Størfiskeri i Blue Rock 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Størfiskeri i Blue Rock 2017"

Transkript

1 Størfiskeri i Blue Rock års erfaringer med stør! -Denne stør-guide, er en opdateret udgave af første udgave fra 2010, men der er sket meget, så vi følte at en ny og forbedret udgave var på sin plads. Dette er 3. opdatering og denne guide kan frit distribueres. Blue Rock startede, som pioner, størfiskeriet i Danmark tilbage i De første par år var fiskeriet ganske ukendt og interessen derefter. Først i 2011 begyndte interessen at melde sig for alvor og sidenhen er antallet af størsøer i Danmark eksploderet. Ligeledes er antallet af arter og størrelsen på fiskene vokset voldsomt. De første 150 russiske stør, som blev udsat i Blue Rock havde en gennemsnitsvægt på under 1kg! Nu nærmer vi os en gennemsnitsvægt på ca. det 10-dobbelte og det er nu almindeligt at finde stør (Belugaer eller hvide stør) på over 40kg i flere danske størvande. Størfiskeriet har dermed vundet sin popularitet og følger man med på YouTube, Facebook og andre medier, så er det tydeligt, at der er en stor interesse for dette spændende fiskeri. Der er dog stadig mange nye lyst- og sportsfiskere, som ønsker at prøve kræfter med de stærke fisk, så denne stør-guide er skrevet for at hjælpe øvede, som nybegynder med fiskeriet og giver også en kort beskrivelse af de forskellige arter. God læselyst og Knæk & Bræk! Kort om starten, Specimen og søen hos Blue Rock Idéen til størfiskeri i Danmark opstod tilfældigt i Jeg var på forretningsrejse i Belgien og skulle godkende en chokoladefabrik. Jeg fik 4 timer til overs og Jan, ejeren af chokoladefabrikken, introducerede mig til et nærliggende stør-dambrug. Biologen på dambruget forklarede mig, at alle de gængse størarter, der anvendes i caviar produktionen fint kunne trives under danske forhold, da stør generelt er ekstremt temperaturtolerante arter. Jeg fik lov til at røre ved en beluga på ca. 50kg og så var jeg solgt, dersom jeg dengang kun havde fanget små torsk, fladfisk og ørreder mm. Det var meget imponerende og overvældende, så jeg tænkte dette vil jeg indføre til Danmark. Størene bliver store og skal have meget plads og da Blue Rock var godt undervejs, skulle det være her. Efter en lang godkendelses periode på knapt 2 år hos forskellige myndigheder fik Blue Rock, som første sø i Danmark, sin autorisation til udsætning af de forskellige størarter og i sommeren 2007 udsættes de første 50 russiske stør. Det var begyndelsen og sidenhen er der næsten årligt tilført nye stør. Dengang bestod Blue Rock kun af en stor sø og den kunstige dæmning, som nu adskiller specimensøen og p&t-søen var under opførelse. I en årrække kunne man fiske både stør og ørred i begge søer, men fra 2013 valgte vi at skille disse to fiskekoncepter ad. Der var alt for mange ulemper ved at have put & take- og specimenfiskeri i samme sø. For at kunne udøve specimenfiskeriet fuldt ud, er det nødvendigt, at det er tilladt: at forfodre, at fiske om natten og at fiske med flere stænger. Forfodring og fiskeri om natten harmonerer ikke i en sø med ørred, hvorfor dette ikke er tilladt i p&t-søer! Belugaer på 20kg og op efter harmonerer slet ikke, da det er den voldsomste rovfisk af alle! De vil på kort tid gøre voldsomt indhug i ørredbestanden. En beluga på 20kg, der skal have ca. 5 % af sin vægt i fisk hver dag (ca. 1 % hvis det er tørfoder), vil altså spise ca. 1kg fisk per dag. På et år bliver det til ca. 250kg fisk, når der er taget højde for vinterperioden, hvor den kun indtager ca. 1-2 % af sin kropsvægt per døgn. Beluga kan gavne put & take søen ved at rydde op i skidtfiskene, men de vil hurtigt begynde at æde sløve ørreder, så det bliver rigtigt dyrt at have belugaer i put & take søen. I sidste ende er det ørredfiskerne, som betaler for gildet. Der er nok heller ikke noget mere irriterende for specimen-fiskeren, når der hele natten igennem går ørred på! Så koncepterne blev skilt ad og nu kan man kun fiske put & take i den lille sø og specimen i den store sø, hvilket vi er glade for i dag. I det efterfølgende vil vi derfor kun omtale den store sø, specimen søen. Søen er godt 12 hektarer (ca. hvad svare til 25 1

2 fodboldbaner). Søen er meget varieret med hensyn til dybde og bundforhold, i form af undersøiske øer med næsten lodrette vægge/skrænter, flere stenrev udlagt i store kampesten, og endelig er der flere halvøer og rigtige øer. Søen er estimeret til at rumme ca m 3 vand. Vandet er helt rent/klart og der er kun meget få vandplanter. Figur 1 Blue Rock Fiskepark sommeren 2016, kendt for sit smukke azurblå vand. Støren, et levende fossil! Støren hører til de ældste nulevende fisk, som vi kender. Fossiler viser at støren kan dateres omkring 200 millioner år tilbage i tiden. De er i dag udbredt på hele den nordlige halvkugle, så sydligt som den 20ende breddegrad. Størfamilien udgøres af 23 arter, som har specialiseret sig til forskellige levesteder lige fra kolde sibiriske floder til lunt og meget salt indholdene vand i det Sorte hav og det Kaspiske hav. De fleste størarter lever det meste af deres liv i havet og trækker langt op i store floder for at gyde. Enkelte arter er dog udelukkende ferskvandsfisk. Støren tilhører en stor gruppe af bruskfisk, som bl.a. også omfatter alle hajer og rokker. Fælles for dem alle er, at de har et brusk skelet i stedet for et skelet af ben. Der er derfor ikke ben i stør, men til gengæld har den på ydersiden 5 rækker af pansrede bruskplader, som er meget tydelige og takkede hos små stør, som med alderen afrundes og udglattes. De 5 rækker med bruskplader udgør hvert hjørne i en 5- kant, således at fisken er flad på bugen med en række bruskplader på hver side. Ryggen udgøres af en brusplade række og endelig går der en række bruskplader langs siden af støren. Figur 2 Størens kropsform med bruskplader på hvert hjørne i en 5-kant. Støren anses i nogle lande for at være en fantastisk spisefisk, men er dog aldrig blevet en populær spisefisk i de vestlige lande pga. kødets meget gummiagtig tekstur. Størens umodne rogn, caviar er nok det støren er mest kendt for. Caviar staves med c når den kommer fra stør og med k når der er tale om rognprodukter fra alle øvrige fisk, som f.eks. stenbider kaviar. På grund af størens meget kostbare caviar er den blevet overfisket i 2

3 mange år, hvilket nu har ført til et totalt forbud mod salg af caviar fra vildfangede stør. Siden 1990 er støren blevet en ret almindelig dambrugsfisk. Støren har den store fordel at den tolererer et bredt udvalg af foder og den vokser ekstremt hurtigt. Caviar produktionen efterlader en række biprodukter, såsom kød, skind, benmel og stør yngel, da støren gyder flere millioner æg af gangen. Disse mange små stører har derfor også fundet vej til akvariums og specielt havedams entusiaster, hvor man i dag ser et bredt sortiment af stør. Det er derfor også i dag en stor glæde at kunne tilbyde sportsfiskere at kunne prøve kræfter med disse imponerende fisk. Specielt uden at de vilde bestande af stør trues. Overblik over arterne! I Blue Rock har vi den største samling af størarter i Danmark og der kommer hele tiden nye spændende arter til. Der er meget store forskelle på stør arterne imellem og for os giver det ikke megen mening, når folk beretter om, at de har fanget en stør uden at berette hvilken art. Det vil svare til ornitologen, der stolt kommer tilbage til ornitologforeningen og beretter, at han har set en fugl!?! De fleste af de størarter, som vi i dag finder i danske søer kommer fra det Kaspiske hav og Sortehavet, bortset fra et par enkelte. F.eks. den Sibiriske stør, så lad os starte med den. 3

4 Sibirisk stør (Baerii) Mellemstor art (op til 200kg og 2m). Sibiriske stør er meget strømlinede, deres skjoldplader er trukket ind i huden og kan være svære at se, da fisken er ensfarvet i sort, grå eller mørkebrune nuancer. Den sibiriske stør har glat hud og er ikke rug som mange andre størarter. Næsen er tyk og rund (torpedo-formet), men der findes dog flere næsevariationer (se billede nedenfor). Der findes søer med sibiriske stør, som har en kortere og mere spids næse. -Disse er formentlig ikke rene racer af sibirisk stør, men krydsninger mellem sibirisk stør og sterlet. De 4 barbeller (skægtråde) er tykke og runde og ofte samme farve som fisken. Sibiriske stør er hård-fightende. De ynder at springe helt fri af vandet under voldsomme udløb. Fisken har en høj stress tærskel og påvirkes ikke nævneværdigt af stress. Figur 3 Vigtigste kendetegn: Ensfarvet fisk, som er glat og hvor skjoldplader kun svagt anes. Stor næse med meget tykke barbeller. 4

5 Beluga (Huso huso) Største art (op til 1400kg og 8,0m). Fisken er meget kompakt (tyk i forhold til sin længde). Næsen er svagt opadvendt og ofte i halvgennemsigt væv! Munden er stor og bred. De fire barbeller er flade/strømlinede i svømmeretningen. Fiskens farve er stærkt afhængig af vand/omgivelser. Ofte ses et sølvskær på fisken side. Dette kan til tider også have et lyserødt til lilla skær. Beluga er hårdt fightende fisk, som til tider springer ud af vandet. Det er typisk for beluga, at de laver kraftige hovedryst og fisken forsøger at rulle under fighten. Belugaen er i modsætning til de øvrige størarter en udpræget rovfisk, som hovedsageligt ernæres af andre fisk. Figur 4 Vigtigste kendetegn: Opadvendt halvgennemsigtig næse, bred og stor mund, flade barbeller. 5

6 Hvid stør (Transmontanus) Meget stor art (op til 810kg og 6,7m). Fisken er langstrakt og meget strømlinet. Næsen er flad, kort og rund (kan ligne en gedde set ovenfra). Munden er lige, men tragtagtig. De 4 barbeller er runde og tykke og helt hvide. Den hvide stør har mellem øverste og midterste række af skjoldplader flere rækker af spredte små runde skæl på billedet ses de som hvide prikker. Farven er brun/grå med meget store hvide, nærmest sav tak-lignende skjoldplader, som ses på nederste del af fisken. Disse skjoldplader flyder sammen ned mod halen og ligner nærmest en bred hvid streg. Hvid stør er kendt som en ekstremt hård fightende fisk, som kan svømme utroligt hurtigt og springer meget. Arten er desværre også meget let påvirkelig overfor stress, som kan føre til at fisken ikke vil tage føde til sig i en længere periode. Derfor bør hvid stør håndteres med største forsigtighed på land. Mere herom i et senere afsnit. Figur 5 Vigtigste kendetegn: Rund og flad næse, hvide pletter mellem rækker af skjoldplader. 6

7 Vest atlantisk stør (Oxyrinchus) Stor art (op til 370kg og 4,3m). Fiskens er meget lige og kantet med meget færre, men større skjoldplader end de øvrige arter. Farven varierer fra lysegrå til lysebrun. Finner er omkredset af en hvid kant. De enkelte skel/skjoldplader i rækken af skjoldplader sidder separate, således at disse ikke rører hinanden. Næsen er lige og spids. Munden er lige og tragtagtig. De 4 barbeller er runde og hvide. De vestatlantiske stør svømmer stærkt og giver en meget livlig fight. Arten syntes svær at stresse og udviser fremragende vækstrater under danske forhold. Figur 6 Vigtigste kendetegn: Lige og spids næse. Meget store skjoldplader, som ikke røre hinanden. 7

8 Russisk stør (Gueldenstaedtii) Mellemstor art (op til 110kg og 2,3m). Russisk, stør som fejlagtigt også benævnes Diamantstør (den tyske betegnelse for hybrid mellem russisk stør og sterlet, som er meget udbredt inden for havedamme), er let genkendelig på midterste række af skjoldplader, som er hvide, ligesom fisken altid er hvid eller gullig på bugen. Farven på ryg og sider varierer fra lysegrå til sort. Næsen er meget kort og stump. Barbeller er tynde og runde. De russiske stør leverer en spændende fight, hvor de ofte prøver at svømme langt væk eller grave sig ned i bunden. Det er sjældent at fisken springer, men seje og langvarige træk i linen er ret karakteristisk for russiske stør. Russisk stør lider ikke udpræget af stress efter fangst og de vokser stabilt i søer uden stort fiskepres. Figur 7 Vigtigste kendetegn: Tydelige hvide skjoldplader midt på fisken. Kort og stump næse. 8

9 Stjerne stør (Stellatus) Mindre art (op til 70kg og 2,2m). Stjernestøren er en lang tynd art, med en lang tynd opadvendt næse. Munden er lille og tragtagtig. Den har tydelige hvide rækker af skjoldplader. Mellem ryg- og sideskjoldpladerne sider en mindre række små skæl. Disse er udformet som små sekskantede krystaller eller stjerner, heraf navnet stjernestør. Stjernestøren kan på nogle individer også have stjernestruktur på gællelåg og pande/hoved-region. Stjernestøren har en meget slimet overflade og den kan af den grund være besværlig at holde/håndtere på land. De levere ikke en voldsom fight og på kraftigt grej, kan fighten nærmest virke lidt tam. Men mange anser stjernestøren for at være blandt de smukkeste blandt størene. Stjernestøren stresses let og den skal behandles med stor forsigtighed. Figur 8 Vigtigste kendetegn: Lang og slank fisk med lang opadvendt og flad næse. 9

10 Adriaterhavs stør (naccarii) Mellemstor art (op til 150kg og 2m). Adriater stør (A. naccarii), lever som navnet antyder i Adriaterhavet (nordlige del af Middelhavet). Denne art er speciel ved næsten udelukkende at leve af hvirvelløse bunddyr, snegle og muslinger. Den kendes let på den brede og flade snude. Adriater støren kan dog forveksles med hvid stør, da denne også har hvide prikker mellem de to rækker af skjoldplader, men ansigtet er helt anderledes rundt og adriaterstøren har dobbelthage. Artens følsomhed overfor stress, kendes endnu ikke. Det er en livlig og hurtigsvømmende art, som levere en god fight. Figur 9 Vigtigste kendetegn: bred og flad snude, dobbelthage, hvide prikker mellem midterste og øverste række af skjoldplader. 10

11 Sterlet (Ruthenus) Lille art (optil 16kg og 1,2m). Sterlet er den mindste af størarterne i danske søer. Den findes i almindelig udgave, hvor fisken er lysegrå/lysebrun og så i albinovarianter, hvor en er hvid/bleg og en gullig variant. Sterlet har en lille tynd række af skjoldplader (kun ca. 1 cm bred). Sterlet kan forveksles med sibirisk stør, men sterlettens mange små skjoldplader afgør typisk arten. Sterlet har ca. 80 skjoldplader mens den sibiriske kun har ca. 30! Næsen er lille og spids og har en hvid, rund afslutning. Munden er lille og tragtagtig. Sterlet leverer en god fight trods sin lille størrelse. Figur 10 Vigtigste kendetegn: Ensfarvet lille stør med lille spids næse (hvid på spidsen). Vi har tre typer af sterlet i søen: almindelig, albino og gul. 11

12 Spade stør (Polyodon spathula) Mindre art (op til 70kg og 2,2m Skestøren) (Polydon spathula) er egentlig ikke en stør, men hører til en nært beslægtet familie kaldet paddel fisk. Den lever i Mississippi floden og dens sidefloder. Denne art er nok mest til pynt, lidt ligesom sølvkarper, idet de nok ikke bliver nemme at fange! De lever nemlig af dyreplankton, der ikke er større end 0,025mm, som den indfanger ved at svømme rundt med åben mund. Insekter og insektlarver står også på menukortet, så måske denne besynderlige fisk ville trives bedre i fluestrømmen? Spadestøren har et besynderligt udseende med en lang flad næse som udgør 1/3 af fiskens totale længde, men det er jo også en del af specimen-fiskeriet at fange de specielle arter. Figur 11 Vigtigste kendetegn: Meget lang og flad næse og stor mund. Størhybrider Størfarmerer har lige fra starten forsøgt sig med forskellige krydsninger af de tilgængelige størarter. Herved er fremkommet en række nye fisk med nyt udseende og nye egenskaber, som dog typisk kan genfindes hos forældrefiskene. Den mest kendte hybrid er diamant-støren, som er en krydsning af russisk stør og sterlet. Det er en lille meget smuk krydsning, som sjældent vokser til mere end 3-4kg. Men det er netop det, der er dens gode egenskab da den er designet til havedams brug. Fejlagtigt kaldes russisk stør af ren race også for diamant stør blandt en del størfiskere. Bester, som er krydsning af beluga og sterlet. Krydsningen har formodentlig haft til hensigt at nedbringe perioden for kønsmodning hos beluga og for at få en mindre og lettere håndterbar fisk til caviar produktion. Bester syntes at have flest træk fra beluga og er en bredmundet, hurtigvoksende art, som dog slet ikke opnår belugaens vækstrater eller størrelse. De er endnu ikke slået igennem som sportsfisk i Danmark. Hvid beluga eller ( Viluga ), som er krydsning mellem hvid stør og beluga, er en stor og hurtigvoksende hybrid. Den kæmper som den hvide stør, men har belugaens mere rolige sind. Hvilket bevirker, at den ikke rammes så hårdt af stress, som er meget karakteristisk for hvide stør. Viluga tilbydes i Danmark i størrelser omkring 20kg fra Andre kendte hybrider, er krydsning mellem sibirisk stør og sterlet og krydsning mellem russisk stør og sibirisk stør. Der er pt. ikke fundet navne til disse krydsninger. Størens fødeemner og agn som fanger Beluga: Beluga støren er en udpræget rovfisk, der spiser alt hvad den kan få fat i. I Blue Rock anbefaler vi store pellets eller skalle og brasen fra søen som agn. Bemærk det er ikke tilladt at bruge ferskvandsfisk fra fremmede søer pga. smittefare. Det er heller ikke tilladt at anvende fisk fra hav/saltvand (forbud udstedt af Fødevarestyrrelsen), da dette kan betyde overførsel af VHS (Viral hæmorrhagisk septikæmi), som er en meget smitsom og 12

13 dødelig ørredsygdom. Andre typer af agn kunne være: regnorm, rejer, krebs, krabbe, musling, fiskeaffald fra rensebordet, boilies med højt proteinindhold (fiskemel) etc. Figur 12 22mm agnpellet med højt indhold af olie og protein. De øvrige størarter Disse størarter kan betragtes som fredsfisk og de søger alle deres føde nær bunden. De har alle en tragtagtig mund, som den kan suge muslinger, orme og andre bunddyr op med, lidt som en karpes mund, bortset fra at den sidder et stykke inde og på undersiden af fisken. Figur 13 Størens tragtagtige mund. Deres fødeemner består hovedsageligt af bløddyr, skaldyr, mindre fisk, insekter og disses larver. I Blue Rock har følgende agn givet fisk: regnorm, rejer, ørredrogn, pellets og boilies. Andre typer af agn kunne være: krebs, krabbe, musling, fiskeaffald fra rensebordet, boilies med højt proteinindhold (fiskemel) etc. Størene er specielt i sommerperioden evigt sultne, så den vil tage alle de nævnte typer af agn. Det er dog altid en god idé at kombinere flere typer af agn, specielt hvis der fiskes med pellets. Regnorm er meget effektive, men søernes store bestande af aborre kan drive en til vanvid, da de resultere i mange små fejl nap, så man konstant skal tilse og skifte agn. Spørgsmålet om den rigtige agn er i virkeligheden nok mere et spørgsmål om, at finde fisken end valget af agn. Finder man først et hot spot vil der blive ved med at komme stør ind på pladsen. Størene er i bevægelse det meste af tiden, for at få ilt til gællerne og flere grupper af størfiskere har rapporteret at størene i Blue Rock syntes at svømme i stimer. Hvilket resulterer i at der ofte går fisk på flere stænger samtidig, som let kan skabe panikagtigt fiskeri, specielt hvis man er alene. Det er vigtigt at agnen til stør indeholder meget animalsk protein. Derfor vil frugt-boilies, majs, frø og kerner etc., som måske virker fint til karper, ikke have den ønskede effekt til støren. Det er en fordel at tilføre agn ekstra duft. Dette kan gøres på mange måder. Feeders og PVA-poser er en god måde at få ekstra foder og duft ud tæt på ens agn. Det er også meget udbredt at dyppe agnen i olier fra fede fisk (sardin, makrel, laks etc.), ligesom krill-olier også anvendes. Det nødvendige grej til størfiskeri Undervurdér ikke størens kræfter! Hvis du tager på fisketur efter stør med grej, som ikke er opgaven voksen, kan du lige så godt blive hjemme! Det er både bedre for dig og ikke mindst for fiskenes sikkerhed. 13

14 Figur 14 Kraftige stænger, hjul, slagline, line, stangholder og bidmelder. Størene er meget store og kraftfulde fisk i forhold til de fisk vi normalt kan fange i put & take søer og de kræver af den grund det rigtige grej. Hvis man fiskede stør med almindelig stang og hjul til ørredfiskeri, ville dette uden tvivl før eller siden resultere i knækket line eller stang, som igen vil betyde at en stør svømmer rundt derude med en krog i munden, som souvenir fra dumt fiskeri. Størfiskeriet kræver derfor kraftige stænger og hjul. Disse findes i et bredt udvalg og prisleje til karpefiskeriet og vil ikke blive uddybet yderligere her. Der er flere forhold, som man skal være opmærksom på, når man skal fiske stør i Blue Rock. Den store sø er en meget atypisk grusgrav sø, idet store dele af søen er opgravet med, på det tidspunkt, Nordeuropas største dybdegraver. En imponerende maskine, som har gravet lodret ned til 28m dybde i store områder af søerne. Ved den efterfølgende reetablering af området er skrænter (over vandet) blevet bulldozet ned i søen og derved opfyldt nogle af de dybeste huller. Men der er stadigvæk meget dybt og der er mange undersøiske lodrette skrænter, som står tilbage i ler og skarpe sten. Vi har allerede nu oplevet mange mistede fisk på grund af overskårede liner og flere fisk er fanget med kroge fra tidligere. Derfor anbefales det at opgradere til kraftigere line og slagline, som både beskytter fisk, men i den grad også beskytter linen mod grusgravens skarpe sten og muslinger! Krogstørrelse Søen rummer mange forskellige størarter i forskellige størrelser, så der bør vælges kroge efter hvilken art man ønsker at fange. Fiskes efter de helt små arter, så vil krogstørrelse 6-2 anbefales, men fiskes der efter de store belugaer med en hel skalle som agn, så anbefales krogstørrelse fra 1/0-6/0. Forfang Forfangmaterialet bør som minimum ligge mellem 25-60lbs og det anbefales at lave forfanget på 30-40cm. 14

15 Figur 15 Lod og taklet Lod og taklet Selve taklet til størfiskeri er der meget delte meninger om, men normalt boilierig og KD-rig er nok de to mest anvendte. Se Figur 15, af normalt boilierig monteret med ca g lod og en god meters slagline. Gliderig eller boldrig? Størene hugger meget forsigtigt og det kan være svært at registrere huggene. Af den grund anbefaldes det at benytte gliderig og stille bidmelder så følsomt som muligt. Ophold dig tæt på dine stænger og kig på dem! Ellers vil man opleve alt for mange fisk, som mistes. Bruger man boldtrig vil der være mange hug, som ikke registreres og ofte vil man opleve at støren har spist ens agn uden, at det blev opdaget. Boldrig kan dog med fordel anvendes til fiskeri målrettet efter beluga med skalle, som agn og natfiskeri, hvor fiskeren ønsker at sove. Det giver færre fisk, men til gengæld bliver man kun vækket af bidmelderen, når fisken sidder der. Slaglinen Søens krav: Slaglinen skal kunne beskytte vores største fisk. Derfor skal denne være glat, mindst 2,5m lang og have en tykkelse på mindst 0,80mm. Slaglinen har flere funktioner under fiskeriet efter stør. Vigtigste funktion er, at fisken beskyttes for den noget tyndere og skarpere hoved-line. Billederne nedenfor viser en stor beluga (33kg), hvor fiskeren ikke har brugt en beskyttende slagline. Hvilket har resulteret i at fisken er blevet skåret dybt i kæbemuskel og på finnen! ;-( Figur 16 Beluga skadet ved kæbemuskel og finne. 15

16 Dernæst så betyder slaglinens tykkelse også, at den noget bedre holder til, at skrabe på skarpe sten og muslinger end den noget tyndere hoved-line. Stør har det med at rulle kort efter krogning, ligesom en alligator, som forsøger at rive en luns kød af sit bytte og stør er alt efter art og størrelse rug, som sandpapir på overfladen og deres store bruskplader kan være utroligt skarpe. Så slaglinen er helt uundværlig til størfiskeri. Linen Søens krav: Line skal være mindst 0,35mm flet eller 0,45mm monofil line, mens søens anbefaling er endnu kraftigere line på (0,50mm flet). Stang og hjul Det anbefales at anvende stænger med stor stivhed (3,5lbs eller mere) og med store hjul med en god bremse. Forfodring Et af kodeordene til størfiskeri i Blue Rock er præcis forfodring. På grund af de meget varierede bundforhold, hvor dybden kan variere med over ti meter på få meters afstand, giver det sig selv at hvis du blot ligger 5m ved siden af din opfodrede plads, så kan du risikere at ligge helt galt, på en top af en undersøisk grund. I de kolde måneder er forfodring helt unødvendig. Det skyldes at ved temperaturer på under 6-8 grader er størens stofskifte så lavt, at den ikke længere opsøger føde. Man kan derfor ikke logge stør til med sin forfodring om vinteren og man risikere at de stør som måtte være ud for pladsen hurtigt bliver mætte og derfor ikke når at bide på den agnede krog. Ved vandtemperature over 10 grader er alle størarter aktivt fødesøgende. Det betyder, at hvis de kan lugte føde, så svømmer de mod føden. Her giver forfodringen god mening og man kan virkelig flytte nogle fisk ved at vedligeholde sin forfodring. Der er en begrænsning på 2kg foder per fisker per døgn. Der må kun fodres med størfoder, som er højt i protein og fedt. Ørredfoder må ikke anvendes, da det rigt på kulhydrater, som stør kun i ringe grad kan nedbryde. Æder en stør for meget foder rigt på kulhydrater, så vil den få fordøjelsesproblemer, hvor føden ligger og gære i maven og den kan risikere, at få så mange gasser i maven at den flyder til overfladen og på sigt dør af udmattelse. Der kan forfodres på mange måder, men som sagt så det mest effektivt at fodret ligger så tæt på den agnede krog som muligt. Man kan derfor med fordel anvende feeder-kurve, PVAposer etc. således at fodret kastes ud sammen med den agnede krog. Figur 17 Forfoder pellets. Det anbefales derfor at bruge PVA-poser eller method feeders, således at fodret kommer til at ligge helt tæt ved taklet. I modsætning til karper, så kan stør ikke fordøje kulhydrater og de er derfor ikke interesserede i disse fodertyper: majs, kikærter, hampfrø, tigernuts etc. Der skal derimod bruges foder med højt indhold af animalsk protein og fedt/olier, så størfoder, fiskemelsboilies og lignende er at fortrække. 16

17 Fangstnet eller landingsmåtte Fisk under ca. 10kg kan landes med fangstnet, mens større fisk skal landes på en landingsmåtte. En landingsmåtte består typisk af en 1,5m x 3m stor kraftig presenning. Den lægges halv ude i vand og halv inde på land på et stykke søbred uden sten. Når fisken skal landes kan den let kanes op på land med hænderne, når den landes på landingsmåtten. Afkrogningsmåtte Alle stør skal nænsomt genudsættes og det er vigtigt at fisken på alle måder behandles mest nænsomt. Fiskens sikkerhed er altafgørende, derfor skal alle fisk landes på en god stor afkrogningsmåtte. Fisk på over 10kg skal ligeledes løftes ud i vandet igen ved at bruge afkrogningsmåtten som båre. Størene er forholdsvis robuste på land, men sørg alligevel altid for hurtig afkrogning, fotografering og vejning, således at fisken hurtigt kan genudsættes. Alle fisk skal være genudsat inden for 5 minutter! Opbevaringsposer (sacking) er ikke tilladt. Billedet nedenfor var kun muligt fordi der var fisk på to stænger samtidig. Figur 18 Den obligatoriske afkrogningsmåtte. Her med to flotte russere, 2009! Stressniveauer i stør Stress af stør er en forholdsvis ny viden inden for størfiskeri i Danmark. Men det er absolut af største vigtighed! Stresses fisken mindre, så medfører dette at fisken trives bedre, æder hurtigere igen efter fangst og derfor også fanges oftere, som kommer fiskeren til gode. Hvad er stress i fisk og hvad gør det ved fisken? Stress reguleres i fiskens krop af flere forskellige stresshormoner, hvor kortisol regnes som det vigtigste. Vi ved ikke præcist hvordan kortisol fungerer i en stør, men fra os mennesker ved vi at: Kortisol er skurken ved stress, fordi det er det hormon, der på lang sigt skader dig mest. Kortisol udskilles i kroppen som en reaktion på en udefinerbar trussel. Du bliver forfulgt, men du ved ikke hvad, der forfølger dig. Du oplever, at du ikke har nogen handlemuligheder. 17

18 Kortisol reagerer på noget diffust og ukontrollerbart. Det kan være, du ikke er helt sikker på, hvad dine arbejdsopgaver er. Du er måske usikker på, hvad din chef forventer af dig, du føler ikke, du slår til som mor, kæreste eller på jobbet eller du lever et liv, som du ikke ønsker og er utilfreds med. Kortisol dannes i binyrerne og er uskadeligt i en kort periode, fordi det bl.a. hjælper til hurtig sårheling efter en operation og til bedring af immunforsvaret. Kortisol produceres i store mængder ved vrede, frygt og for lidt søvn. Når kroppen producerer for meget kortisol, føler du dig udmattet, men du kan ikke slappe af. Når du vågner om morgenen kl. 3-4, hvor kortisolproduktionen er højest, har du svært ved at falde i søvn igen. Når kroppen begynder at udskille kortisol, svækkes adrenalinproduktionen, og i stedet for at få flere kræfter til kamp og flugt, så sker der nu det modsatte. Du bliver træt, ligeglad og passiv. Du orker ikke løse opgaver og problemer. Du mister langsomt din energi og kraft. Kortisol er et ret skadeligt hormon, hvis det er i kroppen i lang tid, fordi det så nedbryder vores immunsystem, så vi nemmere tager imod infektioner. Kortisol nedbryder ved langvarig påvirkning vores hjerneceller hippocampus der kan skrumpe og blive skadet så meget, at det går ud over indlæringen, hukommelsen, koncentrationen og ikke mindst kan det forandre dig følelsesmæssigt. Kortisol har indflydelse på vores sukker-, fedt- og proteinomsætning, der har indflydelse på vores søvnmængde, forbrændingen, blodsukkeret og kalk-optagelse og udskillelse. For meget kortisol i længere perioder kan skade din nattesøvn, give dig tyndere hud, dårligere sårheling, afkalkning af knogler, fedme, tidlig aldring, nedsat immunforsvar, hæmme de hvide blodlegemers i at angribe kræftceller, nedsætte frugtbarheden, akne m.m. Kortisol må ikke undervurderes. Det kan gøre stor skade på din krop. Kilde: Fra stør ved vi nu, at fiskene efter fangst og håndtering på land stresses i forskellig grad. Den stressede fisk vil i en kortere eller længere periode forholde sig roligt og ikke tage føde til sig i den tid som stressperioden varer. Dette medfører naturligvis, at fisken derfor lider et tilsvarende vægttab! Fisk stresses meget forskelligt og det tyder på, at stress både er meget individuelt, men også stærkt artsspecifikt. Arterne sibirisk-, russisk- og beluga stør, syntes at have forholdsvis store stresstærskler (de kan bedre håndtere stress og får ikke de langvarige stresspåvirkninger). Hvid stør er meget påvirkelig for stress og denne art stresses så meget, at det er almindeligt, at de ikke vil tage føde til sig i en til flere måneder efter, at de har været udsat for stress. Italienske dambrugere oplyser, at de af den grund kun udfører absolut nødvendig håndtering af fiskene. Efter en håndtering oplever de, at fiskene ikke vil spise i 6-8 uger og ved vandtemperatur på 15 C fører dette til et vægttab på 10-15% af fiskenes vægt. Hvilket er et alvorligt produktionstab for stør dambrugene. I størsøerne ses samme tendens, de hvide stør fanges ikke nær så ofte som de øvrige arter i søen. De fighter hårdt, men har en længere stressperiode efterfølgende, hvor de taber sig i vægt. Der er derfor denne sammenhæng: Fangst = stress = ingen fødeindtag = ingen vækst = længere tid inden genfangst. 18

19 Derfor vil hvide stør generelt, i søer med stort fiskepres, være i stressperioder det meste af tiden og derfor ikke have tilvækst, selvom der er rigeligt af føde i søen og andre størarter vokser regelmæssigt. Ingen regler uden undtagelser! Sådan er det også med størenes stressniveauer. Dette skyldes, at stress også er individuelt og arveligt. Derfor er der også få hvide stør, som bedre håndtere stress. Disse fisk kendetegnes ved, at de fanges meget oftere end andre fisk af samme art. De æder oftere og holder også bedre deres vægt. Fisken Bossen i Blue Rock er et godt eksempel på en hvid stør, som ikke lider alvorligt af stress og den fanges ca. en gang hver måned (12-15 gange årligt). Tysk forskning (Helmut Wedekind og Kurt Schreckenbach fra Potsdam-Sacrow instituttet for indlandsfiskeri i Tyskland), viser at stresshormonet, kortisol er 20 gange højere i ørred fanget med net, end fanget med line og krog! Derfor syntes fisken ikke at blive stresset mens den er i vandet og fighter, men det er håndteringen på land som stresser fisken. Så det er håndteringen på land, som der bør fokuseres på, for at nedbringe stress i fiskene. Håndtering på land For at undgå at stresse fisken, bør alt håndtering på land foregå så hurtigt som muligt, således at fisken hurtigt kommer i vand igen. Man kan med fordel lægge en våd klud eller et håndklæde over fiskens øjne. Det beskytter fiskens øjne mod skarpt sollys (stør kan ikke lukke øjnene) og fisken ser ikke alt bevægelse omkring den og forholder sig mere roligt. Fisken bør aldrig vendes rundt på ryggen, men det kan være nødvendigt at lægge den på siden, når krogen skal udtages. Vendes fisken på siden, så pas på at bugfinnen ikke bøjes. Den skal ligge ind langs siden. Udfør kun nødvendige løft og husk, når du løfter fiskene, så gør det altid ind over en afkrogningsmåtte, så hvis fisken spræller og den tabes, så lander den blødt! Når fisken skal genudsættes, så sæt den ud på det lave vand så hoved og gæller er under vand. Større fisk, som er blevet fightet hårdt kan være op til 30 min om at komme sig igen. Det er ikke unormalt, at fiskene skal ligge længe, specielt ved varmere vandtemperature om sommeren, hvor iltspændingen i vandet er betydeligt lavere end i koldt vand. Nogle folk bliver nervøse over dette, men så længe at gællerne kører, så har vi aldrig oplevet at en fisk døde. Det er vigtigt ikke at prøve at hjælpe fisken med at få vand igennem gællerne ved at sidde og skubbe den frem og tilbage i vandet. Det fører kun til, at der kommer mudret vand ind i gællerne og hjælper ikke fisken. Hvis fisken tilter og ikke kan holde balancen, må man sidde og holde den til den pludseligt vil svømme. Generelt er den en god idé, at alle har en opgave og er forberedt på hvad der skal gøres, når en fisk kommer på land, så tiden på land kan nedsættes. -Således at der ikke skal bruges tid på først at skulle find afkrognings-tang, vægt, skanner, kamera/telefon etc. Er man alene afsted, må man berede sig på, at fisken ikke må efterlades alene på måtten, mens man går og leder efter vægt etc. for den vil med mellemrum sprælle og vil sjælden blive på afkrogningsmåtten. Får en fisk skader eller er man blot i tvivl og fiskens tilstand, så ring til os! Hellere en gang for meget end en gang for lidt! Chip-mærkningsprogrammet En stor del af størene bærer en chip (pit-tag), som er en 12mm lang og 1mm bred chip indkapslet i glas. Det er samme type chip som hunde, katte og andre dyr mærkes med. Chippen kan lynhurtigt identificere fisken. Så vi kan kende dem fra hinanden. Årsagen til at vi mærker fiskene er for at lære mere om dem. Det er som sagt alle arter som er fremmed i vores vande og vi kender ikke deres trivsel under danske forhold etc. og de har ikke været her længe nok til, at man kan udtale sig om hvordan de vil udvikle sig i Danmark. Med chipmærkningen kan vi følge fiskenes vægt, længde etc. Men der er også megen anden vigtig information om, hvor fiskene færdes i søen. Hvor de opholder sig hhv. 19

20 sommer og vinter, hvor meget de bevæger sig rundt i søen og hvor ofte de spiser og meget mere. Vi råder over to chip-aflæsere, som frit kan lånes. Så kan du selv skanne fisk og vi kan give dig en række informationer om den fisk, som du netop har fanget. Nogle fisk har navne! I stedet for at fiskenes ID skal være et kedeligt 18-cifferet nummer, så må den der fanger fisken første gang navngive den. Blokfiskeriet Idéen til blokfiskeri kommer fra franske specimensøer. Ved de franske karpevande lejer man typisk en plads i en halv eller en hel uge. Pladserne er typisk placeret med god afstand i mellem hinanden, så fiskere ikke får kontakt med hinanden. Pladserne er opmærkede og typisk kun 5x5 meter, så der er plads til bivie og udstyr. I Blue Rock har vi valgt et lidt anderledes koncept, hvor vi definere en blok, som et opmærket stykke søbred. Blokkene varierer i størrelse fra m søbred, hvor man inden for blokken selv bestemmer, hvor man vil fiske fra. Dette giver meget mere frihed til selv at undersøge og udvælge fiskepladsen. Blokkenes størrelse gør, at der er god plads til alle og fisker man vinkelret ud fra sin blok, så kommer man ikke i kontakt med fiskere i andre blokke. Blue Rock s konsortiemedlemmer har deres eget online bookingsystem, mens gæste fiskere booker gennem Blue Rock s hjemmeside. Trofæfoto Trofæfotoet er en stor del af specimenfiskeriet og en god måde at huske sine store fisk på. Der findes mange opstillinger etc. Vi vil ikke afgøre hvad der er bedst men blot udstikke retningslinjer og gode tips til at få de perfekte trofæbilleder i kassen. Løft og fotografering af større fisk: Fisk løftes ikke i halen, men ved at holde hånden mellem fiskens to bugfinner og så kan den styres ved et greb om halen. Hvis du er i tvivl om du kan bære fisken, så lad være med at forsøge. Fine trofæ-billeder kan tages ved at sidde bag fisken og blot løfte fiskens hale lidt. Så undgår man at tabe fisken og man kan få et godt stabilt billede, specielt hvis man er alene og bruger selvudløser funktion på kameraet. Vand- eller badefoto er også blevet meget populært. Der er dog lige et par forholdsregler, som man skal tage højde for. Find et egnet sted, hvor der ikke bliver hurtigt dybt og der er fast bund. Tag altid en T-shirt på for stør er ru som sandpapir og man kan få alvorlige hudafskrabninger hvis man holder fisken mod bar hud. Fisken tages i afkrogningsmåtten ud i vandet og fisken kan så løftes op og måtten kan flyttes ud af billedet. Figur 19 Trofæbillede, hvor fisken ikke løftes og vandfoto. Knæk & bræk! Nyd fiskeriet og pas godt på vores fisk! Team Blue Rock 20

Størfiskeri i Blue Rock.

Størfiskeri i Blue Rock. Størfiskeri i Blue Rock. Størfiskeri er mildest talt ganske ukendt i Danmark. Det er umuligt at finde litteratur om emnet. Nok kan man læse om størfiskeri i Canada, men det er en anden størart, som fanges

Læs mere

Størfiskeri i Blue Rock 2015

Størfiskeri i Blue Rock 2015 Størfiskeri i Blue Rock 2015-8 års erfaringer med stør! -Denne stør-guide, er en opdateret udgave af første udgave fra 2010, men der er sket meget, så vi følte at en ny og forbedret udgave var på sin plads.

Læs mere

Info om DM i størfiskeri 13., 14. og 15. september 2019.

Info om DM i størfiskeri 13., 14. og 15. september 2019. Info om DM i størfiskeri 13., 14. og 15. september 2019. -Så er vi klar til at afsløre programmet for dette års DM i størfiskeri. Vi fejrer 11 år med stør og 9. DM i størfiskeri. Så sæt allerede nu kryds

Læs mere

Blue Rock Fiskepark nyhedsbrev nr. 1 år 2017

Blue Rock Fiskepark nyhedsbrev nr. 1 år 2017 Blue Rock Fiskepark nyhedsbrev nr. 1 år 2017 Godt Nytår! -Og velkommen til Blue Rocks nyhedsbrev. Specielt velkommen til nye brugere. Nyhedsbrevet har til formål at fortælle om hvilke tiltag vi laver i

Læs mere

Tremare. det sidste nye indenfor moderne ørredfiskeri. magazine vol. 3. Af Per Korsgaard

Tremare. det sidste nye indenfor moderne ørredfiskeri. magazine vol. 3. Af Per Korsgaard Tremare det sidste nye indenfor moderne ørredfiskeri Af Per Korsgaard www.tremarella.net korsgaard@golfnet.dk 42 Fight magazine vol. 3 lla Fight magazine vol. 3 43 I gamle dage blev der primært fisket

Læs mere

Stress og mindfulness

Stress og mindfulness Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Et anderledes put & take eventyr

Et anderledes put & take eventyr Danmarks vildest Et anderledes put & take eventyr Med den rørformede mund på undersiden af hovedet støvsuger støren bunden for føde og i dette tilfælde vores agn. Størfiskeri i Canada og Rusland har de

Læs mere

Hund - Kend dine evner.

Hund - Kend dine evner. KURT VERUP RUNEFELT Hund - Kend dine evner. E-bog på forlaget SAXO 3. udgave 2013..en moderne hundetræningsbog STRESS Kroppen: Hovedpine (Kan vi jo ikke se) Infektioner (Hot Spot) Hud irritationer (Klør

Læs mere

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter.

Føde Helleflynderen lever af andre store fisk som fx torsk, rødfisk, kuller og sild samt krebsdyr og blæksprutter. Helleflynder Latinsk navn: Hippoglossus hippoglossus Engelsk navn: Atlantic halibut Klasse: Orden: Højrevendte fladfisk Familie: Rødspættefamilien Helleflynderen findes i de danske farvande indtil den

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster og akkorder

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster og akkorder Smag for leg Tekster og akkorder Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Smag for leg... s. 3 Hvem vil lave suppe... s. 4 Grøntsagsgymnastik...

Læs mere

DISSEKER ET DYR. 1. Disseker en blåmusling. Øvelsen består af to dele. Teori. Disseker en blåmusling Disseker en sild

DISSEKER ET DYR. 1. Disseker en blåmusling. Øvelsen består af to dele. Teori. Disseker en blåmusling Disseker en sild DISSEKER ET DYR Øvelsen består af to dele Disseker en blåmusling Disseker en sild 1. Disseker en blåmusling Teori Blåmuslinger lever af planktonalger og andre mikroskopiske organismer, som de filtrerer

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

UDEN ÈN KROG I AGNFISKEN MED LEVENDE AGN:

UDEN ÈN KROG I AGNFISKEN MED LEVENDE AGN: MED LEVENDE AGN: UDEN ÈN KROG I AGNFISKEN Fiskeri med levende agn er effektivt, men det er ikke alle, der bryder sig om at stikke kroge i en levende agnfisk. Her får du opskriften på, hvordan du ved at

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Samsø, september 2012

Samsø, september 2012 Samsø, september 2012 Torsdag morgen ringer vækkeuret lidt før kl. 4. Jeg har aftalt med Jacob at vi kører kl. 4.30, da jeg har været lidt for kvik og booket færgen til Samsø kl. 6.50. Hvad pokker, så

Læs mere

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne Alle danskere ved jo, hvad Færøerne er, men det er pudsigt, at så få har været på besøg deroppe. Denne gruppe af øer i nord Atlanten,

Læs mere

Sommer Juni, Juli, August

Sommer Juni, Juli, August Sommer 2018 - Juni, Juli, August Tur ud til Bondemand Jens - Grønne Spirer Så er vi taget på en tur ud til Bondemand Jens, denne gang er vi alle sammen gået der ud i det dejlige sommervejr, glade børn

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Vandets dyreliv - fisk H310 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) 1. sal og Danmarkshallens afsnit om Havet Margit Sørensen og Henrik Sell, Naturhistorisk

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk Madens historier Ruth og Rasmus fanger fisk Fisken i frikadellen I dag spiser børnene fiskefrikadeller. Mmmm, det her er bare det bedste, siger Ruth og tager en stor mundfuld. Enig, siger Rasmus. Men hvordan

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Kendetegn for vildt Rovdyr

Kendetegn for vildt Rovdyr Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger

Læs mere

Knuder af Anders Toft Jensen

Knuder af Anders Toft Jensen Knuder af Anders Toft Jensen Alle typer af monofile kunststofliner har ikke den samme brudstyrke i våd og tør tilstand. Linens brudstyrke angives i lbs (pund) eller kilogram, og er et udtryk for den dødvægt

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

stege på panden som koteletter? 1. Hvilken fisk anvender man kæberne fra? 1. Hvilken fisk bruges ofte til at rimme?

stege på panden som koteletter? 1. Hvilken fisk anvender man kæberne fra? 1. Hvilken fisk bruges ofte til at rimme? Opgave 2: Anvendelse af fisk (2) Sushi I denne opgave får du mulighed for, at få viden om nogle af de mange anvendelsesmuligheder 5 som fisk har. Svarene kan du få ved at læse grundteksten om fisk, men

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid. Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

"Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed"

Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed GRATIS GUIDE "Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed" TIL DIG FRA ANNE KNUDSEN NYDELSESCIRKLEN INTRODUKTION Mange af os har lært, at vejen til vægttab og sundhed handler om at holde sig fra

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

BRUGER MANUAL. Ø305 cm trampolin (3 ben) Ø427 cm trampolin (4 ben)

BRUGER MANUAL. Ø305 cm trampolin (3 ben) Ø427 cm trampolin (4 ben) BRUGER MANUAL Ø305 cm trampolin (3 ben) Ø427 cm trampolin (4 ben) INTRODUKTION Før brug af trampolinen, skal al informationen i denne manualen læses grundigt. Som i alle andre fysisk relaterede aktiviteter,

Læs mere

VOSF Vejen og Omegns Sportsfisker Forening. Foreningens fiskevand og reglement

VOSF Vejen og Omegns Sportsfisker Forening. Foreningens fiskevand og reglement VOSF Vejen og Omegns Sportsfisker Forening Foreningens fiskevand og reglement 2019 Indhold A. Almindelige bestemmelser B. Særregler C. Fiskesøen i Drostrup D. Gels Å E. Anbefalinger til håndtering under

Læs mere

Kiss er født d. 25. december 2015, en lille jule-prinsesse, og en smuk en af slagsen!

Kiss er født d. 25. december 2015, en lille jule-prinsesse, og en smuk en af slagsen! Gjerulff a Bonus for blitzen aka er født d. 25. december 2015, en lille jule-prinsesse, og en smuk en af slagsen! Brun tricolor mootled, lige som sin mor, men alligevel helt anden farve! Hun har en lækker

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Hvis du kan få fingre i en kraftig spinnestang mellem 8 og 9 fod og et fiskehjul med 0,300,35 line, så er du godt i gang.

Hvis du kan få fingre i en kraftig spinnestang mellem 8 og 9 fod og et fiskehjul med 0,300,35 line, så er du godt i gang. G r e j o g a g n Huskeseddel til geddefiskeri: Et jagtgevær, en kasse patroner, en kasse dynamit... Nej det behøver du ikke, men der skal nu alligevel kraftigt grej til for at nedlægge en gedde. Hvis

Læs mere

125 kg Stør hos Lystfiskergården.

125 kg Stør hos Lystfiskergården. 125 kg Stør hos Lystfiskergården. Det hele startede som det plejer at gøre. En aftale med min gode kammerat og fiskemakker, Henrik. Vi snakkede om, hvor turen skulle gå hen denne gang. Nu hvor vi har været

Læs mere

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne. DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

STØR FISKERI I FRASER FLODEN

STØR FISKERI I FRASER FLODEN STØR FISKERI I FRASER FLODEN EVENTYRLIGT STØR FISKERI 8 eller 6 dages tur med 6 eller 5 guidede fiskedage på Fraser- og i Harrison floden efter den hvide stør. DER ER CANADISKE GUIDER MED HVER DAG. Der

Læs mere

Sådan får du stærke knogler hele livet

Sådan får du stærke knogler hele livet Sådan får du stærke knogler hele livet Knoglerne er sværere at træne end musklerne, men det kan godt lade sig gøre. Her følger en guide til, hvad du bør gøre. Af Julie Bach - redigering: Philip Dam - September

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

AFRIKANSK OKSEFRØ PADDE

AFRIKANSK OKSEFRØ PADDE AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler

Læs mere

Myrer. Mariehøne. Stankelben. Sommerfugl Myg. Hveps

Myrer. Mariehøne. Stankelben. Sommerfugl Myg. Hveps Du kender sikkert mange smådyr, der lever på legepladsen. Man kan finde hvepse, bier, stankelben, mariehøns, myre, myg, sommerfugle og mange andre. Et bestemt dyr, for eksempel en hveps, kalder man for

Læs mere

Stresshormonet kortisol

Stresshormonet kortisol Stresshormonet kortisol Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 12. november 2009 Kortisol kaldes også hydrocortison og er et glucocorticoid - et af ca. 40 hormoner, der

Læs mere

VOSF Vejen og Omegns Sportsfisker Forening. Foreningens fiskevand og reglement

VOSF Vejen og Omegns Sportsfisker Forening. Foreningens fiskevand og reglement VOSF Vejen og Omegns Sportsfisker Forening Foreningens fiskevand og reglement 2016 Indhold A. Almindelige bestemmelser B. Særregler C. Fiskesøen i Drostrup D. Gels Å E. Anbefalinger til håndtering under

Læs mere

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.

Læs mere

Bliv god til tillægsord

Bliv god til tillægsord Navn og klasse: LÆR OM Tillægsord MED DANSKTIP Bliv god til tillægsord lækker god lang mørk grøn sjov billig ung morsom hurtig 2019 dansktip.dk Husk at indberette dette ark til Copydan, hvis du er Copydan-skole.

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Lære om kendetegn for vildt Dykænder Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

INSPIRATION: Side 1 af 7

INSPIRATION: Side 1 af 7 INSPIRATION: MATERIALER: Uld ca. 30 g i bundfarven samt uld til dekoration, lynlås 20 25 cm, foam til skabelonen, vandflaske med huller i låget, plasticpose, rundstok, sæbe og masser af vand. Jeg bruger

Læs mere

NJSK Foredrag. Intro: Trolling for begyndere. (og andre småbådstosser) Laksetrolling for begyndere og alle andre der er ramt af laksebacillen

NJSK Foredrag. Intro: Trolling for begyndere. (og andre småbådstosser) Laksetrolling for begyndere og alle andre der er ramt af laksebacillen Intro: NJSK Foredrag Trolling for begyndere (og andre småbådstosser) 2016 ADVARSEL!! Voldsomt provokerende udtalelser kan forekomme i deoe foredrag!! Så derfor: Er du af den gammelkloge og pisse irriterende

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

æder en føde som kræver meget plads/fylder meget god og udholdende løber

æder en føde som kræver meget plads/fylder meget god og udholdende løber IAGTTAGELSESSKEMA Forestil dig at du ser et dyr på et hvidt papir. Blot ved at kigge på dyret, kan du finde ud af meget om dens levevis, så som hvad den æder, hvad den er god til, og hvad den er mindre

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Guide: Sov godt - og undgå overvægt

Guide: Sov godt - og undgå overvægt Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster. www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster. www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95  morten@mortenmusik. Smag for leg Tekster Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.dk Indhold Smag for leg!... s. 3 Friske Frede Fersken!... s. 4 Frugtsangen!...

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang Sy en falkehætte Falkonerer over hele kloden bruger hætter til en del af deres rovfugle. Her i Norden har falkonerer også brugt hætter siden middelalderen. Hætten gør at fuglen ikke kan se noget. Det får

Læs mere

buster i børnebiffen 2017

buster i børnebiffen 2017 Børnebiffen i dyrenes verden buster Inspirations- og arbejdsmateriale til arbejdet med film i børnehaver og institutioner Sabaku, BUSTER 2017 Introduktion Film er et rigtig godt medie at arbejde med i

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

40 Gør Det Selv 3/2001

40 Gør Det Selv 3/2001 40 Gør Det Selv 3/2001 Gyngehest til skrappe drenge og piger Dette superflotte 2-spand vil helt sikkert blive modtaget med stor begejstring. Da hestene fremstilles af limtræ, er de meget solide og kan

Læs mere

Danish Spring Cup 2016 for 2 mandshold. d. 16 17 April 2016 i Gudenåen ved Stevnstrup og Vasen.

Danish Spring Cup 2016 for 2 mandshold. d. 16 17 April 2016 i Gudenåen ved Stevnstrup og Vasen. Danish Spring Cup 2016 for 2 mandshold d. 16 17 April 2016 i Gudenåen ved Stevnstrup og Vasen. Gudenåen v/stevnstrup Indledning: Det er nu 7 år i træk, at der arrangeres Danish Spring Cup i Gudenåen. I

Læs mere

Er vi ikke alle som fluen i vinduet, det meste af vores liv. Vi bliver ved med at gøre de samme ting og forventer et andet resultat.

Er vi ikke alle som fluen i vinduet, det meste af vores liv. Vi bliver ved med at gøre de samme ting og forventer et andet resultat. 1 I min vindueskarm ligger en død flue. I dens evige kamp for at flyve mod lyset har den slået sin jordiske krop så slemt, at den nu ligger livløs hen. Det får mine tanker til at vandre. Er det mon det

Læs mere

Spinnefiskeri - vælg den metode, som er mest skånsom mod fiskene

Spinnefiskeri - vælg den metode, som er mest skånsom mod fiskene BILAG 1 Spinnefiskeri - vælg den metode, som er mest skånsom mod fiskene Gennem de sidste par år er der udviklet flere helt nye spinnefiskemetoder, som er optimeret til anvendelse af de mest skånsomme

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat

Læs mere

Spørgsmål 1: Hvor stor er en kaskelothval?

Spørgsmål 1: Hvor stor er en kaskelothval? Spørgsmål 1: Hvor stor er en kaskelothval? Som nyfødt kaskelot er du kun 4 lang og vejer omkring et ton, men du vil vokse op og blive et af verdens største dyr. Her er en top 10 over verdens største dyr.

Læs mere