For intensiv- og opvågningsafsnit, Hospitalsenheden Horsens

Transkript

1 VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Modul 4 For intensiv- og opvågningsafsnit, Hospitalsenheden Horsens Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Intensiv- og opvågningsafsnittet hører under anæstesiologisk afdeling. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Den daglige ledelse varetages af en funktionsledelse bestående af overlæge og afdelingssygeplejerske. Der er knyttet i alt 4 specialoverlæger til intensivafsnittet. Intensivafsnittet har 8 intensive sengepladser samt 2 opvågningspladser. Behandlingen varetages af afdelingens intensivlæger i samarbejde med medicinske og kirurgiske læger fra den afdeling, som patienten er indlagt på. Behandlings- og undersøgelsesplanen vil ofte blive revideret og ændret flere gange over døgnet afhængig af den enkelte patients tilstand. Opvågningsafsnittet har plads til 11 patienter, fordelt på 3 tosengsstuer og 1 stue med plads til fem patienter. Det er en integreret del af intensivafsnittet. Her observeres og behandles patienter efter operation. Når patienterne er stabile og smertefrie, og der er lagt en plan for fortsat observation og smertebehandling, flyttes patienten tilbage til egen afdeling. Samarbejdsrelationer Plejepersonalet består af specialuddannede intensivsygeplejersker, sygeplejersker, sosu-assistenter og sygehjælpere. Herudover er der tilknyttet en fast fysioterapeut samt ergoterapeut ved behov. Endvidere er der ansat en serviceassistent. Læger og sygeplejersker har i nært samarbejde med stamafdelingens læger ansvaret for patientbehandlingen og plejen. Personalet er mere hos patienterne end på en almindelig sengeafdeling. Sygeplejerskerne har ansvaret for plejen af 1-2 patienter, og der stiles mod tildelt patientpleje, således at den enkelte patient så vidt muligt passes af de samme sygeplejersker. Afsnittet er også uddannelsessted for læger og sygeplejersker som uddanner sig til intensive sygeplejersker samt sygeplejestuderende. Patientkategorier På intensivafsnittet indlægges patienter som er kritisk syge, eller som har et særligt behov for tæt observation og pleje i alle døgnets 24 timer. Patienterne der indlægges, kan f.eks. omfatte patienter med svær kredsløbspåvirkning, vejrtrækningsproblemer, svære forgiftninger, store ulykkestilfælde eller svære lidelser i centralnervesystemet. Patienterne indlægges på intensivafsnittet, hvis det vurderes at deres behandlingsmuligheder forbedres og chancen for at overleve øges. Nogle patienter er indlagt i afdelingen i flere uger, mens andre er indlagt i et enkelt eller nogle få døgn. Under indlæggelsen vil pårørende løbende blive tilbudt lægesamtale vedr. patientens tilstand. På opvågningsafsnittet modtages planlagte og akutte operationspatienter fra specialerne ortopædi, organkirurgi, gynækologi og obstetrik. Desuden modtages enkelte medicinske patienter. Fra psykiatrisk VIA University College Side 1 af

2 afdeling modtages patienter til ECT behandling. Centrale kliniske problemstillinger På intensivafsnittet overvåges patienterne via højteknologisk udstyr. Hver patient er tilsluttet en monitor, så man hele døgnet kan følge patientens hjerterytme, blodtryk, vejrtrækning og kroppens iltindhold. Det kan ofte være nødvendigt at lægge specielle katetre ind i patienten for at få disse informationer. En hyppig årsag til indlæggelse på intensivafsnittet er problemer med vejrtrækningen. Hvis problemet er stort kan det blive nødvendigt at tilslutte patienten en respirator en maskine der blæser luft ned i lungerne på patienten. Dette kan ske ved anbringelse af et rør gennem munden og ned i patientens luftrør eller via en tætsluttende maske. Hvis der anbringes et rør, vil man bedøve patienten og ofte holde ham/hende let sovende. Patienter med svær kredsløbspåvirkning vil ofte være tilkoblet vores LIDCO monitor som er et måleudstyr, der fortæller noget om patientens behov for væske og hjertemedicin. Derudover er der forskellige infusionspumper der anvendes til at tilføre patienten nødvendig medicin og ernæring. I opvågningsafsnittet sker der en tæt observation og behandling af patienterne. Når patienterne er stabile og smertefri og der er lagt en plan for fortsat smertebehandling, flyttes patienten til egen afdeling. Alle patienter er tilknyttet kontaktsygeplejerske og kontaktlæge. For patienter som overflyttes til andre afdelinger vægtes kommunikation i sygeplejen. Denne forsøges sikret via relevant og struktureret skriftlig rapport. Andre væsentlige elementer i sygeplejen er hurtig mobilisering og sufficient smertebehandling. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Plejegruppen samarbejder med en række andre faggrupper om at identificere og yde den mest målrettede pleje og behandling.: - Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling. - Fysioterapeuter og ergoterapeuters hovedansvar er mobilisering og vurdering af behov for hjælpemidler - Billeddiagnostisk afdeling udfører diverse røntgenundersøgelser, CT scanninger, MR scanninger og ultralydsundersøgelser. - Bioanalytikeren tager blodprøver og analyserer disse. - Diætisten varetager ernæringsvejledning hos patienter med særlige ernæringsbehov. - Serviceassistenter sørger for transport af patienter mellem afsnittene, rengøring, bestiller mad og lign. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientfænomener /patientforløb Arbejdet med patientfænomener giver dig mulighed for at reflektere over de forskelle der kan være i patientens og de sundhedsprofessionelles forståelse af sygdomsbegreber. (Man skelner mellem illness (lidelse) og disease (sygdom) De patientfænomener du skal arbejde med, handler om: - at være indlagt - at være patient - at være syg - at opleve lidelse VIA University College Side 2 af

3 - at være afhængig af hjælp - at modtage hjælp Patientforløb tager udgangspunkt i at du samarbejder med patienten og får indsigt i dele af patientens livshistorie og erfaring med sygdom, pleje og behandling. Sygepleje ved patientforløb er at indhente og analysere data med henblik på at identificere patientens behov, opstille mål for sygeplejen, udføre sygepleje, evaluere og justere den udførte sygepleje i forhold til patientens grundlæggende behov. (Dansk Sygeplejeråd 2000) - at trække vejret normalt - at spise og drikke i nødvendigt omfang - at udskille kroppens affaldsprodukter - at skifte og bevare en ønskelig stilling - at sove og hvile - at vælge passende tøj samt klæde sig af og på - at holde kropstemperaturen indenfor normale grænser - at holde kroppen ren og velsoigneret og beskytte hud og slimhinder - at undgå farer i omgivelserne og undgå at skade andre - at kommunikere med andre ved at give udtryk for følelser, behov, frygt osv. - At bevare personlig integritet, herunder at dyrke sin tro - At have opmærksomhed på sociale og intellektuelle aktiviteter - At lære, opdage og stille den nysgerrighed som sædvanligvis fører til viden og udvikling Sygeplejefaglige opgaver Sygeplejefaglige opgaver der er knyttet til det at udføre sygepleje, relaterer sig til afdelingens patientkategorier og det/de konkrete patientforløb som du er involveret i: Kropspleje - Assistere ved sengebad - Nedre toilette - Brusebad - Hud-, negle-, hår-, skæg- og øjenpleje - Mundpleje - Sengeredning og skift af sengetøj Hygiejniske forholdsregler - Håndhygiejne - Adskillelse af og omgang med rent/urent - Beskyttelse af patient og personale mod smitte Mobilisering og aktivering - Hjælpemidler til forflytning og forflytningsteknik - Mobilisering af patient i sengen, til stol og stående/gående - Lejre patienten - Forebygge og behandle immobilisationens følger og risici - Støtte patienten i forhold til behovet for søvn/hvile, sansestimulering og aktivering Respiration - Observere og vurdere patientens respiration - Vurdere sekretmængde og udseende - Lejre den respirationspåvirkede patient - Assistere ved behandling med ilt Cirkulation VIA University College Side 3 af

4 - Måle og vurdere puls og blodtryk - Observere og vurdere patientens cirkulatoriske tilstand - Observere og vurdere patientens væskebalance - (Udregne patientens væskebalance) - Observere og vurdere patientens elektrolytbalance - Servere drikkevarer og hjælpe patienten med at drikke Ernæring - Vurdere patientens ernæringstilstand (BMI) - Udarbejde ernæringsberegning - Være opmærksom på evt. årsager til nedsat appetit hos patienten og søge at afhjælpe disse - Anvende forskellige kostformer - Servere mad og hjælpe patienten med at spise - Registrere patientens kost- og væskeindtagelse - Indblik i enteral- og parenteral ernæring til kritisk syge patienter Udskillelser - Måle, observere og vurdere patientens forskellige former for udskillelser - Hjælpe patienten med bækken/bækkenstol - Hjælpe patienten med at regulere mave- og tarmfunktionen - Assistere ved anlæggelse af KAD eller engangskaterisation Legemstemperatur - Måle og vurdere patientens temperatur - Hjælpe patienten med at regulere temperaturen Sanse- og nervesystem - Observere og vurdere patientens bevidsthedsniveau - Observere og vurdere patientens neurologiske forhold - Stimulere patientens sanser Smerter - Observere og vurdere patientens smerter - Afhjælpe patientens smerter ud fra smerters fremmende og hæmmende faktorer Hud og slimhinder - Observere og vurdere patientens hud og slimhinder - Assistere ved skift af forbinding ved rene/urene sår - Observere og pleje af huden ved dræn og katetre Søvn og hvile - Hjælpe patienten til søvn/hvile - Observere patientens søvnmønster Sygeplejefaglige opgaver der er knyttet til det at formidle sygepleje, handler om at du stiller din sygeplejefaglige viden til rådighed for patienter og pårørende. At du dokumenterer og formidler dine observationer og refleksioner om sygeplejen til den enkelte patient og til medstuderende, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere. Samarbejde med patient/pårørende - Samtale med patienten og de pårørende - Formidle relevant information til patienten og de pårørende - Bruge patient og pårørende som datakilde Dokumentation - Dokumentere observationer samt behandlings- og sygeplejetiltag i EOS (Elektronisk Overvågnings System) - Formulere patientdata, sygeplejemål, handlinger og evaluering af sygepleje i EPJ (Elektronisk Patient VIA University College Side 4 af

5 Journal) - Videregive mundtlige observationer, behandlings- og sygeplejetiltag til studerende og samarbejdspartnere Diagnostik - forberede og støtte patienter ved undersøgelse Sygeplejefaglige opgaver der er knyttet til det at lede sygepleje handler om: - At du mundtligt og skriftligt redegør for den udførte sygepleje - At du viser at du i samarbejde med en sygeplejerske har overblik over 1 patients problemer og behov, set fra både patientens og sygeplejerskens perspektiv Sygeplejefaglige opgaver knyttet til det at udvikle sygepleje handler om: - At du forholder dig reflekterende og undersøgende til afsnittets sygepleje og kommer med ideer, der er med til at skabe faglig fornyelse Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Du skal have kendskab til afsnittes kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer ved pleje og behandling der relaterer sig til det/de patientforløb som du er involveret i. Du skal desuden have kendskab til flg. fælles retningsliner for Hospitalsenheden Horsens: Kliniske retningslinjer vedrørende Håndhygiejne og Uniformshygiejne Klinisk instruks vedrørende Trykspor og Tryksår Klinisk instruks vedrørende Ernæringsscreening Derudover skal du sætte dig ind i EOS (Elektronisk Overvågnings System), i EPJ (Elektronisk Patient Journal) Du skal orientere dig om i I-Hospitalet. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Du skal arbejde med følgende metoder: Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen Observation, intervention og vurdering Kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand - Saturationsmåling (SAT) til vurdering af blodets iltmætning - Body Mass Index (BMI) og vægt til vurdering af kost - ernæringsscreening - Blodprøve bestilling til vurdering af f.eks. kroppens væske, elektrolytbalance og infektion - Urin teststrimmel (stix) til vurdering af urinens udslag på bestemte faktorer - Bradens scoringssystem til vurdering af trykspor og tryksår - Temperaturmåling til vurdering af kroppens temperatur - Pulsfrekvens og blodtryk til vurdering af kroppens cirkulationsgrad - Diuresemåling til vurdering af balance/vandladning - Visuel Analog Skala (VAS) og/eller numerisk rangskala til vurdering af smerteintensitet og ændring - Elektrokardiogram (EKG) til vurdering af hjertets ledningssystem og pumpeeffekt Refleksionsmetoder: Erfaringsudveksling - Model for praktiske sygeplejefærdigheder - procedure, guidning, hygiejne, ergonomi, sikkerhed, lethed, integration og omsorg VIA University College Side 5 af

6 Patientforløb Temaforløb Forsknings- og udviklingsmetoder: Litteratursøgning vedrørende metoder til afdækning af kvalitet 1. faglig kvalitet 2. organisatorisk kvalitet 3. patientoplevet kvalitet Kendskab til aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter i afsnittet Implementering og udvikling af elektronisk patientjournal Udvikling af metoder til høj patientsikkerhed Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske undervisning tilrettelægges ud fra princippet om situeret læring. Princippet om situeret læring indebærer, at du lærer ved at deltage i afdelingens opgaver og efter aftale følge afdelingens dagsrytme som fuldgyldigt medlem af personalet. Derudover skal du have mulighed for at deltage i, arbejde undersøgende (fx temaforløb) og reflektere over patientforløb, som er relevante i forhold til modulet tema, kompetence- og bedømmelseskrav. Desuden tilrettelægges den kliniske undervisning, så du kommer til at mestre progression fra det observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende inden for modulets beskrevne patientfænomener og sygeplejefaglige opgaver. I løbet af undervisningsperioden tildeles du et gradvist større ansvar for plejen med det sigte at nå modulets forventede læringsudbytte. Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at du gennem deltagelse i og refleksion over sygepleje arbejder med at opnå praktisk og personlig kompetence i forhold til at udføre, lede, formidle og udvikle sygeplejen til 1-2 patienter. Den kliniske undervisning tilrettelægges i samarbejde med dig i perioder af ca. en uges varighed, hvor det sygeplejefaglige fokus aftales. Planlægningen af de sygeplejefaglige foci finder sted ved modulets start, men afhænger i øvrigt afdelingens patientsammensætning på det pågældende tidspunkt. Den kliniske undervisning tilrettelægges med 30 timers fremmøde i afsnittet per uge fordelt på dag- og aftenvagter på hverdage og i weekender. Timerne planlægges i samarbejde med dig, men således, at du følger afsnittets dagsrytme med mulighed for at trække dig tilbage for at studere i forhold til dit fokusområde og under hensyn til din deltagelsespligt og den fastlagte studieaktivitet. Der kan ikke planlægges med længerevarende studiefri perioder, ferie mv. med mindre det er begrundet i ferielukning af afsnittet. Læringsmiljø/Studiemiljø Afsnittet ønsker at fremme en atmosfære, der anerkender og tager hensyn til dig som studerende, hvor du arbejder undersøgende, afprøvende og er midt i en læreproces, ligesom der gennem positive forventninger også stilles krav til dig om at være motiveret, forberedt, engageret, have vilje til samarbejde, og at du tager medansvar for din læring - herunder aktivt anvender din studiemappe og arbejdet med deltagelsespligt og fastlagt studieaktivitet. Vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder drøfter planlægningen af sygeplejen med dig og deltager sammen med kolleger (daglige VIA University College Side 6 af

7 vejledere) i plejen sammen med dig i et omfang, der svarer til dit vejledningsbehov. Den kliniske vejleder drøfter og giver dig tilbagemelding på dine sygeplejehandlinger, dine begrundelser herfor og dit samarbejde med patienten løbende og ved de fastlagte ugesamtaler Den kliniske vejleder samarbejder med dig i forhold til udformning af din individuelle kliniske studieplan og de skriftlige patientforløb. Den kliniske vejleder arbejder med principperne før-, under- og eftervejledning (Bjørk, I. T. 2003). Du varetager sygepleje til udvalgte patienter under vejledning og instruktion også af afsnittets øvrige sygeplejersker. Vejledning og evaluering skal hjælpe dig til at opnå modulets læringsudbytte og tager sigte på at gøre dig fortrolig med sygeplejen i afdelingen samt hjælpe med at få det størst mulig udbytte af egne forsøg som praksisudøver. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige - og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er sygeplejerske og uddannet som klinisk vejleder ved de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Dvs. at den kliniske vejleder har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse. Den kliniske vejleder har desuden klinisk erfaring samt lyst og motivation til at vejlede studerende. Den kliniske vejleder indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial supervision og kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning. Obligatorisk litteratur Pensum omfatter 300 sider fordelt på: Ca. 100 sider, der relaterer sig til sygdomskategorier eller sygeplejefaglige problemstillinger på det kliniske uddannelsessted - denne litteraturliste forefindes på det kliniske uddannelsessted Ca. 100 sider litteratur som du selv vælger og dokumenterer i din studieplan jf. studiemappen Ca. 100 sider litteratur som er fælles for alle studerende: Den obligatoriske litteratur: Klinisk retningslinje for håndhygiejne, Center for kliniske retningslinjer nationalt clearing house for sygepleje E-dok, Region Midtjylland: Regionshospitalet Randers og Grenå, fælles dokumenter, Hygiejneorganisation online. E-dok, Region Midtjylland, regionale dokumenter, Håndhygiejne E-dok, Region Midtjylland, regionale dokumenter, Uniformshygiejne Procedure for rekvirering af Cobi statisk reaktiv madrasser. E-dok dokument fælles dokumenter for Randers. Den nationale kosthåndbog ca. 50 sider Nielsen, C. et al 2007, Model for at lære praktisk sygepleje. In Sygeplejersken nr , pp sider Nielsen C et al, 2009, Brug for fokus på kliniske færdigheder. In Sygeplejersken nr , pp sider. Se bilag. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Det er en forudsætning for at kunne indstille dig til den kliniske prøve, at du har opfyldt deltagelsespligten og gennemført nedenstående fastlagte studieaktivitet. VIA University College Side 7 af

8 Deltagelsespligt og den fastlagte studieaktivitet Deltagelsespligt og studieaktivitet på modul 4 indebærer, at du: Deltager i introduktion til klinisk undervisning Deltager i og er forberedt ved planlægningssamtalen, som finder sted i løbet af de første 2 uger (jf. din studiemappe) Udarbejder en individuel klinisk studieplan, hvor du i samarbejde med den kliniske vejleder planlægger og dokumenterer studier med sygeplejefænomener, sygeplejefaglige opgaver, og kliniske metoder (jf. din studiemappe) Deltager i fastlagte ugesamtaler (jf. din studiemappe) Udarbejder to skriftlige patientforløb, hvor af det første drøftes med den kliniske vejleder og det andet drøftes med din kliniske vejleder og en underviser fra uddannelsesinstitutionen (jf. din studiemappe) Udarbejder et temaforløb (jf. din studiemappe) Erhverver indblik i pensum og dokumenterer den selvvalgte del af pensum Deltager i den afsluttende evalueringssamtale og har sendt modulets evalueringsskema til skolen Seneste dato for godkendelse af din studieaktivitet offentliggøres på sygeplejerskeuddannelsens hjemmeside i holdets kalender. Blanketten med godkendelse af studieaktivitet sendes til afsnittet og returneres til sygeplejerskeuddannelsens sekretariat. Bedømmelse Med henblik på at få godskrevet dine kliniske ECTS point skal du ved afslutning af det kliniske undervisningsforløb til en intern klinisk prøve. I prøven vurderes din handlekompetence i relation til et patientforløb. Som forudsætning for at blive indstillet til prøven skal modulets studieaktiviteter godkendes. Prøven afholdes i henhold til gældende kriterier. VIA University College Side 8 af