FOREBYGGELSE AF EKSTREMISME EN HÅNDBOGSSERIE METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOREBYGGELSE AF EKSTREMISME EN HÅNDBOGSSERIE METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING"

Transkript

1 FOREBYGGELSE AF EKSTREMISME EN HÅNDBOGSSERIE METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING

2 Indhold 05 Indledning 06 Ekstremisme og radikalisering 14 Forebyggelse på tre niveauer 18 Generel forebyggelsesindsats 22 Specifik forebyggelsesindsats 26 Individorienteret forebyggelsesindsats 41 Bilag 1: Ofte anvendte forkortelser i det forebyggende arbejde 42 Bilag 2: Bekymringsskema 44 Bilag 3: Udredningsskema 02 METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING 03

3 Indledning Mange mennesker har stærke holdninger til samfundsspørgsmål eller sætter spørgsmålstegn ved det etablerede. Den slags engagement er et sundhedstegn i ethvert demokratisk samfund. Forord Denne publikation er udviklet af Social- og Integrationsministeriet på grundlag af en bred erfaringsindsamling og dialog med kommuner, institutioner, foreninger og enkeltpersoner. En særlig tak for bidrag og bemærkninger skal rettes til: Forebyggelsescenteret, Afdelingen for Forebyggende Sikkerhed, Politiets Efterretningstjeneste Professor Tore Bjørgo, Forskningsavdelingen, Politihøgskolen, Norge Kriminolog Peter Kruize, Københavns Universitet Ph.d. René Karpantschov Psykolog Preben Bertelsen, Aarhus Universitet Ph.d. Ann-Sophie Hemmingsen Cand.mag. Jon A. Olsen SSP-Samrådet Kriminalforsorgen Københavns Kommune Aarhus Kommune Men nogle få gennemgår en radikalisering, som kan føre til en problematisk og i nogle tilfælde farlig adfærd. For eksempel hvis de motiveret af et ekstremistisk engagement truer, presser eller chikanerer andre, eller hvis de udøver hærværk, vold eller terror. Både unge og voksne kan gennemgå en radikaliseringsproces. Dette hæfte drejer sig særligt om det forebyggende arbejde med unge, som viser tegn på radikalisering eller færdes i ekstremistiske miljøer. Som fagperson med kontakt til unge har man et medansvar for den enkelte unges trivsel. Dertil kommer hensynet til trygheden og trivslen i de fællesskaber, som den unge indgår i. Det kan være i skolen eller lokalsamfundet. Intolerant og aggressiv adfærd kan sætte trygheden og den gensidige tillid under pres i både de lokale fællesskaber og det bredere samfundsfællesskab. Dette hæfte giver eksempler på: Årsagerne til, at nogle bliver en del af ekstremistiske miljøer eller forlader dem igen. Bekymringstegn og forebyggende handlemuligheder på samfunds,- gruppe- og individniveau. Metoder til at fortolke og vurdere umiddelbare iagttagelser og bekymringstegn. Metoder til at udrede den enkelte unge og gennemføre en indsats, der kan motivere og støtte positiv forandring. Se endvidere disse hæfter, som indgår i håndbogsserien Forebyggelse af ekstremisme : 14 eksempler fra arbejdet med radikalisering Lokale strategier Relations- og mentorarbejde Hvem kan bruge dette hæfte? Hæftets målgruppe er navnlig medarbejdere i det forebyggende SSP-samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og politi. Men andre medarbejdergrupper vil også kunne få nytte af hæftet. For eksempel gadeplansarbejdere, lærere, pædagoger, socialrådgivere, boligsociale medarbejdere, støttepersoner, kontaktpersoner og andre, der i deres arbejde er i kontakt med unge mennesker og deres familier. Hæftet og dets metodeanvisninger tager udgangspunkt i disse medarbejdergruppers pædagogiske og socialfaglige forudsætninger. I bilag 1 finder du en oversigt over ofte anvendte forkortelser for medarbejdertyper og samarbejdsformer i det forebyggende arbejde. 04 METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING 05

4 EKSTREMISME OG RADIKALISERING

5 EKSTREMISME OG RADIKALISERING Ekstremisme og radikalisering Hvad er ekstremisme og radikalisering? Der er mange forskellige opfattelser af, hvad ekstremisme og radikalisering er, og forskellige mennesker opfatter den samme adfærd på forskellige måder. I dette hæfte forstås begreberne på denne måde: Ekstremisme betegner nogle miljøer og ideer, der blandt andet kan være karakteriseret ved: Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende. Manglende respekt for andre menneskers frihed og rettigheder. Ønsket om at skabe et mere ordnet, rent eller retfærdigt samfund om nødvendigt med udemokratiske midler. At man legitimerer eller udøver for eksempel trusler, pres, chikane, hærværk, vold eller terror med henvisning til samfundsforhold, man er utilfreds med. Intolerance over for andres synspunkter. Radikalisering betegner en proces, der kan ske gradvist eller mere pludseligt, og som blandt andet kan være karakteriseret ved: At en person accepterer ekstremismens idéer og metoder og eventuelt tilslutter sig dens organiserede grupper. Hvorfor kan langt de fleste modstå ekstremisme? Langt de fleste har en sund skepsis over for ekstremistiske miljøer og ideer, der forsøger at legitimere chikane, hærværk eller vold. De fleste har også moralske og følelsesmæssige barrierer for at påføre andre mennesker skade. Hvis man gennem sin opvækst, uddannelse og samfundsdeltagelse udvikler kritisk sans, demokratiske kompetencer og tilhørsfølelse til sociale fællesskaber, kan det ydermere være med til at skærpe ens skepsis over for ekstremisme. Disse faktorer er dog ikke en garanti for, at man ikke ville kunne gennemgå en radikaliseringsproces. Nogle kan have gode demokratiske og sociale kompetencer og alligevel gennemgå en radikalisering. Andre kan have ringe demokratiske og sociale kompetencer, men alligevel være umodtagelige over for ekstremisme. Alt afhænger af de konkrete omstændigheder. Hvorfor bliver nogle en del af et ekstremistisk miljø? Forskningen giver ikke enkle og klare svar på, hvorfor radikaliseringsprocesser foregår. Nogle gange kan der være tale om komplicerede processer, hvor mange faktorer spiller ind, og andre gange om mere simple processer, hvor nogle få faktorer er afgørende. Samfundsforhold, gruppedynamikker og personlige og psykologiske forhold kan alle medvirke til radikaliseringsprocesser. I det følgende er der en række eksempler på forhold, der kan spille en rolle i en radikaliseringsproces. At der i mange tilfælde sker en intensiv socialisering, bearbejdning og gradvis skarpere retorik i lukkede grupper. Det kan for eksempel ske ved personlige samtaler eller i lukkede chat rooms på internettet. At der sker en adskillelse fra de bånd, den enkelte har til normale fællesskaber uden for gruppen. Det kan for eksempel være venner og fritidsaktiviteter. At der sker en dehumanisering, hvor dem man opfatter som fjender, ikke ses som mennesker, hvilket igen er med til at legitimere voldshandlinger. 08 METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING 9

6 Eksempler på samfundsforhold: Migration og øget kulturel mangfoldighed, ulige fordeling af økonomiske goder, ufrihed, korruption, diskrimination og væbnede konflikter rundt om i verden er alle eksempler på forhold, der kan bidrage til, at nogle mennesker føler vrede, indignation, at være under pres, at være truet, at være ekskluderet, at være uden for indflydelse eller lignende. Det kan for eksempel være, at man føler sig truet af eller vred over indvandring, racisme, politivold, spekulanter eller lignende. Ofte er man ikke kun vred eller indigneret på egne vegne, men på vegne af mennesker i omverdenen, som ses som truede eller lidende, og som man føler sig solidarisk med. For mange kan disse opfattelser føre til, at man engagerer sig politisk på en fredelig og demokratisk måde. Men i nogle få tilfælde kan disse opfattelser bidrage til, at en person udvikler et ekstremistisk engagement, som motiverer forulempende eller voldelig adfærd. Ekstremistiske grupper og enkeltpersoner benytter sig af de ovenstående samfundsforhold og følelser i deres propaganda og indsats for at rekruttere andre til deres sag. Ofte bliver fakta, holdninger og påstande blandet sammen til én forenklet og unuanceret forklaring eller udtrykt i ét forenklet fjendebillede. Sammen med de ekstremistiske grupperingers idealer om det rene samfund, det retfærdige samfund m.v. er fjendebilledet med til at skabe et fællesskab, mobilisere til en kamp og legitimere voldelig og anden problematisk adfærd. De ekstreme grupper bruger mange forskellige slags påvirkningskanaler, for eksempel møder, internettet, musik, løbesedler og en til en-samtaler. De unge mennesker vokser op i et samfund, som siger, at der er lighed, retfærdighed, stolthed og tolerance, men det er der ikke. Der er racisme. Og så ved de ikke, hvad de skal gøre, og de reagerer sådan, som samfundet har lært dem. Person med relation til terrordømt Eksempler på gruppedynamikker: Den enkeltes sociale netværk og omgangskreds (både fysisk og på internettet) er af stor betydning for, hvorvidt man udvikler en ekstremistisk tankegang for eksempel hvis man er en del af en subkultur, hvor opfattelser om uretfærdige eller truende forhold i samfundet anvendes til at legitimere vold. I nogle tilfælde bliver man en del af en ekstremistisk gruppe på grund af en eller flere karismatiske personer, som man kender og beundrer. Jeg blev styret hen mod de ting, som dem jeg beundrede, var interesseret i. Man vil gerne være en del af samtalerne og den diskurs, de bruger, så jeg talte om de samme ting, som de gjorde, og prøvede at forstå, hvad de sagde, prøvede at forstå det gennem det filter, de har. Man prøver at tage de briller på og se verden gennem dem, og det var helt sikkert fra gruppen, at jeg fik de briller. Person dømt for politisk motiveret vold Vi trænede sammen hver dag, spiste sammen, gik ture sammen. Vi gjorde næsten alt sammen. Person dømt for terrorplanlægning 10 METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING

7 EKSTREMISME OG RADIKALISERING Eksempler på personlige og psykologiske forhold: Søgen efter status, et forbillede, identitet eller fællesskab. Man søger ind i det ekstremistiske miljø i ønsket om at opleve at høre til og have betydning. For nogle kan der være tale om et personligt projekt, hvor man søger at iscenesætte sig selv. For andre kan det dreje sig om behovet for at få anerkendelse, knytte sociale relationer og være en del af en gruppe. Lavt selvværd, at fungere dårligt i skolen, at have vanskeligt ved at få venner, mangle tætte voksenrelationer eller at føle sig fremmedgjort over for de almindelige sociale fællesskaber er eksempler på forhold, der kan forstærke sandsynligheden for, at man søger ind i en ekstrem subkultur. Søgen efter spænding, behov for at teste egne grænser og fascination af vold, våben, maskulinitet, militarisme og uniformer kan imødekommes i nogle af de ekstreme fællesskaber. En personlig krise kan bidrage til, at man bliver ekstra åben over for ekstreme synspunkter. Det kan for eksempel være at blive udsat for vold, chikane eller diskrimination, at blive forladt af en kæreste, at et familiemedlem dør, eller at man mister sit job. Det kunne være skønt at kunne sige, at det kun var af ideologiske grunde, at jeg gjorde det, og at det kun var med det mål for øje. Men det handlede også om status, og det handlede også om accept, og det handlede også om når folk springer ud i faldskærm; jeg gjorde dette for at få et kick. Person dømt for politisk motiveret vold Shopping mellem forskellige former for ekstremisme De senere år har der været flere eksempler på, at personer skifter mellem at knytte sig til venstreekstremistiske miljøer, højreekstremistiske miljøer eller islamistiske miljøer. Her er det ikke den specifikke sag eller ideologi, der er den primære motivation, men for eksempel behovet for at være en del af en gruppe, følelsen af at være i opposition, søgen efter identitet eller fascination af det militante. Noget af det mest overraskende, som kom frem i interviewene, var, at så mange unge havde hoppet fra det ene ekstreme miljø over til modparten og i nogle tilfælde også tilbage. ( ) Det kan virke, som om de, der kæmper sig ud af den ene gruppes magnetfelt, er stærkt udsat for at blive fanget ind af mod-polens magnetfelt. Hvad får nogle til at frigøre sig fra ekstremisme? Nogle forlader ekstremistiske miljøer af sig selv, for eksempel af nogle af disse grunde: At det ekstremistiske tilhørsforhold ikke længere dækker sociale og psykologiske behov. For eksempel at det ikke længere er relevant for identitetsdannelse eller for at få dækket behovet for at være en del af et fællesskab. At tilhørsforholdet til en ekstrem gruppe har for store omkostninger for en selv eller familien. Det kan være i form af retsforfølgelse, fjendskab med andre grupper og stigmatisering i samfundet. At der er svagheder i den ekstreme gruppes organisering eller idégrundlag. At man er skuffet over ledere eller kammerater i gruppen, som ikke lever op til ens forventninger. At der sker samfundsændringer, der gør det ekstremistiske engagement mindre relevant. At man mister troen på det legitime i den ekstreme gruppes handlinger. For eksempel at brugen af vold er gået for vidt. At man er desillusioneret over, at man opnår for lidt gennem det ekstremistiske engagement. At man møder nye mennesker og nye omgivelser, eksempelvis gennem arbejde og uddannelse, som tilbyder nye måder at forstå verden på. At man får nye interesser og prioriteringer, for eksempel et ønske om et normalt liv med familie og job uden at være en del af et stigmatiseret eller voldeligt miljø. Som det fremgår, kan der være mange forskellige årsager til, både at nogle gennemgår en radikaliseringsproces, og at nogle forlader ekstremistiske ideer og grupper. Som oftest er det en kombination af push - og pull -faktorer, der virker sammen, både når nogle radikaliseres, og når de ændrer opfattelse og trækker sig væk fra ekstremisme. Denne viden er nyttig i arbejdet med at forebygge radikalisering og støtte unge i at frigøre sig fra ekstremisme. Fra: Tore Bjørgo, Yngve Carlsson og Thomas Haaland (2001). Generalisert hat polariserte fellesskap: Om konflikter mellom ungdomsmiljøer i en norsk by. Oslo: NIBRs Pluss-serie METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING 13

