Tidsskrift for Islamforskning Muslimer i transnationalitet, nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidsskrift for Islamforskning Muslimer i transnationalitet, nr. 1-2012"

Transkript

1 Indledning: Muslimer i transnationalitet / Transnational islam Af Nils Bubandt, Maria Louw og Mikkel Rytter Markante begivenheder i nyere tid såsom Rushdie-affæren, den 11. september og karrikaturkrisen har sat islam på den internationale dagsorden. Trods forudsigelser om religionernes mistede betydning og verdens af-fortryllelse synes religion at have fået ny kraft og vitalitet i en moderne global verden. Det er ikke længere alene relevant at forholde sig til globaliseringen af islam, men også til islam som en globaliseringsdynamik. Alle fem artikler i dette temanummer operer på to niveauer. Dels tilvejebringer artiklerne empirisk viden om, og analytisk indsigt i, muslimer i transnationalitet : de viser, hvordan lokale religiøse praksisser og trosforestillinger knytter muslimer - med eller mod deres vilje - til forskelligartede fællesskaber på tværs af landegrænser. Dels giver artiklerne teoretiske perspektiver på transnational islam, i den forstand, at de alle på et mere overordnet plan afsøger og diskuterer religionens organisering, appel og plasticitet i en global verden. Vi vil diskutere de to analytiske niveauer lidt mere udførligt hver for sig. Et fokus på muslimer i transnationalitet tager afsæt i individer og grupper, der bekender sig til, og i varierende grad praktiserer, religionen islam. Deres liv er (ligesom alle andres) placeret i og formet af en lokal og national kontekst med sin egen unikke historie og sine egne unikke mulighedsbetingelser. På samme tid indgår de dog også i forbindelser og fællesskaber på tværs af disse grænser. Termen muslimer i transnationalitet henviser derfor både til muslimer, der lever som del af en majoritet i lande hvor islam er den dominerende religion og derfra knytter forbindelser ud i verden, og til muslimer der qua en forhistorie som migranter eller flygtninge lever som minoriteter rundt om i verden. Generelt fordrer et transnationalt perspektiv et opgør med den metodologiske nationalisme (Beck 2002; Wimmer og Glick Schiller 2003), der, som en container, lader nationalstaten og dets samfund være ramme for en given analyse. I stedet er det blevet foreslået, at vi begriber vores studieobjekt som sociale felter ; en langt mere fleksibel betegnelse som rummer samspillet mellem lokale og globale niveauer og fænomener (Gluckman 2006: 20). Som direkte følge heraf kan transnationale 2

2 sociale felter defineres som: a set of multiple interlocking networks of social relationships through which ideas, practices and resources are unequally exchanged, organised and transformed (Levitt og Glick Schiller 2004: 1009). Ralph Grillo (2004) peger på tre modeller for, hvordan religiøse forestillinger og praksisser knytter praktiserende muslimer sammen i transnationale sociale felter. 1. Det kan ske bi-polært dvs. tilfælde hvor der er to destinationer involveret fx Algeriet- Frankrig eller Danmark-Pakistan. 2. Det kan også ske cirkulært, dvs. at mennesker, kapital, ideer og objekter cirkuleres mellem tre eller flere destinationer. 3. Eller det kan henvise til den overnationale forestilling om den muslimske umma, et forestillet fællesskab der knytter muslimer sammen verden over (Grillo 2004: ). Samlet tager et perspektiv på muslimer i transnationalitet afsæt i, hvordan personer, familier og kollektiver konkret søger at leve og praktisere deres religiøse tro på deres egne måder indenfor de mulighedsbetingelser, som disse forskellige transnationale sociale felter giver. Anderledes forholder det sig med perspektivet på transnational islam, der henviser til religionens udstrækning og vidtrækkende appel, dens globale organisering samt markante plasticitet. Det er blevet foreslået, at den iranske revolution i 1979 signallerede en ny slags globalitet, en verden hvor religion er en central aktør på den globale politiske scene (Berger 1999; Casanova 1994; Habermas 2002). I den forstand er religion blevet en global drivkraft: en proces som for både islam og kristendommens vedkommende er accelereret siden terroranslagene i New York og Washington Selvom dette er et kendt fænomen, har det kun langsomt ændret ved den akademiske debat om transnationalisme og globalisering, der fortsat fokuserer mere på økonomiske og teknologiske dimensioner end på spirituelle former for globalisering, og derved risikerer at overse, hvor meget det økonomiske og det spirituelle reelt er knyttet sammen i verden i dag. Joel Robbins ser for eksempel spredningen af karismatisk kristendom som et af de mest succesfulde men også oversete eksempler på globalisering (Robbins 2004). Islam synes på samme måde at være globaliseret på en mere intens måde de senere år. Vi bør dog være opmærksomme på den presentisme, der ofte sniger sig ind med begreber som transnationalisme eller globalisering, der illuderer at karakterisere tiden lige præcis nu. Dette greb risikerer følgelig at ignorere den lange forhistorie islam og andre globalt ekspansive verdensreligioner har haft i århundreder (Bubandt 2001). 3

3 Hvorfor rejser nogle religioner tilsyneladende bedre end andre? For at besvare dette spørgsmål, må man se på de specifikke betingelser der er for religioners udbredelse og her er et studie af de transnationale sociale felter relevant. Men transnationalisering af en religion kræver, som Thomas Csordas (2009) fremhæver, også noget af religionen selv: for at en religion kan udebredes i stor skala skal den have en bærbar praksis og en overførbar besked (ibid.: 4-5). En succesfuld transnationalisering af islam (eller en hvilken som helst anden religion) kræver desuden at religiøse praksisser og ideer kan få et lift via et transportmiddel. Her opremser Csordas henholdsvis missionsvirksomhed, medier, migration og mobilitet som de mest iøjnefaldende (ibid.: 5-6). Alle fem artikler i dette temanummer illustrerer hvordan disse sådanne fartøjer bidrager til transnationaliseringen af islam fx i kraft af virtuelle læringsfællesskaber, rejsende imamer eller migranters fortsatte tilknytning til religiøse ideer og praksisser fra deres første hjemland. I temanummerets første artikel anvender Lasse Lindekilde karikaturkrisen og det arabiske forår til at pege på, hvad han kalder transnational aktivisme. Han diskuterer i hvilken grad transnational mobilisering via nye sociale medier reelt har det revolutionære potentiale til at give mere eller mindre undertrykte minoriteter en stemme, som man ofte umiddelbart tillægger dem. Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen af karikatur-krisen i og udenfor Danmark beskriver Lindekilde hvad han kalder en boomerang effekt, hvor den meget omdiskuterede imam-delegation var et forsøg på at skalere en lokal konflikt fra lille Danmark til at adressere en bredere offentlighed i andre dele af verden, herunder måske særligt i Mellemøsten. Optrapningen gav imidlertid bagslag og viste sig på sigt at svække sagen og skade omdømme og troværdighed blandt de personer, der deltog i delegationen. På denne baggrund reflekterer Lindekilde over de sociale mediers frigørende potentiale og betydning i det arabiske forår. Artiklen viser, at selvom imamdelegationen agerede i et transnationalt socialt felt og appellerede til en bredere offentlighed, gav den transnationale mobilisering bagslag for dem i den lokale danske kontekst. Eksemplet illustrerer globaliseringens uforudsigelige dynamikker, for ikke bare var delegationens effekt i Danmark utilsigtet; det var dens effekt i resten af verden også, da rygter om tegningerne spredte sig i ukontrollable netværk medieret af nye sociale medier og motiverede demonstrationer og uroligheder i en række lande, som for eksempel Syrien, Pakistan og Indonesien. 4

4 Den lokale nationale kontekst spiller ligeledes en central rolle i Kirstine Sinclair sammenlignende studie af den internationale islamistiske organisation Hizb ut-tharir s afdelinger i henholdsvis Storbritannien og Danmark. Selvom organisationen slår sig op på at være global og på at arbejde ideologisk for Khalifatets genindførelse, så viser Sinclairs studie af to nationale afdelinger, at organisationen i stigende grad er lokalt forankret og måske i stigende grad begynder at være mere nationalt orienteret, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at man skifter navn til Hizb ut- Tharir Britain (HTB). I kraft af medlemmernes forankring i nationalstater med vidt forskellige livsbetingelser forekommer det svært (måske endda lidet ønskværdigt) at finde fælles fodslag om en enstemmig vision for organisationen. Artiklen illustrerer, hvordan der kan være forskel mellem transnational islam, her i betydningen af en international organisation med et fælles politisk sigte, og de konkrete udmøntninger disse antager lokalt. Internettet spiller en væsentlig rolle i udbredelse og etablering af den globale organisation, men virker måske på den lange bane direkte modsat, i det internetsiderne kommer til at adressere et lokalt publikum. Kasper Mathiesens artikel viser ligeledes, hvordan nye medier anvendes i udbredelsen af islam. Med afsæt i det, Mathiesen kalder en neo-traditionalistisk sufi orden, fokuserer analysen på de selvets teknologier, der knytter sig til religiøs praksis i bâ alawiyya-traditionen, som den formidles i de internationale undervisningsforløb, denne sufi-gruppe tilbyder. Kursernes succes afhænger blandt andet af deres evne til at kondensere bâ alawiyya-traditionens religiøse indhold i en række bærbare praksisser eller rituelle teknologier og en overførbar besked, der især handler om den rette omgang med selvet. Selvet er således både et vigtigt udgangspunkt for sufismens ideer om den korrekte tilbedelse af Allah og for senmodernismens ideer om refleksion og det succesfulde liv. Mathiesen viser, hvordan universitetet i Tarîm, deltagelse i virtuelle læringsfællesskaber samt sommerskoler for dedikerede murids fra hele verden nærmest giver ordenen en centripetal kraft mod centret omkring shaykh al-habîb Umar bin Hafîz samt en centrifugal kraft i sin udbredelse og missionering, hvor dedikerede studerende gennem selvets teknologier skal agere gode eksempler og derigennem øve indflydelse på muslimske brødre og søstre og de lokale sammenhænge, de lever i rundt om i verden. Som allerede påpeget med Ralph Grillo overfor, er forestillingen om ummaen per definition transnational (måske før-national), idet den samler muslimer i hele verden trods divergerende religiøse retninger og på tværs af etnisk pluralisme, sprogforskelle, landegrænser og kontinenter. 5

5 Baseret på en beskrivelse af en række arabisksprogede fredags khutba er givet af forskellige imamer i Det Islamiske Trossamfund i København, analyserer Andreas Lysholt Mathiasen de udlægninger af ummaen der mobiliseres. Et gennemgående tema er, hvordan ungdommen, som den nye generation, spiller en signifikant rolle for ummaen blandt arabiske muslimer, både i vesten (i dette tilfælde Danmark) og for revolterne i det arabiske forår. Selvom forestillinger om ummaen henviser til et overnationalt muslimsk fællesskab, viser Lysholt Mathiasens analyse, hvordan der i de senere år er sket et konkret skifte i Det Islamiske Trossamfunds generelle standpunkt: hvor der tidligere var fokus på at levere et islamistisk politisk indhold gennem khutba en, synes det nu vigtigt at præsentere et mere klassisk salafistisk indhold med fokus på ritualer og moralske handlinger. I den sidste artikel tager Mikkel Rytter afsæt i pakistanske migrantfamilier og diskuterer, hvordan og hvorfor nogle af disse tilsyneladende, trods en markant social, økonomisk og uddannelsesmæssig mobilitet gennem deres fyrre år i Danmark, har mistanke om, at de er ramt af kala jaddu (trolddom), der udspringer fra Pakistan. Sådanne forestillinger er integreret del af den Barelvi-tradition og udlægning af islam, der er fremtrædende i store dele af Punjab. Migrantfamilier indhentes så at sige af fortiden. Modtræk mod okkulte angreb erhverves ofte i Pakistan af en pir (shaykh), der kan tilvejebringe religiøse teknologier i form af amuletter og bønner. Disse kan bruges som værn mod de dårligdomme, der trænger sig på. Det transnationale sociale felt migranterne lever og agerer i har således nogle transcendente dimensioner. Endelig diskuterer Rytter, i hvilket omfang verserende mistanker om okkulte angreb knytter sig til den spirende ontologiske usikkerhed, der dels er resultatet af en migrantfamilieinstitution i forandring og dels af den massive sikkerhedsliggørelse af islam og muslimer, der har taget fart i Danmark siden Samlet set viser særnummerets fem artikler, hvordan islam ikke blot manifesteres som religiøs tro, praksis og fællesskaber på tværs af lande grænser, men også hvordan religionen islam i høj grad udgør en global drivkraft og dynamik, der har fået endnu mere signifikans med udbredelsen af diverse sociale og trykte medier, igennem intensiveringen af tele-kommunikation, og i kraft af den stigende globale mobilitet der er gjort mulig af stadigt billigere flybilletter. Alle fem artikler viser dog samtidigt også (i varierende grad), at den lokale nationale kontekst fortsat spiller en stor rolle for hvordan islam fortolkes og praktiseres af muslimer. 6

6 God læselyst, Redaktionen Artiklerne i dette nummer af tidsskrift for islamforskning blev første gang præsenteret på et forskningsseminar om Muslimer i transnationalitet afholdt i januar 2011 på Aarhus Universitet, arrangeret af FIFO - foreningen for islamforskning i samarbejde med forskningsprogrammet Sufism and Transnational Spirituality (www.sufism.au.dk). Referencer Beck, Ulrik, 2002: The Terrorist Threat: World Risk Society Revisited, in Theory, Culture & Society 19(4): Berger, Peter, 1999: The Desecularization of the World: Resurgent Religion and World Politics, Washington, Ethics and Policy Center. Bubandt, Nils, 2001: Efter globalisering? Nogle antropologiske overvejelser, Jyske Historiker 94-95: Casanova, José, 1994: Public Religions in the Modern World. Chicago, The University of Chicago Press. Csordas, Thomas, 2009: Introduction: Modalities of Transnational Transcendence, i T. Csordas (red.): Transnational Transcendence. Essays on Religion and Globalization, Berkeley, University of California Press, Gluckman, Max, 2006 [1961]: Ethnographic Data in British Social Anthropology, I Evans, T.M.S og D. Handelman (red): The Manchester School: Practice and Ethnographic Praxis in Anthropology, New York og Oxford, Berghahn Books, Grillo, Ralph, 2004: Islam and Transnationalism, Journal of Ethnic and Migration Studies 30(5):

7 Habermas, Jurgen, 2002: Religion and Rationality: Essays on Reason, God and Modernity, Cambridge, Polity Press. Levitt, Peggy og Nina Glick Schiller, 2004: Conceptualizing Simultaneity: A translocal social field perspective on society, International Migration Review 38(145): Robbins, Joel, 2004: The Globalization of Pentecostal and Charismatic Christianity, Annual Review of Anthropology 33: Wimmer, Andreas og Nina Glick Schiller, 2003: Methodological Nationalism, the social sciences, and the study of Migration: an Essay in Historical Epistemology, International Migration Review, 37(3):

TIDSSKRIFT FOR ISLAMFORSKNING Nummer 1: Årgang 6 : 2012. Muslimer i transnationalitet

TIDSSKRIFT FOR ISLAMFORSKNING Nummer 1: Årgang 6 : 2012. Muslimer i transnationalitet TIDSSKRIFT FOR ISLAMFORSKNING Nummer 1: Årgang 6 : 2012 Muslimer i transnationalitet Indholdsfortegnelse u TEMA 02 Indledning: Muslimer i transnationalitet / Transnational islam af Nils Bubandt, Maria

Læs mere

Indledning: hvilket paradoks / hvis paradoks?

Indledning: hvilket paradoks / hvis paradoks? Indledning: hvilket paradoks / hvis paradoks? Af Maria Louw og Mikkel Rytter, Der er de senere år blevet forsket og skrevet om sufisme fra mange forskellige vinkler og med fokus på en bred række tematikker.

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Mobilitet og tilknytning

Mobilitet og tilknytning Karen Valentin og Karen Fog Olwig (red.) Mobilitet og tilknytning Migrantliv i et globaliseret Danmark Aarhus Universitetsforlag Mobilitet og tilknytning Redigeret af Karen Valentin og Karen Fog Olwig

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

Ulrich Beck. Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber

Ulrich Beck. Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber Ulrich Beck Kosmopolitanisme som forestillede globale risikofżllesskaber D kosmopolitan sociologi Metodologisk nationalisme kosmopolitanisme kosmopolitisering Kritik af metodologisk nationalisme udsyn

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Forskningsrådet for Samfund og Erhverv under Det Frie Forskningsråd

Forskningsrådet for Samfund og Erhverv under Det Frie Forskningsråd Redaktion: Temaredaktører: Morten Valbjørn, Johanne Grøndahl Glavind og Tonny Brems Knudsen Intern redaktør: Mette Kjær Redaktion: Anne Binderkrantz, Niels Ejersbo, Sune Welling Hansen, Mette Kjær, Robert

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Familielivets skyggesider: Religiøs genforhandling af transnationale steder og relationer

Familielivets skyggesider: Religiøs genforhandling af transnationale steder og relationer Familielivets skyggesider: Religiøs genforhandling af transnationale steder og relationer Af Mikkel Rytter Abstract This article discusses how and why some Pakistani migrants after forty years in Denmark

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Den danske gymnasielov 2005

Den danske gymnasielov 2005 Den danske gymnasielov 2005 Stk. 5: Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke-styre. Undervisningen

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 28. april 2016 Sammenfatning Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb

Læs mere

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

Den fremmede, byen og nationen

Den fremmede, byen og nationen Lasse Koefoed og Kirsten Simonsen Den fremmede, byen og nationen om livet som etnisk minoritet Lasse Koefoed og Kirsten Simonsen Den fremmede, byen og nationen om livet som etnisk minoritet Roskilde Universitetsforlag

Læs mere

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes 5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Niels Steensens Gymnasium Gymnasieforberedende G10.... dit valg, dit liv

Niels Steensens Gymnasium Gymnasieforberedende G10.... dit valg, dit liv Niels Steensens Gymnasium Gymnasieforberedende G10... dit valg, dit liv G10 på NSG En del af gymnasiet allerede i 10 klasse I februar skal elever i 9. klasse vælge deres videre uddannelsesforløb, og nogle

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

På Sabro-Korsvejskolen har samarbejdet både internt og eksternt afsæt i skolens værdi og handlingsanvisninger God Stil.

På Sabro-Korsvejskolen har samarbejdet både internt og eksternt afsæt i skolens værdi og handlingsanvisninger God Stil. Samarbejde skolens afsæt for det gode samarbejde På Sabro-Korsvejskolen har samarbejdet både internt og eksternt afsæt i skolens værdi og handlingsanvisninger God Stil. God stil som værdi og metode Vi

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE Præsentation Min baggrund er palæstinenser. Gift med en dansk kvinde og vi har to børn sammen. Pædagog i 2004. Gadeplansmedarbejder i København, Nordvest, med aldersgruppen

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrativ chef. Syddanske Konsulenter

Stillings- og personprofil. Administrativ chef. Syddanske Konsulenter Stillings- og personprofil Administrativ chef Syddanske Opdragsgiver: Syddanske Adresse: Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M Mail: info@syddanske-konsulenter.dk www.syddanske-konsulenter.dk

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Vestre Landsret 5. afdeling

Vestre Landsret 5. afdeling Vestre Landsret 5. afdeling PRESSEMEDDELELSE J.nr. V.L. B-2423-06. Den 19. juni 2008. FRIFINDELSER I MUHAMMEDSAGEN Vestre Landsret har i dag den 19. juni 2008 afsagt dom i sagen, der i offentligheden er

Læs mere

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt KULMEDIA, Oslo, Litteraturhuset 19. september 2014 Stig

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13.

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. februar 2015 Charter for mangfoldighed 1. Resume Aarhus Kommune

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Niels Steensens Gymnasium Gymnasieforberedende G10.... dit valg, dit liv

Niels Steensens Gymnasium Gymnasieforberedende G10.... dit valg, dit liv Niels Steensens Gymnasium Gymnasieforberedende G10... dit valg, dit liv G10 på NSG En del af gymnasiet allerede i 10. klasse I februar skal elever i 9. klasse vælge deres videre uddannelsesforløb, og nogle

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed

Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Birte Siim. Aalborg Universitet Siim@ihis.aau.dk Bestil en forsker, Aarhus Katedralskole 22.april, 2010 Disposition 1.

Læs mere

Parallelle retsopfattelser i Danmark 29-11-2011

Parallelle retsopfattelser i Danmark 29-11-2011 Parallelle retsopfattelser i Danmark Et kvalitativt studie af privatretlige praksisser Gå-hjem-møde, 28. november, 2011 Anika Liversage, Seniorforsker, SFI Tina Gudrun Jensen, Seniorforsker, SFI Camilla

Læs mere

God Stil. God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning. Sidst revideret den 7. november 2013

God Stil. God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning. Sidst revideret den 7. november 2013 God Stil God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning God stil Som værdi og metode God stil er udarbejdet i et samarbejde mellem skolens bestyrelse, SFOs forældreråd og skolens personale.

Læs mere

Etniske minoriteters netværk

Etniske minoriteters netværk Etniske minoriteters netværk I teori og praksis v/ Garbi Schmidt SFI Hvad er netværk og hvad kan de? Hvad ved vi om etniske minoriteters netværk i Danmark? Organisatoriske og institutionelle netværk: muslimske

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

University of Copenhagen. Indledning Mogensen, Hanne Overgaard. Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund. Publication date: 2005

University of Copenhagen. Indledning Mogensen, Hanne Overgaard. Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund. Publication date: 2005 university of copenhagen University of Copenhagen Indledning Mogensen, Hanne Overgaard Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund Publication date: 2005 Document Version Publisher's PDF,

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE

VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE - Hvor går de danske unge hen? KONFERENCE DEN 22. MARTS 2012 VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE - Hvor går de danske unge hen? Konference hos Center for Ungdomsforskning den 22. marts

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution STUK Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Religion C Jesper Kikkenborg 2C Oversigt

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Uklare definitioner af etniske minoriteter som risikogruppe i danske D-vitamin-policies - konsekvenser for behandling

Uklare definitioner af etniske minoriteter som risikogruppe i danske D-vitamin-policies - konsekvenser for behandling Uklare definitioner af etniske minoriteter som risikogruppe i danske D-vitamin-policies - konsekvenser for behandling Anna Mygind Ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ. (folkesundhedsvidenskab) Institut

Læs mere

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Rektor for IBG siden 1989 IBG tilbyder 3 uddannelser: STX, Hf og IB Bæredygtighed Et sine qua non men hvordan gør man? Inden for uddannelse er bæredygtighed

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

Mellemøstlige kristne i Danmark

Mellemøstlige kristne i Danmark Mellemøstlige kristne i Danmark Af Lise Paulsen Galal, lektor, ph.d. Inst. for Kommunikation og Humanistiske Videnskaber, RUC galal@ruc.dk Det er ikke usædvanligt for kristne med mellemøstlig baggrund

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Lighedsidealer og identitetsmarkeringer i den multi-etniske skole. Laura Gilliam Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Lighedsidealer og identitetsmarkeringer i den multi-etniske skole. Laura Gilliam Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet Lighedsidealer og identitetsmarkeringer i den multi-etniske skole Laura Gilliam Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet 1 Tre større forskningsprojekter: Om etniske minoritetsbørns

Læs mere

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE Strejflys over udvalgte sider af tegningekrisen i 2005-06 DEN NY VERDEN 2006:2 Streger i et forvirret billede 1 Bjørn Møller Forord Vi danskere er ikke vant til at blive

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Når uddannelse bliver åben, gratis og global

Når uddannelse bliver åben, gratis og global Når uddannelse bliver åben, gratis og global - en revolution for de videregående uddannelser? Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Indlejret i den fysiske

Læs mere

Nye løsninger for fremtidens byer

Nye løsninger for fremtidens byer Nye løsninger for fremtidens byer ved Kent Martinussen, adm. direktør i DAC Dansk Arkitektur Center ? Klimakomissionen anbefaler i 2010 hvordan Danmark kan: 1. Reducere udledninger af drivhusgasser 2.

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Hvordan kan vindene mødes?

Hvordan kan vindene mødes? Hvordan kan vindene mødes? Rapport forud for spiritualitetsdagen den 9. oktober 2006 Af Elizabeth Knox-Seith Danske Kirkers Råd og Areopagos har indbudt til en netværksdag om kristen spiritualitet, som

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Worldviews. (Rachel M. Goldberg, How Our Worldviews Shape Our Practice (2009)

Worldviews. (Rachel M. Goldberg, How Our Worldviews Shape Our Practice (2009) Worldviews Mennesker skaber rammer, som afgrænser, hvad de opfatter, og disse rammer bestemmer, hvad der er vigtigt, irrelevant, godt, ondt i disse opfattelser, altså at nogle ting dømmes inde, og andre

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

FORSONING MELLEM DANMARK OG ISLAM. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

FORSONING MELLEM DANMARK OG ISLAM. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 FORSONING MELLEM DANMARK OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Danmark og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Den danske avis Jyllands-Posten publicerede

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign. Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina. 30. September 2015 Uge 40. Anslag: 12.

PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign. Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina. 30. September 2015 Uge 40. Anslag: 12. PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina 30. September 2015 Uge 40 Anslag: 12. 860 Indholdsfortegnelse Indledning Analyse af Stiftens skærm Nutids-

Læs mere

Uddannelse og forskningsrelaterede ansættelser. Forskningspublikationer

Uddannelse og forskningsrelaterede ansættelser. Forskningspublikationer Ph.d.-studerende Center for Demokratisk Netværksstyring Institut for Samfund og Globalisering Universitetsvej 1, byg. 25.2 4000 Roskilde Danmark E-mail: ahkrogh@ruc.dk Telefon: 4674-2793 Webside: http://www.ruc.dk/~ahkrogh

Læs mere