Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet."

Transkript

1 Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan udvikle kraftige rødder og krone i alle retninger. Det medfører at træet kan tåle at "stå alene". Social stabilitet skabes i bevoksninger hvor træerne støtter hinanden fysisk og giver gensidig læ for hinanden, og hvor den sociale struktur ikke forstyrres. Hugstindgreb styrker enkelttræ-stabiliteten og forringer i en periode den sociale stabilitet. De følgende karakteristika findes i træer med ekstrem høj enkelttræstabilitet se også figur 1 og 2: 1. Grøn levende krone næsten helt til jorden. 2. Tyk stamme i bunden af træet. 3. Meget stærk afsmalning i stammen dvs. stammen er kort og tyk og ofte knortet i bunden. 4. Lav træhøjde i forhold til stammens tykkelse (meget lavt h/d-forhold). 5. Bred krone, tykke grene og grove knaster. Figur 1. Et fritstående solitært træ med ekstrem høj enkelttræ-stabilitet Figur 2. Skitsering af træarkitektur i solitært træ og i socialt prægede skovtræer En bevoksnings stormstabilitet består af summen af træernes enkelttræ-stabilitet samt af bevoksningens sociale stabilitet. Artiklen forklarer, hvordan man iagttager og vurderer disse to stabilitetsbegreber og hvilke mekanismer, som ligger bag begge begreber. Hvis man bliver i stand til at diagnosticere enkelttræ-stabilitet og social stabilitet, vil man kunne vurdere en bevoksnings stormstabilitet. Enkelttræ-stabilitet Høj enkelttræ-stabilitet Den ultimative enkelttræ-stabilitet finder vi i solitære træer i det åbne landskab, i parker og i haver. Solitære træer har ingen social stabilitet (fordi de er ikke omgivet af andre træer). De solitære træer tilpasser deres arkitektur gennem et helt livs voldsom vindpåvirkning. Figur 3. Stormfaldsrand i en aldrig tynding bevoksning med lav enkelttræ-stabilitet og høj social stabilitet. 136 SKOVEN

2 Figur 4. Skitse af kroneprocenter ved forskellige bevoksningstæthed. 6. Kraftige rodudløb på den nedre del af stammen. Rødderne vokser op af jorden tæt på træet. 7. En meget stor rodmasse i forhold til stammen og kronen (meget højt rod/top-forhold). Dårlig enkelttræ-stabilitet Omvendt er det ligeså vigtigt at kunne diagnosticere træer med ekstrem dårlig enkelttræ-stabilitet. De kendetegnes ved følgende (figur 2 og 3): 1. En meget lille og smal krone, som er løftet højt over jorden. Det Figur 6. Model til vurdering af enkelttræ-stabiliteten. meste af stammen er enten uden grene eller med døde grene. 2. Stor træhøjde og en slank og tyndere stamme (højt h/d-forhold). 3. En meget lille afsmalning på stammen. 4. Tynde grene med kort levetid. 5. Kun meget korte rodudløb på stammen og rødderne forsvinder ned i jorden tæt på træet. 6. En meget lille rodmasse i forhold til stammen og derfor et lavt rod/ top-forhold. Figur 5. Et træ med stor planteafstand får grove grene nederst på stammen. Et tegn på højt rod/top-forhold. Skovtræer De fleste tegn på høj enkelttræstabilitet kan man let iagttage med det blotte øje dog især på ægte solitærtræer. I skovbevoksninger er egenskaberne ved enkelttræ-stabilitet vanskeligere at iagttage, hvis man ikke er trænet. Eftersom træerne står tæt i skov, løfter den levende krone sig fra jorden i skovtræer, og grenene bliver sjældent så tykke som hos solitære træer. I skovtræer bruger man først kroneprocenten som indikator for enkelttræ-stabiliteten. Kroneprocenten er længden af kronen i procent af træhøjden (figur 4). Små forskelle i kroneprocent medfører temmelig store forskelle i enkelttræ-stabilitet, og man må derfor se godt efter. Supplerende information om enkelttræ-stabilitet får man fra tykkelsen af de levende eller døde grene på de nederste 5 meter af stammen. Tykkelsen af de nedre grene er en ret sikker indikator på planteafstanden. Hvis planteafstanden har været stor (2 meter eller mere) ser man grove grene/knaster i bunden af stammen (>20 mm), og dette styrker i høj grad træets enkelttræ-stabilitet (figur 5). Hvis de nedre grene/knaster er tynde, tyder det på en lille planteafstand, og det er dårligt for den lang- SKOVEN

