BØRN. Trekulturelle. - og deres pårørende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BØRN. Trekulturelle. - og deres pårørende"

Transkript

1 Trekulturelle BØRN - og deres pårørende En Route efterår 2012 All Nations Christian College Tutor: Ruth Wall Research projekt af Tine Pradsgaard Møberg

2 Side 1 af 49

3 Indhold Definition af verdensbillede...6 Isbjerget og træet...6 Definition af kulturchok:...9 Kulturchok i fire stadier...9 Den etablerede fase...11 Opbrudsfasen...12 Overgangsfasen...12 Ankomstfase...13 Nyetableringsfasen...14 Model af overgangsprocessen/transition...16 Definition af et trekulturelt barn...18 Positive sider og udfordringer...18 Udvidet verdensbillede kontra delt loyalitet...18 Tredimensionelt verdensbillede kontra smertefuldt verdensbillede...19 Personlige særtræk...20 Praktiske færdigheder...22 Tværkulturel kompetence...22 Observation...22 Gode sociale færdigheder...22 Side 2 af 49

4 Sprogforståelse...23 Rodløshed og rastløshed...23 Venskabsmønster...24 En beskrivelse af TKB erens rastløse identitet...26 Uforløst sorg...26 Skjulte tab og uforløst sorg...28 Trøst barnet...30 Reaktioner på uforløst sorg...31 Forældrenes rolle...33 Identitets udfordringer...36 Forventninger til TKB-ere og folk i hjemkulturen...37 Når TKB-erne er i værtslandet For pårørende...40 For forældre...41 Når TKB-erne er på hjemmeophold:...42 For pårørende...42 For forældre...43 Når TKB eren vender hjem...44 For de pårørende...44 For forældre...45 Being green...47 You know you are a Third Culture Kid when:...48 Side 3 af 49

5 Indledning Mit ønske med dette research projekt er at give pårørende til missionærer et billede af nogle af de ting børn går igennem, når de sammen med deres forældre rejser til en anden kultur for at leve, gå i skole og have sin barndom. Jeg vil undervejs forsøge at give nogle bud på, hvordan forældre kan forholde sig til de processer børn går igennem. I forlængelse deraf vil jeg også gøre mig nogle overvejelser om, hvordan man som pårørende bedst kan støtte missionærbørn og bevare en tæt relation, selv om man lever langt fra hinanden. Først vil der være en kort gennemgang af tre helt grundlæggende emner, der er relevante for alle, der rejser til et andet land, eller som gerne vil blive bedre til at forstå folk fra andre lande. Hvis man er familie eller venner til missionærer eller kommende missionærer, kan det også give en baggrundsforståelse for nogle af de problemstillinger de står i. Disse tre emner er verdensbilleder, kulturchok og transition. Det primære fokus ligger på, hvad der sker med børn, som vokser op i en anden kultur end deres egen. De børn benævnes med adjektivet trekulturelle, fordi deres kultur hverken er hjemlandets eller værtslandet kultur, men en helt tredje kultur. Et dansk barn, der vokser op i Etiopien, har ofte mere tilfælles med et engelsk barn, der er opvokset i Japan, end med et dansk Side 4 af 49

6 barn, der har levet hele sit liv i Danmark. Ønsket med afsnittet om trekulturelle børn er at give en forståelse for, hvad der sker med et barn, der rejser fra sin normale kontekst og skal finde sig tilrette i en ny kontekst, et land som opleves helt fremmed og blandt mennesker, som taler et helt andet sprog. Fokus vil også være på, hvordan man forandrer sig gennem denne proces, hvad det vil sige at være trekulturel og hvilke fordele og ulemper der følger med. Det sidste afsnit vil være idéer til, hvad man kan gøre som pårørende til et trekulturelt barn. Hvad gør man for at få et godt og tæt forhold til børn, der vokser op i et andet land? Hvordan kan bedsteforældre, onkler, tanter, fætre, kusiner eller venner bevare et godt forhold på trods af afstanden og forandringerne. Side 5 af 49

7 Verdensbillede/worldview Dette første afsnit handler om verdensbilleder, fordi vores billede af verden er grundlæggende for verden og den måde vi møder andre mennesker på. For at forstå mennesker fra en anden kultur, er man nødt til at forstå, hvad det betyder, at mennesker har forskellige verdensbilleder. Definition af verdensbillede Den måde hvorpå jeg ser på verden, fra hvor jeg står (Ruth Wall) Det perspektiv vi ser verden med og grunden til, at vi handler, som vi gør (Tine Møberg) Isbjerget og træet Et verdensbillede er den måde man ser og fortolker verden. Det er dit personlige billede af, hvordan verden hænger sammen. Verdensbilledet fungerer som et par briller man tager på hver morgen og ser verden igennem. Derfor har verdensbilledet en afgørende effekt på, hvordan man tænker, træffer beslutninger og handler. Det er svært at møde mennesker fra en anden kultur fordi måden de ser verden på er anderledes. Deres billede af verden og hvordan tingene hænger sammen er anderledes. Side 6 af 49

8 Når man ser et isbjerg, er det kun 10% af isen man ser. De sidste 90% er skjult og man ved ikke, hvordan det ser ud eller er formet. Sådan er det også, når man bevæger sig ind i fremmed kultur. 10 % procent af kulturen kan man se og forstå umiddelbart, men der vil være handlemåder og kommunikation, som er uforståelige for den, der er fremmed i kulturen. For at forstå et menneske fra en fremmed kultur, er det ikke nok at lære deres sprog, man er også nødt til at lære deres kultur at kende. Man skal lære, hvad deres verdensbillede er for at forstå dem. Man kan beskrive kultur ved, at forestille sig et træ, hvor bladene er folks opførsel og den praksis man umiddelbart kan se. Grenene er sproget og de symboler og ritualer, der er kendte i denne kultur. Stammen er kulturens værdier. Rødderne er historien, som lige som værdier er med til at forme menneskene og kulturen. For at forstå et menneske fra en anden kultur, er det altså ikke nok at se på bladene (opførsel/praksis). Man er nødt til at kende sproget og symboler og ritualer i kulturen. Senere kan det blive muligt at forstå værdierne og til sidst at forstå historien. Først da er det muligt at blive i stand til at forstå deres verdensbillede. En måde at gøre dette på, er at få en god lokal ven, som man kan stole på og som kan forklare en, hvad der ikke umiddelbart er synligt (de skjulte 90%). Man kan tænke på denne person som en kulturel pingvin. En der kan dykke ned under overfladen, og se og Side 7 af 49

9 forstå de 90 % man ikke selv ser og forstår, og forklare hvordan tingene hænger sammen. Eksempel: Hvis du møder et nyt menneske og gerne vil hilse på vedkommende, så ville danskere give hånden. I andre kulturer kysser man hinanden på kinden eller bukker for hinanden. For nogle vil det være meget svært at række hånden frem og så blive kysset på kinden af et fremmed menneske. Når man oplever disse store forskelle i verdensbillederne kan man risikere at blive ramt af kulturchok. Side 8 af 49

10 Kulturchok Hvad vil det så sige at være ramt af kulturchok? I dette afsnit beskrives, hvad kulturchok er og hvilke stadier man går igennem, når man rammes af kulturchok. Definition af kulturchok: Kulturchok er når alle de retningslinjer vi lærte som børn ikke virker længere (P.Hibert) Kulturchok er den følelsen af forvirring og desorientering man får, når man flytter til et nyt miljø (K.Oberg) Kulturchok i fire stadier Kulturchokket skyldes sammenstødet mellem de dybtliggende kulturelle overbevisninger man selv har og den adfærd man møder i en ny kultur. En adfærd som kan være helt anderledes, end hvad man selv kender og forstår. Iflg. K. Oberg er der fire stadier som kulturchokket består af. 1. Fascination: Stadie 1 er fascinationen. Her oplever man nye lugte, lyde og f.eks. anderledes mad. Man føler sig som en turist. Alt er nyt og spændende, man har måske en guide til at hjælpe sig tilrette, og man er endnu ikke i reel kontakt med lokalbefolkningen. 2. Fjendtlighed: Side 9 af 49

11 Det næste stadie begynder, når man for alvor forholder sig til det nye miljø. Man er ikke i stand til at forstå, hvad der sker eller forudsige, hvad ens handling forårsager. Man kan opleve, at blive fjendtlig overfor den nye kultur og menneskene i kulturen. Dette er det mest kritiske tidspunkt i kulturchokket. 3. Humor. Dette tredje stadie bliver kaldt humor, fordi man nu begynder at kunne forstå lidt af, hvad der sker. Man oplever, at ting begynder at lykkes og oplever derfor større tilfredsstillelse og føler sig bedre tilpas. Man bliver bedre til sproget, og i stedet for at kritisere kulturen, kan man nu grine af sine egne fejl sammen med mennesker fra lokalbefolkningen. 4. Tilpasning. I fjerde stadie er man ved at tilpasse sig den nye kultur. Man kan stadig have episoder, hvor man fejler, men i det store hele, kan man nu tage de kulturelle forskelle mere afslappet. Man skal altså først forstå sit eget og værtslandets verdensbillede og gennemgå kulturchokket, før man begynder at føle sig hjemme i det nye land. Men sideløbende med dette, går man igennem overgangsprocessen, som ikke skyldes et andet verdensbillede eller ny kultur, men simpelthen skyldes, at man begynder et nyt kapitel i dit liv. Side 10 af 49

12 Overgang/transition For alle mennesker, og ikke bare missionærer eller Trekulturelle børn, er overgange en del af livet. F.eks. hvis man flytter til en anden by, når man flytter hjemmefra første gang i sit liv, når man bliver gift, når man får sit første barn osv. Trekulturelle børn oplever disse overgange oftere end andre, og samtidig flytter de til en anden kultur, med et andet verdensbillede og gennemgår et kulturchok. Derfor skal overgangsprocessen beskrives nærmere her, inden vi ser på, hvad der kendetegner et trekulturelt barn. I udgangspunktet består en overgang af følgende stadier. 1. Den etablerede fase 2. Opbrudsfasen 3. Overgangsfasen 4. Ankomstfasen 5. Nyetableringsfasen Se senere skema over faserne i transition. Den etablerede fase I denne fase er man etableret og tryg. Man føler sig hjemme og passer ind. Man er en integreret del af lokalsamfundet og deltager aktivt i fællesskabet. Folk kender en, ens omdømme, fortid, talenter interesser og man har et socialt netværk. I denne fase er man optaget af nutiden og ens nærmeste, og bekymrer sig ikke så meget om fremtiden. Side 11 af 49

13 Opbrudsfasen Opbrudsfasen begynder fra den dag beslutningen om forandring er taget. Man finder ud af, at man skal flytte, og inderst inde begynder man med det samme at forberede sig på det. Man begynder ubevidst at bryde op. Man begynder en følelsesmæssig løsrivelse, hvor man forliger sig med, at man ikke skal være en del af de sociale sammenhænge man er vant til. Konkret betyder det at man trækker sig ud af ansvarsområder og ikke starter nye projekter eller relationer op. Man begynder også at trække sig ud af nogle venskaber, for at beskytte sig selv mod afskeden, der kommer. Efterhånden som man selv begynder at trække sig fra opgaver og relationer, begynder andre også uvægerligt at ekskludere en. Man er der jo alligevel ikke så meget længere. På trods af at årsagen til at folk ikke længere inkluderer en i fremtidige arrangementer og lignende, kan man stadig føle sig afvist. Det er vigtigt at tage hånd om dette, så gode relationer ikke bliver ødelagt. Til sidst i opbrudsfasen er der mennesker man skal sige farvel til på en god måde, et hus der skal pakkes, måske en afskedsfest og meget andet. Når man ikke når det hele, er der mennesker man kommer til at skuffe, og det kan være årsag til skyldfølelse. Fordi opbrudsfasen ofte er langvarig har mange relationer forventninger til en, men ofte kan disse forventninger ikke indfries. Overgangsfasen Kernen i overgangsprocessen er selve overgangsfasen. Den begynder i det øjeblik man forlader et sted og den slutter ikke, Side 12 af 49

14 når man kommer frem, men først i det øjeblik man vælger, bevidst eller ubevidst, at falde til ro og blive en del af den nye kultur. Fasen er præget af et ord: KAOS! Alt forandres. For det første har man mistet venner og familie og den tryghed og stabilitet de giver, og man har endnu ikke nået at danne nye relationer. Følelsen af kaos gør også, at man bekymrer sig mere om helbred, økonomi, venskab og personlig tryghed end man plejer. En hovedpine kan pludselig give mistanke om en hjernesvulst, og et nys bliver til en alvorlig lungebetændelse. Forældre glemmer at tage sig tid til at lave noget sammen med børnene, og konflikter i familien og mellem søskende opstår pga. ubetydelige ting. Der opstår ofte også et stort tab af selvtillid, fordi det der før var enkelt nu er kompliceret. Den voksne føler sig som et barn, fordi man skal begynde forfra med sprog og kulturforståelse. Alle de sproglige og kulturelle fejl sætter ikke bare i forlegenhed, men gør at man kommer til at føle sig flov og dum. Overgangsfasen er en meget hård periode. Nutiden er svær og man længes efter fremtiden og ønsker og håber at livet på en eller anden måde skal blive normal igen. Ankomstfase I denne fase er livet ikke kun kaos længere. Men har bestemt sig for at tiden er inde til at blive en del af det nye samfund. Man skal bare finde ud af, hvordan man gør. Man føler sig stadig usikker og sårbar, og reelt bange for om andre vil acceptere en. Man tackler typisk denne frygt ved at overdrive egne karaktertræk i mødet med nye mennesker. Er man Side 13 af 49

15 normalt stille og genert, bliver man endnu mere indadvendt. Og er man normalt selskabelig og udadvendt, bliver man nu højrystet og anmassende. Resultatet bliver, at man bliver endnu mere irriteret på sig selv, og føler sig igen både dum og flov over sig selv. Nogle dage begynder det at gå lidt bedre, man forstår nogle få ting og bliver glad og opløftet, for dagen efter at blive stillet et simpelt spørgsmål, som man overhovedet ikke kan svare på. I egen kultur ville man nemt kunne byde ind med bidrag til relationerne, men her er det meget svært. Men ganske langsomt bliver der længere og længere tid mellem fejlene og flere små succesoplevelser opstår. I denne fase er det især vigtigt med en god vejleder. En der kan hjælpe med spørgsmål og som kan hjælpe til at forstå hvorfor det man gør og siger måske bliver opfattet forkert. Nyetableringsfasen Så skete det endeligt! Man kan se lys for enden af tunnelen. Selv om man nogle gange tvivlede på det nogen sinde ville ske. Man er blevet en del af fællesskabet. Man er ikke som de der er født ind i kulturen, men man føler et tilhørsforhold. Man har igen fået en plads i samfundet, man kender sine roller og føler sig tryg i kulturen. De andre i fællesskabet kender en og ser på en, som en del af fællesskabet. Man kan igen fokusere på nutiden i stedet for at længes efter fortiden eller fremtiden. Ovenstående er en beskrivelse af en normal overgangsproces. Man kan ikke undgå denne proces, men man er nødt til at vide og huske på, at det kaos og den forvirring en omstillingsproces Side 14 af 49

16 giver, er normalt og ikke vil vare evigt. Når man kender processen og kan tolke sine egne reaktioner i processen, kan man komme nogle af de sværeste prøvelser i forkøbet. Man kan tage sig tid til at være følelsesmæssigt med i, hvad der sker og dele det med andre. Børn gennemgår den samme overgangsproces som voksne. Som voksen kan det være svært at forstå det der sker med en i en så presset situation som en overgangsproces kan være, men for børn kan det være endnu sværere. Det er derfor vigtigt, at den voksne hjælper barnet til at sætte ord på de tanker og følelser der følger med, når man er i en overgangsproces. Side 15 af 49

17 Model af overgangsprocessen/transition SOCIAL POSITIO N SOCIAL STATUS PSYKOL OGISK OPLEVEL SE ETABLERET OPBRUD OVERGANG ANKOMST NYETABLERI NG Forpligtet Ansvarlig Lydhør Hører til Del af gruppen Har position Kendt Defineret rolle Har et ry Fortrolighed Bekræftet Tryg Distanceret Tilbagetrækning Løsner bånd Uengageret Afgiver roller Fejring Opmærksomhed Genkendelse Farvel Afslutninger Fornægtelse Afvisning Vrede Trist Skyld Sorg Kaos Isolation Selvcentreret Afhængig af andre Overdriver problemerne Statusløs Ukendt Mangel på struktur Ubrugelig viden Angst Usikker Tvetydig Forvirret Sorg over tab Vrede Humørsving ninger Drømme Overfladisk Observering Usikker på tillid Risikovillig Overdrevet opførsel Interesseret Fascineret Introduktion Usikkerhed Marginaler Ikke en del af historien Søgen efter mentor Forkert respons Sårbar Utryghed Frygt Fornærmes let Ambivalens Spænding Uansvarlighed Lettelse Forpligtet Involveret Overensstemmende adfærd Bekymring for andre Hører til Kendt Indsigt Position Rolle Fortrolighed Bekræftet Tryg Side 16 af 49

18 Det Trekulturelle barn Nu skal vi se nærmere på, hvad det vil sige at være et trekulturelt barn (herefter TKB). Grunden til man kalder det trekulturelt, er fordi det lever i en helt tredje kultur. Modellen herunder viser hvordan børnene fra den tredje kultur har rødder begge steder, men samtidig er splittet mellem dem. Som beskrevet i indledningen, kan to trekulturelle børn have mere tilfælles end et dansk barn der er opvokset i Danmark og et dansk barn der er opvokset i Afrika. De to trekulturelle børn har ikke nødvendigvis vokset op i den samme kultur og kommer ikke fra samme kultur. Men de har den tredje kultur tilfælles. De føler begge, at deres egen kultur er en blanding af flere kulturer. Hjem kultur Tredje kultur Værtskultur Side 17 af 49

19 Definition af et trekulturelt barn Et trekulturelt barn er en person, som har tilbragt en væsentlig del af sine udviklings år udenfor forældrenes kultur. Det trekulturelle barn har oparbejdet et forhold til alle kulturerne uden at have fuldstændig ejerskab af nogen af dem. Selv om dele af hver kultur bliver gjort til en del af det Trekulturelle barns livserfaring, vil følelsen af samhørighed nærmere ligge i forholdet til andre mennesker med lignende baggrund (David Pollock) Hvad er det, der kendetegner det trekulturelle barn? De næste afsnit tegner en profil af de mest karakteristiske kendetegn ved et TKB. Positive sider og udfordringer Udvidet verdensbillede kontra delt loyalitet En stor fordel ved at vokse op i forskellige kulturer er, at barnet får lov til at erfare forskelle i geografi, sprog, filosofi og politik. På den måde udvides deres billede af verden og de forstår derfor fra en tidlig alder, at der er flere måder, at se den samme ting på. Det kan til gengæld gøre TKB-eren forvirret, når det handler om komplekse ting som politik, nationalfølelse og værdier. Skal de f.eks. støtte politikken i hjemlandet, når de ved det er skadeligt for værtskulturen? De ønsker at være loyale og gøre det der er bedst både for værtslandet og hjemlandet. Når det ikke er muligt, føler de sig splittede, fordi de føler sig tvunget til at vælge det ene land frem for det andet. Side 18 af 49

20 Tredimensionelt verdensbillede kontra smertefuldt verdensbillede Ved at bo i forskellige kulturer lærer TKB-ere at opleve verden på en håndgribelig måde. TKB-ere har boet mange steder, kendt mange lugte, hørt mange lyde og været i mærkelige situationer. De vil derfor kunne forestille sig steder, bare ved at se billeder af det. Men sammen med denne udvidede forståelse af verden, kommer imidlertid også en smertefulde vished om, at der bag nyhedshistorierne befinder sig mennesker af kød og blod, ikke bare ansigter på en TV-skærm. TKB-ere har set børn der sulter, mødt mennesker, der er flygtet fra krig og undertrykkelse og er venner med børn, hvis forældre har været udsat for politiske kriser, naturkatastrofer og lignende. Tværkulturel berigelse kontra uvidenhed om hjemkulturen TKB-ere har ofte en følelse af ejerskab i og interesse for andre kulturer end hjemlandet. Hvis man har boet i forskellige lande, får man ofte en kærlighed til disse lande. TKB-ere møder børn fra mange forskellige lande og får også interesse for disse lande og forståelse for deres kultur. Udfordringen ved at tilegne sig tværkulturel kompetence ligger imidlertid i, at selv om TKB-ere ved mange fascinerende ting om andre kulturer, ved de måske meget lidt om deres egen. De kender ikke moden derhjemme og har ikke fulgt med i de trends Side 19 af 49

21 andre børn går op i. De vil ikke kunne referere til berømte fodboldspillere eller skuespillere eller den TV-serie som alle i hjemlandet kender og refererer til. Hvad de kan referere til fra deres barndom er ikke de andre børns fællesnævner. Personlige særtræk TKB-ere udvikler som regel en form for kulturel tilpasningsevne, som er et grundlæggende redskab de bruger for at overleve de mange skift mellem kulturer. TKB-ere bruger selv betegnelsen kamæleon for at beskrive, hvordan de efter at have tilbragt en smule tid med at observere kan skifte mellem sprog, omgangsform og kulturelle skikke, så de hurtigt kan blive en af mængden. Selv om det at være en kulturel kamæleon hjælper dem med at tilpasse sig blandt jævnaldrende i dagliglivet, vil TKBkamæleonen sjældent udvikle kulturel ligevægt noget sted. De bliver gode til at tilpasse sig, men man vil ofte kunne se, at de er udlændinge pga. udseende, hudfarve eller lignende. Et andet særtræk ved TKB-ere er, at de har mange forskellige venner med forskellig kulturel og etnisk baggrund og får derved evnen til at sætte pris på denne mangfoldighed. De forstår, at mennesker uanset baggrund er ligeværdige og de har lært at sætte pris på forskelligheden. TKB-ere, som bruger sine erfaringer på en god måde, lærer, at der altid er en årsag til folks opførsel, hvor mystisk den end virker og kan derfor være mere tålmodige i givne situationer. Side 20 af 49

22 Desværre er der også nogle som får flere fordomme i stedet for færre. Måske skyldes det at mange TKB-ere oftest har tilhørt elitegrupper, som f.eks. diplomater og forretningsfolk. Deres levestandard er normalt langt over gennemsnittet i værtslandet og deres livstil inkluderer tjenere, chauffører og lign. Hvis de så hører voksne tale nedsættende om værtslandet kan det medvirke til, at de kommer til at se ned på folk fra andre kulturer. Et tredje særtræk for TKB ere er, at de på grund af en flygtig livsstil i deres opvækst, føler, at livet må leves i nuet. De bliver meget impulsive for, hvis de skal nå at gøre det de planlægger, må det gøres med det samme. Ironisk nok er det samme årsag der gør, at andre TKB-ere har problemer med at lægge planer og glæde sig til ting. De har så mange gange oplevet at medvirke i skoleteater, være i elevrådet eller lign. og i næste nu finde ud af, at de nu skal flytte igen. Så hvorfor lægge planer, når jeg sikkert snart rejser? Nogle sætter disse oplevelser ind i en religiøs kontekst. En TKB-er kan tænke: Hvis Gud finder ud af, hvad jeg egentlig vil, tager han det fra mig. Så for at undgå at blive skuffet, nægter TKB eren at indrømme overfor sig selv, og i hvert fald heller ikke overfor andre eller Gud, hvad det er de egentlig har lyst til. De venter ofte til sidste øjeblik med at lægge planer, så de ikke risikerer at blive skuffet. Dette kan senere hen være en stor frustration for deres ægtefæller eller børn. Side 21 af 49

23 Praktiske færdigheder Tværkulturel kompetence TKB-ere udvikler ofte gode praktiske færdigheder i forbindelse med deres barndom. Ved at bo i forskellige kulturer udvikler de en tværkulturel kompetence, så de bliver i stand til ikke bare at skifte fra kniv og gaffel til pinde, men til at opfatte skjulte aspekter eller dybere lag af kulturen og bliver derved gode til at bygge bro mellem forskellige grupper af mennesker. Nogle gange kan TKB-ere fungere som bindeled og mæglere mellem grupper, som har stereotype fordomme overfor hinanden. Observation TKB-ere kan udvikle specielle færdigheder knyttet til observation, fordi deres grundlæggende menneskelige overlevelsesinstinkt har gjort, at de har været tvunget til at observere omgivelserne for senere at agere i dem. De lærer gennem til tider smertefulde erfaringer, at det lønner sig at observere, hvad der sker rundt omkring dem, og dernæst prøve at forstå, hvorfor tingene er som de er. De har set hvordan opførsel, som ikke lægges mærke til et sted, kan virke dybt fornærmende et andet sted. Det kunne være madvaner, hilsemetoder og omgangsformer. Gode sociale færdigheder Det at leve med konstante forandringer, som ofte er en del af TKB-livsstilen, gør at mange TKB-ere udvikler gode sociale færdigheder. De har udviklet en indre tryghed og stor selvsikkerhed. Selv om de ikke nødvendigvis er glade for Side 22 af 49

24 forandringerne, tror de på, at de kan takle dem. De håndterer opbrud godt, fordi de har lært af erfaring, at de er i stand til at skabe nye relationer og få gode venner, hvilket gør at de ved de kan falde til nye steder. Det giver dem en vished om, at de er i stand til at takle nye situationer på en god måde. Sprogforståelse Det at udvikle gode sprogfærdigheder er nok en af de mest anvendelige fordele ved en tværkulturel opvækst. Børn som lærer to eller flere sprog tidligt i livet, får en sprogforståelse, der gør dem i stand til at lære flere sprog, end dem der først begynder at lære et andet sprog som teenager eller voksen. Lærer barnet ikke blot det internationale sprog i landet, ofte engelsk, men også det lokale sprog vil disse sprogfærdigheder give dem en følelses af at høre hjemme i landet, som de bor i. Denne hjemme-følelse er vigtig og kan muligvis senere blive appliceret på fædrelandet, hvis barnet kommer tilbage og skal leve der. En ulempe kan til gengæld være, at de aldrig for alvor bliver gode til at stave på deres eget modersmål, fordi undervisningen i deres barndoms skole er foregået på et fremmed sprog. Rodløshed og rastløshed Det at være TKB-er har gjort, at jeg ser verden som mit hjem og at jeg har en tryghed i mødet med nye situationer og mennesker, specielt fra andre lande og kulturer. Det har også sine negative sider, fordi både amerikanere og udlændinge har problemer med Side 23 af 49

25 at forholde sig til mig eftersom jeg ikke er nogen typisk amerikaner! Det vanskeligste spørgsmål at svare på er stadig, hvor jeg kommer fra. Hvor mit hjem er? (Svar fra en spørgeskemaundersøgelse) Selv om den, der skriver dette har nydt godt af den tryghed en TKB-opvækst kan indeholde, berører vedkommende også to ting TKB-ere ofte har tilfælles. En dyb følelse af rodløshed og rastløshed. To spørgsmål som TKB-ere frygter, er: Hvor kommer du fra? og Hvor er dit hjem? Venskabsmønster Venskaber generelt går typisk igennem et bestemt mønster: 1. Overfladisk fase. Her møder man hinanden første gang og småsnakker f.eks. lidt om vejret. 2. Tryghedsfasen. Her lærer man hinanden lidt bedre at kende, snakker f.eks. om ferier eller andre oplevelser. 3. Bedømmelsesfase. Nu bliver man lidt mere personlig og snakker om politik, religion eller lign. Emner hvor man kan være uenige. 4. Følelsesmæssig fase. Man fortæller om, hvordan man ser på livet, sig selv og andre, om man er trist eller glad og hvorfor. 5. Udleverende fase. Man begynder at afsløre de inderste tanker og følelser med den anden. Man fortæller åbent og ærligt om drømme og nederlag. Denne sårbarhed fører til ægte nærhed og venskab. Side 24 af 49

26 TKB-ere er ofte hurtige til at knytte nye og dybe venskaber. De springer ofte de to første faser over. De har mange erfaringer i at starte nye venskaber, enten fordi de selv flytter ofte, eller fordi der ofte er stor udskiftning i det internationale miljø, hvor de vokser op, f.eks. på den internationale skole. De ved at, hvis de skal få nye venner, er de nødt til at springe ud i det, og begynde at dele deres liv med det andet menneske, inden det er væk igen. Så hvorfor spilde tiden med unødvendig smalltalk. Mange TKB-ere oplever, at politiske kriser, religiøse forskelle, sult og nød er en del af deres virkelighed og er derfor ikke svært for dem at tale om. De kan derfor have meget nære relationer til folk over hele verden, fordi de formår at dele vigtige ting med hinanden og fordi deres relationer er så tætte. De kan til gengæld få den opfattelse at andre mennesker er overfladiske, fordi det ikke er så ligetil for dem at tale om svære emner, med et menneske de ikke kender særlig godt. Noget der også kan være meget svært er, at de gentagne gange har oplevet, at deres bedste ven rejser og at de aldrig ser ham/hende igen. Det kan bevirke, at de stopper med at involvere sig i nye mennesker. Værre er det, hvis de negligerer smerten ved at miste deres bedste ven, og i stedet for at være ked af det fornægter denne smerte. Bliver der ikke taget hånd om dette kan det blive til uforløst sorg, som beskrives nedenstående. Side 25 af 49

27 En beskrivelse af TKB erens rastløse identitet TKB ern Sophia Morton beskriver i artiklen Let us possess one World hendes oplevelse af, hvem hun er og hvad det betyder for hende at være netop den hun er. Nogle gange tror jeg, at grundmuren i mit liv blev taget fra en kulturel støbeform før den havde nået at stivne. Den blev dernæst tvunget ned i andre støbeforme, en efter en, så jeg beholdt lidt af hver form, men med et sådan resultat, at jeg ikke passer helt ind nogen steder. Andre gange tænker jeg på mig selv, som den fisk vi fangede, da vi snorklede udenfor Mewaks kyst. Mit faktiske udseende skjuler sig i farverne uanset, hvilke omgivelser jeg befinder mig i. Jeg er en mester i, at gå ind i forskellige roller. Men har jeg min egen farve bortset fra den jeg tilpasser mig? Hvis jeg et øjeblik stopper med at spille, bliver jeg da gennemsigtig? Et andet billede kunne være: Hvis jeg skræller alle de roller væk jeg tager på mig, ville der så være noget at finde i midten? Er jeg når alt kommer til alt kun et løg kun summen af mine lag? Uforløst sorg Der var ingen begravelse. Ingen blomster. Ingen ceremoni. Der var ingen døde. Ingen gråd eller klageråb. Kun i mit hjerte. Side 26 af 49

28 Jeg kan ikke Men jeg gjorde det alligevel og ingen vidste at jeg ikke kunne. Jeg vil ikke Men ingen andre sagde de ikke ville. Så jeg skubbede panikken væk løftede op i kufferten og gik om bord på flyet. Der var ingen begravelse. (Digt af Alex Graham James) Den største udfordring for TKB-ere er at finde deres egen identitet. Den næststørste er uforløst sorg. Nogen undrer sig over dette, og tænker at TKB-ere har levet et spændende liv. Det er svært at finde ud af, hvorfor netop dette er så stort et problem for mange TKB-ere, men mange oplever netop sorg pga. af alt det de har fået, mennesker eller ting som de var glade for, men som de mistede igen. Det kan være lugten på markedet, lyden fra fuglene eller andre ting i hverdagen, som de ikke får igen, når de rejser. Ting som gav tryghed og var hverdag. Det kan også være sværere tab, som f.eks. aldrig at se deres bedste ven igen. Den samlede mængde af tab og adskillelser, som TKB-ere oplever i barndommen, er ofte meget større end andre oplever i hele deres liv. Alle tab, små eller store, anerkendte eller ej, udløser en sorgreaktion. Hvis ikke dette bliver håndteret kan den uforløste sorg blive ødelæggende for barnet. Side 27 af 49

29 Paradoksalt nok kan det for TKB-eren virke som om, at denne ved at vedkende sig tabet benægter noget af det gode denne har fået. Som, hvis man indrømmer, at det var trist at forlade bedsteforældrene i hjemlandet, så glæder man sig ikke til at komme tilbage til vennerne i den internationale skole. Eller hvis man siger, at det er vanskeligt at forlade det land man er vokset op i (værtslandet), så sætter man ikke pris på ens familie i hjemlandet, der glæder sig til at se en igen. TKB-eren må derfor håndtere svære følelsesmæssige kontraster, som ofte overses af forældrene og de nære omgivelser. Skjulte tab og uforløst sorg Mange af TKB-erens mere abstrakte tab kan ligge skjult og bliver derfor ikke anerkendt, og når de ikke bliver anerkendt, bliver sorgen uforløst. De skjulte tab kan være: - Tab af relation til familie og venner: De mennesker, der betyder mest i barnets liv, og som det må tage afsked med, og ikke se i lange perioder, og som derfor ikke på samme måde bliver en del af barnets opvækst. - Tab af virkelighed: Den virkelighed de kendte og forlod. Huset, klatretræet, kælkebakken osv. - Tab af social status: Det at andre kender en, ved hvem man er og hvad man kan, og hvad man kan bidrage med. - Tab af livsstil: At man før selv kunne gå til skole og over til legekammerater, men nu bliver man kørt af chauffør eller Side 28 af 49

30 fulgt af forældre, hvilket kan betyde dårlige rammer for social kontakt. - Tab af ejendele: Kæledyr, der ikke kan komme med. Legetøj, der ikke er plads til, hulen man selv har bygget i træet i haven eller lign. - Tab af kultur: Den kultur man kender og forstår, fordi man er vokset op i den. - Tab af systemidentitet: Man kender ikke skolestrukturen, sundhedssystemet mm. i det nye land. Forældrene gør heller ikke, så de kan ikke altid hjælpe. - Tab af den fremtid de ikke fik: De kom ikke med til at optræde i den musical de havde forberedt, for da var de rejst, de nåede ikke afslutningsfesten på skolen eller lign. De kommer ikke med på den sommerlejr, som de ældre søskende altid talte om. Ved ingen af de ovennævnte tab, er selve sorgen det største problem, men problemet er hvis sorgen ikke får udtryk. Hvis et menneske dør er der en begravelse, som skaber en rituel ramme, hvorved tabet anerkendes. Man får lov til at sørge og alle ved hvorfor man gør det. De tab som TKB-ere oplever, har ofte ikke nogen naturlig ramme at være i og hvis ikke forældre tillader barnet at sørge over tabet, bliver det en uforløst sorg. Forældres opgave er at skabe mulighed for at barnet kan tale om sorgen og evt. skabe et synligt udtryk for den. TKB-ere oplever oftest først som voksne, hvor betydningsfulde disse skjulte tab egentlig har været. Det kan f.eks. komme til udtryk ved, at man ser en film og Side 29 af 49

31 bliver meget ked af det, fordi et barn i filmen skal skifte skole og sige farvel til sine venner. Nogle TKB-ere føler ikke, at de har ret til at sørge. Hvis forældrene er udsendt som missionærer, er det jo noget vi skal fordi Gud vil det. Så føler barnet måske ikke det er tilladt at sørge. Uforløst sorg kan også skyldes manglende tid til at bearbejde tabet. Tiden inden man rejser kan være så fyldt af praktiske gøremål, at der ikke bliver tid til at standse op og mærke efter, hvor ondt det faktisk gør at skulle rejse. Trøst barnet Det er meget vigtigt, at man som forældre eller andre pårørende anerkender sorgen og trøster barnet. Trøst forandrer ikke selve situationen, og fjerner heller ikke smerten, men viser barnet at man holder af det. Trøst anerkender sorg og tillader sorgprocessen at finde sted. Desværre er det sådan, at forældre blander trøst med opmuntring i et forsøg på at hjælpe. I stedet for at anerkende sorgen, prøver forældre at opmuntre barnet ved at få dem til se på de lyse sider af situationen. Opmuntringer kunne være: Du får nye venner på den nye skole, vi køber et nyt dukkehus til dig, vi bygger en ny hule i den nye have, vi får besøg af farmor osv. Opmuntringer kan være ganske brugbare, men barnet kan stadig opleve sorg over de konkrete tab, at de f.eks. ikke kan lege i hulen med veninden længere. Side 30 af 49

32 Reaktioner på uforløst sorg Uforløst sorg vil altid komme til udtryk på en eller anden måde. Typiske reaktioner på uforløst sorg kan være: - Fornægtelse: Nogle nægter at indrømme, at det faktisk gjorde ondt at forlade familie og venner hver gang de flyttede et nyt sted hen. - Vrede: Den mest typiske reaktion er vrede. Det kan vise sig ved pludselig vrede og aggression over tilsyneladende små ting. - Depression: Hvis der ikke er nogen, der anerkender de svære følelser, bliver de vendt indad. Når de har været lukket inde for længe, risikerer man, at det udvikler sig til en depression. - Tilbagetrækning: Denne tilbagetrækning kan være et både bevidst eller ubevidst forsøg på at såre forældrene, for at have taget dem væk fra det sted de helst ville være. Det kan både være hjemlandet eller værtslandet. - Stedfortrædende sorg: En anden reaktion kan være den stedfortrædende sorg. Det kan f.eks. ses ved at TKB-ere græder voldsomt i lufthavnen, når de ser fremmede mennesker tage afsked med hinanden. Side 31 af 49

33 - Forsinket sorg: Nogle går gennem hele livet uden at kende eller bevidst føle nogen form for sorg, for så til deres store overraskelse at opdage at små hændelser senere udløser meget stærke reaktioner. Som når deres datters kanariefugl dør. Side 32 af 49

34 Et stærkt fundament Som beskrevet i ovenstående profil af TKB-ere, kan der være mange gode ting ved at vokse op i et andet land. Men det kan også give nogle ekstra udfordringer til et barn. Det bedste du kan gøre for et TKB, er at give det et stærkt fundament i livet, hvilket vi skal se på i det følgende. TKB-ere har deres rødder i forhold ikke i steder. Derfor er det af største betydning for deres trivsel og stabilitet, at de forhold, hvori de finder deres rødder, er næret. Forældrenes rolle Forholdet mellem mand og kone i hjemmet er grundlæggende. Børn ved, hvis mor og far elsker og respekterer hinanden. Begge forældre skal ikke kun elske deres børn, men også vide, hvordan de viser deres kærlighed til dem. De skal tilbringe kvalitetstid sammen med deres børn og vise børnene, at de er vigtige for dem. Børn har brug for bekræftelse. Det kan man gøre ved at anerkende deres styrker og svagheder og komplimentere dem i overensstemmelse hermed. Børnene skal hjælpes til at udvikle deres egne færdigheder og som i andre familier er det usundt at sammenligne søskende. En måde at bekræfte børn, er ved at give dem en stemme i beslutningsprocesser og spørge efter deres mening. Dette kan gøres ved ugentlig at afholde familiemøder, hvor børnenes stemmer tages med på råd i forhold til store og små emner, og hvor alle får mulighed for at fortælle, Side 33 af 49

35 hvordan man har det. Det er vigtigt med konsekvens i opdragelsen også selvom familien er på farten og skifter bopæl. Det vigtigste for børn er at vide, hvor grænserne går og selvom det kræver mere omtanke kan de opretholdes, når familien er af sted. Har familien en regel om at hele familien skal blive siddende til middagen er overstået, så kan det opretholdes både på Mc Donalds, i lufthavnen og når bedsteforældrene er på besøg. Rammer og konsekvens er vigtigt, men det er også vigtigt at give børnene ansvar for nogle ting, som de selv kan løse og fortsætte med. God kommunikation mellem far og mor, forældre og børn og søster og bror er meget vigtigt. Det kan ske med aktiv lytning, at opmuntre børn som individuelle personer og være ærlig overfor børnene om egne følelser. Selvom forældre kan blive såret i mødet med børnene er det afgørende, at de kan tilgive og glemme, hvad der er sket. Forældrene har ofte også brug for børnenes tilgivelse, fordi pressede situationer ofte kan opstå, når man er på farten. Så er det vigtigt at forældrene tager initiativ til at tale om situationerne. Side 34 af 49

36 Balance mellem arbejde og have tid med familien er vigtig. Især fædre er nødt til at være opmærksom på faren for, at de måske ikke giver nok opmærksomhed til børnene. Missionærer ved at mange har investeret i deres udsendelse og dette kan give en stor grad af ansvarsfølelse, men denne må ikke omsættes i at børnene tilsidesættes. If God has called us to do both parenting and ministry then he gives us the grace to do both well. Not family versus ministry, but family in ministry David Pollock Side 35 af 49

37 At komme Hjem Der følger rigtig mange udfordringer med, når man flytter til et nyt land. Ens verdensbillede forandres og selv forandrer man sig på mange måder. Når tiden i udlandet er ovre og man skal rejse tilbage til det land man kom fra, så dukker der nye udfordringer op. Man skal igennem endnu en overgangsproces. Man har fået et nyt verdensbillede og vil igen opleve kulturchokket, når man vender tilbage til sig eget land. TKB-ere står over for udfordringer udover, at de er i en kulturel overgang. De oplever sorgen over at miste en verden, de er kommet til at elske. De mærker ubehaget ved at være ude af kulturel balance igen og de må kæmpe for at finde en følelse af at høre til det nye sted med nye mennesker. Identitets udfordringer Nedenstående model viser noget om de identitetsproblemer man kan få, både når man er rejst til en ny kultur og når man er kommet tilbage i sit hjemland. 1. Udlænding Ser anderledes ud Tænker anderledes 2. Adopteret Ser anderledes ud Tænker ens 3 Usynlig indvandrer Ser ens ud Tænker anderledes 4 Spejl Ser ens ud Tænker ens Side 36 af 49

38 Forklaring af modellen: Felt 1: Typisk situation for TKB-ere, der lige er flyttet til en ny kultur. Hudfarven er anderledes og man tænker helt anderledes fordi man har et andet verdenssyn. Felt 2: Mens TKB-ere kan føle sig hjemme i værtskulturen, kan andre behandle dem som udlændinge. Ens hudfarve er stadig anderledes, men man har måske boet så længe i landet at man kender og forstår kulturen så godt, at man tænker på samme måde. Felt 3: TKB-ere der lige er kommet tilbage til deres hjem kultur: Folk omkring dem formoder, at de er de samme som dem selv, man har samme hudfarve, og ifølge sit pas samme nationalitet. Men man tænker måske anerledes, fordi man ikke længere har samme verdenssyn. Man tænker stadig på samme måde som dem fra det land man lige har boet i. Felt 4: Et barn der har boet i deres hjemkultur altid, eller en TKBer der har boet så længe i et andet land, at de har adopteret de dybere niveauer af denne kultur. Ingen ville vide, at de ikke er statsborgere, medmindre de viser deres pas. Forventninger til TKB-ere og folk i hjemkulturen Efter den første varme velkomst begynder uventede forskelle at dukke op. TKB-eren formodes at være i "spejlboksen" (felt 4 i ovenstående model). I virkeligheden er de en usynlig Side 37 af 49

39 indvandrer. Dette kan medføre misforståelser for både TKB-eren og de nære omgivelser og TKB-eren kan opleve ikke at kunne lide deres hjemkultur. De troede de var en del af den kultur de kom hjem til, men føler sig slet ikke hjemme. Familien derhjemme forstår ikke, hvad der sker, for de ser ikke at TKB-eren ikke længere er den samme. Der er altså mange udfordringer ved at rejse til et andet land, falde til der og så skulle rejse hjem igen. Men der er mange ting man kan gøre for at hjælpe TKB-ere i denne proces. Det skal vi se på i næste afsnit. Side 38 af 49

40 Hvad kan pa rørende gøre Hvad gør man når ens barn, barnebarn, nevø, niece eller gode venners børn pludseligt er blevet trekulturelle? Dette afsnit er skrevet ud fra både forskellige bøger og artikler, men størstedelen er lavet på baggrund af samtaler med missionærbørn og forældre til missionærbørn. Nedenstående indeholder idéer fra disse til, hvad man som forældre og som pårørende til TKB-ere kan gøre, for at hjælpe og forstå dem og på den måde blive ved med at være en vigtig del af deres liv også i det som er svært. Dette gælder både mens de er af sted, når de er på hjemmeophold og når de kommer tilbage til deres hjemland igen. Den grundlæggende nøgle til at hjælpe TKB-ere med at finde vej er først at forstå, hvad de går igennem. Det har de forrige afsnit givet en beskrivelse af, men det er også vigtigt som pårørende aktivt at tage del i deres liv mens de er af sted. Dette afsnit vil være delt op i, hvad man kan gøre for at hjælpe TKB-ere, når de er i værtslandet, når de er på hjemmeophold og når de vender hjem igen. Nogle af tingene er det forældrene der må gøre, andre ting er oplagte for bedsteforældre, onkler og tanter mm. Side 39 af 49

41 Når TKB-erne er i værtslandet. For pårørende - Bevar de gode relationer til hele familien. Skriv breve eller e- mail. Det kan være godt nogle gange at skrive til det enkelte barn i stedet for altid at skrive til hele familien. - Tal sammen på Skype. Vær interesseret i hvad barnet oplever uden fordomme. Fortæl om hvad der sker derhjemme også selv om det nogle gange kan virke banalt. o Med små børn kan man f.eks. have en bamse, der altid er med, når man snakker sammen, man kan lege gemmeleg eller andet, som skaber relation henover den lange afstand. Man kan også man lave et kodesprog f.eks. en speciel hilsen eller andet sjovt som skaber relationen. Når man senere møder bedstefaren for første gang i lufthavnen vil denne hilsen kunne gentages, hvorved det er nemt at bygge videre på relationen. o Man kan også gå en tur med sit skype-kamera og vise den nye bil man lige har fået eller vise haven, så man kan se ændringer i årstiden, som f.eks. snevejr. Det hjælper også børnene til at huske deres hjemland. - Er der mulighed for det så besøg børnene i deres nye land. Det er den bedste måde at forstå deres liv på og vil betyde meget i jeres fremtidige relation. - Gode relationer i menigheden kan blive reservebedsteforældre eller reserve onkler og tanter. Føl ikke Side 40 af 49

42 at I bliver erstattet, men glæd jer over, at barnet har nogle andre mennesker i deres liv, der kan udfylde den vigtig rolle i udfylder, når de er i hjemlandet. - Hvis barnet har måttet efterlade noget hjemme, f.eks. deres hund eller kanin. Så send billeder af det, fortæl gode oplevelser og ting man har lavet med det. - Hvis man ved noget de er meget glade for, f.eks. en bestemt type lakrids, et Anders And blad eller andre ting man kun kan få i hjemlandet. Så send det til dem en gang i mellem. - Send udklip af store begivenheder i hjemlandet, et royalt bryllup, hvis landsholdet vinder VM, gode eller sjove artikler fra avisen som børnene kan identificere sig med, eller artikler af emner, der på det tidspunkt fylder medierne i landet. Det giver mulighed for at følge med i hvad der sker i hjemlandet. Husk at bede for dem! For forældre - Vigtigt som forældre er, at man bevarer traditioner og fejre højtider og mærkedage. Man kan godt fejre at det er bedstemors fødselsdag selv om man ikke er sammen som man plejer. Husk også at skabe helt nye traditioner og minder mens man er i værtslandet. Disse kan blive vigtige, når man kommer hjem igen. Side 41 af 49

43 - Gem udklip eller billeder fra hjemlandet og hæng dem på en væg i værtslandet, for på den måde at få del i ens egen kultur. Når man forlader landet har man fået nogle minder om hvad der skete i hjemlandet mens man var væk. Når TKB-erne er på hjemmeophold: For pårørende - Inden et hjemmeophold kan det være godt at sende billeder af steder man vil besøge med barnet og beskrive ting man gerne vil lave. Giv dem noget at glæde sig til, så det bliver spændende for barnet at komme hjem, og ikke skræmmende. - Husk at det kan være svært for små børn, når de ser pårørende første gang efter en lang periode i værtslandet. Selv om børnene kender familie og venner i hjemlandet, er det ikke sikkert de har lyst til kys og kram. Se på hvad de signalerer. Vær tålmodige. - Skab nogle traditioner sammen med barnet, når det er på hjemmeophold. Tag på de samme udflugter og besøg de samme steder med børnene, når de er hjemme. De pårørende bliver dermed symbolet på Danmark (eller hjemlandet) for dem, og dermed bliver Danmark et godt sted at være. Lav evt. nogle ting der er typisk i hjemlandet, så de ved, hvad der er typisk for landet og så de kan være stolte af deres land. Stå gerne klar i lufthavnen til at tage imod, medbring flag eller lignende. Side 42 af 49

44 - Når barnet er på besøg, så sørg evt. for at have noget der er det samme og som altid er der. F.eks. en gynge i bedsteforældrenes have, en bamse, der altid sidder i den seng man sover i, når man besøger bedsteforældrene. Disse små ting skaber tryghed og minder for barnet. - Vis at du interesserer dig for, hvad barnet oplever. Bed om at se billeder fra hverdagen og hør dem f.eks. fortælle om skolen. Hvis du interesserer dig for dem vil de også interessere sig for dig. - Gå ikke automatisk ud fra, at det der er logisk for dig, vil være logisk for dem (de ved måske ikke, at man nogle steder kan drikke vand direkte fra hanen, at man kan spise rå grøntsager mm) - Hjemmeophold er typisk en ferie for børnene, og hjem er det land, hvor de nu bor. Bliv ikke ked af, at de kalder værtslandet for hjem. - Respektér at familien måske ikke er til rådighed hele tiden under hjemmeopholdet, men også har brug for alene tid. For forældre - Det kan være godt at komme tilbage til det samme sted hver gang man er på hjemmeophold. Bo gerne tæt på bedsteforældrene, så man kan være meget sammen med dem. Side 43 af 49

45 - Det er vigtigt, at man på hjemmeopholdet laver noget alene som familie. Det er hårdt at være på besøg og være sammen med andre mennesker hele tiden. - Det kan være hårdt at være på hjemmeophold og det kan være en tid med mange opgaver (tandlægebesøg, vaccinationer, økonomi, skat, etc). Et godt råd er at afslutte hjemmeopholdet med en ferie alene som familie. Det er ikke dumt at tage til et andet land og ligge på stranden og turen dertil kan være billig, når man alligevel er på vej imod værtslandet. Når TKB eren vender hjem For de pårørende - Forstå at selv om TKB-ere er glade for at se de pårørende, så er de stadig kede af det, de har sagt farvel til. Giv dem tid og plads til at sørge. Vær ikke overraskede, hvis dette tager lang tid. Husk samtidig at behandle dem på samme måde, som du behandler resten af familien. TKB-ere er jo gode til at observere, så de lægger mærke til det, hvis de selv får særbehandling. Glæd dig over det, der glæder dem. - Pårørende må acceptere at børnene ikke længere er 100% samme nationalitet som dem selv. Værdsæt dem for det de er, og husk på at deres tid i værtslandet er en vigtig del af dem og ikke noget der er langt væk. Tal med dem om landet, spørg om hvad de husker og tænker på. De vil have lyst til at snakke om det, også lang tid efter de er kommet hjem. Husk på at Side 44 af 49

46 hjemlandet måske ikke længere føles som hjem for dem. Når de taler om hjem, taler de måske om det land de boede i før. - Prøv at forstå, hvad de er interesserede i, også selv om det er anerledes end det andre børn interesserer sig for. - Man kan evt. også læse bøger om Trekulturelle børn, se litteraturlisten. Man kan tale med Trekulturelle børn, hvis man kender nogle og spørge til deres erfaringer. For forældre - Når man kommer hjem igen, kan børnene måske tænke: o "Hvis jeg tillader mig selv at kunne lide det her, kan det betyde, at jeg ikke rigtig kan lide det sted jeg voksede op" o "hvis jeg indretter mig og kommer til at passe ind, kan jeg miste mine gode minder og vilje til at vende tilbage til det sted, hvor jeg voksede op o "Hvis jeg giver slip på det sted, hvor jeg voksede op, vil jeg miste en vigtig del af mig selv som at miste min identitet. Hjælp børnene til at vide, at det er tilladt at nyde gode ting i hjemkulturen. - Børnene er nødt til at gøre en indsats for at forstå den livserfaring og acceptere det verdensbillede deres jævnaldrende har. Det kan være en god idé at introducere Side 45 af 49

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn. Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Forældre Loungen Juli 2015

Forældre Loungen Juli 2015 Forældre Loungen Juli 2015 De fleste af os ar et meget hektisk liv med mange ansvarsområder: børn, arbejde, familie, venner og andre aktiviteter. Det kræver en konstant udadrettet opmærksomhed, og derfor

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Børn og Pligter (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Pligter er vigtige for dit barn Opdragelse et ord der sætter mange tanker i gang, både negative og positive.

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Møder med pårørende i SORG

Møder med pårørende i SORG Møder med pårørende i SORG Foreningen af Danske Kirkegårdsledere 25. februar 2015 Psykolog Jacob Mosgaard www.jacobmosgaard.dk Dagsorden Hvad er sorg? 1) Problem eller livsvilkår? 2) Fra traditionelle

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Barnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must.

Barnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must. Vi er som pædagoger den professionelle i mødet med børn/forældre i sorg. Vi er derfor til stede omkring den, som Musehullet har mistet, er en slags garanti for, Side at livet 1 trods alt går 29-03- videre.

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Børn som pårørende Kræftens Bekæmpelse OmSorg

Børn som pårørende Kræftens Bekæmpelse OmSorg Børn som pårørende Kræftens Bekæmpelse: Hjemmesiden: Fagfolk =>køb i netbutikken =>information =>omsorg Her ligger masser af små bøger og pjecer OmSorg: Arbejder for at støtte voksne til at kunne hjælpe

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Det er tid at tage hjem til Danmark igen.

Det er tid at tage hjem til Danmark igen. Det er tid at tage hjem til Danmark igen. Indledning Du sidder på "dit" værelse. Det er i hvert fald det værelse, du kalder dit. Efter adskillige måneder har du vænnet dig til din værtskultur. Du føler

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Guide. Sådan får du et godt liv efter. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix

Guide. Sådan får du et godt liv efter. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 19 sider Sådan får du et godt liv efter skilsmissen Sådan får du et godt liv efter skilsmissen INDHOLD: 60 procent får det bedre

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg

Læs mere

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010)

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010) . OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole (Februar 2010) Indhold Indledning... side 3 Omsorgsgruppe... side 3 Kriser opstået uden for skoletiden... side 3 Om sorg og

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere