Af lektor Kurt Larsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af lektor Kurt Larsen"

Transkript

1 Forholdet mellem vækkelsesbevægelserne og folkekirken Forholdet mellem vækkelsesbevægelserne og folkekirken Af lektor Kurt Larsen Resume: Forholdet mellem vækkelsesbevægelserne og folkekirken behandles i denne artikel praktisk-teologisk med henblik på den danske kirkelige virkelighed. Det belyses, hvordan forholdet kan og bør være mellem vækkelsesbevægelserne på den ene side og præst/ menighedsråd/ biskop på den anden side. Forfatteren ser forholdet mellem de to parter som et nyttigt, ja uundværligt samspil for det åndelige livs trivsel i Danmark. Forholdet mellem vækkelsesbevægelserne og folkekirken kan belyses på flere måder. I denne artikel vil jeg lægge hovedvægten på det praktisk-teologiske sådan som situationen tegner sig for mig i den nutidige danske kirkelige virkelighed. Om at stikke fingeren i den danske jord Hvert land og hver tidsperiode har sine muligheder og sine vanskeligheder, og hvad der i eet land og een historisk situation kan være fremmende for et ægte menighedsliv, kan i en anden sammenhæng være malplaceret. Et eksempel herpå var den norske lægprædikant Elling Eielsen, der tidligt i 1800-tallet vandrede Nordamerika rundt til fods på sine missionsrejser, hvor han arbejdede ud fra et lavkirkeligt-haugiansk lægmandssyn. Det er rørende at læse om hans nidkærhed, men hans problem var bare, at han virkede i et samfund, hvor der ikke var nogen statskirke, ingen kirker og præster og derfor ingen folkeoplæring i kristen tro. Derhjemme i Norge virkede lægmandsmodellen som bekendt til stor velsignelse for kirkelivet, som et gavnligt supplement og korrektiv til statskirkeligheden, men i USAs pionersituation var denne arbejdsform ganske simpelt malplaceret. Derovre trængte man til kirker og præster og menighedsopbygning hjemme i Norge fandtes alt dette i forvejen og kunne forudsættes. Derfor rejser danske missionærer ikke til Afrika for at bygge missionshuse, men kirker og menigheder. Heri ligger ikke nogen modsætning til, at de ofte udsendes fra danske missionshuse forskellene på den kirkelige situation i gamle kristne lande og i andre kulturer er bare så stor. Efter min bedste overbevisning er det derfor også i de fleste tilfælde malplaceret, når der tales om at plante nye menigheder i Danmark. Her findes der jo allerede menigheder, og hvad vi har brug for er fornyelse og vækkelse indenfor de eksisterende menigheder. Derfor er det yderst relevant og nyttigt med de frie, levende vækkelsesbevægelser. Hvor trænger vi i den danske kirke til mange med nidkærhed som Eielsens! Man kan ikke behandle denne artikels emne under disciplinen Nytestamentlig Teologi, for NT kendte ikke til den situation, vi står i i dag. Emnet kan heller ikke belyses tilstrækkeligt under Systematisk Teologi alene. Kendskab til vor aktuelle situation må også til, hvis vi ICQUS nr. 3,

2 Kurt Larsen skal nå det danske folk med Bibelens budskab. "Inculturation" taler man om, når det kristne evangelium skal omplantes til fx afrikansk kultur. Så handler det om, at skelne Bibelens urokkelige og tidløse budskab (der er det samme i alle kulturer) fra kirkens og de kristnes traditionsbestemte indpakning heraf. I Afrika handlede det bl.a. om at nå til den erkendelse at et kirkeorgel ikke nødvendigvis er et mere kristeligt instrument end trommer. I Danmark handler det om, at 85% af det danske folk føler tilknytning til den danske folkekirke. Brandesianismen, socialismen, ungdomsoprøret og alle de andre højtråbende kræfter, der til skiftende tider har villet kirke og kristentro til livs, har kun i yderst begrænset omfang haft held med deres sag. Det danske folk kommer som helhed med deres spæde børn til dåben og tæt ved 100% kunne ikke tænke sig at undvære kirkens hjælp ved deres pårørendes begravelse. Man tilhører folkekirken; båndene hertil er langt stærkere end fremmødet søndag formiddag lader ane. Mange er sig bevidst, at det netop er denne "vores" kirke, man svigter om søndagen! Skal vi nå det danske folk vores fætre og naboer og gamle skolekammerater med evangeliet, så går vejen i de fleste tilfælde ikke udenom, men via folkekirken. "I de fleste tilfælde", skrev jeg. Jeg er nemlig ikke blind for, at der i det brogede danske samfund findes stadig flere forskellige subkulturer, hvor man måske lettere får indgang som utraditionel luthersk frimenighed end som traditionelt arbejdende dansk folkekirkemenighed og vækkelsesbevægelse. Disse subkulturer er dog blot undtagelser, der bekræfter reglen. Vi må ikke negligere den kirkelige virkelighed, som bygger på en forhistorie af over 1000 års tilknytning mellem det danske folk og dets ene, fælles kirke. Så forskellige sogne Jeg var selv så heldig at virke som præst i et pastorat, hvor der fandtes et aktivt, frivilligt arbejde ud fra een af de gamle danske vækkelsesbevægelser (Indre Mission). Kirkeligheden var desværre beskeden som i de fleste danske sogne, men vækkelsesbevægelsen var et lyspunkt i sognenes liv. Jeg ved naturligvis, at der i mange sogne ikke (mere) er noget frivilligt kirkeligt arbejde. Det er heller ikke alle steder, at vækkelsesbevægelsen spiller så god en rolle som i "mit" pastorat. Præster er også forskellige, og i forholdet til vækkelsesbevægelsernes arbejde må der være frihed til at vurdere forskelligt, også blandt præster, der er fælles om at ville fremme levende tro og levende menighedsliv i deres sogne. Det følgende kan altså ses som vurderinger, sådan som de tegner sig for mig, ud fra mine erfaringer. Forholdet mellem vækkelsesbevægelse og folkekirke må man dele op på flere niveauer, fordi "folkekirken" i praksis repræsenteres af flere forskellige: Præst, menighedsråd, biskop osv. Set fra præstens synsvinkel hvis der findes vækkelsesbevægelser i hans sogn. Lykkelig den præst, der i sit sogn har et selvstændigt, åndeligt levende og vågent fællesskab af troende kristne samlet i en vækkelsesbevægelse, måske med eget missionshus. Det betyder, at præsten ikke er alene om nøden for at bringe evangeliet ud til sognets mange indbyggere. Der er andre, der beder for sognet og andre, der arbejder mod samme mål. Vækkelsesbevægelsens folk vil ofte være blandt de mest trofaste kirkegængere, søndag efter søndag og er de ikke det, må han forsøge at lirke kærligt ved dem, sådan at de bliver det i stadigt stigende grad. Fra dem kan han også få en gavnlig respons på sin forkyndelse, for 132 ICQUS nr. 3, 2000

3 Forholdet mellem vækkelsesbevægelserne og folkekirken kun de, der selv lever med Gud og tænker med, kan hæve sig op over det almindelige rygklapperstade. De er nogle af hans bedste støtter i menighedsrådet, for så vidt de ellers kan blive valgt ind der det kan de iøvrigt ofte, fordi deres flittige kirkegang aftvinger respekt i sognet. Orker præsten at lave dåbsforældreaftener, konfirmandlejre eller kirkeskole kan han trække på arbejdskraft fra vækkelsesbevægelsens folk. Ikke alene aflaster det præsten fra meget praktisk arbejde, men ofte er fx de unge fra missionshuset bedre til at snakke med konfirmander end den halvgamle præst. Under alle omstændigheder er det nyt og spændende for konfirmander at høre vidnesbyrdet fra en anden munds end præstens. Troende lægfolk har jo allerede den store fordel, at de ikke kan mistænkes for at være "professionelle" kristne tænk, også smeden og kassedamen fra Brugsen tror på Jesus! Præsten kan også hos vækkelsesbevægelsen hente fornyelse til sit eget åndelige liv, ved at sidde til dens møder og for en gangs skyld ikke være "på". Det er iøvrigt også godt for hans familie, som han jo også har et ansvar for. Om Johannes Gøtzsche, biskop i Viborg , fortælles det, at han livet igennem nød at sidde med ved de troendes samtalemøder, og så noterede biskoppen på sin notesblok, hvad der kom af guldkorn fra mennesker, der måske gennem et langt liv havde gået i Helligåndens skole. Har præsten således megen glæde af vækkelsesbevægelsen i sit daglige virke og sit eget liv så har han det også, når det gælder den fortsatte omsorg for sine sognebørn. Vækkelsesbevægelserne løser en række opgaver, som den enkelte menighed umuligt selv kan magte. Det er en lykke at se nogle af ens konfirmander fortsætte på vækkelsesbevægelsernes efterskoler så ved man, at der bliver bygget videre på det grundlag, der er lagt i børneårene. Det er godt, at man som præst har vækkelsesbevægelsernes større sommerlejre at henvise folk til at deltage i. Hvad skulle vi gøre uden deres bibelskoler? Her styrkes det, som de unge lærte i deres hjem og hjemsogne og herfra vender de unge styrkede tilbage til selv at tage fat på arbejdet. En præst skal være præst for alle. Dette slagord kan nok misbruges, men det er dog sandt og det er reelt hvad præsteløftet siger: Guds lov og Guds evangelium må bringes til hvert eneste hjem og øre i sognet. I Guds øjne er den gamle lige så meget værd som den unge, den tungt begavede ligeså elsket som akademikeren. Den kirkefremmede er ligeså dyrebar i Guds øjne som den faste kirkegænger. Eftersom så mange ikke kommer til kirke af sig selv, er det i vor tid en vigtig opgave at opsøge mennesker i deres hjem. Her må der ikke gøres forskel på alder, stand eller grad af kirkelighed. De opsøgende husbesøg er en vigtig, en udbytterig men også en næsten uoverkommelig opgave. Med mindre præsten altså trækker på folk, der vil være medarbejdere i menigheden. Menigheden omfatter flere end de, der hører vækkelsesbevægelserne til men i praksis vil det ofte være folk fra vækkelsesbevægelserne, der er de mest nærliggende og trofaste medarbejdere. Som præst søgte jeg at være imødekommende overfor alle grupper. Manglede man en fodbolddommer, overtog jeg gerne fløjten men den gruppe, jeg umiddelbart følte mig hjemme hos, var i missionshuset. Andre kunne jeg have fælles interesser med men i missionshuset bankede hjerterne i samme takt. Derfor holdt jeg mig til der, og har i øvrigt aldrig fået nogen som helst kritik af det. Tværtimod tror jeg, at folk i sognet ville have fundet det mærkeligt, hvis jeg i kirken prædikede om det kristne fællesskab og så dog i praksis holdt ICQUS nr. 3,

4 Kurt Larsen mig på kølig afstand af dem, der stod bag det meste af det kirkelige arbejde, og som var blandt de flittigste kirkegængere! Set fra præstens synsvinkel hvis der ikke findes vækkelsesbevægelser i hans sogn Kirkefondsideologien og Ussings "højere kirketanker" har præget mange i dette land, og derfor har man igennem hele 1900-tallet kunnet høre at den såkaldte "ellipsestruktur" med fordel kan afskaffes at det vil være enklere og teologisk mere korrekt, hvis alle aktiviteter udgår fra kirken. Også i dag møder man denne opfattelse i teori og praksis. Spørgsmålet er om, det nu er så enkelt endda. Det er rigtigt, at præsteløftet ikke handler om, at man skal arbejde for at danne kirkelige foreninger eller vækkelsesbevægelser. Som præst har man som regel dagen besat med at forkynde ordet, undervise, øve sjælesorg og opsøge mennesker i deres hjem. Her skal man først og fremmest være trofast men dette udelukker ikke, ja kan ligefrem undertiden forudsætte, at præsten støtter sig til vækkelsesbevægelserne. Langt de fleste sogne er iøvrigt i dag ude over "problemet", for i de fleste danske sogne er der ikke (længere) vækkelsesbevægelser eller frivilligt arbejde i det hele taget. Ofte er virkeligheden sådan, at der er en lille trofast kreds, der lige netop holder gudstjenestelivet igang men iværksætte aktiviteter på egen hånd orker man ikke (mere). Skal der gøres noget i sognet udover det helt nødvendige, må præsten og det øvrige menighedsråd gøre det og betale for det. Under sådanne små forhold kan man godt få en god præstetjeneste, fordi det altid er rigt at måtte forkynde, undervise og på anden vis tjene mennesker med Guds ord. Ideelt er det jo dog på ingen måde, og det må være præstens stadige bøn og mål at vække åndeligt liv i sit sogn. De døde må vækkes; de vakte må ledes til fred i nåden; de troende må styrkes til selvstændighed ved bibellæsning; de "hørende" må formanes til at blive "gørende". Hvis det ved Guds nåde lykkes for præsten at kalde mennesker til kirken og til troen, så vil det nyvakte åndelige liv føre meget godt med sig. De nyvakte troende vil tage nye opgaver op. Nogle vil begynde børnearbejde i deres boligblok for at dele troen med kvarterets børn; andre vil rejse ud som missionærer; unge vil føle et kald til at drive mission på deres gymnasium. Præsten har med sin forkyndelse i kirken sat processen igang, men hvis det virkelig lykkes, må han være indstillet på, at livet udvikler sig ad egne veje. Han må være villig til at give afkald på "kontrollen". Det kald til tjeneste, han lod lyde, førte mange ting med sig og han kan ikke selv i længden være i spidsen for det hele. Han kan følge børnearbejdet, Ydre Mission og KFS-arbejdet på afstand. Han kan være rådgiver og sjælesørger for de af hans sognebørn, der er med i det. Men kun i et åndeligt dødt sogn kan han have kontrol med det hele. Når livet vokser frem og menigheden vokser, vil præsten få stadigt mere at se til med sine primære præsteopgaver: Forkyndelse, undervisning, sjælesorg. Og i hans sogn er der måske imod hans oprindelige kirkesynsideal vokset en række frie missionsforetagender frem. Livet kaldte det frem. Samtidigt vil præsten få brug for hjælp udefra. Får man end lavet bibelkredse og møder i nøje tilknytning til kirken alt efter kirkesynsteorien så vil der dog stadig være en række opgaver, man ikke selv magter at tage op i sin lokalmenighed. Unge har brug for at være sammen med andre troende unge fra andre menigheder for at styrkes i troen, og hvem tilbyder kristne lejre og bibelcampings udover vækkelsesbevægelserne? Nogle har brug for at 134 ICQUS nr. 3, 2000

5 Forholdet mellem vækkelsesbevægelserne og folkekirken blive funderet i Guds ord, og hvor skal man gå på Bibelskole om ikke på vækkelsesbevægelsernes skoler? Nogle af de nye troende flytter til en anden by og har brug for et fællesskab der at knytte til ved for at blive bevaret i troen. Da er det en fordel, at de troende fra ens menighed allerede føler tilknytning til een af de folkekirkelige vækkelsesbevægelser, således at man på forhånd har et godt fællesskab at knytte til ved på den nye egn. Det er rigtigt af en præst at satse på sin lokale menighed og på at samle mennesker om ord og sakramenter i kirken naturligvis, hvad skulle en præst ellers have som sit primære mål men man går glip af en række muligheder, hvis ikke man desuden forsøger at knytte forbindelsen til een af vækkelsesbevægelserne. Livet kræver sin ret og søger sine egne veje. Erfaringsmæssigt er det sådan, at man enten søger at bevare livet i kirken ved at give frihed til diverse bevægelser, eller også tvinger man levende og initiativrige kristne ud af menigheden. I denne henseende er der i øvrigt ingen større forskel på at være en folkekirkemenighed, en luthersk frimenighed i Danmark eller en ikke-luthersk frikirke i fx USA. Hvor der er liv og vækst i en menighed, vil livet sætte sig frugter, der ikke lader sig styre og der opstår nogle behov, som en enkelt menighed sjældent selv kan løse. Dette gælder allerede under de forhold, hvor der er tale om åndelig enhed og ensartethed i en menighed. I virkelighedens verden er denne situation imidlertid ikke altid virkeligheden. Da ingen præst under folkekirkelige forhold kan vide, hvordan hans efterfølger vil blive, er der en tryghed i at vækkelsesbevægelserne repræsenterer en kontinuitet på tværs af alle præsteskifter og menighedsrådsvalg. Det er dog ikke kun derfor, man bør knytte til ved vækkelsesbevægelserne, for hele tiden opstår der behov, som bedst dækkes af tværgående bevægelser. I en voksende menighed med tilgang udefra, vil der ofte være vidt forskellige behov og ønsker og traditioner. Det kan således være svært at rumme alle aldersklasser til de samme arrangementer. Vil man i kirken give plads til både de unges ønsker og de ældres så vil der gradvist opstå grupper i menigheden. I praksis holder man måske bedst sammen på hele sin egen menighed ved at de unge kommer sammen med andre unge i vækkelsesbevægelsernes mere frie sammenhæng i ugens løb. Her finder de den ventil, der gør, at menigheden kan holde sammen trods alt. Fromhedstraditioner har det også med at udvikle sig i forskellig retning, fordi kristne er forskellige. Når nogle fx vil have frie bedemøder og andre foretrækker tidebønner, så kan det være svært for en menighed at spænde over hele spektret. Man kan så enten dele menigheden og kirkesamfundet i to det er ofte den amerikanske løsning eller man kan give plads til frie bevægelser inden for den samme menighed og det samme kirkesamfund. Så har man i sit lille fællesskab der engang imellem mødes med andre ligesindede fællesskaber muligheder for at finde det åndehul, der gør at man ikke forlader sin menighed. Det har lykkeligvis ofte været den danske løsning. Takket være de frie vækkelsesbevægelser og kirkelige organisationer har levende kristne fundet udfoldelsesmuligheder, som har betydet, at man har kunnet holde sammen i samme folkekirke på tværs af alder og forskellighed i fromhedstradition og musikstil og deltage i den fælles højmesse om søndagen. Heri ser jeg noget meget værdifuldt. Det er Jesu ønske og bøn, at hans disciple skal være eet og det er en hyrdes opgave at holde sammen på hjorden. Man har også brug for hinanden, på tværs af alle ydre forskelle: Den ældre har brug for de unges spontanitet og friske stil de unge har ICQUS nr. 3,

6 Kurt Larsen brug for de ældres erfaring og modenhed. Vækkelsesfolket har godt af kirkens faste liturgi og præfabrikerede bønner de grundtvigske har godt af at møde bibeludlægning og frie bønner og levende vidnesbyrd! Ungdomsmenigheder og menigheder for en særlig fromhedstype må man søge at undgå, såvidt muligt, for vi har brug for hinanden i Guds store familie. I en tid, hvor familierne er splittet op i ugens løb, er det meget værdifuldt, at søndagsgudstjenesten har en form, der gør det muligt for hele familien at deltage samlet i den. Vækkelsesbevægelsernes berettigede forventninger til den bibeltro præst Det er bedst for vækkelsesbevægelsen, hvis præsten husker, at han er præst! Han er kaldet, ansat og lønnet til at være Ordets tjener med alle de opgaver med forkyndelse, undervisning og sjælesorg, der særligt hører embedet til. Den bedste hjælp en præst kan give de frie bevægelser er at studere Ordet og troens lærdomme flittigt, så han kan give menigheden en solid åndelig føde og en ret vejledning i kirken, konfirmandstuen og ved sygesengen. Det er en misforståelse, hvis præsten tvinges til at blive praktisk mand og/ eller underholder ved alle slags aktiviteter i sognet. Præsten skal passe Ordets tjeneste, men det udelukker ikke men forudsætter snarere at han i vid udstrækning følger de frie vækkelsesbevægelsers arbejde i sognet med kærlig interesse og åndelig vågenhed. Ved disses møder bør han deltage så ofte som muligt, siddende i baggrunden, lyttende og lærende, for det kan virke passiviserende på folk, hvis det altid skal være præsten, der leder møderne, stiller spørgsmål osv. Hvis noget usandt bliver fremført, bør præsten dog tage til orde og søge at hjælpe arbejdet på rette spor. Det må vækkelsesbevægelserne kunne forvente af deres hyrde. Hvis der er en ensidighed eller skævhed i missionshusets forkyndelse, kan præsten søge at rette op på dette i sin prædiken om søndagen, men det gøres jo bedst, hvis han selv har været tilstede som tilhører. De må også kunne forvente, at præsten lider ondt sammen med troens folk i sognet. Ofte er det vel sådan, at levende kristne kan blive tilsidesat og udsat for hovedrysten på grund af deres synspunkter. Da bør præsten, der har sin lange uddannelse som ballast og hele den med præsteembedet forbundne samfundsmæssige position at støtte sig til, stå offentligt frem og forsvare de troendes syn på etiske og dogmatiske spørgsmål og således tage stødene og lægge ryg til de angreb, der måtte komme. Vækkelsesbevægelsernes forhold til præster generelt For vækkelsesbevægelserne må det afgørende ikke være, om præsten støtter deres arbejde i større eller mindre omfang, men om hans forkyndelse er sand og sund. Er den det, bør de trofast støtte ham i hans gerning selvom de måske har et noget forskelligt kirkesyn. Omkring 1900 gjorde IM's samfund næsten overalt brug af deres sognepræster, fordi disse uanset kirkesyn og kirkelig retning havde en forkyndelse, der var substans i. Kun enkelte steder holdt IM's venner sig borte fra sognekirken, fordi de ikke kunne leve med præstens forkyndelse. I dag er billedet mere broget. Mange præster er kvinder, som nogle af os af helt principielle grunde ikke kan gå til gudstjeneste ved. Nogle præster lærer galt og lever personligt åbenlyst imod Guds ord, hvorfor ingen bør gå til gudstjeneste ved dem. Derfor er det blevet mere aktuelt at gøre brug af de folkekirkelige frihedslove, især retten til at løse sognebånd til en 136 ICQUS nr. 3, 2000

7 Forholdet mellem vækkelsesbevægelserne og folkekirken anden præst i nærheden. Det er smerteligt, hvis man ikke mere kan gå i sin egen sognekirke, men det er dog nødvendigt i sådanne situationer, at folk i vækkelsesbevægelserne trækker en klar linje og ved at løse sognebånd aflægger et vidnesbyrd, om hvad den sande og sunde lære betyder for een. For vækkelsesbevægelsens arbejde i sognet er det en vanskelighed, hvis man slet ikke kan have nogen forbindelse til sognets præst. Men det er ikke umuligt, og derfor må man arbejde trofast videre uden en sådan forbindelse, idet man bier efter og beder om bedre tider i sognet. Naturligvis er der også stadig mange steder, hvor præsten ikke er vranglærer men måske tør, træt, sløv eller bare simpelthen aldrig har mødt levende kristendom. Da er der brug for at de troende i sognet støtter deres præst ved flittigt at gå i kirke, ved at tale med ham, bede for ham og invitere ham til deres møder. Mange præster og ikke kun i fortiden er blevet afgørende forandrede efter mødet med en levende og bedende vækkelsesbevægelse i deres sogn. Vækkelsesbevægelsen og menighedsrådet Som det vil være fremgået, mener jeg, at vækkelsesbevægelsens arbejde bygger på den forudsætning, at der er en menighed i forvejen. Derfor er der heller ingen modsætning i at arbejde for kirken og for en vækkelsesbevægelse der er ingen modsætning mellem at være aktiv i menighedsrådet og i de frie bevægelser. Man har hver sine opgaver og supplerer mere eller mindre hinanden. Til en menigheds faste og nødvendige opgaver hører opretholdelsen af en kirkebygning og andre rammer, således at præstetjenesten, dåbsoplæringen og diakonatet kan fungere. Derfor er det en god arbejdsfordeling, at menighedsrådet har ansvaret for de nødvendige ydre rammer: Kirken, konfirmandstuen osv. Katekumenatet er også menighedens opgave det har i århundreder været uddelegeret til folkeskolen, men vender nu mere og mere tilbage til kirken selv i form af mini-konfirmander osv. Det er en god udvikling, og det er en naturlig opgave at menigheden ikke vækkelsesbevægelsen står for den grundlæggende dåbsundervisning. Det er også naturligt, at diakonatet opbygges i menigheden. Det har alt for længe været forsømt, men efterhånden er der dog nogle steder ansat sognemedhjælpere enten til kirkens diakonat eller til dens katekumenat. Disse opgaver bør ligge i menighedens regi hos præsteembedet og menighedsrådet for således når man ud til stort set alle grupper i sognet. Vækkelsesbevægelserne kan kun være interesseret i, at kirken tager sig oplæringen af de døbte alvorligt, og ligeledes at der bliver øvet diakoni i sognet. Det er selve forudsætningen for vækkelsesbevægelsens arbejde, der dermed bliver styrket. Vækkelsesbevægelsernes søndagsskoler og børneklubber har fra deres opstart i 1800-tallet forudsat, at der var tale om børn, der andetsteds fik den grundlæggende oplæring. Hvad vækkelsesbevægelsernes børnearbejde har været og er gode til, er at gøre bibelhistorien levende ved det personlige vidnesbyrd, de troende søndagsskolelærere føjer til. Det vil der stadig være brug for, også selvom kirken en dag forhåbentlig har fået opbygget et meget mere omfattende katekumenat. At menighedsrådet i vor tid tager flere og flere aktiviteter på sig, opfatter jeg således ikke som nogen form for konkurrence til vækkelsesbevægelsens arbejde. Man bør glæde sig ICQUS nr. 3,

8 Kurt Larsen over alt, hvad der bliver gjort fra andre sider. Der vil under alle omstændigheder være opgaver nok at tage op i et sogn endda. Menighedsrådet bør på sin side støtte de frivillige aktiviteter i sognet af enhver art ved at stille rammer til rådighed efter ønsker, også gerne yde økonomiske tilskud osv. At se vækkelsesbevægelsernes arbejde som et problem i sognet hvad der fx kan ske, hvor man ikke kan lide det "missionske" præg er der tale om en meget kortsigtet tænkning fra menighedsrådets side. Da tænker man ikke på, hvilken arv dansk kirkeliv har fra vækkelsesbevægelserne. En hurtigt sammenligning af danske sogne henholdsvis med og uden tradition for arbejde fra vækkelsesbevægelsernes side viser tydeligt, hvor meget grund der er til at skønne på disses arbejde i fortid og dermed også i nutid. Vækkelsesbevægelserne og biskoppen Af biskoppen bør vækkelsesbevægelserne ønske, at han passer sit embede godt: Fører kærligt og fast tilsyn med præster og menigheder. Man bør også kunne forvente, at biskoppen med sit embede og sin samfundsmæssige position i ryggen vil træde frem til forsvar for kirkens gamle tro og til støtte for de præster og menigheder, der ønsker at være tro herimod. I hverdagen er der ikke megen forbindelse mellem vækkelsesbevægelserne og biskoppen. Det er de lokale præster, der er afgørende for vækkelsesbevægelsen ikke i ret høj grad kirkens biskopper. Derfor kan man efter min mening leve og virke i folkekirken, selvom der er biskopper, man på et eller flere punkter er helt uenig med. Ligesom der findes frihedslove, der gør det muligt for lægfolket at leve i folkekirken med god samvitighed, selvom en præst er faret vild og desværre får lov at blive i sit embede ligeså er det muligt for præster og menigheder at leve og virke med glæde i folkekirken, på trods af visse af biskoppens holdninger. Også her gælder det, at man bør bede om og bie efter bedre tider og at man i øvrigt ofte når længere med forbøn og kærlighed end med hårde ord. Hvorfor skulle en tilfældig biskops vildfarelser på et eller flere punkter hindre os i at forsætte vores tjeneste som præst, menighedsrådsmedlem eller i vækkelsesbevægelserne, når intet hindrer os i at forkynde sandheden frit? Om 10 år er måske biskoppen skiftet ud, ligesom præsten og så er det bedre at bie og bede end at bryde med kirken. I årene var Peder Hansen biskop i Kristianssand. I oplysningstidens ånd virkede han for dannelsen af biblioteker, pædagogiske kurser, afskaffelsen af allemesseklæder og for alteret i domkirken bad han "Odin den Algode" om udødelighed over kongen og kronprinsen. Hauges vækkelse yndede han bestemt ikke og han bad kancelliet i København om med alle midler at standse dette onde. Så dybt har en biskop i den dansk-norske kirke været sunket. Heldigvis er han i dag nok glemt af alle på nær en Einar Molland, der har gjort opmærksom på ham (Norges Kirkehistorie i det 19. Århundrede, I, p. 30f) men lægmandslederen Hans Nielsen Hauge er ikke glemt. Han blev i kirken, og Norges kirke blev som resultat heraf fyldt med ånd og liv igen. Som ung student var det en stor oplevelse at besøge biskop Utnem, der på det tidspunkt sad på Hansens gamle bispestol. Utnem var værdig til posten, hvad Hansen ikke var men Utnem havde ikke fået posten, hvis ikke de troende i Norge i generationerne forud var blevet i kirken og havde arbejdet for, at der igen måtte tændes lys i mørket. 138 ICQUS nr. 3, 2000

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

CHRISTIAN BARTHOLDY,

CHRISTIAN BARTHOLDY, KURT E. LARSEN CHRISTIAN BARTHOLDY, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv Studier i Indre Missions historie, ca. 1930-1960 KOLON Indhold Forord ved udgivelsen 7 1 Forskningshistorie, metode, disposition,

Læs mere

Søndag d.17.juli s.e. Trinitatis. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30

Søndag d.17.juli s.e. Trinitatis. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 Søndag d.17.juli 2016. 8.s.e. Trinitatis. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 753 294/ 394-6 Vinderslev kl.10.30: 753-504- 294/ 294/ 394-472- 6 Kære Gud, vi beder dig om tale

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen.

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen. 1 Prædiken lidt stikordsagtig til Helligtrekongers søndag. Sct. Pauls kirke 3. januar 2016 kl. 16.00. Salmer: 108//362/439/136/ Hvad er det der gør jul til noget særligt /138 Åbningshilsen. Nåde være med

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Jeg vover det, fordi jeg tror, at det måske snarere er her, at evangeliet rammer os.

Jeg vover det, fordi jeg tror, at det måske snarere er her, at evangeliet rammer os. Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 26. juli 2015 Kirkedag: 8.s.e.Trin/A Tekst: Matt 7,15-21 Salmer: SK: 726,1-6 * 392 * 297 * 390 * 313,6 * 726,7-8 Gørløse: 726,1-6 * 297 * 390 * 726,7-8 Det har

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission

med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission Kom og vær med Denne folder er en invitation til at være med i Luthersk Mission (LM). Både til mennesker, der selv kalder sig kristne, og til alle

Læs mere

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21. studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Program for efteråret 2015

Program for efteråret 2015 Program for efteråret 2015 Indre Mission i Birkerød Velkommen til efterårets møder i Ansgar I løbet af efterårets program for tirsdagsmøderne berører vi forskellige aspekter ved livet med Gud. Formen er

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed?

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. maj 2016 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh 17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 267 * 262,2 * 264 LL: 257 * 251 * 254 * 267 * 262,2 * 264 Sidste søndag

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 1 11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 Åbningshilsen Skoleferien er slut, de fleste er ved at være tilbage fra

Læs mere

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Dette emne vil vi gerne arbejde videre med: Vi har storpastoratet periode 1, og det sigter vel mod fælles menighedsråd. Men: GØR DET IKKE! Vi tåler

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab! Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en

Læs mere

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden.

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden. Prædiken til 16. Søndag efter trinitatis 2016, Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke Stine Munch I tirsdags på personalemødet besluttede vi, at drengekoret skulle stå nede i koret i dag. Så kan vi både

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE Oplæg til samtale v. Samvirkende Menighedsplejers Årsmøde På Hotel Nyborg Strand Lørdag, den 10. april 2010 Mogens S. Mogensen Intercultural.dk MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE 1 Kirken

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere