D A G S O R D E N SERVICEUDVALGET. Onsdag den 22. september Kl Oslobåden, Dampfærgevej, 2100 København Ø

Transkript

1 D A G S O R D E N Onsdag den 22. september 2010 Kl Oslobåden, Dampfærgevej, 2100 København Ø Medlemmer: Flemming Pless (formand) Abbas Razvi Lene Kaspersen Lise Rask Per Roswall Steen Olesen

2 Indholdsfortegnelse Side: 1. Ny patientklagelov forslag til model for tilrettelæggelsen af dialogsamtaler 3 2. Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning Rengøring Resultater fra intern audit 7 4. Borgerrettede arrangementer på regionens virksomheder 9 5. Status og videre proces med arbejdet for at sikre tilgængelighed for handicappede på regionens virksomheder Orientering om klagesagsoversigt 2. halvår Meddelelser og gensidig orientering Eventuelt 17 2

3 Den 22. september 2010 SAG NR. 1 NY PATIENTKLAGELOV FORSLAG TIL MODEL FOR TILRETTE- LÆGGELSEN AF DIALOGSAMTALER SAGSFREMSTILLING På serviceudvalgets møder i første halvdel af 2010 orienteredes om status for lovændringer på patientklageområdet. Lovforslaget, der blev vedtaget den 3. juni 2010, indebærer, at der pr. 1. januar 2011 oprettes et nyt klageorgan kaldet Patientombudet og et Disciplinærnævn, der træder i stedet for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Patientombudet skal behandle klager over sundhedsvæsenets faglige virksomhed og Disciplinærnævnet skal behandle klager over sundhedspersoners faglige virksomhed. Samtidig med oprettelsen af disse klageinstanser indføres en pligt for regionerne til at tilbyde patienter, der klager over en sundhedsfaglig ydelse, en dialogsamtale. Serviceudvalget har på sit møde den 18. maj 2010 besluttet at komme med forslag til regionsrådet om, hvordan lovbestemmelserne om dialog med patienter, der klager over den sundhedsfaglige behandling, konkret kan gennemføres. Herunder også rammerne for den kommende dialogmulighed. En i regionen administrativt nedsat arbejdsgruppe med repræsentanter fra hospitalerne, fra Region Hovedstadens Psykiatri og fra stabene på regionsgården har udarbejdet et forslag til model for gennemførelse af dialogsamtaler, når patienter klager over den sundhedsfaglige behandling på regionens hospitaler og de psykiatriske centre. Forslaget fremgår af vedlagte notat af 16. september I bilagene 2 og 3 er beskrevet henholdsvis det retlige grundlag for dialogen og arbejdsgruppens kommissorium og tidsplan. Af notatet fremgår, at der foreslås følgende model og overordnede principper for tilrettelæggelse af dialogsamtaler på regionens hospitaler og psykiatriske centre: Decentral håndtering af dialogen Dialogen med patienter og pårørende varetages som hovedregel af den hospitalsafdeling/-klinik eller det psykiatriske center, hvor patienten er eller har været i behandling 3

4 Håndtering af dialogen er en ledelsesopgave Patienterne skal opleve, at ledelsen af hospitalsafdelingen/-klinikken eller centret tager ansvar for den behandling, der klages over. Ansvaret for dialogsamtalen og efterlevelsen af de øvrige principper skal derfor forankres hos afdelings-, klinik- og centerledelse Genoprette tilliden Hospitalsafdelingen/ klinikken og det psykiatriske center skal gennem dialogsamtalen med patienterne og de pårørende søge at genoprette deres tillid til sundhedsvæsenet. Dette skal bl.a. ske ved at give de pågældende, der klager, en god forklaring på det, de er utilfreds med og evt. en undskyldning Et anerkendende og lærende system Patienterne skal opleve et system, der kan anerkende og lære af sine fejl samt ændre konkret adfærd og kommunikation Med forslaget lægges der op til, at hospitalsdirektionerne ved regionens hospitaler og direktionen ved Region Hovedstadens Psykiatri indenfor de af regionsrådet fastlagte rammer og centralt fastsatte retningslinjer har ansvaret for, hvordan tilrettelæggelsen og gennemførelse af dialogen med patienter/pårørende, der klager over den sundhedsfaglige virksomhed på de enkelte hospitaler og de psykiatriske centre, sker. Det kan oplyses, at forslaget til model er drøftet i virksomhedsdirektørkredsen den 16. september 2010, og at forslaget med de af serviceudvalget givne anbefalinger foreslås forelagt forretningsudvalget og regionsrådet på møder i oktober måned Opmærksomheden henledes på, at der snarest vil blive taget skridt til at orientere om lovændringen og specielt de nye dialogsamtaler bl.a. via regionens hjemmeside, Hovedsagen og andet. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Notat af 16. september 2010 Et nyt patientklagesystem indførelse af dialogsamtaler 2. Det retlige grundlag for dialogen af 2. september Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. dialogsamtaler af 14. juni

5 Den 22. september 2010 SAG NR. 2 REGION HOVEDSTADENS PATIENTKONTOR ÅRSBERETNING 2009 SAGSFREMSTILLING Regionsrådet besluttede på møde i juni måned at udsætte behandlingen af Region Hovedstadens Patientkontors Årsberetning 2009 med henblik på indhentelse af en udtalelse fra serviceudvalget. I forbindelse med regionsrådets behandling af sagen blev der bl.a. stillet spørgsmål til betjeningen af patientvejlederfunktionen ved Helsingør Hospital. De stillede spørgsmål har givet anledning til, at der i den for regionsrådet i juni 2010 forelagte årsberetning er indføjet en række supplerende bemærkninger om betjeningen af patientvejlederfunktionen ved Helsingør Hospital. I kapitel 2 i det redigerede udkast til årsberetning er der således indføjet følgende tekst: Tanken bag den fysiske placering af patientvejlederne på hospitalerne er, som ovenfor nævnt, at gøre det let for patienterne at søge råd og vejledning mv. I forbindelse med patientvejlederens sygdom, mødevirksomhed eller ferie er den decentrale placering imidlertid sårbar. Koncern Sekretariatet forsøger derfor i disse situationer at tilrettelægge arbejdet således, at de øvrige patientvejledere varetager den fraværendes funktion, idet der bl.a. på den fraværendes telefon henvises til regionens øvrige patientvejledere. Denne arbejdstilrettelæggelse forudsætter imidlertid, dels at den fastsatte instruks for telefon og mailservice ved en patientvejleders fravær efterleves, dels at der ikke opstår tekniske problemer f.eks. i telefonsystemet. Koncern Sekretariatet kan konstatere, at der i 2009, bl.a. på grund af tekniske problemer i telefonsystemet, har været problemer i forhold til patientvejlederbetjeningen af Helsingør Hospital. I forbindelse med den ovennævnte vakance blev der på patientvejlederens automatiske telefonsvarer henvist til patientvejlederne på regionens øvrige hospitaler. Den patientvejleder, der herefter modtog opkaldet, skulle så yde det ønskede råd og vejledning. Hvad angår s skulle de fast besvares af en bestemt patientvejleder. Det har imidlertid vist sig, at der beklageligvis gentagne gange har været tekniske problemer med telefonsystemet på Helsingør Hospital, bl.a. ved strømudfald, lige- 5

6 som der også har været problemer med retvisende skriftlige informationer ved patientkontoret på Helsingør Hospital. Problemerne med telefonsystemet medførte bl.a., at de indtalte telefonbeskeder, som skulle lede patienter og pårørende videre til regionens øvrige patientvejledere, blev slettet. I stedet blev der givet en misvisende besked på engelsk. Selvom der - så snart det blev opdaget - blev indtalt en ny besked, så var der desværre patienter mv., der fik denne misvisende besked hvilket er meget beklageligt. Koncern Sekretariatet har på baggrund af ovenstående erfaring været ekstra opmærksom på at påse, at de telefonsystemer, som regionens patientvejledere benytter sig af, fungerer, således at patienter og pårørende, der henvender sig telefonisk til patientkontorerne får informative og retvisende beskeder udenfor åbningstiderne. Endvidere har Koncern Sekretariatet sat fokus på den skriftlige information på stedet i tilfælde af patientvejlederens fravær samt for tilbagemelding ved s i forbindelse med fravær. Hertil kommer, at der, som der fremgår af det vedhæftede udkast til årsberetning, er indføjet supplerende bemærkninger på henholdsvis side 8 og side 12. Det er administrationens indstilling, at serviceudvalget med disse supplerende bemærkninger anbefaler, at regionsrådet godkender årsberetningen for 2009 med henblik på fremsendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Beslutning fra regionsrådets møde den 22. juni 2010 sag nr Udkast til årsberetning 2009 af september

7 Den 22. september 2010 SAG NR. 3 RENGØRING RESULTATER AF INTERN AUDIT SAGSFREMSTILLING I regionsrådets behandling af auditresultaterne fra den eksterne audit af rengøringen vinteren 2009/2010 indgik i beslutningen, at serviceudvalget skal følge op på området. Serviceudvalget fik derfor på møde den 9. juni 2010 en grundig orientering om arbejdet på rengøringsområdet, herunder også metode, proces og resultater hidtil. Udvalget deltog endvidere i en audit med henblik på i praksis at blive bekendt med metoden. På den baggrund ønskede udvalget at følge resultaterne af de kommende audits nøje. I perioden maj juni 2010 blev den første interne auditering på rengøringsområdet gennemført i regionen. Denne auditering foretages af regionen egne uddannede auditører, som auditerer ved en anden virksomhed end den de er ansat ved. 12 hospitaler og 13 psykiatriske centre var igennem audit. Forud for undersøgelserne er gået en omfattende uddannelsesindsats af regionens rengøringspersonale, en indsats som regionsrådet afsatte 18 millioner kroner til i forbindelse med budgetproces Formålet har været at klæde personalet på til at rengøre og måle efter de strenge DS/INSTA krav, som regionen selv har pålagt sig årligt at blive vurderet efter af uafhængige eksterne eksperter. Denne første interne auditering var en pilotafprøvning foretaget af interne auditører med beskeden erfaring inden for den type undersøgelser. Derfor er det ikke muligt at sammenligne direkte med resultaterne fra den eksterne auditering i december 2009 januar Vurderingen er, at der har været tale om en god og positiv læreproces, hvor en række centrale medarbejdere på regionens virksomheder har fået en større forståelse for kravene til rengøringen. Dermed er processen med til at fastholde det fokus på god rengøring, som vi ønsker i Region Hovedstaden. Selvom resultaterne fra den eksterne og den interne auditering altså ikke umiddelbart bør sammenlignes, så antyder nogle af tallene dog, at indsatsen på regionens virksomheder siden den eksterne auditering, som blev offentliggjort i februar 2010, på flere områder kan have båret frugt. Helt overordnet set var antallet af godkendte rum på hospitalerne i gennemsnit 32,7 % i den interne auditering (mens den var 23,65 % i den eksterne), og antallet af 7

8 godkendte rum på de psykiatriske centre var 28,6 % (mens den var 14 % i den eksterne). Der er således stadig langt til målsætningen om 100 % godkendte operations- og intensivstuer og 70 % godkendelse af de øvrige lokaler. For såvel hospitalernes som psykiatriens områder var der udvalgt et antal lokaler af forskellig art til auditering. Disse lokaler var klassificeret i henhold til rengørings - og hygiejnestandarderne, f.eks. en operationsstue skal godkendes på niveau 5, højeste niveau, mens et venteværelse godkendes på niveau 2 på hygiejneområdet og niveau 3 på rengøringsområdet. Alle niveauerne fra 2 5 er beskrevet i de anførte standarder. Resultaterne fremgår af vedlagte rapport, bl.a. kan der findes en oversigt over godkendelsesprocent for hver enkelt virksomhed og for hver enkelt lokaletype. Desuden beskrives hvilke problemstillinger, auditørerne har påpeget, og som har medvirket til afvisning af lokalerne. Fokus denne gang har som nævnt været på den interne læringsproces, og der har i det store og hele været positive tilkendegivelser og meget brugbare kommentarer om auditprocessen fra de involverede. KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Hovedrapport Intern Ekstern audit af rengøringskvalitet og hygiejne på Region Hovedstadens Hospitaler 2. Hovedrapport Intern Ekstern audit af rengøringskvalitet og hygiejne i Region Hovedstadens Psykiatri 8

9 Den 22. september 2010 SAG NR. 4 BORGERRETTEDE ARRANGEMENTER PÅ REGIONENS VIRKSOM- HEDER SAGSFREMSTILLING Med regionsrådets beslutning i maj 2010 om tillægskommissorier for udvalgene, fik serviceudvalget følgende opgave: Med henblik på at øge fokus på regionens dialog med borgerne, vil udvalget kortlægge hvad der afholdes og planlægges af borgerrettede arrangementer på virksomhederne (som f.eks. Åbent Hus, Øjendag etc.). Udvalget vil på den baggrund komme med forslag til en fælles model for arrangementer af den type. Målet er at sætte fokus på regionens indsats og udvikling samt at skabe øget dialog med borgere og patienter både fagligt og politisk. Vedlagte notat samler kort de indmeldinger, virksomhederne har givet på spørgsmål om, hvad de har afholdt eller påtænker at afholde af den type arrangementer. Af notatet fremgår, at de fleste virksomheder afholder sådanne arrangementer men på forskellig vis. Det foreslås, at serviceudvalget drøfter idéer til en fælles model for borgerrettede arrangementer i regionen i 2011, hvor målet er at byde regionens borgere indenfor. Herunder også, hvordan demokratiaspektet kan inddrages i forbindelse med politisk deltagelse, dialog og bidrag til arrangementer. En fælles model for arrangementer lokalt på virksomhederne kunne eventuelt spille ind til - og sammen med - større arrangementer på regionsniveau. Bl.a. blev der i forbindelse med aftalen vedr. budget 2011 afsat midler til en fælles regional sundhedsdag. Dertil kommer, at Demokratiudvalget i Danske Regioner drøfter afholdelse af borgertopmøder eller lignende i regionerne. Af aftalen af 9. september 2010 vedr. budget 2011 fremgår følgende: Der afsættes 1,5 mio. kr. til en fælles regional sundhedsdag, hvor regionens samlede ekspertise vedr. sundhed, sygdom, teknologi og forskning samles. Målet er at skabe interesse om regionens samlede indsats ved at give borgerne et billede af det store fællesskab, som Region Hovedstaden er, og at alle medarbejdere bliver stolte af deres arbejdsplads. 9

10 KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Notat af 14. september 2010 Borgerrettede arrangementer på virksomhederne 10

11 Den 22. september 2010 SAG NR. 5 STATUS OG VIDERE PROCES MED ARBEJDET FOR AT SIKRE TIL- GÆNGELIGHED FOR HANDICAPPEDE PÅ REGIONENS VIRKSOM- HEDER SAGSFREMSTILLING Regionsrådet besluttede i april 2010 proces og tidsplan for udarbejdelse af en handicappolitik for regionen med fokus på tilgængelighed til og på - regionens hospitaler, centre og institutioner. Med beslutningen blev en del af arbejdet med politikken forankret hos serviceudvalget med involvering af relevante brugerorganisationer og regionens Dialogforum for Handicap. Sideløbende med udformning af en handicappolitik for regionen, er administrationens arbejde med tilgængelighed fortsat. Dette arbejde er en udløber af budget 2009, hvor det blev besluttet at gennemføre et serviceeftersyn på regionens virksomheder vedrørende tilgængelighed. Resultaterne af serviceeftersynet, som blev forelagt regionsrådet i december 2009, viste plads til forbedringer. På den baggrund er der siden udarbejdet en mere detaljeret kortlægning, prioriteringsvejledning og procesplan for forbedring af tilgængelighed på regionens virksomheder. Konkret er der nu ved at blive udarbejdet lokale og konkrete handleplaner på virksomhederne. I den forbindelse gennemføres et kursus i handicaptilgængelighed for de involverede, og der udarbejdes centralt både prioriteringsvejledning og priskatalog til hjælp for virksomhedernes arbejde. På møde i serviceudvalget den 9. juni 2010 besluttede serviceudvalget at indbyde Dialogforum for Handicap og evt. andre interesserede til brainstorming og drøftelse af de centrale problemstillinger for handicappede i kontakten med regionens virksomheder. Dette med henblik på arbejdet med en handicappolitik for Region Hovedstaden. Formanden påtænker at indkalde til møde den 27. oktober 2010 kl Serviceudvalget besluttede endvidere på mødet i juni at bede administrationen sikre, at større investeringer, der vurderes nødvendige som følge af regionens tidligere foretagne serviceeftersyn vedr. tilgængelighed og det opfølgende arbejde med handleplaner, beregnes og lægges frem, så de kan indgå i en prioriteringsdrøftelse i forbindelse med budgetlægning for I aftalen af 9. september 2010 vedr. budget 2011 fremgår følgende om tilgængelighed: 11

12 Region Hovedstadens hospitaler er ikke hensigtsmæssigt indrettet med henblik på de handicappedes færden på hospitalerne. Partierne er enige om: At der afsættes i alt 5 mio. kr. til forbedring af handicappedes adgang til regionens virksomheder. Beløbet afholdes af renoveringspuljerne på henholdsvis drifts- og investeringsbudgetterne. Pengene øremærkes til et hospital, der får funktion som demonstrationshospital for tilgængelighed og på den måde fungerer som løftestang for samarbejde med virksomheder, der udvikler nye digitale, tekniske eller teknologiske løsninger på tilgængelighedsproblemer. Serviceudvalget skal sammen med bruger- og pårørendeorganisationer fremkomme med forslag til forbedringer. På den baggrund foreslås, at serviceudvalget drøfter, hvordan udvalget vil gribe det videre arbejde med handicappolitikken an, herunder også ift. forberedelse af dialogen med handicaporganisationerne og Dialogforum for Handicap, i første omgang på mødet den 27. oktober I aftalen af 9. september 2010 vedr. budget 2011 er der også afsat midler til at skabe bedre overblik over viden på hjælpemiddelområdet. Af aftalen fremgår: Hjælpemiddelområdet er en jungle for patienter, pårørende, kommuner og ofte også for det sundhedsfaglige personale på hospitalerne. Der er stor forskel på, hvad patienter tilbydes og hvordan de informeres om hjælpemidler. Der afsættes kr. til et samarbejdsprojekt med patientforeninger og andre relevante parter. Målet er at opbygge én fælles indgang til relevant viden på området. Vidensbanken skal være en webbaseret portal med adgang for alle interesserede. Det foreslås, at serviceudvalget drøfter, hvordan dette samarbejde igangsættes herunder muligheden af at drøfte sagen indledende med patientforeninger og andre relevante parter i forbindelse med dialogmødet vedr. handicappolitikken den 27. oktober KONKLUSION 12

13 Den 22. september 2010 SAG NR. 6 ORIENTERING OM KLAGESAGSOVERSIGT FOR 2. HALVÅR 2009 SAGSFREMSTILLING På serviceudvalgets møde den 10. februar 2010 blev udvalget orienteret om organiseringen af klagesagsområdet samt om lovforslag om patientklagesystemet, som blev vedtaget af Folketinget den 3. juni 2010 med ikrafttræden den 1. januar Serviceudvalget besluttede på mødet den 17. marts 2010, at udvalget halvårligt skal orienteres om udviklingen i regionens klagesagsopgørelse, samt at udvalgsformanden en gang i kvartalet gennemser en måneds klager og svar, hvorefter konkrete sager på formandens initiativ kan tages op til drøftelse i udvalget. Til brug for serviceudvalgets drøftelse af den fremadrettede håndtering og behandling af patientklager vedlægges klagesagsoversigterne for 2. halvår Til sammenligning er der på oversigten anført totaler for de foregående tre halvår, dvs. fra 1. halvår 2008 og fremefter. For hvert enkelt hospital er der tillige anført et patienttal, der indikerer, hvor mange patientkontakter hospitalerne har haft i form af antal indlæggelser, ambulante besøg og skadestuebesøg i 2. halvår Flemming Pless har gennemgået et større antal klagesager fra 2009 og frem. Denne gennemlæsning har resulteret i en drøftelse med administrationen om forbedringer af kommunikationen mellem klagende patient og hospitalerne. Klageoversigternes indhold Skema 1 omhandler en oversigt over patientskader, der er omfattet af patientforsikringsordningen, ansvarsskader uden for patientforsikringsordningen og antallet af sager om bortkomne og beskadigede ejendele. De to sidstnævnte sagsområder behandles af hospitalsadministrationerne. De sager, hvor patienter klager over, at de er kommet til skade i forbindelse med hospitalsbehandling og derfor mener sig berettiget til erstatning, henhører under Patientforsikringen. Nærmere oplysninger om antallet og karakteren af patientforsikringssager i Region Hovedstaden kan ses i Patientforsikringens årsberetning. Årsberetningerne fra er tilgængelige på Skema 2 omhandler en oversigt over klager over sundhedspersonalets faglige virke, manglende overholdelse af patientrettigheder og befordring eller godtgørelse af udgifter til befordring, dvs. den gruppe af klager, der kan indbringes for Sundhedsvæsnets Patientklagenævn. Nærmere oplysninger om antallet og karakteren af pati- 13

14 entklagenævnssager kan ses i nævnets årsberetning. Årsberetningerne fra er tilgængelige på Skema 3 omhandler en oversigt over klager over servicen ved regionens hospitaler, psykiatrien og den præhospitale indsats. Skema 1a, 2a, og 3a er inddelt tilsvarende, men vedrører klager, der er stilet til den øverste politiske eller administrative ledelse frem for direkte til hospitalerne. Til orientering dækker kolonnen Andet på skema 3 og 3a bl.a. over sager, hvor patienter søger om refusion af udgifter til behandling. Det kan dreje sig om refusion af udgifter til behandling på privathospital, fx sager hvor patienten af egen drift har valgt at blive behandlet i privat regi uden at være blevet omvisiteret via regionen. Punktet Andet dækker derudover klager vedr. andre aspekter af patienternes forløb, fx mangelfuld rengøring eller utilfredshed med hospitalsmaden. På skema 3a er der indsat en ny kolonne EU-sager vedrørende sager, hvor patienter søger forhåndsgodkendelse til dækning af udgifterne til behandling i EU eller søger refusion for egne udgifter til behandling i EU. Baggrunden for patientens valg af behandling i privat regi eller i andre EU-lande kan være, at ventetiden efter patientens opfattelse har været for lang i det offentlige. Refusions- og forhåndsgodkendelsessager indeholder derfor ofte en underliggende klage over forhold på hospitalerne. Det kan også skyldes, at patienten selv mener at skulle have en behandling, som hospitalet imidlertid ikke mener, at der er lægelig indikation for. Udviklingen i antallet af klagesager Der er i 2. halvår 2009 sket et fald i det samlede antal af klager vedrørende sundhedspersoners faglige virke og patientrettigheder (skema 2 og 2a). Dog er der gennem de seneste fire halvår sket en stigning i antallet af serviceklager (skema 3). Der har i 2. halvår 2009 været en stigning i antallet af klager over den præhospitale indsats (skema 3a). Det kan bl.a. skyldes opstartsvanskeligheder omkring omstruktureringen af ambulancetjenesten den 1. oktober 2009 med omlægning af vagtfunktionen og indgåelse af nye leverandøraftaler. En stor del af klagerne vedrører således alarmcentralens håndtering af opkald, samt ventetid på ambulancer og klager over ventetid på den liggende befordring. Der har i 1. halvår 2010 været langt færre klager over den præhospitale indsats, hvorfor det store antal klager i 2. halvår 2009 som nævnt må anses for relateret til omlægningen af området. Punktet Mammografi (skema 3a) omfatter klager over ventetid på svar i forbindelse med gennemførelsen af regionens screeninger i det nationale mammografiscreeningsprojekt. 14

15 Psykiatri I rækken Psykiatri vises en samlet oversigt for alle 12 psykiatriske centre. Der er i 2. halvår 2009 sket et betydeligt fald i antallet af klager over sundhedspersoners faglige virke og patientrettigheder i psykiatrien. Særligt for psykiatrien er, at den del af behandlingen, der vedrører tvang, er tæt lovreguleret, og at der er en særskilt klageadgang over anvendelsen af tvang til Det Psykiatriske Patientklagenævn under Statsforvaltningen. Nærmere oplysninger om antallet og karakteren af patientforsikringssager i Region Hovedstaden kan ses i Det Psykiatriske Patientklagenævns årsberetning. Årsberetningerne fra er tilgængelige på KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1. Klagesagsoversigt for 2. halvår 2009 samt patienttal (antal indlæggelser, antal ambulante besøg og antal skadestuebesøg) 15

16 Den 22. september 2010 SAG NR. 7 MEDDELELSER OG GENSIDIG ORIENTERING 1. Siddende patienttransport tilbagemelding på udvalgets drøftelser og forslag 2. Kalenderaftaler for sidste udvalgsmøde i 2010 og møder i første halvår

17 Den 22. september 2010 SAG NR. 8 EVENTUELT 17