25 danske indikator-arter (svampe, mosser og laver) til overvågning af skovhabitat-typer (NOVANA). Flemming Rune, Erik Aude og Jacob Heilmann-Clausen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "25 danske indikator-arter (svampe, mosser og laver) til overvågning af skovhabitat-typer (NOVANA). Flemming Rune, Erik Aude og Jacob Heilmann-Clausen"

Transkript

1 25 danske indikator-arter (svampe, mosser og laver) til overvågning af skovhabitat-typer (NOVANA). Flemming Rune, Erik Aude og Jacob Heilmann-Clausen

2 Rødmende Læderporesvamp Daedaleopsis confragosa En poresvamp med seje, etårige konsolformede frugtlegemer der er op til 15 cm brede og 4 cm tykke med skarp rand. Friske frugtlegemer dannes i sommeren og efteråret. Oversiden er rynket til ribbet og først cremefarvet til okkerbrun i koncentriske zoner. I løbet af vinteren ændres overfladens farve til mere ensfarvet hvidlig eller teglrød, men man kan også findes frugtlegemer der er tofarvede i skarp adskilte zoner. Undersiden har porer, der med alderen og mod frugtlegemets rand er næsten lamelagtigt langstrakte, 1-2 pr. mm. Poreoverfladen anløber kødrødt på friske eksemplarer (gælder ikke overvintrede frugtlegemer). Lugt svag, syrlig. På grene og stammer af løvtræ, især el og pil. Oftest på døde stående træer. Almindelig i visse skovtyper, især i sumpskove med urørt præg Forvekslingsmuligheder Rødmende Læderporesvamp kan næppe forveksles med andre svampe der forekommer i Danmark. Ege-Labyrintsvamp vokser næsten udelukkende på eg og er flerårig med labyrintagtige porer, der er over 1 mm brede. Birke-Læderporesvamp har på oversiden stærkt hårede frugtlegemer. Fyrre- Korkhat vokser på nåletræ og har tyndere frugtlegemer med rødbrunt kød.

3 Grov Kulskorpe Eutypa spinosa En kernesvamp, der danner et mangeårigt ofte meterlangt, stenkulsagtigt, hårdt fællesvæv som er skorpeagtigt tilvokset tykke grene og stammer af bøg. Fællesvævet er 2-8 mm tykt og groft vortet af godt ½ mm brede knortede udvækster, der vokser ud fra de mm-store kugleformede frugtlegemer der sidder dybt indsænkede i fællesvævet (kan ses som glinsende klumper, hvis friske frugtlegemer gennemskæres med en skarp kniv). Ingen lugt. Almindelig i ældre bøgeskove med større mængder af dødt ved, men stort set manglende i forstligt drevne bevoksninger. Forvekslingsmuligheder Grov Kulskorpe kan næppe forveksles med andre svampe der forekommer i Danmark. Andre arter af Kulskorpe (Diatrype og Eutypa) danner tyndere, næsten glatte fællesvæv eller meget små fællesvæv der maksimalt når en ustrækning af få centimeter. Skorpe- og Purpur-Kulbær har en teglrød til purpur farvetone og er tæt besat af afrundede brystformede vorter. Det samme gælder diverse arter af slægten Kuldyne, der desuden har et tyndere fællesvæv. Stor Kulsvamp har et 5-10 mm tykt fællesvæv, med en næsten glat, bølget overflade. Fællesvævet er sprødt og knaser når man trykker hårdt på det. Også Elle- og Knudret Kulsnegl har et tykkere fællesvæv (ca 10 mm) og en næsten glat overflade. Samtidigt er de enkelte fællesvæv relativt små og veldefineret pudeformede.

4 Tøndersvamp Fomes fomentarius En poresvamp der danner flerårige, hovformede, op til 50 cm brede og 25 cm tykke frugtlegemer Konsistensen er træagtig hård. Frugtlegemernes overside er furet i koncentriske zoner; ældre væktszoner er grålige eller evt. grønne af alger, mens yngre vækszoner og unge frugtlegemer er okkerbrune til rødbrune. Undersiden er hvidlig med 2-4 porer pr. mm, men anløber gerne brunligt ved berøring. Især i forsommeren afgives et hvidligt sporestøv der kan lægge sig tæt over frugtlegemer og omgivende vegetation. Den findes på stammer, højstubbe og tykke grene af løvtræer, især bøg og birk. Almindelig i ældre utyndede løvskove, men særligt hyppig i udlevede bevoksninger af birk og bøg, hvor træerne er ved at nå deres maksimale alder. Også almindelig i bevoksninger af elm angrebet af elmesyge. Flad Lakporesvamp kan ligne en del, men har mere ensfarvet gråbrun overflade, typisk med en hvidlig vækstzone yderst og en tyndere knasende hatskorpe. Desuden er sporestøvet rødbrunt og lægger sig ofte som et tykt lag på frugtlegemerne. Det samme gælder hos Grov Lakporesvamp der kan blive op til 25 cm tyk, og under det brune sporestøv har en umbrabrun til sortbrun overside. Især på el, poppel, pil og birk findes en række flerårige Ildporesvampe, der for den uøvede kan minde en del om Tøndersvamp. Disse arter har dog alle kanelfarvede til lyst rødbrune porer og en næsten sort overside, der typisk sprækker radiært med alderen. Desuden er undersiden typisk hvælvet, mens tøndersvamp næsten altid har et næsten plant underside

5 Randbæltet Hovporesvamp Fomitopsis pinicola En poresvamp der danner flerårige, hovformede, op til 30 cm brede og 10 cm tykke frugtlegemer. Oversiden er furet i koncentriske zoner; ældre dele er purpurbrune til sortagtige, men de yngre ydre dele er gullige til orangebrune og typisk harpiksagtig glinsende. Undersiden er oftest gullig med 2-3 porer pr. mm. Lugten er karakteristisk syrligt voksagtig. Konsistensen er læderagtigt sej til træagtig hård. Arten findes på stammer af nåletræ, især gran, og løvtræ, især el og bøg. Den er almindelig, især i uplejet ældre nåleskov, men er ligeledes hyppig i løv og sumpskove med mere eller mindre urørt præg. Forvekslingsmuligheder Med en smule erfaring kan randbæltet hovporesvamp ikke forveksles med andre svampe der forekommer i Danmark Arter af Lakporesvamp kan være glinsende på overfladen, men de danner brunt sporestøv i store mængder der typisk dækker frugtlegemernes overside. Den glinsende rand af Randbæltet Hovporesvamp smelter ved varmen fra en tændstikflamme, ligesom hos Kobberrød Lakporesvamp.

6 Flad Lakporesvamp Ganoderma lipsiense En poresvamp der danner flerårige, konsolformede, op til 50 cm brede og 8 cm tykke frugtlegemer med læder- til træagtig konsistens. Oversiden er furet i koncentriske zoner, og gråbrun, men ofte helt dækket af rustbrunt sporestøv, der bliver mørkt, næsten sortagtigt i vådt vejr. Den yderste vækstzone er typisk hvidlig og ret blød. Oversiden er dækket af en relativt tynd skorpe, der perforeres og knaser når man trykker på den med en negl. Kødet er gråbrunt. Undersiden er hvidlig men markant brunt anløbende ved berøring, med 3-4 porer pr. mm. Flad lakporesvamp findes på døde stammer, tykke grene og sjældent stød af forskellige løvtræer, især asp og bøg. Den er almindelig i ældre uplejede eller urørte løvskove med forekomst af dødt ved. Forvekslingsmuligheder blandt andre lign. poresvampe med brune sporer: Den sjældne Grov Lakporesvamp har tykkere skorpe, der ikke kan perforeres med en negl. Desuden er den væsentligt tykkere og har mere rødligt kød end Flad Lakporesvamp. Den er i Danmark knyttet til levende træer i parker og alleer og er kun meget sjældent fundet i skov. Helt sporedækkede frugtlegemer af Kobberrød Lakporesvamp kan ligne en del, men den har en skorpe der smelter i varmen fra en tændstik.

7 Kobberrød Lakporesvamp Ganoderma pfeifferi En poresvamp der danner store, knudrede, lavt hovformede, op til 30 cm brede og 10 cm tykke, flerårige frugtlegemer med træagtig hård konsistensen. Oversiden er furet i koncentriske zoner, som udgangspunkt ±blank harpiksagtig, mørkt violet til rødbrun mod midten og lysere okkerbrun mod kanten. Ofte er hele frugtlegemets overflade dog farvet rustbrunt af sporestøv, men den harpiksagtige skorpe kan erkendes hvis man trykker hårdt på frugtlegemet, hvilket får skorpen til at revne og opsprække på en voksagtig måde. Undersiden er hvidlig med 5-6 porer pr. mm (meget fine). Arten findes typisk ved basis af levende, gamle bøgetræer, samt på knækkede bøge op til ca. 10 år efter træets død. Langt sjældnere kan den findes på andre løvtræer. Angrebne træer knækker næsten altid lige over basis, hvorefter frugtlegemer vokser ud på begge sider af brudstedet. Den er generelt sjælden men kan optræde hyppigt i lysåbne skove med mange gamle træer fx i dyrehaver Forvekslingsmuligheder blandt andre lign. poresvampe med brune sporer: Øvrige arter af Lakporesvamp med blank overflade er enårige og tilvoksede voksestedet via en stilkagtig forlængelse af frugtlegemets bagside. Se desuden Flad Lakporesvamp. Også randbæltet Hovporesvamp kan ligne lidt, men den har hvidt sporestøv og har en sej skorpe der ikke sprænges voksagtigt ved tryk.

8 Stiv Ruslædersvamp Hymenochaete rubiginosa En lædersvamp med ca. 1 mm tykke, udstående, taglagte frugtlegemer. Disse er bredt tilvoksede, rager op til 4 cm ud og har en bugtet rand. Oversiden er ru med sortbrune og orangebrune zoner. Undersiden er glat (uden porer), måske lidt knudret og er rødbrunt til kakaobrunt. Konsistensen er læderagtig sej til sprødt træet. Almindelig på stammer og grene, sjældnere stubbe af eg. Andre lædersvampe (uden porer) med udstående, taglagte frugtlegemer er ikke så stive, men bløde og filtagtige, eller de vokser på nåletræ eller har lysere og mere livlige farver.

9 Elle-Spejlporesvamp Inonotus radiatus. En poresvamp med taglagte, op til 5 cm udstående, frugtlegemer, der nærmest har tre-kantet omrids. Frugtlegemerne er enårige og vokser frem i løbet af efteråret. De har en korkagtig sej konsistens og bliver siddende i op til flere år i mere eller mindre nedbrudt tilstand. Oversiden på friske frugtlegemer er radiærfibret og tottet, med koncentriske orangebrune zoner. Porefladen er grålig okkerbrun og har en hvidlig spejlrefleks, når man vipper frugtlegemet. Overvintrede frugtlegemer er delvist nedbrudte og er mørkere rødbrune, uden tydelig spejlrefleks. Arten er almindelig på døde stammer og højstubbe af el i ellesumpe; sjældnere findes den på andre løvtræer, især hassel og avnbøg. Forvekslingsmuligheder Friske frugtlegemer kan kun forveksles med Kroghåret Spejlporesvamp, der er sjælden og mest knyttet til bøg. Den danner væsentligt større frugtlegemerne som er op til 4 cm tykke og mere saftigt kødede. Ligeledes på bøg findes Bøge-Spejlporesvamp, der normalt ikke danner hatte, men mere sammenhængende skorpeagtige frugtlegemer. De overvintrede og halvt nedbrudte frugtlegemer er særdeles karakteristiske og kan ikke med rimelighed forveksles med andre arter end Ræve-Spejlporesvamp.

10 Ræve-Spejlporesvamp Inonotus rheades En poresvamp med op til 6 cm udstående, konsolagtige frugtlegemer, der nærmest har trekantet omrids. Frugtlegemerne er enårige og vokser frem i løbet af efteråret. De har en korkagtig sej konsistens og bliver siddende i op til flere år i mere eller mindre nedbrudt tilstand. Oversiden er som ung børstehåret, med koncentriske orangebrune zoner, senere næsten glat. Ved gennemskæring af friske frugtlegemer bemærker man nærmest veddet en stor, hård, afrundet myceliekerne med en afvigende, marmoreret struktur. Dette er helt specielt for arten. Overvintrede frugtlegemer er mørkere rødbrune og ofte delvist nedbrudte uden velbevaret porelag, ligesom mycelkerne kan være svær at erkende. Ræve-spejlporesvamp findes på bævreasp, sjældent på andre løvtræer. Den ses mest på endnu stående døde træer eller på faldne stemmer og tykke grene uden jordkontakt. Den er generelt sjælden, men kan optræde ret hyppigt i egekrat og kystnære sumpskove med mange gamle bævreaspe. Friske frugtlegemer kan forveksles med Kroghåret og Elle-Spejlporesvamp der dog begge mangler myceliekerne i frugtlegemerne og er meget sjældne på bævreasp. Overvintrede frugtlegemer kan minde noget om tilsvarende frugtlegemer hos Elle-Spejlporesvamp. De kendes fra hinanden på værten, på at enkelt-frugtlegermerne hos Ræve-Spejlporesvamp er større og mindre udpræget taglagte.

11 Løv-Tjæreporesvamp Ischnoderma resinosum En poresvamp med op til 20 cm brede, noget taglagte, op til 10 cm udstående, konsolagtige frugtlegemer. Oversiden er fint håret, og først rødbrun til kakaobrun, men gradvist tjæreagtigt sortbrun, selve randen er hvidlig hos helt friske frugtlegemer. Undersidens porelag er ofte nedløbende ad det træ den vokser på og først hvidligt, senere lyst brunligt. Lugt lidt syrlig hos friske frugtlegemer, men i løbet af det sene efterår og lagt ud på foråret udpræget sødlig anisagtig. Frugtlegermerne er enårige og vokser frem i løbet af sensommeren og det tidlige efterår. De er først kødede og saftige, men bliver snart kork- til barkagtigt hårde. De nedbrydes gradvis i løbet af foråret og spises ivrigt af rådyr, hvorfor det kan være lidt vanskeligt at erkende arten om sommeren. De nedløbende porepartier er dog generelt bevarede, det samme gælder frugtlegemer der sidder utilgængeligt fra ivrige rådyr. Arten findes på løvtræ, især store stammer af bøg. Den har hidtil været meget sjælden i Danmark, men er tilsyneladende under spredning i kraft af naturskovsstrategien. Hidtil kun fundet på Sjælland (7 lokaliteter). Den er ganske hyppig i urskovsagtige bøgeskove i udlandet samt herhjemme i Suserup Skov. Den mere almindelige Gran-Tjæreporesvamp ligner meget. Frugtlegemernes rand er dog ikke så blødt afrundet, men mere skarpt, og den vokser altid på nåletræ

12 Aspe-Ildporesvamp Phellinus tremulae En poresvamp med flerårige bredt tilvoksede, op til 5 cm udstående frugtlegemer, sjældent over 10 cm på nogen led. Oversiden er først filtet og lys, men bliver snart mørk, skorpeagtig og karakteristisk sprukken med lys rand. Porefladen er skrå og okkerbrun til gråbrun, med 5-6 porer pr. mm. Frygtlegemet er træagtigt hårdt. Vokser kun på bævreasp, typisk på levende gamle træer, hvor frugtlegemerne dannes under døde sidegrene eller i mindre knasthuller efter døde grene. Den er sjælden i de fleste egne, men kan være ret hyppig fx i gamle egekrat med rigelig forekomst af asp. På bævreasp kan arten forveksles med Poppel-Ildporesvamp, der adskiller sig gennem et mere horisontalt, hvælvet porelag og ved ikke at vokse i tilknytning til mindre knasthuller. Også Tøndersvamp kan ligne lidt, men har helt plant porelag og er lysere og normalt ikke opsprækkende på oversiden. På andre værter især birk og pil findes lignede ildporesvampe, men disse kan nemt adskilles ved en korrekt bestemmelse af værtstræet

13 Birkeporesvamp Piptoporus betulins En poresvamp med enårige, sidestillede, næsten cirkulære frugtlegemer, der har stokagtig basis. Op til 20 cm brede, 20 cm udstående og 10 cm tykke. Oversiden er læderbrun til hvid, tør og fjedrende. Rand afrundet. Underside med hvid poreflade og ca. 3 porer pr. mm. Lugt syrlig og kød sejt, hvidt og ufibret. Friske frugtlegemer vokser frem i løbet af sommer og efterår, men bliver siddende i ca. et år. Overvintrede frugtlegemer er ofte angrebne af insektlarver der navnlig æder porelaget, der derfor kan mangle. Ofte ses desuden angreb af Snyltende Kødkernesvamp der danner gullige galleagtige til vidt udbredte frugtlegemer på porelaget. Arten er almindelig på friskvæltede stammer og grene af birk, især i uplejede sumpskove med gamle birke. Der findes ingen forvekslingsmuligheder på birk. På ege kan den meget sjældne Egetunge minde lidt om en Birkeporesvamp, men den har gulligbrunt anløbende overside og poreflade.

14 Kruset Silkemos Homalothecium sericeum Et gulliggrønt bladmos, der danner flade puder på bark (allerhelst furet bark). Det har korte sidegrene, som i tørt vejr bøjer sig karakteristisk ind over skuddenes hovedakse, og giver skudspidserne en særlig silkeglans. I fugtigt vejr ligger sidegrenene tæt ind mod underlaget. De enkelte blade er stærkt længdefoldede med en veludviklet ribbe. Sjældent med krumme sporehuse (på 2 cm lange børster), som modnes om efteråret. Findes typisk på gamle gamle stammer og dødt ved af bøg, men kan også findes på andre træarter. Egernhale-Buemos (Leucodon sciuroides) kan ligne en del. Den har samme vækstmåde, om end sidegrenene ikke bøjer så kraftigt opad i tørke, og de enkelte blade er bredere og uden ribbe.

15 Stor Stammemos Isothecium alopecuroides (tidligere Isothecium myurum) 1x Et gulliggrønt bladmos, der danner løse gulliggrønne puder ved foden af træer og over trærødder, men kan på gode lokaliteter danne samlede bevoksninger til brysthøjde. Findes typisk på gamle stammer af bøg. Fra en krybende hovedstamme udgår opstigende sideskud, der grener sig palmeformet med ensidigt krummede, nedhængende, trinde grene samlet i tætte kvaste ( rottehaler ). Bladene er hule, taglagte og kun tandede i den korte spids. En tynd ribbe når lidt over bladets midte. Sporehuse er oprette. Den nærtstående Slank Stammemos (I. myosuroides) ligner, men bladene er langt tilspidsede og takkede næsten til basis. Sporehusene er lidt nikkende. Se nedenfor.

16 Slank Stammemos Isothecium myosuroides Lidt mindre og spinklere end den foregående art. Den vokser på lignende steder, men får ofte lidt mere brunligt skær. Arten er meget mere almindelig end ovenstående og kan under gunstige forhold danne homogene bevoksninger i op til flere meters højde. Arten findes typisk på gamle stammer af bøg. Den forgrener sig som Stor Stammemos, men kan også i nogle tilfælde være fjerformet forgrenet. Bladenes lange spids, der er tandede næsten til basis, er sammen med de lidt nikkende sporehuse det bedste kendetegn. Den nærtstående Stor Stammemos (I. alopecuroides) ligner. Se ovenfor.

17 Almindelig Fladmos Neckera complanata Et bladmos med flade, fjergrenede, skinnende grønne skud, der kan blive over 15 cm lange og godt 5 mm brede. Skuddene danner flade puder på træstammer, med halvtag-agtige skud i etager over hinanden. Bladene er tungeformede og lidt asymmetriske med kort spids. Sporehuse er sjældne. Arten findes typisk på den nederste del af gamle bøgestammer. Tre andre arter af Fladmos er alle sjældne i Danmark og har til forskel fra Almindelig Fladmos fint tværbølgede blade.

18 Radeløv Bregnemos Plagiochila asplenioides ssp. asplenioides Et levermos, der når det er bedst udviklet kan ligne en lille bregne med indtil 13 cm lange og 5-9 mm brede skud (som regel dog kun et par cm lange). Ugrenede, oprette skud udgår fra en rigt forgrenet, krybende hovedstængel. Bladene er afrundede, har fint tandet rand og danner flade skud. De er skråthæftede og underliggende, så deres forkant dækkes af de følgende blads bagkant. Vokser udelukkende i meget fugtige biotoper på jord, sten, på kanten af elletrunter, på dødt ved og kan på brinker udvikle tætte bestande. Skal derfor primært eftersøges i aske-ellesumpe (91E0). Plagiochila asplenoides kan være meget variable afhængig af fugtighedsforholdene. Arten kan opdeles i forskellige underarter og varieteter. Plagiochila asplenioides ssp. asplenioides er den underart med de bredeste skud og det er typisk den man finder i aske-elleskovene. Kan af ukyndige måske forveksles med arter af Stjernemos (Mnium), der dog er et bladmos med ribber i bladene.

19 Almindelig Skælryg Porella platyphylla Et kraftigt levermos med 3-8 cm lange, fjergrenede skud, der har taglagte sideblade (overliggende så forkanten dækker over det følgende blads bagkant). Bladene er opdelt i to flige, en lille smal bugflig og en stor oval rygflig. Rygfligene har nedadbøjet kant, så skuddene bliver lidt hule og kommer til at ligne den skællede ryg på et krybdyr. Danner løse måtter på gamle træstammer (især bøg) i beskyggede og fugtige miljøer. To andre arter af Skælryg i Danmark har til forskel fra Alm. S. enten rygflige smallere end stænglen eller tandede bugflige. Glinsende Bronzemos (Frullania tamarisci) ligner lidt, men har indskåret bladspids på de små, indfoldede bugflige.

20 Ulvefod-Kransemos Rhytidiadelphus loreus Et kraftigt bladmos som danner løse, ret stive, brunliggrønne måtter på jord, sten, dødt ved og i gunstige tilfælde på basis af gamle stammer med op til 25 cm lange skud. Bladene sidder udspærret på det meste af skuddet, men mod spidsen er de gerne bøjet til samme side. De enkelte blade er brede ved grunden og har en lang, tilbagebøjet spids. Stænglerne er lidt rødlige. Med sine opstigende grene kan arten ligne en mini-ulvefod. De ulvefod-agtige skud med udstående blade gør den vanskelig at forveksle. De to andre almindelige arter i slægten vokser kun på jord, har sjældent sporehuse og har enten kraftig bladribbe eller lang, tilbagebøjet spids.

21 Køllemos-art Zygodon sp. Et meget lille topfrugtet bladmos som i Danmark omfatter tre arter, der alle danner små tuer på gamle træstammer. Bladene er æglancet- eller linielancetformede, spidse og med flad rand. I fugtig tilstand er de udstående, i tør tilstand er de spiralformet vredne. Sporehuse er sjældne. I stedet har mosset vegetativ formering ved hjælp af talrige, små, aflange ynglelegemer, som sidder på stænglen mellem bladene. Foretrækker træer med næringsrig bark, f.eks. elmetræer men findes også på gamle bøgestammer. Kan vokse iblandt andre større epifytiske mosarter så det gælder om at komme tæt på! Kan ikke forveksles, da den særegne vegetative formering ikke findes hos andre mosser. Ynglelegemernes form varierer mellem de tre køllemosarter: ægformet, kølleformet eller flercellet. Fordi en sikker artsbestemmelse af køllemosarterne kræver mikroskopiering og fordi de vokser i samme habitater ønskes kun slægtsniveau.

22 Grå Dugskivelav Lecanactis abietina En tynd, grå, skorpeformet lav med 1-2 mm store, runde, bleggult pudrede frugtlegemer, apothecier. Sporerne er smalle, firecellede og ufarvede. Stedvis har laven små, lyse udposninger, som består af ukønnede formeringsceller, pyknokonidier. Vokser i Danmark især på barken af gamle ege men findes også på bøg. Kan næppe forveksles med andre arter pga. sine bleggule frugtlegemer, den tynde, bleggrå vækstform og de mange udposninger af pyknokonidier. Sterilt kan arten forvekles med Nåleprikket bogstavlav (se nedenfor)

23 Almindelig Lungelav Lobaria pulmonaria En stor, bladformet lav, der kan blive over 20 cm og har dybt indskårne flige med bugtet kant. Løvets grønne overside er netformet grubet med fremspringende lister, og undersiden har tilsvarende lyse og nøgne buler på en eller brunlig filthåret bund. Ved tørke bliver overfladen mere brunlig-grålig. Løvet er løst fæstnet til underlaget, og loberne bøjer sig ofte udad. På barken af gamle løvtræer primært i Jylland. Kan næppe forveksles med andre laver. Der er fundet tre andre arter af Lungelav I Danmark (Bredfliget, Sølvgrå og Lysegrøn L.), men de er alle mindre, meget sjældne eller uddøde.

24 Nåleprikket Bogstavlav Opegrapha vermicellifera En tynd, lysegrå til grå, skorpeformet lav med glat eller fint sprukken overflade. Frugtlegemerne (apothecierne) er sorte, langstrakte og danner gerne et grenet eller måske stjerneformet mønster på den grå baggrund. Mønstrene kan være op til 2 mm store. Imellem frugtlegemerne ses på overfladen talrige, hvidlige vorter, som er pyknider (organer hvori der dannes ukønnede sporer, pyknokonidier). På neutral til basisk bark, især elm, løn og ask. Forekommer ofte steril og kan derfor nemt forveksles med Lecanactis abietina på de hvidlige vortelignende pyknider (se ovenfor). Grå Dugskivelav, når ingen af arterne har frugtlegemer. Dugskivelav har ofte et lilla skær. Arter af Skriftlav (Graphis) har også nogle gange grenede frugtlegemer, hvorom thallus sprækker op.

25 Glinsende Kernelav Pyrenula nitida En tynd, glat og nogle gange glinsende skorpelav, lyst olivengrå til olivengrøn ofte noget sprukken og med talrige, runde, sorte frugtlegemer, 0,5-1,5 mm store (perithecier) og halvt indsænkede. Frugtlegemernes top er fremspringende og de åbner sig med en pore i toppen. Laven kan nogle gange dække store dele af barken på skovtræer især bøg. Liden Kernelav (Pyrenula nitidella) ligner, men har mindre, sorte frugtlegemer (<0,5 mm) og sjælden. Hvidlig Punktlav (Acrocordia gemmata) har ca. 1 mm store sorte frugtlegemer, men kan kendes på sin hvidlige, langt lysere farve.

26 Almindelig Slørkantlav Thelotrema lepadinum En skorpelav med talrige frugtlegemer (apothecier), der tæt, side om side, sidder dybt placeret i kraterlignende indsænkninger. Inden for indsænkningen sidder en hindeagtig, tandet apotheciekant nærmest som et slør omkring den mørkegrå apothecieflade. Vokser på glat bark af løvtræer, f.eks. bøg, men den kan også trives på en række andre arter. Svensk Slørkantlav (T. suecicum) har let rynket thallus og langt mindre sporer (20-35 μm i modsætning til T. lepadinums μm). Der findes ikke lignende arter.

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Båltænding på den sjove måde:

Båltænding på den sjove måde: Båltænding på den sjove måde: Generelt om optænding: For at, bålet kan brænde kræver det tre grundlæggende ting, Et brændbart materiale, i vores tilfælde kan det være optændingsmateriale eller brænde,

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler Vedligeholdelse 1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie og er formstabilt. Det kan tåle vejr og vind uden

Læs mere

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag.

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag. HUMUS Sylbækvej 1, DK-8230 Åbyhøj Tlf. +45 86 25 34 00 Fax +45 86 25 35 22 Tlf. +45 47 10 70 77 Fax +45 47 10 70 79 E-mail: genplast@post.tele.dk Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

De 250 almindeligste adjektiver på dansk

De 250 almindeligste adjektiver på dansk De 250 almindeligste adjektiver på dansk n-form t-form e-form komparativ = mere superlativ ubestemt =mest oversættelse absolut absolut absolutte absolut absolut adskillig adskilligt adskillige - - afgørende

Læs mere

Digte fra fantomstaten

Digte fra fantomstaten Digte fra fantomstaten Indhold Indholdsfortegnelse... i Om natursyn og algoritmer... iii Digte fra en fantomstat... v Hovedform... 2 Pande... 4 Øjenbryn... 6 Øjne... 8 Næse... 10 Øre... 12 Kindben...

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Introduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende:

Introduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende: Bål Bål er en af de ting de allerfleste forbinder med at være spejder. Vi bruger bålet til madlavning og til hygge. Når vi laver mad på bål, er det en del af det at kunne klare sig uden de teknologiske

Læs mere

Byggeri, Beton Notat 06. december 2006 TJA. Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække

Byggeri, Beton Notat 06. december 2006 TJA. Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække INDLEDNING I projektet Den Synlige Betonoverflade, delprojekt C5 (Nye formmaterialer) er der planlagt 2 forsøgsrækker, hvoraf den første er blevet gennemført

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Rie Wiberg. 24 juleideer. for alle

Rie Wiberg. 24 juleideer. for alle Rie Wiberg SM GR AG AT SP IS RØ VE 24 juleideer for alle Kære læser Rie Wiberg 24 juleideer for alle Jeg håber, at du får glæde af bogen her. Hvis du er interesseret i andre hobbies, så kig forbi www.altomhobby.dk,

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

Bilag 5.B Ophugning i belægning

Bilag 5.B Ophugning i belægning Bilag 5.B Ophugning i belægning 1. Placering af ophugninger Placeringen af ophugninger i belægningen fremgår af figur 1. En mere detaljeret beskrivelse af placeringen er også givet i forbindelse med rapporteringen

Læs mere

Nisseland. Sne og sø:

Nisseland. Sne og sø: Nisseland Sne og sø: Materialer: 1 pakke vat, et lille spejl og noget silkepapir Krøl silkepapiret sammen til en bakke. Spred vattet ud over det område, hvor nisselandskabet skal være. Lav et hul i vattet

Læs mere

Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling. 21 001X021 korsklæde knipling

Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling. 21 001X021 korsklæde knipling Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling 21 001X021 korsklæde knipling 22 001X022 korsklæde blonde (maskin) 23 001X023 korsklæde m. broderi 24 001X024

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted Bringstrup skov - et godt sted at tage på opdagelse! Kender du den lille skov bag Bringstrup skole? Lidt syd for landsbyen Bringstrup hvor Bringstrup skole ligger, er der etableret en lille skov på 9,5

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING (DK)

MONTAGEVEJLEDNING (DK) MONTAGEVEJLEDNING (DK) Tillykke med Deres nye møbel fra dk3 ROYAL SYSTEM reolen blev tegnet i 1948 af den legendariske danske designer og producent Poul Cadovius. Det var ét af verdens første væghængte

Læs mere

Reparation og maling af vinduer og døre

Reparation og maling af vinduer og døre Reparation og maling af vinduer og døre Man starter med at undersøge vinduets tilstand - er tale om let rådangreb kan man bare lukke revnerne med tjærekit eller harpiksmasse. Er der derimod tale om kraftige

Læs mere

Risikotræer. Vurdering af risikotræer

Risikotræer. Vurdering af risikotræer Risikotræer Vurdering af risikotræer 1. Registreringsblad Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelsen: 40156, Vurdering af risikotræer Copyright december 2007 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet

Læs mere

Kabinen. Sådan gør du: Værktøjet skal være i orden

Kabinen. Sådan gør du: Værktøjet skal være i orden Kabinen Sådan gør du: Kabinen er et godt sted at starte når du vil gøre din bil ren, så kan den nemlig tørre, mens du vasker og polerer resten af bilen. Tørre! ja for der skal noget fugt til, for at få

Læs mere

FAKTAARK OM STRANDDYR

FAKTAARK OM STRANDDYR FAKTAARK OM STRANDDYR SØPINDSVIN Tangborre Tangborren er et lille rundt og fladt søpindsvin. Den måler ca. 4 cm i diameter. Skallen er besat med spidse, mørkegrønne pigge. Piggene mangler dog tit, når

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

Dyner og puder. Vælg med Varefakta fordi der er forskel

Dyner og puder. Vælg med Varefakta fordi der er forskel Dyner og puder Vælg med Varefakta fordi der er forskel Udvalget af dyner og puder i butikkerne er meget stort og kan virke uoverskueligt. Denne pjece er ment som en hjælp til at finde ud af, hvilken type

Læs mere

Terrasse og facade. www.keflico.com

Terrasse og facade. www.keflico.com Terrasse og facade i hårdttræ www.keflico.com FSC certificeret terrasse og facade Miljøet er vigtigt for os alle og derfor er efterspørgslen på miljøcertificeret træ stigende. Keflico ønsker at tilbyde

Læs mere

Malerfagligt Behandlings-Katalog

Malerfagligt Behandlings-Katalog Malerfagligt Behandlings-Katalog Vægge > Nybehandling > Gipsplade, forsænket kant til spartling Nybehandling V 2820 Byggemateriale: Gipsplade, forsænket kant til spartling Funktionsklasse: Æstetiske og

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Grundopskrift på. - strikket oppefra og ned og nedfældet af Liselotte Weller på to kopper kaffe og en lækker, hjemmebagt bolle.

Grundopskrift på. - strikket oppefra og ned og nedfældet af Liselotte Weller på to kopper kaffe og en lækker, hjemmebagt bolle. Disclaimer: Opskriften er til fri afbenyttelse i nonkommercielle sammenhænge. Det betyder, at du ikke må videresælge opskriften hverken som din egen eller som min. Du må heller ikke regne med nogen former

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Sunde børnefødder. Hvornår skal man købe de første sko?

Sunde børnefødder. Hvornår skal man købe de første sko? Sunde børnefødder Det er vigtig at passe på sine børns fødder. I tiden inden barnet begynder at gå, bør fødderne have de bedste betingelser for at bevæge sig frit og naturligt. Dette gøres bedst i bare

Læs mere

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

ÆSTETIK Da billedet skal bruges i markedsførings-sammenhæng, må det ikke kunne ses, at det er manipuleret.

ÆSTETIK Da billedet skal bruges i markedsførings-sammenhæng, må det ikke kunne ses, at det er manipuleret. BILLED- BEHANDLING OPGAVEN Opgaven gik ud på at indsætte et læhegn på et miljøfoto af en terrasse med andre SILVAN-produkter, og at åbne billedet op, så det blev mere sommerligt og friskt. Billedet skal

Læs mere

Laverne i Botanisk Have

Laverne i Botanisk Have Laverne i Botanisk Have 13 Ulrik Søchting, lektor cand. scient. ulriks@bio.ku.dk Biologisk Institut, Københavns Universitet. I Botanisk Have er der bede med planter. Planterne har ettiketter og skilte

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Svampejagten. Svampejagten

Svampejagten. Svampejagten Svampejagten Svampejagten af Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe, Jens H. Petersen & Jan Vesterholt Danmarks svampeatlas, 2009 Layout og foto (hvor ingen anden er nævnt) Jens H. Petersen/Low Budget Publishing

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola) Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk

Læs mere

Væg og loftmaling. Kvalitetsstyring. Forretningsgrundlag

Væg og loftmaling. Kvalitetsstyring. Forretningsgrundlag Væg og loftmaling Loft/Væg 3 En maling til vægge og lofter, som er nem at arbejde med og som ikke giver dryp eller stænk. Fremstår med en helmat overflade uden reflektering. Anvendes på lofter, beklædningsplader

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk

Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Sønderborg Kommune Tandklinikken Nordborg Luffes Plads 4 6430 Nordborg Tlf. 8872 4189 TKNordborg@sonderborg.dk Hvordan opstår syreskader? Syreskader der i fagsprog kaldes erosioner kommer som følge af,

Læs mere

Litochrom STARLIKE. Planspartler Forsegler Klæber

Litochrom STARLIKE. Planspartler Forsegler Klæber Litochrom STARLIKE Planspartler Forsegler Klæber DK Tre funktioner i ét produkt Planspartler Forsegler Klæber Smudsafvisende og vandafvisende. Forebygger udbredelsen af svamp og mug. Ideel til at forny

Læs mere

Den lille ABC om fyldte praliner. en lille ABC om fyldte praliner

Den lille ABC om fyldte praliner. en lille ABC om fyldte praliner Den lille ABC om fyldte praliner en lille ABC om fyldte praliner Lækre opskrifter på søde lækkerier Lækre, hjemmelavede fyldte praliner. Med gode ingredienser, det rigtige tilbehør og lidt øvelse, kan

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

Pleje og vedligeholdelse Låger. Trådvarer. designcore. massiv træ. laminat

Pleje og vedligeholdelse Låger. Trådvarer. designcore. massiv træ. laminat Pleje og vedligeholdelse Låger. Trådvarer. designcore. massiv træ. laminat låger Malede og finérede Almindelig rengøring foretages med en ren klud eller vaskeskind og lunkent vand. Til mere dybdegående

Læs mere

Makeupartistens have og plantesalg

Makeupartistens have og plantesalg Makeupartistens have og plantesalg Plante liste Her er vort udvalg af: Stauder Buske Krydderurter Træer Side 2 Akebia Quinata kaldes også for klatreagurk eller chokoladevin og farven er vel også nærmest

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og Betontage

Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og Betontage Miljøprojekt Nr. 783 2003 Renere teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og Betontage - Bevoksning på murværk, tegl- og betontage Charlotte Frambøl, Helge Hansen, Jens Østergaard,

Læs mere

- den naturlige løsning

- den naturlige løsning 937020072 02 Montering og Rengøring af Caesarstonebordplader - den naturlige løsning SPEKVA A/S Kærmindevej 2. DK-6580 Vamdrup Telefon 7558 2511. Fax 7558 3611 www.spekva.dk Indholdsfortegnelse Caesarstone...

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Freja H0 Modeltog. Absalonsgade 19-8600 Silkeborg www.freja-modeltog.dk. Vejledning til færgegalgen for færgeklappen med jernbanesporet

Freja H0 Modeltog. Absalonsgade 19-8600 Silkeborg www.freja-modeltog.dk. Vejledning til færgegalgen for færgeklappen med jernbanesporet Freja H0 Modeltog Absalonsgade 19-8600 Silkeborg www.freja-modeltog.dk Vejledning til færgegalgen for færgeklappen med jernbanesporet Færgegalgens ætsede plade Øverste ætsning Glyngøre Mors og nederste

Læs mere

GØR DIG FRI AF ANDRES OPSKRIFTER

GØR DIG FRI AF ANDRES OPSKRIFTER GØR DIG FRI AF ANDRES OPSKRIFTER Træt af at høre at opskriften sælges kun sammen med garnet Træt af at opskrifterne aldrig helt ligner den trøje du går rundt og forestiller dig? Træt af at lede og lede

Læs mere

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen.

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen. Den smertende storetåknyst Hvad er en knyst? En knyst er et fremspring på en underliggende knogle. Årsagen til at knyster giver smerter er at bløddelsvævene udsættes for et tryk mellem knogle og fodtøj.

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

malerier du selv kan lave Nemme Lav selv sæt Et gratis blad for os Miniature folk. Masse af

malerier du selv kan lave Nemme Lav selv sæt Et gratis blad for os Miniature folk. Masse af Vis os det som du selv har lavet og som du er stolt af. Her er det kun positivt at prale. Det giver nemlig idéer til andre. Nr 5. 2 Årgang April 2009 Et blad for folk med dukkehuse som hobby. Lavet af

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade.

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade. Jeg har altid bøjet en del i akryl, og altid brugt en varmluftblæser til formålet. Det var hvad jeg havde til rådighed og fungerede fint når man først har fået lidt erfaring med det. Man kan så købe en

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

OPSÆTNING AF TAPET. info@maler-maling.dk Tlf. 31 38 32 00 TAPET FORBEREDELSE. Før du tapetserer skal væggene være hele, rene, glatte og tørre.

OPSÆTNING AF TAPET. info@maler-maling.dk Tlf. 31 38 32 00 TAPET FORBEREDELSE. Før du tapetserer skal væggene være hele, rene, glatte og tørre. OPSÆTNING AF TAPET Arbejdsgang TAPET Før du tapetserer skal væggene være hele, rene, glatte og tørre. Tapetserede vægge: -fjern søm og skruer. Fjern løstsiddende tapet. Slib overgange og samlinger. Klister

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Som skal grønsmutterne være sammen med Troldefine. Troldefine elsker

Læs mere

MK TRÆ Birkevej 26-3320 Skævinge Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87 e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk

MK TRÆ Birkevej 26-3320 Skævinge Telefon: +45 48 25 27 95 - Fax: +45 48 25 27 87 e-mail: mktrae@mktrae.dk www: www.mktrae.dk Fakta: (Kilder: Skovforeningen, Skov og Naturstyrelsen, Bolius, Forbrugerstyrelsen, Teknologisk Institut, Miljøstyrelsen/Grøntansvar, Træ er miljø) Der bruges tre mål for brændemængder: To for stablet

Læs mere

Hold rent mellem tænderne

Hold rent mellem tænderne N r. 2 1 Hold rent mellem tænderne Der er brug for hjælpemidler, når man skal holde rent mellem tænderne Hold rent mellem tænderne Når bakterier fra blandt andet madrester får lov til at samle sig i munden,

Læs mere

Moelven ThermoAsk. Moelven ThermoAsk er et nyt og spændende produkt til dansk byggeri. ThermoAsk Beklædning

Moelven ThermoAsk. Moelven ThermoAsk er et nyt og spændende produkt til dansk byggeri. ThermoAsk Beklædning ThermoAsk Beklædning Moelven ThermoAsk Smukke mørke farvenuancer med stor formstabilitet og styrke Moelven ThermoAsk er et nyt og spændende produkt til dansk byggeri. ThermoAsk, det spændende nye alternativ

Læs mere

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat

Læs mere

+ 2,4 = Kan jeg selv sætte nye energiruder i mine gamle termovinduer? Energitjenestens Guide til udskiftning af ruder

+ 2,4 = Kan jeg selv sætte nye energiruder i mine gamle termovinduer? Energitjenestens Guide til udskiftning af ruder Kan jeg selv sætte nye energiruder i mine gamle termovinduer? Energitjenestens Guide til udskiftning af ruder Hvis du bor i et hus med termovinduer, kan du selv udskifte ruderne (glasset) med A mærkede

Læs mere

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

LET OP!!! Lage resolutie!

LET OP!!! Lage resolutie! Auping Superbox 2980.pdf - pag.1 LET OP!!! Lage resolutie! Komfort og design i ét Når Auping introducerer en seng, så er det aldrig nogen almindelig seng. Og denne her er virkelig speciel. Superbox er

Læs mere

Den sunde bifamilie:

Den sunde bifamilie: Bisygdomme Den sunde bifamilie: Først på året: Et tørt og rent stade. Døde bier i bunden er almindelige og en stram lugt kan forekomme. Lugten: En rar, varm sødlig og parfumeret voksduft: Lyden: En monoton

Læs mere

Gamle kontakter. Hvad kan man skifte til

Gamle kontakter. Hvad kan man skifte til Gamle kontakter Hvad kan man skifte til Når du vil skifte fra gammelt til nyt Der er flere fordele ved at udskifte gamle afbrydere og stikkontakter. Du opnår en mere sikker og tidssvarende installation,

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

Bid, tænder og mundhule

Bid, tænder og mundhule Bid, tænder og mundhule Som hestefysioterapeut og osteopat er det af stor betydning, at hesten får ordnet sine tænder regelmæssigt og af en behandler, der er kompetent til at udføre arbejdet. Hvis hesten

Læs mere

Montering og Pleje af CaesarStone

Montering og Pleje af CaesarStone Montering og Pleje af CaesarStone bordplader - den naturlige løsning SPEKVA A/S Kærmindevej 2. DK-6580 Vamdrup www.spekva.dk Indholdsfortegnelse Side CaesarStone 2 Modtagelse 3 Montering 4 Fastgørelse

Læs mere