LITERATURE. Adam Mickiewicz University, Poznań 1. VI HAR ALTID STYRET MED MILDHED OG HUMANITET (...) 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LITERATURE. Adam Mickiewicz University, Poznań 1. VI HAR ALTID STYRET MED MILDHED OG HUMANITET (...) 2"

Transkript

1 FOLIA SCANDINAVICA VOL. 13 POZNAŃ 2011 LITERATURE DER ER LANGT TIL HIMLEN OG EVROPA ER LANGT BORTE. 1 DEN AFRIKANSKE DISKURS I DANSK REJSELITTERATUR SYLWIA SCHAB Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The article attempts to discuss two examples of Danish literary discourse on former Danish colonies on the Gold Coast (Africa). Sophie Petersen s travel books Danmarks gamle Tropekolonier, 1946 (The former Danish Tropic Colonies) and Vore gamle Tropekolonier, 1948 (Our former Tropic Colonies) and Thorkild Hansen s documentary novel Slavernes Kyst, 1967 (The Coast of the Slaves) have been analyzed as texts that reveal a part of the Danish colonial and postcolonial (self-)reflection and consciousness. The literary representations of Africa given in the aforementioned books reflect the Danish nationbuilding project in the respective historical, political and mental contexts (during the Second World War and in the sixties). Petersen and Hansen apply different writing strategies (rhetorical as well as discursive) in their presentations of the Danish history of the Gold Coast, and they seem to represent rather dissimilar approaches to this topic. As a conclusion, the author of the article attempts to answer the question about the role of the African representations in the Danish self-understanding as a nation. 1. VI HAR ALTID STYRET MED MILDHED OG HUMANITET (...) 2 For moderne rejsende fra den vestlige verden er Afrika ikke et sted på kortet, men et tidspunkt i (for-)tiden (Whitley, 2002:18). At foretage en rejse til det sorte kontinent bliver lig med at skrue tiden tilbage til 1 Isert (1917:150). 2 Petersen (1948, indledning).

2 Der er langt til Himlen og Evropa er langt borte. Den afrikanske diskurs 5 ens egen civilisations barndomsår, til en statisk og primitiv fortid eller en tomhed - et sted uden bevidsthed og reflektion (Fryd, 2002:91). Det samme gør sig gældende for danskernes rejseberetninger fra Afrika, dog kommer der flere detaljer med i spillet i kraft af Danmarks koloniale historie. Beretningerne rummer nemlig også (eksplicit udtrykte såvel som ubevidste) dimensioner af en nostalgisk vandring til et sted, hvor Dannebrog engang har vajet i omtrent 200 Aar (Petersen, 1941:128). De bærer på en længsel efter det eksotiske, det andet, sig selv spejlet i den anden og/eller det Lacanske hele. Sidst men ikke mindst er de præget af en uforløst skyldfølelse, der kan opfattes som et fortrængt element i danskernes mentalitetshistorie. De fremmede himmelstrøg, som er i fokus for den foreliggende analyse, er begrænset til det nuværende Ghanas kyst, tidligere betegnet som Guldkysten, hvor Danmark havde kolonier i perioden Den danske litterære diskurs vedrørende dette område i Afrika må generelt betegnes som alt andet end særlig omfattende (jf. Thisted, 2008). Men i de sidste år observeres der en vis genopfriskning af interessen for vores fælles historie 3, udtrykt fx gennem et initiativ fra Nationalmuseet omfattende bl.a. forskningsprojekter, museumsvirksomhed samt genopbygningen af Frederiksgave en af plantagerne i det nuværende Ghana, som blev grundlagt af danskere i den første halvdel af 1800-tallet. En ny bølge af interesse for dette emne kom også til udtryk gennem en række dokumentarfilm om gamle kolonier, hvor der bl.a. søges fælles danske og respektiv afrikanske, indiske og vestindiske rødder (jf. Hansen & Johansen, 2006; Thisted, 2008). Et af de sidste litterære skud på stammen er en historisk eventyrroman skrevet af Kim Langer ( Den afrikanske forbandelse, 2009), som er den anden publikation i rammerne af forfatterens projekt om at opsøge alle tidligere danske tropekolonier samt gøre dem til omdrejningspunkter for sine romaner 4. Det oplagte spørgsmål i denne sammenhæng forbliver dog, hvorfor netop dette geografiske område Guldkysten tiltrækker så ringe opmærksomhed (se fx den ret omfattende litteratur om fx Sydamerika eller Grønland)? Min tese er, at den begrænsede interesse for de gamle danske kolonier i Afrika kan kobles sammen med det danske nationale projekt (dvs. konstruktionen af nationalidentiteten) og fortolkes som en form for national amnesi (forstået som en dialektisk del af den nationale hukommelse, se Billig, 2008:83) 5. Dermed er der ikke tale om et nationalt hukommelsestab, men snarere om en aktiv fortrængningsproces (jf. Hansen & Johansen, 2006:80; Rasmussen, 2005:18); 3 Fra Ghana-initiativets hjemmeside, 4 jf. forlagets Høst & Søns hjemmeside (nu under Rosinante & Co). Første del af serien var Kongen af Kandy, udgivet i 2006; tredje del Flugten fra Vestindien fra Evnen til at glemme er betragtet som en afgørende del i nation-building-processen (jf. Billig, 2008:82ff.).

3 6 Sylwia Schab nationen kan således betragtes som producent af ikke bare narrativer, men også tavsheder, fortielser og selektiv erindring (se Jensen, 2005:66) 6. I det danske tilfælde kan det nemlig dreje sig om en fortrængt skamfølelse forbundet med slavehandelen og slaveriet. Altså en periode med hovedpersoner og begivenheder, som hverken er særlig behagelige for eller let forenelige med den danske selvforståelse samt den dominante nationale fortælling. Og den sidstnævnte konstitueres bl.a. af mytologiserede fakta og delfortællinger, som skal underbygge den nationale stolthed samt fornemmelsen af, at ens nation er enestående, uden mage og er repræsentant for en række unikke dyder og kvaliteter. Som fx fortællingen om forbuddet mod slavehandelen indført af Danmark som det første land i verden (i 1792), der godt nok opfylder disse ideologiske krav, men som ikke desto mindre er meget forvrænget. Lydløse paa deres nøgne fødder vandrer slaverne gennem to hundrede aar af Danmarkshistorien uden at efterlade sig andre spor end skolebøgernes lille oplysning om, at Danmark var det første land, som afskaffede slavehandel. Tusinder af mænd, kvinder og børn. Og bagefter en enkelt sætning. Som er forkert. (Hansen, 1967:21), skriver Thorkild Hansen i sin roman Slavernes kyst fra 1967, der kan fortolkes som et forsøg på at komme den nationale selvforherligelse til livs 7. En tidligere skribent Sophie Petersen præsenterer derimod koloniperioden som fjerde ekspansionsperiode i Danmarkshistorien, på linje med bl.a. Valdemarernes tid, dvs. som en storhedstid, der giver al mulig grund til at føle national stolthed (Petersen, 1946:7). Om slavehandelen skriver hun bl.a. på en ægte apologetisk facon: Slavehandel havde vi Danske i Begyndelsen ikke rigtig Sans for, og der købtes i Almindelighed kun de Slaver, som Factorierne havde Brug for (Petersen, 1946:222). Det manglende opgør med kolonitiden kan spores i den danske kultur og litteratur ved uproblematiseret eurocentrisk perspektiv, en udtalt romantiserende nostalgi samt en gennemgående apologetisk holdning, som Kim Su Rasmussen diagnosticerer det i sit bidrag under den meget sigende titel Hvad er dansk racisme? (2005). Mon man ikke kan tilføje, at det også giver sig udslag i form af en vis national lukkethed, for ikke at kalde den for en fobisk angst for det fremmede (se Thisted, 2008:45). Ved ikke at have formået at få justeret [deres] selvhævdende opfattelse af at være de gode i 6 Se også Manfred Henningsens erindringer om de unge danskeres manglende viden om Danmarks koloniale fortid (i 70'erne) (Henningsen, 2010:175). 7 I sin karakteristiske ironiske stil beskriver han danskernes forspring (foran englænderne) på sytten dage, for bagefter udførligt at omtale de virkelige forhold i de danske kolonier, som resulterede i ophævelsen at slaveriet først i 1848 som resultat af Peter von Scholtens egenrådige beslutning (se Hansen, 1967:144ff.).

4 Der er langt til Himlen og Evropa er langt borte. Den afrikanske diskurs 7 forhold til andre nationer (Hansen & Johansen, 2006:80) har danskerne fastholdt en positiv narrativ om sig selv som havende en særlig humanitær indstilling og som handlende ud fra særligt høje moralske tilskyndelser. Gennem en analyse af to danske forfatteres tekster Sophie Petersens I en gammel dansk koloni (1941), Danmarks gamle Tropekolonier (1946) og Vore gamle Tropekolonier (1948) samt Thorkild Hansens flerstemmige roman fra 1967 Slavernes kyst afsløres de dominerende motiver ved den danske eksotiske diskurs vedrørende de gamle danske besiddelser i Afrika knyttet tæt til den danske selvopfattelse og det danske nationale projekt 8. Teksterne er skrevet under forskellige historiske og samfundsmæssige omstændigheder og derfor afspejler forskellige tilgange/fortolkninger af den periode i Danmarkshistorien. Både Danmarks gamle Tropekolonier og Slavernes kyst var i sin tid meget populær læsestof Petersens bog fik rosende anmeldelser i mange dagblade og blev udsolgt på en måned (Thisted, 2008:11); Hansens roman blev kåret med Nordisk Råds litteraturpris i Sophie Petersen ( ) var en i sin tid meget kendt rejsende, skribent, forfatter samt foredragsholder, der takket være sin popularitet fik tilnavnet hele Danmarks Sophie. Danmarks gamle Tropekolonier blev udgivet i 1946 og betragtes som hendes hovedværk. Bogen er inddelt i kapitler, hvor de enkelte kolonibesiddelser og handelsforetagender bliver omtalt. Således handler kapitlet Dansk Guinea om de gamle danske besiddelser på Afrikas vestkyst. Beskrivelsen af de geografiske forhold og kolonisationshistorien efterfølges af forfatterens egen rejseberetning fra det område, hvor (...) Danmarks Navn lever endnu (...) ikke alene paa den skønne Fæstning [Christiansborg, S.S.], men ogsaa i menneskers Minde. (Petersen, 1946:286). Citatet kan læses som et bidrag til en selvforherligende fortælling, der bør betragtes ud fra dens historiske kontekst (dvs. efterkrigstiden) nemlig som en tekstuel antydning om, at lille Danmark bliver husket ude i verden og at det har sat sig spor uden for landets grænser. Petersens tekster præges af en melankolsk indstilling over for kolonierne 10, som i hendes udlægning var en ikke udnyttet chance for Danmark for at markere sig internationalt samt genvinde en indre følelse af stolthed og storhed 11. For at forklare den tragiske Historie, dvs. tabet af kolonierne, søger forfatteren mod en række bortforklaringer, som hun næsten udelukkende placerer udenfor for at 8 De udvalgte tekster betragtes som eksempler på Guinea-diskursen i dansk rejselitteratur og dermed gør analysen ikke krav på at være udtømmende med henblik på det materiale, der inddrages i den. 9 Dette gælder egentlig for trilogiens sidste del Slavernes øer. Opmærksomheden omkring kåringen har dog bidraget til hele trilogiens popularitet. 10 Kirsten Thisted kalder den for postkolonial melankoli (Thisted, 2008). 11 Man må dog sige, at Danmark har udnyttet sin chance meget bedre end Broderland Sverige ; se sammenligning med Sverige hos Petersen (1946:403ff.).

5 8 Sylwia Schab markere deres objektive karakter samt understrege, at nederlaget for koloniprojektet i troperne ikke var selvforskyldt. Der er tale om bl.a. klimaet, slavetransporternes ophør hvor vi forøvrigt selv savede den Gren af, vi sad paa (sic!) (Petersen, 1946:406) eller roesukkerets sejr over rørsukkeret. Selve den gennemførte brug af ordet tab (i stedet for det neutrale salg ) af kolonierne understreger den emotionelle og diskursive dimension ved det kolonisatoriske projekt samt dets ophør 12. Thorkild Hansens ( ) roman Slavernes kyst (1967) er den første del af den såkaldte slavetrilogi 13. Hans prosa har en yderst eklektisk form, hvor der både indgår dokumentariske træk, historisk beretning, poetiske passager (fx beskrivelser af landskabet) og hans egne fortællinger subjektive og fortolkende 14. Hansens indfaldsvinkel er meget forskellig fra Petersens han undergraver grundene til den nationale stolthed over kolonitiden og prøver at dekonstruere diskursen om den særlige danske humanistiske bevidsthed og fremgangsmåde. Hans ideologiske position er at stille sig på de svages side i den koloniale rollefordeling (Liet, 2004:81). Romanen taler med flere stemmer (ud over fortællerens), som præsenterer forskellige perspektiver, men som samtidig repræsenterer den afrikanske virkelighed i rammerne af de mere og mere petrificerede fortolkningskanaler. Der citeres fra en række andre rejsende samt henvises til deres tekster på andre måder (...) der sammenkaldes syv øjenvidner. En løjtnant, to præster, en handelsmand, en læge, en bogholder og en guvernør. Jævne folk. Gode og onde, men mest det første. (Hansen, 1967:22) Det er Kirsten Thisted, der har peget på brugen af ordet tab som en mærkat på den specifikke nationale tilgang til sagen. Ifølge Nina Nørgaard udgør dette træk det særlige kvindelige perspektiv i at bearbejde det nationale tab (Nørgaard, 2005:28). 13 De følgende dele er Slavernes skibe (1968) og Slavernes øer (1970). 14 Hansens hybride prosa er svær at placere genremæssigt. Hansen benytter sig af omfattende kildemateriale, som han citerer direkte eller gengiver på andre måder (som fx når han fortæller den danske kolonis historie på Guldkysten og henviser til de andres beretninger, som kan genkendes på det arkaiserede sprog han bruger (se fx gammeldags stavning, grammatiske former, ordstilling samt ordvalg)). Han bruger også en journalistisk genre, når han interviewer L.F. Rømer, som svarer på spørgsmålene via uddrag fra sin bog Tilforladelig Efterretning om Kysten Guinea fra Der er også tale om en moderne rejseberetning, hvor forfatteren beskriver de steder, han besøger og de mennesker han møder under rejsen. Hans roman præges også af en essayistisk tilgang, hvor forfatteren flittigt gør nytte af ironi og tydeligt giver udtryk for sine personlige meninger. Henk van der Liet skriver, at Hansens tekster kan opfattes som både værende forud for deres litterære samtid hvis man sætter det postkoloniale perspektiv i fokus, og som pegende bagud hvis man henleder opmærksomheden på deres eksistentielle sigte (Liet, 2004:78). 15 Der er tale om tjeneste- og handelsmændene: Ludwig Ferdinand Rømer ( ), Jens Adolf Kiøge ( ), Wulff Joseph Wulff ( ) og Edward Carstensen ( ), præsterne Johannes Rask ( ) og Hans Christian Monrad ( ) samt lægen Poul Erdmann Isert ( ).

6 Der er langt til Himlen og Evropa er langt borte. Den afrikanske diskurs 9 En analyse af de ovennævnte tekster afdækker mindst to vel at mærke modstridende diskurser ved beskrivelsen samt fortolkningen af Afrika. Den ene kan betegnes som Afrika det forjættede land/paradis på jorden og føres ud i det diskursive og intertekstuelle liv under en række overskrifter, som fx det eksotiske, det overdådige, det mulige, det uskyldige og det naturlige. Som for eksempel i citatet: Genfundet under ækvator ligger din barndoms lange sommer og skal hilse dig fra lykken (...) (Hansen, 1967:16), hvor der fremmanes et harmonisk billede, der lover opfyldelse af en hidtil uforløst længsel. Den anden tager den modsatte position: Afrika menneskets helvede (såvel det blankes som det sortes) og kan få mærker som Hvid Mands Grav / Evropæernes kirkegaard, det ekstreme og det grusomme, som bedst kommer til udtryk i beskrivelsen af klimatfeberen og misbruget af slaverne. Med præst Hans Christian Monrads ord bliver Afrika kaldt for den ulykkeligste af alle verdensdele (se Hansen, 1967:160). Der er dermed ikke tale om afrundede entiteter, der bare ligger i deres isolerede lejre uden at påvirke hinanden, men snarere om størrelser, der indgår i dialektisk forhold og vedrører den samme sag. Det samme kan siges om det tredje aspekt - nemlig om vi de - diskursen. De fungerer i denne sammenhæng som et spejl for os, og ved at rette blikket på de andre får man egentlig et bedre indblik i, hvem man selv er samt hvad udmærker ens nation og kultur (se Harbsmeier, 2002; Linde- Laursen, 1991; Taetz, 2004). Billedet af de andre kan fortælle mere om den kultur, der har skabt det end om de andre selv for hermed at henvise til den Saidske tradition for den postkoloniale læsning og fortolkning. I konklusionen søges derfor svar på spørgsmålet om den rolle, som de efterhånden fasttømrede narrativer om de vestafrikanske andre har spillet i opbygningen af den danske selvforståelse eller udtrykt med Edit Uggerhals ord på spørgsmålet om, hvorfor vi (= danskere) ikke kan undvære myten om de sorte? (Uggerhal, 1989:104). 2. HVOR DANNEBROG ENGANG HAR VAJET I OMTRENT 200 AAR 16 I forordet til sin bog fra 1946 skriver Sophie Petersen, at den er blevet til i Krigsvintrene og derfor udgjorde en slags modvægt mod mørketiderne. Den historiske kontekst, som bogen blev skrevet i, giver en del af forklaringen på dens ånd nemlig at fortælle om danskernes eksotiske eventyr ude i det tropiske samt at fordybe sig i et Emne hentet fra Danmarks Fortid og et Emne, som kaldte Minder frem om Oplevelser i Tropeegne, der engang var danske (Petersen, 1946:5). Forfatterens hovedprojekt forbliver dog at fremme danskernes sag og styrke deres selvværd samt at formulere 16 Petersen (1941:128).

7 10 Sylwia Schab selvbekræftende og (nation-)opløftende narrativer. Danmarks gamle Tropekolonier samt Vore gamle tropekolonier 17 er værker, hvor der ved siden af en gennemgang af de geografiske forhold samt koloniens historie (herunder slavehandel) findes forfatterens egen rejseberetning fra det nuværende Ghana. Teksterne er præget af journalistisk stil (jf. Thisted, 2008) og er ofte baseret på tidligere avisartikler (såsom artiklen fra Geografisk Tidsskrift, 1941). Den historiske tid, hvor de blev skrevet mørketiden giver sig udslag i Petersens strategi med at bruge formen vi eller vi Danske samt hyppig anvendelse af adjektivet dansk, når hun fortæller om historien. Strategien går ud på at fremhæve fællesskabet det danske nationale fællesskab og styrke dets sammenhængskræft 18. I kapitlet Dansk Guinea (Petersen, 1946) skildrer hun danskerne med de andre europæiske nationer, der var til stede i Afrika, som baggrund, hvis dysterhed og grusomhed understreger forgrundens mildhed og storsind. Således var danskerne på Guldkysten omgivet af de krigslystne Negre og ildesindede europæiske Naboer (ibidem:226). Med henblik på slavehandelen præsenteres de som ikke havende sans for den (ibidem:222) og forfatteren følger diskursen om Danmarks afgørende rolle i verdenshistorien med henblik på ophævelsen af den (hun er samtidig klar over, at det er slavetransporterne fra Afrika, som Danmark forbød som det første land i verden, og ikke selve slaveriet). Ellers var handelen i hænderne på de samvittighedsløse spanske eller portugisiske Slavejægere (ibidem:226), negerkongerne selv eller skrupelløse afrikanske forældre, der afhændede deres børn for brændevin. Overordnet skiller danskerne sig positivt ud i Petersens fremstilling, de står moralsk højere, er tolerante, retfærdige samt omsorgsfulde over for de indfødte: Ved de danske Etablissementer beholdt man derfor Børnene og opfostrede dem, mens de franske Slavekaptajner tog Moderen fra Børnene og kastede disse paa Stranden, hvor de som oftest omkom.(petersen, 1946:230) I Almindelighed brugte vi dog mindre Slaveskibe, hvorved man opnaaede, at kun faa af Slaverne døde, inden Skibet fik fuld Last til Vestindien. (...) Og saa var Forholdene paa de danske Skibe endda bedre end paa de hollandske og engelske.(petersen, 1946:232f.) Vi har altid styret med mildhed og humanitet efter tidens opfattelse af disse begreber, og gennem hele vor kolonihistorie gaar som en rød traad det danske sinds trang til at øve lige ret mod alle, uafhængigt af nation og race. (Petersen, 1948, indledning) 17 Vore gamle Tropekolonier er egentlig en billedbog (den indeholder en række skitser, tegninger, fotografier og malerier), hvor de enkelte billeder kort kommenteres af Sophie Petersen. Teksterne er egentlig uddrag fra hendes hovedværk Danmarks gamle Tropekolonier og andre tidligere tekster (avisartikler). 18 Jf. Kirsten Thisted (2008:14). Hun karakteriserer teksten som besat af Danmark og alt dansk (ibidem:13).

8 Der er langt til Himlen og Evropa er langt borte. Den afrikanske diskurs 11 I Sophie Petersens retorik tager det sig ud som om fred, oplysning og indførelsen af humane forhold for alle var danskernes hovedmål ude i det fjerne. Hun skildrer sine landsmænd som lidt naive og idealistisk indstillede, når hun skriver: (...) i de fleste Forhold [var] vi de ydende, og Negrene de nydende, og at det samtidig med, at vi sørgede for Ro og Orden, var Englænderne, der nød Profitten af Handelen med Negrene (...) (Petersen, 1946:263) Når forfatteren karakteriserer Guldkystens oprindelige beboere, tager hun endnu en gang danskernes sag og hendes generaliserende og essentialiserende karakteristik af de indfødte 19 må rettere ses som det rette spejl til at kunne se danskerne som tapre, ædle samt handlende ud fra dybere og moralsk rigtige tilskyndelser: Negrene paa Guldkysten var de vildeste og uregerligste af Afrikas Negre; deres Høvdinge herskede med stor Grusomhed, og Krig, Slavehandel og Menneskeofringer hørte næsten til Dagens Orden. Det er derfor ikke mærkeligt, at Danmark ogsaa kom i Krig med dem. (ibidem) Kirsten Thisted (2008), som giver en udførlig analyse af Sophie Petersens værk samt dets modtagelse, opsummerer forfatterens Danmarkprojekt (dvs. det ønskede danmarksbillede) på følgende måde: Danmark repræsenterer orden og oplysning og står som kolonimagt for det oplyste, milde herredømme, der som en god forælder tager sig af de (mindre udviklede) folk, som måtte komme i nationens varetægt. (Thisted, 2008:20). Hun definerer læsningen af Petersens tekster (frem for alt i forfatterens samtid) som en performativ akt, hvor læseren bekræfter og bekræftes i sit nationale tilhørsforhold (ibidem:14). Teksterne peger mod ét sigte kolonitiden omformuleres til en positiv fortælling om lille Danmarks bidrag til verdenshistorien. 3. NOCH HAB ICH MICH INS FREIE NICHT GEKÄMPFT (GOETHE) sådan lyder mottoet i Hansens bog. Det viser frem mod fortællerens situation, der stiller sig en række spørgsmål, som piner ham, så han begiver sig på en rejse (såvel til et andet kontinent som i fortiden) for at besvare dem. Opgaven viser sig dog ikke at være enkel. Men mottoet henviser også til de koloniale og postkoloniale tilstande forstået som det at være slave både i 19 Som Kirsten Thisted (2008) understreger, var Sophie Petersens rejser ret korte og turistagtige besøg de enkelte steder (hun besøgte Ghana i 1937). Under sine rejser færdedes hun hovedsageligt blandt skandinaviske missionærer og etablerede kun sjældent kontakt med den lokale befolkning.

