- Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus, Postboks 91, 6000 Kolding - MKH 1278 Hyrdestræde, Kolding, Sb.nr.

Transkript

1 - Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus, Postboks 91, 6000 Kolding - MKH 1278 Hyrdestræde, Kolding, Sb.nr. Arkæologisk undersøgelse af et stykke af slotsbanken ved Koldinghus. Ved en mindre udgravning fremkom et afsnit igennem voldgraven med stolpekonstruktion og fund i dens opfyldslag. Af Frauke Witte 2006 Haderslev Museum og forfatteren. Nr.73

2 Hvor intet andet er nævnt, er tegninger digitaliseret af Hans Peter Jørgensen og Egil Søbye og fotos taget af forfatteren. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Data Museet på Koldinghus journalnummer MKH 1278 Lokalitet Hyrdestræde Sogn Kolding Sognebeskrivelsesnummer Stednummer Herred Brusk Amt Vejle Kortnummer 1313 III SØ Haderslev Museums sagsnummer 04/ Kulturarvsstyrelsens journalnummer Dokumentationsmaterialet, bestående af beretning, plantegninger, billeder og fund, opbevares på Museet på Koldinghus, Postboks 91, 6000 Kolding. Anvendte forkortelser i teksten: 26 Anlægsnummer. Et enkeltstående tal i teksten refererer til et anlægsnummer et stolpehul etc. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (To-nummer) man kan genfinde anlægget på. x25 Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. TO Tegningsoversigt. Det efterfølgende nummer angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. 2

3 Indholdsfortegnelse Rapport Resumé... 4 Undersøgelsens baggrund... 4 Undersøgelsens data... 5 Målesystem og fixpunkt... 5 Metode... 5 Topografi... 6 Undersøgelsens resultat... 6 Undersøgelsens betydning....9 Fremtidigt arbejde Katalog Notater Fotolister Tegningsliste 15 Nummerliste

4 Resumé Ved en mindre prøvegravning i Koldinghus Slotsbanke blev ved Hyrdestræde fundet kulturlag med fund, der dækkede over en nedgravning, hvori der fandtes nogle stolper. En efterfølgende mindre udgravning viste, at det ved nedgravningen var tale om en voldgrav. Undersøgelsens baggrund En eksisterende parkeringsplads ved Hyrdestræde i Kolding skulle udvides mod øst således, at det ville blive nødvendig at grave nogle meter ind i Koldinghus` slotsbanke. Slotsbanken er et fredet fortidsminde, men fra fredningsmyndighederne var der blevet givet tilladelse til at afgrave et mindre stykke. Derfor var en arkæologisk undersøgelse nødvendig, selvom det ikke var klart, hvad der ville kunne findes. Ved gravearbejde i haven til Hyrdestræde nr. 95, huset, der ligger tættest ved slottet, stødte man i året 1896 på murrester. Murresterne var af en slags, der indikerer, at de tilhørte slottet og ikke et almindeligt hus (bred munkestenshulmur med opfyld i midten på kampestensfundament). Desuden fandtes en brolægning. Det kunne konstateres ved det datidige gravearbejde, at muren strakte sig ind i slotsbanken. Murresterne blev her tildækket igen. På grund af denne beretning (skrevet af I.O. Brandorff, Museet på Koldinghus) kunne der ved den aktuelle undersøgelse antages, at man ville støde på tilsvarende murværk, som ville stå i sammenhæng med slottet. Oversigtsbilledet viser stykket af slotsbanken, der skulle undersøges arkæologisk. Set fra nord. 4

5 Undersøgelsens data Prøvegravningen og udgravningen blev foretaget af Haderslev Museum på vegne af Museet på Koldinghus. Som bygherre stod Kolding Kommune. Deltagende i undersøgelsen var arkæolog Frauke Witte og studerende Jeppe Skovby fra Haderslev Museum. Gravearbejdet blev udført af OK entreprenørfirma i Kolding. Undersøgelsen fandt sted (forundersøgelse/prøvegravning) og udgravning). Der blev sendt en træprøve til dendrokronologisk undersøgelse på NNU, København. Muldjorden var ca. 0,40-0,50m tyk og undergrunden består af gulbrun meget tør ler. Det udgravede areal blev reetableret efter undersøgelsen. Målesystem og fixpunkt På grund af den lille størrelse af undersøgelsesområdet, blev der ikke etableret et målesystem eller fixpunkt. Gravefeltet og anlæg er derimod blevet tegnet ind i et 1:200 kort fra Kolding Kommune, efter at være blevet målt op med målebånd. Metode Området var ca. 50m langt og ca. 1-5 m bredt. Under prøvegravningen blev der gravet to ca. 2 m. brede grøfter på tværs af området, henholdsvis i den nordlige del af slotsbanken og et sted nær dens midte. Formålet med dem var at konstatere, om der var kulturlag eller anlæg bevaret, eller om området var forstyrret. Det viste sig, at der kom kulturlag og anlæg frem i ca. 2 m tykkelse, som gjorde en nærmere undersøgelse, dvs. en udgravning nødvendig. Under denne blev muldjorden over hele området (på nær det sydligste stykke, fordi det ikke var tilgængelig pga. parkerede biler) fjernet. Derefter blev der gravet ned indtil undergrunden var nået. Denne lå i forskellig dybde på området. Fremkomne anlæg blev fotograferet (se fotoliste) og to profiler tegnet (se tegningsliste). Flere lag var særdeles fundrige, derfor blev kun et repræsentativt udvalg af fund taget op (se nummerliste). 5

6 Topografi Undersøgelsesområdet skåner meget mod vest, da det drejer sig om foden af den vestlige del af Koldinghus` slotsbanke. Mod øst ligger slottet på en naturlig banke, som falder stejlt ned til alle sider. Mod nord ligger Slotssøen, der oprindelig har været et fugtigt område. Hvor meget af slotsbanken ved undersøgelsesområdet er blevet gravet væk i fortiden (f. eks. under anlæggelse af parkeringspladsen ved Hyrdestræde) er uvist, det er dog sikkert, at der mangler noget. Undersøgelsens resultat Efter at muldjorden var blevet rømmet af, viste det sig, at der var rester af murværk i den nordlige ende af området. Jordlagene bestod af opfyldsmateriale af nyere dato. Der var både mursten, betonstykker, glasflasker og plastikstykker iblandt. Det kan dreje sig om rester af bygninger, der tilhørte en garvefabrik, der lå placeret her. Længere mod syd kom et brokkelag frem under muldjorden, som strakte sig over hele resten af det afgravede område. Laget var ca. 0,20-0,30 m tykt og indeholdt hovedsagelig brokker fra munkesten, trækulsstykker og en del kalkmørtelklumper. Ved dette lag kan det dreje sig om materiale, der faldt ned af bakken, eller med vilje blev placeret ved bakkens fod, som stammer fra en slotsbrand. Efter slottets brand i 1808 styrtede slottets tårn ned. Under muldlaget kan tydelig ses et tykt murbrokkelag. Derunder et gråt lag med mange fund. Derunder anes en nedgravning. 6

7 Under dette brokkelag kom syd for de fundne bygningsrester og mod syd på området undergrunden frem. I midten af området, ved det bredeste stykke, kom flere kulturlag og anlæg frem. Her var blevet anlagt et søgehul under prøvegravningen. Men først under udgravningen kunne det, på grund af den større flade, ses, at det ikke drejede sig om opfyldslag ned ad den naturlige skråning, men derimod om en nedgravning, der løb i nordvest-sydøst-retning. Set fra oven kan den mørke nedgravningen tydelig afgrænses i forhold til den lyse undergrund. Nedgravningen er nordvestsydøst-orienteret. Set fra sydvest. Lagenes tykkelse var ved det dybeste sted af nedgravningen ca. 2,20 m. Der fandtes såvel murbrokker, trækul og kalkmørtelklumper i flere lag. Desuden mange potteskår i et øvre lag (lag 29/47) og dyreknogler ca. midtvejs i nedgravningen (lag 43). I et lag fremkom en høj andel slaggestykker, der er kalotformede (lag 18). I bunden af nedgravningen kom træstolper frem. Stolperne, der var lavet af egetræ, var bevaret med ikke mere end ca. 15 cm i diameter. De var tilspidset i den nederste ende men synes at være gravet ned (se to-3). Rækken følger orienteringen af nedgravningen. Desuden fremkom en kæmpesten med over 1 m i diameter, som ikke lå på undergrunden men på et ca. 0,10m tykt kulturlag over undergrunden. Undergrunden nåedes her ca. 0,50m under nuværende parkeringspladsniveau. 7

8 Hyrdestræde Haderslev Museum Sb. nr Kolding sogn Frauke Witte J. nr. MKH 1278 Rapport Række af stolper markeret med røde pinde. Til venstre ses kæmpestenen. For at kunne tilordne anlæggene til et lag blev der anlagt et profil. Dette viste tydeligt nedgravningens forløb. De nederste opfyldslag var svære at se, fordi det drejede sig om undergrundsler, kun iblandet få trækulsstykker. Her var stolperne gravet igennem. Profil efter afgravning af brokkelaget. I det venstre hjørne en stolpe. Form, forløb og opfyldslagene 8

9 tillader en tolkning af denne nedgravning som voldgrav. Denne voldgrav har omgivet den sydvestlige del af slotsbanken og stod evt. i forbindelse med vådområderne ved den nutidige slotssø. Forløbet af voldgraven er således, at der er blevet ødelagt et større del af den under anlæggelsen af parkeringspladsen ved Hyrdestræde eller ved ældre jordarbejder. Hvornår voldgraven er anlagt eller begyndt at blive tilfyldt igen, kan ikke siges med hjælp af fundene, fordi der ikke kom fund frem i de nederste lag. Fund af potteskår fra højere lag daterer disse til tallet. Det kan dog antages, at voldgraven står i sammenhæng med opførelsen af Koldinghus og dermed stammer fra 1200-tallet. At stolperækken står i sammenhæng med voldgraven er tydelig, men tolkningen pt. ikke afgjort. Da de kun rækker ned til bunden af voldgraven og ikke til undergrunden, kan det antages, at de er blevet gravet ned efter de nederste lag af voldgraven allerede var blevet fyldt op. For at danne en form for forsvarsanlæg er de for små. For at kunne fungere som spyd for ryttere stå de for meget i række. Forklaringen på kampestenen, der ligger i voldgraven på et kulturlag kan derimod være den, at den trillede ned ad bakken, mens stenhuggeren arbejdede på et nyt fundament til det vestlige hjørne af slottet på Christian IV`s tid. På dette tidspunkt må voldgraven have stået åben på nær et tyndt lag muldjord med trækul, der var blevet dannet i bunden. Undersøgelsens betydning Inden undersøgelsen var voldgravens tilstedeværelse ved foden af den vestlige slotsbanke ikke kendt. Slottets egentlige voldgrav lå højere oppe på banken, der hvor den har omgivet borgen fra 1200-tallet, der var slottets forgænger. Denne voldgrav var mellem 14 og 24 m bred og lå på tre sider rundt omkring borgen. Ved restaureringen og genopbygningen af Koldinghus kunne det ses, at denne voldgrav blev fyldt op, for at kunne udbygge borgen i højmiddelalderen og renæssancen. Længere ude, hen mod byen, er der også blevet fundet voldgravsforløb, som i 1500-tallet blev opgivet og inddraget som byggegrunde. Desuden har staldgården været omgivet af en voldgrav. De voldgrave, der blev tilbage havde ikke længere et forsvarsformål, men skulle afgrænse slotsområdet fra byen. Den aktuelt undersøgte del af voldgraven er nok del af sådan en afgrænsning. Både mod sydøst og nordvest kan forløbet i dag ikke ses i terrænet. Mod sydøst ligger bebyggede grunde, mod nordvest parkeringspladsen og bygninger længere ude. Voldgravens orientering ligger skråt til slotsbankens nuværende forløb, derfor var det ikke mulig, at skønne, at her kunne ligge en voldgrav. En ydre voldgrav kunne nærmere formodes længere mod vest, hvor terrænet falder. 9

10 Med den mindre udgravning kunne der konstateres en voldgrav, som hidtil var ukendt, samt at dens opbygning og opfyldning kunne undersøges. Det giver nye aspekter til vor viden om anlægget Koldinghus og dermed om Koldings byhistorie. Fremtidigt arbejde På grund af voldgravens orientering kan det antages, at de nederste fyldlag og stolperækken muligvis stadig er bevaret under den eksisterende parkeringsplads. Det er derfor oplagt, at en arkæolog observerer afgravningsarbejdet, når flise- og grusbelægning til den eksisterende parkeringsplads skal rømmes af. Dermed vil det nøjagtige forløb af voldgraven kunne dokumenteres og muligvis tilstedeværelsen af stolperækken forklares. Haderslev, december 2007 dipl. præhist. Frauke Witte 10

11 Notater Lagbeskrivelser: Profil to-2: Lag 12 undergrund, gulbrun ler (meget tør + hård) Lag 13 stolpe, træ bevaret Lag 14 sortbrun sandet ler med trækul Lag 15 brun ler med trækul Lag 16 se 15, dog lidt lysere Lag 17 rødlig brun sandet ler med enkelte murbrokker Lag 18 lysebrun hård ler med kalotformede slaggestykker, meget gruset pga.slagge Lag 19 gråbrun ler med trækul Lag 20 se 16 Lag 21 rødbrun grus, opfyld fra parkeringsplads Lag 22 mørkebrun sandet ler med små murbrokker Lag 23 lysebrun ler med små murbrokker og trækul Lag 24 rødligbrun sand, muldagtig Lag 25 gråbrun sandet ler Lag 26 bånd af gul ler (undergrund?) Lag 27 bånd af rødbrun gruset ler med små murbrokker Lag 28 beige ler med en del trækul og kalkmørtelstykker Lag 29 mørkegrå sand med trækul, mange fund Lag 30 lys ler med meget murbrokker og sten og kalkmørtel (slotsbrand 1808?) Lag 31 nedgravning, mørkebrun muld Lag 32 nedgravning, muld med mange betonstykker, meget løs Lag 33 mellembrun sandet ler, med meget murbrokker og sten og kalkmørtel (slotsbrand 1808?) Lag 34 - muld Profil to-3: Lag 37 se 12 Lag 38 egetræstolpe, tilspidset i bunden Lag 39 stolpehul, gulbrun fyld (undergrund) Lag 40 gulbrun ler (undergrund med lidt trækul Lag 41 lysbrun ler med meget trækul 11

12 Lag 42 brun ler med lysere lerbrokker og trækul Lag 43 mørkebrun ler med meget trækul og dyreknogler Lag 44 gulbrun ler med lyse lerstykker og trækul Lag 45 se 26 Lag 46 se 27 Lag 47 se 29 Lag 48 se 30/33 Lag 49 se 34 Beskrivelse af stolper: Der blev i alt frilagt 11 stolper. Efter vægt og hårhed antages de at være af egetræ. Træet er blevet sort i løbet af tiden. Stolperne var ikke savet på de lange sider og heller ikke helt lige i form, men synes at stamme fra hele små træer eller store grene. Enden af de ca. 0,50m lange stykker var tilspidset. I fladen kunne ikke ses nogen form for nedgravning, i profilen derimod var nedgravningen tydelig. Deres nederste spids synes at slutte af ved voldgravens dybeste punkt evt. fordi man ved nedgravningen stødte på den meget hårde undergrund og ikke ville grave længere ned. En stolpe blev taget op og et ca. 0,25m langt præparat sendt til NNU, København, til dendrokronologisk undersøgelse. Da stolperne hverken blev tegnet i fladen eller i profil (undtagen stolpen i profiltegningerne to-2,3) blev de ikke nummereret. 12

13

14

15

16