2 TRIVSEL, LÆRING OG KREATIVITET VIA DIGITALE MEDIER Hans Henrik Knoop

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 TRIVSEL, LÆRING OG KREATIVITET VIA DIGITALE MEDIER Hans Henrik Knoop"

Transkript

1 TIDSSKRIFT OM GODE LÆRINGSMILJØER INDHOLD 2 TRIVSEL, LÆRING OG KREATIVITET VIA DIGITALE MEDIER Hans Henrik Knoop 12 ÅBNE PRAKSISSER OG IDENTITET evidens fra forskeres og underviseres deltagelse i sociale medier George Veletsianos 32 COMPUTERSPIL: GODE, DÅRLIGE ELLER NOGET ANDET? Sara Prot, Katelyn A. McDonald, Craig A. Anderson og Douglas A. Gentile 48 SOCIALE MEDIER DEN 7. SANS Bo Krüger 60 CONFUCIUS STYRER I DEN DIGITALE LÆRINGS-ARENA Jan Kristensen 71 BOGOMTALER Nr. 92 Juni årgang 1

2 ÅBNE PRAKSISSER OG IDENTITET evidens fra forskeres og underviseres deltagelse i sociale medier Af George Veletsianos Oversat af Søren Søgaard De måder, som de nye teknologier og sociale medier anvendes og opleves på af forskere og undervisere, er utilstrækkeligt forstået og udforsket. Målet for dette studie er at undersøge individuelle forskeres online-praksisser for at udforske og forstå de aktiviteter og praksisser, de udøver, når de bruger sociale medier til videnskabelige formål. Ved hjælp af etnografiske dataindsamlingsmetoder og elementære fortolkende analyseteknikker beskriver jeg to nye fænomener, der er tydelige i forskeres sociale mediedeltagelse: Forskningspraksisser, der udøves åbent i digitale rum, og selvet som adskilt fra akademiske anliggender. Disse fænomener rejser spørgsmål, som er relateret til deling, akademisk identitet, deltagelse og sociale medier som mødested. Moderne universiteter står over for talrige stærke kræfter, der kan komme til at forme deres fremtid. Disse kræfter inkluderer en ændret demografi, globalisering og konkurrence, en verdensomspændende økonomisk nedtur, nedskæring af de offentlige bevillinger, krav om ansvarlighed og regnskabspligt og nye teknologier (Morrison, 2003; Schwier, 2012; Siemens & Matheos, 2010; Spanier, 2010). Nye teknologier som de sociale medier har faciliteret globalt samarbejde og deling, men undervisere og forskere har først for nylig taget disse teknologiers sociale og deltagelsesfremmende natur til sig i deres forskning (Veletsianos, 2012). Sociale medier og teknologier er trængt igennem i de højere uddannelser, og det er blevet hævdet, at de har påvirket de videnskabelige funktioner (Pearce, Weller, Scanlon & Kinsley, 2010) såvel som de måder, videnskaben 1 organiseres, overleveres, udføres og opleves på (Weller, 2011). Mens det kan diskuteres, om de sociale medier har ført til kulturelle ændringer i den akademiske verden, eller om individuelle forskere altid har haft et ønske om at forbinde sig med andre, og de sociale medier simpelthen blev en mulighed for at tilfredsstille dette behov (Veletsianos & Kimmons, 2012a), er der ingen tvivl 1 I denne artikel refererer videnskab til forskning, undervisning og serviceaktiviteter. 12 Nr. 92 Juni årgang

3 ÅBNE PRAKSISSER OG IDENTITET om, at de sociale medier er blevet en del af det moderne samfunds og vores uddannelsessystemers anatomi. På nuværende tidspunkt er de måder, videnskabsfolk bruger og oplever de sociale medier på, utilstrækkeligt forstået og udforsket (Veletsianos, 2010; 2012). Målet for dette studie er at undersøge individuelle videnskabsfolks online-praksisser for at besvare følgende forskningsspørgsmål: Hvilke aktiviteter og praksisser er tydelige, når undervisere og forskere bruger sociale medier til videnskabelige formål? Ved at undersøge online-praksisserne hos videnskabsfolk på nettet kan vi få en bedre forståelse af videnskabsfolks værdier, af den grad, i hvilken deres aktiviteter er på linje med de værdier, der karakteriserer akademiske institutioner, samt af den kultur, der omgiver den akademiske praksis på internettet. Mens der er en voksende litteratur om de studerendes erfaringer med sociale medier (fx Greenhow, 2011; Minocha, 2009; Selwyn, 2011), er empiriske udredninger af videnskabsfolks praksisser i disse miljøer sparsomme, hvilket gør denne forskning vigtig ud fra både et praktisk og et videnskabeligt perspektiv. For at undersøge dette emne gennemgår jeg først den litteratur, der er relevant i forhold til videnskabsfolks digitale praksisser. Dernæst præsenterer jeg de metoder, der bruges til at undersøge det opstillede forskningsspørgsmål. Endelig præsenterer jeg resultaterne af denne undersøgelse og diskuterer mine resultater. Gennemgang af den relevante litteratur Det eksisterende internet kan beskrives som en social platform, der er centreret om brugernes evner til at læse, skabe, blande og bidrage med indhold på en brugervenlig måde uden behov for teknisk knowhow. Som et resultat af dette deltager millioner af individer verden over i de sociale medier på en daglig basis, selvom de sociale mediemønstre varierer landene imellem (Singh, Lehnert & Bostisk, 2012). Videnskabsfolk i de højere uddannelser bruger også sociale teknologier i deres personlige og professionelle liv (Moran, Seaman & Tinti-Kane, 2012), inklusive sociale netværkssider (fx Facebook), mediedelingssider (fx YouTube) og mikrobloggingplatforme (fx Twitter). Jenkins, Purushotma, Weigel, Clinton og Robinson (2009) hævder, at vi lever i en deltagerkultur i et samfund, hvor forbrugeren ikke længere er en passiv modtager af information, medier og kulturprodukter, men også producerer indhold af denne type. Disse udviklinger betragtes som lovende for de højere uddannelser, blandt andet fordi et internet, der er sammenhængende, demokratisk og brugercentreret, synes at stemme godt overens med en sociokonstruktiv etos for læring, deltagelse og vidensskabelse (Lave & Wenger, 1991; Vygotsky, 1962; 1978). Nr. 92 Juni årgang 13

4 Som et resultat af dette har vi i de senere år set stadig flere opfordringer til at bruge og integrere de nye teknologier i de højere uddannelsesmiljøer, næret af en retorik, der taler om en radikal og transformationel virkning på uddannelserne (McLoughlin & Lee, 2008). Teknologiske patentløsninger på uddannelsesmæssige problemer er imidlertid ikke nye (Mishra, Koehler & Kereluik, 2009), og Selwyn (2011) mener, at de måder, de sociale medier bruges på i de højere uddannelser, og de resultater, der er forbundet med disse måder, ikke matcher den retorik og de aspirationer, der beskrives i litteraturen. De nye teknologier og især de sociale medier er en integreret del af digital videnskabelighed, hvilket ofte betragtes som et vigtigt gennembrud for indførelsen af nyskabelser i de måder, viden skabes, forhandles og deles på. En rapport, finansieret af den canadiske Social Sciences and Humanities Research Council, hævdede for eksempel, at støtte til digital forskning i Canada vil beskytte den videnskontekst, der sikrer den fortsatte kreativitet i den digitale økonomi, bidrage med et forbilledligt indhold til Canadas digitale identitet, fremme det fælles gode, styrke beskæftigelsen og forøge mængden af fleksibel, højt kvalificeret arbejdskraft (Bretz, Brown & McGregor, 2010, p. 28). Nye teknologier er blevet defineret som redskaber, begreber, innovationer og fremskridt, der måske ikke nødvendigvis er nye teknologier er under udvikling og ved at blive til gennemgår cyklusser af hype hverken er fuldt forstået eller fuldt udforskede eller udforsket på en pålidelig måde selvom de tilbyder et stærkt potentiale for forandring, er deres potentiale i det store og hele ikke blevet realiseret. 2 Denne definition antyder, at nye teknologier både kan forme og bliver formet af praksis. I denne artikels kontekst er det med andre ord sådan, at når nye teknologier integreres i den videnskabelige praksis (fx når en forsker bruger Twitter til at netværke med sine kolleger), forventes teknologien at forme den måde, forskeren netværker med sine kolleger på, og den videnskabelig netværkspraksis vil igen forme den måde, forskeren bruger de forskellige teknologier på til videnskabelige formål. Mens termen digital videnskabelighed ofte bruges som reference til brugen af teknologi til at udføre forskningen mere effektivt (fx bruge bibliografiske håndteringsværktøjer) og give hurtigere adgang til den (fx gennem e-tidsskrifter), antyder nyere forskning, at de sociale medier kan bruges ikke kun til at forbedre praksis, men også til at transformere den videnskabelige arbejdsmåde (Weller, 2011). I et forsøg på at forklare videnskabelige onlinepraksisser mener Veletsianos og Kimmons, at åben videnskab refererer til en samling nye, viden- 2 Veletsianos, 2010, p Nr. 92 Juni årgang

5 ÅBNE PRAKSISSER OG IDENTITET skabelige praksisser, der går ind for åbenhed og deling... [og omfatter] (1) åben adgang og åbne udgivelser, (2) åben uddannelse, inklusive åbne uddannelsesressourcer og åben undervisning, og (3) netværksdeltagelse (2012b, p. 167). Dette studie fokuserer på forskeres netværksdeltagelse som fænomen, defineret som videnskabsfolks brug af deltagerteknologier og sociale netværk online til at dele, reflektere over, kritisere, forbedre, validere og fremme deres forskning (Veletsianos & Kimmons, 2012a, p. 768). Når videnskabsfolk anvender sociale medier i deres praksis, synes de at forbinde sig mere effektivt og på andre måder med individer og samfundsgrupper, som er interesserede i deres forskning (Kirkup, 2010; Kjellberg, 2010). Et antal forskere søgte for eksempel at undersøge de sociale teknologiers rolle og funktion i det videnskabelige liv. Nardi, Schiano og Gumbrecht (2004) hævdede, at videnskabelige blogs kunne (1) opdatere andre om aktiviteter og lokaliteter, (2) udtrykke meninger for at påvirke andre, (3) søge andres meninger og feedback, (4) tænke ved at skrive og (5) udløse følelsesmæssige spændinger (p. 4), mens Walker (2006) bemærkede, at blogs er tæt forbundet med professionel identitet, fordi de gør det muligt for akademikere at blive offentlige intellektuelle. Denne evidens bekræftes af Kjellberg (2010) og Martindale og Wiley (2005), som mener, at en af motivationerne for blogging er at nå mange og forskellige læsere. Et antal af disse fund er blevet gentaget hen over de sociale teknologier. Veletsianos analyserede for eksempel tweets fra 45 videnskabsfolk inden for de højere uddannelser og fandt, at de, når de brugte tjenesten, (1) delte information, ressourcer og medier, der var relateret til deres professionelle praksis, (2) delte information om deres klasseværelser og deres studerende, (3) bad om hjælp fra og tilbød andre råd og forslag, (4) engagerede sig i sociale kommentarer, (5) engagerede sig i digital identitet og fremtræden, (6) søgte at netværke og skabe forbindelser til andre og (7) fremhævede deres deltagelse i andre online-netværk ud over Twitter (2012, p. 336). På den anden side er videnskabsfolks sociale mediepraksisser fulde af spændinger. Materiale fra Procter et al. (2010) synes for eksempel at antyde, at de sociale medier supplerer snarere end fortrænger de traditionelle medier, fordi de eksisterende former for informationsudveksling er tilstrækkelige og fast forankrede i de akademiske belønnings- og forfremmelsesstrukturer. De nye former for videnskabeligt engagement med involvering af de sociale medier vil måske nok nå ud til andre og forskelligartede modtagere, men området mangler evalueringsmetoder og retningslinjer med hensyn til, hvordan akademikere kan rapportere den virkning af deres forskning, der måtte blive resultatet af en sådan forbindelse. Og selvom nye former for ligemandsevaluering kan udtænkes (fx læserevalueringer), og nogle Nr. 92 Juni årgang 15

6 af disse allerede er blevet brugt af tidsskrifter (fx PLOS One, 2013), er alternative former for videnskabelig evaluering endnu tilstrækkelig anerkendt af den akademiske verden (Johnson, Levine, Smith & Stone, 2010). Herudover fandt Esposito (2013) i et lille studie af 14 forskere ved Milanos universitet, at selv om der findes et antal tidlige brugere, er nogle af dem tvivlende og usikre på både redskaberne og de værdier, der ligger under digital og åben forskning. Endvidere mener Veletsianos og Kimmons (2013) i en dybdegående undersøgelse af tre forskeres erfaringer med online sociale netværk, at videnskabsfolks brug af sociale medier kan karakteriseres som en personlig/professionel konflikt: Når videnskabsfolkene bruger sociale medier, håndterer de i det omtalte studie deres deltagelse på måder, der gør det muligt for dem at opretholde passende og meningsfulde forbindelser med professionelle og ikke-professionelle kontakter. Således (1) strukturerer de deres deltagelse sådan, at andre kan granske den, eller (2) begrænser deres synlige deltagelse for at reducere eksponering for spændingen mellem de personlige og professionelle sfærer i livet. En sådan styret deltagelse synes at være vigtig, fordi de fremherskende sociale medieaktører (fx venner, kolleger og familie) synes at udgøre et dilemma for videnskabsfolk. Samtidig mener Hall (2011), at læringsteknologien ikke er neutral, og at forskerne i stedet for at gå ud fra dens demokratiske, frigørende eller transformative potentiale har brug for kritisk at undersøge uddannelsesteknologiens fortællinger inden for den bredere virksomhedskultur og politiske agenda, den eksisterer i. I retning af dette mål identificerer Veletsianos og Kimmons (2012b) et antal antagelser og udfordringer i bevægelsen hen imod åben og digital videnskabelighed (fx social stratifikation og eksklusion) og bemærker, at selv om aspirationer om at udbrede adgangen til viden kan opstå ud fra utilstrækkelighederne og manglerne ved status quo, gør dette ikke digitale/åbne forskningssystemer, beslutninger og initiativer eksemplariske eller neutrale. Det antages for eksempel ofte, at åbne systemer kan fremme et miljø, som er præget af lighed og demokratisering (fx at alle kan have fri adgang til artikler, som publiceres under en åben licens), men i realiteten kan nogle videnskabsfolk være i stand til at få større fordele af dette end andre som et resultat af deres viden, velstand, magt og evner (citeret fra Chander & Sunder, 2004). Mens forskerne er begyndt at undersøge erfaringer og praksis hos de akademikere og videnskabsfolk, der deltager i de sociale medier, er forskning, der direkte observerer og undersøger situerede praksisser, begrænset. Især etnografiske metoder kan måske give resultater, der ikke indfanges af studier, som styres af de forskningstilgange, der indtil nu er blevet brugt i undersøgelser af denne artikels emne. Derudover kan etnografiske undersøgelser af 16 Nr. 92 Juni årgang

7 ÅBNE PRAKSISSER OG IDENTITET situerede praksisser bidrage til en forståelse af de sociale, politiske og kulturelle faktorer, der har indflydelse på brugen og ikke-brugen af teknologien. Der synes at være et desperat behov for sådanne undersøgelser på uddannelsesteknologiernes område (Selwyn, 2010). Denne undersøgelses bidrag kan derfor være af værdi ved at male et mere præcist og holistisk billede af de videnskabelige praksisser i online-rummene. Forskningsspørgsmål I dette studie opstiller jeg følgende forskningsspørgsmål: Hvilke aktiviteter og praksisser opstår der, når forskere og undervisere bruger de sociale medier? Metoder Det overordnede formål med denne forskning er at få praksisser med de sociale medier til at give mening og forstå, hvorfor videnskabsfolk bruger de nye teknologier som for eksempel de sociale medier på den måde, de gør. Disse fænomener er komplekse, og forskningsspørgsmålet, der er opstillet herover, såvel som analysemetoden til besvarelse af dette spørgsmål søger at afdække de måder, mennesker deltager på i online-miljøerne. Dette studie er påvirket af cyberetnografi (Ward, 1999) og virtuel etnografi (Hine, 2000). Til forskel fra disse analytiske tilgange og beslægtet med Watulak (2011) er min brug af etnografi i stedet for at udføre etnografi (Green & Bloome, 1997) imidlertid begrænset til etnografiske dataindsamlingsmetoder. Specifikt har jeg været en aktiv deltager og bidragyder på sociale mediesider. I disse rum har jeg interageret med undervisere, forskere og studerende inden for området uddannelsesteknologi, deltaget i virtuelle begivenheder (fx åbne kurser) og ført en journal over digitale artefakter, refleksioner og observationer. Denne journal består af observationer, tanker, refleksioner, kopier af skærmbilleder og nye artikler. Nogle af disse kulturprodukter er hentet fra en bred vifte af sociale mediesider som for eksempel blogs, mikrobloggingsider og videodelingssider. Denne journal er centreret om tre spørgsmål: Hvad observerer jeg ved min deltagelse i de sociale medier med hensyn til videnskabelig praksis? Hvilke fænomener og/eller problemer opstår der? Hvad betyder disse observationer for den videnskabelige praksis, og hvordan kan vi få dem til at give mening?. Journalen, som er styret af mine observationer og erfaringer, bliver derefter den hoveddatakilde, jeg analyserer for at besvare det forskningsspørgsmål, jeg opstillede herover. Resultatet af denne analyse er det kvalitative studie, der fremlægges i denne artikel. Dataanalysen blev styret af den konstant komparative metode (Glaser & Strauss, 1967), hvor jeg kodede data for at registrere nye mønstre. Konkret tog jeg en dataenhed (fx en postering i journalen), kodede den, sammenlignede den med andre data (fx en kate- Nr. 92 Juni årgang 17

8 gori, en journalpostering, en kopi af et skærmbillede), undersøgte, om data lignede hinanden eller var forskellige, og udviklede yderligere kategorier til at indfange ligheder og forskelle mellem data. Denne proces var iterativ. Med andre ord: Jeg kodede data, indførte nye data (dvs. fortsatte med at føre min journal) og fortsatte med kontinuerligt at sammenligne nye og eksisterende data og kategorier. Til tider ændrede nye data min forståelse af de praksisser, jeg observerede. Andre gange forstærkede nye data min forståelse af det, jeg observerede. De mønstre, jeg identificerede i mine data, blev samlet sammen og genanalyseret hen over journalindrykningerne. Registreringerne i journalen og analyserne af dem er vedvarende processer, men efter at have været igennem processen mange gange følte jeg, at mine data var tilstrækkelige og kunne grupperes i de to hovedtemaer, jeg diskuterer herunder. Det er vigtig at bemærke, at dette studie forsøger at forstå praksisser og fænomener gennem en spejlende, selvbiografisk og refleksiv linse. Den er afspejlende og selvbiografisk, fordi jeg bruger mine personlige oplevelser som en måde at rammesætte de undersøgte fænomener på, og refleksiv, fordi jeg reflekterer over både mine erfaringer og andres deltagelse i de sociale medier. Selvom de indsigter, jeg har opnået af disse artefakter, er blevet trianguleret med personlige erfaringer og teoretiske konstrukter, indeholder den forskningsmetode, jeg har anvendt, trusler mod validitet og pålidelighed. Ved at være så tæt på den kultur, der er under udforskning, er det muligt, at jeg har internaliseret de værdier og normer, som karakteriserer de videnskabsfolk, der bruger sociale medier. Herudover påvirker mine livserfaringer som lærende, forsker, underviser og bruger af sociale teknologier de måder, jeg ser verden på. Men i stedet for at ignorere disse trusler har jeg i forbindelse med undersøgelsen bevidst søgt at inddæmme og holde mine erfaringer under kontrol en proces, der kaldes at sætte i parentes ( bracketing ) (Giorgi, 1997). Dette har jeg gjort ved kontinuerligt at reflektere over min analyse og fortolkning og hele tiden sætte spørgsmålstegn ved den grad, i hvilken denne analyse afspejler mine egne forforståelser af de fænomener, der er under udforskning. Herudover har jeg ved fremlæggelsen af resultaterne forsøgt at give grundige beskrivelser af de undersøgte fænomener, så læserne kan blive i stand til at evaluere resultaternes troværdighed (Merriam, 1995). Metodologisk ligger denne undersøgelse i den konstruktivistiske sfære, da jeg ikke foregiver at ville afdække en monolitisk sandhed, der forklarer de måder, videnskabsfolk handler og deltager på online. Jeg tror snarere, at der findes mange forskellige sandheder, nogle, der er komplementære, og nogle, der strider imod hinanden. Endvidere kan disse sandheder eksistere ved siden af hinanden. 18 Nr. 92 Juni årgang

9 ÅBNE PRAKSISSER OG IDENTITET Det kan for eksempel godt være sandt, at nogle videnskabsfolk har det godt med at være på de sociale medier, mens andre føler ængstelse ved at deltage online. Det kan også være sandt, at kilden til usikkerheden varierer. For eksempel kan nogle videnskabsfolk føle sig urolige ved at deltage, fordi de ikke kan se nogen virkelige fordele ved det, mens andre ser fordelene, men også at de potentielle omkostninger ved deltagelsen (fx bekymringer over privatlivets fred) måske opvejer disse fordele. Endelig vil de anekdoter og historier, jeg deler med læseren herunder, måske ikke forekomme hverken nye eller overraskende for mennesker, der deltager på de sociale medier. Men de er nu alligevel nye i den forstand, at de hjælper til at beskrive handlinger, der udøves i de sociale medierum og enten forbliver implicitte eller uudforskede, og gøre dem eksplicitte. Som sådan kan dette essay hjælpe os til bedre at forstå, hvordan nogle videnskabsfolk bruger sociale medier i dagens miljøer, og hvad deres værdier er. Resultater Jeg husker præcist det øjeblik, hvor jeg besluttede at blive medlem af Twitter og oprettede en professionel blog. Jeg var i færd med at læse kapitelforslag til en bog, jeg redigerede, og et af forslagene gjorde et så stort indtryk på mig, at jeg besluttede at bruge mere tid på disse teknologier uden for de kurser, jeg underviste i. I begyndelsen havde jeg det ofte svært med tanken om offentlig deltagelse på de sociale medier, med at være derude og publicere skitser til ideer og dele detaljer fra mit professionelle og ikke-professionelle liv, som jeg antog, at andre ville finde ufærdige, kedelige eller irrelevante. Set i bakspejlet var kilden til denne kamp delvis den træning og videnskabelige socialisering, jeg modtog, da jeg gjorde min kandidatuddannelse færdig. Denne træning, som meget vel kan have været implicit, fremhævede den opfattelse, at forskere (1) kan få stjålet deres ideer, hvis de forhastet deler dem med andre, og (2) er eksperter med stor viden på deres felt og stor selvsikkerhed i deres arbejde og bør fremstille sig selv som sådan. Siden da har jeg også lært, at jeg ikke er den eneste videnskabsmand, der kæmper med dette. Andre har udtrykt dette problem meget sigende og bemærket, at publicering af halvfordøjede ideer kan være et farligt karriereskridt for videnskabsfolk, for selvom man kan have gavn af at gennemtænke ideer ved at skrive om dem, vil andre måske bedømme ens arbejde på en dekontekstualiseret måde uden nødvendigvis at observere eller forstå, hvordan for eksempel et bestemt blogindlæg har udviklet sig over tid. De problemer og spændinger, videnskabsfolk kan opleve, når de deltager i de sociale medier, er også blevet rapporteret andre steder (fx Veletsianos & Kimmons, 2013), hvor deltagerne (1) spekulerede på, om den tid, de brugte på de sociale medier, kunne have Nr. 92 Juni årgang 19

10 været brugt mere produktivt andetsteds, og (2) kæmpede med den grad, i hvilken de skulle dele professionel versus ikke-professionel information. Disse spørgsmål peger på en voksende spænding mellem personlig og professionel identitet, det spektrum af informationsdeling, der ligger mellem disse to poler, og opfattelsen af, hvad en forsker er, og hvad han/ hun gør. Deling og problemer med videnskabelig identitet (fx den grad, i hvilken den videnskabelige identitet er forskellig fra den ikke-professionelle identitet) gennemtrænger den sociale mediedeltagelse. Disse spørgsmål er ikke begrænset til de sociale medier. I en diskussion af fakultetsmedlemmers tatoveringer bemærker Leonard for eksempel, at i en universitetskultur, hvor fakultetet ofte reduceres til tal bevillinger, studerendes studiepoint, undervisningsevalueringsscorer, antallet af publikationer giver tatoveringerne et rum, hvor vi kan frigøre vores individuelle selv fra det bureaukratiske og professionelle universitet (2012, afsnit 6). På samme måde synes den sociale mediebrug, jeg har set under min etnografiske rejse, at være centreret omkring spørgsmål om identitet og kontrol. For at udforske disse spørgsmål beskriver jeg to nye fænomener: Videnskabelige praksisser, der udøves åbent i de digitale rum, og det selv, der er frigjort fra akademiske anliggender. Videnskabelige praksisser, der udøves åbent i digitale rum Billedet af den ensomme videnskabsmand, der arbejder utrætteligt med sin forskning i et dunkelt arbejdsværelse, står i stærk kontrast til de forbundne og synlige videnskabelige praksisser, der udøves online af de videnskabsfolk, jeg har mødt i denne undersøgelse. Mens et antal specialiserede værktøjer er blevet udviklet specielt til netværksorienteret videnskabeligt arbejde (fx academia.edu, Mendeley), har videnskabsfolk brugt deres egne individuelle hjemmesider, som oftest blogs, som rum, hvor de udøver og dyrker deres videnskab på en synlig måde. Herudover fungerer personlige hjemmesider ofte som områder, hvor lærerstabens digitale tilstedeværelse samles, og forskellige videnskabelige produkter fremvises. Personlige hjemmesider indeholder for eksempel ofte ejerens blog, Twitter-indlæg, læselister, undervisningsprodukter (fx læseplaner), videnskabelige produkter (fx kopier af publikationer) og links til emner af interesse (fx professionelle organisationer) eller blogs, som den pågældende læser. Spørgsmålet af interesse her er: Hvilke typer videnskabelig praksis bliver gjort synlige gennem videnskabsfolks online-deltagelse? Eksempler på aktiviteter, jeg hyppigt har set udøvet i offentlige digitale rum, inkluderer: bekendtgørelser. Eksempler inklu derer bekendtgørelser af publikationer, priser og jobmuligheder 20 Nr. 92 Juni årgang

11 ÅBNE PRAKSISSER OG IDENTITET deling af udkast til manuskripter og anmodninger om/modtagelse af feedback på dem udvikling og udgivelse af lærebøger, der er blevet til som led i et kursus (fx Amado et al., 2011; Correia, 2012) deling af læseplaner og undervisningsaktiviteter live streaming eller deling af videoer/fotografier fra ens egen undervisning live blogging og live tweeting af en hovedtale ved en konference eller -session at være forfatter til og deltage i skrivning af kollaborative dokumenter i forbindelse med konferencesessioner/workshops deltagelse i debatter og kommentarer om professionelle spørgsmål undervisning. Videnskabsfolk har for eksempel undervist i kurser, som blev gjort frit tilgængelige for alle, der ønskede at deltage (fx Hilton, Graham, Rich & Wiley, 2010) at gøre sine ansættelses- og forfremmelsesmaterialer offentligt tilgængelige at reflektere over og samtale om den doktorale proces og afhandling. Ph.d.-studerende har brugt blogs og wikis til at dele deres arbejde og reflektere over og dokumentere deres fremskridt. Selvorganiserede systemer, gennem hvilke nogle af disse aktiviteter udøves, er også blevet skabt. For eksempel er #PhDChat et aktivt online-fællesskab, som er skabt af studerende på doktoralt niveau. Medlemmerne af fællesskabet bruger sociale medier til at opdatere hinanden om deres fremskridt, dele ressourcer, lære om professionen, konversere og støtte hinanden at skabe video-trailere til at beskrive, promovere og fremhæve akademiske produkter som bøger at søge hjælp i forbindelse med professionelle aktiviteter (fx forskning, undervisning), udøvet i form af offentlige anmodninger. Deltagere har for eksempel bedt om hjælp til at lokalisere forskningslitteratur. For yderligere at forstå værdierne hos de videnskabsfolk, der bruger sociale medier til videnskabelige formål, kan vi undersøge to af disse praksisser mere detaljeret. Den første praksis er brugen af video-trailere til at beskrive, promovere og fremhæve akademiske produkter. Disse videoer er ofte produceret af individuelle fakultetsmedlemmer, lagt på en videodelingshjemmeside som YouTube og derefter lagt på blogs og delt hen over sociale medietjenester som Twitter og Facebook. Disse videoer er ofte af kort varighed (dvs. omkring et til to minutter lange) og forsøger at formidle de centrale teser i bogen, kurset, projektet eller den publikation, de reklamerer for, på en meningsfuld og interessant måde. Den kendsgerning, at video-trailere oprindeligt blev udtænkt, udviklet og delt af individuelle fakultetsmedlemmer (til forskel fra et produktionsteam på den akademiske institution, hvor den pågældende person er ansat), er vigtig, fordi den fremhæver (1) Nr. 92 Juni årgang 21

12 den lethed, hvormed individuelle videnskabsfolk kan udvikle og dele medier, der har med deres videnskab at gøre, (2) de kreative muligheder, der tilbydes videnskabsfolk af de nye teknologier, og (3) videnskabsfolks villighed til at dele deres arbejde uden for de formelle og institutionelle strukturer. Når vi reflekterer over denne praksis, kan vi bemærke, at fakultetsmedlemmer, som traditionelt ikke er trænet i medieproduktion, søger måder at forbinde sig med et publikum på, der måske ligger uden for rækkevidde af de udbredelsesmetoder, som historisk har været til deres rådighed. Selvom ideen om medieskabelse, organisering, remixing og genbrug ikke er ny (jf. Jenkins et al., 2009), kan vi måske her se fremvæksten af en ny akademisk subkultur, som er fast funderet i deltagelsesidealer. Den anden praksis, der kræver en dybere analyse, er adgangen til forskningslitteratur gennem offentlige appeller om hjælp. Forestil dig at være på et universitet, hvis bibliotek ikke har adgang til et tidsskrift, der har publiceret en artikel, som du har brug for til undervisning eller forskning. Eller at du har adgang til tidsskriftet, men at det år, hvor artiklen blev publiceret, ligger uden for din institutions abonnementsdatoer. Tidsskriftet indfører for eksempel en seks måneders forsinkelse fra publikationen af tidsskriftet til det tidspunkt, hvor det bliver tilgængeligt elektronisk. Hvilke muligheder har du? Du kunne købe artiklen. Eller du kunne e til artiklens forfatter og bede om en kopi af artiklen. Alternativt kunne du søge efter artiklen på internettet i håb om, at forfatteren har selvarkiveret artiklen (fx på sin personlige hjemmeside). Ud over disse tilgange har jeg opdaget, at mennesker også har tilegnet sig sociale teknologier for at finde og dele tidsskriftsartikler. På samme måde som ligemandsnetværk for deling af musik har videnskabsfolk brugt PirateUniversity.org, The- PaperBay.com, Scholar subreddit 3 og #ICanHazPdf hashtag 4 til at få adgang til forskning, de har brug for. På disse hjemmesider efterlyser brugerne artikler, de ikke har adgang til, og de, der har adgang (fx gennem deres institutioners biblioteker), forsyner dem med en kopi af artiklen. Coverdale (2012) har også diskuteret den rolle, fildelingshjemmesider spiller for at kunne finde og skaffe adgang til akademisk arbejde. Disse aktiviteter er vigtige, fordi de antyder, at mennesker er villige til og i stand til at omgå og trodse restriktioner på deling af viden og forskning. Kroll (2011) beskriver dette som en civil ulydelighedshandling rettet imod den videnskabelige udgivelsesindustri. Faktisk er åben 3 I skrivende stund er reddit en populær stofindsamler, hvis indhold blev leveret af brugerne. En subreddit er et fælles - skab af brugere, som delte en fælles interesse (fx træning, veganisme, uddannelse osv.). 4 En hashtag refererer til den Twitter - praksis, hvor man sætter #-symbolet foran et ord for at kategorisere en meddelelse for at kunne registrere/ hente den igen. En populær hashtag er for eksempel #edtech, der bruges til at kategorisere en meddelelse som relevant for uddannelsesteknologi. 22 Nr. 92 Juni årgang

13 ÅBNE PRAKSISSER OG IDENTITET adgang til forskning en værdi, der ligger mange videnskabsfolk, som bruger internettet til professionelle formål, stærkt på sinde, og selvom de måske ikke offentligt vedkender sig eller bifalder de aktiviteter, der er beskrevet herover, gør de ofte deres holdning til støtte for åben adgang offentligt kendt. Et antal af dem har for eksempel brugt deres blogs til at forklare, at de nægter at publicere i eller anmelde for tidsskrifter, der ikke går ind for idealerne om åben adgang. Selvet som frigjort fra akademiske anliggender Selvom sociale teknologier har fået nye formål som videnskabelige aktiviteter, blev de ikke oprindeligt designet til disse formål (Hemmi, Bayne & Land, 2009). Da designet af online sociale netværk er rammesat omkring social og uformel deling, er præsentationen af selvet som frigjort fra akademiske anliggender et vedholdende tema i mine observationer af videnskabsfolks aktiviteter online. Videnskabsfolk bruger sociale medier til ikke-professionelle formål og afslører mange forskellige dimensioner ved sig selv. Videnskabsfolk har for eksempel ikke blot delt deres videnskabelige succeser, men også deres sårbarheder og problemer (fx med en skilsmisse) og søgt hjælp i personlige anliggender og i sager, de føler lidenskabeligt for (fx lovgivning om ligestilling og større opmærksomhed på invaliderende sygdomme). Det er vigtigt, at det ser ud til, at engagement i og deling af spørgsmål, der er uden forbindelse med professionen, er en værdi, der sættes højt af denne gruppe. Det er for eksempel ikke ualmindeligt at støde på blogindlæg, der diskuterer de positive resultater af social deling, og Twitterprofiler, der stolt erklærer, at opdateringerne er sammensat af en blanding af personlige og professionelle tweets. Selvom nogle statusopdateringer såsom madpræferencer kan synes at tjene begrænsede professionelle formål, når de ses ude af kontekst, kan de rent faktisk godt have betydningsfulde sociale funktioner, som jeg har hævdet andetsteds (Veletsianos, 2012). Figur 1: Forfatterens version af a childhood walk Nr. 92 Juni årgang 23

14 Videnskabsfolks deltagelse i internet-memet a childhood walk eksemplificerer dette tema. Et internet-meme er et koncept eller et artefakt, skabt af enkeltindivider (fx et billede med en billedtekst, en genudførelse af en aktivitet som fx en dans), der spredes viralt på internettet. Eksempler på populære memer inkluderer: LOLcats, Three Wolf Moon T-shirt, Numa Numa dance og for nylig Harlem Shake-videoer. A childhood walk var et koncept, der blev udviklet af internet-performancekunstneren Ze Frank, hvori han bad mennesker bruge Google Street View til at dele historier og billeder af barndommens gåture og erindringer. Talrige personer bidrog med historier (arkiveret på walk/), og blandt disse delte et antal forskere og undervisere deres historier om gåture i barndommen (fx figur 1). Disse historier præsenterer et selv, der sjældent ses uden for møder i små grupper, og kan sætte mennesker i stand til at udvikle relationer og bånd. Diskussion I denne artikel har jeg udforsket de praksisser og aktiviteter, der opstår, når forskere og undervisere bruger sociale medier. Jeg fokuserede på to fænomener og beskrev, hvordan mennesker har udøvet videnskabelige praksisser åbent i digitale rum, og afslørede et selv, der er frigjort fra akademiske anliggender. Selvom disse praksisser måske hverken er nye eller ensartede på tværs af de forskere og undervisere, der deltager på de sociale medier, fremhæver de ikke desto mindre et antal spørgsmål, der er værd at overveje og reflektere over. Deling er et gennemgående begreb i disse fund. De mennesker, der tager delingspraksisser til sig, finder værdi i at gøre det og taler ofte til fordel for deling. Det er for eksempel ikke usædvanligt at støde på sætninger som Der sker gode ting for dem, der deler, Deling er menneskekærligt eller Uddannelse er deling. Disse sætninger illustrerer og eksemplificerer denne subkulturs værdier. Selvom fakultetsmedlemmer historisk har delt deres arbejde med hinanden (fx gennem breve, telefonsamtaler og konferencepræsentationer), og åben publicering vinder stigende accept (Scanlon, under udgivelse; Weller, 2011), deler undervisere og forskere i stigende grad deres videnskab med hinanden online i uformelle, åbne rum. Wiley og Green hævder endda, at uddannelse er først og fremmest et spørgsmål om deling. Faktisk er deling den eneste måde uddannelse udføres på (2012, p. 82). Men uddannelse, både i grundskolen, gymnasiet og de højere uddannelser, har generelt manglet en delingskultur. Barab, Makinster, Moore og Cunningham (2001) bemærker, at forandringsbestræbelser [i grundskolen og gymnasiet] ofte har været uden succes, i det store og hele på grund af manglen på deling blandt lærerne (Chism, 1985). Hvis vi skulle overveje at fremme værdierne i denne subkultur og følge 24 Nr. 92 Juni årgang

15 ÅBNE PRAKSISSER OG IDENTITET deres eksempel, hvilken rolle ville deling så spille i vores praksis? En kerneværdi i denne subkultur er, at deling bør behandles som en videnskabelig og uddannelsesmæssig praksis. Hen imod dette mål må praktisering af deling være en del af både læreruddannelse og doktorale programmer, på samme måde som der undervises i elevcentreret pædagogik, digitalt medborgerskab og færdigheder i anvendelse af nye medier. De voksende krav om åben adgang til videnskabelige resultater er et skridt i denne retning. Videnskabsfolks sociale mediepraksisser og innovationer (fx deling af udkast til manuskripter, adgang til litteratur gennem offentlige appeller) synes at sætte spørgsmålstegn ved traditionelle elementer i videnskabelig praksis. Sådanne elementer (fx ligemandskritik, publicering af færdigpolerede arbejder snarere end arbejder under tilblivelse) er elementer, på hvilke den videnskabelige praksis er blevet etableret og også udøves i dag. Tekno-kulturelle fremskridt synes imidlertid at have ført til voksende krav om at revurdere de måder, videnskab udbredes, forhandles og evalueres på. Nogle af de digitale videnskabelige praksisser, jeg observerede, kunne endvidere karakteriseres som små trodshandlinger imod institutionelle normer, ansættelses- og forfremmelsespraksisser og status quo. For eksempel bliver ansættelses- og forfremmelsesmaterialer som regel ikke gjort offentligt tilgængelige. På den anden side har dette studie også demonstreret, at alternativet også er tilfældet, nemlig at de sociale medier er blevet brugt til at støtte almindeligt accepterede former for videnskabelig virksomhed som vidensskabelse og -udbredelse. Efterhånden som moderne universiteter står over for et pres for forandring i en verden, der i stigende grad domineres af ledelsespraksisser og erhvervsorienteringer, der sætter kvantitative målemetoder højt, kan videnskabsfolks digitale deltagelse til tider stå i stærk kontrast til og trodse de evalueringsmetoder, der traditionelt bruges til at bedømme deres arbejde. At se den videnskabelige deltagelse online igennem denne linse giver os mulighed for at stille en række fremtidige forskningsspørgsmål: Hvilke udfordringer, om nogen, står videnskabsfolk over for i deres institutioner, når de udøver de praksisser, der beskrives i denne artikel? Hvordan har videnskabsfolks institutioner reageret på disse praksisser, og hvordan er disse reaktioner forskellige hen over institutionerne? De praksisser, der beskrives i denne artikel, antyder, at de sociale medier kan betragtes som et sted, hvor videnskabsfolk kan mødes for at dele deres arbejde, ideer og erfaringer. Dette sted svarer til en konference eller et møde med kolleger på et skriverefugium. Gennem de sociale mediemøder skaber adskilte individer forbindelser, bånd og solidaritet, selv når de måske aldrig har mødt hinanden ansigt til ansigt. Fælles værdier (fx åbenhed) bidrager til skabelsen af bånd og solidaritet. Nr. 92 Juni årgang 25

16 Et spørgsmål, der kan være værd at stille i fremtidig forskning, kunne være: Hvordan har dette fællesskab udviklet sig over tid? Og hvilken rolle har teknologien spillet for denne udvikling? Mens tidligere forskning har udforsket den grad, i hvilken anciennitet har indflydelse på deltagelse i digital videnskabelighed (fx Kirkup, 2010), og forskerne har hævdet, at professionel anciennitet [gav professorerne] selvsikkerheden til at investere tid i ikke-traditionelle akademiske produktioner (p. 21), har denne forskning ikke differentieret deltagelsen mellem individer på forskellige niveauer af deres karriere. I stedet har denne forskning fokuseret på at identificere de nye fænomener, der var almindelige på tværs af deltagerne. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at de enkelte forskere møder forskellige udfordringer og kan stå over for forskellige muligheder på forskellige niveauer af deres akademiske karriere. Det vil derfor være værdifuldt for den fremtidige forskning at undersøge, hvordan videnskabsfolk bruger sociale medier til at håndtere forventningerne til deres akademiske roller (fx at være ph.d.-studerende i forhold til at være et nyansat medlem af fakultetet). Endelig viser denne artikel, at akademikere har udnyttet deltagerteknologiernes sociale og uformelle natur til at dele aspekter af deres liv, der ofte betragtes som private. Akademisk identitet online er et spørgsmål, der kræver dybere analyse, idet nyere undersøgelser har søgt at udforske relationen mellem identitet og online-deltagelse. Stewart (2012) ser for eksempel seks grundlæggende selver i de sociale medier, eller seks måder at være på. Disse selver er: det præsterende, offentlige selv; det kvantificerede eller artikulerede selv; det asynkrone selv; det polysociale eller forstørrede selv og det neo-liberale eller brandede selv. Disse deskriptorer overlapper med de typer deltagelse, der beskrives i denne artikel. Herudover har Kimmons og Veletsianos (2013) fundet, at mennesker, når de deltager i netværk online, fremlægger fragmenter af deres identitet, som de vurderer som acceptable for andre. De enkelte forskere præsenterede kort sagt deres sande selv online i deres forskning, men styrede aktivt denne præsentation, så den passede til, hvad de opfattede, at andre ville vurdere som socialt acceptabelt. Det kan være af værdi for fremtidig forskning yderligere at udforske, hvordan videnskabsfolk opfatter og konstruerer deres identitet online. Konklusion I denne artikel har jeg undersøgt de praksisser og aktiviteter, der opstår, når forskere og undervisere bruger sociale medier. De identificerede praksisser varierer. En masse af disse praksisser er ikke nye, men er snarere praksisser, der udøves i andre rum og under andre begrænsninger. Alligevel er de nye. De sætter os i stand til at undersøge værdierne af en sub- 26 Nr. 92 Juni årgang

17 ÅBNE PRAKSISSER OG IDENTITET kultur hos digitale videnskabsfolk og gør det muligt for os at søge yderligere forståelse af, hvorfor videnskabsfolk engagerer sig i de aktiviteter, de engagerer sig i på de sociale medier. Tak The STELLAR Fellowship Mobility Program støttede denne forskning. De synspunkter og resultater, der præsenteres i denne rapport, bør ikke opfattes som repræsentative for opfattelserne i The STELLAR Fellowship Mobility Program. Litteratur Amado, M., Ashton, K., Ashton, S., Bostwick, J., Clements, G., Darnall, R., et al. (2011). Project management for instructional designers. Hentet d. 10. februar fra Barab, S., Makinster, J., Moore, J., & Cunningham, D. (2001). Designing and building an on-line community: the struggle to support sociability in the inquiry learning forum. Educational Technology Research and Development, 49(4), Bretz, A., Brown, S., & McGregor, H. (2010). Lasting change: sustaining digital scholarship and culture in Canada. Report of the Sustaining Digital Scholarship for Sustainable Culture Group. Hentet d. 14. juli 2011 fra tinyurl.com/sustaindigsc Chander, A., & Sunder, M. (2004). The romance of the public domain. California Law Review, 92(5), Chism, N. (1985). The place of peer interaction in teacher development: findings from a case study. Artikel præsenteret på The 1985 Annual Meeting of the American Educational Research Association (AERA), Chicago, IL. Correia, A.-P. (Ed.). (2012). Breaking the mold: an educational perspective on diffusion of innovation. Hentet d. 10. februar fra wikibooks.org/wiki/breaking_ the_mold:_an_educational_perspective_on_diffusion_of_innovation Coverdale, A. (2012). Free academic books here! Hentet d. 20. november fra freeacademic-books-here/ Esposito, A. (2013). Neither digital nor open. Just researchers. Views on digital/open scholarship practices in an Italian university. First Monday, 18. Hentet d. 1. maj 2013 fra org/htbin/cgiwrap/bin/ojs/index. php/fm/article/view/3881/3404 Giorgi, A. (1997). The theory, practice, and evaluation of the phenomenological method as a qualitative research procedure. Journal of Phenomenological Psychology, 28(2), Glaser, B., & Strauss, A. (1967). The discovery of grounded theory: strategies for qualitative research. Chicago, IL: Aldine. Green, J., & Bloome, D. (1997). Ethnography and ethnographers of and in education: a situated perspective. In J. Flood, S. Heath & D. Lapp (Eds.), A Handbook of Nr. 92 Juni årgang 27

18 research on teaching literacy through the communicative and visual arts (pp ). New York: Simon & Schuster Macmillan. Greenhow, C. (2011). Online social networks and learning. On the Horizon, 19(1), Hall, R. (2011). Revealing the transformatory moment of learning technology: the place of critical social theory. Research in Learning Technology, 19(3), Hemmi, A., Bayne, S., & Land, R. (2009). The appropriation and repurposing of social technologies in higher education. Journal of Computer Assisted Learning, 25(1), Hilton, J. L., Graham, C., Rich, P., & Wiley, D. (2010). Using online technologies to extend a classroom to learners at a distance. Distance Education, 31(1), Hine, C. (2000). Virtual ethnography. London: Sage Publications. Jenkins, H., Purushotma, R., Weigel, M., Clinton, K., & Robinson, A. J. (2009). Confronting the challenges of participatory culture: media education for the 21st century. Cambridge, MA: The MIT Press. Johnson, L., Levine, A., Smith, R., & Stone, S. (2010). The 2010 horizon report. The New Media Consortium. Hentet d. 15. februar 2013 fra org/pdf/2010-horizon-report.pdf Kimmons, R., & Veletsianos, G. (2013). The fragmented educator: Social networking sites, acceptable identity fragments, and the identity constellation. Under udgivelse. Kirkup, G. (2010). Academic blogging: academic practice and academic identity. London Review of Education, 8(1), Kjellberg, S. (2010). I am a blogging researcher: motivations for blogging in a scholarly context. First Monday, 15(8), Kroll, D. (2011). #icanhazpdf: Civil disobedience? Hentet d. 21. november 2012 fra cenblog.org/terra-sigillata/2011/12/22/icanhazpdf-civildisobedience/ Lave, J., & Wenger, E. (1991). Situated learning: legitimate peripheral participation. Cambridge, UK: Cambridge University Press. Leonard, D. (2012). The inked academic body. The Chronicle of Higher Education. Hentet d. 26. oktober 2012 fra com/blogs/conversation/2012/10/25/the-inked-academic-body/ Martindale, T., & Wiley, D. A. (2005). Using weblogs in scholarship and teaching. TechTrends, 49(2), McLoughlin, C., & Lee, M. (2008). Future leaning landscapes: transforming pedagogy through social software. Innovate, 4(5). Hentet d. 31. maj 2008 fra tinyurl.com/6qs376q Merriam, S. (1995). What can you tell from an N of 1?: issues of validity and reliability in qualitative research. PAACE Journal of Lifelong Learning, 4, Minocha, S. (2009). An empiricallygrounded study on the effective use of social software in education. 28 Nr. 92 Juni årgang

19 ÅBNE PRAKSISSER OG IDENTITET Education and Training, 51(5/6), Mishra, P., Koehler, M. J., & Kereluik, K. (2009). The song remains the same: looking back to the future of educational technology. TechTrends, 53(5), Moran, M., Seaman, J., & Tinti-Kane, H. (2012). Blogs, wikis, podcasts, and Facebook: how today s higher education faculty use social media. Boston, MA: Pearson Learning Solutions. Morrison, J. (2003). U.S. higher education in transition. On the Horizon, 11(1), Nardi, B. A., Schiano, D. J., & Gumbrecht, M. (2004). Blogging as social activity, or, would you let 900 million people read your diary? Proceedings of the _04 ACM Conference on CSCW (pp ). Pearce, N., Weller, M., Scanlon, E., & Kinsley, S. (2010). Digital scholarship considered: how new technologies could transform academic work. in education, 16(1). Hentet d. 1. maj 2013 fra digital-scholarship-consideredhow-new-technologies-couldtransform-academic-work PLoS ONE. (2013). Article-level metrics information. Hentet d. 11. januar 2013 fra plosone.org/static/alminfo Procter, R., Williams, R., Stewart, J., Poschen, M., Snee, H., Voss, A., et al. (2010). Adoption and use of Web 2.0 in scholarly communications. Philosophical Transactions of the Royal Society, 368, Scanlon, E. (i tryk). Scholarship in the digital age: open educational resources, publication, and public engagement. British Journal of Educational Technology. Schwier, R. (2012). The corrosive influence of competition, growth, and accountability on institutions of higher education. Journal of Computing in Higher Education, 24(2), Selwyn, N. (2010). Looking beyond learning: notes towards the critical study of educational technology. Journal of Computer Assisted Learning, 26(1), Selwyn, N. (2011). Social media in higher education. In A. Gladman (Ed.), The Europa world of learning (pp. 1 9). London, UK: Routledge. Siemens, G., & Matheos, K. (2010). Systemic changes in higher education. in Education, 16(1). Hentet d. 19. juli 2012 fra ineducation.ca/article/systemicchanges-higher-education Singh, N., Lehnert, K., & Bostick, K. (2012). Global social media usage: insights into reaching consumers worldwide. Thunderbird International Business Review, 54(5), Spanier, G. (2010). Creating adaptable universities. Innovative Higher Education, 35(2), Stewart, B. (2012). Digital identities: six key selves in networked publics. Hentet d. 10. maj 2012 fra com/2012/05/06/digital-identities-six-key-selves/ Veletsianos, G. (2010). A definition of emerging technologies for Nr. 92 Juni årgang 29

20 education. In G. Veletsianos (Ed.), Emerging technologies in distance education (pp. 3 22). Edmonton, AB: Athabasca University Press. Veletsianos, G. (2012). Higher education scholars participation and practices on twitter. Journal of Computer Assisted Learning, 28(4), Veletsianos, G., & Kimmons, R. (2012a). Networked participatory scholarship: emergent techno-cultural pressures toward open and digital scholarship in online networks. Computers & Education, 58(2), Veletsianos, G., & Kimmons, R. (2012b). Assumptions and challenges of open scholarship. The International Review of Research in Open and Distance Learning, 13(4), Veletsianos, G., & Kimmons, R. (2013). Scholars and faculty members lived experiences in online social networks. The Internet and Higher Education, 16(1), Vygotsky, L. S. (1962). Thought and language. Cambridge, MA: MIT Press. Vygotsky, L. S. (1978). Mind in society. Cambridge, MA: Harvard University Press. Walker, J. (2006). Blogging from inside the ivory tower. In A. Bruns & J. Jacobs (Eds.), Uses of blogs (pp ). New York, NY: Peter Lang. Ward, K. J. (1999). Cyber-ethnography and the emergence of the virtually new community. Journal of Information Technology, 14(1), Watulak, L. S. (2011). I m not a computer person : negotiating participation in academic discourses. British Journal of Educational Technology, 43(1), Weller, M. (2011). The digital scholar: how technology is transforming scholarly practice. London, UK: Bloomsbury Academic. Wiley, D., & Green, C. (2012).Why openness in education? In D. Oblinger (Ed.), Game changers: education and information technologies (pp ). Washington, D.C.: Educause. 30 Nr. 92 Juni årgang

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Når uddannelse bliver åben, gratis og global

Når uddannelse bliver åben, gratis og global Når uddannelse bliver åben, gratis og global - en revolution for de videregående uddannelser? Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Indlejret i den fysiske

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Bliv ven med de sociale medier Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Hvorfor er vi her i dag. Vi bad om jeres input til det her kursus på

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa Sociale medier en introduktion Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa 2 Dagsorden Sociale medier hvad er det? Sociale medier versus sociale netværk Metaforer

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Jeg er jo bare sammen med mine venner

Jeg er jo bare sammen med mine venner Jeg er jo bare sammen med mine venner - Om samvær på Oplæg på konferencen HvoR SkAl vi LeGE?, den 11. maj 2009 Malene Charlotte Larsen malenel@hum.aau.dk / http://malenel.wordpress.com Om mig Ph.d.-stipendiat

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler

- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler Hvad vil jeg undervise i? - Forskning - Kognitiv kapacitet - Evidens - Eksempler - Pædagogikken - Elevcenteret undervisning - Bloom taksonomi - Konstruktivisme (Piaget) - akkomodation og assimilation.

Læs mere

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER 10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor

Læs mere

Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum?

Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum? IT OG LÆRING Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum? Oversigt Vi lever i en forbundet verden med adgang til en omfattende række

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET Vi gør Danmark usædvanligt dygtig til at skabe værdi med it OM IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-Universitetet i København er et selvstændigt,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i

Læs mere

BA 1. Semester. Eksamen synopsis. Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya

BA 1. Semester. Eksamen synopsis. Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya BA 1. Semester Eksamen synopsis Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya 2013 BA 1. Semester Econcept development Præsentation og Motivation Til eksamen har min gruppe og jeg arbejdet med 3 rapporter indenfor

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem?

Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem? Hvorfor læring? Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem? Vanskeligheder ved at forandre uddannelse inviterer til et nyt fokus på det at lære Hvorfor innovation? Omverdenen

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:

Læs mere

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder CMA: California Maritime Academy Library KMRC: MERIKOTA/Kotka Maritime

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst

Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst Louise Kamuk Storm, adjunkt, PhD Institut for Idræt og Biomekanik Forskningsenheden for idrætspædagogik og sportspsykologi HVAD BETYDER

Læs mere

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Social Media Strategi Muligheder og udfordringer November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Weblog: Hovedet

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

Lær at spille klaver - på den rigtige måde

Lær at spille klaver - på den rigtige måde Harman Music Methods København : London Lær at spille klaver - på den rigtige måde Kontakt Harman s Music Methods Tel: +45 3696 8749 DK Tel: +44 207 5588337 UK Email: about@jhmms.org Web: www.jhmms.org

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed

Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed Jan Stage Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg Universitet, Institut for Datalogi jans@cs.aau.dk Oversigt Betydningen af usability-arbejde

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Active Learning in Lectures

Active Learning in Lectures Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

6. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, Aalborg

6. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, Aalborg 6. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, Aalborg Modulets titel Projektarbejde Niveau Bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling. Valgfag Sted Det Informationsvidenskabelige

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Sundhedsfremme Forebyggelse Behandling. Motion Kost Hvile Glæde

Sundhedsfremme Forebyggelse Behandling. Motion Kost Hvile Glæde Sundhedsfremme i det p pædagogiske g g arbejde j Kjeld Kj ld FFredens d fforsker k i lledelse d l og kognition. Han er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet,

Læs mere

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Et forskningssamarbejde mellem VUC Storstrøm og Ålborg Universitet http://padlet.com/wall/gc_emne1 http://padlet.com/wall/gc_emne2 http://padlet.com/wall/gc_emne3

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt og gruppearbejde?

Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt og gruppearbejde? Hvordan anvender studerende faktisk IT i projekt og gruppearbejde? NUAS 215 SESSION 5 workshop 19.11.215 Simon Heilesen simonhei@ruc.dk Søren Davidsen davidsen@ruc.dk Roskilde Universitet Slideshare: https://www.slideshare.net/secret/dll5bapujvk1xu

Læs mere

CUDIM GUIDE TIL BLOGS 1 BLOGS

CUDIM GUIDE TIL BLOGS 1 BLOGS CUDIM GUIDE TIL BLOGS 1 BLOGS Bloggen er en webbaseret dagbog, hvor indlæggene præsenteres i omvendt kronologisk rækkefølge, dvs. med de nyeste først (1)(s. 4). Bloggen fungerer som et interaktionsredskab,

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Curriculum Vitae. Resumé: Erfaring:

Curriculum Vitae. Resumé: Erfaring: Resumé: Mine spidskompentencer og passion er idéudvikling, konceptudvikling, prototyping, interaktionsdesign og digitale kommunikationsstrategier. Jeg har erfaring med strategisk planlæg-ning af kommunikation

Læs mere

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Hovedpunkter De studerende i centrum på SDU Aktiv læring og aktiverende undervisning Andre projekter

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Hvordan bliver din butik synlig på nettet?

Hvordan bliver din butik synlig på nettet? Hvordan bliver din butik synlig på nettet? Ved Teknologisk Institut 23. April 2013 Program Kl. 14.00-14.10 Velkommen v/dansk Erhverv Kl. 14.10-14.55 Fordele og faldgruber ved sociale medier v/peter Lemcke

Læs mere

Forskning i Haver til Maver

Forskning i Haver til Maver Forskning i Haver til Maver 1 E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G I N S P I R AT I O N S D A G K R O G E R U P 8. O K TO B E R 2 0 1 5 K A R E N W I

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler

Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler Projektarsvarlig Foreløbig titel Øvrige deltagere Synopsis Martin Krabbe

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare.

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare. Web of Science Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database med repræsentation af over 12.000 peer-reviewed videnskabelige

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Delprojekt i edidaktik

Delprojekt i edidaktik Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.

Læs mere

Klinisk IT Forskning. Jakob E. Bardram, professor, Ph.d.

Klinisk IT Forskning. Jakob E. Bardram, professor, Ph.d. Klinisk IT Forskning Jakob E. Bardram, professor, Ph.d. IT-Universitetet i København 8 år fokus på IT, tværfagligt Kort om IT-Universitet ~40 VIP, 552 STÅ, 1.200 aktive stud., 39 PhD 296 kandidater 2007

Læs mere