3 Figur 7. Et lukket kronetag giver meget høj social stabilitet. Figur 8. Et åbent kronetag giver reduktion i social stabilitet. sigtede stormstabilitet. Røddernes mulighed for at udvikle sig dybt i jordbunden spiller også en vis rolle, således at en maksimal roddybde på under cm er stærkt begrænsende på enkelttræ-stabiliteten. På basis af kroneprocent og grentykkelse kan man give en samlet vurdering af enkelttræ-stabiliteten, se figur 6. Figuren kan ses som et redskab til vurdering af enkelttræ-stabiliteten i en skovbevoksning. Jordens dybgrundethed kan trække op eller ned. Skabelse af enkelttræ-stabilitet Afslutningsvis er det nyttigt at forstå, hvordan høj eller lav enkelttræ-stabilitet skabes i praksis. Enkelttræ-stabiliteten bestemmes i meget høj grad af planteafstanden og af den førte hugststyrke (se også næste artikel). A. Jo større planteafstand, jo dybere trækroner og jo mere rodmasse. Mens virkningen af planteafstand på kroneprocenten forsvinder efter få årtier, så er der en vedvarende og stor positiv effekt på rodmasse og forankring fra stor planteafstand, som varer ved gennem hele omdriften (se forfatterens doktorafhandling). I træer ældre end 20 år er det med andre ord primært på grentykkelsen på det nedre stammestykke, at man kan tolke denne positive effekt. B. Jo stærkere hugststyrke, jo færre træer per hektar og jo mere åbnes kronetaget. Derigennem rammes træerne hårdere af vinden. Der udvikles dybere trækroner, stærkere støtterødder og stærkere forankring p.g.a. tilpasning til mere vind. Social stabilitet Bevoksningens sociale stabilitet opstår fra nabo-effekter i bevoksningen. Den sociale stabilitet udgøres ikke kun af den fysiske kontakt mellem trækroner. Social stabilitet består også af gensidig lævirkning samt af stabilitet i den sociale struktur og træernes tilpasning til vind. Dette forklares nærmere: Fysisk støttevirkning i kronetaget. Kronetagets slutning og kronekontakten mellem nabotræer er meget vigtig. Ved høj social stabilitet står træerne skulder ved skulder. De støtter hinanden når de svinger i vinden, og derved formindskes træernes svingninger i stormvejr (figur 7). Denne effekt er særlig stærk i utyndede og svagt huggede bevoksninger (A- og B-grad) og mister stort set effekt i stærkt huggede bevoksninger. Gensidig lævirkning i kronetaget. Den anden effekt, som kan være vanskelig at skelne fra den fysiske støttevirkning, er gensidig lægivning. Jo tættere trækronerne står, jo mere fordeles energien i et vindstød på flere træer. Det vil sige at flere træer kollektivt neutraliserer en given vind-energi. Figur 7 viser et meget lukket kronetag, hvor både støtte- og lævirkning er meget store. Figur 8 viser et mere åbent kronetag, hvor den fysiske nabostøtte er meget lille, men der er stadig gensidig lævirkning. Denne effekt er særlig stærk i bevoksninger med højt stamtal (A- og B-grad), men er også vigtig ved lavere stamtal. Stabilitet i individets tilpasning til vind med et givet naboskab. En vigtig faktor er også træernes (biomekaniske) tilpasning til den specielle vindstruktur og vindbelastning, som defineres af den sociale struktur. Hvert enkelt træ fordeler tilvæksten til sine støtterødder alt efter nabotræernes størrelse og placering p.g.a. nabotræernes lævirkning og fysiske støtte. Især hvis et nabotræ er større og står tæt på, sker der en meget svag tilpasning i træets støtterødder i retningen mod og modsat dette nabotræ. Figur 9 A viser hvordan et træs støtterødder udvikler sig svagt i retningen mod et større nabotræ, fordi træsvingninger stærkt formindskes i denne og i modsat retning. Figur 9 B viser, hvordan en tynding af nabotræet pludselig medfører stærkere svingninger og en voldsom ændring i fordelingen af vind-stress i rodsystemet. Figur 10 viser hvordan de tidligere svagt udviklede rødder efter et hugstindgreb pludselig skal vokse voldsomt for at tilpasse sig den nye vind- og belastningsstruktur rundt om træet. I årene efter tyndingshugst vil træet være særlig følsom overfor stormskader. Betydning af hugstindgreb Disse mekanismers betydning i praksis kan udledes i to forhold: 1. Hugstgrad: Alle mekanismer har åbenlys kun større betydning i sluttede bevoksninger, hvor træernes naboskab spiller en rolle. Hvis man bevæger sig helt ud i ekstremt stærke hugststyrker som læbæltehugsten spiller den sociale stabilitet næsten ingen rolle. Omvendt har de nævnte mekanismer maksimal effekt i tyndingsfrie 138 SKOVEN

4 Figur 10. Tykkelsesvæksten i en støtterod kan øges meget kraftigt, hvis roden pludselig bliver udsat for øget bøje-stress (biomekanisk tilpasning). Figur 9 A. et stort nabotræ begrænser træsvingningerne i nabotræets retning. Dette giver mindre bøje-stress og svage støtterødder i denne og modsat retning. Figur 9 B. Hvis et nabotræ fældes, forøges træsvingningerne stærkt i dets retning. Det giver pludselig og voldsomt øget stress i rødderne i denne og i modsat retning. Figur 11. Model til vurdering af social stabilitet eksempel med en midaldrende bevoksning med moderat tynding. bevoksninger og stor betydning i svagt huggede bevoksninger. Social stabilitet spiller stadig en markant rolle i hårdt huggede, men sluttede bevoksninger (D-grad), om end i aftagende grad i forhold til de svagere hugstgrader. 2. Dernæst er det klart at den sociale stabilitet er højest, når bevoksningen får lov at stå uforstyrret. En tyndingshugst nedsætter den sociale stabilitet meget voldsomt umiddelbart efter tyndingen. Der sker en alvorlig forringelse af både den fysiske støttevirkning, lævirkning fra naboer samt rodsystemernes resistens overfor nabobestemte vindbelastninger. I årene efter hugsten genopbygges den sociale stabilitet. Det sker i takt med at trækronerne vokser både i højden og i bredden (kronetaget lukker) og i takt med at der dannes reaktionsved i de støtterødder, som blev ekstra stærkt udsat for vindstress efter hugsten (figur 10). Disse forhold drøftes mere i detaljer i næste artikel. Den sociale stabilitet afhænger åbenlyst af kronetagets slutning. Jo stærkere hugstgrad, jo mere åbent er kronetaget altså falder den sociale stabilitet med hugstgraden. Man kan også udlede at den sociale stabilitet stiger jo flere år, der er gået siden sidste tyndingsindgreb. Hvis vi igen bruger kroneprocenten som indikation for den hidtil førte hugststyrke, kan begge disse tendenser udtrykkes i figur 11. Denne figur viser de skønnede værdier for en nåletræsbevoksning SKOVEN

5 ved højde på cirka 18 meter og et tyndingsindgreb svarende til cirka 35% af stående masse. Figuren viser, at den sociale stabilitet får stigende styrke, jo mere træerne er præget af en snæver social struktur (dvs. lave kroneprocenter) samt at den sociale stabilitet falder voldsomt i årene lige efter en tynding. Jo yngre bevoksning og jo svagere tyndingsindgreb, jo hurtigere gendannes den sociale stabilitet efter hugst. I figur 11 betyder det at kurven bliver fladere i forhold til antal år siden sidste tynding. Omvendt: jo ældre bevoksning og jo hårdere hugst, jo flere år tager det at gendanne den sociale stabilitet. Disse effekter behandles mere indgående i en artikel om beregning af stormstabilitet i Skoven 4/14. For at vurdere en bevoksnings sociale stabilitet i praksis, må man altså vurdere det antal år, som er gået siden sidste hugst, ligesom man må vurdere hugstindgrebets styrke. Dette er ikke altid lige let især når der er gået mange år efter hugst fordi stubbene overvokses med mos, og nedbrydningen afhænger af fugtigheden. Hvis det er muligt, er det bedste naturligvis at slå op i bevoksningens hugstjournal. Men i mangel af konkret viden må man vurdere de nyeste stubbes alder og antal i forhold til bevoksningen. Man kan også få et indtryk af den sociale stabilitet ved at betragte kronetagets slutningsgrad. Maskinskovning, rådgivning og køb af nåletræ Vedskov Træsalg og Skovservice Entreprenørarbejde tilbydes: Maskinskovning: Udkørsel: Kvas rydning: Oprilning til plantning: Rod- og grenknusning el Knusning af juletræer: Knusning af rabatter: Plantning: Plantehuller: Sprøjtning: Flishugger: Fældebunkelægning: Reperation af vej: Køb og salg af nåletræ: Langtømmer Korttømmer Emballagetræ Kassetræ Brænde også af løvtræ Cellolusetræ Flis Konklusion Som det også antydes i figur 4 baseres en bevoksnings stabilitet mest på enkelttræ-stabilitet ved stærke hugstgrader og mest på social stabilitet ved svage hugstgrader. Men indenfor det almindelige hugstspektrum, som anvendes i Danmark, spiller begge mekanismer en betydende rolle. Artiklen giver to konkrete værktøjer. Figur 6 kan anvendes til at vurdere den gennemsnitlige enkelttræ-stabilitet i en bevoksning. Figur 11 kan bruges til at vurdere den sociale stabilitet. De to stabilitetsbegreber bør vægtes lige og supplerer hinanden additivt. En mere matematisk anvendelse bliver præsenteret i artiklen om beregning af stormstabilitet. Det kræver nogen skovdyrkningsmæssig erfaring at bruge disse værktøjer især vil der altid være nogen usikkerhed omkring bestemmelse af stubbenes alder ud fra graden af overvoksning og forrådnelse. Men værktøjerne har en styrke i, at brugeren bliver bedre og bedre til at læse træernes og bevoksningens vigtige stabilitetsfaktorer KLØVNING Få mere ud af kævlerne til brænde. Kløvning af stammer i op til Ø 95 cm og 3 mtr's. længde Strandgaard Kløvning stk. Timberjack og Silvatec i alle størrelser 12 stk. Timberjack og Silvatec/ Logset i alle størrelser Gummiged med kvasgrab Gummiged med opriller Ahwi UZM 700 med 365 hk traktor Kranmonteret 120 cm knuser Maskinelt eller manuelt Bor Tågesprøjtning Brucks på udkørsel 75 cm Selvkørende Silvatec 35 cm 2 stk. Silvatec 886 Gravemaskine Specialeffekter: Flagstænger Pæle og rafter Lærk og dfouglas Troldhede træ Bygningstømmer til byggeri PEFC godkent St. Hjølund Savværk: Alt i bygningstømmer og byggematerialer Planter sælges i alle størrelser og sorter til derdelagtige priser. Brænde sælges i 3 m stykker eller savet og flækket. Skovfogedrådgivning tilbydes. Høje priser gives - Kvalitet i højsædet. Skoventreprenør Peter Laursen / / St. Hjølund Savværk Jens Peter Skovfoged Fax Kontor Vedskovvej 6, 8883 Gjern mail: og derved bedre til at forstå effekterne af hugstindgreb. Anvendelsen af værktøjerne bør kobles med de kommende artikler om stabilitet, planteafstand og hugst. AKKERUP PLANTESKOLE 5683 HAARBY TLF FAX Skov-, læ og hækplanter Rekvirer katalog eller De er vel kom men til at aflægge Planteskolen et besøg. Tilbud afgives gerne. 140 SKOVEN

Vedkvalitet, plejeintensitet og naturnær skovdrift

Vedkvalitet, plejeintensitet og naturnær skovdrift Vedkvalitet, plejeintensitet og VII. Giver de naturnære skovudviklingstyper en højere stabilitet og klimaresiliens? Af Christian Nørgård Nielsen Skov med naturnær drift indeholder en blanding af unge,

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Dansk Skoventreprenør Forening

Dansk Skoventreprenør Forening www.skoventreprenorer.dk -side 2 Dansk Skoventreprenør Forening SERVICEOVERSIGTEN 2013/2014 Med Serviceoversigten i hånden er beslutningstagere på alle niveauer godt rustet, når der skal findes velegnede

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Dyrkning af kvalitetsløvtræ

Dyrkning af kvalitetsløvtræ Dyrkning af kvalitetsløvtræ Baggrund og ide Af skovfoged Hans Chr. Graversgaard, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Vi laver for meget bulkproduktion i Danmark der skal også produceres kvalitetstræ.

Læs mere

Serviceoversigten 2010/2011

Serviceoversigten 2010/2011 www.skoventreprenorer.dk Dansk Skoventreprenør Forening -side 2 Serviceoversigten 2010/2011 Med Serviceoversigten i hånden er beslutningstagere på alle niveauer godt rustet, når der skal findes velegnede

Læs mere

Dansk Skoventreprenør Forening

Dansk Skoventreprenør Forening www.skoventreprenorer.dk -side 2 Dansk Skoventreprenør Forening SERVICEOVERSIGTEN 2011/2012 Med Serviceoversigten i hånden er beslutningstagere på alle niveauer godt rustet, når der skal findes velegnede

Læs mere

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2012 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...

Læs mere

Redskaber til hæk- og hegnsklipning

Redskaber til hæk- og hegnsklipning Redskaber til hæk- og hegnsklipning GreenTec HXF info Scan QR koden med din smartphone og se mere om GreenTec grenklippere på vores hjemmeside Vi skaber mulighederne for forbedret pleje af grønne områder

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Kompendium i udvisning og tynding. Udvisning og tynding

Kompendium i udvisning og tynding. Udvisning og tynding 1. Kompendium i udvisning og tynding Udvisning og tynding Registreringsblad Titel Kompendium i udvisning og tynding Redaktion Knud Jørgensen Skov&Landskab, Skovskolen November 2005 Fotografier Knud Jørgensen

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Billigere kulturanlæg

Billigere kulturanlæg Øst Nr. 6 September Billigere Kulturanlæg Beretning 07/08 Generalforsamling i Skovdyrkerforeningen ØST Billede: Flisning af hugstaffald efter renafdrift med terrængående maskine Udgivet af Skovdyrkerforeningen

Læs mere

TRÆETS FÆLDNING. Ulf Jessen

TRÆETS FÆLDNING. Ulf Jessen TRÆETS FÆLDNING Ulf Jessen TRÆETS FÆLDNING Ulf Jessen Tegninger: Peter Rørbæk Hansen Forord Denne bog henvender sig til kursister, eud-skovbrugerelever og studerende ved Skovskolen. Bogen vil også med

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

5. Miljøforhold ved brændselsfrembringelse

5. Miljøforhold ved brændselsfrembringelse 5. Miljøforhold ved brændselsfrembringelse og -håndtering 5.1 Flishugst og bæredygtighed i skovbruget Der er klare miljøfordele ved at anvende træbrændsler, men det indebærer samtidig en forøget udnyttelse

Læs mere

Plantekvalitet. Proveniensvalgets betydning

Plantekvalitet. Proveniensvalgets betydning Plantekvalitet Når man sætter en plante i jorden, er der to ting, som er vigtige: plantens proveniens og plantens fysiske kvalitet. Det sidste er især vigtigt på kort sigt og afgørende i selve udplantningsfasen.

Læs mere

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Afgrænsning Politikken er målrettet de kommunaltejet arealer som ligger indenfor Teknik- og Miljøudvalgets området samt byggemodnet arealer som endnu ikke er

Læs mere

SINCE 30 YEARS IN DENMARK!

SINCE 30 YEARS IN DENMARK! www.skoventreprenorer.dk Sleipner TH Skovmaskiner & Aggregater Sleipner TF Udkører Højeffektive danske løsninger til skovbruget Gennem 30 år er Silvatecs maskiner designet i tæt samarbejde med mest erfarne

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Jysk Træflis ApS. Skoventreprenør og indehaver Finn Dybvad med sin egen daglige arbejdsplads i

Jysk Træflis ApS. Skoventreprenør og indehaver Finn Dybvad med sin egen daglige arbejdsplads i Skoventreprenør og indehaver Finn Dybvad med sin egen daglige arbejdsplads i Jysk Træflis ApS Lidt sydvest for Give i landsbyen Grønbjerg ligger skoventreprenørforretningen Jysk Træflis ApS, der som navnet

Læs mere

SINCE 30 YEARS IN DENMARK!

SINCE 30 YEARS IN DENMARK! www.skoventreprenorer.dk Sleipner TH Skovmaskiner & Aggregater Sleipner TF Udkører Højeffektive danske løsninger til skovbruget Gennem 30 år er Silvatecs maskiner designet i tæt samarbejde med mest erfarne

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

Beauty & Performance in Wood TM

Beauty & Performance in Wood TM Beauty & Performance in Wood TM Hvad er Kebony? Kebony er et bæredygtigt alternativ til tropisk hårdttræ, når udseende og ydeevne er afgørende. Kebony teknologien er udviklet i Norge og er en miljøvenlig

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

Inspiration til bevægelse i naturen

Inspiration til bevægelse i naturen Inspiration til bevægelse i naturen Af Nina Schriver, fysioterapeut og ph.d., ejer af firmaet movementum. I Kærehave projektet blev move nnature konceptet, som jeg har udviklet, brugt i undervisningen

Læs mere

Bernstorff Slotshave Espalierformer og formede træer i Gartneriområdet

Bernstorff Slotshave Espalierformer og formede træer i Gartneriområdet Bernstorff Slotshave Espalierformer og formede træer i Gartneriområdet August 2008 Verrier palmette med 6 arme Beskrivelse. U indeni U i 3 etager og med 6 lodrette arme. Historie/ Oprindelse. En af de

Læs mere

Vejledning om hegn og hegnssyn.

Vejledning om hegn og hegnssyn. Hegnsynet for Egedal Kommune Hegnsynssekretariatet Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 72 66 e-post: hegnssyn@egekom.dk Revideret den. 15. marts 2013 Vejledning om hegn og hegnssyn. Her kan du læse

Læs mere

Introduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende:

Introduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende: Bål Bål er en af de ting de allerfleste forbinder med at være spejder. Vi bruger bålet til madlavning og til hygge. Når vi laver mad på bål, er det en del af det at kunne klare sig uden de teknologiske

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Risikotræer. Vurdering af risikotræer

Risikotræer. Vurdering af risikotræer Risikotræer Vurdering af risikotræer 1. Registreringsblad Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelsen: 40156, Vurdering af risikotræer Copyright december 2007 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

2. Bestyrelsens aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år

2. Bestyrelsens aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år Referat af ordinær generalforsamling i Ejerforeningen Løjt Feriecenter med begrænset ansvar lørdag den 25. april 2015 kl. 10.00. 1. Valg af dirigent og herefter valg af referent og stemmetællere Dirigent:

Læs mere

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun BY DIN EEN SHELTER I BAHAVEN: Og kom helt tæt på naturen 28 Tekst og foto eert Mørk. Tegning: Christian Raun ør Det Selv 12/2003 Shelter betyder beskyttelse, og det er lige præcis, hvad du opnår, hvis

Læs mere

Stjerner som dig RASMUSANKERSEN. - eksklusiv foredragsholder hos plan4u - 70 200 449 info@plan4u.dk www.plan4u.dk

Stjerner som dig RASMUSANKERSEN. - eksklusiv foredragsholder hos plan4u - 70 200 449 info@plan4u.dk www.plan4u.dk Stjerner som dig Bagsiden af karisma af Rasmus Ankersen I denne klumme forklarer mental coach og forfatter, Rasmus Ankersen dig, hvad du som leder kan lære om motivation af en kenyansk stamme, der siden

Læs mere

Grønt Miljø 4 / MAJ 2013

Grønt Miljø 4 / MAJ 2013 Grønt Miljø 4 / MAJ 2013 BIODIVERSITET I BYUDVIKLINGEN Hensyn til flora og fauna skal integreres i alt det man gør når man f.eks. plejer det grønne. Side 4 KIRKEGÅRDE SKAL VÆRE FOR ALLE Kunsten er at tilgodese

Læs mere

Inspirationsdag Danske Planteskoler

Inspirationsdag Danske Planteskoler Inspirationsdag Danske Planteskoler Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt Ph.d. Onsdag den 31. oktober 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Hegn og et godt naboskab

Hegn og et godt naboskab Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet en fælles sag. Naboerne må som regel selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres ejendomme

Læs mere

STORE TRÆER TIL SMÅ KUNDER

STORE TRÆER TIL SMÅ KUNDER STORE TRÆER TIL SMÅ KUNDER Mimi Hvass,,, At plante store træer er blevet et hit. Også i private haver. Med eller uden fagfolk som rådgiver. Der er i alle tilfælde faldgruber og idéer man skal være opmærksom

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Håndbog for træambassadører. Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien

Håndbog for træambassadører. Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien Håndbog for træambassadører Træ gavner klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien Indhold 1. Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er fornyeligt Træ fjerner CO 2 fra luften

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse

Læs mere

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk pas på de gamle vinduer Pas på de gamle vinduer - eller vælg nye,

Læs mere

Retningslinier for afbrænding

Retningslinier for afbrænding ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Retningslinier for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676

Læs mere

Et landbrugsemne i matematik

Et landbrugsemne i matematik Et landbrugsemne i matematik Lavet af Christian Lund Tallerupskolen mail@chrlund.dk Frank Erichsen bedre kendt som Bonderøven bor på Kastaniegården på Djursland. Her dyrker han jorden og plejer sine dyr

Læs mere

Præsentation af FactoryHouse The Village

Præsentation af FactoryHouse The Village Præsentation af FactoryHouse The Village Arkitektur by PLH Arkitekter FactoryHouse the Village er tegnet og tænkt af PLH arkitekter. Målet har været at skabe en lille og spændende arkitektonisk landsby

Læs mere

Fagligt input til SKAT vedr. implementering af forsyningsafgift på brænde.

Fagligt input til SKAT vedr. implementering af forsyningsafgift på brænde. INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING KØBENHAVNS UNIVERSITET Anne Kirstine Krog SKAT - Jura og Samfundsøkonomi Miljø og energi Skibsbyggerivej 5, 9000 Aalborg e-mail: anne.kirstine.krog@skat.dk

Læs mere

Generel info vedrørende stormskader

Generel info vedrørende stormskader Generel info vedrørende stormskader Hvad er definitionen på en storm ifølge DMI Stormende kuling Vindhastigheder på mellem 75-88 km/t og 20,8-24,4 m/s. Store grene brækkes af, og tagsten falder ned. Høje

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk Bente Hammershøy Dobbelteksponering Karin Lønbæk Der står Horsens med store bogstaver hen over de to kunstnere, der har fernisering d.11.september 2010 i Galleri Brænderigården. Det er far og datter: Søren

Læs mere

Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn og et godt naboskab Bygninger Anke Hegnssyn

Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn og et godt naboskab Bygninger Anke Hegnssyn Hegn og et godt naboskab Naboskab Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet en fælles sag. Naboerne må som hovedregel selv bestemme,

Læs mere

Indadgående kip-drejevindue type BSI, UNI-JET S-CONTURA Brugs- og vedligeholdelsesvejledning Udluftning sker i kipstillingen, rengøring kan foretages i drejestillingen. Når grebet peger nedad, er vinduet

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Årsberetning for Aktieselskabet Tranum Plantage

Årsberetning for Aktieselskabet Tranum Plantage Årsberetning for Aktieselskabet Tranum Plantage Bestyrelsens beretning for år 2006 Traditionen tro vil vi indlede beretningen med at gå 80 år tilbage i tiden og fortælle, hvad der er skrevet i den gamle

Læs mere

Retablering af Fugleøer i Utterslev Mose

Retablering af Fugleøer i Utterslev Mose Retablering af Fugleøer i Utterslev Mose Opbygning af forsøgsparceller og Nedskæring af rørskov udført i december 2008 Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 1. udgave 18. Februar 2009 Tekst: Knud Mose Poulsen

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Moelven ThermoAsk. Moelven ThermoAsk er et nyt og spændende produkt til dansk byggeri. ThermoAsk Beklædning

Moelven ThermoAsk. Moelven ThermoAsk er et nyt og spændende produkt til dansk byggeri. ThermoAsk Beklædning ThermoAsk Beklædning Moelven ThermoAsk Smukke mørke farvenuancer med stor formstabilitet og styrke Moelven ThermoAsk er et nyt og spændende produkt til dansk byggeri. ThermoAsk, det spændende nye alternativ

Læs mere

Matematik C. Højere forberedelseseksamen. Skriftlig prøve (3 timer) Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-12.00 2HF093-MAC

Matematik C. Højere forberedelseseksamen. Skriftlig prøve (3 timer) Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-12.00 2HF093-MAC Matematik C Højere forberedelseseksamen Skriftlig prøve (3 timer) 2HF093-MAC Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-12.00 Opgavesættet består af 8 opgaver med i alt 14 spørgsmål. De 14 spørgsmål indgår

Læs mere

Historien om. apir. træer og tryk. Malene Bendix Tegninger Eva Wulff

Historien om. apir. træer og tryk. Malene Bendix Tegninger Eva Wulff p apir Historien om træer og tryk Malene Bendix Tegninger Eva Wulff Historien om papir træer og tryk Malene Bendix Den Grafiske Branche / Grafisk Arbejdsgiverforening og Skoven i Skolen Historien om papir,

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Båltænding på den sjove måde:

Båltænding på den sjove måde: Båltænding på den sjove måde: Generelt om optænding: For at, bålet kan brænde kræver det tre grundlæggende ting, Et brændbart materiale, i vores tilfælde kan det være optændingsmateriale eller brænde,

Læs mere

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv?

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Vi ved, set ud fra et voksenperspektiv, at natur og udeliv er afgørende

Læs mere

De simpleste knob er gode at kunne, og det er ikke svært. Lad også børnene prøve, hvis de har lyst.

De simpleste knob er gode at kunne, og det er ikke svært. Lad også børnene prøve, hvis de har lyst. Med reb og knuder Krop og bevægelse Natur-noter (skriv egne kommentarer her) Man kan udvide rammerne for gode, aktive bevægelsesaktiviteter ved at medbringe tov eller snor på turene, og hvis man lærer

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Undersøgelse af flagermuskasser.

Undersøgelse af flagermuskasser. Undersøgelse af flagermuskasser. Tekst og fotos: Viggo Lind Naturskolen april 2010 I april 2009 blev der opsat 20 nye flagermuskasser i Tarup-Davinde området. Fem større flagermuskasser var blevet sat

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år.

Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Formandens beretning Grundejerforeningen Skovgårdsparken Jeg vil gerne fortælle lidt om bestyrelsens gøren og laden i det forgangne år. Sidste år havde vi generalforsamling den 20. april, hvor Christian

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

sundere, klogere og gladere børn

sundere, klogere og gladere børn Skovene kan skabe sundere, klogere og gladere børn og kan selv høste en gevinst Af Malene Bendix og Martin Einfeldt, Dansk Skovforening Flyt skolernes undervisning ud af klasseværelset og få sundere, klogere

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Referat af ekstraordinært afdelingsmøde

Referat af ekstraordinært afdelingsmøde Referat af ekstraordinært afdelingsmøde Tirsdag den 8. April 2014 kl. 19.30 Kristian Nors Skov byder velkommen på vegne af bestyrelsen og fortæller, at det ekstraordinære afdelingsmøde er varslet korrekt.

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Årsprøve i matematik 1y juni 2007

Årsprøve i matematik 1y juni 2007 Opgave 1 Årsprøve i matematik 1y juni 2007 Figuren viser to ensvinklede trekanter PQR og P 1 Q 1 R 1 a) Bestem længden af siden P 1 Q 1 Skalafaktoren beregnes : k = 30/24 P 1 Q 1 = 20 30/24 P 1 Q 1 = 25

Læs mere

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund

Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Noter fra IP-møde den 19. maj 2005 hos Torben Lund Tilrettet dagsorden: 1. Nyt om ERFA-gruppen ved Bent K. Christensen a. Organisering af gruppen b. Forventninger til arbejdet c. Er IP også afsætning?

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling

Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling Ledelsesudviklingsstrategier skal medvirke til at gøre kommunernes ledere endnu bedre. Ved at have en strategi for ledelsesudvikling sikres det,

Læs mere

Skov- og naturtekniker

Skov- og naturtekniker Skov- og naturtekniker [ Skov- og naturassistent ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som skov- og naturplejer ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som natur- og friluftsformidler ] [ Skov- og naturtekniker

Læs mere

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne. BERETNING 2011-12 De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Denmark CVR- nr. 82 28 90 11 tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.dk

Læs mere