Eva Petterson og Thomas Ryberg Aalborg Universitet

Transkript

1 Eva Petterson og Thomas Ryberg Aalborg Universitet

2 Program : Introduktion til dagen Steen Grønbæk (Mercantec) : Oplæg muligheder med sociale medier i undervisningen : Gruppearbejde der arbejdes med konkrete ideer til sociale medier i undervisningen : Præsentation af grupperne ideer : Opsamling og evaluering

3 Kort om mig Lektor ved institut for kommunikation (AAU) Tilknyttet e-learning Lab Center for Brugerdrevet Innovation, læring og design Cand. mag 2003 fra Informationsvidenskab speciale om IKT i gymnasiet Har arbejdet med unge, it og læring (PhD afhandling) Interesserer mig for nye teknologier, deres betydning og nye muligheder ifht. design af ikt og læring mobile learning, web 2.0, social networking og sociale medier Arbejder bl.a. med brugerdreven innovation til at understøtte underviseres brug af sociale medier ifht læring (designing for learning og empowerment/bemyndiggørelse)

4 Kort om jer Hvor mange: Er på et socialt neværk (Facebook, Google+, LinkedIn?) Besøger ofte YouTube? Har uploadet til youtube? Besøger ofte Wikipedia Har redigeret på wikipedia? Abonnerer på RSS-feeds? Bruger Google Docs (online dokumenter) Bruger Dropbox eller lignende Bruger social bookmarking Bruger Twitter?

5 Program for oplæg Problematisering af myter om teknologier, ungdom og læring digital natives Inspirationsoplæg bred introduktion til sociale medier og læring Sociale medier i undervisningen hvorfor? Eksempler på værktøjer og medier

6 Myten om de digitale indfødte Problematisering af myten: De unge er digitale indfødte som automatisk ved, hvordan de skal bruge it ifht egen læring

7 Digital natives vs. Digital immigrants - Prensky Digitale indfødte - født midt i 80 erne - har det digitale sprog og praksisformer fra computere, computerspil og internettet som modersmål og habitus Tænker og behandler information helt anderledes - deres hjerner har fysisk forandret sig De digitale indfødte parallel-processerer og multitasker Foretrækker det visuelle frem for det tekstuelle Fungerer bedst i netværk, Kræver hurtig feedback samt belønning, Foretrækker leg og spil frem for seriøst arbejde

8 De digitale immigranter Digitale immigranter er ikke opvokset med teknologiens sprog som modersmål - har erhvervet det som andetsprog. Kan erhverve sig det digitale sprog og væremåder, men taler med accent De printer deres mails Kalder folk ind på kontoret for at vise dem en webside (frem for at sende et link) Ringer for at høre om folk har modtaget deres e- mail

9 Problemet med uddannelse Skolen keder de unge Udfordrer dem ikke og de er fremmedgjorte fra traditionel uddannelse Lærerne og institutionerne må forandre sig for at tilpasse pædagogik og læring til mind-settet hos de digitale indfødte Godt med positivt ungdomssyn og at se børn og unge som ressourcer men også en række problematikker

10 Meeeen Mange unge kompetente og kreative i forhold til IT og medier Men store forskelle internt i denne generation (digital divide) Teknologibrug ikke så kreativt og omvæltende som metaforen antyder mest socialt og underholdning Unges kritisk-refleksive og analytiske kompetencer kunne være bedre Ikke alle unge tilegner sig automatisk de kompetencer (nogle gør og dem kan vi lære meget af) eller kan se, nytten af det ifht læring Uddannelsessektoren bør sikre, at alle unge tilegner sig kritisk-refleksive og analytiske medie og it-kompetencer Det kræver en blanding af klassiske kritiske kompetencer, men også en vanthed med at arbejde med, forstå og analysere nye medier hvilket også kræver nyere digital literacies (David Buckingham) besidder lærerne og institutionerne disse? Vi skal ikke undervurdere, at I unge faktisk kan noget og vil noget og kommer med andre erfaringer, samt mere medialiserede tilgange til materialer og hvordan man finder viden! Og spørgsmålet er: Hvor dygtige er lærerne for de er vigtige rammer!

11 Opsummerende Forskellige elever med forskellige grader af it-kompetence og ikke mindst interesse Fra kun facebook til vifte af systemer Teknologi-brug ikke interessant i sig selv der skal være en mening Brug for pædagogisk hjælp hvordan, hvorfor, samt klare mål for aktiviteten

12

13 Sociale medier i undervisningen hvorfor? Et par bud: Aktivere de lærende og gøre dem til (med)producenter af læring fremfor konsumenter Invitere de lærende til at bidrage til at lære i fællesskab synliggøre at de kan være ressourcer for hinanden At spille på andre registre og kompetencer lyd, video, billeder, spil læringsstile om I vil... At medvirke til at ændre lærerrollen fra sage on the stage to guide on side vi er i mindre og mindre grad specialister i alt At medvirke til, at de lærendes interesser, projekter (problem), motivation og erfaring gøres til udgangspunkt for undervisningen tage udgangspunkt i de lærende Skabe nye relationer mellem studerende og undervisere og større gennemsigtighed mellem parterne

14 Tre overordnede funktioner Netværk og synliggørelse Strømme der synliggør relationer mellem folk og mellem folk og materialer Dialog og interaktion Kommunikation og feedback Producere og dele Skabe og udveksle Baseret på Dalsgaard og Sorensen

15 Individ i centrum af strømme Eget indhold Hjemmebase Venners indhold Limet sammen af RSS, Widgets, open standards, open APIs stømme der hele tiden udvikler sig Gruppers indhold Interessefællesskabers indhold kollektivets indhold

16 Picture taken from: (Andersson, 2008) Sociale konstellationer nye arkitekturer for læring Medlemskab, stærke bånd, tæt samarbejde Team, projektgruppe Flydende medlemskab, mere løse bånd, inspiration og udveksling Vidensnetværk, interessegrupper Eks. Tag-clouds, Google Search Rank - Ikke bevidst medlemskab ingen bånd, aggregering af ukoordinerede individuelle handlinger, twitter-tags? Lærende i centrum: Skabelse af transparens ml. niveauerne

17 Det udvidede klasserum Tænke ud over klassen til f.eks. Deling og udveksling mellem klasser, på tværs af årgange (f.eks. bygge videre på ressourcebanke) kollektiv Tænke både i den enkeltes samt den kollektive ressource-opsamling og verificering Ressourcer gøres til genstand for debat og meningsforhandling Tænke lærer-rollen ikke kun som formidler, men som facilitator og igangsætter (designer) af og/eller

18 Personaliserede ressource Web-desktop centre - dashboards Individualisering, privatisering Individuel tilrettelæggelse af strømme og applikationer

19 Undervisningsvideoer og præsentationer Lave små videoopgaver præsentere et emne, projekt, fremgangsmåde Videoer fra praksis (hvordan støber man beton, laver en bearnaise) Online videoer

20 Delicious.com eller Diigo Online repræsentation af bookmarks Del, forbind og udforsk andres bogmærker Følg med i hvad dit netværk bookmarker eller se hvad der er populært (tags) Brug: del med verden, en gruppe, måske et semester det udvidede klasserum trække på et kollektiv Generere strømme af potentielt relevant materiale App - findes

21 Google Docs Web-baseret kollaborativ skrivning Foregår synkront (samtidigt) Online/offline lager af dokumenter (tekst, regneark m.m) Til at lave små spørgeskemaer Arbejde sammen om en opgave Man kan også oprette åbne dokumenter, hvor alle med linket kan redigere Alle I klassen kan indføje små opgaver App findes

22 Dropbox.com Synkronisere filer mellem computere Lave gruppe-foldere Desktop-klient og webadgang Gruppe projekter, aflevering, deling af materiale Fleksibelt, nemt at bruge App findes

23 Lifestreaming microblogging - Twitter.com Microblogging værktøj til 140 chars tweets (status updates) Følge folk (ikke nødv. gensidigt) Lance Armstrong, Howard Rheingold etc. Lave fokuserede strømme (e.g. #huminf #iranelection) Brug: Holde sig opdateret gennem skabelse af professionelt netværk udvidet klasserum der spænder over klasse, semester mellem uddannelser Fokuserede strømme til events #ThisorThatEvent? App findes

24 Tricider.com brainstorm og Vælg et overordnet emne Smid en ide eller argument op Andre kan tilføje argumenter for/imod Folk kan stemme (f.eks. For at prioritere) diskussion

25 Lokation, tid og aktivitet Data og information kobles til specifikke steder via geodata (længde/bredde-grader) gps i flere mobile devices Billeder, video, tweets etc. kobles automatisk med tid og sted repræsenteres på f.eks. google maps Eller kobles til f.eks. egen lokation: Sms ved stoppesteder SNS hvem af dine venner er i nærheden Information i relation til lokation Museer Geo-caching Info-standere med bluetooth etc.

26 Pædagogisk brug af medierne Positionere brugeren/eleverne som (med)producenter af viden fra konsumenter til producenter eleverne som med-ressourcer til indsamling og fastholdelse af viden Pædagogisk set ikke helt nyt projekt-pædagogik, problem baseret læring, elev-centreret læring Fra strengt fokus på tekster til multimodal produktion Ikke kun indoptage, men producere (podcasts, blogs eller wikis) Elever og lærere kan skabe forbindelser mellem hinanden (på tværs af klasser), men også kobling til eksterne ressourcerpersoner og netværk Boganbefalinger, bookmarks, videoer Kan et institution eller en klasse blive et lærende kollektiv (hub), der aggregerer, skaber, diskuterer og fastholder viden Opbygge fælles ressource- og debat sider på tværs af fag og klasse om f.eks. Klima bookmarks, videoer, tekster, debat

27 Design-opgave Hvordan kan sociale og mobile medier bruges i undervisningen? Tænk over og bliv i fællesskab enige om et eksempel på hvordan forskellige typer af medier kan bruges i en læringssituation I kan fokusere på ét værktøj/medie, men meget gerne inddrage flere I må gerne tænke på andre værktøjer/medier end de præsenterede Tænk evt i pædagogisk aktiviteter (er det at samle op, præsentere, dele med andre, lave en ressourcebank, skrive sammen, diskutere, formidle, projektuge) Lav en plakat der illustrerer jeres ide og bliv enige om hvem der kort præsenterer ideen