EMNER DER BERØRER UNGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EMNER DER BERØRER UNGE"

Transkript

1 REFERATSAMLING AF EMNER DER BERØRER UNGE I AALBORG KOMMUNE 2015 Opsamlet under Ungekongressen september 2014 Til kongressen deltog 430 unge i alderen år fra Aalborg Kommune, hvor kommunens folkeskoler og ungdomsuddannelser var repræsenterede. Projektet er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen (GD for Uddannelse og Kultur). Aalborg Ungdomsskole Aalborg Kommune UngAalborg Godthåbsgade Nørresundby

2

3 Indhold Side Workshop 1: Den nye folkeskole 4 Workshop 2: Medborgerskab 7 Den 25. September 2014 afholdte UngAalborg i samarbejde med Aalborg Ungebyråd en politisk Ungekongres i Solsidehallen i Nørresundby. Workshop 3: Sociale medier 8 Workshop 4: Sundhed, kost og motion Workshop 5: Fællesskab og forskellighed 12 Workshop 6: Unge og EU 14 Efterskrift: Medlemmer/udvalg/arbejdsområder 16 Mindmap: På baggrund af Ungekongressen Til kongressen deltog 430 unge i alderen år fra Aalborg Kommune. Både kommunens folkeskoler og ungdomsuddannelser var repræsenteret. Foruden valg til et nyt Ungebyråd var et punkt på dagordenen deltagelse i workshops, hvor de unge fik mulighed for at debattere relevante emner for unge i Aalborg Kommune. Workshops: Der blev diskuteret og fremlagt konstruktiv kritik fra de unge omkring følgende emner: Dette hæfte er udarbejdet på baggrund af de referater, som blev skrevet under debatterne mellem de unge i workshops. Hæftet skal ses som værende retningsgivende for, hvilke temaer og problematikker der berør de unge i Aalborg Kommune. Der er taget udgangspunkt i de unges sprog og formuleringer, og i flere tilfælde kan der forekomme eksempler, der kan virke som gentagelser. Den nye folkeskole Medborgerskab Sociale medier Sundhed og motion Fællesskab og forskellighed Unge og EU Ungebyrådets fremtidige arbejde tager udgangspunkt i dette hæfte. Det er Ungebyrådets ansvar at udvælge enkelte temaer, som i det næste år vil være retningsgivende for rådets politiske arbejde. God læselyst. På vegne af Aalborg Kommunes unge, UngAalborgs demokratikoordinatorer. 3

4 Workshop 1: Den nye folkeskole Siden skolestarten den 11. August, har børn og unge haft en lidt anderledes skoledag. Eksempelvis har skoledagene været længere, der har været mere bevægelse på skoleskemaet, og flere børn og unge har deltaget i de daglige lektiecaféer. Det skal være sjovt at gå i skole i Aalborg, og derfor vil vi gerne lave verdens bedste skole, hvor det er sjovt at lære. Men hvordan sikrer vi, at alle elever synes, at det er sjovt at gå i skole? I følgende afsnit kan du læse om resultaterne fra en debat, der tog udgangspunkt i elevernes oplevelser med skolereformen, og hvordan de mener, at Verdens bedste skole ser ud. 1. Oplevelser med skolereformen De unge blev spurgt om deres indtryk og oplevelser omkring skolereformen. De unge havde blandede oplevelser med skolereformen alt efter, hvilken skole de går på, men mange er enige i, at implementeringen af skolereformen vil tage tid og er et langsigtet projekt. Læs flere synspunkter og forslag til forbedringer i nedenstående: Oplevelser Skoledagen er meget længere Klokken ringer ikke længere, så vi har mere ansvar. Vi har ikke oplevet mere bevægelse, højst 5 min. hver dag. Færre frikvarterer, men til gengæld lidt længere frikvarter. Vores oplevelse med skolereformen har været god. Det har været hårdt og kedeligt efter skolereformen. Man har ingen fritid mere. Oplevelsen af skolen har været god, og jeg ser positivt på den nye skolereform. Jeg føler dog stadig, at der skal laves nogle forbedringer, men jeg venter spændt på, at vi bliver færdige med Aalborg Kommunes Visionsproces. I starten syntes jeg, at det var uudholdeligt at skulle gå i skole til kl. 15:30, men jeg vender mig langsomt til det. Hvad har været godt? Da klokken ikke ringer, har vi selv måttet sørge for at komme ind til tiden, og derfor kommer vi lidt før, hvilket er en god ting. Vi kan rigtig godt lide valgfag, og vi kan godt lide, at der er lidt flere valg. Men vi kunne godt tænke os flere valg endnu, for vi har kun fået et par ekstra muligheder. At man kan få en lille pause i ny og næ. Vi er mere ude af huset. Vi har mere tid sammen med vores klassekammerater. Længere skoledage er positivt, for så lærer man mere. Man kan godt mærke, at lærerne er bedre forberedte, end de plejer. Man bruger UUV til noget fornuftigt Der er mere aktivitet Det har været dejligt at være ude i fx zoo. Dejligt at vi skifter skema hver uge. Vi føler, at vi har lært mere. Det har været godt, at vi får motion i timerne. Det bliver dog ikke overholdt. Vi får mere hjælp og mindre lektier. Flere pauser og man er mere sammen med vennerne i skolen. Godt at vi skifter skema hver uge, så det ikke bliver kedeligt. Lektiecafeen er rigtig god. Det er ekstremt dejligt at komme hjem og have fri, når man har lavet lektierne i skoletiden. 4

5 Forbedringer Idéen med lektiecafe er god men vi vil gerne selv vælge, om man vi være der eller ej. Vi får alt for sent fri. Det er hårdt at koncentrere sig i så lang tid. Mindre lektier og mere UUV. Lærerne skal være opmærksomme på elevernes faglige niveau, og hvordan de fungerer i skolen. Der er mange lektier, som skal laves, når man kommer sent hjem. Man er helt færdig sidst på dagen. Man har ingen fritid længere. Vi vil gerne have mere lektiecafe. Mere varieret bevægelse i timerne og mere varieret aktivitet. Man er meget træt, når man kommer hjem, men man har stadig lige så mange lektier for, selvom vi har flere timer i skolen. Ikke så meget UUV i forhold til de lektier vi har for. De store frikvarterer skal fordeles på nogle mindre. Det er lidt forvirrende at skifte skema hver uge. Lærerne har det træls med arbejdstiden. 2. Den perfekte skoledag i verdens bedste skole De unge blev spurgt om, hvordan den perfekte skoledag ville se ud, hvis de selv fik opgaven at tilrettelægge en skoledag. Forslag til den perfekte skoledag Mere idræt i skolen. Turer ud af huset, hvor man selv skal lave noget. På Herningvej Skole kan vi godt lide vores trivselsdag (Motionsdag). Flere undersøgelser i de forskellige fag. Ét fast frikvarter på en halv time, og så en anden halv time, som bliver delt ud på dagen. Lektiecafe hver dag, men sidst på dagen. Fleksible skemaer og varieret undervisning. Man skal være motiveret til at lære Energizers og frisk luft. Lærerne skal have styr på IT Alle skal have respekt for hinanden. Man møder i skole kl. 8 til morgensamling. Én times pause skal fordeles over hele dagen. Det skal være fagligt let om morgenen, hårdt om middagen og let sidst på dagen. Man lærer mere ved at komme ud af lokalerne, og man har det sjovt i mens. Morgensang skal være obligatorisk fra kl. 8-8:15. Elever får 5 minutters forberedelse inden hver time. Mere niveauopdeling eller interesseopdeling. Der skal tages hensyn til elevernes forskellige læringsmåder. Morgenmad på skolerne Lærerne skal ikke bare snakke hele timen. Fokus på elevernes behov. En ordentlig kantine Vi lærer bedst om morgen-formiddag. Der skal altid være opgaver til de, som bliver hurtigt færdig. Kreativ læring Ingen lektier, alt bliver nået i timerne. Oplev og så lær. Mindre IT, da mange misbruger muligheden. 5

6 3. Hvordan gør vi gør folkeskolen mere international orienteret? I Danmark samarbejder vi i stigende grad med andre lande. Globaliseringen betyder, at hele Verden er tilstede hele tiden og overalt i vores hverdag eksempelvis på sociale medier som Facebook og Instagram. Elever i Aalborg skal derfor have en uddannelse med et globalt perspektiv og en forståelse for andre kulturer, da dette vil gavne dem nu og i fremtiden. Spørgsmål til de unge: Hvordan sikrer vi, at elever i Aalborg får et globalt perspektiv igennem undervisningen? Tage til udenlandske skoler og prøve at gå i deres skole. I undervisningen kunne man lære noget mere om andres skoler og kulturer og noget om landet. Når vi har engelsk og tysk, så lærer vi om deres kulturer. Man kunne finde nogle pennevenner fra udlandet, som man kunne skrive med og få nogle informationer om. Skole-penneven fra andre lande. Flere udlandsture. Flere sprog i skolen. Flere udvekslingsstuderende. Studierejser Madlavning Holde sig orienteret i nyhederne. Bruge sociale medier fx Instagram, Facebook og Tumblr Spørgsmål til de unge: Kunne I selv tænke jer at gå i skole i udlandet og opleve andre kulturer? Det kunne være godt, hvis man kunne komme til et andet land og opleve deres skoledag. For at lære om andres skolereformer. Komme i kontakt med andre ude i Verden. Det kunne være fedt at komme ud og gå i skole i andre lande. Forberedelse gør en mere selvsikker, fordi så ved vi, hvad vi vil sige og snakke om. ¾ ¾ Ja, men kun i én måned, ét år er for meget. Det kunne være fedt at lære andres kultur og deres måde at leve på. Spørgsmål til de unge: Hvad skal der til for, at unge i Aalborg får lyst til at samarbejde med unge i andre lande og hvordan oplyser man bedst unge om mulighederne for at deltage i internationale projekter? Det har vi allerede lyst til. Fx kommer der elever fra andre lande. Vi har haft besøg af indere. Man kunne lave projekter med skoler i andre lande. Man kunne fx skrive og snakke med dem og på den måde samarbejde. Vi har i 8. klasse snakket med en skole i Rusland. Vi skulle snakke tysk med dem, og vi skulle fortælle om os selv og høre om dem. Man får mere lyst til at tage hjemmefra og til et andet land, hvis man kan deres sprog eller måske bare i det mindste engelsk. Det kunne være en god idé, hvis der kom nogle udefra på vores skole. Man kunne komme lidt mere i kontakt med andre lande, så man kan lære om forskellige kulturer. Reklamer i aviser og tv. Klassekammerater fra andre lande. 6

7 Workshop 2: Medborgerskab Workshoppen tog udgangspunkt i en debat om, hvad det vil sige at være en aktiv medborger i Aalborg Kommune. Hvordan deltager man som ung aktivt i lokalsamfundet? Hvordan får man indflydelse som ung i Aalborg Kommune, og hvilken betydning har dette? Følgende punkter er resultatet af diskussionerne: Den aktive borger det er vigtigt at kende mulighederne i lokalsamfundet Tage del i demokratiet også de unge, ikke kun de voksne De unge spiller også en rolle i demokratiet Det er vigtigt at lære om demokrati, så vi kan styrke vores egen evne til at deltage i det. Spørgsmål til de unge: Hvad kan få jer til at engagere jer? og hvordan tror I man kan få andre unge til det? De unge kan engagere sig igennem ting som elevrådet. Hvis man ikke kommer ind, kan man komme med forslag til ting, de skal tage op på møderne. Dette gøres tidligt via skolen og forældrene. Man kan lokke unge med slik for at få dem til at engagere sig, og vise dem politik i tv. Det skal være emner, de unge interesser sig for, og noget der vedrører dem. Unge skal motivere andre unge til at engagere sig. Man kan melde sig ind i Ungebyråd og ungdomspartier. Man kan afholde flere arrangementer som Ungekongressen. Der skal være større fokus på emnet i medierne. Man kan stemme og melde sig i Ungebyråd eller elevrådet. Man kan provokere de unge, så de samler sig i deres utilfredshed, fx ved at kappe Facebook. Spørgsmål til de unge: Bør man have stemmeret som 15årig? God ide med prøve folketingsvalg for de 15årige, for at se hvordan det vil gå. Man ville sætte sig meget mere ind i politik, hvis man måtte stemme som 15årig. Der er klar forskel på valg til Ungebyrådet og Folketinget. Man kan lave en folkeafstemning for at få det igennem. Der skal mere samfundsfag på skemaet, så de unge ved noget om politik. De unge ved mere om, hvordan det er at gå i skole, derfor skal de have indflydelse på skolereformerne. Selvfølgelig skal de unge kunne stemme. Det er en skide god ide. Det ville få dem til at interessere sig for politik. 7

8 Workshop 3: Sociale medier Workshoppen tog udgangspunkt I en debat omkring de unges færden på de sociale medier med fokus på: sikkerhed, sprogbrug, billeder og mobning. Følgende punkter er resultatet af diskussionerne: 1. Unge og sociale medier Det handler om at udtrykke sig Sociale medier er fremtiden Kommunikation, der ikke bare er tekst, er nødvendigt ¾ ¾ Unge gider ikke at læse så meget Kommunikation er at møde mennesker Alle er lige Det er et åbent forum Mindre frygt for at tale Folkets stemme er vigtig 2. Det negative ved de sociale medier De unge fik vist et eksempel på lidt uheldig opførsel på Facebook, som skulle pointere, hvor let vi måske har ved at komme til at skrive og gøre ting på de sociale medier som vi ikke helt føler, vi kan stå ved. Nøgleord fra de unge Hate, Fake, Frygt Under opgavearbejdet blev disse tre ord ved med at poppe op ved næsten alle bordene. Alle var enige om, at man i høj grad kunne blive udsat for hate på mange forskellige sites, ofte af folk som er fake brugere (folk der har lavet en anonym brugerprofil på f.eks. Facebook.) Ting man ikke bør gøre Nettet glemmer aldrig post ikke noget du ikke ønsker andre skal se Post aldrig hemmelige oplysninger Herefter følger elevernes samlede tanker omkring det negative ved de sociale medier Mobning på nettet Formspring et site som eleverne forbandt med anonyme beskeder og hate Ikke mange konsekvenser: Hvis jeg kalder Peter for en nar her, så ser jeg straks konsekvenserne af det, og så ved jeg, at jeg skal stoppe det samme kan ikke siges på f.eks. Facebook At gemme sig bag en skærm Ironi og sarkasme kan misforstås, fordi tekst ikke nødvendigvis udtrykker det ordentligt Memes Folk glemmer, at der er en person bag skærmen. Du ser ikke en reaktion Social udstødelse ¾ ¾ hvis jeg f.eks. inviterer Clara til fødselsdag, men ikke inviterer Signe, og Signe så ser det, så bliver hun jo ked af det, ik? De unge var meget enige om, at der let kunne komme hadekampagner ud af Memes, ved at der i billedform blev gjort grin med en person, uden at det rent faktisk var meningen, at man ville såre personen i billedet. Desuden pointerede de, at folk glemmer mennesket i situationen og opfører sig anderledes, end de ville gøre, hvis de stod til ansigt til ansigt med en af deres bekendte. Desuden var der en lille gruppe af eleverne, der var mere direkte, og snakkede om det at være ked af at blive socialt udstødt. ¾ ¾ Man græder, men ingen ser det, så folk stopper ikke 8

9 Nøgleord: At være en anden / mig selv som perfekt / iscenesættelse De unge kom ind på det såkaldte sociale medieræs ved at snakke om, hvordan det er vigtigt at være perfekt udadtil du er ikke bare normalt glad på Facebook. Du er enten rigtig glad eller rigtig irriteret det handler i virkelig om at være interessant. Det var især de ældre piger, der bemærkede det. Succes online Pewdiepie og Youtube At hade folk for at vinde 3. Det positive ved de sociale medier De unge fik vist et eksempel på positiv brug af de sociale medier, og de mange muligheder det kan give. Dette blev gjort gennem bl.a. et billede af Jensens Fiskehus skandalen, som langt de fleste elever gav udtryk for, at de netop havde hørt om, især pga. siden boykot Jensens Bøfhus, et støttesite for fiskehuset. Herefter følger elevernes samlede tanker om det positive ved de sociale medier At møde nye mennesker At møde resten af verden Lære mere om andre mennesker Mange af eleverne havde for nyligt været i gang med et udvekslingsforløb og brugte nu sociale medier til at holde kontakten til de unge fra udvekslingen. Fællesskab ¾ ¾ Nogle mennesker mangler venner, men alle kan finde nogen på internettet Selvtillid Social accept Daglig tale Sladder Næsten alle unge udtrykte, at de brugte de sociale medier meget til en-til-en kommunikation, og mange mente, at det var en vigtig del af deres sociale dagligdag Markedsføring ¾ ¾ Det er et sted, hvor firmaer møder deres kunder Et par af eleverne var mente, at der på Facebook var meget reklame. Fx ved at producenten lader som om de også er brugere. Donationer/Komplimenter Youtubers/Bloggers Mange af eleverne fulgte forskellige Youtube- eller bloggerpersonligheder, som f.eks. hjalp med make-up tip, eller bare var underholdende at høre/se på. Forslag fra de unge Et par af eleverne kom med det forslag, at løsningerne til sådan noget som social udstødelse, mobning eller hate burde være at finde samme sted som problemerne en af pigerne mente, at det ville hjælpe, hvis man vidste, hvad man skulle gøre når man stod I situationen, I stedet for efter. 9

10 Workshop 4: Sundhed, kost og motion - med fokus på kropsidealer via sociale medier Vi lever i dag i et samfund, hvor der er mulighed for at spise sundt og dyrke motion, men alligevel bliver disse ressourcer ikke altid udnyttet af ungdommen. De danske unge strutter ikke af sundhed, når man sammenligner med andre europæiske lande. De danske unge ligger i bunden, når vi sammenligner de åriges selvvurderede helbred. Nogle vælger at gå sultne i seng, fordi de vil tabe sig. Nogle vælger at overtræne i et fitnesscenter, fordi de vil være veltrænede. Og nogle spiser sig mætte i kager og fastfood. Hvad kan man gøre for, at unge bliver sundere? Hvis ansvar er det? og hvem skal gøre hvad ift. sociale medier? 1. Sundhed: Børn og unge Spørgsmål til de unge: Hvem er(ser) mest sunde(ud) på billedet? Eleverne skal vurdere dette ud fra billedet til højre, der bliver delt ud til hver gruppe Øverste billede de ser sunde ud, men måske spiser de lidt for meget, måske et sundere sind ift. Paradise-unge, fordi de ikke udstiller sig selv på TV. Vi ser på tv, at de dyrker meget sex, derfor er de glade. Det er sundt at dyrke sex. Minusset ved det er, at de drikker alkohol, og det er usundt Første billede, de prøver at tabe sig, fordi de dyrker motion, men Paradise-unge drikker for meget alkohol og er usunde Vi tror på, at Paradise-unge drikker for meget, og er derfor ikke sunde, men de andre er godt på vej til at blive sunde, da de dyrker motion På det første billede er der overvægtige. De er nok lidt usunde pga. deres vægt, men mentalt har de en fordel, fordi de dyrker motion. Paradise unge ser meget veltrænede ud, da de har passet mere på dem selv ift. de andre på øverste billede. Men mentalt har de andre en fordel ift. paradise unge. Det er svært at dømme ud fra billeder Drenge i Paradise kan have taget steroider, og pigerne ser meget tynde ud. ¾ ¾ De andre dyrker motion, men ser stadig lidt usunde ud pga. deres vægt. Det er også usundt at drikke alkohol, og det gør de i Paradise, og er derfor usunde Tykke mennesker virker som om de går på MacD fire gange om ugen. Til gengæld tager Paradise-folket steroider en gang om ugen. Hver anden dag dyrker de motion. Det er godt. Men derfor er de ikke helt sunde De ser veltrænede ud, og man kan se, at de træner meget, men det er usundt at dyrke sig selv Man bliver tyk af at spise usundt, af alkohol og fastfood. ¾ ¾ Paradise-deltagerne er usunde, fordi de både ryger og drikker, så de er usunde. Men de træner, hvilket gør dem til lidt sunde. De er sunde og usunde på hver deres måde Paradise-unge er nok mere sunde, da de træner, men de andre svømmere prøver at gøre noget ved deres krop De tykke holder sammen og ligner nogen, der er rigtige venner, men Paradise-folket lader ikke til at være sig selv. De ser mere falske ud. Paradise-folket træner, men de ryger og drikker samtidig, hvilket er rigtig usundt. Vi er mest til det øverste billede, da de ser mere sunde ud. 10

11 2. Sundhed og sociale medier Kropsidealet har ændret sig igennem flere årtier, og det store fokus på kropsidealet skyldes bl.a. et stigende fokus på dette via. de sociale medier fx billeder på Instagram og Facebook. De unge sammenligner hele tiden sig selv med andre, man ser på fx sociale medier som Instagram, hvilket er med til at påvirke deres selvtillid og selvbillede. Spørgsmål til de unge: Er det de sociale mediers skyld, at danske unge ligger i bunden, når vi sammenligner de åriges selvvurderede helbred? ¾ ¾ Det er lidt 50/50. Jeg har en veninde, der har spiseforstyrrelse Det er ens egen skyld, hvis man gerne vil være tynd, fordi andre er det. Det kan man få spiseforstyrrelse af Ansvaret ligger hos dig selv. Der er ikke nogen, der siger at du SKAL se sådan ud. Du bestemmer det selv Det er de sociale mediers skyld. De lægger billeder ud af tynde mennesker. Det er ens eget ansvar, men de sociale medier påvirker en på en negativt måde. Det er ikke de sociale mediers skyld. Det er din egen skyld, fordi det er dig, der går ind på nettet og kigger Tv, reklamer og aviser påvirker os også Hvis man kigger på, hvor meget de pynter på billeder i Photoshop, så går det op for en, hvordan man i virkeligheden skal se ud Det er ikke kun de sociale mediers skyld. Man har også selv en del af skylden. Hvis man ser en flot krop på nettet, kan man godt tænke, at man også selv gerne vil have samme krop, men det betyder ikke, at man skal tage stoffer osv. for at få det Når man laver en profil på sociale medier, bør man vide, at der allerede ligger billeder af de kendte mennesker Man kan selv tage ansvar, og man skal være glad for sin egen krop og have selvværd Men man bør selv tænke, at det enten er Photoshop, træning og lign. Det er ens egen skyld. Sociale medier siger ikke, at vi skal gå ind og kigge på billeder af perfekte kroppe ¾ ¾ Der er ikke noget galt i at have et forbillede i form af en sund krop. Det er ikke forkert. Man kan blive motiveret til at spise sundere og leve sundt. Der er mange, der gør noget for at få en sund og flot krop Spørgsmål til de unge: Hvad kan man gøre for, at de unge bliver sundere? Flere idrætstimer og mindre lektier Møde kl. 10 og fri kl. 15:00. Vi bliver stressede, hvis vi kun sidder på vores røv og ikke laver noget andet end lektier Der er nogen unge, der ikke kan spille fodbold eller håndbold, så der skal være flere sportsgrene at vælge imellem i idræt Mobning er også usundt Afskaf TV3. Derefter skal man afskaffe den nye skolereform Der skal serveres sund mad på skolerne, og maden skal være billig Flere sociale unge. Der skal være sundere mad på skoler. På vores skole er der kun pizza osv. Der skal være motionsaften på hver skoler, som kan arrangeres hver tredje måned. Der er mange børn, der gerne vil gå i motionscentre, men der er en aldersgrænse, og derfor kan vi ikke Man kan lave gratis madkurser, hvor alle laver lækker og god mad Mere undervisning udenfor giver bedre koncentration, når man kommer ind igen Frisk frugt i skolen I fødevarebutikker er der masser af slik ved kassen, og det påvirker folk negativt Der burde ikke være aldersgrænse på fitnesscentre Prisen på et fitnessmedlemsskab skal sænkes, og der skal være rabat for børn 11

12 Workshop 5: Fællesskab og forskellighed Vi udvider vores horisonter, når vi møder og omgås folk, som har andre traditioner og overbevisninger end os selv. Vi skaber udvikling og dynamik, når vi samarbejder med mennesker, der har forskellige perspektiver og erfaringer. Workshoppens fokus var netop, hvordan unge opnår en forståelse af hinandens forskelligheder/ligheder (kultur, religion etc.) med henblik på en styrkelse af ungefællesskabet i Aalborg Kommune. Spørgsmål til de unge: Fællesskab og forskellighed - hvad er det? Selvom man er forskellig, kan man godt have fælles interesser, man kan mødes om f.eks. sportsgrene Fodbold har samme regler i hele verden Sammenhold er at man er fælles om en interesse/væremåde/kultur/skolen Man kan godt finde sammen, men folk har det med at søge sammen med dem de kender/er som Respektere og stole på hinanden på trods af forskellige kultur og religioner Fællesskab og accept bringer folk sammen Det afhænger meget af, hvor forskellige man er. F.eks. vil en meget troende kristen og en satanist have svært ved at snakke med hinanden Det er foreneligt, men i sidste ende er det op til den enkeltes indstilling Forskellighed er godt, så man får andre indtryk og meninger om ting Kompromis er et godt ord Alle mennesker er forskellige Begge parter skal være enige om forskelligheden Man kan ikke få et godt fællesskab, hvis man ikke respekterer hinanden Spørgsmål til de unge: Forskellighed - en styrke eller en svaghed? Forskellighed er som et fodboldhold. Man skal bruge en, der er hurtig, en der er stærk og en god forsvarer. Man kan ikke finde en, der kan alt sammen, som kan være alle steder samtidig. Så man har brug for forskellighed Man møder forskellighed i religion, kultur, skole, fritidsaktiviteter og nationaliteter Forskellighed er en styrke, så længe man kan være åben for andre holdninger og gå på kompromis Jo mere tid man bruger med folk med forskelligheder, jo mere forståelse får man. Jo mere lærer man dem at kende I skolen er der mange aktiviteter hvor forskellighed er en styrke f.eks. idræt I musik skal man også bruge forskellige styrker og specialer I gymnasiet er der forskellige linjer, der fremmer forskellige kompetencer Forskellighed giver bredere verdenssyn og større tolerance Hvis der ingen forskelligheder var, så blev det hele ret kedeligt Forskellighed er kun en styrke, hvis man kan arbejde sammen 12

13 Spørgsmål til de unge: Hvordan kan vi skabe et bedre fællesskab blandt unge i Aalborg Kommune? Selvfølgelig opstår der fordomme. F.eks. mod homoseksuelle og rygere. Men det ikke et voldsomt problem Der er mange fordomme, men der er ikke så stor afstand i Aalborg Kommune Der er stor afstand mellem unge i Aalborg og mange fordomme omkring forskellige bydele. Flere aktiviteter på tværs af skolerne ville komme disse til livs Lære andre unge at kende på tværs af byer, gennem sociale medier, arrangementer, fritidsaktiviteter osv. Lav gratis/meget billige aktiviteter f.eks. fitness, biograf, fester på tværs af skolerne Gratis busser til skole Bland fritidsaktiviteter og kom fordomme til livs Festival for unge, så de kan møde hinanden på kryds og tværs Øget samarbejde mellem skolerne Udvekslingsprogram mellem skolerne, så man kommer rundt og oplever de andre Flere ture på tværs af skolerne, så der opstår sammenhold i klassen og forbindelser på tværs af skolen Parker og centre kun for unge. Multibaner, skaterbaner, diskoteker, musikstudier osv. Skole-OL og sportsdage på tværs af skolerne Hvis man vil fællesskabet, så skal man ligge stammehjernen (behovet for at være i en stamme) på hylden (lærer-citat) Gratis WIFI 13

14 Workshop 6: Unge og EU Workshoppen med fokus på unge og EU satte blandt andet fokus på de unges viden og fordomme om EU og uddannelsesvalg i forhold til at være ung i et europæisk fællesskab. Hos mange mennesker rundt om i Europa er der angst for, hvad EU kan udvikle sig til, mens andre mener, at EU er vejen frem i forhold til vækst og en fremtid i fælleskab. Følgende er resultatet af diskussionerne: 1. Fordomme, fantasier og fakta de unge har om EU Det første er fællesskab i EU Samarbejde med hinanden Økonomiske kvoter og forskellige parlamenter. Det kan være EU, samarbejde, demokrati... Det er et samlet demokrati med forskellige styrer Kommunikation mellem de forskellige lande. Det er en handelsorganisation, hvor vi passer på hinanden en samlet union. Europæiske lande som samarbejder, hjælper og støtter hinanden. Vi kan rejse frit mellem landene. Man kan aldrig være med som almindelig borger. Der er for lidt information og undervisning om EU. Derfor virker det virker utrolig uoverskueligt og kompliceret. Selvom vi har om EU som en del af samfundsfag, søger de fleste information på Wikipedia og bruger viden og omskriver den. Det er de store lande, der har den store indflydelse som fx. Tyskland. Tyskland er kun et land ud af 24, men det bestemmer meget og tager dermed suveræniteten fra mindre lande. Danmark har forholdsvis mange repræsentanter i forhold til, hvor lille et land det er. Danmark er faktisk i højere grad repræsenteret end Tyskland. De lande der har haft store underskud, kommer til at koste os en del. For eksempel er Spanien gået konkurs, men de fik en stor støttepakke, men diskussionen er gået på, hvor meget skulle Danmark være med i EU og om euroen ville blive svækket af andre landes dårlige økonomi. Indvandring Debatten i EU går for meget på at hjælpe andre lande. Faktum er, at det giver underskud at have mange indvandrere. Der er ikke noget filter. Der skal sættes krav til hvem der kan komme ind højere krav. Man skal selv betale for de første par år i Danmark. Man skal ikke bare flytte til et andet land for at nasse på statskassen. Hvor skal indvandrerne få penge fra? Asylansøger tager mere end de får. Vi kan ikke redde hele verden? Indvandrere har jo ingen penge. Det er jo folk, der kommer fra hungersnød. Svenskerne har taget mange indvandrere ind, og de ignorer alle, der er kritiske overfor indvandrerpolitik. Hvorfor er der forskel på en dansker og en indvandrer? Forbehold over for EU Danmark mister noget af sin egen suverænt, men det er godt med åbne grænser. 14

15 2. Muligheder og identitet Diskuter i gruppen hvilke muligheder (fordele og ulemper) det har for jer som unge, at Danmark er medlem af EU ( uddannelse, karriere, job, økonomi, rejse osv.) Uddannelse er godt, så vi frit kan rejse på tværs af lande eller tage et år i et andet land som fx high school. Spørgsmål til de unge: Føler I jer dansk, skandinavisk eller europæisk? Hvad betyder det at være dansker? Hvad gør en til dansker? Og hvad betyder det, at vi siger nej til Europa? Vores høje skat og hele den her danskhedsdebat, den er bedst illustreret gennem EU. Vi stemmer til at blive europæere. Vi har fastsat mange ting efter euroen. Vi føler os skandinaviske, vi deler næsten sprog og valuta, hvor den i Europa fx Spanien er et større spring. 3. Læring, indflydelse og deltagelse Spørgsmål til de unge: Hvordan kan I som unge få indflydelse i EU. Kunne det være en fordel at have et EU-parlament i en unge version? Det kunne være en god ide, hvis EU blev en del af pensum, så vi kunne få mere viden om det og dermed mulighed for at få indflydelse. Vi ved ikke, hvad der foregår i EU. Ingen stemmer, og ingen ved, hvad der foregår, ikke engang de voksne ved det. ¾ ¾ Hvis man flyttede undervisningen, ville vi også have connections på tværs af lande. Unge må blive en del af et repræsentativt netværk på tværs af lande, så længe de kan passe deres skole osv. På den måde kan vi få indflydelse. Et ungeråd vil ikke få nogen rigtig indflydelse. Forslag Vi samler en EU gruppe med unge fra forskellige skoler eller fra forskellige lande.

16 Efterskrift Ungebyrådet 2014/2015 Formand: Natascha Corlin Philipsen Næstformand: Mathilde Nygaard Foged Medlemmer af Ungebyrådet, valgt på Ungekongressen 2015 David Kjærside Emma Laura Olesen Suppleanter Andreas Vølker Repræsentanter til UngAalborgs bestyrelse David Kjærside Nicoline Klems Frederik Høgh Zeth Andersen Gustav Osnes Gottlieb Nicoline Klems Rebekka Engelund Balle Rikke Pedersen Udvalg Udvalget for skolereformen Udvalget for kultur og aktiviteter Udvalget for kampagner Udvalgene er dannet på baggrund af de forskellige emner, der blev debatteret i workshops på Ungekongressen Udvalgene tager udgangspunkt i dette hæftes indhold, som repræsenterer de unges meninger i Aalborg Kommune. Udvalgene mødes én gang om måneden før hvert Ungebyrådsmøde, hvor de arbejder og diskuterer de forskellige problemstillinger i udvalget med henblik på fremlæggelse af udvalgets arbejde for Byrådet. Arbejdsområder Udvalget for skolereformen Udvalget vil især arbejde på, at der er bedre transport muligheder, så disse er tilpasset skolereformen, da mange unge på nuværende tidspunkt oplever problemer, med at fx busserne ikke passer med skolens mødetidspunkter. Udvalget for kultur og aktiviteter Udvalget arbejder med medborgerskab som emne, hvor udvalget gerne vil lave et arrangement for unge, som skal til at stemme ved næste folketingsvalg. Arrangementet skal hjælpe unge, så de er informeret om de forskellige partier og kan finde det parti, som de selv er mest enige i. Formålet er at informere unge, så de får lyst til at deltage aktivt i folketingsvalg og give dem et godt overblik. Udvalget for kampagner Udvalget arbejder på en kampagne om unge og sociale medier, herunder de unges adfærd på disse. Kampagnen skal være et forsøg på at skabe en bedre tone på sociale medier, samt gøre de unge opmærksomme på fordelene og ulemperne ved at færdes på de sociale medier. De forskellige idéer, som udvalgene arbejder med, vil blive præsenteret og diskuteret med byrådet på følgende datoer: Møder med Byrådet april kl. 15:00-16: oktober kl. 15:00-16:00 16

17 Mindmap udarbejdet af Ungebyrådet på baggrund af Ungekongressen

18 18

19 19

20 Aalborg Ungebyråd Følg Aalborg Ungebyråd på facebook facebook.com/aalborgungebyraad Projektet er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen (GD for Uddannelse og Kultur). Aalborg Ungdomsskole Aalborg Kommune UngAalborg Godthåbsgade Nørresundby Jan 2015 Trykkeri: AK print /

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd 1 Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd Tema Indhold 1 Hvordan ser en god skoledag ud? At få eleverne til at være mere aktive end de er normalt.

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Spørgsmål eleverne i 5. klasse skulle tænke over og besvare om skolereformen:

Spørgsmål eleverne i 5. klasse skulle tænke over og besvare om skolereformen: Skolereform Elevernes tanker om skolereformen 5. klasse har talt med deres klasselærer om Skolereformen. De skulle fortælle, hvad de vidste, hvad de havde hørt, hvad de troede, og hvad de havde af ønsker

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Dig og din familie. Skoleår 2011/2012 - Sct Hans Skole, Odense C. Side 1 af 37

Dig og din familie. Skoleår 2011/2012 - Sct Hans Skole, Odense C. Side 1 af 37 Dig og din familie Side 1 af 37 Side 2 af 37 Trivsel og sundhed Side 3 af 37 Side 4 af 37 Sundhed i dagligdagen Side 5 af 37 Din fritid Side 6 af 37 Side 7 af 37 Side 8 af 37 Mad og drikke Side 9 af 37

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 51% (1.232) Pige 49% (1.198) Manglende svar 0% (8) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 74% (1.808) Glad 22% (544) Ikke glad 3% (75) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 7. 10. klasse

Umv Basis spørgeskema til 7. 10. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Klassen og andre fællesskaber 2 Er du glad for din klasse? 3 Behandler I hinanden godt i klassen? 4 Har du nogen venner i skolen? Ja, mange Ja, en del Ja, et par

Læs mere

Få en lærerig oplevelse for livet

Få en lærerig oplevelse for livet Få en lærerig oplevelse for livet UNDERVISNINgen Eleverne siger om linjefagene... Er godt pga. de mange valgmuligheder. Er godt, fordi man selv har valgt det. Er meget seriøse og man lærer meget. Fedt

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse:

Undervisningsmiljøundersøgelse: Undervisningsmiljøundersøgelse: Undervisningsmiljøundersøgelsen er foretaget i efteråret 2006 og omfatter afdelingen i Ølstykke, Smørum og Stenløse I alt har 147 elever i Egedal Ungdomsskole deltaget i

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse

Umv Basis spørgeskema til 4. 6. klasse Trivsel 1 Er du glad for at gå i skole? Ja, altid Klassen og fællesskabet 2 Er du glad for din klasse? Ja, altid 3 Behandler I hinanden godt i klassen? Ja, altid 4 Har du nogen venner i klassen? Ja, mange

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde... eller med sport... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt de

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Er du dreng eller pige? Dreng 56% (126) 51% (5.378) Pige 44% (99) 49% (5.197) Manglende svar 0% (1) 0% (7) Sådan er jeg for det meste:

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...? Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen?

Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Stille mus Indadrettet/usikker Har ikke mange venner Ser mere tv Bruger mere tid på at læse bøger og blade Hjælper til derhjemme Bruger internettet

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

10.klasse. Vinderup Realskole. bindeleddet mellem grundskolen og en ungdomsuddannelse. Side 1

10.klasse. Vinderup Realskole. bindeleddet mellem grundskolen og en ungdomsuddannelse. Side 1 10.klasse Vinderup Realskole bindeleddet mellem grundskolen og en ungdomsuddannelse Jeg har valgt denne skole, fordi jeg synes lærerne er gode, og at man fokuserer meget på trivsel. Emma 10.E Jeg valgte

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Mobbeundersøgelse. 1 of 24. 1. Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0

Mobbeundersøgelse. 1 of 24. 1. Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0 Mobbeundersøgelse 1. Er du: Dreng 56.0% 1,040 Pige 44.0% 818 answered question 1,858 skipped question 0 2. Hvor gammel er du? 10 år eller yngre 8.6% 159 11 13.8% 257 12 16.0% 297 13 26.1% 485 14 14.2%

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Opsummering af trivselsundersøgelsen

Opsummering af trivselsundersøgelsen Opsummering af trivselsundersøgelsen Den første tid på KG Kun 6% af eleverne oplevede IKKE, at de blev modtaget godt ved skoleårets begyndelse. I kommentarfeltet er det særlig introturene, som bemærkes

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever

Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Når jeg tænker på min skole, bliver jeg Når jeg tænker på min klasse, bliver jeg Når jeg har frikvarter, bliver jeg Når jeg laver lektier, bliver jeg Når

Læs mere

Dig og din familie. Skoleår 2011/2012 - Næsby Skole, Odense N. Side 1 af 36

Dig og din familie. Skoleår 2011/2012 - Næsby Skole, Odense N. Side 1 af 36 Dig og din familie Side 1 af 36 Side 2 af 36 Trivsel og sundhed Side 3 af 36 Side 4 af 36 Sundhed i dagligdagen Side 5 af 36 Din fritid Side 6 af 36 Side 7 af 36 Side 8 af 36 Mad og drikke Side 9 af 36

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Dig og din familie. Skoleår 2011/2012 - Tingløkkeskolen, Odense SV. Side 1 af 36

Dig og din familie. Skoleår 2011/2012 - Tingløkkeskolen, Odense SV. Side 1 af 36 Dig og din familie Side 1 af 36 Side 2 af 36 Trivsel og sundhed Side 3 af 36 Side 4 af 36 Sundhed i dagligdagen Side 5 af 36 Din fritid Side 6 af 36 Side 7 af 36 Side 8 af 36 Mad og drikke Side 9 af 36

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Fastholdelse og rekruttering af piger og kvinder

Fastholdelse og rekruttering af piger og kvinder Fastholdelse og rekruttering af piger og kvinder Gode råd og anbefalinger 1 Indhold FORORD... 2 LIDT OM PIGER... 2 MOTIVATION OG FASTHOLDELSE... 3 TRÆNEREN OG FASTHOLDELSE... 4 TONEN I TRÆNINGEN... 4 PUBERTETEN...

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Børn og sociale medier

Børn og sociale medier Børn og sociale medier Opret en profil i dit barns digitale netværk Hvad er SSP? Skole Socialforvaltning Politi Forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvad gør vi? SSP-netværkpå de fleste folkeskoler

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES. Hvorfor skal det være svært at få den krop du ønsker dig? Gør det enkelt for dig selv, og læs denne start guide.

BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES. Hvorfor skal det være svært at få den krop du ønsker dig? Gør det enkelt for dig selv, og læs denne start guide. 1/6 BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES Hvorfor skal det være svært at få den krop du ønsker dig? Gør det enkelt for dig selv, og læs denne start guide. Hvis du har nogen spørgsmål, så chat med os på vores

Læs mere

Gruppeinterview med børn fra 5. klasse fra Ganløse Skole 27. februar 2015

Gruppeinterview med børn fra 5. klasse fra Ganløse Skole 27. februar 2015 1 Gruppeinterview med børn fra 5. klasse fra Ganløse Skole 27. februar 2015 Deltagere 4 børn fra 5. klasse, 2 piger og 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent Vicky Holst Andersen, Formand for Social

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er

Læs mere

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole.

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. 1. Del omhandler efterskoleopholdet generelt. 2. Del omhandler undervisningen på Hardsyssel efterskole. 3. Del omhandler skolens værdigrundlag. 1. del 1. Hvor

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006

Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006 Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006 Er du? Dreng 51,3 % Pige 48,7 % Klassen og kammeraterne. Hvor mange venner har du i din klasse? Ingen 0,6 % En enkelt 0,6 % 2-5 17,4 % Mere end 5 81,5

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse

Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Dit Liv På Nettet - Manus 6. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING. Bevægelsesglæde. Udarbejdet af: Linda Hornstrup. Maj-juni 2014

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING. Bevægelsesglæde. Udarbejdet af: Linda Hornstrup. Maj-juni 2014 Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2014 Bevægelsesglæde Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2014 1. Indledning En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens hverdag, er idræt og

Læs mere

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 09/10 er det første skoleår hvor selvevalueringsobjektet tager udgangspunkt i elevernes fysiske

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4.A, 4.B, 5.A, 5.B, 6.A, 6.B, 7.A, 7.B, 8.A, 8.B, 9.A, 9.B, 9.C M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

Kost og Motion. Artikler fra i dag: Foredrag. Interviews. Foto: Oliver. Tobias Strange Andersen 4.a. Oliver Hedelund Jørgensen 4.a.

Kost og Motion. Artikler fra i dag: Foredrag. Interviews. Foto: Oliver. Tobias Strange Andersen 4.a. Oliver Hedelund Jørgensen 4.a. Kost og Motion Daglige repportager af Oliver og Tobias 4.a 4. udgave - Torsdag d. 14. okt. Foto: Oliver Artikler fra i dag: Foredrag Onsdag eftermiddag bød på et spændende foredrag om sund og usund kost...

Læs mere

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL 22. NOVEMBER 2013 SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL OVERVÆGT OG FEDME? EMMA BROHOLM CHRISTENSEN OG ANNA JAKOBSEN KRAGH SKØRPING SKOLE [Firmaadresse] Indholdsfortegnelse

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012

Pædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012 Pædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012 Vi har i SFO gennemført det andet læreplanstema i dette skoleår. Vi valgte at arbejde med børnenes sociale kompetencer, og deres relationer på tværs af

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Resultatskema 7.-10 klasse: Hvordan har du det? 2016 Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO I procent, antal i parentes

Resultatskema 7.-10 klasse: Hvordan har du det? 2016 Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO I procent, antal i parentes Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO (8FO) Køn Dreng 64% (7) 64% (7) 52% (3.711) Pige 36% (4) 36% (4) 48% (3.403) Er du glad for din skole? Meget tit 18% (2) 18% (2) 22% (1.571) Tit 18% (2)

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Byrådet behandler sidste års ungebyråds indstilling om niveaudeling i morgen

Byrådet behandler sidste års ungebyråds indstilling om niveaudeling i morgen Referat 2. møde Børn og Unge-byrådet tirsdag d. 11. november 2014 Ikke fremmødte: Victor Olesen, Jens Jørgen, Lilli Lykke Afbud: Freja Jespersen 13.00-13.15 Velkomst og siden sidst Frederik byder velkommen

Læs mere

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8)

Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen. (kit, nummer 8) Idékatalog 3/3 // Pilehaveskolen (kit, nummer 8) 1) En beskrivelse af idéen 2) Et storyboard 3) En 3D model 4) En film af hver gruppe 5) Et podie til hver gruppe Alle elementer vedrørende hver gruppe samlet

Læs mere