8 FOREBYGGELSE PÅ TRE NIVEAUER

9 FOREBYGGELSE PÅ TRE NIVEAUER Forebyggelse på tre niveauer Forebyggelse af ekstremisme bygger på både velkendte og nye metoder At færdes i ekstremistiske miljøer er en risikoadfærd på linje med for eksempel kriminalitet, misbrug eller aggressiv trafikadfærd; det vil sige adfærd, der umiddelbart eller på længere sigt kan medføre skader på en selv eller andre. I arbejdet med at forebygge forulempende og voldelig adfærd i forbindelse med ekstremisme kan man derfor se radikalisering som et bekymringsparameter på linje med andre bekymringsparametre i det forebyggende arbejde. Man kan også bruge meget af den viden, man har fra arbejdet med at forebygge andre former for risikoadfærd ikke mindst kriminalitet. Forebyggende arbejde kan foregå på flere niveauer: Generel forebyggelsesindsats. Er en bred indsats for alle børn og unge, som især sker i kraft af den danske velfærdsmodel. Det gælder sundhedsplejens hjemmebesøg, udvikling af sociale og kognitive kompetencer i daginstitutioner, demokratisk og almen dannelse i skoler, klubber m.v. Disse indsatser er mål i sig selv, men har samtidig også en betydelig forebyggende effekt i relation til risikoadfærd. Et vigtigt aspekt af forebyggelsen er løftestangsprincippet. Når man arbejder med alle unge og ikke kun risikogrupper, er det med til at løfte nogle af de unge i risikogrupperne. En bred vifte af medarbejdere i skoler, fritidsog ungdomsklubber, daginstitutioner, sundhedsplejen, foreninger, biblioteker m.v. arbejder i denne forstand med generel forebyggelsesindsats. Derfor vil professionelle med ungekontakt finde mange værktøjer i dette hæfte, som de allerede kender fra det almindelige forebyggelsesarbejde. Men samtidig er der også nye elementer for at tage højde for de særlige omstændigheder, der gælder i forbindelse med radikalisering og ekstremisme. Vurdér risikoen ved at handle og ved at være passiv Især i den specifikke og den individorienterede indsats bør der foretages en afvejning af mulige konsekvenser både ved at foretage en indsats og ved ikke at gøre det. I denne afvejning kan indgå hensyn som for eksempel: Risikerer man at gøre problemet større og stigmatisere de unge yderligere ved at gennemføre indsatsen? Vil de unge for eksempel blot tolke indsatsen som en bekræftelse af, at myndighederne overvåger og forfølger dem? Risikerer man at opløse grupper eller marginalisere individer, der varetager vigtige sociale funktioner, som måske dæmmer op for noget mere alvorligt? Risikerer man at fejlbedømme unges adfærd ved at se bort fra dens kontekst? For eksempel kan ydre symboler som tatoveringer eller tøjstil være et mere sandsynligt tegn på ekstremisme i et miljø, hvor disse symboler ligger langt fra normen, end i et miljø, hvor de anvendes af mange og anses for normale. Risikerer man, at der sker en forværring af problemet, hvis man intet foretager sig? Risikerer man at gøre en bekymrende eller generende adfærd normal og accepteret, hvis man forholder sig passiv? Specifik forebyggelsesindsats. Er en mere målrettet indsats møntet dels på bestemte problemer, for eksempel misbrug, gaderøverier eller ekstremisme, dels på bestemte grupper af udsatte unge med risikoadfærd. Indsatsen er typisk ungdomspædagogisk og ressourceorienteret og sigter på at tilbyde attraktive alternativer. Lærere, socialarbejdere og politifolk, der indgår i SSP-samarbejdet, samt gade- og klubmedarbejdere m.fl. arbejder på det specifikke niveau. Individorienteret forebyggelsesindsats. Er en indsats rettet mod den enkelte unge, der udviser risikoadfærd. Indsatsen går ofte hånd i hånd med indsatsen over for en gruppe. Indsatsen kan eksempelvis dreje sig om udredning og tilrettelæggelse af tilbud og foranstaltninger som tilknytning af en mentor eller støtteperson og hjælp til arbejde og uddannelse. Pædagoger, socialrådgivere, kontaktpersoner, mentorer, medarbejdere i PSPsamarbejdet og PPR er alle medarbejdergrupper, der arbejder med den enkelte unge. Med udgangspunkt i de tre forebyggelsesniveauer gennemgås i det følgende en række metoder, hvis effekt især er blevet afprøvet og målt i relation til forebyggelse af kriminalitet, misbrug og lignende, mens de kun i ringe grad er blevet prøvet og vurderet i relation til forebyggelse af ekstremisme. Det antages imidlertid, at de samme tiltag, for eksempel almen dannelse gennem skolegang (generel forebyggelse) og relationsarbejde med udsatte unge (specifik og individorienteret forebyggelse), også har en effekt i relation til forebyggelse af ekstremisme. 16 METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING 17

10 GENEREL FOREBYGGELSESINDSATS

11 GENEREL FOREBYGGELSESINDSATS Generel forebyggelsesindsats Bekymringstegn Der er flere typer af bekymringstegn, som kan indikere behovet for en styrket generel indsats i for eksempel boligområder eller hele byer og samfund. Nogle af de bekymringstegn, der kan give anledning til en indsats, er: At mange giver udtryk for en følelse af utryghed. At mange udviser ringe gensidig tillid og ringe tillid til samfundets institutioner. At der forekommer vold, hærværk eller anden kriminalitet, der er rettet mod bestemte institutioner eller grupper af mennesker. At mange giver udtryk for at føle sig diskrimineret eller dårligt behandlet. At der forekommer social udstødelse af bestemte individer eller samfundsgrupper. For at skabe overblik over mulige bekymringstegn i et område kan man kortlægge, hvordan områdets medarbejdere med borger- og ungekontakt opfatter de lokale udfordringer med tryghed, intolerance, ekstremisme og lignende. Se hæftet Værktøjer til kortlægning af lokale udfordringer, der er en del af håndbogsserien Forebyggelse af ekstremisme. En anden mulighed er at foretage en trygheds- eller trivselsmåling blandt beboere i et område. Se for eksempel Sådanne kortlægninger og målinger af forskellige gruppers opfattelser kan efter behov suppleres med hårde data i form af statistikker om for eksempel demografi, anmeldt kriminalitet og sociale forhold. Handlemuligheder For at styrke den generelle forebyggelsesindsats kan der blandt andet arbejdes med: Kritisk brug af internet og sociale medier. I skolerne kan der sættes fokus på internetkompetencer, så eleverne forholder sig kritisk til det, de møder på nettet både i sociale medier og på hjemmesider. Søg svar på spørgsmål som hvem har lavet denne hjemmeside og hvorfor? og hvordan argumenteres der på siden?. Debatarrangementer. Brug debatskabende forumteatre, og få besøg af lokalpolitikere, oplægsholdere, rollemodeller eller andre, der kan gå i dialog om emner, som optager eller frustrerer de unge. Forældrenetværk. Styrk skole-hjem-samarbejdet, og etabler forældrenetværk, der kan udveksle gode råd og bekymringer og skabe fælles holdninger til de unges adfærd. Reciprokke netværk. En undervisningsmetode, der søger at stimulere sammenhold og social kapital i en skoleklasse ved at skabe gensidig anerkendelse og udvikle nye venskaber eleverne imellem. Elever med forskellige kompetencer og baggrunde hjælper hinanden i små netværk, så alle oplever at være såvel giver som modtager af sociale eller faglige kompetencer. Der er megen læring forbundet med begge roller, så metoden sigter ikke blot på at styrke udsatte unge, men hele fællesskabet. Social pejling. Engager skoleelever i øvelser om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Unges ofte overdrevne opfattelser om andre unges risikoadfærd kan erfaringsmæssigt forøge risikoadfærden hos den enkelte. Ved at gøre de unge opmærksomme på, at deres forestillinger ikke stemmer overens med virkeligheden, kan man medvirke til at forebygge risikoadfærd. Bearbejdelse af stereotyper. Bearbejd eventuelle stereotype opfattelser blandt professionelle, forældre og de unge selv, for eksempel at alle problemer blandt bestemte unge skyldes kulturelle forhold, at de unge fastholdes af en social arv, og at de unge er ofre eller kriminelle. Find mere information om generel forebyggelsesindsats på og Boligsocial indsats. Udvikl boligsociale indsatser med fokus på social sammenhængskraft. Dette kan med fordel gøres gennem et helhedsorienteret og tværsektorielt samarbejde mellem kommune, politi, boligselskaber m.v. Indsatserne kan med fordel tage afsæt i en ressourcebaseret tilgang og forankres hos beboerne og lokale initiativer som forældrenetværk, frivillige gadeplansarbejdere, foreninger og det lokale erhvervsliv. Medborgerskab og inklusion. Udvikl indsatser og pædagogisk praksis inden for medborgerskab og inklusion i skoler og fritidstilbud. Søg at styrke elevernes ansvarlighed, trivsel, sammenhold og kompetencer inden for kritisk tænkning, kommunikation, empati, identitet, refleksion, konfliktløsning og lignende. Der kan for eksempel arbejdes med skolens overordnede ledelsespolitik, elevdemokrati, klassens tid, spilleregler for, hvordan man opfører sig over for hinanden, og tilrettelæggelse af demokratifremmende undervisningsforløb med dilemmaøvelser. 20 METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING LOKALE STRATEGIER 21

12 SPECIFIK FOREBYGGELSESINDSATS

13 SPECIFIK FOREBYGGELSESINDSATS Specifik forebyggelsesindsats Bekymringstegn Bekymringstegn i relation til mulig ekstremisme i ungdomsmiljøer har ofte at gøre med en kollektiv adfærdsændring fra én tilstand til en anden. Ændringen giver sig ofte udtryk i synlige forandringstegn, som det er muligt at forholde sig til som professionel, for eksempel i den daglige dialog med de unge. Bekymrende ydre forandringstegn, der muligvis kan være relateret til ekstremisme blandt unge, kan være: At de unge ønsker at signalere holdninger og budskaber ved at benytte sig af totalitære brands og symboler. At de unge giver udtryk for konspirationsteorier, forenklede fjendebilleder, had mod bestemte grupper og lignende. At de unge argumenterer for, at det under visse omstændigheder er i orden at anvende vold for at ændre ting i samfundet. At de unge forlader hidtidige fritidsinteresser og venskaber og i stedet får dækket deres behov for samvær, identitet m.v. i et fællesskab, der udviser nogle af de ovennævnte tegn. Arbejd med gruppens yderste lag. Peel the group er en metode, der fokuserer på medløbere og andre perifert tilknyttede medlemmer af gruppen. Disse vil ofte have mindst investeret i gruppen, ligesom deres ideologiske engagement fylder mindre end hos lederne i gruppen. De personer, der er i det yderste lag, vil derfor ofte være de letteste at påvirke. Dette kan medarbejdere i det forebyggende arbejde nyttiggøre ved at anvise nye og mere hensigtsmæssige strategier for de unge. Arbejd med gruppens kerne. En anden strategi er at arbejde med gruppens ledende medlemmer. Jo mere centralt placerede personer, man kan skabe relationer til og påvirke i en positiv retning, jo mere vil det kunne påvirke den samlede gruppe i en positiv retning. Dan forældre- eller familienetværk. De unge føler sig som regel knyttet til eller ansvarlige over for deres familier, ligesom familierne føler sig ansvarlige over for de unge. Ved at bringe familierne til en gruppe af særligt udsatte unge i indbyrdes kontakt er der mulighed for at diskutere den fælles bekymring for de unge og skabe enighed om en fælles tilgang til at støtte dem i at søge nye veje. Se endvidere afsnittet om Sådan kan der tilrettelægges en udredning og støttende indsats. Her gives eksempler på, hvordan man kan arbejde med risikofaktorer, beskyttende faktorer, motivationsfaktorer, ideologiske faktorer og barrierer. Se tillige hæftet Relations- og mentorarbejde. At en gruppe unge udviser et eller flere bekymringstegn, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der er tale om radikalisering eller ekstremisme, men det kan være en anledning til at foretage en nærmere vurdering og eventuelt iværksætte en indsats over for de unge. Se også afsnittet om individorienteret forebyggelse, der indeholder en udbygget beskrivelse af bekymringstegn. Handlemuligheder En række værktøjer kan anvendes i det forebyggende og ungdomspædagogiske arbejde med grupper og ungdomsmiljøer. Disse vil også kunne anvendes over for ekstremistiske ungdomsmiljøer. Afdæk de unges behov og motivation. Forsøg at afdække, hvilke behov de unge søger at få opfyldt i et ekstremistisk miljø, som de ikke kan få opfyldt i mere normale sammenhænge. Det kan for eksempel være behovet for spænding, behovet for at være en del af et socialt fællesskab eller ønsket om at ændre forhold i samfundet. Skab relationer til små grupper med samme motivation. Søg at opbygge relationer til mindre grupper på for eksempel to til fire unge med samme motivation og behov. Gennem relationsarbejdet skal de unge udfordres, motiveres og anvises attraktive alternativer. 24 METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING 25

14 INDIVIDORIENTERET FOREBYGGELSESINDSATS

15 INDIVIDORIENTERET FOREBYGGELSESINDSATS Individorienteret forebyggelsesindsats Bekymringstegn Mange kommuner har udarbejdet vejledninger om bekymringstegn og handlemuligheder i forbindelse med kriminalitet, misbrugsproblemer og lignende. Nedenstående kan ses som et supplement til dette og vil eventuelt kunne indarbejdes i eksisterende vejledninger. Der findes ikke en opskrift eller liste over bekymringstegn, der med sikkerhed betyder, at en person er inde i en radikaliseringsproces. Alt afhænger af en vurdering i det enkelte tilfælde. Dog kan man sige, at hvis en række adfærdsændringer eller bekymrende tegn optræder på samme tid, kan der være grund til at undersøge det nærmere eller drøfte bekymringen med den unge, den unges familie, kolleger, ledelse eller SSP. Bekymringstegn kan for eksempel dreje sig om: Adfærd Den unge opsøger hjemmesider, litteratur eller film med voldelige/ekstreme budskaber. Den unge er involveret i bekymrende begivenheder, for eksempel voldelige sammenstød eller deltagelse i møder med ekstremistiske budskaber. Den unge benytter sig af totalitære symboler, for eksempel ved sin påklædning, tatoveringer og plakater på sit værelse. Den unge er involveret i vold, kriminalitet eller anden alvorlig risikoadfærd. Holdninger Den unge giver udtryk for intolerance over for andres synspunkter, afviser demokratiske principper eller er moraliserende og prøver at pådutte andre sin overbevisning. Relationer Den unge er isoleret eller splittet i forhold til familien. Den unge får nye venner og har relationer til personer eller grupper, der giver anledning til bekymring, eventuelt personer, som er kendt for kriminalitet eller ekstreme holdninger. Den unge har givet afkald på hidtidige venner og fritidsaktiviteter. Bekymrende tegn kan vise sig på mange måder og betyde mange ting Bekymrende adfærd kan vise sig på mange måder og over for mange forskellige slags medarbejdere. Det kan være medarbejderen i ungdomsklubben eller lektiecafeen, der bemærker en ung persons adfærd på internettet. Det kan være forældre, der henvender sig til en lærer om noget bekymrende, deres barn har sagt eller gjort. Eller det kan være en gadeplansmedarbejder, der ser bekymrende ændringer hos bestemte unge i et boligområde. Her er det vigtigt at bruge sin faglighed til at tolke det, man ser og hører. Som professionel må man spørge sig selv, om den unges adfærd kan være udtryk for et råb om opmærksomhed, et trivselsproblem og/eller en naturlig dannelsesproces, hvor den unge afprøver sin identitet og fascineres af forskellige subkulturer. Under alle omstændigheder er bekymringstegn alene udtryk for nogle umiddelbare observationer. Hvorvidt den unge faktisk er inde i en radikaliseringsproces, kan man i mange tilfælde kun finde ud af gennem en nærmere udredning. Se også afsnittet Sådan kan der tilrettelægges en udredning og støttende indsats. Den unge giver udtryk for konspirationsteorier, simple fjendebilleder og had mod bestemte grupper. Det kan være jøder, muslimer, danskere, kapitalister, indvandrere, homoseksuelle eller andre. Den unge argumenterer for absolutte løsninger, for eksempel at en bestemt gruppe skal fjernes, eller at noget skal bombes. Den unge søger at legitimere disse holdninger ved at give udtryk for indignation over forhold i samfundet eller i verden. 28 METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING 29

16 INDIVIDORIENTERET FOREBYGGELSESINDSATS Handlemuligheder Handlemulighederne over for den enkelte unge omfatter, dels hvordan man kan følge op på sin umiddelbare bekymring, dels hvordan der, hvis der er grundlag for det, kan tilrettelægges en udredning og en støttende indsats for den unge. Sådan kan du følge op på din umiddelbare bekymring I bilag 2 finder du et Bekymringsskema, som du kan bruge til at notere og vurdere forskellige bekymringstegn for derved at skabe grundlag for en eventuel videregående indsats over for den unge. Dette kan du også bruge til at vurdere risikoen ved at iværksætte eller ikke iværksætte bestemte tiltag. Alt efter hvordan bekymringstegnene og den unges situation vurderes, er der flere muligheder: Gå i dialog. Som lærer, pædagog eller anden professionel tæt på den unge bør du så vidt muligt bruge din pædagogiske faglighed til at opbygge tillidsfulde relationer og gå i dialog med den unge, forældrene eller andre omkring den unge. I nogle tilfælde kan der være behov for, at dialogen sker gennem en anden person, som den unge har tillid til. Se også hæftet Relations- og mentorarbejde, som indgår i håndbogsserien Forebyggelse af ekstremisme. Tal med din leder eller dine kolleger. Brug de pædagogiske og faglige ressourcer, du har omkring dig. Det er vigtigt ikke at overreagere, men at få forskellige synspunkter frem om, hvorvidt der skal gøres noget, og i givet fald hvem der bringer sagen videre. Afhold et tværfagligt møde. Hvis man er bekymret for, om en ung er, eller er i risiko for at blive, involveret i ulovlige handlinger i forbindelse med sit ekstremistiske engagement, kan der afholdes et tværfagligt møde for at identificere de udfordringer og ressourcer, der er i relation til den enkelte unge. Det kan være i regi af SSP-samarbejdet mellem skoler, sociale myndigheder og politi. Hvis den unge er over 18 år, kan man eventuelt involvere Ungdommens Uddannelsesvejledning. Hvis det drejer sig om unge over 18 år, som viser tegn på psykiske helbredsproblemer eller personlighedsafvigelser, kan et møde med fordel holdes i regi af PSP-samarbejdet mellem politi, sociale myndigheder og psykiatrien. Afhold et netværksmøde med involvering af familien. Ved at mobilisere både de professionelle og de nærmeste relationelle og familiemæssige netværk omkring den unge er der mulighed for at udvikle en stærk indsats, hvor familien tager ejerskab for problemerne og løsningerne. Afhold bekymringssamtale. Hvis den unge har begået konkrete handlinger, som er på kant med loven, kan der afholdes en bekymringssamtale med den unge og forældrene. Det er normalt politiet, der indkalder til samtalen, som med fordel kan afholdes i samarbejde med den lokale SSP-koordinator. En bekymringssamtale vil oftest være meget direkte og konfronterende. I visse tilfælde kan dette være en effektiv måde at få den unge til at sætte spørgsmålstegn ved sin egen adfærd og styrke forældrenes rolle i at løse problemet. Underret kommunen, hvis det er begrundet. Hvis du i din kontakt med unge under 18 år får kendskab til, at en ung har alvorlige trivselsproblemer i forbindelse med ekstremisme og dermed har behov for særlig støtte efter servicelovens regler, har du som professionel med ungekontakt pligt til at underrette kommunen om det. Se også boksen om serviceloven sidst i dette hæfte. Anmeld til politiet, hvis det er begrundet. Hvis du har begrundet mistanke om, at der er sket eller vil ske ulovlige handlinger med baggrund i den unges tilknytning til ekstremisme, bør du melde det til politiet i dit område. Lav en udredning og en støttende indsats for den unge. Hvis de professionelles iagttagelser af den unge giver anledning til det, kan der arbejdes videre med en nærmere udredning og eventuelt en samlet støttende indsats for den unge. Se næste afsnit. Udveksling af personfølsomme oplysninger Hvis forskellige myndigheder ønsker at udveksle oplysninger om en ung person, skal der som udgangspunkt indhentes samtykke fra dem, der har forældremyndigheden, hvis den unge er under 18 år, og fra den unge selv, hvis den unge er over 18 år. Inden for SSP-, PSP- og SSD-samarbejderne er der dog lovhjemmel til at udveksle oplysninger uden samtykke, hvis væsentlige hensyn taler for det, og betingelserne i de relevante bestemmelser i øvrigt er opfyldt. Sådan kan der tilrettelægges en udredning og støttende indsats En udredning af den unge kan hjælpe de professionelle til at finde frem til, om den unge er så påvirket af ekstremistiske tanker eller er så tæt knyttet til et ekstremistisk fællesskab, at det står i vejen for den unges trivsel eller trygheden i den unges omgivelser. Omvendt kan udredningen også vise, at problemet ikke er så stort som først antaget. For at lave en udredning kan SSP-konsulenten, AKT-læreren eller lignende fagperson indkalde de professionelle, der til daglig arbejder med den unge, til et netværksmøde, hvor følgende punkter kan søges afklaret og vurderet: Risikofaktorer Beskyttende faktorer Motivationsfaktorer Ideologiske faktorer Barrierer Disse faktorer, og hvordan man kan arbejde med dem, uddybes og forklares i de følgende afsnit og i hæftet Relations- og mentorarbejde. Men generelt kan man sige, at det drejer sig om at skabe en relation til den unge, at gå i dialog om den unges livssituation og at søge at motivere til positiv forandring. 30 METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING 31

17 INDIVIDORIENTERET FOREBYGGELSESINDSATS Risikofaktorer Risikofaktorer er personlige, familiemæssige eller sociale omstændigheder, som erfaringsmæssigt øger sandsynligheden for, at en person er modtagelig for uønskede påvirkninger. De er derfor modsætningen til beskyttende faktorer, som der gives eksempler på nedenfor. Studier af risikofaktorer og beskyttende faktorer kendes især fra forskning om kriminalitet. At en person scorer højt på risikofaktorer, er naturligvis ikke ensbetydende med, at personen er kriminel eller inde i en radikaliseringsproces. Tilsvarende kan der være personer, som scorer lavt på risikofaktorer, som tiltrækkes af kriminelle eller ekstremistiske miljøer. Her er nogle eksempler på risikofaktorer: Personlige Lav frustrationstærskel bliver let frustreret over modgang hos en selv eller hos grupper, man identificerer sig med. Ringe kompetencer inden for problemløsning, ræsonnement og refleksion. Psykiske helbredsproblemer og personlighedsafvigelser. Misbrugsproblemer. Familiemæssige Ringe tilknytning til familien. Familien er dårligt fungerende, for eksempel på grund af ringe forældreevne. Sociale problemer i familien. Psykiske helbredsproblemer i familien. Vold eller andre former for omsorgssvigt i familien. Forældrene eller andre familiemedlemmer har fjendtlige holdninger til samfundet eller viser sympati for ekstremistiske idéer eller grupper. Sociale Negative påvirkninger blandt den unges venner og omgangskreds. Ringe tilknytning til og få relationer i sociale fællesskaber som skole, arbejde og foreninger. Beskyttende faktorer Her er nogle eksempler på beskyttende faktorer, som mindsker modtageligheden for uønskede påvirkninger: Personlige Høj frustrationstærskel bliver ikke let frustreret over modgang hos en selv eller hos grupper, man identificerer sig med. Gode kompetencer inden for problemløsning, ræsonnement og refleksion. Psykisk robusthed. Familiemæssige God tilknytning til familien. Familien er velfungerende. Forældrene eller andre familiemedlemmer har positive holdninger til samfundet og viser eventuelt afstandtagen over for ekstremistiske idéer. Forældrene eller andre familiemedlemmer har ressourcer til at støtte den unge på en positiv måde. Sociale Positive relationer og ressourcer blandt den unges venner og omgangskreds. Den unge har en kæreste. God tilknytning til og positive relationer i sociale fællesskaber som skole, arbejde og foreninger. Arbejd med at styrke de beskyttende faktorer og dermed reducere risikofaktorernes betydning For eksempel: Ved at arbejde med hele familiens eventuelle sociale problemer og ved at fremme, at familien støtter den unge mest muligt. Ved at hjælpe den enkelte unge til bedre sociale relationer, for eksempel ved at fremme dialog og samvær i den unges skoleklasse eller ved at understøtte den unges deltagelse i fritidstilbud. Ved at styrke den unges evne til at håndtere vrede, frustration eller psykiske helbredsproblemer, for eksempel ved at henvise den unge til terapi eller relevante kurser. Ved at benytte øvelser i skoleundervisningen, der kan styrke den enkeltes evner for problemløsning og refleksion. For eksempel øvelser, hvor eleverne skal argumentere for forskellige synspunkter eller tage stilling til vanskelige dilemmaer. 32 METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING 33

18 INDIVIDORIENTERET FOREBYGGELSESINDSATS Motivationsfaktorer Langt de fleste mennesker har de samme grundlæggende behov, som dog har forskellig vægt og motiverer menneskers adfærd på forskellige måder. Her er nogle eksempler på behov, der påvirker menneskers motivation: Søgen efter identitet. Behov for fællesskab. Behov for anerkendelse. Behov for at skabe mening (for eksempel mening med tilværelsen). Behov for at gøre en forskel. Behov for kontrol over andre eller over eget liv. Behov for et forbillede. Behov for spænding. Behov for beskyttelse. Sådanne grundlæggende behov er helt legitime. Men som motivationsfaktorer kan de rumme både et konstruktivt og et destruktivt potentiale. Afhængigt af omstændighederne vil de samme grundmotiver kunne føre én person ind i et positivt forløb med styrkede handlekompetencer og samfundsdeltagelse og en anden person ind i et negativt forløb i et kriminelt eller ekstremistisk miljø. I arbejdet med motivation skal man altså være opmærksom på, at de samme grundlæggende motiver kan rumme forandringspotentiale i både negativ og positiv retning. Se også afsnittet Hvorfor bliver nogle en del af et ekstremistisk miljø?. Arbejd med at aktivere den unges motivation på en positiv og legitim måde Eksempler: Den unge har identitetsmæssige eller sociale behov, der for eksempel kan imødekommes ved at gå i dialog om eksistentielle emner eller ved at hjælpe den unge ind i nye sociale fællesskaber via job, uddannelse, klubtilbud eller foreningsdeltagelse. Ideologiske faktorer Hvis en ung færdes i ekstremistiske miljøer, enten fysisk eller på internettet, er det relevant at interessere sig for den unges ideologiske ståsted. Man bør ikke kaste sig ud i diskussioner om ideologi og samfundsforhold som det første, med mindre den unge selv bringer det på banen. Som hovedregel bør der først arbejdes på at skabe en tillidsfuld relation, udforske den unges livssituation og arbejde med den unges motivation. Alene dette kan i nogle tilfælde være nok til, at den unge begynder at se det ekstremistiske miljø som mindre attraktivt og et almindeligt ungdomsliv som mere attraktivt. Men der kan i mange tilfælde også være behov for at udfordre den unges antagelser og argumenter. For at blive klogere på den unge kan man derfor søge at afdække de ideologiske faktorer, der er på spil. Som hovedregel bør man søge at få den unge selv i tale, men man kan også søge information og samarbejde hos familie, venner og professionelle, der kender den unge. Man kan for eksempel undersøge: Drivkraft. Hvad driver den unge, for eksempel frustration eller indignation? Kan den unges adfærd og holdninger ses som en del af en bredere reaktion på forhold i samfundet eller verden? Verdensopfattelse. Giver den unge udtryk for polariserede fjendebilleder eller konspirationsteorier, som tegner et billede af verden som styret af onde kræfter? Retorik. Giver den unge udtryk for sympati for absolutte løsninger som afskaffelse af demokratiet, terror eller vold mod bestemte befolkningsgrupper? Legitimering. Fremsætter den unge argumenter, som retfærdiggør terror, vold eller andre ulovlige handlinger? Konsistens. Har den unge en sammenhængende og dyb forståelse eller en usammenhængende og overfladisk forståelse af den ideologi, som det drejer sig om? Engagement. Virker den unge personligt ansvarlig og forpligtet af sagen? Konsekvenser. Hvilke konsekvenser har den unges ideologiske holdninger på relationer til familie, venner og klassekammerater, deltagelse i lokalsamfundet, fremtidsmuligheder m.v.? Den unge har behov for spænding, der for eksempel kan imødekommes ved at involvere den unge i fysisk udfordrende sport eller tilskynde den unge til en action-præget uddannelse som brandmand, ambulancefører eller politibetjent. Den unge har et samfundsengagement, der for eksempel kan imødekommes ved at tilskynde den unge til at deltage i socialt eller humanitært hjælpearbejde i Danmark eller udlandet. 34 METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING 35

19 INDIVIDORIENTERET FOREBYGGELSESINDSATS Arbejd med den unges ideologiske engagement Undersøg konsistensen af det ideologiske engagement. Hvis den unges ideologiske tænkning er meget usammenhængende og overfladisk, er det nok andre faktorer, man skal interessere sig for. Husk, at den unges ideologiske engagement ofte er forbundet med stærke følelser. Forsøg at virke neutral og udforskende, frem for styrende og konfrontatorisk. Tilkendegiv respekt, og skab rum for, at den unge selv udforsker sine holdninger og synspunkter. For eksempel ved at tage det alvorligt, hvis den unge er indigneret over forhold i samfundet, eller ved at anerkende eventuelle positive sider af ideologien. Hvis den unge viser tvivl om dele af ideologien, kan du benytte det som en åbning til at argumentere og opstille konstruktive alternativer. Du kan i den forbindelse pege på de negative sider af det ekstremistiske engagement, for eksempel at den unge begrænser sine egne muligheder, eller at der er negative reaktioner vendt mod den unge eller mod dem, der står den unge nær. Hvis den unge virker ligeglad med negative reaktioner og ikke oplever, at der er en væsentlig omkostning forbundet med det ideologiske engagement, kan det være vanskeligt at arbejde med dette. I denne situation kan det være en god idé i første omgang at fokusere på den unges sociale livssituation. Barrierer Uanset om den unge ønsker at forlade en ekstremistisk gruppe eller ej, kan der være barrierer for at gøre det. Her kan der være behov for at afdække disse barrier og hjælpe den unge med at håndtere dem. Barrierer kan for eksempel være: Pres fra andre i gruppen. Oplevelsen af at være stigmatiseret. Frygt for fjender uden for gruppen. Fysiske identitetsmarkører, eksempelvis tatoveringer. Økonomisk utryghed. 36 METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING 37

20 INDIVIDORIENTERET FOREBYGGELSESINDSATS Arbejd med de barrierer, der hæmmer den unge i at forlade det ekstremistiske miljø Der kan arbejdes med at overvinde gruppepres og følelser af stigmatisering eller frygt ved at støtte den unge mentalt og ved at understøtte skabelsen af nye sociale relationer via uddannelse, foreninger, klubtilbud og lignende. Frygt for fjender i eller uden for gruppen kan også afhjælpes ved, at den unge tilbydes beskyttelse og eventuelt understøttes i at etablere sig i et nyt miljø. Den unge kan understøttes i at skabe sig en ny stil eller at få tatoveringer fjernet. For at overvinde økonomisk utryghed kan den unge hjælpes til uddannelse eller arbejde. Opsummerende kan der i arbejdet med den unge sættes fokus på: Hvordan beskyttende faktorer kan aktiveres og kompensere for risikofaktorer. Hvordan den unges motivation kan bearbejdes og bruges positivt. Hvordan ekstreme og voldslegitimerende ideologiske forestillinger kan udfordres. Hvordan fysiske, psykiske eller sociale barrierer kan overvindes. Personlig plan. Navnlig i forbindelse med et mentorforløb kan der med fordel udarbejdes en personlig plan sammen med den unge. En personlig plan bygger på en forståelse af, at kun den unge selv kan ændre sit liv. Mentor skal derfor sammen med den unge bruge redskabet til at afdække den unges ønsker og drømme og derigennem skabe motivation for forandring. Det kan være små som store forandringer i den unges liv. For eksempel at få det bedre med skolen, klassekammeraterne eller forældrene eller at gå i en ny klub, få en læreplads, få en kæreste eller forlade det vante miljø. Det skal blot bygge på et ærligt ønske om noget konstruktivt i den unges liv. Se mere i hæftet Relations- og mentorarbejde. Kontrakt med den unge. I nogle tilfælde kan der laves en skriftlig aftale eller kontrakt sammen med den unge, som denne føler sig forpligtet over for. Her kan man for eksempel aftale, at den unge får hjælp til at få et fritidsjob eller komme i gang med en sport, skal passe sin skolegang eller skal holde sig fri af kriminalitet. Dette kan eventuelt gøres i forlængelse af en personlig plan. Individ og gruppe. Hvis den unge er en del af en gruppe med ekstreme holdninger, bør der tages stilling til, om der bør arbejdes parallelt med andre fra gruppen eller med gruppen som helhed. Det bør også afklares, om den unge har en central eller perifer position i gruppen. Se også hæftet Relations- og mentorarbejde, der går i dybden med, hvordan der gennem tæt kontakt og dialog kan skabes positiv forandring hos den unge. Sådan kan udredningen gribes an Som tidligere nævnt vil rammen omkring arbejdet med at udrede den unge typisk være et netværkssamarbejde mellem forskellige professionelle omkring den unge. I bilag 3 findes et Udredningsskema, som kan benyttes til dels at udrede risiko- og beskyttende faktorer, motivationsfaktorer, ideologiske faktorer og barrierer, dels at afklare handlemuligheder. Med udgangspunkt i skemaet kan der efter behov planlægges og organiseres en støttende indsats, der kan skabe forbedringer i den unges tilværelse, herunder forebygge mulig radikalisering eller støtte en ung i at frigøre sig fra ekstremisme. Sådan kan den støttende indsats gribes an Mange af mulighederne for at støtte den unge findes i serviceloven Det er især i lov om social service (serviceloven), at man finder de konkrete muligheder for at gennemføre en støttende indsats over for unge under 18 år. For eksempel kan udredning af den unge ske inden for rammerne af lovens bestemmelse om en børnefaglig undersøgelse. Serviceloven rummer også en række mulige foranstaltninger, der kan være med til at løse de problemer og behov, der er afdækket i den børnefaglige undersøgelse. Eksempelvis vil der efter serviceloven kunne udpeges en fast kontaktperson for den unge. Kontaktpersonen kan for eksempel fungere som mentor. Der vil også kunne formidles en række andre tilbud som praktik, ophold på uddannelsessted, døgnophold og familiebehandling. Under visse betingelser er der mulighed for at forlænge tilbuddene, til den unge fylder 23 år. Love og regler ændrer sig jævnligt. Tjek gældende lovgivning for at se mulighederne. Det videre arbejde med en støttende indsats for den unge kan eksempelvis omfatte stillingtagen til: Deltagere. Hvilke fagpersoner, myndigheder og eventuelt foreninger bør inddrages? Bør man eventuelt inddrage forældre eller andre i den unges familie og øvrige netværk? Relations- og mentorarbejde. Bør der tilrettelægges en egentlig målrettet personlig relation og dialogindsats med udgangspunkt i for eksempel tilknytning af en kontaktperson, støtteperson, mentor eller lignende? Praktisk og social støtte. Bør der ydes hjælp til for eksempel job, uddannelse, foreningsdeltagelse eller egen bolig? Bør der tilrettelægges opsøgende arbejde i familien, forældreundervisning eller lignende? 38 METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING 39

21 Bilag 1 Ofte anvendte forkortelser i det forebyggende arbejde SSP og SSP+ Samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi for at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. SSP er de fleste steder i landet målrettet børn og unge fra indskolingsalderen, til de fylder 18 år. Mange kommuner har etableret SSP+, som udvider målgruppen til og med 25 år. SSP bygger på tværfagligt samarbejde og involvering af forældre og andre. Samarbejdet understøttes af retsplejeloven, der under visse betingelser giver mulighed for at dele informationer uden samtykke fra den unge eller indehaverne af forældremyndigheden. SSPK Kriminalforsorgen er endvidere blevet knyttet til det eksisterende arbejde i SSP og SSP+ for blandt andet at forebygge tilbagefald til kriminalitet gennem støtte til at genetablere en tilknytning til samfundet efter blandt andet endt afsoning. PSP Forebyggende samarbejde mellem politi, sociale myndigheder og psykiatrien. PSP arbejder med psykiatriske og kriminalitetsmæssige problemer hos personer over 18 år. Samarbejdet understøttes af retsplejeloven, der under visse betingelser giver mulighed for at dele informationer uden samtykke fra den person, som bekymringen omhandler. SSD Samarbejde mellem sociale myndigheder, sundhedsmyndigheder og personale i dagtilbud for at forebygge mistrivsel og sociale problemer blandt børn. SSD bygger på tværfagligt samarbejde og involvering af forældre. Samarbejdet understøttes af serviceloven, der under visse betingelser giver mulighed for at dele informationer uden samtykke fra indehaverne af forældremyndigheden. PPR Psykologisk-pædagogisk rådgivning. PPR er en indsats i kommunens sociale arbejde med psykisk helbredstruede børn under 18 år. AKT Er en kontaktlærer-funktion, der står for adfærd, kontakt og trivsel. AKT-læreren skal i det daglige understøtte såvel enkelte elevers sociale kompetencer som klassernes sociale miljø. Det kan for eksempel dreje sig om problemer med mobning og elever, der af den ene eller anden årsag ikke ser ud til at trives. UU Ungdommens Uddannelsesvejledning støtter og rådgiver i forbindelse med unges uddannelses- og erhvervsmæssige ønsker til fremtiden. 40 METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING METODER I ARBEJDET MED RADIKALISERING 41

HANDLEPLAN MOD RADIKALISERING I THISTED KOMMUNE

HANDLEPLAN MOD RADIKALISERING I THISTED KOMMUNE HANDLEPLAN MOD RADIKALISERING I THISTED KOMMUNE Thisted Kommunes handleplan mod radikalisering Denne handleplan har til formål at give et indblik i de bekymringstegn, der kan være på radikalisering og

Læs mere

Skabelon til indsatsplaner

Skabelon til indsatsplaner Skabelon til indsatsplaner Indsatsplan RADIKALISERING i Handicap Situation En borger er i risiko for at blive radikaliseret. Hvad er radikalisering? Radikalisering betegner en proces, hvorigennem en gruppe

Læs mere

Antiradikalisering. Aalborg Kommunes beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O R G K O M M U N E

Antiradikalisering. Aalborg Kommunes beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O R G K O M M U N E Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 208 Offentligt Antiradikalisering s beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O

Læs mere

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION INTRODUKTION TIL ET PILOTPROJEKT UDVIKLING AF METODER TIL AT STØTTE OG RÅDGIVE UNGE KONTORET FOR DEMOKRATISK FÆLLESSKAB OG FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING 2011 Unge

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Radikalisering og ekstremisme og hvad I kan gøre

Radikalisering og ekstremisme og hvad I kan gøre Radikalisering og ekstremisme og hvad I kan gøre København Demokratikontoret, v. Stine Strohbach 09/10/13 SOCIALMINISTERIET 09/10/13 2 Oplæggets fem dele: Del 1: Begrebsafklaring Del 2: Ekstremistiske

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Styrelsen for International Rekruttering og Integration Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Styrelsen for International Rekruttering og Integration Program: Kl. 9.00-9.30 Kl. 9.30-12.00 Kl. 12.00-13.30 Kl. 13.30-14.00 Kl. 14.00-15.15 Kl. 15.15-15.30

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE

Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus 1 Begreber Radikalisering er en proces, der fører til, at en person i stigende grad accepterer anvendelsen af voldelige eller andre ulovlige midler

Læs mere

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

SSP samarbejde og handleplan

SSP samarbejde og handleplan SSP samarbejde og handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kommune maj 2015 Indholdsfortegnelse Formål med SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars-

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Talepapir undervisningsforløb om Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Samfundsfag Niveau F, Lektion 1-6 Indhold Lektion 1... 2 Lektion 2... 5 Lektion 3... 7 Lektion 4... 8 Lektion 5... 9 Lektion

Læs mere

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,

Læs mere

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Vores sted TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI Formål Antimobbestrategien har til formål at understøtte vores daglige trivselsarbejde med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle elever kan trives

Læs mere

Udfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering

Udfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2016-17 UUI Alm.del Bilag 61 Offentligt Udfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt En radikaliseringsproces kan have mange udtryksformer med forskellige start- og sluttidspunkter. Radikalisering

Læs mere

SSP SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI HELSINGØR KOMMUNES STRATEGI FOR FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING HELSINGØR KOMMUNE

SSP SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI HELSINGØR KOMMUNES STRATEGI FOR FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING HELSINGØR KOMMUNE SSP HELSINGØR KOMMUNE SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI HELSINGØR KOMMUNES STRATEGI FOR FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING HVAD ER radikalisering? Radikalisering er en proces, der fører til, at en person i stigende

Læs mere

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering & ekstremisme

Forebyggelse af radikalisering & ekstremisme Forebyggelse af radikalisering & ekstremisme Blok 1 Introduktion Blok 1 Introduktion Formål At eleverne forstår og kan forholde sig nuanceret og kritisk til problematikker i forbindelse med radikalisering

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005

HØJREEKSTREMISME. Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 HØJREEKSTREMISME Early Intervention with Violent and Racist Youth Group. Tore Bjørgo og Yngve Carlsson 2005 Entry: Som regel vælger unge ikke at blive en del af grupperne, fordi de fra starten af er racister.

Læs mere

Et partnerskab mellem VINK & UU København

Et partnerskab mellem VINK & UU København Et partnerskab mellem VINK & UU København Arbejder du med unge der ikke føler sig inkluderet? Unge der ekskluderer andre? Unge der isolerer sig fra samfundet? Eller unge der viser interesse for bekymrende

Læs mere

FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS ALLAN AARSLEV

FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS ALLAN AARSLEV FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS ALLAN AARSLEV 2007 - nu Foreløbige erfaringer Ca. 250 henvendelser de seneste fire år (15-25 år) Primært islamisme og højreekstremisme (2 tilfælde

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold Integration og Demokrati J.nr december 2014

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold Integration og Demokrati J.nr december 2014 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold Integration og Demokrati J.nr. 2014-8394 18. december 2014 Fremsat den af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Læs mere

Børneliv. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

Børneliv. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. Børneliv HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)

Læs mere

Modelcafeen. - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer. Øvelsens varighed: 30 minutter

Modelcafeen. - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer. Øvelsens varighed: 30 minutter Modelcafeen - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer Øvelsens varighed: 30 minutter Formål At styrke elevernes evne til at fortolke og forklare ud fra visuelle modeller.

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Kursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme

Kursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme Kursuskatalog 2018/19 Kursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme Efterår-vinter 2018/19 SIDETAL Forord Velkommen til Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremismes kursuskatalog, som strækker sig

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og

Læs mere

Strategi for forebyggelse og indsats over for radikalisering i Brøndby Kommune. Vedtaget november 2016, revideret januar 2018

Strategi for forebyggelse og indsats over for radikalisering i Brøndby Kommune. Vedtaget november 2016, revideret januar 2018 Strategi for forebyggelse og indsats over for radikalisering i Brøndby Kommune Vedtaget november 2016, revideret januar 2018 1 Indledning Radikalisering er ikke et entydigt begreb. Der er tale om en proces,

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af radikalisering i Hedensted Kommune

Forebyggelse og håndtering af radikalisering i Hedensted Kommune Forebyggelse og håndtering af radikalisering i Hedensted Kommune Vi skal have øget opmærksomhed på at opdage, forebygge og forhindre ekstremisme og radikalisering Indhold Hvad er radikalisering og ekstremisme?.............

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Godkendt af Børne- og skoleudvalg og Lokalråd 2011 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Som en del af den sammenhængende

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence. 1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -

Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør   - SSP+ Med udbygningen af SSP-området, det såkaldte SSP+, opnår Helsingør Kommune en mere direkte og bedre indsats for stop af uhensigtsmæssig adfærd og udvikling af kriminalitet blandt unge over 18 år,

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København.

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Hvad er VINK En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Styrker kontakt og dialog med udsatte unge, der er tiltrukket af ekstreme religiøse eller politiske fællesskaber eller

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Ørnhøj Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital

Læs mere

Handleplan til medarbejdere - Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme samt æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Handleplan til medarbejdere - Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme samt æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol Notatark Handleplan til medarbejdere - Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme samt æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol 25. juni 2019 Indhold 1. Indledning...1 2. Om ekstremisme og

Læs mere

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles Ansvar - Fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En

Læs mere

Radikaliseringsgruppen

Radikaliseringsgruppen gladsaxe.dk Radikaliseringsgruppen når du møder unge med ekstremistisk, voldelig eller truende adfærd Radikaliseringsgruppen Baggrund Nogle kommuner oplever i denne tid små tegn på, at der blandt unge

Læs mere

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole

Læs mere

Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI

Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli 2012 Overordnet er udviklingen indenfor ungdomskriminalitet gået den helt rigtige vej over de sidste 20 år. Der er færre der registreres for kriminalitet, og

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Kursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme

Kursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme Kursuskatalog 2018/19 Kursuskatalog om forebyggelse af ekstremisme Nr. 1, 2019 SIDETAL Forord Velkommen til Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremismes kursuskatalog, som strækker sig fra foråret

Læs mere

Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017

Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017 Sammen om TRIVSEL OG RESPEKT på Nærum Skole Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017 L FÆLLES FORSTÅELSE FOREBYGGENDE ARBEJDE / Fokus på trivsel /

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Beredskabsplan i forhold hash og andre rusmidler

Beredskabsplan i forhold hash og andre rusmidler Beredskabsplan i forhold hash og andre rusmidler Brønderslev Gymnasium og HF er imod rusmidler, men ikke imod unge, der bruger rusmidler. Formålet med beredskabsplanen er, at alle med tilknytning til skolen;

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Antimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole

Antimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole Antimobbestrategi Ganløse Skole og Slagslunde Skole 1 Formål 3 Begreber 4 Forebyggende 5 Indgribende 7 Når mobning er en realitet handleplan 8 2 Formål Vi accepterer ikke mobning på vores skole. Vi vil

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles ansvar - fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En

Læs mere

U N D E R R ET NINGER

U N D E R R ET NINGER U N D E R R ET NINGER Louise Jensen Skolesocialrådgiver Supervisor Lars Jonasson Kriminolog Psykoterapeut Glostrup Kommune HVAD SKAL VI TALE OM I DAG: Præsentation af os og programmet Stoledans Tip en

Læs mere

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.

Læs mere

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

SSP-samarbejdet. Aalborg Kommune

SSP-samarbejdet. Aalborg Kommune SSP-samarbejdet i Aalborg Kommune SSP-samarbejdet i praksis V/ NUURADIIN S. HUSSEIN, FAMILIE- OG BESKÆFTIGELSESFORVALTNINGEN SSP-samarbejdet Aalborg Kommune Struktur i SSP-samarbejdet Lokalråd Styregruppen

Læs mere

11, 50, 51, 52, 58, 64, 146, 152, 153, 154, 155, 155 a og 155 b. Over 18 år 10 og og 102

11, 50, 51, 52, 58, 64, 146, 152, 153, 154, 155, 155 a og 155 b. Over 18 år 10 og og 102 Dato: 23. april 2014 Kommunernes forpligtelser og handlemuligheder efter serviceloven over for borgere, som rejser til Syrien for at kæmpe, og over for hjemvendte fra konflikten Baggrund PET vurderer,

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND

EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND ALKOHOL? SKILSMISSE? Seksualitetsforvirring? Vold? Præstationsangst? HASH? ENSOMHED? FREMTIDEN? Mobning? STUDIEPRES? DØDSFALD? Spiseforstyrrelser?

Læs mere

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Børne- og familiepolitikken

Børne- og familiepolitikken Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE

Læs mere

SSP HELSINGØR KOMMUNE SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI

SSP HELSINGØR KOMMUNE SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI HELSINGØR KOMMUNE SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI HVAD ER? #FOKUS I Varetagelse af Helsingør Kommunes generelle forebyggelsesstrategi. Særlig indsats til unge som udviser risikoadfærd eller bekymringstegn

Læs mere

GADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI?

GADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI? GADEPLAN Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI? Center for Børn og Familie 2 Målgruppe: Det gule team arbejder efter Servicelovens 11. Det er en forebyggelsesparagraf som åbner mulighed for at tilbyde familierelaterede

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Børnepolitik Version 2

Børnepolitik Version 2 Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Eventyrhaven HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn bliver

Læs mere

Bilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme

Bilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme Bilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme Medierne fremhæver ofte religion og ideologi som de væsentligste forklarende faktorer for, at unge mennesker tiltrækkes af ekstremistiske miljøer og radikaliseres.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012 Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere