Statusoversigt: Retssikkerhed i Danmark i 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statusoversigt: Retssikkerhed i Danmark i 2014"

Transkript

1 1. Indledning og summary Denne statusoversigt indeholder en kort gennemgang af den væsentligste udvikling i forhold til beskyttelsen af grundlæggende retssikkerhedsgarantier i Danmark i kalenderåret Statusoversigten behandler følgende emner: forbuddet mod nedværdigende og umenneskelig behandling, privatlivs- og persondatabeskyttelse, frihedsberøvelse, ytrings- og informationsfrihed, effektiv domstolsprøvelse samt magtfordeling. Statusoversigten vedrører alene udvalgte retsområder og eksempler, og skal således ikke opfattes som udtryk for en udtømmende eller fuldstændig dækkende gennemgang. På samme måde indeholder statusoversigten ikke mere detaljerede juridiske analyser af de enkelte områder eller de medtagne eksempler. Fra og med 2015 vil udgive en mere omfattende og detaljeret årlig statusoversigt vedrørende retssikkerhed i Danmark, og nærværende oversigt skal derfor ses som en beta-version. Statusoversigten viser, at retssikkerheden i Danmark er blevet forringet på en række områder. Ytringsfrihedog informationsfriheden er kommet under pres, bl.a. i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme, men også i form af en indskrænkning af offentlighedens adgangen til aktindsigt. Herudover er den stigende digitalisering af det danske samfund blevet ledsaget af en stigning i kontrollen og overvågningen af danskerne. Hensynet til privatlivets fred bliver i vid udstrækning ofret til fordel for hensynet til effektiv kontrol og overvågning. Selv om de negative udviklinger fylder meget, har 2014 også budt på enkelte tiltag, der har haft en positiv betydning for retssikkerheden i Danmark. Folketingets Ombudsmand har f.eks. understreget vigtigheden af offentligt ansattes ytringsfrihed, logningen af internetsessioner er blevet ophævet, SKAT har opgivet at oprette en tjeneste, hvor borgere kunne angive hinanden for overtrædelse af skattelovgivningen, og regeringen har udfærdiget et udkast til lovforslag, der skærper betingelserne for tvang i psykiatrien. Samlet set må det dog konkluderes, at der er sket en forringelse af retssikkerheden i Danmark i 2014, hvilket afspejler en global tendens, hvor respekt for retssikkerhed og frihedsrettigheder er på retur. 2. Nedværdigende og umenneskelig behandling Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3 indeholder et forbud mod nedværdigende og umenneskelig behandling, der ifølge praksis fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) også inkluderer anvendelse af tvangsfiksering af psykisk syge, der ikke er strengt nødvendig (se eks. Bureš v. the Czech Republic, 18. januar 2013). Også lov om anvendelse af tvang i psykiatrien opstiller relativt restriktive kriterier for anvendelsen af tvangsfikseringer. 1

2 På trods heraf kom det i maj 2014 frem, at antallet af bæltefikseringer, der overstiger 48 timer, var det højeste siden En række domme og udtalelser fra både Europarådets Menneskerettighedskommissær og Torturkomité satte ydermere fokus på omfanget af tvang over for psykisk syge i Danmark. Flere af dommene var med til at sætte snævrere grænser for anvendelsen af tvangsfikseringer, ligesom regeringens lovprogram lægger op til at stramme betingelserne for anvendelse af tvang herunder tvangsfikseringer over for psykisk syge. Som nævnt nåede antallet af bæltefikseringer, der overstiger 48 timer, i 2013 op på det højeste niveau, siden omfanget blev registreret for omkring 10 år siden. Således var der 882 tilfælde i 2013, hvor psykisk syge patienter blev fastspændt i mere end 48 timer, og hele 595 af disse fastspændinger varede længere end 72 timer. I en rapport fra september 2014 konkluderer et medlem af Europarådets komité til forebyggelse af tortur, CPT, at Danmark er det eller et af de lande, som hyppigst benytter fikseringen af psykiatriske patienter over længere perioder (Politiken 17. september 2014). I CPT s rapport af samme dato konkluderes det, at ændringen af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien fra 2007 ikke har virket trods en hensigt om at nedbringe omfanget af tvangsfikseringer, samt at CPT er seriøst bekymret for den hyppige og langvarige anvendelse af tvangsfikseringer på psykiatriske hospitaler. CPT s bekymring blev bekræftet af Østre Landsrets dom af 8. december 2014, hvor en person blev tilkendt kr. i godtgørelse for tort i anledning af bæltefiksering foretaget med urette. Den forurettede var dømt til psykiatrisk behandling for røveri og grov vold og blev under en 12 timers indlæggelse på retspsykiatrisk afsnit fikseret med bælte og to fodremme. Landsretten fandt, at en sådan uberettiget fiksering måtte anses for at medføre en så intens fysisk og psykisk lidelse, at den var i strid med EMRK artikel 3. Også Østre Landsrets dom af 4. juni 2014 er relevant i forhold til spørgsmålet om tvangsfiksering om end dommen vedrører Kriminalforsorgen og ikke psykiatrien. I denne dom fandt landsretten, at Kriminalforsorgen havde overtrådt EMRK art. 3 ved i 4 tilfælde uberettiget at have anbragt en forvaringsdømt i sikringscelle og dér fiksere ham samt ved i 8 tilfælde at lade en berettiget anbringelse i sikringscelle og fiksering vare længere end berettiget. Den forurettede blev tilkendt kr. i godtgørelse. En positiv udvikling er det dog, at regeringen den 11. juli sendte et lovudkast til ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien i høring. Lovudkastet lægger bl.a. op til at skærpe kriterierne for tvangsfikseringer. I en række høringssvar fra bl.a. Institut for Menneskerettigheder udtrykkes der dog tvivl om, hvorvidt lovudkastets ændringer er tilstrækkelige til at sikre overholdelse af EMRK artikel 3. Henset til at ændringen af samme lov i 2007 ikke har medført en nedgang men derimod en stigning i omfanget af tvangsfikseringer, Det er det derfor afgørende, at lovudkastet ændres yderligere således, at Danmark ikke længere er blandt de lande i Europa, der hyppigst anvender tvangsfiksering af psykisk syge. 2

3 3. Ytrings- og informationsfrihed Ytrings- og informationsfriheden er beskyttet i grundlovens 77, der dog alene beskytter mod censur og lignende foranstaltninger samt EMRK artikel 10, der både beskytter mod censur og efterfølgende indgreb i form af straf m.v. Terrorbekæmpelse Den 3. juli 2013 afgjorde Østre Landsret, at to selskaber, der stod bag den pro-kurdiske TV-station ROJ-TV, havde overtrådt straffelovens 114 e om fremme af terrorisme ved bl.a. at udsende propaganda og ensidige udsendelser til fordel for terrorgruppen PKK. Landsretten frakendte derfor selskaberne deres sendetilladelse. Den 27. februar 2014 afsagde Højesteret dom (dog alene vedrørende spørgsmålet om rettighedsfrakendelse). Landsrettens afgørelse vedrørende rettighedsfrakendelse blev stadfæstet af Højesteret, hvis flertal (5-2) bl.a. fremhævede, at Landsretten har bevismæssigt lagt til grund, at ROJ TV ikke har stået for en uafhængig og upartisk journalistisk virksomhed, men har fremmet PKK s terrorvirksomhed gennem tv-udsendelser. På denne baggrund tiltrædes det, at der er sket rettighedsfrakendelse. Retten til ytringsfrihed som beskyttet af artikel 10 [EMRK] kan ikke føre til et andet resultat. I Retten på Frederiksbergs dom af 4. december 2014 blev en kendt islamist, der tidligere var straffet for overtrædelse af straffelovens 114 e, fundet skyldig i overtrædelse af bl.a. denne bestemmelse. Dommen henviste bl.a. til den dømtes opdateringer, links og billeder på Facebook, der indeholdt generelle og ikkespecifikke opfordringer til voldelig jihad samt støtte til terrororganisationer som Al-Qaeda og Al-Nusra fronten. I dommen hedder det bl.a. Tiltalte har ytret sig gennem Facebook-opslag og s til en stor kreds af personer, dels gennem gengivelse af tekster, dels ved indsættelse af egne tekster/kommentarer og dels ved anvendelse af kalligrafi til sammensætning af tekster, billeder, symboler, farver og skygger mv. Tiltalte har ligeledes linket til lyd- og videofiler. Tiltalte har ikke distanceret sig fra eller forholdt sig kritisk til de gengivne udtalelser eller indholdet af lyd- og videofilerne. Såvel billeder, tekster som indholdet af lyd- og videofilerne må i meget vidt omfang karakteriseres som en åbenbar tilskyndelse til Jihad i form af voldelige handlinger, og de er viderebragt i nær tidsmæssig sammenhæng med de aktuelle begivenheder i Syrien og Irak. Under disse omstændigheder finder retten efter en samlet vurdering ikke, at EMRK artikel 10, om ytringsfrihed kan medføre straffrihed for tiltalte. Samt: Tiltalte er fundet skyldig i handlinger, der består i fremsættelse af ytringer, herunder i ikke uvæsentlig grad handlinger, der består i medvirken til andre ikke nærmere konkretiserede handlinger (dommen er anket). 3

4 Tiltalte blev også med henvisning til bl.a. Facebook opdateringer - også dømt for overtrædelse af straffelovens 136, stk. 1 og 2, der straffer hhv. tilskyndelse til forbrydelser og udtrykkelig billigelse af bl.a. terrorisme. Den 18. december 2014 meddelte anklagemyndigheden, at en dansk syrienkriger er blevet sigtet for overtrædelse af straffelovens 136, stk. 2, ved at have lagt billeder ud på Facebook, hvor han poserer ved siden af afhuggede hoveder. Der ses ikke tidligere at have været ført særligt mange sager om billigelse af terrorisme. Herudover er en anden syrienkriger blevet sigtet for overtrædelse af straffelovens 136, stk. 1, ved at have lagt en video med en tale af en leder fra Islamisk Stat ud på Facebook (Berlingske 19. december 2014). Disse afgørelser og sigtelser understreger, at en række bestemmelser i straffeloven, herunder 114 e, både kan få konsekvenser for journalistik og ytringer, herunder eks. tvetydige billeder på sociale medier, selvom der ikke er tale om ytringer, der opfordrer til eller har resulteret i konkrete terrorhandlinger. Særligt dommen fra Retten på Frederiksberg synes at udvide anvendelsesområdet for straffelovens 114 e i forhold til ytringer på sociale medier, således at selv meget ukonkrete og tvetydige ytringer kan kategoriseres som fremme af terrorisme, hvilket kan tænkes at få konsekvenser i forhold til en øget anvendelse af denne bestemmelse. Også nye lovgivningstiltag sætter pres på ytringsfriheden og særligt ytringer på sociale medier. Den 17. december 2014 fremsatte Justitsministeren et lovforslag (L ) om ændring af pasloven, udlændingeloven og retsplejeloven, der bl.a. giver Politiet beføjelse til at træffe beslutning om at inddrage pas og udstede rejseforbud over for personer, når der er grund til at antage, at den pågældende har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Af lovforslagets bemærkninger vedrørende mistankegrundlaget fremgår det, at en beslutning om pasinddragelse og udrejseforbud bl.a. kan baseres på udtalelser på sociale medier. Dette blev understreget af justitsministeren i en artikel i Information (12. december 2014), hvor ministeren udtalte følgende: Der hvor en ytring på Facebook kan være medvirkende til, at ens pas bliver inddraget, det er, hvis man ytrer anti-demokratiske, ikke-frihedsfremmende, menneskerettighedskrænkende, radikaliserede holdninger. Og det kan man jo lade være med. Den øgede fokus på også at ramme ytringer, der mere indirekte opfordrer til eller hylder terrorisme, hviler på en antagelse om, at sådanne ytringer og i særdeleshed onlineradikalisering skaber voldsparathed og dermed direkte gøder jorden for terror. Denne antagelse synes dog at hvile på usikker empirisk grund. I en DIIS rapport (2014:07) konkluderes det således, at Litteraturen om onlineradikalisering postulerer således en sammenhæng mellem radikalt onlineindhold og politisk vold, der forudsætter, at internettets mange ekstremistiske ekkokamre har en direkte påvirkning på sårbare unges handlingsvilje. Men denne påvirkningsrelation er endnu ikke empirisk påvist, og viljen til vold forbliver følgelig et ubesvaret mysterium. Det er meget væsentligt, at terrorisme bliver bekæmpet, men det bør ikke ske gennem en indskrænkning af ytringsfriheden. I stedet bør fokus være på at straffe de faktiske terrorhandlinger, der begås i f.eks. Syrien og Irak. 4

5 Retten til at blive glemt Den 13. maj 2014 afsagde EU-Domstolen en præjudiciel afgørelse i sagen Google Spain SL og Google Inc. mod Agencia Española de Protección de Datos (AEPD) og Mario Costeja González. I afgørelsen fastlog EU- Domstolen, at en søgemaskineudbyder er forpligtet til at fjerne link til websider fra den resultatliste, der vises efter en søgning på en persons navn, som er offentliggjort af tredjemand og indeholder oplysninger vedrørende denne person, der ikke længere er relevante. Det gælder ifølge EU-Domstolen også i det tilfælde, hvor dette navn eller disse oplysninger ikke forudgående eller samtidig slettes fra disse andre websider, og endog når offentliggørelsen på disse sider i sig selv er lovlig. Ifølge EU-Domstolen indeholder retten til privatliv og persondatabeskyttelse således en ret til at blive glemt der skal afvejes over for andre hensyn. Retten til at blive glemt medfører et indgreb i både søgemaskinevirksomheders ytringsfrihed samt offentlighedens ret til informationsfrihed, eftersom links til lovlige historier fjernes, herunder fra mediers hjemmesider. I Danmark har dommen ifølge Google ført til danske anmodninger om at fjerne links. I 58,7 pct. af tilfældene har Google afslået anmodningen, og i 41,3 pct. af tilfældene har Google efterkommet anmodningen. Med andre ord har Google siden dommen i maj 2014 fjernet næsten 800 links svarende til mere end 113 om måneden fra juni til og med december Ifølge en artikel i Mediawatch fra 8. december 2014 inkluderer disse tal links til i hvert fald 10 nyhedshistorier fra danske medier såsom TV2.dk, Jyllands-Posten og Information. Herunder en historie om en virksomhed, der var i søgelyset for omfattende uregelmæssigheder, og som følge deraf blev politianmeldt af Københavns Kommune. Omfanget af og de konkrete eksempler på fjernede links viser, at retten til at blive glemt medfører mærkbare negative konsekvenser for offentlighedens mulighed for at gøre sig bekendt med historier af samfundsmæssig interesse, ligesom det forhold, at det som udgangspunkt er Google og andre søgemaskiner, der står for fjernelsen af links, medfører en uigennemskuelig proces og privatiserer censurlignende indgreb uden klare kriterier. Offentlighedsloven Den 1. januar 2014 trådte den nye offentlighedslov i kraft. Loven indeholder f.eks. i 24 en begrænsning af aktindsigt i dokumenter anvendt til såkaldt ministerbetjening og, som udveksles mellem et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder samt mellem forskellige ministerier. Bestemmelsen har i en række konkrete sager af væsentlig samfundsmæssig interesse været anvendt til at begrænse aktindsigt. Eksempelvis har Udlændingestyrelsen med henvisning til 24 meddelt afslag på aktindsigt i dokumenter, der lå til grund for, at Justitsministeriet offentliggjorde forkerte tal vedrørende omfanget af syriske asylansøgere, der var "ikke-individuelt forfulgte (Politiken 30. oktober 2010). Også Jyllands-Posten har med henvisning til 24 fået afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende Tyrkiets løsladelse af en dansk statsborger mistænkt for at stå bag et drabsforsøg på forfatteren Lars Hedegaard, 5

6 (Jyllands-Posten 23. november 2014) og i en orientering af skatteministeren vedrørende momsvurderinger (Journalisten 26. februar 2014). Der synes således allerede på nuværende tidspunkt at være holdepunkter for at offentlighedslovens 24 har begrænset offentlighedes indsigt i væsentlige beslutningsprocesser, hvilket i særdelshed forringer pressens mulighed for at agere offentlighedens vagthund. Denne udvikling er ekstra betænkelig i et politisk system som det danske, hvor den udøvende magt i forvejen har en dominerende rolle. Positive udviklinger I 2014 er der også eksempler på udviklinger, der på forskellig vis styrker ytringsfriheden. Her kan bl.a. nævnes Folketingets Ombudsmands udtalelse af 13. maj 2014 i forbindelse med sagen, hvor DR-værten Adam Holm fik en tjenstlig påtale og besked om fremover at indhente tilladelse fra sin nærmeste chef som følge af en religionskritisk kronik, Adam Holm havde skrevet i dagbladet Politiken. Ombudsmanden udtalte bl.a., at: Danmarks Radio iværksatte grundlovsstridig censur over for Adam Holm og gav ham samtidig en tjenstlig påtale for en lovlig ytring. Det trak man først tilbage et halvt år senere, og først efter at jeg havde taget sagen op af egen drift. Jeg har vanskeligt ved at forstå, at der kan ske fejl af den kaliber. Ombudsmandens udtalelse kan således ses som en styrkelse af offentligt ansattes ytringsfrihed. Også Østre landsrets dom af 20. maj 2014 er værd at fremhæve. Her havde tiltalte på sin Facebook-profil indsat et foto, som viste to personer iført den islamiske burka stående mellem to fyldte sorte affaldssække, hvortil tiltalte havde anført: hehe..husk storskrald i morgen ;))). Landrettens flertal fandt ikke, at der forelå en sådan grovhed, at meddelelsen var omfattet af det strafbare område i straffelovens 266 b, stk. 1. Dommen indsnævrer anvendelsesområdet af 266b således, at det skal mere til, at eksempelvis grovkornet satire på sociale medier bliver omfattet af denne bestemmelse. 4. Frihedsberøvelser Den personlige frihed er beskyttet i grundlovens 71, samt EMRK artikel 5 og ICCPR artikel 9, hvilke bestemmelser beskytter mod vilkårlig frihedsberøvelser. Administrative frihedsberøvelser Særligt den seneste årrække har debatten om den personlige frihed og grænserne herfor været aktuel, idet politiets frihedsberøvelser i en række konkrete sager har vist sig at være ulovlige Som eksempel kan nævnes klimatopmødet COP 15 i København i 2009, hvor Østre Landsret i 2012 fandt, at en stor del af de i alt op mod 1000 frihedsberøvelser ikke alene var i strid med reglerne om frihedsberøvelse, men ligeledes reglerne om ytrings- og forsamlingsfrihed og i visse tilfælde også imod forbuddet mod nedværdigende behandling. 6

7 Den 29. oktober 2014 afsagde Københavns Byret dom i en sag, der har flere fællestræk med COP 15-sagen. Her blev ca. 480 personer i forbindelse med en fodboldkamp mellem Brøndby og FCK den 1. december 2013 frihedsberøvet og registreret med henblik på at identificere mellem personer, der forinden havde begået hærværk. Der skete dog ingen selektion hvilket tillige var et omstridt kritikpunkt i Østre Landsrets dom i forbindelse med klimatopmødet og frihedsberøvelserne fortsatte også, efter registreringerne var foretaget. Byretten tilkendte fodboldtilhængerne erstatning for uberettiget frihedsberøvelse. Københavns Byret afsagde den 19. februar 2014 en dom i en sag, hvor en person var blevet administrativt frihedsberøvet alene med den begrundelse, at vedkommende viftede med et tibetansk flag under den kinesiske præsidents statsbesøg i Danmark. Byretten fandt, at frihedsberøvelsen var i strid med EMRK artikel 5. Dommen er anket til Østre Landsret. Under statsbesøget blev fire andre personer bortvist fra Christiansborgs Slotsplads, og en kvinde blev bortvist fra Den Lille Havfrue, fordi de havde tibetanske flag. Der verserer ligeledes en klagesag om administrative frihedsberøvelser ved den Europæiske Menneskerettighedsdomtol (Schwabach m.fl. mod Danmark), der blev kommunikeret til den danske regering i år. Adgangen til administrative frihedsberøvelser blev indført i politiloven i 2004 og udvidet med den såkaldte lømmelpakke, der blev vedtaget den 26. november Lømmelpakken medførte bl.a., at politiet fik udvidet sin hjemmel til at foretage administrative frihedsberøvelser fra 6 til 12 timer, jf. politilovens 8 og 9. Som følge af kontroverserne i forbindelse med COP 15 indgik daværende justitsminister Morten Bødskov (S) i 2011 en aftale med Enhedslisten og Liberal Alliance om»at tage en grundig drøftelse af politiets administrative frihedsberøvelser«, når den verserende COP 15-retssag var afsluttet. På trods af et par møder endte disse drøftelser dog med, at daværende justitsminister Karen Hækkerup i juni 2014 alene udsendte en rundskrivelse til politikredsene med retningslinjer for den politimæssige indsats i forbindelse med større demonstrationer mv. Henset til mange tilfælde af underkendte administrative frihedsberøvelser og dette tiltags indgribende karakter, der i forbindelse med demonstrationer også medfører indgreb i ytrings- og forsamlingsfriheden, er det kritisabelt, at der ikke er taget skridt til en egentlig lovændring. Indgreb i bevægelsesfriheden Ikke alle begrænsninger af borgernes frihed udgør frihedsberøvelser i EMRK s forstand, men kan efter omstændighederne udgøre indgreb i bevægelsesfriheden, der ligeledes er beskyttet i en tillægsprotokol til EMRK. Det er tilfældet for ovennævnte lovforslag L , der giver politiet mulighed for træffe beslutning om pasinddragelse og udrejseforbud til mistænkte fremmedkrigere. Lovforslaget giver bl.a. hjemmel til præventive og indgribende foranstaltninger på et tidligt tidspunkt forud for, at den pågældende person har deltaget i de aktiviteter, som måtte medføre en fare for statens sikkerhed mv. Dermed opstår der en risiko for, at lovforslagets foranstaltninger rammer så bredt, at de kan få indgribende konsekvenser for en række personer, der ikke har nogen reel hensigt om at udrejse eller deltage i aktiviteter, der er til fare statens 7

8 sikkerhed m.v. Derudover er det problematisk, at lovens anvendelsesområde både er særdeles bredt og utilstrækkeligt afgrænset. Det gælder både i forhold til hvilken aktivitet, der kan føre til pasinddragelse og/eller udrejseforbud, hvilken personkreds som enten er undtaget eller vurderes at udgøre en fare for staten, og hvad der forstås ved et konfliktområde. Også mistankekravet er vagt. Eksempelvis vil ytringer på sociale medier samt anonyme kilderapporter kunne resultere i inddragelse af pas og udrejseforbud. Brugen af anonyme kilderapporter er dog problematisk, fordi det underminerer muligheden for at imødegå en beslutning om udrejseforbud. Dermed reduceres effektiviteten af den vigtige adgang til domstolsprøvelse. har i en analyse af 11. december 2014 kommet med anbefalinger om bl.a. at klargøre lovforslagets anvendelsesområde, definitionen af de relevante aktiviteter, mistankegrundet, samt indføre en solnedgangsklausul så loven automatisk ophører efter en årrække. 5. Privatlivs- og persondatabeskyttelse Privatlivets fred er beskyttet både i grundlovens 72, EMRK artikel 8, FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder artikel 17 og EU s Charter om grundlæggende rettigheder artikel 7. Herudover er behandlingen af personoplysninger også reguleret i en række andre love, f.eks. persondataloven. Forsvarets Efterretningstjeneste Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har tilsyneladende haft et tæt samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste NSA (Information 19. juni 2014). NSA har været genstand for skarp kritik i kølvandet på Edward Snowdens afsløringer af NSA s meget omfattende overvågning af internettet. FE har i vid udstrækning beføjelser til f.eks. at foretage overvågning uden retskendelse som NSA (men ikke rettet direkte mod danske borgere), ligesom FE har beføjelser til at udlevere data til udenlandske efterretningstjenester som f.eks. NSA. Den politiske diskussion om FE s beføjelser og samarbejde med NSA er imidlertid udeblevet, hvilket er beklageligt henset til de meget betænkelige metoder, afsløringerne fra Edward Snowden har afdækket. Center for Cybersikkerhed (CFCS) blev oprettet som en enhed under FE ved lov nr. 713 af 25. juni CFSC har til formål at sikre samfundsvigtig informations- og kommunikationsteknologi. Placeringen af CFCS under FE er problematisk, idet CFCS dermed ikke bliver underlagt de almindelige tilsynsmuligheder, der gælder for andre offentlige myndigheder. Det er særligt problematisk, når der henses til CFCS s vidtgående beføjelser til at foretage overvågning. Herudover har et lækket lovudkast vist, at forsvarsministeren allerede har planer om at udvide CFSC s beføjelser, så de får mulighed for at få adgang til teleselskabernes lokaliteter uden retskendelse. 8

9 Politiet Politiet har ligeledes i 2014 iværksat en række tiltag, der vil medføre en øget overvågning af almindelige danske borgere. Politiet har f.eks. besluttet at indkøbe udstyr, der kan foretage automatisk nummerpladegenkendelse. Udstyret vil blive installeret i politiets patruljevogne og skal scanne forbikørende køretøjer. Politiet har selv estimeret, at de vil scanne ca nummerplader om dagen, og at tiltaget hovedsageligt vil være anvendeligt til at fange små lovovertrædelse som manglende bilsyn mv (Information 26. november 2014). Det fremgår af et lovforslag fra justitsministeren (L ), at automatisk nummerpladekendelse også vil blive brugt til grænsekontrol. Samtidig har politiet i samarbejde med Arbejdstilsynet og SKAT foretaget en række såkaldte totalkontroller, hvor alle biler på en hovedfærdselsåre bliver stoppet og kontrolleret. Masseovervågning af almindelige danskere er udtryk for en stigende tendens til, at hensynet til bekæmpelsen af kriminalitet næsten altid vægtes højere end retten til privatliv. Det er dog ikke kun overvågningen og kontrollen af borgerne, der er blevet skærpet. Enhedslisten har også fremsat et beslutningsforslag (B ), der indebærer, at politiet skal teste brugen af kropskameraer, der optager politiets arbejde. Politiforbundet har rejst kritik af forslaget bl.a. under henvisning til, at forslaget er udtryk for mistillid til politiets arbejde. Beslutningsforslaget er endnu ikke færdigbehandlet, men det er et positivt initiativ, der kan være med til at sikre og opretholde tilliden til politiets arbejde. Politiet har meget vidtgående beføjelser i forhold til indgreb over for borgerne, og derfor må de også tåle en skærpet kontrol. Indkomstregisteret Der er blevet fremsat flere lovforslag i 2014, der udvider adgangen til oplysningerne i indkomstregisteret. Indkomstregisteret blev oprettet i 2006 og indeholder en række forskellige oplysninger om borgernes løn og ansættelsesforhold mv. Først fremsatte skatteministeren et lovforslag (L ), der vil udvide finansielle virksomheders muligheder for at indhente oplysninger fra indkomstregisteret. Tidligere har den finansielle sektor kun haft mulighed for at indhente oplysninger fra indkomstregisteret i forbindelse med konkret kreditgivning. Efter ønske fra den finansielle sektor vil adgangen til oplysningerne i indkomstregisteret blive udvidet til også at omfatte rådgivningssituationer. Beskæftigelsesministeriet har ligeledes fremsat et lovforslag (L ), der skal give Arbejdstilsynet adgang til at indhente en række forskellige oplysninger fra indkomstregisteret som led i arbejdet med bekæmpelsen af social dumping. Udvidelsen af adgangen til indkomstregisteret viser, at det er vanskeligt for borgeren på forhånd at vurdere, hvordan de indsamlede personoplysninger senere vil blive anvendt, hvilket kan medføre, at borgerne mister tilliden til, at deres personoplysninger bliver behandlet på en hensigtsmæssig måde. 9

10 Adgang til privat ejendom uden retskendelse På trods af grundlovens 72, der foreskriver et udgangspunkt om retskendelse ved myndigheders adgang til privat ejendom, var der per april 2014 hele 265 hjemler i love og bekendtgørelser, som giver myndigheder adgang til privat ejendom uden retskendelse, sandsynligvis det højeste tal nogensinde. I 2003 var tallet således 185 og i 1996 var tallet 111. Endvidere er der nye lovhjemler på vej som eks. ovennævnte lov vedrørende CFCS adgang til televirksomheder m.v. Logning Særligt på ét område er borgernes privatliv blevet forbedret, og det er i forbindelse med logning af internetdata. Justitsministeren har således ophævet reglerne om sessionslogning (dvs. registrering af oplysninger om internetsessioner). Dog fremhævede Justitsministeren at det meget vel kunne tænkes at sessionslogning bliver genindført i en anden ordning. Det var således tekniske og ikke retssikkerhedsmæssige hensyn, der var afgørende for ophævelsen af sessionslogning. Justitsministeren har dog valgt at bibeholde de øvrige regler om logning af teledata, dvs. logning af forskellige data om mobiltelefonssamtaler, sms er mv. har udarbejdet en analyse, der behandler de retlige problemer forbundet med de tilbageværende regler om logning af teledata. Det er s opfattelse, at der er stærke holdepunkter for at antage, at disse regler er uforenlige med EU s Charter om grundlæggende rettigheder og EMRK. På den baggrund har sammen med 20 repræsentanter fra bl.a. IT- og telebranchen, erhvervslivet, NGO er m.fl. sendt en opfordring om revision af logningsreglerne til Arbejdsgruppen vedrørende beskyttelse af personfølsomme oplysninger. Anonyme angivelser Daværende skatteminister Morten Østergaard fik i sin korte tid som skatteminister skrinlagt SKATs planer om at oprette en tjeneste, hvor borgere anonymt kunne angive hinanden for overtrædelse af skattelovgivningen. Ordningen ville have skabt øget overvågning og mistillid mellem borgerne, og det var derfor en fornuftig beslutning at opgive projektet. Det er ikke hensigtsmæssigt, lovgivningsmagten fremmer en angivelseskultur mellem borgerne. Myndighedernes håndtering af personlige oplysninger Eftersom myndighederne har valgt at skærpe overvågningen og kontrollen af danskerne, stiller det selvsagt høje krav til myndighedernes håndtering af de indsamlede personoplysninger. Rigsrevisionen har imidlertid foretaget en gennemgang af en række offentlige myndigheders behandling af personoplysninger, herunder 10

11 SKAT, Rigspolitiet og Forsvarskommandoen m.fl. Rigsrevisionen konkluderede i en rapport fra november 2014, at ingen af de undersøgte myndigheder foretog en tilstrækkelig beskyttelse af fortrolige oplysninger. Den ringe beskyttelse af borgernes personoplysninger blev ligeledes udstillet i den såkaldte CSC-sag, hvor hackere havde fået adgang til CSC-servere, der bl.a. indeholdte kørekortnumre og data fra CPR-registeret. Det er stærkt problematisk, at den stigende overvågning og kontrol af borgerne tilsyneladende ikke er ledsaget af en tilsvarende høj beskyttelse af de indsamlede personoplysninger. 6. Retten til at få ret Retten til at få ret og adgangen til domstolene udgør fundamentet for en velfungerende retsstat. Retten til at få sin sag prøvet ved domstolene er fastlagt i EMRK artikel 13 og EU Charter om grundlæggende rettigheder artikel 47. Det følger ligeledes af grundlovens 63, at domstolene fører kontrol med forvaltningen. Det er en forudsætning for denne kontrol, at borgerne rent faktisk har mulighed for at indbringe deres sag for domstolene. Den økonomiske prioritering af retssystemet CEPEJ (European Commission for the Efficiency of Justice) har i 2014 afgivet en rapport, der indeholder en komparativ analyse af retssystemerne i de 47 medlemsstater af Europarådet. Det fremgår af rapporten, at Danmark kun bruger 0,1 % af BNP pr. indbygger på sit retssystem. I gennemsnit bruger medlemmerne af Europarådet 0,21 % af BNP pr. indbygger på deres retssystemer. Danmark er dermed et af de lande, der bruger den mindste andel af BNP på sit retssystem. Det er ikke i sig selv bemærkelsesværdigt, at Danmark bruger en lav andel af BNP på retssystemet, men det bør give anledning til at overveje, om retssystemet bliver tilført tilstrækkelige ressourcer i Danmark. Dette skal ses i sammenhæng med, at f.eks. sagsbehandlingstiderne stadig er meget lange, og at adgangen til at appel netop er blevet begrænset, jf. nærmere nedenfor. Retternes sagsbehandlingstider Sagsbehandlingstiderne hos byretterne i almindelige civile sager er faldet en smule i første halvår af 2014, hvorimod den er steget i landsretten for en række sagstyper. Det skal dog sammenholdes med, at sagsbehandlingstiderne i byretterne generelt er steget med næsten to måneder i gennemsnit siden En velfungerende retsstat forudsætter ikke kun, at borgerne får adgang til domstolene, men det forudsætter også, at domstolene løser sagerne inden for rimelig tid. Det kan have stor konsekvenser, hvis borgere og virksomheder skal vente årevis på at få deres sag afgjort. Det er derfor et lille skridt i den rigtige retning, at 11

12 sagsbehandlingstiden tilsyneladende er svagt faldende i byretten, selv om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fortsat er lang (11 måneder for almindelige civile sager). Adgangen til appel Folketinget har vedtaget en ændring af bl.a. retsplejeloven (lov nr. 25. juni 2014 lov nr. 737), der indebærer, at retten til appel er blevet begrænset for en række forskellige sagstyper. Beløbsgrænsen er blevet hævet til kr , landsretten har fået mulighed for at forhåndsafvise ankesager, og muligheden for at anke sager om tvangsfjernelse af børn er blevet afskaffet. har gennemgået data om ændringen af beløbsgrænsen og på den baggrund vurderet, at forhøjelsen af beløbsgrænsen for ankesager formentlig vil få betydning for under 80 sager årligt svarende til en sagsnedgang på kun 3 % af det samlede antal ankesager. Det er derfor tvivlsomt, om denne ændring overhovedet vil få nogen nævneværdig betydning for sagsbehandlingstiderne. Afskaffelsen af adgangen til at anke sager om tvangsfjernelse af børn vil få betydning for næsten alle tvangsfjernelsesager. Lovgiver har forudsat, at der kun i meget få tilfælde vil blive givet tilladelse til at anke denne type sager, hvorfor to-instansprincippet de facto er blevet afskaffet i sager om tvangsfjernelse af børn. Det er et grundlæggende princip i dansk retspleje, at borgere som udgangspunkt altid skal have mulighed for at få en sag prøvet i to instanser. Begrænsningen af appeladgangen udgør derfor et nybrud i dansk retspleje, der vil få betydning for en række almindelig borgeres adgang til at få deres sag prøvet ved to instanser. Dette vil betyde, at borgernes mulighed for at få en materielt rigtig afgørelse forringes. Klageadgangen i skattesager Skatteministeren har fremsat et lovforslag (L ), der vil medføre, at borgerne ikke skattefrit kan modtage såkaldte tredjemandstilskud. Det er er hensigten med lovforslaget, at muligheden for at lave aftaler med sin rådgiver om no cure, no pay skal begrænses. No cure, no pay går grundlæggende set ud på, at rådgiveren påtager sig en sag under de vilkår, at klienten ikke skal betale rådgiveren eller sagens omkostninger, hvis sagen tabes. Hvis sagen derimod vindes, skal rådgiveren have en andel af den økonomiske gevinst. De omkostninger, som klienten måtte blive pålagt at betale, vil blive dækket af rådgiveren gennem et såkaldt tredjemandstilskud. Denne type ordning er særligt udbredt i klagesager om ejendomsvurderinger. Det stigende antal klagesager om netop ejendomsvurderinger har formentlig været stærkt medvirkende til, at skatteministeren har fremsat lovforslaget. Uanset om man er tilhænger af aftaler om no cure, no pay, er det uhensigtsmæssigt, at borgernes muligheder for at klage bliver begrænset, når der har været så store problemer med ejendomsvurderingerne. Det er en klar forringelse af borgernes retsstilling over for SKAT. Samtidig afviste regeringen et beslutningsforslag om at genindføre omkostningsgodtgørelse for virksomheder og fonde, der får medhold i klagesager mod SKAT (B ). Der vil således stadig være tilfælde, hvor det ikke kan betale sig at 12

13 føre sager mod SKAT fordi omkostningerne overstiger det beløb man måtte blive tilkendt, hvis man får medhold. 7. Magtfordeling Det følger af grundlovens 3, at den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i foreningen. Den udøvende magt er hos kongen (regeringen), og den dømmende magt er hos domstolene. Grundloven indeholder ligeledes også andre bestemmelser, der fastlægger forholdet mellem bl.a. domstolene og den Folketinget. Det fremgår f.eks. af grundlovens 64, 1. pkt., at dommerne alene skal rette sig efter loven, dvs. at de er uafhængige. Der har i 2014 været en række sager, der har vedrørt forholdet mellem Folketinget og regeringen. Justitsminister Morten Bødskov har f.eks. trukket sig som justitsminister, efter det kom frem, at han i samarbejde med nogle medarbejdere i Justitsministeriet havde fabrikeret en historie om, hvorfor det ikke var muligt for Retsudvalget at besøge Christiania på en bestemt dato. Sagen angik hovedsageligt spørgsmålet om, hvorvidt ministeren og embedsmændene i den konkrete situation havde været berettiget til at give urigtige oplysninger til Retsudvalget. Et udvalg med fhv. højesteretsdommer Per Sørensen som formand fandt ikke, at embedsmændene havde begået forhold, der kunne give anledning til kritik. Frifindelsen af embedsmændene skete bl.a. under henvisning til, at misinformationen udgjorde en undskyldelig nødløgn. Brugen af begrebet nødløgn gav efterfølgende anledning til en del debat om rækkevidden af embedsmændenes sandhedsforpligtelse. DR-journalisten Jesper Tynell har udgivet bogen Mørkelygten, der indeholder en række eksempler på, at embedsværket angiveligt er gået langt for imødekomme ministrenes politiske ønsker, herunder ved eks. at anlægge stærkt tvivlsomme fortolkninger af EU-retten uden at informere Folketinget om den betydelige tvivl af lovligheden af de lovforslag som Folketinget skulle behandle. Det er ikke i sig selv problematisk, at embedsværket søger at fremme ministrenes politiske interesser. Men det er væsentligt, at både Folketinget og offentligheden kan have grundlæggende tiltro til embedsværkets vurderinger. Mere grundlæggende sætter både Christiania-sagen og Mørkelygten fokus på, at magtbalancen mellem udøvende og lovgivende magt i Danmark er tippet så meget i førstnævntes favør, at lovgivers effektive kontrol med den udøvende magt ofte er mere teoretiske end praktisk, hvilket udhuler et af de grundlæggende principper for magtfordelingen i et demokratisk samfund. 13

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. februar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. februar 2014 Sag 231/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod ROJ TV A/S (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL?

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? 1. Executive Summary Analysen indeholder en kort og overordnet redegørelse af retsgrundlaget for og anvendelsen af hemmelige ransagninger,

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199 RM 12/1998: Indberetningsordning vedrørende afgørelser om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt domme med vurdering af sagsbehandlingstiden. 1. Indledning Ved lov nr. 285 af 29. April 1992 blev

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 Sag 319/2010 A (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) mod Rigspolitichefen (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 Sag 233/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 10. januar

Læs mere

Året der gik - et medieretligt tilbageblik på 2013

Året der gik - et medieretligt tilbageblik på 2013 Året der gik - et medieretligt tilbageblik på 2013 Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur. et merc.jur. Juridisk Institut Love og regler Ny offentlighedslov med den meget omstridte ministerbetjeningsregel

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2015-16 Fremsat den 3. februar 2016 af Pernille Skipper (EL), Stine Brix (EL), Peter Kofod Poulsen (DF), Peter Skaarup (DF), Josephine Fock (ALT) og René Gade (ALT) Forslag

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 Sag 291/2013 Tårnby Kommune (advokat René Offersen) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) I tidligere instanser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 Sag 178/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 4.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 14. januar 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 14. januar 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 14. januar 2011 Sag 82/2010 Foranstaltning under efterforskning i straffesag (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser

Læs mere

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

God adfærd i Horsens Kommune

God adfærd i Horsens Kommune God adfærd i Horsens Kommune hr og jura God adfærd i Horsens Kommune I Horsens Kommune har vi et fælles ansvar for at respektere de forvaltningsretslige principper, når vi udfører vores arbejde og leverer

Læs mere

Statusoversigt: Retssikkerhed i Danmark. 1. Indledning

Statusoversigt: Retssikkerhed i Danmark. 1. Indledning 1. Indledning Denne statusoversigt indeholder en kort gennemgang af de væsentligste udviklinger i forhold til beskyttelsen af grundlæggende retssikkerhedsgarantier og frihedsrettigheder i Danmark i kalenderåret

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 4. september 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 4. september 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 4. september 2014 Sag 65/2014 Rigsadvokaten mod D (advokat Claus Bonnez, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Esbjerg den 15. november

Læs mere

lov om Forsvarets Efterretningstjeneste

lov om Forsvarets Efterretningstjeneste 1. Indledning Den 19. februar 2015 fremlagde regeringen sin seneste terrorpakke Et stærkt værn mod terror 12 nye tiltag mod terror. Denne plan indeholdt bl.a. et tiltag, der skulle give Forsvarets Efterretningstjeneste

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Ytringsfrihed. RegionsTRmøde 28. maj 2013

Ytringsfrihed. RegionsTRmøde 28. maj 2013 Ytringsfrihed RegionsTRmøde 28. maj 2013 Start Hvornår har du sidst været i tvivl om din ytringsfrihed? Hvornår har du sidst stået med et politisk problem? Summegruppesnakketing Det er februar måned. Fire

Læs mere

Retten til at blive glemt - og medierne. Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur et merc.jur Juridisk Institut

Retten til at blive glemt - og medierne. Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur et merc.jur Juridisk Institut Retten til at blive glemt - og medierne Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d., cand.jur et merc.jur Juridisk Institut Agenda Begrebet Retten til at blive glemt EU-Domstolens dom i Googlesagen og rækkevidden

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 9. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 9. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 9. marts 2015 Sag 198/2014 Journalist Jan Lauridtsen (advokat Asger Bagge-Jørgensen) kærer Østre Landsrets kendelse om navneforbud i sagen Anklagemyndigheden mod

Læs mere

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler.

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K E-mail: sum@sum.dk Cc: sbpe@sum.dk 20. august 2014 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 141 Offentligt (01) Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Peter Bartholin Sagsnr.: 2014-733-0113 Dok.: 1043439 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Vedrørende Kommissionens

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 Sag 364/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jacob Kiil, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus, 4. afdeling, den 13.

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 25. januar 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0080 Dok.: TTM40033 R E D E G Ø R E L S E om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

Mindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug af tvang i psykiatrien

Mindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug af tvang i psykiatrien 2015-51 Mindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug af tvang i psykiatrien Efter tilsynsbesøg på ungdomspsykiatriske afdelinger rejste ombudsmanden på eget initiativ

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2007/2 LSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0506 Fremsat den 6. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

Foreningen af Udlændingeretsadvokater Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 Den 4. december 2015 1216 København K. JL/NEH Sendt til jm@jm.dk. Høring vedrørende lovforslag om ændring af lov om retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 300 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 300 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 300 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 12. marts 2008 Kontor: Politikontoret

Læs mere

SAMMENFATNING Institut for Menneskerettigheders anbefalinger kan sammenfattes således:

SAMMENFATNING Institut for Menneskerettigheders anbefalinger kan sammenfattes således: Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sendes til: sum@sum.dk og med kopi til msb@sum.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 32698869 HSC@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR.

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. juni 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. juni 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. juni 2016 Sag 211/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg

Læs mere

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over Retsudvalget 2010-11 L 102 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen K O M M E N T E R E T O V E R S I G T Dato: 13. december 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2010-9404-0148 Dok.: MHE40712 over høringssvar

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor)

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor) Kendelse: Beskrivelse: Retten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, eller tilbagekalde beskikkelsen, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 Sag 105/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) T har indbragt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets

Læs mere

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a.

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a. OFFENTLIG RET I. DEN OFFENTLIGE SEKTOR 1. Indledning Det offentlige, dvs. staten, regionerne og kommunerne, udfører et hav af opgaver. Det kan være konkrete arbejdsopgaver som pasning af børn eller gamle,

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

JUSTITIA BRIEF: FES OVERVÅGNING AF DANSKERE I UDLANDET

JUSTITIA BRIEF: FES OVERVÅGNING AF DANSKERE I UDLANDET JUSTITIA BRIEF: FES OVERVÅGNING AF DANSKERE I UDLANDET UDEN RETSKENDELSE Executive summary Analysen indeholder en kort og overordnet diskussion af regeringens forslag om at give Forsvarets Efterretningstjeneste

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. februar 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. februar 2011 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. februar 2011 Sag 280/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 16. marts

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200)

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Forsvarsudvalget 2015-16 L 9 Bilag 1 Offentligt KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (Lovforslag L 200) Maj 2015 Et udkast til lovforslag

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2012.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 583 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. marts 2012. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 583 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 14. maj 2012 Kontor: Økonomikontoret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven, momsloven og skattekontrolloven. Lovforslag nr. L 13 Folketinget 2015-16

Forslag. Lov om ændring af kildeskatteloven, momsloven og skattekontrolloven. Lovforslag nr. L 13 Folketinget 2015-16 Lovforslag nr. L 13 Folketinget 2015-16 Fremsat den 7. oktober 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, momsloven og skattekontrolloven (Ophævelse af

Læs mere

Retssikkerhedsmæssige knaster i egeringens lovforslag til genoprettelse af fejlbehæftede ejendomsvurderinger

Retssikkerhedsmæssige knaster i egeringens lovforslag til genoprettelse af fejlbehæftede ejendomsvurderinger Retssikkerhedsmæssige knaster i egeringens lovforslag til genoprettelse af fejlbehæftede ejendomsvurderinger Regeringen har fremsat et nyt lovforslag - forslag til lov om ændring af lov om vurdering af

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034. Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2015 Dato 1. januar 2015 J.nr. RA-2014-520-0034 Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a Min meddelelse nr. 1/2014 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 24. august 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 24. august 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 24. august 2012 Sag 58/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Niels Rex, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus den 13. juli 2011 og

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 Sag 316/2010 A (advokat Michael Steffensen, beskikket) mod Rigspolitichefen (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. juni 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. juni 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 4. juni 2010 Sag 325/2009 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jakob Juul, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 13. marts 2009

Læs mere

Retspolitisk Forenings kommentar til udkast til beretning nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg.

Retspolitisk Forenings kommentar til udkast til beretning nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg. R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G Retspolitisk Forenings kommentar til udkast til beretning nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg. Indledende bemærkninger og problemstilling. Retspolitisk

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

"Henvisning til landsret"

Henvisning til landsret Danmarks Skatteadvokater Grundloven 61. Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes. 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen.

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. februar 2009 Kontor: Administrationsafdelingen Sagsnr.: 2009-0091-0223 Dok.:

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

2016-2. Kommunes e-mail om de ansattes loyalitetspligt var en uberettiget begrænsning af deres ytringsfrihed. 21. januar 2016

2016-2. Kommunes e-mail om de ansattes loyalitetspligt var en uberettiget begrænsning af deres ytringsfrihed. 21. januar 2016 2016-2 Kommunes e-mail om de ansattes loyalitetspligt var en uberettiget begrænsning af deres ytringsfrihed En forælder oprettede en offentligt tilgængelig Facebook-gruppe, hvor aktuelle forhold på børne-

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg

Erfaringer med tv-overvågning foretaget af boligorganisationer og idrætsanlæg Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 176 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 18. marts 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Sultana Baig

Læs mere

ROJ TV Att.: Manouchehr Tahsili Zonoozi H C Andersens Boulevard 39 1553 København V. København den 23. april 2008

ROJ TV Att.: Manouchehr Tahsili Zonoozi H C Andersens Boulevard 39 1553 København V. København den 23. april 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET ROJ TV Att.: Manouchehr Tahsili Zonoozi H C Andersens Boulevard 39 1553 København V København den 23. april 2008 Afgørelse vedrørende klage fra Den Tyrkiske Ambassade i Danmark Radio-

Læs mere

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse 1. Overblik 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse 3.1. Sigtedes deltagelse i retsmøder via videolink 3.1.1. Grundlovsforhør

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015 Sag 158/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kristian Mølgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

26 udvidelser ligner spin

26 udvidelser ligner spin OFFENTLIGHEDSLOV: 26 udvidelser ligner spin 26.maj 2013 Jesper Tynell, cand. mag., journalist og Cavlingvinder, Lars Rugaard, journalist og Cavlingvinder, Erik Valeur, journalist, forfatter og Cavlingvinder

Læs mere

OG II ER ENSIDIG OG UKRITISK

OG II ER ENSIDIG OG UKRITISK JUSTITSMINISTERIETSS REDEGØRELSE OM ANTI-TERRORPAKKE TERRORPAKKE I OG II ER ENSIDIG OG UKRITISK Siden vedtagelsen af regeringens såkaldte anti-terrorpakker r har der i dele af offentligheden været bekymring

Læs mere

KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED

KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED INDHOLD FORORD............................. 15 KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED 1.1 Indledning.......................... 17 1.2 Grundrettigheder....................... 18 1.2.1 Konventioner og

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015 Sag 230/2014 Journalist Niels Northroup og DR (advokat Tyge Trier) kærer Østre Landsrets kendelse om navneforbud i sagen Anklagemyndigheden mod

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014 Sag 275/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Ølholm, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup den 16. maj

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 Sag 136/2009 (1. afdeling) A og B (advokat Hans Boserup for begge) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N Justitsministeriet strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 M O B I L 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE

HØJESTERETS KENDELSE HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 10. februar 2014 Sag 287/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Sysette Vinding Kruse) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 6. september

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 Sag 213/2011 Lars-Emil Johansen (advokat Ole Spiermann, beskikket) for Puisi A/S under konkurs Sag 216/2011 Nikolaj Ludvigsen (advokat Claus V. Seidelin-Prip,

Læs mere