Bogen er sat i fotosats. med skriften Times hos. Tryk: DANTRYK-HURUP A-S. Forsidefoto: Chr. Christoffersen. 1. udgave. Marts DAN SATS-HURUP ApS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bogen er sat i fotosats. med skriften Times hos. Tryk: DANTRYK-HURUP A-S. Forsidefoto: Chr. Christoffersen. 1. udgave. Marts 1982. DAN SATS-HURUP ApS"

Transkript

1

2 Bogen er sat i fotosats med skriften Times hos DAN SATS-HURUP ApS Tryk: DANTRYK-HURUP A-S Forsidefoto: Chr. Christoffersen 1. udgave. Marts 1982

3 REDIGERING OG TEKST: Børge Steffensen BILLEDER: Knud Jensen, Hurup Sydthy Egnshistoriske Arkiv og mange private bidragydere UDGIVER: Hurup Håndværker- og Borgerforening, som hermed retter en tak til SPAREKASSEN THY for velvillig økonomisk støtte, der har været et kærkomment bidrag til bogens udgivelse.

4 HURUP FYLDER 100 ÅR. Og med HURUP menes i denne forbindelse det nuværende bysamfund og ikke Hurup Sogn, der er af langt ældre og mere ubestemmelig oprindelse. Derimod kan man med stor nøjagtighed bestemme Hurup bys 100 års dag, som er hin forårsdag, den 20. april 1882, då Thybanen åbnede for ordinær toggang. Da det første tog rullede ind på Hurup station med røgen blæsende ud af skorstenen og med dampen hvæsende ud fra stempler og ventiler blev Hurups fødselsattest skrevet. Der findes intet særligt optegnet om den store dag. Det skulle vente, til den officielle åbning af banen fandt sted en hel måned senere, nemlig den 23. og 24. maj samme år, da kongefamilien med Kong Christian IX og dronning Louise i spidsen, ledsaget af et stort følge af alt, hvad der kunne opdrives af ministre, folketingsmænd, biskopper, stiftamtmænd, amtmænd, kommanderende generaler m. v. i spidsen behagede at foretage en køretur med toget fra Thisted til Oddesund N. med ophold på samtlige 10 stationer undervejs, så de kunne få lejlighed til at hilse på de første beboere i de nye stationsbyer og de talrige landmandsfamilier, som også havde indfundet sig på stationerne - og omegnens beboere udgjorde unægtelig overalt et stort flertal. Men inden vi tager fat på Hurup stationsbys historie, vil det nok være både rigtigt og nødvendigt at fortælle om grundvolden, det gamle Hurup Sogn, hvis oprindelse fortaber sig i historiens mørke. De ældste budskaber fra det ældste Hurup er faktisk nået frem til nutiden i form af oldtidsfund, som senere blev afløst af kirkelige indberetninger, som alene kunne berette om et sogn, der var»gerådet i den yderste fattigdom og armod«, så Hurup i nogle århundreder blev betragtet som et af de fattigste sogne i Thy, så elendigt stillet, at det hverken kunne føde præst eller degn, hvorfor Hurup i et par hundrede år var henlagt som et kirkeligt anneks til Boddum- Ydby. Da Hurup i var ved at udbygge det kompleks, bestående af skole, svømmehal, idræts- og ungdomshal, som nu udgør en enhed for ungdommens undervisning og fritidsglæder, ramlede gravemaskinerne ind i store stensætninger. Nationalmuseet blev underrettet, og museumsinspektør L. C. Vebæk, som i årene forinden havde udgravet og delvis frilagt en betydelig jernalderbygd ved Vestervig kirke kunne fastslå, at man i Hurup havde fundet endnu en jernalderby, der var begravet under det, som arkæologerne kalder en byhøj eller tell, et begreb, som danske arkæologer i forvejen kendte nøje fra udgravninger i middelhavslandene,

5 men som man første gang i Danmark mødte i Vestervig. I Hurup fandt man den anden byhøj. Den blev udgravet og undersøgt af magister K. Salevicz fra Nationalmuseet. Der blev fundet ialt 36 tomter af jernalderhuse og på grundlag af den viden, arkæologerne havde i forvejen, kunne det bestemmes med sikkerhed, at jernalderbygden i Hurup var anlagt i den romerske jernalder et par hundrede år før Kristi fødsel, og at den havde bestået til en periode år efter, hvorefter enhver bebyggelse syntes ophørt. En lignende skæbne var overgået jernalderbyerne i Vestervig, Taabel og Ginnerup. De havde en så nær indbyrdes beliggenhed, at beboerne må have levet i fredeligt, indbyrdes samkvem. Hvorfor de så pludseligt forsvandt og næsten samtidig, ved man intet om. Måske er beboerne udvandret til et mildere himmelstrøg, for jernalderen var klimatisk en barsk og hård tid, måske er Thy invaderet af fremmede folkeslag, som har udryddet de oprindelige beboere. Man kan gætte, men man ved intet. Jernalderbyen ved Hurup skole var et fattigt samfund. Der blev ved udgravningerne fundet en mængde potteskår, men kun en eneste jerngenstand, en spydspids, som var brugt så meget, at den tilsidst var slebet ned til størrelse med en kniv. Derimod vidnede potteskårene om, at der i perioder må have boet kunstnerisk begavede mennesker i bygden. Potteskårene var ofte forsynet med fint udformede ornamenter, og arkæologerne fandt også en arneplade afbrændt ler, smykket med geometrisk nøjagtige streger, et tegn på, at sans for kunst er noget, naturen har givet til nogle mennesker, der har kunnet udnytte deres fantasi, helt fri for påvirkning fra andre kilder. Nu er arnepladen bevaret i Hurup skoles nye aula. For perioden indtil omkring år 1000 ved man intet som helst om Hurup, bortset fra fund af en runesten i kirkégårdsdiget ved Hurup kirke, gjort i Ved gennembrydning af det oprindelige kampestensdige om kirkegården fandt man - og helt tilfældigt - et stort brudstykke af en runesten. Der blev søgt med lys og lygte efter den manglende del, men den blev aldrig fundet. De tiloversblevne sten fra kirkegårdsdiget blev afhændet til Vandbygningsvæsenet og anvendt som fyld ved høfdebygningen i Agger, men i hvilken høfde, runestenens top var endt, blev aldrig opklaret. Det er dog muligt, at den ligger skjult et eller andet sted i det bestående kirkegårdsdige, men det er altsammen teorier. Såvidt det er lykkedes at oversætte runeinskriptionen på den fundne del, som siden fundet er opstillet på Hurup kirkegård, står der: THORMOD EN VELBYRDIG DRENG REJSTE STEN EFTER... (fader eller broder) Men bortset fra disse oldtidsfund har historien været tavs omkring Hurup. Sognet var hverken stort eller rigt. Fra den katolske kirkes tid ved man, at nogle af de store gårde i Refs tilhørte Vestervig Kloster. Det kunne ikke være nogen overraskelse, for kirken vidste at sikre sig både gods og guld. I den katolske tids sidste periode i Danmark var kirken måske nok så interesseret i at samle på jordegods fremfor at frelse sjæle, og den enorme rigdom var naturligvis også en fristelse for kronen, der 6

6 Ved Nationalmuseets udgravning af jernalderbopladsen i området, hvor den nuværende kommuneskole, S vømmehallen og Huruphallen er placeret, blev der fundet tomter af 36 huse eller mere end 3 gange så mange, som var bygget i stationsbyen, da deførste borgere bød thybanen velkommen den 20. april Jernalderbyen har bestået i år, men hvad der er sket med beboerne, om de er fordrevet af indtrængende fjender eller om de frivilligt har forladt egnen i de store folkevandringers tid, er en uløst gåde. Som billedet viser, blev der ved udgravningerne fundet masseraf husgeråd, som gjorde arkæologerne i stand til med sikkerhed at bestemme bopladsens ælde. Derimod blev der ved udgravningen, som fandt sted i 1966, ikke fundet gravpladser eller rester af menneskeskeletter. Nationalmuseet foretog ved udgravningen af jernalderbygden i Hurup omhyggelige opmålinger og fandt grundspor af 36 huse, hvoraf mange var bygget på tomterne af tidligere beboelser. Det kunne konstateres, at mennesker og husdyr havde opholdt sig under samme tag. Her levedejernalderfolkene i år, og så forsvandt de pludseligt. 7

7 ganske som i vore dage savnede penge. Ved reformationens indførelse sagde kronen (kongerne) haps og beslaglagde alle kirkelige ejendomme. Bønderne var undertrykte i den katolske kirkes tid, men det blev langtfra bedre - måske tværtimod - da kronen overtog deres ejendomme. Historien har levnet få og sparsomme oplysninger om Hurup sogn. Der var en skoleholder i året 1555, men allerede få år senere blev sognet betegnet som så forarmet og forgældet, at det hverken kunne føde præst eller degn. Derfor blev Hurup i henlagt som kirkeligt anneks under Boddum-Ydby, og sådan forblev det til året 1690 blev sognet betegnet som»meget forarmet«. Alene i Refs henlå 14 gårde som en slags ødegårde, fordi fæstebønderne skulle udføre så meget hoveriarbejde på Vestervig kloster, at de ikke kunne passe deres egen jord. Herremændene, som afløste munkesamfundet på Vestervig kloster, var nogle forfærdelige børster, som pinte og plagede de arme fæstebønder, og bondefrigørelsen med stavnsbåndets ophævelse blev derfor også betragtet som indgangen til en ny og bedre tid. Efterhånden blev gårdene købt til selveje, men fattigdommen fulgte sognet mange årtier efter. Om Hurup kirke ved man, at den i 1690 tilhørte kronen, men i 1749 blev den købt af Niels Sommer, Thisted, kommerceråd og ejer af»boddum Bisgaard«. Han solgte siden kirken til proprietær Hjardemaal, som dengang ejede»bubbel«mellem Hurup og Vestervig, og Hjardemaal er, så vidt det har kunnet opspores, den sidste private ejer af Hurup kirke. Kirkeejerne havde ret til at opkræve kirketiende. Til gengæld skulle de sørge for kirkernes vedligeholdelse, og med det kneb det en hel del. I de senere år er de fleste af kirkerne i Hassing-Refs herreder blevet smukt restaurerede, og det var ganske artige ting, man stødte på undervejs, store huller, som var tættet med marksten og klinet til med mørtel. Hurup Kirke overgik til selveje i 1910, og i 1929 blev der gennemført en storstilet restaurering og udvidelse. I sin oprindelse er kirken en romansk kvaderstenskirke, opført antagelig samtidig med de øvrige romanske kirker i Thy, altså for godt 800 år siden. ET NYT SAMFUND SÅ DAGENS LYS Sådan var stort set forudsætningerne for det nye samfund, som skulle opstå sammen med Thybanen. De ydre betingelser var langtfra gode. Hurups byområde er opført på den allerringeste jord i sognet, uopdyrket, bestående af lyngklædte bakker og dale med vandgrave og strømmende bække fra højdedraget ved Ashøje. Hurups område var ganske enkelt udmarker for gårdene i Refs og Ettrup, og når staten valgte at anbringe Hurup jernbanestation, hvor den ligger, må det skyldes, at mange veje krydsedes på den øde hede, vejen fra Oddesund landevej til Vestervig, vejene fra Refs og Ettrup, vejen fra Bedsted og også vejen fra Ydby og Flarup. Altså et trafikalt knudepunkt efter den tids såre beskedne intentioner. 8

8 4 ' IT* ~J> k ' 7? " i Således var den oprindelige Hurup Kirke før den store udvidelse og istandsættelse i en typisk romansk kvaderstenskirke, opført for ca. 800 år siden efter et byggeri, som måske har strakt sig over år. Det hvidkalkede tårn er aflangt senere oprindelse end kirkeskibet og koret. Runestenen - eller rettere det væsentlige brudstykke deraf er nu opstillet på Hurup Kirkegård. Runestenen er det eneste historiske vidnesbyrd om, at der i vikingetiden boede mægtige slægter på egnen. Der erfundet andre runestene, bl. a. den meget betydelige Flarupsten, som isin tid blev opmålt og beskrevet, men siden forsvandt sporløst og aldrig er genfundet, heller ikke som brudstvkker. Der er gættet på, at Flarupstenen er anvendt som overligger i en vejoverføring ved et vandløb, men man ved det ikke. 9

9 Og her skulle nybyggerne så slå sig ned, for de første håndværkere og handlende, som satte bo i Hurup, var i ordets alleregentligste betydning nybyggere. I forvejen var der udbygget jernbanelinjer mange steder i landet, nye bysamfund var opstået omkring stationerne, og det lod til, at man klarede sig godt, alt i sammenligning med, hvad det var at være landhåndværker. Da Rigsdagen, som det hed dengang, i 1878 havde vedtaget, at den vestjyske længdebane skulle forlænges fra Struer til Thisted, var der straks nogle håndværkere, som var parat til at prøve lykken, bl. a. i Hurup. En helt ny samfundsstruktur var ved at se dagens lys. Det helt ukendte begreb: stationsbyer, var ved at vinde indpas i datidens Danmark. I de gamle købstæder rynkede man på næsen over de nye opkomlinge. Disse småsamfund blev beboet af fattigfolk, som hverken ejede det ene eller det andet og som først og sidst ikke ejede det, man havde i købstæderne, nemlig kultur og levemåde. Men man indså måske ikke, at det kollektive trafikmiddel, togene, ville sætte folk i stand til at komme fra sted til sted med en hidtil ukendt fart, og at et opland kunne blive større for de nye samfund, der ville kende deres besøgelsestid. I Hurup var der en halv snes håndværkere og småhandlende, som vovede pelsen og byggede huse, så de var rede til at modtage den nye tid, men den 20. april 1882, da Thybanen åbnede for ordinær drift, kunne der kun tælles 10 huse i Hurup. De var væsentligt bygget ved de gamle trafikveje, vejen fra Oddesund landevej mod Vestervig, Søndergade og Nørregade. Og her ventede man så med spænding på, hvad fremtiden ville bringe med sig. Mange var der ikke i det første fællesskab, men de var besjælet af den samme tanke. De var kommet for at blive og ikke for at vige. 10 præster talte på 10 stationer Inden Thybanens åbning den 20. april 1882 var der bemærkelsesværdig lidt at læse i»thisted Amtsavis«, dengang Thys eneste dagblad. Nogle dage inden køreplanens ikrafttræden bragte bladet på sin forside en artikel, lånt fra»berlingske Tidende«, som havde haft en medarbejder i Thy for at undersøge det nye område af Danmark, som nu fik bane og derved kom med i datidens moderne trafikforhold. Artiklen forekommer også i nutiden både interessant, velskrevet og meget objektiv. Indledningsvis kunne»berlingeren«fortælle, at anlæget af Thybanen ville koste kr. pr. Mil (ca. 7,5 km), og at de kommuner, som fik banen gennem deres områder med anlæg af stationer, sammen med amtet skulle udrede kr. pr. mil, at afdrage over en årrække. Staten skulle for anlæg af stationsbygninger, færgeanlæg i Oddesund m. v. alene betale godt kr. Det havde vakt nogen opmærksomhed landet over, at Vestervig, dengang ubestridt Sydthys centrum med mange institutioner og et stort befolkningstal, ikke fik banen til sit område. Den daværende.sognerådsformand i Vestervig, sagfører Abildhauge, havde indtaget det urokkelige standpunkt, at»banen kan ikke komme udenom Vestervig, så Vestervig vil ikke 10

10

11 betale«. Den københavnske journalist skrev i sin artikel, at afslaget fra Vestervig ingenlunde kom ubelejligt for banebyggerne. Ingeniørerne, som udstak banelinjen, var på forhånd meget betænkelige ved de terrænvanskeligheder, som måtte overvindes, såfremt banen fra Ydby måtte føres over højderne til Gettrup, derfra til Vestervig og videre over nye højdedrag til Bedsted eller måske mere vestligt til herredsbyen Hundborg. Banen ville derved blive anlagt meget vestligt, i et ringe bebygget område, og så foretrak man at tage Vestervigs afslag til følge og lade banelinjen følge den østlige del af Thy.»Berlingske Tidende«s medarbejder skrev meget begejstret om Thys naturskønhed, om de brede, velbyggede gårde, som tydede på velstand, men han undrede sig over, at landskabet var aldeles træløst, og at gårdenes haver kun blev beskyttet af jorddiger. Den eneste undtagelse fra denne regel fandt han på Thyholm, hvor der mange steder var plantet læhegn af Pil, og han anbefalede thyboerne at følge dette eksempel. Men så oprandt da dagen, da Thybanen åbnede for ordinær drift den 20. april Begivenheden blev overhovedet ikke noteret i»thisted Amtsavis«, som åbenbart havde valgt at vente med en nærmere omtale til den 22. og 23. maj - en hel måned senere - da den officielle åbning ville ske i overværelse af kongefamilien. Hvad der egentlig skete den 20. april, da det første tog futtede gennem Thy, ved man ikke meget om, men at begivenheden ikke gik helt stille af, fremgår af»thisted Amtsavis«annoncespalter i dagene derefter. Allerede den 24. april kunne man i avisen se annoncer fra to vognmænd, der meddelte, at de med omgående virkning åbnede dagvognsruter fra Bedsted station til Vestervig og ligeledes fra Ydby til Vestervig. Fra Vestervig kom der harmfulde læserbreve med klage over forringet postbesørgelse, medens andre områder af Thy priste banen, som gav dem en bedre postbesørgelse. Der lød mere beskedne suk over, at de to dagvognsruter blev gennemført med åbne vogne, og inden der var forløbet en måned, meddelte daværende kromand i Koldby, Johs. Nyboe, at han nu åbnede en dagvognsforbindelse mellem Hurup og Vestervig og med lukket vogn. Johs. Nyboe havde da besluttet at bygge en kro i Hurup - det nuværende missionshotel - så han meldte sig straks i Hurup-patrioternes rækker. Tirsdagen den 2. maj kunne man i Amtsavisen læse, at krigen mellem Vestervig og Hurup var udbrudt i lys lue, og at anledningen skulle være den, at Hurup havde søgt om at få både tinghus og sygehus flyttet til Hurup fremfor at disse institutioner skulle forblive i det nu»afsides liggende Vestervig«. Fra Hurup kom der ingen reaktioner, men læserbrevskrigen fortsatte, bl. a. med et indlæg, hvori en Vestervigborger skrev, at man ikke skulle tro, at Vestervig, et samfund med mange store forretninger, følte sig truet af nogle fattige opkomlinge i Hurup. Der ville gå mange år, spåede indsenderen, Chr. Larsen, inden man kunne tale om nogen konkurrence. Men så kom da de store dage, den 23. og 24. maj, da Thybanen skulle indvies af Kong Christian den IX, af dronning Louise og flere medlemmer af kongefamilien 12

12 Det er ikke lykkedes at fremskaffe et billede af det første tog på Thy banen, men det her afbildede lokomotiv blev i 1883 anskaffet til en del sidestrækninger. Maskinen rådede ikke over mange hestekræfter og havde besvær med at komme over de stejle strækninger. Til gengæld gik det hurtigt nedad, så køreplanen blev nogenlunde overholdt. I det første år af banens drift solgtes 7.904'A billetter for kr. og 82 øre. Et hyggeligt motiv fra baneoverskæringen ved Bredgade. Toget holder foran posthuset (det nuværende Erhvervs- og Turistkontor) for at komme videre sydpå, og ledvogterkonen er ude for at passe sine bomme. Damen med cyklen synes ikke at vise stor respekt for togtrafikken. Billedet er fra

13 foruden alt, hvad der kunne samles af honoratiores fra hoffet og fra Jyllands embedsstand.»thisted Amtsavis«meddelte, at kongefamilien ville ankomme til Thisted med det gode, gamle kongeskib»dannebrog«og antydede forsigtigt et håb om, at majestæterne ville vælge at drage til Thy med jernbanen, da det dog var en baneindvielse, der skulle ske. Men det ville Kong Christian den IX ikke. Han ville ikke udsætte sig for en lang togrejses strabadser, sejlede med sit gode skib til Limfjorden, steg med følge ombord i en mindre damper et eller andet sted ved Løgstør og ankom til Thisted den 22. maj, hilst af en vældig menneskemængde. Der var middag på Hotel Aalborg, indkvartering i amtmandsboligen og tændte stearinlys i alle Thisteds vinduer. Næste dag drog kongeparret med følge gennem Thy i et ekstratog, forspændt med to lokomotiver. Der blev gjort ophold på alle 10 stationer undervejs til Oddesund N. og på hver af stationerne talte den stedlige sognepræst, priste kongeparret, fordi det beærede Thy med deres nærværelse og takkede for thybanen. Den gamle konge nikkede mildt og venligt til de mange mennesker, der var mødt op overalt og takkede sine»kjære jyder og thyboer«. Dagens sensation - elektrisk lys Efter ankomsten til Oddesund hilste kongefamilien på en mængde mennesker, og så rullede Kongetoget tilbage mod Thisted, men nu uden ophold på stationerne og med gardiner for vinduerne. Den gamle konge fik sig en fortjent middagslur, for dagens begivenheder skulle først nu rigtigt begynde. I Thisted var der arrangeret festmiddag i lokomotivremisen, dengang endnu ikke tilsmudset af kulrøg og lokomotivsmuds. Middagen bestod af 8 retter og 7 forskellige vine, og der blev holdt et utal af taler, først og fremmest henvendt til majestæterne. Kun enkelte politikere talte om det betydningsfulde i, at Thy nu havde fået forbindelse med det øvrige Danmark. Dagens største sensation, måske mest for de udenforstående, var dog, at det elektriske lys for første gang skinnede i Thisted. Statsbanerne havde i festens anledning sendt et transportabelt elektricitetsværk til Thisted. Det var meningen, at stationsbygningen, hele stationsområdet og remisen skulle stråle i elektricitetens glans, men ak og ve. Det primitive elværk kunne kun levere strøm til to vældige lysekroner, anbragt over kongebordet, medens resten af remisen blev belyst af 500 vokskerter. Men Thisted havde dog fået et blik ind i teknikkens fremtid. Slidsomme år - og fremskridt Men så begyndte hverdagen igen, både i Hurup og i alle de øvrige nye stationsbyer. Den lille kreds af håndværkere, som havde valgt at slå sig ned i Hurup, var både 14

14 dygtige, stædige og fremsynede folk. De indså hurtigt, at skulle Hurup klare sig i konkurrencen med de øvrige stationsbyer, som ved starten var omtrent lige store, måtte byen altid være et hanefjed eller to foran de øvrige - en indstilling, som holder endnu og i høj grad har været medvirkende til at skabe byens vækst til Sydthys ubestridte handels- og servicecenter. Det var småt nok i begyndelsen. De håndværkere, som havde slået sig ned i Hurup, var et udsnit af datidens håndværksfag. Der var tømrere, snedkere, møllebyggere, karetmagere, bagere og en enkelt købmand. Om de første år ved man i nutiden ikke så meget, men de få familier i byen levede under nybyggervilkår og måtte være utroligt nøjsomme, hvis de ville overleve. I efterårs- og vintertiden henlå byens veje som et pløret morads, og der var store vandfyldte lergrave mange steder. Ved vintertid gik mændene ofte på ålestangning i den største af lergravene, der lå, hvor det senere Hotel Hurup, nu S. P. Ydes bolighus ligger, og imedens sad konerne hjemme ved spinderokkene og spandt garn til strømper og undertøj. Arbejdsdagene var lange. De begyndte meget tidligt og sluttede meget sent. Den 23. april 1889 skete der noget afgørende for byens udvikling. En kreds af håndværksmestre gik sammen og oprettede den forening, som siden skulle få så stor direkte og indirekte betydning for Hurups udvikling - Hurup Håndværker- og Borgerforening. Den første bestyrelse kom til at bestå af drejer J. J. Jeppesen (formand), tømrermester Hans Jensen, møllebygger P. K. Jeppesen, brøndgraver O. Kristensen og bager N. P. Kristensen. Foreningens formål skulle være at»virke for håndværkerstandens fælles interesse, dens oplysning og teoretiske uddannelse samt oprettelse af en sygekasse«. Allerede året efter blev det besluttet at begynde på en slags teknisk skole. Hans Jensen stillede sit værksted og andre lokaler til rådighed, og det blev besluttet at indbyde til mødeaftener et par gange ugentlig i den lange vintertid. Her blev der underholdt med oplæsning, man drøftede byens forhold og hvad der kunne gøres for dens udvikling, og ville nogen have kaffe, kunne»kaffe og hvedebrød erhverves for 10 øre«. Men så gik det da iøvrigt hurtigt med udviklingen. I samarbejde med Hurup Afholdsforening besluttede håndværkerforeningen at bygge et gæstehjem, det senere Hotel Hurup. Allerede i 1896 blev Hurup private mellem- og realskole oprettet, Hurup Jernstøberi og Maskinfabrik blev etableret i 1898, Hurup fik sit første apotek i 1908, der blev oprettet fælles vandværk i 1909, posthus i 1909, byen fik biografbevilling i 1912 og som noget meget bemærkelsesværdigt Thys første elektricitetsværk i Men ind imellem disse mange fremskridt var der også trange tider og mange vanskeligheder, som skulle overvindes. 15

15 - Et billede fra en af de første veje i Hurup, af ukendte grunde døbt Pistolstræde (folkeviddet har altid haft travlt). Siden nedsatte en urmager sig i Pistolstræde, også fik den navneforandring til Klokkedal, og det hedder den såmænd den dag i dag. 16

16 pilsen fra jiurup Hurupfikså tidligt som i 1896privat mellem-og realskole. Bygningerne er såmænd genkendelige de dag i dag, men det er nu adskillige år siden, der var undervisning i de gamle bygninger. Hilst* fra Hurwp. Kurap f.,til-g<ii»lf8»i'fr/>ift (( >ln) 798 <H<Jfe*J Endnu et billedefra Hurup private Mellem- og Realskole og den nvopførte Thylands Bank i forgrunden. Det gik smat fremad med byggevirksomheden i nogle år, og på hjørnegrunden, hvor den legendariske ejendom»strygejernet«senere blev bygget, står der endnu kun en træbarak 17

17 Bækken dannede skoleskel Den åbne bæk, som kom strømmende fra højdedragene ved Ashøje for at fortsætte gennem Hurup og videre gennem ådalen på Aldershviles jorder til Visby Å spillede en ikke ubetydelig rolle. Fra gammel tid dannede bækken skel mellem de to skoledistrikter i kommunen. Børn, som boede vest for bækken, skulle gå i Hurup Skole, hvor lærer Nørby, far til den senere urmager Ingvard Nørby, var enelærer, og børn fra hjem øst for bækken skulle i Refs forskole. Det vakte nogen fortrydelse, at en elendig bæk skulle spille så stor en rolle, og i en årrække var der friskole i»aldershvile«s stuehus. Hvorfor friskolen blev oprettet, er der ingen entydig forklaring på i dag, men de fleste af eleverne var børn fra det, man dengang kaldte for»bedre hjem«. Nu er»aldershvile«nedrevet og jorderne er omdannet til et af byens attraktive nye boligområder, så der er kun spredte minder tilbage. Også på anden vis kom bækken til at spille en rolle. I mange år var der en vis strid om, i hvilken retning udviklingen i Hurup skulle fremmes, om det skulle være øst eller vest for banen. Disse stridigheder afvikledes inden døre. Udadtil var der enighed, og siden har en ganske naturlig udvikling afgjort stridsspørgsmålet.»smørhullet«, det vil sige den korte strækning mellem jernbaneoverskæringen og Søndergade-Kirkevejkrydset, blev det foretrukne forretningsområde, men i vore dage har udviklingen forlængst sprængt de snævre rammer, så erhvervsudviklingen har bredt sig i alle retninger i byen. Og tiderne var fortsat fattige og nøjsomme. Byen var i høj grad henvist til at leve af sit opland, og landmændene var forsigtige og påpasselige med penge.»lad wos nu lige si' hudden æ høst blywwer. Så ka' vi altid skjøn, om der blywwer nøj å gi' ud. Hels må vi vent' til næjst oer«. Sådan lød det i mange landbohjem, og stationsbyens folk fulgte med spænding høstberetningerne. Dengang kunne høsten trække ud - meget længe endda - og før kornet var i lade, så man ikke mange landmandsfamilier i forretningerne. I lange perioder var der næsten ingen penge i omløb i byen, men man klarede sig endda. Håndværkere og handlende byttede varer indbyrdes, og med passende mellemrum gjorde man op. Enhver vidste på kroner og ører, hvad han havde tilgode hos sin næste, men han vidste ikke altid, hvad han skyldte, og hvem skulle så være den, som først fremsendte sin regning? Men også det problem kom man om ved, og de fleste mellemværender kunne opgøres ved nytårstide. Fra de rigtig pengeknappe år omkring 1930 fortælles en anekdote om en tikroneseddel som en morgenstund var kommet»te' gaang«i forretningerne. Dens skæbne kunne følges et godt stykke af vejen, og da den ved aftenstid havnede hos»bette Bach«, daværende isenkræmmer Chr. Bach, som notabene drev Thys største og mest velassorterede isenkramforretning, sagde gamle dr. Henrik Kjær:»Deri er der da ingen overraskelse, for pengene havner jo før eller siden hos Bach«. 18

18 Thy var for blot et halvt århundrede siden vindmøllernes land med snurrende møller fra så at sige alle landejendomme, og der var også adskillige vindmøller i Hurup. Hurup Maskinfabrik specialiserede sig i at bygge vindmøller, som var stærkt efterspurgte i hele Vestjylland. På den anden side af Nørregade ses det første andelsmejeri FREM, og i baggrunden kan man måske øjne Refsbøl Mølle, der nu er Hurups vartegn. Men måske - hvem ved - kommer møllebyggeriets dage tilbage. Sådan tog lystanlæget i Hurup sig ud i de første år, efter at kroejer Johs. Nyboe og hustru havde skænket grunden til byen. Mange af træerne er nyplantet, og lige udenfor skellet var der landbrugsarealer, som hørte til den beskedne stråtækte ejendom i baggrunden. 19

19 Teknisk skole betød alt Men tilbage til Hurup Håndværker- og Borgerforening, som ganske hurtigt fik en ganske vist uofficiel, men i praksis stor betydning som byens talerør overfor sognerådet. I tidens løb blev der rettet mange henvendelser til sognerådet, som for det meste beklagende måtte svare, at»riget fattedes penge«, men at sognerådet iøvrigt så med stor sympati på de problemer, som byen forelagde. Respekten skyldtes ganske sikkert også, at alle henvendelser til det kommunale styre var udformet med stor saglighed. Håndværkerforeningen var i starten en forening til varetagelse af håndværkernes interesser. Ikke enhver kunne blive medlem. Der skulle stemmes om, hvorvidt ansøgere var værdige nok, og nogen direkte indflydelse i ledelsen fik ingen udenfor håndværkernes kreds. Det var ganske enkelt en forening til varetagelse af mestrenes interesser, men ingenlunde ensidigt, fordi det ideelle mål var at sørge for unge håndværkeres faglige og teoretiske dygtiggørelse. Det blev både alfa og omega for foreningen. Men alt skulle ikke gå op i saglighed. Derhjemme var der både koner og børn, som ventede sig noget af byens egen forening. I de første år efter oprettelsen blev der jævnlig afholdt udstillinger, som også vandt god tilslutning, men når regnskabets time kom, viste det sig, at udgifterne havde været større og indtægterne mindre end beregnet. I stedet blev der så arrangeret dilettantforestillinger og siden også juletræsfester, hvor forventningsfulde børn blev lukket ind til byens største juletræ i»hotel Hurup«s store sal. Her sad mødrene på rad og række på stolene salen rundt, medens mændene holdt sig mere beskedent i baggrunden og børnene morede sig hjerteligt med at danse omkring juletræet for at få udleveret godteposer. Åh, hvilken herlighed! Det var ganske enkelt årets store begivenhed for børn, der ikke var vant til så store forhold. Ved en af de sidste udstillinger brasede gulvet i salen sammen. Nedenunder var der rejsestald, og forskrækkelsen over den uventede udgang på udstillingen blev, at foreningen siden holdt sig tilbage med at arrangere udstillinger. Men på det saglige plan fortsatte foreningen sin virksomhed, støt og roligt. Også i nutiden er det interessant og lærerigt at læse foreningens forhandlingsprotokol, som oftest ført med tømrermester Hans Jensens sikre håndskrift. Han formåede, uden stavefejl af nogen art og uden at anvende et eneste overflødigt ord at give udtryk for, hvad der var vedtaget på bestyrelsesmøder og generalforsamlinger. Modsætningsforholdet til Vestervig, som syntes at spille en stor rolle, berørte ikke Hurup. Dengang var der mellem Hurup og Vestervig næsten uafbrudt lyngklædt hede og iøvrigt dårlig vejforbindelse, så de to konkurrerende bysamfund lå på hver sin side af en næsten uoverstigelig skanse, men Hurup Håndværkerforening strakte ved adskillige lejligheder hånden ud til et broderligt håndværkersamarbejde med indbydelse til fælles drøftelse af forhold, der kunne gavne håndværkerne begge steder. Indbydelser blev også sendt til Hvidbjerg Håndværkerforening på Thyholm, men 20

20 det fremgår ikke af protokollerne, at der kom nogen forhandling ud af henvendelserne fra Hurup. For Hurup Håndværker- og Borgerforening kom den tekniske skoleundervisning til at betyde alt. I adskillige år forhandledes der om opførelse af en teknisk skole, men med thyboernes sindighed blev afgørelsen ikke truffet over hals og hoved. Tømrermester Hans Jensen havde efterhånden fået et stort ord at sige udadtil. Han blev kreditforeningsrepræsentant og senere kreditforeningsdirektør i Husmandskreditforeningen som særlig bygningssagkyndig. Byen havde stor respekt for ham. Thyboerne har altid været ganske gode til at finde på øgenavne eller tilnavne, og Hans Jensens tilnavn blev»kong Hans«, men alene ment i respektfuld betydning. Endelig i 1924 var man kommet så langt og så vidt i forhandlingerne, bl. a. med tilsynsrådet for den tekniske skoleundervisning, at Hurup kunne bygge sin egen tekniske skole på Søndergade - det nuværende hovedbibliotek for Sydthy Kommune. Den nye tekniske skole blev opført som en efter tidens forhold overordentlig monumental bygning, og de mestre, som fik arbejdet overdraget, så en ære deri og leverede et håndværksarbejde, der var ypperligt. Hurup Håndværker- og Borgerforening havde demonstreret, at håndværkerungdommens teoretiske dygtiggørelse var den største opgave, foreningen beskæftigede sig med, og i mangfoldige år, lige til udviklingen gjorde det nødvendigt at standse undervisningen, var teknisk skole foreningens et og alt. Foreningen som sådan havde en kummerlig økonomi, men skolen skulle opretholdes, undervisningen skulle være den bedst tænkelige efter byens muligheder og på skolen skulle der bruges, hvad der var nødvendigt. Det var håndværkernes vilje, og den blev respekteret. Hvad der siden skete med Teknisk skole, berettes der om senere. Det første elektricitetsværk i Thy Der skete mange fremskridt i Hurup i tiden indtil 1940, men det vil være temmelig uoverkommeligt at nævne dem i en kronologisk rækkefølge. Det var dog bemærkelsesværdigt, at Hurup fik det første elektricitetsværk i Thy. Det daværende sogneråd havde ingen penge at stille til rådighed men måtte som så mange gange før og siden nøjes med gode ønsker og henvisning til det private initiativ. Daværende mejeriejer i Gettrup, Kr. Møller, tilbød at bygge et elektricitetsværk i Hurup på betingelse af, at byens borgere efter en kortere årrække ville overtage værket som andelsselskab, en betingelse, som blev accepteret. Kr. Møller var en virkelig foregangsmand. Han anskaffede den første dieselmotor, som blev brugt til el-produktion i Danmark, og snart strålede det elektriske lys i Hurup. I 1913 indfriede Hurups borgere deres løfte til Kr. Møller, købte elværket og oprettede et andelsselskab, som blev drevet med så megen økonomisk sans, at Hurup indtil begyndelsen af 2. verdenskrig i 1939 havde Danmarks billigste strømpriser. Den første bestyrer var Thorvald Jeppesen, som virkede til Han blev afløst af J. M. Jensen, der ledede 21

21 ts) ro Hurup fik det første elektricitetsværk i Thy, og det»hvide lys«tændtes første gang den 29. november Initiativtageren var mejeriejer K. Møller, som var en usædvanlig fremsynet mand. Han anskaffede til det nye værk den første dieselmotor, som i Danmark blev anvendt til elektricitetsproduktion. K. Møller havde betinget sig, at Hurupborgerne ville oprette et andelsselskab og overtage værket, når det havde vist sig, at det duede, og denne aftale blev overholdt. Kr. Møller med sort fuldskæg og lang porcellænspibe er sammen med sin medhjælper foreviget foran det tekniske vidunder.

22 værket til 1936, efter ham kom H. Villemoes til 1948 og derefter har Svend Christensen været teknisk leder, både af elværket og Hurup Fjernvarme, hvis historie også vil blive nævnt senere. Det var ganske typisk for udviklingen, at borgerne selv måtte påtage sig løsningen af de fleste opgaver. Derfor er der så mange andelsselskaber i Hurup og så få kommunale. Og udviklingen skred frem oprettedes Thylands Bank med overretssagfører Eugen Schoug som den første direktør. Han var sagfører i kælderetagen og bankdirektør på 1. sal, og så blev han iøvrigt den første sognerådsformand, valgt i stationsbyen. Som sognerådsformand blev han afløst af trikotagehandler Ludvig Klitgaard, som beklædte denne post i mere end 25 år til sin død i Som kasserer havde han sin genbo, malermester P. K. Sørensen, og de to i forening styrede med fast og sikker, men også med meget sparsommelig hånd den kommunale økonomi i Hurup i en menneskealder. Den kommunale medvirken til udviklingen var sparsom. I de første år efter Thybanens åbning henlå hovedgaden, Bredgade, som et rædsomt og leret ælte i den lange og våde årstid. Når det blev for slemt med pløret, kom en hestetrukket skraber og fejede det værste mudderlag sammen, hvorefter der blev udstrøet nogle læs grus. Fortovene var også i en elendig forfatning, og det var temmelig tilfældigt, hvor fortovsanlægene hørte op og hvor de begyndte igen. Men fremad gik det da, år efter år med nye virksomheder og forretninger, med øget byggevirksomhed, så hovedgaden Bredgade efterhånden blev udbygget. Nogle af de første bygninger var forsvundet til fordel for nye og mere statelige forretningsejendomme, men i det store og hele kunne Hurups oprindelige profil genkendes, da krigen kom i 1939 og for en årrække satte en bom for udviklingen, i Hurup som andre steder i landet. Stationsbyen lå stadig indenfor det afstukne område, og hvor der nu er udstrakte, moderne boligkvarterer og også store industriområder, lå der landbrugsejendomme. Bevillingsspørgsmålet - den nød kunne ikke knækkes Bevillingsspørgsmålet, det vil sige afgørelsen af, hvorvidt hoteller og kroer i Hurup Kommune skulle have ret til at udskænke og sælge stærke drikke, og om byens købmænd skulle have den samme ret til at forhandle øl og spiritus, kom i tidens løb til at spille en stor rolle i Hurup, men udfra skiftende og derfor også stærkt varierende meninger. Ved Thybanens åbning synes der ikke at have foreligget store problemer. Hvor der var en bane skulle der også være en kro, og derfor blev der også bygget kroer så at sige ved alle stationer af betydning, og de havde efter datidens skik og brug spiritusbevillinger. Stationerne var bygget med korte indbyrdes afstande og udfra ikke tilfældigheder, men en ganske bestemt samfundsmæssig teori og indstilling. Banen kom straks til at betyde en omvæltning i det transportsystem, man 23

23 havde kendt i århundreder. Nu var det sket med at snegle sig frem med egne hestekøretøjer eller med langsomme dagvogne. Godtfolk kunne komme med toget, og der måtte ikke være større afstand mellem stationerne, end at alle kunne komme frem til den nærmeste uden at skulle tilbagelægge lang vej, enten transporten til banen så skete med egne hestekøretøjer eller til fods med træsko. Forresten var det ikke særlig billigt at rejse med toget. En returbillet fra Thisted til Struer kostede 3 kr 75 øre,og omregnet efter nutidens inflationspenge var det ikke så lidt. Det var mere end en dagløn for utallige mennesker, så det var ikke alle beskåret at få råd til at prøve den nye bane. Hertil kom, at det materiel, som blev sat ind på Thybanen, ikke var det allermest moderne, som statsbanerne kunne opdrive. Lokomotiverne havde ikke mange hestekræfter, og 3. klasse var virkelig 3. klasse med hårde træbænke og afspærrede småkupeer, så de rejsende måtte vente med at træde af på naturens vegne, til de nåede frem til nærmeste station. Straks efter, at banen var åbnet, løb der rygter om, at lokomotiverne ikke kunne slæbe vognstammerne op over de stejleste stigninger, men at passagererne - dem på 3. klasse - måtte ud for at skubbe på.»thisted Amtsavis«modtog nogle dage efter banens åbning en rejsebeskrivelse fra en prøvetur og så sig i stand til at dementere disse slemme rygter/ Ganske vist var stigningsgraden på Thybanen nogle stede 1:80, medens den højest acceptable stigning hidtil var ansat til 1:100, hvilket ville sige, at Thytogets lokomotiver måtte slide hårdt i det for at forcere de stejleste stigninger. Men det gik da uden standsninger, selvom lokomotivet stønnede astmatisk på bakketoppene. Men så gik det til gengæld hurtigt nedad, så farten kunne varieres så meget, at køreplanen blev overholdt. Af sparsommelighedshensyn og fordi det nu engang var en sidebane, der var anlagt, blev banen ikke indhegnet, og det var lodsejerne, som fik hegnspligten overfor banen, ligesom de fleste vejoverskæringer, og dem var der mange af, var aldeles ubeskyttede. Til gengæld var den vejkørende trafik ikke stor, og hvor der var særlig vigtige overskæringer, blev der bygget ledvogterhuse og ansat ledvogtere. Det betød ikke ret meget for den offentlige økonomi, og ledvogterlønnen var så minimal, at den på årsbasis ikke engang svarede til en dagløn i nutiden. Ledvogteren havde derfor ofte et ekstrajob som banearbejder, og så måtte konen derhjemme sørge for, at bommene blev rullet ned og op men altid på den fraværende ægtemands ansvar. Husdyrene på markerne i banens nærhed reagerede vidt forskelligt på det prustende dampuhyre, som så uvant afbrød den velsignede fred og ro. Nogle steder stak hundene halen mellem benene og løb skælvende i sikkerhed. Andre hunde var nok så kry og satte med rasende gøen efter toget, hvad der ikke skete noget ved, fordi de enten af mangel på hurtighed eller måske også af respekt holdt sig i en passende afstand af toget. Hestene slog sig i tøjret på markerne, medens køerne tog det hele med flegmatisk ro, værst gik det ud over får og lam. I den første tid omkom mange får ved at løbe foran toget med det sørgelige resultat, at de ramtes af lokomotivets kofanger og dræbtes på stedet. 24

24 Bredgade-Søndergade krydset har altid været betragtet som Hurups midte. De to efter tidens forhold meget statelige bygninger på hver sin hjørnegrund er stadig genkendelige og anvendes som før i tiden til manufaktur og isenkram. Til venstre ses bageriet, som formentlig er den ældste håndværksvirksomhed i Hurup. Refsbøl Mølle blev bygget i 1882, og den kværnede bl. a. mel til bagerens virksomhed. i Der var skam også børn og unge i Hurup dengang, og her har nogle af dem ladet sig opstille til fotografering på Bredgade. Bilerne behøvede man ikke at bekymre sig om, for der var ingen. 25

25 Men kro måtte man have ved de største stationer, så ventende eller ankommende rejsende kunne få en hjertestyrkning, inden de sjculle videre. I Hurup byggede kroejer Johs. Nyboe Hurup Kro - det nuværende HURUP MISSIONSHOTEL - lige overfor stationsbygningen. Som nærmeste nabo fik han købmand Jens Hancke, som havde den bygning, hvori der siden har været købmandsforretning, og efter kom så lidt senere»thylands Bank«s ejendom. Der blev tidligt lagt op til, at Hurup kunne få et efter den tids forhold præsentabelt udseende omkring byens midtpunkt, banen. Blandt beboerne i Hurup var stemningen overfor kroer med bevilling noget anderledes. Ingen havde råd til at gå på kro, og afholdsbevægelsen var i stærk fremgang. Da H. H. B. og afholdsforeningen i fællesskab besluttede at bygge et gæstehjem, det senere»hotel Hurup«, var der da også enighed om at tinglyse en servitut, så der ingensinde kunne opnås bevilling til stærke drikke på hotellets matrikelsnummer. Kun hvis de to foreninger var enige derom, kunne servitutten ophæves, men den enighed nåedes aldrig. Hurup Kro skiftede ejer et par gange, og efterhånden opstod der stor misfornøjelse med drikkeriet. Det blev i agitationen sagt, at»hveranden gård i Thy blev drukket op eller spillet væk i kortspil engang i hver generation«, og da den stærkt voksende Indre Mission og den endnu stærkere voksende afholdsbevægelse besluttede sig til at købe kroen og nedlægge bevillingen, var der ingen større vanskeligheder med at tegne den nødvendige aktiekapital hertil. Det var ikke alene I. M. og afholdsbevægelsens medlemmer, der tegnede sig som aktionærer. Ved forhandling med daværende kroejer Thonsgaard opnåedes der enighed om en salgssum, og Thonsgaard, der ejede betydelige arealer omkring kroen, måtte forpligtige sig til at lade tinglyse servitutter på alle sine grunde, indeholdende en bestemmelse om, at der på en række nærmere betegnede matrikelsnumre ingensinde måtte forhandles eller udskænkes stærke drikke. Køberne ville sikre sig imod, at der i Missionshotellets nærhed skulle blive opført en ny kro. Lovene for Missionshotellet var særdeles restriktive. Spiritusbevillingen blev med omgående virkning nedlagt, og det blev i lovene bestemt, at enhver aktionær havde vetoret. Såfremt blot en eneste stemte imod en ændring af bevillingsforholdene i fremtiden, var det tilstrækkeligt. H. H. B. foretog i»den nyere tid«, altså længe efter krigens afslutning, en henvendelse til Missionshotellets bestyrelse med en forsigtig forespørgsel om, hvorvidt hotellet ikke kunne tænke sig at ændre bevillingsforholdene. Det skete med henvisning til, at hotellet var byens eneste, og at det kunne være ønskeligt at have nutidige bevillingsforhold. Svaret tilbage var kort og venligt men ikke til at tage fejl af. Hurup Missionshotel havde ingen som helst ønsker eller planer ved at ændre noget på de bestående forhold. I krigens sidste år, i 1944, blev der gjort et alvorligt forsøg på at få bygget et nyt og moderne hotel med spiritusbevilling. Det var ikke et luftkastel, der blev arbejdet for. 26

26 Daværende entreprenør P. Høje-Kristensen stillede den store og attraktive grund på hjørnet af Bredgade (dengang Vestergade) og Ny Refsvej til rådighed, der blev udarbejdet fuldt færdige tegninger til et hotel, og der blev tegnet en indbetalt aktiekapital på kr, hvilket dengang skulle være en fuldt tilstrækkelig egenkapital. Men inden man kom videre, skulle der søges om en spiritusbevilling til det nye hotel, og så blev kanonerne kørt i stilling fra begge sider. Sognerådet sagde nej, og der skulle holdes kommuneafstemning om bevillingsspørgsmålet. Modstanderne havde mobiliseret den gamle afholdsagitator, redaktør Larsen-Ledet til et fællesmøde om sagen, og Larsen-Ledet lagde så sandelig ikke fingrene imellem. Han spurgte, om det kunne være i småfolks interesse, at»de rige skulle mæske deres bug og tylle spiritus i sig i lange baner«. Kommuneafstemningen blev lige så følelsesladet, som optakten havde været det. Ikke alene kom spiritus, men mange personlige forhold ind i billedet, og resultatet blev, at ansøgningen om en spiritusbevilling til»hotel THY«, som det kommende hotel allerede var navngivet, faldt med et brag. Det blev dog bestemt ikke at give op lige med det samme, men at opretholde aktieselskabet og indsætte den stort set intakte aktiekapital i banken. En betydelig del af aktiekapitalen var tegnet hos borgere i Thisted, og da pengerigeligheden efter krigsårene brat svandt ind, fik flere og flere øje for, at de jo havde bundet nogle penge i Hurup, og at de nu godt kunne bruge dem, bl. a. til at betale den bundne opsparing, som da var på trapperne. Mange havde ganske opgivet troen på, at hotelplanerne kunne realiseres i en rimelig fremtid og nogle fandt på at opkøbe aktiebrevene eller interimsbeviserne til underkurs. Tilsidst var hovedparten af aktiekapitalen samlet i Thisted, og ved en meget bevæget generalforsamling i 1950 blev det vedtaget at ophæve aktieselskabet og udbetale aktiekapitalen. Der blev råbt»svindel, hambug og bedrag«, da det viste sig, at der blev stemt for nogle - vistnok 5 aktier - uden lovgyldig fuldmagt, og der blev protesteret fra Hurup og indsendt klage til aktieselskabsregistret. Men mere kom der ikke ud af historien. Aktieselskabsregistret fastslog, at der havde været et så klart flertal for aktieselskabets ophævelse, at de fem aktier ikke spillede nogen rolle. Sådan blev»hotel Thy«s rolle udspillet. H. H. B. sikrede sig byggegrunden med den motivering, at den ikke burde anvendes tilfældigt, men helst til et formål, som kunne komme hele byen tilgode. Efter at have ejet grunden i nogle år solgte H. H. B. byggegrunden til Post- og Telegrafvæsenet, som nu har bygget det nye posthus på grunden, stort og rummeligt, fordi det er udset til at være centralposthus for hele egnen. Men måden, hvorpå hotelaktieselskabet var blevet ophævet og Thisteds indblanding i Hurups interne forhold skabte stor bitterhed, og i lang tid var det ikke rart for repræsentanterne for Thistedfirmaer at komme til Hurup og tilbyde deres varer. I 1958 blev der, men denne gang uden H. H. B.s direkte initiativ igen forhandlet om bevillingsholdene. Den daværende ejer af Hotel Hurup, hotelejer Anders Møller, havde henvendt sig til foreningen med forespørgsel om, hvorvidt den for sit 27

27 L 4 y?er de mange tovtrækkerier om bevillingsforholdene i Hurup indrettede værten på Hotel Hump, A nders Møller, kro med bevilling på Refsbøl Bakke nedenfor Refsbøl Mølle, og Møllekroen er siden udvidet og moderniseret betydeligt. vedkommende ville indgå på at slette den servitut, som i sin tid var tinglyst sammen med afholdsforeningen, så hotellet muligvis kunne få en spiritusbevilling. På en generalforsamling blev det med stort flertal vedtaget, at H. H. B. gerne gik ind for at slette servitutten, men mere kom der ikke ud af sagen, for afholdsforeningen sagde nej, og da udvejene for at få Hotel Hurups bevillingsforhold ændret, dermed syntes udtømte, solgte Anders Møller få år senere hotellet til A/S S. P. YDEs boligmontering. Der er nu indrettet et moderne bolighus i det tidligere hotel. Bevillingsspørgsmålet spillede i en lang årrække en betydelig rolle i Hurup. I mange år havde kun to købmænd i byen ret til at sælge øl og spiritus, og deres kolleger henvendte sig efterhånden med forestillinger om, at der skete en konkurrenceforvridning, når bevillinger skulle være forbeholdt enkelte. Det kom der nogle vældige debatter ud af i sognerådet, som ellers kun sjældent havde længere forhandlinger om noget af betydning. H. H. B. gjorde endnu et forsøg på at løse hotelspørgsmålet på en efter foreningens mening rimelig måde. Da Teknisk Skole var nedlagt som undervisningssted, både for teknisk og for handelsskoleundervisning, var foreningen pludselig blevet velhavende, og der blev forhandlet med Hurup Sogneråd om et mageskifte, så kommunen overtog teknisk skole, medens foreningen fik den gamle realskole, som man så ville modernisere og indrette til hotelvirksomhed. Men det viste sig, at der 28

28 Kroejer J. C. Nyboe og hustru, Else Marie, skænkede Hurup den store grund til Ivstanlæget. Til gengæld rejste de første Hurupborgere en mindesten med broncerelief af det gavmilde ægtepar. 29

29 var en så afgrundsdyb forskel i sognerådets og H. H. B.s vurdering af de to bygningers værdi, at der ikke blev bukser af det skind. H. H. B. mente, at kr måtte være en rimelig byttesum i foreningens favør medens sognerådet ikke ville snakke om mere end kr. Skolen blev i»ren handel«solgt til kommunen for kr, men herom senere. Alle mand på vagten I det sidste krigsår, da den tyske besættelsesmagt havde sat dansk politi ud af spillet ved at anholde mange og tvinge det øvrige politi til at gå underjorden eller flygte til Sverige, manifesterede det gode borgersammenhold i Hurup sig endnu en gang. Der var mange fremmede arbejdere i byen, og der blev hurtigt optræk til ballade. H. H. B. besluttede derfor med omgående virkning at etablere et vagtværn til aftenlig og natlig patruljering i byen,-og der skikkedes bud til alle våbenføre mænd. Der var ingen, som gav afslag, og i løbet af ingen tid havde man samlet en styrke på ca. 160 mand, så det blev muligt hver aften og nat at sende 18 mand ud til vagttjeneste, fordelt med 6 mand i tre patruljer og i tre vagtskifter, nemlig fra kl , 24-3 og endelig»hundevagten«fra kl. 3 til 6 morgen. Vagttørnene gik på omgang, og der blev hver uge udsendt duplikerede vagtlister til samtlige deltagere, så enhver kunne se, hvornår og til hvilke tider, han skulle ud næste gang. Foreningen rettede henvendelse til denne bogs forfatter med anmodning om, at jeg ville påtage mig at holde praktisk styr på ordningen og udsende vagtlisterne. Det skete godt nok med den tilføjelse, at foreningen ikke havde penge at betale med, men at den side af sagen nok ordnede sig. Efterhånden fik jeg kr tilgode for portoudlæg, duplikering og konvolutter, og det svarede faktisk dengang til en hel månedsløn. Så kom der en dag besked om, at jeg bare skulle henvende mig ved kassen i»thylands Bank«med en opgørelse. Jeg lagde en kvitteret opgørelse ved kassen og fik pengene udbetalt. Det foregik uden forespørgsler af nogen art og vistnok, uden at der blev vekslet et ord om, hvad det var for penge. Den samme forestilling gentog sig et par gange, inden vinteren var omme og befrielsens dag kommet, så vagtværnet kunne opløses lige så hurtigt, det var etableret. Den sidste krigsvinter blev som de foregående temmelig streng, og det var ingen absolut fornøjelse at blive purret ud til hundevagt kl 3 og sammen med sin makker at gå en runde i det tildelte distrikt. Men vagtværnet var ude, også i rygende snestorm og med frostsneen knirkende under skosålerne. Når den første runde var overstået, samledes alle 6 mand i et vagtskur på Pølsetorvet, som hed noget andet dengang, og når det var konstateret, at alt var roligt, gik holdene ud igen. Det var efterhånden blevet god skik, at de enkelte 2 mandshold listede hjem til en rullepølsemad og en dram til at varme næsen på, og det gode sammenhold og kammeratskab holdt sig den lange vinter igennem, indtil alle den 5. maj 1945, da befrielsens time slog, kunne konstatere, at Hurup jo var sluppet ganske godt gennem 30

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Elektricitetsmøde i Bedsted. Den bindende tegning til "Thy Andelselektricitetsværk" påbegyndes.

Elektricitetsmøde i Bedsted. Den bindende tegning til Thy Andelselektricitetsværk påbegyndes. 18-8-1913 Thisted Amtsavis Elektricitetsmøde i Bedsted. Den bindende tegning til "Thy Andelselektricitetsværk" påbegyndes. Som det er bekendt, fremkom der for længere tid siden planer om at anlægge et

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Hareskovbys første børnehave 50 år

Hareskovbys første børnehave 50 år 1 Hareskovbys første børnehave 50 år Et tilbageblik i 1986 Børnehaven var et pionerarbejde igangsat af det unge ægtepar, Svend og Ingeborg Lund, der i 1931 kom til Hareskovby som tilflyttere, de første

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken

Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken Det var statsbanernes stigende behov for sten og grus, der efter første verdenskrig dannede grundlag for etableringen af Skærvefabrikken i Mogenstrup.

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet. Præst: Enhver race er Guds værk

5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet. Præst: Enhver race er Guds værk 5. Præsternes reaktion på hyrdebrevet På udstillingen Kodeordet var Håbet på Gilleleje Bibliotek og Museum fortælles følgende: I Gilleleje Kirke var Kjeldgaard Jensen sognepræst. Tidligt i oktober blev

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00 November 2010 Kulturhuset, Bredgade 4 Langå Postadresse: Poul Pedersen, Parkvej 11, 8870 Langå Museets hjemmeside --http://museumilangaa.dk Mail til: pouloglilli@gmail.com eller ole.theo@museum.dk Kontakt:

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

EGNS-AVIS for området V,If,RLØSE-EGNEN 35_09 Værløse u*flt-t'o,o Fortsættelse af Hareskov-Værløse Avis, der udsendtes første gangt'9-19'iint KAN SKE MAN HAR Da Danmark var...et ELLER ANDET MAN besat og

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Månedens. Bangsbo Museum & Arkiv. Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen BANGSBO-LOGO PANTONE 187

Månedens. Bangsbo Museum & Arkiv. Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen BANGSBO-LOGO PANTONE 187 Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen butik har dybe rødder tilbage til dengang, frederikshavnerne begyndte at køre på cykel i begyndelsen af sidste århundrede. Herluf Pedersens

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Harzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove

Harzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Harzen 2010 Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Vi lagde ud fredag formiddag sol og 22 grader og havde besluttet os for at starte til venstre op af bakke, men B holdet stod

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Nyhedsblad nr 61 November 2010 1 Bestyrelsen Formand: Erik Ansø 97991054 Næstformand: Erik Andersen 97933536 Sekretær: Jens Sauer 97981248 Kasserer:

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

HALSSKOVVEJ I SOLSKIN SET FRA BIBLIOTEKSTORVET HALSSKOVVEJ SKAL VÆRE FULD AF LIV OG KUNST FREM FOR AT AFVIKLE, ØNSKER VI AT UDVIKLE HALSSKOVVEJ

HALSSKOVVEJ I SOLSKIN SET FRA BIBLIOTEKSTORVET HALSSKOVVEJ SKAL VÆRE FULD AF LIV OG KUNST FREM FOR AT AFVIKLE, ØNSKER VI AT UDVIKLE HALSSKOVVEJ HALSSKOVVEJ I SOLSKIN SET FRA BIBLIOTEKSTORVET HALSSKOVVEJ SKAL VÆRE FULD AF LIV OG KUNST FREM FOR AT AFVIKLE, ØNSKER VI AT UDVIKLE HALSSKOVVEJ 1 Kunst- og kulturgruppen i Korsør BAGGRUND: Halsskov Hovedgade

Læs mere

Retsudvalget 2015-16 L 107 Bilag 4 Offentligt

Retsudvalget 2015-16 L 107 Bilag 4 Offentligt Retsudvalget 2015-16 L 107 Bilag 4 Offentligt Viborg d. 20 januar 2016 Til Folketingets Restudvalg Vedr. Høringssvar om den ændrede Knivlov Kære medlemmer af Retsudvalget Jeg er helt klar over at denne

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING. Helligkorskilde, Majstang og Butikken

Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING. Helligkorskilde, Majstang og Butikken Der er så kønt i Gammel Skørping. Velkommen til landsbyerne GAMMEL SKØRPING Helligkorskilde, Majstang og Butikken Gammel Skørping er en landsby, der har måttet gå så grueligt meget igennem. Gennem langt

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Med den ensomt beliggende kirke Himmerland er så rig på prægtige

Læs mere

Irene Jessen og Kristian Jacobsen benytter den private fællesvej, som vejadgang til deres ejendom Åbøllingvej 3, 6683 Føvling.

Irene Jessen og Kristian Jacobsen benytter den private fællesvej, som vejadgang til deres ejendom Åbøllingvej 3, 6683 Føvling. TEKNIK & MILJØ Vej & trafik Dato: 10-06-2013 Sagsnr.: 12/13699 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejenkom.dk EAN-nr.: 5798005410157 NOTAT Åbøllingvej

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere