Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen - høringsnotat for idéfasen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen - høringsnotat for idéfasen"

Transkript

1 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen - høringsnotat for idéfasen April 2010

2

3 3 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Forord Forord Dette høringsnotat dokumenterer den offentlige høring, som Trafikstyrelsen har gennemført på idéfaseniveau for projekterne om de danske jernbanelandanlæg i tilknytning til den faste forbindelse over Femern Bælt og kapacitetsudvidelsen på Øresundsbanen. Den offentlige høring er gennemført på det indledende niveau dels i henhold til projekteringsloven fra april 2009 om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, dels teksten om kapacitetsudvidelsen i den politiske trafikaftale En grøn transportpolitik fra januar Baggrunden for den offentlige høring er Trafikstyrelsens debatoplæg til idéfasen, hvor projekterne er beskrevet med anlægselementer og undersøgelsestemaer. Høringen fandt sted i perioden fra den 15. september til den 1. november 2009, og debatoplægget var tilgængeligt på Trafikstyrelsens hjemmeside. I forbindelse med udarbejdelse af høringsnotatet er der truffet beslutning om i fremtiden at behandle projekterne hver for sig. I dette høringsnotat er projekterne derfor adskilt, men det indledende kapitel om baggrund og listen over indsendere af høringssvar er fælles. Forhold af overordnet og generel karakter er behandlet under Femern Bælt danske jernbanelandanlæg. Trafikstyrelsen vil gerne sige tak for den offentlige interesse for projekterne, som de indkomne kommentarer er udtryk for. Pr. 1. maj 2010 overflyttes Trafikstyrelsens anlægsområde til Banedanmark, hvor projektarbejdet fortsættes. Henvendelser i denne sag skal således efter 1. maj rettes til Banedanmark. Se adresserne på side 10. Martin Munk Hansen Anlægschef

4

5 5 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Indhold Indhold Baggrund 7 Projekteringsloven 7 Den politiske aftale om kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen 9 Inddragelse af offentligheden 9 Den forventede tidsplan 10 Læsevejledning 11 Pressen 12 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Kapacitet og flaskehalse 13 Kapacitet Flaskehalse Høje hastigheder 19 Vedrørende Tyskland 21 Linjeføringer mv. 23 Nedlæggelse af overkørsel i Eskilstrup Nye baner Regional udvikling 29 Ny station 31 Påvirkning af omgivelserne 33 Generelt 33 Arealbehov 33 Støj 34 Vibrationer 35 Visuelle forhold 35 Naturinteresser 35 Kulturhistorie 36 Grundvand 36 Klima/globalt miljø 36 Råstoffer og affald 37 Gener i anlægsperioden 37 Sundhed 37 Proces mv. 39 Organisatoriske rammer Øvrige forhold Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Kapacitet og flaskehalse 43 Linjeføring 45 Regional udvikling 47 Påvirkning af omgivelserne 49 Støj Grundvand Proces 51 Bilag 1 53 Liste over indsendere af høringssvar

6

7 7 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Baggrund Baggrund I forbindelse med projekterne for de danske jernbanelandanlæg i tilknytning til den faste forbindelse over Femern Bælt og kapacitetsudvidelsen på Øresundsbanen har Trafikstyrelsen igangsat sit planlægningsarbejde. Det omfatter indledende teknisk projektering, undersøgelse af anlæggenes påvirkninger af omgivelserne samt inddragelse af offentligheden. Trafikstyrelsen gennemførte i perioden fra den 15. september til den 1. november 2009 en offentlig høring på idéfaseniveau for projekterne om de danske jernbanelandanlæg i tilknytning til den faste forbindelse over Femern Bælt og kapacitetsudvidelsen på Øresundsbanen. Den offentlige høring er gennemført på det indledende niveau dels i henhold til projekteringsloven fra 15. april 2009 om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, dels punktet i den politiske trafikaftale En grøn transportpolitik fra januar 2009 om undersøgelse af en kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen ved Kastrup. Projekteringsloven Den økonomiske vækst og den øgede mobilitet i samfundet samt den øgede internationale samhandel vil øge presset på det danske og internationale jernbane- og vejnet. Frem mod 2025 forventes både persontrafikken og godsmængden at stige markant. Der ligger derfor en stor opgave i at forberede og optimere den danske infrastruktur til denne udfordring, herunder i at forbedre forbindelsen mellem Skandinavien og det øvrige Europa og dermed til Danmarks største eksportmarkeder. En fast forbindelse over Femern Bælt vil lukke et hul i infrastrukturen mellem Skandinavien og det øvrige Europa, og den vil medføre større fleksibilitet og væsentlige tidsbesparelser for både persontrafikken og godstrafikken. Dermed styrkes de trafikale forbindelser, herunder i særlig grad for jernbanetrafikken. Bl.a. på denne baggrund indgik Tyskland og Danmark den 3. september 2008 en traktat om at etablere en fast forbindelse mellem Rødbyhavn og Puttgarden over Femern Bælt. I den danske projekteringslov for det samlede Femern Bælt projekt fra april 2009 indgår både den faste forbindelse mellem Rødbyhavn og Puttgarden og de tilhørende danske landanlæg med opgraderinger af veje og jernbaner. Traktaten mellem Danmark og Tyskland er en folkeretlig bindende aftale om at bygge en fast forbindelse over Femern Bælt. Traktaten indledes bl.a. med ønsket om at styrke de trafikale forbindelser mellem de to stater og derigennem skabe de nødvendige betingelser for et mere intensivt kulturelt og økonomisk samarbejde til fordel for Den Europæiske Union, de to stater og regionerne nær Femern Bælt. Desuden henvises til, at en fast forbindelse over Femern Bælt vil fremme jernbanetrafikken mellem Tyskland og Danmark samt mellem Skandinavien og det øvrige Europa og forstærke integrationen og dynamikken i regionerne og fremme konkurrencen og udviklingen i regionerne. Effekter Turen fra København til Hamborg afkortes med ca. 160 km for de tog, der i dag kører over Fyn og Jylland. For den vej- og jernbanetrafik, der i dag bruger færgeforbindelsen mellem Rødby og Puttgarden, spares omkring en times rejsetid mellem København og Hamborg. Udover de økonomiske gevinster, der er forbundet

8 8 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Baggrund med den afkortede transporttid, vil den faste forbindelse også bidrage til en nedbringelse af CO 2 -udledningen fra transporten sammenlignet med fortsat færgedrift. Femern Bælt-forbindelsen vil indebære fordele for landsdelstrafikken, idet der frigøres jernbanekapacitet til landsdelstrafikken mellem Sjælland, Fyn og Jylland, når de fleste godstog, der i dag kører via Fyn og Jylland til Hamborg, anvender den faste forbindelse over Femern Bælt. Modernisering af jernbanestrækningen fra Ringsted til syd for Holeby giver endvidere mulighed for forbedringer for pendlertrafikken med kortere rejsetider mellem Lolland- Falster, Sydsjælland og Hovedstadsområdet. Etableringen af den faste forbindelse forventes at have en positiv effekt for den regionaløkonomiske udvikling på grund af en række positive konsekvenser for især Lolland-Falster og Sydsjælland. Effekterne skyldes bl.a. lettere adgang til Tyskland, forbedrede pendlingsmuligheder, mulighed for tilvækst af arbejdspladser i forbindelse med etableringen af den faste forbindelse og udbygning af landanlæg og mulighed for gensidig udnyttelse af de stærke sider på tværs af Femern Bælt. Det gælder eksempelvis i relation til turismens og erhvervslivets udviklingsmuligheder. En reduktion af rejsetiden for passagerer, reducerede transportudgifter for godstransporter samt reducerede udgifter til færgedrift medfører en række samfundsøkonomiske gevinster. Hertil kommer dynamiske og strategiske effekter af Femern Bælt-forbindelsen i form af bedre konkurrenceevne, lavere priser og øget produktivitet. Det fysiske projekt Trafikstyrelsen har ansvaret for projektering af de danske jernbanelandanlæg. Arbejdet omfatter som primære elementer elektrificering af jernbanen fra Ringsted til syd for Holeby og udbygning af banen fra Vordingborg til syd for Holeby med et ekstra spor med undtagelse af Storstrømsbroen. Elektrificering Som en del af de danske jernbanelandanlæg skal den eksisterende jernbanestrækning fra Ringsted til syd for Holeby elektrificeres. Dette betyder, at der skal opsættes master langs sporene og hænges strømførende ledninger op, som leverer strømmen til togene, også kaldet køreledningsanlægget. Visse steder skal der etableres fordelingsstationer, der leverer strømmen til køreledningsanlægget. Etablering af køreledningsanlæg til de el-drevne tog betyder, at der ved mange broer over banen ikke er tilstrækkelig frihøjde. Det medfører, at en række broer skal bygges om eller nedrives, eller at der skal bygges nye. Elektrificeringen betyder også, at der skal være en sikkerhedsafstand til banens sider, og derfor må træer beskæres eller fældes. I helt specielle tilfælde kan det også betyde nedrivning af bygninger, der står for tæt på sporet og de strømførende kabler. Etablering af et ekstra spor Der skal etableres et ekstra spor langs den eksisterende bane fra Vordingborg over Masnedsund og til Storstrømsbroen. Der etableres ikke et ekstra spor på selve Storstrømsbroen. Fra Orehoved til syd for Holeby, hvor den eksisterende jernbane kobles på en ny bane fra den faste forbindelse, etableres også et ekstra spor. De nye spor anlægges til kørsel med 160 km/t for persontog og 120 km/t for godstog. Dette indebærer, at jernbaneoverkørslen i Eskilstrup på Falster skal nedlægges, og der skal i stedet etableres en niveaufri skæring mellem vej og bane i nærheden af overkørslen. Sporarbejdet omfatter tillige anlæg af fire overhalingsspor, et nord for Glumsø, et nord og et syd for Storstrømsbroen samt et på Lolland. I henhold til projekteringsloven skal desuden merudgiften ved at anlægge jernbanen til kørsel med 200 km/t undersøges, ligesom aspekterne ved eventuelt at køre mere end 200 km/t skal belyses. Ved hastigheder over 200 km/t må det forventes, at det ikke

9 9 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Baggrund vil være muligt at anlægge hele banen tæt op ad den eksisterende bane, men at der på hovedparten af strækningen skal anlægges helt nye baner. Også placering af en eventuel ny station på Lolland skal undersøges, herunder parkeringsmulighederne for tilbringertrafik med busser, private biler, cykler mv. Til hele projektet hører bl.a. undersøgelse af omfanget af ekspropriationer, støjudbredelse, påvirkninger af naturen og kulturhistoriske interesser og kortlægning af generne i anlægsperioden. Undersøgelserne vil også omfatte afværgeforanstaltninger, som kan mindske eller fjerne negative påvirkninger. Den politiske aftale om kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen I den politiske aftale af 29. januar 2009 En grøn transportpolitik vedtog regeringspartierne, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance at iværksætte en VVM-undersøgelse af kapaciteten på Øresundsbanen, herunder især banegodskapaciteten omkring Kastrup. Baggrunden for aftalen er, at godstog, der kører mod Sverige, på Øresundsbanen vest for stationen i Kastrup skal krydse hen over sporene for tog, der kommer fra Sverige. Da dette sker i samme niveau, kan det betyde, at persontog må vente på, at godstog krydser hen over sporene. Med ibrugtagningen af den faste Femern Bælt-forbindelse forventes antallet af godstog at blive forøget, og dermed øges risikoen for forsinkelser på Øresundsbanen. En kapacitetsforøgelse på Øresundsbanen kan løse op for denne situation, og det vil en analyse af forholdene kunne afdække. En løsning kan f.eks. være etablering af en sporsluse eller et overhalingsspor, hvor et godstog kan parkere uden at genere persontogstrafikken, indtil der er plads til at køre godstoget hen over sporet fra Sverige. Undersøgelsen vil også omfatte muligheden for at etablere en niveaufri udfletning og etablering af perroner ved godsshunten under Metrostationen Lufthavnen. Inddragelse af offentligheden I forbindelse med projekterne afholdes to høringsperioder idéfasen og den offentlige høring. Formålet er at informere om projekterne og at inddrage offentligheden, således at alle personer, kommuner, øvrige myndigheder, virksomheder, organisationer mv. kan være med til at forbedre projektet. I de to høringsperioder offentliggøres information om projektet. Alle har mulighed for at fremkomme med synspunkter, og alle henvendelser registreres og offentliggøres i en høringsrapport. Det vil sige både skriftlige henvendelser i brev eller mail og mundtlige henvendelser i telefon eller til borgermøder. Alle kommentarer og forslag bliver vurderet og indarbejdet i det omfang, de inden for såvel de økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer som projekteringslovens rammer kan anvendes i projekterne. Idéfase Under idéfasen kan alle fremsætte synspunkter og komme med alternative forslag og idéer til, hvad der bør belyses, således at flest mulige hensyn kan indgå i den videre planlægning. Idéfasen blev gennemført fra den 15. september til den 1. november 2009 på baggrund af et debatoplæg, som var tilgængeligt på Trafikstyrelsens hjemmeside. Idéfasen blev annonceret i lokale dagblade og ugeaviser, på bibliotekerne og i Borgerservice-afdelinger i alle de berørte kommuner. Der indkom henvendelser fra i alt 43 borgere, kommuner, virksomheder, foreninger mv. Bagest i dette notat findes en liste over afsendere af henvendelser.

10 10 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Baggrund Dette høringsnotat dokumenterer processen med gengivelser af indholdet i henvendelserne og hertil. Trafikstyrelsen har søgt at referere indholdet af henvendelserne så loyalt som muligt. De indkomne henvendelser kan ses i deres fulde ordlyd på Trafikstyrelsens hjemmeside. Miljøredegørelser I 2010 gennemføres den indledende projektering af baneprojekterne og tilhørende VVM-analyser (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Jernbaneprojekter, der i detaljer vedtages ved en anlægslov, er ikke omfattet af planlovens regler om en VVM-analyse, men dokumentation og inddragelse af offentligheden skal dog være på samme niveau. Der skal således udarbejdes høringsudgaver af projekternes miljøredegørelser, som beskriver anlæggenes fysiske forhold og deres påvirkninger af omgivelserne. Høringsudgaverne offentliggøres forud for høringsperioden, som forventes at finde sted i begyndelsen af I høringsperioden vil der blive afholdt borgermøder i de større byer på strækningerne Ringsted-Holeby og Tårnby-Kastrup. I denne høringsperiode er der igen mulighed for at komme med ideer, kommentarer og indsigelser til projekterne. Efter den offentlige høring udarbejdes et nyt høringsnotat for hvert af projekterne, og de vil beskrive de indkomne forslag og kommentarer, samt hvorledes de forventes anvendt i det videre arbejde. Herefter udarbejder Trafikstyrelsen de endelige miljøredegørelser. Henvendelser til projektet Pr. 1. maj 2010 overflyttes Trafikstyrelsens anlægsområde til Banedanmark, hvor projektarbejdet fortsættes. Henvendelser til de 2 projekter efter den 1. maj skal således rettes til Banedanmark på følgende adresser: Femern Bælt danske jernbanelandanlæg eller Øresundsbanen Banedanmark Amerika Plads 15, 2100 København Ø femern@bane.dk eller oresundsbanen@bane.dk Internetadresse: Den forventede tidsplan Trafikstyrelsen gennemførte i sensommeren 2009 offentligt udbud af opgaven som bygherrerådgiver. Efterfølgende blev der gennemført udbud af de store tekniske rådgivningskontrakter, og der blev i januar 2010 indgået aftale herom, hvilket for projektet Femern Bælt - danske jernbaneanlæg indebar opgavestart i slutningen af januar. Kontrakter for beregninger af støj og vibrationer samt for visualiseringer blev indgået i marts, mens kontrakt for teknisk rådgivning vedrørende kapacitetsudvidelsen på Øresundsbanen forventes indgået i juni Arbejdet med projektering og undersøgelser af påvirkninger af omgivelserne er således startet, og nedenfor er nævnt projektets forventede tidsplan med milepæle undervejs mod målet. Oktober november 2010: Biologiske feltundersøgelser 2010 Marts: Indledende projektering af anlæg

11 11 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Baggrund Undersøgelse af anlæggets påvirkninger af omgivelserne Geotekniske undersøgelser April: Udgivelse af høringsnotat for idéfasen 2011 Januar: Møder med berørte grundejere Februar-april: Udgivelse af miljøredegørelser i høringsudgave, offentlig høring og afholdelse af borgermøder Udarbejdelse af projektforslag 2012 Januar: Udgivelse af endelige miljøredegørelser og fremsendelse af politiske beslutningsgrundlag til transportministeren Politisk stillingtagen til projekterne. Herefter overdrages projekterne til anlægsmyndigheden, og der skal gennemføres detailprojektering, ekspropriationer og udbud af entreprenørarbejdet, før anlægsarbejdet kan gå i gang Målet er, at den faste forbindelse over Femern Bælt åbner for trafik i Læsevejledning For at give læserne et samlet overblik over alle henvendelserne til projektet fremlægges ekstrakter af høringssvarene og Trafikstyrelsens behandling heraf i tematisk form. Høringsnotatet består udover baggrundskapitlet af 2 hovedkapitler, der for overskuelighedens skyld er inddelt i forhold til de emner, som henvendelserne indeholder. Denne emneinddeling muliggør også en systematisk behandling og besvarelse, og for mange gentagelser undgås herved. Ikke alle henvendelser er blevet specifikt kommenteret, men de indgår da i de fælles, tematiserede kommentarer. I forbindelse med udarbejdelse af høringsnotatet er der truffet beslutning om i fremtiden at behandle projekterne hver for sig. I dette høringsnotat er projekterne derfor adskilt, men det indledende kapitel om baggrund samt listen over indsendere af høringssvar er fælles. Forhold af overordnet og generel karakter er behandlet under kapitlet Femern Bælt danske jernbanelandanlæg. Første hovedkapitel handler således om projektet Femern Bælt- danske jernbanelandanlæg. Andet hovedkapitel handler om kapacitetsforøgelse på Øresundsbanen. Det første emne i det første hovedkapitel Kapacitet og flaskehalse er meget omfattende. Det skyldes de mange udsagn i denne kategori, og at de er gensidigt begrundede med forskellige og sammenhængende argumenter. Trafikstyrelsen har derfor valgt at holde disse henvendelser samlet under det fælles kapitel. følger så vidt muligt samme rækkefølge som den, de refererede høringssvar præsenteres i. Afsendere af høringssvar er opdelt i 5 grupper: B = Borger, M= Myndighed, F= Forening, organisation, K= Kommune, region eller anden tilsvarende enhed, V= virksomhed, landbrugsejendom

12 12 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Baggrund Afsendere af høringssvar har hver fået et nummer og en bogstavbetegnelse, og disse er oplistet i bilaget sidst i dette notat. Hvis en afsender har sendt flere bidrag, tæller det kun som et nummer. I daglig tale hersker der almindelig navneforbistring hvad angår stationsnavne i Kastrup-området. I dette høringsnotat benævnes for nemhedens skyld stationen Københavns Lufthavn, Kastrup, som ligger på Øresundsbanen, derfor blot som stationen i Kastrup, velvidende, at stationen med navnet Kastrup ligger på Metrolinjen. Pressen Især projektet Femern Bælt danske jernbanelandanlæg har i høringsperioden nydt bevågenhed primært hos den lokale presse, som har beskæftiget sig med en række af de fremsendte høringssvar for så vidt, at afsenderne også har fremsendt deres bidrag til orientering for pressen. Der har i denne forbindelse været lokal pressefokus på bl.a. placering af en eventuel ny station på Lolland, flaskehalsproblematikken koncentreret omkring Storstrømsbroen, hvor der ikke skal anlægges et ekstra spor, samt fremtidssikring af baneprojektet til kørsel med højhastighedstog.

13 13 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitet og flaskehalse Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Kapacitet og flaskehalse Kapacitet En borger (4B) spørger om, hvor stor en andel overflyttet biltransport udgør i trafikprognosen, og hvorledes stigningen forudses at være i årene efter 2020? Borgeren spørger om dels størrelsen på den maksimale kapacitet, dels om trafikprognosen mellem Ringsted og Rødby. Borgeren tager udgangspunkt i, at banestrækningen Skandinavien - Kontinentet er fuldt udbygget til hurtigtog med hastighed på 250 km/t og med den planlagte hastighed på 160 km/t. Borgeren mener, at selv en dobbeltsporet bane ikke vil give den tilstrækkelige kapacitet. Først og fremmest kræver godstransittrafikken en 4-sporet bane, men også pendlingstrafik på Sjælland og landsdelstrafik vil overskride grænsen for, hvad en dobbeltsporet bane kan afvikle. Kapacitetsforøgelsen med København-Ringsted projektet vil heller ikke være tilstrækkelig. Region Sjælland (16K) mener, at der ved den tekniske udformning af trafikanlæggene i videst muligt omfang skal ske en fremtidssikring, som kan have karakter af fleksibilitet med fremtidige udbygninger og tilslutning for øje. Komiteen for Bedre bebyggelse på Amager (20 F) mener generelt, at jernbanen i Danmark er dimensioneret for lille, herunder også i forhold til planerne for de danske jernbaneanlæg i tilknytning til den faste Femern Bælt-forbindelse samt på Øresundsbanen. En borger (28B) giver på 2 borgeres vegne udtryk for, at der med den faste forbindelse over Femern Bælt gives mulighed for at nytænke biltogskonceptet, og at der vil være mulighed for at etablere en biltogsterminal på Lolland. Med en udbygning af hovedvej 9 til Fyn og Jylland vil der være 3 mio. indbyggere inden for 2 timers bilkørsel. Borgeren håber på, at infrastrukturen tilrettelægges med blik for at anvende overskudskapacitet til at forbedre pendlernes forhold på Sjælland og Lolland-Falster, og at den fremtidige banebetjening gør det muligt at pendle mellem Syddanmark og Nordtyskland. Region Skåne (39K) mener, at der skal planlægges således, at det er muligt at fordoble banegodstrafikken i 2020, når Femern Bælt-forbindelsen åbner. DSB (43V) mener, at kapaciteten på den faste forbindelse over Femern Bælt skal fremtidssikres, og det bør derfor bl.a. undersøges, hvilke anlægstekniske krav der skal stilles til den faste forbindelse for i fremtiden at kunne sikre samtidig kørsel med flere tog på forbindelsen. Endvidere finder DSB, at der vil blive behov for en overhalingsmulighed på banen mellem Ny Ellebjerg og Ringsted, samt at alle overhalingsspor skal være mindst 1 km. Der foreligger ingen aktuelle prognoser om, hvor stor en andel af biltrafikken, som kan overflyttes til togtransport, når der er etableret en moderniseret baneinfrastruktur og en fast forbindelse mellem Sydøstdanmark og Nordtyskland. Imidlertid fremgår det af den officielle Femern Bælt trafikprognose fra 2003, at personer vil skifte transportmiddel til jernbanen. Om de kommer fra fly eller bil, vides ikke.

14 14 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitet og flaskehalse Kort med angivelse af projektstrækningen Ringsted-Holeby. I henhold til projekteringsloven forbliver Storstrømsbroen enkeltsporet. Med den forudsætning er der som minimum mulighed for at køre 4 tog i hver retning hver time over Storstrømsbroen. I de køreplaner, som Trafikstyrelsen arbejder med ved ibrugtagning af den moderniserede bane, er de 4 tog fordelt på 2 persontog og 2 godstog. Nord og syd for Storstrømsbroen vil det være muligt at køre flere end de nævnte tog, da strækningerne her efter udbygningsarbejdet er dobbeltsporede.

