At-VEJLEDNING. Undervisningspligtige unges arbejde. Marts 2007 Erstatter At-meddelelse nr af marts 1999 om unges arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At-VEJLEDNING. Undervisningspligtige unges arbejde. Marts 2007 Erstatter At-meddelelse nr. 4.01.4 af marts 1999 om unges arbejde"

Transkript

1 At-VEJLEDNING UNGE E.0.1 Undervisningspligtige unges arbejde Marts 2007 Erstatter At-meddelelse nr af marts 1999 om unges arbejde

2 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov givningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendt gørelser) forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv. Tal i parentes henviser til listen over relevante At-vejledninger/ -anvisninger/-meddelelser på bagsiden af At-vejledningen. Er en At-vejledning bindende? At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, sik ker heds - or ga ni sa tionerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig me re i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejds - tilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de på gældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv. Hvor findes information om At-vejledningerne? Et emne kan være beskrevet i mere end én At-vejledning. Derfor er det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på Internettet på adressen I en overgangsperiode vil der stadig findes gamle At-meddelelser og At-anvisninger, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-meddelelser og At-anvisninger udgå, efterhånden som de afløses af Atvejledninger. Også her kan der hentes hjælp på Arbejdstilsynets hjemmeside.

3 3 Indholdsfortegnelse 1. Område, definitioner og generelle bestemmelser Arbejde for en arbejdsgiver Arbejde i arbejdsgiverens private husholdning og i familievirksomheder Arbejdspladsvurdering, oplæring, instruktion, sikkerhedsorganisation Underretning af forældre til unge under 15 år eller som er undervisningspligtige Undervisningspligt Børn, som er under 13 år Beskæftigelse af unge, som er år, eller stadig omfattet af undervisningspligten Farligt arbejde Arbejdstid, hviletid, arbejdstidens placering og fridøgn Kulturelle aktiviteter Administrative bestemmelser Bilag

4 4 1. Område, definitioner og generelle bestemmelser Denne At-vejledning om unges arbejde oplyser om de regler, der gælder for børn og unge under 13 år og for 13- og 14-årige samt ældre unge, der stadig er omfattet af undervisningspligten. At-vejledningen beskriver reglerne i bekendtgørelse om unges arbejde. Denne bekendtgørelse omfatter beskæftigelse af unge under 18 år ved arbejde for en arbejdsgiver, herunder arbejde i arbejdsgiverens private husholdning og arbejde i familievirksomheder. Bekendtgørelsen omfatter ikke privatsfæren, det vil sige børns huslige opgaver for forældre, vennetjenester o.l., da dette ikke er erhvervsmæssigt. Bekendtgørelsen deler de unge ind i tre hovedkategorier: Børn og unge under 13 år. Denne gruppe må som udgangspunkt ikke udføre arbejde for en arbejdsgiver. De årige samt ældre unge, der stadig er undervisningspligtige. Denne gruppe må udføre det arbejde for en arbejdsgiver, der er tilladt i bilag 7 til bekendtgørelsen. I denne vejledning refereres til denne gruppe som årige samt omfattet af undervisningspligten. De årige, der ikke er undervisningspligtige. Denne gruppe må udføre alt arbejde for en arbejdsgiver, der ikke er forbudt ifølge bekendtgørelsen. For denne gruppe henvises der til At-vejledning om ikke undervisningspligtige unges arbejde Arbejde for en arbejdsgiver Den unge er omfattet af bekendtgørelse om unges arbejde, når den unge udfører arbejde for en arbejdsgiver. Om dette er tilfældet, er en konkret vurdering. Når det skal det vurderes, om der er tale om arbejde for en arbejdsgiver, er det bl.a. væsentligt, om den unge udfører arbejde, der kan sidestilles med eller har overvejende lighed med det arbejde, ansatte udfører om den unge har pligt til at stille sin personlige arbejdskraft til rådighed om den unge er undergivet instruktionsbeføjelse og kontrol om der stilles arbejdsrum og andre nødvendige hjælpemidler til rådighed. Alle fire kriterier behøver ikke være opfyldt, for at der er tale om arbejde for en arbejdsgiver.

5 5 Det har også betydning, om arbejdsgiveren bærer risikoen for arbejdsresultatet eller opnår en eventuel fordel heraf. I tvivlstilfælde kan det tillægges betydning, om den unge får løn for sit arbejde. Der er fx tale om arbejde for en arbejdsgiver, hvis den unge synger i kirkekor og deltager i prøver samt medvirker ved gudstjenester, eller hvis den unge har indgået aftale om en gang om ugen at hente naboens barn fra børnehave, uanset om den unge får løn for det eller ej Arbejde i arbejdsgiverens private husholdning og i familievirksomheder Arbejde i arbejdsgiverens private husholdning og i familievirksomheder er som udgangspunkt omfattet af bekendtgørelse om unges arbejde. Arbejde i arbejdsgiverens private husholdning er fx arbejde, som skal tilgodese familiens daglige behov i hus og have, såsom opvask, havearbejde eller pasning af små husdyr. Arbejde i familievirksomheder er arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden. Der kan fx være tale om en grønthandel eller en landbrugsbedrift, hvor der ikke arbejder fremmed arbejdskraft eller udeboende familiemedlemmer. Bekendtgørelsen gælder ikke lejlighedsvist eller kortvarigt arbejde, der udføres i arbejdsgiverens private husholdning, eller arbejde i familievirksomheder, når dette arbejde hverken er skadeligt eller farligt for de unge. Fx vil det, at en 12-årig lufter naboens hund indimellem eller hjælper med at prismærke varer i familiens julestue på gården, falde uden for bekendtgørelsens område og være tilladt. Selv om reglerne i bekendtgørelse om unges arbejde ikke gælder i tilfælde, hvor der kun er tale om lejlighedsvist eller kortvarigt arbejde, er bestemmelserne i bekendtgørelsen vejledende ved vurderingen af, hvad der er skadeligt eller farligt arbejde. Inden for landbruget skelnes der ikke mellem, hvad der hører til bedriften, og hvad der hører til den private husholdning. Uanset om arbejdet udføres i husholdningen, betragtes det som arbejde i landbrugsbedriften. Arbejde i arbejdsgiverens private husholdning inden for landbrug, der ikke er familievirksomhed, er derfor omfattet af bekendtgørelsen om unges arbejde, selv om arbejdet er lejlighedsvist eller kortvarigt Arbejdspladsvurdering, oplæring, instruktion, sikkerhedsorganisation Hvis der er unge under 18 år ansat i en virksomhed, skal de risici, de unge kan komme ud for i virksomheden, beskrives særskilt i virksomhedens ar-

6 6 bejdspladsvurdering. Kravet om arbejdspladsvurdering omfatter ikke familievirksomheder eller arbejde i arbejdsgiverens private husholdning. Ved arbejdets tilrettelæggelse skal arbejdsgiveren sikre, at der træffes foranstaltninger mod de risici, arbejdet frembyder. Foranstaltningerne skal træffes på baggrund af en vurdering af de risici, der skyldes de unges manglende erfaring og manglende bevidsthed om risici ved arbejdet. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de unge får en grundig oplæring og instruktion, så de kan udføre arbejdet fuldt forsvarligt. Dette betyder bl.a., at arbejdsgiveren skal sørge for, at de unge er fortrolige med eventuelle brugsanvisningers oplysninger om arbejde med stoffer og materialer samt tekniske hjælpemidler. Arbejdsgiveren skal i den forbindelse være særligt opmærksom på, om de unge har forstået, hvordan arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Den unge skal være under effektivt tilsyn af en person, der er fyldt 18 år, og som har den fornødne indsigt i arbejdet. Tilsynet skal være tilpasset det arbejde, den unge udfører. Det kan være nødvendigt, at den person, der fører tilsynet, står umiddelbart ved siden af den unge og overvåger denne (såkaldt stadigt tilsyn), men hvis der er tale om arbejde med ingen eller få risikomomenter, eller hvis den unge er meget rutineret, kan tilsynet bestå af en periodevis kontakt. Hvis virksomheden har sikkerhedsorganisation, er de unge omfattet af denne på samme måde som de øvrige ansatte, ligesom de unge skal deltage i valg af sikkerhedsrepræsentant Underretning af forældre til unge under 15 år eller som er undervisningspligtige Arbejdsgivere, der beskæftiger unge, der er under 15 år eller undervisningspligtige, skal underrette den unges forældre eller værge om beskæftigelsen. Underretningen skal indeholde oplysninger om arbejdstidens længde, om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet, samt om de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger, der er truffet til imødegåelse heraf. Hvis der ikke er ulykkes- eller sygdomsfarer forbundet med det arbejde, den unge skal udføre, skal underretningen til forældrene alene indeholde oplysninger om, at arbejdsgiveren har ansat den unge, samt om arbejdstidens længde. Der stilles ingen formkrav til arbejdsgiverens underretning af forældrene. Arbejdsgiveren kan således opfylde sin underretningspligt til forældrene ved at fremsende virksomhedens arbejdspladsvurdering, hvis den omfatter det konkrete arbejde, den unge skal beskæftiges med, sammen med beskrivelse af arbejdstid mv. Herudover kan underretningen ske ved, at der indgås en ansættelseskontrakt med den unge, som skal underskrives af forældrene. Der skal generelt skrives ansættelseskontrakt, hvis den unges ugentlige arbejdstid er 8 timer eller mere.

7 7 1.5 Undervisningspligt Unge, der er år eller ældre, og som stadig er omfattet af undervisningspligten, må kun udføre lettere erhvervsmæssigt arbejde. Bestemmelserne om undervisningspligt fremgår af folkeskoleloven. Undervisningspligten betragtes som ophørt, den 31. juli, efter at den unge har modtaget regelmæssig undervisning i 9 år (undervisning i børnehaveklassen medregnes ikke), dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor den unge fylder 17 år eller har afsluttet grundskolen eller hermed ligestillet uddannelse. At undervisningspligten ophører efter sammenlagt 9 års regelmæssig undervisning betyder, at den kan opfyldes på anden måde end ved undervisning i folkeskolen, nemlig hvis man modtager undervisning, der svarer til folkeskolens. Det samme gælder, hvis der med skolen er indgået en aftale om den unges deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse til afløsning af almindelig skolegang. Undervisningspligten er først ophørt, når der sammenlagt er gået 9 år ekskl. børnehaveklasse. 2. Børn, som er under 13 år Børn under 13 år må som udgangspunkt ikke udføre arbejde for en arbejdsgiver, men kan i nogle tilfælde få tilladelse af politiet til erhvervsmæssigt at optræde, deltage eller medvirke i kulturelle aktiviteter. Eksempler på sådanne kulturelle aktiviteter er sportsaktiviteter, opvisninger, teaterforestillinger, koncerter, cirkusforestillinger, radio, tv, filmoptagelser og reklamefilm, herunder også modelarbejde. Der kræves kun tilladelse i det omfang, der er tale om erhvervsmæssig beskæftigelse. Tilladelse kan kun gives til barnets medvirken i selve den kulturelle aktivitet, mens der ikke kan gives tilladelse til såkaldte afledte aktiviteter som salg af programmer etc. Tilladelsen gives af politiet og kan indhentes af barnets forældre eller af den virksomhed, der ønsker at beskæftige et barn under 13 år. Hvis det er muligt at beskrive omfanget og arten af det enkelte barns deltagelse i den kulturelle aktivitet, kan en virksomhed godt på én gang ansøge om, at flere børn deltager i den samme kulturelle aktivitet. Politiets tilladelse kan i så fald også omfatte flere børn. Tilladelse kan kun gives, hvis det samlet vurderes, at aktiviteten ikke vil kunne skade barnets sikkerhed, sundhed eller udvikling, eller at det ikke vil gå ud over dets skolegang.

8 8 Ansøgning skal sendes til politimesteren i den politikreds, hvor aktiviteten finder sted. Det er politiet, der fører tilsyn med, at reglerne overholdes. 3. Beskæftigelse af unge, som er år, eller stadig omfattet af undervisningspligten Unge, som er år, eller som stadig er omfattet af undervisningspligten, må udelukkende beskæftiges med lettere arbejde: Lettere arbejde inden for landbrug, gartneri, rideskoler med fodring, udmug ning, pasning af mindre husdyr samt heste, lugning, bær- og frugtplukning, plantning, grøntsagsopsamling samt lignende opgaver Lettere arbejde med modtagelse, sortering, optælling, prismærkning samt pakning af varer og emballage i butikker, supermarkeder og varehuse Lettere ekspedition i mindre forretninger, såsom kiosker, bagerbutikker og grøntforretninger Lettere rengøring, oprydning og borddækning Lettere manuel montering, dog ikke lodning og svejsning Lettere malearbejde, dog ikke sprøjtemaling Lettere manuelt arbejde, såsom ilægning i poser, kuverter og æsker, kontrol og pudsning af færdige produkter samt håndtering af rent vasketøj Lettere budtjeneste, herunder internt piccoloarbejde, og udbringning af aviser og reklamer samt salg af aviser o.l. Lettere arbejde med bogopsætning på biblioteker Lettere arbejde med desinfektion af koyvere o.l. med desinfektionsmidler og andre midler, der er godkendt til dette formål af Fødevarestyrelsen. Midlerne må ikke være faremærkede eller indeholde organiske opløsningsmidler. Lettere arbejde kan fx være: Lejlighedsvis udmugning af enkelte hestebokse Modtagelse og sortering af tomme flasker. Lettere arbejde omfatter fx ikke: Kyllingeindfangning Ekspedition af mange eller tunge varer

9 9 Løft af tunge kasser, fx kasser med fyldte sodavand eller øl Rengøring af store arealer Farligt arbejde Arbejdet må ikke indebære fare for de unges sikkerhed og sundhed. De unge må derfor ikke beskæftiges med følgende arbejde: Arbejde med eller i farlig nærhed af maskiner. Forbuddet gælder alle maskiner og ikke kun de maskiner, der er nævnt i bilag 1. Undtaget fra bestemmelsen er ufarlige husholdnings- eller kontormaskiner. Som eksempel på ufarlige husholdnings- eller kontormaskiner kan nævnes betjening af eksempelvis støvsugere og kopimaskiner. Arbejde med eller i farlig nærhed af farlige stoffer og materialer. Forbuddet gælder alle farlige stoffer og materialer og ikke kun dem, der er nævnt i bilag 4. De farlige stoffer og materialer omfatter derfor: De stoffer og materialer, der er nævnt i bilag 4 De stoffer og materialer, der er forsynet med et faresymbol De stoffer og materialer, der er forsynet med risikosætning om brandfare eller miljøfare De stoffer og materialer, der er forsynet med påskriften: Leverandørbrugsanvisning kan rekvireres af erhvervsmæssige brugere. Arbejdsprocesser, der er farlige for den unges sikkerhed og sundhed. Ud over en række andre arbejdsprocesser gælder det især arbejde, der er fysisk belastende, idet unges muskler, knogler og led ikke er fuldt udvoksede. Ved løft, træk og skub skal der derfor tages særligt hensyn til den unges alder og fysik, og unge må normalt ikke løfte mere end ca. 12 kg. Løftet skal foretages midt foran kroppen og mellem midtlårs- og albuehøjde. Skal byrden bæres, skal der ske en forholdsmæssig reduktion af byrdevægten. Generelt bør løft og bæring undgås, ved at man anvender egnede tekniske hjælpemidler. Hvis unge udfører manuelt træk og skub, skal arbejdet foregå således, at kraften ved igangsætning og transport er lav. Som tommelfingerregel bør unge ikke udføre manuelt træk og skub, hvis lasten overstiger ca. 250 kg. På skrånende underlag skal lastens vægt nedsættes forholdsmæssigt. Fx bør skub af indkøbsvogne begrænses, så den unge ikke skubber mere end ca. 10 vogne ad gangen på plant underlag, idet selve styringen af vognene udgør en forværrende faktor. Skrånende underlag vil også være en forværrende faktor.

10 Arbejdstid, hviletid, arbejdstidens placering og fridøgn Den daglige arbejdstid for de årige må ikke overstige to timer på skoledage. På andre dage end skoledage må de årige arbejde 7 timer, mens unge på år, der stadig er omfattet af undervisningspligten, må arbejde 8 timer. Den ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage. Det betyder, at den unge i uger med en eller flere skolefridage maksimalt må arbejde 12 timer. I uger, hvor der er helt skolefri, må de årige arbejde 35 timer, mens ældre undervisningspligtige må arbejde 40 timer. Arbejdstiden skal ligge samlet, hvis den daglige arbejdstid er på 7 timer eller mere. Den unge skal have en pause på mindst 30 minutter, hvis den daglige arbejdstid overstiger 4,5 timer. Pausen skal ligge på et passende tidspunkt og helst være sammenhængende. Det betyder, at pausen ikke kan placeres ved arbejdets begyndelse eller ved arbejdets slutning. Den tid, den unge bruger på undervisning, skal medregnes i arbejdstiden, hvis den unge arbejder som led i en uddannelse. Arbejdstiden skal lægges sammen, hvis den unge arbejder for flere arbejdsgivere. De årige samt unge, der er omfattet af undervisningspligten, skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 14 timer i døgnet og må ikke arbejde i tidsrummet fra kl til kl Disse unge skal have to sammenhængende fridøgn inden for hver periode på syv døgn. Heraf skal ét fridøgn normalt omfatte søndag. Hvis de to fridøgn ikke kan placeres i sammenhæng, skal det ene fridøgn lægges i umiddelbar tilknytning til en daglig hvileperiode Kulturelle aktiviteter Reglerne om arbejdstid, hviletid, arbejdstidens placering og fridøgn kan fraviges ved unges deltagelse i kulturelle o.l. aktiviteter. Fravigelse kræver tilladelse fra Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet vil normalt være meget restriktivt i den forbindelse af hensyn til den unges skolegang. 4. Administrative bestemmelser Arbejdstilsynet kan tillade, at unge, der er fyldt 13 år, udfører andre lignende former for arbejde end nævnt i bekendtgørelsens bilag 7, når det skønnes rimeligt og forsvarligt. Der eksisterer ingen fast dispensationspraksis for dette.

11 11 5. Bilag Bilagene er identiske med bilagene i bekendtgørelse om unges arbejde Bilag 1 Ikke udtømmende liste over tekniske hjælpemidler, anlæg og arbejdsprocesser, som unge under 18 år ikke må arbejde med 1) Maskinelt drevne tekniske hjælpemidler a) 1) Maskiner med hurtigtgående skærende værktøj, som fx rundsave, klippeog skæremaskiner, fræsere, afrettere, tykkelseshøvle, drejebænke til metal, træ o.l., pålægsmaskiner og boremaskiner med borepatron til mere end 13 mm bor. b) 1) Maskiner med farlige stempellignende bevægelser, som fx mekaniske, hydrauliske og pneumatiske presser, stansemaskiner, betonvaremaskiner, plastsprøjtemaskiner, støbemaskiner, tøjpresser, halmpresser og affaldspresser herunder papballepresser. c) 1) Maskiner med åbne valser eller snegle som fx offsettrykkemaskiner, stryge - ruller til tøj og snegletransportører. d) 1) Blande-, male-, knuse-, hakkemaskiner o.l. maskiner, som fx af svæ rings - maskiner, rivemaskiner, centrifuger, røremaskiner, dejæltere og kødhakkemaskiner. e) Motorkædesave, motorrydningssave, buskryddere og motorhækklippere. f) Søm- og boltepistoler med undtagelse af sømpistoler til hæfteklammer med en masse på højst 0,3 g. g) Apparater til rengøring, maling, rustbeskyttelsesbehandling e.l. med et arbejdstryk på over 70 bar (7MPa). 2) Traktorer, motorredskaber mv. a) Traktorer, selvkørende mejetærskere og traktorer med jordfræsere, for så vidt angår arbejdet som fører eller operatør, herunder til- og frakobling af vogne, maskiner og redskaber med kraftoverføring. b) Traktorer, som er forsynet med spil, læsse- eller graveaggregater eller med speciel løfteanordning, for så vidt angår arbejdet som fører eller operatør. c) Grave- og læssemaskiner, for så vidt angår arbejdet som fører eller operatør. d) Motorredskaber, som man sidder på, fx industritruck, palleløftere, gaffel - stablere, gaffeltruck, fejemaskiner, rengøringsmaskiner, jordfræsere, plæneklippere og sneslynger, for så vidt angår arbejdet som fører eller operatør. 1) Det er dog tilladt unge at anvende de under pkt. 1, a) til d) nævnte tekniske hjælpemidler, der er udformet eller afskærmet således, at de bevægelige og bearbejdende dele er utilgængelige under drift, og der ikke er andre farer ved maskinerne.

12 12 e) Skovningsmaskiner, herunder kompostkværne og flishuggere samt høstmaskiner, som fx bugserende mejetærskere, finsnittere, grønthøstere og slåmaskiner. f) Motorredskaber med bearbejdende dele, som føres af gående, som fx feje- og rengøringsmaskiner, jordfræsere, motorplæneklippere og sneslynger. 3) Maskinelt drevne løfteanordninger eller transportører a) Elevatorer, som ikke er trykknapstyrede, for så vidt angår arbejdet som fører eller operatør. b) Kraner og andre løfteredskaber og spil, herunder løfteredskaber til brug for handicappede, for så vidt angår arbejdet som fører eller operatør. c) Mobile personløftere og arbejdsplatforme, hængestilladser, bagsmækløftere, spil og slæbeskovle, for så vidt angår arbejdet som fører eller operatør. 4) Arbejdsprocesser i forbindelse med tilsyn, vedligeholdelse og reparation Smøring, rengøring, reparation o.l. arbejde ved igangværende motorer, maskiner, transmissioner og andre maskinelle anordninger, hvor de bevægelige dele er tilgængelige og kan forårsage personskader. 5) Vibrationsbelastende håndværktøj Vibrerende håndværktøjer, som fx mejselhamre, slagmøtrikspændere, beton - vibratorer og nittehamre, slagboremaskiner og rystepudsere samt vibrerende håndværktøjer med et vibrationsniveau over 130 db (HA). Det er dog tilladt unge at udføre kortvarigt arbejde, det vil sige mindre end 30 minutter på en 8- timers arbejdsdag med slagboremaskiner og rystepudsere. I tilfælde, hvor det, efter 10, stk. 1, er tilladt unge at udføre arbejde med vibrerende håndværktøjer, skal det daglige arbejde tilrettelægges, så der er hyppige afbrydelser. 6) Risiko for højspændingsstød Arbejde, der indebærer risiko for højspændingsstød. 7) Udstyr til svejsning og flammebehandling Autogensvejsning, skærebrænding, lysbuesvejsning og ukrudtsbrændere.

13 13 Bilag 2 Liste over tekniske hjælpemidler og anlæg, som unge, der er fyldt 16 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, må beskæftiges med. Listen er en lempelse i forhold til bilag 1 1) Traktorer, selvkørende mejetærskere og traktorer med jordfræsere kan anvendes af unge, der har traktorkørekort. 2) Inden for landbrug og gartneri kan unge beskæftiges med nedenstående arbejde, eller med arbejde af tilsvarende mindre farlighed: a) Traktorer med frontlæsser eller bagmonteret ballegaffel, hvis den unge har traktorkørekort. b) Gaffelstablere, der ikke er selvkørende. c) Maskinelt drevne fodervogne, motorplæneklippere og fejemaskiner. d) Apparater til rengøring, maling, rustbeskyttelsesmidler e.l. med et arbejdstryk på over 70 bar (7MPa). e) Roe/tør- og vådvaskere og roeskærere og -raspere.

14 14 Bilag 3 Liste over tekniske hjælpemidler og anlæg, som unge, der er fyldt 15 år, må beskæftiges med i familievirksomheder. Listen er en lempelse i forhold til bilag 1. 1) Traktorer, herunder til- og frakobling af vogne, maskiner og redskaber uden kraftoverføring, dog kun efter en forudgående vurdering af arbejdspladsen, og kun hvor arbejdet foregår under fornødent opsyn. 2) Traktorer med frontlæsser til flytning samt af- og pålæsning af løse materialer samt bagmonteret balleløfter, hvor der ikke er fare for traktorens stabilitet. 3) Motorfodervogne ved kørsel på plant terræn. 4) Motorplæneklippere med hjul og gående fører ved kørsel på plant terræn. Plæneklipperen skal være forsynet med holdegreb (dødemandsfunktion). 5) Motorplæneklippere, hvor operatøren sidder på plæneklipperen, og hvor kørsel foregår på plant terræn. Plæneklipperen skal være indrettet således, at klippeaggregatet ikke kan køre, når det er løftet. Endvidere skal plæneklipperens motor stoppe, når føreren forlader sædet, og kun må kunne startes, når der sidder en person i førersædet.

15 15 Bilag 4 Liste over stoffer og materialer, som unge under 18 år ikke må arbejde med eller på anden måde udsættes for, jf. 12 1) Stoffer og materialer, der i henhold til Miljøministeriets regler om klassificering mv. af kemiske stoffer og produkter mærkes med følgende faresymboler og farebetegnelser: Tx Meget giftig T Giftig C Ætsende E Eksplosiv Herunder stoffer og materialer, der er forsynet med risikosætningerne: R39 Fare for varig alvorlig skade på helbred R45 Kan fremkalde kræft R46 Kan forårsage arvelige genetiske skader R49 Kan fremkalde kræft ved indånding R60 Kan skade forplantningsevnen R61 Kan skade barnet under graviditeten. 2) Stoffer og materialer, der i henhold til Miljøministeriets regler om klassificering mv. af kemiske stoffer og produkter mærkes med faresymbolet og farebetegnelsen Xn, sundhedsskadelig og samtidig forsynes med mindst en af følgende risikosætninger: R40 Mulighed for kræftfremkaldende effekt R42 Kan give overfølsomhed ved indånding R48 Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning R62 Mulighed for skade for forplantningsevnen R63 Mulighed for skade på barnet under graviditeten R68 Mulighed for varig skade på helbred. 3) Stoffer og materialer, der i henhold til Miljøministeriets regler om klassificering mv. af kemiske stoffer og produkter mærkes med faresymbolet og farebetegnelsen Xi, lokalirriterende og samtidig forsynes med risikosætningen: R43 Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden. 4) Stoffer og materialer, der i henhold til Miljøministeriets regler om klassificering mv. af kemiske stoffer og produkter forsynes med følgende risikosætning: R12 Yderst brandfarlig. 5) Stoffer og materialer, der er optaget på Arbejdstilsynets lister over stoffer og processer, som anses for at være kræftfremkaldende, i At-vejledningen om grænseværdier for stoffer og materialer.

16 16 6) Materialer, der indeholder 0,1 pct. eller mere af stoffer nævnt under pkt. 5. 7) Organiske opløsningsmidler optaget på Arbejdstilsynets liste over organiske opløsningsmidler i At-vejledningen om grænseværdier for stoffer og materialer. 8) Materialer, der indeholder 1 pct. eller mere af opløsningsmidler nævnt under pkt. 7. 9) Biologiske agenser i gruppe 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 864 af 10. november 1993 om biologiske agenser og arbejdsmiljø, eller med andet arbejde, hvor de på grund af arbejdets art eller de forhold, hvorunder det foregår, kan blive udsat for påvirkning fra sådanne agenser.

17 17 Bilag 5 Liste over arbejde med stoffer og materialer, som unge, der er fyldt 15 år, og som ikke er omfattet af undervisningspligten, må udføre. Listen er en lempelse i forhold til bilag 4 1) Inden for landbrug må unge uanset bilag 4, nr. 8, foretage følgende arbejde: a) Lejlighedsvist malearbejde med malinger, hvor kodenummeret er 00 eller 0 før bindestregen og 1 efter bindestregen. Kodenummeret fastsættes i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om kodenumre. b) Brændstofpåfyldning på maskiner, som unge må betjene og faktisk benytter. 2) På rengøringsområdet kan unge på betingelse af, at de under arbejdet er under professionelt tilsyn og instruktion, uanset bilag 4, nr. 8, beskæftiges med følgende arbejde: a) Fortynding med vand af rengøringsmidler med organiske opløsningsmidler til den ansattes eget brug, hvis den brugsklare blanding ikke inde holder 1 pct. eller mere af organiske opløsningsmidler. b) Lejlighedsvis anvendelse af polermidler med op til 15 pct. ethanol eller 5 pct. propanol.

18 18 Bilag 6 Ikke udtømmende liste over arbejde, som kan medføre andre sikkerheds- og sundhedsfarer, og som unge under 18 år ikke må udføre 1) Unge må ikke udsættes for støj eller vibrationer, der kan bringe deres sundhed i fare. 2) Unge må ikke beskæftiges i omgivelser eller ved arbejde, der på grund af ekstremt høje eller ekstremt lave temperaturer kan bringe deres sikkerhed og sundhed i fare. 3) Unge må ikke beskæftiges ved arbejde, hvor de bliver udsat for ioniserende stråling. 4) Unge må ikke beskæftiges ved arbejde under høje lufttryk i fx trykkamre og ved dykkerarbejde. 5) Unge må ikke beskæftiges med industriel slagtning af dyr. 6) Unge må ikke beskæftiges med arbejde, hvor tempoet bestemmes af en maskine, og er til fare for sikkerhed og sundhed. 7) Unge må ikke beskæftiges ved arbejde, der kan medføre kvælningsfare i ilt/oxygenfattig atmosfære. 8) Unge må ikke beskæftiges med arbejde, hvor de kan komme i kontakt med vilde eller giftige dyr. 9) Ved løft af tunge byrder må der tages særligt hensyn til den unges alder, køn og fysik, at løftet foretages tæt ved kroppen, og at byrdevægten i videst muligt omfang ikke overstiger 12 kg. Under tilsvarende hensyn skal det i enkelttilfælde tilstræbes, at der ikke foretages løft af byrder op til 25 kg. Hvis byrden bæres over afstand, skal der ske en forholdsmæssig reduktion i byrdevægten. 10) Hvis unge manuelt udfører skub eller træk, må der tages særligt hensyn til den unges alder, køn og fysik, og det skal sikres, at den samlede belastning ikke udgør en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko, og arbejdet skal foregå således, at den kraft, der skal præsteres ved igangsætning eller transport, er lav. 11) Arbejde, der indebærer krav om kontinuerlig manuel håndtering, som er kraftbetonet eller af ensartet fysisk belastende karakter, skal begrænses til korte perioder, og der skal tages særligt hensyn til den unges alder, køn og fysik. 12) Arbejdsprocesser, der kan medføre fare for eksplosion, medmindre der er truffet effektive tekniske foranstaltninger til hindring af personskade, og der skal tages særligt hensyn til den unges alder, køn og fysik.

19 19 13) Arbejde, som indebærer håndtering af udstyr til produktion, opbevaring eller anvendelse af komprimerede, flydende eller opløste gasser. Dette gælder dog ikke påfyldning af F-gas på beholdere, der indgår i køretøjers brændstofanlæg, opvarmnings- eller belysningsanlæg eller andre lignende anlæg, når disse beholdere er indrettet med godkendt udstyr til selvtankning. 14) Fremstilling og håndtering af fyrværkeriartikler samt diverse objekter, maskiner mv. som indeholder sprængstoffer.

20 20 Bilag 7 Liste over, hvad unge, som er fyldt 13 år, må beskæftiges med, jf. 30 1) Lettere arbejde inden for landbrug, gartneri, rideskoler med fodring, udmug ning, pasning af mindre husdyr samt heste, lugning, bær- og frugtplukning, plantning, grøntsagsopsamling samt lignende opgaver. 2) Lettere arbejde med modtagelse, sortering, optælling, prismærkning samt pakning af varer og emballage i butikker, supermarkeder og varehuse. 3) Lettere ekspedition i mindre forretninger, såsom kiosker, bagerbutikker og grøntforretninger. 4) Lettere rengøring, oprydning og borddækning. 5) Lettere manuel montering, dog ikke lodning og svejsning. 6) Lettere malearbejde, dog ikke sprøjtemaling. 7) Lettere manuelt arbejde, såsom ilægning i poser, kuverter og æsker, kontrol og pudsning af færdige produkter samt håndtering af rent vasketøj. 8) Lettere budtjeneste, herunder internt piccoloarbejde, og udbringning af aviser og reklamer samt salg af aviser o.l. 9) Lettere arbejde med bogopsætning på biblioteker. 10) Lettere arbejde med desinfektion af ko-yvere o.l. med desinfek tions midler og andre midler, der er godkendt til dette formål af Fødevaredirektoratet. Midlerne må ikke være faremærkede eller indeholde organiske opløsningsmidler.

21 21 Bilag 8 Tekniske hjælpemidler og anlæg, som unge, der er fyldt 16 år, må beskæftiges med, jf. 30. Bilaget er en lempelse i forhold til bilag 1 Inden for landbrug og gartneri kan den unge beskæftiges med traktorer, herunder til- og frakobling af vogne, maskiner og redskaber uden kraftoverføring, traktorer med jordfræsere, traktorer med frontlæsser eller bagmonteret balleløfter, hvis den unge har traktorkørekort. Færdselslovens regler om traktorkørsel gælder tilsvarende for unges arbejde med traktorkørsel på privat område. Arbejdet skal foregå under fornødent opsyn, og der må ikke være fare for traktorens stabilitet.

22 22

23 23

24 Regler: 1. Bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde. Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.: Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på de enkelte branchearbejdsmiljøråds hjemmesider. Der er link til disse hjemmesider på Arbejdstilsynets hjemmeside Arbejdstilsynet Postboks København C Telefon Telefax e-post Prepress: HellasGrafisk A/S Tryk: Scanprint A/S

At-VEJLEDNING. Ikke undervisningspligtige unges arbejde. Marts 2007 Erstatter At-meddelelse 4.01.4 af marts 1999 om unges arbejde

At-VEJLEDNING. Ikke undervisningspligtige unges arbejde. Marts 2007 Erstatter At-meddelelse 4.01.4 af marts 1999 om unges arbejde At-VEJLEDNING UNGE E.0.2 Ikke undervisningspligtige unges arbejde Marts 2007 Erstatter At-meddelelse 4.01.4 af marts 1999 om unges arbejde 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

Bekendtgørelse om unges arbejde 1)

Bekendtgørelse om unges arbejde 1) Bekendtgørelse om unges arbejde 1) I medfør af 17, stk. 3, 39, 46, 60, stk. 3, 60, stk. 4, 60, stk. 5, 60, stk. 6, 61, stk. 5, 62, stk. 3, 62 a samt 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Fleksjob. Gode råd om

Fleksjob. Gode råd om Gode råd om Fleksjob Fleksjob kan hjælpe din virksomhed til at få kvalificeret arbejdskraft og samtidig være med til at styrke virksomhedens sociale profil! Udgivet af Dansk Handel & Service Fleksjob 2005

Læs mere

Regler for unges arbejde

Regler for unges arbejde 5.7 1. Regler for unges arbejde For elever er den ugentlige arbejdstid den samme som for de mejerister, som er ansat i virksomheden, ligesom placeringen af arbejdstiden og fridage følger, hvad der er gældende

Læs mere

BRANCHE- VEJLEDNING OM BØRN OG UNGES ARBEJDE I JORDBRUGET

BRANCHE- VEJLEDNING OM BØRN OG UNGES ARBEJDE I JORDBRUGET BRANCHE- VEJLEDNING OM BØRN OG UNGES ARBEJDE I JORDBRUGET INDHOLDSFORTEGNELSE FØRSTE DEL Børn under 13 år... 6 Unge på 13 og 14 år samt unge omfattet af undervisningspligten... 6 - forbudte arbejdsopgaver...

Læs mere

Bekendtgørelse om unges arbejde i Grønland

Bekendtgørelse om unges arbejde i Grønland Bekendtgørelse nr. 0 af 15. december 2005 Bekendtgørelse om unges arbejde i Grønland I medfør af 13, stk. 3, 33, 37, 46, stk. 3-6, 47, stk. 5, 48, stk. 3, 48 a samt 67 i lov om arbejdsmiljø i Grønland,

Læs mere

Ansættelse af unge under 18 år i fritidsjob

Ansættelse af unge under 18 år i fritidsjob Gode råd om Ansættelse af unge under 18 år i fritidsjob Læs i denne pjece om: Arbejdsgiverens pligter Arbejdsopgaver Arbejdstid Alene-arbejde Maskiner og tekniske hjælpemidler Tunge løft Farlige stoffer

Læs mere

./. Arbejdsministeriet har udsendt vedlagte bekendtgørelse af 15. februar 1989 om unges

./. Arbejdsministeriet har udsendt vedlagte bekendtgørelse af 15. februar 1989 om unges 7. april 1989 VN/AI Cirkulære nr. 484, Til medlemmerne. Vedr.: Bekendtgørelse om unges farlige arbejde../. Arbejdsministeriet har udsendt vedlagte bekendtgørelse af 15. februar 1989 om unges farlige arbejde.

Læs mere

3002283_FOL 21/10/03 10:40 Side 1 BRANCHEVEJLEDNING OM BØRN OG UNGES ARBEJDE I JORDBRUGET BRANCHE ARBEJDSMILJØ RÅDET JORD TIL BORD

3002283_FOL 21/10/03 10:40 Side 1 BRANCHEVEJLEDNING OM BØRN OG UNGES ARBEJDE I JORDBRUGET BRANCHE ARBEJDSMILJØ RÅDET JORD TIL BORD 3002283_FOL 21/10/03 10:40 Side 1 BRANCHEVEJLEDNING OM BØRN OG UNGES ARBEJDE I JORDBRUGET BRANCHE ARBEJDSMILJØ RÅDET JORD TIL BORD 3002283_FOL 21/10/03 10:40 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE FØRSTE DEL Børn

Læs mere

Arbejdsmiljø 1. Forebyggelse er bedre end helbredelse. unges arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø 1. Forebyggelse er bedre end helbredelse. unges arbejdsmiljø Arbejdsmiljø 1 Forebyggelse er bedre end helbredelse unges arbejdsmiljø - unges arbejde (13-25 år) juli 2011 unges arbejdsmiljø - dit medansvar Nisgaard + Christoffersen A/S ønsker et højt niveau af sikkerhed

Læs mere

Arbejdsmiljø 1. En sikker arbejdsplads. - også for unge medarbejdere. unges arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø 1. En sikker arbejdsplads. - også for unge medarbejdere. unges arbejdsmiljø Arbejdsmiljø 1 En sikker arbejdsplads - også for unge medarbejdere unges arbejdsmiljø GIV UNGE MEDARBEJDERE EN SIKKER START Unges arbejdsmiljø (13-25 år) September 2015 Arbejdsmiljø 3 unges arbejdsmiljø

Læs mere

At-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde

At-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde At-VEJLEDNING D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014 Hjemmearbejde Vejledningen handler om arbejdsmiljølovgivningens krav, når den ansatte arbejder hjemme 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

Vejledning om unges arbejde

Vejledning om unges arbejde Vejledning om unges arbejde 88112 «VIRKNAVN» / «LOBENR» side 3/ BAGGRUND Baggrunden for udarbejdelsen af en vejledning målrettet ungarbejdere inden for lager og transportvirksomheder er, at ulykkesrisikoen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Branchevejledning om. unge under 18 år. i hotel- og restaurationsbranchen

Branchevejledning om. unge under 18 år. i hotel- og restaurationsbranchen Branchevejledning om unge under 18 år i hotel- og restaurationsbranchen 1 Indledning Hotel- og restaurationsbranchen er en af de brancher, hvor mange unge under 18 år har fritidsjob. Når der er unge ansatte,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Kranførercertifikat. At-vejledning B.2.1.1-2

At-VEJLEDNING. Kranførercertifikat. At-vejledning B.2.1.1-2 At-VEJLEDNING Kranførercertifikat At-vejledning B.2.1.1-2 August 2000 Opdateret maj 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov - givningen skal fortolkes.

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1. Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.14-1 Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand Januar 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.02.1 af marts 1992 - Opdateret april 2015 2

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

At-VEJLEDNING. Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår. At-vejledning F.3.8-1

At-VEJLEDNING. Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår. At-vejledning F.3.8-1 At-VEJLEDNING Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår At-vejledning F.3.8-1 Marts 2012 - Opdateret januar 2016 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse At-VEJLEDNING A.1.4 December 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998 Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar

Læs mere

Sikker i butikken. en arbejdsmiljøguide til unge med fritidsjob i detailhandlen

Sikker i butikken. en arbejdsmiljøguide til unge med fritidsjob i detailhandlen Sikker i butikken en arbejdsmiljøguide til unge med fritidsjob i detailhandlen Få instruktion af din arbejdsgiver Inden du begynder i dit nye job, har din arbejdsgiver en særlig pligt til at informere

Læs mere

Ansættelse af unge under 18 år og arbejdsmiljøet

Ansættelse af unge under 18 år og arbejdsmiljøet BRANCHEVEJLEDNING OM ANSÆTTELSE AF UNGE PÅ KONTORER Ansættelse af unge under 18 år og arbejdsmiljøet I KONTOR OG ADMINISTRATIVE VIRKSOMHEDER INDHOLD 3 FORORD 4 GIV EN GRUNDIG INSTRUKTION TIL ARBEJDET 6

Læs mere

Børn og unge. Hvad må børn og unge arbejde med i Træ- og Møbelindustrien. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien

Børn og unge. Hvad må børn og unge arbejde med i Træ- og Møbelindustrien. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien Børn og unge Hvad må børn og unge arbejde med i Træ- og Møbelindustrien Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien Vejledningen er udarbejdet af Træets Arbejdsgivere, Dansk Byggeri, 3F Fagligt Fælles Forbund

Læs mere

At-VEJLEDNING. Helbredskontrol ved natarbejde. At-vejledning D.7.5

At-VEJLEDNING. Helbredskontrol ved natarbejde. At-vejledning D.7.5 At-VEJLEDNING Helbredskontrol ved natarbejde At-vejledning D.7.5 August 2010 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger

Læs mere

Vejledning om unge. Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside:

Vejledning om unge. Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Dansk Metal Specialarbejderforbundet Kvindeligt Arbejderforbund Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund Forbundet

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6 Brug af ultralyd December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.3 af september 1987 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990. Trykimprægneret træ

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990. Trykimprægneret træ At-VEJLEDNING C.1.1 Juli 2000 Erstatter At-meddelelse nr. 3.01.7 af januar 1990 Trykimprægneret træ Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med trykimprægneret træ 2 Hvad er en At-vejledning?

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6 Arbejde med brandfarlige væsker Vejledning om forebyggelse af brandfare ved arbejde med organiske opløsningsmidler og andre brandfarlige væsker August 2005 Erstatter

Læs mere

FAQ FRIVILLIGE HVOR MANGE UDFØRER FRIVILLIGT ARBEJDE I DANMARK?

FAQ FRIVILLIGE HVOR MANGE UDFØRER FRIVILLIGT ARBEJDE I DANMARK? FAQ FRIVILLIGE HVOR MANGE UDFØRER FRIVILLIGT ARBEJDE I DANMARK? Den seneste kortlægning af danskernes frivillige arbejde (2010) viser, at 43 pct. af danskerne over 16 år udfører frivilligt arbejde - det

Læs mere

At-VEJLEDNING. Faldsikring

At-VEJLEDNING. Faldsikring At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.5 Faldsikring Juli 2007 - Erstatter At-meddelelse nr. 4.09.2 af oktober 1985 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler At-VEJLEDNING A.1.7 Februar 2002 Recirkulation Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13. Gravearbejde

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13. Gravearbejde At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.13 Gravearbejde Januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

Branchevejledning. Krav om kørekort og certifikater til motordrevne køretøjer

Branchevejledning. Krav om kørekort og certifikater til motordrevne køretøjer Branchevejledning Krav om kørekort og certifikater til motordrevne køretøjer Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og oprettet i

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18. Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18. Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18 Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.3 af maj 1989 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.11 Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer November 2005 Erstatter april 2003 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3 Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser Vejledning om indhold, omfang og deltagere samt tilmelding og gennemførelse

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

At-VEJLEDNING. Førerværn på traktorer og motorredskaber. At-vejledning B.1.1.1-2

At-VEJLEDNING. Førerværn på traktorer og motorredskaber. At-vejledning B.1.1.1-2 At-VEJLEDNING Førerværn på traktorer og motorredskaber At-vejledning B.1.1.1-2 August 2002 Opdateret maj 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov

Læs mere

D.7.4 Marts 2003 Måling af støj på arbejdspladsen

D.7.4 Marts 2003 Måling af støj på arbejdspladsen At-VEJLEDNING D.7.4 Marts 03 Måling af støj på arbejdspladsen 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling At-VEJLEDNING D.7.3 Maj 2002 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter?

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? APV for chauffører og bude Arbejdssted: Udfyldt af: Dato: Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? Vurder

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8 Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler August 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til LANDBRUG Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

At-VEJLEDNING. Pulverlakering. D.2.4 August 2001. Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering

At-VEJLEDNING. Pulverlakering. D.2.4 August 2001. Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering At-VEJLEDNING D.2.4 August 2001 Pulverlakering Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Vaskerier og renserier

Vaskerier og renserier Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Vaskerier og renserier Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som

Læs mere

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.11 Arbejdsrum på faste arbejdssteder Juni 2007 Erstatter august 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.2.1.1 af januar 1991. Sandblæsning

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.2.1.1 af januar 1991. Sandblæsning At-VEJLEDNING D.2.1 Marts 2000 Erstatter At-anvisning nr. 4.2.1.1 af januar 1991 Sandblæsning Vejledning om sandblæsning med tør fristråle i kabine og hal samt udendørs sandblæsning, herunder byggeog anlægsarbejde

Læs mere

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser At-meddelelse Nr. 4.01.9 Januar 1999 Baggrund Lov om arbejdsmiljø. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Arbejdsministeriets

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5 Infralyd November 2004 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.4 af februar 1998 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Branchevejledning til arbejdsgivere/sikkerhedsorganisation

Branchevejledning til arbejdsgivere/sikkerhedsorganisation Inden for detailhandelen beskæftiges en del unge i fritidsjob både af mere permanent karakter eller som sommerferiejob. Ofte har unge kun en begrænset erhvervserfaring, manglende bevidsthed om arbejdsmiljøet

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7. Helkropsvibrationer

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7. Helkropsvibrationer At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7 Helkropsvibrationer April 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.5 af juli 1998 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2 Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser Juli 2005 Erstatter At-anvisning nr. 1.2.0.2 af august 1995 2 Hvad er

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13. Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13. Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13 Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.11 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Butikker, supermarkeder og varehuse

Butikker, supermarkeder og varehuse Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Butikker, supermarkeder og varehuse Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et

Læs mere

dit lov Har barn alder arbejdsmiljø arbejde fritid skole ansættelseskontrakt

dit lov Har barn alder arbejdsmiljø arbejde fritid skole ansættelseskontrakt Har dit barn lov? skole fritid og arbejde alder og arbejdsmiljø ansættelseskontrakt Uden TILLADELSE GÅR DET IKKE Der er mange gode grunde til at unge begynder at interessere sig for fritidsjob, når de

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk Når du venter dig Når du er gravid, er et af de første spørgsmål, der melder sig, om du kan blive på jobbet i butikken. Svaret er, at du faktisk kan udføre de fleste af dine normale opgaver, mens du er

Læs mere

Du kan vente. dig i butikken En pjece om gravides arbejdsmiljø

Du kan vente. dig i butikken En pjece om gravides arbejdsmiljø Du kan vente dig i butikken En pjece om gravides arbejdsmiljø BAR Handel Dette materiale er udarbejdet af BAR Handel. BAR Handel har til formål at medvirke ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål

Læs mere

Arbejdsmiljøklagenævnet har i oktober måned 2015 truffet 30 afgørelser.

Arbejdsmiljøklagenævnet har i oktober måned 2015 truffet 30 afgørelser. Nyhedsbrev nr. 9/2015 Arbejdsmiljøklagenævnet har i oktober måned 2015 truffet 30 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres helhed

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1 Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. November 2005 Erstatter december 2002 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.12. Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.12. Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.12 Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder Marts 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.7 af september 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Unges arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

Unges arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen TEMA Unges arbejde Unges arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen Branchevejledning 2 Indhold Indhold 3 Unge under 18 år i arbejde som en del af social- og sundhedsuddannelsen 5 På skolen

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7-2 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse,

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3. Skærmarbejde

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3. Skærmarbejde At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.3 Skærmarbejde Juni 2009 Erstatter november 2006 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Træ og møbler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

VÆGTGRÆNSER. Løft. Optimale forhold VÆGTGRÆNSER

VÆGTGRÆNSER. Løft. Optimale forhold VÆGTGRÆNSER VÆGTGRÆNSER Løft Generelt kan man sige, at belastningen på kroppen ved løft stiger jo tungere byrden er, og jo større rækkeafstanden mellem rygsøjlen og grebspunkt på varen er. Tunge løft med lange rækkeafstande,

Læs mere

Laboratorier og procesindustri. Vejledning om Arbejdspladsbrugsanvisninger

Laboratorier og procesindustri. Vejledning om Arbejdspladsbrugsanvisninger Laboratorier og procesindustri Vejledning om Arbejdspladsbrugsanvisninger På procesindustrielle virksomheder og laboratorier med farlige stoffer og materialer er det et lovkrav, at arbejdsgiveren udarbejder

Læs mere

Hvordan forholder jeg mig til arbejdsmiljøet på arbejdspladsen?

Hvordan forholder jeg mig til arbejdsmiljøet på arbejdspladsen? Hvordan forholder jeg mig til arbejdsmiljøet på arbejdspladsen? En pjece til dig fra din klub Social og sundhedshjælpere og Hjemmehjælpere Revideret august 2007 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 2

Læs mere

arbejdsmiljøet Få styr på Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg tlf. 87 40 34 00 e-mail: info@jordbruget.dk

arbejdsmiljøet Få styr på Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg tlf. 87 40 34 00 e-mail: info@jordbruget.dk Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg tlf. 87 40 34 00 e-mail: info@jordbruget.dk Arbejdstagersekretariatet tlf. 33 97 21 12 e-mail: kristine@sid.dk Besøg også BAR Jord til Bords hjemmeside: www.barjordtilbord.dk

Læs mere

Dette checkskema vedr. projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af:

Dette checkskema vedr. projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af: Dette checkskema vedr projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af: Kontaktperson: Henrik Dahl COWI A/S Afd 1312 Natur, miljø, sikkerhed og sundhed Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45

Læs mere

Vejledning om arbejdsmiljø. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

Vejledning om arbejdsmiljø. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen Vejledning om arbejdsmiljø Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 1 VEJLEDNING OM ARBEJDSMILJØ INDHOLD Indledning 3 Når du er i skole,

Læs mere

Gravides arbejdsmiljø i detailhandlen. Du kan vente dig i butikken

Gravides arbejdsmiljø i detailhandlen. Du kan vente dig i butikken Gravides arbejdsmiljø i detailhandlen Du kan vente dig i butikken 1 Tillykke med din graviditet! Når du er gravid, sker der utrolig mange ting i din krop. Derfor dukker der naturligvis en masse spørgsmål

Læs mere

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.0.1. Fjernstyring (trådløs styring)

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.0.1. Fjernstyring (trådløs styring) At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.0.1 Fjernstyring (trådløs styring) Vejledning om indretning af fjernstyring til tekniske hjælpemidler, der ikke er omfattet af Maskindirektivet April 2006 Erstatter

Læs mere

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen TEMA Unges arbejde 1 Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 2 Vi har skrevet denne vejledning til dig for at gøre opmærksom på, hvor

Læs mere

Restauranter og barer

Restauranter og barer Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Restauranter og barer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Bekendtgørelse om hejseredskaber og spil

Bekendtgørelse om hejseredskaber og spil Side 1 af 5 Bekendtgørelse om hejseredskaber og spil Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1101 af 14. december 1992 med senere ændringer - ikke autoriseret sammenskrivning SAMMENSKRIVNINGEN omfatter bekendtgørelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 Arbejdets udførelse *)

Indholdsfortegnelse. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 Arbejdets udførelse *) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 Arbejdets udførelse *) *) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser der gennemfører Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 som er offentliggjort

Læs mere

Dansk Maskinhandlerforening Trainee. Forord

Dansk Maskinhandlerforening Trainee. Forord Dansk Maskinhandlerforening Trainee. Forord Dansk Maskinhandlerforening og Dansk Metal har lavet trainee-ordningen for at give dig og andre unge muligheden for at prøve kræfter med et job enten som entreprenørmaskinmekaniker

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet:

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet: Lovpligtige eftersyn og lovpligtige uddannelser I-bar, som er Metal- og Maskinindustriens branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en vejledning, som samler alle de krav, der gælder i forhold til lovpligtige

Læs mere