skal dokumentet eller dokumenterne for udstationerede lønmodtageres vedkommende mindst indeholde følgende supplerende oplysninger: 1. Varigheden af det arbejde, der udføres i udlandet, 2. den valuta, som lønnen udbetales i, 3. givet fald de fordele i kontanter og naturalier, der er forbundet med opholdet i udlandet, 4. i givet fald vilkårene for lønmodtagerens tilbagevenden til hjemlandet, og 5. om der er taget skridt til at få udstedt de nødvendige attester i forbindelse med udstationeringen. Stk.2. For så vidt angår oplysninger, der er omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3, kan gives i det eller de i 2, stk. 3, nævnte dokumenter ved en henvisning til de love, administrative bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster, der gælder for de pågældende forhold. Ændring af ansættelsesvilkårene 4 Arbejdsgiveren skal ved enhver ændring af de i 2, stk. 1 og 2, og 3, stk. 1, omhandlede forhold hurtigst muligt og senest 1 måned efter den dato, hvor ændringen træder i kraft, give lønmodtageren skriftlig besked herom. Det gælder dog ikke, hvis ændringen skyldes ændringer i de love, administrative bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster, som arbejdsgiveren efter 2, stk. 4, eller 3, stk. 2, kan henvise til. Manglende overholdelse af oplysningspligten 5 Spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren har overholdt sin oplysningspligt efter loven, afgøres af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. 6 Hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin oplysningspligt, kan lønmodtageren tilkendes en godtgørelse ved domstolene. Godtgørelsen, der for den enkelte ikke kan overstige 13 ugers løn, fastsættes under hensyntagen til sagens omstændigheder, herunder om mangelen har haft konkret betydning for lønmodtageren. Godtgørelsen kan, hvis der foreligger skærpende omstændigheder, forhøjes op til 20 ugers løn. Stk.2. Godtgørelsen kan dog højst udgøre kr., hvis mangelen er undskyldelig og i øvrigt ikke har haft konkret betydning for ansættelsesforholdet. Ikrafttræden 7 Loven træder i kraft den 1. juli 1993 og har virkning for aftaler om ansættelsesforhold, som indgås den 1. juli 1993 eller senere. Stk.2. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Overgangsbestemmelse 8 For så vidt angår aftaler om ansættelsesforhold, som er indgået før 1. juli 1993, og som fortsat består efter den 1. juli 1993, er arbejdsgiveren på lønmodtagerens anmodning forpligtet til senest 2 måneder efter anmodningen at give lønmodtageren de oplysninger, som lønmodtageren ikke i forvejen har fået skriftligt, vedrørende de i 2, stk. 1 og 2, nr nævnte forhold, i givet fald suppleret med oplysninger om de i 3, stk. 1, nr. 1-5, nævnte forhold. Stk.2. For så vidt angår aftaler om ansættelsesforhold, som er indgået før 1. juli 2002, og som fortsat består efter 1. juli 2002, skal arbejdsgiveren senest en måned efter 1. juli 2002 skriftligt oplyse lønmodtageren om eventuelle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, som lønmodtageren ikke i forvejen har fået oplysning om skriftligt, jf. dog stk ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

13 Ansættelseskontrakt ANSÆTTELSESKONTRAKT For ansættelsesforholdet gælder følgende overenskomst: For ansættelsesforholdet følges følgende overenskomst: Den præcise overenskomst med parternes navne skal angives. Arbejdsgiveren er forpligtet til at udlevere overenskomsten til medarbejderen. Undertegnede virksomhed Navn: CVR.nr.: Adresse: Postnr.: By: Tlf.nr.: ansætter herved pr. den med anciennitet fra den Navn: CPR-nr.: Adresse: Tlf. nr.: Postnr.: By: Pengeinstitut: Reg.nr.: Kontonr.: Medarbejderen er til enhver tid forpligtet til at holde virksomheden underrettet om sin bopæl. Prøvetid (sæt X) 1 Der aftales ikke prøvetid for ansættelsesforholdet eller 2 Der aftales 3 måneders prøvetid Ansættelsesform (sæt X) 1 Fastansættelse 2 Ansættelsen er tidsbegrænset og ophører uden yderligere opsigelse den 3 Midlertidig ansættelse, jf. Funktionærlovens 2, stk. 4 og 6. Ved midlertidig ansættelse kan ansættelsesforholdets varighed ikke overstige 1 måned. Stillingsbetegnelse: DISCO kode: ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 15

14 Opsigelsesvarsler Der henvises i det hele til Funktionærloven. Er der truffet aftale om prøvetid, kan arbejdsgiveren opsige ansættelsesforholdet med 14 dages varsel og medarbejderen med dags varsel, jf. Funktionærlovens 2, stk. 5 og 6. Er der truffet aftale om midlertidig ansættelse, kan ansættelsesforholdet af begge parter opsiges med dags varsel, jf. Funktionærlovens 2, sk. 4 og 6. Herudover gælder følgende opsigelsesvarlser: Arbejdsgiveren kan opsige ansættelsesforholdet med: 1 måned inden udgangen af 5 måneders ansættelse (samlet ansættelsestid, inklusive opsigelsesvarsel: 6 måneder). 3 måneder inden udgangen af 2 år og 9 måneders ansættelse (samlet ansættelsestid, inklusive opsigelsesvarsel: 3 år). 4 måneder inden udgangen af 5 år og 8 måneders ansættelse (samlet ansættelsestid, inklusive opsigelsesvarsel: 6 år). 5 måneder inden udgangen af 8 år og 7 måneders ansættelse (samlet ansættelsestid, inklusive opsigelsesvarsel: 9 år). 6 måneder efter 8 år og 7 måneders ansættelse (samlet ansættelsestid, inklusive opsigelsesvarsel: mere end 9 år). Medarbejderen kan opsige ansættelsesforholdet med 1 måneds varsel. Såfremt medarbejderens opsigelsesvarsel forlænges, skal arbejdsgiverens varsel forlænges tilsvarende, jf. Funktionærlovens 2, stk. 6, 2. punktum. Personaleregler/-håndbog udleveret (sæt X) Ja Nej Funktionærlovens bestemmelser finder i øvrigt anvendelse for ansættelsen. For ansættelsesforholdet gælder følgende andre væsentlige vilkår: Medarbejderen har modtaget en genpart af nærværende kontrakt. Dato Dato Virksomhed Medarbejder Arbejdsgiveren er forpligtet til at give skriftlig meddelelse om ændringer i ovennævnte vilkår hurtigst muligt og senest 1 måned efter, at disse træder i kraft. Arbejdsgiveren har pligt til at overholde lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Der kan ikke indgås aftale om fravigelse af denne lov til ugunst for arbejdstageren. Overholdelse af oplysningspligten påhviler alene arbejdsgiveren. 16 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

15 Beskrivelse af arbejdsopgaver: Arbejdstid: Arbejdstiden er aftalt til timer ugentligt. Den daglige arbejdstid er tilrettelagt på følgende måde: Mandag fra kl. til kl. Fredag fra kl. til kl. Tirsdag fra kl. til kl. Lørdag fra kl. til kl. Onsdag fra kl. til kl. Søndag fra kl. til kl. Torsdag fra kl. til kl. Såfremt arbejdstiden er tilrettelagt med forskellige timetal fra uge til uge, angives den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid: Arbejdsplan udleveres samtidig. Arbejdstiden er inklusive frokostpause (sæt X) Ja Nej For ansættelsesforholdet er der aftalt følgende vedrørende andre pauser inkluderet i arbejdstiden: Der er aftalt følgende vedrørende flextid: Løn Lønnen er ved tiltrædelse aftalt til kr. pr. måned, der betales forud/bagud hver måned og skal være til disposition senest den sidste hverdag i måneden. Arbejdsgiverens pensionsbidrag er ikke indeholdt i ovenstående lønbeløb. Regulering af lønnen finder sted på følgende måde: Udover den faste løn er aftalt følgende: Ovenstående lønandele er en fast del af den samlede månedsløn. Overarbejde (sæt X) Der forekommer ikke overarbejde i virksomheden. Der udbetales overarbejde efter den gældende overenskomst/overenskomst der følges. ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 17

16 Pension (sæt X) 1 Om pension henvises til overenskomsten/overenskomst der følges 2 Om pension er aftalt, at arbejdsgiverens månedlige ydelse andrager kr. mens medarbejderens månedlige ydelse andrager kr. 3 Om pension er aftalt, at der hver måned indbetales % af lønnen til pensionsformål Arbejdsgiveren betaler af bidraget. Om pension kan i øvrigt oplyses: Pensionsprocenten kan aldrig være mindre end gældende overenskomst/overenskomst der følges. Særlige tillæg Der udbetales følgende tillæg udover den angivne løn (sæt X). 1 Efter den gældende overenskomst/overenskomst der følges. 2 Andre tillæg: Faste tillæg udbetales samtidig med lønnen for den måned, tillægget vedrører. Ferie Ferielovens bestemmelser finder anvendelse for ansættelsesforholdet. 1 Løn under ferie 2 Ferie med feriegodtgørelse Feriefridage Medarbejderen har ret til feriefridage i overensstemmelse med gældende overenskomst/overenskomst der følges. Fravær Fravær skal hurtigst muligt anmeldes til virksomheden. Ved fravær skal følgende fremgangsmåde anvendes: Ved fravær på grund af sygdom kan virksomheden anmode medarbejderen om at dokumentere fraværet ved at fremsende tro- og loveerklæring. Barselsorlov og adoption (sæt X) Der udbetales løn under barsel/adoption i henhold til reglerne i gældende overenskomst/overenskomst der følges Der henvises til Funktionærloven, Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og Ligebehandlingsloven Der er herudover aftalt følgende vedrørende aflønning under barselsorlov og adoption: I forbindelse med barns sygdom gælder følgende (sæt X) Betalt frihed ved barns sygdom, jf. gældende overenskomst/overenskomst der følges. Anden aftale: Der foretages videoovervågning på arbejdspladsen (sæt X). 18 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

17

18 BEKENDTGØRELSE AF LOV OM FORBUD MOD FORSKELSBEHANDLING PÅ ARBEJDS- MARKEDET M.V. 1 Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige, jf. dog 2 a. Stk. 4. Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering, alder, handicap eller nationale, sociale eller etniske oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende. Stk. 5. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse betragtes som forskelsbehandling. Stk. 6. Loven finder ikke anvendelse, i det omfang en tilsvarende beskyttelse mod forskelsbehandling følger af en kollektiv overenskomst, jf. dog stk. 7. Stk. 7. Loven finder ikke anvendelse, hvis et forbud mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, der som minimum svarer til bestemmelserne i det i bilag 1 til loven optrykte direktiv nr. 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. 1 a Forsvarsministeren kan efter høring af de berørte organisationer undtage væbnede styrker i aktiv tjeneste fra forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap i denne lov. 2 En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Stk. 2. Forskelsbehandling med hensyn til lønvilkår foreligger, hvis der ikke ydes lige løn for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Stk. 3. En lønmodtager, hvis løn i strid med stk. 1 er lavere end andres, har krav på forskellen. 2 a Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, til at udøve beskæftigelse eller have fremgang i beskæftigelse, eller for at give en person med handicap adgang til uddannelse. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde. Lettes denne byrde i tilstrækkeligt omfang gennem offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at være uforholdsmæssig stor. 3 En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansatte, for så vidt angår adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling. Stk. 2. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder tillige enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed som nævnt i stk. 1, og enhver, der anviser beskæftigelse. Stk. 3. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder tillige enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve selvstændigt erhverv. Stk. 4. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder tillige enhver, der træffer beslutning om medlemskab af og deltagelse i en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, og de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne. 4 En arbejdsgiver må ikke i forbindelse med eller under ansættelsen af en lønmodtager anmode om, indhente eller modtage og gøre brug af oplysninger om dennes race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering eller nationale, sociale eller etniske oprindelse. 5 Det må ikke ved annoncering angives, at der til ansættelse eller erhvervsuddannelse søges eller foretrækkes en person af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap. Det må heller ikke angives, at der ikke ønskes en person med de i 1. pkt. nævnte kendetegn. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, hvis en arbejdsgiver i henhold til undtagelsesbestemmelser i denne lov kan foretrække lønmodtagere med et bestemt kendetegn. 5 a Bestemmelser i individuelle eller kollektive aftaler og overenskomster og i virksomheders interne reglementer m.v., som er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling i 2-5, er ugyldige. Dette gælder også bestemmelser i vedtægter m.v. for selvstændige erhverv og for arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Stk. 2. Bestemmelser i aftaler og i virksomheders reglementer m.v., som vedrører mere end én arbejdsgiver, er ligeledes ugyldige, hvis de hjemler forskelsbehandling på grund af et af de i 1, stk. 1, omfattede kriterier inden for de i 2-5 nævnte områder. Dette gælder også bestemmelser i vedtægter m.v. for selvstændige erhverv. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er loven ikke til hinder for opretholdelsen af gældende aldersgrænser fastsat i eller aftalt i henhold til kollektive aftaler og overenskomster, forudsat at disse aldersgrænser er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Stk. 4. Uanset 2, stk.1, er loven ikke til hinder for bestemmelser i individuelle eller kollektive aftaler og overenskomster om ophør af ansættelsesforholdet, når lønmodtageren fylder 70 år. Bestemmelser i kollektive aftaler eller overenskomster om ophør af ansættelsesforholdet før lønmodtageren fylder 70 år, som er omfattet af stk. 3, kan dog ændres, således at aldersgrænsen hæves til en alder under 70 år. Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er loven ikke til hinder for bestemmelser i kollektive aftaler og overenskomster om særlige regler for aflønning af unge under 18 år. Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder med hensyn til ansættelse, lønvilkår og afskedigelse finder ikke anvendelse for lønmodtagere under 18 år, hvis ansættelse er omfattet af en kollektiv overenskomst, der indeholder særlige regler om aflønning af unge under 18 år. 20 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

19 Stk. 6 Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder med hensyn til ansættelse, lønvilkår og afskedigelse finder ikke anvendelse for unge under 15 år, hvis ansættelse ikke er reguleret af en kollektiv overenskomst. 7 a Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. 2-4, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. 5 b Lovens bestemmelser kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren. 6 Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse, religion eller tro i 2-5 gælder ikke for arbejdsgivere, hvis virksomhed har som sit udtrykte formål at fremme et bestemt politisk eller religiøst standpunkt eller en bestemt trosretning, og hvor lønmodtagerens politiske anskuelse, religiøse overbevisning eller trosretning må anses for at være af betydning for virksomheden. Stk. 2. Såfremt det ved visse former for erhvervsudøvelse og uddannelser er af afgørende betydning, at udøveren er af en bestemt race, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller har en bestemt hudfarve, alder eller et bestemt handicap eller tilhører en bestemt religion eller trosretning, og kravet om bestemt tilhørsforhold står i rimeligt forhold til den pågældende erhvervsaktivitet, kan vedkommende minister efter indhentet udtalelse fra beskæftigelsesministeren fravige bestemmelserne i a Uanset 2-5 er denne lov ikke til hinder for fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger eller for anvendelse af alderskriteriet i aktuarberegninger inden for rammerne af disse ordninger. Anvendelsen af alderskriteriet må ikke medføre forskelsbehandling på grund af køn. 7 Personer, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af 2-4, kan tilkendes en godtgørelse. Stk. 2. En person, der udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, fordi denne har fremsat krav om ligebehandling efter 2-4, kan tilkendes en godtgørelse. 8 Overtrædelse af 5 straffes med bøde. Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. 8 a Klager over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling efter denne lov og over overtrædelse af forbuddet mod repressalier i 7, stk. 2, behandles af Ligebehandlingsnævnet. 9 4 finder ikke anvendelse, i det omfang andet følger af særlig lovgivning. Stk. 2. Loven er ikke til hinder for, at der i medfør af anden lov, i medfør af bestemmelser med hjemmel i anden lov eller i øvrigt ved offentlig foranstaltning iværksættes foranstaltninger, som har til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer af en bestemt race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse eller med en bestemt alder eller med handicap. Stk. 3. Loven er ikke til hinder for, at der iværksættes foranstaltninger til fremme af beskæftigelsesmuligheder for ældre lønmodtagere og personer med handicap. Stk. 4. Med henblik på at beskytte børn og yngre lønmodtagere er forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i lovens 2-5 ikke til hinder for fastsættelse af aldersgrænser for adgang til beskæftigelse ved lov eller i medfør af lov. ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 21

20 LOV OM RETSFORHOLDET MELLEM ARBEJDSGIVERE OG FUNKTIONÆRER 1 Ved funktionærer forstås i denne lov følgende personer: a. a) Handels- og kontormedhjælpere, beskæftiget ved køb eller salg, ved kontorarbejde eller dermed ligestillet lagerekspedition. b. b) Personer, hvis arbejde består i teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke-håndværks- eller -fabriksmæssig art, og andre medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan sidestilles hermed. c. c) Personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde. d. d) Personer, hvis arbejde overvejende er af den under a) og b) angivne art. Stk. 2. Det er en betingelse for lovens anvendelse, at den pågældende beskæftiges af vedkommende arbejdsgiver gennemsnitlig mere end 8 timer ugentlig, og at han indtager en tjenestestilling, således at han er undergivet arbejdsgiverens instruktioner. Stk. 3. Denne lovs bestemmelser kommer ikke til anvendelse på tjenestemænd - eller aspiranter til tjenestemandsstillinger - under staten, folkeskolen, folkekirken eller kommunerne, på de af sømandsloven af 7. juni 1952 omfattede funktionærer eller på de af lov om lærlingeforhold omfattede lærlinge. Bestemmelserne i gælder dog for de af sømandsloven omfattede funktionærer. Stk. 4. Loven finder også anvendelse på tidsbegrænsede arbejdsaftaler. Fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede arbejdsaftaler kan kun ske, hvis betingelserne i 5 i lov om tidsbegrænset ansættelse er opfyldt. Ved tidsbegrænsede arbejdsaftaler forstås, at tidspunktet for ansættelsesforholdets udløb er fastsat ud fra objektive kriterier såsom en bestemt dato, fuldførelse af en bestemt opgave eller indtrædelse af en bestemt begivenhed. 2 Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun bringes til ophør efter forudgående varsel i overensstemmelse med nedenstående regler. Det samme gælder ved ophør af en tidsbegrænset arbejdsaftale før tidspunktet for arbejdsaftalens udløb. Stk. 2. Opsigelse fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst 1. 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen, 2. 3 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse. Stk. 3. Opsigelsesvarslet i stk. 2, nr. 2, forhøjes med 1 måned for hvert tredje ansættelsesår, dog højst til 6 måneder. Stk. 4. Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 1 måned, finder reglen i stk. 2, nr. 1, ikke anvendelse. Stk. 5. Såfremt arbejdsgiveren godtgør, at ansættelsen er sket på prøve, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3 måneder, skal opsigelse fra arbejdsgiverens side ske med mindst 14 dages varsel. Stk. 6. Opsigelse fra funktionærens side skal ske med 1 måneds varsel til ophør ved en måneds udgang, medmindre der er truffet aftale om, at arbejdsforholdet er af rent midlertidig karakter og ikke vedvarer ud over 1 måned, eller arbejdsforholdet er på prøve og ikke vedvarer ud over 3 måneder. Dog kan der ved skriftlig kontrakt træffes bestemmelse om længere opsigelsesvarsel fra funktionærens side under forudsætning af, at opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side forlænges tilsvarende. Stk. 7. Opsigelse må ske så betids, at fratræden med det for en ansættelsesperiode givne varsel kan ske inden periodens udløb. Opsigelse i henhold til stk. 2, 3 og 6 skal være meddelt skriftligt senest den sidste i den måned, efter hvis udløb opsigelsesvarslet begynder at løbe. På funktionærens begæring skal arbejdsgiveren skriftligt oplyse om årsagen til afskedigelsen. Stk. 8. Såfremt en funktionær fortsætter i en virksomhed, efter at den har skiftet ejer, skal den tid, funktionæren har haft ansættelse i virksomheden som funktionær før ejerskiftet, medregnes ved beregningen af ansættelsestiden. Stk. 9. Såfremt der som led i arbejdsaftalen stilles tjenestebolig til rådighed for funktionæren og dennes familie, skal opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side være mindst 3 måneder. Funktionæren er med sin familie berettiget til mod det aftalte vederlag - respektive vederlagsfrit - at bebo tjenesteboligen i indtil 1 måned efter tidspunktet for sin fratræden; samme ret tilkommer familien i tilfælde af funktionærens død. Hvor arbejdsgiveren skønner det nødvendigt af hensyn til virksomhedens tarv er han dog - mod at afholde de med flytningen forbundne udgifter - berettiget til at kræve familiens bortflytning straks. Stk. 10. Ovennævnte regler viger for organisationernes varslingsbestemmelser i tilfælde af lovlig varslet arbejdsstandsning. 2a. Såfremt en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, opsiges, skal arbejdsgiveren ved funktionærens fratræden udrede et beløb svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt funktionæren ved fratrædelsen vil oppebære folkepension. Stk. 3. Hvis funktionæren ved fratrædelsen vil oppebære en alderspension fra arbejdsgiveren, og hvis funktionæren er indtrådt i den pågældende pensionsordning før det fyldte 50. år, bortfalder fratrædelsesgodtgørelsen. Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis der den 1. juli 1996 ved kollektiv overenskomst er taget stilling til spørgsmålet om nedsættelse eller bortfald af fratrædelsesgodtgørelsen som følge af alderspension fra arbejdsgiveren. Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af uberettiget bortvisning. 2b. Såfremt opsigelse af en funktionær, som har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 1 år før opsigelsen, ikke kan anses for rimeligt begrundet i funktionærens eller virksomhedens forhold, skal arbejdsgiveren udrede en godtgørelse. Denne fastsættes under hensyn til funktionærens ansættelsestid og sagens øvrige omstændigheder, men kan ikke overstige funktionærens løn for en periode svarende til halvdelen af det opsigelsesvarsel, der tilkommer den pågældende i henhold til 2, stk. 2 og 3. Er funktionæren ved opsigelsen fyldt 30 år, kan godtgørelsen dog udgøre indtil 3 måneders løn. Stk. 2. Såfremt en funktionær ved opsigelsen har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 10 år, kan den i stk. 1 omhandlede godtgørelse udgøre indtil 4 måneders løn. Efter 15 års uafbrudt beskæftigelse i virksomheden kan godtgørelsen udgøre indtil 6 måneders løn. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af uberettiget bortvisning. 3 Hvis arbejdsgiveren uberettiget nægter at modtage funktionæren i sin tjeneste eller uberettiget bortviser ham fra tjenesten, og funktionæren ved afbrydelsen har krav på højst 3 måneders varsel i overensstemmelse med 2, er arbejdsgiveren pligtig til, såfremt almindelige erstatningsregler ikke måtte medføre et større ansvar, at udrede en erstatning, svarende til lønnen indtil det tidspunkt, til hvilket den ansatte den pågældende dag lovligt kunne have været opsagt, eller - såfremt han allerede var opsagt - til opsigelsesfristens udløb. Tilsvarende gælder, hvis funktionæren er tidsbegrænset ansat, og der er 3 måneder eller mindre tilbage af denne ansættelse. Stk. 2. Har funktionæren ved arbejdsgiverens uberettigede afbrydelse af tjenesteforholdet krav på mere end 3 måneders varsel, bliver erstatningen at fastsætte efter de almindelige erstatningsregler. Tilsvarende gæl- 22 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

21 Stk. 3. der, hvis funktionæren er tidsbegrænset ansat og der er mere end 3 måneder tilbage af denne ansættelse. Funktionæren har dog mindst krav på en erstatning svarende til lønnen indtil fratræden med 3 måneders varsel i overensstemmelse med 2. Denne paragrafs bestemmelser kommer også til anvendelse, når funktionæren hæver tjenesteforholdet på grund af grov misligholdelse fra arbejdsgiverens side. 4 Hvis funktionæren uberettiget undlader at tiltræde tjenesten eller forlader denne, eller arbejdsgiveren hæver tjenesteforholdet på grund af grov misligholdelse af kontrakten fra funktionærens side, har arbejdsgiveren ret til erstatning for det ham derved påførte tab. I tilfælde af ulovlig udeblivelse eller forladen af tjenesten har arbejdsgiveren, medmindre særlige omstændigheder foreligger, mindst krav på en erstatning svarende til en halv måneds løn. 5 Bliver funktionæren på grund af sygdom ude af stand til at udføre sit arbejde, betragtes den heraf følgende tjenesteforsømmelse som lovligt forfald for funktionæren, medmindre han under tjenesteforholdets beståen har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller han ved stillingens overtagelse svigagtigt har fortiet, at han led af den pågældende sygdom. Stk. 2. Det kan dog ved skriftlig kontrakt i det enkelte tjenesteforhold bestemmes, at funktionæren kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når funktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i ialt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens funktionæren endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at funktionæren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse er sket. Stk. 3. Yder arbejdsgiveren funktionæren kost og logi som en del af lønnen, er arbejdsgiveren pligtig til under sygdom at yde funktionæren den fornødne pleje, så længe han forbliver i arbejdsgiverens hus. Stk. 4. Under sygdom af mere end 14 dages varighed har arbejdsgiveren ret til - uden udgift for funktionæren - at kræve nærmere oplysninger om varigheden af funktionærens sygdom gennem funktionærens læge eller en af funktionæren valgt specialist. Opfylder funktionæren ikke denne pligt, uden at der foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, er arbejdsgiveren berettiget til at hæve tjenesteforholdet uden varsel. 6 En funktionærs indkaldelse til aftjening af værnepligt, såvel civil som militær, berettiger ikke arbejdsgiveren til at afskedige funktionæren, men forholdet kan kun afvikles gennem opsigelse i henhold til 2, og funktionæren har ret til løn i overensstemmelse med nærværende paragrafs stk. 2. Funktionæren er dog pligtig at underrette arbejdsgiveren, så snart han modtager meddelelse om tidspunktet for indkaldelsen, dog tidligst så lang tid forinden indkaldelsen, at funktionæren efter reglerne i 2, stk. 6, kunne have opsagt tjenesteforholdet til ophør ved udgangen af den forud for indkaldelsestidspunktet liggende måned. Undladelse heraf berettiger arbejdsgiveren til ved den første indkaldelse at hæve forholdet uden varsel fra indkaldelsesdagen og ved senere indkaldelser at kræve erstatning for det tab, der er forvoldt ved undladelsen af at give underretning. Stk. 2. Medens en funktionær ikke har krav på løn under den første indkaldelse, er arbejdsgiveren under senere indkaldelser pligtig at betale løn for den måned, i hvilken indkaldelsen finder sted, og den derpå følgende måned. Stk. 3. Efter genindkaldelse til militærtjeneste har funktionæren ret til at genindtræde i sin stilling med uændret anciennitet. Hvis funktionæren vil benytte sig af denne ret, påhviler det ham samtidig med, at han giver underretning om indkaldelsen, jf. stk 1, at meddele arbejdsgiveren dette, og han er i så tilfælde forpligtet til ved hjemsendelsen at genindtræde i stillingen. 7 Med henblik på arbejdsgiverens tilrettelæggelse af arbejdet skal funktionæren senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt give oplysning om, hvornår hun påregner at begynde sin barselorlov. Barselorloven anses dog i alle tilfælde for påbegyndt, hvis funktionæren enten 4 uger før forventet fødsel er uarbejdsdygtig på grund af graviditet af de grunde, der er nævnt i barsellovens 6, stk. 2, eller på dette tidspunkt eller senere bliver uarbejdsdygtig på grund af graviditet, og hvis hun forbliver uarbejdsdygtig indtil fødslen. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Funktionæren har ret til halv løn under fravær på grund af graviditet og barsel fra barselorlovens påbegyndelse, jf. stk 1, til 14 uger efter fødslen. Funktionæren har ret til fuld løn, hvis hun bliver uarbejdsdygtig på grund af graviditet af de grunde, der er nævnt i barsellovens 6, stk. 2, i perioden fra graviditetens indtræden til barselorlovens påbegyndelse, jf. stk 1. 5, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Hvis arbejdsgiveren opsiger funktionæren inden barselorlovens påbegyndelse eller i den i stk. 2 nævnte periode, har hun ret til fuld løn i opsigelsesperioden. Hvis funktionæren bliver afskediget i den i stk. 2 nævnte periode, har hun ret til fuld løn fra barselorlovens påbegyndelse. 8 Dør en funktionær i ansættelsestiden, tilkommer der funktionærens ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem funktionæren har forsørgelsespligt, 1, 2 eller 3 måneders løn, når funktionæren ved dødsfaldet har haft ansættelse i virksomheden i henholdsvis 1, 2 eller 3 år. 9 Såfremt en funktionærs arbejde i arbejdsgiverens tjeneste medfører udgifter til rejse, ophold uden for hjemstedet o lign, har funktionæren krav på, at alle nødvendige udgifter hertil bæres af arbejdsgiveren, og denne er pligtig at yde funktionæren passende forskud til afholdelse af disse udgifter. Dette gælder også, hvor de nævnte udgifter ifølge aftale udredes af aftalt løn eller provision, men det stedfundne salg ikke muliggør dækning af sædvanemæssige omkostninger. Stk. 2. Forskud på provision kan af arbejdsgiveren kun kræves dækket af funktionærens løntilgodehavende eller indtjente provision og ikke indtales som almindelig gældsfordring. Stk. 3. De i 2 b, 3, 5, 6, 7 og 8 omhandlede ydelser udregnes for provisionslønnede funktionærer på grundlag af den provisionsindtægt, som funktionæren antagelig ville have oppebåret, såfremt han ikke var blevet hindret i sin virksomhed i de pågældende tidsperioder. 10 Funktionærerne har ret til at organisere sig til varetagelse af deres interesser og give oplysninger til deres organisation om deres egne løn- og arbejdsvilkår. Stk. 2. Ethvert personale har - uanset størrelsen - ret til gennem sin organisation at kræve forhandling med virksomhedens ledelse om løn- og arbejdsvilkår. Stk. 3. Såfremt der under forhandlingerne ikke opnås enighed mellem parterne, eller en part unddrager sig forhandling, har enhver af parterne ret til at foranledige forhandlingerne videreført under medvirken af en mæglingsmand efter reglerne i De i 10 omhandlede mæglingsmænd beskikkes for hver sag, i København og på Frederiksberg af Arbejdsretten, i det øvrige land af direktøren for statsforvaltningen. Stk. 2. Henvendelse om beskikkelse af en mæglingsmand skal fremsættes skriftligt vedlagt en kort sagsfremstilling. 12 Senest 5 dage efter sin beskikkelse indkalder mæglingsmanden parterne til forhandling og berammer tid og sted for denne. Stk. 2. Det er mæglingsmandens opgave ved de under hans forsæde stedfindende forhandlinger at søge opnået enighed mellem parterne. For så vidt dette ikke lykkes, afgiver mæglingsmanden til den beskikkende myndighed en rapport om forhandlingerne. Bekræftet afskrift af rapporten skal samtidig tilstilles parterne. 13 Undladelse af at give møde for mæglingsmanden straffes med bøde, der tilfalder statskassen. 14 Mæglingsmændene oppebærer vederlag, der fastsættes af arbejdsministeren. Stk. 2. De med mæglingen forbundne udgifter udredes forskudsvis af det offentlige, men betales med halvdelen af hver af parterne og kan inddrives ved udpantning. 15 En funktionær er berettiget til uden samtykke fra arbejdsgiveren at påtage sig hverv uden for tjenesten, når hvervet kan røgtes uden ulempe for virksomheden. ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 23

22 16 Efter at funktionæren har afgivet eller modtaget opsigelse fra tjenesten, skal arbejdsgiveren - uden afkortning i lønnen - give ham den nødvendige fritagelse fra arbejdet til at søge anden beskæftigelse. Funktionæren skal herunder tage tilbørligt hensyn til arbejdsgiverens ønske om, at arbejdssøgningen lægges på det for virksomhedens arbejde gunstigst mulige tidspunkt. 17 (Ophævet). 17a Såfremt en funktionær, der ifølge aftale eller sædvane delvis vederlægges med tantieme, gratiale eller lignende ydelser, fratræder sin stilling i et løbende regnskabsår, tilkommer der ham en i forhold til hans ansættelsestid i regnskabsåret afpasset andel af den ydelse, han ville have fået udbetalt, dersom han havde været ansat i virksomheden ved regnskabsårets afslutning eller på det tidspunkt, ydelserne i øvrigt udbetales. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på købe- eller tegningsrettigheder til aktier m.v., der er omfattet af lov om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold. 18 Har en funktionær forpligtet sig til, at vedkommende af konkurrencehensyn ikke må drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse i en sådan, finder aftalelovens 36 og 38 anvendelse. Den i 1. pkt. nævnte forpligtelse kan kun gyldigt indgås af en funktionær, der indtager en særlig betroet stilling, eller som indgår aftale med sin arbejdsgiver om udnyttelsesretten til en af funktionæren gjort opfindelse. Forpligtelsen kan gyldigt kun indgås, hvis funktionæren modtager en kompensation for den periode, forpligtelsen gælder, og hvis forpligtelsen og kravet på kompensation fremgår af en skriftlig kontrakt. Kompensationen skal pr. måned udgøre mindst 50 pct. af lønnen på fratrædelsestidspunktet. Kompensation udbetales for de første 3 måneder som et engangsbeløb ved fratrædelsen og derefter månedsvis i den resterende del af den periode, forpligtelsen gælder. Hvis funktionæren modtager løn i en opsigelsesperiode efter den faktiske fratræden, regnes fratrædelsen fra opsigelsesperiodens udløb. Retten til kompensation bortfalder, hvis arbejdsgiveren berettiget har bortvist funktionæren. Stk. 2. En arbejdsgiver kan opsige en aftale som nævnt i stk. 1. Dette skal ske med 1 måneds varsel til udløbet af en måned. Funktionæren har dog krav på det i stk. 1, 5. pkt., nævnte engangsbeløb ved fratrædelsen på betingelse af, at fratrædelsen sker inden 6 måneder efter, at arbejdsgiveren har opsagt aftalen, og fratrædelsen skyldes grunde, der ville have gjort arbejdsgiveren berettiget til at gøre aftalen gældende. Stk. 3. Såfremt funktionæren får andet passende arbejde, kan lønnen fra dette arbejde modregnes i funktionærens krav på kompensation efter stk. 1 for tiden efter ansættelsen. Det gælder dog ikke det i stk. 1, 5. pkt., og stk. 2, 3. pkt., nævnte engangsbeløb. Ved passende arbejde forstås arbejde inden for funktionærens faglige område, som funktionæren er uddannet inden for eller har haft beskæftigelse inden for. Stk. 4. Hvis funktionæren har været beskæftiget i 3 måneder eller derunder hos sin arbejdsgiver, kan en aftale efter stk. 1 ikke gøres gældende, og der skal ikke betales kompensation efter stk. 1. Hvis funktionæren har været beskæftiget i mere end 3 måneder, men højst 6 måneder hos arbejdsgiveren, kan aftalen ikke gøres gældende i længere end 6 måneder efter fratrædelsen. Stk. 5. Stk. 1, pkt., og stk. 2-4 finder ikke anvendelse, hvis der ved kollektiv overenskomst indgået den 15. juni 1999 eller senere er fastsat regler om indholdet af og vilkår for indgåelse af de aftaler, der er nævnt i stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. En forpligtelse efter stk. 1 kan kun gyldigt indgås, hvis funktionæren modtager en kompensation for den periode, forpligtelsen gælder, og hvis forpligtelsen og kravet på kompensation fremgår af en skriftlig kontrakt. Kompensationen skal pr. måned udgøre mindst 50 pct. af lønnen på fratrædelsestidspunktet og skal udbetales månedsvis i den periode, forpligtelsen gælder. Hvis funktionæren modtager kompensation i medfør af 18, bortfalder retten til kompensation efter denne bestemmelse. Hvis funktionæren modtager løn i en opsigelsesperiode efter den faktiske fratræden, regnes fratrædelsen fra opsigelsesperiodens udløb. Retten til kompensation bortfalder, hvis arbejdsgiveren berettiget har bortvist funktionæren. Såfremt funktionæren får andet passende arbejde, kan lønnen fra dette arbejde modregnes i funktionærens krav på kompensation efter stk. 2 for tiden efter ansættelsen. Hvis funktionæren har været beskæftiget i 3 måneder eller derunder hos sin arbejdsgiver, kan en aftale efter stk. 1 ikke gøres gældende, og der skal ikke betales kompensation efter stk. 2. Hvis funktionæren har været beskæftiget i mere end 3 måneder, men højst 6 måneder hos arbejdsgiveren, kan aftalen ikke gøres gældende i længere tid end 6 måneder efter fratrædelsen. En arbejdsgiver kan opsige en aftale som nævnt i stk. 2 med en måneds varsel til udløbet af en måned. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, hvis der ved kollektiv overenskomst indgået den 15. juni 1999 eller senere er fastsat regler om indholdet af og vilkår for indgåelse af de aftaler, der er nævnt i stk Det er forbudt ved avertering at angive, at der søges eller foretrækkes militærfri arbejdskraft, eller at den stillingssøgende er militærfri. Stk. 2. Det er forbudt ved avertering at angive, at ansættelse er betinget af kapitalindskud, eller at en ansøger, der kan stille kapitalindskud, foretrækkes. Stk. 3. Såfremt en virksomhed gennem avertering, ved hvilken den pågældende virksomheds navn og adresse ikke er nævnt, søger personale, skal det af annoncen tydeligt fremgå, hvilken foruddannelse og øvrige kvalifikationer ansøgere skal være i besiddelse af, samt mindstelønnen for det pågældende arbejde. Stk. 4. Såfremt der som forudsætning for tiltrædelse af en stilling kræves indbetalt kontant depositum, skal virksomhedens navn og adresse nævnes i annoncen. Stk. 5. Overtrædelse af disse bestemmelser medfører straf af bøde, der tilfalder statskassen. 20 Såfremt en funktionær skal stille penge eller andre værdier som sikkerhed, skal det som sikkerhed stillede indsættes eller deponeres i et pengeinstitut og må kun kunne hæves ved arbejdsgiverens og funktionærens underskrift. Stk. 2. Overtrædelse af denne bestemmelse medfører straf af bøde, der tilfalder statskassen. 21 De i denne lov indeholdte bestemmelser kan ikke ved aftale mellem parterne fraviges til ugunst for funktionæren, jf. dog 18, stk. 5, og 18 a, stk. 6. Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler, hvorefter bestemmelserne i 2, 5 og 7, stk. 2, kan fraviges i særlige tilfælde, såfremt hensyn til funktionæren taler herfor. 22 Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i kraft straks. 18a En forpligtelse for funktionæren til efter fratrædelsen ikke at tage ansættelse hos eller direkte eller indirekte at have erhvervsmæssig kontakt med sin tidligere arbejdsgivers kunder og andre forretningsmæssige forbindelser kan kun gøres gældende, hvis der har været en forretningsmæssig forbindelse med den pågældende kunde mv. inden for de seneste 18 måneder før opsigelsestidspunktet. Forpligtelsen gælder endvidere kun i forhold til kunder mv., som funktionæren selv har haft erhvervsmæssig kontakt med hos sin tidligere arbejdsgiver, og i forhold til øvrige kunder mv., som arbejdsgiveren ved særskilt, skriftlig meddelelse inden opsigelsen har ladet været omfattet af forpligtelsen. I øvrigt finder aftalelovens 36 anvendelse. 24 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

23 MINDSTE TIMELØN I BUTIKKER, DØGNKIOSKER OG LIGNENDE (udregnet efter DE-butiksoverenskomsten) Gældende fra den 1. marts 2014 til 28. februar 2015 Medarbejdere under 18 år: Arbejde af uddannelsesmæssig art Arbejde af uddannelsesmæssig art Tillæg pr. time kr. / time Ansat før kr / time Ansat efter Mandag fredag kl kr. 66,43 kr. 61,85 Mandag fredag kl kr. 12,20 kr. 78,45 kr. 74,05 Lørdag kl kr. 66,43 kr. 61,85 Lørdag kl kr. 21,65 kr. 87,75 kr. 82,50 Søn- og helligdage kr. 24,50 kr. 90,55 kr. 86,35 Medarbejdere over 18 år: Faglærte Ufaglærte Tillæg pr. time kr. / time kr / time Mandag fredag kl kr. 118,31 kr. 108,96 Mandag fredag kl kr. 24,40 kr. 142,71 kr. 133,36 Lørdag kl kr. 118,31 kr. 108,96 Lørdag kl kr. 43,30 kr. 161,61 kr. 152,26 Søn- og helligdage kr. 49,00 kr. 167,31 kr. 157,96 Medarbejdere med højst 15 timer pr. uge mellem 18 og 25 år, der studerer: Tillæg pr. time Faglærte kr. / time Ufaglærte kr / time Mandag fredag kl kr. 118,31 kr. 108,96 Mandag fredag kl kr. 12,20 kr. 130,51 kr. 121,16 Lørdag kl kr. 118,31 kr. 108,96 Lørdag kl kr. 21,65 kr. 139,96 kr. 130,61 Søn- og helligdage kr. 24,50 kr. 142,81 kr. 133,46 Fritvalgskonto: 1,3% af den ferieberettigede løn. OBS.: Efter det fyldte 18 år og 1 års anciennitet + kr. 2,90 anciennitetstillæg pr. time til ovennævnte lønsatser. Det er en almindelig forudsætning, at der kan gives højere personlig løn end de fastsatte mindstelønninger. H-faglig-handelssektor-handel KEH ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 25

24 LIGEBEHANDLINGSLOVEN Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v. 1 Ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås i denne lov, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling, navnlig under henvisning til graviditet eller til ægteskabelig eller familiemæssig stilling. Stk.2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Direkte forskelsbehandling på grund af køn foreligger herunder ved enhver form for negativ forskelsbehandling i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen. Stk.3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Stk.4. Chikane som defineret i stk. 5 og sexchikane som defineret i stk. 6 betragtes som forskelsbehandling på grund af køn og er derfor forbudt. En persons afvisning af eller indvilligelse i en sådan adfærd må ikke anvendes som begrundelse for en beslutning, der vedrører den pågældende. Stk.5. Der foreligger chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. Stk.6. Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. Stk.7. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling. Stk.8. Loven er ikke til hinder for bestemmelser om beskyttelse af kvinder, navnlig i forbindelse med graviditet og fødsel, jf. kapitel 3. Stk.9. Loven finder ikke anvendelse i det omfang, en tilsvarende pligt til ligebehandling følger af en kollektiv overenskomst. Kapitel 2 Ligebehandling af mænd og kvinder 1 a Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning på de områder, denne lov omhandler. 2 Enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser. 3 Enhver arbejdsgiver, som beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling. Stk.2. Pligt til ligebehandling gælder også enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed som nævnt i stk Enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved afskedigelse. Stk.2. 5 Pligt til ligebehandling gælder også enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve et selvstændigt erhverv. Dette gælder også oprettelse, indretning eller udvidelse af en virksomhed samt påbegyndelse eller udvidelse af enhver anden form for selvstændig virksomhed, herunder finansiering heraf. Pligt til ligebehandling gælder enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om erhvervsuddannelse mv. og om vilkår for udøvelse af et sådant erhverv. 5 a Pligt til ligebehandling gælder tillige enhver, der træffer beslutning om medlemskab af og deltagelse i en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller i organisationer, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, herunder de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne. 6 Det må ikke ved annoncering angives, at der til ansættelse eller erhvervsuddannelse mv. søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn. Kapitel 3 Graviditet, barsel og adoption 7 (Ophævet). 7 a (Ophævet). 8 Den tid, en lønmodtager har været fraværende i henhold til barsellovens 6-14, medregnes ved beregning af anciennitet i arbejdsforholdet. Bestemmelsen vedrører ikke pensionsforhold. 8 a Forældre, der har udnyttet retten til fravær efter barsellovens 6-14, har ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige for dem, og til at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som de ville have været berettiget til under deres fravær. Stk.2. Forældre kan ved tilbagevenden fra forældreorlov eller fravær efter barsellovens 6-14 skriftligt anmode arbejdsgiveren om ændrede arbejdstider og -mønstre i en nærmere angivet periode. Arbejdsgiveren skal overveje og besvare en sådan anmodning skriftligt under hensyn til både arbejdsgiverens og lønmodtagerens behov. 9 En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager eller udsætte denne for anden mindre gunstig behandling, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær, har været fraværende efter barsellovens 6-14, har fremsat anmodning om ændringer efter denne lovs 8 a, stk. 2, eller i øvrigt på grund af graviditet, barsel eller adoption. 10 (Ophævet). Kapitel 4 Ugyldighed mv. 11 Bestemmelser i aftaler og i virksomheders reglementer mv., som er i strid med 2-5, er ugyldige. Dette gælder også bestemmelser i vedtægter mv. for selvstændige erhverv. Stk.2. Bestemmelser i aftaler og i virksomheders reglementer mv., som vedrører mere end én arbejdsgiver, er ligeledes ugyldige, hvis de hjemler forskelsbehandling på grund af køn inden for de i 2-4 nævnte områder. Dette gælder også bestemmelser i vedtægter mv. for selvstændige erhverv. 12 Lovens bestemmelser kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren. 26 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

25 Kapitel 5 Dispensation 13 Hvis det ved visse former for erhvervsudøvelse og uddannelse er afgørende, at udøveren er af et bestemt køn, og dette krav står i rimeligt forhold til den pågældende erhvervsaktivitet, kan den minister, under hvis forretningsområde den pågældende virksomhed hører, fravige bestemmelserne i 2-6. Stk.2. Den minister, under hvis forretningsområde en virksomhed hører, kan tillade foranstaltninger, der fraviger 2-6, med henblik på at fremme lige muligheder for kvinder og mænd, navnlig ved at afhjælpe de faktiske uligheder, som påvirker adgangen til beskæftigelse, uddannelse mv. Stk.3. Ministeren for ligestilling kan efter lov om ligestilling af kvinder og mænd fastsætte nærmere regler for, i hvilke tilfælde der kan iværksættes foranstaltninger til fremme af lige muligheder for kvinder og mænd uden tilladelse efter stk. 2. Stk.4. De i stk. 1 og 2 nævnte fravigelser skal indberettes til ministeren for ligestilling af vedkommende minister mindst hvert andet år inden den 1. november, første gang i Kapitel 6 Godtgørelse, bevisbedømmelse mv. 14 Personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtrædelse af 2-5, kan tilkendes en godtgørelse. 15 En lønmodtager, herunder lønmodtagerrepræsentant, der afskediges eller udsættes for anden ufordelagtig behandling eller følge, fordi der er fremsat krav om ligebehandling efter 2-4, skal tilkendes en godtgørelse fra arbejdsgiveren. Stk.2. Godtgørelse efter stk. 1 fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Stk.3. Stk 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvor pligt til ligebehandling følger af kollektiv overenskomst, men hvor der ikke i overenskomsten gives den pågældende adgang til godtgørelse for afskedigelse, der ikke er rimeligt begrundet i lønmodtagerens eller virksomhedens forhold. Kravet behandles ad fagretlig vej. Kapitel 7 Forskellige bestemmelser 17 Beskæftigelsesministeren fastsætter særlige regler for søfarendes barselorlov mv. 18 Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution har til opgave at fremme, evaluere og overvåge samt støtte ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling. Kapitel 8 Straffebestemmelser 19 Overtrædelse af 2-6, straffes med bøde. Stk.2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 9 Ikrafttrædelsesbestemmelser 20 Loven træder i kraft den 1. maj Stk.2. Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 28. august 1986, og lov om barselorlov mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 6. marts 1987, ophæves. 21 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 16 Afskediges en lønmodtager i strid med 9, skal afskedigelsen underkendes, såfremt der nedlægges påstand herom, medmindre det i særlige tilfælde efter en afvejning af parternes interesse findes åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet. Stk.2. Afskediges en lønmodtager i strid med 9, uden at afskedigelsen underkendes, eller udsættes denne for anden mindre gunstig behandling, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse. Stk.3. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Stk.4. Såfremt en afskedigelse eller en anden mindre gunstig behandling finder sted under graviditet, fravær efter barsellovens 6-11, 13 og 14 og i varslingsperioder efter barsellovens 16, stk. 2, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen eller behandlingen ikke er begrundet i disse forhold. Stk.5. Afskediges en lønmodtager i de i barsellovens 6-14 nævnte perioder, har lønmodtageren krav på en skriftlig, fyldestgørende begrundelse for afskedigelsen. 16 a Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. 2-5, 9 og 15, stk. 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 27

26 Vælg din favorit! Dit fremtidige løsvægtkoncept Et fantastisk løsvægtkoncept - specielt udvalgt med det rigtige mix af mærkevarer Altid fast lav pris Kontakt os allerede i dag! NORD Tlf nord@sugro.dk SYD Tlf syd@sugro.dk SJÆLLAND Tlf greve@sugro.dk

27 SYGEDAGPENGELOVEN Afsnit I Formål og målgrupper Kapitel 1 Formål 1 Formålet med denne lov er 1. at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom, 2. at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt og 3. at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær. Kapitel 2 Målgrupper 2 Sygedagpenge ydes til: 1. Lønmodtagere. 2. Selvstændige erhvervsdrivende. 3. Ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge. 4. Personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Stk. 2. Det er en betingelse for retten til sygedagpenge for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, at personen opfylder beskæftigelseskravet efter 30 eller 32 eller efter 42. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter særlige regler om sygedagpenge til søfarende. Kapitel 3 Ophold og beskatning her i landet 3 Retten til sygedagpenge er betinget af, at personen har lovligt ophold øerne og Grønland og de pågældende i øvrigt enten har ophold her i landet eller har ophold på Færøerne eller i Grønland og indtægten er erhvervet ved beskæftigelse her i landet eller på dansk skib. Stk. 3. Personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark. Stk. 4. Personer, der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark. Stk. 5. Får en person udbetalt løn fra en udenlandsk arbejdsgiver under sygdom, har arbejdsgiveren ret til refusion af sygedagpenge, jf Personer med ophold her i landet eller indkomst omfattet af 4, stk. 1, kan ikke opnå sygedagpenge, 1. så længe de efter et andet lands lovgivning eller efter lovgivningen for Færøerne eller Grønland har ret til sygedagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt, eller 2. i det omfang de efter EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring. Kapitel 4 Udbetaling af sygedagpenge 6 Kommunen udbetaler sygedagpenge under sygefravær. Dog udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge til ansatte ved sygefravær i 30 kalenderdage fra 1. fraværsdag, jf. 30. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren og kommunen, herunder sygedagpenge til 1. personer, der deltager i erhvervsmæssig uddannelse af begrænset omfang, og 2. genansatte, jf. 30, stk. 4, og nyansatte i nuværende beskæftigelsesforhold. her i landet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Sygedagpenge kan udbetales under ophold i udlandet, når 1. en person i tilknytning til en sygeperiode er på rekreationsophold med fast lægetilsyn og opholdet inden afrejsen er anbefalet af en læge af helbredsmæssige grunde, 2. en person er under sygebehandling og Sundhedsstyrelsen eller en sygehusmyndighed har givet tilladelse til behandlingen, 3. en person må udsætte hjemrejse fra et ferieophold el.lign. af helbredsmæssige grunde og dette er dokumenteret ved en lægeerklæring eller 4. en person er udsendt af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet til beskæftigelse i højst 1 år i udlandet og personen har indkomst, der kan beskattes i Danmark. Stk. 3. Personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (herefter betegnet EF-forordning nr. 1408/71), er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om de ikke har ophold her i landet, uanset om betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Stk. 4. Personer, der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om de ikke har ophold her i landet, uanset om betingelserne i stk. 2 er opfyldt. 4 Retten til sygedagpenge er betinget af, at den indkomst, der indgår i beregningsgrundlaget efter kapitel 17, kan beskattes i Danmark. Stk. 2. Sygedagpenge kan dog udbetales til personer, hvis indkomst ikke er om- fattet af stk. 1, når 1. indkomsten kan beskattes på Færøerne eller i Grønland og 2. de pågældende ikke har eller ikke længere har ret til sygedagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt efter lovgivningen for Fær- Afsnit II Almindelige betingelser for ret til sygedagpenge Kapitel 5 Uarbejdsdygtighed 7 Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne. Stk. 2. En lønmodtager er delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når det skønnes, at den pågældende kun kan udføre arbejdet delvis, eller når to eller flere behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvist fravær fra arbejdet. Det er en betingelse, at lønmodtagerens fravær er på mindst 4 timer pr. uge, hvori indgår befordring og ventetid ved ambulante behandlinger. Betingelsen om mindst 4 timers fravær pr. uge gælder ikke for en person, der er ansat i et fleksjob efter 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En selvstændig erhvervsdrivende er delvis uarbejdsdygtig, når det skønnes, at den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde. Stk. 3. Vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter 3 måneders sygefravær skal vurderingen ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, medmindre der er særlige grunde, der taler for andet med hensyn til tidspunktet for vurderingen. Stk. 4. Vurderingen af uarbejdsdygtigheden for ledige sker i forhold til det arbejdsområde, som den pågældende står til rådighed for. Stk. 5. Sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdyg- Å R B O G N Æ R B U T I K K E R N E S L A N D S F O R E N I N G 29

28 Stk. 6. tig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig, jf. dog 53, stk. 2. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved varighedsbegrænsningen, jf. 24 eller 25, medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden efter 27 eller 29 er opfyldt. Sygedagpengene ophører for en person, der er ansat i et fleksjob efter 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når ansættelsen i fleksjobbet ophører. Kapitel 5 a Arbejdsgivers opfølgning 7 a Arbejdsgiveren skal indkalde en sygemeldt lønmodtager til en personlig samtale om, hvordan og hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter den første sygedag. Stk. 2. Giver sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen så vidt muligt telefonisk. Lønmodtagerens manglende medvirken i samtalen har ikke konsekvenser for retten til sygedagpenge. Stk. 3. Arbejdsgiveren har ikke pligt til at indkalde til samtale, hvis lønmodtageren er i opsagt stilling og fratræden sker inden 8 uger efter den første sygedag. Stk. 4. Der kan ved kollektiv overenskomst eller aftale fastsættes retningslinjer for afholdelsen af de personlige samtaler, der er nævnt i stk. 1, herunder retningslinjer, der fraviger stk. 2, 1. pkt., og stk. 3. Fastholdelsesplan 7 b Den sygemeldte lønmodtager kan anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis lønmodtageren ikke forventes at vende tilbage til arbejdet inden 8 uger regnet fra første sygedag. Arbejdsgiveren og lønmodtageren udarbejder fastholdelsesplanen sammen. Planen beskriver, hvordan lønmodtageren hurtigst muligt kan vende helt eller delvis tilbage til arbejdspladsen. Lønmodtageren kan når som helst i sygeforløbet anmode om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan. Stk. 2. Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der ikke skal udarbejdes en fastholdelsesplan, kan arbejdsgiveren afslå det. Stk. 3. Hvis den syge lønmodtager har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, skal lønmodtageren tage planen med til første opfølgningssamtale hos kommunen, efter at planen er udarbejdet. Stk. 4. Der kan ved kollektiv overenskomst eller aftale fastsættes retningslinjer for udarbejdelse af en fastholdelsesplan som nævnt i stk c (Ophævet). Kapitel 6 Visitation og opfølgning 8 Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen. Stk. 2. Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre, jf. 9. Stk. 3. Kommunen skal som led i opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller delvis sygemelding, indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet vurdering af behov for indsats m.v. samt udarbejde en opfølgningsplan, jf Kommunen skal efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen, herunder arbejdsplads, læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation, revalideringsinstitutioner, sygehuse og sygehusafdelinger. Kommunen skal have fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og med arbejdspladserne. Stk. 2. Kommunen skal som led i samarbejdet informere arbejdspladsen om relevante initiativer, som kommunen igangsætter for den sygemeldte, f.eks. virksomhedspraktik, anden revalidering, fleksjob eller førtidspension. Informationen forudsætter samtykke fra den sygemeldte. 10 Kommunen skal løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved hver opfølgning, vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, samt om der foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Kommunen skal i opfølgningsforløbet efter behov indhente lægelige oplysninger, jf. 39. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen. 11 Kommunen skal have et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at foretage visitation og opfølgning, herunder forberede den første samtale samt vurdere retten til fulde eller nedsatte sygedagpenge. Stk. 2. Den sygemeldte skal udfylde et oplysningsskema med relevante oplysninger, herunder om sygdommens karakter, til brug for kommunen. Stk. 3. Kommunen skal sende oplysningsskemaet til den sygemeldte ved anmeldelse af sygefravær i løbende sager. Sker anmeldelsen via Nemrefusion, sendes oplysningsskemaet fra Nemrefusion til den sygemeldte umiddelbart efter anmeldelsen. Den sygemeldte skal svare senest 8 dage efter afsendelsen af oplysningsskemaet, medmindre andet aftales med kommunen. 12 Kommunen skal på baggrund af oplysningsskemaet efter 11 og eventuelle andre oplysninger i sagen foretage en visitation i tilknytning til den første opfølgningssamtale til en af følgende kategorier: 1. Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående (kategori 1). 2. Sager med risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen (kategori 2). 3. Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb (kategori 3). 13 Kommunen fastlægger ved visitationen efter 12 proceduren for opfølgningsforløbet, herunder hyppighed af den løbende opfølgning. Ved opfølgningen skal der altid tages nødvendigt hensyn til den syges helbredstilstand. Stk. 2. I sager, der er omfattet af 12, nr. 1 og 3, skal der første gang senest følges op inden udgangen af den 8. uge regnet fra første fraværsdag. Der skal anden gang senest følges op inden 3 måneder regnet fra første fraværsdag. Herefter skal der følges op senest hver 3. måned. Stk. 3. I sager, der er omfattet af 12, nr. 2, skal der første gang senest følges op inden udgangen af den 8. uge regnet fra første fraværsdag. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge. Stk. 4. Ved alle opfølgninger holdes en individuel samtale, jf. dog stk. 5 og 6 og 13 a. Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt eller ved brev, hvis 1. den sygemeldte er i tilbud, 2. den sygemeldte er delvis uarbejdsdygtig og har genoptaget arbejdet delvis, 3. den sygemeldte forventes at genoptage arbejdet på fuld tid inden for de første 13 ugers sygefravær eller 4. den sygemeldte skal opereres inden for 13 uger regnet fra opfølgningstidspunktet, jf. stk. 2 og 3. Stk. 5. Hvis sygdommen forhindrer en individuel samtale, jf. stk. 4, kan opfølgningen ske telefonisk, digitalt eller ved brev. Stk. 6. Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende. Stk. 7. Kommunen skal foretage revisitation ved enhver opfølgning. Ved revisitationen tages der stilling til, om der er grundlag for overflytning til en anden kategori, jf a Sygemeldte, der inden for de næste 6 uger forventes fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job eller forventes at gå på barsel, skal ikke møde personligt op til opfølgningssamtaler efter 13, stk. 4,1. pkt. Opfølgningen sker i stedet telefonisk, digitalt eller ved brev. Sygemeldte skal heller ikke deltage i tilbud efter 15 og 15 a. Sygemeldte, som allerede deltager i tilbud, har ret til at færdiggøre tilbuddet. 30 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

29 Stk. 2. Uanset stk. 1 kan kommunen ud fra en konkret vurdering beslutte, at en sygemeldt fortsat skal møde personligt op til opfølgningssamtaler og deltage i tilbud efter 15 og 15 a, hvis jobcenteret vurderer, at 1. der er tale om misbrug af eller spekulation i muligheden for at blive undtaget fra at deltage i tilbud og møde personligt op til opfølgningssamtaler eller 2. det fortsat vil være til fordel for den sygemeldte at være omfattet af den almindelige opfølgning og dermed møde personligt op til opfølgningssamtaler og deltage i tilbud.«14 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de tre kategorier, jf. 12, og visitationen og revisitationen, jf På baggrund af den første samtale med den sygemeldte efter 13 og sagsoplysningerne i øvrigt skal kommunen foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes konkrete behov for behandling, indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulige raskmelding samt iværksætte den nødvendige indsats. Stk. 2. På baggrund af hver efterfølgende samtale skal kommunen foretage en ny samlet vurdering af den sygemeldtes behov for indsats. Stk. 3. Hvis den sygemeldte har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, jf. 7 b, skal planen så vidt muligt indgå i opfølgningen. Stk. 4. Har den sygemeldte fået udarbejdet en jobplan efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen vurdere, om jobplanen kan videreføres i en opfølgningsplan efter 16. Stk. 5. Kommunen skal ved hver samtale vurdere, om den sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, eller om den sygemeldte kan vende gradvis tilbage til arbejdet, jf. 10, stk. 1, og 17. Vurderer kommunen, at sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, begrundes det i den konkrete sag. Stk. 6. Indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer. Stk. 7. I forbindelse med den første samtale med den sygemeldte tager kommunen kontakt til arbejdspladsen og indgår i en dialog om arbejdspladsens mulighed for, at den sygemeldte helt eller gradvis kan vende tilbage til arbejdspladsen. Kommunen kan dog undlade at kontakte arbejdspladsen, hvis 1. den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk og den sygemeldte forventes at kunne vende tilbage på fuld tid inden for 13 uger regnet fra første samtale eller 2. sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb og den sygemeldte ikke aktuelt kan vende gradvis tilbage eller deltage i tilbud efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 8. Kommunen skal ved hver samtale tage stilling til, om der er behov for anden indsats, herunder om der er behov for hjælp til den sygemeldtes familie. 15a Kommunen kan kun iværksætte indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis det kan fremme arbejdsfastholdelse og en hurtigere tilbagevenden til arbejdet. Stk. 2. Hvis den sygemeldte gradvis kan vende tilbage til arbejde, kan der ikke iværksættes tilbud efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dog kan et tilbud iværksættes i kombination med gradvis tilbagevenden, hvis tilbuddet understøtter en hurtigere tilbagevenden. Stk. 3. Til sygemeldte i ansættelsesforhold, der har en klar diagnose og forventes fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra opfølgningstidspunktet, jf. 13, stk. 2 og 3, kan der ikke iværksættes nye tilbud efter kapitel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 16 Kommunen skal ved første samtale tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan med særlig fokus på arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Planen skal indeholde mål for opfølgningen, og den konkrete opfølgningsindsats skal fremgå af planen. Planen skal sikre overblik og koordination af indsatsen i den enkelte sag. Stk. 2. Planen skal senest udarbejdes i umiddelbar forlængelse af den anden opfølgning. Stk. 3. Kommunen skal i umiddelbar forlængelse af de efterfølgende opfølgninger justere og udbygge opfølgningsplanen. Stk. 4. Den sygemeldte skal have planen udleveret. Ved væsentlige justeringer af planen under de efterfølgende opfølgninger udleveres planen til den sygemeldte. 17 Kommunen skal som led i at arbejdsfastholde sygemeldte fremme gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen og understøtte, at den sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under sygdomsforløbet. Stk. 2. Kommunen skal i alle sager med gradvis tilbagevenden sikre, at den sygemeldte genoptager arbejdet i fuldt omfang så hurtigt som muligt. Stk. 3. Som udgangspunkt besluttes gradvis tilbagevenden i enighed mellem kommunen, virksomheden og den sygemeldte. Opfølgning af sager om sygedagpenge til personer, der bor i udlandet 18 Ved opfølgningen af sager om sygedagpenge til personer, der bor i udlandet, gælder samme forpligtelser som for personer, der bor i Danmark, med de indskrænkninger, der følger af særlige bestemmelser om administration efter EF-forordning nr. 574/72 om regler til gennemførelse af EF-forordning nr. 1408/71, og administrative aftaler til konventioner og internationale overenskomster om social sikring. Stk. 2. Kommunen kan efter en konkret vurdering af oplysningerne om sygdomsforløbet indkalde sygemeldte, der opholder sig eller har bopæl i udlandet, til en drøftelse af forløbet og mulige hensigtsmæssige initiativer, der kan medvirke til en hurtigere raskmelding og fortsat beskæftigelse. Kommunen afholder udgifterne ved at indkalde sygemeldte til samtale her i landet. Stk. 3. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan yde kommunen rådgivning og vejledning i forbindelse med gennemførelse af opfølgningen over for en sygemeldt, der modtager sygedagpenge under ophold eller ved bopæl i et andet EU-land, EØS-land eller Schweiz. Stk. 4. Har den sygemeldte mistet sin opholds- og arbejdstilladelse i Danmark og opholder sig eller har bopæl i et af de lande, der den 1. maj 2004 er blevet medlem af EU, kan Arbejdsmarkedsstyrelsen yde kommunen bistand til initiativer i forbindelse med opfølgningen. Andre aktører i opfølgningsindsatsen 19 Kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse efter denne lov, jf. dog stk. 2. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen. Stk. 2. Kommunen kan ikke overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om retten til sygedagpenge efter denne lov. Stk. 3. Kommunen kan overlade det til andre aktører at vurdere, om en person er helt eller delvis uarbejdsdygtig. Anden aktør kan dog kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den sygemeldte er enige i vurderingen af hel eller delvis uarbejdsdygtighed. Stk. 4. Hvis kommunen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i ordinær beskæftigelse, skal den sygemeldte kunne vælge mellem disse aktører. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører, og om sagsbehandling, underretning til kommunen, klagefrister m.v. 20 Kommunen videregiver oplysninger til en anden aktør om en persons helbred, beskæftigelsesprofil, sygdomsforløb, modtagne ydelser og øvrige forhold, som er nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af den aftalte opfølgningsindsats. Den anden aktør må ikke benytte de modtagne oplysninger eller registrere nye oplysninger til andre formål end dem, som er aftalt ved opgaveoverdragelsen. Kapitel 7 Bortfald af ret til sygedagpenge 21 Retten til sygedagpenge bortfalder, 1. så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel 6, herunder indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 30 a, eller undlader at deltage i møde i rehabiliteringsteamet, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 25 a, 2. så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling eller ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 31

30 mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen, eller 3. hvis den sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen. Stk. 2. Bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, nr. 1 eller 2, er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den sygemeldte undlader at medvirke ved opfølgning eller afviser at modtage nødvendig lægebehandling eller deltage i hensigtsmæssig optræning eller i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 3. Retten til sygedagpenge ophører, dagen efter at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt. Afgørelse om ophør af retten til sygedagpenge kan tidligst træffes, når den sygemeldte har haft lejlighed til at udtale sig om de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der efter kommunens opfattelse fører til, at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt. Kommunen fastsætter en frist for afgivelsen af udtalelsen. Stk. 4. Udbetaling af sygedagpenge, der er bortfaldet efter stk. 1, nr. 1 eller 2, genoptages dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling af sygedagpenge på ny er opfyldt, hvis dette sker, senest 4 uger efter at den sygemeldte er blevet underrettet om bortfaldet. Udbetaling af sygedagpenge kan kun genoptages én gang under det aktuelle sygedagpengeforløb. Stk. 5. Når kommunen partshører lønmodtageren i forbindelse med muligt bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, skal en arbejdsgiver, der er berettiget til refusion efter 54, orienteres om det mulige bortfald af sygedagpenge. 22 Retten til sygedagpenge bortfalder endvidere, så længe den sygemeldte ikke opfylder sin pligt til at anmelde eller dokumentere fraværet, jf. kapitel 12 og Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder 1. hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, 2. hvis lønmodtageren har fortiet helbredsoplysninger, der har væsentlig betydning for ansættelsesforholdet, herunder for arbejdsgiverens mulighed for ved aftale at kunne opnå refusion for sygedagpenge til lønmodtageren, jf. kapitel 21, 3. under strejke eller lockout, eller 4. hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen under tjeneste, som er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. eller lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. Kapitel 8 Varighedsbegrænsning 24 Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, jf. dog 25. Stk. 2. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn 1. fra arbejdsgiveren i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden ved sygdom, 2. fra kommunen i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden for lønmodtagere og i de første 2 uger af fraværsperioden for selvstændige erhvervsdrivende eller 3. i anledning af graviditet, barsel eller adoption eller ved børns alvorlige sygdom, jf. lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven). Stk. 3. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes endvidere ikke søgnehelligdage. 25 Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der 1. modtager førtidspension bortset fra invaliditetsydelse, 2. opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra invaliditetsydelse eller 3. har nået folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension. Stk. 2. Hvis den sygemeldte inden udløbet af perioden i stk. 1 tilkendes og får Stk. 3. Stk. 4. udbetalt førtidspension, ophører udbetalingen af sygedagpenge med udgangen af måneden før den måned, hvor udbetalingen af førtidspension påbegyndes. Hvis førtidspensionen tilkendes med tilbagevirkende kraft, ophører udbetalingen af sygedagpenge, fra dagen efter at der er truffet afgørelse om førtidspension. Hvis udbetalingen af sygedagpenge efter 2. pkt. ville ophøre før det tidspunkt, hvorfra der er ret til udbetaling af førtidspension, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge indtil dette tidspunkt, medmindre udbetalingen af sygedagpenge forinden ophører efter stk. 1. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 finder 24, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse. Kommunen kan rejse sag om, hvorvidt den sygemeldte skal overgå til at modtage førtidspension på grund af svigtende helbred eller af andre grunde. 26 Hvis retten til sygedagpenge er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på mere end 52 uger, jf. 24, stk. 1, kan der på ny udbetales sygedagpenge, når den sygemeldte godtgør at have været arbejdsdygtig i mindst 13 uger efter varighedsbegrænsningens indtræden. Ved arbejdsdygtighed i mindre end 13 uger kan den sygemeldte på ny få udbetalt sygedagpenge fra kommunen, når beskæftigelseskravet i 32 eller i 42 er opfyldt. Det er endvidere et krav, at en af betingelserne i 27 for at forlænge sygedagpengeperioden er opfyldt. Stk. 2. Hvis retten til sygedagpenge er opbrugt under en sammenhængende sygdomsperiode på mere end 26 uger, jf. 25, stk. 1, kan der på ny udbetales sygedagpenge, når den sygemeldte godtgør at have været arbejdsdygtig i mindst 13 uger efter varighedsbegrænsningens indtræden. Kapitel 9 Forlængelse af sygedagpengeperioden 27 Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i 24, når 1. det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, 2. det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger 3. den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden, 4. den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, 5. om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger, den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte, 6. der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller 7. der er påbegyndt en sag om førtidspension. Stk. 2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus. 28 Før udbetaling af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, jf. 24 og 27, skal kommunen foretage en individuel, konkret vurdering af, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. 29 Kommunen kan forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af 25, når det efter en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst 26 uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse. 32 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

31 Afsnit III Sygedagpenge til lønmodtagere Kapitel 10 Beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiver 30 En lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra 1. fraværsdag. Arbejdsgiverperioden på 30 kalenderdage forlænges ikke, selv om der i perioden forekommer søgnehelligdage, fridage, arbejdskonflikt el.lign., der kan afbryde udbetalingen af sygedagpenge. Stk. 2. Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren på 1. fraværsdag 1. har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og 2. i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer. Stk. 3. I opgørelsen af 8-ugers-perioden i stk. 2, nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodtageren under ansættelsesforholdet har 1. været syg eller haft fravær på grund af graviditet, fødsel, adoption eller børns alvorlige sygdom, 2. holdt ferie eller efter aftale med arbejdsgiveren holdt fridage for egen regning, 3. deltaget i kursus- og undervisningsaktiviteter efter aftale med arbejdsgiveren eller 4. været omfattet af en arbejdskonflikt. Stk. 4. Hvis lønmodtageren tidligere har været beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver og den samlede beskæftigelse hos denne udgør mindst 74 timer inden for de seneste 8 uger, gælder kravet i stk. 2, nr. 1, ikke. Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren er i arbejde hos denne på den dag, hvor sygdommen indtræder, eller at lønmodtageren var på arbejde sidste arbejdsdag før 1. fraværsdag og skulle have været på arbejde den dag, hvor sygefraværet begynder. Stk. 5. Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 2 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. 31 En arbejdsgivers pligt til at udbetale sygedagpenge til en lønmodtager, der opfylder beskæftigelseskravet i 30, stk. 2, ophører fra det tidspunkt i arbejdsgiverperioden, hvor ansættelsesforholdet er ophørt. Er ansættelsesforholdet aftalt at skulle ophøre ved lønmodtagerens sygdom, er arbejdsgiveren dog fortsat forpligtet til inden for arbejdsgiverperioden at udbetale sygedagpenge indtil det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet af andre grunde skulle ophøre. Stk. 2. Ved ophør af arbejdsgiverens forpligtelse efter stk. 1 inden for arbejdsgiverperioden, jf. 30, stk. 1, udbetaler kommunen sygedagpengene i den resterende del af denne periode. Kapitel 11 Beskæftigelseskrav i forhold til kommunen 32 En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende 1. har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 26 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 240 timer samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold, 2. hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., 3. hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., 4. inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, 5. er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller 6. er ansat i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. I opgørelsen af 26-ugers-perioden i stk. 1, nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodtageren har Stk arbejdet som lønmodtager, 2. arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager og med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter 42, 3. modtaget sygedagpenge eller dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 4. modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, 5. modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., 6. afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse, 7. modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond eller 8. været omfattet af en arbejdskonflikt. Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Der ses endvidere bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter 42 og plejevederlag efter 120 i lov om social service eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselloven. 33 Retten til sygedagpenge fra kommunen indtræder 1. fra lønmodtagerens 1. fraværsdag, 2. fra lønmodtagerens 1. fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter kapitel 10 eller udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt, eller 3. fra den fraværsdag, hvor lønmodtageren efter fraværets begyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er nævnt i 32, stk. 1, nr. 2 og En person, der pådrager sig en arbejdsskade omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, og som ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, har ret til sygedagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag, uanset at personen ikke opfylder beskæftigelseskravet efter 32. Kapitel 12 Anmeldelse af sygefravær og dokumentation Lønmodtagerens anmeldelse over for arbejdsgiver eller arbejdsløshedskasse 35 Lønmodtageren skal anmelde sygefravær til arbejdsgiveren hurtigst muligt og senest 2 timer efter arbejdstids begyndelse, medmindre der i personalecirkulære el.lign. er fastsat en anden frist. Stk. 2. Anmeldes sygefraværet for sent, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra dagen efter anmeldelsesdagen. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at lønmodtageren ikke har opfyldt kravet, eller hvis arbejdsgiveren undlader hurtigst muligt at gøre indsigelse mod for sen anmeldelse. Stk. 3. Et dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse skal anmelde sygefravær til arbejdsløshedskassen på 1. sygefraværsdag. Anmeldes sygefraværet for sent, har medlemmet først ret til sygedagpenge fra anmeldelsesdagen. Det gælder dog ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at medlemmet ikke har opfyldt kravet. Stk. 4. Et medlem, der er berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal anmelde sygefravær til arbejdsløshedskassen på 1. sygefraværsdag. Anmeldes sygefraværet for sent, har medlemmet først ret til sygedagpenge fra anmeldelsesdagen. Det gælder dog ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at medlemmet ikke har opfyldt kravet. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, på hvilken måde medlemmet kan anmelde sygefraværet til arbejdsløshedskassen, samt regler om arbejdsløshedskassens pligt til at vejlede ledige medlemmer om pligten til at anmelde sygefravær og om proceduren i forbindelse med medlemmets anmodning om sygedagpenge efter lovens 38. Lønmodtagerens dokumentation over for arbejdsgiver 36 Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren inden for en rimelig frist ved en skriftlig sygemelding eller på anden måde dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom. ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 33

32 Stk. 2. Stk. 3. Arbejdsgiveren kan tidligst kræve at få en skriftlig sygemelding i hænde på 2. fraværsdag. Søn- og helligdage medregnes ikke. Varer sygefraværet mindre end 2 arbejdsdage, kan arbejdsgiveren alligevel forlange, at lønmodtageren afleverer den skriftlige sygemelding den dag, hvor arbejdet genoptages. Hvis den skriftlige sygemelding afleveres efter fristens udløb, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft sygemeldingen i hænde, og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren har modtaget sygemeldingen. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger en rimelig grund til, at lønmodtageren ikke har opfyldt kravet, eller hvis arbejdsgiveren ikke senest 2. arbejdsdag efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i hænde, gør indsigelse over for lønmodtageren mod dokumentationens form eller forsinkelse. 36a En arbejdsgiver kan forlange en lægeerklæring, en såkaldt mulighedserklæring, af en lønmodtager ved kortvarigt, ved gentaget og ved langvarigt sygefravær. Lægeerklæringen har til formål at bidrage til, at lønmodtageren fastholdes i arbejde. Lægeerklæringen består af to dele. Stk. 2. Arbejdsgiveren og lønmodtageren udfylder i fællesskab første del af erklæringen på baggrund af en samtale. I erklæringen beskrives medarbejderens funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner og eventuelle skåneinitiativer aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Stk. 3. Lægen udfylder anden del af erklæringen på baggrund af en samtale med lønmodtageren og oplysningerne i den første del af erklæringen. Denne del indeholder lægens vurdering af arbejdsgiverens og lønmodtagerens beskrivelse af funktionsnedsættelse og arbejdsmuligheder, lægens forslag til skåneinitiativer og forventet varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses eller helt eller delvist fravær fra arbejdet anses for påkrævet. Stk. 4. Arbejdsgiveren kan forlange lægeerklæringen udarbejdet på et hvilket som helst tidspunkt i lønmodtagerens sygeforløb eller i tilknytning til et forløb med gentagne sygemeldinger. Erklæringen skal afgives på en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Erklæringen betales af arbejdsgiveren. Stk. 5. Arbejdsgiveren skal indkalde lønmodtageren til samtalen efter stk. 2 med et rimeligt varsel. Lønmodtageren har pligt til at møde op til samtalen. Hvis lønmodtageren ikke kan møde op på grund af sygdommen, kan samtalen holdes telefonisk, hvis sygdommen tillader det. Hvis lønmodtageren ikke deltager i samtalen, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor lønmodtageren skulle have deltaget i samtalen, og til og med den dag, hvor samtalen gennemføres. Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lønmodtageren ikke deltager i samtalen. Stk. 6. Arbejdsgiveren kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår lægeerklæringen skal være arbejdsgiveren i hænde. Afleveres erklæringen ikke inden for fristen, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i hænde, og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren modtager erklæringen. Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lægeerklæringen ikke er arbejdsgiveren i hænde inden for fristen. 37 (Ophævet). Lønmodtagerens anmodning om sygedagpenge fra kommunen Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Stk. 7. Stk Lønmodtageren skal anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra Nemrefusion på baggrund af arbejdsgiverens eller arbejdsløshedskassens anmeldelse af sygefraværet. Har lønmodtageren modtaget løn under sygefraværet, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 8 dage efter afsendelse af underretningsbrevet fra Nemrefusion på baggrund af arbejdsgiverens sidste refusionsanmodning. Stk. 2. Anmodning om sygedagpenge skal ske ved at udfylde blanketten, som udsendes sammen med underretningsbrevet fra Nemrefusion. Stk. 3. Er der ikke sendt et underretningsbrev fra Nemrefusion trods lønmodtagerens anmeldelse af sygefraværet til arbejdsgiveren eller arbejdsløshedskassen, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 3 uger efter 1. fraværsdag, når lønmodtageren skal modtage sygedagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag. Har lønmodtageren fået udbetalt sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden eller en del af denne, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen, senest 3 uger efter at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt. Anmodning sker i dette tilfælde ved at udfylde en blanket, som udleveres af kommunen. En person, som ikke er i aktuel beskæftigelse hos en arbejdsgiver, og som ikke er dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse eller modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, skal anmode om sygedagpenge hos kommunen senest 1 uge efter 1. fraværsdag. Anmodningen om sygedagpenge skal ske på en blanket, som udleveres af kommunen. Kommunen kan i særlige tilfælde forlange, at anmodning sker tidligere end fastsat i stk. 1, 3 eller 4. Hvis anmodning om sygedagpenge fra kommunen indgives senere end fastsat i stk. 1, 3, 4 eller 5, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen modtages. Kommunen kan udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmode rettidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket, at anmodning ikke er sket rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden, jf. dog stk. 8. Hvis arbejdsgiveren har udbetalt løn eller sygedagpenge i 6 måneder eller mere, uden at arbejdsgiveren har anmeldt sygefraværet til kommunen, kan anmodningsfristen fraviges, hvis anmodningen om sygedagpenge indgives senest 4 uger efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt, og lønmodtageren ikke længere er ansat hos arbejdsgiveren. Lønmodtagerens dokumentation over for kommunen 39 Kommunen kan forlange en lægeerklæring af den sygemeldte, når det skønnes nødvendigt og der ikke allerede foreligger en egnet erklæring eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus eller klinik, erklæring fra skadestue m.v. Erklæringen skal dels indeholde dokumentation for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at styrke arbejdsfastholdelse med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning m.v. Med henblik på at få en målrettet erklæring skal kommunen ved anmodningen om en erklæring give lægen relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål. Erklæringen skal afgives på en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen og betales af kommunen. Stk. 2. Kommunen fastsætter en frist for modtagelse af den lægeerklæring, der er nævnt i stk. 1. Hvis erklæringen afleveres efter den frist, som kommunen har fastsat, falder lønmodtagerens ret til sygedagpenge bort fra og med den dag, hvor kommunen skulle have haft erklæringen i hænde, til og med dagen før den dag, hvor kommunen har modtaget erklæringen. Stk. 3. Hvis en dokumentation, der er forlangt af kommunen, indgives for sent eller udebliver, kan kommunen se bort herfra, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret heri, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at dokumentationen ikke er sket rettidigt. Arbejdsgiverens anmeldelse af sygefravær til kommunen 40 En arbejdsgiver, der udbetaler løn under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 5 uger efter 1. fraværsdag, hvis fraværet strækker sig ud over arbejdsgiverperioden, jf. kapitel 10. Stk. 2. En arbejdsgiver, der udbetaler sygedagpenge i arbejdsgiverperioden under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde sygefraværet til lønmodtagerens opholdskommune, senest 1 uge efter at udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren er ophørt, hvis fraværet strækker sig ud over arbejdsgiverperioden, jf. kapitel 10. Stk. 3. En arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn og ikke har pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde sygefraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 14 dage efter 1. fraværsdag. Stk. 4. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via Nemrefusion. Stk. 5. Lønmodtageren skal ved et underretningsbrev fra Nemrefusion orienteres om de oplysninger, som arbejdsgiveren har afgivet til Nemrefusion ved anmeldelse af sygefraværet. Er lønmodtageren ikke enig i de af 34 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

33 arbejdsgiveren afgivne oplysninger, skal lønmodtageren senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra Nemrefusion gøre kommunen opmærksom herpå. Arbejdsløshedskassens anmeldelse af sygefravær til kommunen 40a Arbejdsløshedskassen skal anmelde et ledigt medlems sygefravær til medlemmets opholdskommune, senest 1 uge efter at medlemmet har givet besked om sygefraværet til arbejdsløshedskassen efter 35, stk. 3 eller 4. Stk. 2. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via Nemrefusion. Stk. 3. Medlemmet skal ved et underretningsbrev fra Nemrefusion orienteres om de oplysninger, som arbejdsløshedskassen har afgivet til Nemrefusion ved anmeldelsen af sygefraværet. Er medlemmet ikke enig i de af arbejdsløshedskassen afgivne oplysninger, skal medlemmet senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra Nemrefusion gøre kommunen opmærksom herpå. Afsnit IV Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende Kapitel 13 Tidspunktet for retten til sygedagpenge 41 Selvstændige erhvervsdrivende har ret til sygedagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet en sygedagpengeforsikring, har den selvstændige ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag, jf. 45. Kapitel 14 Beskæftigelseskrav 42 Retten til sygedagpenge er betinget af, at der inden for de seneste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet. Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager. Stk. 2. Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Der ses endvidere bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter 42 og plejevederlag efter 120 i lov om social service eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselloven. Stk. 3. En selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har uanset bestemmelsen i stk. 1 ret til sygedagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende. Kapitel 15 Anmeldelse af sygefravær og dokumentation Den selvstændiges anmeldelse over for kommunen 43 Den selvstændige erhvervsdrivende skal anmelde sygefravær til kommunen senest 3 uger efter 1. fraværsdag. Har den selvstændige sikret sig ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag, jf. 45, skal anmeldelsen dog ske senest en uge efter sygedagpengerettens indtræden. Anmeldelsen skal endvidere ske senest 1 uge efter 1. fraværsdag, hvis den selvstændige erhvervsdrivende har indgået en aftale om ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdag i medfør af 58 a. Stk. 2. Kommunen kan i særlige tilfælde forlange, at anmeldelse sker tidligere end fastsat i stk. 1. Stk. 3. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via Nemrefusion. Stk. 4. Hvis anmodning om sygedagpenge fra kommunen indgives senere end fastsat i stk. 1 eller 2, har den selvstændige først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen er modtaget. Stk. 5. Kommunen kan dog udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når den selvstændige på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmelde rettidigt, eller når Stk. 6. andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmeldelse ikke er sket rettidigt. Tilsvarende gælder, hvis overskridelse af fristen skyldes driftsforstyrrelser hos Nemrefusion af et omfang og en varighed, der har afskåret den selvstændige fra at anmelde rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden. Hvis der ved anmodningen om sygedagpenge ikke foreligger dokumentation for arbejdsfortjenesten i virksomheden, indtræder retten til sygedagpenge først fra det tidspunkt, hvor dokumentationen foreligger og der er indgivet fornyet anmodning om sygedagpenge, jf. 46, stk. 2, nr. 2. Den selvstændiges dokumentation over for kommunen 44 Kommunen kan forlange en lægeerklæring af den sygemeldte, når det skønnes nødvendigt og der ikke allerede foreligger en egnet erklæring eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus eller klinik, erklæring fra skadestue m.v. Erklæringen skal dels indeholde dokumentation for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at styrke arbejdsfastholdelse med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning m.v. Med henblik på at få en målrettet erklæring skal kommunen ved anmodningen om en erklæring give lægen relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål. Erklæringen skal afgives på en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen og betales af kommunen. Stk. 2. Kommunen fastsætter en frist for modtagelse af den lægeerklæring, der er nævnt i stk. 1. Hvis lægeerklæringen afleveres efter den frist, som kommunen har fastsat, falder den selvstændiges ret til sygedagpenge bort fra og med den dag, hvor kommunen skulle have haft erklæringen i hænde, til og med dagen før den dag, hvor kommunen har modtaget erklæringen. Stk. 3. Hvis en dokumentation, der er forlangt af kommunen, indgives for sent eller udebliver, kan kommunen se bort herfra, når den selvstændige på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at dokumentationen ikke er sket rettidigt. Kapitel 16 Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan sikre sig ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden. Stk. 2. Sygedagpengene udgør mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i 50, stk. 1, fra 3. fraværsdag, medmindre den selvstændige har sikret sig ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdag. Stk. 3. Sygedagpengene kan udgøre et højere beløb end nævnt i stk. 2, hvis der er tegnet forsikring for det beløb, der er nævnt i 50, stk. 1, og indtægten berettiger til det. Stk. 4. Præmien til sygedagpengeforsikringen fastsættes i forhold til størrelsen af de sikrede sygedagpenge og den periode, de dækker. De samlede præmier skal fastsættes således, at de skønnes at dække 55 pct. af udgifterne, hvis der er sikret sygedagpenge fra 3. fraværsdag, og 85 pct., hvis der er sikret sygedagpenge fra 1. fraværsdag. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for sygedagpengeforsikringen for selvstændige erhvervsdrivende, herunder regler om præmiens størrelse, opkrævning af præmiebidrag, gebyr ved manglende rettidig betaling af præmie, optagelse, udmeldelse, udelukkelse m.v. Afsnit V Beregning af sygedagpenge Kapitel 17 Beregningsgrundlaget 46 Sygedagpenge beregnes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt, jf. stk. 2, og selvstændig erhvervsindtægt. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, 1. hvilke indtægter der skal henregnes til lønindtægt og hvilke til selvstændig erhvervsindtægt, og ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 35

34 2. beregning af sygedagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved selvstændig virksomhed, herunder om anvendelse af indtægtsoplysninger fra skatteforvaltningen. 47 Sygedagpenge til lønmodtagere, der er fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren ville have været berettiget til under fraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Hvis denne indtægt i det enkelte tilfælde ikke er egnet til beregning af sygedagpenge, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger før sygdommens indtræden. Sygedagpenge fra arbejdsgiveren beregnes dog kun på grundlag af indtjening hos den pågældende arbejdsgiver. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, 1. i hvilke tilfælde den gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger kan anvendes, jf. stk. 1, 2. i hvilke tilfælde der kan anvendes andre beregningsperioder end fastsat i nr. 1, og 3. at reglerne i stk. 1 og 50, stk. 1, kan fraviges for lønmodtagere med skiftende arbejdstid. 48 For personer, der har pådraget sig en arbejdsskade omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, men som ikke er fuldt beskæftiget ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse, fastsættes den indtægt, sygedagpengene beregnes på grundlag af, efter et skøn. 49 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af sygedagpenge til personer ansat i fleksjob og selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kapitel 18 Sygedagpengenes størrelse 50 Sygedagpenge til lønmodtagere efter 47 kan ikke udgøre mere end kr. divideret med den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge. Stk. 2. Ved udbetaling af sygedagpenge fra kommunen, bortset fra sygedagpenge ved arbejdsturnus, jf. 47, stk. 2, kan den samlede sygedagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige det beløb, der er nævnt i stk. 1. Stk. 3. Medmindre andet er oplyst, udbetales sygedagpenge til lønmodtagere efter en 5-dages-uge med lige store andele pr. dag, jf. dog 53 a. Stk. 4. Udbetaler arbejdsgiveren løn under sygdom med et beløb, der overstiger de sygedagpenge, som beregnes efter stk. 1 og 2, og 47, 49 og 51, falder sygedagpengene fra arbejdsgiveren bort. Er lønnen mindre end de beregnede sygedagpenge, udbetales det manglende beløb som supplement til lønnen. 51 Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. dog 53 a. Til personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager ydelser, som træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, udgør sygedagpengene et beløb svarende til den aktuelle indtjening, dog maksimalt det højeste sygedagpengebeløb. 52 Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende kan pr. uge ikke udgøre mere end det beløb, der er nævnt i 50, stk. 1. Er der tegnet en sygedagpengeforsikring efter reglerne i kapitel 16, udgør sygedagpengene mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i 50, stk. 1. Stk. 2. Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende udbetales med lige store andele pr. dag. Medmindre andet er oplyst, udbetales sygedagpengene efter en 5-dages-uge. 53 Til lønmodtagere, der er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær. Stk. 2. Sygedagpengene beregnes dog på samme måde som ved fuldt fravær til Stk lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, som bliver ledige og ikke har ret til løn, 2. arbejdsløshedsdagpengemodtagere eller modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der bliver berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, og 3. lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, og hvor arbejdsgiveren ikke tilbyder deltidsbeskæftigelse. Til selvstændige erhvervsdrivende, der er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med et beløb pr. uge svarende til 1. tre fjerdedele af sygedagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær i de tilfælde, hvor den selvstændige højst kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller 2. halvdelen af sygedagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær i de tilfælde, hvor den selvstændige højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde. 53a En person har ikke ret til sygedagpenge på søgnehelligdage. Afsnit VI Refusion og finansiering m.v. Kapitel 19 Arbejdsgivers ret til refusion af sygedagpenge 54 En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. Stk. 2. Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles sygedagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til. Kapitel 20 Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 En privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens 2. fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, som svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren. Refusionsbeløbet kan dog ikke overstige det beløb, som lønmodtageren efter 50, stk. 2, har ret til fra kommunen. Stk. 2. Private arbejdsgivere er 1. alle arbejdsgivere, bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler, og 2. forældre, der har valgt at få et økonomisk tilskud til privat pasning, jf. dagtilbudslovens 80. Stk. 3. De samlede præmier til sygedagpengeforsikringen fastsættes således, at de dækker 80 pct. af udgifterne til ordningen. Det er en betingelse for optagelse i sygedagpengeforsikringen, at virksomhedens samlede årlige lønsum ikke overstiger et beløb, hvis størrelse fastsættes af beskæftigelsesministeren, jf. stk. 4. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om sygedagpengeforsikringen for private arbejdsgivere, herunder grænser for virksomhedens årlige lønsum, beregning af lønsum og præmie, gebyr ved manglende rettidig betaling af præmie, optagelse, udtræden, udelukkelse m.v. Kapitel 21 Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom m.v. 56 En arbejdsgiver kan ved aftale med en lønmodtager opnå ret til fra kommunen at få refusion med et beløb, der svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren i de første 30 kalenderdage af sygefraværet. Refusionen kan dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren har ret til efter 50, stk. 2. Stk. 2. En aftale efter stk. 1 kan indgås, 1. når lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund 36 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

35 Stk. 3. Stk. 4. af en langvarig eller kronisk lidelse og fraværet på grund af lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for 1 år, 2. når lønmodtageren skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution og indlæggelsen eller behandlingen var besluttet på ansættelsestidspunktet, eller 3. når arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt sygedagpenge eller løn i 30 kalenderdage for samme lidelse inden for de seneste 12 måneder før indlæggelsen eller behandlingen. Aftalen skal være skriftlig og indeholde oplysning om arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse samt sygdommens art. Aftalen skal godkendes af lønmodtagerens opholdskommune. Aftalen kan indgås for 2 år ad gangen og vedrører kun fravær på grund af den lidelse, der er omfattet af aftalen. Aftalen kan ikke fornyes, når lønmodtagerens fravær på grund af lidelsen i det seneste år ikke har medført mindst 10 fraværsdage, medmindre der ved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i lønmodtagerens arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold. 57 Arbejdsgiverens ret til refusion har virkning fra aftalens indgåelse og omfatter kun det bestående ansættelsesforhold. Stk. 2. Refusionsretten omfatter sygedagpenge udbetalt i forbindelse med fravær ved indlæggelser, behandlinger, efterbehandlinger, kontrolundersøgelser og nødvendig rekreation i forbindelse hermed. Stk. 3. Ved arbejdsbetingede lidelser gælder arbejdsgiverens ret til refusion dog ikke, hvis den aktuelle sygeperiode skyldes arbejdsgiverens tilsidesættelse af bestemmelser i arbejdsmiljøloven. 58 Kommunen kan forud for godkendelse af aftalen indhente lægeerklæring som dokumentation for, at lønmodtagerens langvarige eller kroniske lidelse i væsentligt omfang forøger den normale fraværsrisiko, og for, hvornår indlæggelse eller behandling er besluttet og har fundet sted. Erklæringen betales af kommunen. Stk. 2. Kommunen kan endvidere i det enkelte fraværstilfælde indhente lægeerklæring til belysning af, om fraværet skyldes den pågældende lidelse. Erklæringen betales af kommunen. Aftale om ret til sygedagpenge i de første 2 uger af sygeperioden for selvstændige erhvervsdrivende ved langvarig eller kronisk sygdom 58a En selvstændig erhvervsdrivende, der ikke har tegnet forsikring efter 45, kan ved aftale med kommunen opnå ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden, jf. 41, 1. pkt. Stk. 2. En aftale efter stk. 1 kan indgås, når den selvstændige erhvervsdrivendes sygdomsrisiko er væsentlig forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse og fraværet på grund af lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for 1 år. Stk. 3. Aftalen skal være skriftlig og indeholde oplysning om den selvstændige erhvervsdrivendes navn og adresse og sygdommens art. Stk. 4. Kommunen skal forud for indgåelse af aftalen sikre, at der foreligger lægefaglig dokumentation for, at den selvstændige erhvervsdrivendes langvarige eller kroniske lidelse i væsentligt omfang forøger den normale fraværsrisiko. Kommunen kan i det enkelte fraværstilfælde indhente lægeerklæring til belysning af, om fraværet skyldes den pågældende lidelse. Erklæringen betales af kommunen. Stk. 5. Aftalen kan indgås for 2 år ad gangen og vedrører kun fravær på grund af den lidelse, der er omfattet af aftalen. Aftalen kan ikke fornyes, når den selvstændige erhvervsdrivendes fravær på grund af lidelsen i det seneste år ikke har medført mindst 10 fraværsdage, medmindre der ved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i den selvstændige erhvervsdrivendes arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold. Stk. 6. Den selvstændige erhvervsdrivendes ret til sygedagpenge i de første 2 uger af sygeperioden, jf. 41, 1. pkt., har virkning fra aftalens indgåelse. Kapitel 22 Anmeldelse af refusionskrav 59 En arbejdsgiver, der efter er berettiget til refusion af sygedagpenge, skal anmelde refusionskravet til lønmodtagerens opholdskommune. Stk. 2. Har arbejdsgiveren anmeldt sygefraværet senest 5 uger efter 1. fraværsdag, jf. 40, stk. 1, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Stk. 3. Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 5 uger efter 1. fraværsdag, kan der alene ydes refusion fra det tidspunkt, hvor sygefraværet er anmeldt, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 5 uger efter 1. fraværsdag, fordi fraværet er afsluttet inden for 30 kalenderdage fra 1. fraværsdag, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Stk. 5. Ved en lønmodtagers fortsatte sygefravær kan der alene ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Stk. 6. Kommunen kan dog udbetale refusion, når overskridelsen af fristen skyldes driftsforstyrrelser hos Nemrefusion af et omfang og en varighed, der har afskåret arbejdsgiveren fra at anmelde rettidigt, eller skyldes forhold, som i det væsentlige må tilskrives lønmodtageren, eller skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. Dette gælder dog ikke, når anmodningen om refusion indgives senere end 6 måneder efter 1. fraværsdag. Stk. 7. Anmeldelse af refusionskrav til kommunen skal ske via Nemrefusion. Stk. 8. Lønmodtageren skal ved et underretningsbrev fra Nemrefusion orienteres om de oplysninger, som arbejdsgiveren har givet til Nemrefusion ved anmodningen om refusion. Er lønmodtageren ikke enig i de af arbejdsgiveren afgivne oplysninger, skal lønmodtageren senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra Nemrefusion gøre kommunen opmærksom herpå. Kapitel 23 Bortfald af arbejdsgivers refusionsret 60 En arbejdsgivers ret til refusion af sygedagpenge fra kommunen efter 54, 55, stk. 1, og 56 bortfalder i det pågældende arbejdsforhold fra den dag, hvor lønmodtageren i forbindelse med et kontrolbesøg træffes i arbejde hos arbejdsgiveren, og indtil det tidspunkt, hvor der foreligger dokumentation for, at lønmodtageren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Stk. 2. Hvis arbejdsgiveren mod bedre vidende uberettiget har modtaget refusion af sygedagpenge i et arbejdsforhold, udelukkes arbejdsgiveren ved lønmodtagerens efterfølgende sygemeldinger i det pågældende arbejdsforhold fra retten til refusion af sygedagpenge fra kommunen i en periode på 6 måneder. Stk. 3. En udelukkelse fra retten til refusion af sygedagpenge fra kommunen efter stk. 2 sker med virkning fra den dag, hvor arbejdsgiveren i det pågældende arbejdsforhold mod bedre vidende uberettiget har modtaget refusion af sygedagpenge. Kapitel 24 Finansiering 61 Arbejdsgiveren afholder udgifterne til sygedagpenge i de første 30 kalenderdage af en fraværsperiode under sygdom, jf. dog 62, stk Staten afholder 100 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger af en fraværsperiode under sygdom, jf. 61. Stk. 2. Staten afholder 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 5. uge og til og med 8. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold. Stk. 3. Staten afholder 30 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 9. uge og til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 4. Er den sygemeldte i den periode, der er nævnt i stk. 3, vendt gradvis tilbage i arbejde, afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegynder arbejdet gradvis. Stk. 5. Deltager den sygemeldte i den periode, der er nævnt i stk. 3, i tilbud efter 32, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller i tilbud efter kapitel 11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegynder tilbud. Stk. 6. Kommunen afholder 100 pct. af udgifterne til sygedagpenge efter 52. uge. Stk. 7. Staten afholder 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge efter ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 37

36 Stk , stk. 2, nr. 3, i op til 13 uger regnet fra det tidspunkt, hvor kommunen får oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejdet. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvornår kommunerne opfylder betingelserne for at få 50 pct. refusion efter stk. 4 og Staten yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigede udgifter efter denne lov. Kapitel 25 Regulering af sygedagpengebeløb 64 Det sygedagpengebeløb, der er nævnt i 50, stk. 1, reguleres en gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten, efter lov om en satsreguleringsprocent og efter 64 a. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren offentliggør de regulerede beløb. 64a Ved den årlige regulering, jf. 64, stk. 1, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2. Stk. 2. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene udgør procentsatsen 0,75. Kapitel 26 Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension 65 Ved udbetaling af sygedagpenge til lønmodtagere, der er fyldt 16 år, indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter 15 sammenholdt med 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsgivere, der udbetaler sygedagpenge efter 6, indbetaler dog kun det bidrag, der er fastsat efter 15 sammenholdt med 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 2. De nærmere regler for beregningen af bidraget fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter principperne i 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 3. Lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af arbejdsgiveren eller, når der udbetales sygedagpenge efter 32 eller 34, af kommunen. Stk. 4. Det lønmodtagerbidrag, der beregnes af kommunen, afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Kommunens andel af bidraget udgør det dobbelte heraf. Stk. 5. Lønmodtagerens del af bidraget tilbageholdes ved sygedagpengeudbetalingen. Stk. 8. Stk. 9. Stk. 10 Stk. 11 Stk. 12 Stk Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes af et bidrag fra arbejdsgiveren. Kommunens udgifter til indbetaling efter 65, stk. 3, afholdes af staten. Stk. 2. Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra arbejdsgivere, der modtager sygedagpenge fra kommunen. Stk. 3. Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 1, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland. Stk. 4. Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne. Stk. 5. Finansieringsbidrag efter stk. 4 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne. Stk. 6. Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 4, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, falder bort. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 5, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag. Stk. 7. Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter stk. 1 og 3 fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyrer, herunder oplysninger om indkomstog formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.. Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.. Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer. 67 (Ophævet). Afsnit VII Øvrige bestemmelser Kapitel 27 Administration m.v. 68 Kommunen træffer afgørelse om retten til sygedagpenge, jf. reglerne om opholds- og handlekommune i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sager om sygedagpenge til personer med ophold eller bopæl i udlandet. 69 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden for området for denne lov og barselloven og om de nærmere vilkår herfor. 70 Direktøren for Pensionsstyrelsen kan til brug for kommunernes administration af denne lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, private firmaer og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form, med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Resultatet af sammenkøringen kan videregives til den kommune, der behandler sagen om retten til dagpenge. 71 Personer, der modtager ydelser efter denne lov, skal underrette arbejdsgiveren om forandringer i deres forhold eller andre omstændigheder, der kan medføre ændring i eller bortfald af sygedagpengene, herunder arbejdsgiverens mulighed for at kunne modtage refusion. Stk. 2. En person, herunder en juridisk person, der har tilsidesat sin oplysnings- 38 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

37 Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. pligt efter stk. 1 eller efter 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette. En person, hvis ret til sygedagpenge er ophørt efter 21, stk. 1, skal tilbagebetale det beløb, der er udbetalt fra den dag, hvor retten til sygedagpenge er ophørt, og indtil udbetalingen af sygedagpenge er standset. Tilbagebetalingskrav opkræves af kommunen efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser efter denne lov kan modregnes i ydelser efter loven og i delpension. 72 Kommunen udbetaler forskud på sygedagpenge, herunder bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis en arbejdsgiver helt eller delvis undlader at udbetale sygedagpenge og kommunen skønner, at dette er uberettiget. Kommunen underretter arbejdsgiveren om udbetalingen af forskud. Stk. 2. Når kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Tilsvarende gælder, når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at udbetale sygedagpenge, når kommunen har udbetalt forskud efter stk Krav på ydelser efter denne lov kan ikke gøres til genstand for udlæg eller anden retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor ydelsen kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige. Sygedagpenge under frihedsberøvelse m.v. 74 Udbetalingen af sygedagpenge ophører for en person, som efter domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse er frihedsberøvet. Udføres der under frihedsberøvelsen arbejde på det almindelige arbejdsmarked med tilladelse fra kriminalforsorgen, er der dog ret til sygedagpenge efter de almindelige regler. Stk. 2. Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis en sygedagpengemodtager undergives strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger, herunder varetægtsfængsling. 75 Udbetalingen af sygedagpenge ophører for en person, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet, i tilfælde, hvor 1. den pågældende er varetægtsfængslet, 2. politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller 3. der foreligger en varetægtsfængslingskendelse. Stk. 2. Udbetalingen af sygedagpenge ophører endvidere for en person, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Stk. 3. Når politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, samtidig modtager sygedagpenge, skal kommunen underrettes herom. Kapitel 29 Regreskrav over for ansvarlig skadevolder 78 Hvis en person modtager sygedagpenge fra kommunen, jf. 2, stk. 1, nr. 4, og 32, 41 og 54, som følge af en lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder, kan kommunen gøre regreskrav gældende for de udbetalte sygedagpenge, i det omfang de erstatningsretlige betingelser herfor er opfyldt. Kommunen kan dog ikke gøre regres gældende over for arbejdsgiveren i sager, hvor en person ansat hos den pågældende arbejdsgiver har pådraget sig en arbejdsskade, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring. Stk. 2. Forsikringsselskaber har pligt til inden 4 uger at orientere skadelidtes opholdskommune, når der udbetales erstatning til den pågældende som følge af en personskade. Manglende overholdelse af 4-ugers-fristen medfører, at forældelsen af regreskravet suspenderes i tidsrummet frem til, at orienteringen af kommunen sker. Kapitel 30 Beskæftigelsesrådet 79 Beskæftigelsesrådet, jf. 33 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter denne lov. Kapitel 31 Forsøgsordninger 80 Beskæftigelsesministeren kan efter aftale med en kommune tillade, at der bliver lavet forsøgsordninger, herunder forsøgsordninger med digital administration, der fraviger reglerne i 8-17, og Kapitel 32 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 81 Loven træder i kraft den 3. juli Stk , 12, stk. 2-4, og 18 a, 20-24, 24 a-24 g, 25-28, 28 a, 29-36, 36 a-36 b og i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr af 28. oktober 2004, ophæves. 82 Loven finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er den 3. juli 2006 eller senere. Stk. 2. Ved opgørelsen af beskæftigelsesperioder efter 30, 32 og 42 medregnes beskæftigelse, der ligger før lovens ikrafttræden. Stk. 3. For sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er før den 3. juli 006, og hvor fraværet fortsætter ud over denne dato, anvendes de hidtil gældende regler. Stk. 4. Satsreguleringen efter 64 af det sygedagpengebeløb, der er nævnt i 50, stk. 1, sker den første mandag i januar 2007 på grundlag af satsen pr. 2. januar 2006 for arbejdsløshedsdagpenge. 83 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 76 Efterfølges en strafforfølgning, jf. 75, stk. 1, ikke af en domfældelse, udbetaler kommunen sygedagpenge for den periode, hvor personen var frihedsberøvet eller unddrog sig strafforfølgning. Sygedagpengene efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen. Kapitel 28 Klageregler 77 Kommunens afgørelser efter denne lov og kommunens henvisning til andre aktører efter 19 kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. 59 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 2. Andre aktørers afgørelse, jf. 19, kan inden 4 uger indbringes for kommunen. ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 39

38 FERIELOVEN Kapitel 1 Lovens område 1 En lønmodtager har ret til ferie og feriegodtgørelse eller løn under ferie og ferietillæg efter denne lovs bestemmelser. Stk.2. Ved lønmodtager forstås i denne lov en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. dog stk. 3 og 4. Stk.3. En person, der har afgørende indflydelse på den virksomhed, som den pågældende arbejder i, anses ikke for lønmodtager. Stk.4. Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan fastsætte nærmere regler om, hvornår en person har afgørende indflydelse i den virksomhed, som den pågældende arbejder i, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle er indehaver af selskabskapital eller har anden bestemmende indflydelse i selskabet. 2 Loven gælder ikke for 1. lønmodtagere i statens eller folkekirkens tjeneste, der er ansat som tjenestemænd, 2. lønmodtagere, hvis pension er sikret gennem medlemskab af en pensionsordning, for hvis forpligtelse staten indestår, og som har ret til ferie med løn efter samme regler som de i nr. 1 nævnte tjenestemænd, og 3. lønmodtagere, der har aftalt andre ferieregler efter lov om visse arbejdsforhold i landbruget mv. Stk.2. Lønmodtagere efter stk. 1, nr. 1 og 2, som fratræder, uden at pensionsudbetaling påbegyndes i forbindelse hermed, har ret til feriegodtgørelse efter 23, stk. 6. Feriegodtgørelsen indbetales og udbetales efter reglerne i kapitel 5. 2 a En hushjælp eller anden medhjælp i en privat husstand, som gennemsnitligt arbejder højst 8 timer om ugen, er alene omfattet af stk. 2-7, 12, stk. 2 og 3, og finder tilsvarende anvendelse for hushjælpens arbejdsgiver. Stk.2. Hushjælpen optjener 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse. Ferien kan afholdes, samtidig med at den optjenes (samtidighedsferie). Stk.3. Arbejdsgiveren skal med et rimeligt varsel meddele hushjælpen, hvornår ferien skal holdes. Der skal i videst muligt omfang tages hensyn til hushjælpens ønske. Stk.4. Den optjente ferie skal afholdes senest 3 år efter udløbet af den måned, hvori den er optjent. Stk.5. Hushjælpen får løn under ferie. Hvis hushjælpen ikke arbejder med et fast ugentligt timetal, beregnes lønnen på grundlag af hushjælpens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før feriens begyndelse. Stk.6. Ved ansættelsesforholdets ophør udbetales tilgodehavende feriepenge direkte til hushjælpen, medmindre der er forløbet mere end 3 år efter udløbet af den måned, hvori de er optjent. Stk.7. Ved overgangen til samtidighedsferie udbetaler arbejdsgiveren eller Feriekonto tilgodehavende feriepenge direkte til hushjælpen. Stk.8. Personer, som er omfattet af forskerskatteordningen efter kildeskattelovens 48 E og 48 F, kan aftale med arbejdsgiveren, at de pågældende alene er omfattet af stk. 2-7, 12, stk. 2 og 3, og finder tilsvarende anvendelse for arbejdsgiveren. Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan tillade, at anden højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft som f.eks. udenlandske ph.d.-studerende og andet videnskabeligt personale efter aftale med arbejdsgiveren omfattes af samme regler. 3 For søfarende udøver økonomi- og erhvervsministeren de beføjelser, som ved denne lov er henlagt til direktøren for Pensionsstyrelsen. Stk.2. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter høring af de relevante lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer fastsætte andre ferieregler for søfarende. Stk.3. Indenrigsministeren kan fastsætte ferieregler for værnepligtige i forsvaret samt efter høring af de relevante lønmodtagerorganisationer endvidere fastsætte andre ferieregler for kvinder ansat i forsvaret på Stk.4. Stk.5. værnepligtslignende vilkår, konstabelelever og personel af reserven. Forsvarsministeren kan indgå aftaler med de relevante lønmodtagerorganisationer om andre regler for afholdelse af ferie for militære personelgrupper, der ikke er omfattet af stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte ferieregler for værnepligtige i det statslige redningsberedskab samt efter høring af de relevante lønmodtagerorganisationer endvidere fastsætte andre ferieregler for kvinder ansat på værnepligtslignende vilkår i det statslige redningsberedskab. 4 En lønmodtager kan ikke give afkald på sin ret til ferie, løn under ferie, ferietillæg og feriegodtgørelse efter loven, og loven kan i øvrigt ikke fraviges til ugunst for lønmodtageren, medmindre andet fremgår af de øvrige bestemmelser i loven. Aftaler om overdragelse af feriekort og feriekontobeviser er ugyldige, ligesom feriekort og feriekontobeviser ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning. Stk.2. Loven er ikke til hinder for videregående rettigheder for en lønmodtager i henhold til andre love og bestemmelser, kollektiv overenskomst, individuel aftale, sædvane mv. Stk.3. I det omfang lovens bestemmelser indgår i en kollektiv overenskomst, indebærer dette, at fortolkning og brud på disse bestemmelser skal afgøres i det fagretlige system, jf. dog 44, stk Hvor der efter denne lovs bestemmelser kan ske fravigelse ved kollektiv overenskomst, skal der som aftalepart på lønmodtagerside mindst være tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation. Fravigelsesmulighed 6 Det kan ved kollektiv overenskomst aftales at fravige 2, stk. 2. Kapitel 2 Optjening af ferie 7 En lønmodtager optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse i et kalenderår (optjeningsår). For ansættelsesperioder af under 1 måneds varighed optjenes ferien i forhold til ansættelsens længde. Stk.2. I følgende perioder optjenes der ikke ret til betalt ferie under ansættelsen: 1. Sygdomsperioder, hvor arbejdsgiveren ikke skal betale fuld eller delvis løn, eller for hvilke der ikke optjenes ret til sygeferiegodtgørelse, jf Barselperioder, andre orlovsperioder eller tjenestefrihedsperioder, hvor arbejdsgiveren ikke skal betale fuld eller delvis løn. Stk.3. Der optjenes ikke ret til betalt ferie i perioder, hvor lønmodtageren deltager i strejke eller lockout. Stk.4. Der optjenes ikke ret til betalt ferie i perioder, hvor lønmodtageren i henhold til en kollektiv overenskomst eller faglig kutyme er hjemsendt f.eks. på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel, medmindre arbejdsgiveren betaler fuld eller delvis løn. 8 En lønmodtager har ret til 25 dages ferie om året, uanset om der er optjent ret til betalt ferie efter 7. Stk.2. For en lønmodtager, der er omfattet af 23, og som ikke har optjent ret til betalt ferie hos arbejdsgiveren efter 7, fradrages 4,8 pct af månedslønnen pr. dag, lønmodtageren holder ferie. 9 Elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser har ret til betalt ferie i 25 dage i det første og andet hele ferieår, efter at ansættelsesforholdet er begyndt. Arbejdsgiveren betaler løn under ferien, i det omfang eleven ikke har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse. Stk.2. Er ansættelsesforholdet begyndt inden 1. juli i et ferieår, har eleven en tilsvarende ret til betalt ferie i 25 dage i dette ferieår. Stk.3. Er ansættelsesforholdet begyndt 1. juli eller senere i et ferieår, har ele- 40 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

39 ven, i forbindelse med at virksomheden holder lukket under ferie i tiden mellem 1. oktober og 30. april, ret til 5 dages betalt ferie i dette ferieår. Fravigelsesmuligheder og bemyndigelser 10 Det kan ved en kollektiv overenskomst, der fraviger reglen om indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. 28, aftales, at 7, stk. 1, kan fraviges, således at ferie optjenes i timer. En lønmodtager, der har været ansat et helt optjeningsår, har dog optjent mindst 20 dages ferie. Stk.2. Hvis ferie er optjent i timer, skal der ved lønmodtagerens fratræden ske en omregning fra timer til dage. Stk.3. 8, stk. 2, kan fraviges ved kollektiv overenskomst. 11 Direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om optjening af ferie ved ansættelse under 1 måned og om optjening af ferie og fradrag i månedslønnen for lønmodtagere, som arbejder mere end 5 dage om ugen. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan ligeledes fastsætte regler om optjening af ferie for lønmodtagere, som ikke har en kontrollabel arbejdstid og om ferie efter 9 for elever, som arbejder mere end 5 dage om ugen. Kapitel 3 Afholdelse af ferie 12 Ferie skal holdes i det år, der går fra 1. maj til 30. april (ferieåret), og som følger efter optjeningsåret. Stk.2. Ferie holdes med 5 dage om ugen, således at arbejdsfrie dage og vagtdage i turnus indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferien holdes i øvrigt på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. Stk.3. Ferie kan ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på søgnehelligdage, overenskomstmæssigt eller sædvanemæssigt fastsatte fridage eller erstatningsdage herfor, eller hvis lønmodtageren er afskåret fra at holde ferie, jf Ferie begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag. Stk.2. Hvis en lønmodtager er syg, når ferien begynder, har lønmodtageren ikke pligt til at begynde ferien. Stk.3. En lønmodtager, der har optjent 25 dages ferie, og som bliver syg under ferien, har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 sygedage under ferie i ferieåret. En lønmodtager, der har optjent mindre end 25 dages ferie, har ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Stk.4. Lønmodtageren opnår ret til erstatningsferie fra den dag, hvor lønmodtageren meddeler sygdommen til arbejdsgiveren, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende. Stk.5. Kan erstatningsferie efter stk. 2 og 3 ikke holdes i ferieåret på grund af sygdom, holdes ferien i det efterfølgende ferieår, jf. dog 38. Stk.6. Lønmodtageren betaler den lægelige dokumentation, jf. stk. 3. Stk.7. Hvis en lønmodtager deltager i en strejke eller lockout, når ferien begynder, kan lønmodtageren ikke begynde ferien. 14 Af ferien skal mindst 15 dage gives i sammenhæng (hovedferien). Hovedferien skal holdes i perioden 1. maj til 30. september (ferieperioden). Hvis lønmodtageren har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie. Stk.2. En lønmodtager, der er beskæftiget med udendørs planteavl, skal have mindst 10 dage i sammenhæng i ferieperioden. Herudover skal mindst 5 dage gives i tiden fra den 1. maj til den 31. oktober. Stk.3. Øvrige feriedage skal også gives i sammenhæng af mindst 5 dages varighed, men kan lægges uden for ferieperioden. Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end 5 dage, skal disse dage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkeltdage. Stk Arbejdsgiveren fastsætter efter forhandling med lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme lønmodtagerens ønske om, hvornår ferien skal holdes, herunder lønmodtagerens ønske om, at hovedferien holdes i lønmodtagerens barns skolesommerferie. Stk.2. Arbejdsgiveren skal så tidligt som muligt meddele lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal give meddelelsen senest 3 måneder før hovedferien begynder, og senest 1 måned før ferien begynder for øvrige feriedage, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette. Hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie. Lønmodtageren skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen. Allerede begyndt ferie kan ikke afbrydes. 16 En lønmodtager, der er opsagt, kan ikke holde hovedferie i opsigelsesperioden, hvis opsigelsesvarslet er på 3 måneder eller derunder. Dette gælder, uanset hvad der tidligere måtte være fastsat om afholdelse af ferien. Det gælder dog ikke, hvis opsigelsesvarslet er forlænget med antallet af feriedage. Stk.2. Hvis lønmodtageren er fritstillet, anses ferie for holdt, uanset om ferien er fastsat, hvis de i 15, stk. 2, nævnte perioder og ferien kan rummes inden for fritstillingsperioden. Ferien kan dog ikke anses for holdt, hvis lønmodtageren ikke har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længde efter udløbet af de perioder, der er nævnt i 15, stk. 2. Stk.3. Stk. 2, 2. pkt., gælder dog ikke, 1. hvis lønmodtageren er fritstillet, uden at arbejdsgiveren har adgang til at modregne i lønmodtagerens løn fra en ny arbejdsgiver, eller 2. hvis arbejdsgiveren er insolvent og ophørt inden opsigelsesperiodens udløb. 17 Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan en lønmodtager, der ikke er berettiget til optjent ferie i alle de dage, virksomheden holder lukket, ikke i den anledning rejse krav mod arbejdsgiveren. Stk.2. Hvis en virksomhed holder lukket på arbejdsdage mellem jul og nytår, skal arbejdsgiveren, jf. 15, fastsætte, at lønmodtageren holder ferie i disse dage, hvis lønmodtageren har optjent mere end 15 feriedage. Fastsætter arbejdsgiveren ikke ferien, skal arbejdsgiveren betale lønmodtageren løn for de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af lønmodtagerens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før jul. 18 Optjent ferie efter 7 skal holdes forud for ikke optjent ferie efter 8. Overført ferie efter 19 og ferie efter 40 skal holdes forud for anden ferie. Fravigelsesmuligheder og bemyndigelser 19 En lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår, medmindre andet følger af kollektiv overenskomst. Stk.2. Lønmodtageren og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå aftale efter stk. 1 inden den 30. september efter ferieårets udløb. Stk.3. Hvis der er optjent feriegodtgørelse for den overførte ferie, skal arbejdsgiveren inden den 30. september efter ferieårets udløb skriftligt meddele den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, at ferien overføres. Stk.4. Hvis en lønmodtager, der har overført ferie, fratræder, inden ferien er holdt, bortfalder retten til efter fratrædelsen at holde mere end 25 dages ferie i ét ferieår. Feriegodtgørelse for feriedage ud over 25 udbetales efter reglerne i 30, stk Det kan ved en kollektiv overenskomst, der fraviger reglen om indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto, jf. 28, aftales, at 12, stk. 2, kan fraviges, blandt andet således at ferie holdes i timer. En lønmodtager, der har været ansat et helt optjeningsår, har dog mindst ret til at holde 20 dages betalt ferie. Stk.2. 13, stk. 7, 15, stk. 3, og 17, stk. 2, 3. pkt., kan fraviges ved kollektiv overenskomst kan fraviges ved aftale. Mindst 10 feriedage skal dog gives i sammenhæng, for så vidt angår 14, stk. 1 og 2. Stk.2. 15, stk. 2, og 16, stk. 1, kan fraviges ved aftale. Stk.3. 16, stk. 2, 2. pkt., og 16, stk. 3, nr. 1, kan fraviges ved kollektiv overenskomst. 22 Direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætter regler om afholdelse af ferie for en lønmodtager, der ikke arbejder 5 dage om ugen, og om afholdelse af ferie for en lønmodtager, der ikke begynder ferien som følge af sygdom eller arbejdskonflikt, jf. 13, stk. 2 og 7. ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 41

40 Kapitel 4 Løn under ferie, ferietillæg og feriegodtgørelse 23 En lønmodtager, der er antaget månedsvis eller for længere tid, og som har ret til fuld løn på søgnehelligdage og sygedage, får løn under ferie. Stk.2. Lønnen under ferie er den sædvanlige og fast påregnelige løn på ferietidspunktet. Hertil lægges værdien af eventuelle personalegoder, som lønmodtageren ikke råder over under ferien. En provisionslønnet har under ferien krav på en kompensation for den provision, der mistes som følge af ferieafholdelsen. Endvidere får lønmodtageren et ferietillæg på 1 pct. af lønnen i optjeningsåret, jf. 26, stk. 1. Stk.3. Hvis lønmodtagerens gennemsnitlige arbejdstid eller arbejdsomfang på ferietidspunktet afviger med mere end 20 pct. i forhold til optjeningsårets gennemsnitlige arbejdstid eller arbejdsomfang, reguleres lønnen under ferie forholdsmæssigt. Stk.4. Ferietillæg udbetales senest samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder. Hvis ferietillægget udbetales, før ferien begynder, kan det ikke kræves tilbagebetalt. Stk.5. En lønmodtager kan før optjeningsårets begyndelse kræve feriegodtgørelse med 12 pct af lønnen i optjeningsåret i stedet for løn under ferie og ferietillæg, jf. 26. Stk.6. En lønmodtager, der fratræder, får feriegodtgørelse, jf. 24, for det løbende optjeningsår og for den del af de tidligere optjeningsår, som lønmodtageren ikke har holdt ferie for endnu. 24 En lønmodtager, der ikke er omfattet af 23, får feriegodtgørelse med 12,5 pct. af lønnen i optjeningsåret. 25 Hvis en lønmodtager, der ikke har ret til fuld løn under sygdom, har fravær af mere end 3 arbejdsdages varighed på grund af enten sygdom eller tilskadekomst i virksomheden, betaler arbejdsgiveren fra første fraværsdag sygeferiegodtgørelse med 12,5 pct. af en løn, der beregnes på grundlag af lønmodtagerens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før fraværet, jf. dog stk. 2. Stk.2. Hvis en lønmodtager, der er omfattet af stk. 1, har ret til feriegodtgørelse af andre ydelser under sygdom, udgør sygeferiegodtgørelsen forskellen mellem sygeferiegodtgørelsen efter stk. 1 og feriegodtgørelsen af andre ydelser. Stk.3. Ret til sygeferiegodtgørelse under fravær på grund af sygdom er betinget af, at lønmodtageren forud for sygdommen har haft mindst 12 måneders sammenhængende ansættelse hos arbejdsgiveren. Dog medregnes tidligere ansættelse hos samme arbejdsgiver inden for de sidste 24 måneder, hvis fratrædelse ikke skyldtes lønmodtagerens egne forhold. Stk.4. Sygeferiegodtgørelsen skal højst betales for 4 måneder inden for et kalenderår. Sygeferiegodtgørelse på grund af samme sygdom eller tilskadekomst betales dog højst for 4 måneder i alt. Stk.5. Arbejdsgiveren kan kræve, at en lønmodtager dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom eller tilskadekomst i virksomheden. 26 Arbejdsgiveren beregner feriegodtgørelse og ferietillæg af ethvert indkomstskattepligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under ansættelsen. Værdien af personalegoder beregnes på grundlag af de af Skatterådet fastsatte takster for optjeningsåret. Stk.2. Arbejdsgiveren beregner desuden feriegodtgørelse og ferietillæg af lønmodtagerens bidrag til 1. pensionsordninger mv., der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger mv., 2. arbejdsmarkedsbidrag i medfør af lov om arbejdsmarkedsbidrag og 3. den særlige pensionsopsparing i henhold til kapitel 5 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk.3. Feriegodtgørelse og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over et årsskifte, anses for optjent i det nye år. Stk.4. Arbejdsgiveren skal ikke beregne feriegodtgørelse og ferietillæg af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg. Fravigelsesmuligheder 27 Det kan ved kollektiv overenskomst aftales, at en lønmodtager får løn under ferie, selv om betingelserne i 23, stk. 1, ikke er opfyldt, og at en Stk.2. lønmodtager, der er omfattet af 23, stk. 1, får feriegodtgørelse efter 24 i stedet for løn under ferie. 23, stk. 2, 3, 4 og 5, 25 og 26 kan fraviges ved kollektiv overenskomst. Kapitel 5 Indbetaling og udbetaling af feriegodtgørelse 27 a Træder ikraft: Ikke fastsat Vis ordlyd 28 Feriegodtgørelse efter 23, stk. 5 og 6, 24 og 25 indbetales til FerieKonto, bortset fra de i 30 og 31 nævnte tilfælde. Stk.2. Ved forsinket indbetaling af feriegodtgørelse skal alle arbejdsgivere, der indbetaler feriegodtgørelse til Feriekonto, betale renter heraf med 1,5 pct. pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdatoen. Stk.3. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan i særlige tilfælde fravige kravet om betaling af renter efter stk Feriegodtgørelse udbetales senest samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder. 30 Feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår udbetales til lønmodtageren af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af 31 administrerer feriegodtgørelsen, 1. hvis lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager, eller 2. hvis lønmodtageren fratræder i forbindelse med flytning til udlandet og framelder sig Det Centrale Personregister. Stk.2. Feriegodtgørelse kan udbetales af arbejdsgiveren til lønmodtageren ved fratræden, hvis beløbet er på 750 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsgiveren kan ikke udbetale feriegodtgørelse efter denne bestemmelse til samme lønmodtager mere end 2 gange inden for samme optjeningsår. Stk.3. Feriegodtgørelse for et optjeningsår udbetales til lønmodtageren ved ferieårets begyndelse af FerieKonto eller den, der i medfør af 31 administrerer feriegodtgørelsen, uanset om ferie holdes, når beløbet er kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Stk.4. Hvis lønmodtageren fratræder, inden overført ferie efter 19 eller ferie efter 40 er holdt, udbetales feriegodtgørelsen for feriedage ud over 25 i forbindelse med fratræden af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af 31 administrerer feriegodtgørelsen. Stk.5. Ved lønmodtagerens død udbetales feriegodtgørelsen for tidligere og løbende optjeningsår til boet af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af 31 administrerer feriegodtgørelsen. Stk.6. Retten til udbetaling af feriegodtgørelse efter stk. 1 fortabes, hvis lønmodtageren ikke, senest 6 måneder efter at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, anmoder arbejdsgiveren, Feriekonto eller den, der i medfør af 36, stk. 2, administrerer feriegodtgørelsen, om at udbetale feriepengene. Pensionsstyrelsen kan dog efter ansøgning i helt særlige tilfælde dispensere fra denne frist. Fravigelsesmuligheder og bemyndigelser 30 a Inden for de områder, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst, jf. 31, kan direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering fastsætte regler om, at 27 a og 29, stk. 2, kan fraviges, hvis oplysninger om feriegodtgørelse kan indberettes digitalt til Feriekonto. 31 Det kan ved kollektiv overenskomst aftales at fravige 28. Det er en betingelse, at der stilles garanti for feriegodtgørelsen på mindst et års feriegodtgørelse pr. lønmodtager efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. 32 Direktøren for Pensionsstyrelsen varetager administrationen af FerieKonto med teknisk administrativ bistand og finansiel rådgivning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk.2. Udgifterne til administrationen af FerieKonto dækkes af renterne af de til FerieKonto indbetalte beløb, jf. 28, stk. 1, og af renterne af for sent indbetalt feriegodtgørelse, jf. 28, stk. 2. Af renteafkastet af Feriekonto i 2012, 2013, 2014 og 2015 tilfalder op til 100 mio. kr. statskassen. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om 42 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

41 Stk.3. overførsel af renteafkastet til statskassen. Det resterende renteafkast tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond. I det omfang renterne, jf. stk. 2, ikke dækker udgifterne til administrationen af Feriekonto, skal uhævet feriegodtgørelse hos Feriekonto efter 36, stk. 1, dække den resterende del af udgifterne til administrationen. 33 Direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætter efter forhandling med skatteministeren regler om indberetning af oplysninger om ferie til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Stk.2. Direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætter regler om indbetaling af feriegodtgørelse, jf. 28, herunder om forfaldsdato. Stk.3. Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering fastsætter regler om udbetaling af feriegodtgørelse, i forbindelse med at ferien holdes, jf. 29, herunder om udbetaling fra en feriekortordning omfattet af 31, og om udbetaling, hvis optjening og afholdelse af ferie sker i timer, jf. 10, stk. 1, og 20, stk. 1. Stk.4. Direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætter regler om, hvornår arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af 31 administrerer feriegodtgørelse, kan udbetale feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår, jf. 30, stk. 1. Stk.5. Direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætter regler om arbejdsgiverens udbetaling af feriegodtgørelse efter 30, stk. 2. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan regulere beløbet efter 30, stk. 2 og 3. Stk.6. Direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætter regler om udbetaling af feriegodtgørelse efter 30, stk. 4, for en lønmodtager, som arbejder mere end 5 dage om ugen. 34 Direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætter hvert år inden den 1. december fordelingen af renteindtægterne efter 32, stk. 2, for det kommende kalenderår. Fastsættelsen sker på grundlag af et budget for FerieKonto. Kapitel 5 a Udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg ved ferieårets udløb 34 a Ved ferieårets udløb udbetales feriegodtgørelse til lønmodtageren af den, der i medfør af 31 administrerer feriegodtgørelsen, hvis beløbet er på kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis lønmodtageren har været ansat uafbrudt hos samme arbejdsgiver fra et tidspunkt i optjeningsåret til ferieårets udløb, udbetales feriegodtgørelse vedrørende dette ansættelsesforhold kun, hvis beløbet vedrører ferie ud over 20 dage. Stk.2. Ved ferieårets udløb udbetaler Feriekonto feriegodtgørelse til lønmodtageren, hvis beløbet er på kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis feriegodtgørelsen vedrører et ansættelsesforhold, der har været uafbrudt fra et tidspunkt i optjeningsåret til ferieårets udløb, og beløbet ikke vedrører ferie ud over 20 dage eller ferie, som er holdt, kan beløbet kræves tilbagebetalt, jf. 37, stk. 2. Stk.3. Ved ferieårets udløb udbetaler arbejdsgiveren løn under ferie og eventuelt ferietillæg til lønmodtageren, hvis beløbet er på kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag, og hvis beløbet vedrører ferie ud over 20 dage. 34 b Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieåret, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af Feriekonto eller den, der i medfør af 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog stk. 3. Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at ansættelsesforholdet er ophørt. Udbetaling efter stk. 2 hindrer ikke udbetaling efter denne bestemmelse. Stk.2. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som vedrører optjent ferie for beskæftigelse ud over 9½ måneds samlet varighed i et optjeningsår, og som ikke er aftalt overført efter 19 eller 40, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af arbejdsgiveren, Feriekonto eller den, der i medfør af 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog stk. 3. Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at beløbet vedrører optjent ferie for beskæftigelse ud over 9½ måneds samlet varighed i et optjeningsår, som ikke er aftalt overført efter 19 eller 40. Udbetaling efter stk. 1 hindrer ikke udbetaling efter denne bestemmelse. 102) Stk.3. Stk.4. Har lønmodtageren modtaget arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, fleksydelse, ledighedsydelse, kontanthjælp, særlig ydelse eller ydelse efter lov om børnepasningsorlov i ferieåret, kan udbetaling af feriepenge efter stk. 1 og 2 kun ske efter direktøren for Pensionsstyrelsens forudgående godkendelse. Antallet af dage med de nævnte ydelser skal trækkes fra det antal dage, de uhævede feriepenge svarer til. Hvis der resterer et antal feriedage, meddeler direktøren for Pensionsstyrelsen arbejdsgiveren, Feriekonto eller den, der i medfør af 31 administrerer feriegodtgørelsen, for hvor mange dage der kan udbetales til lønmodtageren. Muligheden for udbetaling efter stk. 1 og 2 fortabes, hvis lønmodtageren ikke senest den 30. september efter ferieårets udløb skriftligt anmoder arbejdsgiveren, Feriekonto eller den, der i medfør af 31 administrerer feriegodtgørelsen, om udbetaling efter disse regler. Muligheden for udbetaling efter godkendelse, jf. stk. 3, fortabes, hvis lønmodtageren ikke senest den 30. september efter ferieårets udløb skriftligt anmoder direktøren for Pensionsstyrelsen om udbetaling efter disse regler. Bemyndigelser 34 c Direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om information, fremgangsmåde og udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg efter 34 a og 34 b, herunder for en lønmodtager, der arbejder mere end 5 dage om ugen. Stk.2. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan regulere beløbet efter 34 a. Kapitel 6 Forældelse og modregning 35 Hvis feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg er indbetalt til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. 36, stk. 2, og ferien er holdt i ferieåret, forældes kravet på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, hvis lønmodtageren ikke inden 3 år efter ferieårets udløb retter henvendelse til fonden. Hvis lønmodtageren ikke har holdt ferien, skal henvendelse ske til direktøren for Pensionsstyrelsen inden 3 år efter ferieårets udløb. Stk.2. Hvis feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg ikke er indbetalt til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, forældes kravet på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, hvis lønmodtageren ikke inden 3 år efter ferieårets udløb søger kravet gennemført ved retssag, fagretlig behandling, politianmeldelse eller indgivelse af konkursbegæring eller ved at rette skriftlig henvendelse til direktøren for Pensionsstyrelsen. Efterkommes kravet ikke, skal kravet søges gennemført ved en af de i 1. pkt. øvrige fremgangsmåder uden ugrundet ophold. 36 Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som ikke udbetales efter 34 a eller 34 b, tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. dog 19 og 40. Stk.2. Inden for områder, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst, jf. 31, kan direktøren for Pensionsstyrelsen tillade, at den andel af uhævede eller ikke udbetalte beløb, der efter stk. 1 skal tilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond, i stedet anvendes til et andet ferieformål. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler for og føre tilsyn med anvendelsen af sådanne midler. Stk.3. Arbejdsgiveren eller den, der i medfør af 31 administrerer feriegodtgørelsen, skal senest den 15. november efter ferieårets udløb afregne beløb omfattet af stk. 1 til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til et andet ferieformål, jf. stk. 2. Stk.4. Ved forsinket indbetaling af uhævede feriepenge efter stk. 3 skal arbejdsgiveren eller den, der i medfør af 31 administrerer feriegodtgørelsen, betale renter heraf med 1,5 pct. pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til et andet ferieformål, jf. stk Hvis en lønmodtager arbejder mod vederlag under ferien, kan direktøren for Pensionsstyrelsen kræve, at den dertil svarende feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond. Stk.2. Hvis en lønmodtager med urette har fået udbetalt feriegodtgørelse, løn ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 43

42 under ferie eller ferietillæg efter 34 a eller 34 b, kan direktøren for Pensionsstyrelsen kræve, at den dertil svarende feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond. 38 Hvis en lønmodtager på grund af særlige forhold er afskåret fra at holde ferien inden ferieperiodens eller ferieårets udløb, udbetales feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg til lønmodtageren. 39 Arbejdsgiveren kan modregne i en lønmodtagers krav på løn under ferie, ferietillæg eller feriegodtgørelse, hvis 1. lønmodtageren har begået et retsstridigt forhold i ansættelsesforholdet, som har medført et forfaldent modkrav fra arbejdsgiverens side, hvis arbejdsgiveren kan dokumentere dette modkravs størrelse, og 2. lønmodtageren har erkendt det retsstridige forhold, eller det retsstridige forhold er fastslået ved en retsafgørelse. Stk.2. Hvis arbejdsgiveren har anlagt civilt søgsmål, indledt fagretlig behandling eller anmeldt lønmodtageren til politiet, eller hvis lønmodtageren er sigtet for forholdet, kan arbejdsgiveren holde et beløb svarende til modkravet tilbage, til sagen er afgjort. Fravigelsesmuligheder og bemyndigelser 40 Det kan ved kollektiv overenskomst aftales, at ferie omfattet af 38, i stedet holdes i det følgende ferieår, jf. dog 13, stk. 5. Reglerne i 19, stk. 2-4, og 30, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. 41 Direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætter regler om, hvornår en lønmodtager på grund af særlige forhold er afskåret fra at holde ferie, jf. 38. Stk.2. Direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætter regler om udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, der er omfattet af 36 og Direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætter inden den 1. september 2005 og derefter hvert tredje år inden 1. september, hvor stor en del af de i 36 nævnte beløb der tilfalder statskassen. Stk.2. Direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætter regler om indbetaling af statskassens andel af de beløb, der er nævnt i 36, herunder om betaling af renter ved forsinket indbetaling. Direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætter desuden regler om udbetaling af statskassens andel af udbetalinger efter 41, stk. 2. Kapitel 7 Kontrol med indbetaling af uhævede feriepenge, indhentning og videregivelse af oplysninger, dokumentation og digital kommunikation 42a Arbejdsmarkedets Feriefond overfører i alt 40 mio. kr. årligt til statskassen. Beløbet består af uhævede feriepenge for hvert af optjeningsårene 2011 og 2012 og eventuelt afkast af fondens kapital. Stk. 2. Arbejdsmarkedets Feriefond skal i mindst samme omfang som hidtil imødekomme ansøgninger til ferieformål for vanskeligt stillede familier og børn. Stk. 3. Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering fastsætter nærmere regler om overførsel af beløb efter stk. 1 til statskassen. 43 Feriekonto og direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan indhente oplysninger til brug for administrationen af denne lov fra lønmodtagere og arbejdsgivere og disses organisationer, andre offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser, Lønmodtagernes Garantifond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, den, der administrerer beløb omfattet af 36, stk. 2, og Arbejdsmarkedets Feriefond, herunder i elektronisk form, 1. om, hvilke personer der har været ansat hos en arbejdsgiver, 2. om, hos hvilke arbejdsgivere en person har været ansat, 3. om, i hvilke perioder en person har holdt ferie, 4. om, hvornår en person er ophørt hos en arbejdsgiver, 5. om, i hvilken periode og i hvilket omfang en person har været beskæftiget, 6. om, hvilken løn der er udbetalt til en person, Stk.2. Stk.3. Stk.4. Stk om, hvilke offentlige ydelser der er udbetalt til en person, 8. om feriegodtgørelse, der ikke er hævet, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt, herunder udbetalinger efter 34 a eller 34 b, 9. om meddelelser af betydning for opkrævning og kontrol med indbetaling til Feriekonto, 10. om meddelelser af betydning for kontrol med udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, jf. 34 a eller 34 b, herunder personers skriftlige erklæringer, og 11. om regnskabsoplysninger m.v. af betydning for kontrol med den, der administrerer beløb omfattet af 36, stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1 kan desuden bruges med henblik på fastsættelse af statskassens andel af beløbene efter 36 og med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætter regler om indhentning og opbevaring af oplysninger efter denne bestemmelse, herunder om terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. 7 i lov om et indkomstregister. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan til brug for administrationen af denne lov få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister 7. Stk. 4 omfatter alle oplysninger om indkomst, løn- og ansættelsesperiode og ferie m.v. til brug for opkrævnings-, indbetalings-, udbetalings- og kontrolopgaver, herunder oplysninger om identiteten af henholdsvis arbejdsgiver og lønmodtager. Der kan ske samkøring og sammenstilling af oplysninger for at kontrollere, at indberetning og indbetaling af feriegodtgørelse fra arbejdsgiverne samt udbetaling af feriegodtgørelse til lønmodtagerne sker i henhold til loven og regler, der er udstedt i medfør af loven. 43 a Direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om muligheden for digital kommunikation mellem lønmodtagere, arbejdsgivere, dem, der i medfør af 31 administrerer feriegodtgørelse, Feriekonto, Arbejdsmarkedets Feriefond, dem, der administrerer beløb omfattet af 36, stk. 2, Pensionsstyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. 43 b Arbejdsmarkedets Feriefond pålægger årligt op til 150 tilfældigt udvalgte virksomheder, som afregner uhævet feriegodtgørelse, ferie med løn og ferietillæg til fonden, inden for en rimelig frist at indsende revisorerklæring eller dokumentation for korrekt afregning til fonden. Stk.2. Sædvanlige udgifter til revisorerklæring efter stk. 1 afholdes af Arbejdsmarkedets Feriefond. Stk.3. Virksomheder, som afregner uhævet feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg til en privat feriefond, jf. 36, stk. 2, skal årligt indsende revisorerklæring for korrekt afregning til fonden. Ved indsendelse af revisorerklæring anvendes en blanket, som direktøren for Pensionsstyrelsen har udfærdiget. 43 c Feriekonto kan elektronisk videregive oplysninger til anerkendte arbejdsløshedskasser, Udbetaling Danmark og kommunale og statslige myndigheder om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge. Stk.2. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om videregivelse af oplysninger efter stk. 1, herunder om videregivelse af oplysninger i elektronisk form. Stk.3. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes, Udbetaling Danmarks og kommunernes betaling for adgangen til oplysninger fra Feriekonto. 43 d Feriekonto kan i indkomstregisteret indhente oplysninger om feriegodtgørelse. I de tilfælde, hvor 27 a og 29, stk. 2, jf. 30 a, er fraveget, kan direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering fastsætte regler om, at oplysninger vedrørende feriegodtgørelse løbende skal indberettes til Feriekonto. Stk.2. Feriekonto kan for den enkelte lønmodtager elektronisk vise oplysninger om feriegodtgørelse og behandle anmodning om udbetaling. Stk.3. For de arbejdsgivere, der ikke indbetaler feriegodtgørelse til Feriekonto, kan direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering fastsætte regler om arbejdsgivernes betaling for Feriekontos administration efter stk. 1 og ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

43 Kapitel 8 Kompetence og klageadgang 44 Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse i tvister mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver om ret til ferie, feriegodtgørelse og ferie med løn eller ferietillæg, medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst. Stk.2. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan afvise at træffe afgørelse i tvister, 1. som er ressourcekrævende eller kræver egentlig bevisførelse, 2. hvor feriepengekravet kun er en del af en større helhed, eller 3. som er genstand for forligsforhandling mellem parterne. Stk.3. Afgørelser efter stk skal, uanset om forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst, jf. stk. 1 og 4, stk. 3, træffes af direktøren for Pensionsstyrelsen. Stk.4. Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer på foranledning af en anden offentlig myndighed eller anerkendt arbejdsløshedskasse, eller hvis særlige hensyn tilsiger det, afgørelse om en lønmodtagers ret til ferie efter 7. Stk.5. Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en lønmodtager, der er forhindret i at holde ferien, jf. 38, kan få udbetalt feriegodtgørelse, ferie med løn eller ferietillæg, når beløbet er tilfaldet Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål, jf. 36, stk. 2. Stk.6. Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse i tvister om betaling af morarenter, jf. 28, stk. 2, 36, stk. 4, og 42, stk. 2. Stk.7. Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse i tvister om forældelse efter 35 og indbetaling af beløb, der i medfør af 36 tilfalder statskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål, jf. 36, stk. 2. Stk.8. Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af beløb efter 34 b, stk. 3, eller beløb, der i medfør af 36 er tilfaldet statskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål, jf. 36, stk. 2. Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. 36, stk. 2, kan dog udbetale uhævede feriepenge, hvis ferien er holdt i ferieåret, jf. dog 35, stk. 1. Fonden skal tilbageføre feriepenge til en arbejdsgiver, hvis arbejdsgiveren godtgør, at feriepengene er indbetalt til fonden ved en fejl. Ved tvister mellem fonden og lønmodtageren eller fonden og arbejdsgiveren træffer direktøren for Pensionsstyrelsen afgørelse om udbetalingen. Stk.9. Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse om indbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg til Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. 37. Stk.10. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan træffe afgørelse om administrationen af de beløb, der anvendes til et andet ferieformål, jf. 36, stk. 2, og om afregning af disse beløb til Arbejdsmarkedets Feriefond i de tilfælde, hvor direktøren for Pensionsstyrelsen ikke kan føre betryggende kontrol med, at feriefondens midler anvendes i overensstemmelse med formålet. Stk.11. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan delegere afgørelseskompetence, som tilkommer direktøren efter stk. 1-10, til Feriekonto. Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan også delegere andre opgaver som f.eks. tilsyn med andre feriefonde end Arbejdsmarkedets Feriefond og administration af den dansk-tyske ferieaftale til Feriekonto. 45 Direktøren for Pensionsstyrelsens afgørelser og Feriekontos afgørelser, der er truffet i medfør af 44, stk. 11, kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, inden 4 uger efter at sagens parter har fået meddelelse om afgørelsen. Afgørelser truffet efter 44, stk. 10, kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk.2. Klagen sendes til den myndighed, som har truffet afgørelsen, og som vurderer sagen på ny. Fastholder myndigheden sin afgørelse helt eller delvis, sendes sagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og sagens parter underrettes samtidig herom. Beskæftigelsesudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 9 Arbejdsmarkedets Feriefond 46 Arbejdsmarkedets Feriefond er en selvejende institution. Stk.2. Fondens midler består af renter og andet afkast af kapitalen samt beløb, som i medfør af loven tilfalder fonden. Stk.3. Fondens midler anvendes til ferieformål til lønmodtagere, herunder særligt gennem støtte til institutioner eller organisationer, der tilvejebringer feriemuligheder for lønmodtagere. Stk.4. Beskæftigelsesministeren udpeger fondens bestyrelse, herunder formanden. Bestyrelsen udpeges for 3 år ad gangen. Stk.5. Den kapital, som fonden rådede over pr. 1. juli 1974, skal forblive urørt. Beskæftigelsesministeren kan dog under særlige omstændigheder godkende, at der af denne kapital ydes støtte i form af lån. Stk.6. Fondens regnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst én skal være statsautoriseret revisor. Bestyrelsen udnævner revisorerne for 3 år ad gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage. Stk.7. Det reviderede årsregnskab indsendes efter godkendelse af bestyrelsen til beskæftigelsesministeren. Stk.8. Beskæftigelsesministeren fastsætter vedtægter for fonden. Kapitel 10 Straffebestemmelser 47 Med bøde straffes den arbejdsgiver, der trods påkrav uden rimelig grund undlader at betale skyldig feriegodtgørelse eller løn under ferie og ferietillæg. Stk.2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk.3. Med bøde straffes den, der ikke efterkommer et pålæg efter 43 b, stk. 1. Stk.4. Der kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af forskrifter udstedt i henhold til denne lov. Kapitel 11 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 48 Loven træder i kraft den 1. januar , stk. 3, træder dog i kraft den 1. oktober Stk.2. 45, stk. 1 og 2, har virkning for afgørelser truffet af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter den 31. december Stk.3. Bestemmelserne i 12, 14, 17, stk. 2, 19, 20, stk. 1, 21, stk. 1, og 23, stk. 4, har virkning for ferie, der er optjent efter den 31. december Stk.4. Bestemmelsen i 8 har virkning for ferie, der holdes den 1. maj 2002 eller senere. Bestemmelsen i 9 har virkning for uddannelsesaftaler, der indgås den 1. maj 2002 eller senere. Stk.5. Ret til betalt ferie på baggrund af uddannelsesaftaler indgået før 1. maj 2002, jf. 7 i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 25. juni 1999, bibeholdes, idet dog antallet af tilgodehavende feriedage omregnes forholdsmæssigt fra en 6-dages-uge til en 5-dages-uge. 49 Lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 25. juni 1999, ophæves den 1. januar 2001, jf. dog stk. 2. Stk.2. Bestemmelserne i 8, stk. 1, 9, stk. 1-4, og 17 b ophæves dog først den 30. april 2002 og finder anvendelse for ferie optjent før den 1. januar Bestemmelserne i 6 a og 7 ophæves den 30. april Stk.3. Bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 25. juni 1999, forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves af bekendtgørelse udstedt i medfør af denne lov. Stk.4. Tvister, der vedrører ferie optjent før den 1. januar 2001, afgøres efter de hidtidige regler. 50 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 45

44 Som medlem får du REVISOR NBLs revisor er Danmarks førende revisionsselskab, Deloitte. Du får personlig rådgivning af en fast kontaktperson, og de har en solid kompetence inden for vores branche. Deloitte tilbyder et uforpligtende og gratis systemtjek af dit bogføringsprogram og har kendskab til alle gængse bogføringssystemer bl.a. WinKAS Pro, som også er med i vores fordelsprogram. ADVOKAT Via telefon kan du som medlem af NBL gratis kontakte vores team af dygtige advokater hos Hjerrild & Bisgaard og få juridisk rådgivning om personalesager, problemer med udlejer eller lignende. Er du ikke medlem af NBL, skriver vi naturligvis en regning til dig, hvis du kontakter vores advokat for bistand og rådgivning. FALCK HEALTHCARE Oplever du røveri, vold eller chikane i din butik, har du ret til psykologisk bistand gennem vores abonnement hos Falck Healthcare. Her er man døgnet rundt parat til at modtage dit opkald og kan rykke ud inden for fire timer. Ordningen gælder kun for indehaver af butikken, da ansatte er dækket af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. 46 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

45 SOMMERHUS Vores dejlige sommerhus i Hulsig ved Skagen kan lejes af alle medlemmer til en attraktiv pris, der ligger 50 pct. under markedsprisen. Det 103 m 2 store hus med plads til seks personer ligger kun 800 m fra vandet. Lej én uge i højsæsonen og evt. flere uger i lavsæsonen. Se ledige uger på vores website. ÅRBOG NBL udgiver hvert år et opslagsværk med vigtige informationer om løn, APV, egenkontrol, ansættelseskontrakter, erhvervs lejelov, funktionærloven mm. I Årbogen, der sendes til alle vores medlemmer i juli/august, finder du også telefonlister og annoncer fra vores nærmeste samarbejdspartnere og branchens leverandører. VIASAT Med NBLs aftale hos Viasat kan du få rabat på offentlig visning af Viasats kanaler i din butik. Dermed kan du på lovlig vis fremvise kampe fra Champions League, Premier League, Superligaen samt Formel 1 og meget mere. Prisen afhænger af størrelsen på dit TV, læs mere på vores website. NYHEDSMAIL OG WEBSITE På websitet finder du information om blandt andet lønsatser, love og medlemsfordele. Du kan også sætte brugt inventar eller måske din butik til salg under Køb og salg. Du kan desuden tilmelde dig nyhedsmail og modtage informationer, nyheder, tilbud og andet, der er relevant for dig og din butik. ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 47

46 FORSIKRING Som medlem af NBL kan du tegne skræddersyede forsikringer hos Købstædernes Forsikring og få konkurrencedygtige præmier. De er specialister inden for vores branche og lægger vægt på personlig betjening, et højt serviceniveau og god dækning. TELLER INTERNATIONALE BETALINGSKORT Vores gruppeaftale hos Teller betyder, at du får langt bedre vilkår, end hvis du stod alene. Du får meget lavere transaktionspriser, og du skal ikke betale det normale månedsabonnement på 80 kr. Vi sender dig materialer og transaktionssatser, når du har betalt dit NBL medlemskontingent. PROLØN WINKAS PRO KASSETERMINAL OG ØKONOMISTYRING Som medlem af NBL får du gratis oprettelse af din virksomhed og medarbejdere i ProLøn systemet samt gratis lønkørsel i op til to måneder, når du skifter fra et andet lønsystem. ProLøn er branchekendte, og de tilbyder alle de features, som et lønsystem skal kunne håndtere. Der er f.eks. mulighed for automatisk styring af ferie og feriefridage, afspadseringstimer, fritvalgskonto m.m. NBL samarbejder med WinKAS A/S, der udvikler og forhandler bogførings- og administrationssystemet WinKAS Pro. Det er nemt og hurtigt at bruge for dig og dine ansatte, og den kompetente supportafdeling kan træffes alle dag- og aftentimer. Revisionsselskabet Deloitte, som NBL samarbejder med, har også kendskab til WinKAS Pro. 48 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

