Tre Læselystprojekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tre Læselystprojekter"

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Tre Læselystprojekter En evaluerende undersøgelse Peter Kaspersen Kjeld Kjertmann Marianne Abrahamsen Anne Scott Sørensen København 2008

2 Tre Læselystprojekter En evaluerende undersøgelse Tekst: Peter Kaspersen (Hovedforfatter) Kjeld Kjertmann Marianne Abrahamsen Anne Scott Sørensen Redaktion: Anna Enemark Illustrationer er fra projekternes hjemmesider Layout: Stæhr Grafisk Udgivet i 2008 af Biblioteksstyrelsen H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: E-Post: Hjemmeside: www. Læselyst.nu Elektronisk ISBN: Publikationen er tilgængelig på Eftertryk tilladt med kildeangivelse 2 Metadata i danske netpublikationer

3 Indhold Forord 7 Sammendrag 9 Undersøgelsesgrundlag 9 Undersøgelsesspørgsmål 9 Konklusioner og anbefalinger 11 Kontekst og begreber 15 Modernitet 15 Formel og uformel uddannelse 16 Didaktik 17 Læselyst som didaktisk begreb 18 Forskellig didaktik i forskellige projekter 19 Organisation 20 Partnerskabsperspektivet 20 Deltagerperspektivet 22 Medier 24 Literacy 24 Multimodalitet, mediekonvergens og remediering 25 Medielyst 26 Metoder 29 Materialeindsamling 29 Materialebearbejdning 29 Forfatterskolen i Brønderslev 33 Beskrivelse 33 Undersøgelsesspørgsmål 34 Didaktik 34 Kurset som fortælling 34 Eleverne 38 Netværksdannelsen 44 Hvad har Brønderslev betydet for dig? 44 Skoledidaktik og læselyst 45 Forfatterne 46 Kreativ skrivning 48 Organisation 50 Kommunen 50 Projektkoordinatoren 51 Medier 52 Mediestrategien 52 Novelleantologierne 53 Elevernes mediebrug 55 Konklusioner og anbefalinger 57 Metadata i danske netpublikationer

4

5 Med lommerne fulde af bøger 59 Beskrivelse 59 Undersøgelsesspørgsmål 60 Didaktik 60 Fortælleteatret 60 Bøgerne 61 Interview med børnene 63 Udlånstal 74 Spørgeskema 1 76 Spørgeskema 2 79 Kompetenceudvikling 81 Spørgeskema til de 7 børnehuse 83 Organisation 84 Ansøgning og forberedelse 84 Partnerskab 85 Evaluering 87 Pædagogevalueringer 90 Medier 91 Branding 92 Fortælleteatret 92 Projektets medieeksponering 96 Konklusioner og anbefalinger 96 Uddelingen af Orlaprisen 99 Beskrivelse 99 Undersøgelsesspørgsmål 100 Udvælgelsesprocessen 101 Bruttolisten på de 40 bøger 101 Nomineringen af de 12 bøger 102 Udvælgelsen af jurymedlemmerne 103 Juryernes valg 104 Tegneserieproblematikken 104 Didaktik 106 Juryerne 106 Anti-pædagogisk didaktik 109 Projektets modtagelse 110 Skaber Orla nye læsere? 115 Organisation 116 Interessenterne 116 Koordinatoren 118 Netværk 119 Medier 120 Mediekonvergens, intermedialitet og branding 120 Literacy 121 Hjemmesiden 123 Showet 125 Statistik 126 Konklusioner og anbefalinger 127 Litteratur 131 Tre læselystprojekter 5

6

7 Forord Den fik Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier (IFPR) på Syddansk Universitet (SDU) tilsagn fra styregruppen bag Læselystkampagnen om støtte til gennemførelsen af evaluerende undersøgelser af tre Læselystprojekter 1. De tre Læselystprojekter er: Forfatterskole for unge fra hele landet / fra Skandinavien i Brønderslev. Med lommerne fulde af bøger, et samarbejde om placering af depotbiblioteker i børnehuse i Odense. Uddelingen af Orla Prisen i Danmarks Radio. Undersøgelsen er gennemført af en forskergruppe bestående af: Ekstern lektor Marianne Abrahamsen, IFPR, SDU (organisations- og ledelsesforskning). Tidl. lektor Kjeld Kjertmann, DPU (læseforskning). Lektor Anne Scott Sørensen, ILKM, SDU (medieforskning). Lektor Peter Kaspersen, IFPR, SDU (projektleder, didaktikforskning). Marianne Abrahamsen har medvirket ved interviewene med lederne af Med lommerne fulde af bøger og har bidraget med teori om ledelse og organisation. Kjeld Kjertmann har medvirket ved interviewene i forbindelse med Med lommerne fulde af bøger, bidraget med teori om læseforskning og literacy og har skrevet analysen af interviewet med børnene i børnehuset Hvenekilden. Anne Scott Sørensen har bidraget med analyser af og teori om medieforhold og literacy. Alle tre har desuden medvirket som kritiske læsere af rapporten. Peter Kaspersen har stået for det øvrige, deriblandt didaktisk teori og skriveteori, al empiribearbejdning og skrivning af rapporten. Arbejdet har fulgt et forløb som er dikteret af de undersøgte projekters afvikling. Undersøgelsen af Forfatterskolen i Brønderslev startede i juli 2006, 14 dage efter at bevillingen var givet, og inden en forskergruppe kunne sammensættes. Arrangementerne i børnehusene i Odense blev fulgt i efteråret og vinteren , og uddelingen af Orla Prisen i april og maj De sidste interviews blev afviklet i juli 2007, hvorefter empiribearbejdning og skrivning startede. Et meget stort antal personer er blevet involveret undervejs, og alle skal have stor tak for at have stillet deres tid og viden til rådighed. Undersøgelsen bærer uundgåeligt præg af den entusiasme, som mange af disse mennesker har lagt for dagen i forbindelse med Læselystprojekterne. 1 Ansøgning om støtte fra Læselystkampagnen (udat.). Tilsagn om støtte til evaluerende undersøgelser af Læselystprojekter. Biblioteksstyrelsen Forord 7

8

9 Sammendrag Undersøgelsesgrundlag Målet med undersøgelsen har været at belyse, hvordan de tre projekter Forfatterskolen i Brønderslev Med lommerne fulde af bøger Orlaprojektet realiserer målsætningerne i de respektive projektbeskrivelser og i den overordnede målsætning i Læselystkampagnen: at inspirere børn og unge til at læse og opleve bøgernes forunderlige verden. For to af projekternes vedkommende foreligger der rapporter, som indeholder evalueringer af i hvilken udstrækning projektets mål er nået, udarbejdet af projektlederne 2. Disse er i rapporten inddraget og kommenteret, hvor det er relevant. I overensstemmelse med ansøgningen fra IFPR/SDU om en samlet evaluerende undersøgelse anlægges der i denne undersøgelse tre vinkler på målopfyldelsen: En didaktisk En organisatorisk En mediemæssig. Undersøgelsen bygger på en teoretisk baseret analyse af hvert af disse perspektiver og af det, der binder dem sammen inden for en kontekst af modernitet og læring med særlig vægt på forholdet mellem formel og uformel læring. Rapporten er udformet som tre delrapporter, en for hvert projekt. I hver delrapport undersøges de tre aspekter: didaktik, organisation og medier i relation til de for det pågældende projekt relevante undersøgelsesspørgsmål. Disse spørgsmål argumenteres der nærmere for i hver delrapport. Nedenfor skal de spørgsmål, der blev stillet, og de resultater, der kom ud af undersøgelsen i de tre perspektiver, kort sammenfattes. Undersøgelsesspørgsmål Forfatterskole for unge i Brønderslev blev afviklet for tredje gang i 2006 med professionelle forfattere som lærere. Formålet er at støtte unges skrivelyst og dannelse af sociale relationer og netværk omkring skriveaktiviteter. Projektet er blevet videreført i Det didaktiske aspekt består i brugen af kreativ skrivning som middel til unges erfaringsbearbejdning og udvikling af skriftlig udtryksevne. Selve skolens form, som en ramme om frivillig aktivitet med et vist skolepræg, er et vigtigt didaktisk træk. Og endelig er skabelsen af elevnetværk både et 2 Brønderslev forfatterskole: Skriv af hjertens lyst 2005 & Med lommerne fulde af bøger evalueringsrapport. Der er ikke fundet nogen skriftlig evaluering af Orla-prisuddelingen. Sammendrag 9

10 didaktisk og et organisatorisk interessant træk. Det organisatoriske aspekt består desuden i Brønderslev Kommunes arbejde med at etablere forfatterskolen: indhentning af midler, forfatterkontakt, elevkontakt. Arbejdet er blevet varetaget af én person, og projektet har karakter af et ildsjæleprojekt. De mediemæssige aspekter knytter sig til den pressemæssige eksponering, til det udsendte informationsmateriale, til udgivelser af de unges tekster, og endelig til de unges syn på og brug af både bøger og andre medier. Med lommerne fulde af bøger er et samarbejdsprojekt mellem Odense Centralbibliotek og Institutionsafdelingen i Odense kommune med det formål 1) at udvikle læringsforløb i daginstitutionerne, 2) at udvikle samarbejdet mellem daginstitutioner og biblioteker, 3) at understøtte udviklingen af en læsekultur i familierne og 4) at udvikle institutionspersonalets kompetencer. Projektet er afsluttet, men erfaringerne herfra er blevet integreret i bibliotekets og børnehusenes fremtidige drift. Der er to didaktiske aspekter: stimuleringen af børnenes læselyst gennem læringsforløb og omgang med bøger, og udviklingen af personalets pædagogiske/didaktiske kompetencer. Det vigtigste organisatoriske aspekt er samarbejdet mellem kommunale institutioner af ret forskellig art. Der er tre mediemæssige aspekter: projektledelsens formidling af information til personale, forældre og børn, projektets eksponering i medierne og børnenes brug af bøger og andre medier. Orlaprojektet er blevet til i et samarbejde mellem Læselystkampagnen og DR. Siden 2005 er prisen årligt blevet uddelt til forfattere af bøger i kategorierne: billedbøger, børnebøger, ungdomsbøger og tegneserier. Projektet fortsætter i 2008 i en revideret skikkelse. Det didaktiske aspekt knytter sig til spørgsmålet om, hvilken indvirkning projektet har på børns interesse for bøger. Også brugen af projektet i skolerne er et vigtigt didaktisk emne. Det organisatoriske aspekt er meget kompliceret, idet en lang række interessenter medvirker: Læselystkampagnen, Danmarks Radio, en række børnejuryer, boghandlere, forlag, skolebiblioteker, lærere og børnebiblioteker. Det som holder aktørerne sammen er, foruden løsningen af en række praktisk-organisatoriske opgaver, udvælgelsen af vinderbøgerne. Det mediemæssige aspekt er lige så omfattende, særligt fordi en stor medieorganisation som DR medvirker. Børnenes brug af bøgerne, Orla-hjemmesiden og det afsluttende show er væsentlige aspekter. Tilsammen rummer de tre projekter en næsten overvældende mængde af træk, som kan gøres til genstand for nærmere undersøgelse. I det følgende skal der fokuseres på det overordnede forhold, at Læselystkampagnen repræsenterer en ny form for læring, der befinder sig i et område mellem det formelle, lovpligtige skolevæsen/uddannelsessystem og mere uformelle, frivillige læringsaktiviteter. Ud fra dette overordnede forhold har de tre undersøgelsesperspektiver været specificeret i følgende fælles undersøgelsesspørgsmål: I hvilken grad/på hvilke måder har projekterne fungeret som alternativer til den almindelige skoledidaktik, på grænsen mellem institution og hjem? Hvordan har man organiseret de institutions- og sektoroverskridende aktiviteter? Hvilke organisatoriske nyskabelser er der evt. blevet konstrueret? I hvilken udstrækning er projekter og aktiviteter blevet dækket af medierne? Men ikke mindst: i hvilken udstrækning/hvordan er medierne indgået i bestræbelsen på at styrke børns og unges læsning og fremme læselysten? Didaktiske forhold spiller en helt central rolle i alle tre projekter. Helt det samme kan ikke siges om de to andre forhold. Det er begrænset, hvad der er at sige om organisationsforhold i et énmands projekt som Forfatterskolen i Brønderslev, og den entydige vægt på læsning af bøger i alle tre projekter, bevirker at analyserne af medieforhold får et lidt supplerende præg. Til gengæld er det også på det mediemæssige område, man komme med de mest entydige anbefalinger. 10 Tre læselystprojekter

11 Konklusioner og anbefalinger Hver af de tre delrapporter over de tre projekter afsluttes med konklusioner og anbefalinger i de tre gennemgående dimensioner. Her gengives en række overordnede konklusioner. Læselystkampagnen Appellen til lyst og frivillighed har gennemgående vist sig at være vellykket og effektiv. Dog kan der i Med lommerne fulde af bøger og Orla-prisen identificeres et skisma mellem lystappellen og lærings-/kompetencemålet, især i forbindelse med spørgsmålet om inddragelse af andre (mere visuelle og auditive) medier. Hvor deltagerne på Forfatterskolen der også er de ældste netop har lysten bundet i det verbalsproglige, er deltagerne i de to øvrige projekter bredere orienteret mod forskellige teksttyper/medier, hvilket der med fordel kunne tages højde for i en udvidelse af forståelsen af, hvad læsefærdighed er. Forfatterskolen i Brønderslev Projektet bæres af en næsten eksempelløs entusiasme og lystfølelse hos alle implicerede parter: elever, lærere og arrangør. Interessen for at deltage er så overvældende at mange ansøgere må afvises, og man bør overveje at oprette flere forfatterskoler. Skolen har et elitepræg. Deltagerne er udvalgt efter deres evne til at skrive. Glæden og stoltheden over at deltage har stor betydning for eleverne, der til daglig kan føle sig isolerede med deres interesse for læsning og skrivning. Det er i et vist omfang lykkedes eleverne at opbygge et netværk, der fungerer efter skoleopholdet. Sommerskoler eksisterer også allerede for sportsfolk. Det kunne overvejes om idéen med sommerskoler kunne udbredes til andre områder end sport og skrivning. Didaktisk set er konceptet præget af, at det på en frugtbar måde forener en række modsætninger: frivillighed og professionalisme, receptivitet (læsning) og produktivitet (skrivning), erfaringsbasering og kulturpåvirkning. Organisatorisk er projektet præget af to forhold. For det første er det et ildsjæleprojekt med alle de fordele og ulemper, dette medfører. Den største fordel er det personlige præg og den vision, der går gennem hele projektet. Den største ulempe er, at organisatoren er tvunget ud på en konstant jagt efter penge. Det er dog en styrke, at den lokale opbakning er meget stor. Den organisatoriske udvikling af projektet er først og fremmest knyttet til en udvikling af de medier projektet benytter sig af: en hjemmeside, en folder til sponsorerne o.l. En folder til interesserede unge har hele tiden været et effektivt rekrutteringsmiddel. Der er sket et spring i det professionelle niveau på dette område inden for det sidste år for at tiltrække sponsorer. Eleverne er begejstrede for medier i almindelighed, ikke kun for bøger. Man kunne forestille sig, at projektet foretog knopskydninger der bevirkede, at der blev plads til et større indslag af undervisning i medieproduktion, fx i form af de fortsætterkurser, som eleverne allerede har taget initiativ til. Hidtil har langt flere piger end drenge deltaget. En større fokusering på at udvikle læselyst gennem en bredere mediebrug kunne muligvis trække flere drenge til. Der har været stor medieinteresse for projektet lokalt, og en vis landsdækkede interesse. Det er lykkedes at udbrede kendskabet til kurset ved at sende en folder ud til et netværk af skolebiblioteker. Kursets gode ry hænger desuden sammen med at skrivebegejstrede unge kommunikerer om kurset på diverse litteratursider på nettet. Det er en senmoderne brug af mund-til-mund metoden. Med lommerne fulde af bøger Overordnet set må projektet betegnes som en succes. Stort set alle de mål projektledelsen har sat sig, er blevet nået. Projektet har givet biblioteket vigtige erfaringer med hensyn til en udvikling af fremtidige arbejdsopgaver. Der ligger en udfordring i at arbejde med integrationsmuligheder på flere områder: mellem forvaltningerne, mellem bund og top i Institutionsafdelingens hierarki, mellem børnehusene ind- Sammendrag 11

12 12 Tre læselystprojekter byrdes, mellem børnehuse og aftagerskoler og ikke mindst mellem børnehuse og forældre. Udlånsordningen har vist sig at være en stor succes. Det vigtigste er, at bøgerne er tilgængelige for forældrene der, hvor de kommer til daglig. Det spiller også en stor rolle at projektet har bestået af en hel pakke af initiativer, ikke mindst et fortælleteater. Herved er projektet fra starten blevet forbundet med lyst, i et direkte samarbejde med forældrene. Bøgernes tilstedeværelse i børnehusene har ført til at der bliver fokuseret mere på højtlæsning og det deraf følgende behov for mere ro end før. Interessen for bøger blandt børn og forældre er steget. Alle forældre er helt klar over vigtigheden af at børnene bliver gode læsere. Men spørgeskemaundersøgelsen blandt forældrene viser også, at forældrene vurderer, at deres egen indsats kunne have været større. Det kunne overvejes, hvordan man i endnu højere grad kunne støtte forældrene i en indsats på læseområdet. Der er udarbejdet en skriftlig vejledning i højtlæsning til forældrene. Det næste skridt kunne bestå i at udbygge denne vejledning med initiativer, der inddrager forældrene i løbende arrangementer med vægt på læselyst. Interviewene med børnene viser, at mange af dem er parate til at lære at læse og skrive, forudsat læringen gøres til en leg. Arbejdet med personalets kompetenceudvikling har allerede vist sig at indebære en del fordele. Flere pædagoger skriver således, at de har lært noget om dialogisk højtlæsning. Der er også synlig tilfredshed blandt personalet med at blive involveret i aktiviteter, der har forvaltningens bevågenhed. Samtidig giver en del forældre udtryk for, at de har opdaget, at pædagogerne har flere kompetencer end de troede. Personalet har også flere kompetencer end forvaltningen tilsyneladende er klar over, men på skriftsprogsområdet kunne de udbygges. Projektet er organisatorisk meget gennemtænkt og indgår i en overordnet kommunal strategi. En yderligere udvikling af denne ligger uden for Læselystkampagnens grænser, men projektet er et interessant eksempel på, hvordan en partnerskabsorganisation med deltagelse fra to forvaltninger kan bringes til at fungere ved hjælp af en heldig kombination af viden og lyst. Nogle børnehuse har også allerede et samarbejde med aftagerskolerne, dette samarbejde kunne styrkes. Der er arbejdet meget professionelt med projektets branding. Projektets logo, en moderlig kænguru med pungen fuld af bøger, går igen i alt materiale med tilknytning til projektet. Projektet er derved blevet brandet som et lystbetonet kvalitetsprojekt. Der har været en vis lokal interesse fra medierne. Fornemmelsen i projektledelsen er dog, at medierne er begivenheds- og konfliktorienterede. Derimod er de ikke interesserede i det udramatiske forvaltningsmæssige paradigmeskift, projektet er en del af og som efter projektledelsens opfattelse har langt større betydning for borgerne end enkelte begivenheder. Anskuet kritisk, og set i lyset af det voksende antal dagtilbud der tager skriftsproget ind i samværet med børnene, kan man bedømme projektet som mere bevarende end udviklende i den forstand, at det ikke sætter spørgsmålstegn ved folkeskolens fortsatte eneansvar for den opvoksende generations skriftsprogsuddannelse. I en tid, hvor det højteknologiske videnssamfund har skabt helt nye muligheder og behov for en almengørelse af læsetilegnelsen, ville det være naturligt om læselystprojekter ikke kun havde skoleforberedende karakter, men også mere direkte inspirerede førskolebørn til selv at læse og skrive i uformel social praksis sammen med de voksne. Også i dette projekt kunne man foreslå, at den snævre fokusering på bogmediet blev afløst af en fokusering på medier i almindelighed. Og også her giver fokuseringen på bøger en kønsmæssig skævhed. Børnene deltager ikke frivilligt i dette projekt, og det bør derfor være en forpligtelse at overveje, hvordan man kan styrke drengenes interesse for at deltage mere aktivt. Interviewene viser, at de i vid udstrækning henter deres referencer i en medieverden.

13 Orlaprojektet Betingelserne for at skrive om dette projekt har ændret sig under skriveprocessen. Der er i efteråret 2007 indgået en ny aftale mellem Læselyst og DR om videreførelse af projektet i en revideret skikkelse i En del af de resultater som undersøgelsen kommer frem til, er allerede blevet taget i betragtning i den nye aftale, og egentlige anbefalinger er derfor overhalet af tidens gang. Projektet er til forskel fra de to øvrige først og fremmest et synliggørelsesprojekt. Interessen for det direkte tv-show i forbindelse med prisuddelingen har været aftagende siden det første års høje seertal, mens hjemmesiden er kommet til at spille en større rolle. I 2008 vil Orla-showet indgå som en del af et større show, der ikke er fokuseret på litteratur. Det vil med stor sandsynlighed medføre et langt højere seertal. Det didaktiske indhold er underkastet de vilkår, der gælder for tv-udsendelser. De skal ikke være pædagogiske, men underholdende. På trods af at bogprogrammer anses for at være noget af det vanskeligste at lave, er det alligevel lykkedes i et vist omfang at kanalisere børns interesse for bøger ind i projektet. Det er sket ved at konstruere en didaktik, der som fokus har, at det er sejt at læse. Der knytter sig en særlig problematik til udvælgelsen af de bøger, der skal konkurrere om Orlapriserne. Det særlige ved prisen er, at prisvinderne vælges af børn. Problemet består i at få operationaliseret børneindflydelsen på en måde, så børnenes indflydelse er udslagsgivende, samtidig med at den lader sig administrere i praksis. Den udvælgelsesmodel som er blevet undersøgt, havde nogle systematiske svagheder, og en ny er blevet lanceret. Projektet er organisatorisk meget kompliceret på grund af de mange interessenter, samtidig med at der ikke har været en permanent ledelse. Det har givet en del praktiske problemer, men det har først og fremmest givet problemer med at forene interessenternes interesser. Det overordnede problem har været af tidsmæssig og dermed økonomisk karakter. Børnene og skolerne har interesse i at projektet løber i lang tid, så skolebibliotekerne kan nå at anskaffe bøgerne, og børnene kan nå at læse dem. DR, folkebibliotekerne, boghandlerne og forlagene har interesse i at projektet afvikles på kort tid, fordi projektet er i konkurrence med mange andre projekter og kampagner. Organisatorisk er der taget skridt til at styrke projektlederfunktionen, bl.a. ved at ansættelsen løber over længere tid. Projektlederens vigtigste opgave, ud over det praktiske, bliver at få projektet forankret lokalt på skolebiblioteker og skoler. Denne opgave har den nyansatte projektleder taget fat på at løse. Mediemæssigt er det mest interessante ved projektet brugen af en interaktiv hjemmeside, der er bygget op over den meget stærke branding af Orla-figuren. Værdien af den har hidtil været begrænset, fordi hjemmesiden ikke var permanent åben. I den nye udgave indledes et samarbejde med andre nettjenester, som er permanent åbne for boginteresserede unge: Spørg Olivia og Boggnaskeren. Herved kan der ske en overførsel af bibliotekarekspertise til projektet, og omvendt kan Orla-brandet vise sin potentielle værdi. På den ene side er det det af de tre projekter, der åbner sig mest mod de nye medier (computer, tv, film) på den anden side er det stadig bundet op på et snævert literacy-begreb for at kvalificere sig som jurymedlem skal man fx lave skriftlige anmeldelser i tv-showet tales og læses der meget, mens der ikke er nogen brug af interaktivt tv o.l. Sammendrag 13

14

15 Kontekst og begreber Genren evaluerende undersøgelse er ikke skarpt afgrænset i forhold til en ren evaluering. Da der allerede foreligger interne evalueringer af to af projekterne, og da Læselystkampagnens styregruppe herudover har ønsket at inddrage en forskersynsvinkel, har vi løst opgaven sådan, at vi har foretaget omfattende empiriske undersøgelser, hvori der indgår evaluerende elementer, kombineret med en vis teoretisk perspektivering. Vi ser Læselystkampagnen som en reaktion på en række spørgsmål og krav som i disse år stilles fra forskellige sider, både nationalt og globalt. Vedrørende uddannelse og undervisning gælder det fx Pisa-undersøgelserne og Bologna-aftalen (om kompetencestyring), globaliseringens konkurrencekrav og problemer med frafald fra uddannelserne. Vedrørende kultur gælder det spørgsmålet om en udvikling fra oplysning og dannelse til oplevelse og deltagelse. Desuden er en række grænser i opbrud. Der er fx opstået et grænseområde mellem uddannelse og kultur, som kan udmøntes i systemer der ligger mellem formel skoleuddannelse og uformel læring. Læring kommer i stigende til syne som noget, der finder sted overalt: på arbejdet, i dagtilbuddene, i familien og fritiden og i en lang række medier. Det fremkalder nye behov for didaktisk afklaring. Skal man lade denne læring foregå spontant, eller skal den optimeres og i givet fald: hvordan? Læringsbegrebet kommer derved til at stå som et centralt metabegreb for myndiggørelse og medborgerskab, og kompetencebegrebet som et bredt begreb for såvel systemorienterede, intellektuelle og faglige kvalifikationer og færdigheder som for uformelle, livsverdensorienterede og kreative evner for kombinationer af pligt og tilbøjelighed, intellekt og følelse etc. Derfor er omdrejningspunktet for undersøgelsen spørgsmålet om, hvordan Læselystkampagnen balancerer mellem disse dobbeltheder i praksis, og hvordan de praktiske erfaringer fra de enkelte projekter måske endda kan generaliseres teoretisk, så de kan bidrage med indsigter og metoder, der kan overføres på andre områder. I undersøgelsen er der brugt begreber og synspunkter fra mange teorier. Nogle vedrører kun specifikke aspekter i de enkelte projekter. De begreber der præsenteres i det følgende, vedrører alle tre projekter. Modernitet Rapporten bygger på en opfattelse af samfundet, som kan karakteriseres ved begreber som det senmoderne (Giddens), hyperkompleksitet (Luhmann), det andet moderne (Beck), det refleksivt moderne (Jens Rasmussen) o.l. 3 Betegnelserne er forskellige, men bygger på den fælles opfattelse, at det moderne europæiske oplysnings- og frigørelsesprojekt siden ca er trådt ind i en ny fase. Den er karakteriseret ved at motoren i oplysningsprojektet, den kritiske fornuft, nu har nået et punkt, hvor den er nødt til at vende sig kritisk og refleksivt mod de resultater, den selv har frembragt. Senmoderniteten er således på én gang fuldendelsen af det moderne oplysningsprojekt og et spring op på et højere refleksionsniveau. 3 Giddens Beck Luhmann Rasmussen Kontekst og begreber 15

16 Det har konsekvenser på alle områder i samfundet og den enkeltes liv. Der er sket en mere og mere udtalt differentiering af samfundets systemer, hvilket vanskeliggør den samfundsmæssige kommunikation 4. I skolen kommunikerer man i overensstemmelse med én kode, i kunsten og litteraturen, i politikken, retten, økonomien osv. i overensstemmelse med andre koder, samtidig med at systemerne bliver mere og mere afhængige af hinanden. For den enkelte giver det sig udslag i en paradoksal følelse af både at være splittet og at være underlagt tiltagende samfundskontrol. Dette paradoks bliver særligt tydeligt for unge, der er i færd med at danne sig en identitet 5. Henvisninger til samfunds- og familieautoritet, kultur og vaner eksisterer stadig, men henvisninger til helt andre instanser, fx medierne, er hyppige. De unge står derfor over for kravet om selv at finde en balance, en selvdannelse 6. Traditionelt har litteratur fungeret som et middel i dannelsesprocessen, i det senmoderne samfund deles denne rolle af en lang række medier, hvoraf bogen kun er ét. Formel og uformel uddannelse Denne tilstand fremkalder reaktioner hvor man, samfundet eller den enkelte, søger at inddæmme differentieringen, ved hjælp af traditionelle, moderne eller refleksive strategier 7. En af de måder de senmoderne vilkår kommer til udtryk på, er udvidelsen af uddannelsesbegrebet. Siden starten af 1990 erne er nye begreber som uformel uddannelse, livslang læring, praksislæring o.l. opstået eller kommet i fokus 8. Den tilegnelse af, ofte tavs, viden som altid har fundet sted i familien, på arbejdspladsen osv. er tidligere blot blevet betragtet som en simpel socialisering. I betegnelser som uformel eller ikke-formel læring ligger der, at man er begyndt at se på socialiseringen som kompetenceudvikling og læring 9. Men i samme øjeblik den tavse viden bliver iagttaget og italesat som læring, ændrer den status fra ureflekteret socialisering til noget, der kan gøres til genstand for uddannelsesstrategier. Og netop sådan fungerer det senmoderne samfund. Refleksionen trænger ind alle vegne og ændrer det, der reflekteres over, sådan at det selv bliver refleksivt. Forældre reflekterer fx i stigende grad over, hvordan de skal opdrage deres børn, så de bliver kompetente samfundsmedlemmer. Også interessen for kombinationer af formel og uformel uddannelse er stærkt stigende. I Danmark er friskole- og højskolebevægelsen et historisk eksempel på en sådan kombination, som opstod da behovet for at uddanne landbefolkningen på grundlag af egne livserfaringer opstod i 1800-tallet 10. Omkring år 2000 er det et tilsvarende behov for at inddrage flere sociale grupper og flere livssammenhænge i en uddannelsessammenhæng, der er baggrunden for interessen for uformelle uddannelser. Interessen er global. Et eksempel er alfabetiseringskampagner i u-lande, hvor familien i højere grad end tidligere inddrages 11. Men også i Europa og Danmark er interessen stærk. Man kan identificere to kilder til interessen. Den ene kilde er den bølge af global konkurrence og det resulterende behov for benchmarking, som fx kommer til udtryk i PISA-rapporterne 12. Her er fokus mest på de formelle uddannelser, men med inddragelsen af et omdefineret kompetencebegreb er grænsen mellem erhvervelse af formelle og uformelle kvalifikationer blevet blødt op 13. Den anden kilde er en fornyet interesse for værdier og normer, som kan modsvare kompleksiteten i den senmoderne globalisering. Det drejer sig fx om uddannelse til demokratisk medborgerskab: 4 Luhmann Giddens Schmidt Hammershøj Rasmussen Eksempler fra uddannelsesområdet er fx: indføring af en kanon er en traditionel, gennemførelse af testning er en moderne, og implementering af en kampagne der bygger på systemoverskridende lyst, er en refleksiv strategi. 8 Arbejdsgruppe under Forskningsrådet for Samfund og Erhverv 2006:42f.. 9 Hager Forbindelsen mellem folkelig uddannelse og behovet for nye uddannelsesstrukturer i senmoderniteten kan man fx læse om i Glerup 2004 og Bergstedt Danida støtter fx alfabetisering i lande som Nepal og Burkina Faso på basis af både formel og uformel uddannelse. 12 PISAs læsekompetencedefinition: At være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster for gennem dette at opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og være i stand til at deltage i samfundslivet. Meiding 2004: Hermann Tre læselystprojekter

17 Uddannelse i demokratisk medborgerskab bør defineres som enhver formel, ikke-formel eller uformel uddannelsesaktivitet, herunder inden for familien, som sætter den enkelte i stand til igennem hele sit liv at fungere som en aktiv og ansvarlig borger, som respekterer andre personers rettigheder 14. Læselystkampagnen kan bestemmes som et initiativ hvor de to kilder flyder sammen. Kulturminister Brian Mikkelsen nævner i artiklen Nøglen til det danske samfund både behovet for at integrere to-sprogede i det danske samfund gennem en satsning på sprog, uddannelse og kulturvaner, PISAundersøgelsernes påpegning af det store frafald fra ungdomsuddannelserne i Danmark og bibliotekerne som uformelle læringscentre. Denne analyse kæder han i artiklen sammen med en omtale af Læselystkampagnen 15. Læselystkampagnen er altså tænkt som et sted, hvor formel og uformel uddannelse kan mødes i en indsats, der på én gang skal styrke landets konkurrenceevne og kulturelle særpræg. Læsning og skrivning af særligt skønlitterære tekster ses som et middel til at nå disse mål. Betoningen af den uformelle indsats markeres meget tydeligt ved at inddrage lyst som en forudsætning for og et resultat af læsning 16. Didaktik Den korteste definition på didaktik er refleksioner over undervisning. Det er et såkaldt bredt didaktikbegreb, som står i modsætning til smallere begreber der kun fokuserer på enten stofvalg eller undervisningsmetoder 17. Men ingen af disse definitioner passer helt på, hvad der foregår i Læselystprojekterne. For at kunne undersøge didaktiske aspekter i projekter der ikke indeholder formel undervisning, må man operere med et endnu bredere didaktikbegreb. Og det hænger godt sammen med at samfundsudviklingen generelt har fremkaldt behov for nye forståelser af undervisning og didaktik. For at fange det flydende og refleksive i en didaktik der passer til det senmoderne samfund, har nordmanden Sigmund Ongstad konstrueret begrebet didaktisering 18. Han definerer didaktisering som en proces, der væver et fag eller et vidensområde sammen med metaviden om det. Dette er en ret abstrakt bestemmelse, men hvis man går et par trin ned ad abstraktionsstigen, kan man se, hvad den mere konkret indebærer. Læselystprojekterne kan ses som eksempler på ekstramural undervisning og læring. Ekstramural læring er læring, der finder sted uden for skolens mure, traditionelt i forbindelse med ekskursioner, besøg på udstillinger o.l. Flere af Læselystprojekterne kan opfattes som en slags litterære ekskursioner, fysisk eller virtuelt. Børn og unge der deltager i ekskursionerne, oplever en didaktik som sætter den gængse skoledidaktik i relief. De vender tilbage til skolen med et forandret syn på undervisning og læring og har derved fået mulighed for at udvikle metaviden og refleksion. Hvis det lykkes, har de dermed erhvervet en kompetence, som modsvarer centrale behov i det senmoderne samfund. Det vigtigste aspekt i en sådan didaktik er, at børnene i høj grad har fået lejlighed til at være deltagere i aktiviteter, der forener læring og lyst. I heldige tilfælde er denne aktivitet oven i købet foregået på et højt fagligt og professionelt niveau sådan som det er tilfældet i Forfatterskolen i Brønderslev. 14 Europarådet Mikkelsen Artiklen er skrevet i anledning af publiceringen af Kulturvaneundersøgelsen. 16 Man kan følge med i kampagnen på hjemmesiden h. Kampagnen er et samarbejde mellem Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Familie- og Forbrugerministeriet. Den administreres af Biblioteksstyrelsen. Deraf hjemmesidens navn. 17 Et eksempel på brug af det første er kanontænkning. Et eksempel på brug af det andet er projektpædagogik. 18 Ongstad 2006:35f. Kontekst og begreber 17

18 Læselyst som didaktisk begreb Det vigtigste didaktiske begreb i projekterne er selve begrebet læselyst. Ligesom didaktisering og ekstramural undervisning er det systemoverskridende: læselyst kan komme til udtryk såvel i som uden for skolen, fx på biblioteket. I Biblioteksstyrelsens strategiplan står der fx som punkt 8 af 11: Vi skal udvikle et nationalt idekatalog for livslang læring via lærings- og kulturprogrammer i biblioteket, der tager livslang læring bogstaveligt. Programmerne skal inkludere både indsatser for læselyst og integration 19. Det er en didaktisk hensigtserklæring om uformel undervisning. På det grundlag har Læselystprojektets første koordinator, Bente Buchhave, bl.a. holdt foredrag om læselyst for de pædagoger der skulle medvirke i Med lommerne fulde af bøger 20. Hendes udgangspunkt er De 78 bud : Hvad skal børn og unge have oplevet i de første 7 leveår 21? De 78 bud henviser til en enquete, der er foretaget på grundlag af en række interview i et nummer af Børn og unge. Også Biblioteksstyrelsens publikation Læsningens Magi indeholder interview med en række nøglepersoner, når det gælder børnelitteraturens udbredelse 22. Et gennemgående diskussionspunkt i denne publikation er spørgsmålet om, hvornår læselyst bliver til læsetvang. Læselystkampagnen er designet til at holde sig på den rigtige side af denne forskel. Højtlæsning er en af de didaktiske metoder, som der har været mest opmærksomhed på. Bente Buchhave nævner en statistik over, hvor mange børn der får læst højt: 6% får ikke læst højt, 70% får læst mindre end 30 minutter, 23% mere end 30 minutter 23. Desuden fokuserer hun på de fysiske rammer for højtlæsningen: mødesteder mellem aktivitet (som er det børnehaven er fuld af) og aktivhed: filosofisk rum, fortællerum, kunstneriske værksteder. Interessen for læselyst, højtlæsning o.l. skal ses i lyset af en generel ændring i litteraturdidaktikken. Elisabeth Paefgen gør opmærksom på at der fra ca er sat en ny dagsorden på dette område 24. Siden slutningen af 1700-tallet har litteraturundervisningen været præget af tvang og omstændelige hermeneutiske manøvrer der skulle åbenbare tekstens skjulte mening. Lystlæsning blev holdt ude af skolen. Mellem de to slags læsning har der bestået en århundredelang spænding. Med fremvæksten af de elektroniske medier blev denne spænding uholdbar for skolen. Eleverne oplevede ingen som helst sammenhæng mellem det væld af letforståelige mediefiktionstekster de kunne svælge i i fritiden og det smalle og svære udvalg af litterære tekster som de blev præsenteret for i skolen. Litteraturdidaktikken måtte reformeres, og det skete bl.a. i form af fremvæksten af receptionsforskningen med dens interesse for læserens mange veje ind i teksten 25. Roland Barthes Lysten ved teksten og Daniel Pennacs Glæden ved at læse er to af hovedværkerne om læselyst 26. I Danmark har Kjeld Kjertmann brugt Pennac i sin Læsetilegnelse ikke kun en sag for skolen 27. Pennacs læserens 10 bud giver en perfekt karakteristik af den uformelle læsnings didaktik: 1) Retten til ikke at læse 2) Retten til at springe sider over 3) Retten til ikke at læse en bog færdig Kilden til oplysningerne er den diasserie Bente Buchhave brugte under oplægget. 21 Budene stammer fra en artikel i Børn og unge nr. 3/2004 hvor en række kendte mennesker er blevet stillet spørgsmålet: hvad skal børn have oplevet, opdaget, set, hørt og lært i de første 7 leveår? Hver bidragyder skriver en kort artikel, og derefter stilles deres forslag op i form af en liste på 78 bud. 22 Biblioteksstyrelsen Der er udgivet en række publikationer i forbindelse med Læselystkampagnen. De kan alle findes på 23 Oplysningerne stammer fra Christensen 2004: Paefgen 2006:100ff. 25 Det mest indflydelsesrige værk i denne forskningsdisciplin er Wolfgang Isers Der Akt des Lesens, I Danmark har bl.a. Bo Steffensen og Vibeke Hetmar skrevet didaktiske afhandlinger om børns læsning. Steffensen Hetmar Andre vigtige bidrag til en fagdidaktik er Drotner 2003 og Mai Barthes Pennac Kjertmann Tre læselystprojekter

19 4) Retten til at genlæse 5) Retten til at læse hvad som helst 6) Retten til bovarysme (at hengive sig til drømme mens man læser) 7) Retten til at læse hvor som helst 8) Retten til at smålæse 9) Retten til at læse højt 10) Retten til at tie stille Hvis man kombinerer disse didaktiske overvejelser med en bestemmelse af hvilken nytte litteraturlæsning overhovedet gør såvel i formelle som uformelle udgaver kan man pege på, at den kompetence man udvikler ved at læse litterære tekster, består i at man i stigende grad lærer at omgås den slags komplekse forhold som man møder overalt i sit liv, på en konkret, anskuelig måde som oven i købet er forbundet med lystfølelse. Nytteværdien er fx formuleret i filosoffen Søren Harnow Klausens begreb om litteratur som en form for eidetisk variation, et begreb fra den fænomenologiske filosofi som betyder, at man gennem litteraturlæsning får mulighed for at foretage afsøgninger af en lang række valgmuligheder med det formål at indkredse et fænomens rene fremtrædelsesform28. Denne afsøgningsproces sker under skrivningen i forfatterens dialog med den tekst, der er under tilblivelse, under læsningen i form af læserens dialog med den færdige tekst, efter læsningen når man taler med andre om teksten eller skriver anmeldelser. Og det er denne proces, der i systematiseret og formaliseret form udgør hovedindholdet i litteraturundervisningen i skolen. Lysten er begrundet i det begær efter oplevelse og mening, som driver afsøgningen frem. Forskellig didaktik i forskellige projekter Læselystprojekterne er forskellige, de henvender sig fx til forskellige aldersgrupper, og derfor ser didaktikken også forskellig ud fra projekt til projekt. I Forfatterskolen i Brønderslev gennemføres der decideret undervisning, og den didaktik der bruges her, ligger derfor tættest på den traditionelle skoledidaktik. Men forfatterskolen er frivillig, den er ikke en del af det formelle uddannelsessystem, og det gør en forskel. I Med lommerne fulde af bøger finder aktiviteterne finder sted på biblioteket og i børnehuset, som er offentlige institutioner, og i forhold til en læreplan. Man eksperimenterer med undervisning, der ligger forud for undervisningen i skolen. Samtidig skal forældrene aktiveres, og pædagogerne er selv i færd med at lære, mens de underviser børnene. Der er altså tale om et ret vidtgående koncept for brobygning mellem familieliv og skoleliv, hvor de skarpe skel mellem de lærende og de undervisende er blødt op. I Orla-projektet er der tale om en spænding mellem didaktik og ikke-didaktik, i rapporten kaldet anti-pædagogisk didaktik. Projektet kan bruges i skolerne i forbindelse med decideret undervisning og gøres til genstand for traditionel, formel didaktik. Men aktiviteterne er initieret udefra, og påvirkningen sker ved hjælp af medier, som ikke har deres udspring i skolen. Det gælder de skønlitterære bøger, og det gælder DR s hjemmeside og det afsluttende show. Skønlitterære værker er ikke didaktiske størrelser, men de kan bruges didaktisk. Der vil dog altid være en spænding mellem værkernes kunstneriske præg og den didaktiske brug af dem. Og noget tilsvarende gælder DR s medieprodukter, som først og fremmest skal leve op til kravet om at fange opmærksomheden og være underholdende, og først i anden omgang kan bruges didaktisk. Børnene kan også vælge at bruge Orla-hjemmesiden helt uden for skolens regi. Og brugt på den måde er der tale om, hvad man kunne kalde en helt lystbetonet læreproces. 28 Klausen Kontekst og begreber 19

20 Organisation I det komplekse senmoderne samfund kan offentlige organisationer ses som uddifferentierede funktionssystemer, dvs. at det er systemer, der har udspaltet sig i samfundet for at opfylde forskellige samfundsnyttige funktioner, såsom uddannelse, pleje og helbredelse af syge, forvaltning af love osv. De holdes sammen af ydre og indre regelsæt, af metoder og teknologi, som er designet til bedst muligt at udføre den ønskede opgave og nå de stillede mål. De kommunikerer til omverdenen ved hjælp af de beslutninger, som de og det vil i sidste ende sige organisationens professionelle medlemmer tager i tilknytning til organisationens opgave. Hver organisation har sit sæt af koder, som den skal tage hensyn til og reflektere i sine beslutninger fx lovgivningens, videnskabens og pædagogikkens koder. I Læselystkampagnen optræder forskellige offentlige organisationer, der i udgangspunktet har forskellige opgaver og mål, og dermed hver især agerer ud fra forskellige kodesystemer. Læselystkampagnen er således en slags paraplyorganisation, der er oprettet i et samarbejde mellem tre ministerier: Undervisningsministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender og Kulturministeriet. Kulturministeriet startede kampagnen i marts 2003, og koordineringen blev placeret i Biblioteksstyrelsen. Bente Buchhave var den første koordinator, siden har bibliotekskonsulent Ann Poulsen og børnebibliotekskonsulent Anna Enemark haft posten. Bag koordinatoren står en styregruppe på otte personer, som repræsenterer de tre ministerier, Forfatterskolen i København og Biblioteksstyrelsen. Kampagnen er blevet afsluttet i 2007, men Læselystkonceptet lever videre i en ny skikkelse 29. Partnerskabsperspektivet Kampagnen hviler altså på et samarbejde mellem ret forskellige primærorganisationer. Noget tilsvarende gør sig gældende i flere af enkeltprojekterne. Kampagnens styregruppe og de organisationer der er opbygget omkring Med lommerne fulde af bøger og Orla-projektet kan betragtes som sekundærorganisationer. I Med lommerne fulde af bøger bruges begrebet partnerskab om den valgte organisationsform. Partnerskaber er et organisatorisk fænomen, som har fået ny betydning i forbindelse med den modernisering af det offentlige, som har været i gang op gennem 1990 erne. Også teorier om begrebet er af ret ny dato, den grundigste behandling af fænomenet på dansk er Niels Åkerstrøm Andersens Partnerskabelse fra Åkerstrøm Andersens analyse bygger på Niklas Luhmanns systemteori 31. Teorien beskriver det senmoderne samfund som hyperkomplekst, dvs. et samfund, der iagttager sin egen kompleksitet. Behovet for en så refleksiv manøvre er fremkaldt af den tidligere omtalte differentiering af samfundets funktionssystemer der bevirker, at der kommunikeres efter forskellige regler inden for fx det politiske system, uddannelsessystemet og medierne. Selv inden for hvert funktionssystem opstår der subsystemer, der har svært ved at tale sammen. På et lavere abstraktionsniveau kan man tale om, at der opstår forskellige kulturer i fx Institutionsafdelingen og i By- og Kulturafdelingen i Odense kommune, som er de to forvaltninger, der er involveret i Med lommerne fulde af bøger. Det giver såkaldte koblingsproblemer, og partnerskabelse er et organisatorisk fænomen der er udviklet til at klare en bestemt type kobling. Koblingen består i at partnerne beholder deres forskellighed samtidig med at de binder sig til et samarbejde som hviler på usikre forventninger: 29 Oplysningerne om kampagnen findes på 30 Åkerstrøm Andersen En anden teoretisk inspirationskilde er den franske dekonstruktivist Jacques Derrida, her citeret efter Åkerstrøm 2006:112f.: Man kan ikke indgå i en kontrakt ( ) hvis man gør det på sit eget sprog. Man er med andre ord kun ansvarlig for det, man siger på sit eget modersmål. Hvis man kun siger det på sit eget sprog, er man dog endnu ikke forpligtet, fordi man også skal sige det på den andens sprog. En overenskomst eller forpligtelse af en hvilken som helst art et løfte, et ægteskab, en hellig alliance kan kun finde sted, vil jeg sige, i oversættelse. Det vil sige, kun hvis det simultant ytres i både ens eget og den andens sprog. 20 Tre læselystprojekter

21 Partnerskabet er designet til at håndtere, at samtlige omstændigheder ved et løfte konstant er under forandring. De er designet til at opretholde løftets plasticitet, at sikre, at kontrakter forbliver kontraktskabelse og aldrig får en fikseret form, at det, der fikseres, er, at vi hele tiden er ved at love hinanden noget, at stedet, hvorfra løftet kan betragtes som et løfte, hele tiden kan forskydes 32. I organisatorisk forstand kan Læselystkampagnen selv ses som et partnerskab mellem tre ministerier og et par underorganisationer. Samarbejdet er både løst og fast, fx kan det pludseligt ændres pga. politiske forandringer. Det er pr. definition kortlivet, fordi kampagneformatet i sig selv sætter en grænse for hvor længe det kan fungere, og samtidig er det tilstrækkeligt fast til at det ret selvstændigt kan udforme en langsigtet strategi, som ikke kunne være udtænkt i ministerierne hver for sig. Et af udgangspunkterne for Læselystkampagnen er som nævnt Danmarks dårlige resultater i PISAundersøgelserne af elevers læsefærdighed. Traditionelt forsøger man at løse den slags problemer gennem en større indsats i skolen og det har man også gjort i dette tilfælde. Senest ved hjælp af den nyligt iværksatte handlingsplan for læsning, som Undervisningsministeriet har det koordinerende ansvar for. Når man ved siden af skoleindsatsen starter en læselystkampagne, må det skyldes, at man mener, at det ikke er tilstrækkeligt kun at aktivere det formelle uddannelsessystem. Læselystkampagnen er et initiativ, der oprindeligt udgår fra Kulturministeriet. Undervisningsministeriet og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender er blevet opmærksom på at kampagnen bruger metoder, der kan tilføre kvalitet til løsningen af beslægtede sager i disse ministerier. De har derfor bidraget med økonomiske midler, og desuden er der blevet bygget en relativt selvstændig organisation op med deltagelse af repræsentanter for de involverede ministerier 33. Det ser også ud til at Læselystkampagnen kan bruges til at skabe partnerskaber omkring visse af enkeltprojekterne. Det gælder dog ikke Forfatterskolen i Brønderslev. Her indgår projektlederen ganske vist kontrakter med offentlige og private aktører om økonomisk støtte, men det foregår som traditionel kontraktindgåelse. Der bygges ikke en organisation op i den anledning. I Med lommerne fulde af bøger er opbygningen af et partnerskab derimod sket helt bevidst, og projektets organisatoriske succes kan måles på i hvor høj grad partnerskabelsen er lykkedes. Den lille organisation på tre mennesker som tegner partnerskabet, har i mange henseender fungeret meget effektivt og haft succes med at ændre sig selv undervejs. Plasticiteten er blevet bibeholdt, samtidig med at den langsigtede målsætning er blevet fastholdt. Men det fremgår af evalueringen, at medlemmerne af partnerskabet selv vurderer, at der har været problemer med at få baglandet, dvs. de to forvaltninger, tilstrækkeligt engageret i projektet 34. Det har fået lov til at fungere i sin egen lille niche. Orlaprojektet er meget kompliceret, fordi det store antal samarbejdspartnere har vidt forskellige målsætninger. Men det har ikke ført til opbygningen af et partnerskab. Biblioteksstyrelsens og DR s målsætninger er fx ikke blevet oversat til hinandens sprog. I stedet har de to parter støttet sig på hver sit netværk 35. Koordineringen har de to sidste år været varetaget af to forskellige korttidsansatte freelancere, men i efteråret 2007 er der blevet ansat en fast koordinator, der skal realisere projektet i en ny skikkelse. En af de opgaver han skal løse, er at skabe den fornødne oversættelse mellem interessenternes sprog. Historisk set kan partnerskabet ses som en af de organisationsformer, der blev taget i anvendelse efter at der i stigende grad blev sat spørgsmålstegn ved 1980 ernes udliciteringsdagsorden. Det 32 Åkerstrøm Andersen 2006: Undervisningsministeriet har bidraget med 4,55 mio. kroner til Læselyst som en del af læsehandlingsplanen i perioden Læselyst bidrager desuden til at løfte Familieministeriets arbejde med pædagogiske læreplaner i dagtilbuddene. 34 Projektgruppens afrapportering af projektet. 35 DR har fx samarbejdet med det grafiske firma Kudos om udformningen af hjemmesiden. Kontekst og begreber 21

Tre Læselystprojekter

Tre Læselystprojekter Resumé af rapporten: Tre Læselystprojekter En evaluerende undersøgelse København 2008 2 Metadata i danske netpublikationer Resumé af rapporten Tre Læselystprojekter. En evaluerende undersøgelse Undersøgelsen

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Invitation til at søge Læselystprogrammet 2008-2010 Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier

Invitation til at søge Læselystprogrammet 2008-2010 Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier Invitation til at søge Læselystprogrammet 2008-2010 Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier Elektronisk udgave Maj 2008 Udarbejdet af Anna Enemark og Ann K. Poulsen Udgivet af Styrelsen for Bibliotek

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Pædagoguddannelsen i fokus Dorthe Bleses Nina Christensen Thomas O. Madsen Hans Månsson Anna Poulsen Hans Vejleskov Dansk, kultur og kommunikation Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Kroghs

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Læselyst Tre ministeriers kampagne for læsning 2003-2007

Læselyst Tre ministeriers kampagne for læsning 2003-2007 Læselyst Tre ministeriers kampagne for læsning 2003-2007 Kampagneprogram for perioden 2006 2007 Formålet med Læselystkampagnen er at fremme børns og unges lyst til og engagement i at læse, og metoden er

Læs mere

Sprogværksted i børnehøjde

Sprogværksted i børnehøjde Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Forord... 9 Indledning...11

Forord... 9 Indledning...11 Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Pædagogik og pædagoger

Pædagogik og pædagoger Pædagoguddannelsen i fokus Thomas Gregersen Lotte Hedegaard-Sørensen Grethe Kragh-Müller Suzanne Krogh Unni Lind Peter Mikkelsen Anders Elof Nielsen Søren Smidt Pædagogik og pædagoger Redaktion: Peter

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

At lære at læse. - det kan aldrig blive for tidligt, men det kan hurtigt blive for sent. af Elisabeth Due

At lære at læse. - det kan aldrig blive for tidligt, men det kan hurtigt blive for sent. af Elisabeth Due At lære at læse - det kan aldrig blive for tidligt, men det kan hurtigt blive for sent af Elisabeth Due Stifter af Legeskolen 29. november 2011 Skolebørns læsefærdigheder For 20 år siden var der en række

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune

FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune FORSLAG TIL Kulturpas på børneområdet i Aalborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Kommissorium... 3 Forslag til kulturpas... 4 Børn som kulturbrugere... 4 Kulturpas... 4 Erfaringer... 4 Formålet... 5 Målgruppe...

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere

Læs mere

bidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde

bidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde NOTAT Den offensive strategi for den internationale kulturudveksling 2007-2011 D. 5. november 2007/lra 1. Baggrund Kulturministeriet og Udenrigsministeriet har siden 2000 haft en samarbejdsaftale om Danmarks

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere