Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet."

Transkript

1 Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan udvikle kraftige rødder og krone i alle retninger. Det medfører at træet kan tåle at "stå alene". Social stabilitet skabes i bevoksninger hvor træerne støtter hinanden fysisk og giver gensidig læ for hinanden, og hvor den sociale struktur ikke forstyrres. Hugstindgreb styrker enkelttræ-stabiliteten og forringer i en periode den sociale stabilitet. De følgende karakteristika findes i træer med ekstrem høj enkelttræstabilitet se også figur 1 og 2: 1. Grøn levende krone næsten helt til jorden. 2. Tyk stamme i bunden af træet. 3. Meget stærk afsmalning i stammen dvs. stammen er kort og tyk og ofte knortet i bunden. 4. Lav træhøjde i forhold til stammens tykkelse (meget lavt h/d-forhold). 5. Bred krone, tykke grene og grove knaster. Figur 1. Et fritstående solitært træ med ekstrem høj enkelttræ-stabilitet Figur 2. Skitsering af træarkitektur i solitært træ og i socialt prægede skovtræer En bevoksnings stormstabilitet består af summen af træernes enkelttræ-stabilitet samt af bevoksningens sociale stabilitet. Artiklen forklarer, hvordan man iagttager og vurderer disse to stabilitetsbegreber og hvilke mekanismer, som ligger bag begge begreber. Hvis man bliver i stand til at diagnosticere enkelttræ-stabilitet og social stabilitet, vil man kunne vurdere en bevoksnings stormstabilitet. Enkelttræ-stabilitet Høj enkelttræ-stabilitet Den ultimative enkelttræ-stabilitet finder vi i solitære træer i det åbne landskab, i parker og i haver. Solitære træer har ingen social stabilitet (fordi de er ikke omgivet af andre træer). De solitære træer tilpasser deres arkitektur gennem et helt livs voldsom vindpåvirkning. Figur 3. Stormfaldsrand i en aldrig tynding bevoksning med lav enkelttræ-stabilitet og høj social stabilitet. 136 SKOVEN

2 Figur 4. Skitse af kroneprocenter ved forskellige bevoksningstæthed. 6. Kraftige rodudløb på den nedre del af stammen. Rødderne vokser op af jorden tæt på træet. 7. En meget stor rodmasse i forhold til stammen og kronen (meget højt rod/top-forhold). Dårlig enkelttræ-stabilitet Omvendt er det ligeså vigtigt at kunne diagnosticere træer med ekstrem dårlig enkelttræ-stabilitet. De kendetegnes ved følgende (figur 2 og 3): 1. En meget lille og smal krone, som er løftet højt over jorden. Det Figur 6. Model til vurdering af enkelttræ-stabiliteten. meste af stammen er enten uden grene eller med døde grene. 2. Stor træhøjde og en slank og tyndere stamme (højt h/d-forhold). 3. En meget lille afsmalning på stammen. 4. Tynde grene med kort levetid. 5. Kun meget korte rodudløb på stammen og rødderne forsvinder ned i jorden tæt på træet. 6. En meget lille rodmasse i forhold til stammen og derfor et lavt rod/ top-forhold. Figur 5. Et træ med stor planteafstand får grove grene nederst på stammen. Et tegn på højt rod/top-forhold. Skovtræer De fleste tegn på høj enkelttræstabilitet kan man let iagttage med det blotte øje dog især på ægte solitærtræer. I skovbevoksninger er egenskaberne ved enkelttræ-stabilitet vanskeligere at iagttage, hvis man ikke er trænet. Eftersom træerne står tæt i skov, løfter den levende krone sig fra jorden i skovtræer, og grenene bliver sjældent så tykke som hos solitære træer. I skovtræer bruger man først kroneprocenten som indikator for enkelttræ-stabiliteten. Kroneprocenten er længden af kronen i procent af træhøjden (figur 4). Små forskelle i kroneprocent medfører temmelig store forskelle i enkelttræ-stabilitet, og man må derfor se godt efter. Supplerende information om enkelttræ-stabilitet får man fra tykkelsen af de levende eller døde grene på de nederste 5 meter af stammen. Tykkelsen af de nedre grene er en ret sikker indikator på planteafstanden. Hvis planteafstanden har været stor (2 meter eller mere) ser man grove grene/knaster i bunden af stammen (>20 mm), og dette styrker i høj grad træets enkelttræ-stabilitet (figur 5). Hvis de nedre grene/knaster er tynde, tyder det på en lille planteafstand, og det er dårligt for den lang- SKOVEN

3 Figur 7. Et lukket kronetag giver meget høj social stabilitet. Figur 8. Et åbent kronetag giver reduktion i social stabilitet. sigtede stormstabilitet. Røddernes mulighed for at udvikle sig dybt i jordbunden spiller også en vis rolle, således at en maksimal roddybde på under cm er stærkt begrænsende på enkelttræ-stabiliteten. På basis af kroneprocent og grentykkelse kan man give en samlet vurdering af enkelttræ-stabiliteten, se figur 6. Figuren kan ses som et redskab til vurdering af enkelttræ-stabiliteten i en skovbevoksning. Jordens dybgrundethed kan trække op eller ned. Skabelse af enkelttræ-stabilitet Afslutningsvis er det nyttigt at forstå, hvordan høj eller lav enkelttræ-stabilitet skabes i praksis. Enkelttræ-stabiliteten bestemmes i meget høj grad af planteafstanden og af den førte hugststyrke (se også næste artikel). A. Jo større planteafstand, jo dybere trækroner og jo mere rodmasse. Mens virkningen af planteafstand på kroneprocenten forsvinder efter få årtier, så er der en vedvarende og stor positiv effekt på rodmasse og forankring fra stor planteafstand, som varer ved gennem hele omdriften (se forfatterens doktorafhandling). I træer ældre end 20 år er det med andre ord primært på grentykkelsen på det nedre stammestykke, at man kan tolke denne positive effekt. B. Jo stærkere hugststyrke, jo færre træer per hektar og jo mere åbnes kronetaget. Derigennem rammes træerne hårdere af vinden. Der udvikles dybere trækroner, stærkere støtterødder og stærkere forankring p.g.a. tilpasning til mere vind. Social stabilitet Bevoksningens sociale stabilitet opstår fra nabo-effekter i bevoksningen. Den sociale stabilitet udgøres ikke kun af den fysiske kontakt mellem trækroner. Social stabilitet består også af gensidig lævirkning samt af stabilitet i den sociale struktur og træernes tilpasning til vind. Dette forklares nærmere: Fysisk støttevirkning i kronetaget. Kronetagets slutning og kronekontakten mellem nabotræer er meget vigtig. Ved høj social stabilitet står træerne skulder ved skulder. De støtter hinanden når de svinger i vinden, og derved formindskes træernes svingninger i stormvejr (figur 7). Denne effekt er særlig stærk i utyndede og svagt huggede bevoksninger (A- og B-grad) og mister stort set effekt i stærkt huggede bevoksninger. Gensidig lævirkning i kronetaget. Den anden effekt, som kan være vanskelig at skelne fra den fysiske støttevirkning, er gensidig lægivning. Jo tættere trækronerne står, jo mere fordeles energien i et vindstød på flere træer. Det vil sige at flere træer kollektivt neutraliserer en given vind-energi. Figur 7 viser et meget lukket kronetag, hvor både støtte- og lævirkning er meget store. Figur 8 viser et mere åbent kronetag, hvor den fysiske nabostøtte er meget lille, men der er stadig gensidig lævirkning. Denne effekt er særlig stærk i bevoksninger med højt stamtal (A- og B-grad), men er også vigtig ved lavere stamtal. Stabilitet i individets tilpasning til vind med et givet naboskab. En vigtig faktor er også træernes (biomekaniske) tilpasning til den specielle vindstruktur og vindbelastning, som defineres af den sociale struktur. Hvert enkelt træ fordeler tilvæksten til sine støtterødder alt efter nabotræernes størrelse og placering p.g.a. nabotræernes lævirkning og fysiske støtte. Især hvis et nabotræ er større og står tæt på, sker der en meget svag tilpasning i træets støtterødder i retningen mod og modsat dette nabotræ. Figur 9 A viser hvordan et træs støtterødder udvikler sig svagt i retningen mod et større nabotræ, fordi træsvingninger stærkt formindskes i denne og i modsat retning. Figur 9 B viser, hvordan en tynding af nabotræet pludselig medfører stærkere svingninger og en voldsom ændring i fordelingen af vind-stress i rodsystemet. Figur 10 viser hvordan de tidligere svagt udviklede rødder efter et hugstindgreb pludselig skal vokse voldsomt for at tilpasse sig den nye vind- og belastningsstruktur rundt om træet. I årene efter tyndingshugst vil træet være særlig følsom overfor stormskader. Betydning af hugstindgreb Disse mekanismers betydning i praksis kan udledes i to forhold: 1. Hugstgrad: Alle mekanismer har åbenlys kun større betydning i sluttede bevoksninger, hvor træernes naboskab spiller en rolle. Hvis man bevæger sig helt ud i ekstremt stærke hugststyrker som læbæltehugsten spiller den sociale stabilitet næsten ingen rolle. Omvendt har de nævnte mekanismer maksimal effekt i tyndingsfrie 138 SKOVEN

4 Figur 10. Tykkelsesvæksten i en støtterod kan øges meget kraftigt, hvis roden pludselig bliver udsat for øget bøje-stress (biomekanisk tilpasning). Figur 9 A. et stort nabotræ begrænser træsvingningerne i nabotræets retning. Dette giver mindre bøje-stress og svage støtterødder i denne og modsat retning. Figur 9 B. Hvis et nabotræ fældes, forøges træsvingningerne stærkt i dets retning. Det giver pludselig og voldsomt øget stress i rødderne i denne og i modsat retning. Figur 11. Model til vurdering af social stabilitet eksempel med en midaldrende bevoksning med moderat tynding. bevoksninger og stor betydning i svagt huggede bevoksninger. Social stabilitet spiller stadig en markant rolle i hårdt huggede, men sluttede bevoksninger (D-grad), om end i aftagende grad i forhold til de svagere hugstgrader. 2. Dernæst er det klart at den sociale stabilitet er højest, når bevoksningen får lov at stå uforstyrret. En tyndingshugst nedsætter den sociale stabilitet meget voldsomt umiddelbart efter tyndingen. Der sker en alvorlig forringelse af både den fysiske støttevirkning, lævirkning fra naboer samt rodsystemernes resistens overfor nabobestemte vindbelastninger. I årene efter hugsten genopbygges den sociale stabilitet. Det sker i takt med at trækronerne vokser både i højden og i bredden (kronetaget lukker) og i takt med at der dannes reaktionsved i de støtterødder, som blev ekstra stærkt udsat for vindstress efter hugsten (figur 10). Disse forhold drøftes mere i detaljer i næste artikel. Den sociale stabilitet afhænger åbenlyst af kronetagets slutning. Jo stærkere hugstgrad, jo mere åbent er kronetaget altså falder den sociale stabilitet med hugstgraden. Man kan også udlede at den sociale stabilitet stiger jo flere år, der er gået siden sidste tyndingsindgreb. Hvis vi igen bruger kroneprocenten som indikation for den hidtil førte hugststyrke, kan begge disse tendenser udtrykkes i figur 11. Denne figur viser de skønnede værdier for en nåletræsbevoksning SKOVEN

5 ved højde på cirka 18 meter og et tyndingsindgreb svarende til cirka 35% af stående masse. Figuren viser, at den sociale stabilitet får stigende styrke, jo mere træerne er præget af en snæver social struktur (dvs. lave kroneprocenter) samt at den sociale stabilitet falder voldsomt i årene lige efter en tynding. Jo yngre bevoksning og jo svagere tyndingsindgreb, jo hurtigere gendannes den sociale stabilitet efter hugst. I figur 11 betyder det at kurven bliver fladere i forhold til antal år siden sidste tynding. Omvendt: jo ældre bevoksning og jo hårdere hugst, jo flere år tager det at gendanne den sociale stabilitet. Disse effekter behandles mere indgående i en artikel om beregning af stormstabilitet i Skoven 4/14. For at vurdere en bevoksnings sociale stabilitet i praksis, må man altså vurdere det antal år, som er gået siden sidste hugst, ligesom man må vurdere hugstindgrebets styrke. Dette er ikke altid lige let især når der er gået mange år efter hugst fordi stubbene overvokses med mos, og nedbrydningen afhænger af fugtigheden. Hvis det er muligt, er det bedste naturligvis at slå op i bevoksningens hugstjournal. Men i mangel af konkret viden må man vurdere de nyeste stubbes alder og antal i forhold til bevoksningen. Man kan også få et indtryk af den sociale stabilitet ved at betragte kronetagets slutningsgrad. Maskinskovning, rådgivning og køb af nåletræ Vedskov Træsalg og Skovservice Entreprenørarbejde tilbydes: Maskinskovning: Udkørsel: Kvas rydning: Oprilning til plantning: Rod- og grenknusning el Knusning af juletræer: Knusning af rabatter: Plantning: Plantehuller: Sprøjtning: Flishugger: Fældebunkelægning: Reperation af vej: Køb og salg af nåletræ: Langtømmer Korttømmer Emballagetræ Kassetræ Brænde også af løvtræ Cellolusetræ Flis Konklusion Som det også antydes i figur 4 baseres en bevoksnings stabilitet mest på enkelttræ-stabilitet ved stærke hugstgrader og mest på social stabilitet ved svage hugstgrader. Men indenfor det almindelige hugstspektrum, som anvendes i Danmark, spiller begge mekanismer en betydende rolle. Artiklen giver to konkrete værktøjer. Figur 6 kan anvendes til at vurdere den gennemsnitlige enkelttræ-stabilitet i en bevoksning. Figur 11 kan bruges til at vurdere den sociale stabilitet. De to stabilitetsbegreber bør vægtes lige og supplerer hinanden additivt. En mere matematisk anvendelse bliver præsenteret i artiklen om beregning af stormstabilitet. Det kræver nogen skovdyrkningsmæssig erfaring at bruge disse værktøjer især vil der altid være nogen usikkerhed omkring bestemmelse af stubbenes alder ud fra graden af overvoksning og forrådnelse. Men værktøjerne har en styrke i, at brugeren bliver bedre og bedre til at læse træernes og bevoksningens vigtige stabilitetsfaktorer KLØVNING Få mere ud af kævlerne til brænde. Kløvning af stammer i op til Ø 95 cm og 3 mtr's. længde Strandgaard Kløvning stk. Timberjack og Silvatec i alle størrelser 12 stk. Timberjack og Silvatec/ Logset i alle størrelser Gummiged med kvasgrab Gummiged med opriller Ahwi UZM 700 med 365 hk traktor Kranmonteret 120 cm knuser Maskinelt eller manuelt Bor Tågesprøjtning Brucks på udkørsel 75 cm Selvkørende Silvatec 35 cm 2 stk. Silvatec 886 Gravemaskine Specialeffekter: Flagstænger Pæle og rafter Lærk og dfouglas Troldhede træ Bygningstømmer til byggeri PEFC godkent St. Hjølund Savværk: Alt i bygningstømmer og byggematerialer Planter sælges i alle størrelser og sorter til derdelagtige priser. Brænde sælges i 3 m stykker eller savet og flækket. Skovfogedrådgivning tilbydes. Høje priser gives - Kvalitet i højsædet. Skoventreprenør Peter Laursen / / St. Hjølund Savværk Jens Peter Skovfoged Fax Kontor Vedskovvej 6, 8883 Gjern mail: og derved bedre til at forstå effekterne af hugstindgreb. Anvendelsen af værktøjerne bør kobles med de kommende artikler om stabilitet, planteafstand og hugst. AKKERUP PLANTESKOLE 5683 HAARBY TLF FAX Skov-, læ og hækplanter Rekvirer katalog eller De er vel kom men til at aflægge Planteskolen et besøg. Tilbud afgives gerne. 140 SKOVEN

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Hvad betyder kulturteknikken for langsigtet stormstabilitet?

Hvad betyder kulturteknikken for langsigtet stormstabilitet? Stormstabilitet 1: Hvad betyder kulturteknikken for langsigtet stormstabilitet? Af dr.agro, Christian N. Nielsen, Skovbykon En ustabil bevoksning kan grundlægges allerede i kulturfasen hvis der anvendes

Læs mere

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03. Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

PRISLISTE. Langtømmer løftes over på afkortebord

PRISLISTE. Langtømmer løftes over på afkortebord PRISLISTE ENGROS FEBRUAR 2014 Langtømmer løftes over på afkortebord Lager af granrafter med bark Lundum Savværk ApS Torpvej 59, Lundum 8700 Horsens Tlf. 7565 42 58 Fax 7565 49 44 www.lundumsavvaerk.dk

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber:

I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: En meter: 1 m. En kvadratmeter: 1 m. 1 m 2 1 m. En kubikmeter: 1 m 3 Radius-beregning af træet Find omkredsen af træet, mål i brysthøjde. Ca.

Læs mere

Måldiameterhugst i ædelgran

Måldiameterhugst i ædelgran SKOVDYRKNING Måldiameterhugst i ædelgran Træmålingsdata og driftstekniske præstationer ved første hugst Af Jens Peter Skovsgaard (SLU), Kjell Suadicani (Skov & Landskab, KU) og Christian Als (HedeDanmark)

Læs mere

Vedkvalitet, plejeintensitet og naturnær skovdrift

Vedkvalitet, plejeintensitet og naturnær skovdrift Vedkvalitet, plejeintensitet og VII. Giver de naturnære skovudviklingstyper en højere stabilitet og klimaresiliens? Af Christian Nørgård Nielsen Skov med naturnær drift indeholder en blanding af unge,

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Stormfald. Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Christian Nørgård Nielsen & Per Hilbert

Stormfald. Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Christian Nørgård Nielsen & Per Hilbert Stormfald Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Christian Nørgård Nielsen & Per Hilbert 2014 Hvordan mindsker du risikoen for stormskader? Store dele af stormskaderne i 2013 er selvforskyldte,

Læs mere

Dansk Skoventreprenør Forening

Dansk Skoventreprenør Forening www.skoventreprenorer.dk side 2 Dansk Skoventreprenør Forening SERVICEOVERSIGTEN 2012/2013 Med Serviceoversigten i hånden er beslutningstagere på alle niveauer godt rustet, når der skal findes velegnede

Læs mere

En beskæring er en såring

En beskæring er en såring En beskæring er en såring Træet tackler såringerne bedst når grenene er helt unge og tynde. Før man afskærer tykke grene bør man først fremprovokere en barriere Af Christian Nørgaard Nielsen Træstamme

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

Dansk Skoventreprenør Forening

Dansk Skoventreprenør Forening www.skoventreprenorer.dk -side 2 Dansk Skoventreprenør Forening SERVICEOVERSIGTEN 2013/2014 Med Serviceoversigten i hånden er beslutningstagere på alle niveauer godt rustet, når der skal findes velegnede

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012 B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMEN T SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI BEPLANTNINGER BILAG 7.12 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk 5798000893450

Læs mere

Træfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014

Træfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014 Træfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014 Metodehæfte Funktions Uddannelse Indsats Træfældning Forfatter: Mads Blaabjerg Nielsen og Alexander Sylvestersen-Platz Copyright: Beredskabsstyrelsen Forsidefoto:

Læs mere

Bytræseminar Hvem er vi?

Bytræseminar Hvem er vi? Bytræseminar 2014 Stormskader i De Kongelige Slotshaver En opgørelse af skader og skadesmønstre efter stormene i 2013. Hvem er vi? Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme - Kulturministeriet Forvalter godt

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Snart 10 år efter orkanen i 1999 og 90 ernes skovrejsninger. Selvom det måske ikke er umiddelbart indlysende, er der en fællesnævner for overskriftens

Snart 10 år efter orkanen i 1999 og 90 ernes skovrejsninger. Selvom det måske ikke er umiddelbart indlysende, er der en fællesnævner for overskriftens Øst Nr. 4 Juni 2008 Snart 10 år efter orkanen i 1999 - og 90 ernes skovrejsninger Røn Sommerferieplan ØST Billedet: Skovrejsning fra 1996. Både løvtræet og nåletræet står umiddelbart overfor en første

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Redskaber til hæk- og hegnsklipning

Redskaber til hæk- og hegnsklipning Redskaber til hæk- og hegnsklipning GreenTec HXF info Scan QR koden med din smartphone og se mere om GreenTec grenklippere på vores hjemmeside Vi skaber mulighederne for forbedret pleje af grønne områder

Læs mere

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej

Læs mere

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker

Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Notat. 27. marts 2014 Klaus Illum Beregninger af ændringer af atmosfærens CO2-indhold ved udskiftning af kul med træbrændsler i kraftværker Svaret på spørgsmålet om, hvordan atmosfærens C-indhold (i form

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Serviceoversigten 2010/2011

Serviceoversigten 2010/2011 www.skoventreprenorer.dk Dansk Skoventreprenør Forening -side 2 Serviceoversigten 2010/2011 Med Serviceoversigten i hånden er beslutningstagere på alle niveauer godt rustet, når der skal findes velegnede

Læs mere

Tætplantede surkirsebær er bedre end hvede

Tætplantede surkirsebær er bedre end hvede Tætplantede Stevnsbær VA-1 med en planteafstand på 1,20 meter. Træerne til højre for den hvide pind er rodbeskåret om foråret, cirka 40 centimeter fra stammen på begge sider. Løvet på de rodbeskårede træer

Læs mere

Klima-postkort til en politiker. En klimaopfindelse. Hvad skal du bruge. Sådan gør du. Hvad skal du bruge

Klima-postkort til en politiker. En klimaopfindelse. Hvad skal du bruge. Sådan gør du. Hvad skal du bruge En klimaopfindelse Vi kan gøre noget ved de klimaforandringer. Mange mennesker er allerede i gang. Du kan være med. Få en god ide. Tegn, tænk, byg og opfind en klima-løsning. KOPIARK 1 Klima-postkort til

Læs mere

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er nøglen til en bæredygtig fremtid:

Læs mere

Håndtering af overgreb på kommunale træer og bevoksninger Hvordan tackler vi det?

Håndtering af overgreb på kommunale træer og bevoksninger Hvordan tackler vi det? Håndtering af overgreb på kommunale træer og bevoksninger Hvordan tackler vi det? EKSEMPLER FRA HORSENS KOMMUNE NATURAFDELINGEN PARKER, SKOVE, GRØNNE OMRÅDER, VEJBEPLANTNING Eksempel 1 2013 Virksomhed

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Emne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14

Emne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14 Byggekursus nr. 1 Byg et træ Tilmelding: Side 1 af 14 Materialeliste Del 1 til at bygge et birketræ Hegnstråd 2 mm. Bindetråd ca. 0,7 mm. Bidetang. Lille træklods (til at sætte træet på). Bøger og billeder

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ Plankegulve fra Wiking Gulve er din garanti for kvalitet skabt i hele værdikæden fra den omhyggelige udvælgelse af de enkelte træer til forarbejdning og produktion, hvor vi

Læs mere

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding i det fri af halm, kvas, haveaffald og bål m.v.

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding i det fri af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. BEK nr 679 af 14/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., Beredskabsstyrelsen, j.nr. 2013/029887 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Kulturskove Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 19 1 Sammenfatning

Læs mere

for en grøn fremtid...

for en grøn fremtid... for en grøn fremtid... Den største i Baltikum Den største biobrændselsproduktions og bæredygtigforretnings virksomhed i Baltikum blev stiftet i 2006. Virksomheden fremstiller brændstof for effektivt og

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Værdisætning af træer

Værdisætning af træer Værdisætning af træer Navn oplægsholder Navn KUenhed Temadag d. 16. april 2015 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk Træplejeforening Oliver Bühler Simon Skov Iben M. Thomsen Dagens program

Læs mere

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) VSD Entreprise 06 Beplantning På Strækninger og sideanlæg PILOT FYN 2010 - vejdrift side 68 af 8 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Af Grethe Lindholm Pedersen, psykoterapeut og indehaver af Helseværkstedet Helseværkstedet i Jelling har gennem de seneste 4 år ca. en gang om måneden

Læs mere

Dansk Skoventreprenør Forening

Dansk Skoventreprenør Forening www.skoventreprenorer.dk -side 2 Dansk Skoventreprenør Forening SERVICEOVERSIGTEN 2011/2012 Med Serviceoversigten i hånden er beslutningstagere på alle niveauer godt rustet, når der skal findes velegnede

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Den rekreative værdi af udrensning i eg: Skovgaard, Jens Peter ; Jensen, Frank Søndergaard; Petucco, Claudio

Den rekreative værdi af udrensning i eg: Skovgaard, Jens Peter ; Jensen, Frank Søndergaard; Petucco, Claudio university of copenhagen University of Copenhagen Den rekreative værdi af udrensning i eg: Skovgaard, Jens Peter ; Jensen, Frank Søndergaard; Petucco, Claudio Published in: Skoven Publication date: 2014

Læs mere

10. 10 råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden

10. 10 råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden 10. Dyrenes trivsel på grunden Tornede buske er gode til redeskjul og dækning mod rovfugle. De bruges også af tornskade og tornsanger til spidning og opbevaring af insekter og firben. Enebærbuske er foretrukne

Læs mere

PAS PÅ TRÆERNE. VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune

PAS PÅ TRÆERNE. VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune PAS PÅ TRÆERNE VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune November 2016 0. Generelt 0.1 Gravetilladelsen er det juridiske grundlag, der sætter rammen for grave- og anlægsarbejder på offentlige

Læs mere

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

Kvalitetsstandard for planteskoletræer

Kvalitetsstandard for planteskoletræer Kvalitetsstandard for planteskoletræer Udarbejdet i regi af PartnerLandskab juli 2012. Skov & Landskab, Palle Kristoffersen Denne kvalitetsstandard for planteskoletræer omfatter følgende typer: Højstammede

Læs mere

Det gamle Kastanjetræ på Enghave plads

Det gamle Kastanjetræ på Enghave plads [1] Det gamle Kastanjetræ på Enghave plads Det gamle Kastanjetræ på Enghave Plads skal fældes for at gøre plads til en metrostation. Vores idé går ud på at overtage det gamle Kastanjetræ, når det er fældet,

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2012 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2013

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2013 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2013 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Sæson 2013 evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt

Sæson 2013 evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Sæson 2013 evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2013 - afvikling og reklamationer Forsigtig opstart af indkøb grundet konkurs (Praktiker) og leverandørskift

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Dyrkning af kvalitetsløvtræ

Dyrkning af kvalitetsløvtræ Dyrkning af kvalitetsløvtræ Baggrund og ide Af skovfoged Hans Chr. Graversgaard, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Vi laver for meget bulkproduktion i Danmark der skal også produceres kvalitetstræ.

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Billeskoven. Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen. Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk.

Billeskoven. Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen. Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk. Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Billeskoven Ejer: Grete Bille Adresse: Vardevej 110, Lyne, 6880 Tarm Formål: At skabe et skov- og naturejendom med store herlighedsværdier.

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

1. Orange rute fra Spejder hytte til den runde p-plads:

1. Orange rute fra Spejder hytte til den runde p-plads: Kære alle, Tak for tilsagn om at deltage i rutearbejdsdagene i weekenden. Praktisk vil det foregå således at vi mødes på den runde p-plads kl. 10.00 Lørdag og kl. 10.30 Søndag (Pga. Jagt). Her gennemgår

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til Peter.Moller@Svendborg.dk Fyn J.nr. NST-321-05150 Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg

Læs mere

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække

Læs mere

Undersøgelsesrapport Popler i dybden

Undersøgelsesrapport Popler i dybden Undersøgelsesrapport Popler i dybden På Island har mange kommuner plantet træer langs gader og motorvejer, primært i rækker eller grupper. Træerne er i de fleste tilfælde alaskapopler, af forskellige sorter.

Læs mere

Kompendium i udvisning og tynding. Udvisning og tynding

Kompendium i udvisning og tynding. Udvisning og tynding 1. Kompendium i udvisning og tynding Udvisning og tynding Registreringsblad Titel Kompendium i udvisning og tynding Redaktion Knud Jørgensen Skov&Landskab, Skovskolen November 2005 Fotografier Knud Jørgensen

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Sundhedsstien i Gyttegård

Sundhedsstien i Gyttegård Balancebomme Her kan du træne din balance. Du kan gå almindelig linegang frem og tilbage over bommen eller konkurrere med en ven. For at gøre det sværere kan du prøve at lukke øjnene, sætte tempoet op

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI

DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI DANSKE SKOVE KAN FORDOBLE PRODUKTIONEN AF TRÆ TIL ENERGI Baggrundsnotat - udarbejdet november 2011 1 Fakta om aktørerne: HedeDanmark a/s er Danmarks største selskab inden for udvikling og levering af serviceydelser

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Sæson 2014 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt

Sæson 2014 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Sæson 2014 Evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2014 - opstart Efterspørgsel efter standard-træer til kæderne forløb normalt kvalitet/sortering kontra

Læs mere

www.skoventreprenorer.dk

www.skoventreprenorer.dk www.skoventreprenorer.dk Dansk Skoventreprenør Forening -side 2 Serviceoversigten 2010 Med Serviceoversigten i hånden er beslutningstagere på alle niveauer godt rustet, når der skal findes velegnede skoventreprenører

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse

Læs mere

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Investment Research General Market Conditions 28. april 1 Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Dansk Jobindex er svagt stigende fra det meget lave niveau, som antallet af nye jobannoncer

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Beplantningsplan 2015

Beplantningsplan 2015 Beplantningsplan 2015 Ifølge beslutning på Generalforsamlingen i 2014 er der blevet udarbejdet en lille oversigt over de for vort område mest velegnede træsorter (kilde: wikipedia m.fl. - afpasset til

Læs mere

O R A N G E R I E T 32263

O R A N G E R I E T 32263 ORANGERIET DEL 1 1 Gl.Holtegaard har, udover sin symmetriske pragt, utrolige smukke elementer der tildeler den kontrollede have sin unikke karakter. Haven, har med sin historiske reference fra senbarokken,

Læs mere

DEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER

DEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER Niveau 2 Grønsmutter Årstid Hele året Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften Formål Bålmager niveau 2 fokuserer på kogebålet. Grønsmutterne skal lære at lave mad over et bål. Et godt kogebål

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere