Mig og min afrikanske familie. GlobalContact. Mellemfolkeligt Samvirke. Tiden rinder ud for Ugandas gamle mand. Oppositionspolitikeren

Transkript

1 # s.1 Tiden rinder ud for Ugandas gamle mand Oppositionspolitikeren fik medvind efter en voldelig anholdelse 5 stykker valgflæsk, der virker. Inspiration til dansk valgkamp fra Uganda GlobalContact Mig og min afrikanske familie Mellemfolkeligt Samvirke #2 2011

2 s.2 actionmagazine udgives af Mellemfolkeligt Samvirke fire gange om året. Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger Forsidefoto: Isaac Kasamani Redaktør: Henriette Winther Ansv: Claes Amundsen Layout: Kurt Lukowski Tryk: Handy Print A/S på svanemærket papir Adresse: Fælledvej København N hwi@ms.dk #2 juli 2011 Oplag: ISSN: Leder Det sydlige Afrika har brug for et arabisk forår Frans Mikael Jansen, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke Det arabiske forår har givet forhåbninger for folk overalt på jorden. Hvis det er muligt at kaste diktatorer på porten i Tunesien og Ægypten, kan det vel også lade sig gøre i andre lande. Også i Afrika syd for Sahara er der aldrende mænd, der klamrer sig til en regeringsmagt, som de ikke er kommet ærligt eller demokratisk til. En del af dem påberåber sig legitimitet, fordi de var med til at befri landene fra kolonisatorerne. Men de har glemt de idealer, de kæmpede for. I stedet bruger de nu aktivt magtapparatet til at udnytte landets naturressourcer for egen vinding skyld, og de skaffer sig ulovlig adgang til andre samfundsværdier. Der er god grund til, at unge og reform-ivrige kræfter tager et opgør med de gamle mænd i det sydlige Afrika. Og timingen er rigtig: En ny ungdomsgeneration, som er vokset op med informationssamfundet med mobiltelefoner, Facebook og andre sociale medier, er ikke så nemme at kue, som deres forældre var det. I lande som Angola og Zimbabwe klynger eliten sig til magten nok fordi de er bange for det retslige efterspil, som befolkningerne og det internationale samfund vil kræve, hvis de giver plads til retfærdighed og demokrati. Også i et land som Uganda bliver det mere og mere tydeligt, at der er brug for nye kræfter. Præsidenten manipulerer og undertrykker modstandere i en grad, som reelt har sat demokratiet ud af kraft. Billedet er desværre ikke enestående. Den afrikanske ungdom er plaget af arbejdsløshed og usikre fremtidsmuligheder, de oplever at korrupte ledere sælger jorden og selv sætter sig på penge og naturressourcer. De oplever et samfund, hvor der ikke lyttes til deres meninger. Lige nu ser det ikke ud til, at ungdommen i det sydlige Afrika lader sig inspirere af deres brødre og søstre i nord, og det er der nok flere gode grunde til. Mange har smertefulde erfaringer fra borgerkrige og foretrækker en relativt fredelig dagligdag med en vis økonomisk fremgang, frem for et demokratieventyr, der måske blot vil bringe endnu en befrielseshelt til magten. Men samtidig er de lige nu vidne til at unge i andre lande gør oprør imod tilsvarende urimelige betingelser og har held med det. Det må inspirere og anspore. I Mellemøsten og Nordafrika overraskede de unge stort set alle med deres fredelige oprør og kalden på menneskerettigheder og demokrati. Det samme kan ske syd for Sahara, når de unge mobiliserer deres enorme kræfter og går samme vej. I Mellemfolkeligt Samvirke støtter vi demokratiske kræfter og bevægelser. Vi støtter fattige menneskers indflydelse på politiske beslutninger, der vedrører deres liv. Vi støtter og koordinerer en international ungdomsbevægelse Activista, der over de næste seks år vil organisere fem millioner unge over hele kloden. På den måde bliver de store ungdomsårgange syd for Sahara en del af løsningen i stedet for en del af problemet. actionmagazine

3 Indhold Videoer vi anbefaler på Youtube.com Volontør på Vestbredden om Daniel Honoré Jensens ophold med Global Contact State operatives re-arrest Kiiza Besigye videoen, der fik folkestemningen til at vende i Uganda s.3 Foto: Isaac Kasamani Foto: Tine Harden Manden, der ikke vil tie Kizza Besigye, oppositionsleder i Uganda, har udfordret præsident Yoweri Museveni ved at insistere på retten til at demonstrere. Det har kostet Besigye fire anholdelser og et par ture på hospitalet. Nu begynder uganderne at se fejlene hos deres præsident gennem 25 år. 5 Frisk pust fra nord actionmagazine er med første gang frivillige Andreas Larsen skal møde sine nye elever i en gymnasieklasse i Kenya. Det bliver til en snak om fordomme og om ikke at slå eleverne. 14 Hult brøl Blandt klodens hurtigst voksende økonomier ligger nogle af verdens fattigste lande i Afrika. Bag væksten gemmer sig dog en sørgelig historie, væksten skyldes nemlig primært minedrift og udnyttelse af råstoffer, som ikke kommer befolkningerne til gode. 10 Dansk bistand vil blive savnet Carlos Benaventes sad med ved bordet, da Danmark i 1980 erne indledte sin bistandsindsats i Nicaragua. Han forstår godt at Danmark trækker sig, men ærgrer sig over at Nicaraguas regering har ignoreret, at der skal samarbejde til for at afvikle fattigdom. 13 MS Action Day Billedreportage fra Mellemfolkeligt Samvirkes årlige medlemsdag. 24 GlobalContact I dette nummer af actionmagazine kan du læse om nogle af de mange danske unge, der hvert år rejser ud som frivillige med Mellemfolkeligt Samvirkes rejseprogram Global Contact. Fælles for dem alle er at de har fået erfaringer og venskaber, de aldrig glemmer. Danskerne bader i mælk og går kun i kirke en gang om året. 14 Pigerne hvisker ude i marken. 18 Djævlen ligger i forberedelsen. 20 At rejse er at blive frivillig. 21 Mette Vibe Utzon har også rejst med Mellemfolkeligt Samvirke. 23 Veninder under fuldmånen. 27 Ideen var god men Der manglede en saks. 28 #2 2011

4 s.4 Noter U-lande Sagt siden sidst Hver dag en mellemøstlig kvinde blogger om sine forhold, ændrer hun tilværelsen for sig selv og for tusinder af andre kvinder i de arabiske lande, siger Mona Eltahawy, (amerikansk-egyptisk journalist) og mener, at den senere tids oprør i Egypten, Libyen og Syrien - kaldet det arabiske forår - også er en revolution for kvinders frihed og ligestilling. Hun mener, at bevægelsen i omfang og betydning er på linje med kvinders frigørelsesproces og bevægelse i den vestlige verden i halvfjerdserne. Fra Kvinfos Webmagasin Ølgiganten SABMiller skal fremlægge regnskaber i Zambia Bryggerigiganten SABMiller skal nu stå til regnskab for skatteunddragelse i Zambia og fire andre afrikanske lande. Det sker efter, at en ActionAid-rapport afslører, hvordan selskabet undgår at betale 31 mio. dollars i skatter i afrikanske lande hvert år. For det beløb kunne en kvart mio. afrikanske børn få en uddannelse. Undersøgelsen er et vigtigt skridt i rigtig retning, men vi anerkender, at skatteunddragelse også er resultat af manglende politisk vilje til at gennemføre en effektiv national skattelovgivning. Vi skal derfor presse vores regering til at styrke de svage love, der giver multinationale selskaber fri bane til skattecirkus, siger ActionAid Zambias landedirektør, Pamela Chisanga. ActionAid-rapporten Calling time on tax avoidance kan ses på ms.dk EU snyder udviklingslandene for 150 milliarder kr EU lever stadig ikke op til sin egen målsætning om at give 0,56 procent af BNI i udviklingsbistand. Efter OECDs nylige offentliggørelse af hvor meget der gives i u-landsbistand i 2010, varmede EU s udviklingskommisær Andris Piebalgs sig ved tanken om, at EU suverænt er verdens ledende donor til u-landene. Men ifølge den såkaldte AidWactch-rapport, som 1600 europæiske udviklingsorganisationer står bag, så er der ikke meget at varme sig ved. Rapporten viser, at EU skylder 150 milliarder kroner i u-landsbistand. Ud over godt 100 milliarder som EU har lovet at betale, men ikke har gjort, så udhuler EU udviklingsbistanden med små 50 milliarder kroner ved at kamuflere bla. asyludgifter og klimatiltag som u-landsbistand. Indien vil låne Afrika 30 milliarder kroner Indiens premierminister Manomohan Singh lovede på sit netop overståede seksdages handelsbesøg i Afrika, at Indien vil hjælpe Afrika med at nå FNs udviklingsmål (2015-målene) ved at give et lån på cirka 30 milliarder kroner. Bag generøsiteten gemmer sig formentlig, det faktum at Indien er langt bag rivalen Kina i at få adgang til de afrikanske markeder. Ifølge analytikere handler Kina med Afrika rundt regnet tre gange så meget som Indien, der handler for cirka 240 milliarder kroner om året. Indiens handel med Afrika er dog stigende. De afrikanske lederes udfordring bliver så at få eksporten til at vokse uden overdreven tillid til at sælge ud af kontinentets råstoffer. 10 milliarder mennesker i 2100 Tidligere skønnede FN, at der ville være ni milliarder mennesker på jorden i Nu er det tal ændret. I stedet for at stabilisere sig forventes tallet at stige til 10 milliarder i Ironisk nok er det successen med faldende børnedødelighed, der får prognoserne til at ændre sig. Kvinder får ikke flere børn end tidligere, men færre dør. Ifølge forskere på Univercity of California er manglende mulighed for familieplanlægning i især u-landene problemet. De to forskere kalder det århundredets største udenrigspolitiske fejl, at der ikke er investeret nok i, at alle mennesker har adgang til familieplanlægning (fx kondomer og at kvinder må bestemme over deres egen krop. red). De efterlyser politisk vilje, for det kan stadig nås at begrænse befolkningseksplosionen. Kilde: Malcom Potts og Martha Cambel, University of California, Berkeley mm.i Politiken. Foto: Tine Harden actionmagazine

5 Hvad Valgflæsk på ugandisk s.5 Tip til Løkke og Thorning Valgflæsk: Sådan vinder du valget Tiden rinder ud... actionmagazine deler her fem gratis valgtips ud til danske politikere. Samt et bonustip. De her stykker valgflæsk virkede i hvert fald for Ugandas præsident Yoweri Museveni, som netop er sværget ind i sin fjerde præsidentperiode og nu har været landets præsident i 25 år. 1 Valgflæsk skal tages bogstaveligt. I Uganda får kvinderne sukker, mel og korn, når der er valgmøde. Mændene får øl. Så kan de se, at der kommer noget konkret ud af din politik. Det virker bedst, hvis dit folk sulter eller er tørstig. 2 Giv T-shirts væk i hobetal. I Uganda går de fattigste mennesker på landet i skriggule Museveni-T-shirts uden at hans politik rigtig har gavnet dem. Du bliver synlig blandt folket. 3 Bær hat. Hatten er nem at kende, og det er frit at tolke den som en glorie, krone eller den ydmyge bondes symbol. Den er med til at gøre dig til et kendt ikon, også hos den fjerdedel af befolkningen, der ikke kan læse trods syv års statslig skolegang. 4 Brug telefon og ny teknik. Send talebeskeder til folks mobiler om Stem på manden med den store hat (der var den igen, hatten!). Lov vælgerne to dages løn i Uganda tre dollars for at sende støtte-sms er videre. 5 Vær imod korruption. Hæng de lokale politikere og embedsmænd ud for korruption. Undgå selv at blive fedtet ind i anklager om fusk og misbrug af statens midler. Bonustip: Valgtæsk. Politi og militær kan posteres på gader, hjørner og valgsteder på fantasifulde måder. Lad endelig soldaterne vise deres våben frem, så vælgerne ikke er i tvivl om din jernhånd. #2 2011

6 s.6 Hvad Modig modstand Tekst: Jacob Rosdahl, Uganda Foto: Isaac Kasamani, Daily Monitor Uganda Uganda, Kampala den 28. april 2011 Civilklædt politi (de to i siderne) anholder Kizza Besigye (i midten) for fjerde gang ved en dramatisk aktion med både pistoler og giftig væske. International presse filmer episoden, der nu ligger som video på YouTube og er set af mange ugandere, som nu ser Besigye som lidt af en helt. Forbudt at gå til arbejde Siden april har befolkningen i Uganda demonstreret mod høje priser på fødevarer og benzin ved at gå til arbejde. Det falder ikke i god jord hos Ugandas regering, der lader vreden gå ud over oppositionslederen, Kizza Besigye. actionmagazine

7 Tekst og foto: Jacob Rosdahl, Uganda s.7 Kizza Besigye, der var minister i Yoweri Musevenis regering i midt- 80 erne, står nu som ikonet for modstanden mod de høje priser og mod præsidenten. Modstanden har store personlige omkostninger i løbet af april og maj er han blevet anholdt fire gange. Under den seneste anholdelse blev han delvist blind af den væske, som civilklædt politi sprøjtede på ham, og han måtte søge lægehjælp i nabolandet Kenya. Den såkaldte Walk to Work-kampagne har hver mandag og torsdag samlet folk, som er gået til arbejde i hovedstaden, Kampala, med Besigye og andre oppositionspolitikere i spidsen. Til sidst blev optogene for meget for myndighederne. Fodfolkene blev hårdhændet standset og lederne blev smidt kortvarigt i fængsel. Ugandas advokatsamfund kritiserer myndighederne for at overtræde forfatningen ved at forhindre folk i at gå til arbejde, mens regeringen hævder, at den bruger en bestemmelse om ulovlig forsamling. I praksis betyder den nemlig, at det er forbudt for visse personer, nemlig oppositionspolitikere, at gå på gaden, hvis politiet bestemmer det. Efter demonstrationerne har der været gadekampe rundt om i landet. Politi og militær har brugt tåregas, gummikugler, skarp ammunition og vandkanoner med en særlig lyserød væske, som irriterer huden. Ti er dræbt, hundreder såret og op mod 1000 anholdt. Human Rights Watch har kaldt drabene på de ti for ulovlig og har krævet en uvildig undersøgelse, som dog ikke er på vej. Tiden rinder ud for Ugandas gamle mand Tiden rinder ud... Selvom Yoweri Museveni kom ud af forårets præsidentvalg som vinder, så har politivold efter valget fået stemningen til at tippe. Dansk Uganda-ekspert vurderer, at Musevenis legitimitet er ved at glide ham af hænde. Myndigheder optræder ulovligt Kizza Besigye, der selv stillede op til præsidentvalget den 18. februar og officielt fik 26 procent af stemmerne, mens Museveni fik 68 procent, har sagt, at valget var ulovligt og bør gå om. Med Walk to Work-kampagnen har han fundet et simpelt middel til at fastholde sin kritik mod styret. Da han kom hjem fra sit hospitalsophold i Kenya, var mange støtter mødt op, og Besigye gentog, at han ville fortsætte sine protester, hvilket har fået myndighederne til stadig at holde skarpt øje med ham. Internationale observatører, bl.a. fra EU og USA, har kritiseret valget og udtalt, at regeringen brugte statsmidler til at føre valgkamp for, at en del stemmesedler var udfyldt på forhånd, og at militæret intimiderede befolkningen på valgdagen. De internationale observatører siger dog også, at resultatet er nogenlunde retvisende. Yoweri Museveni blev sværget ind til sin fjerde periode den 12. maj under en stor militærparade og med folkefest på pladsen, mens politiet tæskede løs på demonstranter i den anden ende af byen. En voldelig anholdelse af oppositionspolitikeren Kizza Besigye fik folk i Uganda til at vende sig mod deres præsident, Yoweri Museveni. Mens præsidentens civilklædte politi én for én hev passagererne ud af Besigyes bil og til sidst smadrede en rude for at sprøjte tåregas ind i hovedet på ham, så stod den internationale presse og filmede det hele. Anholdelsen blev hurtigt set af mange via YouTube, og i løbet af kort tid nyttede informations-ministerens luskede forklaringer om, at det var Besigye, der begyndte, ikke. Nu er Besigye blevet en slags helt i bredere kredse, selv folk i Musevenis eget parti synes, at der er blevet brugt beskidte metoder, som ikke er Uganda værdigt. Dermed er det selvforskyldt, når folk vender sig mod Museveni, siger Holger Bernt Hansen, professor og leder at Center for Afrikastudier på Københavns Universitet. Med sit mangeårige kendskab til Uganda er han overrasket over Musevenis selvmål. Regning for 25 år gøres op Den cirka 67-årige præsident (ingen kender præcis hans alder) har magten, militæret og pengene i Uganda, derfor tør meget få kritisere ham. Med anholdelsen og den offentliggjorte video tog flere dog bladet fra munden, og det har udløst en hidtil uset kritik af landsfaderen siden Folk har fået nok. De begynder at samle sammen og tænke over alle Musevenis fejl gennem hans 25 år ved magten, siger Holger Bernt Hansen. Et helt nyt forslag til en forfatnings- #2 2011

8 s.8 Fra livlæge til arg modstander I 80 erne var Kizza Besigye præsident Yoweri Musevenis personlige læge og senere også minister, men nu omtaler han Ugandas leder som diktator. Besigye har tabt tre omstridte valg til præsident Museveni, det seneste i februar i år. Besigye siger at alle tre valg var anløbne. De to mænd har ikke talt sammen i 10 år. Tiden rinder ud... Stjæler opmærksomhed Kizza Besigye med følge i Kenyas lufthavn efter et hospitalsophold. Han fik ikke lov at flyve til Uganda af uklare årsager. Spekulationerne går på at Ugandas regering forpurrede Besigyes planlagte flyvning. Alligevel lykkedes det Besigye, at ankomme til Uganda og stjæle noget af opmærksomheden på selve dagen, hvor Yoweri Museveni blev genindsat som Ugandas præsident. ændring hvor man kan sidde et halvt år i fængsel uden mulighed for løsladelse mod kaution, uden advokatbistand eller rettergang, for at udøve konspiration mod staten (i praksis: være i opposition til Museveni), har ikke gjort noget godt for hans legitimitet som præsident i Uganda. Museveni er blevet for glad for magten. Han kører et spil om at holde på magten i stedet for at lede landet. Han mangler sans for proportioner i sine magtanvendelser, siger Holger Bernt Hansen. Klemme på Vesten Indtil videre er kritikken fra de store internationale donorer udeblevet eller i hvert fald sagt forsigtigt. Forklaringen skal ifølge Holger Bernt Hansen findes uden for Ugandas grænser. Museveni har en klemme på det internationale samfund, og det ved han. Den ugandiske hær opererer for fredsstyrkerne i Somalia, det har USA og Vesten en stor interesse i, at de bliver ved med. USA kunne være toneangivende i kritikken over for Uganda, men det er de ikke på grund af Somalia. Den omstridte behandling af Kizza Besigye og i det hele taget den illegitime behandling af politiske modstandere og demonstranter kan dog fremskynde beslutningen om, at nogle donorer helt eller delvis trækker sig fra Uganda, vurderer Holger Bernt Hansen./hw Se anholdelsen af Kizza Besigye, der fik stemningen til at vende i Uganda på youtube.com State operatives re-arrest Kizza Besigye Museveni og magten Statskassen har betalt for Musevenis velsmurte valgkampagne, uden at oppositionen havde samme midler. Højesterets kendelser tages ikke alvorligt og har fået hele Ugandas advokatsamfund til at gå i offentlig demonstration iført deres retstøj. Valgkommissionen er svag og ikke tilstrækkelig uafhængig. Kontrollen med valget har været for lemfældig, og lederen af Valgkommissionen er direkte udpeget af Museveni og har siddet dér i mange år. Religiøse kredse har anbefalet en forsoning mellem Museveni og hans kritikere. Museveni har rapt bedt dem passe deres: Jeg går jo heller ikke ud og døber folk. Forslag til ny forfatningsændring betyder at kritikere af Museveni kan få et halvt års fængsel uden ret til advokat, rettergang eller løsladelse mod kaution. Efterretningstjenesten er en uformel sektor i Uganda. På gadehjørner, universiteter og i de fleste virksomheder bliver folk betalt for at indberette uregelmæssigheder. Billeder af demonstranter bliver offentliggjort i aviser, og personer på billederne bliver efterlyst af politiet. Kilder: Holger Bernt Hansen, Københavns Universitet, EUvalgrapport, BBC m.fl. actionmagazine

9 På sporet... Ahmad Kalla (billede nedenunder) er en af de 18 unge, som kommer til Danmark i august. Han kommer fra det nordlige Kenya, hvor tørken er ekstrem. Mangel på regn udtørrer floderne og truer både mennesker og dyr på livet. Ahmad Kalla er derfor meget ivrig efter at diskutere bæredygtige globale løsninger med danskerne. Følg med på ms.dk og Politikens bagside. s.9 Tegning: Roald Als Kunne du tænke dig at åbne dit hjem og få en global oplevelse i selskab med et par spændende unge fra en anden del af verden? Det var en af sommerens sjoveste oplevelser i vores hus sidste år. Vi fik snakket om alt muligt med Veronica Phiri fra Zambia og Leonel Wilson Chamba fra Mozambique. Jeg melder mig gerne på værtslisten igen i år. Jens Schrader fra Århus gav kost og en overnatning til to På sporet-deltagere sidste år. SLUT Fra den 15. til den 25. august vil 18 unge fra forskellige udviklingslande blaffe rundt i Danmark som fremtidsagenter og undersøge danskernes syn på, hvordan en global bæredygtig fremtid ser ud. De unge er På sporet af en global fremtid. De vil rejse ad to ruter gennem det meste af landet, og undervejs skal de bo i private hjem samt besøge forskellige projekter, virksomheder og institutioner, som gerne vil diskutere modeller for, hvordan vi skaber en fælles bæredygtig fremtid. MS leder efter danskere, som vil være værter for de unge en nats tid med snak over aftens- og morgenmaden. Eller har du forslag til et sted, der ville være spændende for de unge at besøge? Så send en kort mail til projektleder Lea Rasmussen på lra@ms.dk Foto: Tine Harden START SLUT START Rute 1: Fredericia, Esbjerg, Herning, Silkeborg, Horsens, Århus, Greenå, Randers, Viborg, Ålborg. Rute 2 : Svanholm Gods (Skibby), Kalundborg, Samsø, Slagelse, Odense, Fåborg, Rudkøbing, Nykøbing Falster, Køge/Næstved, #2 2011

10 s.10 Geografi Afrika Tekst: Henrik Lomholt Rasmussen, journalist Foto: Privat actionmagazine

11 s.11 At kalde en række afrikanske lande for løver grundet deres høje økonomiske vækst er nonsens, så længe fremgangen kun skyldes råstofudvinding. Det mener en ghanesisk kommentator. Den afrikanske udviklingsbanks vicepræsident efterlyser en mere ligelig fordeling, hvis væksten skal udrydde fattigdom. Her spiller ngo er en rolle ifølge MS s generalsekretær. Mens mange af verdens lande sukker og stønner grundet finanskrisen, lyder der tilsyneladende et stærkt økonomisk brøl fra Afrika. Se for eksempel på Den Internationale Valutafond, IMF s top-10 over klodens hurtigst voksende økonomier i det forgangne tiår. Nummer et er Angola med en årlig vækst i bruttonationalproduktet på 11,1 procent fulgt af Nigeria, Etiopien, Tchad, Mozambique og Rwanda. De imponerende tal får ansete økonomiske analyseinstitutter og investeringsfirmaer til at tale om Afrikas løver. Men ifølge Yao Graham, udviklingskommentator og leder af Third World Network Africa med base i Ghana, er der er tale om hule løvebrøl. Væksten skyldes minedrift og anden udvinding af råstoffer, som internationale investorer og firmaer i bedste kolonistil udbytter de afrikanske lande for uden at betale skat. Desuden foregår udvindingen af råstoffer i små eksportenklaver. Indtægterne derfra bliver ikke distribueret til de omkringliggende samfund, siger Yao Graham. Hans påstand om udbytning støttes af den internationale tænketank Global Financial Integrity, som anslår, at den rige verden fra hev milliarder kroner ud af Afrika. Udviklingen er ikke i bedring. Alene i Nigeria hentede man i milliarder kroner primært via multinationale firmaers skattesnyd. Yao Graham understreger, at de afrikanske lande selv bærer en del af skylden for denne udvikling. Priserne på råvarer er skudt i vejret de seneste år. Det kunne give råstofrige afrikanske nationer en stærk position, hvis vores ledere sluttede sig sammen og stod fast på at sikre sig bedre priser og skatteindtægter samt sørge for at reducere de ofte kostbare økologiske følger af råstofudvindingen. Men i stedet lægger de afrikanske overhoveder sig fladt ned og kappes om at tiltrække fremmede investorer, som derved får frit spil, påpeger Yao Graham. Landbrug og turisme Netop adgang til beskæftigelse og uddannelse er centrale elementer i opgaven med at løfte afrikanere ud af fattigdom, slum og håbløshed, siger Mthuli Ncube, vicepræsident i Den Afrikanske Udviklingsbank (AFDB). De afrikanske lande skal sikre sig flere indtægtskilder end olie og minedrift. Det kan ske ved at skabe job. De største potentialer ligger i #2 2011

12 s.12 landbruget, turismen og industrien, især inden for forarbejdning af landbrugsvarer. 60 procent af Afrikas indbyggere lever på landet, siger Mthuli Ncube. For at indfri mulighederne i disse sektorer skal der skabes bedre forhold for små og mellemstore entreprenører og virksomheder. De skal blandt andet have nemmere adgang til kapital. Her spiller AFDB en vigtig rolle ved at hjælpe lande med at fremme den private sektor og støtte investeringer i store projekter, siger Mthuli Ncube. Advarsel fra nord Den afrikanske udviklingsbank har hovedkontor i Tunesiens hovedstad, Tunis, som tidligt i 2011 var ramme om optøjer med udspring i social utilfredshed, der på få uger væltede landets styre. Den lektie bør magthaverne i landene syd for Sahara tage ved lære af, mener Mthuli Ncube. Også i stater med høj vækst, hvor en rig og korrupt elite som oftest lever i sus og dus, mens den øvrige befolkning knap har til den daglige majsgrød. Udviklingen i Nordafrika kan brede sig sydpå. Volden kan undgås ved at sikre en ligelig fordeling af goderne, for fredelige forhold opstår, når borgere ikke lider nød og har midler til at klare sig selv. Udfordringen med at give plads og muligheder til alle er den største for Afrikas ledere. Desværre holder nogle af dem igen i den proces, konstaterer Mthuli Ncube. Det skyldes blandt andet svage civilsamfund og ditto demokratier, hvor vælgerne har lært at sætte kryds, men ikke ved, hvordan man ellers kan få indflydelse. Her spiller græsrodsbevægelser og ikke-statslige udviklingsorganisationer en vigtig rolle, siger Frans Mikael Jansen, generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke. Udvikling foregår ikke kun ved at satse på markedet eller ved at skabe institutioner som menneskerettighedskommissioner, domstole og grundlove. Det handler også om at skabe bæredygtige samfund, hvor disse institutioner holdes i live, ved at borgere bliver i stand til at udnytte deres rettigheder og skabe en folkelig debat. Det er ActionAid med til at sikre med sine nationale udviklingsstrategier og borgeroplysning, siger Frans Mikael Jansen. Forandring på vej På sit kontor i Ghanas hovedstad, Accra, peger Third World Networks leder, Yao Graham, på, at de afrikanske landes befolkninger er i fuld gang med at gøre op med deres lederes manglende ansvarlighed og den skæve fordeling af ressourcer, der ofte tvinger bønder til at afgive deres jord til fremmede investorer. I lande som Angola og Ækvatorial Guinea vover ingen at udspørge regimerne om deres indtægtskilder og brugen af dem. Men urolighederne i det olierige Niger-delta i Nigeria skyldes i høj grad kampen om en retfærdig adgang til ressourcer. Dog vil det være en overdrivelse at sige, at vold er den eneste vej til folkelig indflydelse i Afrika, påpeger Yao Graham. Verdens 10 hurtigst voksende økonomier* Årlig vækst i BNP (procent) ** Angola 11,1 Kina 9,5 Kina 10,5 Indien 8,2 Burma 10,3 Etiopien 8,1 Nigeria 8,9 Mozambique 7,7 Etiopien 8,4 Tanzania 7,2 Kasakhstan 8,2 Vietnam 7,2 Tchad 7,9 Congo 7,0 Mozambique 7,9 Ghana 7,0 Cambodja 7,7 Zambia 6,9 Rwanda 7,6 Nigeria 6,8 Danmark 1,2 Danmark 0,8 *Fraregnet lande med befolkninger under 10 millioner samt Irak og Afghanistan **IMF-prognose SYDSAHARA OVERHALER DANMARK I VÆKST. Trods den anden voldsomme prisstigning på fødevarer og energi på tre år har de 44 lande i det sydlige og centrale Afrika ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) kæmpet sig ud af den verdensøkonomiske krise. Ifølge en IMF-prognose fra maj 2011 vil landene syd for Sahara nemlig have en realvækst på 5,5 procent i år og 5,9 procent i Danmarks realvækst anslår IMF til at blive 2,0 procent begge år. actionmagazine

13 Hvad: Danmark trækker sig ud af Nicaragua i år Tekst og foto: Christian Korsgaard, Mellemamerika s.13 Dansk bistand vil blive savnet I bistandssamarbejdet skal der være plads til to aktører. Det er derfor, det hedder samarbejde. Det har den nicaraguanske regering ignoreret, vurderer Carlos Benaventes. Han sad med ved bordet, da Danmark i 1980 erne indledte sin knap 30-årige indsats mod fattigdom i Nicaragua. Hvad ville danskerne i Nicaragua i 1980 erne? De ville jo dybest set det samme som os selv. Gennem bred, folkelig deltagelse skulle landet trækkes ud af underudviklingens dynd. Borgere i begge lande skulle involveres og arbejde sammen. På en måde kan man sige, at nicaraguanske behov og dansk kapacitet skulle spille og kæmpe sammen. Noget har man da også opnået. Er missionen dermed fuldført? Jeg tror, det er en trist dansk ambassadør, der lukker og slukker. Han kan med rette tænke, at hans land har prøvet at gøre en forskel i Nicaragua, men at den lokale samarbejdspartner altså den nicaraguanske regering ikke har ønsket at samarbejde. Det er en skam, for Danmark har spillet en stor rolle, senest i forhold til harmoniseringen af bistanden i henhold til Paris-erklæringen. Hvad er grunden til, at samarbejdet nu afbrydes? Officielt siger Danmark, at man vil prioritere Afrika højere. Det er tendensen i international bistand. Men reelt handler det om, at Nicaragua befinder sig i en dyb krise i forhold til regeringsførelse, samt at de resultater, man kunne forvente, ikke kommer. Den mellemamerikanske integration står i stampe, og sikkerhedssituationen er kritisk, men regeringerne gør ikke noget. Den situation tager donorer som Danmark nu konsekvensen af. Er det en forhastet beslutning? Bestemt ikke. Danmark har givet udtryk for sin bekymring masser af gange. Beslutningen kom ikke som en overraskelse for nogen. Heller ikke for den nicaraguanske regering. Vil dansk bistand blive savnet i Nicaragua? Ja, det vil den afgjort, specielt hvad angår uddannelse, teknisk bistand og kultur, forstået som den nødvendige opbygning af de kulturelle værdier, som understøtter udviklingen. Billedet tegner ikke godt, og jeg er desværre ikke særlig optimistisk. Danmark kan selvfølgelig stadig påvirke gennem sit engagement i EU, men jeg tror ikke på, at dansk bistand vender tilbage til Nicaragua. Så opgaven skal i vid udstrækning løftes af civilsamfundsorganisationerne. Carlos Benaventes Gómez Født: 1940 i Managua. Uddannelse: Økonom. Største bedrift: Dengang vi lavede en sammenhængende udviklingsstrategi, som tog højde for civilsamfundet. Største sorg: Ikke at få placeret uddannelse, teknisk samarbejde og kultur centralt i udviklingsarbejdet. Livsmotto: Et frit og ærefuldt menneske der er balance mellem de værdier, jeg repræsenterer, og den måde, jeg lever på. #2 2011

14 s.14 Tekst: Søren Bjerregaard Jepsen, Kenya Foto: Tine Harden actionmagazine

15 s.15 Andreas på egne ben i Kenya: Danskere bader i mælk og går kun i kirke en gang om året #2 2011

16 s.16 De 60 kenyanske elever bobler over af teorier om livet i Danmark. De vil vide, om det er rigtigt, at danskerne bader i mælk, hvordan lille Danmark kan være verdens største kødeksportør, og hvorfor de danske kirker er tomme om søndagen. Vi er på et gymnasium en times kørsel nord for Victoriasøen i Kenya, og danske Andreas Larsen er ved at springe ud som lærer. Det er første gang, han møder klassen, og en præsentation af Danmark er derfor på sin plads. Efter en uges tid på skolen har de første indtryk sat sig, og 22-årige Andreas Larsen er begejstret. De kenyanske elever er nysgerrige og åbne. De vil gerne snakke og stiller en masse spørgsmål. Både i klasselokalerne og uden for. Det faglige niveau er rigtig højt. Især i fag som biologi og matematik. Samtidig er der meget mere disciplin end på et dansk gymnasium, forklarer han. De fleste elever møder klokken syv om morgenen. De tidlige timer bliver brugt til studier og forberedelse. Først hen under aftenen går de tilbage til deres familier, hvor tøjvask, madlavning og pasning af mindre søskende venter for mange. Jeg ville have det rigtig svært, hvis det var mig. De har masser af pligter og bruger masser af tid i skolen. De får ikke den samme omsorg og opmærksomhed, som de fleste danske børn og unge, fortsætter Andreas Larsen, der er rejst til Afrika med Mellemfolkeligt Samvirkes frivilligprogram, Global Contact, for at komme tæt på lokalbefolkningen. Lærerne slår Mange kenyanske forældre mener, at fysisk afstraffelse hører til god opdragelse. Børnene får sjældent hårde bank, men uden for Nairobi er det almindeligt, at unge bliver slået med en kæp bagi. Her på skolen, slår de andre lærere eleverne, hvis de mener, det er nødvendigt. Det er absolut ikke noget, jeg vil være med til. Da eleverne spurgte mig, om danske elever bliver slået, forklarede jeg dem, at hvis en lærer i Danmark slog, ville eleverne banke ham. Det grinede de meget af, fortæller Andreas Larsen fra Odense. Andreas og kæresten, Maria Ewers, tog sammen af sted med Global Contact og startede deres frivilligophold i en børnehave i Tanzania, men forskellige problemer dér gjorde, at der blev lavet en ordning, så de kunne skifte til Kenya. Her underviser de i fagene livskundskab og idræt. Livskundskab er undervisning i livet og vel nærmest en slags psykologi. Det er spændende, og vi lærer en masse om, hvordan kenyanske unge actionmagazine

17 Mere disciplin end på dansk gymnasium De fleste elever har et langt program med tøjvask, madlavning og pasning af mindre børn, når de kommer hjem fra skole først på aftenen. Alligevel møder de hver morgen klokken syv for at forberede sig til dagens studier. s.17 Frivillige i Kenya Andreas Larsen og Maria Ewers er blandt de mere end 600 danske frivillige, som rejser ud i verden med Global Contact hvert år. tænker. De er glade og optimistiske, selvom mange har haft det hårdt, og deres muligheder er begrænsede, fortæller han. Frisk pust fra nord Samuel Ordiedo er kollega til Andreas Larsen på Lusengeli Secondary School, og han er glad for det friske pust fra nord. Der er mange forskelle mellem danskere og os kenyanere, og vi har hver især vænnet os til at se tingene på én bestemt måde. Derfor lærer vi alle sammen af at have de danske frivillige på skolen, det er med til at give udsyn og solidaritet, mener Samuel Ordiedo. Han har tidligere arbejdet sammen med mzungu er, som kenyanerne kalder hvide. Andreas Larsen og Maria Ewers er nemlig ikke de første på Lusengeli-skolen, der skal passe ekstra på, når middagssolen brænder. Som i al anden kulturudveksling er det forskellene, man hæfter sig ved. Som de fleste elever på skolen er jeg en aktiv kristen, der går i kirke hver søndag. Andreas har et mere afslappet forhold til sin tro, måske fordi han er tilfreds med livet, som det er. Han virker heller ikke lige så konkurrencepræget som eleverne her. Han viser os nye måder at opføre sig på, fortæller Samuel Ordiedo. HJEMME HOS ANDREAS OG SAMUEL Samuel Ordiedo, 28 år. Kisumu, Kenya Sommetider snakker jeg med Andreas til langt ud på natten. Han er udfarende og åben og beder altid om råd, hvis han er bange for at afvige for meget. Jeg måtte fortælle ham, at det er unødvendigt at købe tøj, der ligner det, vi andre lærere har på. Andreas roser min mad, men spiser alligevel tit kopper med nudelsuppe. Det hele var lidt underligt i starten indtil rutinerne kom på plads. Nu har vi kun fornøjelse af hinanden. Andreas Larsen, 22 år, Odense, Danmark Jeg sov som en sten den første nat. Jeg var træt efter en lang rejse og faldt hurtigt til ro på mit værelse. Han tog godt imod mig, og vi bor i et fint lille hus lige ved siden af skolen. Vi snakker meget og ser film sammen. Han er meget kristen, men også forstående. Men jeg savner alligevel at hænge ud med mine danske venner og min familie. Jeg må indrømme, at jeg også savner den danske mad. #2 2011

18 s.18 Geografi Zambia Tekst og foto: Maria Westermann, i Zambia som volontør for Global Contact for Mellemfolkeligt Samvirke Pigerne hvisker ude i marken Kære dagbog. Endnu en morgen med hanegal. Klokken er 5:30, og jeg har som altid sovet længe sammenlignet med min afrikanske familie. Jeg slår myggenettet til side og hører min næstældste søster, Exildah, nynne de samme to strofer af Rihannas sang: Uh na na. What s my name? What s my name?, mens hun rytmisk fejer gårdspladsen. Modsat hanegal, gør hendes sang mig altid glad. Da jeg kommer ud fra mit værelse, lægger familien hakkerne over skuldrene og spænder kvæget for den hjulløse vogn, som skal transportere ploven til marken. Jeg griber også en hakke og følger trop. Morgenmad og bad er noget, man får efter endt markarbejde. Jeg er gæst, og derfor må jeg selv vælge, om jeg vil hjælpe til i marken, hvornår jeg vil hvile mig, og hvornår jeg vil spise morgenmad. Opsvulmede hænder og vabler plejer at sende mig tilbage til huset efter halvanden times arbejde! Sådanne luksusvalg har mine syv zambiske søskende ikke. Hvornår der er morgenmad eller pauser, bestemmer far og mor. I dag skal vi luge de spæde jordnøddeplanter. Sammen med mine tre ældste søstre, Lister på 23 år, Exildah på 19 og Tandewe på 21, er jeg endt i den øverste del af marken. Resten af familien arbejder i andre dele af marken. Det betyder, at søstrene en sjælden gang kan tale frit om drømme, frustrationer og kærester. De fortæller, hvor strengt deres forældre kontrollerer dem. Altså døtrene, for sønner har som regel langt friere tøjler i Zambia. Lister fik engang tæv af sine forældre, fordi hun gav hånd til en fremmed ung mand, hun mødte på vej hjem fra skole. Forældrenes strenghed betyder, at pigerne ikke taler højt om deres kærester. Alt skal foregå i det skjulte, og i det skjulte laves der børn. Det er både Tandewe og Lister levende beviser på. Tandewe blev gravid som 16-årig, men en uge efter fødslen døde barnet. Lister blev gravid med en hemmelig kæreste og fødte to uger efter, at jeg ankom til familien: Når man ikke må se sin kæreste, har man kun tid til korte møder ude i buskene, og så gør man ting, man ellers ikke ville have gjort, fortæller hun. Exildah er den eneste af pigerne, som er fast besluttet på at være jomfru, indtil hun bliver gift. Hendes kærestes tålmodighed er dog ved at være opbrugt: Efter fem år som hemmelige kærester og kun ét enkelt kys kan man som dansk pige godt forstå ham! Han vil giftes nu, men det vil Exildah ikke. Hun vil først have en uddannelse. Hendes drøm er at blive journalist. Hun vil gerne bo i Lusaka og gå i høje hæle, være fri til selv at bestemme, hvor og med hvem hun går. Pigerne kan ikke ændre noget, de drømmer om at forældrene får råd til at sende dem på en videregående uddannelse. De er indtil videre bundet til familien og til at gå af sted med hakken på tomme maver. De beklager sig aldrig over det hårde arbejde. De nyder det heller ikke, men så længe de har deres private lille hjørne af marken, hvor de kan udveksle bekymringer, hemmeligheder og latter, er det utålelige tåleligt. De lever, og derfor lever drømmen, men det samme gør ukrudtet, så vi hakker videre! Maria actionmagazine

19 Forberedelse er nøgleord for et godt ophold Når du rejser ud på et fire måneders ophold med Global Contact, kommer du som Maria Westermann først på et fire ugers forberedelsesophold på en af Mellemfolkeligt Samvirkes Global Platform. De ligger i Nepal, El Salvador, Jordan og Kenya, og du kommer på den platform, som ligger i den region du skal til. I de fire uger kommer du på ekskursioner, har workshops i demokrati, udvikling, fattigdom, sprog og kulturforståelse, og du lærer andre volontører at kende. s.19 I tre måneder har Maria Westermann fra Aalborg boet hos en zambisk familie i landsbyen Chitemalesa, 70 km fra hovedstaden, Lusaka. Her er hverken elektricitet, rindende vand eller toilet med skyl. Maria er 23 år og fortæller her i sin dagbog om livet som fattig teenage-pige i Zambia. Pigerne i min værtsfamilie taler ikke højt om deres kærester. Alt skal foregå i det skjulte, og i det skjulte laves der børn. #2 2011

20 s.20 Hvad De styrer Global Contact Tekst: Evalina Gold, journalist, Mellemfolkeligt Samvirke Djævlen ligger i forberedelsen Der er slik på bordet og latter i luften, mens medarbejderne gør klar til det ugentlige møde i kælderen på Fælledvej, hvor Mellemfolkeligt Samvirkes volontørprogram Global Contact holder til. Foto: Henriette Winther Med et sindrigt system med Post-it-sedler får de styr på, hvad næste uge byder på. Og det er mange bolde i luften med logistik, flybilletter, forsikringer, værtsfamilier og organisationer, når Global Contact sender omkring 650 danskere om året ud på volontørophold i den store verden. De fleste, der rejser med Global Contact, er unge på sabbatår efter gymnasiet, eller de lidt ældre, som er blevet færdige med en videregående uddannelse. Forstå kulturen først Global Contacts mest populære ophold, Global volontør Ung, går altid til et udviklingsland og varer op til fire måneder. Sagt om Global Contact Tilfredso-meter Jeg blev overrasket over, hvor meget jeg fik ud af grundkurset og platformen. Det, at jeg blev så godt klædt på, gjorde, at jeg faldt utrolig hurtigt til i landet og følte mig godt tilpas. Jeg følte, jeg ikke bare var en turist på gennemrejse. En vigtig ting, jeg lærte, var, at man kun kan hjælpe andre, hvis de vil hjælpe sig selv. At man skal gøre det sammen, og at de skal være i front og være med hele vejen. De skal opnå en større styrke, selvtillid og indsigt ved netop at føre an i deres egen udvikling. actionmagazine

21 globalcontact.dk Hvad U-landsturisme eller politisk dannelsesrejese Tekst: Manja Kamwi, Tanzania s.21 Det helt særlige ved Global Contacts lange ophold frem for andre lignende tilbud er forberedelsen. Den første af de i alt fire måneder foregår nemlig på en af MS fire såkaldte Global Platforms ude i verden. Her bliver volontører klædt godt på med undervisning i kultur og historie i det land, de skal arbejde i. For at være en god volontør skal man have konkrete idéer til at gøre det frivillige arbejde til noget væsentligt. Men først når man forstår kulturen, lærer man også at håndtere de udfordringer og konflikter, der opstår. For eksempel at man aldrig må råbe ad en inder. Eller at man ikke siger jeg er uenig med dig til en afrikaner, men kommer med et andet forslag. Derfor er forberedelsen afgørende, siger Lasse Jensen. Efter måneden på en Global Platform sendes volontørerne ud til deres værtsfamilie og værtsarbejdsgiver. Kulturmødet finder især sted, fordi man er privat indkvarteret. Selv om nogle er forbeholdne ved tanken om for eksempel at bo i samme rum med en familie, hvis sprog man ikke taler, ender den del af rejsen altid med at være den, som giver de største oplevelser. Man kan sagtens være frivillig på et hospital i tre måneder uden at opleve hverdagen som den er for de lokale. Men at man har en værtsfamilie, betyder, at man kan få spurgt, hvorfor de altid spiser med venstre hånd eller går over for rødt, siger Lasse Jensen. Globale medborgere Men kan man virkelig ændre verden på tre måneder? Nej, mener Lasse Jensen. Men man kan gøre en forskel og blive global medborger, når man kommer hjem. Rejserne skal give en fornemmelse af, at man kan gøre en forskel, selv om man bare er et lille hjul i verdens store urværk. Og vores erfaring er netop, at når de rejsende kommer hjem, har de fået bekræftet, at ja, det kan de faktisk, siger Lasse Jensen. At rejse er at blive frivillig Hvert år sender MS hundredvis af unge til nogle af verdens fattigste lande, hvor de arbejder som frivillige. Spørgsmålet er, hvem der får mest ud af de danske unges ophold de fattige eller de unge selv? De arbejder på børnehjem og i skoler med børn og unge. Tre måneder som frivillig i et fattigt lokalsamfund og så går turen videre. Modsat traditionelle u-landsrådgivere, der ofte har mange års erfaring og ekspertise, kommer mange af de unge frivillige med nul erfaring men en stor lyst til at gøre en forskel. Men hvad de unge laver, er sekundært, for de mange aktiviteter er midler til at nå Global Contacts grundlæggende ide: nemlig at fremme frivillighedsbegrebet globalt og skabe globale medborgere gennem kulturmødet, og dét at rykke unge danskeres opfattelse af, hvordan verden hænger sammen ikke mindst set fra verdens fattigstes perspektiv. Det fastslår Peter Christiansen, der er leder af Training for Change og Global Contact i Mellemfolkeligt Samvirke (MS) og har base i Dar es Salaam i Tanzania. Et af de vigtigste formål med Global Contact er at fremme værdien af frivilligt arbejde. De danske frivillige eller volontører, som vi kalder dem, er alle sammen eksempler på, at man kan arbejde frivilligt og tage initiativ og være med til at sprænge de traditionelle rammer og normer for, hvornår unge bliver hørt, siger Peter Christiansen og nævner som eksempel danske frivilliges succes med et affaldsprojekt i en flygtningelejr i Libanon. De danske frivillige besluttede at gøre rent i lejren hver lørdag. I begyndelsen kom der meget få, men efter et par lørdage stod der 35 frivillige unge fra lejren til at give en hånd. Den mobilisering betød, at de unge i lejren pludselig blev set som aktører og blev brugt til andre ting. Det var en fantastisk oplevelse. Hvor klichéagtigt det end lyder, har opholdet ændret hele mit syn på verden. Især sætter jeg pris på, at jeg nu et år efter, jeg tog af sted, stadig har jævnlig kontakt med nogle af de fantastiske mennesker, jeg lærte at kende. Det kan du med Global Contact: Global volontør Ung Global volontør 26+ Next Stop Work Camp Praktikprogram Se hvor du kan rejse hen, og hvad de enkelte programmer indeholder, på globalcontact.dk #2 2011

22 s.22 Eventyrlysten raser i blodet. Du får sand i håret og har ørkenstøvlerne på. Klar til at se Afrika uden filter. Den bedste rejse begynder på globalcontact.dk Men frivilligheden skal ikke kun fremmes i de lande, hvor volontørerne tager en tørn. Tanken er, at opholdet i et fattigt land bliver en øjenåbner for de unge og inspirerer dem til at blive politiske aktører, der vil arbejde for bedre vilkår for de mennesker, de har mødt. De unge skal have en global indsigt i, hvordan fattige mennesker lever. De skal opleve, at verden ikke er så sort og hvid, som medierne fremstiller den. De kommer til at opleve, hvordan fattige mennesker lever, og at de også har et godt liv, selvom der er store udfordringer, siger Peter Christiansen. Mange ender med at engagere sig i frivilligt arbejde i Danmark både i og uden for MS. De unge danskere har fået et netværk blandt hinanden og de mennesker, de har arbejdet med under deres ophold. Nogle bruger erfaringerne fra rejsen til at lave støttefester, politiske events eller for eksempel være med som frivillige på Fair Fælled, som er Mellemfolkeligt Samvirkes store frivillig-drevne festival i august hvert år. Selvom de frivilliges arbejde er sekundært i forhold til det langsigtede mål med at fremme frivilligheden, så synes affaldsoprydning, børnepasning og undervisning, der i bistandsjargon kaldes service delivery, umiddelbart i strid med MS tilgang til bæredygtigt udviklingsarbejde. Det mener Peter Christiansen dog ikke er et problem. Det er vigtigt at skelne mellem de forskellige programmer. Global Contact er et frivilligprogram og ikke en del af MS langsigtede udviklingsprogram, understreger han. Hvis de aktiviteter, de unge laver, kan bidrage til MS udviklingsarbejde, er det positivt, men det er ikke et mål i sig selv, siger han. For de fleste unge, der rejser ud med Global Contact, er det lysten til at gøre en forskel og møde andre mennesker, der får dem til at spare op i lang tid for at få mulighed for at arbejde som frivillig. Men er der ikke en risiko for, at Global Contact indirekte inviterer til u-landsturisme? Det er selvfølgelig en diskussion, der skal tages hele tiden. Hvis Global Contact bliver et middel til at komme på en oplevelsesrejse for at få en speciel oplevelse, så tjener det ikke længere sit formål og har ikke nogen eksistensberettigelse, fastslår Peter Christiansen. Omkring økonomien kritiseres Global Contact for også at tjene penge til MS et overskud, der beløber sig til cirka 1,5 mio. kroner om året, men Peter Christiansen afviser kritikken, fordi overskuddet i modsætning til kommercielle rejsearrangører netop ikke har et kommercielt sigte, men bruges på MS egentlige udviklingsarbejde. Vi gør ikke det her for at tjene penge. Det overskud, der er, ryger direkte tilbage til de lande, hvor MS arbejder, siger han. Peter Christiansen, leder af Training for Change og Global Contact i Mellemfolkeligt Samvirke. Bor til daglig i Dar Es Salaam i Tanzania. Foto: Sine Johs Sådan fordeles dine penge, når du køber et ophold hos Global Contact Administration Støtte til MS arbejde 8% 7% Gebyr til lokal partner 23% Grundkursus og hjemkomstweekend 8% Flybillet og forsikring 34% Global Platform 20% actionmagazine

23 s.23 De rejste også med MS Mette Vibe Utzon, journalist og blandt andet kendt som tidligere tv-vært på DR s Horisont. Var på arbejdslejr med MS Travels i Frankrig i 1980 og siden koordinator for andre unge. Hvad lavede du? Vi var et hold unge fra Irland, Ghana, Polen, Belgien, England, Frankrig m.fl., som skulle bygge offentlige toiletter i den lille by Mainsat. Hvad var det bedste? Selv om vores opgave ikke hørte til de mest spændende ;-), lærte jeg at samarbejde med unge af andre nationaliteter, som talte et andet sprog end mig selv. Mange af dem havde jeg kontakt med i flere år efter. Vil du anbefale dine egne børn at tage af sted? Det var en utrolig positiv oplevelse, som har sat varige spor hos mig, og som jeg klart vil og faktisk allerede har anbefalet mine egne børn varmt. Mette Vibe Utzon kom senere til at arbejde for MS, hvor hun skulle placere andre unge i arbejdslejre i Frankrig, hvor hun var leder af en arbejdslejr. I 2007 var Mette Vibe Utzon desuden ambassadør for MS s landsindsamling til fordel for demokratiarbejde i Nepal. Ole Tornbjerg, forfatter og filmproducer m.m. er blandt andet kendt for krimien Skrig under vand, som han har skrevet med Jeanette Øbro. Var på arbejdslejr med MS Travels to gange. I 1987 i Indien samt i Tyrkiet i Hvad lavede du? I Indien hjalp vi en lokal organisation med at istandsætte et hus blandt andet at kalke væggene. I Tyrkiet gravede vi fundament til en skole. Hvad var det vigtigste? Det vigtigste var mødet med de lokale. Jeg fik en indføring i kulturen gennem dem. Det gav en helt anden oplevelse af landet, end hvis jeg var rejst som almindelig turist. Har du brugt erfaringerne sidenhen? Jeg rejser meget i forbindelse med mit arbejde og har altid haft stor lyst til at forstå, hvordan det er at leve i det land, jeg besøger. Det personlige møde og samtalen et vigtigt, den slags samtaler startede jeg under mit arbejdslejrophold i Indien. Vil du anbefale dine egne børn at tage af sted? Ja, helt klart. Det er en god måde at opleve et land på. At få nogle venner personlige relationer i et land er den bedste måde at forstå et land og dets kultur på Fredsvenners hjælpearbejde Siden 1946 har Mellemfolkeligt Samvirke formidlet udlandsophold til frivillige danskere. MS Travels Gennem 1970 erne, 80 erne og delvis 90 erne var det meget populært at rejse med MS Travels, som sendte eventyrlystne unge på arbejdslejre rundt i hele verden I dag Global Contact I dag er MS s Global Contact, Danmarks førende volontørorganisation og sender hvert år over 600 frivillige ud på ophold i primært u-lande. #2 2011