9 12 Sylwia Schab fysisk og mental henseende. Det er nemlig svært, hvis ikke direkte umulig, at tilintetgøre fortiden og befri sig fra den. Det hvide fort (Christiansborg), som er et hyppigt brugt motiv i bogen, lyser fortsat med sine hvidkalkede mure og vidner om danskernes foretagende på det nuværende Ghanas kyst; forbliver et symbol på danskernes koloniale projekt. Som Henk van der Liet (2001:367) har påpeget, danner åbningsfrasen i romanen ( Vi havde et fort i Afrika. ) parallel til begyndelsen på Karen Blixens i Den afrikanske farm ( Jeg havde en farm i Afrika. ). Hermed henvises der til noget forhåbningsfuldt, frisk, lovende, for ikke at sige romantisk, men hvor der samtidig knytter sig en undertone af nostalgi over noget, der ikke er mere. Med vi som sætningens subjekt etableres der et kollektivt sigte (vide ibidem), men allerede i næste afsnit (ligesom i resten af bogen) bruges den direkte tiltaleform du. Dette gælder dog kun de dele, der vedrører nutiden (dvs. Hansens nutid). Takket være anvendelsen af du-formen placeres læseren i midten af den skildrede afrikanske virkelighed og han/hun gøres til en tilskuer, der deltager i begivenhederne, oplever direkte og handler. Dermed bliver læseren sat i en bestemt position: som hvid europæer (dansker), en efterkommer af dem, der har sat dramatisk præg på den lokale befolknings liv, men også som en, der bærer på den byrde, som ens landsmænd har påtvunget én i kraft af Danmarks koloniale fortid. Som udgangspunkt bliver der stillet et spejl foran læseren (for den europæiske læser), hvis opgave bliver at konfrontere det glemte, det fortrængte og det fordrejede, hvis materielle spor han/hun kan finde på sit eksotiske rejsemål på den gamle Guldkyst (som fx resterne af de danske forter, danske navne og danskernes gravsteder). Duformen virker også som en magisk formel, som fremmaner læserens tilstedeværelse ude i det afrikanske samt styrer ham/hende som i en trance efter du gør det og det -formlen (som fx: du ser, du staar, du kan overskue m.fl.). Du-formen kan ligeledes læses som forfatterens dialog med sig selv eller en erindring af et subjekt, der tilstræber at komme på afstand fra sig selv og sit subjektive perspektiv. Den rejsende kommer til et område i Afrika, hvis navn Akwapim afslører dets ulykkelige fortid, da det betyder de tusinde slavers land (Hansen, 1967:37). Et land, hvis paradisiske og harmoniske fortid, en tid, hvor de lokale var frie mennesker og levede det uinteressante liv, som frie mennesker lever (ibidem:10), endte da havet, hjulet og den hvide mand nærmede sig. Billedet af de lokale før europæernes indtrængen skildres i en forenklet og essentialiseret form de beskrives som uskyldige væsner ( De var som unge høns, ibidem:10), der blev overrasket og var ude af stand til at gøre modstand mod de hvide dæmoner. Billederne af de vildt voksende træer, buske og slyngplanter, som er umulige at tæmme, danner kontrast til billederne af afrikanere (såvel de nutidige som dem fra fortiden slaverne), der én og én, skridt for skridt, tavse og med stækkede vinger følger et

10 Der er langt til Himlen og Evropa er langt borte. Den afrikanske diskurs 13 usynligt mønster som om de gik i forfædrenes smalle stier (ibidem:9). Denne resignation og dansen efter de andres pibe giver anledning til at flere blandt de af Hansen sammenkaldte øjenvidner formulerer et af de centrale beviser på, at de sorte var som skabt til underkastelse og slaveri de prøvede ikke at protestere mod den skæbne, som de hvide havde tiltænkt dem. Et andet centralt argument var, at afrikanerne skulle flyttes fra Afrika, hvor deres liv var hårdt og uciviliseret, og hjælpes ud af regnskovens dæmoniske mørke og ind i civilisationens lys (Hansen, 1967:27). De indfødte i Hansens bog (specielt i de passager, hvor han henviser til sine øjenvidner) har ingen egen stemme; hvis de alligevel får lov til at sige noget, vælger de oftest at bruge deres traditionelle talemåder 20 eller at lade deres meninger og livserfaringer komme til udtryk udelukkende ved deres kropssprog, ansigtsudtryk eller et underfundigt smil, som om de var i besiddelse af en viden, som den rejsende alligevel ikke er i stand til at tilegne sig (og i hvert fald ikke på den måde og i det tempo, som han/hun ellers er vant til). Som fx, når en lokal høvding Akuffo, hvis hovedbeskæftigelse er med Hansens ord at sidde og leve, er vært for fortælleren (og for læseren), som føler sig som et barn og begynder at forstår, at: (...) du kan ikke frigøre dig for en følelse af, at han for længst har taget bestik af dig. Han har en maade at betragte dig paa, som om han kendte dig ud og ind, din utaalmodighed, din tilbøjelighed til at køre hurtigt, aldrig undervejs til noget, altid paa vej bort. (ibidem) 21 Der er ingen tvivl om, at de to verdener (den lokale, afrikanske og den europæiske) modstilles, defineres ud fra et oppositionsforhold samt vises som uforenelige, dog muliggør Hansens sammenstilling af forskellige tidsmæssige planer samt forskellige stemmer en nuancering af den værdibaserede bedømmelse, der blev tilskrevet de respektive verdener. Hvor det klart etnocentriske perspektiv er fremtrædende hos de fleste af Hansens øjenvidner Afrika er tilbagestående i forhold til Europa og dets befolkning består af nogle [n]øgne vildmænd, der lige var rystet ned fra træerne. Primitive stenalderfolk, som ikke kunde regere sig selv. Dyriske kannibaler og blodige afgudsdyrkere. (Hansen, 1967:27), bliver det hos romanens fortæller vendt om det er os europæerne, der er som børn uden forstand, som jager efter illusioner og glemmer at leve det rigtige liv i nuet. Til at skildre europæernes overlegenhed bruger Hansen ironi som sit kunstneriske hovedgreb. Han skriver: 20 Som for eksempel for at forklare deres tilsyneladende resignation over for slaveskæbnen: Tsetsefluen jager skildpadden omsonst (...). Selv den stolte hane kom fra et æg. Regnen gør kun leopardens pletter vaade, den vasker dem ikke af. (ibidem:16). 21 Du-formen i citatet er brugt som beskrevet tidligere i artiklen.

11 14 Sylwia Schab Paa tre væsentlige omraader stod de klart tilbage for de fremmede. De havde ikke noget skriftsprog. Og værre end det: de kunde ikke destillere brændevin. Og værre end det: de kunde ikke blande kulstøv, salpeter og svovl i den rette indbyrdes forhold. De var ikke civiliserede. De kunne ikke lave krudt.(hansen, 1967:28f.) 22 I samme ironiske stil beskriver forfatteren de brave kystfolk, som sjældent var rekrutteret blandt rigets bedste børn (ibidem:51) samt deres opførsel 23. Så tilføjer han, at de i hjemlandet alligevel blev hyldet som nationens helte, såsom handelsmand Søren Schielderup, der i et heltedigt skrevet af Steen Steensen Blicher blev kaldt for Sejrherre over Hjerter (vide Blichers digt citeret i bogen, ibidem:56). Det sorte kontinent, som europæerne invaderede og ønskede at gøre sig herre over, forbliver dog for dem et fjendtligt og fremmed land. De dundrede lidt paa Afrikas bagdør, men de kom ikke ind, skriver Hansen (ibidem:29), for at understrege det illusoriske ved det europæiske erobringsprojekt. Den énøjede despot hænger oppe i zenith, lyset kommer alle vegne fra samtidig og sletter kontrasterne i landskabet; det er, som om en stor sorg sænker sig over alt med denne overflod af lys, en usynlig død er ustandselig nærværende, og der er ingen skumring, intet tusmørke, nej, den skønne aftenstund hjemme, den findes ikke her, dagen og livet slukkes som et lys, der pustes ud. (Hansen, 1967:193) Den oven anførte passage kan fortolkes som en advarsel mod at trænge ind og prøve at gøre sig herre over et sted, man ikke kan begribe, beherske, forudse; en virkeligehed, hvor man farer vildt, hvor faren lurer ustandseligt, hvor man ikke kan finde milepæle samt hvor grænserne mellem det gode, det lyse, det livskabende og det onde, det mørke, det dræbende udviskes, hvor måske alt er muligt, men hvor alt kan bringes til ende brat og uventet. Den danske illusion får også andre tekstuelle mærkater, når Hansen omtaler Danmarks største slavehandlers byggeeventyr ude i det afrikanske: Kongen, prinsen, den smukke princesse og den stygge ulv, det var hovedpersonerne i Kiøges fortbyggeri (Hansen, 1967:97f.) 24. Afrika formåede at lave om på de hvide mennesker, hvis formål var at udøve kontrol og magt, men heart of darkness trængte ind i dem og bekræftede, at mødet med den anden gør noget ved begge parter - den koloniserede såvel som den koloniserende. 22 Men samme ironiske afstand tilføjer han en kommentar om Europas største bidrag til menneskeheden - følelsen af at være utilfredsstillet, begærlig, umættelig (Hansen, 1967:31). 23 Alle løb fulde og gale rundt som vilde mennesker; den tid, de sad i kirke for at høre Guds ord, employerede de til at sove deres rus ud, horeri var som en sømmelig og tilladt sag. (Hansen, 1967:51). 24 Der henvises til forternes navne: Christiansborg, Prinsensten, Augustaborg og Isegram.

12 Der er langt til Himlen og Evropa er langt borte. Den afrikanske diskurs 15 Det der tilsyneladende ligestiller alle mennesker i det ekstreme afrikanske klima er, at de (...) gaar rundt uden skygge ligesom de fordømte i Dantes underverden (ibidem:13). Denne stillistiske trope (sammenligningen som de fortabte i Dantes helvede ), bruges ellers et par gange i bogen. Af det intertekstuelle kan læses endnu en kontrast, der består mellem europæerne og afrikanerne hvor de første begiver sig på den Danteiske rejse fra helvede til paradis, vandrer de sidste i den stik modsatte retning, som det påpeges af forfatteren selv (ibidem:22). Det skyggeløse liv er de blankes eget valg, hvorimod de sorte blev tvunget ud i det. Skyggen eller mangel på samme gøres til et vigtigt betydningsbærende element i bogen: Slaverne kaster ingen skygge i historien. De ligner de fordømte i Dantes helvede, de er selv et folk af sorte skygger (Hansen, 1967:22), og for at kunne følge i deres skygge- og lydløse historie vælger fortælleren at [slippe sin] skygge og gaar ned til de fordømte. (ibidem). Ved at bruge skygge-metaforen viser Hansen, hvordan afrikanerne blev nægtet adgang til de skyggehavendes verden; hvordan de frarøvedes deres individuelle træk, tilværelser og identiteter. De forekommer som en grå eller rettere sagt sort masse sort som vandet i floden om natten. Som vandet i brønden om dagen (ibidem:14) usynlig, men nødvendig til at udføre bestemte opgaver. Hansen skriver med sin karakteristiske ironi: Her havde man fundet en befolkning af stærke og sunde mennesker, glade og venlige af væsen, gæstfri over for fremmede, og vant til at arbejde i et endnu varmere klima end det vestindiske. Dem kunne man bruge. (Hansen, 1967:27) Det der også præger Hansens bog er dykotomier, som han delvist definerer eksplicit: lys og mørke, hvidt og sort, godt og ondt (ibidem:172), men også dem, som er en implicit del af indholdet og fremstilingsmåden. Som for eksempel den hektiske europæiske livsstil versus den afslappede afrikanske, det moderne danske narrativ om sig selv versus den historie, som han bringer for lyset, (skin-)vindere ( de blanke ) versus tabere, hukommelse versus glemsel, danskernes bestræbelser og opnåede resultater. I sidste kapitel under den sigende titel Kirkegaarden ved havet stiller han spørgsmålet om, hvad slutresultatet af danskernes færden på Guldkysten var. Svaret findes i bogens konstruktion som starter med kapitlet under titlen Det hvide fort og ender med døden, tilintetgørelsen og glemslen forsagelsens fryd, afskedens patos, tabets poesi (ibidem:257), som forfatteren udtrykker det.

13 16 Sylwia Schab 4. KONKLUSION De omtalte diskurser er tæt forbundet med magtforhold, sådan som Edward W. Said (2005) har forstået dem, da han skrev om den orientalske diskurs. De udviser tegn på slægtskabet med den dominerende hvide europæiske danske kultur og de understøtter det danske nationale projekt. Bekræftelsen på denne tese findes specielt i Sophie Petersens tekster. De bør læses ud fra den kontekst, som de tilhørte, dvs. tiden efter anden verdenskrig, hvor man efter mørke tider følte trang til (nation-)opløftende narrativer. Petersens nationale sigte giver sig udslag i at hun producerede fortællinger, der tjente dette formål. Tyve år senere prøver Thorkild Hansen at skrive mod denne tradition hans tilgang, altså det at rokke ved danskernes gode samvittighed og selvforståelse som verdens mest humane nation, indeholder flere elementer af den postkoloniale bevidsthed. Hans attitude bærer ikke desto mindre også tegn på den koloniale tilgang den subalterne i hans tekster kan heller ikke tale; han/hun repræsenteres, gøres til objekt for de danske kolonisatorers opfattelse af historien. Kolonisatoren udviser hovedsageligt interesse for sig selv og på den måde står romanen den koloniale tradition nær. Ved at prøve at dekonstruere diskursen om danskernes uskyld og humanitet påtager Hansen sig anklagerrollen i rettergangen vedrørende Danmark som kolonisator, men samtidig fastholdes han i den koloniale tankegang. De andre her: de sorte fungerer på godt og ondt som et spejl, som holdes op mod den danske offentlighed. Mens de er dovne er vi (danskere) udrustet med en særlig arbejdsmoral med dybe protestantiske rødder. Mens vi er dannede og fredsommelige, er de grusomme, barbariske og primitive. Og hvor vi er fængslet i vores borgerlige dannelse er de frie, naturlige og evigt glade (jf. Uggerhal, 1989:104). Danskernes selvforståelse kan også siges at være præget af det fortrængte det man ikke vil vedkende sig, som her kan spilles mod et fasttømret narrativ taget fra det danske mentale skatkammer, nemlig en forestilling om danskernes særlige moral samt humanistiske indstilling over for andre (jf. Thisted, 2008:33, 35). Danskerne fremstilles som et lille, hyggeligt folkefærd, som nærmest ikke er i stand til at skade andre blandt de mange måder, som danskerne kan blive husket på i Guinea vælger Sophie Petersen fx at understrege, at I det hele var vi Danske berømte i Guinea for de fine smaa Haver med Stenlysthuse og de Plantninger, som vi altid havde omkring Forterne. (Petersen, 1946:242). Med udgangspunkt i det oven anførte citat (ligesom i andre citater fra Petersens forfatterskab brugt i denne artikel) kan aflæses en metode, som man efter Mary Louise Pratt kan betegne som anti-erobring (anti-conquest), dvs. en repræsentationsstrategi, ved brug af hvilken man benægter den europæiske ekspansions karakter som erobring, for i stedet at fremtræde som den der

14 Der er langt til Himlen og Evropa er langt borte. Den afrikanske diskurs 17 bringer oplysning og udvikling til området (Pratt, 2008:8f.). Ens uskyld fastholdes, men den europæiske hegemoni bliver ikke desto mindre også fastholdt. Den anden bliver dermed brugt i den dialektiske magis regi man skal have nogle andre for at kunne være sig selv og for at kunne opretholde sit herredømme. Eller udtrykt med Robert J.C. Youngs ord: Det er i realiteten kun den anden, der gør den samme til den samme (Young, 2007:215). REFERENCER Billig, Michael Banalny nacjonalizm. Kraków: Wydawnictwo Znak. Fryd, Anette Var finns väl ord och symboler för Afrikas tomhet, glöd och extas. Om forholdet mellem primitivisme og modernisme med Artur Lundkvists rejseskildring Negerkust som eksempel. Spring. Tidsskrift for moderne dansk litteratur, nr. 22. København, s Ghana-initiativets hjemmeside: (besøgt den ) Hansen, Thorkild Slavernes Kyst, København: Gyldendal. Hansen, Tine Brødegaard & Johansen, Pia Den Gode, den Onde og den Grusomt Effektive. Et kritisk Congo-eventyr. I: Christiansen, Lene Bull et al. (red.). Jagten på det eksotiske. Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitetscenter (temaserien Kult, nr. 3), s Harbsmeier, Michael Når de taler, lyder det, som om de græder... Nogle betragtninger over hvad rejseberetninger kan fortælle. I: Duedahl, Poul (red.). Jeg har aldrig kendt mage til land... Rejseberetninger fra Danmark gennem 1000 år. København: Aschehoug, s Henningsen, Manfred Between Denial and Amnesia: The Political Use and Abuse of Historical Memory. I: Götz, Norbert et al. (red.). Vom alten Norden zum neuen Europa: politische Kultur im Ostseeraum. Berlin: Berliner Wissenschfts-Verlag, s Isert, Paul Lægen Poul Iserts Breve fra Dansk Guinea , udg. af Ingeborg Raunkiær, København. Jensen, Lars De danske tropekolonier og den nationale forankring. I: Christensen, Lene Bull at al. (red.). På sporet af imperiet: Danske tropefantasier. Institut for Sprog og Kultur, Roskilde Universitetscenter, serie: Kult, nr. 2, s Liet, Henk van der Thorkild Hansen. I: Mai, Anne-Marie (red.). Danske digtere i det 20. århundrede, Bd. II. København: Gads Forlag, s Smerten er livets moder. Thorkild Hansen som postkolonial rejseforfatter i Nordatlanten. Spring. Tidsskrift for moderne dansk litteratur, nr. 22, s Linde-Laursen, Anders derfra min verden går om national identitet. I: Linde- Laursen, Anders & Jan Olof Nilsson (red.). Nationella identiteter i Norden ett fullbordat projekt?. Stokholm: Nordiska Rådet, s Nørgaard, Nina Et tabt eventyr? Kolonierne i Vestindien som nationalt spejl. I: Christensen, Lene Bull at al. (red.). På sporet af imperiet: Danske tropefantasier. Institut for Sprog og Kultur, Roskilde Universitetscenter, serie: Kult, nr. 2, s Petersen, Sophie I en gammel dansk Koloni. Geografisk Tidsskrift. Bind 44, s Danmarks gamle Tropekolonier. København: H. Hagerups boghandel Vore gamle Tropekolonier. København: Thaning & Appels Forlag. Pratt, Mary Louise Imperial Eyes: Travel Writing and Transculturation. London: Routledge.

15 18 Sylwia Schab Rasmussen, Kim Su Hvad er dansk racisme?. I: Christensen, Lene Bull at al. (red.). På sporet af imperiet: Danske tropefantasier. Institut for Sprog og Kultur, RUC, serie: Kult, nr. 2, s Said, Edward Orientalizm. Poznań: Zysk i S-ka. Taetz, Sascha Richtung Mitternacht : Wahrnehmung und Darstellung Skandinaviens in Reiseberichten städtischer Burger des 16. und 17. Jahrhunderts, Franfurt am Main: Peter Lang. Thisted, Kirsten Hvor Dannebrog engang har vajet i mer end 200 Aar. Banal nationalisme, narrative skabeloner og postkolonial melankoli i skildringen af de danske tropekolonier. Tranquebar Initiativets Skriftserie, nr. 2. Uggerhal, Edit Danskernes oplevelse af det sorte Afrika: et historisk strejftog med rejselitteraturen. I: Høiris, Ole (red.). Dansk mental geografi, danskernes syn på verden og på sig selv. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s Whitley, Edward Race and Modernity in Theodore Roosvelt s and Ernest Hemingway`s African Travel Writing. I: Siegel, Kristi (red.). Issuses in Travel Writing. Empire, Spectacle, and Displacement. New York: Peter Lang Publishing, s Young, Robert J.C Dekonstruktion og det postkoloniale. I: Hauge, Hans (red.). Postkolonialisme. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s Sylwia Schab Uniwersytet im. Adama Mickiewicza Katedra Skandynawistyki Collegium Novum al. Niepodległości Poznań Poland

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Den historiske roman

Den historiske roman Den historiske roman Til læreren Den historiske roman for børn er en populær genre, hvis man ser på antallet af udgivelser og den opmærksomhed, som bøgerne får fra børnelitteraturens formidlere. Hvert

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Historie & Kultur F11 1

Historie & Kultur F11 1 I første del af denne opgave vil jeg hovedsageligt redegøre for Benedict Andersons syn på begrebet nation. I denne redegørelse vil jeg udover Andersons tanker, inddrage elementer af teoretikerne Ernest

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R Indholdsfortegnelse Forord...5 Kapitel 1: Nutidens virkelighed...7 Kapitel

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste Hvilke af disse fire handelsvarer hentede man ikke på Guldkysten? 1. Silke 2. Elfenben 3. Guld 4. Slaver Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet

Læs mere

Oplæsning. 1 Ringgaard, Dan: "Hvad litteratur kan" 1 Kilde: Litteratur Aarhus Universitet, 2014 ISBN: 9788771243833

Oplæsning. 1 Ringgaard, Dan: Hvad litteratur kan 1 Kilde: Litteratur Aarhus Universitet, 2014 ISBN: 9788771243833 1 Ringgaard, Dan: "Hvad litteratur kan" 1 Kilde: Litteratur Aarhus Universitet, 2014 ISBN: 9788771243833 2 Møllehave, Johannes: "Samvittighed sort som blæk" 5 Kilde: På myrens fodsti. Erindringsglimt Lindhardt

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Trøstet sorg som slebet glas!

Trøstet sorg som slebet glas! Trøstet sorg som slebet glas! Matt 5,1-12 kollekt: Lissner, s. 214 Salmer: 573-575-654-321-775 Vær fortsat ved vor side, når stormen stilner af. Vær hos os, når vi søger til vore kæres grav. Giv, at vi

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Trekantshandlen var en handelsrute mellem Europa, Afrika og Amerika. Danmark tog del i handlen ved hjælp af sine kolonibesiddelser på den afrikanske vestkyst

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

5. klasse skoleår 13/14

5. klasse skoleår 13/14 5. klasse skoleår 13/14 Redaktørens forslag til en årsplan for 5. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan. Hver uge har eleverne normalt 2 lektioner historie. I september

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAVR TIL Den lukkede bog NAVN: Før du læser bogen OPGAV 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAV 2 Instruktion: Læs her om de vigtigste personer i første del. Personerne: Frederikke Romanens

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

Kristus som centrum for den Gudskærlighed, der rækker ud imod alle mennesker

Kristus som centrum for den Gudskærlighed, der rækker ud imod alle mennesker Kristus som centrum for den Gudskærlighed, der rækker ud imod alle mennesker prædiken til Midfastesøndag I: Joh 6,1-15 den 15/3 2015 i Bejsnap og Ølgod kirker. Ved Jens Thue Harild Buelund. Korset er i

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver).

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver). Bededag. 16.maj 2014. Hinge Kirke kl.10.30 (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl.19.00 (nadver). Salmer: Hinge kl.10.30: 497-500- 584/ 602-484- 722 Vinderslev kl.19: 497-500- 584/ 602-484- 722 Tekst Matt 7,7-14:

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a

Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Fagformål Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling

Læs mere

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 fyldt af glæde 28 De dybeste lag i mit hjerte 414 Den mægtige finder vi ikke 412 v.4-5 Af som vintræs grene 266 Mægtigste Kriste

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Analysemodel til billeder

Analysemodel til billeder Analysemodel til billeder En vigtig del af et billede er den historie det fortæller. Når du skal aflæse denne historie, skal du bruge din egen oplevelse af billedet, men du skal også se nøje på hvad billedet

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 725 Det dufter lysegrønt 435 Aleneste Gud 493 Gud Herren så til jorden ned 11 Nu takker alle Gud Den intense

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

PROGRAM KOLORITHØJSKOLEN I SAMARBEJDE MED ÆLDRESAGEN

PROGRAM KOLORITHØJSKOLEN I SAMARBEJDE MED ÆLDRESAGEN PROGRAM KOLORITHØJSKOLEN I SAMARBEJDE MED ÆLDRESAGEN 2016 2017 MARKEDSPLADSEN 2 7400 HERNING side 1 1. foredrag mandag den 10. oktober 2016 Jeg er her for at mildne Den ukendte Storm P. Digteren, maleren

Læs mere

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen 1 Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen Kære konfirmander, I træder i dag ind i de voksnes rækker sådan sagde man engang. Og man ser

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere