Pædagogiske læreplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogiske læreplan 2011-2013 1"

Transkript

1 Pædagogiske læreplan

2 Pædagogisk læreplan Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Definition på læring... 5 Kendetegn... 6 Børn med særlige behov... 8 Barnets alsidige personlige udvikling, 0 2 år Barnets alsidige personlige udvikling, 3 år skolestart Sociale kompetencer, 0 2 år Sociale Kompetencer, 3 år - skolestart Sprog, 0-2 år Sprog, 3 år skolestart Krop og bevægelse, 0-2 år Krop og bevægelse, 3 år skolestart Natur og naturfænomener, 0-2 år Natur og naturfænomener, 3 år - skolestart Kulturelle udtryksformer og værdier, 0-2 år Kulturelle udtryksformer og værdier, 3 år - skolestart Om dokumentation Om evaluering Mål.63 Status og Perspektivering Litteraturliste

3 Pædagogisk læreplan Forord Pædagogiske læreplaner (PLP) i dagtilbud til børn blev indført ved en ændring af Lov om social service 31. marts og trådte i kraft 1. august Det betyder, at hvert dagtilbud i Slagelse kommune i samarbejde med bestyrelsen og forældrene skal sætte barnets behov og udvikling i centrum. De skal udarbejde en læreplan, der formulerer mål og tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde for aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år og til skolestart. Læreplanen skal virke samstemmende med den overordnende Børn og ungepolitik i Slagelse kommune og de mål og rammer, der er lagt for udarbejdelsen af de pædagogiske læreplaner. Det skal i den PLP fremgå, hvordan institutionen vil arbejde med et givent tema og på hvilken måde, man vil understøtte og udfordre børns læring inden for området. Ligeledes skal det fremgå, hvordan man overfor børn med særlige behov kan skabe de bedste betingelser for, at de kan lære sig selv og omverdenen at kende. Endelig skal læreplanen medvirke til refleksion, samt at kvalificere og dokumentere det pædagogiske arbejde. Læreplanen skal evalueres og godkendes af forældrebestyrelsen og Slagelse Kommune hvert andet år. 3

4 Pædagogisk læreplan Indledning Stillinge Børnehave er en selvejende integreret institution, beliggende i Kirke Stillinge, et lokalsamfund ca. 8 km. fra Slagelse by. Institutionen har brobygnings samarbejde med Askehavegård Børnehave i Øster Stillinge, samt Stillinge Skole og SFO Fristedet. Den integrerede institution består af en vuggestuegruppe med 11 børn imellem 0-2 år (Tudserne) og to børnehavegrupper med hver 22 børn imellem 3 år og indtil skolestart (Brumbasserne og Spætterne). Det daglige pædagogiske arbejde varetages af 9 medarbejdere (6 pædagoger og 2 pædagogmedhjælpere og 1 pædagogstuderende). Den daglige pædagogiske og administrative ledelse varetages af en leder og en souschef. Personalegruppen er bredt sammensat og besidder kompetencer, der når rundt om de PLP. Læreplanen for Stillinge Børnehave er opbygget sådan, at det første afsnit definerer begrebet læring. Herefter følger en uddybning af værdigrundlaget og institutionens kendetegn og dernæst et afsnit om inklusion af børn med særlige behov. Herefter folder PLP sig ud ved en uddybning af de 6 temaer, som er opdelt i aldersgruppen 0 2 år og 3 år - skolestart. Opbygningen af temaerne er ens og enkelte mål afrundes med en historie, som praksisfortælling på læring og praksisfortælling på inklusion af børn med særlige behov. Ligeledes et bud på de aktiviteter, der er bærende for institutionen. Vi har bevidst valgt, at bruge historien, som billede på praksis, da det er en metode og en del af vores værdigrundlag i kommunikationen med forældrene. Siden følger afsnittene om dokumentation og evaluering og der afsluttes med et perspektiv på det fremadrettede arbejde Venlig hilsen Stillinge Børnehave 4

5 Pædagogisk læreplan Definition på læring I de pædagogiske læreplaner sættes der fokus på begrebet læring, der knytter sig til den proces, hvor børn tilegner sig viden, kunnen og færdigheder. Det er personalets opgave, at støtte, lede og udfordre børns læring og ved implementering af de seks temaer give børnene erfaringer i samspil med andre. Børn er medskabere af læring ved at være undersøgende og aktive. De kigger på hvad andre gør, lytter til hvad andre siger og prøver sig frem igennem legen. Man kan sige, at forskellige relationer skaber forskellige muligheder og begrænsninger for læring. Børnenes følelsesliv er en del af måden at lære på og interessen for at søge ny viden og færdigheder er medvirkende til at øge deres kompetencer. Her er legen den grundlæggende læreproces. Børnenes tidligere erfaringer, deres livshistorie og sociale forhold udfordres i det miljø de møder i institutionen. I Stillinge Børnehave arbejder vi med metoden anerkendende relationer og barnets perspektiv. Det betyder, at vi arbejder ud fra en kombination af de tre lærings rum. Model: de tre læringsrum De voksne har høj grad af indflydelse på indhold og form De voksne har lav grad af indflydelse på indhold og form Børnene har ringe indflydelse på indhold og form 1. Læringsrum Voksenskabt Læring Den voksne går foran barnet Børnene har høj indflydelse på indhold og form 2. Læringsrum Voksenstøttet Læring Den voksne går ved siden af barnet 3. Læringsrum Leg og spontane oplevelser Den voksne går bag efter barnet (Kilde: Minff. Pædagogiske læreplaner i dagtilbud undervisningsmateriale s. 7) 5

6 Pædagogisk læreplan Kendetegn I forhold til den overordnede definition på læring, vil vi her give eksempler på de værdier og metoder der kendetegner Stillinge Børnehave og derfor er integreret i de seks temaer. I det pædagogiske arbejde anvender vi metoderne Den anerkendende relation og Barnets perspektiv. Metoder, hvor vi tager udgangspunkt i, hvor barnet er. Det betyder, at pædagogen, må være lyttende og indleve sig i barnets oplevelser, samt dets måde at føle og handle på. Det vil sige, møde barnet positivt og med åbenhed. I det følgende beskriver vi nogle af de værdier, vi lægger vægt på i mødet med barnet. Omsorg, tryghed og nærvær Vi lægger vægt på, at der er tid til at lytte til det enkelte barn. Der skal være plads til, at barnet kan fordybe sig og udtrykke følelser som vrede, glæde og sorg. Vi mener også, at humor og spontanitet er en vigtig del i samværet mellem børn og voksne. For os er det vigtigt at pædagogen er nærværende, lyttende og engageret overfor det enkelte barn. Ligesom pædagogens rolle er at støtte, hjælpe og trøste barnet i forhold til den konkrete situation, sådan at det trives. Hensyn til og respekt for det enkelte barn Vi opfatter barnet som værende unikt og kompetent. Hvert barn bringer sin individuelle baggrund med til børnehaven. Det er derfor vigtigt, at vi møder barnet på en måde, hvor det føler sig anerkendt. Børnene skal have mulighed for selv at bestemme og træffe valg i forhold til egne erfaringer. Styrke børnene i at tro på sig selv Det er vigtigt at støtte børnene i at tro på sig selv og deres eget værd. Bl.a. ved at anerkende de følelser som barnet giver udtryk for og på den måde hjælpe det til, at prøve nye udfordringer. Vi ønsker at give børnene udfordringer og muligheder i forhold til deres nysgerrighed og det er vigtigt, at de lærer af egne erfaringer. Der skal være tid til at fordybe sig, både i leg og andre aktiviteter. Vi stiller krav i forhold til børnenes udviklingstrin og støtter dem i at blive selvhjulpne, sådan at de oplever selv at kunne - det giver selvtillid. Ved tilrettelæggelse af mangeartede pædagogiske aktiviteter tager vi højde for det enkelte barns behov og udviklingstrin. Konfliktløsning Konflikter kan ikke undgås og det kan være meget forskelligt, hvordan konflikter løses. Ved at anvende den pædagogiske metode om den Anerkendende relation og at tage Barnets perspektiv er vi med til at give det erfaringer med forskellige løsningsmetoder og det lærer derigennem, at kunne sige til og fra. Det betyder dog ikke at konflikter, skænderier og slåskampe helt kan undgås og pædagogen må også være den der vurderer og evt. afgøre udfaldet. 6

7 Pædagogisk læreplan Børnemiljø Børnene skal sikres gennemskuelighed og medindflydelse i deres hverdag. Ved at være bevidste om, at informere børnene om, hvordan og hvornår ting foregår i deres hverdag og ved, at forældre er orienteret om indhold i børnenes hverdag sikrer vi børnene gennemskuelighed. Ved, at give børnene mulighed for selv at vælge, i forskellige situationer, hvilke aktiviteter de ønsker at deltage i og ved, at bruge børnenes udsagn i forbindelse med evaluering arbejdes der med børnenes medbestemmelse i hverdagen og i planlægning og evaluering af aktiviteter. Børnehaven er et mødested Et sted, hvor der gives muligheder for oplevelser, men også et sted, hvor der er mulighed for, at få venner. Venskaber mellem mennesker har stor betydning, derfor skaber vi muligheder for, at venskaber kan opstå. Vi prioriterer tid til leg højt, da vi mener det er en vigtig udtryksform. Det at arbejde sammen, lege sammen og have fælles oplevelser giver værdien af fællesskab. Det er medvirkende til, at børnene respekterer hinanden og hinandens forskelligheder. I dagligdagen handler det om at tage hensyn til andre, være lydhør og kunne tilsidesætte egne behov for en stund. Traditioner Vi synes, at traditioner giver gode oplevelser for børnene. Desuden er traditioner med til at videregive, både institutionens kultur, men også den kultur, der omgiver os. Udeliv Vi prioriterer ude liv højt. I dagligdagen inddrager vi de muligheder der gives omkring børnehaven, på legepladsen, i omegnen, samt ved skoven og stranden på forskellig måde. Vi tager på fælles tur én gang hver måned til Bildsø skov og strand. Vi tager på langfart, hvis det byder sig. Naturen, kulturen og kendskabet til omverdenen er væsentligt for alle aldre. 7

8 Pædagogisk læreplan Børn med særlige behov Et af formålene med de pædagogiske læreplaner er, at give børn lige livschancer. Derfor skal arbejdet med at tilpasse læringsmulighederne og udfordringerne til børn med særlige behov have særlig opmærksomhed. Læringsmiljøet skal tage hensyn til børns forskellige forudsætninger. Målene er ens for hele børnegruppen og børnene skal have mulighed for at udvikle sig sådan, at de kan begå sig. Dvs. alle børn skal have mulighed for at udvikle sig i en retning, hvor de kan bidrage og deltage i fælles lege og aktiviteter. Ved at inkludere børn med særlige behov i forhold til pædagogik og praksis, flyttes fokus fra det særlige til at se børnene i samspil med dets omgivelser og de betingelser og muligheder der gives i den konkrete situation de er i. Børn med særlige behov kan være: - Børn, som er kontaktsvage - Børn, der har så stor nysgerrighed og lyst til at udforske omverden, sådan at det er vanskeligt for dem at fordybe sig i ét område ad gangen - Børn, der har sociale og følelsesmæssige vanskeligheder - Børn, der ikke får støtte og opbakning hjemmefra - Børn med sproglige vanskeligheder, herunder tosprogede børn. Vi giver mulighed for at læringsmiljøet i Stillinge Børnehave tilpasses, så det inkluderer børn med særlige behov Det gør vi ved: I personalegruppen At tilrettelægge et læringsmiljø der inkluderer alle børn At være særlig opmærksomme på børnenes udvikling, og skabe læringsmiljøer hvor der er mulighed for at udvikle sig At bringe en bekymring til drøftelse i personalegruppen og på den baggrund tilrettelægge et godt læringsmiljø for barnet At give børnene den opbakning og hjælp de har brug for At tage hensyn til den enkeltes formåen At børnene har en primær pædagog, der har kendskab til deres ressourcer og behov At tilrettelægge aktiviteter, som alle børn har mulighed for at deltage i uanset niveau At tilrettelægge aktiviteter målrettet enkelte børn og deres særlige behov i samvær med stuens andre børn At give børnene mulighed for succes oplevelser, der inspirerer til lyst og glæde og gentagelse At der er en primær pædagog, der har det overordnede ansvar for barnet At børnene får mulighed for At møde voksne der viser anerkendelse og ægte interesse At blive set og hørt i det miljø de færdes 8

9 Succes oplevelser At virke og arbejde i forhold til sine behov I samarbejde med forældrene At inddrage dem tidligt i vores bekymring At udarbejde en fælles handleplan Arbejde for et godt og tillidsfuldt samarbejde med PPR eller andre eksperter At søge viden og udvikling Ved at bruge dagtilbudsforum til bearbejdelse af problemer gennem tværfaglige synsvinkler. Ved kontakt til psykolog og kontinuerlig supervision Ved at tage udgangspunkt i institutionens sorg og krise plan Og med forældres samtykke, at inddrage eksperter, såsom talepædagog, psykolog eller ergoterapeut for, at skabe et udviklende og stimulerende læringsmiljø for barnet 9

10 Barnets alsidige personlige udvikling, 0 2 år Mål A. ALLE BØRN SKAL HAVE RET TIL ENS MULIGHEDER FOR ET GODT LIV TRODS FORSKELLIGE FORUDSÆTNINGER. Vi giver børnene mulighed for fælles oplevelser, som gør, at det enkelte barn føler sig uundværlig i fællesskabet. Det gør vi ved at støtte op om barnets individuelle baggrund. Det gør vi ved at skabe fælles oplevelser som giver en værdi i fællesskabet. Det gør vi ved at være guidende både verbalt og i handling. - Børnene er sikre på den voksne - Børnene hjælper hinanden - Det er ok. med en yndlingsvoksen - Børnene til dels er medbestemmende - Bevare det enkelte barns personlighed og opfatte alle børn som unikke og kompetente - Vi behandler hinanden ordentligt - Vi taler pænt og positivt til hinanden - Styrke fællesskabet Hvordan handler pædagogen for at støtte barnet i at føle sig/ være en del af fællesskabet? - Er glade - Trives i hverdagen - Ikke vil med hjem - Bliver venner - Deltager aktivt i fællesskabet - Efterligner hinanden Dokumentation Laver familie - bøger med billeder og tekst Foto med tekst Optræden Logbog Evaluerings-skema 10

11 Mål B. ALLE BØRN SKAL ANERKENDES SOM KÆRLIGE, NYSGERRIGE OG EKSPERIMENTERENDE. Vi giver børnene mulighed for, at føle sig værdifulde og medskabende. Det gør vi ved at give udfordringer og stille krav i forhold til barnets udvikling, så de lærer af egne erfaringer. - Have kontinuitet i hverdagen - Gribe de ting som rører sig hos børnene og følger op på dem - Give tid og ro til fordybelse - Give mulighed for oplevelser og udfordringer i forhold til børnenes nysgerrighed - Hjælpe barnet med at løse et problem inden der opstår en konflikt Hvordan skaber vi en hverdag for det enkelte barn så det har mod på, at gribe udfordringer og tage initiativer? - Kan fordybe sig - Selv tager initiativer - Begynder at lege med hinanden - Viser interesse for hinanden - Får en forståelse for at vente på hinanden Dokumentation Foto med tekst Barnets stolthed ved det færdige produkt. Logbog Evaluerings-skema En lille historie Anna har hjulpet til med at dække bord og sidder nu stolt og klar til at spise sin mad. Hun dirigerer lidt rundt med de nærmeste af kammeraterne og sørger for, at de sidder hvor hun har sat tallerkenerne. Der går mindre end fem minutter efter måltidet er startet, så kravler hun ned af sin stol og siger at hun er færdig. Hun får at vide, at hun skal sætte sin tallerken og kop på rullebordet og så må hun gå. Det gør hun, hvorefter hun tager en ny kop og tallerken stiller dem på en ny plads, kravler op og starter på at spise igen. 11

12 Mål C. ALLE BØRN SKAL HAVE MULIGHED FOR AT UDVIKLE SELVINDSIGT OG EMPATI. Vi giver børnene mulighed for at udfolde sig som selvstændige, særlige og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. Det gør vi ved at skabe trygge rammer for trivsel, sådan at barnet kan fordybe sig og udtrykke følelser. Det gør vi ved at give børnene begyndende forståelse for hinandens forskelligheder og dét at respektere hinanden. Det gør vi ved at give børnene begyndende mulighed for at sige til og fra. - Lytte til hinanden - Grine og have det sjovt - Der er plads til at udtrykke følelser - Give ros og anerkendelse - Vise og udtrykke empati - Udvise omsorg og nærvær - Den voksne er lydhør over for børnene Hvordan har vi skabt rum, til, at børnene kan vise selvstændighed og tage initiativer? - Begynder at lytte til hinanden - Begynder at vise hensyn - Bedre kan skelne imellem forskellige følelser - Får personlige succeser - Viser stolthed overfor en udført opgave - Viser begyndende empati - Dækker bord selv - Ønsker at besøge børnehavegrupperne Dokumentation: Stuens indretning efter børnenes alder og udvikling Foto med tekst Dagbogen/logbog Evaluerings-skema 12

13 En lille historie Emil på et år, lille og forsigtig, er lige begyndt i vuggestuen, og verden er stor og uoverskuelig. Han er ked af det, og vil gerne være sammen med en voksen hele tiden. Dette bliver tilgodeset og som dagene går, bliver han mere og mere tryg og glad. Han får mod på at udforske sin omverden og får langsomt øje på alle de andre børn. Det varer ikke længe før han slipper den voksne og går på opdagelse. Aktiviteter under temaet Barnets personlige alsidige udvikling, 0 2 år kan være at: Fælles aktiviteter: - fælles skovtur, fredagssamling - Årets plan med fælles temaer i børnehaven - Børn lærer at dække bord og rydde op - Børn lærer at tage tøj af og på - Lære at gå på wc og vaske hænder 13

14 Barnets alsidige personlige udvikling, 3 år skolestart Mål A. ALLE BØRN SKAL HAVE RET TIL ENS MULIGHEDER FOR ET GODT LIV TRODS FORSKELLIGE FORUDSÆTNINGER. Vi giver børnene mulighed for fælles oplevelser, som gør at det enkelte barn føler sig uundværlig i fællesskabet. Det gør vi ved at støtte op om barnets individuelle baggrund. Det gør vi ved at skabe fælles oplevelser, som giver en værdi i fællesskabet. Det gør vi ved at være guidende både verbalt og i handling - Være tydelige så børnene er sikre på den voksne - Guide børnene i at hjælper hinanden og vise omsorg - Det er ok. med en yndlingsvoksen - Lade børnene være medbestemmende - Bevare det enkelte barns personlighed og opfatte alle børn unikke og kompetente - Vi behandler hinanden ordentligt - Vi taler pænt og positivt til hinanden - Snakke om og lære af hinandens forskelligheder - Styrke fællesskabet Hvordan handler vi, så det enkelte barn får mulighed for at føle sig unik og føler at det hører til i fællesskabet? - Er glade - Trives i hverdagen - Deltager aktivt i fællesskabet - Er gode til at lege og skabe rollelege - Kan fordybe sig - Finder nye venner Dokumentation: Foto med tekst Dagbog Evaluerings-skema Brobygnings-skema 14

15 En lille historie om at føle sig værdifuld Alle børnene skal på tur og vi skal nå en bus. Andreas protesterer som oftest og sætter sig ned og hyler i protest. Pædagogen har i forvejen fortalt, hvad vi skal for at forberede barnet, og spørger nu om Andreas ikke vil være den der går først. Andreas bliver stille og nikker og sætter fokus på at finde en at gå sammen med og fortæller nu de andre, at man skal gå forrest. Mål B. ALLE BØRN SKAL ANERKENDES SOM KÆRLIGE, NYSGERRIGE OG EKSPERIMENTERENDE. Vi giver børnene mulighed for, at være og føle sig værdifulde og medskabende. Det gør vi ved at give udfordringer og stille krav i forhold til barnets udvikling, så de lærer af egne erfaringer. - have kontinuitet i hverdagen - Gribe de ting som rører sig hos børnene og følge op på dem - Give tid og ro til fordybelse - Giver muligheder for oplevelser og udfordringer i forhold til børnenes nysgerrighed Hvordan skaber vi en hverdag for det enkelte barn så det har mod på at gribe udfordringerne og tage initiativer? - Viser stolthed overfor en udført opgave - Viser interesse for hinanden, det nære og omverdenen - Er lydhøre over for hinanden - Skaber deres egne læringsrum Dokumentation Foto med tekst Dagbog med børnetegninger Små historier Evaluerings-skema Brobygnings-skema En lille historie : Hvordan lærer man rolle legens mysterium at kende?: Tre store piger er i fuld gang med at fordele rollerne i deres leg. Den ene bliver mor og de to andre bliver storesøstre. Et par mindre børn støder til og spørger om de må være med. Der bliver diskuteret voldsomt og det ender med at de må være med, hvis de vil være baby og hund. De to mindre børn er stolte over, at få lov til at deltage og går glade med i legen. 15

16 Mål C. ALLE BØRN SKAL HAVE MULIGHED FOR AT UDVIKLE SELVINDSIGT OG EMPATI. Vi giver børnene mulighed for, at udvikle egen identitet i samspillet med andre, samt hjælper dem til forståelse af egne og andres følelser. Det gør vi ved at skabe trygge rammer for trivsel og hjælpe barnet til at udtrykke følelser. Det gør vi ved at give forståelse for hinandens forskelligheder og det at respektere hinanden. Det gør vi ved at give børnene løsningsmetoder til konfliktløsning og derigennem lære dem at sige til og fra. - Lytte til børnene - Grine og have det sjovt - Der er plads til at udtrykke følelser - Give ros og anerkendelse - Vise og udtrykke empati - Udvise omsorg og nærvær Hvordan har vi skabt rum, til at børnene kan vise selvstændighed og tage initiativer? - Selv tager initiativer - Bedre kan takle deres følelser - Får personlige succeser - Udviser fornemmelse for empati - Enten henter hjælp eller løser en konflikt selv - Kan vente på sin tur og være lydhør overfor hinanden - Kan tilsidesætte egne behov for en stund - Er spørgende og sætter lege i gang Dokumentation: Dagbog Foto med tekst Små historier Evaluerings-skema Brobygnings-skema 16

17 En lille historie om at løse en konflikt og at vælge til og fra. Sasha siger til et andet barn: Du må ikke være med, gå. Det andet barn ser trist ud. Pædagogen: Hvordan er det nu vi taler til hinanden? Sasha ser på barnet og siger: Jeg kan ikke lege lige nu, men vi kan lege senere, ok? Barnet nikker og siger. Henter du mig så? Sasha siger: Ok. Der går lidt tid, så kalder Sasha på det andet barn, som nu må være med i legen, hvis man vil være lille søster. Det andet barn siger: Nej, det gider jeg ikke, jeg tegner. Aktiviteter under temaet Barnets personlige alsidige udvikling, 3 år - skolestart kan være at: Vi har mange fælles aktiviteter: - Fælles skovtur, hvor hele huset tager i skoven 1 gang om måneden - Fredags - sang hver fredag, hvor vi synger 3-5 sange og ønsker hinanden god weekend - Ture ud af huset (teater, koncert mm.) - Bål aktiviteter Vi har Spilop-gruppe som er før skole - gruppe hver uge. Her arbejder vi med børnenes ønsker / drømme med fokus på venskaber, fællesskab og relationer: - Brobygningskanonen - Teaterforestilling/cirkusforestilling - Kunstprojekter - Samarbejdsøvelser - Førskole-opgaver - Ture ud af huset Vi hjælper børnene til at turde stå frem og være på: - Børnene tæller de andre børn til samling - Vi arbejder med følelser og snakker om hvad der gør en ked af det eller glad - Vi optræder ved diverse arrangementer (også med solosang 2 børn) - De store børn er hjælper for de små nye - Børnene får en fast gå ven til, når de er på tur Børn med særlige behov Vi inddrager barnet i fællesskabet ud fra dets behov og særlige omstændigheder. Pædagogen er verbalt og fysisk guidende/ støttende overfor det enkelte barn. Vi bruger aktiviteter til at sætte barnet i fokus efter hvad det kan og formår. Barnet har en primærpædagog som giver dem opbakning og hjælp som de har brug for. Vi tilrettelægger aktiviteter som giver dem succes og anerkendelse. - pausekasser (fred og koncentration) - mapper med opgaver 17

18 - eftertragtede aktiviteter for det enkelte barn for at udgå konflikter og være noget særligt: - tager tøj på først eller sidst - hente rullebord med en voksen - råbe børn op til samling - hynder til samling (min særlige plads) - den voksne støtter barnet til, at færdiggøre en aktivitet (koncentration) - den voksne er deltagende, for at hjælpe barnet i rolleleg/leg. - vi er i daglig dialog med forældre 18

19 Sociale kompetencer, 0 2 år Mål A. ALLE BØRN SKAL HAVE MULIGHEDER FOR, AT INDGÅ I LIGEVÆRDIGE SOCIALE FÆLLESSKABER. Vi giver børnene mulighed for, at være en del af et socialt og kulturelt fællesskab. Det gør vi ved at være opmærksom på relationerne i børnegruppen. Det gør vi ved at inddrage børnene i mindre fællesskaber og aktiviteter. - Give plads og skabe rum til forskellige typer lege - Organisere aktiviteter i forhold til børnenes interesser og behov - Give mulighed for at spirende bedste venner leger sammen Hvilke betingelser har vi skabt for det enkelte barn for at indgå i en gruppe? - Leger løbe lege med hinanden - Imiterer den voksne eller hinanden Dokumentation: Foto med tekst Dagbog Evaluerings-skema Mål B. VI VIL SKABE MILJØER, HVOR BØRN KAN OPBYGGE GODE VENSKABER OG UDVIKLE SIG BÅDE SOCIALT OG FAGLIGT. Vi giver børnene mulighed for at færdes i et miljø, hvor venskaber kan opstå. Det gør vi ved at prioritere tid til leg som udtryksform. - Understøtte venskaber mellem børnene 19

20 - Være med til at skabe kontakt imellem børnene - Have fokus på, hvad der sker imellem børnene Hvordan har pædagogen skabt legemiljøer, og har vi opnået relationer mellem børnene? - Kan deles om legetøjet - Kan sidde ved siden af - Benævner sin ven ved at pege og sige navn Dokumentation: Foto med tekst Dagbog Evaluerings-skema En lille historie To af de større piger er i gang med en leg hvor de er ude at køre med bus. De har deres børn med og skal på skovtur. En af de lidt mindre piger kommer hen og hiver børnene væk for selv at kunne sidde med i bussen. De store bliver sure og skubber den mindre væk. En voksen træder til og forklarer de store, at den mindre synes at det de laver ser spændende ud og om hun ikke kan være med i bussen, hvis de finder en stol mere. De kigger lidt på hinanden og så nikker de, men så skal hun også være lillesøster, siger den ene. Derefter kører de alle tre på skovtur. Mål C. BØRN SKAL HAVE MEDBESTEMMELSE, MEDANSVAR OG FORSTÅELSE FOR DEMOKRATI. Vi giver børnene mulighed for en forudsigelig hverdag, hvor der er fokus på, at alle er klar over hvad der sker og med hvem. Det gør vi ved at give tid til hverdagens gøremål, så børnene oplever ro og tryghed. Det gør vi ved at have fokus på det enkelte barns forståelse af egen hverdag, trivsel og udvikling. Det gør vi ved at lære børnene at vise hensyn og deles om tingene. - Lave aktiviteter i fællesskab - Sætte ord på aktiviteter, både før, under og efter. - Tydeliggøre rækkefølger - Hjælpe barnet til at sætte ord på sine følelser 20

21 - Arbejde ud fra en anerkendende pædagogik Hvordan får vi prioriteret tiden så børnene føler sig trygge og dermed kan vise hensyn og følelser. - Accepterer, at de andre børn hjælper til med at dække bord - Skubber rullebordet sammen - Deles om tingene - Viser omsorg for hinanden - Vente på tur Dokumentation: Foto med tekst Dagbog Evaluerings-skema Aktiviteter under temaet Sociale kompetencer, 0 2 år kan være at: - Lege fælles lege, sanglege og temalege - Holde samling - Enes om hvad der skal spise på maddagen 21

22 Sociale Kompetencer, 3 år - skolestart Mål A. ALLE BØRN SKAL HAVE MULIGHEDER FOR AT INDGÅ I LIGEVÆRDIGE SOCIALE FÆLLESSKABER. Vi giver børnene mulighed for at venskaber og relationer kan opstå i fællesskab. Det gør vi ved at handle ud fra børnenes individuelle behov i fællesskabet. Det gør vi ved at være opmærksom på relationerne i børnegruppen. Det gør vi ved at inddrage børnene i mindre fællesskaber. - Alle deltager i fælles samling - Være opmærksom på kontakten imellem børnene - Have fokus på, hvad der sker imellem børnene - Have fokus på børn, der ikke har venner - Opmuntre til at udvikle deres venskaber - Pædagogen deltager aktivt i at skabe legerelationer Hvordan har vi tilrettelagt fællesskaber i hverdagen så venskaber kan opstå? - Kan tilsidesætte sig selv for en stund og vente på sin tur - Kan sige til og fra og sætte grænser for sig selv - Når børnene står og venter på sin bedste ven - Når børnene tager nye børn med i legen og får øje på hinandens ressourcer Dokumentation Skriftlig dokumentation Foto med tekst Dagbog evalueringsskema brobygnings-skema En lille historie To børn er i garderoben for at tage overtøj på, den ene er tre år og den anden er fem år. Den femårige er næsten færdig. Imens er den treårige ved at være godt sur over det dumme tøj, der hele tiden driller. Den femårige går hen til den treårige og spørger om han skal hjælpe. 22

23 Der kommer et grynt som ja, og i fællesskabet får den treårige med lethed tøjet på. Sammen går de glade ud på legepladsen. Mål B. VI VIL SKABE MILJØER, HVOR BØRN KAN OPBYGGE GODE VENSKABER OG UDVIKLE SIG BÅDE SOCIALT OG FAGLIGT. Vi giver børnene mulighed for at færdes i et miljø, hvor venskaber kan opstå. Det gør vi ved at prioritere tid til leg som udtryksform. Det gør vi ved at skabe naturlig åbenhed imellem stuerne og børnegrupperne. Det gør vi ved at være opmærksom på børnegruppens sammensætning. - Børnegrupperne er opdelt i mindre spisegrupper - Organisere aktiviteter, i forhold til børn / børnegrupper - Have få, men enkle regler - Børnene søger hjælp og vejledning hos den voksne - Give plads og skabe rum til forskellige lege - Vejlede børnene i, at sætte ord på deres handlinger Evaluering Hvilke miljøer har vi skabt og hvad har fungeret? - Søger venner på en anden stue - Får øje på hinanden på en positiv måde - Af egen vilje hjælper hinanden i garderoben Dokumentation Rummenes indretning Dagbog Foto med tekst Evalueringsskema Brobygnings-skema En lille historie Amanda og Trine er netop rykket fra Tudserne (vuggestuen) til Brumbasserne (børnehaven). De står sammen på badeværelset og vasker hænder. Amanda siger: Er det ikke rigtig at vi er bedste venner? Trine svarer Min bedste ven er Karl (storebror) Amanda siger: Ja, men vi er bedste Brumbasse - venner Trine svarer, Ja, vi er bedste Brumbasse venner! De to piger følges glade ud fra badeværelset hånd i hånd. 23

24 Vi giver børnene mulighed for at blive anerkendt og respekteret som de personer de er. Det gør vi ved at være imødekommende, lyttende og vise empati. Det gør vi ved at respektere børnene for de følelser de udviser i situationen - Børnene inviterer deres bedste venner fra en anden stue på besøg - Understøtte venskaber, mellem børnene på kryds og tværs - Hjælpe med at løse et problem inden der opstår en konflikt - Opfordre til samarbejde børnene imellem - Rose børnene - Hjælpe børnene til at føle og tage ansvar i dagligdagen - Gøre børnene opmærksom på hinandens kvaliteter - Give børnene mulighed for at lære egne og andres behov at kende Har vi formået at forklare og udtrykke os, så børnene har forstået, at kunne sige til og fra på en positiv måde? - Spørger om lov til at tage en ven med til frokost - Viser omsorg for hinanden - Organiserer deres egne lege - Kan sige til og fra Dokumentation: Dagbog Brobygnings-skema Evaluerings-skema En lille historie Nogle børn leger sammen i hoppe-rummet. Marie (5 år) banker på og spørger Alberte (6 år) om hun vil lege. Alberte svarer roligt og rigtig fint: lige nu leger jeg med Søren og Sigurd, men når jeg er færdig vil jeg gerne lege med dig. Marie er tilfreds med svaret og finder på noget andet. Der går ca. 1 time og så kommer Alberte hen til Marie og siger: så, nu har jeg leget færdig, så nu vil jeg godt lege med dig. De to piger leger resten af eftermiddagen. 24

25 Mål C. BØRN SKAL HAVE MEDBESTEMMELSE, MEDANSVAR OG FORSTÅELSE FOR DEMOKRATI. Vi giver børnene mulighed for medbestemmelse i hverdagen. Det gør vi ved, at give børnene mulighed for selv at vælge i mange situationer. Det gør vi ved, at høre børnene, når vi evaluerer aktiviteter de har deltaget i. - Forberede børnene på hvad der skal ske. - Børnene lærer, at vælge ud fra, hvad de selv har lyst til at lave. - Børnene vælger hvor de vil være i huset. - Høre børnene, om kvaliteten af aktiviteten, når de har deltaget. - Har muligheden for øget medbestemmelse, gjort at børnene er mere bevidste om de valg de tager? Tør at vælge uden at se på, hvad de andre har valgt Viser, at de er bevidste om, at det de siger har en betydning for de fremtidige processer. Dokumentation: Smiley tavle Aktiviteter under temaet Sociale kompetencer, 3 år - skolestart kan være at: Vi opfordrer forældre til at støtte op om spirende venskaber (tage venner med hjem) Vi sætter billeder på for at hjælpe til konfliktløsning f. eks via: - Trin for trin - Rollespil, hvor de voksne spiller et skuespil og børnene kommer med løsningsforslag - Fri for mobning (Mary fonden) Vi laver legegrupper i børnehaven, hvor en voksen leger med en sammensat gruppe børn herved får børnene øje på hinanden og lærer måske at lege mere nuanceret (rollelege og regellege) Vi har aktiviteter på tværs af stuerne: - Drenge/pige ture - Musik (koncerter, Lucia, mini-koncerter og andre former for optræden) - Åbne rum og stuer, hvor børnene kan lege på tværs 25

26 Børn med særlige behov: Vi vægter højt at skabe venskaber på kryds og tværs. Via samarbejde med forældrene har vi fokus på børne-relationer og de voksne gør meget for at skabe og deltage i lege-situationer som kan motivere til venskaber. Vi laver aktiviteter hvor den voksne og barnet kommer i centrum og bliver set af de andre. Vi gør meget ud af at snakke om at respektere hinandens forskelligheder og særheder. - Barnet kan have en ting med hjemmefra, for at skabe tryghed og blive interessant. - Vi giver børnene status-funktioner som de får ekstra opmærksomhed på f.eks. hente rullebord, få lov at spise mad med en ven på legepladsen, har pausekasse som man kan sidde i fred og ro med (sammen med et par venner). - Laver ture ud af huset hvor vi sammensætter grupper (tøsegrupper, drengegrupper, interesse-grupper) En særlig historie om venskab og relationer Viggo leger sjældent med de andre børn, vil helst være for sig selv. Pædagogerne arrangerer en drengetur, hvor Viggos interesser og styrker er i særlig fokus. På turen leger drengene og bygger i fællesskab en hule. Viggo får undervejs øje på de andre drenges kvaliteter og bygger og hygger sig sammen med dem. Senere hjemme i børnehaven sætter pædagogen og drengegruppen sig sammen og leger forskellige lege. Der bliver stille og roligt bygget venner på hos Viggo og drengene finder hinandens interesser. 26

27 Sprog, 0-2 år. Mål A. BARNET SKAL HAVE MULIGHED FOR AT UDVIKLE SIT SPROG, ORDFORRÅD OG BEGREBSFORSTÅELSE GENNEM HVERDAGENS AKTIVITETER. Vi giver børnene mulighed for i hverdagen, at udvikle deres sprog, ordforråd samt begrebsforståelse. Det gør vi ved at omgivelserne er indrettet sprogligt inspirerende. Det gør vi ved at give tid, ro og opmærksomhed i hverdagens rutiner. - Sætte, ord på børnenes handlinger - Guide barnet og tage dets perspektiv Hvordan skelner vi mellem alm. Kommunikation og sprog stimulering. - kommer med sangbogen og siger Eddertoppen - synger deres egne sange Dokumentation: TRAS Dagbog Mål B. BARNET SKAL UDFORDRES TIL SPROGLIG KREATIVITET, SAMT TIL AT UDTRYKKE SIG PÅ MANGE FORSKELLIGE MÅDER OG VED HJÆLP AF FORSKELLIGE KOMMUNIKATIONSMIDLER. Vi giver børnene mulighed for i hverdagen, at blive udfordret på deres sproglige kreativitet. Det gør vi ved at synge, læse bøger, sige rim og remser, lave rytmer. Det gør vi ved at lytte og danse til musik. Det gør vi ved at have faste rutiner og daglige rytmer. Det gør vi ved at gentage ord og handlinger 27

28 Derfor vægter vi: - Ved hjælp af kropssprog og mimik, at guide barnet i relationen barn/barn og barn/voksen - At skabe genkendelighed, i barnets hverdag Hvad for nogle tiltag i hverdagen har vi taget til sproglig kreativitet? - sætter de rette ord på små gøremål og aktiviteter - prøver at udtrykke sig - nynner, synger med og laver fagter til sangene Dokumentation Dagbog TRAS Sprogmateriale. Mål C. BARNET SKAL LÆRE AT BRUGE SPROGET I DEN KONTEKST BARNET ER I. Vi giver børnene mulighed for at anvende sproget i forskellige sammenhænge. Det gør vi ved at bevidstgøre barnet, om sit sprogs betydning i situationen. - Være bevidst om stemmebrug og stemmeleje - Give sproglig vejledning til at gøre barnet selvhjulpent Hvilke daglige rutiner og aktiviteter har vi fokus på i forhold sprogbrug og stemmeleje. - selv henter bleen eller trøjen i garderoben og siger sove - lægger hovedet på skrå foran sin ven og smiler Dokumentation: Foto med tekst TRAS 28

29 Aktiviteter under temaet Sprog, 0 2 år kan være at: - Holde fælles fredagssang med børnehaven - Læse, synge og lægge puslespil sammen med børnene - Lege med rim og remser - Børn leger med dukker, biler og klodser - Børn leger og imiterer de voksne.. - Bruge sproget og give meget tid og ro til påklædning - Gentage, hvad barnet siger med den korrekte udtale og sætningsopbygning så barnet både føler sig hørt og kan høre den rigtige talemåde. En lille historie Når vi skal synge, vælger børnene ofte at synge Hjulene på bussen drejer rundt og så varer det ikke længe før Emil skubber bænken hen til bil rattet og sætter sig. Noah og Anton har opdaget, hvad der er ved at ske. Osse mig bus siger de og vil være med. Anna kommer med sin taske fyldt med mad fra dukkekrogen, tur siger hun. Vi er lige ved at være parate for det er jo klart vi skal på bustur med den gule bus. Midt i det hele kommer Lulu med sin dukke på armen, køre til mormor, siger hun, hun vil også på bussen. Vi rykker rundt foran og bagved bliver der plads. Nu er vi parate. 1, 2, 3 og vi stemmer i med Hjulene på bussen. Vi synger mange vers, skifter chauffør og pladser mange gange. Børnene kan ikke få nok. Legen varer længe og pludselig er vi kommet helt til Hylland. 29

30 Sprog, 3 år skolestart Mål A. BARNET SKAL HAVE MULIGHED FOR AT UDVIKLE SIT SPROG, ORDFORRÅD OG BEGREBSFORSTÅELSE GENNEM HVERDAGENS AKTIVITETER. Vi giver børnene mulighed for i hverdagen, at udvikle deres sprog, ordforråd samt begrebsforståelse. Det gør vi ved at omgivelserne er indrettet sprogligt inspirerende. Det gør vi ved at give tid, ro og opmærksomhed i hverdagens rutiner. Det gør vi ved at have sprogligt materiale, som vi inddrager til samling - Sætte ord på daglige gøremål - Sætte ord og begreber på børnenes handlinger - Give sproglig vejledning - Sætte aktiviteter i gang som stimulerer sproget Evaluering Hvordan har vi fået skabt en hverdag hvor den sproglige stimulering indgår på forskellige niveauer? - Vejleder hinanden i at gøre rent - Forklarer hinanden regler - Kan genfortælle en hændelse - Når børnene forstår ordenes og begrebernes betydning Dokumentation TRAS Dagbog Sproglyds-screening Sprog-kasser/materiale Brobygnings-skema Mål B. BARNET SKAL UDFORDRES TIL SPROGLIG KREATIVITET, SAMT TIL AT UDTRYKKE SIG PÅ MANGE FORSKELLIGE MÅDER OG VED HJÆLP AF FORSKELLIGE KOMMUNIKATIONSMIDLER. 30

31 Vi giver børnene mulighed for i hverdagen, at blive udfordret på deres sproglige kreativitet. Det gør vi ved at indrette omgivelserne sprogligt inspirerende. Det gør vi ved at give tid, ro og opmærksomhed i hverdagens rutiner. Det gør vi ved at præsentere børnene for ting som kan udfordre dem sprogligt - Bruge billedsproget som en kommunikationsform - Præsentere børnene for tal, bogstaver og symboler - Give børnene mulighed for, at udtrykke sig kreativt, igennem forskellige medier - Vise børnene vejen, i løsning af konflikter, ved hjælp af sproget Hvordan har vi tilrettelagt et læringsrum, hvor børnene bliver udfordret sprogligt? - ved hjælp af sproget løser deres konflikter - digter deres egne historier - udtrykker og forklarer sig sprogligt - er aktivt deltagende Dokumentation Sprog-kasser/materialer TRAS Sproglyds-screening Brobygnings-skema En lille historie Vi sidder og spiser og en af pigerne på 5 år spørger om hun må bestemme en historie i dag og det får hun lov til. Jeg vil gerne høre Rød hætte og ulven. Den voksne indvilliger, men spørger om hun ikke selv kan fortælle historien. Det vil hun gerne, og fortæller nu hele historien til alle 10 børn i spisegruppen. Mål C. BARNET SKAL LÆRE AT BRUGE SPROGET I DEN KONTEKST BARNET ER I. Vi giver børnene mulighed for at anvende sproget i forskellige sammenhænge. Det gør vi ved at bevidstgøre barnet, om sit sprogs betydning i situationen. Det gør vi ved at bruge sprog og mimik til at vise sprogets betydning 31

32 - Arbejde med sproglige spilleregler - Bruge humor og begyndende ironi med respekt for den enkelte - Være bevidst om stemmebrug og stemmeleje - Anvende et nuanceret sprog i forhold børnenes sproglige kompetencer Hvilke sproglige kommunikationsformer får vi formidlet så børnene bruger dem aktivt? - Nuancerer begrebet bestik ved at betegne skeen, som en spiseske - Udtrykker sig ved at tegne og male deres oplevelser - Skriver deres navn og alder - bruger sprogets nuancer i forskellige sammenhænge Dokumentation: Produkter/ udstillinger Foto med tekst Brobygnings-skema Evaluerings-skema Dagbog Sangbogs- repertoire Aktiviteter under temaet Sprog, 3 år - skolestart kan være at: Vi synger dagligt med børnene: - Enkle børnesange, men også mere avancerede og udfordrende - Fredags - sang (sange, som både små og store kan skråle med på evt. Efter årstider, arrangementer eller traditioner) - Tema-sange f.eks. Om farver, tælle-sange, følelser/sanser Vi holder dagligt samling med sang, leg og dialog: - Vi har tema-kasser f.eks. Om farver/former, rim/remser, begreber, mig selv - Kasserne indeholder sange, ideer, figurer, forskellige ting at kigge på om emnet bruges evt. En uge eller mere af gangen - Vi læser, synger, lægger puslespil, spiller spil mm. Sammen med børnene - Vi laver sanglege og rim/remser - Højtlæsning og fortælle egne historier Børn leger egne lege: - Børn leger med dukker, biler og klodser - Børn leger og imiterer de voksne En lille historie Mellemgruppe børnene har deltaget i en sprog aktivitet, hvor de i fællesskab har digtet deres eget eventyr. Ud fra en plakat hvor der er billeder, af masser af trolde, hekse og drager har børnene digtet en historie som er blevet skrevet ned og siden læst højt for dem i dens fulde 32

33 længde. Alle har været dybt involverede og fem-seks af børnene kan ikke slippe historien. Da selve aktiviteten er overstået fortsætter de i rummet ved siden af med at lege historien de selv har været med til at digte. De bruger de nye ting de har lært og leger rollerne mens de genfortæller historien for hinanden. Børn med særlige behov Vi har fokus på børns sproglige udvikling og hvordan barnet formår at kommunikere. Vi støtter sprogudviklingen med spil, sang, rim/remser, historie-fortælling med fingerdukker, højtlæsning mv. Vi sætter tempoet ned, har øjenkontakt og evt. holder dets hånd, når vi taler med barnet. Vi taler tydeligt og gentager barnets ord og sætning uden at irettesætte. - Vi bruger en sprogkasse hvor alle børn deltager. Den indeholder materiale om f.eks begreber, farver, former, tælle, mundmotoriske øvelser - Vi laver sprogscreening, Tras- test - Vi sætter ord på barnets handlinger i det daglige - Vi leger med sproget (vrøvle-sprog) En særlig historie om mundmotoriske lege for alle Til samling er alle børn med til, at puste bordtennisbolde frem og tilbage over gulvet. Derefter laver vi forskellige lyde til historien Afrikas rejse, vi knurrer, spinder, gurgler, smasker og klikker med tungen. Til sidst tygger vi tyggegummi, som ellers ikke er en del af børnehavens kostpolitik og derfor normalt ikke er tilladt. Vi tygger på mange forskellige måder og øver mundmotorik og tungen og læbernes muskler. Disse er øvelser, som specielt træner børn med udtale problemer og svag mundmotorik men alle børn har glæde og sjov af aktiviteten og derfor inkluderer vi hele børnegruppen i aktiviteten som er planlagt til et barn med særlige behov. 33

34 Krop og bevægelse, 0-2 år. Mål A. BARNET SKAL HAVE MULIGHED FOR AT VÆRE I BEVÆGELSE OG OPLEVE GLÆDE VED SIN KROP. Vi giver børnene mulighed for, at øge deres kropsbevidsthed og bevægeglæde, samt stimulering af deres sanser. Det gør vi ved at opmuntre til leg og fysisk aktivitet. Det gør vi ved at stimulere børnenes sanser og skabe sanse-indtryk - Inspirere til glæden ved leg og bevægelse - Børnene får succesoplevelser - Understøtte barnet motorisk, hvor det er i sin udvikling - Udvise engagement, glæde og tryghed - Give børnene en forståelse af egen krop - Lade børnene udføre tingene selvstændigt - Guide børnene fysisk og verbalt - Give knus og kram - Skabe sanseoplevelser - Ikke, at overskride børnenes grænser for stimuli Hvordan sikrer vi os at børnene rører sig dagligt og får en fornemmelse for egen krop og sanser? - Viser, at de har udviklet sig motorisk - Selv vælger nye udfordringer - Har færdigheder i, at kunne tage tøj af og på - Udpeger kroppens dele - Griner og har det sjovt, når de løber, hopper o.s.v. - dufter til blomster, spiser sand og siger ad Dokumentation: Foto med tekst Dagbog Produkt/udstilling Evaluerings-skema 34

35 En lille historie : Ved vinduet i garderoben er en bænk, hvor børnene kan vinke farvel til mor og far. En etårig er på vej op for at vinke, men har svært ved at klatre op. Han får hjælp til først at få det ene knæ og derefter det andet op på bænken, hvorefter han rejser sig op selv og vinker stolt farvel. Alt imens han har knoklet er en toårig hurtigt kravlet op af sig selv, har vinket farvel og med et langt spring hoppet ned igen. Nu skal den etårige igen ned og han lægger sig ned på knæ, derefter ned på maven, for endelig at få støtte fra en voksen til at dreje rundt, så benene kommer på gulvet, og han kan løbe ind og lege. Mål B. BARNET SKAL I DAGTILBUDDET SIKRES BETINGELSER, DER STYRKER DEN FYSISKE SUNDHED, HERUNDER FORHOLD SOM ERNÆRING, HYGIEJNE OG AKTIVITET. Vi sætter fokus på og formidler viden omkring sundhed, ernæring og hygiejne. Det gør vi ved at arbejde med krop og bevægelse i hverdagen. Det gør vi ved at lære om sund mad. Det gør vi ved at lære om vigtigheden af, at vaske hænder. - Lægge op til bevægelse og motoriske aktiviteter i hverdagen - Børnene må smage på verden - Børnene kan være med i køkkenaktiviteter - Tilrettelægge særlige maddage med børnene - Have så vidt muligt økologisk kost - Snakke om hvad der er sundt og hvad der usundt - Børnene tidligt selv lærer at vaske hænder efter toilet besøg og før spisning Hvordan får vi støttet op omkring en sund linje i hverdagen og hvordan har det enkelte barn kunne klare opgaven? - selv går ind og vasker hænder - kan fortælle eller pege på hvad der er sundt og usundt Dokumentation: Dagbog Evaluerings-skema Foto med tekst Kostpolitik Personale-håndbog om kost 35

36 En lille historie : Børnene sad og spiste frokost og flere havde bl.a. tomater med. Da vi netop havde sund uge, gav det en naturlig anledning til at tale om, hvad der var sundt og usundt. Børnene fandt ud af, at tomaterne var sunde og vi rundede af med at tegne en sund rød tomat. Mål C. BARNET SKAL STØTTES I AT VIDEREUDVIKLE MOTORISKE FÆRDIGHEDER I BÅDE LEG OG TILRETTELAGTE UDFORDRINGER. Vi giver børnene muligheder for at udvikle sig motorisk i forskellige miljøer. Det gør vi ved at have forskellige miljøer, som ændres efter behov. Det gør vi ved at have en udfordrende legeplads. - Følge op på børnenes initiativer - Ændre på legemiljøer efter behov - Have udfordrende aktiviteter på legepladsen - Tilrettelægge rytmikforløb eller lave spontane motoriske aktiviteter Hvordan viser det sig når udfordringerne er for store eller for små? - Tør udforske forskellige typer af materialer - Er nysgerrige og prøver nye udfordringer - Ændrer udtryk ved sanse påvirkninger lige fra ubehag til velbehag - Selv finder frem til det spiselige på legepladsen - tumler rundt og leger vilde lege - kan lide at gynge og kan kravle op Dokumentation: Dagbog Evaluerings-skema Foto med tekst Produkt/udstilling 36

37 En lille historie. Det har regnet hele morgenen, og der er store vandpytter på legepladsen. Tudserne er på vej ud, og knokler med selv, at få regntøjet på. Ude på legepladsen, pudsigt nok, kalder vores vandpytter på alle børnene; kom og hop Før vi får set os om, har alle børn vand i gummistøvlerne, men det er sjovt og man kan se de nyder det. Aktiviteter under temaet Krop og bevægelse, 0 2 år kan være at: - Børnene kan lege med mudder og vand - Have musik instrumenter på legepladsen - Give fri mulighed for at klippe og tegne - Lege med vådt kartoffelmel - Spise med bestik - Lege konstruktions lege - Træne i, at kunne tage tøj af og på selv - Lege sandkasse lege - Bruge liggehal og tumlerum - Lege på gulvet - Kravle op og hoppe ned - Lege udelege - Spise med bestik - Børnene bliver selvhjulpne - Afholde Sund uge

38 Krop og bevægelse, 3 år skolestart Mål A. BARNET SKAL HAVE MULIGHED FOR AT VÆRE I BEVÆGELSE OG OPLEVE GLÆDE VED SIN KROP. Vi giver børnene mulighed for, at øge deres kropsbevidsthed og bevægeglæde, samt stimulering af deres sanser. Det gør vi ved at igangsætte og opmuntre til leg og fysisk aktivitet. Det gør vi ved at stimulere børnenes sanser og skabe sanse-indtryk - Børnene lærer deres krop at kende - De glæder sig ved leg og bevægelse - Børnene får succesoplevelser - Støtte børnene, hvor de er i deres udvikling - Udvise engagement, glæde og tryghed - Give børnene en forståelse af egen krop - Give knus og kram - Lade børnene gøre tingene selv - Guide børnene fysisk og verbalt - Børnenes grænser for stimuli ikke overskrides Hvordan sikrer vi os at børnene rører sig dagligt og får en fornemmelse for egen krop og sanser? - Viser at de har udviklet og rykket sig motorisk - Selv vælger nye udfordringer - Selv kan tage tøj af og på - Kan holde på saks og blyant alderssvarende - Viser glæde og lyst til bevægelse Dokumentation: Dagbog Foto med billeder Produkt/udstilling Evaluerings-skema 38

39 Mål B. BARNET SKAL I DAGTILBUDDET SIKRES BETINGELSER, DER STYRKER DEN FYSISKE SUNDHED, HERUNDER FORHOLD SOM ERNÆRING, HYGIEJNE OG AKTIVITET. Vi sætter fokus på og formidler viden omkring sundhed, ernæring og hygiejne. Det gør vi ved at arbejde med kroppen og bevægelse i hverdagen. Det gør vi ved at lære om sund mad. Det gør vi ved at være bevidste om og formidle viden om god hygiejne. - Børnene deltager i madlavningen - Tilrette lægge maddage i samarbejde med børnene - Have fokus på god hygiejne - Sætte fysiske aktiviteter/lege i gang - Lave WC og håndvaske-kurser Hvilke handlinger har vi tilrettelagt, som har støttet op om processen i formidlingen af sundhed og hygiejne? - Af sig selv har interesse for, at deltage i motoriske fritidsaktiviteter - Selv fortæller om hvad der er sundt og usundt - Uopfordret, hinanden imellem taler om deres mad - Selv fortæller, at noget af deres mad er økologisk - Selv véd, hvornår de skal vaske hænder Dokumentation: Børnemiljø-interview Kostpolitik Personale-håndbog om kost Dagbog Skema med smileys, kommentarer og opskrifter Evaluerings-skema Foto med tekst En lille historie Det er sundheds uge og vi spiser frokost. Anna viser pludselig glad sin Mariekiks og sir. Se hvad jeg har!! Jeg har en agurk!! Det har jeg også!! Sir et andet barn. 39

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Pædagogisk læreplan for vuggestuen Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsudvikling

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Indledning Pædagogiske overvejelser:

Indledning Pædagogiske overvejelser: Børnegårdens læreplan 2016 Indledning Børnegården har valgt at aldersopdele børnegruppen. Således at vi har et hus med vuggestue, et hus med mellemgruppe børn 3- ca. 4,5 år, samt et hus for de ældste børn

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu

Læs mere

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. Læreplaner Sproglig udvikling Børn skal kunne udvikle deres sprog i alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. børn skal

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Trivsel Udvikling Ansvar Tillid Gode oplevelser Sociale relationer Engagement Rummelige voksne Sund kost Venner Godt vejr Omsorg Plads til alle Leg Anerkendelse Naturoplevelser

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO . materiale. Fra børnehave til tidlig SFO Læringstemaer Den personlige og følelsesmæssige udvikling 1. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært 2. Kan vise og udtrykke forskellige følelser som vrede,

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 TEMA LÆRINGSMÅL Hvad vil vi opnå ift.

Læs mere

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling. Læreplaner For børn fra 26 uger til 6 år. August 2017. De seks læreplanstemaer. 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Maren Mus Maren mus. Mere alderssvarende tiltag for de yngste børn. En målrettet pædagogisk indretning af Maren mus. Barnets alsidige personlige udvikling,

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Alsidig personlig udvikling Handler om den måde, barnets personlige

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Pædagogisk læreplan Hyllinge Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 EMA Personlige kompetencer / alsidig

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Børnehuset Bellinges læreplaner

Børnehuset Bellinges læreplaner Børnehuset Bellinges læreplaner Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til,

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Krop og bevægelse. Jeg er min krop

Krop og bevægelse. Jeg er min krop Krop og bevægelse Jeg er min krop For at være selvhjulpen i hverdagen Vi øver med børnene, så de kan gå fra at være deltagende i hverdagsrutiner til selv at kunne mestre at tage tøj på, spise, gå på toilettet,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner:

Pædagogiske læreplaner: Pædagogiske læreplaner: Brunebjerg børnehave: Kulturelle udtryksformer og værdier. Udvikler forståelser for forskellige kulturelle værdier og praksisser. Får erfaringer med og udvikler lyst til at eksperimentere

Læs mere

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: Vi ligger stor vægt på at møde barnet med accept og respektere børns forskellighed. Vi er støttende, trøstende, omsorgsfulde og anerkender barnets følelser.

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Navn: Fødselsdato: Forældreunderskrift. Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen:

Navn: Fødselsdato: Forældreunderskrift. Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Navn: Fødselsdato: Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: 0-3 årige 3-3½ årige 3½-4-5 årige 5-6 årige Natur og naturfænomer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for Eventyrhuset

Pædagogiske læreplaner for Eventyrhuset Pædagogiske læreplaner for Eventyrhuset Klosterparkvej 53-55 4400 Kalundborg Tema Sprog Indhold Verbal/nonverbal kommunikation Ordforråd Udtale Sange Begreber Kendskab til rim og remser Forståelse Vi ønsker

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven. Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven. Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets skal have mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer. Lære barnet respekt for sig selv og

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige

Læs mere

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE 2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering

Læs mere

Lidt om os og dagligdagen.

Lidt om os og dagligdagen. April 2011 Lidt om os og dagligdagen. Høgevængets børneinstitution er en sammenlagt institution som består af 2 bygninger der er bygget samtidigt og fremstår som sammenbygget med indgange ca. 20 meter

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Det er vigtigt, at vi voksne har et tydeligt sprog, og at vi bruger sproget sammen med børnene.

Det er vigtigt, at vi voksne har et tydeligt sprog, og at vi bruger sproget sammen med børnene. De 6 læreplanstemaer Sprog Kultur og kulturelle udtryksformer Krop og bevægelse Sociale kompetencer Natur / naturfænomener Personlig alsidig udvikling På vores personaledage i april 2017 har vi haft vuggestuens

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene

Læs mere

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner. Gazellen Der er ved lov servicelovens 8a d. 1. august 2004 vedtaget, at alle institutioner skal udarbejde læreplaner for det pædagogiske arbejde, der udføres i institutionen Gazellen.

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 3 1.3 Pædagogiske principper 3 1.4

Læs mere

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde. Indledning. I den pædagogiske læreplan er s mål for de 6 kompetencer beskrevet og derefter, hvordan vi vil. Læreplanen skal løbende evalueres vi skal observere og evaluere og derudfra analysere, hvad det

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN. Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Pædagogisk læreplan

Pædagogisk læreplan 2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...

Læs mere

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold: Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen Pædagogiske Læreplaner vuggestuen i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst:

Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst: Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst: - sikre at der er plads til at udfolde sig på fysisk. - tilbyde forskellige bevægelseslege,sanglege,hoppelege.

Læs mere

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Evaluering af pædagogiske læreplaner Evaluering af pædagogiske læreplaner 2016-2017 Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan og dertil skal arbejdet med lærerplanerne evalueres, jf. 9,

Læs mere

SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER

SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER SOCIALE KOMPETENCER Vi vil hjælpe barnet med: At kunne sige til og fra At vide hvordan man er en god ven eller kammerat At lære at respektere egne og andres grænser At kunne vente og udsætte egne behov

Læs mere

Barnets sociale udvikling

Barnets sociale udvikling Barnets sociale udvikling At børnene oplever at de er en del af Æblegårdens fællesskab og at de bliver i stand til at forstå og respektere andre. At børnene erkender at vi alle er men er lige meget værd.

Læs mere

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution 2011-2012 De 6 pædagogiske lærerplanstemaer I vores fælles hverdag på Herslev central Skole, i Flexinstitutionen, og SFO en som helhed, har

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Den personlige udvikling Barnet skal have mulighed for at: Det vil vi gøre ved at: Målene er nået når barnet: få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer udfolde sig som en stærk og alsidig

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Alsidige personlig udvikling

Alsidige personlig udvikling Alsidige personlig udvikling Vi skal som voksne være med til at styrke barnets alsidige personlige udvikling ved at: være et forbillede og være anerkendende i tilgangen til barnet, dermed vil barnet opnå

Læs mere

Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet

Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet 0-3 år I forbindelse med vores pædagogiske arbejde med læreplaner afholder vi Status- og udviklingssamtaler med hvert

Læs mere