15 15 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitet og flaskehalse Trafikalt vil en betjening med 2 persontog pr. retning pr. time kunne give en køreplan med et regionaltog mellem København og Nykøbing F., der standser ved alle stationer, samt et hurtigt regionaltog mellem København og Nykøbing F., der kun standser ved de største stationer, og som også vil være det tog, der fortsætter til Tyskland. 2 godstog pr. retning pr. time er baseret på den ovennævnte trafikprognose, der er foretaget for 2015 med en fremskrivning til I prognosen regnes med to scenarier for udviklingen benævnt henholdsvis Case A og Case B. I Case A regnes bl.a. med politiske indgreb, der medfører stigende lastbilomkostninger samt fremkomst af nye effektive banegodsprincipper mv., mens Case B bygger på mere konservative forudsætninger. Planlægningen på dansk side har hidtil været baseret på Case B med udgangspunkt i 2015-prognosen. I dag køres der ca. 5 mio. tons banegods årligt gennem Danmark, som det ville være relevant at flytte til en fast Femern Bælt-forbindelse. I Case A forventes mængden at vokse til knap 11 mio. tons i 2015 og mio. tons i I Case B forventes den at vokse til ca. 8 mio. tons i 2015 og mio. tons i Med 2 godstog pr. retning pr. time kan der i princippet køre op til 48 godstog i døgnet i hver retning. Behovet er dog ikke jævnt fordelt, hvorfor det i praksis nok vil være vanskeligt at udnytte denne kapacitet til mere end ca. 40 tog pr. retning. Den samlede godskapacitet vil dog reelt være lidt større, da det om natten vil være muligt at køre mere end 2 godstog pr. time, fordi der i disse timer kun kører få persontog. Godstrafikken varierer betydeligt henover ugen med flest tog tirsdag-torsdag og færrest omkring weekenden. Den nuværende Femern Bælt relevante trafik omfatter ca. 20 godstog i hver retning på den mest belastede ugedag. Dette vil i Case A vokse til ca. 40 godstog i 2015 og i I Case B vil det vokse til ca. 30 godstog i 2015 og i Disse tal forudsætter nuværende godsmængde pr. tog og den nuværende, maksimale toglængde på 750 meter. I de seneste ti år har der været en tendens til stigende udnyttelse pr. tog, og muligheden for anlæg af overhalingsspor til 1000 m lange godstog vil indgå i Trafikstyrelsens undersøgelser. Nogle gennemkørende godstog vil formentlig fortsat med fordel kunne køres via Taulov til udveksling af gods til og fra Jylland og Fyn. Endelig vil incitamentsmodeller i et vist omfang kunne medvirke til en bedre fordeling af godstogene. Med flytning af transitgodstogene fra strækningen Ringsted-Padborg til strækningen Ringsted-Nykøbing F., bliver der frigjort kapacitet til flere indenlandske persontog mellem Sjælland og Jylland. Som en del af projektet etableres der ved anlæg af ekstra spor mulighed for at overhale godstog umiddelbart nord og syd for Storstrømsbroen for at kunne udnytte kapaciteten af den enkeltsporede bro bedst muligt. Dette kan eksempelvis ske ved at lade 2 tog køre efter hinanden, f.eks. først et hurtigt persontog efterfulgt af et langsommere godstog. Af sikkerhedsgrunde skal bestemmelser vedrørende bl.a. bremselængder og dermed mindste afstand mellem tog overholdes således, at togene ikke kan køre umiddelbart efter hinanden. Der forventes også etableret ekstra spor til overhaling af godstog mellem Ringsted og Glumsø, ligesom der forventes etableret overhalingsspor på Lolland i nærheden af den faste Femern Bælt-forbindelse. Landanlæggene bliver i henhold til projekteringsloven projekteret til kørsel med 160 km/t for persontog. Trafikstyrelsen undersøger dog også, hvor stor merudgiften vil være ved en hastighedsforøgelse til 200 km/t for persontog på den eksisterende bane f.eks. i form af udretning af kurver. Trafikstyrelsen undersøger i henhold til projekteringsloven også aspekterne ved at køre mere end 200 km/t. I henhold til de høringssvar, der indkom i forbindelse med høringen om selve projekteringsloven, har Trafikstyrelsen valgt at arbejde med en hastighed på 250 km/t for persontog som dimensionerende.

16 16 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitet og flaskehalse Dette indebærer anlæg af en helt ny bane på Sjælland-Falster f.eks. med udgangspunkt fra den kommende nye bane mellem Køge og Ringsted til et punkt på Lolland, hvor en ny bane kan kobles til den eksisterende bane mellem Nykøbing F. og Holeby. En ny bane forudsættes anlagt med dobbeltspor, og der skal bygges nye, faste forbindelser over Storstrømmen og Guldborgsund. I første omgang vil Trafikstyrelsen ikke projektere en ny bane, men vurdere de gevinster, som en sådan bane vil kunne give i form af flere rejsende, kortere rejsetider mv. Den beregnede værdi, som disse gevinster har, vil blive brugt til at vurdere, om det vil være rentabelt at anlægge en ny højhastighedsbane. Projektering såvel af baneanlæg på land som af den faste forbindelse omfatter ikke biltogsterminal. Anlæg af overhalingsspor mellem Ny Ellebjerg og Ringsted indgår i København- Ringsted baneprojektet ved Køge Nord Station. Flaskehalse Region Sjælland (16K) udtrykker bekymring over kapacitetsbegrænsningen ved den enkeltsporede baneforbindelse over Storstrømmen. Mulighederne for at etablere dobbeltspor over Storstrømmen bør derfor undersøges, og anlægget bør forberedes hertil. Fagligt Fælles Forbund (17F) mener, at Storstrømsbroen med kun et spor vil udgøre en barriere for kapaciteten og vil virke negativt for valget af såvel person- som godstransport på bane. Forbundet foreslår derfor etablering af 2 spor på Storstrømsbroen. Københavns Lufthavne (27V) mener, at Øresundstogsystemet, som i dag har et vidt forgrenet net på svensk side, skal udvides til et balanceret net, hvor der for lufthavnen vil være væsentlige fordele ved at etablere direkte linjer mod Roskilde-Holbæk, mod Ringsted-Odense og mod Køge-Næstved-Nykøbing F. En forudsætning herfor er, at de nødvendige forbindelser etableres, herunder også en niveaufri skæring ved Ny Ellebjerg. Lolland Kommune (29K) udtrykker bekymring over de flaskehalse, som Storstrømsbroen, Masnedsundbroen og Kong Frederik den IX s Bro udgør, idet disse vil forlænge rejsetiden. Trafikstyrelsen anmodes derfor om at vurdere alternative løsninger på disse lokaliteter. Dansk Industri (32F) mener, at det i VVM-arbejdet skal belyses, hvor og hvornår der vil opstå kapacitetsproblemer, f.eks. ikke mindst ved Storstrømsbroen. I kapacitetsvurderingen er det endvidere et centralt element at få belyst konflikter mellem person- og godstog, hvor der med de internationale persontog regnes med en gennemsnitshastighed på hhv. 150 km/t og 200 km/t. Fonden Femern Belt Development og Femern Bælt Forum (41F) anser det for væsentligt, at opgraderingen af jernbanen fra København til Rødby Havn fra starten vil blive indrettet således, at alle flaskehalse elimineres, at rejsetiderne minimeres, og at intermodaliteten fremmes mest muligt. I den sammenhæng peger organisationerne på, at det i projekteringsfasen bør afklares, hvordan man hindrer flaskehalse på både kort og langt sigt, herunder også problemerne ved, at Storstrømsbroen kun har et spor. Organisationerne anfører desuden, at det er vigtigt, at gennemsejlingsmulighederne ved både Masnedsund og Guldborgsund ikke forringes. Eskilstrup By og Omegns Beboerforening (37F) mener, at der skal opretholdes optimale betingelser for skibstrafik gennem Guldborgsund.

17 17 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitet og flaskehalse DSB (43V) finder, at der efter etablering af en fast Femern Bælt-forbindelse og København-Ringsted projektets Nybygningsløsning vil være en række enkeltstående kapacitetsproblemer på strækningen Malmø-Hamborg. Enkeltvis vil de sikkert kunne håndteres, men samlet set vil det give begrænsninger i kapacitet og frihedsgrader i forbindelse med køreplanlægning. Det er derfor efter DSB's opfattelse væsentligt, at der etableres tilstrækkelig fleksibilitet i det samlede trafiksystem. DSB finder Storstrømsbroen kapacitetsbegrænsende og fremlægger derfor tre forslag. For det første skal der anlægges mindst et overhalingsspor til godstog i hver retning mellem Nykøbing F. og den faste forbindelse. For det andet bør det af hensyn til regulariteten overvejes at anlægge overhalingsspor på begge sider af Storstrømsbroen. For det tredje bør man undersøge, om broen fysisk kan holde til kørsel med to tog samtidig (i samme køreretning) for herigennem med en systematisk rækkefølge af gods- og persontog at muliggøre en kapacitetsforøgelse. For at kunne opretholde en høj kapacitet mellem Nykøbing F. og den faste forbindelse foreslår DSB anlagt en dobbeltsporet bro over Guldborgsund, således at lokalbanens trafik fortsat kan anvende Frederik den IX s Bro, og uden at medføre begrænsninger i det samlede trafiksystem af kapacitetsmæssig eller køreplanmæssig karakter. DSB finder desuden, at udfletningen i niveau ved Ny Ellebjerg i København-Ringsted projektet udgør en flaskehals, og den giver mange bindinger og risiko for dårlig regularitet. I henhold til projekteringsloven forbliver Storstrømsbroen enkeltsporet, og det indgår derfor ikke i Trafikstyrelsens undersøgelser at etablere et ekstra spor over Storstrømmen. Med 1 spor på Storstrømsbroen som forudsætning er der som minimum mulighed for at køre 4 tog i hver retning hver time over Storstrømsbroen. I de køreplaner, som Trafikstyrelsen arbejder med, er de 4 tog fordelt på 2 persontog og 2 godstog. Denne fordeling kan naturligvis ændres således, at der f.eks. i myldretiderne kan blive plads til flere persontog på bekostning af godstog, ligesom det vil være muligt om natten at køre flere godstog, da der i disse timer kører få persontog. Nord og syd for Storstrømsbroen vil det være muligt at køre flere, end de nævnte tog, da strækningerne her allerede er dobbeltsporede eller udbygges med et ekstra spor til dobbeltspor. Trafikalt vil en betjening med 2 persontog i timen i hver retning kunne give en køreplan med et regionaltog mellem København og Nykøbing F., der standser ved alle stationer, samt et hurtigt regionaltog mellem København og Nykøbing F., der kun standser ved de største stationer, og som også vil være det tog, der fortsætter til Tyskland. Femern A/S gennemfører trafikale simuleringsundersøgelser for banetrafikken på hele strækningen Øresund-Hamborg, og de vil vise i hvilket omfang de banetekniske flaskehalse på skinnenettet og ved broer mv. reelt udgør begrænsninger, eller om der i forskellige køreplansituationer i virkeligheden er mere kapacitet til rådighed end hidtil forudsat. Med flytning af transitgodstogene fra strækningen Ringsted-Padborg til strækningen Ringsted-Nykøbing F. bliver der frigjort kapacitet til flere indenlandske persontog mellem Sjælland og Jylland. Både Masnedsundbroen og Kong Frederik IX s Bro over Guldborgsund skal udvides med et ekstra spor til 2 spor. Det indgår i Trafikstyrelsens undersøgelser at undersøge den forøgede jernbanetrafiks indvirkning på besejlingsforholdene i Guldborgsund og Masnedsund, dvs. hvor ofte og hvor længe, at klapbroerne vil kunne åbnes for skibstrafik.

18 18 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitet og flaskehalse Muligheden for at erstatte den nuværende klapbro over Masnedsund med en ny, fast betonbro uden klap vil ligeledes indgå i undersøgelserne. I forbindelse med undersøgelsen af aspekterne ved at etablere en helt ny jernbane til mere end 200 km/t indgår en helt ny linjeføring over Storstrømmen med 2 spor. En niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg Station indgår ikke i projektet for de danske jernbanelandanlæg i tilknytning til den faste Femern Bælt-forbindelse. Analyser gennemført i forbindelse med København-Ringsted projektet viste, at en niveaufri udfletning ikke ville være nødvendig med den køreplan, der er forudsat i 2018, og hvori der er reserveret plads til ekstra tog via Femern Bælt.

19 19 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Høje hastigheder Høje hastigheder En borger (4B) mener, at banen skal være fuldt opdateret med signaler og sporskifter, og at den skal anlægges til en hastighed på mindst 200 km/t. Region Sjælland (16K) har med tilfredshed noteret, at der skal gennemføres undersøgelse af aspekterne ved hastigheder for kørsel med persontog på mindst 200 km/t. Regionen mener, at der hurtigst muligt skal igangsættes en indledende projektering og en dækkende analyse af projektets virkninger på omgivelserne og virkninger af, at strækningen udformes til en hastighed på mindst 200 km/t for persontog. Fagligt Fælles Forbund (17F) mener endvidere, at banen som en fremtidssikring skal anlægges til 200 km/t, og at mulighederne for et baneanlæg til op til 250 km/t bør undersøges med henblik på en yderligere fremtidssikring. Skånetrafiken (19V) anser, at udbygning af banen mellem København og Hamborg skal kunne klare kommende højhastighedstog, som kan blive aktuelt, når den faste Femern Bælt-forbindelse er etableret. Forbindelsen og den udvidede togtrafik vil få stor betydning for togtrafikken også i Skåne. Komiteen for Bedre bebyggelse på Amager (20F) finder, at banen til Femern Bælt planlægningsmæssigt bør bygges til højst mulig fart. Københavns Lufthavne (27V) anbefaler, at baneopgraderingen på Sjælland og Lolland-Falster sker til højhastighedsniveau, idet dette vil være den eneste fremtidssikrede løsning til at skabe et effektivt tilbringersystem med hurtige tog fra Sydsjælland til Kastrup. En borger (28B) mener på vegne af 2 borgere, at man med beslutningen om den faste Femern Bælt-forbindelse kan ønske sig at koble Danmark og Sverige på det europæiske højhastighedsnet med de udviklingsmuligheder, som dette indebærer. Lolland Kommune (29K) støtter op om strategien om indførelse af højhastighedstog, idet mulighederne for at komme hurtigt til og fra Lolland afhænger af den valgte hastighed på det kommende baneanlæg. Dansk Industri (32F) mener, at det er hensigtsmæssigt, at det som led i VVMarbejdet belyses, hvad de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster er ved at opgradere/etablere landanlæg, hvor passagertog kan køre med en gennemsnitshastighed på hhv. 150 km/t og 200 km/t. Brancheorganisationen henviser til, at gennemsnitsfarten på det planlagte anlæg kun vil blive 100 km/t, hvilket er væsentlig lavere end mellem andre metropoler, hvor den mange steder allerede er 200 km/t. En borger (34B) mener, at det set fra de rejsendes og godsoperatørernes side må være målet at optimere hastigheden og følge standarderne i de lande, som vi ellers sammenligner os med. Borgeren finder, at en hastighed på højst 200 km/t ikke er tidssvarende. Kun med en højhastighedsbane vil man kunne indfri ønskerne om kortere rejsetider, og toget vil kunne konkurrere med fly. Det ville være et interessant perspektiv i projektet, hvis f.eks. danske flypassagerer kunne vælge at benytte lufthavne i det nordlige Tyskland ved udlandsrejser, og højhastighedsforbindelser ville kulturelt og mellemfolkeligt have betydning for både danskere og nordtyskere. Også i forhold til klimabelastningen vil de hurtige tog kunne konkurrere med fly f.eks. i forhold til rejser til de europæiske metropoler, og danske turistindtægter kunne forøges.

20 20 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Høje hastigheder Europakorridoren (36F) er en interesseorganisation, som arbejder for, at der etableres en bane Europabanen, mellem Stockholm-Helsingborg/Malmø, København, Femern Bælt og Hamborg med en hastighed på 320 km/t. Foreningen anbefaler, at man i Danmark bygger forbindelsen mellem København og Femern Bælt til 250 km/t og helst 320 km/t, og at der anlægges fire spor ved stationer. Et sådant anlæg vil muliggøre blandet trafik med forskellige tog - med dels persontog, som får en rejsetid på 1 time og 40 minutter mellem København og Hamborg, dels trafik med afkortet rejsetid for regionale persontog, dels godstog. Europakorridoren henviser til, at Europabanen i Sverige skal bygges til 320 km/t, og at det er den type bane, som nu bygges rundt om i verden. Region Skåne (39K) foreslår, at baneanlægget skal fremtidssikres mht. kapacitet og hastighed for såvel person- som godstrafik. Regionen foreslår endvidere at der opstilles konkrete rejsetidsmål for rejsetiden mellem København og Hamborg som planlægningsgrundlag for standarden. Regionen henviser til det ønskværdige i at koble det svenske og tyske højhastighedsnet med det danske banenet, og finder, at baneprojektet undersøges til alternative hastigheder på 200 km/t og derover. Ringsted Kommune (40K) lægger vægt på, at baneanlægget fremtidssikres til så høje hastigheder som muligt. Fonden Femern Belt Development og Femern Bælt Forum (41F) mener, at det er absolut relevant, at nye jernbaneanlæg tager højde for en udvikling med væsentligt højere hastigheder end i dag, og anbefaler således, at mulighederne for opgradering af jernbanen op til km/t bør undersøges. Organisationerne mener, at det i Trafikstyrelsens vurderinger bør indgå, i forbindelse med en eventuel senere etablering af en højhastighedsforbindelse mellem Køge og Rødby Havn, om alternative linjeføringer af den kommende jernbane vil være hensigtsmæssig. Landanlæggene bliver i henhold til projekteringsloven projekteret til kørsel med 160 km/t som projektets hovedforslag. Trafikstyrelsen undersøger på VVM-niveau som et alternativt forslag, hvilke konsekvenser det medfører at øge maksimalhastigheden til 200 km/t på den eksisterende bane bl.a. ved udretning af kurver. Resultatet heraf vil blive fremlagt som et alternativt forslag til politisk beslutning. Trafikstyrelsen skal i henhold til projekteringsloven tillige undersøge aspekterne ved at køre mere end 200 km/t. I henhold til de høringssvar, der kom i forbindelse med høringen om selve projekteringsloven, har Trafikstyrelsen valgt at arbejde med en hastighed på op til 250 km/t som dimensionerende. Dette betyder, at det bliver nødvendigt at anlægge en helt ny bane f.eks. udgående fra den kommende, nye bane mellem Køge og Ringsted til et punkt på Lolland, hvor en ny bane kan kobles til den eksisterende bane mellem Nykøbing F. og Holeby. En ny bane vil i givet fald blive planlagt dobbeltsporet og med nye, faste forbindelser over Storstrømmen og over Guldborgsund. I første omgang vil Trafikstyrelsen ikke projektere en ny bane, men vurdere de gevinster, som en sådan bane vil kunne give i form af flere rejsende, kortere rejsetid mv. Den værdi, som disse gevinster vil have, vil blive brugt til at vurdere rentabiliteten af at anlægge en ny højhastighedsbane. På grund af sikkerhedskrav kan der ikke anlægges perroner direkte ud til spor, hvor der køres mere end 200 km/t. Stationer på en eventuel højhastighedsbane skal derfor udformes, så der etableres ekstra spor til perroner. Disse spor vil også kunne anvendes til at parkere godstog, mens de overhales af højhastighedstog.

21 21 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Høje hastigheder Vedrørende Tyskland Region Sjælland (16K) mener, at anlæggene vil medvirke til at nedbringe rejsetiden med tog mod Tyskland, men man er dog bekymret for forbindelsens kapacitet på længere sigt mod Hamborg. Dansk Industri (32F) mener, at det er vigtigt, at det danske baneprojekt ses i sammenhæng med moderniseringen af det tyske net af hensyn til hurtig persontransport mellem København og Hamborg og af hensyn til at kunne overføre flere godstransporter fra vej til bane. Det vil således være hensigtsmæssigt, hvis det bliver sikret, at Femernsundbroen udvides til 2 spor, og at banen mellem Puttgarden og Lübeck udvides til en 2-sporet og elektrificeret bane allerede fra åbningen af den faste forbindelse. DSB (43V) mener, at det af hensyn til kapaciteten i det samlede trafiksystem Malmø-Hamborg vil være nødvendigt at etablere overhalingsspor eller andre former for kapacitetsudvidelser mellem Puttgarden og Femernsund. Den dansk-tyske traktat om den faste Femern Bælt-forbindelse er en folkeretlig bindende aftale om etablering af forbindelsen samt de nødvendige landanlæg, økonomi, organisation mv. Traktaten beskriver nøje, hvad hver stat for sig er ansvarlig for, og den enkelte stat er dermed forpligtet til at leve op til bestemmelserne, bl.a. ved hjælp af lovgivning. I medfør af traktaten skal Tyskland sørge for at have afsluttet elektrificeringen af strækningen Lübeck-Puttgarden inden åbningen af den faste forbindelse, ligesom Tyskland har forpligtet sig til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre tilstrækkelig kapacitet på den enkeltsporede jernbane mellem Bad Schwartau og Puttgarden senest ved åbningen af den faste forbindelse. Udbygningen af jernbanen til en dobbeltsporet, elektrificeret bane skal ifølge traktaten være driftsklar senest 7 år efter åbningen af den faste forbindelse, idet jernbanen dog forbliver enkeltsporet på Femern Sund broen.

22

23 23 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Linjeføringer mv. Linjeføringer mv. En borger (3B) spørger, om der kan etableres et ekstra spor på Masnedø langs den nuværende banestrækning. En borger (5B) foreslår en linjeføring med dobbeltspor med afgrening fra den nye bane mellem København og Ringsted ved Køge og langs med Sydmotorvejen og parallelt med såvel Farøbroen som Guldborgsundtunnelen. Herved undgås en række ekspropriationer og lukning af Kong Frederik IX s Bro i Nykøbing F. Borgeren foreslår togstandsninger i Køge, Nørre Alslev, Sakskøbing eller Maribo, hvilket vil forbedre forholdene for pendlere og flytte trafikanter fra vejene over i toget. Borgeren erkender, at forslaget er dyrt, men det vil være samfundsøkonomisk godt, idet rejsetiden med tog vil blive kortere, og mange bilister vil i stedet bruge toget. En borger (7B) foreslår anlæggelse af en dobbeltsporet og elektrificeret bane til høj hastighed mellem Vordingborg og et sted på Lollandssiden og efter passagen af Storstrømmen videre nord om Nykøbing F på en bro over eller i en tunnel under Guldborgsund. Borgeren henviser bl.a. til, at både Storstrømsbroen og Kong Frederik IX s Bro i Nykøbing F er flaskehalse, og at der kan spares støjskærme i bebyggede områder og ombygning af sporarealet i Nykøbing F. I en ikke så fjern fremtid vil det alligevel være nødvendigt at tage stilling til de anførte begrundelser. En borger (8B) foreslår anlæg af et sidespor til den eksisterende bane, hvor sporet ved Skottemarke skal føres i en stor bue mod vest og nord om Holeby, hvorefter den føres parallelt med Sydmotorvejen mod syd og kobles til den eksisterende bane nordøst for Rødbyhavn. Begrundelsen herfor er kædet sammen med et forslag til placering af en ny station nordvest for Holeby. Denne station skal udstyres som parkér-og-rejs anlæg, idet placeringen er velegnet i forhold til motorvejstrafikken og vejforbindelser til Nakskov, Maribo, Holeby, lufthavnen ved Holeby og Rødby. Stationen forventes at kunne bidrage til et væsentligt løft af Lollands udviklingsmuligheder. En borger (9B) mener, at banen skal flyttes. Borgeren har en jagtejendom i Øster Ulslev på Lolland, og den ligger tæt på den eksisterende bane. Banen bør flyttes på grund af dens påvirkning af naturinteresser, rekreative forhold, visuelle forhold og støjpåvirkninger. En borger (4B) mener, at linjen Køge-Ringsted-Næstved-Vordingborg er en stor omvej. I stedet for at anvende den eksisterende Lille Syd Banen foreslår borgeren anlæg af en delvis ny, dobbeltsporet bane Køge Nord-Haslev-Næstved med stationer 3-4 km uden for Haslev og Næstved. På strækningen mod Rødby anlægges en dobbeltsporet bane i den samme linjeføring som den eksisterende bane, og banen anlægges til en hastighed på maksimalt 250 km/t. Desuden skal der bygges nye broer over Masnedsund og Storstrømmen. Borgeren foreslår som alternativ en linjeføring nord om Nykøbing F. med en bro eller tunnel over/under Guldborgsund. En borger (6B) mener, at det er til stor gene for hovedvejstrafikken gennem Nykøbing, at broen skal hæves ustandseligt. Spildtiden herved er dyr, og broen bør derfor lukkes, idet motorbåde fortsat vil kunne sejle under broen. En virksomhed (10V) anbefaler placering af et ekstra spor på strækningen mellem Orehoved og Nørre Alslev på vestsiden af den eksisterende bane. Anbefalingen begrundes med, at en østlig placering vil medføre omkostningsfulde og besværlige vej- og broomlægninger.

24 24 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Linjeføringer mv. En borger (11B) foreslår anlæg af en enkeltsporet godsjernbane fra Haslev tæt på landevej 151, herefter tæt på Sydmotorvejen over Farø til Eskilstrup, hvor banen tilsluttes den eksisterende bane, der udbygges med et ekstra spor. Forudsætningen herfor er anlæg af et ekstra spor fra Køge Nord til Haslev. Borgeren mener i øvrigt, at banen ikke behøver elektrificering, da de fleste godstog i dag trækkes af diesellokomotiver. Guldborgsund Kommune (23K) mener, at krydsningen mellem bane og vej i Eskilstrup er særdeles problematisk. Kommunen lægger desuden vægt på at bevare klapbroen i Nykøbing F., selvom den skal elektrificeres, da den har stor betydning for kommunens turismeerhverv. En mulig løsning på krydsningsproblemerne og støjudbredelsen i byerne er at lave en linjeføring for jernbanen på udvalgte strækninger uden om regionens større byer. Kommunen foreslår derfor en alternativ linjeføring nord om byen og med tunnelføring under Guldborgsund, uden at dette dog må få negative konsekvenser for banebetjeningen af Nykøbing F., København og resten af Sjælland. En borger (26B), som også er medlem af bestyrelsen for Lolland Falster Airport ved Holeby, mener, at lufthavnen bør indgå i det samlede infrastrukturbillede for Lolland-Falster som en vigtig del. Lufthavnen har efter borgerens opfattelse en unik placering tæt ved Holeby og Rødby, tæt ved Sydmotorvejen og i kort afstand til jernbanen. Borgeren mener, at der formentlig vil blive bygget en ny jernbane-/busstation ved Holeby, og også her ligger lufthavnen i meget kort afstand. En borger (30B) spørger, om der er regnet på omkostningerne ved at etablere en jernbanetunnel under Storstrømmen, idet en sådan vil være med til at effektivisere jernbanedriften. Borgeren mener, at en række forhold taler imod baneplanerne i dette område: omkostningerne ved at etablere dobbeltspor på Masnedsundbroen og på volden på Masnedø, medfører gener for borgerne i form af mere støj og ekspropriationer, Storstrømsbroens manglende egnethed til mere trafik og højere hastighed. Borgeren mener, at det på den baggrund er svært at se formålet med projektet, når Storstrømsbroen fortsat kun skal være enkeltsporet. Borgeren tager forbehold over for de tab, som vedkommende måtte lide økonomisk ved værditab af ejendom ved ekspropriation, tabt herlighedsværdi, øget støjpåvirkning og visuelle gener, og han ønsker således kompensation herfor. Kjærstrup Hovedgård (21V) anfører, at det vil stride imod projekteringsloven og de miljøretlige principper, såfremt det udbyggede jernbaneanlæg allerede inden gennemførelsen af miljøundersøgelserne er tiltænkt at skulle løbe langs det eksisterende spor over Lolland. Virksomheden finder endvidere, at forbuddet mod at fastlægge linjeføringen, inden undersøgelserne er færdige, betyder, at det er nødvendigt i projektets økonomi at budgettere med andre mulige alternative eller nye linjeføringer. Virksomheden mener, at udbygning af jernbanen nær virksomheden vil medføre en række gener og foreslår derfor en linjeføring på Falster vest om Nørre Alslev og langs Sydmotorvejen nord om Nykøbing F og videre på Lolland tæt på Sakskøbing og Maribo mod Rødbyhavn. Virksomheden finder løsningen fremtidssikret for banen. Den afkorter rejsetiden mellem det sydøstlige Danmark og København og vil have gavnlig virkning for regionen. Samtidig vil infrastrukturen blive koncentreret, og banen vil ikke berøre beskyttet natur mellem Maribosøerne og Østersøen. Virksomheden mener desuden, at udbygning af jernbanen nær virksomheden vil medføre en række gener og foreslår derfor en alternativ og lokal linjeføring, der fra Øster Ulslev via Skottemarke til Højby føres nordligere end den eksisterende bane. På denne strækning er det muligt at sænke banen eller etablere støjvolde for at

Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen - høringsnotat for idéfasen

Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen - høringsnotat for idéfasen Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen - høringsnotat for idéfasen April 2010 3 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Forord Forord

Læs mere

Debatoplæg til idéfase

Debatoplæg til idéfase Femern Bælt Debatoplæg til idéfase September 2009 2 Femern Bælt Indhold Forord 3 Femern Bælt-forbindelsen 4 De danske jernbanelandanlæg 5 De eksisterende anlæg 6 Etablering af dobbeltspor 6 Elektrificering

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks

Læs mere

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nørre Alslev 30.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted

Idefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-225-4 Forord Med den politiske aftale

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen BAN FEMERN 2016 Høj folder 12.indd 1 20/05/16 09.36 Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske

Læs mere

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup

Læs mere

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Vordingborg 22.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det

Læs mere

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Eskilstrup 16.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,

Læs mere

Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark

Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark 28. marts 2017 Mulige kapacitetsudvidelser i relation til Øresundsbanen Der er en række kapacitetsudfordringer på den danske side: Københavns Lufthavn Station,

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Køge Nord - Næstved Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-184-4 Forord Som led i et større elektrificeringsprogram

Læs mere

Høringsnotat. - Idefasehøring

Høringsnotat. - Idefasehøring Høringsnotat - Idefasehøring Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Oktober 2012 OktoberDecember 2011 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-164-6

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-141-7 Forord Med den politiske

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Næstved 23.02.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Borgermøde i Kastrup. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Kastrup. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Borgermøde i Kastrup 07.06.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100

Læs mere

Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved

Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved Ringsted-Femern Banen 3.maj 2018 1 Dagsorden 1. Velkommen 2. Generelt om Ringsted-Femern Banen 3. Arealerhvervelse 4. Eldrift og beplantning

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen

Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Borgermøde på Glumsø Kro

Borgermøde på Glumsø Kro Borgermøde på Glumsø Kro Ringsted-Femern Banen 17.08.2017 1 Agenda Borgermøde på Glumsø Kro 1. Baggrund for Ringsted-Femern Banen 2. Siden sidst (2014) i Ringsted-Femern Banen 3. Hvad sker der i Glumsø

Læs mere

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase

Nyt godsspor til Esbjerg Havn. Debatoplæg til idéfase Nyt godsspor til Havn Debatoplæg til idéfase Deltag i debatten For at sikre at alle relevante og lokale forhold i projektet belyses, opfordrer Banedanmark alle borgere, interesseorganisationer, virksomheder,

Læs mere

Høringsnotat. Supplerende VVM-høring

Høringsnotat. Supplerende VVM-høring Høringsnotat Supplerende VVM-høring Hastighedsopgradering Hobro Aalborg juli 2015 Høringsnotat Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderinghobroaalb Forord Banedanmark

Læs mere

Borgermøde i Nykøbing Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller

Borgermøde i Nykøbing Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nykøbing 02.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Generelle forhold Ringsted-Holeby. Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 1. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Generelle forhold Ringsted-Holeby. Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 1. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Generelle forhold Ringsted-Holeby Miljøredegørelse høringsudgave, hæfte 1 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forord Øget mobilitet i samfundet og større international samhandel vil forstærke presset

Læs mere

Opgradering Hobro-Aalborg Debatoplæg til idéfase

Opgradering Hobro-Aalborg Debatoplæg til idéfase Debatoplæg til idéfase Marts 2010 2 Indhold Indhold Forord 3 4 Nedlæggelse af overkørsler 5 Skørping 6 Ellidshøj 7 Svenstrup 8 Miljømæssige konsekvenser 9 Miljøundersøgelse 9 Vejtrafik 9 Støj 9 Det videre

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Banedanmarks arbejde i Lundby

Banedanmarks arbejde i Lundby Banedanmarks arbejde i Lundby Ringsted-Femern Banen 04.10.2017 1 Dagsorden Banedanmark ved Klaus Jørgensen og Lene Tørnæs Helbo 1. Ringsted-Femern Banen 2. Broarbejde og hvad det medfører (Lene for MT

Læs mere

Besigtigelsesforretning Offentligt møde Glumsø Station

Besigtigelsesforretning Offentligt møde Glumsø Station Besigtigelsesforretning Offentligt møde Glumsø Station Ringsted-Femern Banen 08.11.2018 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projekt v/ Anlægschef Pernille Palstrøm 2. Glumsø Station og Areal- og Rettighedserhvervelse

Læs mere

Ny jernbane mellem København og Ringsted

Ny jernbane mellem København og Ringsted Aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om: En moderne jernbane 22. oktober 2009 1

Læs mere

Besigtigelsesforretning delstrækning Vordingborg

Besigtigelsesforretning delstrækning Vordingborg Besigtigelsesforretning delstrækning Vordingborg Ringsted-Femern Banen 8. Marts 2016 1 Agenda Formål og baggrund for projektet ved projektdirektør Jens Ole Kaslund Hvad ønsker vi at bygge? ved projektleder

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

Vision for banetrafikken i

Vision for banetrafikken i UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.

Læs mere

Orehoved-Holeby. Miljøredegørelse, hæfte 3. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Orehoved-Holeby. Miljøredegørelse, hæfte 3. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Orehoved-Holeby Miljøredegørelse, hæfte 3 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Forord Øget mobilitet i samfundet og større international samhandel vil forstærke presset på det danske og internationale

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,

Læs mere

Storstrømsbroen. En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Vejdirektoratet skal bygge en ny Storstrømsbro, der forbinder Sjælland og Falster via Masnedø. Den gamle bro er nedslidt

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord

Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord Ringsted-Femern Banen 28.09.2017 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projektet og anlægsarbejder på delstrækningen Vordingborg Nord v/ Anlægschef Klaus S. Jørgensen

Læs mere

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby

Læs mere

OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT

OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT BANEBRANCHENS KONFERENCE 2011 OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT LED I FEMERN FORBINDELSEN JERNBANELANDANLÆG NORD, RINGSTED - OREHOVED DIREKTØR TONNI CHRISTIANSEN RAMBØLL BANE AFDELINGSLEDER HELLE MATHIASSEN

Læs mere

Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

Svaret vedlægges i 5 eksemplarer. Europaudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 15. december 2005 004-000331 Trafikudvalget har i brev af 18. november

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Besigtigelsesforretning Offentligt møde - Næstved Nord

Besigtigelsesforretning Offentligt møde - Næstved Nord Besigtigelsesforretning Offentligt møde - Næstved Nord Ringsted-Femern Banen 30.10.2018 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projekt v/ Anlægschef Pernille Palstrøm 2. Areal- og Rettighedserhvervelse v/ Landinspektørerne

Læs mere

Udbygning af E45 Østjyske Motorvej. Aarhus S - Aarhus N. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM-undersøgelsen. Informationspjece - september 2018

Udbygning af E45 Østjyske Motorvej. Aarhus S - Aarhus N. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM-undersøgelsen. Informationspjece - september 2018 Udbygning af E45 Østjyske Motorvej Aarhus S - Aarhus N Indkaldelse af idéer og forslag til VVM-undersøgelsen Informationspjece - september 2018 VVM-undersøgelse af udbygning af E45 Østjyske Motorvej fra

Læs mere

E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN

E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN VVM- UNDERSØGELSE E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN DEBATOPL ÆG DEBATOPL ÆG OPGRADERING AF E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN TYSKLAND OG DANMARK HAR INDGÅET EN TRAKTAT OM

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

arbejde i Vordingborg

arbejde i Vordingborg 05 NEW BRIDGE MASNEDSUND Banedanmarks UMENTNR: E3005-10 TEGN./KONTROL: PLU/HRU arbejde i Vordingborg D Ringsted-Femern banen Renovering af jernbanebroen over Hvad skal der ske i Vordingborg Ny perronbro

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag

Indkaldelse af ideer og forslag Indkaldelse af ideer og forslag VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge -Næstved Januar 2014 Kolofon Titel: VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge - Næstved Emneord: Jernbanestrækning,

Læs mere

Den faste forbindelse under Femern Bælt. Sekretariatschef i Femern A/S Frederik Fisker

Den faste forbindelse under Femern Bælt. Sekretariatschef i Femern A/S Frederik Fisker Den faste forbindelse under Femern Bælt Sekretariatschef i Femern A/S Frederik Fisker Den korteste vej mellem Nordeuropa og Skandinavien En del af det europæiske transportnetværk Den faste forbindelse

Læs mere

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager)

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager) Miljø- og Planlægningsudvalget, Trafikudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 85, TRU alm. del Bilag 76Bilag 76 Offentligt Komiteen for Bedre bebyggelse på Amager Svanninge Alle 11 2770 Kastrup 29 1C 2009

Læs mere

HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE

HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE JOURNALNUMMER 05.01.25-P17-1-18 SKREVET AF JACOB ASBJØRN JACOBSEN HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE 2017-2032 Stevns Kommune har med stor interesse læst den nye trafikplan igennem som

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen

Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen 1 Sverige Danmark Ringsted København Øresund Malmö Næstved Vordingborg Nykøbing F Femern Bælt Rødby Havn Puttgarden Tyskland Lübeck Signaturer Ringsted-Femern Banen

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Ny bane Hovedgård-Hasselager

Ny bane Hovedgård-Hasselager Ny bane Hovedgård-Hasselager Aarhus Kommune Solbjerghallen, 18. januar 2018 Aftenens program Kl. 19.00 ca. 22.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner

Læs mere

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-50-7 Banedanmark

Læs mere

Den fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND

Den fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR Indledning Velkommen til dialogmødet Den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland Dialogmødet

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister

Læs mere

Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov

Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov Referat af borgermøde d. 9. april 2013, Bramming Kultur & Fritidscenter, Esbjerg Kommune Indledning Der var 37 fremmødte ud over de tilstedeværende fra Banedanmark.

Læs mere

Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus

Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Fredericia og Vejle kommuner Borgermøde i DGI Huset i Vejle d. 24. maj 2017 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Togfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane. September

Togfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane. September Til: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Høring af Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Den statslige banebetjening er vigtig for borgerne i Region Sjælland. Regionen har derfor stor fokus på

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014 Elektrificering Køge Nord - Næstved Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projekterne og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner

Læs mere

Ide til ny forbindelse i stedet for Storstrømsbroen.

Ide til ny forbindelse i stedet for Storstrømsbroen. Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Spørgsmål 135 Offentligt Ide til ny forbindelse i stedet for Baggrund: Femernbelt forbindelsen vil øge antallet af godstog over Storstrømsbroen med 78 til 96 pr døgn.

Læs mere

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring

Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Juni 2015 Forord Som led i forliget om Togfonden DK fra 2014 skal der etableres ny bane mellem Horsens og Aarhus. Den nye banestrækning bliver ca. 23 km lang

Læs mere

Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost

Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Baggrund Hvad er Lokaltog A/S? Lokaltog A/S blev dannet i 2015 gennem en fusion af de to daværende lokalbaneselskaber

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

Aarhus N - Randers N. Udbygning af E45 Østjyske Motorvej. Borgermøder. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM-undersøgelsen

Aarhus N - Randers N. Udbygning af E45 Østjyske Motorvej. Borgermøder. Indkaldelse af idéer og forslag til VVM-undersøgelsen Udbygning af E45 Østjyske Motorvej Aarhus N - Randers N Indkaldelse af idéer og forslag til VVM-undersøgelsen Borgermøder Onsdag den 20. juni 2018 Randers Torsdag den 21. juni 2018 Hadsten Se tid og sted

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus

Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Aarhus Kommune Borgermøde i Ceres Park og Arena d. 29. maj 2017 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev

Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev Ny motorvej Give-Billund- E20-Haderslev Indkaldelse af forslag og idéer til VVM-undersøgelse Juni 2017 Ny motorvej på strækning fra Give til Haderslev Med aftale mellem regeringen (V, LA og K), S, DF,

Læs mere

Transportudvalget L 133 Bilag 1 Offentligt

Transportudvalget L 133 Bilag 1 Offentligt Transportudvalget 2014-15 L 133 Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato J. nr. 19. december 2014 2014-3505 Høringsnotat Vedrørende forslag til Lov om anlæg af anlæg af motorvej syd om Regstrup (L133) Udkast til

Læs mere

Høringsnotat. Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg, hæfte 1-3

Høringsnotat. Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg, hæfte 1-3 Høringsnotat Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg, hæfte 1-3 Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen, hæfte 4 December 2011 Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads

Læs mere

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Køge den 12. marts 2014

Elektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Køge den 12. marts 2014 Elektrificering Køge Nord - Næstved Borgermøde i Køge den 12. marts 2014 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projekterne og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner

Læs mere

BORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN SAKSKØBING-RØDBYHAVN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012

BORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN SAKSKØBING-RØDBYHAVN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012 BORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012 PROGRAM 19.00 Velkomst Lolland Kommunes borgmester Stig Vestergaard 19.10 Introduktion Ulrik Larsen, Vejdirektoratet 19.15 Præsentation

Læs mere

Fælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur

Fælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur Fælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur udarbejdet af Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region i 2013 og opdateret i januar 2019 Indledning Region Midtjylland

Læs mere

Ny Storstrømsbro. Besigtigelse 14. september 2015

Ny Storstrømsbro. Besigtigelse 14. september 2015 Ny Storstrømsbro Besigtigelse 14. september 2015 Ny Storstrømsbro Gennemgang af projektet, v/ Projektchef Niels Gottlieb Støj v/ Jakob Fryd, Vejdirektoratet Gennemgang af besigtigelsesmaterialet v/ Landinspektør

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Trafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Trafikale gener i anlægsfasen Ny Ellebjerg Station-Avedøre Havnevej Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 30. maj 2008 3 Trafikale gener i anlægsfasen Havnevej Forord Forord Dette fagnotat omhandler trafikale gener i anlægsfasen

Læs mere

GREEN STRING CORRIDOR

GREEN STRING CORRIDOR GREEN STRING CORRIDOR Femern Bælt-forbindelsens betydning for den sydvestlige del af Østersøen Ved udviklingschef Kristian Johnsen, Region Hovedstaden PowerPoint har forhindret en automatisk overførsel

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere