-udledning fra det samlede danske forbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "-udledning fra det samlede danske forbrug"

Transkript

1 Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug

2 Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Og målt på udledningen af fra dansk produktion går det fremad. Men dette mål medtager alene fra produktion inden for Danmarks grænser og måler dermed ikke -belastningen fra det samlede danske forbrug. En væsentlig begrænsning i det produktionsbaserede mål er, at udledninger, der er knyttet til vareimport, ikke medregnes. Med forskningsmidler fra Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS nu undersøgt, hvad det betyder for målopfyldelsen, hvis man opgør -belastningen fra det samlede danske forbrug. Analysen viser, at Danmarks forbrugsbaserede årlige siden 1996 har været op til 18 procent højere, end det traditionelle -regnskab indikerer. 2 Rockwool Fonden

3 Measuring Denmark s Emissions Centre for Economic and Business Research på Copenhagen Business School har for Rockwool Fonden analyseret konsekvenserne for det nationale -regnskab af at inddrage den i resten af verden, som skyldes produktion af varer og tjenester til Danmark. Undersøgelsen er udført af fire forskere, nemlig Lecturer Clinton J. Levitt, Tasmanian School of Business and Economics, Postdoc Morten Saaby Pedersen, Assistant Professor Gagan P. Ghosh samt Professor Anders Sørensen, Copenhagen Business School. Analyserapporten Measuring Denmark s Emissions kan downloades fra Rockwool Fondens hjemmeside Tre af de vigtigste resultater i CEBRs analyse er: 1. fra det samlede danske forbrug, der medregner klimabelastningen af vores importerede forbrug, er generelt en del højere end den produktionsbaserede opgørelse. I 2007 det sidste år før finanskrisen for alvor satte ind var forskellen omkring 18 procent. 2. Forskellen mellem fra det samlede danske forbrug og fra dansk produktion kan frem for alt forklares med den støt stigende import af varer fra vækstøkonomier med høj emissionsintensitet. 3. At fra det samlede forbrug er højere end for produktionen, er et generelt fænomen blandt de veletablerede økonomier. Over perioden har Danmark reduceret den forbrugsbaserede pr. indbygger med omtrent 10 procent og placerer sig nogenlunde midt i feltet af vestlige lande, men stadig over udledningen pr. indbygger i store vækstøkonomier som Kina og Indien. Det er ikke muligt at opgøre en for det samlede danske forbrug for årene efter 2009, da beregningen er baseret på emissionsdata for 40 lande, som kun er tilgængelige frem til Analysen fokuserer derfor på udledningen af i perioden I sammenligningen af produktions- og forbrugsbaseret anses 2007 dog som det seneste relevante observationsår i analyseperioden. Derved undgås nemlig sammenblanding af virkningen af stigende import fra især Kina med den finansielle krise og det efterfølgende kraftige fald i international handel. Hvor langt rækker klimaansvaret egentlig? Den traditionelle opgørelse af drivhusgasen i Danmark ser kun på den udledning af drivhusgasser, der finder sted inden for landets grænser, altså emissioner der skyldes produktionen på nationalt område. Denne måde at opgøre udledningen af drivhusgasser på betegnes den produktionsbaserede metode, og det er den, der ligger til grund for blandt andet Danmarks klimamålsætninger. Danmarks reelle ansvar for udledningen af drivhusgasser kan imidlertid siges at række længere, hvis man også medtager den klimabelastning i udlandet, som via international handel er forårsaget af danske forbrugeres og virksomheders efterspørgsel. Denne opgørelsestilgang kaldes for den forbrugsbaserede metode. Netop fordi den traditionelle produktionsbaserede metode ikke tager hensyn til den globale samhandel, der kan forskyde emissionsbilledet betydeligt, er der risiko for at undervurdere klimabelastningen i forhold til en fra det samlede danske forbrug og overvurdere effekten af nationale klimapolitiske initiativer. Stor forskel mellem produktions- og forbrugsbaseret -mål I princippet kan forskellen mellem de to opgørelsesmetoder udledes af -indholdet i Danmarks internationale handel med varer og tjenester. -indholdet i varehandlen kan opgøres ved at kombinere miljødata med en såkaldt multinational Input-Output-analyse, som registrerer den geografiske oprindelse af det danske vareforbrug, også selvom varerne passerer gennem flere lande på vejen til Danmark. Analysen medtager den, som er knyttet til transporten af varer til og fra Danmark. Figur 1 illustrerer udviklingen i den produktionsbaserede opgørelse af Danmarks i perioden Figur 1 Produktionsbaseret og fra forsyningsvirksomhed, Kilde: Measuring Denmark s fra det samlede danske forbrug 3

4 Figuren viser også en fra dansk energiforsyning (forsyningsvirksomhed). Det er tydeligt, at den produktionsbaserede følger en fra energiforsyning tæt i hele analyseperioden. Det ses ikke mindst i årene 2003 og 2006, hvor varme og tørre somre reducerede de norske vandkraft-reservoirer og dermed elproduktionen fra norsk vandkraft. Det nødvendiggjorde en højere produktion på danske anlæg, hvilket afspejles i figur 1 med markante opsving i en i begge disse år. Figur 2 sammenligner udviklingen i Danmarks produktions- og forbrugsbaserede. Forskellen mellem de to opgørelsesmetoder afspejler den, som er relateret til dansk forbrug via international handel. De sidste to år af analyseperioden er stærkt præget af den globale finanskrise, Figur 2 Danmarks samlede Kilde: Measuring Denmark s der både medførte forskydninger i den internationale handel og en nedgang i erne i mange af de lande, som Danmark importerer fra. Hvis man ser bort fra disse to år 2008 og 2009 er den produktionsbaserede faldet med 20 procent i perioden, mens den forbrugsbaserede udledning kun er faldet med 5 procent. Figur 2 kan opdeles i to delperioder; og Gennem den første delperiode har en under de to opgørelsesmetoder et parallelt og faldende forløb, der først og fremmest er drevet af en betydelig indfasning af vedvarende energi (der alt andet lige har et ensartet -gennemslag i begge opgørelsesmetoder). Gennem den anden delperiode er en fra forsyningsvirksomhed stabil med udsving i de enkelte år. Voksende import af -tunge varer Som det fremgår af figur 2, har -beregningerne baseret på de to metoder ikke et parallelt forløb efter Mens den produktionsbaserede udvikler sig med udsving omkring et forholdsvis stabilt niveau, så stiger en fra det samlede danske forbrug. Bag denne udvikling ligger to tendenser: 1. -indholdet i importen af varer og tjenester er i perioden 2002 til 2007 vokset med næsten 25 procent. Importstigningen er domineret af de nye vækstøkonomier, der har relativt mindre restriktive miljøkrav og højere emissionsintensitet. 2. -indholdet i eksporten har i perioden 2002 til 2007 været karakteriseret af årlige afvigelser omkring et forholdsvist konstant niveau. Denne udvikling fremgår tydeligt af figur 3, der sammenligner -indholdet i Danmarks im- og eksport pr kroners international handel. For perioden viser figuren et generelt faldende -indhold pr kroners eksport, ikke mindst drevet af en omlægning af energiforbruget i den danske elektricitetsproduktion fra kul til naturgas og vedvarende energi som beskrevet ovenfor. Til gengæld er -indholdet pr kroners import kun faldende frem til Herefter er importens -indhold pr kroner som nævnt vokset betragteligt, primært på grund af vækstøkonomiernes øgede andel i dansk import. I 2007 nåede -intensiteten pr kroners import faktisk et niveau, der er næsten dobbelt så højt som -intensiteten pr kroners eksport. 4 Rockwool Fonden

5 Danmark befinder sig med godt 13 tons pr. indbygger i 2007 nogenlunde midt i feltet af vestlige økonomier, men klart over udledningen pr. indbygger fra vækstøkonomier som Kina og Indien. Figur 3 -indhold pr kroner import og eksport i Danmark, Den store forskel mellem vækstøkonomier og etablerede økonomier skyldes, at emissionsintensiteten fra produktionen er højere i vækstøkonomierne end i de etablerede økonomier. Da vækstøkonomierne har forholdsvis beskeden produktion pr. indbygger, er emissionen stor i forhold til produktionen, men lille i forhold til befolkningen. Det omvendte forhold gør sig gældende for de etablerede økonomier. Kilde: Measuring Denmark s Kina fylder mere og mere i regnskabet I 2007 er den samlede forbrugsbaserede gjort op til 77 millioner tons. Heraf er knap 30 procent knyttet til importerede varer. Kina er den største bidragsyder til den importerede. Mens importen fra Kina kun tegner sig for 5 procent af Danmarks import af varer og tjenester, fylder kinesisk udledt hele 17 procent af den importerede. Importen fra Kina har især taget fart siden 2002, umiddelbart efter at Kina blev medlem af verdenshandelsorganisationen WTO. de 40 lande i den internationale database, der ligger til grund for CEBRs analyse (se For i en sammenligning af landenes forbrugsbaserede er pr. indbygger som i figur 5, er det de vestlige lande, der placerer sig i top. Danmark befinder sig med godt 13 tons pr. indbygger i 2007 nogenlunde midt i feltet af vestlige økonomier, men klart over udledningen pr. indbygger fra vækstøkonomier som Kina og Indien. Med et fald i den forbrugsbaserede på 5 procent og en Figur 4 International sammenligning af forbrugsbaseret - udledning i forhold til BNP, Det internationale perspektiv Når den forbrugsbaserede sættes i forhold til bruttonationalproduktet, BNP, placerer Danmark sig sammen med en stor gruppe af vestlige økonomier langt bedre end vækstøkonomier som Kina, Indien og Rusland. Det fremgår af figur 4, der viser forbrugsbaseret i forhold til BNP for Kilde: Measuring Denmark s fra det samlede danske forbrug 5

6 Tabel 1 Placering af lande efter forbrugsbaseret per indbygger, 1996, 2001 og Placering USA USA USA 2 Australien Australien Australien 3 Luxemburg Luxemburg Luxemburg 4 Danmark Canada Canada 5 Canada Finland Irland 6 Tyskland Irland Finland 7 Finland Tyskland Danmark 8 Belgien Belgien Grækenland 9 Holland Holland Estland 10 Østrig Grækenland Belgien 11 Estland Danmark Holland 12 Storbritannien Storbritannien Tyskland 13 Irland Østrig Storbritannien 14 Tjekkiet Estland Østrig 15 Japan Tjekkiet Korea Kilde: Measuring Denmark s befolkningsvækst på næsten 4 procent er det lykkedes for Danmark at reducere den forbrugsbaserede pr. indbygger med omkring en tiendedel i perioden Men undersøgelsen viser også, at mange vestlige økonomier på trods af en ambitiøs klimapolitik ikke har været i stand til at nedbringe deres forbrugsbaserede er pr. indbygger siden Kyotoaftalen fra Af figur 5 ses, at Danmark i 2007 havde den syvendestørste pr. indbygger blandt de lande, der indgår i undersøgelsen. Lande som USA, Australien og Canada har betydelig større pr. indbygger. I tabel 1 fremgår det, at Danmark har forbedret sin placering fra en position på fjerdepladsen i 1996 til en syvendeplads i Forbedringen kan i stort omfang tilskrives indfasningen af vedvarende energi i den danske energiforsyning, der var med til at sikre en faldende pr. indbygger i Danmark i perioden Den danske placering blev således forbedret fra en fjerdeplads til en ellevteplads i Efter 2001 er den danske placering blevet forværret fra ellevte- til syvendepladsen i 2007, en konsekvens af at dansk forbrugsbaseret har haft en stigende tendens siden For de lande, som har lavere placering end Danmark i 2007, har udledningen pr. indbygger haft en stigende tendens for hele perioden Figur 5 International sammenligning af forbrugsbaseret i forhold til befolkning, 2007 Kilde: Measuring Denmark s 6 Rockwool Fonden

7 Forskellen mellem den forbrugs- og produktionsbaserede opgørelsesmetode har betydning for rangordenen af lande efter pr. indbygger. en i 2007 under de to metoder præsenteres for forskellige lande i de to paneler i figur 6. Begge paneler er rangordnet efter forbrugsbaseret pr. indbygger. I panel A vises de lande, hvor den forbrugsbaserede er højere end den produktionsbaserede, mens panel B viser de lande, hvor det forholder sig omvendt. Som det fremgår, har langt de fleste vestlige lande højere under det forbrugsbaserede mål end under det produktionsbaserede mål i modsætning til mange vækstøkonomier, hvor det produktionsbaserede mål er højere end det forbrugsbaserede mål. Figur 6 International sammenligning af forbrugs- og produktionsbaseret i forhold til befolkning, 2007 Panel A Her er forbrugsbaseret højest Panel B Her er produktionsbaseret højest Kilde: Measuring Denmark s fra det samlede danske forbrug 7

8 Rockwool Fonden Rockwool Fonden er en uafhængig almennyttig fond, der støtter forskning og udvikling af praktiske interventioner. Se mere på Rockwool Fonden Kronprinsessegade 54, 2. tv DK 1306 Copenhagen K Denmark Tel Fax Web rockwoolfoundation.org 8

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK

Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK Udenrigsministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for Videnskab, Innovation og Videregående Uddannelser Januar 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED ARBEJDSPAPIR 30 Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs KØBENHAVN 2014 Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND

DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND Danmarks Vækstråd DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND MULIGHEDER OG UDFORDRINGER FOR DANSKE FREMSTILLINGSERHVERV JUNI 2011 KOLOFON Forfattere: Kunde: Dato: Juni 2011 Kontakt: Martin H. Thelle, Svend Torp Jespersen,

Læs mere

Kan kriser forudsiges?

Kan kriser forudsiges? 35 Kan kriser forudsiges? Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I løbet af 28 blev verdensøkonomien ramt af en krise, hvis lige ikke er set siden den store depression i 193'erne.

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

det handler om Velstand og velfærd slutrapport

det handler om Velstand og velfærd slutrapport det handler om Velstand og velfærd slutrapport Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

Afrikas størrelse undervurderes ofte. Kortet illustrerer, at Afrika er på størrelse med USA, Kina, Indien, Japan og Europa tilsammen.

Afrikas størrelse undervurderes ofte. Kortet illustrerer, at Afrika er på størrelse med USA, Kina, Indien, Japan og Europa tilsammen. Danmark Portugal Belgien Holland Spanien Frankrig Tyskland Schweiz Italien USA Østeuropa Indien Kina Indien del 2 Afrikas størrelse undervurderes ofte. Kortet illustrerer, at Afrika er på størrelse med

Læs mere

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard

Det Gode Samfund Danmark & Schweiz. En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel. Sune Aagaard Det Gode Samfund Danmark & Schweiz En sammenligning af den danske og schweiziske velfærdsmodel Sune Aagaard Det Gode Samfund Danmark & Schweiz Det Gode Samfund Danmark & Schweiz 2013 Foreningen Det Gode

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

Et forspring i vidensamfundet. Nye perspektiver på intellektuel ejendomsret i dansk erhvervsliv. Patent- og Varemærkestyrelsen

Et forspring i vidensamfundet. Nye perspektiver på intellektuel ejendomsret i dansk erhvervsliv. Patent- og Varemærkestyrelsen Et forspring i vidensamfundet Nye perspektiver på intellektuel ejendomsret i dansk erhvervsliv Patent- og Varemærkestyrelsen Februar 2005 1 2 Forord De seneste år har danske virksomheder for alvor taget

Læs mere

Forfatter: Trine Bang Hansen. Layout: Hanne Koch, DesignKonsortiet Fotos: Mikkel Østergård side: 22, 24, 25 Tryk: Øko-tryk på svanemærket papir

Forfatter: Trine Bang Hansen. Layout: Hanne Koch, DesignKonsortiet Fotos: Mikkel Østergård side: 22, 24, 25 Tryk: Øko-tryk på svanemærket papir Forfatter: Trine Bang Hansen Medforfattere: Asbjørn Wejdling, Christian Ege & Philipp von Hessberg Layout: Hanne Koch, DesignKonsortiet Fotos: Mikkel Østergård side: 22, 24, 25 Tryk: Øko-tryk på svanemærket

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Danmark og EU-Kommissionen vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde 2014-2020.

Partnerskabsaftale mellem Danmark og EU-Kommissionen vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde 2014-2020. Partnerskabsaftale mellem Danmark og EU-Kommissionen vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde 2014-2020. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Læs mere

Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde?

Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde? Søkelys på Norden Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde? Den relativt store indvandring til Danmark gennem de sidste

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Udarbejdet for Søfartsstyrelsen og finansieret med støtte fra Den Danske Maritime Fond Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark

Udarbejdet for Søfartsstyrelsen og finansieret med støtte fra Den Danske Maritime Fond Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark 214 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk Analysens hovedkonklusioner Det Blå Danmark beskæftiger

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Mod nye mål Danmark 2015

Mod nye mål Danmark 2015 Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst August 27 Regeringen Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Publikationen kan bestilles eller

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

14. maj 2013. Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport

14. maj 2013. Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport 14. maj 2013 Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 2. Analysens formål, fokus og opbygning 8 2.1. Formålet med analysen 9 2.2. Struktur og opbygning 9 3.

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse Torben Pilegaard Jensen & Søren Haselmann Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse En beskrivende analyse Publikationen Tilgang til professionsbacheloruddannelserne

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

Hvad vil det koste at blive fossilfri?

Hvad vil det koste at blive fossilfri? Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20 92 84 40 Februar 2015 Hvad vil det koste at blive fossilfri? Det er en politisk målsætning, at Danmark skal være uafhængig af fossil energi i 2050.

Læs mere

Status over grænsehandel 2014

Status over grænsehandel 2014 Status over grænsehandel 2014 Rapport 29. januar 2015 Status over grænsehandel 2014 Indhold 2 Indhold 1. Sammenfatning... 4 1.1 Indledning nogle hovedtræk i grænsehandlen... 4 1.2 Den samlede grænsehandel...

Læs mere