Billedkomposition. Billederne oven for er da pæne, men de siger jer sikkert ikke så meget, fordi I ikke selv har taget dem.

Transkript

1 Tryk på knappen og billedet er i kassen De fleste mennesker har prøvet at fotografere. At tage billeder er blevet meget let efter at de nye kameraer næsten kan tænke selv. Man skal ikke stille afstand, blænde og lukkertid, eller koble blitzen til længere. Det er også blevet meget billigere at købe film og få fremkaldt og lavet billeder. Alt i alt er foto en fritidsinteresse, der indgår i de allerflestes fritid og dagligdag. Dermed er familiens fotoalbum også blevet betydeligt større de seneste år. Næsten alle familier kender opgaven med at sortere, ordne og sætte i album, så man kan finde billederne. Mon ikke også mange kender situationen, hvor man sidder med en stak billeder fra fotohandleren og skal sætte i album. Man ser billederne igennem og glædes over de billeder, der er virkelige pletskud. De andre billeder skal naturligvis ikke smides ud, fordi man har lavet tre eller fire pletskud på en film. Hvorfor skal de ikke smides væk, hvis de ikke er pletskud? Nej, vi vil da ikke gå glip af minderne fra denne eller hin specielle lejlighed, fødselsdag, bryllup, osv. Hvad er det, der gør netop vores billeder så værdifulde? Naboens feriebilleder Næsten alle har prøvet at skulle se naboens, eller venner og bekendtes feriebilleder eller film. Man synes godt nok billederne og motiverne er flotte, men der mangler noget. Af en eller anden grund siger de billeder ikke én det samme, som hvis man selv har taget dem. Naboen har selv været til stede i situationen og taget billedet. Naboen har selv gået hele vejen op ad den lange trappe. Eller: Husker I Mont Marte i Paris, hvor politiet hele tiden forsøgte at holde gadehandlerne væk fra pladsen foran Sacre Ceur.? Billederne oven for er da pæne, men de siger jer sikkert ikke så meget, fordi I ikke selv har taget dem. Side 1

2 Hvad klarer kamerateknikken? Billeder bliver ikke bare til af sig selv, når man trykker på udløser knappen på kameraet. Det er det samme om det er et digitalt kamera, et almindeligt kamera eller et videokamera. Nu om dage er kamerateknikken så avanceret, at kameraet automatisk tager højde for langt de fleste faktorer i fotograferingen: Lysstyrke Afstand eller skarpheden i billedet Lukkertiden eller hvor hurtigt kameraet tager billedet Indkobling af blitzen, hvis der er for mørkt Spole filmen frem og gøre klar til næste billede Fortælle når batteriet er ved at være fladt Skal man da ikke gøre noget selv? Jo, man skal faktisk gøre mange ting selv: Bedømme om der er meget modlys Bedømme hvad kameraet skal stille skarpt på Bedømme om der er så mørkt, at man skal tvinge blitzen til at blinke Bedømme om man skal gå tættere på eller længere væk Bedømme om man skal bruge kameraets zoom-funktion Bedømme hvordan billedet skal beskæres allerede i kameraet. Bedømme om man skal bruge høj-format eller bred-format (vende kameraet på højkant, når billedet tages) Bedømme man skal tage billeder af motiver i fart (Så skal man nemlig følge motivet med kameraet) Det er næsten overvældende og det er bestemt ikke fordi vi vil gøre det til nogen videnskab at tage billeder. Læg mærke til at der bruges ordet bedømme alle stederne. Det er nemlig fotografen, der skal bedømme hver gang! Det er meget sjældent et spørgsmål om ja eller nej. Men hvis I følger de få men enkle retningslinier i dette kursus vil jeres billeder sikkert komme til at se meget anderledes ud, end hvis I bare havde trykket på knappen. Det vil med andre ord blive brugbare i vores sammenhæng og ikke bare i familiens fotoalbum. Fotografen på arbejde I vores sammenhæng, Bryd isolationen, er vi ikke en familie, der behøver gemme alle vore familiebilleder. Vi skal tænke over hvad vore billeder skal fortælle, hvilke vi vil gemme (eller rettere: bruge) og hvem de er beregnet for. Vi skal ikke være en flok glade amatører, der tager feriebilleder til eget brug. Vi skal på forhånd gøre os klart hvad billederne skal bruges til og hvordan de skal tages, så de kommer til at opfylde vores mål. Nogle eksempler på mål for en serie billeder kunne være: Vores 5 billeder skal vise en flok andre IT-brugervejledere, hvordan man låner en bog på Amtscentret. Vores 10 billeder skal vise hvordan to elever hvordan man tænder computeren og logger på Skolekom. Vores 5 billeder skal vise to elever hvordan en hensigtsmæssig arbejdsstilling ved computeren ser ud. Osv. osv. osv. Side 2

3 Og nu til det, kurset handler om: Billedkomposition Fotoopgaver skal: Planlægges Tilrettelægges Gennemføres Evalueres! Planlægningen består i at gøre sig klart hvad billederne skal bruges til og hvilke lokaliteter de skal tages i. Altså: Hvor skal vi tage billederne og hvilke eventuelle statister skal vi lave aftaler med? hvilke rekvisitter skal vi bruge? Så skal man lave en SKUDLISTE til sine billeder. En skudliste er en samling skitser, hvor man med blyant og papir skitserer hvordan billederne skal beskæres og stilles op. Det er her i planlægningen man sørger for at institutionens digitale kamera er reserveret til netop vores opgave i det pågældende tidsrum! Måske skal man også reservere til en prøveoptagelse? Hvis kameraet skal lades op, skal det ske dagen før fotograferingen. Hvis der skal skaffes film, hukommelseskort, fotostativ osv. skal det ske i god tid i forvejen. Alt skrives ned på FOTOHUSKATTEN og evt. også på bagsiden! Tilrettelæggelsen sker på selve dagen og består i at skaffe og fordele rollerne til statisterne, opstille rekvisitterne, stille kameraet op på stativet og alt andet, der skal bruges til fotoopgaven. Desuden skal man aftale med statister, præcis hvornår fotograferingen skal foregå. Gennemførelsen skal forløbe lige efter planen! Tag nu rigeligt med billeder af de forskellige situationer. Med et digitalt kamera kan man skyde løs og sortere billederne senere. Men derfor kan man jo godt spare tid og arbejde ved at bruge vejledningen neden for. Med et almindeligt kamera til film, må man være meget nøje med at få de rigtige billeder i kassen. Derfor bør fotografen med det almindelige/gammeldags kamera bruge retningslinierne neden for særligt omhyggeligt, når billederne skal tages. Så sparer man både tid og penge i fremkaldelsen. Har du kun et almindeligt kamera, kan du vælge at få dine billeder lagt over på CD, så du har dem i digital form allerede fra begyndelsen. Ellers kan du scanne dem ind på harddisken. Evalueringen sker så kort tid efter optagelsen som muligt. I skal evaluere jeres billeder ud fra de forskellige kriterier vi gennemgår på kurset: Belysning, skarphed, modlyskorrektion, beskæring osv. Side 3

4 Eksempler på kriterier for billedkomposition Beskæring ( Hvem eller hvad spiller hovedrollen i dit billede? ) Når billedet skal tages, skal man tænke over hvordan beskæringen skal være. Hvis man vil vise hvilken bil vi kørte i, skal man gå så tæt på, at ikke andre biler fylder for meget i billedet. Så bortledes opmærksomheden fra bilen. Det samme gælder, hvis det er personer, der skal spille hovedrollen. Her er bilen vi kørte i! Her er bilen vi kørte i! På billedet oven for til venstre kunne man endda godt have skåret billedet anderledes, så ikke barnecyklen og drengen i forgrunden distraherer. For eksempel kunne man vente nogle få sekunder med at tage billedet, til drengen var væk. Neden for: Hvilket billede siger mest? Side 4

5 Skal du tage billeder af en person, skal du også gøre op med dig selv hvad du vil fortælle med billedet. På billede nr. 1, Total, kan man se hele personen, men ikke hvem det er. Her fortæller man for eksempel om måden man står på, eller sidder på.. På billede nr. 2, Halvnær, ser man personens overkrop og man vil måske gøre opmærksom på hvem personen er. På billede nr. 3, Nær, er man så tæt på, at man kan se personens ansigtsudtryk. Man vil altså vise noget om personens ansigtsudtryk, stemning, humør osv. Total Halvnær Om at stå på en forkert Lene taler i mobiltelefon 1 2 Nær Lene er glad, for hun snakker med sin datter om deres week-end i Sverige 3 Side 5

6 Belysning Billedets belysning har meget at sige. Ikke mindst, når man bruger blitz skal man passe på. På billedet neden for er afstanden til de personer, der spiller hovedrollerne alt for stor i forhold til blitzens rækkevidde. Det er imidlertid ikke kun når det er helt mørkt, du kan få brug for din blitz. Også i modlys har du brug for din blitz til at undgå personer i silhuet mod den lyse baggrund. Derfor sagde man i gamle dage, at man ikke måtte fotografere op imod solen. Læg mærke til på billedet til højre, at den lille smule blå himmel får meget indflydelse på hvor meget lys kameraet lukker ind. Derved bliver den øvrige del af billedet, gaden og husfacaderne, let underbelyste. For at undgå underbelysning af vigtige dele af dit billede, kan du enten bruge din blitz, eller lade kameraet måle lyset i det mørke område og låse lysmålingen. Herefter fører du kameraets søger op til det rigtige billedudsnit og trykker på udløserknappen. Læs i kameraets brugsanvisning om du kan og evt. hvordan du låser lysmålingen. Når det er helt mørkt skal du passe på ikke at gå for langt væk fra motivet. Hvor langt vil du bedømme afstanden til personerne til højre for autocamperen til at være? Du kan blive nødt til at læse i brugsanvisningen til kameraet for at finde den maksimale afstand, blitzen kan nå ud på. En tommelfingerregel er, at holde sig inden for 6-8 meter fra motivet og betydeligt kortere, hvis der som på billedet til højre ikke er andre lyskilder i nærheden. (Gadelys eller lignende.) Side 6

7 Fokusering (at stille skarpt) De nye kameraer er næsten alle udstyret med autofokus, hvilket vil sige, at de kan stille skarpt på motivet. Så skulle man tro at alt var i den skønneste orden. Men det er det ikke altid. Selv kameraets autofokus kan snydes af virkeligheden. Alle billeder med stor dybde er vanskelige for autofokus at stille skarpt på. Se min fine røde bil! Autofokus kan snydes af bladene i forgrunden og bilerne helt i baggrunden. Alle steder med glasoverflader, butiksvinduer, store indgangspartier og andet glas er også vanskeligt for autofokuskameraer. Der må man selv tage affære og stille skarpt. Det samme gælder alle steder, hvor motivet domineres af glatte og rolige vandoverflader. For eksempel i svømmehaller, ved bugter, strande og søer. Her kan man også komme ud for at autofokuskameraet ikke kan stille skarpt. Du må læse i brugsanvisningen til dit kamera, for at finde den funktion, der kaldes FOKUSLÅS. På nogle kameraer virker det på den måde, at du skal føre søgeren hen til den del af motivet du vil stille skarpt på, trykke udløseren halvt ned og holde den der, hvorefter du fører kameraet hen til hele motivet og trykker udløseren det sidste stykke ned. På andre kameraer skal man holde en særskilt knap nede, for at låse fokus, indtil man har hele motivet i søgeren. I nogle kameraer kan man i søgeren se, det område, der bruges til at stille skarpt efter, som for eksempel neden for: Her er der et problem, fordi bladene i forgrunden rager ind i autofokus-kontrolfeltet. Hvis du vil undgå, at bladene i forgrunden bliver skarpe og bilen uskarp, skal du fokuslåse på bilen. Side 7