Michael Risager Nørgaard To vakante plads. Berit Flindt Pedersen Elise Andsager Morten Christensen

Transkript

1 DI-repræsentanter: Christine Bernt Henriksen (formand) Finn Brøndum Michael Risager Nørgaard To vakante plads 3F-repræsentanter: Pia Maul Andersen (næstformand) Charlotte Jacobsen Berit Flindt Pedersen Elise Andsager Morten Christensen Sekretariatet: Casper Burlin Ann Christina Oliveira-Borg Mette Hyldested-Winge REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR ARBEJDSORGANISERING Mandag den 3. oktober 2016 kl Industriens Uddannelser 1. Indledning 2. Meddelelser 3. Opsamling på mødet med skolerne og proces på Sandmosen 4. Status referater fra LUU-møder 5. Statuspunkter 6. Næste møde 7. Evt. Bilagsoversigt Bilagsnummer Dagsordenspunkt Titel 1 1 Referat fra møde d. 20. september Nyt om AMUKURS 3 2 Netværk og medier 4 3 Opsamling på idé-proces på Sandmosen 5 4 Resume fra LUU-møder 6 5 Statuspunkter 7 5 Statusrapport Teamorganisering (for fase 1) 8 5 Førende fremstillingsvirksomheder satser på digitalisering Side 1 af 7

2 9 5 Notat 3D print og hyperfleksibel automation DAGSORDEN 1. Indledning EGNE NOTATER 1. Indledning A. Godkendelse af referat (beslutningspunkt) Se bilag 1 Referat af møde den 20. september 2016 er lagt på hjemmesiden. A. Godkendelse af referat (beslutningspunkt) Referatet godkendes B. Godkendelse af dagsorden (beslutningspunkt) B. Godkendelse af dagsorden (beslutningspunkt) Dagsorden godkendes 2. Meddelelser (orienteringspunkt) 2. Meddelelser (orienteringspunkt) A. Formandskabet A. Formandskabet B. Udvalgets medlemmer B. Udvalgets medlemmer C. Sekretariatet - Nyt om AMUKURS (Bilag 2) - Netværk og medier (Bilag 3) C. Sekretariatet Udvalget ønsker at se besøgstal alene på industriindgangen på amukurs.dk, hvis det er muligt. Sekretariatet forhører sig hos kommunikationsafdelingen. 3. Opsamling på mødet med skolerne og proces på Sandmosen (diskussionspunkt) Sekretariatet eftersender desuden den konkrete oversigt for AO-området når det kommer til netværk og medier. 3. Opsamling på mødet med skolerne og proces på Sandmosen (diskussionspunkt) Udvalget debatterer pointer fra mødet med skolerne. Er der heraf noget, som vi skal arbejde videre med? Er der noget fra vores møde på Sandmosen med AMU Nordjylland vi kan bruge i vores fremadrettede arbejde? Bilag 4 Udvalget er enige om, at indholdet af forrige uges møde på Sandmosen hænger tæt sammen med indholdet på skolemødet afholdt i dag. Derfor evalueres Sandmosen først og derefter følger evaluering af skolemødet d.d. Det eksisterer et dilemma på AMU-området, da virksomheder og skoler på en gang ønsker meget specifikke kurser og samtidig efterspørger pakker, der skaber helhedsforståelse, fx lean-kørekort. Det hænge sammen med, at store virksomheder og SMV ere har forskellige behov, når det kommer til Side 2 af 7

3 DAGSORDEN EGNE NOTATER AMU og AO. I AO-udvalget ønsker man at kunne håndtere begge dele. En af tilbagemeldingerne fra skolemødet er, at kurserne er for lange og bør deles i mindre bidder. Udvalget mener, at vi er nødt til at kigge på hele porteføljen, hvis vi skal dele kurserne mere op, ellers risikerer vi, at antallet af kurser eksploderer. Udvalget satte stor pris på invitationen fra AMU Nordjylland. Udvalget hæfter sig især ved idégenereringsprocessen, hvor flere gode ideer blev fremført, herunder muligheden for at afholde tværgående LUU-møder. Det være sig på tværs af LUU-udvalg på den enkelte skole, eller på tværs af LUU fra flere forskellige skoler inden for samme område og geografi. Det vil også øge mulighederne for at kunne styrke og kvalificere medlemmerne i LUU endnu mere og dermed knytte dem tættere til Udviklingsudvalgene. Det vil være en gevinst for både AMU og EUD. Evaluering af skolemødet: Vækst og digitalisering Udvalget drøftede de mange input, der kom fra skolerne til punktet omkring vækst og digitalisering. Skolernes tilbagemelding handler om en efterspørgsel efter meget grundlæggende IT. Disse kurser findes allerede under HAKL, men ingen af disse kurser knytter an til industrien, men er mere rettet mod fx administration. Udvalget vil gerne rette fokus på grundlæggende digitale kompetencer, fx inden for betjening af tablets, smartphones, digital statistik, kommunikation og digitale platforme herunder også analyse af big data. Men kan kurserne rummes i AMU? Eller er virksomhedernes behov så specifikke, at skolerne er nødt til at løse opgaven ved hjælp af IDV? Side 3 af 7

4 DAGSORDEN EGNE NOTATER Drøftelserne på skolemødet gør det tydeligt, at der er brug for en mere konkret begrebsafklaring. Hvad mener vi, når vi taler IT, og hvad betyder digitalisering? Udvalget er grundlæggende enige om, at IT relaterer sig til fx office-pakken, mens digitalisering handler om færdigheder inden for samspillet mellem digitale platforme, tablets og smartphones. Udvalget er samtidig optaget af, at IT og digitalisering ikke nødvendigvis skal optræde isoleret, men skal integreres i den resterende portefølje. Det skal være anvendelsesorienteret man kunne fx Arbejde med data i et excel i forbindelse med leankørekortet. Uanset hvad vil virksomhederne have brug for både IT og digitalisering, da graden af digitalisering varierer med antallet og størrelsen af virksomheder. Udbud Under diskussionen omkring udbud blev det tydeligt, at det er svært at tale om et samarbejde mellem skolerne, da det risikerer at ramme dem økonomisk. Der skal etableres en aftale, hvis det skal lykkes. Udvalget ønsker på baggrund af mødet med skolerne, og den generelle udvikling, at udvikle mindst to nye kurser inden for digitalisering. Mulighederne er at arbejde med følgende overskrifter: - Industriel IT - Digital produktion Det er vigtigt, at vi rammer så bredt som muligt og ser vi på den digitale trappe, skal vi faktisk kun et enkelt trin op, før der findes digitalt flow mellem fx lager og produktion. I udviklingen af kurserne er det vigtigt, at vi foretager en forventningsafstemning med skolerne i forhold til kundegrundlaget. Udvalget er meget optagede af, at udviklingen af kurser inden for digitalisering integreres i den pink pjece. Hvis man laver en selvstændig bjælke til de Side 4 af 7

5 DAGSORDEN EGNE NOTATER digitale kurser, skal det stadig også integreres i resten af kurserne. En mulighed er også, at bjælken kunne være horisontal i stedet for vertikal. Vigtigt at det er soleklart, hvad vi måler på og derfor også vigtigt at det er klart beskrevet i målpinde og målbeskrivelse. Udvalget beslutter Udvalget ønsker en oversigt over, hvilke kurser der er udviklet undervisningsmateriale til. Derudover skal der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal være med til at udvikle to nye digitaliseringskurser. Arbejdsgruppen skal bestå af et udvalg af skolerne og evt. udvalgsmedlemmer. Organisationerne melder ind med evt. medlemmer. Sekretariatet udvælger skoler og afrapporterer til udvalget via mail inden næste udvalgsmøde. Desuden kontakter sekretariatet skolerne: Hvor mange har kørt digitale kurser via IDV og hvilke kurser er der tale om? Kvalitet I forhold til viskvalitet er problematikken rejst i VEU-rådet. Der er opmærksomhed på udfordringerne med manglende evalueringer og vanskeligheder ved modellen med log-in og manglende on-the-siteevaluering. Kvalitet er vigtigt også når skolerne har svært ved at udbyde hele paletten. Udvalget mener, at alle skoler som minimum skal udbyde en kerne, mens resten af porteføljen skal spredes ud i forhold til skolernes spidskompetencer. Hvis udvalget vælger at skære i antallet af udbydere (som også kan være en mulighed i kvalitetsarbejdet), er der samtidig risiko for, at flere vil udbyde kurserne som IDV. Side 5 af 7

6 DAGSORDEN EGNE NOTATER Uanset hvilken løsning, der vælges, er det vigtigt at alle løsninger vendes, ulemper og fordele skal oplistes. Markedsføring Lean kørekort må gerne fremgå af oversigten bagerst i den pink pjece. Det kunne være godt, at få nogle af kommunikationsfolk på banen skal indgå i den ekstraordinære indsats for lean kørekort og erfaringer herfra kan bruges til vores videre arbejde med markedsføring. Man kunne evt. lære af erhvervsakademierne. Der skal beskrives en proces i udvalget for udvikling af kurser og aftale med skoler, hvor markedsføringsindsatsen også vendes. Sekretariatet må gerne afprøve en proces i forbindelse med udviklingen af de to nye digitaliseringskurser. Udvalget kvitterer for mødet og deltagelsen. Og orienterer om nye initiativer. 4. Status resume fra LUU-møder (orienteringspunkt) 4. Status resume fra LUU-møder (orienteringspunkt) Sekretariatet har modtaget referat fra fire LUU er. - Tradium - Mercantec - AMU Vest - EUC Nordvest Bilag 5 Sekretariatet retter henvendelse til Mercantec for at høre mere om Arlas planer om at uddanne leanfacilitatorer. Udvalget afventer, hvilke initiativer VEU-rådet igangsætter i forhold til viskvalitet, inden man igangsætter noget. 5. Statuspunkter (orienteringspunkter) 5. Statuspunkter (orienteringspunkter) Se statuspunkter i Bilag 6 Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Sundhedsfremme og robusthed: Der er tal med og etableret samarbejde med I- BAR/CO-Industri. Husk også at tale med DI. Side 6 af 7

7 Orientering om lean-kørekort tages til efterretning: Ny orientering gives på december-mødet. I den sammenhæng er det vigtigt at vi bliver bedre til at formidle vores projekter til alle skoler når nogen udvælges skærpes sanserne hos andre skoler. Adgangsmuligheder til akademimoduler: Ufaglærte kan deltage på akademimoduler, da lovgivningen/reglerne på området giver rig mulighed for fortolkning. Sekretariatet har ikke kunne identificere de omtalte kurser på UC Holstebro, og EUC Syd har ikke kunne mønstre tilmeldinger. Webinarer: Gør plads til emne om digitalisering, hvis vi udvikler nye kurser. AO udvalget har endnu ikke haft mulighed for at drøfte de endelige erfaringer fra TUP projektet om fjernundervisning. Emnet er derfor endnu ikke et del af de faglærerwebinar, der afholdes for AO underviserne. Status på teamstruktur: Tages til efterretning. Orientering om digitalisering: Udvalget takker for den gode service. Orientering om projektet 3D og hyperfleksibel automation: Udvalget ønsker at følge med i udviklingen. 6. Næste møde (orienteringspunkt) 6. Næste møde (orienteringspunkt) Næste møde er 14. december Evt. 7. Evt. Side 7 af 7

8 Kursusnr. Titel FKB Målformulering Varighed Vedligehold i industriel digital produktion Antal kursister 1. og kvt Operatør vedligehold, PLC Digital IO Fejlfinding på komplekse procesanlæg 2786 Produktion og teknik i procesindustrien 2786 Produktion og teknik i procesindustrien Digitale redskaber i industriel produktion Deltageren kan efter kurset betjene og udføre systematisk og håndværks- og sikkerhedsmæssig korrekt fejlfinding og reparation/ændring af digital PLC styring i samarbejde med andre faggrupper. Herunder kan deltageren udføre test af: -funktioner og digitale indgange tilsluttet forskellige NO/NC kontakter/switch, -berøringsfrie følere (induktive, kapacitive, optiske) samt -digitale udgange med relæer/kontaktorer til motorer, magnetventiler og kontrollamper. Deltageren kan udføre ændringer af PLC program med de gængse funktioner såsom And, Or, Not, Out mv. Endvidere kan deltageren ændre/indstille parametre for timere og tællere ved hjælp af programmeringssoftware og viden om forskellige PLC-typers opbygning/bestykning, PLC programmer og programstrukturer med tilhørende dokumentation samt digitale I/O-signaler. 5 dage 11 - Deltageren kan på baggrund af viden om procesanlæggets styrings- og reguleringsteknologi med tilhørende instrumentering i samarbejde med interne og eksterne fagspecialister, udføre fejlfinding, reparation, tilhørende test og idriftsætning af komplekse procesanlæg med tilhørende styrings- og reguleringssystemer under iagttagelse af de gældende lovgivnings- og sikkerhedsmæssige krav samt ved anvendelse af WEB-baseret leverandørdokumentation, procesanlæggets egen dokumentation, IT-baseret SROsystem, PLC-programmerings-, måle- og analyseudstyr. 5 dage IT og produktionsstyring for medarbejdere 2735 Fælleskataloget m.fl. Deltageren kan anvende virksomhedens IT-systemer til at indhente informationer om et produktionsgrundlag, herunder produktionsplaner, oversigt over materialeforsyning og produktionskapacitet. Endvidere kan deltageren vurdere konsekvenserne ved ændringer i produktionsgrundlaget, herunder identificere flaskehalse samt reagere herpå ved at redigere i produktionsplaner og oprette nye produktionsordrer. Deltageren kan anvende IT til under produktionen at foretage dataregistrering af ressourceforbrug. Endelig kan deltageren anvende virksomhedens IT-systemer til at følge op på produktionsforløbet, herunder beregne gennemløbstid og spildrate. 5 dage Anvendelse af digitale PLCere for operatører 2786 Produktion og teknik i procesindustrien Deltageren kan i samarbejde med andre faggrupper på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde udføre omstilling, fejlfinding og fejlretning på digitalt PLC-styrede procesindustrielle produktionsanlæg herunder selvstændigt ændre parametre for timere og tællere ved hjælp af monitoreringsprogrammel. Dette med baggrund i viden om, forskellige PLC- typers opbygning, programmeringssprog, digitale signaler, timere og tællere. 4 dage Anvendelse af IT-baseret procesindustrielt SRO sys 2786 Produktion og teknik i procesindustrien Deltageren kan medvirke i projektfasen med specificering af ønsker, behov og krav til SRO-systemets (Styring-, Regulerings- og Overvågningsteknik) operatørflade/- interface med en optimal udnyttelse af faciliteter som statiske og dynamiske mimikbilleder, online og historiske trendkurver, alarmer, recepter, online teknisk dokumentation samt kommunikation med anden software. På baggrund af viden om IT-baserede SRO-systemer og integration med anden software/hardware til procesindustriel produktion, kan deltageren udføre test og idriftsætning med de nødvendige korrektioner. 5 dage - -

9 Kursusnr. Titel FKB Målformulering Varighed Arbejdets organisering i digitalliseret produktion Antal kursister 1. og kvt Innovationsegnede produktionsområder 2752 Arbejdets organisering ved produktion i industrien Robotteknik Operatøren kan med baggrund i viden om medarbejderdreven innovation og i samarbejde med kollegaer og ledelse bidrage til at identificere hvilke områder og/eller processer i industrivirksomheder, som er egnede og eller mulige til innovation. Operatøren kan udarbejde handleplaner for at kunne implementere og evaluere løbende forandringer og forbedringer af produkter/ydelser inden for eget jobområde. Operatøren kan i processen inddrage planer for ændringer i arbejdsprocesser, ny teknologi, arbejdsmiljø samt arbejdets organisering. 3 dage Robotter i industrien for operatører 2750 Betjening af industrirobotter for operatører Efter gennemført uddannelse har deltageren viden om industrirobotters opbygning, funktioner, bevægelsesmønstre og anvendelsesområder i industriel produktion og kan anvende denne viden til at assistere ved betjeningsopgaver på robotanlæg. Deltageren har kendskab til industrirobotters indvirkning i produktionsprocessen herunder de effekter, som indførsel af industrirobotter har på operatørarbejdet. Deltageren kan overholde gældende sikkerhedsregler ved arbejde på robotanlæg. 2 dage Robotbetjening for operatører 2750 Betjening af industrirobotter for operatører Efter gennemført uddannelse kan deltageren betjene en industrirobot, som anvendes til industriel produktion. Deltageren kan korrigere robotpositioner, opbygge simple programmer og rette mindre programfejl i eksisterende programmer samt genstarte robotten korrekt efter driftsstop. På basis af viden om Arbejdstilsynets krav til sikring, afskærmning og nødstopskontakter kan deltageren betjene robotanlægget sikkerhedsmæssigt korrekt. 3 dage Robot, fejlfinding på periferiudstyr - operatør 2750 Betjening af industrirobotter for operatører Efter gennemført uddannelse kan deltageren under vejledning modulfejlfinde på industrirobotters periferiudstyr ved hjælp af dokumentation og teknologisk tidssvarende måleudstyr, som anvendes i relation til industrielle produktionsanlæg. Deltageren har kendskab til elektriske grundbegreber, og kan under vejledning udbedre fejl på periferiudstyr samt udskifte defekte elektriske, pneumatiske og mekaniske moduler og komponenter såsom følere, aktuatorer, gribere, ventiler mv. Deltageren kan endvidere overholde gældende sikkerhedsregler ved arbejde på robotanlæg. 2 dage Robot, montage/betjening periferiudstyr - operatør 2750 Betjening af industrirobotter for operatører Efter gennemført uddannelse kan deltageren under vejledning montere, demontere, idriftsætte og betjene periferiudstyr på industrirobotter herunder elektriske, pneumatiske og mekaniske moduler og komponenter såsom følere, aktuatorer, gribere, ventiler mv., som anvendes på industrielle produktionsanlæg. Deltageren kan anvende relevant dokumentation i henhold til industrirobotters periferiudstyr samt overholde gældende sikkerhedsregler ved arbejde på robotanlæg. 3 dage Metrologi med GPS ISO standard matrix 2228 Metrologi i metalindustrien På baggrund af viden om TED mål samt dimensions- og geometritolerancer kan deltageren efter uddannelsen aflæse og vurdere GPS ISO standard målsætning med entydige geometriske emnekrav i relation til bearbejdnings- og produktionsmetoder, herunder anvendt konstruktionsgrundlag med modifikatorer for vinkel og lineær dimensionsmålsætning og positionstolerancesætning ud fra datumsystemer. 5 dage - - Henning Aaberg, EUC Lillebælt mål under udvikling: Basiskompetence - IT og digitalisering for operatører

10 Bilag 3 Side 1 af 4 Udskrevet den xx-xx-xxxx Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): Uddannelsesmål med detaljer XXXXX IT & digitalisering for produktionsmedarbejdere IT-prod-arb 5,0 dage. xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx XXX XXX Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Deltageren kan ud fra viden og praktiske færdigheder anvende PC eren og andre IT-enheder (smartphone, tablet, terminaler mv.) som et naturligt værktøj i den digitale hverdag som produktionsmedarbejder og borger. Deltageren opnår forståelse for- og anvendelsen af- samt kan bruger installere/opdatere/tilpasse sin PC og IT-enheder med: Start- og personlige sider, Skrivebord med genveje mv. Internet browser med tilhørende Plug-In og basisprogrammer og kalender APP s Fast- og trådløst netværk Mappestruktur og filtyper Printer og udskrivning Kamera og fremvisning af billeder og film Lagermedier Virksomhedens og offentlige web-baseret digitale systemer Sociale medier Gængse brugerprogram Deltageren har hermed et godt fundament for instruktion/oplæring/uddannelse i virksomhedsspecifikke IT- og digitale systemer. Bestemmelser om bedømmelse som forudsætning for opnåelse af bevis Uddannelsesstedet skal udstede et uddannelsesbevis til deltagere, der efter underviserens vurdering har opnået uddannelsesmålet. Spørgsmål Spørgsmål til deltagerne Hvor tilfreds er du med uddannelsens faglige indhold vedrørende: Bruger installering/opdatering/tilpasning af din PC og IT-enheder Fast- og trådløst netværk samt udskrivning Lagermedier og mappestruktur samt filtyper

11 Bilag 3 Side 2 af 4 Udskrevet den xx-xx-xxxx Uddannelsesmål med detaljer Virksomhedens og offentlige webbaseret digitale systemer samt sociale medier Gængse brugerprogrammer Hvor stor betydning har det for dig at lære noget om: Bruger installering/opdatering/tilpasning af din PC er og IT-enheder Fast- og trådløst netværk samt udskrivning Lagermedier og mappestrukturer samt filtyper Virksomhedens og offentlige webbaseret digitale systemer samt sociale medier Gængse brugerprogrammer Spørgsmål til virksomhederne Hvor tilfreds er virksomheden med uddannelsens faglige indhold vedrørende: Bruger installering/opdatering/tilpasning af din PC og IT-enheder Fast- og trådløst netværk samt udskrivning Lagermedier og mappestruktur samt filtyper Virksomhedens og offentlige webbaseret digitale systemer samt sociale medier Gængse brugerprogrammer Hvor stor betydning har det, at medarbejderen på uddannelsen har lært noget om: Bruger installering/opdatering/tilpasning af din PC og IT-enheder Fast- og trådløst netværk samt udskrivning Lagermedier og mappestruktur samt filtyper Virksomhedens og offentlige webbaseret digitale systemer samt sociale medier Gængse brugerprogrammer Eventuelt yderligere bestemmelser for certifikatuddannelser Arbejdsmarkedsuddannelser med relevans for uddannelsesmål: xxxxx IT & digitalisering for produktionsmedarbejdere Målet indgår på nuværende tidspunkt i følgende fælles kompetencebeskrivelser: 2752 (AA) Arbejdets organisering ved produktion i industrien Tekster til UddannelsesGuiden WEB-søgetekst: Deltageren kan anvende PC og andre IT-enheder som et naturligt værktøj i den digitale hverdag, og har dermed et godt fundament for oplæring/instruktion i virksomhedsspecifikke IT-systemer. Målgruppe: Personer, der opfylder AMU-lovens bestemmelser om målgrupper, har adgang til uddannelsen.

12 Bilag 3 Side 3 af 4 Udskrevet den xx-xx-xxxx Uddannelsesmål med detaljer Mål: Deltageren kan ud fra viden og praktiske færdigheder anvende PC og andre IT-enheder (smartphone, tablet, terminaler mv.) som et naturligt værktøj i den digitale hverdag som produktionsmedarbejder og borger. Deltageren opnår forståelse for- og anvendelsen af- samt kan bruger installere/opdatere/tilpasse sin PC og IT-enheder med: Start- og personlige sider, Skrivebord med genveje mv. Internet browser med tilhørende Plug-In og basisprogrammer og kalender APP s Fast- og trådløst netværk Mappestruktur og filtyper Printer og udskrivning Kamera og fremvisning af billeder og film Lagermedier Virksomhedens og offentlige web-baseret digitale systemer Sociale medier Gængse brugerprogram Deltageren har hermed et godt fundamentet for instruktion/oplæring/uddannelse i virksomhedsspecifikke IT- og digitale systemer. Varighed: 5 dage Eksamen: Uddannelsesstedet skal udstede et uddannelsesbevis til de deltagere, der efter underviserens vurdering har opnået uddannelsesmålet. Den danske kvalifikationsramme for livslang læring Niveau i den danske kvalifikationsramme for livslang læring: 3 Indhold: Deltageren kan anvende PC og andre IT-enheder som et naturligt værktøj i den digitale hverdag, og har dermed et godt fundament for oplæring/instruktion i virksomhedsspecifikke IT-systemer. Jobmuligheder og videre uddannelse: Uddannelsesbeviset giver mulighed for at varetage jobfunktioner i virksomheder/organisationer, som beskæftiger faglærte og/eller ufaglærte medarbejdere inden for det jobområde, arbejdsmarkedsuddannelsen retter sig imod, og som er beskrevet i uddannelsens centralt godkendte handlingsorienterede mål. Personer, som har dette uddannelsesbevis, har på en række områder mulighed for at få beviset anerkendt ved optagelse på en erhvervsuddannelse (merit). I bekendtgørelsen for erhvervsuddannelserne findes der nærmere bestemmelser om merit.

13 Bilag 3 Side 4 af 4 Udskrevet den xx-xx-xxxx Uddannelsesmål med detaljer Bevis opnås således: Beviset tildeles ved bedømmelse af, om deltageren har nået arbejdsmarkedsuddannelsens centralt godkendte handlingsorienterede mål. For arbejdsmarkedsuddannelser, som afsluttes med en prøve, kan beviset også tildeles personer, som ikke har deltaget i undervisningen, men som aflægger prøven. Endelig kan beviset tildeles på baggrund af en individuel kompetencevurdering (IKV i AMU). Uddannelsesinstitutioner som kan tildele bevis: Beviset tildeles af offentlige og private uddannelsesinstitutioner, som er godkendt af Undervisningsministeriet til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelsen. Bevistekster Bevisformat: A6 Gældende fra: xx-xx-xxxx Bevistekst: Deltageren kan ud fra viden og praktiske færdigheder anvende PC og andre IT-enheder (smartphone, tablet, terminaler mv.) som et naturligt værktøj i den digitale hverdag som produktionsmedarbejder og borger. Deltageren opnår forståelse for- og anvendelsen af- samt kan bruger installere/opdatere/tilpasse sin PC og IT-enheder med: Start- og personlige sider, Skrivebord med genveje mv. Internet browser med tilhørende Plug-In og basisprogrammer og kalender APP s Fast- og trådløst netværk Mappestruktur og filtyper Printer og udskrivning Kamera og fremvisning af billeder og film Lagermedier Virksomhedens og offentlige web-baseret digitale systemer Sociale medier Gængse brugerprogram Deltageren har hermed et godt fundamentet for instruktion/oplæring/uddannelse i virksomhedsspecifikke IT- og digitale systemer.

14 Bilag 4 Mercantec 1. December Ledige ufaglærte har deltaget i møder, hvor lokale virksomheder har orienteret om hvilke kompetencer der efterspørges på arbejdsmarkedet. Ann fra sekretariatet deltog i mødet og redegjorde for LUUs formål: At komme med indspil til skolens udbud af uddannelser og udvikling af nye områder. Skolen er med i to friinstitutions forsøg indenfor henholdsvis AUTO og IT. Skolen er involveret i to projekter: Læringsudbytte i relationelle relationer og Udvikling af digitale- LEAN kurser. EUC Nordvest 6. oktober Lokale virksomheder skærer ned og omstrukturerer. Uddannelse bruges i nogen omfang i processerne. Netværk Nordvest er lokale tværfaglige, faglige netværk som afholder orienteringsmøder om bl.a. Digitale Strategier, Diversitet og Stress. Skolen deltager/leder et socialfondsprojekt på 10 mio. for 220 langtidsledige. Opfølgning på IU møde: Dialog med skolerne om nye/bedre/mere digitale kurser og forløb. Skolen forventer store aktivitet på AO til foråret. Flere virksomheder vender tilbage og vil have mere LEAN. EUC Nord 31. oktober Oplever at der er en rivende udvikling i gang indenfor digitalisering, hvor medarbejdere og skoler har svært ved at følge med. Ny net- og trawleruddannelse i gang. Skolen samarbejder med boligselskaber om at lave længerevarende uddannelsesforløb. 5S for ledelse og medarbejdere. Samarbejder med Tech College og Martec. AMU Nordjylland 11. oktober Organisationskurserne skal målrettes virksomheder med foruddefinerede behov. Åbent udbud til ledige. Skolen tager initiativ til et fælles møde på tværs af LUU elektronik og AO. AMU Nordjylland TEAM-support sælger aktiviteter /kurser der ligger uden for den normale AMU aktivitet. Opsøgende konsulenter i dialog med virksomheder om behov. Laver målrettede pakker til virksomhedstyper. AMU syd 24. oktober EUD-ansøgning godkendt på teknisk isolering, rengøringsteknik og plast elevuger bagud i fht. Budget. Primært de beskæftigede der mangler. Yderligere virksomhedskonsulent ansat. Kompetencefondene er for vanskelige og bureaukratiske at ansøge. Har oprettet åbne hold fordi de blev efterspurgt af virksomheder men der kommer ingen. Nyt kursus: Samarbejde, kommunikation og feed-back på 2 dage. Køres for Danisco. Kører mentor uddannelse på 1 uge for bl.a. militæret. AMU Vest 28. november Der har været afholdt møde med samarbejdspartnere. Fokus var på markedsføring og vækst via dannelse af branchenetværk for og samarbejde med virksomheder. Virksomhederne bruger primært AMU ved fyringer og certificering. Efterspørger mere fleksibilitet kort kurser som udbydes. Bruger den skole der geografisk ligger tættest på. Efterspørgsel på LEAN eksisterer stort set ikke i Syddanmark. Der skal skabes virksomhedsnetværk.

15 Learnmark 10. oktober Casper fra Sekretariatet deltog i mødet: Markedsføring af AO kurser varetages af skolerne selv. IU kan i vis udstrækning hjælpe. Pink folder et hit! Der planlægges en kampagne for LEAN-kørekort. Skolen: Det kunne være en stor hjælp for skolerne hvis IU kunne støtte med en skabelon til brug for artikler/virksomhedscases. Tydeliggøre udbytte og fordele for virksomhed og medarbejder. Fokus på digitalisering af undervisningen digitale værktøjer som en del af forløb/kurser. Barriere for tilmelding til fjernundervisning: Utilstrækkelige IT-færdigheder. Skolen udarbejder lister med ledige kurser 5 uger frem og sender dem til jobcentre og virksomheder der ønsker at abonnerer på den.

16 Bilag 5 Status- og orienteringspunkter Punkt Handlinger S Status på markedsføring af Sekretariatet gennemgår, hvor langt man er nået med markedsføring lean-kørekort af leankørekort. Status på Webinar Ann Christina Oliveira-Borg fra sekretariatet deltager ved punktet. Der er planlagt webinar for faglærerne over de næste måneder. Før jul er planlagt: Dato Mandag d. 7/11-16 Onsdag d. 7/12-16 Onsdag d. 21/12-16 Emne "Basisuddannelse i Forretningsforståelse, Innovation, Lean og Kvalitet ved Danfoss" Michael R. Nørgaard, Danfoss Relationel koordinering Helle Mortensen, konsulent "Teamorganisering i industrien" Søren Voxted og Casper Burlin I foråret er planlagt tre webinarer yderligere. Der er forslag om de to først gange: januar 17: Arbejde med digitalisering i industrien [Tilgår] februar 17: Gennemgang af udvikling af AMU-mål Kirsten Floris, konsulent marts 17: Indhold af det sidste webinar er stadig ikke afgjort. Forslag til emne for 3. webinar kunne eksempelvis være Disruption, sundhed og robusthed. Status på analyse af teamstruktur Analysen om teamorganisering skrider planmæssigt frem. Der vil inden årsskiftet være gennemført af de 25 interview og virksomhedsbesøg. Øvrige forventes gennemført ultimo januar Fase to afsluttes med et statusnotat, der skal være klar ultimo februar Status på TUP-projektet Sekretariatet gennemgår, hvor langt man er nået, og hvilke erfaringer man har opnået i TUP-Projektet. Se bilag 6

17 Orientering om analysen 3D-print og hyper fleksibel automation Analysen om 3D-print og hyper fleksibel automation er i slutningen af fase 1. I Fase 1 skal foretages en afdækning af på hvilke området og hvilke brancher det berører. Konsulent Peter Plougmann Copenhagen med flere har udarbejdet er statusnotat, som har været præsenteret på et styregruppemøde d. 24/ Opgaveafleveringen er endnu ikke godkendt af styregruppen. Styregruppen mødes igen inde jul for at afstemme afleveringen af fase 1, og tale om hvordan og om man skal inddrage andre udviklingsudvalg i arbejdet. Orientering om koordinering af AMU-mål samt forslag til ny FBK Sekretariatet gennemgå, hvor langt man er kommet med oprettelse og koordinering af nye AO-mål, samt forslag til ny opdateret FKB for Arbejdsorganisering. Se bilag 7 og bilag 8 Orientering om IDV På de senest møde i udvalget været talt om IDV aktivitet på skolerne. Der er ikke noget reelt billede/overblik over, hvor meget af skolernes aktivitet der er IDV. Sekretariatet har dog, ifm. fremsendelse af LUU referater, modtaget oversigt fra AMU Vest for deres aktivitet på AO området. Heraf kan man se, at skolen fra 2010 til 2014 stort set ikke har haft noget IDV aktivitet. Det er ændret de seneste to år, hvor IDV aktiviteten er steget til at udgøre ca. 1/3 af skolens samlede aktivitet (opgjort som elevuger). Se bilag 9

18 Bilag 1: Delafrapporteringsskema Ved delrapportering skal alle felter udfyldes. Delafrapportering TUP 2015: FLEKSIBLE MODELFORLØB TIL HEL ELLER DELVIS FJERNUNDERVISNING FOR VÆRDISKABENDE KURSER I INDUSTRIEN Projektnr Aktiviteter Indtil videre har vi gennemført 3 faser ud af 6 i overensstemmelse med projektplanen. 1. Fase 1 var introduktionsfasen, hvor samarbejdet om projektet blev konsolideret og projektets rammer blev drøftet. Alle ledere for de 4 skoler samt Industriens Fællesudvalgets repræsentant var tilstede sammen med projektdeltagerne på et fælles workshop. Dette var et vigtigt fokuspunkt i fase 1 for at sikre fælles fodslag og lederopbakning til projektdeltagerne. Lederne var enige om, at dette projekt var en fremtidsinvestering. 2. I fase 2 skulle projektdeltagerne udvikle en model for kompetenceudvikling af undervisere for at dygtiggøre underviserne i onlineundervisning. Tidligere afprøvning af synkron online undervisning i et pilotprojekt viste, at der var nogle kompetencegab hos projektdeltagerne som skulle udfyldes, bl.a. den e-didaktiske undervisningskompetence og den online formidlings- og kommunikationskompetence, samt den e-relationelle kompetence. Disse blev der sat fokus på i fase 2. Der blev evalueret på de gennemgåede kompetenceforløb i overensstemmelse med projektplanen i fasens sidste workshop (se resultater og erfaringer nedenunder). 3. I fase 3 skulle projektdeltagerne udvikle en model for dokumentation af digital tilstedeværelse. Det var vigtigt, at lederne samt Industriens Fællesudvalgets repræsentant var tilstede i denne fase sammen med underviserne for at sikre enighed om beslutningerne, ikke mindst fordi disse skulle træffes på ledelsesniveauet. Begrebet digital tilstedeværelse blev drøftet, samt de forskellige mulige tilgange. Lovgivningens (AMU + VEU) muligheder og barrierer blev diskuteret. Til inspiration fik vi besøg af Maskinmesterskolen i Århus som fortalte om deres fjernundervisningsmodel. Til sidst blev der truffet nogle valg: a. Fjernundervisningsforløb skulle som udgangspunkt være 100 % fjernundervisning, især på 1 dags kurser for at give den optimale fleksibilitet. I fase 4 vil projektdeltagerne udvikle forskellige modeller koblet op på LEAN-kørekortet. Den digitale platform som skal bruges er foreløbigt Moodle-platformen. b. Dokumentation for digital tilstedeværelse skal være en læringsmålbaseret dokumentation, som viser, at kursisten har tilegnet sig noget viden og læring på forløbet. Det kan være i form af f.eks. en besvaret test, afleveret opgave eller en mundtlig Christiane Bech, projektleder UCRS

19 refleksion på en case. Denne dokumentation skal godkendes af underviseren. Output Resultater/effekter Indikatorer Refleksioner om forankring og spredning af viden Iflg. projektets indsatsteori er der 2 outputs: 1. Fase 2, O3: Beskrivelse af modellen for kompetenceudvikling af undervisere vil foreligge i den afsluttende rapport. Modellen er i slutningen af fase 2 ikke komplet, da den skal kobles op på de valgte fjernundervisningsmodeller i fase 4 og Fase 3, O5: Det er besluttet, at dokumentationsmodellerne for digital tilstedeværelse skal sættes op i Moodle, hvilket tager mere tid end der er afsat i projektet. Derfor er denne del af modellen ikke afsluttet endnu, og derfor heller ikke afprøvet endnu, da underviserne gerne vil afprøve modellen i platformen på et konkret LEAN-kursus. Iflg. projektets indsatsteori stiler vi efter følgende resultater og effekter: 1. Der skal gennemføres kompetenceudviklingsforløb for underviserne: Alle de planlagte workshops blev gennemført sammen med de planlagte projektdeltagere af det Nationale Kompetencecenter for e-læring. I den gennemførte evaluering viste det sig, at deltagerne var tilfredse med kvaliteten af forløbene og deres egen udviklingsproces (4 på en skala fra 1 til 5). Efter afsluttet projekt, vil disse undervisere kunne vejlede flere kolleger på skolerne til at gennemføre fjernundervisningsforløb, hvor der også er fokus på den didaktik, der skal anvendes i fjernundervisning. 2. De udviklede modeller skal afprøves og vise sig egnede, brugbare og fleksible. Som beskrevet under output, er modellen ikke afprøvet endnu, derfor foreligger der ikke nogen resultater på nuværende tidspunkt. Iflg. projektets beskrivelse af indikatorer, skulle der indtil videre udføres målinger med indikatorer i slutningen af fase 2. De beskrevne indikatorer blev brugt til at måle deltagernes tilfredshed med kompetenceudviklingsforløbene, samt deres vurdering af egen udviklingsproces. Der blev udarbejdet et e-spørgeskema som blev suppleret med et gruppeinterview. Resultatet fra e-spørgeskemaet vil foreligge i den afsluttende rapport. 1. Ledelsesforankring: den overordnede styring af projektet ligger hos projektets styregruppe, som består af de 4 skolers ledelsesansvarlige på AO-området, samt Industriens Fællesudvalgs repræsentant. Styregruppen orienteres af projektlederen som minimum efter hver fase i projektet og godkender beslutningerne. Referat af møderne videresendes til Industriens Fællesudvalg til orientering. De 4 ledelser har indtil videre ud over intro-workshoppen deltaget i workshopperne for fase 3, hvor det var vigtigt, at ledelserne og IF s repræsentant var med til de lovmæssige drøftelser og til de efterfølgende beslutninger. Christiane Bech, projektleder UCRS

20 Læring og erfaringer 2. Forankring i ordinær drift: det forventes, at de udviklede modeller først afprøves på testvirksomheder, hvorefter der evalueres på modellernes fleksibilitet sammen med dem. Afprøvning på undervisningsforløb i ordinær drift sammen med kursister fra forskellige MMV-er kan kun være realistisk, hvis de udviklede modeller kan levere den fleksibilitet, som virksomhederne efterlyser. F.eks. skal 1 dags kurser tilrettelægges som 100 % fjernundervisning. Hvis modellen er attraktiv, involveres markedsføringskonsulenterne på de 4 skoler for at tilbyde det som kursus i ordinær drift til virksomhederne. 3. Spredning af viden: når modellerne er færdigudviklet, forventes det, at viden spredes til de andre skoler ved den årlige konference som IU organiserer. Ligeledes ligger projektets beskrivelse på projektejerens hjemmeside og bliver løbende opdateret med de opnåede resultater. Vores TUP-projekt bygger videre på erfaringer fra et pilotprojekt med en model, hvor man har kørt synkron undervisning i 7, 4 timer på de 4 skoler samtidigt, med opkobling af kursister og lærere på nettet, og kommunikation gennem Adobe Connect. Vi er på nuværende tidspunkt kommet frem til refleksioner og erfaringer, som vi har centreret omkring selve fjernundervisningsmodellen, pædagogikken, didaktikken og projektets fremdrift. 1. Erfaringerne vedrørende modellen viser, at: Synkron fjernundervisning (alle kursister på én gang - tilstedeværende lærer fysisk tilstede på én af skolerne og online for alle 4 skoler) ikke er hensigtsmæssig i 7,4 timer: kursisterne efterlyste kortere online seancer. Én lærer ikke kan have styr på både synkron online undervisning og teknikken samtidigt, hvis der skal være mange deltagere på et hold: en moderator er nødvendig ligesom i et webinar, men der er ikke økonomi i denne model; I stedet for arbejdes der videre med en model for fjernundervisning, hvor underviseren får en ny rolle som læringskonsulent: her aftales der individuelt med kursisten, hvilken hjælp vedkommende har brug for. Underviseren er her både planlægger, koordinator og proceskonsulent. 2. Erfaringerne vedrørende pædagogikken viser, at: Den traditionelle pædagogik kommer til kort i online/fjernundervisning. For at aktivere kursistens læring gennem online/fjernundervisning, skal underviseren også udvikle eller være i besiddelse af andre kompetencer; underviseren skal kunne: o Forstå online processer, o Have tekniske kompetencer, o Forstå online kommunikation, o Forstå online samarbejdsrelationer, o Have personlig motivation for at arbejde med online undervisning. Christiane Bech, projektleder UCRS

21 Denne erkendelse kom projektdeltagerne både undervisere og ledelser til efter pilotprojektet. Derfor var der enighed om, at TUPprojektet skulle koncentrere sig om den egnede pædagogik og didaktik og om udvikling af eksempler på undervisningsmaterialer der kunne implementere den nye pædagogik og didaktik. Som konsekvens vil undervisningens tilrettelæggelse være anderledes ved fjernundervisning: der vil være større fokus på pædagogikken og didaktikken allerede under forberedelsesarbejdet af et kursus, da både læringsmål, undervisningsaktiviteter, dokumentation, evaluering og produktion af meget forskelligt materiale, der egner sig til forskellige læringsformer vil skulle planlægges og tilrettelægges allerede der; men der vil være mindre tid sammen med hele holdet. Til gengæld vil den enkelte kursist få mere individuel opmærksomhed på egen læring. 3. Erfaringerne fra fase 2 vedrørende didaktikken viser, at: Det er vigtigt at træne lærerne i online/fjernundervisning og teste modellerne og materialerne med virkelige kursister før forankring i ordinær drift. Det er vigtigt under afprøvningen at se og lytte til kursisternes reaktioner og forstå hvor lang tid kursisterne er om at gennemgå et digitaliseret materiale Det er vigtigt at se hvor meget tekniske vanskeligheder betyder for undervisningen Online/fjernundervisning kræver meget struktur og en detaljeret drejebog. Det kan ikke improviseres. Kursister har en meget forskellig tilgang til at være online på, derfor skal der være en større mængde opgaver der dækker målgruppens forskellige læringstilgange 4. Erfaringerne fra alle 3 faser vedrørende projektets gennemførsel og fremdrift viser, at: Det er vigtigt, at ledelserne ser dette arbejde som en fremtidsinvestering for at underviserne bevarer deres motivation i at arbejde videre med projektet Det er vigtigt, at projektdeltagerne er indstillet på at arbejde i længere tid med udvikling af egne kompetencer og læringsproces for ikke at miste motivationen i at arbejde videre med projektet. Som i alle forandringsprocesser skal der diskuteres, afprøves, testes og justeres. Det er lige så vigtigt at være procesorienteret som at være resultatorienteret. Derfor er indsatsteorien et godt værktøj for ikke at miste fokus. Det har vist sig værdifuldt, at projektet har en styregruppe, hvor resultatet af diskussionerne kan tages op, og hvor der herefter konkluderes og træffes beslutninger for at komme nærmere målet. Ændringer Ingen. Det kører som planlagt. Christiane Bech, projektleder UCRS

22 Eventuelt Vores projekt er stødt på flere store udfordringer, hvor kravene om dokumentation omkring VEU-godtgørelsen er de største: 1. Der måles kun på tilstedeværelse og ikke eksempelvis på opfyldelse af mål, når udmøntningen af VEU-godtgørelsen skal effektueres. Kravet om en bestemt procentdels fysisk tilstedeværelse for alle AMU-mål uanset branche eller målgruppe er en barriere for at skolerne kan imødekomme virksomhedernes forskellige behov for fleksibilitet. For eksempel på AOområdet, vil 1 dagskurserne, hvor målene er meget vidensbaseret og dokumenterbare, egne sig fortrinligt til 100 % fjernundervisning og digital dokumentation. Det vil give MMV-er flere muligheder at opkvalificere medarbejdere. Til gengæld vil det give mindre mening for 1-dags kurser inden for AMU-svejseområdet, hvor målene er mere praksisorienteret og ikke vil egne sig til digital dokumentation. 2. Dokumentationskrav for tilstedeværelse er meget restriktive. Det er svært at anvende den nuværende dokumentationsmodel til forskellige fleksible forløb for virksomheder, da den tager kun udgangspunkt i fysisk tilstedeværelse; hvilket er en barriere for at skolerne kan tilrettelægge fleksible modeller for fjernundervisning der imødekommer virksomhedernes behov, og for at virksomhederne kan indhente VEUgodtgørelse. 3. Mere specifikt i vores projekt, er vores samarbejdsmodel ikke kompatibel med VEU-godtgørelsen: Når 3 af skolerne er koblet op ved brug af tekniske hjælpemidler på den 4. skole, som det er tænkt i vores model, opfattes disse kurser som fjernundervisningskurser, selvom kursisterne kunne være fysisk til stede på én af skolerne, men underviseren online. Disse kursister vil ikke kunne få VEU-godtgørelse. Det samme gælder for skoler, hvor kursister sidder i forskellige lokaler eller afdelinger som er koblet op ved brug af tekniske hjælpemidler og modtager tilstedeværelsesundervisning. Christiane Bech, projektleder UCRS

23 BILAG 7 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Nummer: 2752 Titel: Arbejdets organisering ved produktion i industrien Kort titel: Produktion Status: GOD Godkendelsesperiode: og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Afgrænsningen af jobområdet knytter sig til arbejdets organisering i moderne produktionsvirksomheder især med henblik på at opnå en større effektivitet i produktionen. AMU-målgruppens kompetenceudvikling inden for jobområdet påvirkes af moderne helhedsorienterede organisationsformer med stigende fokus på totalproduktivitet. Lean er et eksempel på en produktionsfilosofi, som sætter rammerne for arbejdets organisering i en del danske produktionsvirksomheder. Produktivitetsforbedringer, som AMU-målgruppen deltager i, angribes bredt i moderne industriproduktioner. Målsætninger sammenkædes imellem alle virksomhedens afdelinger, hvilket forudsætter, at operatøren kan forfølge produktionsmålene ud fra et overblik over den samlede produktion. Operatøren deltager i udvikling af produktionen igennem samarbejde med fagspecialister og kolleger i andre afdelinger. I moderne produktion er det ikke tilstrækkeligt for operatøren at være fagligt eller funktionelt specialiserede på et snævert felt. Man skal i høj grad også være opgavespecialiseret med baggrund i en viden om en række virkemidler til forbedring af kvaliteten og produktiviteten. Viden og færdigheder inden for produktionsstyringsværktøjer er derfor nødvendig for operatøren i det daglige arbejde, som kan foregå i produktionsgrupper eller team. Operatøren skal forholde sig til produktionsstyring og kvalitet i forbindelse med reduktion af spild i virksomhedens samlede produktion. Den teknologiske udvikling i udstyr og materiale fordrer en høj grad af omstillingsevne hos den enkelte operatør i forbindelse med tilegnelse af ny viden og færdigheder til at kunne indgå i nye organisationsformer. Udvikling af produktionsgrupper og team spiller en central rolle for udviklingen i arbejdets organisering ved produktion i industrien. Typiske produktionsgrupper har en høj grad af selvstændighed ved fordeling af arbejdsopgaver, i valg af fremgangsmåder og i evaluering af arbejdets kvalitet. Beslutninger om oplæring af nye kolleger eller hjælp til at få samarbejdet til at fungere træffes ofte selvstændigt af produktionsgruppen. Virksomhederne inden for jobområdet har varierende størrelser. Der er tale om både små og store virksomheder med op til ca medarbejdere. Operatørerne udgør en større del af de ansatte i typiske produktionsvirksomheder. Typiske arbejdspladser inden for jobområdet

24 BILAG 7 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Inden for jobområdet er de typiske arbejdspladser kendetegnet ved operatørarbejde i moderne serie- /ordreproduktion inden for en bred vifte af brancheområder. Vilkårene ændres til stadighed og udfordres af såvel indenlandske som internationale virksomheder. Dette resulterer i en intensiv anvendelse af ny teknologi, der fordrer konstante ændringer i den måde, industrivirksomhederne organiserer produktionen på. Nye produktionskoncepter kræver desuden en større inddragelse af operatørerne i produktionsopgaven som helhed. Den enkelte operatør skal være i besiddelse af en bred vifte af kompetencer. Ved siden af snævre tekniskfaglige kvalifikationer vedrørende fremstillingsteknikker og materialer skal operatøren også have viden og færdigheder inden for produktionsstyring, kvalitetsstyring, udvikling af team og produktionsgrupper. Medarbejderne på arbejdspladserne inden for jobområdet Produktionen i industrien udføres typisk af operatører som for størsteparten er ufaglærte. Operatørerne skal kunne samarbejde med egne og andre personalegrupper som f.eks. elektrikere, smede, reparatører, teknikere, laboranter og PTA folk. Operatørerne rekrutteres ofte med særlig vægt på at kunne indgå i en produktionsgruppe eller et team, som har ansvaret for en del af produktionen. Arbejdsorganisering på arbejdspladserne inden for jobområdet Operatørens arbejde inden for jobområdet ændrer sig fra at være opdelt og afgrænset til at være mere sammensat og integreret. Udviklingen i arbejdets organisering er bestemt af, at operatøren igennem deltagelse i produktionsgrupper og team får et selvstædigt ansvar for udførelsen af større produktionsopgaver. Det opsplittede arbejde, som organiseres ud fra snævre arbejdsfunktioner og tid, er under afvikling i danske industriproduktioner. Ofte sammenkædes målsætninger for flere forskellige afdelingers arbejdsopgaver. I disse tilfælde må operatøren være i besiddelse af et overblik over virksomhedens organisation, der rækker ud over den enkelte produktionsgruppe og den enkelte afdeling.

25 BILAG 7 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Kvalitetsstyring og miljøstyring Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Kvalitetsstyring omfatter alle de tekniske og administrative aktiviteter, der skal til for at sikre og forbedre kvaliteten af virksomhedens produkter og ydelser. Som grundlag for at styre kvaliteten har virksomhederne normalt et dokumenteret kvalitetsstyringssystem. Dette system kan certificeres i henhold til en af DS/ISO 9000 seriens standarder. Miljøstyring er et system, der sætter virksomhederne i stand til konstant at overvåge og mindske belastningen af miljøet. Virksomhederne kan her vælge mellem en certificering efter ISO standarden eller en registrering under EMAS ordningen, som er den europæiske miljøstyringsordning. Kvalitetsstyring og miljøstyring for operatører befinder sig på det operative styringsniveau i virksomheden. Den operative styring indeholder beslutninger om, hvordan arbejdet med kvalitet og miljø skal udføres i praksis. Operatøren skal dermed kunne anvende procedurerne i den enkelte virksomheds kvalitets- og miljøstyringssystemer. Disse procedurer vil for operatøren typisk handle om følgende: hvordan man foretager inspektion af råvarer. hvordan man foretager inspektioner i forskellige processer. hvordan man registrerer måleresultater. hvordan man vedligeholder måleudstyr. hvordan man kontrollerer spild og energiforbrug. hvordan man anvender analyse- og problemløsningsteknikker. Operatører i industrien skal kunne anvende procedurer for kvalitets- og miljøstyring med baggrund i en forståelse af miljølovgivning og forskellige kvalitetsstyringssystemer og deres procedurer som for eksempel DS/ISO 9000 serien, TQM m.fl. Teknologi og arbejdsorganisering Til arbejdet inden for kvalitetsstyring og miljøstyring anvendes forskellige former for måleudstyr, edb og skemaer/manualer. De praktiske løbende kvalitets- og miljøprocedurer vil typisk gennemføres selvstændigt af de enkelte operatører. Kvalitets- og miljøarbejde involverer imidlertid alle i virksomheden, hvilket afspejler sig i et samarbejde på tværs af faggrupper og afdelinger. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Ingen særlige kvalifikationskrav er nødvendige. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet

26 BILAG 7 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Kompetencen er udbredt på store og mellemstore virksomheder og finder stigende udbredelse blandt små virksomheder.

27 BILAG 7 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Produktivitetsstyring Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Produktivitetsstyring er en vigtig opgave for operatører i moderne produktionsvirksomheder. Produktivitetsstyring handler om styring og forbedring af arbejdstilrettelæggelsen med henblik på at opfylde virksomhedens produktivitetsmål. Der fordres en række kompetencer af operatøren, således at høj produktivitet sikres. Operatøren skal kunne anvende forskellige produktivitetsmodeller og værktøjer med henblik på reduktion af omstillingstiderne og kunne iværksætte øjeblikkelig fejlafhjælpning og forbedringer i produktionen. Operatøren skal kunne agere i en stadig mere fleksibel styring af produktionen og samtidig kunne udføre arbejdet ud fra en række hensyn herunder kvalitet, spild, leveringstider og virksomhedens konkurrenceevne. Produktivitetsstyring bygger på viden og færdigheder inden for en række produktionsstyringskoncepter og produktionsstyringsværktøjer. Her tænkes f.eks. på omstillingseffektivisering efter SMED-metoden, minimering af materialehåndteringen med Kanban-styring, produktion uden fejl med Poka-Yoke og forbedring af orden og synlighed med 5-S modellen. Anvendelse af IT i produktionssystemer skaber en udvikling hen imod den papirløse produktivitetsstyring. Teknologi og arbejdsorganisering Inden for kompetencens område anvendes forskellige former for edb-programmer, kort og skemaer, som indgår i produktionsstyringsværktøjerne. Arbejdet med produktivitetsstyring gennemføres i høj grad af produktionsgrupper i forbindelse med deres opfyldelse af produktivitetsmål. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Ingen særlige kvalifikationskrav. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencerne er udbredt på store og mellemstore virksomheder og finder stadig større udbredelse blandt små virksomheder.

28 BILAG 7 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Udvikling af produktionsgrupper og team Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Operatørens deltagelse ved udvikling af etablerede produktionsgrupper og team afgrænses ud fra produktionsgruppens/teamets opgavevaretagelse i produktionen. Produktionsgrupper er typisk ansvarlig for følgende opgaver: overholdelse af leveringstider opfylde produktivitetsmål opfylde kvalitetskrav udarbejdelse og gennemførelse af forbedringsforslag modtagelse og oplæring af nye medarbejdere vedligeholdelse og reparation orden og ryddelighed Derudover medvirker produktikonsgrupper også i innovation, hvor operatørerne samarbejder med forskellige fagspecialister. Opgavevaretagelsen bygger i høj grad på udfoldelsen af personlige- og sociale kompetencer hos operatørerne herunder ansvars-, miljø- og kvalitetsbevidsthed samt samarbejdsevne og fleksibilitet. Hertil kommer brede almen-faglige kompetencer f.eks. systematisk problemløsning, færdigheder til at kunne kommunikere med kolleger i produktionsgruppen/teamet og dokumentation af egne handlinger i produktionsforløbet. Det er også vigtigt at udvikle produktionsgruppens/teamets læringskompetencer. Her tænkes f.eks. på udvikling af operatørens kompetencer til at sætte sig ind i nyt stof på eget initiativ, selvevaluering og videndeling med kolleger. Teknologi og arbejdsorganisering I arbejdet inden for kompetencens område anvendes IT i større eller mindre omfang. Kompetencen bygger på produktionsgruppen/teamet som en arbejdsorganisatorisk enhed. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Ingen særlige kvalifikationskrav er nødvendige. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencerne er udbredt på store og mellemstore virksomheder og anvendes også i små virksomheder.

29 BILAG 7 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Aktuelt tilkoblede mål Niveau kan angives ved enkeltfag. Nummer, niveau og titel EUU Varighed i dage Tilknyttet i perioden Den personlige uddannelses- og jobplan AA 2, og fremefter Fagunderstøttende dansk som andetsprog for F/I AP 10, og fremefter Innovationsegnede produktionsområder AA 3, og fremefter Ergonomi inden for faglærte og ufaglærte job AD 2, og fremefter Praktikvejlederens kommunikation med elev/lærling AD 2, og fremefter Introduktion til arbejdsmarkedsuddannelserne (F/I) AP 3, og fremefter Introduktion til et brancheområde (F/I) AP 40, og fremefter Arbejdsmarked, it og jobsøgning (F/I) AP 40, og fremefter Introduktion til det danske arbejdsmarked (F/I) AP 3, og fremefter Selvevaluering i praksis AA 2, og fremefter Udarb. af projektdefineringer efter Six Sigma AA 3, og fremefter Produktionsoptimering for operatører v.h.a. Lean AA 1, og fremefter Lean værktøjsanvendelse for operatører AA 5, og fremefter Lean i vedligeholdet for operatører AA 1, og fremefter Operatørstyret optimering af vedligeholdet AA 5, og fremefter Introduktion til førstehjælp på jobbet AP 0, og fremefter Miljø- og energiforbedringer i industrien AA 2, og fremefter Miljøarbejde i industrien AA 1, og fremefter TQM for operatører i industrien. AA 1, og fremefter Praktik for F/I AP 48, og fremefter Anvendelse af 5-S modellen for operatører AA 2, og fremefter Lean-kortlægning af værdistrøm for operatører AA 3, og fremefter Systematisk problemløsning for operatører AA 2, og fremefter Forebyggelse af fejl med Poka-Yoke for operatører AA 2, og fremefter Kanban-styring for operatører AA 2, og fremefter Logistik for produktionsmedarbejdere AA 2, og fremefter Omstillingseffektivisering for operatører AA 2, og fremefter Selvevaluering i produktionsgrupper AA 2, og fremefter Six Sigma for operatører AA 10, og fremefter Statistik for operatører AA 1, og fremefter Tavlemøder for selvstyrende produktionsgrupper AA 1, og fremefter Jobrelateret fremmedsprog med nuanceret ordforråd AD 5, og fremefter Jobrelateret fremmedsprog med basalt ordforråd AD 5, og fremefter Grundlæggende faglig regning AP 2, og fremefter Grundlæggende faglig matematik AP 3, og fremefter IT og produktionsstyring for medarbejdere AA 5, og fremefter Personlig udvikling til arbejde og uddannelse AA 5, og fremefter Kunde/leverandørforhold for operatører AA 1, og fremefter Etablering af selvstyrende grupper AA 2, og fremefter Teambuilding for selvstyrende grupper AA 2, og fremefter Kommunikation i teams AA 3, og fremefter Uddannelsesplanlægning for medarbejdere AA 4, og fremefter Værdibaserede arbejdspladser AA 2, og fremefter Videndeling og læring for medarbejdere AA 3, og fremefter Kvalitetsbevidsthed ved industriel produktion AA 3, og fremefter Kvalitetsstyring i virksomheden AA 3, og fremefter Håndtering af ensidigt gentaget arbejde AA 3, og fremefter Faglig læsning AP 2, og fremefter Faglig skrivning AP 3, og fremefter Dansk som andetsprog for F/I, basis AP 40, og fremefter Dansk som andetsprog for F/I, alment niveau AP 40, og fremefter Dansk som andetsprog for F/I, udvidet niveau AP 40, og fremefter

30 BILAG 7 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Nummer, niveau og titel EUU Varighed i dage Tilknyttet i perioden Fagunderstøttende dansk som andetsprog for F/I AP 10, og fremefter Dansk som andetsprog for F/I, basis AP 40, og fremefter Dansk som andetsprog for F/I, alment niveau AP 40, og fremefter Dansk som andetsprog for F/I, udvidet niveau AP 40, og fremefter Medarbejdernes personlige ressourcer i jobbet AA 4, og fremefter Praktikvejledning af eud-elever/lærlinge AF 1, og fremefter Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere AA 2, og fremefter Supply Chain Management (SCM) for operatører AA 5, og fremefter Sikker adfærd i produktionsvirksomheder AA 1, og fremefter Udvikling af sikkerhedskultur i industrien AA 1, og fremefter Lean support i produktionen AA 2, og fremefter Ressourcestrømme og affaldshåndtering AA 3, og fremefter Lean Flow to Line for operatører AA 1, og fremefter Anvendelse standardiseret arbejde for operatører AA 2, og fremefter Praktisk problemløsning for operatører AA 3, og fremefter Auditforståelse i en produktionsvirksomhed AA 2, og fremefter Grundlæggende faglig regning AP 2, og fremefter Grundlæggende faglig matematik AP 3, og fremefter Faglig læsning AP 2, og fremefter Faglig skrivning AP 3, og fremefter Arbejdsmiljø 1 i faglærte og ufaglærte job AD 2, og fremefter Arbejdsmiljø 2 i faglærte og ufaglærte job AD 2, og fremefter Sikkerhed i industrien 1 - Sikker adfærd AA 1, og fremefter Sikkerhed i industrien 2 - systematisk arbejde AA 1, og fremefter Ensidigt gentaget arbejde (EGA) i lean, omstilling AA 2, og fremefter Produktionsgruppers udarbejdelse af esop AA 2, og fremefter QRM for operatører AA 2, og fremefter

31 BILAG 8 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Nummer: 2276 Titel: Arbejdets Organisering ved produktion i industrien Kort titel: Arbejdets Org. Status: KLA Godkendelsesperiode: Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet knytter sig til funktioner og opgaver i forbindelse med arbejdets organisering i produktionsvirksomheder. Ledelse og medarbejdere på produktionsvirksomheder arbejder kontinuerligt med ændringer i arbejdets organisering og tilrettelæggelse som en vigtig indgang til at optimere produktivitet, reducere spildtid og udvikle effektivitet i produktionen. For virksomhederne har udvikling af operatørernes viden og kompetencer om arbejdets organisering betydning for at sikre konkurrenceevne og forretningsmæssig vækst på markedet. For operatørerne har udvikling af disse kompetencer betydning for sikkerhed og udvikling på jobbet og arbejdsmarkedet. Operatørerne forventes i dag at bruge og udvikle sin faglighed i dybden og specialiseret på opgaveniveau. Samtidig er der en forventning om at kunne bidrage med viden, analyse og forslag i et tværfagligt samarbejde om anvendelse af værktøjer til kvalitets- og produktionsforbedringer. Operatørerne forventes at kunne samarbejde på tværs af det produktionsforberedende, det produktionsgennemførende og det produktionsopfølgende led. Det kan fx være samarbejde om udvikling af prototyper, kundetilpasning af produkter, kvalitetssikring, håndtering af miljø- og klimakrav og reduktion af spild. Viden og færdigheder inden for produktionsstyringsværktøjer er nødvendig for operatørerne i det daglige arbejde. Anvendelse af LEAN, QRM, Quick Response Manufacturing principper og værktøjer er i dag en integreret del af arbejdet med produktionsoptimering i mange virksomheder. QRM er meget velegnet til små afgrænsede processer, hvor Lean overvejende egner sig til større og mere helhedsorienterede processer. Ved hjælp af en række forskellige værktøjer medvirker operatørerne til at analysere forsyningskæder og arbejdsgange samt bidrage med forslag til løsning af problemer, reduktion af spild, trimning af produktion og gennemløbstider samt forbedring af arbejdsgange og produktivitet. Operatørerne forventes også i et vist omfang at kunne facilitere processer med at få teams og kolleger til at generere forslag til forbedringer og innovation i hverdagen. Operatørerne skal kunne forstå egen funktion og opgaver i forhold til virksomhedens lokale og evt. globale forsyningskæder - på tværs af udvikling, produktion, logistik, salg og markedsføring. Især de større produktionsvirksomheder organiserer i dag deres produktionsaktiviteter i globale værdikæder. Operatørerne bidrager med erfaringer, viden og idéer til udvikling og kundetilpasning af unikke produkter, prototyper og korte produktionsserier - ofte i en projektsamarbejdsform, hvor de samarbejder med andre faggrupper fra andre produktionsenheder samt udviklings- og salgsafdelinger. Proces- og produktoptimeringer gennemføres på større virksomheder i et tæt samarbejde mellem udvikling/forskning og produktion. Nye udviklingstiltag afprøves i produktionen, og man uddrager læring herfra. På den måde er produktion en forudsætning for at holde fokus på effektiv innovation og konkurrencedygtig produktion.

32 BILAG 8 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Operatørerne skal kunne forstå og anvende relevante kvalitetsværktøjer i forhold til egen og teamets opgaveløsning og skal kunne kommunikere omkring opfølgning på målinger fra den løbende overvågning samt overholdelse af og afvigelser fra kvalitetsstandarder. De skal evaluere egen og kollegers indsats og resultater i forhold til de satte mål og bidrage til løsninger på problemer og forslag til forbedringer. Fremtidig vækst i produktionsvirksomheder forudsætter, at operatørerne kan deltage aktivt i samarbejde i teamet, på tværs af enheder, faggrænser og landegrænser. De skal desuden kunne arbejde med flere og nye komplekse produkter på linjen og arbejde med nye og avancerede teknologier. Det betyder for eksempel, at de skal kunne læse og handle på skriftlige informationer, selv kommunikere skriftligt og bidrage med idéer og forslag til forbedringer i produktionen. Med organisering i selvstyrende produktionsteams og forventning om at kunne arbejde både bredt og faglig specialiseret bliver det for operatørerne vigtigt at mestre selvledelse, teamsamarbejde, overblik, beslutning, kommunikation og formidling af viden til nye kolleger eller kolleger fra andre enheder og faggrupper. På virksomheder med mange nationaliteter er det desuden vigtigt for opgaveløsningen og samarbejdet, at fremmedsprogede medarbejdere får viden om og forståelse for virksomhedens kultur, ligesom det er vigtigt for alle at samarbejde og drage fordel af mangfoldighed i en flerkulturel virksomhed. Sikker adfærd, sundt arbejdsmiljø, sundhed, forebyggelse af ulykker og psykisk arbejdsmiljø er også temaer, som såvel ledelse som medarbejdere forholder sig aktivt til som led i den nationale lovgivning, og som stadig flere virksomheder arbejder aktivt med. Skriftlig og mundtlig kommunikation aktualiseres i takt med stigende krav til overvågning af produktionsprocesser, afrapportering, forståelse af manualer, instruktioner og andre redskaber. Især i større virksomheder med stor grad af internationalisering og eksportandel samt medarbejdere fra forskellige nationaliteter vil der være forventning til fremmedsproglige kompetencer, typisk engelsk og tysk. Typiske arbejdspladser inden for jobområdet Inden for jobområdet er de typiske arbejdspladser kendetegnet ved operatørarbejde i moderne serie- /ordreproduktion inden for en bred vifte af brancheområder. Vilkårene ændres til stadighed og udfordres af såvel indenlandske som internationale virksomheder. Dette resulterer i en intensiv anvendelse af ny teknologi, automatisering, der fordrer konstante ændringer i den måde, produktionsvirksomhederne organiserer produktion og arbejdsgange på, og den måde viden deles, opbygges og udvikles på. Nye produktionskoncepter kræver desuden en større inddragelse af operatørerne i produktionsopgaven som helhed. Medarbejderne på arbejdspladserne inden for jobområdet Opgaverne i produktionen udføres typisk af operatører, hvoraf størsteparten er ufaglærte. Der kan være operatører, som arbejder meget specialiseret og løbende har udviklet kompetencer gennem efteruddannelse og læring på jobbet. Der er også operatører, ufaglærte og faglærte, der kan have behov for at træne basale kompetencer inden for læsning, skrivning og it, for at kunne løse de stadigt mere komplicerede opgaver, kommunikere på tværs af faggrupper og deltage i relevant efter- og videreuddannelse. Den personlige kompetenceudvikling på jobbet og arbejdsmarkedet er et centralt tema for operatørerne og for kompetenceløftet i organisationen. Arbejdsorganisering på arbejdspladserne inden for jobområdet

33 BILAG 8 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Operatørens arbejde inden for jobområdet har ændret sig fra at være opdelt og afgrænset til at være mere sammensat og integreret i en proces, der forudsætter samarbejde med andre. Udviklingen i arbejdets organisering er bestemt af, at operatøren alene eller igennem deltagelse i produktionsgrupper og teams får et selvstændigt ansvar for udførelse af opgaver. Operatørerne forventes af have en forretningsforståelse, således at operatøren kan se sin egen rolle i helheden og handle ud fra de mål, virksomheden har sat på virksomhedsniveau, afdelingsniveau og medarbejderniveau. Organisering i skiftehold betyder, at operatørerne på tværs af skiftehold og vagter skal kunne lave vurderinger af viden, der skal gives videre fra egen vagt, og lave en egentlig professionel overlevering af viden - skriftligt som mundtligt. At kunne kommunikere på skrift og visuelt er et centralt udviklingsspor for operatørerne.

34 BILAG 8 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Kvalitetsstyring og miljøstyring Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Operatører i industrien skal kunne anvende procedurer for kvalitets- og miljøstyring med baggrund i en forståelse af miljølovgivning og forskellige kvalitetsstyringssystemer og deres procedurer som for eksempel ISO serien, TQM m.fl. Kvalitetsstyring omfatter alle de tekniske og administrative aktiviteter, der skal til for at sikre og forbedre kvaliteten af virksomhedens produkter og ydelser. Som grundlag for at styre kvaliteten har virksomhederne normalt et dokumenteret kvalitetsstyringssystem. Dette system kan certificeres i henhold til en af DS/ISO 9001:2008 seriens standarder. Kompetencen kunne eksempelvis også omhandle ISO/TS 16949, ISO 14001, DS/OHSAS 18001, EN 1090, EN 3834, ISO/TS 16949, TS/ISO mv. Miljøstyring er et system, der sætter virksomhederne i stand til konstant at overvåge og mindske belastningen af miljøet. Virksomhederne kan her vælge mellem en certificering efter ISO standarden eller en registrering under EMAS ordningen, som er den europæiske miljøstyringsordning. Kvalitetsstyring og miljøstyring for operatører befinder sig på det operative styringsniveau i virksomheden. Den operative styring indeholder beslutninger om, hvordan arbejdet med kvalitet og miljø skal udføres i praksis. Operatøren skal kunne anvende procedurerne i den enkelte virksomheds kvalitetsog miljøstyringssystemer. Uddannelsesmål inden for Arbejdets Organisering skal hjælpe operatører til: -at forstå virksomhedens mål for kvalitets- og miljøarbejdet -at forstå egen rolle i arbejdet med kvalitet og udøve opgaver ud fra kvalitets- og miljøstandarder -at kunne bruge måleudstyr og metoder til kontrol af kvalitet, råvarer, spild, energiforbrug samt maskiner -at kunne vedligeholde måleudstyr -at bidrage til optimering af forskellige miljø- og kvalitetssystemer. Teknologi og arbejdsorganisering Til arbejdet inden for kvalitetsstyring og miljøstyring anvendes forskellige former for måleudstyr, IT og skemaer/manualer. De praktiske og løbende kvalitets- og miljøprocedurer vil typisk gennemføres selvstændigt af de enkelte operatører. Kvalitets- og miljøarbejde involverer imidlertid alle i virksomheden, hvilket afspejler sig i et samarbejde på tværs af faggrupper og afdelinger. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Ingen særlige kvalifikationskrav er nødvendige. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencen er udbredt på store og mellemstore virksomheder og finder stigende udbredelse blandt mindre virksomheder.

35 BILAG 8 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Produktionsstyring og produktionsudvikling Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Operatøren skal kunne anvende forskellige produktivitetsmodeller og -værktøjer fx med henblik på at reducere omstillingstider, iværksætte fejlafhjælpning og arbejde med løbende forbedringer i produktionen. Gennem LEAN-værktøjer lærer operatørerne at medvirke aktivt i analyse af uhensigtsmæssige arbejdsgange og spildtid og at bidrage med forslag til smartere og mere effektive arbejdsgange i en løbende forbedringsproces. Operatøren skal kunne agere i en stadig mere fleksibel styring af produktionen og samtidig kunne udføre arbejdet ud fra en række centrale hensyn, herunder kvalitet, spild, leveringstider og virksomhedens konkurrenceevne. Produktivitetsstyring bygger på viden og færdigheder inden for en række produktionsstyringskoncepter og produktionsstyringsværktøjer. Her tænkes f.eks. på omstillingseffektivisering efter SMED-metoden, materialehåndteringen med Kanban-styring, produktion uden fejl med Poka-Yoke og systematisk forbedring af orden, sortering, standardisering og synlighed med 5-S modellen. Operatørens kompetencer inden for produktionsstyring kræver desuden viden om Supply Chain Management (SCM) og kompetencer i forbindelse med deltagelse i løsning af SCM-problemstillinger i produktionsvirksomheder. Derudover skal operatøren kunne anvende virksomhedens ERP-system til opgaver inden for produktionsstyring og deltage i drøftelser om udvikling og tilpasning af ERP-systemet til operatørens arbejde i produktionen. Operatørens kompetencer inden for produktionsudvikling omfatter deltagelse i produktionsforberedelse og integreret produktudvikling med henblik på løsning af problemstillinger vedrørende produktets fremstilling, herunder produktivitetsmæssige problemstillinger. Teknologi og arbejdsorganisering Inden for kompetencens område anvendes forskellige former for it-programmer, kort og skemaer, som indgår i produktionsstyringsværktøjerne. Arbejdet med produktivitetsstyring gennemføres i høj grad af produktionsgrupper i forbindelse med deres opfyldelse af produktivitetsmål. Automatisering som led i produktionsudviklingen er en central vækstfaktor. Udvikling af produktivitet og brug af innovation i produktionen er også vigtige faktorer i værdiskabelsen på de enkelte virksomheder. Operatørernes kompetencer vil blive påvirket af nye krav til produktionsformer. Den adrætte, innovative og bæredygtige produktion er nogle af de vigtigste karakteristika for fremtidens produktion. Ved adræt produktion forstås en produktion, som er fleksibel og hurtigt kan tilpasse sig til nye produkter og nye efterspørgselsmønstre ved hele tiden at arbejde med teknologi, organisering af arbejdet og effektive metoder til kvalitetssikring og fejlhåndtering. Den innovative produktion er kendetegnet ved evnen til at omsætte nye idéer til effektiv produktion, og er på den måde et svar på øgede krav om variationer i produkter, kortere markedslevetid for produkter og håndtering af uforudsigelighed på markedet. Den bringer viden i spil i hele organisationen og arbejder målrettet og systematisk med at bruge alle medarbejderes kompetencer optimalt.

36 BILAG 8 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Den bæredygtige produktion er kendetegnet ved at skabe værdi via social og miljømæssig ansvarlighed. Ved en helhedsbetragtning skaber bæredygtig produktion værdi gennem anvendelse af bæredygtige materialer, energibesparende produktionsprocesser, energikilder inden for fx køling og opvarmning og processer, som forvandles til god forretning på de globale markeder. Ressourceoptimering i form af energioptimering, genbrug og reduktion af spild i virksomhedens produktion er centrale indsatsområder for virksomhederne. Bæredygtighed er således rykket længere op på virksomhedens dagsorden som led i virksomhedens samfundsmæssige ansvar, og som en tænkning, der kommer til udtryk i bæredygtig design og produktion. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Ingen særlige kvalifikationskrav. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencerne er udbredt på store og mellemstore virksomheder og finder stadig større udbredelse blandt mindre virksomheder.

37 BILAG 8 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer Udvikling af produktionsgrupper og team Kort beskrivelse af kompetencen og dens anvendelse i jobområdet Operatøren kan deltage aktivt i produktionsgruppen/teamets varetagelse af opgaver i produktionen ud fra centrale KPI målepunkter (KPI er en forkortelse af Key Performance Indicator) og medvirke til god kommunikation, velfungerende samarbejde og relevante udviklingstiltag i produktionsgruppen / teamet om opgaveløsningen. Produktionsgrupper er typisk ansvarlig for følgende opgaver: Overholdelse af leveringstider Opfyldelse af produktivitetsmål Opfyldelse af kvalitets- og miljøkrav Opfyldelse af sikkerhedskrav Sikre god overlevering ved arbejde på skiftehold Udarbejdelse og gennemførelse af forbedringsforslag Modtagelse og oplæring af nye medarbejdere Vedligeholdelse og reparation af udstyr Sikring af orden og ryddelighed Derudover medvirker produktionsgrupper også i innovation, hvor operatørerne samarbejder med ledelsen, kolleger, fagspecialister fra andre enheder i virksomheden. Operatøren skal også kunne deltage aktivt i daglig overlevering af viden til kollegerne på næste vagt i virksomheder, hvor arbejdet er organiseret i flere vagter henover døgnet. Opgavevaretagelsen i produktionsgrupper/teams bygger i høj grad på udfoldelsen af personlige, sociale og almenfaglige kompetencer hos operatørerne. Når det gælder efterspurgte personlige kompetencer er det i dag centralt for operatørerne at kunne agere ansvars-, miljø- og kvalitetsbevidst, være engageret, mestre overblik og planlægningsevne samt udvise initiativkraft og fleksibilitet i samarbejdet om opgaverne. Personlig planlægning i den forstand at operatøren skal kunne lave en struktur og plan for daglige opgaveløsning og kunne prioritere i opgaverne er en væsentlig forventning til operatøren i dag. Når det gælder efterspurgte sociale kompetencer, hviler selvstyrende produktionsteams på en forudsætning om, at operatørerne kan mestre selvledelse, teamsamarbejde og teamudvikling, overblik, beslutninger, systematisk problemløsning, kommunikation og formidling af viden til nye kolleger eller kolleger fra andre enheder og faggrupper. Operatørerne deltager i kortere og længere projektforløb, fx. i relation til LEAN-processer, og skal i disse sammenhænge, have viden om og evner til at arbejde projektorienteret, herunder have viden om opgavefordeling, roller mv. i en projektgruppe. Det er også vigtigt at udvikle produktionsgruppens/teamets læringskompetencer. Her tænkes f.eks. på udvikling af operatørens egne kompetencer til at sætte sig ind i nyt stof på eget initiativ, reflektere og evaluere over egen praksis og kompetencer samt lære fra sig og kunne instruere og rådgive kolleger på en hensigtsmæssig måde. Nøglemedarbejdere udpeges ofte som teamkoordinatorer for produktionsgrupper eller som koordinatorer ved fx Lean-projekter i kortere eller længere perioder og skal her kunne motivere, lære fra sig, planlægge, samle op og rapportere fra gruppen.

38 BILAG 8 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Når det gælder efterspurgte almen-faglige kompetencer, aktualiseres læse- og skrivefærdigheder samt anvendelse af IKT i takt med stigende krav til overvågning, afrapportering, forståelse af manualer, instruktioner og andre redskaber til den løbende dokumentation. Operatørerne forventes at kunne forstå og agere på skriftlige arbejdsplaner, at kunne kommunikere skriftligt i en vis grad i forbindelse med afrapporteringer og overlevering af viden samt at formidle informationer via billeder. Især i større virksomheder med stor grad af internationalisering og eksportandel samt medarbejdere fra forskellige nationaliteter vil der være forventning til fremmedsproglige kompetencer, typisk engelsk og tysk. Teknologi og arbejdsorganisering I arbejdet inden for kompetencens område anvendes IT i stadig stigende grad ved overvågnings- og dokumentationsopgaver. Kompetencen bygger på produktionsgruppen/teamet som en arbejdsorganisatorisk enhed. Særlige kvalifikationskrav, som er en forudsætning for udførelsen af jobbet, f.eks. certifikatkrav Ingen særlige kvalifikationskrav er nødvendige. Kompetencens udbredelse på arbejdspladser i jobområdet Kompetencerne er udbredt på store og mellemstore virksomheder og anvendes også i mindre virksomheder.

39 BILAG 8 Udskrevet den Fælles kompetencebeskrivelser med detaljer Industriens Fællesudvalg Aktuelt tilkoblede mål Niveau kan angives ved enkeltfag. Nummer, niveau og titel EUU Varighed i dage Tilknyttet i perioden

40

41 (AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt AMU Nordjylland AMU SYD AMU-Fyn AMU-Vest Business College Syd Mommark HkS - Sønderborg HS CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster Anvendelse af 5-S modellen for operatører Anvendelse standardiseret arbejde for operatører Auditforståelse i en produktionsvirksomhed Erhvervsskolen Nordsjælland EUC Lillebælt EUC Nord EUC Nordvest EUC Nordvestsjælland EUC Syd Herningsholm Erhvervsskole IBC International Business College Learnmark Horsens Mercantec NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN Roskilde Tekniske Skole Rybners Selandia - CEU Skive Tekniske Skole Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle TECHCOLLEGE Teknisk Skole Silkeborg Tradium Uddannelsescenter Holstebro UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern AARHUS TECH AMU Nordjylland EUC Lillebælt Learnmark Horsens Mercantec Teknisk Skole Silkeborg Herningsholm Erhvervsskole AMU Nordjylland AMU SYD AMU-Fyn DEKRA AMU Center Sjælland A/S Erhvervsskolen Nordsjælland EUC Lillebælt

42 (AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt EUC Nord EUC Nordvestsjælland EUC Sjælland Den personlige uddannelsesog jobplan Den personlige uddannelsesog jobplan Frederikshavn Handelsskole Haderslev Handelsskole Herningsholm Erhvervsskole IBC International Business College Learnmark Horsens Mercantec NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN Niels Brock (Copenhagen Business College) Randers Social- og Sundhedsskole Roskilde Handelsskole Roskilde Tekniske Skole Social- og Sundhedsskolen Syd SOSU-Sjælland Svendborg Erhvervsskole Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle TECHCOLLEGE Teknisk Skole Silkeborg Uddannelsescenter Holstebro UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Zealand Business College AMU Nordjylland AMU-Fyn AMU-Vest Campus Vejle CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster Erhvervsskolen Nordsjælland EUC Nord EUC Nordvest EUC Nordvestsjælland EUC Sjælland Frederikshavn Handelsskole Haderslev Handelsskole Herningsholm Erhvervsskole Learnmark Horsens Niels Brock (Copenhagen Business College) Roskilde Handelsskole Rybners

43 (AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Teknisk Skole Silkeborg Tradium Etablering af selvstyrende grupper Forebyggelse af fejl med Poka- Yoke for operatører Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere Uddannelsescenter Holstebro UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Zealand Business College AMU SYD AMU-Fyn AMU-Vest Erhvervsskolen Nordsjælland EUC Nord EUC Nordvestsjælland Herningsholm Erhvervsskole Mercantec Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Teknisk Skole Silkeborg Tradium AARHUS TECH AMU-Fyn Learnmark Horsens Skive Tekniske Skole Tradium AARHUS TECH AMU Nordjylland AMU SYD AMU-Fyn AMU-Vest Business College Syd Mommark HkS - Sønderborg HS CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster Erhvervsskolen Nordsjælland EUC Lillebælt EUC Nord EUC Nordvest EUC Syd Learnmark Horsens Mercantec Rybners Selandia - CEU Teknisk Skole Silkeborg

44 (AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt Tradium Håndtering af ensidigt gentaget arbejde Innovationsegnede produktionsområder IT og produktionsstyring for medarbejdere Kanban-styring for operatører Uddannelsescenter Holstebro UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern AMU-Vest Tradium EUC Syd Learnmark Horsens AMU Nordjylland Campus Vejle Erhvervsskolen Nordsjælland Roskilde Tekniske Skole Erhvervsskolen Nordsjælland EUC Syd Mercantec AMU Nordjylland AMU SYD AMU-Fyn AMU-Vest Campus Vejle CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster Erhvervsskolen Nordsjælland Erhvervsskolerne Aars EUC Lillebælt EUC Nord EUC Nordvest EUC Nordvestsjælland EUC Syd Frederikshavn Handelsskole Herningsholm Erhvervsskole Hotel- og Restaurantskolen Kold College Learnmark Horsens Mercantec NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN Niels Brock (Copenhagen Business College) Professionshøjskolen VIA University College

45 (AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt Randers Social- og Sundhedsskole Kommunikation i teams Roskilde Tekniske Skole Rybners Selandia - CEU Skive Tekniske Skole Kunde/leverandørforhold for operatører Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg SOSU Nord SOSU Nykøbing F SOSU-Sjælland Svendborg Erhvervsskole Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle TEC, Technical Education Copenhagen TECHCOLLEGE Teknisk Skole Silkeborg TietgenSkolen Tradium Tønder Handelsskole Uddannelsescenter Holstebro UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Zealand Business College Aalborg Handelsskole AARHUS TECH AMU Nordjylland AMU SYD AMU-Fyn AMU-Vest Business College Syd Mommark HkS - Sønderborg HS Campus Bornholm CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster Erhvervsskolen Nordsjælland Erhvervsskolerne Aars EUC Lillebælt EUC Nord EUC Nordvest EUC Sjælland EUC Syd Haderslev Handelsskole Herningsholm Erhvervsskole Learnmark Horsens Mercantec

46 (AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN Roskilde Tekniske Skole Rybners Skive Tekniske Skole Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle TECHCOLLEGE Teknisk Skole Silkeborg Tradium Kvalitetsbevidsthed ved industriel produktion Uddannelsescenter Holstebro UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Zealand Business College AARHUS TECH AMU Nordjylland AMU SYD AMU-Fyn AMU-Vest Business College Syd Mommark HkS - Sønderborg HS CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster EUC Lillebælt EUC Nord EUC Nordvest EUC Syd Herningsholm Erhvervsskole IBC International Business College Learnmark Horsens Mercantec Selandia - CEU Skive Tekniske Skole Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle TEC, Technical Education Copenhagen TECHCOLLEGE TietgenSkolen Tradium UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern AARHUS TECH AMU SYD AMU-Fyn AMU-Vest CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster EUC Lillebælt

47 (AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt EUC Nord EUC Nordvest Kvalitetsstyring i virksomheden Lean Flow to Line for operatører Lean i vedligeholdet for operatører Lean support i produktionen Herningsholm Erhvervsskole Mercantec Rybners Skive Tekniske Skole Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle TEC, Technical Education Copenhagen Teknisk Skole Silkeborg Tradium Uddannelsescenter Holstebro AARHUS TECH EUC Nord IBC International Business College Learnmark Horsens Mercantec Tradium AMU-Fyn Erhvervsskolen Nordsjælland EUC Lillebælt EUC Nord EUC Nordvestsjælland Mercantec NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN Skive Tekniske Skole Teknisk Skole Silkeborg Tradium AMU Nordjylland AMU SYD AMU-Fyn Campus Vejle Erhvervsskolen Nordsjælland EUC Lillebælt EUC Nordvest EUC Syd Learnmark Horsens Mercantec NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN Tradium Uddannelsescenter Holstebro UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Zealand Business College

48 (AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt AARHUS TECH AMU Nordjylland AMU SYD AMU-Fyn AMU-Vest Campus Bornholm Campus Vejle Lean værktøjsanvendelse for operatører Lean-kortlægning af værdistrøm for operatører Erhvervsskolen Nordsjælland EUC Lillebælt EUC Nord EUC Nordvest EUC Syd Frederikshavn Handelsskole Learnmark Horsens Mercantec NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN Rybners Selandia - CEU Skive Tekniske Skole Svendborg Erhvervsskole TECHCOLLEGE Teknisk Skole Silkeborg Tradium Uddannelsescenter Holstebro UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern AARHUS TECH AMU Nordjylland AMU SYD AMU-Fyn AMU-Vest CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster Erhvervsskolen Nordsjælland EUC Lillebælt EUC Nord EUC Nordvest Frederikshavn Handelsskole Haderslev Handelsskole Herningsholm Erhvervsskole Learnmark Horsens Mercantec NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN Roskilde Tekniske Skole Rybners Selandia - CEU Skive Tekniske Skole

49 (AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt Teknisk Skole Silkeborg Tradium AARHUS TECH AMU Nordjylland AMU SYD AMU-Vest Campus Vejle Logistik for produktionsmedarbejdere Medarbejdernes personlige ressourcer i jobbet Erhvervsskolen Nordsjælland EUC Lillebælt Learnmark Horsens Mercantec Skive Tekniske Skole Teknisk Skole Silkeborg AMU Nordjylland AMU SYD AMU-Fyn Business College Syd Mommark HkS - Sønderborg HS CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster Erhvervsgymnasiet Grindsted EUC Nord Frederikshavn Handelsskole Knord Learnmark Horsens Mercantec Niels Brock (Copenhagen Business College) Professionshøjskolen UC Syddanmark Professionshøjskolen VIA University College Randers Social- og Sundhedsskole Rybners Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Social-og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens SOSU C Social- og Sundhedsuddannelses Centret SOSU Nord SOSU Nykøbing F SOSU-Sjælland TietgenSkolen

50 Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, vist på afholdende institution Miljø- og energiforbedringer i industrien Miljøarbejde i industrien Omstillingseffektivisering for operatører Operatørstyret optimering af vedligeholdet (AMU) Antal kursister kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt Uddannelsescenter Holstebro Aalborg Handelsskole AMU SYD TECHCOLLEGE Teknisk Skole Silkeborg AMU Nordjylland AMU SYD AMU-Fyn Mercantec Selandia - CEU Teknisk Skole Silkeborg AMU Nordjylland AMU SYD AMU-Fyn AMU-Vest Erhvervsskolen Nordsjælland EUC Lillebælt EUC Nordvest EUC Nordvestsjælland Herningsholm Erhvervsskole Learnmark Horsens Mercantec Skive Tekniske Skole Tradium AARHUS TECH Erhvervsskolen Nordsjælland EUC Lillebælt NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN AMU Nordjylland AMU SYD AMU-Fyn AMU-Vest Business College Syd Mommark HkS - Sønderborg HS Campus Bornholm Campus Vejle CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster Erhvervsskolen Nordsjælland EUC Nord EUC Nordvest EUC Sjælland

51 (AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt EUC Syd Haderslev Handelsskole HANSENBERG Personlig udvikling til arbejde og uddannelse Praktisk problemløsning for operatører Herningsholm Erhvervsskole Hotel- og Restaurantskolen IBC International Business College Køge Handelsskole Learnmark Horsens Mercantec NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN Niels Brock (Copenhagen Business College) Professionshøjskolen VIA University College Randers Social- og Sundhedsskole Roskilde Handelsskole Rybners Selandia - CEU Skanderborg-Odder Center for uddannelse Skive Tekniske Skole Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Social- og Sundhedsskolen Syd SOPU Sundhed, omsorg, pædagogik København og Nordsjælland SOSU Nykøbing F SOSU-Sjælland Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle TEC, Technical Education Copenhagen TECHCOLLEGE Teknisk Skole Silkeborg Tradium Uddannelsescenter Holstebro UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Vejen Business College Viden Djurs Aalborg Handelsskole Århus Social- og Sundhedsskole Erhvervsskolen Nordsjælland EUC Lillebælt Learnmark Horsens

52 (AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt operatører Mercantec AMU Nordjylland AMU SYD AMU-Fyn AMU-Vest Business College Syd Mommark HkS - Sønderborg HS Campus Vejle CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster Produktionsoptimering for operatører v.h.a. Lean Ressourcestrømme og affaldshåndtering Selvevaluering i praksis Selvevaluering i produktionsgrupper Erhvervsskolen Nordsjælland EUC Lillebælt EUC Nord EUC Nordvest EUC Nordvestsjælland EUC Syd Herningsholm Erhvervsskole IBC International Business College Learnmark Horsens Mercantec NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN Rybners Selandia - CEU Skive Tekniske Skole TECHCOLLEGE Teknisk Skole Silkeborg TietgenSkolen Tradium Uddannelsescenter Holstebro UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern AARHUS TECH Hotel- og Restaurantskolen Roskilde Tekniske Skole AMU-Fyn AMU-Vest EUC Nord Teknisk Skole Silkeborg AMU-Fyn Learnmark Horsens AMU Nordjylland AMU SYD

53 Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, vist på afholdende institution Sikker adfærd i produktionsvirksomheder Sikkerhed i industrien 1 - Sikker adfærd Sikkerhed i industrien 2 - systematisk arbejde Six Sigma for operatører Statistik for operatører Systematisk problemløsning for operatører (AMU) Antal kursister kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt AMU-Fyn AMU-Vest CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster EUC Lillebælt EUC Nord Learnmark Horsens Mercantec Rybners Tradium UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern AARHUS TECH AMU SYD AMU-Vest Erhvervsskolen Nordsjælland Herningsholm Erhvervsskole AMU SYD IBC International Business College IBC International Business College AMU Nordjylland AMU SYD AMU-Fyn AMU-Vest Campus Vejle CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster Erhvervsskolen Nordsjælland EUC Lillebælt EUC Nord EUC Nordvestsjælland EUC Syd Herningsholm Erhvervsskole IBC International Business College Learnmark Horsens Mercantec NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN Rybners Skive Tekniske Skole Teknisk Skole Silkeborg

54 (AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt TietgenSkolen Tradium Tavlemøder for selvstyrende produktionsgrupper Uddannelsescenter Holstebro UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern AARHUS TECH AMU Nordjylland AMU SYD AMU-Fyn AMU-Vest Erhvervsskolen Nordsjælland EUC Lillebælt EUC Nord EUC Nordvest EUC Nordvestsjælland EUC Syd Herningsholm Erhvervsskole IBC International Business College Køge Handelsskole Learnmark Horsens Mercantec NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN Rybners Selandia - CEU TECHCOLLEGE Teknisk Skole Silkeborg TietgenSkolen Tradium UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern AARHUS TECH AMU Nordjylland AMU SYD AMU-Fyn AMU-Vest Business College Syd Mommark HkS - Sønderborg HS Campus Vejle CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster Erhvervsgymnasiet Grindsted Erhvervsskolen Nordsjælland EUC Lillebælt EUC Nord EUC Nordvest EUC Nordvestsjælland EUC Syd

55 Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, vist på afholdende institution Teambuilding for selvstyrende grupper TQM for operatører i industrien. Udarb. af projektdefineringer efter Six Sigma (AMU) Antal kursister kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt Frederikshavn Handelsskole Handelsfagskolen Herningsholm Erhvervsskole IBC International Business College Knord Learnmark Horsens Mercantec NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN Niels Brock (Copenhagen Business College) Randers Social- og Sundhedsskole Roskilde Tekniske Skole Rybners Selandia - CEU Social- og Sundhedsskolen Fyn Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg SOSU Nord Svendborg Erhvervsskole Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle TEC, Technical Education Copenhagen Teknisk Skole Silkeborg TietgenSkolen Tradium Uddannelsescenter Holstebro UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Vejen Business College Viden Djurs Aarhus Business College AARHUS TECH AMU SYD AMU-Fyn AMU-Vest EUC Lillebælt EUC Syd IBC International Business College Tradium IBC International Business College Learnmark Horsens

56 Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, vist på afholdende institution Uddannelsesplanlægning for medarbejdere Udvikling af sikkerhedskultur i industrien Videndeling og læring for medarbejdere (AMU) Antal kursister kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt AMU-Fyn EUC Nordvest Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle 14 Uddannelsescenter Holstebro AMU SYD AMU-Fyn AMU-Vest EUC Lillebælt EUC Nord EUC Nordvest EUC Syd Learnmark Horsens NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN Teknisk Skole Silkeborg Tradium AARHUS TECH AMU Nordjylland AMU SYD AMU-Fyn CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster DEKRA AMU Center Midtjylland ApS Erhvervsskolen Nordsjælland Erhvervsskolerne Aars EUC Nord EUC Nordvest EUC Nordvestsjælland EUC Syd Herningsholm Erhvervsskole IBC International Business College Knord Mercantec NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN Professionshøjskolen VIA University College Randers Social- og Sundhedsskole Roskilde Tekniske Skole Selandia - CEU Skive Tekniske Skole Social- og Sundhedsskolen Fyn Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg

57 (AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt Social- og Sundhedsskolen Syd Værdibaserede arbejdspladser Social-og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens SOPU Sundhed, omsorg, pædagogik København og Nordsjælland SOSU C Social- og Sundhedsuddannelses Centret SOSU-Sjælland Svendborg Erhvervsskole Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Teknisk Skole Silkeborg Tradium UCplus A/S Uddannelsescenter Holstebro Vejen Business College Viden Djurs AMU Nordjylland AMU SYD AMU-Fyn AMU-Vest Campus Vejle CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland- Falster DEKRA AMU Center Midtjylland ApS Erhvervsgymnasiet Grindsted Erhvervsskolen Nordsjælland EUC Lillebælt EUC Nord EUC Nordvest EUC Nordvestsjælland Frederikshavn Handelsskole Haderslev Handelsskole Herningsholm Erhvervsskole IBC International Business College Learnmark Horsens Mercantec NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN Professionshøjskolen VIA University College Randers Social- og Sundhedsskole Selandia - CEU Skanderborg-Odder Center for uddannelse

58 (AMU) Antal kursister Aktivitet på mål under FKB 2752 Arbejdsorganisering, vist på afholdende institution 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt Skive Tekniske Skole Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Social- og Sundhedsskolen Syd Social-og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens SOPU Sundhed, omsorg, pædagogik København og Nordsjælland SOSU-Sjælland Teknisk Skole Silkeborg TietgenSkolen UCplus A/S Uddannelsescenter Holstebro Uoplyst/ukendt Vejen Business College Aalborg Handelsskole

59 Bilag 11 - Undervisningsmateriale udvikle til kurser på AO-området Titler Ensidigt gentagende arbejde (EGA) i lean, omstilling QRM for operatører Produktionsgruppers udarbejdelse af esop LEAN-kørekort SCM for operatører Materiale til Lean kørekort Teamkoordinatoruddannelsen Lean Kørekort Undervisningsplan Operatøruddannelse i kvalitetsværktøjer vejledning til underviser Auditforståelse i en produktionsvirksomhed Inspirationskatalog, den personlig uddannelse- og jobplan Forretningsforståelse for produktionsmedarbejdere 1

60 2

61 3

62 4

63 5

64 6

65 7

66 Hører dog ikke under AOs FKB 8

67 9

68 10