Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab."

Transkript

1 Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test April

2 Indhold Indhold... 2 Indledning... 4 Signalement... 4 Prøveforløbet trin for trin... 5 Faglige områder... 5 Historie... 5 Kristendomskundskab... 5 Samfundsfag... 6 Principper for vejledning af eleverne... 7 Principper for opgivelser... 7 Eksempler på tekst-typer / fiktion og ikke-fiktion... 8 Eksempler på andre udtryksformer... 8 Principper for kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling) og produkter... 9 Eksempler på kulturteknikker og produkter... 9 Principper for godkendelse af delemner og problemstilling Principper for udvælgelse af kilder Eksempler på tekst-typer / fiktion og ikke-fiktion Eksempler på andre udtryksformer Principper for udarbejdelse af uddybende spørgsmål til delemner, problemstillinger og kilder Principper for forberedelsen og hjælpemidler Eksaminationen Mundtlighed i forbindelse med prøven Vurderingskriterier Vurdering af produkt Historie: Elementer læst inden for den faglige ramme, som kan indgå i helhedsvurderingen Inddrage relevant viden om historie Kronologisk forståelse Analysere, fortolke og anvende kilder Karakteristik af den fremragende præstation (12) Karakteristik af den gode præstation (7)

3 Karakteristik af den tilstrækkelige præstation (2) Kristendomskundskab: Elementer læst inden for den faglige ramme, som kan indgå i helhedsvurderingen Karakteristik af den fremragende præstation (12) Karakteristik af den gode præstation (7) Karakteristik af den tilstrækkelige præstation (2) Samfundsfag: Elementer læst inden for den faglige ramme, som kan indgå i helhedsvurderingen Karakteristik af den fremragende præstation (12) Karakteristik af den gode præstation (7) Karakteristik af den tilstrækkelige præstation (2)

4 Indledning Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagformålet, de centrale kundskabs- og færdighedsområder, slutmål og den vejledende læseplan. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 4, skal lærer og elev løbende samarbejde om fastlæggelse af målene for elevens arbejde, og undervisningsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærer og elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsbestemmelse samt formålet for fagene, de centrale kundskabs- og færdighedsområder og trinog slutmål. Kravene i fagene historie, kristendomskundskab og samfundsfag, som de er beskrevet i Fælles Mål 2009 og i bekendtgørelse (nr. 307 af 27. marts 2015) om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver nr af 14. september 2014 (Prøvebekendtgørelsen), er grundlaget for tilrettelæggelsen af prøverne i fagene. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene ved prøverne i de enkelte fag kan opfyldes. Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene og vurderingskriterierne, og om hvordan prøvens enkelte dele foregår. Signalement Prøven er mundtlig med inddragelse af praktisk-musiske elementer og aflægges i grupper eller individuelt. En gruppe består af 2-3 elever. Når faget er udtrukket, trækker eleven/gruppen et emne eller tema blandt det opgivne stof, som de aflægger prøve indenfor. Eleven/gruppen udarbejder en problemstilling og et produkt, som danner grundlag for besvarelsen af problemstillingen. Arbejdet gennemføres i den sidste del af undervisningstiden og med lærervejledning. Eleven/gruppen får forberedelsestid umiddelbart forud for eksaminationen, hvor der arbejdes med uddybende spørgsmål. Hertil gives forberedelsestid svarende til 25 minutter til én elev, 40 minutter til grupper á to og 55 minutter til grupper á tre. I den almindelige undervisning i historie, kristendomskundskab og samfundsfag vil undervisningsforløb oftest inddrage elementer fra flere centrale kundskabs- og færdighedsområder. Ligeledes gælder det for prøven i fagene, at de enkelte prøver knytter an til mål fra flere områder. Prøven tilrettelægges på baggrund af fagenes slutmål og som fastsat i afsnittet Centrale bestemmelser for prøven. 4

5 Prøveforløbet trin for trin 1. Faget udtrækkes. 2. Læreren udarbejder opgivelser, der tydeligt angiver emner eller temaer (jf. s. 5-7). 3. Eleverne trækker individuelt eller i grupper et emne eller tema blandt de opgivne emner/temaer (jf. s. 8). 4. Eleverne indkredser med vejledning fra læreren et delemne indenfor det lodtrukne emne/tema, som de ønsker at fordybe sig i. Delemnet godkendes af læreren (jf. s. 8). 5. Eleverne formulerer med vejledning fra læreren en problemstilling i relation til det godkendte delemne. Problemstillingen godkendes af læreren (jf. s. 8). 6. Eleverne inddrager under vejledning af læreren et antal kilder (højst 5) i deres undersøgelse af problemstillingen. Kilderne godkendes af læreren (jf. s. 8). 7. Eleverne begrunder med vejledning fra læreren form og indhold af det produkt, de vil anvende til præsentation af deres svar på den formulerede og godkendte problemstilling. Produkterne fremstilles i udgangspunktet udenfor undervisningen (jf. s. 7). 8. Eleverne afleverer deres produkt og de anvendte kilder i en form, der kan gøres tilgængelig for censor. 9. Læreren udarbejder/formulerer 2-3 uddybende (analyserende, fortolkende og perspektiverende) spørgsmål til elevernes problemstillinger, som skal være med til at sikre, at eleverne perspektiverer til opgivelserne i øvrigt. (jf. s. 9). 10. Læreren gør opgivelser (jf. s 5-6) elevernes problemstillinger, kilder og produkter med tilhørende spørgsmål tilgængelige for censor, således at censor har prøvematerialet i hænde senest 14 dage forud for prøven, (jf. s. 7-9). 11. Umiddelbart før prøven får eleverne forberedelsestid til at tilrettelægge besvarelsen af de lærerstillede spørgsmål svarende til: a. 25 minutter for én elev b. 40 minutter for to elever c. 55 minutter for 3 elever (jf. s. 9). 12. Eksaminationen inklusiv votering er: a. 25 minutter for én elev b. 40 minutter for to elever c. 55 minutter for 3 elever (jf. s. 10). Der gives individuelle karakterer (jf ). Faglige områder Undervisningen i historie, kristendomskundskab og samfundsfag er beskrevet i de centrale kundskabsog færdighedsområder (slutmål og trinmål), som er anført nedenfor fag for fag: Historie Udviklings- og sammenhængsforståelse Kronologisk overblik Fortolkning og formidling. Kristendomskundskab Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. 5

6 Samfundsfag Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet Færdigheder på tværs af de tre områder. I historie prøves eleverne i at: inddrage relevant viden om historie samt kronologisk forståelse analysere, fortolke og anvende kilder. I samfundsfag prøves eleverne i at: inddrage relevant viden om samfundsforhold analysere, fortolke og anvende kilder anvende faglige begreber. I kristendomskundskab prøves eleverne i at: forholde sig til ét eller flere udtryk, som knytter an til religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål samt spørgsmål vedrørende forhold mellem religion og samfund relatere til elevens hverdag og/eller en større sammenhæng anvende det faglige stof. Der gives individuelle karakterer. 6

7 Principper for vejledning af eleverne Fra tidspunktet for offentliggørelsen af prøverne i udtræk til sidste skoledag foregår undervisning i faget som vejledning i elevernes planlægning af selve prøven. Det vil være en fordel at planlægge undervisningen i de tre humanistiske fag i udtræk, så man via fleksibel skemalægning sikrer tilstrækkelig tid til vejledning fra udtrækstidspunktet til sidste skoledag. Afhængig af klasse- og gruppestørrelse vil behovet ligge mellem 6 og 10 lektioner. Det kan tilstræbes, at eleverne i den daglige undervisning udarbejder problemstillinger og finder kilder efter emner/temaer og forløb til brug ved prøven. Principper for opgivelser Emner/temaer angives tydeligt i opgivelserne. Emner/temaer er valgt på baggrund af konkrete læringsmål med udgangspunkt i Fælles Mål Opgivelsernes skal indeholde minimum fem eksempler på andre udtryksformer end tekst Der opgives minimum fire kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling) heraf mindst én it-baseret. Materialer, der danner grundlag for både den indholdsmæssige og den praktiske tilrettelæggelse af prøven, skal opgives. De skal være tilgængelige for eleverne og sendes til censor. På Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens forlangende kan de indhentes fra skolerne. Opgivelserne i fagene danner forbindelse mellem årets undervisning og prøven. De er udtryk for, hvilke emner og temaer, der er arbejdet med i undervisningen. De er ligeledes grundlaget for de emner og temaer, som eleverne trækker lod mellem. Opgivelserne skal være med til at sikre, at eleverne har en baggrund for arbejdet med deres selvvalgte emne eller tema, og de udgør en fælles reference for samtalen ved prøven. Der opgives et alsidigt stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Samlet skal opgivelserne være dækkende for alle trinmål for det enkelte fag efter 9. klasse. Opgivelserne skal ikke opgives med normalsidetal, idet omfanget af de opgivne materialer tekster og andre udtryksformer med videre vil variere, afhængigt af den indbyrdes fordeling mellem disse hvorledes de er indgået i undervisningen deres karakter og sværhedsgrad. Opgivelserne skal omfatte tekster og minimum fem eksempler på andre udtryksformer fx film, lyd, billeder, besøg ud af huset og genstande. Opgivelserne skal indeholde kilder indenfor både fiktion og ikke-fiktion. 7

8 Eksempler på tekst-typer / fiktion og ikke-fiktion Historie Kristendomskundskab Samfundsfag Artikler, breve, sangtekster, lovtekster, baggrundstekster og uddrag af historiske fortællinger. Uddrag af religiøse tekster og bøger - eventuelt i bearbejdet form, myter og fortællinger, avisartikler, sangtekster, lovtekster og baggrundstekster. Artikler, lovtekster, uddrag af partiers og organisationers informationsmaterialer, breve, sangtekster og baggrundstekster. Eksempler på andre udtryksformer Historie Kristendomskundskab: Samfundsfag: Ikke-fiktion: Dokumentarfilm, genstande, pressefoto eller hjemmeside og ekskursioner. Fiktion: Film, kunstbilleder, computerspil og musik. Ikke-fiktion: Dokumentarfilm, genstande der indgår i religiøse sammenhænge, pressefoto eller hjemmeside og ekskursioner. Fiktion: Musikvideoer, kunstbilleder, computerspil og musik. Ikke-fiktion: Dokumentarfilm, pressefoto, grafer, statistikker og ekskursioner. Fiktion: Film, computerspil og musik. Opgivelserne opstilles således, at det fremgår tydeligt, hvilke emner/temaer, der har været arbejdet med i den periode, der kan opgives stof fra svarende til de seneste to år, eleverne har modtaget undervisning i faget. Problemstillinger angives hovedsageligt for historie og samfundsfag, og hvor det er relevant for kristendomskundskab. For nærmere beskrivelser af emner og temaer med problemstillinger henvises til undervisningsvejledningen, Fælles Mål 2009 for de enkelte fag. Derudover skal opgivelserne omfatte angivelse af minimum fire kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling) heraf mindst én it-baseret som eleverne har anvendt i undervisningen. Eksempler på kulturteknikker kan være web 2.0 programmer, statistiske fremstillinger, tredimensionelle produkter, dramatisering og rollespil, interview og præsentationsværktøjer. Dette er for at sikre, at alle elever har forudsætninger for at udarbejde et produkt til anvendelse ved prøven. Opgivelserne er i princippet individuelle, men af praktiske grunde vil de hovedsagligt være fælles for hele klassen. Under alle omstændigheder gælder det forhold, at tekster og andre materialer og udtryksformer, der opgives, skal have været genstand for undervisning. Det kan altså ikke være tilfældige tv-indslag eller film, som eleverne har mødt uden for skolen. Enkelte elevers eller gruppers individuelle opgivelser noteres særskilt på oversigten eller på et bilag til denne. Eleverne må ved prøven også inddrage relevant viden, som er erhvervet udenfor undervisningen. Når eleverne er orienteret om reglerne for prøven, kan de være medbestemmende ved udvælgelsen af opgivelserne, og de skal gøres bekendt med dem ved at der uddeles kopier til klassen. Det er skolelederen, som med sin underskrift skal godkende opgivelserne og altså har det formelle ansvar for, at de er i overensstemmelse med kravene til såvel indhold som omfang. 8

9 Principper for kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling) og produkter Som en del af forberedelsen til prøven vælger eleverne under vejledning af læreren at fremstille et produkt, som de skal anvende i besvarelsen af deres problemstilling. Elevernes produkt indgår ikke i bedømmelsen, men indgår som en del af grundlaget for deres besvarelse. Derfor er det centralt forud for prøven og i forbindelse med vejledningen, at læreren gør eleverne opmærksomme på produktets funktion ved prøven. Produktet kan bestå af flere elementer. Produkterne fremstilles i udgangspunktet udenfor undervisningen. For at alle elever har forudsætninger for at udarbejde et produkt, skal eleverne i undervisningen have arbejdet med minimum fire kulturteknikker. Mindst én af disse skal være it-baseret. Igennem den periode der opgives stof fra svarende til de seneste to år eleverne har modtaget undervisning i det udtrukne fag skal eleverne have anvendt de opgivne kulturteknikker til at formidle faglig viden i et eller flere fag i fagrækken altså ikke nødvendigvis i det udtrukne fag. Eleverne må også vælge at anvende kulturteknikker, som de kender fra deres liv uden for skolen. Eksempler på kulturteknikker og produkter It-baserede: Et produkt udarbejdet vha. diverse web 2.0 programmer En kort film, tegnefilm, nyhedsindslag eller et interview En lydmontage, et stykke musik En præsentation udarbejdet vha. diverse it-baserede præsentationsværktøjer. Ikke it-baserede produkter En plakat, en tredimensionel genstand, et maleri, en tegneserie, noget syet, mv. Et rollespil, et interview, en dans, et stykke musik, mv. En synopse eller andet skriftlig produkt. 9

10 Principper for godkendelse af delemner og problemstilling Når eleverne, individuelt eller i grupper, har trukket et af de opgivne emner eller temaer, skal de med vejledning fra læreren indkredse et delemne inden for emnet eller temaet, som de vil undersøge nærmere. Som grundlag for undersøgelsen formulerer eleverne med vejledning fra læreren en problemstilling, som de ved selve prøven fremlægger en besvarelse af. Det kan tilstræbes, at eleverne i den daglige undervisning udarbejder problemstillinger og finder kilder efter emner/temaer og forløb til brug ved prøven. Dette kan være med til at afhjælpe elevernes arbejdsbyde i prøveperioden samt bidrage til at understøtte elevernes læring i forhold til at arbejde med problemstillinger i fagene. Forud for selve arbejdet skal læreren godkende det ønskede delemne og den tilhørende problemstilling, så det sikres, at elevernes undersøgelse kan inddrage stofområder fra flere af fagets centrale kundskabsog færdighedsområder. 10

11 Principper for udvælgelse af kilder I elevernes undersøgelse af det godkendte delemne og den tilhørende problemstilling inddrager eleverne med vejledning fra læreren et antal kilder (højst fem), som under forberedelsen skal bearbejdes og indgå i besvarelsen under prøven. Særligt vedr. kildearbejde i historie og samfundsfag: Kilderne skal under prøven i historie og samfundsfag kunne anvendes til at belyse problemstillingen, og eleven skal i sit arbejde med kilderne i relation til problemstillingen vise kompetencer i kildeanalyse. Kilderne skal bestå af tekster og andre udtryksformer. Kilderne skal være af en sværhedsgrad, længde og mængde, der gør, at det er realistisk for eleverne at læse/orientere sig i og anvende kilderne i arbejdet med problemstillingen og udarbejdelsen af produktet. Fx kan eleverne anvende/angive uddrag af en film, en tekst eller en anden kilde fremfor at anvende hele kilden i arbejdet med problemstillingen. Kilderne skal gøres tilgængelige for censor, og det skal være tydeligt under prøven, at eleven har anvendt kilderne i det prøveforberedende arbejde. Eksempler på tekst-typer / fiktion og ikke-fiktion Historie Kristendomskundskab Samfundsfag Artikler, breve, sangtekster, lovtekster, baggrundstekster og uddrag af historiske fortællinger. Uddrag af religiøse tekster og bøger - eventuelt i bearbejdet form, myter og fortællinger, avisartikler, sangtekster, lovtekster og baggrundstekster. Artikler, lovtekster, uddrag af partiers og organisationers informationsmaterialer, breve, sangtekster og baggrundstekster. Eksempler på andre udtryksformer Historie Kristendomskundskab: Samfundsfag: Ikke-fiktion: Dokumentarfilm, genstande, pressefoto og hjemmeside. Fiktion: Film, kunstbilleder, computerspil og musik. Ikke-fiktion: Dokumentarfilm, genstande der indgår i religiøse sammenhænge, pressefoto og hjemmeside. Fiktion: Musikvideoer, kunstbilleder, computerspil og musik. Ikke-fiktion: Dokumentarfilm, pressefoto, grafer og statistikker. Fiktion: Film, computerspil og musik. 11

12 Principper for udarbejdelse af uddybende spørgsmål til delemner, problemstillinger og kilder Når eleverne har afleveret deres produkter i en form, der kan sendes til censor, udarbejder læreren 2-3 uddybende spørgsmål af analyserende, fortolkende og perspektiverende karakter til problemstillinger og produkter, som eleverne har arbejdet med og afleveret. Spørgsmålene skal enten uddybe elevernes behandling af en eller flere af de inddragne kilder eller inddrage relevante perspektiver fra et eller flere af de øvrige opgivne emner/temaer, så den faglig bredde sikres. I undervisningsvejledningen i Fælles Mål 2009 findes yderligere omtale af spørgsmål, der lægger op til undersøgelser på forskellige niveauer. Spørgsmål skal på den ene side være relativt nemme at gå til også for den fagligt udfordrede elev men på den anden side skal de give den fagligt dygtige elev noget at arbejde med, så eleven får mulighed for at demonstrere sine kundskaber og færdigheder. Det betyder, at spørgsmålene skal kunne rumme muligheder for, at eleven kan foretage beskrivelser, analysere og forholde sig samt relatere og perspektivere til det opgivne stof. Principper for forberedelsen og hjælpemidler Der afsættes forberedelsestid umiddelbart forud for eksaminationen svarende til 25 minutter til én elev, 40 minutter til grupper á to elever og 55 minutter til grupper á tre elever. Eleverne må have alle former for hjælpemidler til rådighed herunder egne noter, opslagsværker og adgang til internettet. I forberedelsestiden er det ikke tilladt at kommunikere via sociale medier. Det er skolelederens ansvar at sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eleven kommunikerer utilsigtet. Skolen sørger for, at der i forberedelseslokalet er en computer med netadgang samt opslagsværker, som eleverne er fortrolige med fra undervisningen, til rådighed. Andre hjælpemidler medbringer eleverne selv. Eleverne må dog advares mod at medbringe så mange hjælpemidler, at de ikke kan overskue dem. Elever, der går op i grupper, anvender forberedelsestiden til at strukturere deres fremlæggelse og sikre, at alle kommer til orde under prøven samt gennemgå og diskutere væsentlige faglige pointer. 12

13 Eksaminationen Til prøven, inklusiv karakterfastsættelse, afsættes 25 minutter til en elev, 40 minutter til grupper á to elever og 55 minutter til grupper á tre elever. Prøven afholdes efter følgende procedure: Eleverne præsenterer med inddragelse af deres produkt et svar på den problemstilling, de har arbejdet med i relation til det lodtrukne emne eller tema. Til denne del er det tilladt at medbringe en disposition. Eleverne giver herefter en besvarelse af de lærerstillede uddybende spørgsmål. Til denne del er det kun tilladt at medbringe og anvende stikord og noter, der er blevet til under den korte forberedelsestid. I forlængelse af elevernes præsentation og indledende besvarelse forsætter prøven som en samtale mellem elev/eleverne og lærer. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eleven eller gruppen. Målet er, at eksaminationen giver eleverne mulighed for at formulere, hvad de ved og kan frem for at fokusere på, hvad de ikke ved og kan. Undervejs i samtalen påhviler det læreren, at alle elever i en gruppe får mulighed for at komme nogenlunde ligeligt til orde. Eleverne kan bruge op til henholdsvis 7, 14 og 21 minutter til deres indledende fremlæggelser af deres produkt. Herefter besvares de uddybende spørgsmål. Mundtlighed i forbindelse med prøven Den mundtlige prøve kan betragtes som en samtalesituation om et fagligt oplæg. I denne situation er det elevens/gruppens opgave at formidle sine overvejelser, vurderinger og synspunkter til lærer og censor. Hvor godt det lykkes afhænger i vid udstrækning af elevens/gruppens færdighed i at disponere sin/deres redegørelse og i at ræsonnere og formulere sig inden for en faglig sammenhæng, herunder også elevens/gruppens evne til at indgå i en uddybende diskussion. Derfor må eleven/gruppen have mulighed for både at give en længere, sammenhængende fremstilling uden at blive afbrudt og for at indgå i en samtale med lærer og censor med udgangspunkt i redegørelsen. Ved prøven skal redegørelsen være rimeligt disponeret, det vil sige sammenhængende og hensigtsmæssigt struktureret. Hvis eleverne går op i grupper, skal redegørelsen være disponeret således, at alle gruppemedlemmer siger nogenlunde lige meget. En fremstilling, som ukritisk omfatter væsentlige og uvæsentlige iagttagelser i oplægget i tilfældig rækkefølge, vil ikke kunne vurderes som rimelig disponeret. En fremstilling, der er præget af vage og upræcise ord og vendinger og anden sproglig tomgang, må under alle omstændigheder bedømmes som en usikker fremstilling. Det er vigtigt, at eleven/gruppen kan redegøre og argumentere for sine/deres synspunkter og konklusioner, men det må vurderes lige så højt, hvis eleven kan indgår i en drøftelse af forhold i prøveoplægget og tage stilling til lærers eller censors spørgsmål og argumenter. Særligt vedr. kildearbejde i historie og samfundsfag: Eleverne skal under prøven i historie og samfundsfag demonstrere deres kompetencer i kildeanalyse bl.a. i deres behandling af problemstillingerne, ligesom de lærerstillede spørgsmål kan rette kan rette sig imod elevernes forståelse for og behandling af kilder. 13

14 Vurderingskriterier Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af elevernes evne til at opfylde en række af fagets slutmål i relation til det behandlede emne/tema med tilhørende lærerstillede spørgsmål. I vurderingen er det vigtigt at medtage præstationens såvel positive som negative sider. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en helhedsbedømmelse, hvor de kundskaber og færdigheder, eleverne har demonstreret, vægtes i en helhed. Vurdering af produkt Elevernes produkt indgår ikke i bedømmelsen, men indgår som en del af grundlaget for deres besvarelse. Eleverne skal kunne anvende produktet til at understøtte faglige pointer og kan understøtte elevernes disponering af deres fremlæggelse. Derfor er det centralt forud for prøven og i forbindelse med vejledningen, at læreren gør eleverne opmærksomme på produktets funktion ved prøven. 14

15 Historie: Elementer læst inden for den faglige ramme, som kan indgå i helhedsvurderingen Inddrage relevant viden om historie Eleven udvælger og anvender relevante kundskaber erhvervet i og uden for undervisningen i sin besvarelse af opgaven. Det er for eksempel tilfældet, når eleven inddrager eksempler fra historien, benytter relativ kronologi samt faglige betegnelser og begreber til at belyse materialet, der danner grundlag for prøven. Kronologisk forståelse Eleven kvalificerer sine overvejelser og vurderinger ved at anvende samspil mellem nutidsforståelse, fortidstolkning og fremtidsforventning som reference- og refleksionsramme. Ud fra elevens fremlæggelse kan disse overvejelser og vurderinger karakteriseres på forskellige niveauer. Eleven anvender relevante begreber som for eksempel revolution, kilde, interesse og tid, viser kendskab til historiske forløb, begivenheder og perioder samt kan placere disse i forhold til hinanden i tid og rum. Eleven demonstrerer forståelse af sammenhænge i historiske forløb og mellem begivenheder og perioder. Eleven formulerer selv forestillinger om, hvad der driver eller skaber historien, for eksempel at menneskeheden opnår større og større viden om og kendskab til historiske lovmæssigheder og opnår herved et bedre grundlag at træffe rigtige beslutninger på. Udviklingen går i dette perspektiv fra det primitive til det civiliserede fremtrædende personer skaber historien og bestemmer dens retning. Eleven demonstrerer færdigheder i at analysere og fortolke forestillinger om, hvad der driver eller skaber historien. Det vil sige, at eleven kompetent bruger historiske forløb, begivenheder og perioder som reference- og refleksionsramme til at spejle emner, temaer og problemstillinger fra andre tider herunder aktuelle. Analysere, fortolke og anvende kilder Eleven demonstrerer forståelse af, at spor fra og beskrivelser af historiske og samfundsmæssige sammenhænge har baggrund i ophavsmandens (afsenderens) interesser, opfattelser og viden ved at identificere kilden og gøre rede for ophavssituationen beskrive ophavsmandens forudsætninger, herunder blandt andet den tidsmæssige afstand mellem begivenheden og nedskrivningstidspunkt. Eleven formulerer relevant betydningsindhold fra kilden og forholder sig til kildens repræsentativitet, tendens og troværdighed. Eleven bruger sin analyse og fortolkning af de inddragede kilder sammen med sit kendskab til emnet eller temaet til at begrunde sine synspunkter og perspektiver. 15

16 Karakteristik af den fremragende præstation (12) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleven er yderst velargumenteret og har fylde med både dybde og bredde anvender historie som refleksionsramme, hvor besvarelsen udtrykker bevidsthed om denne rammes afhængighed af tid, sted og ophav, herunder eleven selv demonstrerer sikker kronologisk forståelse i form af såvel begrundet og diskuterende brug af tolkninger af årsagssammenhænge bag historiske forløb, begivenheder og perioder som velvalgt brug af kronologi demonstrerer sikre færdigheder i at analysere og vurdere anvendeligheden af de inddragede kilder i relation til problemstillingen demonstrerer sikker anvendelse af produktet til at understøtte faglige pointer. Der kan være ubetydelige fejl og mangler i forhold til ovenstående. Karakteristik af den gode præstation (7) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleven argumenterer fornuftigt og dækker væsentlige områder i forhold til materialet, der danner grundlag for prøven inddrager historiske forløb, begivenheder og perioder til belysning af materialet, der danner grundlag for prøven demonstrerer kronologisk forståelse i form af såvel relevant brug af tolkninger af årsagssammenhænge bag historiske forløb, begivenheder og perioder som relevant brug af kronologi viser grundlæggende færdigheder i at analysere og vurdere anvendeligheden af de inddragede kilder i relation til problemstillingen viser grundlæggende anvendelse af produktet til at understøtte faglige pointer. Der forekommer nogle fejl og mangler i forhold til ovenstående. Karakteristik af den tilstrækkelige præstation (2) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleven overvejende baserer sin redegørelse på udsagn, der i mindre grad er underbygget af argumenter og overvejelser. Præstationen savner fylde i mindre omfang inddrager historiske forløb, begivenheder og perioder. Valgene har præg af tilfældighed og belyser materialet, der danner grundlag for prøven, med svingende relevans demonstrerer kronologisk forståelse i form af usikker brug af tolkninger af årsagssammenhænge bag historiske forløb, begivenheder og perioder og brug af elementært kendskab til kronologi viser usikre, men tilstrækkelige færdigheder i at analysere og fastslå brugbarhed af de inddragede kilder i relation til problemstillingen viser usikker men tilstrækkelig anvendelse af produktet til at understøtte faglige pointer. 16

17 Kristendomskundskab: Elementer læst inden for den faglige ramme, som kan indgå i helhedsvurderingen Forholde sig til et eller flere udtryk, som knytter an til religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål samt spørgsmål vedrørende forhold mellem religion og samfund. Eleven uddrager det væsentlige af en etisk, livsfilosofisk eller religiøs fremstilling, samt skelner mellem fakta og tolkning og vurderer, hvilke spørgsmål, svar og værdier fremstillingen kan ses som udtryk for. Relatere emnet/temaet med tilhørende problemstilling til elevens hverdag og/eller til en større sammenhæng Eleven perspektiverer det behandlede oplæg ved at lade sine erfaringer uddybe gennem mødet med det faglige stof. Det kan være i forhold til elevens eget eller andres hverdagsliv kulturrelaterede og samfundsmæssige spørgsmål og problemstillinger eksistentielle eller åndelige spørgsmål. Anvende det faglige stof Eleven inddrager relevante kundskaber og færdigheder fra faget. Det er tilfældet, når eleven kan formulere en personlig og gerne kritisk mening, som er kvalificeret af det faglige stof. Karakteristik af den fremragende præstation (12) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleverne på baggrund af det valgte delemne med tilhørende problemstilling og lærerstillede spørgsmål foretager en klar og fokuseret redegørelse med både bredde og dybde viser fagligt overblik gennem præcis indkredsning af det fagligt relevante og inddrager faglig indsigt, der bidrager til fortolkning og uddybning gennem brug af det faglige stof og egne erfaringer og med tydelig kobling herimellem vurderer og perspektiverer problemfeltet og formulerer en velargumenteret og reflekteret stillingtagen. demonstrerer sikker anvendelse af produktet til at understøtte faglige pointer. Der kan være ubetydelige fejl og mangler i forhold til ovenstående. Karakteristik af den gode præstation (7) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleven på baggrund af det valgte delemne med tilhørende problemstilling og lærerstillede spørgsmål foretager en redegørelse, der omfatter væsentlige dele af problemfeltet, men tenderer til at prioritere enten bredde eller dybde viser et godt fagligt kendskab gennem fornuftig indkredsning af det fagligt relevante og ved at inddrage faglig indsigt i tilknytning til problemfeltet gennem brug af det faglige stof og egne erfaringer og nogen kobling herimellem vurderer problemfeltet og formulerer en velargumenteret stillingtagen viser grundlæggende anvendelse af produktet til at understøtte faglige pointer. Der forekommer nogle fejl og mangler i forhold til ovenstående. 17

18 Karakteristik af den tilstrækkelige præstation (2) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleven på baggrund af det valgte delemne med tilhørende problemstilling og lærerstillede spørgsmål foretager en tilstrækkelig redegørelse, der savner fylde viser et usikkert, men tilstrækkeligt fagligt kendskab gennem upræcis indkredsning af det fagligt relevante og inddrager faglig indsigt med vigende tilknytning til problemfeltet viser usikker men tilstrækkelig anvendelse af produktet til at understøtte faglige pointer 18

19 Samfundsfag: Elementer læst inden for den faglige ramme, som kan indgå i helhedsvurderingen Inddrage relevant viden om samfundsforhold Eleven udvælger og anvender relevante kundskaber erhvervet i og eventuelt uden for undervisningen i sin besvarelse af opgaven Eleven inddrager eksempler med samfundsfagligt indhold og placerer eget og andres hverdagsliv i samfundsmæssigt perspektiv funktionelt benytter sit kendskab til historiske forhold anvender faglige betegnelser og begreber til at belyse materialet, der danner grundlag for prøven. Analysere, fortolke og anvende kilder Eleven demonstrerer forståelse for, hvordan beskrivelser af historiske og samfundsmæssige sammenhænge har baggrund i ophavsmandens (afsenderens) interesser, opfattelser og viden ved at identificere kilden og gøre rede for ophavssituationen beskrive ophavsmandens forudsætninger, herunder blandt andet den tidsmæssige afstand mellem begivenheden og nedskrivningstidspunkt Eleven formulerer i tilknytning til oplægget relevant betydningsindhold fra kilden og forholder sig til kildens brugbarhed Eleven bruger sin analyse og fortolkning af oplæggets kilder sammen med sit kendskab til emnet til at begrunde sine synspunkter og perspektiver. Anvende faglige begreber Eleven anvender funktionelt relevante samfundsfaglige begreber i forbindelse med dels analysen og fortolkningen af de inddragede kilder, dels beskrivelser og analyser af samfundsmæssige forhold og fremstillinger heraf. Karakteristik af den fremragende præstation (12) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleven er yderst velargumenteret og med sikkerhed belyser oplægget i både dybde og bredde demonstrerer sikre færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere anvendeligheden af de inddragede kilder i relation til problemstillingen demonstrerer bredt kendskab til og sikker funktionel brug af samfundsfaglige begreber demonstrerer sikker anvendelse af produktet til at understøtte faglige pointer. Der kan være ubetydelige fejl og mangler i forhold til ovenstående. 19

20 Karakteristik af den gode præstation (7) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleven argumenterer fornuftigt og demonstrerer god indsigt af relevans for materialet, der danner grundlag for prøven demonstrerer grundlæggende færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere anvendeligheden af de inddragede kilder i relation til de problemstillingen demonstrerer funktionel brug af centrale samfundsfaglige begreber viser grundlæggende anvendelse af produktet til at understøtte faglige pointer. Der forekommer nogle fejl og mangler i forhold til ovenstående. Karakteristik af den tilstrækkelige præstation (2) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleven overvejende formulerer udsagn, der i mindre grad er underbygget af argumenter, og som vidner om elementær indsigt af relevans for materialet, der danner grundlag for prøven demonstrerer usikre, men tilstrækkelige færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere anvendeligheden af de inddragede kilder i relation til de stillede spørgsmål viser usikker brug af og beskedent kendskab til centrale samfundsfaglige begreber viser usikker men tilstrækkelig anvendelse af produktet til at understøtte faglige pointer. 20

21 Bekendtgørelse (nr. 307 af 27. marts 2015) om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver nr af 15. september 2014 om folkeskolens prøver (bilag 1) prøver til udtræk. 11. Historie Ved afholdelse af den mundtlige prøve vælges der mellem prøveformen historie med forberedelse, jf. pkt , eller prøveformen historie med selvvalgt problemstilling, jf. pkt Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder bestemmelse om prøveformen. Historie med selvvalgt problemstilling Prøven er mundtlig med praktiske elementer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof, der dækker fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne organiseres i emner og temaer med problemstillinger og omfatter tekst og andre udtryksformer. Opgivelserne skal indeholde minimum fem eksempler på andre udtryksformer end tekst. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klassetrin. Der opgives minimum fire kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling), heraf mindst én it-baseret. Opgivelserne skal være på dansk Eleverne trækker individuelt eller i grupper af - 3 elever et emne eller tema blandt det opgivne stof, som de aflægger prøve indenfor Efter lodtrækning af et emne eller tema, som finder sted senest fem skoledage før de skriftlige prøver påbegyndes, har eleven/gruppen minimum 6 undervisningslektioner med vejledning fra faglæreren til arbejdet med delemne/tema, problemstilling samt produkt. Delemne, problemstilling og produkt skal godkendes af faglæreren forud for afsendelse af tekstopgivelserne og materialer, der ligger til grund for prøven Inden for det lodtrukne emne eller tema indkredser eleven/gruppen et delemne og en problemstilling, som de via højst 5 kilder fordyber sig i og planlægger en fremlæggelse af. En kildetype, der indgår i et oplæg, skal også indgå i opgivelserne og være på dansk. Som en del af arbejdet fremstiller eleven/gruppen et produkt, der bidrager til besvarelsen af problemstillingen Til hvert delemne og produkt formulerer læreren 2-3 analyserende, fortolkende og perspektiverende spørgsmål, som eleverne forud for selve prøven har forberedelsestid til at besvare svarende til 25 minutter for én elev, 40 minutter for grupper af to elever og 55 minutter for grupper af tre elever Eleverne må have alle former for hjælpemidler til rådighed i forberedelsestiden, herunder egne noter, opslagsværker og adgang til internettet. I forberedelsestiden er det ikke tilladt at kommunikere via sociale medier. Det er skolelederens ansvar at sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eleverne kommunikerer utilsigtet Der prøves i at inddrage relevant viden om historie samt kronologisk forståelse, og at analysere, fortolke og anvende kilder Eleverne bedømmes individuelt. Produktet indgår ikke i bedømmelsen. Der gives én karakter til hver elev. 21

22 12. Samfundsfag Ved afholdelse af den mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveformen samfundsfag med forberedelse, jf. pkt , eller prøveformen samfundsfag med selvvalgt problemstilling, jf. pkt Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder bestemmelse om prøveformen. Samfundsfag med selvvalgt problemstilling Prøven er mundtlig med praktiske elementer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof, der dækker fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne organiseres i emner og temaer med problemstillinger og omfatter tekst og andre udtryksformer. Opgivelserne skal indeholde minimum fem eksempler på andre udtryksformer end tekst. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klassetrin. Der opgives minimum fire kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling) heraf mindst én it-baseret. Opgivelserne skal være på dansk Eleverne trækker individuelt eller i grupper af 2-3 elever et emne eller tema blandt det opgivne stof, som de aflægger prøve indenfor Efter lodtrækning af et emne eller tema, som finder sted senest fem skoledage før de skriftlige prøver påbegyndes, har eleven/gruppen minimum 6 undervisningslektioner med vejledning fra faglæreren til arbejdet med delemne/tema, problemstilling samt produkt. Delemne, problemstilling og produkt skal godkendes af faglæreren forud for afsendelse af tekstopgivelserne og materialer, der ligger til grund for prøven Inden for det lodtrukne emne eller tema indkredser eleven/gruppen et delemne og en problemstilling, som de via kilder fordyber sig i og planlægger en fremlæggelse af. En kildetype, der indgår i et oplæg, skal også indgå i opgivelserne og være på dansk. Som en del af arbejdet fremstiller eleven et produkt, der bidrager til besvarelsen af problemstillingen Til hvert delemne og produkt formulerer læreren 2-3 analyserende, fortolkende og perspektiverende spørgsmål, som eleverne forud for selve prøven har forberedelsestid til at besvare svarende til 25 minutter for én elev, 40 minutter for grupper af to elever og 55 minutter for grupper af tre elever Eleverne må have alle former for hjælpemidler til rådighed i forberedelsestiden, herunder egne noter, opslagsværker og adgang til internettet. I forberedelsestiden er det ikke tilladt at kommunikere via sociale medier. Det er skolelederens ansvar at sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eleverne kommunikerer utilsigtet Der prøves i at: at inddrage relevant viden om samfundsforhold, at analysere, fortolke og anvende kilder, og at anvende faglige begreber Eleverne bedømmes individuelt. Produktet indgår ikke i bedømmelsen. Der gives én karakter til hver elev. 22

23 13. Kristendomskundskab Ved afholdelse af den mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveformen kristendomskundskab med forberedelse, jf. pkt , eller prøveformen kristendomskundskab med selvvalgt problemstilling, jf. pkt Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder bestemmelse om prøveformen. Kristendomskundskab med selvvalgt problemstilling Prøven er mundtlig med praktiske elementer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof, der dækker fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Opgivelserne organiseres i emner og temaer med problemstillinger og omfatter tekst og andre udtryksformer. Opgivelserne skal indeholde minimum fem eksempler på andre udtryksformer end tekst. Opgivelserne kan repræsentere stof fra de seneste to år, hvor eleverne har modtaget undervisning i faget, svarende til 7/8. og 9. klassetrin. Der opgives minimum fire kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling) heraf mindst én it-baseret. Opgivelserne skal være på dansk Eleverne trækker individuelt eller i grupper af 2-3 elever et emne eller tema blandt det opgivne stof, som de aflægger prøve indenfor Efter lodtrækning af et emne eller tema, som finder sted senest fem skoledage før de skriftlige prøver påbegyndes, har eleven/gruppen minimum 6 undervisningslektioner med vejledning fra faglæreren til arbejdet med delemne/tema, problemstilling samt produkt. Delemne, problemstilling og produkt skal godkendes af faglæreren forud for afsendelse af tekstopgivelserne og materialer, der ligger til grund for prøven Indenfor det lodtrukne emne eller tema indkredser eleven/gruppen et delemne og en problemstilling, som de via kilder fordyber sig i og planlægger en fremlæggelse af. En kildetype, der indgår i et oplæg, skal også indgå i opgivelserne og være på dansk. Som en del af arbejdet fremstiller eleven et produkt, der bidrager til besvarelsen af problemstillingen Til hvert delemne og produkt formulerer læreren 2-3 analyserende, fortolkende og perspektiverende spørgsmål, som eleverne forud for selve prøven har forberedelsestid til at besvare svarende til 25 minutter for én elev, 40 minutter for grupper af to elever og 55 minutter for grupper af tre elever Eleverne må have alle former for hjælpemidler til rådighed i forberedelsestiden herunder egne noter, opslagsværker og adgang til internettet. I forberedelsestiden er det ikke tilladt at kommunikere via sociale medier. Det er skolelederens ansvar at sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eleverne kommunikerer utilsigtet Der prøves i: at forholde sig til ét eller flere udtryk, som knytter an til religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål samt spørgsmål vedrørende forhold mellem religion og samfund, at relatere prøveoplægget til elevens hverdag og/eller en større sammenhæng, og at anvende det faglige stof Eleverne bedømmes individuelt. Produktet indgår ikke i bedømmelsen. Der gives én karakter til hver elev. 23

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og

Læs mere

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige

Læs mere

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Indledning Hensigten med denne vejledning er at orientere om de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng,

Læs mere

Vejledning til prøven i faget samfundsfag

Vejledning til prøven i faget samfundsfag Vejledning til prøven i faget samfundsfag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige prøve 5 Faglige områder 6 Angivelse af emner med problemstilling og tilhørende opgivelser

Læs mere

Vejledning til prøven i faget historie

Vejledning til prøven i faget historie Vejledning til prøven i faget historie Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold Indledning... 3 Den mundtlige prøve... 4 Faglige områder... 5 Angivelse af emner og temaer med problemstilling og

Læs mere

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km. Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven

Læs mere

Den nye prøveform i historie og samfundsfag

Den nye prøveform i historie og samfundsfag Den nye prøveform i historie og samfundsfag Randers januar 2016 Henrik Smedegaard Larsen og Jens Rahr Schmidt 1 Program for i dag De formelle regler for prøven Årsplanen som baggrund for prøven Historie,

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver BEK nr 307 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 011.28V.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 21 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 21 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Prøve med selvvalgt problemstilling

Prøve med selvvalgt problemstilling Prøve med selvvalgt problemstilling Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Jakob Ragnvald Egstrand Lærer på 9. år - primært kulturfag i udskolingen. Arbejdet som kommunal netværkskonsulent for kulturfagene

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning 1 Prøver Evaluering Undervisning Historie, samfundsfag og kristendomskundskab Maj juni 2015 Ved læringskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand November 2015 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Hvorfor PEU?... 3

Læs mere

Prøve med selvvalgt problemstilling (2016) Historie og samfundsfag Morten Buttenschøn, pædagogisk konsulent CFU/UCC, cand. pæd.

Prøve med selvvalgt problemstilling (2016) Historie og samfundsfag Morten Buttenschøn, pædagogisk konsulent CFU/UCC, cand. pæd. Prøve med selvvalgt problemstilling (2016) Historie og samfundsfag Morten Buttenschøn, pædagogisk konsulent CFU/UCC, cand. pæd. Har du yderligere spørgsmål? Tag kontakt til hum.fag@uvm.dk (læringskonsulenterne

Læs mere

eller har jubelen lagt sig?

eller har jubelen lagt sig? eller har jubelen lagt sig? Hvem er vi? Terkel Jessen Jensen Lars A. Haakonsen Pæd. konsulent i Aalborg. Arbejder på Tofthøjskolen i Storvorde. Læreruddannet fra Aalborg Seminarium i 1984. Pæd. konsulent

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget sløjd

Vejledning til prøven i valgfaget sløjd Vejledning til prøven i valgfaget sløjd Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse

7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse 7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i engelsk, tysk og

Læs mere

Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1

Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1 Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1 Fælles: - Kort om baggrunden for prøven. - Fælles formalia om prøven - herunder opgivelser og prøveafviklingen.

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16 Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5 Undervisningsbeskrivelsen...

Læs mere

Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1

Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1 Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1 Eksamensform Eksamen er mundtlig og varer 30 min incl. lodtrækning af eksamensopgave (dokumentation) og karaktervotering. Mindst 2 uger før du skal til eksamen,

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

B-prøven - En lærerhåndbog

B-prøven - En lærerhåndbog B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde

Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen

PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen Elevvideo ELEVERS UDTALELSE OM IDRÆTSPRØVEN ER EN GOD IDE! God ide! Den får en til at træne idræt og øve samarbejde! God øvelse til de mundtlige prøver! Mere seriøsitet

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Udvalgsarbejde om projektopgaven. Bekendtgørelsen om projektopgaven i 9. klasse BEK nr. 558 af 07/06/2006 (Gældende)

Udvalgsarbejde om projektopgaven. Bekendtgørelsen om projektopgaven i 9. klasse BEK nr. 558 af 07/06/2006 (Gældende) Udvalgsarbejde om projektopgaven. Udvalget består af LM, PWJ, UHL, CW. Udvalget er nedsat i henhold til rapport fra udviklingsudvalget af 12.05. 2005 med bestemmelse om, at der skal arbejdes med følgende:

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1.

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. Prøvebestemmelser Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på GF2 pædagogisk assistentuddannelse...

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 Kære kolleger eksaminatorer og censorer Under følgende overskrifter er svar på de mest almindelige spørgsmål vedr. eksamen i engelsk mundtligt, skriftligt og i AT.

Læs mere

Prøven i faget idræt

Prøven i faget idræt Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Vejledning. Emneorienterede opgave i 7. klasse

Vejledning. Emneorienterede opgave i 7. klasse Vejledning Emneorienterede opgave i 7. klasse Inerisaavik, Institut for Læring 2014 Udgivet af Inerisaavik 2014 Udarbejdet af Bent Mortensen Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere