SYDJYLLAND I UDVIKLING. Udfordringen er vækst

Transkript

1 SYDJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst

2 2 veje til vækst 5 vækst i sydjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 syddanmark i udvikling

3 SIDE 1 sydjylland i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING kr. ekstra til forbrug hver måned til den gennemsnitlige husholdning i Sydjylland. Og 3½ mia. kr. mere årligt i indtjening til det offentlige i Sydjylland. Sådan kan virkeligheden se ud om ti år, hvis vi i Danmark formår at løfte væksten med bare en halv pct. point mere om året, end prognoserne lige nu forudser. Desværre har disse vækstløft lange udsigter. I årene frem til krisen havde Danmark nemlig en lavere økonomisk vækst end andre sammenlignelige lande. Og skuer man frem i tiden, vil Danmark være et af de lande, hvor levestandarden øges mindst. Væksten kommer altså ikke af sig selv. Det billede vil DI gerne ændre. Og det tror vi, at man også vil i Sydjylland. For selvom vækstdiskussionen for mange måske virker højtflyvende og akademisk, er den i virkeligheden ganske konkret. Den har nemlig direkte konsekvenser for almindelige danskere, som DIs beregninger for Sydjylland viser. Med kampagnen Danmark som udviklingsland inviterer DI danskerne til dialog om vækst. Mere konkret ønsker vi at diskutere, hvordan vi kan få råd til større privat forbrug og mere velfærd fremover. Hvad skal Danmark med andre ord gøre for at blive rigere? DI s undersøgelser viser, at næsten hver anden borger i Region Syddanmark bekymrer sig om, der er tilstrækkelig vækst i dansk økonomi. Det viser, at regionen er klar til at diskutere, hvordan der kan skabes vækst og udvikling i den private sektor. Vores bud er, at vejen til fremgang går gennem de bedst mulige rammevilkår for erhvervslivet. De skal understøtte udvikling i alle egne af landet, for hver egn af Danmark har sine styrker og sine udfordringer. Men hvad mener du? Februar 2011 DI Organisation for Erhvervslivet

4 DI ANALYSE sydjylland i udvikling SIDE 2 veje til vækst Danmark er i dag verdens 14. rigeste land, men vi er godt på vej til at blive overhalet af lande som Storbritannien, Korea og Taiwan. Og det er ikke bare krisen, der har sendt Danmark til tælling. Allerede inden den økonomiske krise satte ind i 2008 var væksten lavere i Danmark, end i de lande vi gerne vil sammenlignes med. I de ti år op til krisen fra 1999 til 2008 var realvæksten i dansk økonomi på ca. 1,7 pct. årligt, mens den i EU og OECD-landene var på henholdsvis 2,3 og 2,5 pct. årligt. Væksten i Sydjylland var lidt lavere end for Danmark som gennemsnit. Og med mindre vi får lavet nogle af de nødvendige reformer af dansk økonomi, kan vi ligeså godt vænne os til lavvæksten. Den er kommet for at blive. Det Økonomiske Råd har i sin rapport fra efteråret 2010 beregnet, at væksten i Danmark frem mod 2020 kun kan forventes at blive på 0,7 pct. årligt, hvis produktiviteten udvikles i samme lave tempo, som det er sket siden midten af 1990 erne. 1 Set i et internationalt perspektiv bør de danske vækstudsigter give anledning til dybe panderynker, idet vækstudsigterne for andre lande er langt mere positive. Økonomisk vækst og velstandsudvikling i et land er dybest set to sider af samme sag. Når væksten i Danmark er lavere end i udlandet, betyder det, at velstanden i Danmark udvikles i et lavere tempo end i andre lande. Andre får råd til mere end os. Det har således stor betydning for den enkelte husholdning og de offentlige finanser i Danmark om den økonomiske vækst bliver en pct., to pct. eller mere frem mod En årlig realvækst på bare 1,5 pct. (lidt lavere end den gennemsnitlige årlige vækst i Danmark fra ), vil betyde, at en gennemsnitlig husholdning i Sydjylland i 2020 har ca kr. mere til forbrug om måneden efter skat, end hvis den gennemsnitlige årlige realvækst blot bliver på en pct. de kommende ti år. Samtidig vil den højere vækst betyde, at de offentlige kasser i Sydjylland Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Pct < Gennemsnitlige årlige vækstbidrag i pct. Præsterede timer Produktivitet Kilde : Danmarks Statistik 1) I en mellemfristet fremskrivning frem til 2020 forventer Det Økonomiske Råd, at der sker en indhentning af produktivitetsefterslæbet, hvorved den gennemsnitlige årlige realvækst frem mod 2020 forventes at blive 1,4 pct. Dette forudsætter dog, at den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i de private byerhverv løftes med 1,4 procentpoint frem mod 2020 sammenlignet med udviklingen fra 1995 til 2009.

5 SIDE 3 sydjylland i udvikling DI ANALYSE tilføres 3½ mia.kr. ekstra årligt via højere indtægter fra skatter og afgifter. En årlig realvækst på 2,5 pct. svarende nogenlunde til gennemsnittet for OECD-landene fra vil give hele kr. mere til forbrug per måned for en gennemsnitlig husholdning og kunne forbedre de offentlige finanser i Sydjylland med 11 mia.kr. årligt. Baggrunden for de dystre udsigter skal findes både i den danske produktivitetsudvikling og i den demografiske udvikling. Vækst kan skabes af to veje enten kan vi arbejde mere eller også kan vi arbejde bedre. Historisk er den økonomiske vækst skabt ved at vi er blevet dygtigere og har løst opgaverne bedre. Vi har med andre ord løftet vores produktivitet. Betydningen af vækst i Sydjylland Effekt på privat og offentligt økonomi i 2020 af en årlig realvækst på over en pct. Privat forbrug (per måned) Offentlig indtægter +0,5 point +1 point +1,5 point kr kr kr. 31/2 mia. kr. 7 mia. kr. 11 mia. kr. Note : Beregningerne tager udgangspunkt i de regionale nationalregnskaber for 2008 fremskrevet til 2009 med vækstraten for hele landet. Effekten på privat og offentlig økonomi er beregnet ved konstant andel af BNP svarende til andelen på landsplan i Det anførte privatforbrug er per måned for en gennemsnitlig husstand. Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger Fremadrettet har vi demografien imod os. I takt med, at de store efterkrigsgenerationer trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, i de kommende år, bliver arbejdsstyrken mindre. Arbejdsstyrken i Sydjylland Fremskrivning af arbejdsstyrken frem til personer 370 I Sydjylland er der udsigt til, at virksomhederne og den offentlige sektor om ti år har mere end færre medarbejdere at tage af end i 2008, hvor der var alvorligt mangel på arbejdskraft, og ledigheden midt på året nåede ned omkring en pct. En så stor nedgang i arbejdsstyrken har konsekvenser for den økonomiske udvikling Vi kan modgå denne udvikling ved, at flere kommer ind på arbejdsmarkedet, at indtræden på arbejdsmarkedet sker tidligere, at de der er på arbejdsmarkedet arbejder flere timer, og at tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet udskydes Kilde : Danmarks Statistik, DREAM og DI-beregninger I denne sammenhæng kommer vi ikke udeom efterlønnen. Efterlønnen blev indført i 1979, i en tid, hvor man ønskede at trække ældre medarbejdere ud af arbejdsmarkedet for at give plads til

6 di analyse sydjylland i udvikling side 4 Flere år efter arbejdslivet Forventet restlevetid for en person, der trækker sig tilbage ved første mulige alder Pct Arbejdsmarkedskommissionen peger på, at helbredtilstanden kun har en begrænset betydning for om en person vælger at gå på efterløn eller ej. Efterlønnernes helbredstilstand er kun en smule ringere end jævnaldrende medborgere i beskæftigelse. Dette bekræftes også af, at 79 pct. af efterlønnerne i 2010 kom fra fuldtidsbeskæftigelse, kun tre pct. var på sygedagpenge i ugen op til, de kom på efterløn Samtidig udvikler produktiviteten i Danmark sig i et alarmerende lavt tempo. Bidraget til den økonomiske vækst fra stigninger i produktiviteten er de seneste årtier aftaget, og har de seneste ti år været meget lavt. Denne udvikling er vi nødt til at have vendt, hvis vi ønsker vækst og udvikling i Danmark fremover. Note: For 1975 er der regnet med en folkepensionsalder på 67 år. I denne periode var pensionsalderen for enlige kvinder på 62 år, så for disse personer var pensionsperioden reelt længere. Kilde : DREAM og DI-beregninger unge. I dag er situationen en helt anden. Vi har brug for de ældre medarbejdere, for arbejdsstyrken skrumper. Og om få år vil der igen være stor mangel på arbejdskraft. Samtidig er restlevetiden for en 60-årig steget markant siden I dag lever danskerne længere, efter de har forladt arbejdsmarkedet, end da efterlønnen blev indført. Vil vi have råd til et højt privat forbrug og offentlige serviceydelser i verdensklasse, er vi derfor nødt til at sørge for, at forudsigelserne fra Det Økonomiske Råd ikke bliver til virkelighed med andre ord; vi skal have skabt en god cirkel med vækst og udvikling i Danmark. Den gode cirkel danner rammen for udvikling. Det private erhvervsliv skaber attraktive arbejdspladser og dermed privat velstand. Den private velstand er grundlaget for, at den offentlige sektor kan uddanne kvalificerede medarbejdere, udbygge infrastrukturen, øge erhvervsfrekvensen gennem børnepasning, jobcentre, ældrepleje mv. Kort sagt; den offentlige og private sektor er gensidigt afhængige af hinanden. Erhvervslivet skal være større, hvis ikke velfærden må blive mindre. den gode cirkel Velstand indtægtsgrundlag Arbejde mere og bedre i global verden privat erhvervsliv Offentlig sektor Sund økonomi med OPS og holdbare fi nanser Kvalificeret arbejdskraft Uddannelse, forskning, infrastruktur mv. Børnepasning, sygepleje mv.

7 SIDE 5 sydjylland i udvikling DI ANALYSE vækst i sydjylland og i danmark Godt 12 pct. af værdiskabelsen i Danmark skabes i Sydjylland. Den lette adgang til Tyskland og resten af Europa er en klar fordel for erhvervslivet i Sydjylland. Tyskland er Danmarks største samhandelspartner og omkring to-tredjedele af dansk vareeksport afsættes i EU. Alligevel var den årlige realvækst i Sydjylland fra kun på 1,4 pct. 0,3 pct. point under landsgennemsnittet og mere end en pct. point lavere end gennemsnittet for OECD-landene. Økonomien i Sydjylland og i Danmark Økonomiske nøgletal Sydjylland Hele landet Indbyggertal : per 1. januar 2010 svarende til ca. 13 pct. af Danmarks befolkning. BNP i 2008 : BNP i 2008: 216,4 mia. kr. svarende til godt 12 pct. af samlet dansk BNP. BNP/indbygger, 2008, kr Produktivitet (Bruttoværditilvækst/ præsteret time), 2008, kr. Gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst, , pct ,8 0,7 Kilde : Danmarks Statistik

8 DI ANALYSE sydjylland i udvikling SIDE 6 Arbejdsmarkedet, 2009 Sydjylland Hele landet Samlet beskæftigelse Erhvervsfrekvens 77,8 76,9 Beskæftigelsesfrekvens 76,8 75,6 Ledighed, pct.* 5,6 6,1 Andel årige med en videregående uddannelse (pct.) 21,5 25,8 Andel 29 - årige med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse (pct.) 65,7 66,2 Gennemsnitlig pendlingsafstand (km.) 20,3 19,1 * December Sæsonkorrigeret. Kilde : Danmarks Statistik Der er behov for vækst og udvikling i hele Danmark. Hver egn af landet har sine styrker og sine udfordringer. Det gælder om at tænke nyt og udnytte alle muligheder. Fundamentet for økonomisk vækst er sunde og stabile rammer. Ud fra et godt fundament skabes vækst som et samspil mellem tre ressourcer; stor og kompetent arbejdsstyrke, investeringer i maskiner og udstyr samt viden og teknologi. DI s Vækstmodel Målet Økonomisk vækst Anvendelsen af ressourcer Globale udfordringer og muligheder Innovativ og produktiv anvendelse af ressourcerne De tre ressourcer Stor og kompetent arbejdsstyrke Investeringer Viden og innovation Fundamentet Sunde og stabile økonomiske rammer

9 SIDE 7 sydjylland i udvikling DI ANALYSE Erhvervsstruktur, 2009 Sydjylland Hele landet Andel af samlet beskæftigelse (pct.) Landbrug, skovbrug og fiskeri 3,9 2,7 Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed 20,5 14,1 Bygge og anlæg 6,6 6,5 Handel og transport mv. 25,2 24,3 Information og kommunikation 1,3 1,9 Finansiering og forsikring 2,1 3,1 Ejendomshandel og udlejning 1,2 1,4 Erhvervsservice 7,4 9,9 Offentlig administration, undervisning og sundhed 27,7 31,2 Kultur, fritid og anden service 3,7 4,3 Note : Ekskl. uoplyst aktivitet Kilde : Danmarks Statistik En stor og kompetent arbejdsstyrke sikrer, at virksomhederne kan få de hænder og de kvalifikationer, der skal til for at udvikle og øge aktiviteten. Den demografiske udvikling er en stor udfordring både i Sydjylland, i resten af Danmark og i mange andre vestlige lande. Udviklingen betyder, at der bliver færre personer i arbejdsstyrken i de kommende år. Uddannelsesniveauet i Sydjylland er samlet set noget lavere end gennemsnittet for hele landet. Der er flere ufaglærte og faglærte og færre med en lang videregående uddannelse i Sydjylland sammenlignet med gennemsnittet for hele Danmark. Hvilke kvalifikationer virksomhederne har behov for hos medarbejderne, er meget forskellig fra en branche til en anden. I medicinalindustrien og rådgivningsvirksomheder er der oftest en relativt høj andel af medarbejdere med lange videregående uddannelser, mens der i eksempelvis byggeriet og i metalindustrien er en høj andel af faglærte medarbejdere. Virksomhederne oprettes og udvikles i områder, hvor de vurderer, at der er tilstrækkelig adgang til kvalificeret arbejdskraft det gælder både nationalt og internationalt. Dette bekræftes af, at relativt mange er beskæftiget i industrien i Sydjylland sammenlignet med

10 DI ANALYSE sydjylland i udvikling SIDE 8 andre dele af landet. Også transport og handel udgør en relativt stor andel af beskæftigelsen. Både industrien samt handel og transportsektoren beskæftiger typisk forholdsvis mange ufaglærte og faglærte medarbejdere. Arbejdsløsheden i Sydjylland har gennem flere år ligget under landsgennemsnittet. Gennem krisen er forskellen til landsgennemsnittet dog snævret lidt ind. I november 2010 var ledigheden i Sydjylland på 5,6 pct., mens den på landsplan var på 6,1 pct. Sydjylland og verden omkring: pendling 2009 havde ca borger i Sydjylland arbejde uden for landsdelen. Samtidig pendlede ca personer til arbejde i Sydjylland. Der er således ca flere arbejdspladser i Sydjylland, end der er medarbejdere. De fleste pendler mellem naboregioner. Der er særligt meget pendling mellem Sydjylland og Østjylland, ligesom mange fynboer arbejder i Sydjylland. Virksomhedernes internationale aktiviteter: Andel, der har oprettet arbejdspladser i udlandet i årene frem til krisens udbrud: 27 pct. (26 pct. for hele landet) Andel, der har planer om at oprette arbejdspladser i udlandet frem mod 2015: 15 pct. (14 pct. for hele landet) Note: Virksomheder beliggende i Region Syddanmark. Kilde: DI s Virksomhedspanel, undersøgelse blandt 508 medlemsvirksomheder, afsluttet primo april Kilde : Danmarks Statistik

11 SIDE 9 sydjylland i udvikling DI ANALYSE Udemærket erhvervsklima i Sydjylland Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? Pct Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds < Sydjylland Hele landet Kilde : DI spørgeskemaundersøgelse, Lokalt Erhvervsklima besvarelser. Næsten uanset hvilken branche en virksomhed tilhører, og hvor i landet den er placeret, så er den i konkurrence med udenlandske virksomheder. Hvis danske virksomheder skal klare sig godt i konkurrencen med udenlandske virksomheder, skal vi have fokus på erhvervsvilkårene i Danmark. Virksomhedernes globale konkurrenceevne grundlægges lokalt. DI har for nylig gennemført en større undersøgelse af det lokale erhvervsklima i Danmark se Generelt er virksomhederne godt tilfredse med erhvervsklimaet i Sydjylland. Men der er plads til forbedringer. Virksomhederne i Sydjylland peger særligt på infrastruktur, skattetrykket, herunder kommunale gebyrer, og kommunens image som områder, hvor der er plads til forbedringer. Områder med plads til forbedring i Sydjylland TOP 5 1 Infrastruktur og transport (kommunale veje, kollektiv trafik) 2 Skatter og afgifter (dækningsafgift, gebyrer) 3 Kommunens image (tiltrækning af nye virksomheder og borgere) 4 Arbejdskraft (kvalificerede medarbejdere, lokale jobcentre) 5 Brug af private leverandører (åbenhed, betalingsfrister) Kilde : DI Spørgeskemaundersøgelse, Lokalt Erhvervsklima besvarelser.

12 DI ANALYSE sydjylland i udvikling SIDE 10 Danmark som udviklingsland Sunde og stabile økonomiske rammer er fundamentet for vækst og udvikling. Som det ser ud nu, er fundamentet ikke i orden. Der er underskud på de offentlige finanser så langt øjet rækker. Årsagerne hertil er mange. En væsentlig årsag er det faktum, at arbejdsstyrken skrumper. Det betyder, at der bliver færre til at forsørge flere. Og at det bliver sværere for virksomhederne og den offentlige sektor at få den arbejdskraft, som der er behov for. Udfordringen opstår, fordi de årgange, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, er væsentlig større end de årgange, der træder ind på arbejdsmarkedet. Offentlige underskud så langt øjet rækker Offentlig saldo som andel af BNP Pct < Kilde : Finansministeriet År

13 SIDE 11 DI ANALYSE Flere personer udenfor arbejdsmarkedet end på arbejdsmarkedet de kommende år personer < Arbejdsstyrke Udenfor arbejdsstyrken Kilde : DREAM 2009 Velfærdsaftalen fra 2006 var på det tidspunkt et vigtigt skridt på vejen til at løse de udfordringer, som den demografiske udvikling giver. Der er dog behov for yderligere reformer, hvis vi også i fremtiden skal have hænder nok på det danske arbejdsmarked. Derfor er det nødvendigt med en fuld afvikling af efterlønnen. Netop fordi denne ordning trækker mange raske medarbejdere med viden og erfaring ud af arbejdsmarkedet. Mange danskere deltager på arbejdsmarkedet Erhvervsfrekvens, år, 2009 Men vi arbejder få timer Gennemsnitlig årlig arbejdstid, 2009 Island Danmark Norge Sverige Holland Canada New Zealand UK Tyskland Australien Østrig Finland USA Spanien Japan Portugal Irland OECD Frankrig Tjekkiet Luxembourg Slovakiet Grækenland Belgien Polen Mexico Italien Ungarn Kilde : OECD Pct. Grækenland Ungarn Polen Tjekkiet Mexico Italien USA Gns. OECD New Zealand Portugal Island Japan Canada Slavakiet Australien Spanien Finland Storbritannien Østrig Sverige Luxembourg Danmark Frankrig Belgien Irland Norge Tyskland Holland Kilde : OECD Timer

14 DI ANALYSE sydjylland i udvikling SIDE 12 Vækst i arbejdsproduktiviteten fordelt på årsager Markedsmæssig økonomi i alt Gennemsnitlig årlig vækst i pct < Totalfaktorproduktivitet Arbejdskraftkvalitet Anden kapitalintensitet It-kapitalintensitet Kilde : Danmarks Statistik En afvikling af efterlønnen over ti år forventes at kunne løfte den gennemsnitlige årlige vækst med ⅓ procentpoint frem mod 2020 og bidrage med 16 ¾ mia.kr. årligt til de offentlige kasser fra En afvikling af efterlønnen har således den klare fordel, sammenlignet med de fleste andre vækstskabende initiativer, at væksten ikke øges på bekostning af de offentlige finanser. Mange danskere deltager på arbejdsmarkedet erhvervsfrekvensen er høj sammenlignet med andre lande. Det skyldes særligt, at kvindernes erhvervsfrekvens er meget høj sammenlignet med andre lande, hvor det er mere normalt, at kvinder med børn går hjemme. Til gengæld arbejder vi ikke ret mange timer, og vi er heller ikke så mange år på arbejdsmarkedet som i andre lande. Vi kommer nemlig senere ud på arbejdsmarkedet og trækker os tidligt tilbage. Samlet set er det danske arbejdsudbud nogenlunde på niveau med gennemsnittet i OECD. Mere arbejde gør det ikke alene vi skal også tilrettelægge arbejdet bedre og mere effektivt. Her er investeringer, uddannelse og innovation nøglen. Historisk set er dansk vækst primært sket via produktivitetsstigninger. Men produktiviteten stiger slet ikke i samme tempo som tidligere. Danmark er tilmed et af de lande i OECD med den laveste vækst i produktiviteten de seneste år. Tidligere gav investeringer i maskiner, transportmidler, bygninger mv. et betydeligt bidrag til produktivitetsvæksten. Dette bidrag er helt forsvundet de seneste år. Samtidig er bidraget

15 SIDE 13 sydjylland i udvikling DI ANALYSE Videregående uddannelse for to generationer, 2008 Forskellen mellem andelen af årige og årige, der har afsluttet en videregående uddannelse i procentpoint Sydkorea Frankrig Polen Irland Spanien Norge Belgien Portugal Sverige Japan Canada Danmark New Zealand Holland Storbritannien Australien Italien Ungarn Schweiz Grækenland Tyrkiet Mexico Slovakiet Tjekkiet Island USA Finland Østrig Tyskland < Note : Disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af OECD af hensyn til international sammenlignelighed. Kilde : OECD, Education at a Glance, 2010 Rusland OECD Eurozone Procentpoint fra ledelse, arbejdstilrettelæggelse og innovation (totalfaktorproduktiviteten), og fra at vi uddanner os, blevet væsentligt mindre. Ti centrale udfordringer for vækst i Danmark : Det danske uddannelsesniveau har i mange år ligget i den internationale top, men i takt med, at uddannelsesniveauet i udlandet øges med raketfart sakker Danmark bagud. Danske unge er i dag ikke bedre uddannede end eksempelvis unge fra Irland, Frankrig eller Korea. Der er heldigvis bred enighed om, at disse er nogle af de helt centrale udfordringer, Danmark står overfor. Regeringens Vækstforum bestående af arbejdsmarkedets parter, virksomhedsledere, ministre, økonomer og andre fagfolk har for nylig listet de ti mest centrale udfordringer for Danmark. Udfordringerne er ikke nye og de bliver kun mere og mere aktuelle. Jo længere tid vi venter, jo større reformer skal der til. Produktiviteten er i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitlig i OECD Fornyelse og innovation ikke i top For få nye vækstvirksomheder Behov for en mere effektiv offentlig sektor For lidt konkurrence Et samfund uafhængigt af fossile brændsler Kilde : Vækstforum, september 2010

16 DI ANALYSE sydjylland i udvikling SIDE 14 Velstand og udvikling Vi har en meget høj levestandard i Danmark, og det skal vi blive ved med at have. Høj realløn og høj levestandard må være målet, men vi skal også være åbne overfor, at det kræver, at vi yder noget ekstra og kan noget særligt. Danmark er et af verdens dyreste produktionslande. Derfor er det afgørende, at det vi producerer i Danmark er af høj kvalitet, har en særlig service tilknyttet eller andet, der gør, at kunderne er villige til at betale en høj pris for produkterne. Konkurrencen på verdensmarkedet er hård. De produkter, der i går blev betragtet som høj kvalitet og noget særligt, er i morgen helt standard og lavet i en billigere version i et land, hvor omkostningerne er lavere. Innovation og fornyelse er derfor absolut nødvendigt, hvis det skal være muligt for et land som Danmark at opretholde en høj pris for vores produkter. Alternativet er, at produkterne produceres udenfor Danmark. Arbejdsomkostninger ved produktionsarbejde, 2008 Norge Danmark Belgien Østrig Sverige Finland Holland Schweiz Tyskland Irland Frankrig Italien Storbritannien USA Spanien Japan Korea Tjekkiet Portugal Polen Ungarn Euro pr. time < Kilde : US Bureau of Labor Statistics

17 SIDE 15 DI ANALYSE Årsager til oprettelse af arbejdspladser i udlandet Motiver for at oprette arbejdspladser i udlandet fremfor Danmark i perioden fra 2005 til krisens udbrud i 2008 Bedre adgang til nye markeder/tæt på kunden Reduktion af arbejdsomkostninger Reduktion af andre omkostninger For at følge med konkurrenterne Ikke tilstrækkelig adgang til kompetent arbejdskraft i Danmark Fokusering på kerneaktiviteter i Danmark For at få adgang til specialiseret viden og teknologi Skatteforhold Andet Forbedring af kvaliteten og introduktion af nye produkter Handels- og toldbarrierer gør det svært at eksportere fra Danmark Pct. < Kilde : DI s virksomhedspanel. Survey blandt 508 medlemmer. Afsluttet ultimo april 2010 Virksomhederne i dag er globale. De har kontorer og produktion i mange forskellige lande. I 2008 beskæftigede datterselskaber af danske virksomheder 1,5 mio. mennesker uden for Danmarks grænser. Og der er intet, der tyder på, at udviklingen er ved at vende eller blot bremse op. Når virksomhederne udvider i udlandet, er det vigtigt at skelne mellem om udvidelsen sker som et tilvalg af udlandet eller et fravalg af Danmark. At en virksomhed opretter en produktionslinje eller et salgskontor i Kina, fordi en stor del af omsætningen efterhånden kommer fra det kinesiske marked, er ikke nødvendigvis noget, vi bør bekymre os om i Danmark. Det er en helt anden, og mere alvorlig sag, hvis danske virksomheder udvider i udlandet, fordi de vurderer, at de ikke kan få de medarbejdere i Danmark, som de har behov for, eller at det ikke kan betale sig at producere et givent produkt i Danmark. Skal Danmark opnå det fulde udbytte af globaliseringen og den internationale produktionsdeling er det vigtigt, at virksomhederne har nogle sunde rammer at udvikle sig i og adgang til kvalificeret arbejdskraft i Danmark.

18 DI ANALYSE sydjylland i udvikling SIDE 16 Syddanmark i udvikling Borgerne i Syddanmark efterlyser vækst I hvilken grad er du bekymret for, at der ikke er tilstrækkelig vækst i den danske økonomi? < I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Note: Tre personer har svaret ved ikke. Disse er sorteret fra Kilde : Megafon. 219 svar i Region Syddanmark Vækst og udvikling efterlyses! Næsten hver anden borger i Region Syddanmark bekymrer sig enten i høj grad eller i meget høj grad om, hvorvidt der er tilstrækkelig vækst i dansk økonomi. Under en pct. af borgerne i Region Syddanmark er slet ikke bekymret. Samtidig er borgerne i Region Syddanmark helt bevidste om, at det ikke nytter noget at efterlade regningen i børneværelset. Næsten halvdelen svarer, at de ikke ønsker at stifte gæld for at finde pengene til offentlige service i de kommende ti år. Borgerne i Syddanmark: højere offentlig gæld er ikke den rette vej Hvor stor gæld mener du, det er acceptabelt, at staten stifter per dansker over de næste 10 år for at opretholde udgifterne til velfærd? Pct < Note: 118 personer har svaret ved ikke. Disse er sorteret fra Kilde : Megafon. 219 besvarelser i Region Syddanmark kr kr kr kr kr kr. eller mere

19 Udgivet af DI Redaktion: Kent Damsgaard og Maria Hove Pedersen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN

20 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : DI@di.dk DI.DK DI Organisation for erhvervslivet DI sætter i 2010/11 en række initiativer i søen under overskriften Danmark som Udviklingsland. Det land, der tror, det er færdigudviklet, er mere færdigt end udviklet. Gennem debat og dialog med enkeltpersoner, virksomheder og organisationer ønsker vi at sætte fokus på, hvordan vi får råd til det, vi gerne vil i Danmark. På di.dk/danmarksomudviklingsland kan du læse publikationen Inspiration til udvikling, hvor DI fremlægger 100 konkrete forslag til at skabe vækst og udvikling i Danmark. Vi ser frem til at drøfte disse og andre gode forslag på vores vækstarrangementer i Sydjylland. Kom og vær med! Klik ind på: di.dk/danmarksomudviklingsland facebook.com/udviklingsland