Side 1 af 6 Samfundsfag A terminsprøve 11. marts 2014 Bastian Emil Jørgensen 3z 01

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Side 1 af 6 Samfundsfag A terminsprøve 11. marts 2014 Bastian Emil Jørgensen 3z 01"

Transkript

1 Side 1 af 6 Samfundsfag A terminsprøve 11. marts 2014 Bastian Emil Jørgensen 3z 01 Forbrug Opgave 1a Det lader til, at professor Herman Daly er grundlæggende imod den globale vækstøkonomi. Han postu- lerer, at den fysiske rigdom i øjeblikket meget vel er af større omfang end naturen kan tillade det i sta- bil tilstand. Således foreslår han, at væksten skal begrænses ved, at verdens lande genindfører protektionisme. En protektionisme lig den, der herskede i Europa op til og tallet og som ved dens afvikling igennem tiden har skabt fundamentet for den velstand, vi alle, ham selv inklusiv, i dag nyder godt af. At han tilføjer et neo- prefiks til sine idéer ændrer ikke grundlæggende på, at en begrænsning af hand- len og kapitalbevægelserne landene imellem, er den selvsamme protektionisme, som forhindrede markedskræfterne i at udnytte sit potentiale under de enevældige regenters Europa. Det er den tids tilstande, vi risikerer at vende tilbage til, hvis Dalys idéer gennemføres, idet de økonomiske aktørers frihed begrænses, hvormed den økonomiske udvikling vil lide under et kolossalt tilbageslag. Da vil vi ikke blot opnå, at væksten begrænses. Da vil hele det økonomiske og finansielle system, vores samfunds- og privatøkonomier i dag beror på - på grund af den internationale og globale interdepen- dens, vi har skabt os - falde sammen, hvormed steady state økonomien, som Daly argumenterer for, i stedet bliver til en blødende økonomi med enorme værditab med også menneskelige og sociale konse- kvenser til følge. Den enkelte aktør - mennesket, husholdningen eller virksomheden - vil ved statens regulering og kon- trol miste sin frihed til at handle i fuld overensstemmelse med de egeninteresser, som skaber den størst mulige velstand for samfundet. Samtidig vil deglobaliseringen medføre en faldende efterspørg- sel på især danske varer, idet den danske økonomi, der er lille og åben, er dybt afhængig af eksport- markederne. Denne faldende efterspørgsel vil efter markedets grundlæggende principper begrænse udbuddet i Danmark, hvilket vil have stigende arbejdsløshed og faldende produktion til skade for alles almenbefindende til følge. Endvidere vil velstanden ikke blot begrænses af Danmarks ringere eksportmuligheder. Den internati- onale handel og dens muligheder for udnyttelsen af landenes komparative fordele vil ophøre med at eksistere, hvormed det for hvert enkelt land vil blive dyrere at producere de fornødne varer jævnfør Ricardos økonomiske teorier. Således vil Herman Dalys forslag ganske rigtigt begrænse vækstøkonomien, men konsekvenserne medfører ikke den steady state økonomi, han ønsker sig. I stedet vil resultaterne være en skadende begrænsning af den enkeltes aktør potentiale og faldende velstand for alle med vidtrækkende negative samfundsmæssige og sociale følger. Opgave 1b Hypoteserne er angivet i kursiv med tilhørende uddybninger derunder. Danskernes forbrug på fritidsudstyr, underholdning og rejser er steget syv gange mere end fødevarefor- bruget fordi det moderne overskudssamfund fremmer selvrealisering snarere end en øget dækning af grundlæggende fysiske behov.

2 Side 2 af 6 Samfundsfag A terminsprøve 11. marts 2014 Bastian Emil Jørgensen 3z 01 Danskerne lever i et moderne samfund, hvor mangel på de basale fødevarer ikke udgør et problem. Således har danskerne ikke haft problemer med at dække de basale menneskelige behov jævnfør den maslowske behovspyramide, hvormed man ved den øgede velstand, der er set siden 1966, prioriterer forbrugsgoder, der fremmer selvrealiseringen - det øverste trin i behovspyramiden. Endvidere repræ- senterer dette forbrug en mere individorienteret tilgang, der ligeledes er kendetegnende ved det mo- derne samfund. Danskernes forbrug på køretøjer er i perioder mere svingende end boligforbruget fordi investeringer i køretøjer er mere konjunkturafhængige end boligkøb. De økonomiske aktørers investerings- og købelyst afhænger af forventningerne til fremtiden, hvorfor økonomiske konjunkturudsving har en påvirkning på folks villighed til at købe priselastiske varer eller tjenester. Transportmidler er i højere grad end boliger elasticitetsafhængige og det faldende forbrug af køretøjer hænger sammen med de økonomiske tilbageslag, der har været i eksempelvis slutningen af 1980 erne, starten af 2000 erne og ved finanskrisen i Danskernes lægeudgifter og forbrug af medicin er steget fem gange fra 1966 til 2011 på grund af et øget fokus på sundhed i det moderne samfund. I det danske samfund er der i løbet af de sidste 40 år kommet øget fokus på den enkeltes sundhed, hvilket har skabt et øget forbrug af medicin, lægebehandling med videre. At man skal tage sit helbred alvorligt og bruge de ressourcer dette kræver for både sit eget og samfundets bedste er en diskurs, der har vundet stadig større indflydelse med tiden på grund af både mediernes og politikernes prioriterin- ger. Opgave C2: Grænser for vækst? Verdensøkonomien vokser eksponentielt. Og ifølge figur 1 er det ikke en udvikling, der ser ud til at stoppe, når man med udgangspunkt i syv år i årrækken betragter en sammenhæng, der viser, at den globale produktion opgjort i BNP fordobles cirka hvert 16. år. I løbet af de sidste 10 år har væksten dog ikke været ligeligt fordelt mellem verdens regioner. Af tabel 1 ser man nemlig, hvordan de asiatiske vækstøkonomier Kina og Indien står for størstedelen af den globale vækst med realvækstrater på mellem 7,3 % og 10,3 % i årrækken Omvendt har Eurolandene og USA konsekvent haft vækstrater, der ligger under den globale procentuelle udvikling i verdensøkonomien på mellem 2,8 og 5,3 % i den nævnte årrække. Det skyldes, at Kina og Indien er en del af de såkaldte BRIKS- lande, der i disse år profiterer af et indtil for nylig uudnyttet vækstpotentiale, som de vestlige lande har nydt godt af i løbet af de sidste 100 år. Der er tale om et vækstpotentiale, der udspringer af en stor udvikling af de industrielle markeder. I Afrika syd for Sahara har man også konsekvent oplevet vækstrater højere end den globale økonomis ditto. Her skyldes vækstraterne underudvikling snarere end egentlig industriudvikling, hvor vækstpo- tentialet består i, at ulandenes produktionsmæssige udgangspunkt er så lavt, at der skal mindre til at skabe højere vækstrater end i eksempelvis eurolandene. Af figur 2 ser man nemlig, at investeringsni- veauet (målt i investeringernes andel af BNP) har været lavere i Afrika syd for Sahara end i EU i løbet af de sidste 40 år.

3 Side 3 af 6 Samfundsfag A terminsprøve 11. marts 2014 Bastian Emil Jørgensen 3z 01 Man ser også, at investeringsniveauet samlet set over de 40 år har været faldende for de vestlige øko- nomier - Japan, EU og Nordamerika - mens den omvendte tendens gør sig gældende for Kina og Indien, hvis respektive investeringsrater på 43 % og 30 % er betydeligt højere end EU s på 21 % i Til gengæld er den forventede levetid i de vestlige lande og Japan 5-10 år længere end samme for Kina og år længere end indernes forventede levetid. Det har en sammenhæng med de vestlige landes mangeårige velstand. Dog er forøgelse af levetiden i perioden for eksempelvis Danmark og USA markant mindre end samme for Kina. Igen hænger dette sammen med det førnævnte uudnyttede potentiale, der blandt andet findes i riget i midten. Man kunne således forestille sig, at Kina på et tidspunkt et godt stykke ude i fremtiden, ville ramme en grad af kapacitetsudnyttelse lig den de vestlige økonomier har mødt, som ville betyde både lavere økonomisk vækst og lavere fremgang i den forventede levetid. Den globale økonomiske vækst har i årrækken krævet en øget energiproduktion. Det ses af tabel 2, hvor den globale energiproduktion er steget med 126,1 % i løbet af de 37 år. Til gengæld er det globale BNP i samme periode vokset med 361,5 %, hvilket er betydeligt mere, hvormed man samtidig med den økonomiske vækst har formået at udnytte energien bedre, hvormed energiintensiteten i det globale samfund er reduceret. Udvikling Kul Råolie Naturgas Atomkraft Vandkraft Biobrændsel Andet I alt ,5 % 38,5 % 173,8 % 1256,6 % 168,2 % 1516,5 % 1783,3 % 126,1 % Andel af total Kul Råolie Naturgas Atomkraft Vandkraft Biobrændsel Andet I alt ,1 % 51,9 % 17,6 % 0,9 % 1,9 % 1,4 % 0,1 % 100,0 % ,1 % 31,8 % 21,3 % 5,6 % 2,3 % 10,0 % 0,9 % 100,0 % Af ovenstående tabeller ser man desuden, at det øgede energiforbrug ikke er ligeligt fordelt over ener- gikilderne, som fra 1973 til 2010 har oplevet forskellig vækst. Tendensen er, at de miljøbelastende fossile brændstoffer kul, naturgas og olie i 2010 samlet set udgør en mindre del af den samlede ener- giproduktion sammenlignet med Samtidig har de mere vedvarende energikilder som vandkraft, biobrændsel samt sol- og vindenergi fået større andel i den samlede energiproduktion fra 3,4 % i 1973 til 13,2 % i Det er især de mest udviklede og velstående lande, som investerer i vedvarende energikilder, der kompromitterer miljøet mindst muligt. Det fører også til, at CO2- udledningen i disse lande er betyde- ligt lavere end udledningen af drivhusgassen i fattigere lande. Det ses af figur 4, hvor CO2- udledingen i Danmark er mindre end 0,2 kilo per produceret enhed i kontrast til Kina, der har et betydeligt lavere BNP per indbygger, hvor der udledes 1,8 kilo CO2 per produceret enhed. Det kan konkluderes at, at verdensøkonomien i løbet af de sidste 40 år er vokset eksponentielt med øget energiproduktion til følge. Energiintensiteten er blevet lavere på globalt plan om end der er en

4 Side 4 af 6 Samfundsfag A terminsprøve 11. marts 2014 Bastian Emil Jørgensen 3z 01 tendens til, at fattigere lande og herunder de lande, der driver en stor del af den globale vækst i disse år, kompromitterer miljøet mere end de mest velstående lande på grund af en højere CO2- udledning. Endvidere kan det konkluderes, at årsagerne til de forskellige vækstrater i BNP skal findes i forskellige forklaringer. I Europa, Amerika og Japan er vækstraterne lavere end de på det globale plan, da disse vestlige økonomier har uudnyttet sit industripotentiale mere end BRIKS- landene, hvis vækstrater overgår verdensøkonomiens. I Afrika syd for Sahara er vækstraterne også høje, men dette skyldes sna- rere underudvikling end egentlig industriudvikling, hvilket også ses på investeringsniveauet for de forskellige regioner. Slutteligt kan der ses en sammenhæng mellem velstand, økonomisk vækst og for- ventet levetid, hvor sidstnævnte over en årrække forbedres ved vækst i førstnævnte. Opgave C3 Jørgen Steen Nielsen hævder, at vi er ved at have presset citronen. Med det mener han, at økonomien er presset på sine produktionsfaktorer og nu snart må nå det punkt, hvor væksten har gjort sit til, at vi har skabt os et samfund, hvor vores behov endegyldigt er dækket uden yderligere vækst behøves. Det er ganske rigtigt et uomtvisteligt faktum, at flere af de begrænsede ressourcer, vores økonomiske vækst afhænger af, er ved at være brugt op. Kobber er for eksempel et af de mest anvendte metaller indenfor elektronikken, og dette metal har verden kun 25 års forbrug tilbage af ifølge U.S. Geological Survey (Henriksen og Clemmesen, 2007, Økonomi, side 208). Samme gælder for vitale fossile brænd- stoffer, som vi på længere sigt ej heller vil have flere reserver af. Herudover nævner Nielsen, at også arbejdskraften som produktionsfaktor er presset, idet mennesket ikke kan og vil arbejde meget mere for at skabe den fornødne vækst. For både naturressourcer, teknologi og arbejdskraft - som Nielsen nævner som nogle af de væsentlige produktionsfaktorer bag vores økonomisk vækst i dag - gælder det dog, at det er gode muligheder for at opgradere kvalitativt fremfor kun kvantitativt. Vælger man eksempelvis at udnytte og genbruge de eksisterende naturressourcer bedre, kan væksten godt fortsætte uden et øget kvantitativt input. Til- svarende gælder det for den teknologiske og humane kapital, hvorfor vi i Danmark har mulighed for at fortsætte på vækstlokomotivet uden at stå af på en de kommende perroner, som ellers står klar til os ifølge Nielsen og de anerkendte økonomiske teoretikere, han citerer. Problemet er dog, at danskerne kun udgør 0,8 promille af verdens befolkning. For selvom vi bliver bedre til at udnytte vores eksisterende ressourcer bedre, betyder det ikke nødvendigvis, at samme vil gøre sig gældende på globalt plan. Tværtimod er væksten i BRIKS- landene i høj grad miljøkompromit- terende. Og beregninger viser, at hvis alle mennesker i verden skulle have samme høje velstandsni- veau som os, ville ressourcerne på planeten Jorden langt fra række. Dette faktum er nok en væsentlig grund til Nielsens argumentation og økologismens ideologi, som også helt frabeder sig økonomisk vækst. De økologiske meningsdannere argumenterer nemlig for, at vækstdagsordenen og markedsmekanismerne er skyld i de miljøproblemer, vi oplever og som kun vil øges, hvis vækstlokomotivet fortsætter fremad. Om dette gør sig gældende er til diskussion på samme måde som det kan diskuteres, om menneskeheden teoretisk vil nå til et punkt, hvor væksten reelt har udspillet sin rolle. I Danmark har den økonomiske vækst været faldende og i visse kvartaler endda været negativ i løbet af de sidste 5 år. Det har ikke gjort os til et fattigere folkefærd målt på BNP pr. indbygger, men arbejds- løsheden er højere end den var under højkonjunkturen i midten af 2000 erne.

5 Side 5 af 6 Samfundsfag A terminsprøve 11. marts 2014 Bastian Emil Jørgensen 3z 01 Den danske økonomi har oplevet nulvækst og dette har haft stigende ledighed til følge. Det skyldes, at produktiviteten gradvist forøges år for år, hvorfor den økonomiske vækst skal have en tilsvarende eller øget stigning for at begrænse andelen af folk uden arbejde. Således har nulvæksten en sam- fundsmæssig konsekvens. Nulvæksten har også følger for danskerne i den globale kontekst, hvor de andre landes vækstlokomotiver ikke nødvendigvis stopper bare fordi det danske standser ved en en- destation. Da vil den danske befolkning opleve sig som et relativt fattigere folkefærd og på sigt have sværere ved at udnytte de tidligere nævnte produktionsfaktorer bedre kvalitativt, da det for eksempel er omkostningstungt at uddanne arbejdsstyrken, hvis kvaliteten af arbejdskraften skal forbedres. Derfor kræver målet om nulvækst en global koordinering, hvis det skal kunne betale sig for de enkelte lande. Og da støder vi på en række umiddelbare udfordringer. For det første er det langt fra alle lande, der har samme udviklingsstadium som Danmark. Skal vi have en global nulvækst, der er retfærdig, kræver det altså først en omfordeling af verdens værdier, så de fattige lande ikke blot forbliver fattige, fordi de ikke må have en økonomisk vækst. Man kunne også anse den globale nulvækst som et økonomisk nulsumsspil, hvor summen af den økonomiske vækst i verdens lande skulle være nul, hvormed Nigeria eksempelvis godt kunne tillade sig en produktions- forøgelse, hvis Danmark tillod det gennem en tilsvarende produktionsnedgang. Således vil man på sigt, hvis målene tilstræber det, ende med en mere ligelig fordeling af værdierne i verden. For det andet er det lettere utopisk at forestille sig en regulering af verdens økonomier, som kan håndhæve den ønskede globale nulvækst. Regeringerne i de enkelte lande kan godt regulere deres respektive hjemlige økonomier på forskellig vis. Den økonomiske vækst kan begrænses ved en kon- traktiv finans- og pengepolitik, hvor man efter Keynes idéer forsøger at grov- tune økonomien for at dæmpe økonomisk fremgang. Endvidere kan man med skatter, afgifter og lovgivning regulere økono- mien samt dens belastning af miljøet ved at sætte priser på forurening og naturressourcer. Man kunne desuden udskifte markedsøkonomien med en kontrolleret planøkonomi for på den måde at holde den økonomiske vækst i ro. Da ville man gøre op med århundredes tendenser til deregulering af økonomi- erne (godt nok er øget regulering igen på dagsordenen efter finanskrisen i 2008) og ønsket om stadigt friere markedskræfter. For at sikre en omstilling af verdensøkonomien til nulvækst kræver det, at overstatslige institutioner har en overordnet koordinering og regulering. Dette er utvivlsomt den største udfordring, da de enkel- te stater da skal lade deres suverænitet begrænse af en overstatslig magt med betydelige beføjelser over finans- og pengepolitikken. I den økonomisk- monetære union, hvor det økonomiske samarbejde er vidtgående med blandt andet fælles valuta, er det for eksempel nærmest umuligt at få landenes ac- cept af en centralt administreret økonomisk politik, der gælder for hele unionen og er bestemmende for de enkelte landes førte politik. Det skyldes ifølge den realistiske tradition, at staterne opererer i et internationalt system præget af anarki, hvor det er de enkeltes staters egeninteresse, der er bestemmende for deres adfærd. Så kan den enkelte stat ikke se et klart og givende formål ved at være en del af en verdensregering, der skal sørge for den globale nulvækst, vil den ikke tilslutte sig et sådant samarbejde. Omvendt vil den idealistiske tradition gerne tro på et sådant projekt, hvis idéen om global nulvækst afhænger af en gensidighed afhængighed landene imellem og en interesse for at udnytte Jordens res- sourcer optimalt og bæredygtigt. Hvis det var i alle nationers interesser og i tråd med deres værdisæt at føre en nulvækstpolitik ville det heller ikke ifølge Den Engelske Skole være et problem at oprette en overstatslig institution, der kunne arbejde for dette.

6 Side 6 af 6 Samfundsfag A terminsprøve 11. marts 2014 Bastian Emil Jørgensen 3z 01 At håbe på, at verdens lande pludseligt udskifter et af deres helt centrale økonomiske mål - nemlig målet om økonomisk vækst og øget velstand - er dog en anelse optimistisk, da dette ville udgøre et opbrud med årtiers ført økonomisk politik. Endvidere ville beslutningstagerne risikere, at folkestem- ningerne vendte sig imod dem, når fremtiden pludselig bliver endnu mere usikker ved så fundamenta- le samfundsøkonomiske forandringer. Det kan konkluderes, at det på flere parametre er ønskeligt at vende den økonomiske udvikling, så den bliver mindre miljø- og naturressourcekompromitterende. Dette ville dog have betydelige økonomiske konsekvenser for alle samfundets aktører på grund af lavere produktion, begrænset velstandsforøgel- se og færre arbejdspladser. Dog ville resultatet være en mere bæredygtig verden, hvor også målet om øget global lighed kunne forfølges. Det ville da kræve, at staterne - og i sidste ende befolkningerne i de demokratiske lande, der legimiterer beslutningstagernes valg - ser en interesse i at indgå i et globalt samarbejde med en overstatslig institution, som har beføjelser til at regulere de enkelte nationers økonomi, hvilket ikke anses for at være en realistisk mulighed i de nuværende tider og med blandt EMU en og de storpolitiske spændinger, der stadig hersker, aktuelt med Ukraine- krisen, in mente.

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal.

TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal. TUN Øjebliksbillede 3 kvartal 211 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal. Denne udgave af TUNs øjebliksbillede dækker 3 kvartal. I rapporten vil TUN beskrive samfundsudviklingen og dens betydning for byggebranchen.

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Markedet i dag. Leif Beck Fallesen Ansv. Chefredaktør, adm. Dir. Børsen, 04.05.09

Markedet i dag. Leif Beck Fallesen Ansv. Chefredaktør, adm. Dir. Børsen, 04.05.09 Markedet i dag Leif Beck Fallesen Ansv. Chefredaktør, adm. Dir. Børsen, 04.05.09 AGENDA Det økonomiske forår Sommervejret er mere usikkert Den globale og danske kriseterapi Vækst i krisetider - mange kan

Læs mere

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

VÆKST OG MILJØ I ET OMSTILLINGSPERSPEKTIV

VÆKST OG MILJØ I ET OMSTILLINGSPERSPEKTIV VÆKST OG MILJØ I ET OMSTILLINGSPERSPEKTIV MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE 2015 07/12/15 Hansen Economics VÆKST: TRENDEN ER LAVERE Samme i andre lande, også Vesteuropa, EU15 INVESTERINGSKVOTE, VÆKST OG LEDIGHED

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation

DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation September 2015 Peter Kjær Kruse-Andersen Danmark en lille åben økonomi i en stor verden men verden er blevet mindre Værdiafgift (udgift/import

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug.

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug. Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Miljøøkonomi en økonomisk disciplin med fokus på eksternaliteter offentlige goder betydningen af ejendomsret. Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Nye markeder, nye muligheder

Nye markeder, nye muligheder Peter V. Helk 29 04. 13 Nye markeder, nye muligheder BRIKs, Next Eleven, De Afrikanske Løver og andre vækstøkonomier Økonomierne forskubbes BNP 2010, % af Global BNP 2030, % af Global Japan 10% RAV 6%

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til Danfoss Kort om Danfoss Medarbejdere 22.500 Globalt salg Salgsselskaber Fabrikker Tre største markeder Ejerskab Hovedkvarter

Læs mere

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen

Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE marts 2016 Lav oliepris og lave renter har sparket privatforbruget ud af dvalen Vi oplever i disse år fornyet vækst i forbruget. Over de sidste to år er privatforbruget steget

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark. Ved Henrik Høegh

Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark. Ved Henrik Høegh Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark Ved Henrik Høegh DK`s Husholdningsregnskab Landbrugseksport: 62 mia. kr. Industrieksport: 61 mia. kr. Skibsfart: 45 58 mia. kr. Diverse: 48 mia. kr. Brain

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Export Steps Tyskland 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021 km 2 (Danmark 43.094 km 2 ) Regering:

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Verdensøkonomiens lokomotiv såvel som udviklingsland

Verdensøkonomiens lokomotiv såvel som udviklingsland En artikel fra KRITISK DEBAT Verdensøkonomiens lokomotiv såvel som udviklingsland Skrevet af: Joachim Bischoff Offentliggjort: 14. februar 2010 Kommentaren blev bragt i tidsskriftet Sozialismus www.sozialismus.de

Læs mere

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere