25 danske indikator-arter (svampe, mosser og laver) til overvågning af skovhabitat-typer (NOVANA). Flemming Rune, Erik Aude og Jacob Heilmann-Clausen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "25 danske indikator-arter (svampe, mosser og laver) til overvågning af skovhabitat-typer (NOVANA). Flemming Rune, Erik Aude og Jacob Heilmann-Clausen"

Transkript

1 25 danske indikator-arter (svampe, mosser og laver) til overvågning af skovhabitat-typer (NOVANA). Flemming Rune, Erik Aude og Jacob Heilmann-Clausen

2 Rødmende Læderporesvamp Daedaleopsis confragosa En poresvamp med seje, etårige konsolformede frugtlegemer der er op til 15 cm brede og 4 cm tykke med skarp rand. Friske frugtlegemer dannes i sommeren og efteråret. Oversiden er rynket til ribbet og først cremefarvet til okkerbrun i koncentriske zoner. I løbet af vinteren ændres overfladens farve til mere ensfarvet hvidlig eller teglrød, men man kan også findes frugtlegemer der er tofarvede i skarp adskilte zoner. Undersiden har porer, der med alderen og mod frugtlegemets rand er næsten lamelagtigt langstrakte, 1-2 pr. mm. Poreoverfladen anløber kødrødt på friske eksemplarer (gælder ikke overvintrede frugtlegemer). Lugt svag, syrlig. På grene og stammer af løvtræ, især el og pil. Oftest på døde stående træer. Almindelig i visse skovtyper, især i sumpskove med urørt præg Forvekslingsmuligheder Rødmende Læderporesvamp kan næppe forveksles med andre svampe der forekommer i Danmark. Ege-Labyrintsvamp vokser næsten udelukkende på eg og er flerårig med labyrintagtige porer, der er over 1 mm brede. Birke-Læderporesvamp har på oversiden stærkt hårede frugtlegemer. Fyrre- Korkhat vokser på nåletræ og har tyndere frugtlegemer med rødbrunt kød.

3 Grov Kulskorpe Eutypa spinosa En kernesvamp, der danner et mangeårigt ofte meterlangt, stenkulsagtigt, hårdt fællesvæv som er skorpeagtigt tilvokset tykke grene og stammer af bøg. Fællesvævet er 2-8 mm tykt og groft vortet af godt ½ mm brede knortede udvækster, der vokser ud fra de mm-store kugleformede frugtlegemer der sidder dybt indsænkede i fællesvævet (kan ses som glinsende klumper, hvis friske frugtlegemer gennemskæres med en skarp kniv). Ingen lugt. Almindelig i ældre bøgeskove med større mængder af dødt ved, men stort set manglende i forstligt drevne bevoksninger. Forvekslingsmuligheder Grov Kulskorpe kan næppe forveksles med andre svampe der forekommer i Danmark. Andre arter af Kulskorpe (Diatrype og Eutypa) danner tyndere, næsten glatte fællesvæv eller meget små fællesvæv der maksimalt når en ustrækning af få centimeter. Skorpe- og Purpur-Kulbær har en teglrød til purpur farvetone og er tæt besat af afrundede brystformede vorter. Det samme gælder diverse arter af slægten Kuldyne, der desuden har et tyndere fællesvæv. Stor Kulsvamp har et 5-10 mm tykt fællesvæv, med en næsten glat, bølget overflade. Fællesvævet er sprødt og knaser når man trykker hårdt på det. Også Elle- og Knudret Kulsnegl har et tykkere fællesvæv (ca 10 mm) og en næsten glat overflade. Samtidigt er de enkelte fællesvæv relativt små og veldefineret pudeformede.

4 Tøndersvamp Fomes fomentarius En poresvamp der danner flerårige, hovformede, op til 50 cm brede og 25 cm tykke frugtlegemer Konsistensen er træagtig hård. Frugtlegemernes overside er furet i koncentriske zoner; ældre væktszoner er grålige eller evt. grønne af alger, mens yngre vækszoner og unge frugtlegemer er okkerbrune til rødbrune. Undersiden er hvidlig med 2-4 porer pr. mm, men anløber gerne brunligt ved berøring. Især i forsommeren afgives et hvidligt sporestøv der kan lægge sig tæt over frugtlegemer og omgivende vegetation. Den findes på stammer, højstubbe og tykke grene af løvtræer, især bøg og birk. Almindelig i ældre utyndede løvskove, men særligt hyppig i udlevede bevoksninger af birk og bøg, hvor træerne er ved at nå deres maksimale alder. Også almindelig i bevoksninger af elm angrebet af elmesyge. Flad Lakporesvamp kan ligne en del, men har mere ensfarvet gråbrun overflade, typisk med en hvidlig vækstzone yderst og en tyndere knasende hatskorpe. Desuden er sporestøvet rødbrunt og lægger sig ofte som et tykt lag på frugtlegemerne. Det samme gælder hos Grov Lakporesvamp der kan blive op til 25 cm tyk, og under det brune sporestøv har en umbrabrun til sortbrun overside. Især på el, poppel, pil og birk findes en række flerårige Ildporesvampe, der for den uøvede kan minde en del om Tøndersvamp. Disse arter har dog alle kanelfarvede til lyst rødbrune porer og en næsten sort overside, der typisk sprækker radiært med alderen. Desuden er undersiden typisk hvælvet, mens tøndersvamp næsten altid har et næsten plant underside

5 Randbæltet Hovporesvamp Fomitopsis pinicola En poresvamp der danner flerårige, hovformede, op til 30 cm brede og 10 cm tykke frugtlegemer. Oversiden er furet i koncentriske zoner; ældre dele er purpurbrune til sortagtige, men de yngre ydre dele er gullige til orangebrune og typisk harpiksagtig glinsende. Undersiden er oftest gullig med 2-3 porer pr. mm. Lugten er karakteristisk syrligt voksagtig. Konsistensen er læderagtigt sej til træagtig hård. Arten findes på stammer af nåletræ, især gran, og løvtræ, især el og bøg. Den er almindelig, især i uplejet ældre nåleskov, men er ligeledes hyppig i løv og sumpskove med mere eller mindre urørt præg. Forvekslingsmuligheder Med en smule erfaring kan randbæltet hovporesvamp ikke forveksles med andre svampe der forekommer i Danmark Arter af Lakporesvamp kan være glinsende på overfladen, men de danner brunt sporestøv i store mængder der typisk dækker frugtlegemernes overside. Den glinsende rand af Randbæltet Hovporesvamp smelter ved varmen fra en tændstikflamme, ligesom hos Kobberrød Lakporesvamp.

6 Flad Lakporesvamp Ganoderma lipsiense En poresvamp der danner flerårige, konsolformede, op til 50 cm brede og 8 cm tykke frugtlegemer med læder- til træagtig konsistens. Oversiden er furet i koncentriske zoner, og gråbrun, men ofte helt dækket af rustbrunt sporestøv, der bliver mørkt, næsten sortagtigt i vådt vejr. Den yderste vækstzone er typisk hvidlig og ret blød. Oversiden er dækket af en relativt tynd skorpe, der perforeres og knaser når man trykker på den med en negl. Kødet er gråbrunt. Undersiden er hvidlig men markant brunt anløbende ved berøring, med 3-4 porer pr. mm. Flad lakporesvamp findes på døde stammer, tykke grene og sjældent stød af forskellige løvtræer, især asp og bøg. Den er almindelig i ældre uplejede eller urørte løvskove med forekomst af dødt ved. Forvekslingsmuligheder blandt andre lign. poresvampe med brune sporer: Den sjældne Grov Lakporesvamp har tykkere skorpe, der ikke kan perforeres med en negl. Desuden er den væsentligt tykkere og har mere rødligt kød end Flad Lakporesvamp. Den er i Danmark knyttet til levende træer i parker og alleer og er kun meget sjældent fundet i skov. Helt sporedækkede frugtlegemer af Kobberrød Lakporesvamp kan ligne en del, men den har en skorpe der smelter i varmen fra en tændstik.

7 Kobberrød Lakporesvamp Ganoderma pfeifferi En poresvamp der danner store, knudrede, lavt hovformede, op til 30 cm brede og 10 cm tykke, flerårige frugtlegemer med træagtig hård konsistensen. Oversiden er furet i koncentriske zoner, som udgangspunkt ±blank harpiksagtig, mørkt violet til rødbrun mod midten og lysere okkerbrun mod kanten. Ofte er hele frugtlegemets overflade dog farvet rustbrunt af sporestøv, men den harpiksagtige skorpe kan erkendes hvis man trykker hårdt på frugtlegemet, hvilket får skorpen til at revne og opsprække på en voksagtig måde. Undersiden er hvidlig med 5-6 porer pr. mm (meget fine). Arten findes typisk ved basis af levende, gamle bøgetræer, samt på knækkede bøge op til ca. 10 år efter træets død. Langt sjældnere kan den findes på andre løvtræer. Angrebne træer knækker næsten altid lige over basis, hvorefter frugtlegemer vokser ud på begge sider af brudstedet. Den er generelt sjælden men kan optræde hyppigt i lysåbne skove med mange gamle træer fx i dyrehaver Forvekslingsmuligheder blandt andre lign. poresvampe med brune sporer: Øvrige arter af Lakporesvamp med blank overflade er enårige og tilvoksede voksestedet via en stilkagtig forlængelse af frugtlegemets bagside. Se desuden Flad Lakporesvamp. Også randbæltet Hovporesvamp kan ligne lidt, men den har hvidt sporestøv og har en sej skorpe der ikke sprænges voksagtigt ved tryk.

8 Stiv Ruslædersvamp Hymenochaete rubiginosa En lædersvamp med ca. 1 mm tykke, udstående, taglagte frugtlegemer. Disse er bredt tilvoksede, rager op til 4 cm ud og har en bugtet rand. Oversiden er ru med sortbrune og orangebrune zoner. Undersiden er glat (uden porer), måske lidt knudret og er rødbrunt til kakaobrunt. Konsistensen er læderagtig sej til sprødt træet. Almindelig på stammer og grene, sjældnere stubbe af eg. Andre lædersvampe (uden porer) med udstående, taglagte frugtlegemer er ikke så stive, men bløde og filtagtige, eller de vokser på nåletræ eller har lysere og mere livlige farver.

