Fokusgruppeinterviews med unge ordblinde SKAB DIG! og bliv hørt-konference, Nota, 29. oktober 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokusgruppeinterviews med unge ordblinde SKAB DIG! og bliv hørt-konference, Nota, 29. oktober 2009"

Transkript

1 Unge om ordblindhed Fokusgruppeinterviews med unge ordblinde SKAB DIG! og bliv hørt-konference, Nota, 29. oktober 2009 Af: Stine Liv Johansen, adjunkt, ph.d., Center for Playware, DPU Moderatorer: Stine Liv Johansen, Helle Karoff, Mikala Hansbøl, Annette Graae Indledning I det følgende sammenfattes resultaterne af diskussioner i fire fokusgrupper, der blev gennemført i forbindelse med SKAB DIG! dagen på Nota. Deltagerne i de fire grupper var elever fra Ordblindeinstituttet og efterskoleelever fra forskellige efterskoler rundt omkring i Danmark, der alle har særligt fokus på ordblindhed og læse-/skrivevanskeligheder. Formålet med fokusgrupperne var at diskutere de udfordringer og barrierer, de unge oplever i deres hverdag og sætte fokus på, hvordan de kan få hjælp og støtte til at overvinde disse, ved hjælp af forskellige teknologier. I forvejen vidste vi, at ordblindhed er en kompleks størrelse, der af forskellige grunde ofte diagnosticeres sent i et skoleforløb, samt kan forveksles med andre indlærings- og opmærksomhedsforstyrrelser. Dette skyldes blandt andet, at der ikke testes så ofte for ordblindhed, som der måske burde. Dette kan føre til meget utilfredsstillende og uhensigtsmæssige forløb i folkeskolen, hvor ordblinde elever ikke får de tilbud, de har brug for. Gruppen af ordblinde er mangfoldig. Ordblindhed findes i mange grader og på mange måder. Hertil kommer en udefineret gruppe af funktionelle analfabeter. Desuden tog vi afsæt i, at ordblindhed har betydning ikke bare i skolen, men også på adskillige andre områder i fritiden, hvor en skriftbaseret kultur gør det yderst vanskeligt for ordblinde at begå sig og følge med. Alt fra køreplaner over indholdsfortegnelser på varerne i supermarkedet til computerspil og sociale netværk kræver i større eller mindre grad en beherskelse af sprog både i skrift og tale. Og det er problematisk for ordblinde. Ikke mindst fordi de manglende hjælpemidler og måske forkerte specialundervisningstilbud kan få ordblinde børn og unge til at vokse op med en følelse af at være dumme eller på anden måde forkerte. Nye teknologier og hjælpemidler er afgørende for at dæmme op for disse problematikker. For eksempel oplever en del elever og studerende, at de har meget stor gavn af at få en it-rygsæk med forskellige hjælpemidler, der kan støtte dem i forhold til læsning og skrivning. Som hovedregel er it-rygsækken et hjælpemiddel, der udleveres på de unges uddannelsesinstitution, hvor den er knyttet til uddannelsen og derfor ikke stilles til rådighed for unge, der ikke læser/studerer. Det er dog også en mulighed at købe en såkaldt kommerciel it-rygsæk, men der er ikke mange, der kender til muligheden og det er forholdsvist dyrt (fra eks. moms). Unge, der ikke studerer, får således ikke stillet it-rygsækken til rådighed. Hertil kommer, at man skal søge på ny, når man skifter fra én uddannelse til en anden, for eksempel mellem gymnasiet og en videregående uddannelse. Der findes et vist udbud af hjælpemidler til eksempelvis oplæsning af bøger, der er særligt målrettede ordblinde, blinde og svagtseende. For så vidt fungerer hjælpemidlerne udmær- Unge om ordblindhed 1

2 ket, problemet med dem er blot, at de er store, tunge og klodsede, skal afhentes på kommunens hjælpemiddelcentral og derved alt i alt udstråler handicap, både for den ordblinde og for hans/ hendes omverden. Der findes ligeledes forskellige muligheder for download af e-bøger via Nota, men også her mødes de ordblinde af udfordringer, for eksempel med login. Dertil kommer, at der kun findes et vist udbud af e-bøger, og slet ikke nok til at dække behovet hos studerende på forskellige uddannelser (og institutioner) med forskelligt pensum eller generelt hos folk med forskellige interesser inden for både fag- og skønlitteratur. Det er opfattelsen, at forlagene, der udbyder e-bøger ikke helt ved, hvad behovet er. Der findes mobilscannere og mobile oplæsere, men de er forholdsvis dyre (Firmaet Itech har for eksempel et tekstgenkendelsesprogram, der dog kun fungerer til bestemte mobiltelefoner. Og der er meget lille kendskab til den slags produkter blandt de unge. Fremmedsprog er yderligere et problematisk aspekt for ordblinde, som blot er blevet forstærket i de senere år, hvor engelsk er blevet mere og mere udbredt, både i fagtekster, men i høj grad også inden for fritids og underholdningsområdet, for eksempel i computerspil. Problematikken med tilbud til ordblinde forstærkes selvsagt af, at Danmark er et lille sprogområde og derfor et lille marked. De unge, der deltog i workshoppen den 29. oktober går alle på Ordblindeinstituttet eller efterskoler, hvor der er særligt fokus på læsevanskeligheder. De kan derfor siges at befinde sig i en god og privilegeret situation, hvor man må antage, at der tages hånd om deres problemer og de udfordringer, de møder. Ikke desto mindre må man alligevel holde sig for øje, at de alle medbringer en bagage af måske meget problematiske skoleforløb, og at de står på tærsklen til et uddannelsesog voksenliv, der ikke mindst for denne gruppe af unge kan virke uoverskueligt. Materialet i det følgende er organiseret i forhold til syv forskellige temaer. Temaerne er dels opstået på baggrund af den interviewguide, der lå til grund for diskussionen i fokusgrupperne og repræsenterer dels de temaer, der var mest fokus på i diskussionen. Temaerne omhandler udfordringer i hverdagen, udfordringer i forhold til brug af forskellige teknologier, skolens og lærernes rolle, strategier til overvindelse af udfordringer, motivation i forhold til dette og endelig ønsker og ideer til teknologiske løsninger, der kan løse og lette nogle af disse udfordringer og problematikker. Udfordringer i hverdagen De unge bruger computeren hver dag, både fagligt og privat. Fagligt bruger de den til at lave opgaver og til at læse bøger. De bruger alle sammen forskellige pc baserede hjælpemidler, først og fremmest CD-Ord. Dette redskab er så integreret i deres hverdag, at flere helt glemmer at nævne det. Den faglige brug af computeren er anderledes på efterskolen end i folkeskolen. På efterskolen bruges den mere bevidst og ikke som i folkeskolen, hvor flere af de unge har oplevet at blive parkeret bag ved en computer med et hjælpeprogram installeret og så ellers ikke modtage yderligere hjælp (se afsnittet om lærere og skolen herunder). Eleverne bruger allehånde internetbaserede medier, men bøger bruger de generelt kun som skolebøger. Unge om ordblindhed 2

3 Privat bruger de computeren til at høre musik, til informationssøgning og for eksempel til Facebook, Arto med mere. Computeren er noget, de tager for givet, og de tænker ikke ret meget over, om de eventuelt kunne udnytte den bedre og få større hjælp fra den. Deres medie-/computerbrug ligner i store træk alle andre unge menneskers mediebrug, og for mange af dem betyder det ikke noget særligt, at de er ordblinde i den forbindelse. En dreng siger: Altså, jeg bruger det bare. De lod ikke deres informationssøgning begrænse sig til kendte steder. De googlede alt, og så ingen forhindringer hverken i søgning eller i søgeresultat. Andre nævner, at når de eksempelvis opdaterer deres status på Facebook, så skriver de bare og så må der være stavefejl. Der er ingen af vennerne, der kommenterer det, for de ved det. Som en pige formulerer det: Det er venner meget gode til at tage hensyn til, rigtig gode. En dreng fortæller, at han mødte en pige i byen, fik hendes MSN-adresse, så skrev de sammen en måned, og så fortalte han, at han er ordblind, hvortil hun svarede: Nej, du er sgu da ikke ordblind, du skriver da helt fint. Andre af de unge fortæller dog, at de føler, at deres ordblindhed begrænser dem i den daglige kommunikation med vennerne. Enten opgiver de på forhånd en pige fortæller for eksempel, at hun overvejede, om hun skulle være på Facebook, fordi det virkede uoverskueligt eller også irriteres de af, at de ikke kan formulere sig, som de gerne vil. Når de for eksempel sms er og er nødt til at simplificere deres sprog, fordi de ikke kan stave, som de gerne vil: Ens sprog bliver børnesprog man kan ikke formulere det på den måde, man gerne vil, som en dreng siger. Eller som en pige beskriver det: Altså, hvis nu man skriver noget forkert, og de andre ikke forstår det, det kan jeg godt være bange for. Og selvom vennerne, der kender til deres ordblindhed, bærer over med det, kan man opleve, at andre påtaler det. En pige siger: Det kommer an på, om man kender dem, som man chatter med, ellers kan de godt komme med den der Ej, lær dog at stav og sådan noget. Nogle skelner mellem forskellige medier og påpeger, at via sms kan man nøjes med forkortelser, det er ikke så væsentligt, at man kan skrive hele ord. Men på Facebook (som kan være et slags ansigt udadtil) gør man måske mere ud af at skrive korrekt. Situationen kan også kræve, at man undlader at hænge sig så meget i stavning. Når man her og nu har brug for at skrive noget, så må man skrive det, man kan og så må modtageren gætte sig til resten eller ringe op og spørge til en uforståelig sms. Nogle spiller også spil på computeren: Lidt over nettet, for sjov, som de siger. Her har de forskellige strategier til at overvinde de udfordringer, de møder: Hvis jeg ikke sådan helt kan læse, så plejer jeg at få min søster til at hjælpe mig eller Hvis jeg ikke kan finde ud af det, så lader jeg bare være med at læse og prøver at spille det. Det er altså kendetegnende for computerspil, at man ikke er helt afhængig af at kunne læse, men at man kan handle sig vej frem igennem spillet i stedet for. Heller ikke i film oplever de umiddelbart problemer med at følge med: I: Er det vanskeligt at følge med i biografen, hvis det er en amerikansk film, og I skal læse? Dreng 1: Ja, hvis det går for hurtigt I: Men synes I, at det er et problem? Unge om ordblindhed 3

4 Dreng 2: Pige: Nej Næh Som regel søger de unge først og fremmest hjælp hos andre mennesker, når de har brug for at læse eller stave noget svært. Især er det gældende for lærere, se afsnittet om dette herunder. I dagligdagen springer man over, hvis der er tekster, man ikke kan læse for eksempel håndskrift. En dreng fortæller, at han på efterskolen ofte får breve fra sin bedstemor, men at han som regel opgiver at læse dem, fordi de er håndskrevne. En svær sms bliver ligeledes kun læst, hvis man er lige i nærheden af en computer. Lige meget hvor vigtig den er. Det varierer noget, om de unge oplever udfordringer, når de navigerer i det offentlige rum. Nogle kan end ikke læse skilte (for eksempel ordet toilet ), mens andre ikke oplever problemer af den art. Nogle har let nok ved at læse tal, hvorfor bustider, salgsdatoer og indholdsfortegnelser ikke er et problem. Men generelt peger flere af dem på, at det er væsentligt, at de i mange dagligdags situationer ikke oplever at få hjælp fra de eksisterende hjælpemidler, fordi de er stationære, langsomme og ufleksible. Hjælpemidler Der er også mange af de der ting, hvor det også er så besværligt at sætte dem til, så er det nemmere bare lige at løbe ned i stuen, og så spørge min mor om det, og så løbe op igen, ikk, så det er heller ikke sådan, at man tænker, det her er hurtigt, og det er effektivt. Og så er det også, at de er jo ikke lige så handy nogle af dem!. Helt overordnet er de unge ikke særlig tilfredse med de hjælpemidler, de har til rådighed i dag. For eksempel mener de, at programmet CD-Ord er meget besværligt og langsomt. Det er bedre at skrive for sig selv først og så senere tjekke det. Ligeledes er mange af hjælpemidlerne besværlige at lære at bruge, og når man har lært det, kræver de meget stor præcision. En pige fortæller: Altså for eksempel sådan en scanner eller den der pind der. Hvis du ikke rammer lige præcis rigtigt, så tager den lige noget af det andet ord, og så bliver det sådan et lidt ahhh-ord, altså, så fungerer det ikke, og sådan er der mange af de der ting, som, hvor man tænker, nej, come on, altså, den gider ikke. Sommetider undlader de unge at bruge hjælpemidlerne, fordi det simpelthen er for besværligt, og de nikker alle genkendende til Benjamin Zephaniahs fortælling om at have brug for at skrive noget ned lige nu og her og ikke kunne vente på at sætte en computer op til det. De er samtidig kritiske overfor effekten af at bruge hjælpemidlerne for meget: Jeg er også dårlig til at bruge de der hjælpemidler, for jeg vil gerne stå på egne ben, Jeg synes også, de hjælper for meget og Man får ikke selv noget ud af det, er alle citater, der peger i den retning. De unge diskuterer frem og tilbage, om de får scannerpinden, når de får it-rygsækken, og flere har en fornemmelse af, at hjælpemidlerne bliver givet efter, hvor slemt ordblind, de er. Det vil sige, at brugen af hjælpemidlerne ikke sker ud fra, hvad der passer de unge bedst i forhold til de praktiske omstændigheder, som de står over for i hverdagen, men i stedet ud fra, hvad testen siger om deres ordblindhed! Unge om ordblindhed 4

5 Scannerpinden er også kendetegnet ved at være afhængig af tilkobling til en pc. I en gruppe diskuteres det således: Pige 1: Der er scannerpinden. Det er sådan en pind, som man sætter til computeren, så kan man scanne et ord ind eller en linje ind, som man ikke kender, og så kan den så læse det op. Interviewer: Okay, er det sådan en alle kan få, hvis de gerne vil have det? Pige 1: Ja. Interviewer: Er det sådan én, som man lige kan have i lommen eller? Hvor stor er den? Pige 2: Du kan godt have den i lommen, men ledningen er lang, og den skal også i en USB i computeren. Interviewer: Okay, så det er computerprogrammet, som så at sige læser op, det er ikke selve pinden, altså, det er ikke sådan, at du kan tage den med, og så hvis du møder et skilt så kan du, forstår du? Pige 2: Ja, nej, det er sådan én, at du kan scanne det, og så kommer det op i word. Interviewer: Okay. Man kan ikke sætte den til mobiltelefonen for eksempel? Pige 2: Pige 1: Nej. Nej. Interviewer: Kunne det ikke være smart? Når nu I alle sammen har en mobiltelefon? Pige 2: Jo, det ved jeg ikke, det kunne det nok godt. Det er i flere af fokusgrupperne et tema, at hjælpemidler til små bidder er en god og væsentlig hjælp i hverdagen. Altså hjælpemidler, der ikke er afhængige af at være koblet til en computer, og som sådan ikke er så ufleksible, som de eksisterende hjælpemidler altså en STOR maskine til højtlæsning og en STOR maskine til at scanne og så videre. Ordbøger/hjælpemidler/mobiltelefoner, der kommer med ordforslag, når man selv har skrevet de første 2-3 bogstaver ville være et bedre alternativ. De ville for eksempel kunne være til hjælp, når man kommer til at stave bagfra og bytte om på bogstaver, når man skriver, men i øvrigt godt kan genkende ord. De unge, der går på Ordblindeinstituttet fortæller, at de bruger meget tid på at skrive og læse på papir, hvilket de opfatter som bedre, for man kan jo ikke have sin computer med overalt. Ligeledes er de glade for Google oversætter (selvom det ikke altid er korrekt). Forklaringen på dette skal nok findes i, at det er let tilgængeligt og brugervenligt at det er et program, man nemt kan bruge sideløbende med det, man ellers er i gang med. Unge om ordblindhed 5

6 Skole og lærere Lige pludselig fik jeg dobbelt så meget hjælp, som jeg aldrig nogensinde fik i folkeskolen. Alle de unge kan fortælle historier om deres grundskoleforløb, der minder meget om de historier, der blev fortalt på konferencen. En pige fortæller, at hendes ordblindhed blev opdaget i 4. klasse. I diktat gik det dårligt, og hun blev trukket ud af klassen. Det førte til ekstra danskundervisning, men det betød, at hun manglede nogle fag, da hun kom på efterskole. En dreng fortæller, at han fandt ud af det meget sent og i forbindelse med valg af efterskole, ville folkeskolen tage forskellige prøver, fordi han havde svært ved at skrive og læse. Allerede fra 2. klasse begyndt forældrene at påpege én af drengenes problemer over for lærerne, men der var ingen, som lyttede. Fleres erfaringer fra folkeskolen går på manglende tid hos lærerne, at blive parkeret eller isoleret foran en bærbar med diverse hjælpemidler. Flere har også oplevet at blive udelukket fra eksempelvis sprogfag og nærmest være opgivet på forhånd. Selvom en lærer har de bedste intentioner, tyder noget på manglende viden, for eksempel om ordblindeefterskoler. Hvis man ikke diagnosticeres som ordblind eller ikke er det, men blot har læsevanskeligheder henviser folkeskolen for eksempel ikke til ordblindeefterskoler. De unge havde alle sammen fået fortalt, at de aldrig kunne blive til noget. Min dansklærer fortalte mig, at jeg aldrig blev til noget, fortæller én. En anden siger Jeg hader lektier, jeg hader skolegang, men det er nok også på grund af, at jeg er ordblind. Efter jeg er kommet på efterskole er det meget bedre. Og ovenstående citat er heldigvis en generel opfattelse hos de unge, der alle mener, at de har fået det bedre og har lettere ved at lære, efter de er kommet på ordblindeefterskole. En dreng fortæller: Det er mærkeligt at møde nogen, der faktisk har de samme vanskeligheder eller noget, der er værre. Hvor man har været vant til, at man var den dårligste, så er man nu pludselig den bedste i klassen eller i midten. I: Og det er en rar oplevelse? Dreng: Jah, men mærkelig. En pige formulerer det således: Altså, jeg synes, at det er blevet meget bedre efter at være kommet på efterskole. Det er nærmest som om, at man er blevet et helt nyt menneske, fordi jeg er kommet på en skole, hvor jeg ikke er den eneste, der er ordblind. Flere nævner betydningen af at have adgang til en lærer, der kan hjælpe og forklare én det, der er svært. Det er en proces, der er langt mere betydningsfuld og effektiv end diverse hjælpemidler. Nogen formulerer det som om at Det bedste værktøj er en lærer. Det var dét, de ønskede sig højst, da de blev spurgt om deres drømme og ønsker til teknologier og hjælpemidler. Deres oplevelse er, at de kan meget og kan lære endnu mere Bare jeg får det forklaret af lærere. Der er dog forskel på, hvor mange lærere, der er tilgængelige. På Ordblindeinstituttet, hvor flere af deltagerne kommer fra, bruger de i mindre grad teknologiske hjælpemidler og har til gengæld mange lærere (for eksempel fire lærere til otte-ti elever). Det har også stor betydning, at der er faste lektietider på efterskolen, hvor der er nem adgang til Unge om ordblindhed 6

7 at få hjælp af en lærer. Ikke desto mindre forsøger nogle at snige sig udenom, men det må antages, at de i dette ikke adskiller sig fra andre unge. Skønlitteratur Nogle af de unge bruger lydbøger med skønlitteratur, biografier osv., der ikke er obligatorisk læsning, andre gør ikke. Når de gør, lytter de primært til dem på en ipod eller på computeren. Meget få eller ingen bruger Daisy-afspilleren (se afsnit om teknologier og ideer angående dette). De, der ikke bruger lydbøger, siger, at de ikke kan koncentrere sig om dem. De kan ikke sidde stille så længe og tankerne flyver af sted. De, der bruger lydbøger, hører for eksempel biografier, underholdning, krimi, rapporter om gamle kriminalsager, romaner og historiske fortællinger. De påpeger, at det er nemmere at skabe sammenhæng i en bog, når den bliver læst op, for når man selv skal stave sig igennem, så mister man ofte blikket for, hvad det man læser om, egentlig handler om. Jeg synes, at man husker det bedre, når man får læst det sådan op, som en siger. Flere nævner også, at de bruger lydbogen samtidig med, at de læser i den fysiske bog. Deres tålmodighed er dog ikke stor. Nogle gange kan man godt blive fanget af en bog, men hvis man ikke kan lide den inden for den første halve time/de første ti sider, så bliver den ikke læst færdig. De oplever alle at skulle læse obligatorisk skønlitteratur i skolen, og de påpeger, at det har stor betydning, om bogen bliver introduceret af læreren, og man læser den i fællesskab og snakker om den i klassen. Det gør det nemmere både at komme ind i en fortælling og at fastholde interessen for den. Men det, man nogen gange skal læse, er også bare for kedeligt. Flere af dem har ikke meget erfaring med Nota, men de, der har, peger på, at der er et bredt udvalg af skønlitteratur og hurtig levering. De bøger, der bliver tilsendt fra Nota, bliver ikke umiddelbart brugt særlig meget. Der er også et aspekt af pligt i forhold til skolen. Når bøger bliver tilsendt (push effekt), føles det mere som en pligt, end når man selv vælger bøger (pull effekt). Men traditionelle biblioteker kommer de ikke på alligevel. Der skal man være stille, og Der er fuldt af sure kællinger. Motivation Motivation og interesse er meget betydningsfuldt. For eksempel siger én, at han ingen problemer har med at skrive sms er. Han bruger dog ikke ordbogsfunktionen, det kan han ikke finde ud af. Det tyder på, at flere af de unge bruger skriftsproget, når det føles meningsfuldt og nødvendigt for dem. Som tidligere nævnt (i afsnittet om udfordringer i hverdagen) er der dog også nogen af dem, der opgiver tekster eksempelvis sms er selvom de måske er vigtige. At unge mennesker kan have svært ved at motivere sig til skolearbejde, er formentlig ingen nyhed. Det er ikke så meget anderledes for unge ordblinde end for alle mulige andre, de fleste ville vælge en fest frem for en bog. Men, som de påpeger, når man er ordblind, skal motivationen være dobbelt så stor: I skolen skal man lave noget, som man både synes er rigtig kedeligt, OG som man er dårlig til, siger én og en anden supplerer: Men jeg tror stadig, at det er nemmere for én, der ikke er ordblind at sætte sig ned og læse det. Jeg tror, at én der er ordblind, gemmer det til Unge om ordblindhed 7

8 allersidst, og så: Det kan jeg sgu ikke læse. Og så giver man bare op. Der er tale om en negativ spiral, der både er betinget af de unges vaner og motivation OG af den respons, de oplever i skolen og fra lærerne. Når man giver op, bliver man stemplet som doven og med det stempel på ryggen, er det nærliggende at leve op til det. For nogen betyder det, at de lader være med at lave lektier. Andre har fundet en indre motivator og er relativt sent for eksempel i 6. klasse begyndt at lave lektier. En fortæller, at han siger til sig selv, at det kan bare ikke diskuteres. Der er flere parametre, der er betydningsfulde her forældre, lærere, diagnosticering, muligheden for at komme på ordblindeefterskole osv., men det var ikke muligt at komme yderligere i dybden med det i fokusgruppen, da det om noget var meget individuelt og personligt. Ideer og ønsker Noget, der bare mindede lidt om det 21. århundrede. Kendetegnende for alle de ideer, de unge har til teknologier og hjælpemidler, er at de skal være bærbare/mobile, brugervenlige og fleksible. De skal kunne medbringes overalt og kunne tilpasses til den problematik, man står i og den type af tekst, man eksempelvis har brug for at få læst op. Desuden skal de designmæssigt være appellerende og ikke handicapagtige i modsætning til for eksempel Daisy-afspilleren, som den er nu. Den er alt for stor, Det er faktisk en grim cd-afspiller med meget store knapper, Den larmer, Den får mig altså til at tænke på de der telefoner, man havde i gamle dage og Den kunne sagtens være mindre. Vi har jo cd-afspillere, der er mindre og kønnere, siger de om den. Det er heller ikke særligt fedt at skulle hive den der Daisy oplæsningsmaskine frem i bussen, når man skal høre noget. En afspiller, som de kunne forestille sig at bruge skal til gengæld Ikke ligne et eller andet, som kommer fra 70 erne, fordi det får dem til at Ligne en eller anden, som er svært begavet og dum i hovedet eller En eller anden gammel mand. Den måtte meget gerne være integreret i deres mobiltelefon. Som en pige siger: Hvis man skulle have hjælp fra mobiltelefonen, så skulle det være fordi, at man kunne tage et billede af det, og så kunne den læse det op. Ja, altså for så har man det, og hvis man tog et billede af en tekst eller et skilt, så kunne man lige tage høretelefoner på, og så kunne den lige læse det op. Det tror jeg ville være det mest smarte. For en mobiltelefon, den har man alligevel altid på sig. Og en dreng supplerer: Det kunne være meget smart på mobilen, hvis man havde sådan nogle staveord lige som på smart board, hvor det kommer ud af det der staveord, det kunne være meget fedt at have på mobilen også. Så kunne man finde ordene. Flere forslår noget, der kan være i lommen. En bærbar CD ORD. Eventuelt på mobilen. De efterspørger altså produkter, der nok findes på markedet, men som de ikke har kendskab til. Under diskussionen får de fremvist forskellige eksisterende produkter og mener eksempelvis, at Plextalk Pocket ser smart ud, men ingen af dem kender den i forvejen. Unge om ordblindhed 8

9 I en gruppe talte de unge meget om problemer med at navigere i bybilledet. Det var tydeligvis deres allerstørste problem. Sammen fik de konstrueret et værktøj, som skulle kunne følgende: Skanne, fx et gadeskilt, og læse det højt. Kunne indtale bogstaver og ord fra for eksempel et skilt, og få det læst op. GPS for fodgængere. I en anden gruppe blev 3D stregkoder nævnt som en mulighed for eksempel kunne de placeres på skilte med mere, og man kunne så scanne dem med sin telefon og få vejnavne eller andet læst op (se evt. tidligere citat omkring brug af mobiltelefon). Talesyntese er, som det er nu, problematisk. Det er irriterende at høre på, og det skal blive mere flydende. Flere nævner, at CD-Ord er blevet bedre på det punkt, men det er stadig ikke godt nok. Ikke mindst fordi de tekster, de skal læse, ændrer sig, for eksempel er boks-læsning en væsentlig feature i dag, hvor for eksempel man skal læse noget på Facebook, som ikke optræder indenfor samme tekstramme. Talegenkendelse er yderligere et område, der trænger til udvikling. Det er meget besværligt at starte op, som det er nu, hvor den skal lære ens stemme og diktion at kende, og det ville være smart, hvis det var bygget ind i mobiltelefonen, så den hurtigt fik en stor mængde tale at generere ud fra. Det ville også være godt, hvis det kunne kombineres med sms er, så man kunne sige de ord, man ikke kender. Generelt efterlyser de unge hurtigere teknologier og ikke mindst teknologier, der kan snakke sammen. Som det er nu, kan PDF-filer for eksempel ikke læses op. Trådløse teknologier er også en mulighed, der kunne lette dette for eksempel Bluetooth så tekster med mere kan samles ét sted. Det var et tydeligt tema, at der er behov for redskaber/værktøjer, der kan rumme mange forskellige handlemuligheder alt efter behov, der hvor man nu er. Der er et stort behov for at samle mange små redskaber i de medier, som de unge allerede bruger. De har brug for forskellige redskaber på forskellige tidspunkter og til forskellige skiftende og små formål i hverdagen. Det er langtfra altid, at man har brug for at læse lange tekster. Det er i stedet for det kontinuerlige og skiftende behov for at kunne forholde sig til og håndtere det at læse eller skrive mindre tekster, der bør være i fokus. De har behov for at blive guidet til at kunne få adgang til de ressourcer, der allerede findes på markedet, og de har behov for at gøre ressourcerne brugervenlige, lettilgængelige, lette, små, håndterbare og ikke mindst smarte at se på. Nota Helt konkret foreslog de unge, at Nota overvejede, hvordan de selv kommunikerede og formidlede. Det gælder for eksempel på Notas hjemmeside, hvor det er vigtigt, at man ikke nødvendigvis selv skal skrive ordene, når man skal søge at man kan vælge i menuer og trykke på kategorier. En dreng sagde følgende om Nota: Ja, jeg vidste slet ikke, var NATO var! De unge er åbne og positive over for Nota, men mange af dem har meget lidt erfaring med, hvad de kan bruge Nota til. Deres kendskab til Nota begrænser sig i store træk til servicen med lydbø- Unge om ordblindhed 9

10 ger, som man kan bestille eller få udvalgt og tilsendt. Deres erfaringer med dette er blandede. Til gengæld har de mange ideer til, hvad de kunne bruge Nota til i fremtiden. Hvor Nota nu er stedet, de går hen og finder store, færdige tekster, så bør Nota være et sted, der også formidler ressourcer, der støtter dem i at håndtere alle de små og ufærdige tekster, som de skal håndtere i hverdagen. (For eksempel har firmaet Sensus en gratis, netbaseret tjeneste, der kan oversætte sort tekst (trykt tekst) til lyd (www.sensus.dk), men ingen af de unge kendte til den). Og på samme måde ønsker de, at Nota er et sted, der formidler informationer/links til, hvor man kan finde og hente (gratis) resourcer/programmer/hjælpemidler. Nota kunne samarbejde med mobilselskaber, så lydbøger kan downloades direkte til mobilen og i det hele taget være et sted, der arbejder mere aktivt i retning af at lette hverdagen for de unge, så de får større lyst til at læse, skrive, lære og uddanne sig. Konklusion I forhold til de syv beskrevne temaer kan det konkluderes, at: Udfordringer i hverdagen: Unge ordblinde bruger ligesom alle andre unge de medier og sociale netværk, der er tilgængelige. I nogle sammenhænge oplever de at blive begrænsede i deres kommunikation med andre på grund af deres ordblindhed, men de oplever heldigvis også en relativt stor tolerance over for dette blandt deres venner. I det offentlige rum har nogle unge overordentligt vanskeligt ved at navigere, og de føler ikke, at de eksisterende hjælpemidler er gode nok til at løse disse udfordringer. Hjælpemidler: De unge er generelt ikke særlig glade for de hjælpemidler, de har til rådighed. De er for ufleksible, for langsomme og ikke mobile. Desuden oplever nogen, at hjælpemidlerne sinker deres kommunikation eller ligefrem gør dem dovne og dårligere. Skole og lærere: Alle de unge, der deltog i workshoppen, har mere eller mindre negative oplevelser med sig fra folkeskolen. Sen diagnosticering og udelukkelse fra eksempelvis sprogfag er blandt andet noget, de har oplevet. Samtidig siger de, at det bedst tænkelige hjælpemiddel er en lærer en person, der har tid og overskud til at hjælpe dem med at overkomme deres læse- og skrivevanskeligheder. Skønlitteratur: De unges brug af skønlitteratur er meget forskellig, og som de siger: Alle unge vil jo vælge en fest frem for en bog. Motivation: De unges motivation til læsning og læring påvirkes meget negativt af de dårlige skoleoplevelser, de har haft. Der er tale om en negativ spiral, som flere af dem har svært ved at bryde. Deres nuværende situation som elever på Ordblindeinstituttet eller efterskoler med læsevanskeligheder som speciale er naturligvis en positiv faktor i den forbindelse. Ideer og ønsker: De unge ønsker sig hjælpemidler, der Ligner noget fra det 21. århundrede. De ønsker sig bærbare, hurtige, fleksible og veldesignede produkter, der både letter deres hverdag og ikke får dem til at skille sig unødigt ud som handicappede. Nota: De unge har generelt meget lidt kendskab til Nota, men har gode ideer til, hvad de kunne bruge Nota til, herunder som formidlingsinstans i forhold til nye teknologier og hjælpemidler. Unge om ordblindhed 10

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

It-rygsæk, Værd At Vide

It-rygsæk, Værd At Vide 2014 It-rygsæk, Værd At Vide Konsulenterne Center for Uddannelse 20-03-2014 Indledning I Næstved er it-rygsække som kompenserende hjælpemiddel til elever med udfordringer i læsning og skrivning et udbredt

Læs mere

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Teknologiske muligheder i undervisningen Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Farsø Efterskole - Farsø Efterskole er for unge med læse-og skrivevanskeligheder.

Læs mere

[Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA.

[Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA. [Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA. Jeg ringer fordi vi er i færd med at gennemføre en undersøgelse om medievaner og skolegang blandt unge. Træffer jeg @name? Når

Læs mere

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Nedenstående vejledning er baseret på personlige erfaringer og er derfor ikke en fyldestgørende afdækning af markedet.

Nedenstående vejledning er baseret på personlige erfaringer og er derfor ikke en fyldestgørende afdækning af markedet. Læseproblemer Nedenstående vejledning er baseret på personlige erfaringer og er derfor ikke en fyldestgørende afdækning af markedet. Der må også tages forbehold for, at der findes mange forskellige produkter

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE KRYDSTABULERING BRUG AF LYDBØGER AARHUS 24. FEBRUAR 2011

BRUGERUNDERSØGELSE KRYDSTABULERING BRUG AF LYDBØGER AARHUS 24. FEBRUAR 2011 BRUGERUNDERSØGELSE KRYDSTABULERING BRUG AF LYDBØGER AARHUS NOTA 24. FEBRUAR 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort Epinion... 3 2. Generelle spørgsmål... 4 3. Spørgsmål skolen... 9 4. Spørgsmål læsevanskeligheder/ordblindhed...

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Besvær med at læse og skrive?

Besvær med at læse og skrive? såd an KO MM ER DU VID ER E Besvær med at læse og skrive? Få hjælp eller hjælp andre videre Gør som Louise, Tommy, Anne Lise og Frederik MED IT & UNDERVISNING VIT_Kampagne_Generel_K2.indd 1 04/10/13 17.36

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Elevevaluering november 2007 side1/8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af elevevaluering i 1v November 2007 Oversigt over spørgsmål 1. Hvorfor valgte du at gå i IT-klassen? 2. I hvilken grad er dine

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

UMV Sjørringvold Efterskole

UMV Sjørringvold Efterskole UMV Sjørringvold Efterskole Hvilken klasse går du i? Klasse 1 9 19% Klasse 2 13 28% Klasse 3 7 15% Klasse 4 16 34% Other 2 4% Køn dreng 35 74% pige 10 21% Hvilken årgang er du? 8. klasse 5 11% 9. klasse

Læs mere

Læse- og skrivestøtte i informationssamfundet

Læse- og skrivestøtte i informationssamfundet Læse- og skrivestøtte i informationssamfundet Søren Aksel Sørensen MikroVærkstedet sas@mikrov.dk Sammanfattning I informationssamfundet skal alle kunne deltage i de skriftsproglige fællesskaber. Det gælder

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Juni 2007 Projekterfaringer It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Baggrund Fem folkeskoler deltog i projektet med hver én klasse på 3. årg. Det var Ejer Bavnehøj Skolen, Knudsøskolen, Mølleskolen,

Læs mere

Få hjælp til at læse og skrive med din mobil

Få hjælp til at læse og skrive med din mobil Få hjælp til at læse og skrive med din mobil Dette lille hæfte er til dig, der har svært ved at læse og skrive. www.mobillaesning.dk Det giver inspiration til, hvordan mobiltelefonen kan hjælpe dig med

Læs mere

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent De små læser Rebild den 4. maj 2011 Gratis på nettet Nettet rummer en uendelighed af muligheder, og mange af dem er gratis Computeren virker ofte meget motiverende

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

5: Hvor tit læser du en bog i din fritid (ikke lektier)?

5: Hvor tit læser du en bog i din fritid (ikke lektier)? 5.5: Næsten hver dag 5.4: Flere gange om ugen 5.3: Flere gange om måneden 5.2: Sjældent 5.1: Aldrig 4: Hvilken klasse går du i? 3: Hvilken skole går du på? 2: Hvad er din alder? 1: Er du 5: Hvor tit læser

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Til grundskolen. Læse og Skrive Aftale

Til grundskolen. Læse og Skrive Aftale Til grundskolen Læse og Skrive Aftale Sæt læsningen fri, slip skrivningen løs Indhold Læse og Skrive Aftale - til grundskolen 3 CD-ORD 4 Skanread 5 Stemmer 5 IntoWords 6-7 Om MV-Nordic MV-Nordic har igennem

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Ordblinde elever i 7. 10. klasse

Ordblinde elever i 7. 10. klasse VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - giski@aarhus.dk Hanne Mette Kristensen - hanpa@aarhus.dk En guldkaramel VIA University College 5. feb.

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Læse- og skriveteknologi for alle

Læse- og skriveteknologi for alle Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder. Sofielundskolen I samarbejde med Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder.

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser De sociale medier og rejser ISBN: 87-87393-48-4 VisitDenmark Turismefaglig Viden Januar 2009 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3 2300 København S Tlf. +45

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark

Læs mere

Om dig. Dit hjem og din familie

Om dig. Dit hjem og din familie Om dig 1. Hvor gammel er du? Vælg på listen: (1) 6 år (2) 7 år (3) 8 år (4) 9 år (5) 10 år (6) 11 år (7) 12 år (8) 13 år (9) 14 år (10) 15 år (11) 16 år (12) 17 år 2. Er du en pige eller en dreng? (1)

Læs mere

Jeg vidste slet ikke, hvad det der NATO var

Jeg vidste slet ikke, hvad det der NATO var Jeg vidste slet ikke, hvad det der NATO var En rapport udarbejdet på baggrund af Notas informationskampagne Skab dig! rettet mod elever og undervisere på landets ordblindeefterskoler 2010. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen

Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen Hjælpemiddelinstituttet blev 1. marts 2012 fusioneret med ViHS Ordblinde / Dysleksiforeningen Årsmøde 2012-70

Læs mere

Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl.

Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl. Ådalskolen 02.09.07 side 1 Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl. Indledning. Evnen til at kommunikere er en vigtig del af danskundervisningen i folkeskolen og en menneskeret.

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

1.1 Unge på videregående uddannelse

1.1 Unge på videregående uddannelse 1.1 Unge på videregående uddannelse Jeg kan godt finde på at bruge mit lokale bibliotek som læsesal, fordi der er en egentlig læsesal. Ung mand på videregående uddannelse, bruger Segmentet unge på videregående

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Har du en profil på internettet? En profil på internettet kan fx være, hvis du har din egen side på Facebook eller Arto.

Har du en profil på internettet? En profil på internettet kan fx være, hvis du har din egen side på Facebook eller Arto. Sæt kryds ud for det svar, som du synes passer på dig. Hvor ofte bruger du internettet? 1. Hver dag 2. Næsten hver dag 3. Mindst 1 gang om ugen 4. Et par gange om måneden 5. 1 gang om måneden 6. Sjældnere

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser:

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Projektporteføjle Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Unge ordblindes medie/kulturforbrug: Hvilke medievaner karakteriserer gruppen af danske, unge ordblinde i alderen ca. 9 18? I hvor høj grad

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.?

En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? Hvornår sættes der ind? Hvordan sættes der ind? Eksempler på it-støttede indsatser Eksempler på forældresamarbejde Hvorfor tidlig indsats? Michael Rosholm, leder

Læs mere

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk

Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Speak and Translate Elektronisk Tolk Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af midtvejsevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske

Læs mere

I 2009 er vores samling på ca. 23.000 titler. Vi har bøger for både børn, unge og voksne.

I 2009 er vores samling på ca. 23.000 titler. Vi har bøger for både børn, unge og voksne. Velkommen til Nota #Nota INGEN KØ OG DU BEHOLDER BOGEN Nota er et nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Når du er meldt ind som bruger på Nota, kan du bestille lydbøger, e-bøger, bøger

Læs mere

Digital skriftsprogsudvikling

Digital skriftsprogsudvikling Digital skriftsprogsudvikling Meningsfuld og autentisk kommunikation Jeppe Bundsgaard Lektor i kommunikative kompetencer Hvad vil det sige at kunne læse og skrive? At læse og skrive er at kommunikere Vi

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Forbudt for voksne. God mobilstil for tweenz og teenz. Undgå ubehagelige overraskelser på mobilen og mobilregningen

Forbudt for voksne. God mobilstil for tweenz og teenz. Undgå ubehagelige overraskelser på mobilen og mobilregningen Forbudt for voksne God mobilstil for tweenz og teenz Undgå ubehagelige overraskelser på mobilen og mobilregningen Hvor går man hen og får opdateret sine forældre? Fortæl dine forældre, hvad du bruger din

Læs mere