47 BOGFØRING SLIP FOR ADMINISTRATIONEN OG FÅ TID TIL DET VÆSENTLIGE BRÆNDSTOF RABAT PÅ BRÆNDSTOF HOS SHELL OG Q8 Gennem samarbejdet med ITD servicepartner tilbyder NBL bogføringsservice. Vil du gerne skære ned på det administrative bøvl for bedre at kunne bruge dine ressourcer på det, du er bedst til? Så læg arbejdet med de mest tidskrævende regnskabsmæssige opgaver over til vores professionelle bogholdere. Vi har gennem vores samarbejde med ITD Servicepartner gjort det muligt for dig at opnå rabat på benzin og diesel, når du tanker. Du kan bestille tankkort hos os fra Shell og Q8. På månedsbasis samles alle dine køb, og du modtager en faktura med det endelige beløb med rabatten inkluderet. TELEFONI RABAT HOS DE STORE TELESELSKABER Vi kan gennem vores samarbejde med ITD tilbyde et gratis teletjek, hvor vi tjekker dine fakturaer. Hermed kan vi sikre os, at du får dækket de behov for telefoni og internet, der måtte være i din virksomhed til den bedste pris, da vores dygtige konsulenter har et godt overblik over telejunglen. BILLIG STRØM RABAT MED NORSK ELKRAFT NBL har gennem aftalen med ITD Servicepartner et tæt samarbejde med Norsk Elkraft Danmark A/S. Du kan vælge mellem tre forskellige aftaler, der er udviklet med henblik på at give dig det produkt, du skal bruge og forhåbentlig til en bedre pris, end du betaler for din nuværende aftale. ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 49

48 BARSELLOVEN Kapitel 1 Formål 1 Formålet med denne lov er at sikre forældre ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption og at sikre forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til barseldagpenge under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption m.v. Kapitel 2 Afgrænsning af personkredsen, der har ret til fravær og barseldagpenge efter denne lov 2 Ret til fravær efter denne lov omfatter alle forældre. Stk.2. Dagpenge efter denne lov ydes i form af barseldagpenge til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Stk.3. Det er en betingelse for retten til barseldagpenge for de personer, som er nævnt i stk. 2, at personen opfylder beskæftigelseskravet efter 27 for lønmodtagere eller 28 for selvstændige erhvervsdrivende. Stk.4. Barseldagpenge, som lønmodtagere har ret til efter stk. 2 og 3, kan udbetales til arbejdsgivere, der har udbetalt løn under fraværet, jf. 39, stk. 1. Stk.5. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter særlige regler om barseldagpenge til søfarende. Kapitel 3 Ophold og beskatning her i landet 3 Retten til barseldagpenge er betinget af, at personen ved fraværsperiodens begyndelse har lovligt ophold her i landet eller efter EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger, er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Stk.2. Barseldagpenge kan dog udbetales under ophold i udlandet til en person, der er udsendt af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet til beskæftigelse i højst 1 år i udlandet, når den udsendtes indkomst kan beskattes i Danmark. Stk.3. Barseldagpenge kan endvidere udbetales til en person, der ved fraværsperiodens begyndelse opholder sig i udlandet i en periode, som der efter 27, stk. 3, eller 28, stk. 2, ses bort fra ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt. Stk.4. Personer, der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til barseldagpenge, selv om de ikke har ophold her i landet. Stk.5. En person, der ved starten af en fraværsperiode er berettiget til barseldagpenge i overensstemmelse med stk. 1-4, bevarer retten til barseldagpenge for den resterende del af denne periode, uanset hvor personen opholder sig. 4 Retten til barseldagpenge er betinget af, at den indkomst, der indgår i beregningsgrundlaget efter kapitel 8, kan beskattes i Danmark. Stk.2. Barseldagpenge kan dog udbetales til personer, hvis indkomst ikke er omfattet af stk. 1, når 1. indkomsten kan beskattes på Færøerne eller i Grønland og 2. de pågældende ikke har eller ikke længere har ret til barseldagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt efter lovgivningen for Færøerne og Grønland og de pågældende i øvrigt enten har ophold her i landet eller har ophold i Grønland eller på Færøerne og indtægten er erhvervet ved beskæftigelse her i landet eller på dansk skib. Stk.3. Personer, der efter EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til barseldagpenge, selv om deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark. Stk.4. Personer, der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til barseldagpenge, selv om deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark. Stk.5. Får en person, der har ret til barseldagpenge efter denne lov, udbetalt løn fra en udenlandsk arbejdsgiver i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, har arbejdsgiveren ret til refusion af barseldagpenge, jf Personer med ophold her i landet eller indkomst omfattet af 4, stk. 1, kan ikke opnå barseldagpenge, hvis de efter et andet lands lovgivning eller efter lovgivningen for Færøerne eller Grønland har ret til dagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt eller de efter EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring. Kapitel 4 Ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption Ret til fravær under graviditet 6 En kvinde har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet, når der skønnes at være 4 uger til fødslen. Stk.2. En gravid kvinde er berettiget til fravær inden 4-ugers-perioden før fødslen, hvis 1. det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret, eller 2. arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret eller graviditeten på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse. Stk.3. En kvinde har ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med forebyggende graviditetsundersøgelser, når disse skal finde sted i arbejdstiden. Ret til fravær i de første 14 uger efter fødslen 7 En moder har ret og pligt til fravær i de første 2 uger efter en fødsel. Herefter har hun ret til fravær i yderligere 12 uger. Stk.2. Faderen indtræder i moderens ret til fravær efter stk. 1, hvis moderen dør eller på grund af sygdom bliver ude af stand til at passe barnet. Stk.3. En fader har ret til fravær i 2 sammenhængende uger efter fødslen eller efter modtagelse af barnet i hjemmet eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen. Adoptanters ret til fravær i forbindelse med en adoption 8 Kommende adoptanter, der opholder sig i udlandet for at modtage et barn, har hver ret til fravær fra arbejdet i op til 4 uger før modtagelse af barnet. Retten til fravær forlænges i op til 4 uger, hvis opholdet i udlandet før modtagelsen af barnet bliver længere end 4 uger af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter. Stk.2. Barnet anses for modtaget, når de formelle betingelser for at rejse hjem med barnet er opfyldt. Stk.3. Det er en betingelse for ret til fravær efter stk. 1, at der er tale om en adoption, der er formidlet af en organisation, der er godkendt efter adoptionsloven, eller en privat fremmedadoption gennemført efter tilladelse fra Familiestyrelsen. Stk.4. Til kommende adoptanter, der skal modtage et adoptivbarn i Danmark, er der ret til fravær i op til 1 uge før modtagelse af barnet, hvis barnet ikke allerede har ophold i adoptanternes hjem. Det er en forudsætning, at adoptanterne af hensyn til barnet opholder sig på det sted, hvor barnet befinder sig, inden modtagelsen. Retten til fravær forlænges i op til 1 uge, hvis opholdet bliver længere end 1 uge af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter. Stk.5. Når de adoptionsundersøgende myndigheder har bestemt, at adoptanten eller den ene af de adopterende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet, har forældrene ret til fravær efter stk. 6 og 7. Stk.6. I de første 14 uger efter modtagelse af barnet har en af de adopterende forældre ad gangen ret til fravær bortset fra ret til samtidigt fravær i 2 sammenhængende uger. Retten til fravær efter stk. 7 kan påbegyndes inden for de første 14 uger efter modtagelse af barnet. 50 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

49 Stk.7. Stk.8. Efter den 14. uge efter modtagelse af barnet har adoptanter ret til fravær fra arbejdet under forældreorlov efter 9 og 10. Ved stedbarnsadoption af en registreret partners barn har adoptanten ret til fravær i 2 sammenhængende uger efter fødslen eller efter modtagelsen af barnet i hjemmet eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen, når adoptionen har retsvirkninger fra barnets fødsel. Efter den 14. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet i hjemmet har adoptanten ret til fravær efter 9 og 10. Hvis moderen dør eller på grund af sygdom bliver ude af stand til at passe barnet, indtræder adoptanten i moderens ret til fravær efter 7, stk. 1. Ret til fravær under forældreorlov 9 Efter den 14. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet har hver af forældrene ret til forældreorlov i 32 uger. Faderen har dog ret til at påbegynde forældreorloven inden for de første 14 uger efter fødslen. 10 Hver af forældrene har ret til at forlænge forældreorloven efter 9 fra 32 uger til 40 uger. Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende har ret til at forlænge forældreorloven efter 9 fra 32 uger til 46 uger. Ret til at genoptage arbejdet og til at udskyde fraværsret 11 Beskæftigede lønmodtagere har ret til at genoptage arbejdet og udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af fraværsretten efter 9. Retten til at udskyde fravær kan kun benyttes af den ene af forældrene. Det udskudte fravær skal, når det udnyttes, holdes i en sammenhængende periode. Den udskudte fraværsret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år. 12 Efter aftale med arbejdsgiveren kan en beskæftiget lønmodtager genoptage arbejdet helt eller delvis under fravær efter 6-11, jf. dog stk. 5. Stk.2. I forbindelse med aftale om delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter 7, 8, stk. 6 og 8, og 9 kan det aftales, at fraværsretten forlænges med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget. Stk.3. I forbindelse med aftale om genoptagelse af arbejdet på fuld tid under fravær efter 9 kan det aftales, at fraværsretten udskydes med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget. Stk.4. Udskudt fraværsret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år. Hvis en lønmodtager fratræder, inden den udskudte fraværsret er udnyttet, er retten til fravær betinget af, at lønmodtageren indgår aftale med den nye arbejdsgiver om den udskudte fraværsret. Stk.5. Retten til at genoptage arbejdet efter stk. 1 omfatter ikke moderens fravær i de 2 første uger efter fødslen. Fraværsret i særlige tilfælde 13 Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, har moderen ret til fravær i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. I tilfælde, hvor moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges fraværsretten, dog højst indtil 46 uger efter fødslen. Er barnet dødfødt, eller dør det inden den 32. uge efter fødslen, bevarer faderen retten til fravær efter 7, stk. 3. Tilsvarende bevarer den registrerede partner, der har stedbarnsadopteret barnet, retten til fravær efter 8, stk. 8, 1. pkt., hvis barnet er dødfødt eller dør inden den 32. uge efter fødslen. Stk.2. Hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet, har en af de adoptionssøgende forældre ret til fravær i 14 uger efter barnets død. 14 Hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes den periode, hvor der er ret til fravær. Stk.2. Såfremt arbejdet ikke genoptages ved indlæggelsen, forlænges den periode, hvor der er ret til fravær, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Fraværsretten kan dog højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge fraværsperioden gælder ikke forældrenes ret til fravær efter 7, stk. 3, eller adoptanters ret til samtidigt fravær efter 8, stk. 6 og 8. Stk.3. Hvis arbejdet fortsættes eller genoptages ved indlæggelsen, udsættes retten til fravær for den resterende periode til efter udskrivelsen. Det er en betingelse, at udskrivelsen finder sted inden 60 uger fra fødslen eller modtagelsen. Lønmodtageres pligt til at underrette arbejdsgivere om udnyttelse af retten til fravær 15 En kvindelig lønmodtager skal med 3 måneders varsel underrette arbejdsgiveren om forventet fødselstidspunkt, og om hun agter at udnytte retten til fravær før fødslen, jf. 6, stk. 1. Stk.2. En kvindelig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær i de første 14 uger efter fødslen, jf. 7, stk. 1, skal inden 8 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun vil genoptage arbejdet. Stk.3. En mandlig lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til fravær efter fødslen, jf. 7, stk. 3, skal senest 4 uger før fraværets forventede begyndelse underrette arbejdsgiveren herom og om længden af fraværet. Stk.4. En lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til forældreorlov, jf. 9 og 10, skal inden 8 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet underrette sin arbejdsgiver om tidspunktet for fraværets begyndelse og om længden heraf. Såfremt fraværsretten afholdes således, at lønmodtagerens fravær falder i flere perioder, skal underretningen omfatte påbegyndelsen og længden af senere fravær. Stk.5. Ved fravær efter 8 skal adoptanter så vidt muligt iagttage frister svarende til de i stk. 1-4 nævnte frister. Stk.6. En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi barnet er indlagt på sygehus inden for de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen i hjemmet, jf. 14, skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om indlæggelsen. Forældrene skal uden ugrundet ophold underrette deres arbejdsgivere om, hvornår barnet er modtaget i hjemmet efter indlæggelsen. Hvis barnet er modtaget, inden der er afgivet varsel efter stk. 2-5, forlænges fristen herfor med den tid, barnet har været indlagt. Hvis barnet modtages efter, at der er afgivet varsel efter stk. 2-5, bortfalder de afgivne varsler, og der skal varsles på ny inden 2 uger efter modtagelsen. Stk.7. En forælder, der indtræder i moderens ret til fravær efter 7, stk. 2, eller 8, stk. 8, skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver herom og om længden af fraværet. 16 En lønmodtager, der ønsker at udskyde mellem 8 og 13 uger af forældreorloven, jf. 11, skal underrette arbejdsgiveren herom senest 8 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Stk.2. En beskæftiget lønmodtager, der ønsker at udnytte retten til at holde orlov, der er udskudt efter 11, skal med 16 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår fraværet påbegyndes, og om længden heraf. Hvis lønmodtageren ikke varsler sit fravær rettidigt, kan fraværsretten først udnyttes, når det afgivne varsel er udløbet. 17 Lønmodtageren har ret til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis nyt varsel afgives inden udløbet af fristen for varsel efter 15, stk. 1-5, og 16. Lønmodtageren har ret til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis der indtræffer omstændigheder, som gør det urimeligt at opretholde fraværsretten som varslet. Kapitel 5 Ret til barseldagpenge under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption m.v. 18 Arbejdsgiveren udbetaler dagpenge under fravær fra arbejdet på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, jf. 6, stk. 3. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, i det omfang en pligt for arbejdsgiveren til at udbetale dagpenge eller anden passende ydelse følger af kollektiv overenskomst, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer. 19 Til personer, der opfylder betingelserne for ret til barseldagpenge, herunder beskæftigelseskravet for lønmodtagere i 27 eller for selvstændige erhvervsdrivende i 28, udbetaler Udbetaling Danmark barseldagpenge efter reglerne i dette kapitel under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption. ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 51

50 20 Ved fravær efter 6, stk. 1 og 2, og 7, 8, 13 og 14 udbetaler Udbetaling Danmark barseldagpenge beregnet efter kapitel Ved fravær under forældreorlov, jf. 9 og 10, har forældrene tilsammen ret til barseldagpenge beregnet efter kapitel 9 i 32 uger indtil 46 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Stk.2. Hvis fraværet forlænges efter 10, ophører dagpengeudbetalingen, når der i alt er udbetalt barseldagpenge til forældrene uden nedsættelse efter stk. 3 i 32 uger. Stk.3. Hvis forældrene anmoder Udbetaling Danmark herom, kan udbetalingen af barseldagpenge under fravær efter 10 dog udstrækkes, så de udbetales i 40 uger, ved at det ugentlige dagpengebeløb beregnet efter kapitel 9 nedsættes, således at den samlede dagpengeudbetaling højst udgør et beløb, der svarer til fulde barseldagpenge i 32 uger. For beskæftigede lønmodtagere og selvstændige kan udbetalingen af barseldagpenge under forældreorlov udstrækkes, så de udbetales i 46 uger. Stk.4. Nedsættelsen efter stk. 3, der skal omfatte barseldagpenge til begge forældre, sker fra det tidspunkt, som forældrene anmoder Udbetaling Danmark om, og fordeles på den resterende udstrakte dagpengeperiode. Stk.5. Efter at udbetaling af nedsatte barseldagpenge er begyndt, har forældrene ikke mulighed for helt eller delvis at genoptage arbejdet med den virkning, at den barseldagpengeret, der ikke udnyttes, senere kan udnyttes efter 23. Stk.6. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om ret til dagpenge efter stk. 1, når kun den ene af forældrene er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. 22 Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan genoptage arbejdet helt eller delvis i de perioder, hvor der er ret til barseldagpenge efter 20 og 21. Dette gælder dog ikke for en moder i de 2 første uger efter fødslen. Stk.2. Der udbetales ikke barseldagpenge for uger, hvor arbejdet er genoptaget på fuld tid. Stk.3. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter regler om udbetaling af barseldagpenge for uger, hvori arbejdet er genoptaget delvis. 23 Ved delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter 7, 8, stk. 6 og 8, og 9 kan retten til barseldagpenge, i det omfang denne ikke udnyttes af den anden forælder, forlænges med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget, og udbetales under senere fravær, jf. dog 21, stk. 5. Stk.2. Ved genoptagelse eller påbegyndelse af arbejde under fravær efter 9 kan retten til barseldagpenge, i det omfang denne ikke udnyttes af den anden forælder, udskydes med den tid, hvor arbejdet er genoptaget, og udbetales under senere fravær, jf. dog 21, stk. 5. Stk.3. Retten til barseldagpenge under senere fravær er betinget af, at dagpengemodtageren opfylder beskæftigelseskravet i 27 eller 28, når den udskudte orlov skal holdes. Stk.4. Retten til barseldagpenge under senere fravær er endvidere betinget af, at ansøgeren er i beskæftigelse umiddelbart forud for fraværsperioden. Stk.5. Retten til barseldagpenge under senere fravær bortfalder, når barnet fylder 9 år. 24 Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om ret til dagpenge efter 18-23, herunder regler om, hvorledes barseldagpengene fordeles mellem barnets forældre. Optjening af ret til ferieydelse under barsel 25 Når der udbetales barseldagpenge under fravær efter 7, stk. 1 eller 2, 8, stk. 6, 1. pkt., eller 8, stk. 8, optjenes der ret til ferieydelse. Ferieydelsen udbetales i det efterfølgende ferieår. Stk.2. Denne ret gælder ikke, i det omfang der i den i stk. 1 nævnte periode optjenes ret til 1. løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven, kollektiv overenskomst m.v., 2. feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som minimum svarer til dagpengesatsen efter 35, stk. 1, eller Stk.3. Stk.4. Stk feriedagpenge med ret til udbetaling i det efterfølgende ferieår efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelseskravet, jf. 27, finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af ferieydelse efter denne bestemmelse ved påbegyndelsen af ferien i det efterfølgende ferieår. 33, stk. 1, og 35 finder tilsvarende anvendelse ved beregning af ferieydelse efter denne bestemmelse. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse. Ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn 26 Forældre med alvorligt syge børn under 18 år har ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed. Stk.2. Det er en betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det. Stk.3. Kravet i stk. 2 om en sygeperiode på 12 dage eller mere gælder ikke ved hospitalsophold for børn af enlige forsørgere, der har ret til ordinært børnetilskud efter 2, nr. 1 eller 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Stk.4. Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde beslutte, at der til barnets forældre kan ydes et højere dagpengebeløb end fastsat i 35, stk. 1. Stk.5. Der kan højst ydes dagpenge i medfør af stk. 1 i 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder. Stk.6. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter nærmere regler om betingelserne for udbetaling af dagpenge til forældre med alvorligt syge børn under 18 år, herunder regler om, hvorledes dagpengene fordeles mellem barnets forældre. Kapitel 6 Beskæftigelseskrav 27 En lønmodtager har ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, når den pågældende 1. har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer, 2. ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter denne lov, 3. ville have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter denne lov. 4. inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, 5. er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller 6. er ansat i et fleksjob efter 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk.2. I opgørelsen af 13-ugers-perioden i stk. 1, nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodtageren har 1. arbejdet som lønmodtager, 2. arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager og med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter 28, 3. modtaget dagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge efter denne lov, 4. modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, 5. modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 6. afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse, 7. modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond eller 8. været omfattet af en arbejdskonflikt. Stk.3. Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et 52 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

51 handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov er ydet vederlag ved pasning af døende eller efter denne lovs 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn. 28 Retten til barseldagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende er betinget af, at der inden for de sidste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager. Stk.2. Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov er ydet vederlag ved pasning af døende eller efter denne lovs 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn. Stk.3. En selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har uanset kravet i stk. 1 ret til barseldagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende. 29 Betingelsen for udbetaling af barseldagpenge er, at beskæftigelseskravet i 27 eller beskæftigelseskravet i 28 er opfyldt ved påbegyndelse af en fraværsperiode. Stk.2. Der kan dog udbetales barseldagpenge fra det tidspunkt, hvor en person efter fraværets påbegyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er nævnt i 27, stk. 1, nr. 2 og 3. Stk.3. Ved opgørelse af beskæftigelseskravet efter stk. 1 medregnes perioder, hvor en kvinde på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har måttet ophøre med arbejdet inden 4 uger før fødslen eller det efter en lægelig bedømmelse skønnes nødvendigt, at kvinden var skånet for arbejde. Stk.4. Betingelserne i stk. 1 gælder ikke for udbetaling af dagpenge under forebyggende graviditetsundersøgelser efter 18. Kapitel 7 Den dagpengeberettigedes ansøgning om barseldagpenge 30 Ved anmodning om barseldagpenge efter 20 i forbindelse med fravær før 4 uger før forventet fødsel, jf. 6, stk. 2, skal fraværet anmeldes og dokumenteres. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom. Stk.2. Anmodning om barseldagpenge efter skal for andre end et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse. Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tidspunkt, skal anmodning om barseldagpenge indgives senest 8 uger efter 1. fraværsdag i denne periode. Stk.3. Har arbejdsgiveren udbetalt løn under fraværet, skal lønmodtagerens anmodning om barseldagpenge efter ophør af lønudbetalingen indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter, at udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt. Stk.4. Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ønsker at ansøge om barseldagpenge efter 20 eller 21, skal senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse anmelde fraværet til arbejdsløshedskassen. Stk.5. Senest 1 uge efter modtagelsen af en anmeldelse efter stk. 4 skal arbejdsløshedskassen anmelde fraværet via Nemrefusion til Udbetaling Danmark, der herefter udsender et underretningsbrev til det ledige medlem med de modtagne oplysninger. Stk.6. Det ledige medlem skal senest 8 uger efter at have modtaget underretningsbrevet efter stk. 5 anmode Udbetaling Danmark om barseldagpenge. Stk.7. Er anmodningen indgivet efter fristerne i stk. 2, 3 eller 6, eller er anmeldelsen sket efter fristen i stk. 4, bortfalder retten til barseldagpenge for den periode, der ligger før anmodningen eller anmeldelsen. Stk.8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde anmodninger efter stk. 2, 3 og 6 skal indgives, og om dispensation fra fristen i stk. 2, hvis de fastsatte regler kan føre til overskridelse af denne frist. Stk Anmodning om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn efter 26 skal indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter første fraværsdag. Indgives anmodningen efter denne frist, bortfalder retten til barseldagpenge for den periode, der ligger før anmodningen. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde ansøgning efter stk. 1 skal indgives, og om dispensation fra fristen i stk. 1, hvis de fastsatte regler kan føre til en overskridelse af denne frist. Kapitel 8 Beregningsgrundlaget for barseldagpenge 32 Barseldagpenge ydes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt, jf. stk. 2, og selvstændig erhvervsindtægt. Stk.2. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter regler om, hvilke indtægter der skal henregnes til lønindtægt, og hvilke indtægter der skal henregnes til selvstændig erhvervsindtægt, og om beregning af barseldagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved selvstændig virksomhed, herunder om anvendelse af indtægtsoplysninger fra skatteforvaltningen. 33 Barseldagpenge til lønmodtagere, der er fraværende, beregnes på grundlag af det ugentlige timetal og den timefortjeneste, som lønmodtageren ville have haft under fraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Hvis denne indtægt i det enkelte tilfælde ikke er egnet til beregning af barseldagpenge, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger før fraværets begyndelse. Stk.2. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter regler om, 1. i hvilke tilfælde den gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger kan anvendes, jf. stk. 1, 2. i hvilke tilfælde der kan anvendes andre beregningsperioder end fastsat i nr. 1, og 3. at reglerne i stk. 1 og 35, stk. 1, kan fraviges for lønmodtagere med skiftende arbejdstid. Stk.3. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter regler om udbetaling af barseldagpenge for uger, hvori arbejdet er genoptaget delvis. 34 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af dagpenge efter denne lov til personer ansat i fleksjob og selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren fastsætter ligeledes regler om beregning af dagpenge efter denne lov, hvis ansættelsen ophører i en orlovsperiode. Kapitel 9 Barseldagpengenes størrelse 35 Barseldagpenge til lønmodtagere efter 33 kan ikke udgøre mere end kr. om ugen og ikke mere pr. time end dette beløb divideret med den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. Stk.2. Medmindre andet er oplyst, udbetales barseldagpenge til lønmodtagere efter en 5-dages-uge med lige store andele pr. dag. 36 Barseldagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke havde modtaget dagpenge efter denne lov. 37 Barseldagpenge til selvstændige erhvervsdrivende kan pr. uge ikke udgøre mere end det beløb, der er nævnt i 35, stk. 1. Er der tegnet en frivillig sikring efter reglerne i kapitel 16 i lov om sygedagpenge, udgør barseldagpengene mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i 35, stk. 1. Stk.2. Til selvstændige erhvervsdrivende udbetales barseldagpenge efter en 5-dages-uge fra mandag til fredag med lige store andele pr. dag. Stk.3. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter regler om udbetaling af barseldagpenge for uger, hvori arbejdet er genoptaget delvis. Regulering af barseldagpengebeløb 38 Det dagpengebeløb, der er nævnt i 35, stk. 1, reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten, ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 53

52 efter lov om en satsreguleringsprocent og efter 38 a. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med fem. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering. 38 a Ved den i 38 nævnte årlige regulering anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 2. Stk.2. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene udgør procentsatsen 0,75. Kapitel 10 Refusion og finansiering m.v. Arbejdsgivers ret til refusion af barseldagpenge 39 En arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de barseldagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra Udbetaling Danmark vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn under fraværet. Stk.2. Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles barseldagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til. Stk.3. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær efter 6, stk. 2, skal for at kunne gøre et refusionskrav gældende, jf. 40, stk. 2, anmelde fraværet og dokumentere retten til fravær. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom. Anmeldelse af refusionskrav 40 En arbejdsgiver, der efter 39 er berettiget til refusion af barseldagpenge, skal anmelde refusionskravet via Nemrefusion til Udbetaling Danmark. Stk.2. Arbejdsgiverens anmodning om refusion for løn udbetalt i forbindelse med fravær på grund af graviditet, barsel og adoption og ved pasning af alvorligt syge børn efter 26 skal indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter en orlovsperiodes udløb. Indgives anmodning efter denne frist, bortfalder retten til refusion for denne periode. Stk.3. En orlovsperiode anses for udløbet, når der i 1 uge ikke har været fravær, der berettiger til refusion. Stk.4. Udbetaling Danmark kan dog udbetale refusion, når overskridelse af fristen i stk. 2 skyldes driftsforstyrrelser hos Nemrefusion af et omfang og en varighed, der har afskåret arbejdsgiveren fra at anmelde rettidigt. Stk.5. Der kan ikke ydes refusion for løn eller dagpenge udbetalt i forbindelse med fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser. Stk.6. Ved anmeldelse af refusionskrav skal lønmodtageren orienteres om de oplysninger, som arbejdsgiveren har givet til Udbetaling Danmark ved anmeldelsen af refusionskravet. En lønmodtager, der ikke er enig i det af arbejdsgiveren oplyste, skal gøre Udbetaling Danmark opmærksom herpå. Stk.7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde arbejdsgiverens refusionskrav skal anmeldes til Udbetaling Danmark. VI GØR DET NEMT FOR DIG! Hos ProLøn får du gratis oprettelse af din virksomhed! Vi sørger for at: Overføre til Skat, Atp, pension og eindkomst Indberette feriepenge til FerieKonto Håndtere fritvalgskonto Du altid har kontakt til kompetente lønkonsulenter, der kender din branche Du altid får hjælp via vores gratis hotline Marlene Poulsen og Susanne Lauritzen, ProLøn A/S ProLøn er et professionelt firma, som yder en utrolig høj service. Vi kan uden tøven stå inde for lønservicebureauet og være ambassadører over for de kiosker og nærbutikker, vi repræsenterer i hele Danmark. Martin Schjøth, administrerende direktør, NBL Det er nemt at skifte! Ring til os, vi guider dig på vej og er her for at hjælpe. Marlene Poulsen og Susanne Lauritzen ProLøn A/S Tronholmen Randers SØ Tlf

53 DET STÆRKESTE HOLD - MED HELT NYE SPILLERE - ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 55 ROYAL UNIBREW CALL CENTER TLF

54 LOV OM UNGES ARBEJDE 1 Bekendtgørelsen omfatter beskæftigelse af unge under 18 år ved arbejde for en arbejdsgiver, jf. lov om arbejdsmiljø 59, herunder arbejde i arbejdsgiverens private husholdning og arbejde i familievirksomheder, dvs. arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden. 2 Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på lejlighedsvist eller kortvarigt arbejde, der udføres i arbejdsgiverens private husholdning, og arbejde i familievirksomheder, når dette arbejde hverken er skadeligt eller farligt for de unge. Det skal gennem grundig oplæring og effektivt tilsyn sikres, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. 3 For så vidt der findes skærpede bestemmelser om unges beskæftigelse, herunder højere aldersgrænser for visse former for arbejde, i andre regler, gælder disse bestemmelser forud for denne bekendtgørelse. 4 Ved enhver beskæftigelse af unge, som er under 18 år, skal der, ved valg af arbejdsopgaver og ved arbejdets tilrettelæggelse, drages omsorg for, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. 5 Arbejdsgiveren iværksætter foranstaltninger efter 4, jf. 4, 6, 6 a - 6 c og 22, nr. 1, i bekendtgørelse om arbejdets udførelse, på baggrund af en vurdering af de risici arbejdet frembyder for de unge, idet der især skal tages hensyn til de særlige risici, der skyldes deres manglende erfaring, manglende bevidsthed om risici samt det forhold, at de endnu ikke er fuldt udviklede. Der skal endvidere tages hensyn til de fysiske, biologiske, kemiske samt psykiske påvirkninger, på såvel kort som langt sigt, som de unge kan blive udsat for. 6 Arbejdsgiveren skal sørge for, at de unge får grundig oplæring og instruktion, således at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsgiveren skal herunder gøre de unge bekendt med de foranstaltninger, der er truffet med hensyn til deres sikkerhed og sundhed. Stk. 2. Hvor der skal findes brugsanvisninger vedrørende stoffer og materialer, tekniske hjælpemidler m.v. til brug for de ansatte under arbejdet, skal arbejdsgiveren sørge for, at de unge er fortrolige med de oplysninger, der fremgår af brugsanvisningen. Stk. 3. Arbejdet skal udføres under effektivt tilsyn af en person, der er fyldt 18 år og har fornøden indsigt i arbejdets art. Tilsynet skal tilpasses arbejdets art. 7 Arbejdsgiveren skal inddrage medarbejderne og sikkerhedsorganisationen, i det omfang denne findes, i planlægning, gennemførelse og kontrol af sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold vedrørende de unges arbejde. 8 Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge under 18 år underrette kommunen med henblik på tilbud om uddannelsesvejledning. Underretningen skal ske, når de unge har været fuldtidsbeskæftiget i en sammenhængende periode på 3 måneder. Der skal ikke foretages underretning for unge, hvis beskæftigelse indgår i en uddannelse. 9 Unge under 18 år må ikke beskæftiges ved de i nævnte former for arbejde, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat. 10 Arbejde, der udføres af unge, som er fyldt 15 år, og som indgår som et nødvendigt led i en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er reguleret ved lov eller i henhold til lov, er undtaget fra forbudene i 11, stk. 1, 12, stk. 1, 15 og 16 i det omfang dette er nødvendigt for den konkrete uddannelses gennemførelse. Stk. 2. Stk. 3. For arbejde, der udføres efter uddannelsens afslutning, gælder samme undtagelser, i det omfang de er nødvendige for de unges beskæftigelse i faget. Stk. 1 og stk. 2 gælder dog ikke arbejdsprocesser, hvor der er fare for eksplosion, eller arbejde, som indebærer håndtering af udstyr til produktion, opbevaring eller anvendelse af komprimerede, flydende eller opløste gasser, arbejde under høje lufttryk, eller arbejde der kan medføre kvælningsfare i ilt/oxygenfattig atmosfære. 11 Unge må ikke beskæftiges med de tekniske hjælpemidler, anlæg eller arbejdsprocesser, der er angivet i bilag 1, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 2. Unge må ikke beskæftiges med arbejde af tilsvarende farlighed, som nævnt i bilag 1. Stk. 3. Unge, som er fyldt 16 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, må dog beskæftiges med de tekniske hjælpemidler og anlæg, der er angivet i bilag 2. Stk. 4. Unge, som er fyldt 15 år, må i familievirksomheder, herunder i landbrugsvirksomheder, beskæftiges med det arbejde, der er angivet i bilag 3, når der er givet grundig oplæring og instruktion, og den unge er under opsyn. 12 Unge må ikke beskæftiges med eller på anden måde udsættes for påvirkninger fra de stoffer og materialer, der er angivet i bilag 4, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, kan beskæftiges ved arbejdsprocesser, hvori de stoffer og materialer, der er nævnt i bilag 4, indgår, hvis processerne befinder sig i lukkede systemer, eller de unge på anden lignende måde er sikret mod påvirkningerne. Stk. 3. Unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, må dog inden for landbrug og på rengøringsområdet beskæftiges med de former for arbejde, der er nævnt i bilag Unge må ikke udsættes for fysiske belastninger, der på kort eller langt sigt er skadelige for deres sundhed eller udvikling, og unødige fysiske belastninger samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser skal undgås, jf. bilag 6, nr. 6), 9), 10), og 11). 14 Unge må ikke deltage i egentlige pengetransporter. Stk. 2. Ved arbejde i åbningstiden i bagerbutikker, kiosker, grillbarer, videobutikker, netcafér, servicestationer og lignende må unge ikke beskæftiges mellem kl og kl på hverdage og mellem kl og kl på lørdage, søn- og helligdage, medmindre de unge arbejder sammen med en person over 18 år. Stk. 3. Ved arbejde omfattet af stk. 2, og hvor arbejdet foregår i et storcenter, må unge dog beskæftiges alene eller sammen med andre unge inden for storcentrets almindelige åbningstid mellem kl og kl på hverdage og mellem kl og kl på lørdage, søn- og helligdage, hvis der i storcentret i disse perioder enten foretages hyppig patruljering af sikkerhedsvagter, eller hvis arbejdet i butikken foregår under anden form for overvågning. Stk. 4. Ved arbejde, hvor unge beskæftiges i åbningstiden i butikker, der er isoleret beliggende i et område uden almindelig færdsel, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Ved arbejde i øvrigt, der indebærer en særlig risiko for vold, må unge ikke beskæftiges, medmindre de unge arbejder sammen med en person over 18 år. 15 Unge må ikke beskæftiges med arbejde, der er forbundet med risiko for ned- eller sammenstyrtning, før faren er effektivt imødegået ved tekniske foranstaltninger, der ikke indebærer brug af personlige værnemidler. 56 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

55 16 Unge må ikke beskæftiges med arbejde, hvor de udsættes for de andre sikkerheds- og sundhedsmæssige farer, der er angivet i bilag 6. Stk. 2. Unge må ikke beskæftiges med arbejde af tilsvarende farlighed, som nævnt i bilag Arbejdstiden for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, må ikke overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne, der er beskæftiget i samme fag. Stk. 2. Arbejdstiden må endvidere ikke overstige 8 timer om dagen og 40 timer om ugen. Når den daglige arbejdstid er på 8 timer, skal den ligge samlet, jf. dog I særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt på grund af arbejdets karakter, kan arbejdstiden for unge, som er beskæftiget i landbruget, overstige 8 timer om dagen og 40 timer om ugen, jf. dog 22, 24 og 25. Stk. 2. Den ugentlige arbejdstid må dog aldrig overstige 48 timer i gennemsnit over en 4 måneders periode. 19 Hvis de unge arbejder som led i en uddannelse, skal den tid, de unge bruger på undervisning, medregnes til den daglige og ugentlige arbejdstid, jf Hvis unge arbejder for flere arbejdsgivere, skal arbejdstiden lægges sammen, jf Hvis den daglige arbejdstid overstiger 4½ time, skal de unge have en pause på mindst 30 minutter. Pausen skal være passende beliggende og om muligt sammenhængende. 22 Unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, må ikke arbejde i tidsrummet mellem kl og kl. 6.00, jf. dog I værksteder, som hører til konditorier, brød- og kagebagerier, samt ved staldarbejde inden for landbruget, må unge arbejde fra kl Stk. 2. I kontorer, samt butikker, servicestationer og lignende må unge arbejde indtil kl Stk. 3. I teatre, biografer, cirkus, koncertsteder og lignende underholdningssteder må unge assistere ved forestillingers afholdelse indtil kl Stk. 4. I restauranter, hoteller, grillbarer og lignende må unge arbejde indtil kl Der henvises endvidere til restaurationslovens regler om unges arbejde på serveringssteder, hvor der udskænkes stærke drikke. Stk. 5. Ved udbringning af dagblade kan arbejdet tidligst begynde kl Unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet. 25 Inden for hver periode på 7 døgn skal unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, have 2 sammenhængende fridøgn, jf. dog Stk. 2. Hvis det ikke er muligt at lægge de to fridøgn i sammenhæng, skal det ene fridøgn ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Stk. 3. Et af disse fridøgn skal normalt omfatte søndagen. 26 Hvis det er påkrævet og foreneligt med hensynet til den unges alder, udvikling og helbredstilstand, samt indvirkning på skolegang og uddannelse, kan de ugentlige fridøgn udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere ved arbejde, der udføres inden for landbrug og inden for hospitaler eller lignende institutioner. 27 Hvis det er foreneligt med hensynet til den unges alder, udvikling og helbredstilstand, samt indvirkning på skolegang og uddannelse, kan det ene ugentlige fridøgn omlægges ved landbrugsarbejde. Stk. 2. Ved omlægning af fridøgnet skal dette lægges i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. 28 Når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden, kan bestemmelserne i 17, 21 og 22, fraviges i det omfang, det er nødvendigt, og der ikke er voksne arbejdstagere til rådighed, indtil regelmæssig drift er genoprettet. Fravigelsen skal noteres og kunne dokumenteres. Beskæftigelse af unge, som er år, eller som er omfattet af undervisningspligten 29 Unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke beskæftiges ved arbejde, jf. dog 30 og 31 samt Unge, som er fyldt 13 år, må kun beskæftiges med de former for lettere arbejde, som er nævnt i bilag 7 og 8. Det er en forudsætning, at arbejdet ikke indebærer fare for de unges sikkerhed og sundhed. Stk. 2. De unge må ikke beskæftiges med eller være i farlig nærhed af maskiner, medmindre det er ufarlige husholdnings- eller kontormaskiner. Stk. 3. De unge må ikke beskæftiges med eller være i farlig nærhed af farlige stoffer og materialer. Dette gælder alle farlige stoffer og materialer, herunder dem der er nævnt i bilag Unge, der er fyldt 13 år, må, under kortvarig erhvervspraktik, med det formål at opnå arbejdskendskab, udføre andre lignende former for arbejde end nævnt i bilag 7 under forudsætning af, at arbejdet ikke indebærer fare for de unges sikkerhed og sundhed. Stk. 2. Unge, der er fyldt 14 år, må, under kortvarig erhvervspraktik, med det formål at opnå arbejdskendskab, udføre andet arbejde end det i stk. 1 nævnte under forudsætning af, at arbejdet ikke indebærer fare for de unges sikkerhed og sundhed. 30, stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse. Stk. 3. Tilsvarende gælder for unge, der er fyldt 14 år, og som deltager i kombinationsforløb, hvor teoretisk undervisning kombineres med praktik. 32 Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge, der er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, gøre de unges forældre eller værge bekendt med beskæftigelsen, herunder arbejdstidens længde, samt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet, og de foranstaltninger, der er truffet vedrørende sikkerhed og sundhed. 33 Den daglige arbejdstid må for unge, som er år, eller som er omfattet af undervisningspligten, ikke overstige 2 timer på skoledage og 7 timer på andre dage end skoledage. Når den daglige arbejdstid er på 7 timer, skal den ligge samlet. Stk. 2. Den samlede ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage og 35 timer i andre uger end skoleuger. Stk. 3. Dog må unge, som er fyldt 15 år, men som stadig er omfattet af undervisningspligten, arbejde i 8 timer på andre dage end skoledage og 40 timer i uger, som er skolefri. Når den daglige arbejdstid er på 8 timer, skal den ligge samlet. 34 Unge, som er omfattet af undervisningspligten, men som har fået tilladelse til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse, må arbejde i indtil 8 timer dagligt og 40 timer om ugen. Det samme gælder for unge, som er i erhvervspraktik, jf Den samlede arbejdstid for unge, som er under 15 år, men som ikke er omfattet af undervisningspligten, må ikke overstige 7 timer om dagen og 35 timer om ugen gælder tilsvarende for unge, som er år, eller som er omfattet af undervisningspligten. 37 Unge, som er år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke arbejde i tidsrummet mellem kl og kl Unge, som er år, eller som er omfattet af undervisningspligten, skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 14 timer i døgnet. 39 Unge, som er år, eller som er omfattet af undervisningspligten, skal inden for hver uge have 2 sammenhængende fridøgn. Stk. 2. Hvis det ikke er muligt at lægge de to fridøgn i sammenhæng, skal det ene fridøgn ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Stk. 3. Et af disse fridøgn skal normalt omfatte søndagen. 40 Unge, som er omfattet af undervisningspligten, skal så vidt muligt have en hel arbejdsfri periode i løbet af skolesommerferien. ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 57

56 om aldersgrænser for adgang til arbejde, arbejdstid, hviletid og fridøgn, kan fraviges ved unges deltagelse i kulturelle eller lignende aktiviteter, i det omfang det er foreneligt med arbejdsmiljølovens 60, stk Hvileperiodens beliggenhed skal følge de voksnes for unge, der deltager eller medvirker i kulturelle eller lignende aktiviteter. 43 Unge, som er fyldt 13 år, må medvirke ved kulturelle eller lignende aktiviteter, hvis det ikke er til fare for deres sikkerhed eller sundhed. Der skal tages særlig hensyn til den unges alder, helbredstilstand, udvikling og skolegang. 44 Politiet kan efter ansøgning i hvert enkelt tilfælde tillade, at børn under 13 år erhvervsmæssigt optræder, deltager eller medvirker i kulturelle og lignende aktiviteter, herunder sportsaktiviteter, teaterforestillinger, varietéforestillinger, koncerter, cirkusforestillinger, radio og tv, eller medvirker ved optagelse af film eller reklamefilm. Stk. 2. Sådan tilladelse må kun meddeles, når barnets medvirken i den pågældende kulturelle aktivitet skønnes forsvarlig. Der skal især tages hensyn til barnets alder, helbredstilstand og miljø, dets skolegang, arten og hyppigheden af dets medvirken, den til forberedelse, prøver og optræden nødvendige daglige arbejdstid, arbejdsstedet samt engagementets varighed. Stk. 3. Tilladelse meddeles af politimesteren i den politikreds, hvor den pågældende kulturelle aktivitet finder sted, eller den pågældende filmproducent har forretningslokale, i København af politidirektøren. Stk. 4. Skal barnet medvirke i forestillinger, der gives af et omrejsende teaterselskab, cirkus eller lignende, eller i en filmoptagelse, der iværksættes af en udenlandsk filmproducent, meddeles tilladelsen af politimesteren i den politikreds, hvor den første forestilling finder sted. 45 Tilladelsen skal angive det tidsrum inden for døgnet, hvor barnet må beskæftiges, således at barnet får tilstrækkelig nattehvile og lejlighed til at passe skoleundervisningen. For tilladelsen kan i øvrigt fastsættes sådanne vilkår, som i det enkelte tilfælde findes påkrævede. 46 Politiet fører det almindelige tilsyn med overholdelsen af foranstående bestemmelser og af vilkår, der er opstillet i tilladelser i henhold hertil. 47 Direktøren for Arbejdstilsynet kan tillade fravigelser fra kapitel 3 for bestemte fag og faglige områder, eller i enkelttilfælde, når forholdene gør det rimeligt og fuldt forsvarligt, og i det omfang, det er foreneligt med Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen. 48 Direktøren for Arbejdstilsynet kan fastsætte en lavere aldersgrænse end 18 år for unges beskæftigelse ved stoffer og materialer omfattet af 12, hvis de unge har gennemgået en af direktøren for Arbejdstilsynet godkendt uddannelse og, i det omfang, det er foreneligt med Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen. Stk. 2. Hvis der fremkommer oplysninger om en særlig risiko ved andre stoffer og materialer end de i 12 nævnte, kan direktøren for Arbejdstilsynet bestemme, at disse stoffer og materialer skal være omfattet af denne bestemmelse. 49 Direktøren for Arbejdstilsynet kan efter høring af det stedlige politi kun tillade fravigelse fra bestemmelsen i 14, stk. 2, om unges alenearbejde, hvis arbejdsgiveren godtgør, at arbejdsforholdene er sikre, under hensyntagen til bl.a. arbejdsstedets beliggenhed, arbejdsstedets indretning og de trufne sikkerhedsforanstaltninger. I tilladelsen skal angives, inden for hvilke tidspunkter, den unge må arbejde alene. 51 Direktøren for Arbejdstilsynet kan tillade fravigelser fra hvileperiodens varighed og beliggenhed for unge, der er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, når særlige forhold gør det rimeligt og fuldt forsvarligt. Fravigelsen kan ske ved arbejde, der foregår inden for 1. hospitaler eller lignende institutioner, 2. landbruget, 3. turist, hotel- og restaurationssektoren og 4. aktiviteter, der er kendetegnet ved flere kortere arbejdsperioder i løbet af dagen. Stk. 2. Der skal gives den unge tilsvarende frihed senere. 52 Direktøren for Arbejdstilsynet kan tillade, at de ugentlige fridøgn, jf. 25 og 39, nedsættes for fag eller faglige områder, eller når særlige arbejdsformer gør en nedsættelse nødvendig. Der skal dog altid gives mindst 36 timers frihed i sammenhæng inden for hver periode af 7 døgn. Stk. 2. Direktøren for Arbejdstilsynet kan tillade, at de ugentlige fridøgn omlægges for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, når særlige arbejdsformer gør en omlægning nødvendig. Omlægning kan ske ved arbejde, der foregår inden for 1. hospitaler eller lignende institutioner, 2. landbruget, 3. turist, hotel- og restaurationssektoren og 4. aktiviteter, der er kendetegnet ved flere kortere arbejdsperioder i løbet af dagen. Stk. 3. Der skal gives de unge tilsvarende frihed senere. 53 Direktøren for Arbejdstilsynet kan tillade, at unge, som er fyldt 13 år, udfører andre lignende former for arbejde end nævnt i bilag 7, når det skønnes rimeligt og forsvarligt. Klageadgang 54 Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages efter 81 i lov om arbejdsmiljø. Straf 55 Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1. overtræder 4, 5, 6, 8, 9, 11, stk. 1-2, 12, stk. 1-2, 13, 15, 16, 29, 30, 32, 2. lader arbejde udføre i strid med 2, 10, 11, stk. 3-4, 12, stk. 3, 14, kapitel 4, 31, 33-35, 37-40, 42-43, eller leder eller fører tilsyn med sådant arbejde, 3. undlader at efterkomme påbud eller forbud, der er meddelt for overtrædelse af bekendtgørelsens bestemmelser, eller 4. tilsidesætter vilkår for tilladelser i henhold til bekendtgørelsen. Stk. 2. For overtrædelse af 4, 5, 6, stk. 3, 11, stk. 1, 12, stk. 1, 13, 14, 15, 16, stk. 1, 29, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 4. Når unge under 18 år beskæftiges i strid med bestemmelserne i denne bekendtgørelse, kan forældremyndighedens indehavere straffes med bøde, såfremt arbejdet er foregået med deres viden. Bilag er udeladt. 50 Direktøren for Arbejdstilsynet kan tillade fravigelser for fag eller faglige områder fra forbudet i 22 mod arbejde mellem kl og kl for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, når særlige forhold gør det rimeligt og fuldt forsvarligt. Der kan dog ikke dispenseres for tidsrummet mellem kl og kl ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

57 VÆR OPMÆRKSOM PÅ REGLERNE FOR DE HELT UNGE I JOB Bekendtgørelsen deler de unge ind i tre hovedkategorier: Børn og unge under 13 år. Denne gruppe må som udgangspunkt ikke udføre arbejde for en arbejdsgiver. De årige samt ældre unge, der stadig er undervisningspligtige. Denne gruppe må udføre det arbejde for en arbejdsgiver, der er tilladt i bilag 7 til bekendt gørelsen. I denne vejledning refereres til denne gruppe som årige samt omfattet af undervisningspligten. De årige, der ikke er undervisningspligtige. Denne gruppe må udføre alt arbejde for en arbejdsgiver, der ikke er forbudt ifølge bekendtgørelsen. For denne gruppe henvises der til At-vejledning om ikke undervisnings pligtige unges arbejde. Bilag 7 Liste over, hvad unge, som er fyldt 13 år, må beskæftiges med, jf Lettere arbejde inden for landbrug, gartneri, rideskoler med fodring, udmugning, pasning af mindre husdyr samt heste, lugning, bær-og frugtplukning, plantning, grøntsagsopsamling samt lignende opgaver. 2. Lettere arbejde med modtagelse, sortering, optælling, prismærkning samt pakning af varer og emballage i butikker, supermarkeder og varehuse. 3. Lettere ekspedition i mindre forretninger, såsom kiosker, bagerbutik og grøntforretninger. 4. Lettere rengøring, oprydning og borddækning. 5. Lettere manuel montering, dog ikke lodning og svejsning. 6. Lettere malearbejde, dog ikke sprøjtemaling. 7. Lettere manuelt arbejde, såsom ilægning i poser, kuverter og æsker, kontrol og pudsning af færdige produkter samt håndtering af rent vasketøj. 8. Lettere budtjeneste, herunder internt piccoloarbejde, og udbringning af aviser og reklamer samt salg af aviser o.l. 9. Lettere arbejde med bogopsætning på biblioteker. 10. Lettere arbejde med desinfektion af koyvere o.l. med desinfektionsmidler og andre midler, der er godkendt til dette formål af Fødevaredirektoratet. Midlerne må ikke være faremærkede eller indeholde organiske opløsningsmidler. Det vigtigste er selvfølgelig at overholde loven, men det er ligeså vigtigt at tage hensyn til den unge, de skal trods alt på arbejdsmarkedet i rigtigt mange år fremover, så vær opmærksom på hvor mange timer de må arbejde om dagen og i løbet af ugen. En 15 årig skal arbejde i 47 år før han er 62 år gammel. De unge mellem år må arbejde i max 2 timer på undervisningsdage og 7 timer på andre dage end undervisningsdage, bemærk at den samlede ugentlige arbejdstid ikke må overstige 12 timer i uger med skoledage og 35 timer i andre uger. Disse regler er tilsendt os fra HK, hele bekendtgørelsen om unges arbejde findes i årbogen, du kan finde suplerende info i Jobpatruljens materiale GUIDE TIL FRITIDSJOB fra LO, denne folder kan du få ved henvendelse til NBL. ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 59

58 Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Butikker Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV. APV en er virksomhedens eget redskab til at kortlægge, prioritere og løse arbejdsmiljøproblemer. Tjeklisten indeholder en række spørgsmål, som virksomheden skal svare ja eller nej til. De spørgsmål, som virksomheden svarer ja til, udgør et arbejdsmiljøproblem, der skal indgå i en handlingsplan, som virksomheden skal udarbejde. Sådan kan virksomheden bruge tjeklisten Svar på alle spørgsmålene i tjeklisten. Tag stilling til de spørgsmål, som virksomheden har svaret ja til, og skriv resultaterne ned i en handlingsplan. Overvej, hvad der er årsag til de fundne arbejdsmiljøproblemer. Nedskriv løsninger på arbejdsmiljøproblemerne. Tag stilling til, hvem der er ansvarlig for at løse arbejdsmiljøproblemerne, og hvornår virksomheden forventer, at de er løst. Tag skriftlig stilling til væsentlige arbejdsmiljøproblemer i virksomheden, selv om de ikke fremgår af tjeklisten. Arbejdstilsynet har lavet tjeklister til de 36 branchegrupper samt yderligere ca. 50 brancheområder, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Tjeklisterne tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøforhold, der er typiske for branchen. Hvis en virksomhed har aktiviteter inden for forskellige brancheområder, er det en god idé at udfylde flere tjeklister. Yderligere information På Arbejdstilsynets hjemmeside og i de 36 arbejdsmiljøvejvisere kan man få information om, hvor Arbejdstilsynet ser de væsentligste arbejdsmiljøproblemer i de forskellige brancher. I vejviserne kan virksomhederne bl.a. finde information om de vigtigste regler og forslag til, hvordan de kan løse de typiske arbejdsmiljøproblemer i de forskellige brancher. 60 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

59 OPLÆRING, INSTRUKTION OG TILSYN ja nej Er det uklart, hvem der står for oplæring og instruktion af nye medarbejdere og hvad oplæringen og instruktionen omfatter? Er det uklart for den nyansatte, hvilke opgaver han/hun kan og må udføre, så der ikke opstår risiko for hans/hendes sikkerhed og sundhed? Er der nyansatte, der ikke har fået vejledning og instruktion i, hvordan de kan udføre arbejdet forsvarligt? Mangler der tilsyn med, om arbejdet bliver udført forsvarligt? Er der medarbejderne, der ikke har fået vejledning og instruktion i, hvordan de kan udføre arbejdet forsvarligt, hvis der sker ændringer i arbejdsopgaver, udstyr, teknologi eller stoffer og materialer? Er det uklart for medarbejderne, hvordan sikkerhed prioriteres i forhold til fx hensyn til leveringstid, effektivitet, service og kvalitet? Er det uklart for medarbejderne, hvad de skal gøre, hvis der opstår uforudsete farer fx ved driftsforstyrrelser? Er der medarbejdere, der kommer fra andre virksomheder, der ikke har fået vejledning og instruktion i de sikkerheds- og sundhedsforhold på virksomheden, der har betydning for deres arbejde fx ved rengøring, aflæsning af gods og vedligeholdelse? ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 61

60 ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ja nej TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt, fx på lageret eller ved opfyldning af varer? Bærer medarbejderne tunge emner eller redskaber, mens de går? Løfter medarbejderne mange emner over 3 kg i løbet af en arbejdsdag? Opstår der risikable situationer, når flere personer løfter byrder sammen? Løfter medarbejderne byrder i dårlige arbejdsstillinger, fx langt fra kroppen, over skulderhøjde eller under knæhøjde? TUNGE SKUB OG TRÆK Skal medarbejderne bruge mange kræfter til at trække eller skubbe hjælpemidler som fx rullecontainere, sækkevogne eller palleløftere? Er underlaget, dér hvor medarbejderne skal trække eller skubbe hjælpemidler, ujævnt, skråt, blødt, glat, eller er der trin? Er der dårlige pladsforhold ved skub og træk? Er der mange igangsætninger, opbremsninger eller vendinger, når medarbejderne skal skubbe eller trække byrder? Oplever medarbejderne, at de ting, de skubber eller trækker, er tunge? Er hjælpemidlet defekt, eller mangler det vedligeholdelse? Er hjælpemidlet udformet, så arbejdsstillingen bliver dårlig? ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE Er der ensidigt gentaget arbejde på virksomheden det vil sige arbejde, hvor ensartede bevægelser hyppigt gentages i en stor del af arbejdsdagen? Udfører medarbejderne ensidigt gentaget arbejde i højt tempo eller under tidspres? Er der personer, der udfører intensivt skærmarbejde i det meste af arbejdstiden, fx med at indtaste data? 62 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

61 ARBEJDSSTILLINGER ja nej Arbejder medarbejderne i ubekvemme arbejdsstillinger? Arbejder medarbejderne med bøjet eller vredet ryg eller bøjet eller vredet nakke? Arbejder medarbejderne med hænderne over skulderhøjde? Arbejder medarbejderne med lange rækkeafstande? Arbejder medarbejderne på hug, knælende eller knæliggende? Arbejder medarbejderne i samme stilling i lang tid? Er der snævre pladsforhold på arbejdspladsen, der begrænser bevægelsesfriheden? Arbejder medarbejderne med håndleddet bøjet eller drejet eller med fingerspidsgreb? PSYKISK ARBEJDSMILJØ STOR ARBEJDSMÆNGDE OG TIDSPRES Er der medarbejdere, som konstant har en stor arbejdsmængde, eller som udsættes for stort tidspres? Sker det ofte, at medarbejderne ikke når deres arbejdsopgaver? Er det tit nødvendigt, at medarbejderne arbejder over? Er det nødvendigt, at medarbejderne arbejder meget hurtigt? Bliver der ofte stillet modstridende krav til medarbejderne? Er målene for arbejdet uklare for medarbejderne? ENSFORMIGT ARBEJDE Mangler medarbejderne mulighed for at veksle mellem forskellige typer af arbejde? ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 63

62 RINGE INDFLYDELSE PÅ EGET ARBEJDE ja nej Har medarbejderne ringe indflydelse på beslutninger om eget arbejde? Har medarbejderne ringe indflydelse på, hvordan arbejdet udføres? Har medarbejderne ringe indflydelse på mængden af eget arbejde? Har medarbejderne ringe mulighed for at bestemme, hvornår de holder pause? KONFLIKTER, MOBNING/SEKSUEL CHIKANE Er der saglige konflikter, som har udviklet sig til personlige konflikter? Er der mobning/seksuel chikane på arbejdspladsen? MANGEL PÅ RELEVANTE INFORMATIONER Mangler medarbejderne informationer, der er nødvendige for at klare arbejdet tilfredsstillende? KUNDEKONTAKT (MANGLENDE STØTTE FRA KOLLEGER OG LEDELSE) Bringer arbejdet medarbejderne i følelsesmæssigt belastende situationer? Kræver arbejdet, at medarbejderne skjuler deres følelser? Mangler medarbejderne hjælp og støtte fra kolleger? Mangler medarbejderne hjælp og støtte fra ledelsen? RØVERI OG BUTIKSTYVERI (VOLD OG TRUSLER OM VOLD) Er medarbejderne udsatte for risiko for vold, trusler eller krænkelser fra kunder? Mangler medarbejderne viden om, hvordan de skal forholde sig i tilfælde af røveri eller butikstyveri, så risikoen for at blive udsat for røveri, vold eller trusler minimeres? Arbejder medarbejderne fysisk alene? 64 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

63 SKIFTEHOLDSARBEJDE OG ARBEJDE PÅ FORSKUDTE ARBEJDSTIDER ja nej Er der medarbejdere, der overvejende arbejder uden for normal arbejdstid, fx i de tidlige morgentimer eller om natten? Er der medarbejdere, der arbejder i skiftende vagter med mod-urs-turnus, det vil sige aftenvagter efter nattevagter og dagvagter efter aftenvagter? Bliver arbejdstiden planlagt med kort varsel? MANGLENDE FORUDSIGELIGHED I ARBEJDET Mangler medarbejderne tilstrækkelig information i god tid, hvis der sker ændringer eller omstruktureringer af arbejdet? MANGLENDE UDVIKLINGSMULIGHEDER Har medarbejderne ringe eller slet ikke mulighed for at lære nyt gennem arbejdet? INDEKLIMA TEMPERATUR Er temperaturen i arbejdsrummet højere end 25 C eller lavere end 18 C ved normal udetemperatur? Er der gener på grund af træk? Er der kuldenedfald eller kuldestråling? Stiger temperaturen i arbejdsrummet mere end 4 C i løbet af dagen? Er der mere end 4 C forskel mellem gulv- og hovedhøjde? LUFTKVALITET Ligger der tit støv på vandrette flader? Forhindrer møbler og rod, at der kan gøres ordentligt rent? Er der slidte gulvtæpper eller lodne vægflader, fx med stof eller mineraluld? ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 65

64 ja nej Er der generende lugt fra inventar, bygningen eller omgivelserne? Er der større eller flere printere/kopimaskiner i arbejdsrum uden ventilation? Bliver generende lugt hængende længe i rummet? Er der så mange personer i rummet, at luften bliver dårlig (der lugter)? FUGT OG SKIMMELSVAMP Sker det, at der siver vand ind gennem tag, vægge og/eller gulv? Er der misfarvninger fra tidligere fugtskader på loft, vægge og/eller gulv? Lugter der ofte muggent? Er der synlig skimmelsvamp? LYS Er der blænding eller spejlinger i pc-skærme? Er der pc-skærme, der står op mod et vindue? Er der for lidt lys på arbejdspladserne? Blænder lys fra lysarmaturer eller vinduer? Er vinduesarealet mindre end ca. 10 pct. af gulvarealet? Mangler der udsyn fra arbejdsrummet til omgivelserne udenfor? 66 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

65 RISIKO FOR ULYKKER ja nej ULYKKER GENERELT Er der medarbejdere, der ikke bruger de krævede personlige værnemidler, fx handsker? Er der sket ulykker, uden at der er gjort noget for at forhindre, at de kan ske igen? Er der medarbejdere, der ikke er instrueret og oplært i det arbejde, de udfører? Er der sikkerhedsmateriel, der ikke jævnligt undersøges for fejl? Er der medarbejdere, der ikke har tid nok til at udføre opgaverne på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde? MASKINER Kan medarbejderne uden deres vilje komme til at starte maskiner? Mangler der brugsanvisninger på dansk, der fortæller om, hvordan man bl.a. bruger og vedligeholder maskinerne rigtigt? Er der maskiner, der ikke bliver vedligeholdt, som leverandøren har anvist? Mangler der lovpligtigt eftersyn på pressere m.m.? HÅNDVÆRKTØJ OG ANDRE TEKNISKE HJÆLPEMIDLER Arbejder medarbejderne på en uforsvarlig måde med skarpe genstande eller værktøj som glas, plader, knive og mejsler? Mangler der brugsanvisninger på dansk, der fortæller om, hvordan man bl.a. bruger og vedligeholder hjælpemidler rigtigt? Er der tekniske hjælpemidler, der ikke bliver vedligeholdt, som leverandøren har anvist? INTERN TRANSPORT OG FÆRDSEL Er der rod i form af værktøj, materialer, affald mv., der ligger dér, hvor man skal færdes, så medarbejderne kan falde? Er der arbejdsområder og færdselsveje, der ikke er ryddede og ordentlige, eller hvor der ikke er nok lys? ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 67

66 ja nej Er der glatte gulve og underlag, fx på grund af spildte væsker? Er der arbejdsforhold, der gør, at medarbejderne har risiko for at træde forkert, fx genstande på gulvet eller ujævnt underlag? Er der risiko for, at medarbejderne bliver påkørt eller klemt af fx kraner, lastbiler eller trucks på virksomhedens område? Er der køreveje på virksomheden, der ikke er afmærkede? BELASTNINGER AF KROPPEN mv. Er der situationer, hvor medarbejderne foretager uhensigtsmæssige vrid eller drejninger i kroppen? Mangler der løfteredskaber ved løft over 11 kg eller ved uhensigtsmæssige løft, træk eller skub? SYGEFRAVÆR Er der forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til sygefravær? Kan virksomheden ændre i arbejdsmiljøet, så sygefraværet mindskes? ANDET Virksomheden bør desuden være opmærksom på følgende emner, der ikke er medtaget i tjeklisten, men som kan være vigtige at forholde sig til for at opnå et ordentligt arbejdsmiljø: Unge Gravide Biologi Helkropsvibrationer Hudbelastninger Hånd-arm vibrationer Kemi Støj. 68 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

67 APV-tjekliste Handlingsplan Årsag til problem eller problemer Løsning Ansvarlig Frist og prioritering Virksomheden skal tage stilling til, hvordan der skal følges op på handlingsplanen, om handlingsplanen har haft den ønskede effekt, eller om der skal ske justeringer. Arbejdsplads vur de ringen skal som minimum revideres hvert tredje år, eller hvis der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder eller arbejdsprocesser, som har betydning for sikkerheden og sundheden under arbejdet. Udført af: Arbejdsgiver Dato Medarbejder Dato Arbejdstilsynet har udarbejdet 36 brancherettede arbejdsmiljøvejvisere som supplement til udarbejdelsen af tjeklisten. Er der behov for yderligere tjeklister til brug for virksomhedens APV, kan vi henvise til Arbejdstilsynets øvrige tjeklister, der omfatter alle brancher samt ca. 50 underbrancher/brancheområder. På Arbejdstilsynets hjemmeside findes At-vejledning D.1.1, der oplyser om regler og krav til APV en. ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 69

68 DETAILSALGSLOVEN Lovens område 1 Denne lov omfatter butikker, hvorfra der foregår detailsalg. Stk.2. Ved butik forstås ethvert udsalgssted. Stk.3. Loven gælder ikke for apoteker. Kommunikation 1 a Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra styrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler, som er udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk.2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Stk.3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Stk.4. Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til forskrifter, som er udstedt i medfør af stk. 1 eller 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 1 b Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at styrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift. Stk.2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender. 1 c Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Stk.2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. Generelle lukketider 2 Der må ikke ske detailsalg fra de butikker, der er nævnt i 1, stk. 1, på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl. 15 på nytårsaftensdag. Stk.2. Erhvervsstyrelsen kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen tillade, at stk. 1 fraviges ved ganske særlige lejligheder. Erhvervsstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk.3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på salg fra automater. Særlige varer 3 2, stk. 1, gælder ikke for salg af følgende varer: 1. Brændsel. 2. Motorkøretøjer, traktorer, landbrugs- og entreprenørmaskiner, skibe og luftfartøjer samt brændstof og tilbehør hertil. 3. Lystbåde og tilbehør hertil, campingvogne, telte og andet lejrudstyr. 4. Planter, blomster, kranse og tilbehør hertil samt havebrugsvarer. 5. Husdyr. 6. Løsøre, der afhændes ved tvangsauktion eller er indleveret fra et bo og afhændes ved frivillig offentlig auktion. 7. Brugte genstande, der sælges fra en butik, hvis indehaver har bevilling til handel med brugte genstande, jf. lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed. 8. Brød, mejeriprodukter og aviser. 9. Fødevarer og husflidsprodukter, der sælges ved torvehandel. Særlige butikker 4 2, stk. 1, gælder ikke for: 1. Butikker i udstillingslokaler, forlystelseshaver, dyreparker og lign. 2. Serviceanlæg beliggende på motorvejsnettet. 3. Butikker beliggende i passagerskibe, fly og tog til betjening af de rejsende. 4. Butikker beliggende i lufthavne, hvorved forstås butikker i samme bygning som lufthavnens egne faciliteter til betjening af de rejsende. 5. Butikker beliggende på lejrpladser for den tid af året, hvor lejrpladsen er åben for lejrgæster. 6. Butikker beliggende i jernbanestationer og rutebilstationer, hvorved forstås butikker i samme bygning som stationens egne faciliteter til betjening af de rejsende. Omsætningen må dog ikke overstige den i henhold til 5, stk. 1, jf. stk. 8, fastsatte beløbsgrænse. 7. Bagerbutikker. 8. Byggemarkeder. 9. Butikker, hvis omsætning hovedsagelig stammer fra salg af udvalgsvarer, der hører til hus og have. Den enkelte butiks samlede omsætning må dog ikke overstige den fastsatte beløbsgrænse i 5, stk Markeder, udstillinger, messer, dyrskuer, homeparties og lign. Stk.2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de i stk. 1 nævnte butikker. Mindre dagligvarebutikker 5 Undtaget fra 2, stk. 1, er eksisterende butikker, hvis realiserede omsætning for seneste regnskabsperiode ikke overstiger 30,5 mio. kr. inkl. moms, samt nye butikker, hvis budgetterede omsætning for første regnskabsperiode ikke overstiger 30,5 mio. kr. inkl. moms. Omsætningen skal omregnes til helårstal og opgøres inkl. punktafgifter. Butikker, der udelukkende eller hovedsagelig sælger udvalgsvarer, er ikke omfattet af undtagelsen. Stk.2. Eksisterende butikker skal for at kunne gøre brug af undtagelsen i stk. 1 inden 3 måneder efter seneste regnskabsperiodes udløb indsende en erklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at den bogførte omsætning inkl. moms og punktafgifter for seneste regnskabsperiode ikke overskrider grænsen i stk. 1. Butikker, der har en regnskabsperiode på mere end 12 måneder, skal dog tillige inden 3 måneder efter udløbet af de første 12 måneder i regnskabsperioden indsende en tilsvarende erklæring som nævnt i 1. pkt. for de første 12 måneder. Indsendes erklæringen ikke inden indsendelsesfristens udløb, kan butikken først gøre brug af undtagelsen i stk. 1 fra det tidspunkt, erklæringen er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Stk.3. Nye butikker skal for at kunne gøre brug af undtagelsen i stk. 1 indsende en erklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at den budgetterede omsætning inkl. moms og punktafgifter for første regnskabsperiode ikke overskrider grænsen i stk. 1. Butikken kan først gøre brug af undtagelsen i stk. 1 fra det tidspunkt, erklæringen er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Stk.4. Eksisterende butikker er ikke omfattet af indsendelseskravet i stk. 2, og nye butikker er ikke omfattet af indsendelseskravet i stk. 3, hvis den realiserede omsætning for seneste regnskabsperiode henholdsvis den budgetterede omsætning for første regnskabsperiode inkl. moms og opgjort efter stk. 1, 2. pkt., ikke overstiger 13,2 mio. kr. Disse butikker skal dog til enhver tid kunne dokumentere, at omsætningen ligger under denne grænse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom. 70 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

69 Stk.5. Stk.6. Stk.7. Stk.8. De i stk. 2 og 3 nævnte erklæringer skal være underskrevet af en godkendt revisor. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler for erklæringernes indhold samt for indsendelse og offentliggørelse heraf. De i stk. 1 nævnte butikker skal til enhver tid kunne dokumentere, at omsætningen ikke udelukkende eller hovedsagelig består af udvalgsvarer. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom. De i stk. 1 nævnte butikker må ikke stå i indvendig forbindelse, herunder med andre butikker. De i stk. 1 og 4 nævnte beløbsgrænser reguleres årligt i overensstemmelse med stigningen i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks respektive detailomsætningsindeks. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bekendtgør hvert år beløbene efter den stedfundne regulering. Dagligvarebutikker i landområder 6 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan tillade, at butikker, der udelukkende eller hovedsagelig sælger dagligvarer, og som er beliggende i landområder, undtages fra 2, stk. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Straffebestemmelser 7 Overtrædelse af 2, stk. 1, straffes med bøde. Der skal ved udmålingen af bøde tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Stk.2. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde samt træffes bestemmelse om, at der ved udmålingen af bøde skal tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Stk.3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v. 8 Loven træder i kraft den 1. juli 2005, jf. dog stk. 2. Stk.2. 14, nr. 1 og 3, og 15, nr. 1, træder i kraft den 1. juli Stk.3. Lov nr af 20. december 2000 om butikstid ophæves den 1. juli Lovens 18 og 19 ophæves dog den 1. juli Gældende tilladelser givet af kommunalbestyrelsen inden den 1. juli 1995 i henhold til tidligere love om butikstid bevarer deres gyldighed tidsubegrænset. Stk.2. Butikker i områder, der i henhold til tidligere love om butikstid er udlagt af kommunalbestyrelsen som områder, der i det væsentlige benyttes til sommer- og weekendophold, er undtaget fra bestemmelserne i 2, stk. 1. Dette gælder dog kun for de butikker, som den 5. oktober 2000 var beliggende i de pågældende områder, samt butikker i de pågældende områder, hvor driften er påbegyndt efter den 5. oktober 2000, og som har en omsætning, der ikke overstiger den i henhold til 5, stk. 1, jf. stk. 8, fastsatte beløbsgrænse. Stk.3. Butikker, der er beliggende på eller ved havnearealer, og som forud for den 5. oktober 2000 har holdt åbent i overensstemmelse med undtagelsesbestemmelsen i 3, stk. 5, i lov om butikstid m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2000, og som af kommunalbestyrelsen har fået tilladelse til efter den 1. juli 2007 at foretage detailsalg i en nærmere angivet periode, kan uanset 2, stk. 1, fortsætte hermed i den periode, tilladelsen angiver. 10 Gældende tilladelser givet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til lov om butikstid m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2000, og lov nr af 20. december 2000 om butikstid bevarer deres gyldighed. VELKOMMEN TIL PHILIP MORRIS ER DEN FØRSTE TOBAKSPRODUCENT, DER LANCERER EN ONLINE VIDENS-PORTAL TIL BUTIKKER MED TOBAKSSALG I DANMARK. VI HAR STORE AMBITIONER MED PORTALEN OG I KAN LÆSE MERE OM NOGLE AF DEM HER: PMACTIVE SKAL MEDVIRKE TIL AT STYRKE JERES FORRETNING. PMACTIVE SKAL OPDATERE JER MED VIDEN OM PHILIP MORRIS PRODUKTER, TOBAKS-KATEGORIEN OG TENDENSER INDENFOR DETAILBRANCHEN/ CONVENIENCE SEKTOREN. HVORDAN TILMELDER BUTIKKEN SIG? PMACTIVE SKAL VÆRE SJOV AT BESØGE. VI HAR BÅDE STORE OG SMÅ KONKURRENCER PÅ SITET - OG JO MERE I DELTAGER, JO STØRRE BLIVER CHANCERNE FOR AT VINDE. MED ANDRE ORD - JERES INDSATS VIL BLIVE BELØNNET. 1. Indtast 2. Anvend din butiks registreringsnummer, som du kan finde i den brochure, butikken har fået udleveret. 3. Følg derefter vejledningen for at oprette din konto. 4. Nu er du klar til at udforske vores univers. Har du brug for hjælp? Kontakt din salgskonsulent eller send en til support@pmactive.dk. Denne kommunikation henvender sig til personer over 18, som arbejder med tobak. Philip Morris ApS tager forbehold for fejl og ændringer. Rygning er yderst skadelig for dig og dine omgivelser

70 Skabelon for egenkontrolprogram for mindre detailvirksomheder uden tilvirkning (kiosker og mindre dagligvarebutikker, som er medlem af NBL) Revideret 2009 Bemærk afsnit om tilbagetrækning af fødevarer! Erstatter tidligere udsendte egenkontrolskabelon Telefon Nærbutikkernes Landsforening 72 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

71 Indhold 1. Kort beskrivelse af virksomheden 2. Varemodtagelse/indkøb 2 a. Kontrol af datoer 3. Opbevaring 4. Rengøringsplan 5. Personlig hygiejne 6. Vedligeholdelse og revision 7. Tilbagetrækning af fødevarer FORBEHOLDT FØDEVAREREGIONEN Egenkontrolprogrammet er godkendt ved tilsyn den: Af: ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 73

72 1. Kort beskrivelse af virksomheden Virksomhedens navn: Adresse: Virksomheden er registreret af fødevareregionen den: Ansvarlig: Antal ansatte: Vareudvalg: Virksomheden har ikke tilvirkning af fødevarer, som bake-off eller pølsebar og lignende 74 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

73 2. Varemodtagelse Ved varemodtagelse kontrolleres følgende: 1. Er levering korrekt ifølge ordre? Ja Nej 2. Er leveringstemperaturen korrekt? Ja Nej 3. Er emballagen intakt? Ja Nej 4. Er mærkning korrekt og på dansk? Ja Nej 5. Er holdbarheden i orden? Ja Nej Hvis der findes fejl, noteres disse i skema om modtagekontrol 2 a. Datokontrol Mindst 2 gange om ugen kontrolleres ferskvarer/kølevarer. Varer der går på datoen inden næste kontrol realiseres. Hele forretningen skal kontrolleres minimum 2 gange i løbet af 1 år, og alt der nærmer sig sidste salgsdato realiseres. Dette skal stadig praktiseres - men behøves ikke længere dokumenteres i skema. 3. Opbevaring Hver dag skal følgende kontrolleres: 1. Er opbevaringstemperatur i køler/fryser korrekt? Ja Nej 2. Er varerne placeret korrekt? (stabelhøjde i køl/frys samt varens opbevaringstemperatur passer til kølerenes temperatur) Ja Nej 3. Temperaturen i butikkens kølere og frysere kontrolleres og skema 2 udfyldes hver dag. Der bør laves en liste/optegnelse over butikkens kølere og frysere, som gemmes i egenkontrolmappen. (Køleskab, som kun indeholder øl og vand, skal nødvendigvis ikke kontrolleres hver dag.) 4. Rengøring Forretningens lokaler, udendørsarealer og inventar skal holdes i rengjort stand. Dette gøres jævnligt og bliver nøje kontrolleret af Fødevarevarekontrollanten ved kontrolbesøg. Husk, der skal være sæbe og papir til aftørring af hænder på toiletter og ved håndvaske. Men dette behøves ikke længere dokumenteres i skema. 5. Personlig hygiejne 1. Brug rent arbejdstøj 2. Vask hænder: Når du begynder at håndtere fødevarer Når du skifter arbejdsproces Når du kommer fra pause Når det er nødvendigt (efter nys, m.v.) Når du har været på toilettet 3. Sygdom: Hvis du lider af, mistænkes for at lide af eller er bærer af en sygdom, der kan overføres gennem fødevarer, må du ikke arbejde i butikken, hvis der er risiko for direkte eller indirekte forurening af fødevarerne. Hvis der blandt personalet er konstateret sygdom (lægeligt bekræftet), som kan overføres til fødevarerne, skal ejeren straks meddele dette til den lokale fødevareregion. Det er fødevareregionen i samarbejde med embedslægen, der giver tilladelse til at arbejdet kan genoptages. Rygning: Der må ikke ryges, hvor der opbevares fødevarer. ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 75

74 7. Vedligeholdelse, skadedyrssikring og revision Skema 5 kan benyttes til at gennemgå virksomheden mindst 1 gang årligt. Tilbagetrækning af fødevarer Butikker skal nu kunne dokumentere, at en given fødevare trækkes tilbage og ikke længere udbydes til salg. Dette gøres nemmest ved at gemme de tilbagetrækninger, der måtte kommer pr. brev, fax, eller findes via fødevarestyrelsens hjemmeside. Tilbagetrækningerne gemmes i mappen med egenkontrol. På disse tilbagetrækninger skriver man, hvad der er gjort med omhandlende produkt (f.eks. varen føres ikke, varen er bortkastet, returneret e.l. eller varen er udsolgt ). På fødevarestyrelsens hjemmeside ( kan man tilmelde sig en service, så man automatisk får en , når en vare skal trækkes tilbage. Og man kan via denne klikke ind på, hvilken vare det drejer sig om. Kontrol af fersk oksekød Kontrol af mærkningen For kødstykker: slagteland, oprindelsesland (eller født i og opvokset i ), opskæringsland, datomærkning, reference og slagteriets og opskæringsvirksomhedens godkendelsesnummer. For hakket kød: datomærkning, reference (datomærkning og reference kan være identiske), slagteland, fremstillingsland og oprindelse. Ved fejl noteres det i skema vedr. modtagekontrol. Husk Smileyrapport skal hænge ved indgang til forretningen! Kunden skal kunne læse rapporten inden salgsområdet betrædes! Skemaerne kopieres til brug i egenkontrollen. Efter de er udfyldt, gemmes de så længe, de er gældende og derefter i 2 år. 76 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

75 NY TYPE LÆGEERKLÆRING Ny type lægeerklæring - MULIGHEDSERKLÆRING Mulighedserklæring Sygedagpengelovens nye regler indebærer, at den såkaldte mulighedserklæring som udgangspunkt erstatter den hidtidige lægeerklæring om uarbejdsdygtighed. De nye regler har givet anledning til tvivl om, i hvilket omfang medarbejdere kan anmodes om at indhente en almindelig lægeerklæring i tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke ønsker en mulighedserklæring. Lægeforeningens attestudvalg har nu udtalt sig herom i en vejledning til landets læger. Den nye vejledning lægger op til, at lægerne når en patient har henvendt sig og bedt om dokumentation for sygdommen i en blanket til arbejdsgiverne anbefaler, at der udarbejdes en mulighedserklæring. Vejledningen lægger endvidere op til, at lægerne i blanketten anmoder arbejdsgiverne om en skriftlig begrundelse, hvis de ikke ønsker at benytte mulighedserklæringen, men derimod en almindelig lægeerklæring. På grundlag af arbejdsgiverens skriftlige begrundelse kan lægen herefter udfærdige en almindelig lægeerklæring i form af en såkaldt frihåndsattest. Mulighedserklæring; ret, pligt og frist: Arbejdsgiver kan kræve mulighedserklæringen på et hvilket som helst tidspunkt i et sygdomsfravær. Arbejdsgiver kan også forlange en mulighedserklæring i tilknytning til et forløb med gentagne sygemeldinger. Medarbejderen har pligt til at møde op til samtalen om mulighedserklæringen. Hvis lønmodtageren ikke kan møde op pga. sygdommen, kan samtalen holdes telefonisk, hvis sygdommen tillader det. I loven gives arbejdsgiveren det pressionsmiddel, at hvis lønmodtageren ikke deltager i samtalen uden rimelig grund, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor lønmodtageren skulle have deltaget i samtalen, og til og med den dag, hvor samtalen gennemføres. Dette har dog ikke den store betydning for mange af NBLs medlemmer, idet største delen har funktionærer ansat, som har krav på løn under sygdom. Reglerne om den nuværende lægeerklæring fremgår ikke længere af sygedagpengelovens tekst, men kan stadig kræves af arbejdsgiveren. Dog afskaffes formularen, og lægeerklæringen skal fremover skrives af lægen i fritekst. Dette må forudses at kunne give problemer i forhold til læger, der dermed tror, at arbejdsgiver ikke længere har ret til en lægeerklæring. Arbejdsgiverens ret til efter den gældende 36 at kræve en skriftlig sygemelding af lønmodtageren berøres ikke. Arbejdsgiverens ret til at kræve nærmere oplysning om varigheden af funktionærens sygdom efter funktionærlovens 5, stk. 4, berøres heller ikke. Arbejdsgiveren kan i øvrigt efter de arbejdsretlige regler kræve en lægeerklæring, hvis andet ikke er aftalt, idet arbejdsgiver kan bede om dokumentation for, at lønmodtageren har lovligt forfald. På den baggrund har en arbejdsgiver derfor fortsat mulighed for at kræve en anden lægeerklæring end mulighedserklæringen. Denne erklæring kan kræves uafhængigt af mulighedserklæringen. Begrænsningen er væk, da 4-dages reglen for lægeerklæringen fjernes. Arbejdsgiver kan derfor kræve en lægeerklæring fra første dag. Det er frivilligt for arbejdsgiver at bruge mulighedserklæringen, lønmodtager har pligt til at deltage i udfyldelsen Arbejdsgiver kan stadig forlange en almindelig lægeerklæring, blanketten er dog afskaffet og erklæringen skrives derfor i fritekst af lægen Erklæringen udfyldes af arbejdsgiver og medarbejder i fællesskab, hvorefter lægen udfylder anden del på baggrund heraf NBL følger fortsat udviklingen indenfor området, idet er fortsat er uafklaret spørgsmål omkring indførelsen af mulighedserklæringer. Blanketten kan hentes på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside: Advokat (L) Allan Sørensen Dette gælder i de første 21 dage af sygefraværsforløbet i arbejdsgiverperioden. Hvis lønmodtager ikke deltager i samtalen om mulighedserklæringen uden for arbejdsgiverperioden, afhænger det af almindelig ansættelsesretslig konsekvens. Medarbejderen kan lade sig bistå af tillidsrepræsentant eller anden bisidder. Arbejdsgiveren skal indkalde til samtalen med rimeligt varsel og kan desuden fastsætte en rimelig frist for, hvornår mulighedserklæringen skal være arbejdsgiveren i hænde. Hvis arbejdsgiveren ikke modtager erklæringen inden for fristen, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra fristens udløb, til arbejdsgiver har modtaget lægeerklæringen. Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til den manglende returnering af mulighedserklæringen. I bemærkningerne til lovforslaget angives rimeligt varsel for samtalen om mulighedserklæringen til f.eks. 1 uge. Medarbejderen skal derudover have rimelig frist til at returnere mulighedserklæringen til arbejdsgiver, efter lægen har udfyldt den. Rimelig frist er i bemærkningerne til loven beskrevet som f.eks. 14 dage. Konklusion: Arbejdsgiver kan stadig forlange en lægeerklæring, der ikke er en mulighedserklæring, men den nuværende blanket hertil er afskaffet. Lovændringerne ophæver reglen om, at arbejdsgiver betaler for lægeerklæringen. Det er derfor i Brugerudvalget for Ansættelsesret besluttet, at bede Beskæftigelsesministeriet om en udtalelse om, at arbejdsgiver fortsat betaler for lægeerklæringer. ÅRBOG Håndbog for NÆRBUTIKKERNES Nærbutikkernes Landsforening LANDSFORENING

76 FEJLRAPPORT Fejlrapport for FOR VAREMODTAGELSE/INDKØB varemodtagelse/indkøb Skema 1 DATO OG ÅR VARE PROBLEM HVAD ER DER GJORT? KONTROLLERET AF 78 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

77 TEMPERATURKONTROL Temperaturkontrol FOR for NBLs MEDLEMMER medlemmer Fødevarestyrelsen forlanger nu, at ALLE butikker skal kunne dokumentere, at temperaturer kontrolleres én gang hver dag. Dette skema, som er godkendt af Fødevarestyrelsen den 21. december 2006, skal erstatte det hidtil gældende temperaturskema. Husk, der kan vanke en bøde, hvis ikke der dokumenteres temperaturkontrol HVER DAG! Temperaturen kan aflæses på det fastmonterede termometer. Skemaet, som i udfyldt stand dokumenterer 2 måneders kontrol, skal gemmes i 2 år. Udfyld hver kolonne med måned/år og sæt initialer ud for datoen. Skemaet bør placeres et sted, så I husker at udfylde rubrikkerne hver dag Højst tilladte temperaturer: Fryser 18 C, køler + 5 C og kødkøler + 2 C MÅNED ÅR DATO OK IKKE OK MÅNED ÅR DATO OK IKKE OK Ved temperaturfejl noteres i nedenstående skema, hvad der er gjort. DATO BESKRIVELSE AF FEJL OG UDBEDRING ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 79

78 Årlig ÅRLIG kontrol KONTROL og OG REVISION revision Skema 5 KONTROL OG REVISION AF HVAD SKAL DER GENNEMGÅS I ORDEN (sæt kryds) IKKE I ORDEN (Hvad var galt, og hvad er der gjort!) Vedligeholdelse Alle lokaler gennemgås. (Husk også udenomsarealer, lager og toiletter) Er vægge, gulve, lofter, døre, karme og maskiner intakte? Skal være hele, jævne og afvaskelige. Er der sikret mod skadedyr? Tjek! at der ikke findes skadedyr. Rengøringsplanen Rengøringsplanen gennemgås: Er den eksisterende rengøringsplan tilstrækkelig? Bliver den fulgt? Egenkontrollen Gennemgå alle resultaterne fra egenkontrollen Er der rettet op på evt. fejl? Er den nuværende egenkontrol tilstrækkelig? (Har der været mange fejl på bestemte områder, øges hyppigheden af kontrol? Vær opmærksom på, om der er kommet nye aktiviteter, hvor det er nødvendigt med egenkontrol) Er der foretaget en revision af egenkontrollen vedrørende oksekød? Er alle med arbejdere instrueret i procedure for egenkontrol? Kontrolleret: Dato: 80 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

79 Når du afleverer dine tomme dåser og flasker i pantautomaten, bliver de smeltet om og lavet til nye dåser og flasker. Hver gang, en dåse bliver genanvendt, bruges 16 gange mindre energi, end hvis den skulle fremstilles af nyt materiale. Det holder naturen ren og skåner jordens råstoffer. ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 81

80 LOV OM NÆRINGSBREV TIL VISSE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Næringsloven 1 Loven gælder for selvstændig næringsvirksomhed ved detailsalg af varer og for retten til at anvende betegnelsen mester i forbindelse med angivelse af et håndværksfag. 1 a Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra styrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk.2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Stk.3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. Stk.4. Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til forskrifter, som er udstedt i medfør af stk. 1 eller 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 1 b Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at styrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift. Stk.2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender. 2 Næringsdrivende med detailsalg af varer skal have et opslag med virksomhedens cvr-nummer og indehaverens navn og adresse på et sted, der er iøjnefaldende for kunderne. Hvis en næringsdrivende ikke har et cvr-nummer, skal alene indehaverens navn og adresse fremgå af opslaget. Stk.2. Den næringsdrivende skal på forlangende udlevere de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, i skriftlig form til kunden. Ved salg af udvalgsvarer fra mobile udsalgssteder, ved lagersalg og ved salg på markeder, udstillinger og messer skal de i stk. 1 nævnte oplysninger dog udleveres til kunden. Stk.3. Ved salg på markeder, udstillinger og messer skal arrangøren senest ved starten af markedet, udstillingen eller messen have udarbejdet en liste med navne, adresser og cvr-numre på deltagerne. Listen skal forefindes på markedet, udstillingen eller messen og udleveres på forlangende fra myndigheder eller rettighedshavere. Hvis en deltager ikke har et cvr-nummer, skal alene deltagerens navn og adresse fremgå af listen. 5 Mobile udsalgssteder, lagersalg, markeder, udstillinger og messer skal senest 2 dage før påbegyndelsen registreres i et offentligt tilgængeligt register hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dokumentation for registrering af mobilt salg og lagersalg skal af den næringsdrivende forevises myndighederne på forlangende. Registrering af mobile udsalgssteder gælder for et kalenderår. For markeder, udstillinger og messer skal registreringen ske, ved at arrangøren indberetter den i 2, stk. 3, nævnte liste til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Stk.2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om det register, der er nævnt i stk. 1, og om indberetning hertil. 6 SKAT fører tilsyn med overholdelse af 3, stk. 1, og har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at udøve tilsynet i de lokaler, køretøjer m.v., hvorfra der foregår detailsalg af varer. Stk.2. Indehaveren og de personer, der er beskæftiget hos denne, skal yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af tilsyn efter stk SKAT kan under iagttagelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 74 foretage beslaglæggelse i forbindelse med tilsyn efter 6. 8 Personer, der har bestået svendeprøve i et håndværksfag i henhold til lovgivningen om lærlingeforhold eller anden godkendt prøve i faget, har ret til at anvende betegnelsen mester i forbindelse med angivelse af det håndværksfag, hvori prøven er bestået. Stk.2. Betegnelsen mester i forbindelse med angivelse af et håndværksfag må kun anvendes af personer, som har ret hertil efter stk Overtrædelse af 2, 3, 4, 5, stk. 1, og 8 straffes med bøde. Stk.2. Under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde kan straffen for overtrædelse af 2, stk. 3, 3, 4 og 5, stk. 1, stige til fængsel indtil 4 måneder. Stk.3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk.4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 10 Loven træder i kraft den 1. januar Tobaksvarer, drikkevarer med 2,8 pct. alkohol og derover, mineralvand m.v. samt chokolade- og sukkervarer må kun sælges fra udsalgssteder, hvorfra der foregår salg mindst en gang om ugen i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder. Dette gælder dog ikke ved salg af disse varer i forbindelse med afholdelse af markeder, udstillinger, messer, dyrskuer, torvehandel og lign. Stk.2. Stk. 1, 1. pkt., gælder ligeledes for detailsalg af håndkøbslægemidler uden for apotek. 4 Fra mobile udsalgssteder må der ikke i bymidter og bydelscentre, ske salg af udvalgsvarer, medmindre der er tale om salg af varer, der relaterer sig til et arrangement af kortvarig karakter. 82 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING

81 ÅRBOG NÆRBUTIKKERNES LANDSFORENING 83 Rygning er yderst skadelig for dig og dine omgivelser