9 Elle-Spejlporesvamp Inonotus radiatus. En poresvamp med taglagte, op til 5 cm udstående, frugtlegemer, der nærmest har tre-kantet omrids. Frugtlegemerne er enårige og vokser frem i løbet af efteråret. De har en korkagtig sej konsistens og bliver siddende i op til flere år i mere eller mindre nedbrudt tilstand. Oversiden på friske frugtlegemer er radiærfibret og tottet, med koncentriske orangebrune zoner. Porefladen er grålig okkerbrun og har en hvidlig spejlrefleks, når man vipper frugtlegemet. Overvintrede frugtlegemer er delvist nedbrudte og er mørkere rødbrune, uden tydelig spejlrefleks. Arten er almindelig på døde stammer og højstubbe af el i ellesumpe; sjældnere findes den på andre løvtræer, især hassel og avnbøg. Forvekslingsmuligheder Friske frugtlegemer kan kun forveksles med Kroghåret Spejlporesvamp, der er sjælden og mest knyttet til bøg. Den danner væsentligt større frugtlegemerne som er op til 4 cm tykke og mere saftigt kødede. Ligeledes på bøg findes Bøge-Spejlporesvamp, der normalt ikke danner hatte, men mere sammenhængende skorpeagtige frugtlegemer. De overvintrede og halvt nedbrudte frugtlegemer er særdeles karakteristiske og kan ikke med rimelighed forveksles med andre arter end Ræve-Spejlporesvamp.

10 Ræve-Spejlporesvamp Inonotus rheades En poresvamp med op til 6 cm udstående, konsolagtige frugtlegemer, der nærmest har trekantet omrids. Frugtlegemerne er enårige og vokser frem i løbet af efteråret. De har en korkagtig sej konsistens og bliver siddende i op til flere år i mere eller mindre nedbrudt tilstand. Oversiden er som ung børstehåret, med koncentriske orangebrune zoner, senere næsten glat. Ved gennemskæring af friske frugtlegemer bemærker man nærmest veddet en stor, hård, afrundet myceliekerne med en afvigende, marmoreret struktur. Dette er helt specielt for arten. Overvintrede frugtlegemer er mørkere rødbrune og ofte delvist nedbrudte uden velbevaret porelag, ligesom mycelkerne kan være svær at erkende. Ræve-spejlporesvamp findes på bævreasp, sjældent på andre løvtræer. Den ses mest på endnu stående døde træer eller på faldne stemmer og tykke grene uden jordkontakt. Den er generelt sjælden, men kan optræde ret hyppigt i egekrat og kystnære sumpskove med mange gamle bævreaspe. Friske frugtlegemer kan forveksles med Kroghåret og Elle-Spejlporesvamp der dog begge mangler myceliekerne i frugtlegemerne og er meget sjældne på bævreasp. Overvintrede frugtlegemer kan minde noget om tilsvarende frugtlegemer hos Elle-Spejlporesvamp. De kendes fra hinanden på værten, på at enkelt-frugtlegermerne hos Ræve-Spejlporesvamp er større og mindre udpræget taglagte.

11 Løv-Tjæreporesvamp Ischnoderma resinosum En poresvamp med op til 20 cm brede, noget taglagte, op til 10 cm udstående, konsolagtige frugtlegemer. Oversiden er fint håret, og først rødbrun til kakaobrun, men gradvist tjæreagtigt sortbrun, selve randen er hvidlig hos helt friske frugtlegemer. Undersidens porelag er ofte nedløbende ad det træ den vokser på og først hvidligt, senere lyst brunligt. Lugt lidt syrlig hos friske frugtlegemer, men i løbet af det sene efterår og lagt ud på foråret udpræget sødlig anisagtig. Frugtlegermerne er enårige og vokser frem i løbet af sensommeren og det tidlige efterår. De er først kødede og saftige, men bliver snart kork- til barkagtigt hårde. De nedbrydes gradvis i løbet af foråret og spises ivrigt af rådyr, hvorfor det kan være lidt vanskeligt at erkende arten om sommeren. De nedløbende porepartier er dog generelt bevarede, det samme gælder frugtlegemer der sidder utilgængeligt fra ivrige rådyr. Arten findes på løvtræ, især store stammer af bøg. Den har hidtil været meget sjælden i Danmark, men er tilsyneladende under spredning i kraft af naturskovsstrategien. Hidtil kun fundet på Sjælland (7 lokaliteter). Den er ganske hyppig i urskovsagtige bøgeskove i udlandet samt herhjemme i Suserup Skov. Den mere almindelige Gran-Tjæreporesvamp ligner meget. Frugtlegemernes rand er dog ikke så blødt afrundet, men mere skarpt, og den vokser altid på nåletræ

12 Aspe-Ildporesvamp Phellinus tremulae En poresvamp med flerårige bredt tilvoksede, op til 5 cm udstående frugtlegemer, sjældent over 10 cm på nogen led. Oversiden er først filtet og lys, men bliver snart mørk, skorpeagtig og karakteristisk sprukken med lys rand. Porefladen er skrå og okkerbrun til gråbrun, med 5-6 porer pr. mm. Frygtlegemet er træagtigt hårdt. Vokser kun på bævreasp, typisk på levende gamle træer, hvor frugtlegemerne dannes under døde sidegrene eller i mindre knasthuller efter døde grene. Den er sjælden i de fleste egne, men kan være ret hyppig fx i gamle egekrat med rigelig forekomst af asp. På bævreasp kan arten forveksles med Poppel-Ildporesvamp, der adskiller sig gennem et mere horisontalt, hvælvet porelag og ved ikke at vokse i tilknytning til mindre knasthuller. Også Tøndersvamp kan ligne lidt, men har helt plant porelag og er lysere og normalt ikke opsprækkende på oversiden. På andre værter især birk og pil findes lignede ildporesvampe, men disse kan nemt adskilles ved en korrekt bestemmelse af værtstræet

13 Birkeporesvamp Piptoporus betulins En poresvamp med enårige, sidestillede, næsten cirkulære frugtlegemer, der har stokagtig basis. Op til 20 cm brede, 20 cm udstående og 10 cm tykke. Oversiden er læderbrun til hvid, tør og fjedrende. Rand afrundet. Underside med hvid poreflade og ca. 3 porer pr. mm. Lugt syrlig og kød sejt, hvidt og ufibret. Friske frugtlegemer vokser frem i løbet af sommer og efterår, men bliver siddende i ca. et år. Overvintrede frugtlegemer er ofte angrebne af insektlarver der navnlig æder porelaget, der derfor kan mangle. Ofte ses desuden angreb af Snyltende Kødkernesvamp der danner gullige galleagtige til vidt udbredte frugtlegemer på porelaget. Arten er almindelig på friskvæltede stammer og grene af birk, især i uplejede sumpskove med gamle birke. Der findes ingen forvekslingsmuligheder på birk. På ege kan den meget sjældne Egetunge minde lidt om en Birkeporesvamp, men den har gulligbrunt anløbende overside og poreflade.

14 Kruset Silkemos Homalothecium sericeum Et gulliggrønt bladmos, der danner flade puder på bark (allerhelst furet bark). Det har korte sidegrene, som i tørt vejr bøjer sig karakteristisk ind over skuddenes hovedakse, og giver skudspidserne en særlig silkeglans. I fugtigt vejr ligger sidegrenene tæt ind mod underlaget. De enkelte blade er stærkt længdefoldede med en veludviklet ribbe. Sjældent med krumme sporehuse (på 2 cm lange børster), som modnes om efteråret. Findes typisk på gamle gamle stammer og dødt ved af bøg, men kan også findes på andre træarter. Egernhale-Buemos (Leucodon sciuroides) kan ligne en del. Den har samme vækstmåde, om end sidegrenene ikke bøjer så kraftigt opad i tørke, og de enkelte blade er bredere og uden ribbe.

15 Stor Stammemos Isothecium alopecuroides (tidligere Isothecium myurum) 1x Et gulliggrønt bladmos, der danner løse gulliggrønne puder ved foden af træer og over trærødder, men kan på gode lokaliteter danne samlede bevoksninger til brysthøjde. Findes typisk på gamle stammer af bøg. Fra en krybende hovedstamme udgår opstigende sideskud, der grener sig palmeformet med ensidigt krummede, nedhængende, trinde grene samlet i tætte kvaste ( rottehaler ). Bladene er hule, taglagte og kun tandede i den korte spids. En tynd ribbe når lidt over bladets midte. Sporehuse er oprette. Den nærtstående Slank Stammemos (I. myosuroides) ligner, men bladene er langt tilspidsede og takkede næsten til basis. Sporehusene er lidt nikkende. Se nedenfor.

16 Slank Stammemos Isothecium myosuroides Lidt mindre og spinklere end den foregående art. Den vokser på lignende steder, men får ofte lidt mere brunligt skær. Arten er meget mere almindelig end ovenstående og kan under gunstige forhold danne homogene bevoksninger i op til flere meters højde. Arten findes typisk på gamle stammer af bøg. Den forgrener sig som Stor Stammemos, men kan også i nogle tilfælde være fjerformet forgrenet. Bladenes lange spids, der er tandede næsten til basis, er sammen med de lidt nikkende sporehuse det bedste kendetegn. Den nærtstående Stor Stammemos (I. alopecuroides) ligner. Se ovenfor.

17 Almindelig Fladmos Neckera complanata Et bladmos med flade, fjergrenede, skinnende grønne skud, der kan blive over 15 cm lange og godt 5 mm brede. Skuddene danner flade puder på træstammer, med halvtag-agtige skud i etager over hinanden. Bladene er tungeformede og lidt asymmetriske med kort spids. Sporehuse er sjældne. Arten findes typisk på den nederste del af gamle bøgestammer. Tre andre arter af Fladmos er alle sjældne i Danmark og har til forskel fra Almindelig Fladmos fint tværbølgede blade.

18 Radeløv Bregnemos Plagiochila asplenioides ssp. asplenioides Et levermos, der når det er bedst udviklet kan ligne en lille bregne med indtil 13 cm lange og 5-9 mm brede skud (som regel dog kun et par cm lange). Ugrenede, oprette skud udgår fra en rigt forgrenet, krybende hovedstængel. Bladene er afrundede, har fint tandet rand og danner flade skud. De er skråthæftede og underliggende, så deres forkant dækkes af de følgende blads bagkant. Vokser udelukkende i meget fugtige biotoper på jord, sten, på kanten af elletrunter, på dødt ved og kan på brinker udvikle tætte bestande. Skal derfor primært eftersøges i aske-ellesumpe (91E0). Plagiochila asplenoides kan være meget variable afhængig af fugtighedsforholdene. Arten kan opdeles i forskellige underarter og varieteter. Plagiochila asplenioides ssp. asplenioides er den underart med de bredeste skud og det er typisk den man finder i aske-elleskovene. Kan af ukyndige måske forveksles med arter af Stjernemos (Mnium), der dog er et bladmos med ribber i bladene.

19 Almindelig Skælryg Porella platyphylla Et kraftigt levermos med 3-8 cm lange, fjergrenede skud, der har taglagte sideblade (overliggende så forkanten dækker over det følgende blads bagkant). Bladene er opdelt i to flige, en lille smal bugflig og en stor oval rygflig. Rygfligene har nedadbøjet kant, så skuddene bliver lidt hule og kommer til at ligne den skællede ryg på et krybdyr. Danner løse måtter på gamle træstammer (især bøg) i beskyggede og fugtige miljøer. To andre arter af Skælryg i Danmark har til forskel fra Alm. S. enten rygflige smallere end stænglen eller tandede bugflige. Glinsende Bronzemos (Frullania tamarisci) ligner lidt, men har indskåret bladspids på de små, indfoldede bugflige.

20 Ulvefod-Kransemos Rhytidiadelphus loreus Et kraftigt bladmos som danner løse, ret stive, brunliggrønne måtter på jord, sten, dødt ved og i gunstige tilfælde på basis af gamle stammer med op til 25 cm lange skud. Bladene sidder udspærret på det meste af skuddet, men mod spidsen er de gerne bøjet til samme side. De enkelte blade er brede ved grunden og har en lang, tilbagebøjet spids. Stænglerne er lidt rødlige. Med sine opstigende grene kan arten ligne en mini-ulvefod. De ulvefod-agtige skud med udstående blade gør den vanskelig at forveksle. De to andre almindelige arter i slægten vokser kun på jord, har sjældent sporehuse og har enten kraftig bladribbe eller lang, tilbagebøjet spids.

21 Køllemos-art Zygodon sp. Et meget lille topfrugtet bladmos som i Danmark omfatter tre arter, der alle danner små tuer på gamle træstammer. Bladene er æglancet- eller linielancetformede, spidse og med flad rand. I fugtig tilstand er de udstående, i tør tilstand er de spiralformet vredne. Sporehuse er sjældne. I stedet har mosset vegetativ formering ved hjælp af talrige, små, aflange ynglelegemer, som sidder på stænglen mellem bladene. Foretrækker træer med næringsrig bark, f.eks. elmetræer men findes også på gamle bøgestammer. Kan vokse iblandt andre større epifytiske mosarter så det gælder om at komme tæt på! Kan ikke forveksles, da den særegne vegetative formering ikke findes hos andre mosser. Ynglelegemernes form varierer mellem de tre køllemosarter: ægformet, kølleformet eller flercellet. Fordi en sikker artsbestemmelse af køllemosarterne kræver mikroskopiering og fordi de vokser i samme habitater ønskes kun slægtsniveau.

22 Grå Dugskivelav Lecanactis abietina En tynd, grå, skorpeformet lav med 1-2 mm store, runde, bleggult pudrede frugtlegemer, apothecier. Sporerne er smalle, firecellede og ufarvede. Stedvis har laven små, lyse udposninger, som består af ukønnede formeringsceller, pyknokonidier. Vokser i Danmark især på barken af gamle ege men findes også på bøg. Kan næppe forveksles med andre arter pga. sine bleggule frugtlegemer, den tynde, bleggrå vækstform og de mange udposninger af pyknokonidier. Sterilt kan arten forvekles med Nåleprikket bogstavlav (se nedenfor)

23 Almindelig Lungelav Lobaria pulmonaria En stor, bladformet lav, der kan blive over 20 cm og har dybt indskårne flige med bugtet kant. Løvets grønne overside er netformet grubet med fremspringende lister, og undersiden har tilsvarende lyse og nøgne buler på en eller brunlig filthåret bund. Ved tørke bliver overfladen mere brunlig-grålig. Løvet er løst fæstnet til underlaget, og loberne bøjer sig ofte udad. På barken af gamle løvtræer primært i Jylland. Kan næppe forveksles med andre laver. Der er fundet tre andre arter af Lungelav I Danmark (Bredfliget, Sølvgrå og Lysegrøn L.), men de er alle mindre, meget sjældne eller uddøde.

24 Nåleprikket Bogstavlav Opegrapha vermicellifera En tynd, lysegrå til grå, skorpeformet lav med glat eller fint sprukken overflade. Frugtlegemerne (apothecierne) er sorte, langstrakte og danner gerne et grenet eller måske stjerneformet mønster på den grå baggrund. Mønstrene kan være op til 2 mm store. Imellem frugtlegemerne ses på overfladen talrige, hvidlige vorter, som er pyknider (organer hvori der dannes ukønnede sporer, pyknokonidier). På neutral til basisk bark, især elm, løn og ask. Forekommer ofte steril og kan derfor nemt forveksles med Lecanactis abietina på de hvidlige vortelignende pyknider (se ovenfor). Grå Dugskivelav, når ingen af arterne har frugtlegemer. Dugskivelav har ofte et lilla skær. Arter af Skriftlav (Graphis) har også nogle gange grenede frugtlegemer, hvorom thallus sprækker op.

25 Glinsende Kernelav Pyrenula nitida En tynd, glat og nogle gange glinsende skorpelav, lyst olivengrå til olivengrøn ofte noget sprukken og med talrige, runde, sorte frugtlegemer, 0,5-1,5 mm store (perithecier) og halvt indsænkede. Frugtlegemernes top er fremspringende og de åbner sig med en pore i toppen. Laven kan nogle gange dække store dele af barken på skovtræer især bøg. Liden Kernelav (Pyrenula nitidella) ligner, men har mindre, sorte frugtlegemer (<0,5 mm) og sjælden. Hvidlig Punktlav (Acrocordia gemmata) har ca. 1 mm store sorte frugtlegemer, men kan kendes på sin hvidlige, langt lysere farve.

26 Almindelig Slørkantlav Thelotrema lepadinum En skorpelav med talrige frugtlegemer (apothecier), der tæt, side om side, sidder dybt placeret i kraterlignende indsænkninger. Inden for indsænkningen sidder en hindeagtig, tandet apotheciekant nærmest som et slør omkring den mørkegrå apothecieflade. Vokser på glat bark af løvtræer, f.eks. bøg, men den kan også trives på en række andre arter. Svensk Slørkantlav (T. suecicum) har let rynket thallus og langt mindre sporer (20-35 μm i modsætning til T. lepadinums μm). Der findes ikke lignende arter.

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

SVAMPE (FUNGI) ER EN STOR GRUPPE AF ORGANISMER, DER BÅDE HAR TRÆK FÆLLES MED DYR OG PLANTER, MEN ER SAMLET I ET SELVSTÆNDIGT RIGE. BLANDT DE 100.

SVAMPE (FUNGI) ER EN STOR GRUPPE AF ORGANISMER, DER BÅDE HAR TRÆK FÆLLES MED DYR OG PLANTER, MEN ER SAMLET I ET SELVSTÆNDIGT RIGE. BLANDT DE 100. SVAMPE SVAMPE SVAMPE (FUNGI) ER EN STOR GRUPPE AF ORGANISMER, DER BÅDE HAR TRÆK FÆLLES MED DYR OG PLANTER, MEN ER SAMLET I ET SELVSTÆNDIGT RIGE. BLANDT DE 100.000 KENDTE ARTER ER MANGE VIGTIGE NEDBRYDERE

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER November 2005 Tryk: Herrmann & Fischer DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER Virker på et meget bredt spektrum af græsser og nogle vigtige tokimbladede arter Kan bruges efterår eller forår i vinterhvede,

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser,

Læs mere

Sphagnum-feltguide. Irina Goldberg

Sphagnum-feltguide. Irina Goldberg Sphagnum-feltguide Irina Goldberg Sphagnum-feltguide 2013 Aglaja 2. udgave 1. oplag, august 2013 Tekst: Irina Goldberg Fotos (hvor intet andet er angivet): Aglaja Tryk: PrinfoParitas Digital Service ISBN

Læs mere

OM SLÆGTEN EVODIA. Af H. NILAUS JENSEN

OM SLÆGTEN EVODIA. Af H. NILAUS JENSEN OM SLÆGTEN EVODIA Af H. NILAUS JENSEN Til familien Rutaceae, hvis vigtigste repræsentanter blandt de træagtige frilandsplanter er slægterne Ptelea, Phellodendron og Zanthoxylum, hører også slægten Evodia.

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Emne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14

Emne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14 Byggekursus nr. 1 Byg et træ Tilmelding: Side 1 af 14 Materialeliste Del 1 til at bygge et birketræ Hegnstråd 2 mm. Bindetråd ca. 0,7 mm. Bidetang. Lille træklods (til at sætte træet på). Bøger og billeder

Læs mere

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Bål Indholdsfortegnelse Brændeværdier... 2 Båltænding... 3 BÅLSTART... 3 Båltyper... 4 KOGEBÅL... 4 GLØDEBÅL... 4 Gammelmandsild... 5 Jægerild... 6 Nying ild... 7 Pagodebålet... 8 Pyramidebålet... 9 Stjernebål...

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Beplantningsplan 2015

Beplantningsplan 2015 Beplantningsplan 2015 Ifølge beslutning på Generalforsamlingen i 2014 er der blevet udarbejdet en lille oversigt over de for vort område mest velegnede træsorter (kilde: wikipedia m.fl. - afpasset til

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Som optakt til turen kan eleverne farvelægge udleverede stregtegninger af almindelige svampe og sætte navn på hat, stok, lameller/rør m.m.

Som optakt til turen kan eleverne farvelægge udleverede stregtegninger af almindelige svampe og sætte navn på hat, stok, lameller/rør m.m. Svampe en mangfoldig gruppe Svampe er synlige, sjove, spiselige eller måske giftige og en super god indgangsvinkel til at arbejde med biologisk mangfoldighed på alle niveauer. Mange svampe udmærker sig

Læs mere

Træ Ask. Udseende. Egenskaber. Bearbejdning. Anvendelse. Forsyning. Bemærkning. C - 1 Red. 30/10-1997

Træ Ask. Udseende. Egenskaber. Bearbejdning. Anvendelse. Forsyning. Bemærkning. C - 1 Red. 30/10-1997 Uddannelsesudvalget 6 Træ Ask Bemærkning Hvidlig, bred splint. Den sent afsatte kerne er grålig til brunlig, desuden optræder ofte en uregelmæssig falsk kerne, der ikke påvirker styrken. Tydelig ringport

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011

Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Blommer til det danske marked RÅDGIVNING

Læs mere

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Grøndlandspagajer laves normalt i cedertræ fordi det er en let træsort. En pagaj lavet i cedertræ kan normalt laves i en færdig vægt lidt

Læs mere

Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia?

Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Så læs med her! Hortensie er nok en af de mest elskede blomsterplanter i haverne, men også en af de planter der giver flest spørgsmål til eksperterne. Læs

Læs mere

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm.

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Nøglen er beregnet til praktisk brug og derfor er direkte anvendelige karakterer fremhævet (fede!). Tília lind er

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Kirsebærparken II - 4 Ændringer af rækkehusbebyggelsens udseende

Vedtægter for grundejerforeningen Kirsebærparken II - 4 Ændringer af rækkehusbebyggelsens udseende Vedtægter for grundejerforeningen Kirsebærparken II - 4 Ændringer af rækkehusbebyggelsens udseende 4.1: Enhver ændring af rækkehusenes udseende og karakter kan alene ske efter forudgående beslutning på

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Skær folien så den er en lille smule større end det areal der skal beklædes.

Skær folien så den er en lille smule større end det areal der skal beklædes. 11 SELVKLÆBENDE Brugeranvisning NB: må ikke monteres ved temperaturer på og under 5 o C. Er kun til indendørs brug. 1 2 3 Rengør grundigt overfladen som skal have selvklæbende folie på, så den er støv

Læs mere

Rødding Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 438 Hellig, Nadversalme, 731 Nu står der skum

Rødding Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 438 Hellig, Nadversalme, 731 Nu står der skum Tekster: Ez 18,1-4a, Åb 3,7-13, Luk 13,1-9 Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 731 Nu står der skum Rødding 10.30 4 Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem,

Læs mere

Nøgle til subsektion Lapponica

Nøgle til subsektion Lapponica RF. Samlemappe 3.6.2.13 side 1 Nøgle til subsektion Lapponica Allerede i 1916 brugte Sir Bayley Balfour skjoldhårene på bladundersiderne til at opdele subsektion Lapponica i seks undergrupper. Desværre

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ Plankegulve fra Wiking Gulve er din garanti for kvalitet skabt i hele værdikæden fra den omhyggelige udvælgelse af de enkelte træer til forarbejdning og produktion, hvor vi

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Kulturskove Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 19 1 Sammenfatning

Læs mere

Spændende Måger - Klintholm Havn i november

Spændende Måger - Klintholm Havn i november Tekst og fotos: Per Schiermacker-Hansen Spændende Måger - Klintholm Havn i november Sydlige, milde vinde de sidste dage af oktober og første halvdel af november bragte en del sjove måger til Klintholm

Læs mere

ANDRE MÅDER AT FÅ VARM MAD PÅ

ANDRE MÅDER AT FÅ VARM MAD PÅ ANDRE MÅDER AT FÅ VARM MAD PÅ BRÆNDEBESPARENDE KOMFUR Har i begrænsede mængder brænde eller ønsker I at få mest mulig energi ud af træet, så kan det anbefales at bruge et brændebesparende komfur. Det er

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk.

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk. Birkes-citronkage 1 KAGE TIL 10-12 PERSONER Denne her kage er den mest populære kage, jeg nogen sinde har lavet. Ideen om en kage med citron og birkes er en klassiker, men lige denne her opskrift er min

Læs mere

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE 1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Tegning/Todimensionale billeder

Tegning/Todimensionale billeder Tegning/Todimensionale billeder - TEGNETEKNIKKER, REDSKABER OG OPGAVER At tegne er en proces, en måde at skildre på. Hemmeligheden ved en vellykket tegning er en omhyggelig iagttagelse, en forenkling af

Læs mere

Best Practice Neonectria ædelgrankræft

Best Practice Neonectria ædelgrankræft Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve

Læs mere

Svampesamfund. fig. 132

Svampesamfund. fig. 132 Svampesamfund fig. 132 I naturen forekommer svampearter ofte i svampesamfund. Sammensætningen af et svampesamfund er primært bestemt af klimaet, jordbundsforholdene, de tilstedeværende højere planter samt

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu;

Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Træagtige stiklinger skæres/klippes af skud fra samme år, efter at de

Læs mere

83 Odense Bys Museer nr. 1979/95 Hjemsted: Drejø Beskrivelse: Korsklæde, snip. Det består af en trekant af fint lærred, dertil er syet et 10 cm bredt stykke fint mønstret bomuld med en 5 cm bred kant af

Læs mere

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.) Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype.

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype. Blærer på træværk BLÆRER PÅ TRÆVÆRK Blærer på træværk sådan kender vi dem Fra tid til anden opstår der blærer i maling på udvendigt træværk ofte kort efter, at det er blevet malet. Blærerne måler typisk

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Guide: Sådan tænder du et bål

Guide: Sådan tænder du et bål Guide: Sådan tænder du et bål Af: Henrik Vang Christensen, indehaver af www.børninaturen.dk Hvad bruger du som tænd kilde til at få gang i bålet? Hvor lang tid går der, inden du kan lave snobrød? Hvad

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

En beskæring er en såring

En beskæring er en såring En beskæring er en såring Træet tackler såringerne bedst når grenene er helt unge og tynde. Før man afskærer tykke grene bør man først fremprovokere en barriere Af Christian Nørgaard Nielsen Træstamme

Læs mere

Hjortevildtjagtens 10 bud:

Hjortevildtjagtens 10 bud: Hjortevildtjagtens 10 bud: 1. Afpas afskydningen til terrænets bæreevne og i dialog med naboerne. 2. Skyd mindst én kalv for hvert nedlagt voksent dyr. 3. Overhold den frivillige fredning. 4. Skyd ikke

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang Sy en falkehætte Falkonerer over hele kloden bruger hætter til en del af deres rovfugle. Her i Norden har falkonerer også brugt hætter siden middelalderen. Hætten gør at fuglen ikke kan se noget. Det får

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

Båltænding på den sjove måde:

Båltænding på den sjove måde: Båltænding på den sjove måde: Generelt om optænding: For at, bålet kan brænde kræver det tre grundlæggende ting, Et brændbart materiale, i vores tilfælde kan det være optændingsmateriale eller brænde,

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Det åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen

Det åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Det åbne land Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Indholdsfortegnelse Taksonomi Græsser Hvede Havre Byg Rug Ansvarsområder:

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter Visse (Genista sp.) 10-40 cm. Halvbusk med grentorne (Engelsk-Visse) (Håret- eller Farve-Visse: uden torne). (Håret-Visse: hårede grene og underside af blade. Farve-Visse: glatte eller randhårede blade).

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag.

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag. HUMUS Sylbækvej 1, DK-8230 Åbyhøj Tlf. +45 86 25 34 00 Fax +45 86 25 35 22 Tlf. +45 47 10 70 77 Fax +45 47 10 70 79 E-mail: genplast@post.tele.dk Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk

Læs mere

Gulve og paneler

Gulve og paneler Februar 2016 Gulve og paneler www.sodra.dk 1 Cm 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Et bredt standardsortiment så du finder det helt rigtige Vores brede standardsortiment omfatter mere end 1.000 artikler - gulve, lister,

Læs mere

ALTANER.DK RENGØRING & VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING. altaner.dk 1 Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS +45 96 47 77 47 www.altaner.

ALTANER.DK RENGØRING & VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING. altaner.dk 1 Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS +45 96 47 77 47 www.altaner. RENGØRING & VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING altaner.dk 1 Tillykke med din nye altan. Vi håber at du i fremtiden vil nyde tiden på altanen og dens mange oplevelses rige timer. Vi har i denne vedligeholdelses

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

side 1 varenr.: varetekst: farver: antal: Pris pr. stk.: 436008 Kanvas bælte med nitter Turkis one size 8 Dkkr. 48 Vejl.

side 1 varenr.: varetekst: farver: antal: Pris pr. stk.: 436008 Kanvas bælte med nitter Turkis one size 8 Dkkr. 48 Vejl. side 436008 Kanvas bælte med nitter Turkis one size 8 436024 Ruskindsbælte Grøn str 95 5 436050 Bredt dobbeltbælte. Læder Guld str. 85 Sølv str. 95 Guld str. 95 Sølv str. 85 65 65 70 70 49 43605 Bredt

Læs mere

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler Vedligeholdelse 1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie og er formstabilt. Det kan tåle vejr og vind uden

Læs mere

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl. Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler.

Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne og tæernes skelet, samt muskler. Friis Lara Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Schæferhundens Poter Poten skelet består af fodrodsknoglerne, mellemfodsknoglerne

Læs mere

Kvalitetsstandard for planteskoletræer

Kvalitetsstandard for planteskoletræer Kvalitetsstandard for planteskoletræer Udarbejdet i regi af PartnerLandskab juli 2012. Skov & Landskab, Palle Kristoffersen Denne kvalitetsstandard for planteskoletræer omfatter følgende typer: Højstammede

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850.

MED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850. Ærmetrøje og skørt 90. SÆM 5817. Hjemsted: Ukendt. Ærmetrøje og skørt af blåt, glittet ulddamask foeret med ubleget hørlærred. Trøjen har skjult snøring med 5/4 forskudte huller. Smal ryg med søm. Snøret

Læs mere

Byggeri, Beton Notat 06. december 2006 TJA. Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække

Byggeri, Beton Notat 06. december 2006 TJA. Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække INDLEDNING I projektet Den Synlige Betonoverflade, delprojekt C5 (Nye formmaterialer) er der planlagt 2 forsøgsrækker, hvoraf den første er blevet gennemført

Læs mere