BØRNENES U-LANDSKALENDER. et afrikansk eventyr. elevbog FORFATTER HENRIK EINSPOR FOTOS JØRGEN SCHYTTE ILLUSTRATIONER MIKALA KLUBIEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BØRNENES U-LANDSKALENDER. et afrikansk eventyr. elevbog FORFATTER HENRIK EINSPOR FOTOS JØRGEN SCHYTTE ILLUSTRATIONER MIKALA KLUBIEN"

Transkript

1 BØRNENES U-LANDSKALENDER Skyspejlet et afrikansk eventyr elevbog FORFATTER HENRIK EINSPOR FOTOS JØRGEN SCHYTTE ILLUSTRATIONER MIKALA KLUBIEN

2 BØRNENES U-LANDSKALENDER indhold: MOROTO I KARAMOJA... 4 SLANGEN... 9 AKIBO fortæller: DEN STORE SLANGE I KRAALEN MANYATTAEN BRANDEN! NABOKAT TEGN PÅ REGN GEDEN, HØNEN OG ÆGGET AKIBO fortæller: PENNENS FORBANDELSE Skyspejlet et afrikansk eventyr VÆVERFUGLEN OG ÆGSLANGEN MARKED BUEN, STENEN OG SKORPIONEN KLIPPEPYTONEN AKIBO fortæller: KRAALEN SKYSPEJLET FORFATTER HENRIK EINSPOR FOTOS JØRGEN SCHYTTE ILLUSTRATIONER MIKALA KLUBIEN 2 3 elevbog

3 Moroto i Karamoja HVIS MAN TROR, AT AFRIKA ER ET LAND, KAN MAN GODT TRO OM IGEN. AFRIKA ER EN VERDENSDEL, EN AF DE SYV! MÅSKE VED DU ALLEREDE, HVILKE DE ANDRE ER. ELLERS KAN DU NEMT FINDE UD AF DET. DU KENDER I HVERT FALD EUROPA, SOM ER DEN VERDENSDEL, DANMARK LIGGER I. SELVOM EUROPA ER EN VERDENSDEL, ER DEN EN HEL DEL MINDRE END AFRIKA. SÅ DET SIGER SIG SELV, AT DANMARK FYLDER ENDNU MINDRE, HVIS MAN ANBRAGTE DET I AFRIKA. Faktisk er verdensdelen Afrika propfyldt med store og små lande. Der er for eksempel Ægypten, Kenya, Sudan og Tanzania, for nu at nævne nogle stykker. Måske har du også hørt om Gambia eller Mali, eller hvad med Namibia eller Somalia? Og når disse lande er nævnt, så er der stadig 51 andre at tage af. Et af dem er Uganda. Det er kun tre gange så stort som Danmark, men der bor mere en seks gange så mange. Landet ligger ved bredden af den store Victoriasø. Engang var der en engelsk statsmand, der hed Winston Churchill, som sagde, at Uganda måtte være det grønneste land i hele Afrika. Én ting kan man vist roligt sige, Churchill havde ikke set området omkring Karamoja. Da slet ikke på den tørre årstid. Karamoja ligger i det nordøstlige Uganda. Langt fra den store sø, langt fra alt. Karamoja er der, hvor denne historie foregår. Historien om pigen Esther og hendes møde med den mystiske Ngakiru. Den største by her er Moroto. Men selv den er lille. Der er kun et par gader med asfalt, resten er håbløst hullede jordveje. En gammel historie fortæller, at da de første mennesker slog sig ned her, så de en enorm pytonslange i et af vandløbene. 4 5

4 Pyton hedder emorotot på karimojong-sprog, og så fjernede man bare det første og det sidste bogstav, så havde man et navn til stedet. Moroto ligger så langt væk fra alting, at resten af Uganda næsten har glemt, stedet eksisterer. Nå, Karamoja, siger folk, Moroto, ja-ja. Det er der, folk er helt bagvendte og går med røven bar. Tænk engang, og dét ved højlys dag. Og de æder rotter og bananskræller! Ja, de folk er værre end bavianer. Og bortset fra det, er de nogle tyve og banditter hele bundtet. På mange måder er folk i resten af Uganda vist ret glade for, at Moroto i Karamoja ligger så langt væk. Så de slipper for at glo på bare røve og folk, der æder bananskræller og stjæler med arme og ben. Faktisk er det, som om resten af Uganda helst vil glemme, at Karamoja overhovedet eksisterer. Men det gør det. For at komme dertil er det nemmest at flyve. Men det er det kun de allerfærreste, der har råd til. Og karamojongerne har slet ikke. Men hvad skal folk, der lever af at holde kvæg og geder, også oppe i luften? De ser tit den lille flyver lette og lande, eller ser dens skygge fare hen over jorden. I den tørre årstid er det som at flyve hen over et stort, slidt og støvet tæppe helt fyldt med nullermænd. Og lige nu er det tørtid. Heden flimrer over savannen, og når det blæser, står støvet som en brun tåge. Det har ikke regnet i månedsvis. Alt er afsvedet, og tørken plager alle. Ved hver eneste brøndpumpe er der kø. Hele dagen står folk og pumper vand op fra jorden og bærer det hjem til hytterne i deres manyattaer, karamojongernes små bosteder. Der er intet vand i floden, ikke så meget som en dråbe. Når Esther går i skole, behøver hun ikke længere gå over broen for at komme over floden. Hun kan skyde genvej gennem det tørre flodleje. Det er sådan hun møder slangen. 6 7

5 Slangen ESTHER GLEMMER ALDRIG DEN DAG, HUN SÅ SLANGEN FØRSTE GANG. HUN VAR PÅ VEJ TIL SKOLE OG HAVDE SOM SÆDVANLIG SKUDT GENVEJ GENNEM FLODLEJET, DA HUN FIK ØJE PÅ DEN. ELLER RETTERE, DEN FIK ØJE PÅ HENDE. I AL FALD FIK HUN PLUDSELIG EN SÆR FORNEMMELSE AF, AT NOGEN KIGGEDE PÅ HENDE. Hun standsede og så sig omkring. Esther fortalte ikke de voksne om slangen. Det får børnene Er her nogen? spurgte hun. ellers altid besked på. Er der en slange i nærheden af manyattaen, så tager pokker ved de voksne. De farer ud så Det var der. Under træroden i den tørre brink lå en stor slange. hurtigt, som de kan komme gennem de lave døre. Med Det var en pyton, tyk som en voksen mands lår og mønstret kæppe og sten. Og ve den slange, der ikke når af vejen i tide. på ryggen, så man næsten ikke fik øje på den. Den bliver lavet til hakkemad. Sådan gør man her. Man tager Den lå i skyggen under den knudrede rod. Mæt af det bytte, ingen chancer, for på savannen lever nogle af de giftigste den havde kvalt og ædt i nattens løb. En klippepyton, den slanger i Afrika. Ja, i hele verden, så det er om at se sig for. største slange i Afrika. Heldigvis forsvinder de fleste slanger, når et menneske Esther stivnede, det var, som om hun blev helt mat. nærmer sig. Hun stod bare og så på slangen, den rørte sig ikke. Men Dog ikke puffadderne, de store, tunge hugorme. De flytter hun kunne se dens tunge krop hæve sig roligt op og ned, når sig kun nødigt, kan måske lige strække sig til en advarende den trak vejret. hvæsen. Men kommer man for tæt på, hugger de for et godt Dens hoved lå i dens uhyre bugtninger og så på hende. ord, og de er dødgiftige. Deres gifttænder er fem centimeter Tungen spillede ud og ind. lange! Esther løb. Nej, de eneste gode slanger er døde slanger, synes folk, Hun var helt svedt, da hun nåede hen i skolen. men selv en død slange kan bide. Og modgift har man ikke Hendes hjerte slog hårdt, og hun kunne næsten ikke koncentrere sig om det, læreren sagde. Alligevel syntes hun, at Og så kan det vist være lige meget. noget af her. Så skal man helt ind til hovedstaden, Kampala. det havde været lidt spændende. Men hun lovede sig selv, at Men det her var en kvælerslange. hun aldrig mere ville skyde genvej over den tørre flod. De er ikke giftige som mambaerne eller spyttekobraerne. Det løfte kom hun ikke til at holde. Men de er stærke, og de kan så let som ingenting kvæle et barn. Det kan manyattaens stammeældste, Akibo, tale med om: 8 9

6 Akibo fort ller: Den store slange i kraalen Akibo er den ældste i manyattaen. Den ældste og mest erfarne, som han selv siger. Selv påstår han, at han er mindst 100 år, men han kan godt lide at overdrive, det ved alle. Hvis man for eksempel. spørger ham, hvor stor den største pyton var, som han har set, vil han lave en streg i jorden med sin hæl og derpå gå mere end tyve lange skridt væk. Så lang var den, vil han sige. Meget kan han bilde dem ind, tænker Esther, men så store slanger findes trods alt ikke. Alligevel lytter hun meget opmærksomt på, hvad Akibo fortæller. Pytonen under stubben nede ved floden er stor. Men selvom den er stor, er den ikke så stor som den, Akibo mødte i tidernes morgen. Dén var enorm! Den kunne mageligt have slugt en hel elefant! For dengang var der elefanter til. Så store som huse. Man kunne ikke sove om natten for deres trutten. Og Akibo glemmer sig selv og fortæller løs: Dengang savannen var fyldt med dyr. Foruden elefanter var der antiloper, løver, leoparder, giraffer og strudse. Han og hans kammerater lavede spyd og buer og gik på jagt i flodkrattet efter de bittesmå dikdik-antiloper, som smager så godt, at ingen, der har smagt dem, glemmer det. Og fugle var der, biædere og farvestrålende drosler og perlehøns, der løb i flokke og kunne nedlægges med et velrettet pileskud. Selv løver har han mødt, javist. Og første gang han mødte en, blev både han og løven så forskrækkede, at de tog benene på nakken og løb i hver sin retning. Men da det skete for anden gang, dræbte Akibo løven med sit spyd. Sådan fortæller han. Nu er de fleste vilde dyr borte. Karamojongerne fik skydevåben og lærte at bruge dem, og så gik det stærkt med at tømme savannen for dyr. Og nu nøjes de ikke bare med at skyde dyr her i Karamoja, de skyder også på hinanden. For når sulten gnaver, og der er langt mellem vand og græs til dyrene, så slås man om det, der er tilbage. Sådan har det altid været. Forskellen er bare, at engang sloges man med kæppe og næver, nu skyder man med automatvåben. Akibo nikker og sender en mægtig spytklat ud mellem fortænderne. Men kvægtyve fortjener en gang peber med bøssen! Men hvad med slangen? spørger Esther. Slangen? Akibo ser på hende, som om han har været væk i sine egne tanker. Nå, ja, slangen. Den her kolonorme pyton havde sneget sig ind i den indhegning, hvor vi havde samlet køer og geder for natten. Måske var den på udkig efter en hund, eller måske et gedekid, men uheldigvis fik den færten af en dreng, en af hyrderne, og måske var ungen ikke opmærksom nok. I hvert fald fandt man ham først igen, da han lå inde i maven på en stor, mæt slange. Akibo ser på hende, stikker tungen ud og ruller øjnene rundt. Af en eller anden grund er det Esthers yndlingshistorie. Den får hende til at gyse, og nogle gange tænker hun på, hvad hun skulle gøre, hvis det skete for hendes bror. Tænk hvis Topas mødte en sulten pyton, når han var ude med gederne. Tænk hvis de fandt ham i maven på en slange. Han kan være fræk og irriterende, men han er alligevel hendes lillebror. Hvad gjorde I så? spørger Esther spændt, selvom hun har hørt historien før og godt ved, hvad de gjorde. Ja, vi slog den selvfølgelig ihjel, siger Akibo. Der var godt med kød på. Måske er det derfor, man ikke ser så mange pytoner mere, tænker Esther. De store pytonslanger lever i bjergene og ude i krattet, men man ser dem stort set aldrig, ikke engang i regntiden. Og måske er det klogt set fra pytonernes synspunkt. De ved, de bliver spist. Deres kød indeholder en olie, der er god mod hoste og ondt i lungerne, så en portion pytonslange er bedre end medicin. Det er sådan noget, man ved i Karamoja. Måske skulle hun fortælle Akibo om slangen, men så finder de ud af, at hun har skudt genvej over flodbunden. Hun beslutter sig for, at hun hellere må lade være. Indtil videre skal slangen være hendes hemmelighed

7 Manyattaen DEN MANYATTA, SOM ESTHER BOR I, LIGGER NOGLE KILOMETER UDEN FOR MOROTO. NEITAKWAE, HEDDER DEN, OG DET ER MULIGVIS ET MYSTISK AFRIKANSK ORD, MEN DET ER NEMT AT HUSKE, FOR DET LYDER NÆSTEN, SOM MAN SIGER: NEJ TAK, KVAJ! I øvrigt betyder navnet Stedet med de mange torne. Og torne er her nok af. Hele manyattaen er omkranset af et tæt tornehegn. Det er en hel fæstning. Og der er kun ganske få indgange. De er bittesmå. Man må ned på alle fire, hvis man skal ud og ind. Kun gederne kan komme gennem uden at bukke sig. Det er ikke for sjov med de torne. Det er, så tyve ikke kan komme ind og stjæle kvæg. For det er dét karamojongerne gør, hvis de kan slippe af sted med det, stjæler kvæg fra hinanden. Og det har de gjort altid. Det er også derfor, der ikke længere er køer i Neitakwae. Der ligger mange manyattaer som Esthers. Små indhegnede landsbyer med hytter og forrådshuse og indhegninger til dyrene. Man skal bukke sig mange gange, for der er mange små døre at komme igennem for at komme rundt i sådan en manyatta

8 Rundt om ligger savannen - Karamojong-land. Grønne akacietræer står spredt i det tørre landskab. Lidt giraffer ville bestemt pynte, eller nogle elefanter og zebraer, måske en løve eller to. Men her er ingen af den slags dyr længere. I nærheden af manyattaerne er græsset næsten væk. Gnavet ned til små stride koste, der stritter op af den knastørre jord. Ædt af geder og køer. Engang var bakkerne rundt om Moroto fyldt med træer, men de er for længst fældet og brændt til trækul. Og uden træer har vinden frit spil. Fra tid til anden rejser en rødbrun hvirvelstorm sig og kaster jordstøvet hid og did og sætter sig i øjnene og i mund og tøj. Det er ved at være slut med den tørre tid. Om få uger vil det begynde at regne. Det ser de fleste frem til. Men ikke Esther. Hun håber, at det varer længe, inden regnen kommer

9 Esther bor sammen med sin mor og sine mindre søskende. Hun er ti år, og den eneste i familien, der går i skole. Hendes mindre bror er gedehyrde, og tidligt om morgenen tager han gederne ud for at græsse på savannen. Esthers far er død, så Esthers mor har måttet flytte fra farens manyatta og tilbage til den, hun kommer fra. De har boet her i tre år. Det eneste gode ved det hele er, at her bor Esthers mormor også. Så kan de hjælpe hinanden. Men lige i øjeblikket er det mest mormoren, der hjælper. De bor i hendes hus. De har ikke andre steder at være. Deres eget hus er væk. Helt væk. Esther er lige kommet fra skole. Hurtigt sætter hun fart på. Der er meget, der skal gøres nu. Hun ville ellers meget hellere ud og lege fange eller skjul uden for manyattaen, men der skal gøres klar til maden. I en fart får hun lagt skoleuniformen væk. Hun smutter i sin almindelige kjole og får fat i vandspanden. For før hun har hentet vand, kan hun ikke begynde på aftensmaden. Og Esther er sulten. Hun har ikke spist, siden hun fik en skål majsgrød henne i skolen. Esther er heldig. Hendes manyatta ligger ikke så langt fra vandpumpen. Henne i den lille lund af akacietræer. Hun er selvfølgelig ikke den eneste, der er næsten altid kø ved pumpen. For at pumpe vandet op, skal man lægge kræfterne i. Pumpestangen er tung, og Esther er lille og let. For at pumpe må hun hoppe og lægge hele sin vægt i. Rub dig nu, siger de andre børn, der venter på, at det skal blive deres tur. Der er også andre, der skal have vand. Vand det får hende til at tænke på regnen. Nu er der ikke så længe til. Den kan komme, hvornår det skal være. Åh, kære regn, tænker Esther, vent lidt. Og hver dag sender hun ængstelige blikke mod bjergene, der hvor skyerne ofte dukker op. Som den eneste i sin manyatta håber hun, at regnen ikke kommer. Og det er brandens skyld

10 Branden! Branden, der brat ændrede Esthers liv, begyndte i Ngotos hytte. Ngoto er deres nabo. Hun er gammel og gråhåret og har en forfærdelig hoste. Man ved altid, hvor hun er, for dag og nat hoster hun. Og det er ikke blevet bedre siden branden. Et øjeblik, hvor hun lige var henne ved forrådshytten og hente en kop sorghum til aftensmaden, fik et af de små børn skubbet nogle strå ind i bålet under gryderne. I løbet af et øjeblik fik ilden fat, og i næste nu stod hendes hytte i lys lue. Hvilken ulykke! Folk i landsbyen strømmede til, de smed først alt det vand, de kunne finde, på flammerne, dernæst jord og sand. Ngoto stod bare og græd, mens hendes hjem gik op i røg. Og værre blev det, da ilden pludselig sprang til næste hus, så også Esther og hendes mors hus brændte ned. Tre huse blev flammernes bytte den aften. Det eneste lykkelige var, at der ingen vind var. Og at ilden ikke fik fat i forrådskammeret. Ellers havde det for alvor set sort ud. Esthers mor er temmelig vred på Ngoto, sådan en gammel uforsigtig kone, tænk at gå fra huset, når bålet er tændt, og unger kravler omkring. Men hun ved også, at det kan ske for enhver. Nu venter Ngoto på, at nogen kommer og bygger huset op igen. Men hun kan komme til at vente længe. Der kommer ikke bare nogen. Hvem skulle komme, når man ikke kan tilbyde noget til gengæld. Ngoto har kun sin tørre hoste, og den er der ingen, der gider eje. Så stakkels Ngoto. Hun sover hos nogle naboer, men om morgenen går hun hen og sætter sig ved tomten, hvor hendes hjem lå. Hun venter, mens hun roder i asken. Selv om hun skulle være så heldig at få samlet grene og græs inden regntiden, er der stadig selve arbejdet med at bygge hytten. Det skal man være flere om

11 Og ingen arbejder gratis. Der skal være noget at drikke. Et par dunke øl eller tre, så kan kvinderne måske overtales. Husbygning er kvindearbejde. Det er ikke noget for en kriger. Mænd bygger ikke huse. Det kunne se kønt ud, hvis en karamojong-kriger skulle til at sidde og flette pinde og græs. Det næste blev vel, at man også forventede, at de skulle lave mad. Krigere slås og stjæler kvæg, gør de. Og selvom der ikke lige er noget kvæg at stjæle for tiden, så kunne de ikke drømme om at løfte en finger. Der skal tænkes tanker. Store tanker. Sådan noget hyttebyggeri kan de virkelig ikke tage sig af. Måske kan de lige finde på at vise flaget, når kvinderne har flettet tagets træskelet sammen, og det skal løftes på plads. Taget bygges på jorden, som et helt fuglebur af træpinde. Når det hele så er bundet sammen, løftes det på plads, som et låg eller en hat oven på væggene. Og her kan mændene lige strække sig til at give et nap med. Af vejen kvinder, nu skal I se, hvordan man laver et hus. Og en... to løft!, så giver de huset hat på. Man kan se, at de føler sig vældigt stolte og stærke, når de er færdige, og hytten kun mangler den sidste finish. Mændene står, som om de er nogle farlige karle. Se, sådan laver man et hus, nu kan I putte græs på. Stå ikke der og glo. Begynd at tække. Det er vel ikke os, der skal lave det hele. Og rub neglene, for al det slid har gjort os sultne, og maden laver vel ikke sig selv. Og så sætter de sig igen uden for manyattaen og snakker om, hvordan de skal se at få hugget noget kvæg hos en af de andre stammer, mens kvinderne pukler videre. Men kvindearbejde eller ej, intet på denne jord er jo gratis. Før nogen gider hjælpe med at bygge hus, skal man have noget at byde folk. Det ved både Esthers mor og gamle Ngoto. Esther og hendes mor og søskende er heldige, at de kan bo hos bedstemoren. Men der bliver nemt trangt i den lille hytte, når syv mennesker skal sove under samme tag. Så Esther håber snart, hendes mor får råd til at købe øl, så de kan få bygget huset op. 60 liter for at være helt præcis, 60 liter af den stærke bryg, lavet på banan. Det svarer til tre af de gule dunke, som dem Esther må hente vand i. Og allerhelst inden regntiden. Esther synes, det er lidt kedeligt at lave mad. Men selvfølgelig vil hendes mor have, at hun skal lære at koge sorghum. En kvinde må vide, hvordan man laver mad. Det kan du nok forstå, siger hun. Vil du have, din mand engang skal spise brændt grød? 20 21

12 Som om det er nogen kunst at koge sorghum, tænker Esther. Dag ud og dag ind spiser hun grød lavet af hirse eller sorghum, og er hun heldig, vanker der lidt bønner til. Engang blev Esther sat til at koge sorghum, fordi hendes mor skulle ordne noget andet, men Esther lod ilden gå ud. Hun gjorde det med vilje, så hendes mor kunne forstå, at hun ikke gad. Det skulle hun aldrig have gjort. Aldrig havde hun set moren så tosset. Hun fandt en tyk kæp og pryglede Esther, og bortset fra branden har Esther ikke oplevet noget så slemt. Esther tænker på firbenet, mens hun knuser sorghummen til fint mel på stenen. Hun er glad for, at det nåede at slippe væk, da taget brændte. Nu holder det til i nabohuset. Men det sidder tit og ser på Esther med sine sorte perleøjne. Hun er sikker på, at firben betyder lykke. Deres hyggelige puslen når de vimser rundt, og så æder de alle de småkryb, der holder til under hyttens tag. Når ingen ser det, taler hun med firbenet. Og firbenet svarer! Ingen ved, at det kan tale. Ikke engang de andre firben, og eftersom der er langt mellem talende firben, er det helt fint, at Esther af og til stikker hovedet ind og slår en sludder af med det. Nå, Esther, siger firbenet. Hvad bliver det til? Bygger din mor snart et nyt hus? Skal vi ikke have tag over hovedet, når regnen står ned i stænger? Esther ville ønske, at hun kunne give firbenet et svar. Men sandheden er jo, at hun ikke aner, hvornår hytten bliver genopbygget. I stedet siger hun: Jeg har set en slange nede i den tørre flod, tror du det betyder regn? Uf! gyser firbenet. Slanger betyder ikke regn, slanger betyder problemer! og på et splitsekund er det forsvundet ind under nogle tørre strå. På den måde finder Esther ud af, at firben, talende eller ej, ikke bryder sig om slanger

13 Nabokat Hvis nogen ellers har lyst til at blive mindet om, hvor slemt det kan gå, hvis en brand kommer ud af kontrol, så kan de bare besøge Nabokat, så kan de få syn for sagn. Alle i Esthers manyatta har hørt om branden. En dag så de pludselig sort røg stige op over savannen, ikke bare bålrøg, men den slags hidsigt hvirvlende røg, der altid kommer, når der er brand. Alle vidste, at Nabokat lå der. Og alle kunne gætte, hvad der var sket. En forvildet glød var blæst ud af bålet, og før nogen fik set sig om, var næsten hele manyattaen brændt ned. Huse, forrådskamre, ja, selv en lille overdækket fold, gedehuset, hvor man opbevarede de yngste gedekid. En manyatta består kun af pinde og hø og lidt tørret kogødning, en ren brandfælde, når man har de åbne ildsteder. Det hjalp ikke noget, at Nabokat betyder stedet, hvor man gravede en brønd, for den brønd, man gravede i nærheden af manyattaen, var for længst tørret ud, den dag det brændte. I Neitakwae priser man sig lykkelige over, at det skete i Nabokat og ikke her. Men alle ved, at det kan ske. Hvis uheldet er ude, og en gnist springer fra bålet. En dag, hvor Esther er på vej hjem fra skole, kan hun ikke lade være med at kigge inden for hegnet. Bare for at se, hvor mange huse der er brændt. Det er mange. Det meste af manyattaen ligger udbrændt hen. Hvor hytterne lå, er der kun forkullet træ og aske tilbage. En elendighed af sodet jord. I ruinerne ligger potteskår, smeltede vanddunke og husgeråd. I asken ligger også de sørgelige rester af sidste års høst. Sorghummen er svedet helt af. Alt er brændt. Selv børnenes skoleting, som lå i en kuffert. Nu har de ingen skolesager, og så er der jo ingen grund til at gå i skole. Stakkels dem, der bor her, tænker hun. Folkene i byen bryder sig ikke om, at Esther kommer og ser deres ulykke. Skrub af med dig, siger de. Hvad skal du snuse rundt her for? Gå hjem til din egen hytte. Esther skynder sig videre. Hun har lyst til at fortælle dem, at hendes hytte også er brændt, men de jager hende ud. Hun ser op mod himlen. Der er kun de sædvanlige småskyer, som der aldrig kommer så meget som en dråbe ud af. Mon ikke også dem i Nabokat kunne undvære regnen, indtil de har fået bygget deres hytter og forrådshuse op igen? 24 25

14 Tegn på regn Hvis en flok giraffer passerer i det fjerne, plejer det at være et godt tegn, påstår Ngoto. Ikke bare på regn, men også på en god høst. Men det er flere år siden, der har været en giraf på disse kanter. Hver morgen, når Esther går i skole, spejder hun efter giraffer. Men der er intet liv, kun flimrende savanne og de altid svævende rovfugle. Esther ved ikke, om det passer, det med girafferne. Gamle Ngoto siger så meget sludder. Hun siger også, at drømmer man om kød, så betyder det sygdom, men drømmer man derimod om slanger, så betyder det regn. Har du drømt om slanger, Esther? spørger hun. Det mener Esther ikke, hun har. Og det håber hun heller ikke, at hun gør. I al fald ikke lige med det samme. Ngoto påstår også, at dyrene er de første, der ved, hvornår regnen kommer. Det lyder tosset, synes Esther, men hun kan alligevel ikke helt slippe tanken om, at det måske passer. Og hvis det passer, hvordan ved de det så? Esther har tænkt meget over det spørgsmål. Hun bliver nødt til at spørge sin lærer henne i skolen, og en dag tager hun mod til sig og spørger ham, om dyrene ved, hvornår regnen kommer. Det skulle hun aldrig have gjort. Hvad er det for noget sludder? siger han. Og hvis de gjorde, hvad skulle det så hjælpe? Dyr kan jo ikke tale, dit fjollehoved! Han ryster på hovedet over, at Esther kan spørge om noget så dumt. Og hele klassen griner, som om hun har sagt noget sjovt. Esther bliver varm i hovedet og ser ned i bordet. Hun tænker på firbenet. Det har hun da talt med. Så nogle dyr kan tale! En dag, da der ikke er nogen i nærheden, stikker hun hovedet helt hen til stråtaget og kalder på firbenet. Du firben, hvisker hun helt stille. Kan du mærke, om det bliver regnvejr. Jeg mener, kan du føle det i din halespids? Firbenet ser på hende med sine små perleøjne. Så du vil vide, hvornår regnen kommer? Esther nikker. Spørg gederne, siger firbenet. De kommer vidt omkring. Hvis de ikke ved det, ved ingen

15 Geden, h nen og gget Skulle gederne virkelig have forstand på, hvornår det bliver regn? tænker Esther og ser tvivlende på gederne. De lyder hele tiden, som om de er forkølede. De nyser og fnyser. Deres næsebor er fyldt med snot, og det sprutter ud til alle sider. Der er ikke en ged i flokken, der ikke har snot i pelsen. Prrsst!! lyder det hele tiden, når de nyser. Esther får øje på et lille gedekid. Det ser ufatteligt dumt ud, og Esther tvivler på, at det er til megen hjælp. Alligevel spørger hun det, om det kan mærke, om regnen er på vej. Spørg drengen, der passer på os, bræger det lille kid. Han er så klog, at han kan undvære hovedet. Han ved både, hvor der er græs og vand. Alt ved han! Hvorfor spørger du ikke ham? Mener du Topas? spørger Esther tøvende. Hun tvivler på, at Topas ved, hvornår regnen kommer. Topas kan ikke finde sin egen mund, hvis man ikke fortæller ham, hvor han skal stoppe maden ind. Så du ved ingenting? spørger hun geden. Den glor bare på hende. Jeg er bare et kid, jeg ved ikke en skid. Og for at vise, at den mener det, lægger den lige en dynge gedelorte. Ja, det er nydeligt, tænker Esther. Det blev jeg ikke klogere af. Og hendes dumme lillebror gider hun i alt fald ikke spørge. Hun ser sig om. Der må da være nogen, der er klogere end en ged. Så får hun øje på en høne. Der er ikke mange høns tilbage her. En mystisk sygdom fik dem til at dø. Og dem, som sygdommen ikke tog, nappede høgene. Det er rent ud sagt livsfarligt at være høne her. Man forstår godt, de altid farer sådan rundt, som om de har en masse at nå i deres korte liv. Heldigvis er der en brun høne tilbage

16 Høne! siger Esther. Stop lige, og sig mig, om du kan mærke regn. Hønen ser forvirret på hende. Regn? siger den. Ja, for nu har jeg spurgt en ged, og den vidste ingenting. En ged? siger hønen og lægger hovedet på skrå, som om den ikke aner, hvad hun taler om. Esther løfter hønen op. Er der slet ikke nogen hjemme? siger hun og banker den lidt oveni. Øhm, siger hønen og blinker. Mener du et æg? Nej, regn! siger Esther hidsigt. Pip, gok? siger hønen. Esther sætter den ned på jorden med et suk. Den står et øjeblik, som om den er blevet afbrudt i noget vigtigt. Som om den spørger sig selv om, hvor den er. Så går den lidt rundt om sig selv. Pikker lidt i jorden, inden den piler væk. Men tilbage i græsbunken ligger et lille fint nylagt æg. Esther samler det op og putter det i lommen. Sådan et kan man vel altid få brug for. Her bliver jeg ikke klogere, tænker hun. Så spørg uden for manyattaen. siger firbenet. Der ved de det nok

17 Akibo fort ller: Pennens forbandelse Manyattaen, som Esther bor i, har ligget nær Moroto i mange år, mindst 70, hævder Akibo, ikke altid det samme sted, men altid i nærheden. Han kom hertil som ung, og dengang var provinshovedstaden bare en samling huse. Udenom lå savannen med masser af dyr. Der var græs og buske nok til alle. Og man behøvede ikke gå mange skridt for at finde et træ at sidde i skygge under. Der var plads nok til, at både geder og zebraer kunne græsse. Af og til slog man sig ned længere væk, men man holdt sig altid inden for rækkevidde af byen og bjergene bag den. Der var træ og dyr nok. Livet gik sin gang, som det havde gjort i århundreder i Karamoja. Lige indtil den dag, hvor nogle soldater dukkede op i Moroto. De bar fine uniformer og havde skinnende våben. De fortalte, at der var krig et sted langt borte. Og de havde brug for nogle frivillige til at deltage. Var karamojongerne måske ikke stolte krigere? Skulle de ikke hjælpe koloniherrerne? Karamojongerne så på hinanden. Og de så på de fine uniformer. Krigerne rankede sig op og trådte nærmere. De skulle bare skrive deres navn, eller i det mindste sætte en krusedulle på et stykke papir med en fin blækpen. Akibo kan endnu huske, hvordan hans far skrev under. Faren var ved at revne af stolthed, da han skrev sit navn med store, skæve bogstaver med den fine pen. Det samme var de andre krigere. Nu var de soldater. De fik en uniform og blev sendt til hovedstaden, Kampala, og derfra videre til Nairobi i Kenya og ud til kysten, hvor et skib sejlede dem væk. Man så dem aldrig igen. Det måtte have været en stor krig. Noget helt andet end de stridigheder, man førte med nabostammerne, der mest handlede om, hvem der havde hugget kvæg fra hvem, og hvem der tog de bedste græsgange og vandløb. Bagateller, som kunne klares med lidt nævekamp eller et par stokkeslag. Ingen kom tilbage, heller ikke Akibos far. Den forbandede pen havde stjålet deres sjæle. Så snart de havde skrevet deres navn, var de fortabte. Siden dengang har man ikke haft megen fidus til penne i Karamoja. Der var en forbandelse over de tingester. Skrev man under med sådan en dims, var man fortabt. Det siger sig selv, at det ikke var nemt at lokke børn i skole. Hvorfor skulle man lære at skrive man risikerede jo alverdens ulykker med sådan en pen. Desuden har man brug for børnene til at se efter husdyrene. Man blander ikke tingene. Skole er skole, husdyr er husdyr. Ellers var alting da helt af lave. Akibo synes stadig, at det er bedst sådan. Men at nogle børn i manyattaen Neitakwae går i skole, som nu Esther, kan han vel ikke lave om på. Alting er jo snart så moderne

18 V verfuglen og gslangen Da Esther går i skole næste dag, gør hun holdt ved væverfuglenes træ. Der er helt stille. De forladte reder dingler i vinden, som små flettede klokker. Heldigvis får hun øje på en væverfugl, der sidder på en gren og kigger ned på hende. Hvis du kommer for at stjæle, siger den, så kan du godt spare dig. Her er ingenting endnu. Jeg kommer ikke for at stjæle, jeg kommer for at høre, om du ved, om regnen er på vej. Regnen? siger væverfuglen. Ja, for nu har jeg spurgt både firbenet, en ged og en høne, og de ved ingenting, og så tænkte jeg måske, at du gjorde. Og hvis jeg gør, siger væverfuglen hvorfor skulle jeg så fortælle dig det? Hvad får jeg ud af det? Jeg kunne bede min lillebror om ikke at skyde til måls efter dine reder. Når der engang er kommet æg i dem. Ha, siger væverfuglen. Den unge kan ikke ramme en elefant, om den så stod lige foran ham. Nej, fortæl hellere ægslangen, at den skal holde snotten fra mine æg. Det lover jeg, siger Esther, men hun bryder sig ikke om at nærme sig nogen slange. Men du kan altså ikke sige mig, hvornår regnen kommer? Nej, men så meget ved jeg, at du skal have fat i en, der hedder Ngakiru. Der kan du få svar. Måske. Ngakiru, siger Esther. Og hvor finder jeg så Ngakiru? Det aner jeg ikke, kvidrer væverfuglen. Men jeg kan lære dig at flette. Flette! fnyser Esther, Du kan flette dit eget næb! Men det hører væverfuglen ikke, for den er allerede fløjet

19 Spørg ægslangen om Ngakiru, når den lige at sige, inden den kun er en prik på himlen. Ngakiru, tænker Esther. Skulle ægslangen mon vide, hvem det er? Hun finder ægslangen sammenrullet under en busk. Det er heldigvis en af de små, ufarlige slanger. Medmindre man altså er en væverfugl. En lille slange, tynd som en pind, og så let, at den kan komme ud på de tyndeste grene, helt derud, hvor væverfuglene bygger deres reder. Dens livret er æg væverfugleæg. Jeg skulle sige fra væverfuglen, at du skulle lade hendes æg i fred, siger Esther. Hvorfor skulle jeg det? hvisler ægslangen. Jeg er en ægslange! Den lyder gnaven. Den er altid i dårligt humør i de perioder, hvor der ikke er så mange æg. Jeg stjæler æg, dit folk stjæler køer. Skulle jeg måske fortælle jer karamojonger, at I ikke skulle stjæle køer? Hvis du lover det, så skal du få et æg, der er større, siger Esther. Et strudseæg? spørger ægslangen og løfter hovedet en smule mere interesseret. Esther tager hønens æg op af sin lomme. Du ville revne, hvis du slugte et strudseæg, siger hun. Du er jo kun en lille orm. Orm, fnyser slagen og forsøger at puste sig op. Var det det, du kaldte mig? Det her hønseæg er nylagt, lokker Esther. Har vi så en aftale? Den lille slange spiller ivrigt med tungen. Så stort et æg får man ikke hver dag, siger den. Nej vel? Nå, har vi en aftale? Hun holder ægget frem. Jeg lover, jeg lover, siger ægslangen og begynder at rulle sig ud. Og nu vi er i gang, så kunne du måske sige mig, hvor jeg finder Ngakiru? tilføjer Esther hurtigt. Slangen stivner et øjeblik, så spiller den nervøst med tungen og trækker sig lidt væk. Mener du Ngakiru med paraplyen? spørger den tøvende. Dén Ngakiru? Måske, siger Esther. Spørg hellere Emorotot? Nede ved floden. Hun ved mere om den slags. Men tag hellere en gave med, ellers bliver hun måske vred. Esther gyser. Emorotot betyder jo pyton. Mener den virkelig, at hun skal spørge den store pyton under træroden? Og du ved jo, hvor hun bor, fortsætter ægslangen lidt drillende. Det har jeg hørt en lille fugl synge om. Hvad skulle det være for en gave? spørger Esther. Mindre end en kanin kan nok ikke gøre det? siger ægslangen og slikker sig om munden med sin kløftede tunge. Og hit så med det æg. Men kan du ikke bare sige mig, hvor jeg finder Ngakiru med paraplyen? forsøger Esther at lokke ud af den. Men ægslangen kan ikke sige mere, for den har allerede taget munden for fuld. Det ser klamt ud

20 Marked Næste dag er Esther med sin mor på marked. Som altid sker der en masse. Et sted sælger man køer og geder, et andet sted brænde. Et tredje står en velklædt mand og råber, mens han fægter med en bibel. Omvend jer, syndere! galer han og ser meget vred ud. Thi snart kommer dagen, hvor Herren skal skille fårene fra bukkene! Et andet sted sidder en spåmand og spår for en flok krigere. Han smider sine sandaler, og lander de på en bestemt måde, kan han forudsige fremtiden. Lander de med sålerne opad og ved siden af hinanden, betyder det regn. Krydser de hinanden, betyder det lykke. Der er et leben alle vegne. Der bliver sludret og sladret, og karimojonger fra nær og fjern mødes. Bekendte, som kun ses en gang imellem hilser, og de sidste nyheder spredes. Har nogen fået stjålet deres køer? Har I hørt, at den og den manyatta er blevet plyndret? Og der har været skyderi. Karamoja er et ufredeligt sted. Det er altid værst i den tørre tid. Så har folk ikke så lang lunte. Esther hører også folk tale om brande. Nabokat er ikke det eneste sted, der har været brand. Som tørtiden varer ved, hører man om den slags oftere og oftere. Esther bliver lidt ked af det, fordi hun kommer til at tænke på sit eget hjem. Og hun tænker også på, hvordan hun skal få skaffet en kanin til den store slange. Hvor vi dog trænger til regn, siger folk og ser trætte mod himlen. Hvornår mon den kommer? Spørg troldmanden, siger nogle. Han kan se det i sine sandaler. I dag skal moren købe cassiomel, bønner og skolehæfter til Esther. Esther ville ønske, at der også blev råd til et par sandaler

21 Hele tiden jokker hun torne op i foden. Sådan er det at De fylder mel i store, tomme konservesdåser, og Esthers Esther synes altid, at der er spændende på markedet. Der Der dufter så godt af blod. komme fra stedet med de mange torne. mor presser melet ned, så hun ikke bliver snydt. Hun skal er hele tiden noget at kigge på, men i dag kan hun ikke rigtig Esther har kun smagt kød en eneste gang i sit liv. Og det er Men der er ikke råd til sandaler. Tror Esther måske, at både have mel til sig selv og til gamle Ngoto og til bedstemo- koncentrere sig. Hun tænker hele tiden på slangen under så længe siden, at hun ikke kan huske, hvordan det smagte. moren plukker sine penge på en busk? ren. træroden. Og nu skal hun skaffe en hel kanin til pytonen under træro- Kvinderne i melboderne er hvide som spøgelser. Melstøvet Bagefter køber de bønner, og til sidst er de i boden med Der er slagterboder, hvor fede fluer summer. Gedekød og den. står i en sky omkring dem. skolesager. Esther får tre hæfter. De skal holde længe. kokød ligger i røde udhuggede stykker, men ingen kaniner

22 Buen, stenen og skorpionen Esther grubler over, hvordan hun skal få fat i en kanin. Det er sjældent, at man overhovedet ser en kanin, og at fange en er vel nærmest umuligt. Måske kan hun låne Topas bue. Det lille fæ kan alligevel ikke ramme noget med den. Han har den bare for at ligne de større drenge. Topas er kun seks år, men ser allerede efter geder. Tidligt om morgenen driver han flokken ud af manyattaen. En efter en løber de ud af den lille åbning og samler sig. Som tørtiden bliver ved, må Topas længere og længere væk for at finde græs. Som så mange af de andre drenge har også han sin flitsbue med. Det er altid godt at være bevæbnet. Når Topas bliver stor, vil han have et gevær ligesom soldaterne, der af og til kommer forbi. En AK-47. Og så vil han skyde tyvene, hvis de skulle finde på at komme forbi for at stjæle geder. Lån mig buen, siger Esther. Hvad skal du med den? vil Topas vide. Og det kan hun jo ikke fortælle ham. Jeg så en kanin ovre ved akacielunden, lyver hun. En kanin, hva? siger Topas med tvivl i stemmen. Det er tydeligt, at han ikke tror hende over en dørtærskel. Du har tænkt dig at skyde en kanin? Esther nikker. I virkeligheden aner hun ikke, hvordan hun skulle bære sig ad med at skyde en kanin. Men det kan også være det samme, for Topas, den lille røv, vil ikke låne sin bue ud. Ikke til en pige

23 Du ødelægger den bare, siger han. Desuden skyder piger ikke med bue, som han siger. Esther gider ikke diskutere med ham. Kan hun ikke få lov til at låne buen, må hun finde på noget selv. Hun er lige ved at fortælle Topas om slangen, men hun ved, at han ikke kan holde mund. Inden hun får set sig om, ved hele manyattaen det. Og så vil de fare ud for at finde den. Da hun går til skole næste dag, samler hun en stor sten op. Måske kan hun være heldig at ramme en kanin oven i nødden, så hun har en gave til den store pyton. Den skulle jo nødigt få lyst til at æde hende. Hun går væk fra vejen og lidt ind på savannen, måske sidder der en kanin nede i den udtørrede bæk. Noget bevæger sig lige ved en busk. En kanin? Nej, uf! Det er en skorpion. Esther hader skorpioner. Heldigvis gemmer de sig for det meste under sten, men af og til kryber de også ind i hytterne og ligger under skindene eller kravler ind under en krukke. Hun har ikke lyst til at træde på den. Men hun kan jo smaske den med stenen. Skorpionen piler af sted med halen bøjet. Den er heldigvis ikke så stor, men derfor kan den godt stikke. Esther bøjer sig ned og kigger efter den. Halløj, din lille lus, siger hun. Ved du, hvornår regnen kommer? Forhåbentlig aldrig, knirker skorpionen. Man trives bedst uden. Hvad så med Ngakiro? Ngakiro med paraplyen. Er du fra forstanden, tøs? lyder det fra skorpionen. Og med de ord piler den ned i en sprække i den tørre jord. Kryb, tænker Esther

24 Klippepytonen Så hører hun en ny puslen lige i nærheden. Noget bevæger sig langsomt gennem krattet. Hun stivner. Er det en puffadder? Nej, hun ser noget brunt i græsset. Noget stort. En kanin? Hun løfter stenen og lister sig nærmere. Så får hun øje på en skildpadde. Den tøffer roligt af sted over den tørre jord. Øv, tænker hun. Bare en skildpadde. Sådan en kan hun ikke bruge til noget. Et dumt og langsomt væsen, som aldrig kommer ud af stedet. Skildpadden stopper op et øjeblik og trækker hovedet ind under skjoldet. Og først da Esther er gået videre, kommer det forsigtigt frem igen, og den fortsætter sin vandring over den tørre savanne. Mennesker! er det, som om den tænker. Altid har de så travlt. Og Esther har travlt. Hun kan høre skoleklokken i det fjerne. Det er et gammelt bilhjul, der er hængt op i et træ, og den klingende lyd, når læreren slår på jernet, kan høres langt væk. Hun har allerede taget sin beslutning. Hun må besøge den store pyton uden at have en gave med. Det gælder bare om at holde sig på afstand. Efter skole gør hun det! I frikvarteret står hun og sludrer med Chegem, hendes bedste veninde. Men Chegem taler bare om, hvor meget hun glæder sig til regntiden, og Esther kan næsten ikke koncentrere sig. Hun tænker på den store pyton og håber, at den vil hjælpe hende, selvom hun ikke har noget med til den. Så snart de har fri, løber hun af sted. Vent, råber Chegem efter hende. Skal vi ikke følges? 46 47

25 Men Esther har ikke tid til at svare. Hun skynder sig af sted, Intet er vel gratis, lyder det så omsider inde fra skyggen og snart er hun langt væk fra Chegem og alle de andre. under roden. Langt inde på savannen kan hun se nogle drenge med Jeg ville også have taget en kanin med til dig, men jeg deres geder. De heldige asener, tænker hun. De behøver ikke kunne ikke fange en. bekymre sig om at skulle ned til en stor slange. Man må være tålmodig, siger slangen. Måske du skulle Hun når snart broen og går ned i den tørre flod. Sandet er brændende varmt, og hun sørger for at holde sig i skyggen under de træer, der vokser her. Hun lister forsigtigt hen til den store rod. Hun kan mærke den mugne lugt og ved, at slangen stadig er der. Emorotot, hvisker hun. Jeg har et spørgsmål. Om regnen! Stilhed. Slangen er der, men den siger ikke noget. Jeg har spurgt geden, hønen og væverfuglen og ægslangen, fortsætter Esther, og endda min dumme bror, Topas, ja selv skorpionen. Slangen er stadig tavs. Den kigger på hende, men den rører sig ikke. komme igen en anden dag. Når du har fået fat i en kanin. Men så længe kan jeg ikke vente, siger Esther. Og du ved jo, hvor jeg finder Ngakiro med paraplyen. Regngudens tjener? hvisler kvælerslangen. Hvorfor vil et barn dog tale med ham? Fordi jeg må vide besked om, hvornår regnen kommer. Hvorfor vil du vide det? Er du utålmodig, som alle andre? Eller er du bare for doven til at hente vand ved pumpen? Det er ikke sådan, siger Esther. Synes du ikke, at der var regn nok sidste år? Esther tænker tilbage på forrige regntid. Ikke i mands minde er der faldet så meget regn i Uganda. Selv Akibo, der ellers påstod, at han havde oplevet alt, var imponeret. Nej, det er bare, fordi vores hus er brændt, siger Esther lavt. Og måske ved Ngakiro, hvornår regnen kommer? Det ved han helt sikkert, til gengæld ved ingen, hvor Ngakiro er. Snart er han her, snart er han der. Det er det eneste, man ved. Slangen bevæger sig lidt. Jeg ser ikke så godt, siger den. Kommer du ikke lidt nærmere, lille pige? Helst ikke, siger Esther med lille stemme. Slangen spiller med tungen, som om den prøver at opfange hendes duft. Jeg gør dig ingenting, siger den og strækker sig lidt frem. Dens hoved er stort som en hunds. Hun kan se dens skæl og dens muskler bevæge sig under dens spraglede mønster. Hun træder lidt tilbage. Hendes hjerte begynder at slå hårdt i brystet. Slangen begynder at vikle sig ud. Den er ufatteligt lang, længere end en voksen mand. Esther ser fortryllet på det indviklede slangemønster, der fletter sig ned over dens krop. Langsomt glider den ud i lyset og hen mod hende. Tungen farer ud og ind. Jeg kan lugte dig, men jeg ser dig ikke så tydeligt. Kom lidt tættere på. Nu kan Esther ikke holde det ud længere. Jeg bliver nødt til at gå! siger hun og stikker i løb. Jeg skal hjælpe min mor! På et øjeblik er hun oppe af det tørre flodleje. Hun løber hen over den knoldede jord. I det fjerne kan hun se sin manyatta. Bare slangen ikke kommer efter hende. Hun ser sig tilbage, men der er heldigvis ingenting. Alligevel løber hun alt, hvad hun kan. Så snubler hun over noget. Og i næste nu ligger hun, så lang hun er

26 Først tror hun, at det er en brun sten, men så opdager hun, at Nå, siger Esther og ser efter, om hun har slået hul på Den får hele historien. Kig efter de våde fodspor, gyser skildpadden. Han det er skildpadden. knæet, men heldigvis er det bare en hudafskrabning. Hun Det er noget rod, nikker skildpadden med sit gamle, sætter store, våde spor i selv den tørreste jord. Du kan kende Av, siger den. Er det nu dig igen. Se dig dog for, din kommer på benene igen. næbbede hoved. Når menneskene vil tale med Ngakiro, ham på paraplyen. Altid går han med en paraply. Ser du en klods. Hvad farer du også sådan af sted for? fnyser skildpad- hører alting op. høj, tynd mand med en paraply... så løb! Åh, hvad ligger du også der for, sløve padde? siger Esther den. Men hvem er han? spørger Esther nysgerrigt. Den trækker sit hoved ind under skjoldet. og børster støv af kjolen. Esther gider ikke svare den. Alligevel stiller hun den sit Den eneste, der ved, hvornår regnen kommer. Regnguden Det ville jeg gøre, lyder det hult derinde fra. Jeg ville Hendes bøger er faldet ud af tasken og ligger spredt på spørgsmål: Akuj sender ham af sted for at se, hvornår det er tid. spæne som en hare! jorden. I en fart får hun dem samlet op. Du skulle vel aldrig vide, hvor jeg finder Ngakiro? spørger Esther lytter opmærksomt. Endelig noget hun kan bruge. Det gad jeg godt se, tænker Esther, men bortset fra det, er Hov, hov, lyder det fornærmet inde fra skjoldet. Bare hun, mens hun børster støv af kjolen. Ngakiro med paraply- Akuj, tænker hun. Den, der bestemmer over regnen. skildpaddens ord det mest tossede, hun har hørt. Våde fordi man ikke er det hurtigste dyr på savannen, behøver man en? Men pas på, advarer skildpadden. Akujs tjener er ikke til fodspor og ånder med paraplyer. jo ikke være sløv. Skildpadden ser lidt forskrækket ud. Det er lige før den igen at spøge med. Han dukker op ud af det blå, pludselig står Du ser ellers ikke videre vaks ud, knurrer Esther. trækker hovedet ind i skjoldet, men så tager den sig i det. han der bare. Og får han først lokket dig ind under sin para- Det kan godt være, at jeg bevæger mig en kende lang- Hvorfor vil du tale med ham? spørger den. ply, er det slut med dig. Så bliver du lavet om til vand. Kom somt, men jeg er kvik nok i pæren, brummer skildpadden en Igen fortæller Esther om, hvordan hendes hus er brændt. ikke og sig, at du ikke blev advaret. smule fornærmet. Og hvordan de mangler penge til at kunne få et nyt opført. Men hvor finder jeg ham? bliver Esther ved

27 Akibo fort ller: Kraalen Akibo holder af at fortælle om livet i kraalen. Nu er han for gammel til selv at gå den lange vej derud, men da han var ung... En kraal er en slags samlingssted for kvæg ude i savannen. Et sted, hvor mænd og drenge holder til. Når man kommer så langt væk fra sin manyatta i søgen efter græs og vand, at man ikke lige kan komme hjem om natten, må man ty til kraalens tryghed. De ligger rundt omkring i landskabet, og dér samler man dyrene om natten, så de ikke falder i kløerne på vilde dyr, eller røvere. Akibo bliver helt salig, når han fortæller om livet i kraalen, eller awii en, som det hedder på karamojongsprog. Det var livet for en karamojong-kriger. Dyrene i de mange indhegninger, blodtapninger og malkninger. Her kunne mændene prale af deres bedrifter og fortælle røverhistorier om, hvordan de huggede kvæg hos nabostammerne, eller sloges med stokke om gode vandhuller. Akibo mindes kvægets brølen under månen. Gederne, der moslede rundt i deres indhegninger. De gode historier, som blev fortalt ved ilden om aftenen. Og hans tænder løber i vand, når han tænker på kødet, når de slagtede en ged eller en ko. En af mændene stak sit lange spyd lige i hjertet på dyret. Så var det en ren fest. De ældste ville spå i dyrets indvolde. Man skar geden op og kiggede grundigt på dens indvolde. De ældste tog varsler af dem. Kom der gode tider, eller ventede tørke og misvækst? Det var ikke småting, man kunne se i sådan en gang friske gedeindvolde. Den ældste i kraalen ville skovle gedens grønne maveindhold ud og smøre det ud over sin krop. Og når geden blev lagt på bålet for at få svitset pelsen af, ville han sætte sig og tålmodigt vente, til de skar den op. Hjertet ville han få. En lækkerbid, som kun han havde ret til. Med sit spyd ville han skære det i små stykker og gumle det i sig. Andre gange stak man hul på kvægets pulsårer og tappede blod, så kogte man det og blandede det med mælk. Uhm! Akibo bliver helt blank i blikket, når han tænker på det. Det er noget andet end at drive rundt her uden for manyattaen og æde grød og bønner dag ud og dag ind, mens man hører på kællingernes knevren og de små ungers flæben inde bag tornehegnet. Men nogen skal jo passe på det hele. Ikke så sært man savner de gode, gamle dage i kraalen. I nogle af de store kraaler blev der ligefrem bygget små huse og forrådskamre, og der var også kvinder til at lave mad og gå til hånde. Ikke så få mænd har fundet en kone eller flere i kraalen. Nej, der manglede ikke noget, fortæller Akibo. Gid man dog var ung igen. Så skulle man snart få stjålet noget kvæg tilbage til manyattaen. Det kunne være skønt atter en gang at høre køer brøle inde i indhegningen, inden man drog sit sidste suk. Og så kunne han igen vandre med dyrene ud til kraalen på savannen og falde i søvn under den stjernestrøede himmel. Ak ja, kunne man dog blot få fat i noget kvæg. Akibo fnyser og spytter en kvart liter spyt ud mellem fortænderne. Men de unge er nogle svæklinge, de vil hellere drikke sig i hegnet inde i Moroto end gå på kvægtyveri. Det er selvfølgelig heller ikke ufarligt længere. Der er mange våben blandt karamojong-krigerne. De er godt gemt i manyattaerne eller tæt ved. Og man kan let få skudt både arme og ben af, eller det, der er værre, hvis man går på kvægtyveri. Nej, det var ikke som i gamle dage. Stjal nogen ens køer, stjal man bare nogle andres. Der skød man ikke efter folk. Verden er af lave! 52 53

28 I Kraalen malker man køer på mere end én måde. Det ser måske dramatisk ud, men koen tager ikke skade. Den gumler fredeligt på sin ejers hånd, mens der tappes en sjat blod ud. Blodet bliver blandet med mælk og er en vigtig del af karamojongernes kost. Kraalens ældste smører den nyslagtede geds maveindhold ud over sin krop. På den måde kan han lettere spå i gedens indvolde. Når gedens hår er blevet svitset af i bålet, skæres den op og den ældste får hjertet, som han spiser næsten råt, mens andre drikker blodet og spiser det 54 halvrå kød. 55

29 Skyspejlet Da Esther har talt med skildpadden, er hun lige ved at opgive. Mage til vrøvl har hun aldrig hørt: En tårnhøj regnånd med paraply, der dukker ud af det blå, som et spøgelse. Og som sætter våde fodaftryk. Og laver folk om til vand, hvis de ikke passer på. Tror den, at hun er idiot? Måske skal hun bare opgive at tænke på regnen. Den kommer jo alligevel, når den kommer. Om den så er ventet eller ej. Hvis bare de havde råd til at få bygget huset. Måske kan hun og moren gå ud og brænde deres eget trækul og sælge det i Moroto. Men det kan de jo ikke nå. Med bøjet hoved begynder hun at traske hjemad. Hun er i rædsomt humør. Snart vil kolde og våde vinde drive skyerne ind over bjergene mod øst, og det vil øse ned i dagevis, og mens alle andre glæder sig over regnen, må Esther og hendes mor og søskende krybe i ly i bedstemorens hytte. Og lytte til en vedvarende plasken. Esther sukker. Hun lægger dårligt nok mærke til blæsten, der suser over den tørre jord. Ænser ikke jordstøvet, der knaser mellem tænderne og sætter sig i øjenkrogene. Og pludselig er det, som om blæsten tager til. Voldsommere og voldsommere suser den. Rødt støv rejser sig og hvirvler rundt. I næste nu lyder et højt tordenbrag, og Esther farer sammen og ser sig om. Et iskoldt gys suser ned gennem hendes ryg. Ved vejsiden står en høj og mærkelig skikkelse. Han holder en paraply! Esthers hjerte begynder at banke hårdt. Det må være Ngakiro. Hvem skulle det ellers være? Han har ar i hele hovedet, kriger-ar. Sådan nogle man laver ved at bore stikkende torne ind i sin hud. Men hans blik er dybt og sort, og blikket får vinden til at suse mod Esthers ansigt. Er du pigen, der går og spørger efter mig? Hans stemme er hul, som om den kommer fra en dyb brønd. Vinden rusker i hans paraply, og det er, som om der fyger små vanddråber ud af den, som rammer hendes kind. Esther er lige ved at skrige, da han rækker armen ud efter hende. Mata, Esther, lokker han. Lille pige, jeg er Ngakiro. Kom ind under min paraply. Nej, gisper Esther og går forskrækket et par skridt baglæns. Jeg har hørt om dig, siger han. Der hviskes over hele savannen om pigen, der vil vide, hvornår regnen kommer... så meget vil hun vide det, at hun er begyndt at spørge dyrene. Esther er helt stum. Det er regnånden, som skildpadden talte om. Ham, dyrene nævnte. Måske er det selveste Akuj, 56 57

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred.

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred. Rio Grande Jeg sidder ved siden af min far. Vi har kørt på ladet af en lastbil hele dagen, og der stinker af sved, bræk og pis under den tykke presenning. Jeg stikker forsigtigt min hånd ud mellem ladet

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Karla og Gert skal på ferie. Kapitel 1. Kapitel 2.

Karla og Gert skal på ferie. Kapitel 1. Kapitel 2. Karla og Gert skal på ferie. To personer ankommer i skib til Mombasa i Kenya. De skal møde en person på Hotel Royal. Her får de udleveret et kort over dele af det centrale Afrika. Kapitel 1. Mig og min

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Smilets land. ***** SMASHWORDS EDITION *****

Smilets land. ***** SMASHWORDS EDITION ***** Smilets land. Skrevet og udgivet af: Nicoline Steffens på Smashwords. ***** SMASHWORDS EDITION ***** Kort besked fra forfatteren. Dette er den første bog eller Short story så jeg håber, at du vil bære

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor.

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Mormor var ved at fjerne de visne blomster i haven og havde slet ikke set, at Gro var gået

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006 Den Talende Kamel MB 2006 2.a s storyline om Aladdin Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: Den Talende Kamel Den Talende Kamel Ørkenscene: Troldmand, 3 kameler: Ali og den bedrøvede og

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Nis. skal giftes. Medvirkende: I skal bruge: Nis. Tre rotter Søren Banjomus En kat Mille Gamle Nis En masse nisser Tea Teas mor Teas far En fortæller

Nis. skal giftes. Medvirkende: I skal bruge: Nis. Tre rotter Søren Banjomus En kat Mille Gamle Nis En masse nisser Tea Teas mor Teas far En fortæller Et nisseskuespil for børn i indskolingen Nis skal giftes Medvirkende: Nis Tre rotter Søren Banjomus En kat Mille Gamle Nis En masse nisser Tea Teas mor Teas far En fortæller I skal bruge: To store puder

Læs mere

Rita og Krokodille. Pindsvinet. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior)

Rita og Krokodille. Pindsvinet. Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth. (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) Rita og Krokodille Pindsvinet Siri Melchior Anders Sparring Janne Vierth (Oversat fra svensk og redigeret af Siri Melchior) 18.maj 2011 1 EXT. FARMORS HAVE -DAY En lille overgroet have. Et lille hus med

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

fører mig ud af sygehuset. De smider mig ind i bilen, og vi kører mod anstalten.

fører mig ud af sygehuset. De smider mig ind i bilen, og vi kører mod anstalten. Zombie I byen kunne man efterfølgende se Louisa gå tur med sin mor. Som et såret dyr, der fulgte efter sin ejer, altid med nakken bøjet, altid føjelig. Hun gik med små, trippende skridt, skiftede mellem

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Bali. 1. Nu har jeg været på Bali i en uge, 2. og den varme sol skinner dagen lang. 3. Det er dejligt, når der kommer en let brise.

Bali. 1. Nu har jeg været på Bali i en uge, 2. og den varme sol skinner dagen lang. 3. Det er dejligt, når der kommer en let brise. Bali 1. Nu har jeg været på Bali i en uge, 2. og den varme sol skinner dagen lang. 3. Det er dejligt, når der kommer en let brise. 4. I går skulle jeg bestige en kæmpe vulkan. 5. Jeg var så sulten, så

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus -

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus - Storyline: Dette er historien om Gajus Werner Alexander, en dagdrømmende dreng på 6 år, der bliver kontaktet af jorden, fordi den har brug for hjælp. Gajus beder alle Jordens børn om hjælp, og det lykkes

Læs mere

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker.

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker. 1 SC. 1. EXT. KALKBRUDDET - FORÅR - DAG står ved kalkbruddet og flyver med sin drage. Dragen flager i vinden. I baggrunden spiller tre DRENGE på Roberts alder fodbold og råber til hinanden. Roberts drage

Læs mere

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi Steen Dorumlu Christensen Noget i Klemme Børnekrimi Kapitel 1 onsdag aften BUMP! Klemme er alene hjemme. Med husets egne lyde og sms erne fra mor. Hej Klemme-mus. Mødet er snart slut. Jeg skriver når vi

Læs mere

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) Af 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. SC. 1 INT. S VÆRELSE [PLEASEINSERT\PRERENDERUNICODE{ÂĂŞ}INTOPREAMBLE]

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

vil så gerne gå i skole, men de har ikke råd. Selvfølgelig vil hun også gerne arbejde på hospitalet for at være tættere på Katrine.

vil så gerne gå i skole, men de har ikke råd. Selvfølgelig vil hun også gerne arbejde på hospitalet for at være tættere på Katrine. Kapitel 1 Hun strækker sig på madrassen og gaber. Så sætter hun sig op på den tynde madras på gulvet, gnider øjnene og ser rundt i rummet. Madrasserne ligger tæt. Ved hendes side i det smalle rum er tæpperne

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Krigeren Bjarke er lige så rolig, som han er tapper. Han vil gøre alt for at beskytte sin konge, Hrolf. Pigen

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard Lykkekagen By Station Next Roden Author: Rikke Jessen Gammelgaard 1) EXT. - INT. VILLA - TIDLIG AFTEN En kasse med chinabokse kommer kørende hen ad en gade, på ladet af en knallert, og holder ud foran

Læs mere

Den grusomme jæger. Kim Fupz Aakeson, 2001 (4,5 ns)

Den grusomme jæger. Kim Fupz Aakeson, 2001 (4,5 ns) Den grusomme jæger Kim Fupz Aakeson, 2001 (4,5 ns) Der findes grusomme jægere. Ham her for eksempel. Hver eneste dag lader han sit store jagtgevær med en hel masse 5 patroner. Han siger til sin kone: Jeg

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

2. INT KONTOR DAG Josefine kommer ind på kontoret, stopper op ved et bord og skal til at lægge biografbilletterne.

2. INT KONTOR DAG Josefine kommer ind på kontoret, stopper op ved et bord og skal til at lægge biografbilletterne. ET STED IMELLEM MANUS UDKAST 5 1. INT GANG DAG JOSEFINE (19) går usikkert ned gennem gangen med to biografbilletter i hånden. Hun retter akavet på sin kjole og kæmper for at holde balancen på sine høje

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere